F I N A N S U G E N. 9. november 2018, uge 45. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut

Transkript

1 9. november 2018, uge 45 F I N A N S U G E N Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Privatøkonom Brian Friis Helmer bf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,4% Nikkei + 2,6% C25 (DK) + 2,5% S30 + 0,4% FTSE + 0,4% DAX + 0,5% Euro ,0% BRIC + 3,6% 291 VIX -13,5% 17 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,6% 1,1347 EUR/DKK - 0,0% 7,4590 USD/DKK +0,6% 6,5736 SEK/DKK +0,5% 0,7267 NOK/DKK - 0,2% 0,7817 GBP/DKK +0,7% 8,5627 CHF/DKK - 0,1% 6,5238 JPY/DKK - 0,5% 5,7760 Europa fortsætter med at skuffe Det amerikanske midtvejsvalg endte stort set som forventet, og markedsreaktionen var derfor behersket. Ellers fortsætter signalerne med at være stærke fra den amerikanske økonomi, men skuffende fra Europa og flere andre regioner (se side 2). Tegn på afmatning af væksten, parret med frygt for tiltagende inflation, har fået nogle markedsdeltagere til at frygte for en forestående stagflation (se mere på side 3). Næste uge: Aktivitetsbarometre for november og tyske BNP-tal Der er ingen af de helt tunge nøgletal på næste uges kalender. Fra USA kommer NFIB-indekset (aktivitetsbarometer for de små og mellemstore virksomheder) samt to regionale industribarometre, der vil give de tidligste fingerpeg om udviklingen i november. Alle barometre forventes at komme ud på høje niveauer og dermed signalere fortsat høj vækst i økonomien. Desuden kommer tal for inflationen i oktober, målt med forbrugerpristallet, som forventes at vise fortsat stigende priser. Tallene for detailomsætningen på torsdag er også værd at holde øje med, da privatforbruget er den helt afgørende motor for amerikansk økonomi. Fra Tyskland kommer BNP-tallet for 3. kvartal, som forventes at vise en betydelig nedgang i væksttempoet i forhold til fremgangen på 0,5 pct. kvartalet før. Det skønnes, at det særligt er en dårlig udvikling i eksporten og i produktionen af biler, der vil trække ned i BNP-tallene for 3. kvartal. På den politiske front kan der måske komme nyt frem om Brexitforhandlingerne og om den italienske finanslov. Fra Danmark kommer tal for forbrugerpriserne i oktober og BNP-indikator for 3. kvartal. Vi forventer, at forbrugerpriserne kommer ud med en årlig stigningstakt på 0,6 pct., hvor størstedelen vil været drevet af stigende energipriser. Onsdag kommer Danmarks Statistiks første bud på BNP-væksten i 3. kvartal. Vi tror, at stigningen vil blive 0,3 pct. på kvartalsbasis. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,11 2,96% US 10Y +0,08 3,21% Tysk 10Y +0,04 0,44% Dansk 10Y +0,04 0,38% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 1,1% Olie (WTI) - 7,1% 61 Metaller +1,0% Opdateret per: 9. november Side 1 af 8

2 Indhold Aftagende væksttempo i verdensøkonomien... 2 Truende stagflation?... 3 Dansk økonomi: Lavere aktivitet på boligmarkedet... 5 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 7 Aftagende væksttempo i verdensøkonomien Den løbende strøm af økonomiske nøgletal peger fortsat i retning af vigende væksttempo i mange regioner med USA og Japan som de væsentligste undtagelser - indtil videre. Væsentligste undtagelse: USA De seneste signaler kommer i form af de såkaldte PMI-barometre, som udtrykker erhvervenes vurdering af deres aktuelle produktion. De aktuelle barometre vedrører oktober og viser aftagende væksttempo i eurozonen og i Kina, men tiltagende væksttempo i USA og overraskende nok også i Japan. I tabellen nedenfor er vist PMI-industribarometrene for 4 lande/regioner, som er vægtet sammen til et globalt industribarometer efter regionernes relative BNPandel. Farvekoderne er, at et stærkt grønt felt viser stigning i barometret i forhold til måneden før og dermed tiltagende væksttempo - mens et blegt grønt felt viser tilbagegang og dermed fremgang, men med et vigende væksttempo. Barometret skal under indeks 50 for at markere et direkte fald i aktiviteten. PMI-industribarometre nov. dec. jan. feb. mar april maj juni juli aug. sept. okt. USA 53,9 55,1 55,5 55,3 55,6 56,5 56,4 55,4 55,3 54,7 55,6 55,7 eurozonen 60,1 60,6 59,6 58,6 56,6 56,2 55,5 54,9 55,1 54,6 53,2 52,0 Kina 51,8 51,6 51,3 50,3 51,5 51,4 51,9 51,5 51,2 51,3 50,8 50,2 Japan 53,6 54,0 54,8 54,1 53,1 53,8 52,8 53,0 52,3 52,5 52,5 52,9 vægtet gns. 55,2 55,8 55,8 55,1 54,7 55,1 54,8 54,2 54,0 53,7 53,6 53,2 kilde: Markit / Bloomberg Der er blevet længere mellem de lysegrønne tal IKKE recession kun lavere væksttempo Tabellen viser tre ting: 1) At det globale industribarometer har været vigende siden april måned. 2) At nedgangen især er sket i barometrene fra eurozonen og Kina, hvor det sidstnævnte endda kun ligger et mulehår over stagnationsgrænsen på indeks 50. 3) At 4. kvartal er startet med lavere aktivitetstempo end i tredje kvartal i eurozonen og i Kina, idet barometrene er de tidligste indikatorer for udviklingen i økonomierne i en given måned. Samtidig skal det dog også understreges, at PMI-barometrene IKKE peger i retning af en ny recession (minusvækst), men blot, at væksttempoet er blevet lavere. Det er det samme signal, som aktiemarkedet udsender, jævnfør Finansugen for uge 44. Tolket meget hårdt fortæller udviklingen i PMI-barometrene, at kinesisk og europæisk industri er ramt af usikkerheden omkring Trumps handelskrig, mens de amerikanske virksomheder til gengæld har fordel af den. Signalerne om stigende aktivitet i den japanske industri er der er ingen oplagt forklaring til. Bundlinjen af den truende han- Side 2 af 8

3 delskonflikt er, at verdenshandlen nu er stagneret efter flere år med solid fremgang, hvilket rammer de mest eksportorienterede økonomier. Eksportorienterede økonomier er ramt af stagnerende verdenshandel Aftagende væksttempo, tiltagende inflation Truende stagflation? Én ting er, at det globale væksttempo er aftagende. Men samtidig er inflationen tiltagende. Tabellen nedenfor viser de seneste tal for inflationen sammenholdt med inflationen for et år siden. Inflation, pct. år/år Senest For et år siden Ændring i pct.point USA 2,0% 1,8% 0,2 Eurozonen 2,2% 1,5% 0,7 Kina 2,5% 1,6% 0,9 Japan 1,2% 0,7% 0,5 Kilde: Macrobond. Set fremad er det mest sandsynlige scenario, at væksttempoet vil aftage yderligere i verdensøkonomien, mens inflationen kan fortsætte opad. Risikoen for stigende inflation gælder især i USA, hvor lønstigningstakten er tiltagende, og hvor mange importvarer kan blive dyrere på grund af Trumps importtold. Men risikoen er også tilstede i Europa, hvor opsvinget forventes at fortsætte, om end i lavere tempo, og hvor det er usikkert, hvornår den faldende arbejdsløshed rammer det niveau, hvor også de europæiske lønninger begynder at krybe mere mærkbart op. Hvordan udviklede aktier og lange renter sig i stagflationsperioder Udsigten til aftagende væksttempo og tiltagende inflation har fået nogle markedsdeltagere til at tale om en potentielt truende stagflation. Ordet stagflation er en sammentrækning af stagnation (i væksttempoet) og af inflation, og det dækker over den situation, hvor væksten står stille samtidig med, at inflationen er høj. Ikke Arbejdernes Landsbanks hovedscenario! Lad det være sagt med det samme: Stagflation er IKKE Arbejdernes Landsbanks scenario, men da nogle på finansmarkedet nu begynder at tale om det, er det en anledning til at finde eksempler på tidligere tilfælde af stagflation og endvidere se på, hvordan aktie- og obligationsmarkedet reagerede på det. Side 3 af 8

4 USA kan med lidt god vilje kaldes for en stagflationsperiode Det tydeligste eksempel på en periode med noget, der med god vilje kan kaldes for stagflation, er perioden I grafen nedenfor er vækst og inflation illustreret med amerikanske tal, men billedet er det samme, hvis der bruges tal for Tyskland i samme periode. Forskel i årsagerne Set i bakspejlet skyldtes stagflationen dengang voldsomme olieprisstigninger som følge af krige i Mellemøsten. Stigende oliepriser pressede inflationen op, og skubbede verdensøkonomien ud i recession. Den stagflation, som nogle taler om i øjeblikket, begrundes i andre forhold, nemlig frygten for stigende lønninger, parret med frygten for, at det økonomiske opsving går i stå. Aktiemarkedet og den 10-årige statsrente i Amerikanske aktier i Hvordan udviklede det amerikanske aktiemarked sig i ? Det forventelige ville være, at to modsat rettede kræfter ville påvirke aktiekurserne i hver sin retning: Side 4 af 8

5 Økonomisk stagnation ville tale for uændrede/faldende aktiekurser, mens høj inflation ville tale for stigende aktiekurser, fordi der ligger reale ( værdifaste ) værdier bag aktier i modsætning til statsobligationer. Grafen over den faktiske kursudvikling på amerikanske aktier viser grundlæggende, at aktiekurserne i den viste periode fulgte konjunkturcyklen, altså udviklingen i BNP-væksten. 10-årig amerikansk statsrente i Pengepolitisk rente på 20 pct. - dengang Vi ligger milevidt fra stagflation i øjeblikket Den forventelige renteudvikling i en stagflationsperiode ville være stigende renter som følge af inflationen. Grafen viser, at renten steg moderat i første del af den mulige stagflationsperiode og derefter markant sidenhen. Rentestigningen i starten af 80 erne skyldes mere, at Fed s pengepolitiske rente blev hævet til hele 20 pct. på trods af lav BNP-vækst. Inflationen steg dengang kun til knap 12 pct., så realrenten var dermed uhørt høj. Hvad er trådene til den aktuelle situation? For det første skal gentages, at stagflation IKKE er nogen aktuel trussel for verdensøkonomien, men blot en i øjeblikket meget lidt sandsynlig mulighed, da væksttempoet fortsat er ganske pænt, og inflationen fortsat er meget lav på omkring 2 pct. Dertil kommer, at forventningerne til inflationen de kommende år ligger milevidt fra de niveauer, som inflationen nåede op på i Markedsforventningerne lyder på inflationsrater til og med 2020 omtrent som nu, og der skal formentlig en storpolitisk hændelse til at ændre væsentligt på det. Sluttelig synes det som om, at aktiemarkedet og obligationsrenterne i mest blev styret af stagflationens to grundbestanddele hvor for sig vækst og inflation snarere end af det noget luftige stagflationsbegreb. Dansk økonomi: Lavere aktivitet på boligmarkedet Prisen på enfamiliehuse og lejligheder steg med 0,7 pct. fra juli til august. Over det seneste år er priserne på enfamiliehuse steget med 3,1 pct., mens priserne på ejerlejligheder er steget med 2 pct. Side 5 af 8

6 Dermed ser det ud til, at prisstigningerne på enfamiliehuse har overtaget førertrøjen fra ejerlejligheder. Det skyldes formentlig, at prisen på lejligheder, særligt i København, efterhånden har nået et niveau, hvor færre kan være med. Dertil kommer de nye låneregler, der trådte i kraft i januar, der begrænser valget af låntyper for boligkøbere med en gæld, der overstiger fire gange indkomsten. Det rammer særligt boligkøbere i de dyreste områder. Færre handler Moderate prisstigninger forventes Flere opstramninger Det afspejler sig også i aktiviteten på ejerlejlighedsmarkedet: Antallet af handler er 7,7 pct. lavere end i august For enfamiliehuse er antallet af handler 2,5 pct. lavere end august sidste år. Når det er sagt, så er der fortsat tale om et højt niveau for antallet af handler med både huse og lejligheder. Mere modvind til ejerlejlighederne Vi forventer fortsat et boligmarked i god form det kommende år, da der er mange faktorer, der understøtter boligmarkedet - beskæftigelsen stiger, renterne er lave og boligbyrden (det vil sige hvor stor en andel af den disponible indkomst, der bruges til at finansiere boligen) er lav i en historisk kontekst. Vi forventer, at huspriserne vil fortsætte opad i et moderat tempo, med stigninger på omtrent 4 pct. på landsplan. For lejlighedsmarkedet i de største byer er der dog udsigt til mere modvind. Prisen på lejligheder er steget hastigt de senere år, og priserne, særligt i København, er i dag på et niveau, hvor de færreste kan være med. De høje priser kan lade sig gøre, fordi renterne er historisk lave, men i takt med at renterne kryber opad det kommende år, vil medvinden aftage. Dertil kommer et massivt nybyggeri, strammere lånekrav, samt nye boligskatter, der alle vil trække i retning af lavere priser de kommende år. Vi forventer ikke egentlige prisfald, men det er en risiko, man skal være opmærksom på som køber. Revision af de danske BNP-tal Dansk BNP er blevet opjusteret fra 2015 til 2017, og Danmark var således 28,5 mia. rigere end først antaget i Revisionen betyder også, at væksten har ligget over 2 pct. i perioden 2015 til 2017 altså helt på linje med vores tyske naboer. Regnefejl på 28 mia.kr. Hovedårsagen til opjusteringen kommer af en regnefejl, der betyder, at investeringer i bygninger og anlæg er blevet opjusteret. Opjusteringerne betyder, at opsvinget i dansk økonomi har været langt stærkere end antaget, og at produktiviteten også har udviklet sig markant bedre. Opjusteringen kom dog ikke som den helt store overraskelse, da arbejdsmarkedet har været virkelig stærkt i perioden og indikerede, at BNP-væksten burde være højere. Kalender: Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks Statistik Forbrugerpriser Oktober Jobindsats Ledighedsindikatorer Oktober Danmarks Statistik BNP-indikator 3. kvartal Side 6 af 8

7 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger forv forv. USA BNP-vækst 2,3 3,0 2,3-2,5 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 2,00-2,25 2,00-2,25 2,75-3,00 10-årig statsrente 3,21 3,00-3,25 3,50-3, forv forv. Eurozonen BNP-vækst 2,5 1,8-2,0 1,8 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,44 0,40-0,65 1,00-1, forv forv. Danmark BNP-vækst 2,3 0,9 2,0 Inflation 1,2 0,8 1,4 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,39 0,50-0,75 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,09 2,05-2,25 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,49-0, ,40-0, ,25 F3 (juli 2021)* -0,157-0,10-0,00 0,10-0,20 F5 (juli 2023)* 0,259 0,30 0,40 0,50 0,60 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1335 1,15-1,20 1,20-1,25 DKK pr. 100 EUR 745,90 745,0-746,0 745,0-746,0 DKK pr. 100 USD 658, DKK pr. 100 SEK 72,57 73,00-75,00 76,80-78,40 DKK pr. 100 NOK 78,07 79,00-81,00 81,00-82,75 *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 7 af 8

8 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag DKK inflation (08.00) oktober % m/m og år/år -0,3 / 0, ITA industriproduktion (10.00) september % m/m og år/år 1,7 / -0,8 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) OECD leading indicators (12.00) september indeks Tirsdag DEU inflation (endelige tal, 08.00) oktober % m/m og år/år 0,1 / 2,4 prelim: 0,1 / 2, NOK BNP-tal (i alt / fastlandsøkonomien 08.00) 3.kvt.2018 % kvt/kvt 0,4 / 0,5 UK arbejdsløshed (10.30) oktober %/ ændring ,0 / 33k 4,0 / 18,5k SPA salg af skatkammerbeviser (10.30) DEU ZEW-indekset (11.00) november indeks -25,9-24,7 ITA sælger statsobligationer (11.00) USD NFIB-indekset (12.00) oktober indeks 108,0 107,9 USD offentligt budget (20:00) september mia. USD -119,1 Onsdag JPY BNP-tal (foreløbige, 00.50) 3.kvt.2018 % kvt/kvt -0,3 0, Kina detailomsætning (03.00) oktober % år/år 9,2 9,2 Kina industriproduktion (03:00) oktober % år/år 5,8 5,8 Kina faste investeringer excl. landbrug (03:00) oktober % år/år 5,5 5,4 JPY Industriproduktion (endelige tal, 05:30) september % m/m & år/år prelim: -1,1 / -2,9 DEU BNP-tal (foreløbige, 08.00) 3.kvt.2018 % kvt/kvt og år/år -0,1/ 1,3 0,5 / 2,0 FRA inflation (08.45) oktober % m/m og år/år 0,1 / 2,5 SPA inflation (endelige tal, 09.00) oktober % m/m og år/år prelim: 0,7 / 2,3 SEK inflation (09.30) oktober % m/m og år/år 0,0 / 2,4 0,5 / 2,3 SEK inflation (fast rente CPIF, 09.30) oktober % m/m og år/år 0,0 / 2,6 0,5 / 2,5 NL BNP-tal (09.30) 3.kvt.2018 % kvt/kvt og år/år 0,8 / 3,1 UK inflation (i alt / kerne, 10.30) oktober % år/år 2,5 / 2,1 2,4 / 1,9 UK House price Index (10.30) september % år/år 3,2 EUR BNP-tal (11.00) 3.kvt.2018 % kvt/kvt og år/år 0,2 / 1,7 prelim: 0,2 / 1,7 EUR industriproduktion (11.00) september % m/m og år/år -0,4 / 0,3 1,0 / 0,9 EUR Beskæftigelse (11.00) 3.kvt.2018 % kvt/kvt og år/år 0,4 / 1,5 USD inflation (i alt, 14.30) oktober % m/m 0,3 / 2,5 0,1 / 2,3 USD inflation (kerne, 14.30) oktober % m/m 0,2 / 2,2 0,1 / 2,2 Torsdag EUR nyregistrerede biler (08.00) oktober % år/år -23, UK detailomsætning (10.30) oktober % m/m og år/år 0,2 / 2,8-0,8 / 3,0 EUR handelsbalance (11.00) september mia. EUR 16,6 USD Empire State M anufacturing Survey (14.30) november indeks 19,5 21,1 USD detailomsætning (i alt/excl. biler, 13.30) oktober % m/m 0,5 / 0,5 0,1 / -0,1 USD importpriser (14.30) oktober % m/m og år/år 0,0 / 0,5 / 3,5 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 214k USD business inventories (16.00) juni % m/m 0,3 0,5 USD Philadelphia Fed-indekset (14.30) november indeks 21 22,2 Fredag EUR inflation (endelige tal, i alt / kerne, 11.00) oktober % år/år 2,1 / 1,1 prelim: 2,1 / 1, USD industriproduktion (15.15) september % m/m og år/år 0,3 0,2 USD udlandets køb af US-værdipapirer (22.00) september mia. USD 7,0 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8