F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut august 2018, uge 31

Transkript

1 F I N A N S U G E N 10. august 2018, uge 31 Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,9% Nikkei -1,0% C25 (DK) -1,5% S30 + 2,1% FTSE + 2,2% DAX + 1,0% Euro ,7% BRIC -0,7% 315 VIX -7,5% 11 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 1,2% 1,1469 EUR/DKK +0,0% 7,4549 USD/DKK +1,3% 6,5000 SEK/DKK - 0,6% 0,7192 NOK/DKK - 0,3% 0,7787 GBP/DKK - 0,7% 8,3117 CHF/DKK +1,2% 6,5302 JPY/DKK +1,8% 5,8547 Handelskonflikten og Tyrkiet styrer finansmarkedet Finansmarkedet er fortsat styret af handelskonflikten mellem USA og Kina, som også begynder at sætte sine tydelige spor i samfundsøkonomien. For Europas vedkommende har det ført til en nedgang i erhvervsinvesteringerne, jævnfør faldet i ordreindgangen til den tyske industri (se mere side 2). Men også for amerikanerne har handelskonflikten konsekvenser. Således er priserne på vaskemaskiner steget markant siden Trump lagde importtold på dem (se mere side 5). Ellers har markedets fokus været på tiltagende finansiel uro i Tyrkiet, eksemplificeret ved et stort kursfald på deres valuta. Samlet har alt dette holdt finansmarkedet i det forsigtige hjørne med fortsat lave obligationsrenter. Næste uge: Ingen rigtig tunge tal på programmet Fra USA kommer tre aktivitetsbarometre for august måned, som vil give det første fingerpeg om økonomien midt i tredje kvartal. Forventningen er uændrede eller lavere barometre i forhold til måneden før. Desuden kommer juli-tal for den faktiske udvikling i detailsalget og i industriproduktionen, der forventes at vise fortsat fremgang. Baseret på de få nøgletal, der indtil nu er kommet for juli, peger diverse BNP-modeller i retning af en vækst i tredje kvartal på mellem 2 og 4 pct. kvt./kvt. annualiseret efter 4,1 pct. i andet kvartal. Fra eurozonen kommer juni-tal for industriproduktionen, som forventes at blive svage, baseret på juni-tallene fra Tyskland og Spanien. Desuden kommer reviderede inflationstal for juli, men normalt er der ingen ændringer i forhold til de allerede udsendte foreløbige tal. Sluttelig afholdes pengepolitisk møde i den norske centralbank, der forventes at hæve den ledende rente med 0,25 procentpoint til 0,50 pct. Fra Danmark får vi første bud på BNP-væksten i 2. kvartal, når Danmarks Statistik publicerer deres BNP-indikator tirsdag. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,04 2,63% US 10Y -0,10 2,89% Tysk 10Y -0,12 0,34% Dansk 10Y -0,12 0,30% Råvarer 7 dage Niveau Guld +0,1% Olie (WTI) - 1,3% 67 Metaller +1,8% Opdateret per: 10. august Side 1 af 9

2 Indhold Handelskonflikten bider på europæisk økonomi... 2 Italien vil sandsynligvis spøge en rum tid endnu... 3 En stor del af samhandlen mellem USA og Kina er ramt af importtold... 5 Dansk økonomi: Nyt om boligmarkedet og eksporten... 6 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 8 Aktivitetsbarometrene har været vigende en del måneder Handelskonflikten bider på europæisk økonomi Det er der for så vidt ikke noget nyt i henset til, at de europæiske aktivitetsbarometre har været vigende siden nytår, og at BNP-væksten er aftaget mærkbart i forhold til i fjor. Men på det seneste er der kommet nye tal fra Tyskland, Europas største økonomi, som gør det muligt at dykke lidt længere ned detaljerne, og det tegner desværre et billede af, at afmatningen sandsynligvis vil fortsætte de kommende måneder. Signalet kommer tydeligst frem i de seneste tal for ordreindgangen til den tyske industri, som har været konstant faldende i år. Dykker man ned i de enkelte varegrupper bemærkes, at det især er ordreindgangen på investeringsgoder, altså maskiner og produktionsudstyr, som er faldet markant stærkere end ordreindgangen på eksempelvis forbrugsvarer. Også tallene for den faktiske udvikling viser afmatning Særligt meget viger ordreindgangen på maskiner og andet produktionsudstyr Den vigende ordreindgang på investeringsgoder kan tolkes derhen, at erhvervslivet i øjeblikket træder på bremsen med hensyn til at iværksætte nye investeringer i maskiner og anlæg, hvilket sandsynligvis skyldes usikkerheden omkring udenrigshandlen efter forårets gradvist tiltagende handelskonflikt mellem USA og Kina/EU. Ordreindgangen på investeringsgoder er især faldet fra det tyske hjemmemarked og fra de andre lande i eurozonen. Tabellen på næste side viser udviklingen fra december 2017 til juni 2018: Side 2 af 9

3 Især færre ordrer fra de andre europæiske lande Regional udvikling i ordreindgangen til den tyske industri på investeringsgoder fra dec juni 2018 det tyske hjemmemarked -5,7% fra eurozonen -8,6% fra landene udenfor eurozonen -3,6% Kilde: Macrobond. Tolkningen af den regionale ordreindgang på investeringsgoder er, at det i højere grad er virksomhederne i eurozonen end i resten af verden, der har bremset op for nyinvesteringerne. Handelskonflikten ligger bag det hele Ingen umiddelbare tegn på bedring Usikkerheden vil også præge de kommende måneder Den skuffende udvikling i industriens ordreindgang afspejler sig endvidere i en stagnation i industriproduktionen i Tyskland (og i resten af eurozonen). Desværre tyder intet på, at tingene vil bedres de kommende måneder. USA og EU har ganske vist indgået en form for våbenhvile i den truende handelskonflikt, men umiddelbart vurderet er der så mange løse ender i aftalen, at det næppe vil kunne fjerne usikkerheden i erhvervslivet. Investeringerne vil derfor sandsynligvis forblive lavere end tidligere, og spørgsmålet er, hvornår usikkerheden også viser sig i beskæftigelsen. For finansmarkedet medvirker de skuffende signaler fra økonomien til at fastholde obligationsrenterne på et meget lavt niveau. Afmatningen fastholder de lange renter på et meget lavt niveau Italien vil sandsynligvis spøge en rum tid endnu Den seneste tid har budt på fornyet markedsuro omkring de italienske statsobligationer, og renteforskellen mellem 10-årige italienske og ditto tyske statsrenter er igen steget. Side 3 af 9

4 Markedsusikkerhed forud for finansloven 2019 Vil italienerne holde sig indenfor EU s budgetregler? Baggrunden er, at den nye, populistiske, regerings finanslovsforslag for 2019 begynder at komme ind i en mere konkret fase, hvor de første møder netop er blevet afholdt mellem de to koalitionspartier. Regeringen blev før sommeren blandt andet skabt på et løfte om at lempe finanspolitikken via en nedsættelse af pensionsalderen, lavere skatter til lavindkomster samt indførelse af en form for borgerløn til de fattigste, mod at de aktivt søger job. Grafen viser, at der skete en markant udvidelse af det 10-årige italiensk-tyske rentespænd, da det i foråret blev klart, at regeringen ville blive dannet. Finansmarkedet frygter, at de finanspolitiske lempelser kan bringe de italienske statsfinanser på kant med EU s budgetregel, der højest tillader et underskud på 3 pct. af BNP. I 2017 var det italienske statsunderskud på 2,3 pct. af BNP, så råderummet er begrænset, også henset til at væksttempoet generelt er aftagende i Italien lige som i resten af Europa. Tidslinjen Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg er der ikke nogen afklaring omkring finansloven 2019 lige med det samme. Der er to vigtige datoer at holde øje med: Side 4 af 9

5 Hold øje med disse to datoer 30. september: Senest denne dato vil regeringen have meddelt deres overordnede budgetmål. 15. oktober: Finanslovsforslaget skal være klar. Den ret lange tidshorisont giver stor sandsynlighed for rygtedannelse på finansmarkedet og deraf følgende perioder med store udsving i de italienske statsrenter og måske også i eurokursen. Hvor det hele lander henne, er meget svært at forudsige. Regeringen har sagt, at EU s budgetregler ikke nødvendigvis er nogen hindring, men omvendt viser de seneste års udvikling i Portugal og Grækenland, at modvillige regeringer efter et stykke tid tilpasser sig de fælles regler. Det vigtigste tema for finansmarkedet i øjeblikket En stor del af samhandlen mellem USA og Kina er ramt af importtold Set i fugleperspektivet er handelsstriden mellem USA og Kina det vigtigste tema for finansmarkederne, hvor investorernes risikovillighed svinger i takt med begivenhederne på den politiske front. Status i handelsstriden er: USA har: - Pålagt øget importtold på import fra Kina for USD 50 mia. - Påtænker øget importtold på import fra Kina for yderligere USD 200 mia. Kina har: - Pålagt øget importtold på import fra USA for USD 50 mia. (altså 1:1 gengældelse for første runde amerikansk importtold). - Påtænker øget importtold på import fra USA for yderligere USD 60 mia. Omfatter efterhånden en betydelig andel af de to landes samhandel Mere inflation og måske også dæmpet vækst USA s samlede vareimport fra Kina var i 2017 på USD 505,5 mia., så den amerikanske importtold påvirker 49 pct. af vareimporten. Kinas samlede vareimport fra USA var i 2017 på USD 130 mia., så den kinesiske importtold påvirker 84 pct. af vareimporten. Det er en højere procentdel i Kina end i USA, fordi den kinesiske import fra USA er langt mindre end omvendt. Hvad betyder det for økonomien? Med stor sandsynlighed vil det betyde dyrere varepriser for de amerikanske forbrugere. Vi så det efter Trumps første runde importtold, der bl.a. omfattede kinesiske vaskemaskiner. Det fik efterfølgende prisen på vaskemaskiner til at stige markant i USA og aktuelt ligger de i gennemsnit 13 pct. højere end i fjor. Dyrere varepriser er lig med øget inflation, så pilen peger opad for den amerikanske inflation de kommende måneder. Videre kan stigende varepriser lægge en dæmper på privatforbruget. For at opretholde et uændret privatforbrug må borgerne enten tære på opsparingen (som i forvejen er lav i USA), eller bede om lønforhøjelse (hvilket lønmodtagerne hidtil har væ- Side 5 af 9

6 ret tilbageholdne med) eller skære ned på forbruget af andre varer. Det sidste en dæmpning af væksttempoet - synes at være det mest sandsynlige alternativ. 13 pct. dyrere vaskemaskiner som følge af importtold. forbrugerne betaler. Dansk økonomi: Nyt om boligmarkedet og eksporten Både priser og antal handler ligger lavere Københavnske lejligheder er faldet i pris henover sommeren Nye tal fra Boligsidens markedsindeks, der er et af de tidligste mål for boligpriserne, viser, at priserne på ejerlejligheder i København by (der inkluderer København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner) har ligget stort set fladt siden marts måned. I juni og juli har kvadratmeterpriserne haft en svagt nedadgående tendens, når man korrigerer for almindelige sæsonudsving. Det sker samtidig med, at antallet af handler med ejerlejligheder i København har været vigende siden årsskiftet. En sandsynlig forklaring er, at kvadratmeterpriserne i København by, efter nogle år med meget kraftige prisstigninger, er kommet op på et niveau, hvor færre boligkøbere kan og vil være med. Dertil kommer et massivt nybyggeri, der sender flere boliger på markedet samt strammere lånekrav fra årsskiftet, der kan have fået nogle boligkøbere til at se sig om efter en billigere bolig udenfor København, for at få mulighed for at optage et realkreditlån med variabel rente. Stigende renter vil give udfordringer Hvorvidt det seneste fald i priserne på det københavnske boligmarked er udtryk for en ny tendens er for tidligt at sige. Men ser vi frem i tid, så er det klart, at medvinden til ejerlejlighederne i de store byer aftager. De høje priser kan lade sig gøre, fordi renterne er historisk lave, men i takt med at renterne kryber opad det kommende år, vil medvinden aftage. Dertil kommer, at de nye boligskatter, der indføres i 2021, vil trække i retning af lavere priser de kommende år. Vedvarende prisfald på ejerlejligheder i de største byer, særligt København, kan ikke udelukkes, og det er en risiko, man skal være opmærksom på som køber og sørge for tilstrækkelig luft i økonomien. For boligmarkedet generelt ser det dog fortsat lyst ud. Mange faktorer understøtter yderligere fremgang: beskæftigelsen stiger, renterne er lave og boligbyrden (det vil sige hvor stor en andel af den disponible indkomst, der bruges til at finansiere boli- Side 6 af 9

7 gen) er lav i en historisk kontekst. Vi forventer derfor, at huspriserne vil fortsætte opad i et moderat tempo, med stigninger på omtrent 4 pct. på landsplan i år. Særligt maskineksporten trækker op Eksporten viser bedre takter Efter en sløj start på året har vareeksporten fået mere fart på de seneste måneder. Vareeksporten steg 3,5 pct. i juni måned i forhold til måneden før og med 4,8 pct. i maj måned. Det er særligt eksporten af maskiner ex transportmidler, der er steget i maj og juni. Stigningen kommer efter en meget sløj start på året, hvor vareeksporten faldt, og ser man på det seneste halve år, er eksporten, trods de seneste to måneders stigning, samlet set faldet 0,7 pct. sammenlignet med første halvår Vi skal dog glæde os over, at en af landets vigtige vækstmotorer nu viser bedre takter, men det er usikkert, hvor længe det varer. De seneste indikatorer for Euroområdet peger på, at væksttempoet er aftaget på det seneste. Derfor forventer vi lidt mindre medvind til eksporten fra den kant i den resterende del af året. Eksporten til Tyskland og UK er steget Det er særligt en stor stigning i eksporten til Danmarks største samhandelspartner Tyskland, der har givet vareeksporten medvind i maj og juni måned, men også eksporten til Storbritannien er steget pænt. Vareeksporten til resten af verden har overordnet ligget fladt de tre måneder fra april til juni i forhold til de foregående tre måneder. Det skyldes dog en flot fremgang i eksporten til Norge. Eksporten til USA er derimod faldet med 7,3 pct., men også her er der bedring at spore i juni måned, hvor vareeksporten isoleret set steg 18 pct. Ingen aktuelle tegn på global handelskrig i de danske eksporttal - endnu Dagens statistik viser ikke tegn på, at risikoen for en global handelskrig har sat sig i dansk vareeksport. Der er dog fortsat en risiko for, at handelskrigen intensiveres og for en lille åben økonomi som den danske, vil det være meget uheldigt. Vi er afhængige af både import og eksport fra resten af verden, og handelshindringer vil påvirke dansk økonomi negativt. Den største risiko for dansk økonomi lige nu er dog, at usikkerheden omkring udsigterne for den globale økonomi vil resultere i, at både virksomheder og forbrugere bliver mere tilbageholdende. Kalender: Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks Statistik BNP-indikator 2. kvartal Side 7 af 9

8 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger forv forv. USA BNP-vækst 2,3 2,5-2,8 2,3-2,5 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,75-2,00 2,00-2,25 2,50-2,75 10-årig statsrente 2,89 3,00-3,25 3,25-3, forv forv. Eurozonen BNP-vækst 2,5 2,0 2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,34 0,50-0,75 1,00-1, forv forv. Danmark BNP-vækst 2,2 1,6 2,0 Inflation 1,2 1,0 1,7 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,30 0,50-0,75 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,04 2,15-2,35 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,48-0, ,40-0, ,35 F3 (juli 2021)* -0,139-0, ,10 0,00-0,10 F5 (juli 2023)* 0,225 0,20 0,30 0,50 0,60 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1466 1,13-1,18 1,20-1,25 DKK pr. 100 EUR 745,49 744,0-745,5 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 650, DKK pr. 100 SEK 71,90 74,00-76,00 76,80-78,40 DKK pr. 100 NOK 77,86 78,00-80,00 81,00-82,75 *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 8 af 9

9 Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag ITA inflation (endelige tal, 11.00) juli % år/år prelim: 1,9 / 1, USD CBO udsender Updated Economic Outlook (16.00) Tirsdag Kina industriproduktion (04.00) juli % år/år 6,3 6, Kina detailomsætning ( 04.00) juli % år/år 9,1 9,0 Kina faste investeringer ( 04.00) juli % år/år 6,0 6,0 JPY industriproduktion (endelige tal, 06.30) juni % m/m og år/år prelim: -2,1/ -1,2 DEU BNP-tal (foreløbige, 08.00) 2.kvt.2018 % kvt/kvt og år/år 0,3 / 2,3 DEU inflation (endelige tal 08.00) juli % m/m og år/år prelim: 0,4 / 2,1 FRA inflation (08.45) juli % m/m og år/år -0,1/ 2,6 SPA inflation (endelige tal, 09.00) juli % m/m og år/år prelim: -1,2 / 2,3 NL BNP-tal (foreløbige, 09.30) 2.kvt.2018 % kv/kv og år/år 0,6 / 2,8 UK arbejdsløshed (10.30) juli %/ ændring ,2 / 7,8k SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) Portuga BNP-tal (endelige, 12.00) 2.kvt.2018 % kvt/kvt og år/år 0,4 / 2,1 EUR industriproduktion (11.00) juni % m/m og år/år 1,3 / 2,4 EUR BNP-tal (reviderede, 11.00) 2.kvt.2018 % kvt/kvt og år/år prelim: 0,3 / 2,1 DEU ZEW-indekset (current situation, 11.00) august indeks 72,4 DEU ZEW-indekset (expectations, 11.00) august indeks -24,7 USD NFIB-indekset (12.00) juli indeks 107,2 USD importpriser (14.30) juli % m/m og år/år 0,1 / -0,4 / 4,3 Onsdag UK inflation (i alt / kerne, 10.30) juli % år/år 2,4 / 1, UK House price Index (10.30) juni % år/år 3,0 Portuga sælger skatkammerbeviser (11.30) USD Empire State M anufacturing Survey (14.30) august indeks 20 22,6 USD produktivitet (14.30) 2.kvt.2018 % kv/kv ann. 2,5 0,4 USD enhedslønomkostninger (i alt / industri, 14:30) 2.kvt.2018 % kv/kv ann. 0,0 2,9 USD detailomsætning (i alt/excl. biler, 14.30) juli % m/m 0,1 / 0,4 0,5 / 0,4 USD industriproduktion (15.15) juli % m/m og år/år 0,3 0,8 USD business inventories (16.00) april % m/m 0,1 0,4 USD NAHB's Housing M arket Index (16.00) august indeks USD udlandets køb af US-værdipapirer (15.00) juni mia. USD Torsdag JPY handelsbalance (01.50) juli mia.jpy 21 66, JPY eksport (01.50) juli % år/år 6,3 6,7 JPY import (01.50) juli % år/år 14,2 2,6 NOK Pengepolitisk møde (10.00) ledende rente % 0,75 0,50 UK detailomsætning (10.30) juli % m/m og år/år -0,5 / 2,9 SPA salg af statsobligationer (10.30) EUR handelsbalance (11.00) juni mia. EUR 22 16,9 USD Philadelphia Fed-indekset (14.30) august indeks 25,7 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD byggetilladelser (14.30) juli k 1.292k USD påbegyndt byggeri (14.30) juli k 1.173k Fredag EUR betalingsbalance (10.00) juni / sen 12 mdr mia. EUR 22, ITA betalingsbalance (11.00) juni / sen 12 mdr mia. EUR 2,2 EUR inflation (i alt / kerne, 11.00) juli % år/år prelim: 2,1 / 1,1 USD leading indicators (Conf. Board, 16.00) juli % m/m 0,4 0,5 USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) medio august indeks 98 87,3 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9