F I N A N S U GEN. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut marts 2018, uge 10

Transkript

1 9. marts 2018, uge 10 F I N A N S U GEN Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,3% Nikkei -1,2% C25 (DK) + 0,4% S30 + 1,6% FTSE + 0,4% DAX + 1,4% Euro ,4% BRIC -0,5% 352 VIX -26,4% 17 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,8% 1,2315 EUR/DKK +0,0% 7,4479 USD/DKK - 0,8% 6,0479 SEK/DKK - 0,7% 0,7320 NOK/DKK - 0,1% 0,7738 GBP/DKK - 0,3% 8,3536 CHF/DKK - 1,4% 6,3551 JPY/DKK - 0,7% 5,6683 Nye trusler om handelskrig Finansmarkedet er aktuelt styret af frygten for en handelskrig, hvilket har ført til kursfald på aktier og fastholdt obligationsrenterne på et lavt niveau. Indtil videre er det mest blevet til trusler og modtrusler, men der er ingen tvivl om, at en handelskrig vil være skadelig for alle (se mere side 3). Risikoen for en handelskrig overskyggede helt, at den sidste sten nu er ryddet af vejen for, at den tyske regering omsider kan trække i arbejdstøjet. Næste uge: Amerikanske inflationstal og aktivitetsbarometre Næste uges vigtigste nøgletal kommer fra USA i form af februar-tal for inflationen, producentpriserne og detailomsætningen. Forventningen er, at inflationen er steget, og at detailomsætningen er vokset robust. Desuden kommer hele fire fremadrettede aktivitetsbarometre, men at vurdere ud fra markedsforventningerne vil de stritte i alle retninger. Ellers vil finansmarkedet i stigende grad rette blikket mod den næste rigtig store begivenhed, nemlig Fed s rentemøde den 21. marts. Fra eurozonen kommer reviderede inflationstal for februar, men det er sjældent, at der er ændringer i forhold til de præliminære tal. Desuden vil finansmarkedet formentlig også fokusere på tal for udviklingen i lønninger og beskæftigelse i 4. kvartal, hvor forventningen er, at lønningerne fortsat vokset i et moderat tempo til trods for en solid fremgang i beskæftigelsen. I Danmark kommer på mandag forbrugerprisindeks for februar og udenrigshandelsstatistikken for december Vi forventer, at forbrugerpristallet kommer ud med en årlig stigningstakt på 0,8 pct., hvor særligt udgifterne til boligposten trækker op, men det overordnede billede er stort set uændrede priser. Torsdag udgiver realkreditrådet deres boligmarkedsstatistik for 4. kvartal 2017 med tal for liggetider, kvadratmeterpriser og antallet af handler for alle landets kommuner på enfamiliehuse, lejligheder og sommerhuse. Derfor er statistikken særlig god til at give et detaljeret indblik i boligmarkedet udvikling i Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,05 2,27% US 10Y +0,06 2,87% Tysk 10Y -0,00 0,64% Dansk 10Y -0,01 0,69% Råvarer 7 dage Niveau Guld +0,1% Olie (WTI) - 2,5% 60 Metaller - 2,1% Opdateret per: 9. marts Side 1 af 8

2 Indhold Irland er mere forgældet end Japan... 2 Handelskrig?... 3 ECB ændrer signal omkring deres obligationsopkøb... 4 Dansk økonomi: 2017 var et godt år på boligmarkedet... 5 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 7 Gæld er andet og mere end statens gæld Irland er mere forgældet end Japan Normalt fokuserer finansmarkedet mest på statsgælden i de forskellige lande. Men også den private sektor har gæld, og ser man på den samlede gæld i et land, kan billedet se markant anderledes ud, end hvis fokus alene er på statsgælden. I grafen nedenfor er den samlede offentlige og private gæld vist for en række lande, målt i pct. af landets BNP. Den blå del af søjlen er gælden i den private sektor, mens den offentlige sektors gæld er repræsenteret ved den orange del. I de fleste lande overstiger den private gæld statens gæld Kilde: OECD. OECD-tallene viser, at Irland er det mest forgældede land af de her viste lande med en samlet gæld på ikke mindre end 482 pct. af det irske BNP, og hvor langt den største del af gælden er privat. I det næstmest forgældede lande, Japan, er gælden nogenlunde ligeligt fordelt mellem det offentlige og det private. Grækenland skiller sig ud fra de andre lande, idet hovedparten af deres gæld er offentlig, hvor den private del af gælden vejer tungest i de fleste andre lande. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at den samlede gæld i Grækenland ligger et sted mellem den samlede gæld i Belgien og Holland, som er lande, der normalt ikke er indenfor radaren, når talen er om gæld. Talnørder vil måske sige, at nogle af tallene i grafen over statsgæld ikke stemmer helt overens med det tal for statsgæld, som eksempelvis EU-Kommissionen arbejder med. Men her er valgt at holde sig til gældstal fra OECD, fordi de som de eneste også leverer tal for den private gæld, ligesom man må ud fra, at tallene er sammenlignelige på tværs af verdensdele. Kina har OECD desværre ikke gældstal for. Side 2 af 8

3 Høj gæld øger den økonomiske sårbarhed, når renten stiger Hvorfor er det relevant at beskæftige sig med? Man kan spørge, hvorfor finansmarkederne har så stor fokus på statsgælden, når nu den private gæld er større i stort set alle lande? Der er to mulige forklaringer: For det første er der lettere adgang til tal for statsgælden end for den samlede private gæld. For det andet er statsgæld ikke nødvendigvis produktiv gæld, hvor den private gæld i princippet går til at finansiere eksempelvis erhvervsinvesteringer, boligbyggeri og privatforbrug, altså noget, som bidrager til aktiviteten i økonomien. Men grænserne er flydende. Man kan også spørge, hvorfor det overhovedet er relevant at beskæftige sig med den samlede gæld i et land? Svaret er, at det kan gå hen og få endog stor betydning, den dag, hvor det generelle renteniveau begynder at stige mærkbart. Der skal betales renter på både privat og offentlig gæld, så jo mere gældsat et land samlet set er, desto mere sårbar er landets økonomi i et rentestigningsscenario. Det vil sige, at lande som Irland og Japan vil mærke et stigende renteniveau langt hårdere, end lande som Tyskland, Polen og Tjekkiet vil gøre. Vaskemaskiner, solceller, stål, aluminium, EU vil svare igen Handelskrig? Ordet handelskrig optræder ofte i medieoverskrifterne i øjeblikket. Baggrunden er, at Trump tilsyneladende vil gøre alvor af sit valgtema om at flytte arbejdspladser tilbage til USA fra lande, som i hans optik fører en unfair handelspolitik. Lige efter nytår lagde USA en særlig importtold på vaskemaskiner og solceller, som de især importerer fra Asien, og nu vil USA også indføre importtold på stål og aluminium. Endnu har ingen af USA s handelspartnere gjort gengæld, men EU har signaleret overvejelser omkring importtold på en række amerikanske produkter, bl.a. tøj, motorcykler og whisky, hvilket har fået USA til at tale om importtold på biler fra EU. Kina har indtil videre holdt sig bemærkelsesværdigt tavs. Desuden er meget fortsat mest en krig på ord (og tweets). USA s vigtigste samhandelspartnere på stål er nemlig samtidig nogle af USA nærmeste allierede, jfr. grafen nedenfor over de lande, som vejer mest i USA s import af stål: Kina udgør kun 2 pct. af USA s stålimport Kilde: US Department of Commerce. Side 3 af 8

4 16 pct. af USA s stålimport kommer fra Canada, mens 14 pct. kommer fra EU. Først på en 11. plads ligger Kina med beskedne 2 pct. Hvis USA gør alvor af truslerne, vil det gøre mest ondt på vennerne, men USA har dog undtaget Canada og Mexico fra importtolden på stål og aluminium. Er verdenshandlens svar på FN sat ud af spillet? Alle taber på en handelskrig WTO s rolle Egentlig er verdenshandlen reguleret af Verdenshandelsorganisationen WTO, der har stort set alle lande i Verden som medlemmer. I WTO aftaler medlemslandene vilkår og regler for verdenshandlen, ligesom der er sat et system op til bilæggelse af uoverensstemmelser. Man kan kalde WTO for en slags verdenshandlens FN. Men i det konkrete tilfælde virker det som, at USA har besluttet at handle udenom WTO. En handelskrig vil give højere inflation og tab af arbejdspladser En handelskrig har flere tabere end vindere. I marts 2002 indførte præsident Bush importtold på stål, gældende i 3 år og 1 (!) dag. Grafen nedenunder viser, hvordan inflationen udviklede sig i USA derefter, både målt på producentpriserne PPI og på forbrugerpriserne PCE. Inflationen steg efter indførelsen af importtold i 2002, men samtidig er det vanskeligt at adskille importtoldens rolle fra alle andre faktorers rolle. En analyse godtgør endvidere, at Bush s told i 2002 kostede amerikanerne arbejdspladser i virksomheder, der måtte købe den dyrere amerikansk producerede stål som råvare. Hvor lander ordkrigen? Det er svært at forudsige, hvor den nuværende krig på ord lander henne. Det mest sandsynlige er, at en handelskrig undgås, men omvendt kan man heller ikke afskrive risikoen for irrationelle handlinger. Indtil videre er det en situation, som har tilført finansmarkedet noget usikkerhed med deraf følgende svingende kurser på aktier og obligationer. ECB ændrer signal omkring deres obligationsopkøb På ECB s andet af i alt otte pengepolitiske møde i år besluttede de en ændring i deres signal omkring deres obligationsopkøb. Hidtil har signalet været to-delt, hvor de har sagt: Side 4 af 8

5 Løftet om en forøgelse blev droppet Enstemmig beslutning Ny prognose for eurozonens økonomi Udmelding forventes i juni måned 1. at opkøbene (p.t. 30 mia. euro pr. måned) vil løbe til september 2018 eller senere, og 2. at de står klar til at udvide opkøbene i omfang og/eller varighed, hvis situationen tilsiger det. På dagens rentemøde droppede ECB anden del af signalet, og gik dermed endnu et museskridt videre i retning af begyndende opstramning af pengepolitikken i eurozonen. Set på baggrund af det nuværende stærke opsving i eurozonens økonomi forekommer det som et logisk skridt. De ledende pengepolitiske renter blev holdt uændret på -0,40% (indlånsrente) og 0,00% (udlånsrente). Draghi (chefen for ECB) tilføjede på rentemødet, at beslutningen var enstemmig i den pengepolitiske komité. Desuden talte Draghi om risikoen for handelskrig: Han sagde, at det er noget, der giver risiko for skuffende vækst i økonomien. I sig selv betyder de importafgifter, der på nuværende tidspunkt er tale om, ikke noget særligt for eurozonens økonomi, men der er to reaktioner, som kan få betydning for økonomien på lidt længere sigt, nemlig dels hvordan valutakurserne reagerer, og dels hvad en handelskrig får af betydning for tillidsindikatorerne. Med det sidste tænker han formentlig på, at usikkerhed kan få erhvervslivet til at holde igen med investeringer og nyansættelser, og dermed får det betydning for hele samfundsøkonomien. ECB s udsendte desuden en ny prognose for eurozonens økonomi. De opjusterede vækstskønnet for i år, og desuden mere overraskende så nedjusterede de inflationsprognosen for 2019, jfr. nedenstående oversigt. ECB's prognose for eurozonens økonomi prognose pr: mar-18 dec-17 mar-18 dec-17 mar-18 dec-17 BNP-vækst 2,4 2,3 1,9 1,9 1,7 1,7 inflation 1,4 1,4 1,4 1,5 1,7 1,7 Bundlinjen af det hele er, at vi nu venter på en udmelding fra ECB om, hvordan de vil fase obligationsopkøbene ud efter september Bliver det en gradvis udfasning eller et øjeblikkeligt stop? Det første forekommer mest sandsynligt, og beslutningen forventes ECB at træffe på deres juni-møde. Første renteforhøjelse forventes at komme i løbet af Ikke siden 2007 er der blevet handlet så meget Dansk økonomi: 2017 var et godt år på boligmarkedet Dugfriske tal fra Danmarks Statistik viser, at boligmarkedet fortsat er i fremgang. Antallet af handler steg med 144 for enfamiliehuse og faldt med 22 for lejligheder fra november til december, når man tager højde for normale sæsonudsving. For 2017 som helhed blev der handlet flere enfamiliehuse og 670 flere lejligheder end i Ikke siden 2007 er der blevet handlet så mange enfamiliehuse i Danmark, og antallet af handler med lejligheder har aldrig været højere. I hele 2017 blev der solgt enfamiliehuse og lejligheder. For 2017 som helhed blev der handlet flere enfamiliehuse og 670 flere lejligheder end i Side 5 af 8

6 Priserne stiger Fremgangen forventes at fortsætte Dog tiltagende modvind på dele af markedet Overraskende afdæmpet fremgang for industrien I december måned steg priserne med 0,5 pct. for enfamiliehuse og faldt 0,1 pct. for lejligheder, når man tager højde for normale sæsonudsving. For 2017 som helhed er priserne steget med 4 pct. på enfamiliehuse og 7 pct. på lejligheder. Priserne steg lidt mindre for lejligheder i 2017, end de gjorde i 2016, hvor priserne steg med 8,8 pct. Det skyldes, at lejlighederne i de store byer efterhånden er så dyre, at mange familier ikke længere har råd til at bosætte sig i byerne, særligt i København. Priserne for enfamiliehuse steg i 2016 med 39 pct. hvorfor prisstigningstakten er stort set uforandret. Fortsat fremgang på boligmarkedet for enfamiliehuse i 2018 Vi forventer, at prisen på enfamiliehuse vil fortsætte opad i et moderat tempo i år, med stigninger på omtrent 3 pct. på landsplan. Det kommer af, at mange faktorer understøtter boligmarkedet: Beskæftigelsen stiger, renterne er fortsat lave trods den seneste måneds rentestigninger, og boligbyrden (det vil sige hvor stor en andel af den disponible indkomst, der bruges til at finansiere boligen) er lav i en historisk kontekst. Der er dog også tiltagende modvind på dele af boligmarkedet. Det gælder særligt for ejerlejligheder i de dyreste områder, navnlig København. Her vil den ny boligbeskatning betyde markant højere boligskatter for nye købere, og det vil lægge et nedadgående pres på priserne. Samtidig er der også godt gang i nybyggeriet i hovedstaden, og det vil øge udbuddet af boliger. Læg dertil, at priserne er kommet op på et niveau, hvor de er ekstra sårbare overfor rentestigninger. Industriproduktionen Industriproduktionen steg med 2,6 pct. fra december til januar, når man tager højde for sæsonkorrektion. Stigningen kommer primært fra branchen metalindustri, der havde en fremgang på 41,7 pct. i samme periode Danmarks Statistik tilskriver dette særlige forhold, der kan tilskrives til en enkelt virksomhed. Over de sidste 3 måneder er industriens produktion steget med 2,3 pct., når der tages højde for normale sæsonudsving. Det er godt, at industrien oplever fremgang, men det er bekymrende, at fremgangen ikke er større, når man tager højde for styrken i det globale opsving. Ser vi på den del af industriens omsætningen, der henvender sig til eksporten, steg denne med 3,7 pct. fra december til januar, når man tager højde for sæsonkorrektion. Omsætningen er dog faldet med 0,9 pct. over de sidste tre måneder. Over de sidste tre måneder er det særligt investeringsgode industrien, der trækker ned. Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks Statistik Forbrugerprisindeks Februar Danmarks Statistik Udenrigshandlen December Realkreditrådet Boligmarkedsstatistikken 4. kvartal Side 6 af 8

7 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger forv forv. USA BNP-vækst 2,3 2,5 2,3 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,25-1,50 1,50-1,75 2,00-2,25 10-årig statsrente 2,87 2,50-2,75 2,75-3, forv forv. Eurozonen BNP-vækst 2,5 2,5 2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,64 0,50-0,75 1,00-1, forv forv. Danmark BNP-vækst 2,0 1,5 1,9 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,71 0,50-0,75 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,22 2,15-2,35 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,48-0, ,35-0, ,35 F3 (apr. 2021)* -0,01-0, ,05-0,05-0,15 F5 (jan. 2023)* 0,392 0,20 0,30 0,40 0,50 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,2317 1,20-1,25 1,15-1,20 DKK pr. 100 EUR 744,81 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 604, *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 7 af 8

8 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag DKK inflation (08.00) februar % m/m og år/år -0,3 / 0, DKK handelsbalance (09.00) januar mia.dkk 6,4 DKK Betalingsbalancen (09.00) januar/sen 12 mdmia.dkk 13,8 GRE industriproduktion (11.00) januar % år/år 0,2 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) EUR møde i eurogroup (15.00) USD offentligt budget (20:00) februar mia. USD USD auktion, 3 årige statsobligationer USD auktion, 10 årige statsobligationer Tirsdag SPA inflation (endelige tal, 09.00) februar % m/m og år/år prelim: 0,1 / 1, EUR møde i ECOFIN (09.00) SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) USD NFIB-indekset (11.00) februar indeks 107,1 106,9 ITA sælger statsobligationer (11.00) USD inflation (13.30) februar % m/m 0,2 / 2,2 0,5 / 2,1 USD kerneinflation (13.30) februar % m/m 0,2 / 1,8 0,3 / 1,8 USD auktion, 30 årige statsobligationer Onsdag Kina industriproduktion (03:00) februar % år/år 6,2 6, Kina detailomsætning (03.00) februar % år/år 10,0 10,2 Kina faste investeringer udenfor landbruget (03.00) februar % år/år 7,0 7,2 DEU inflation (08.00) februar % m/m og år/år 0,5 / 1,2 prelim: 0,5 / 1,2 SPA detailomsætning (09.00) januar % år/år 1,2 SEK inflation (09.30) februar % m/m og år/år -0,8 / 1,6 SEK inflation (fastrente, 09.30) februar % m/m og år/år -0,9 / 1,7 EUR industriproduktion (11.00) januar % m/m og år/år -0,2 / 4,7 0,4 / 5,2 EUR beskæftigelse (11.00) 4.kvt % k/k og år/år 0,4 / 1,7 USD detailomsætning (i alt/excl. biler, 13.30) februar % m/m 0,3 / 0,3-0,3 / 0,0 USD producentpriser (i alt, 13.30) februar % m/m 0,1 / 2,8 0,4 / 2,7 USD producentpriser (i alt / kerne, 13.30) februar % m/m 0,2 / 2,6 0,4 / 2,2 USD business inventories (15.00) februar % m/m 0,6 0,4 Torsdag EUR nyregistrerede motorkøretøjer (08.00) februar antal 7, FRA inflation (08.45) februar % m/m og år/år prelim: 0,0 / 1,3 CHF Pengepolitisk beslutning (målzone for led.rt.) % -0,75 NOK Rentemøde i Norges Bank (10.00) ledende rente, % 0,50 SPA sælger statsobligationer (10.30) USD Empire State M anufacturing Survey (13.30) marts indeks 15 13,1 USD importpriser (14.30) februar % m/m og år/år 0,2 / 1,0 / 3,6 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD Philadelphia Fed-indekset (15.00) marts indeks 23 25,8 USD NAHB's Housing M arket Index (15.00) marts indeks USD udlandets køb af US-værdipapirer (21.00) januar mia. USD 27,3 Fredag JPY industriproduktion (endelige tal, 05.30) januar % m/m og år/år prelim: -6,6 / 2, SPA Lønninger (09.00) 4.kvt.2017 % år/år 0,4 ITA inflation (11.00) februar % m/m og år/år / 0,7 prelim: / 0,7 EUR inflation (i alt / kerne, 11.00) februar % år/år prelim: 1,3 / 1,0 EUR lønomkostninger (11.00) 4.kvt.2017 % år/år 1,6 USD påbegyndt byggeri (13.30) februar k 1.326k USD byggetilladelser (13.30) februar k 1.377k USD industriproduktion (14.15) februar % m/m og år/år 0,3 0,0 USD JOLTS-stillingsopslag (16.00) januar mill k USD forbrugertillid (M ichigan, 14.55) medio marts indeks 99,5 99,7 ITA Fitch udsender ny rating (23.30) ITA M oodys udsender ny rating (23.30) Portuga S&P udsender ny rating (23.30) Rusland Præsidentvalg, 1. runde søndag Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8