F I N A N S U G E N. 18. januar 2019, uge 3. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut

Transkript

1 18. januar 2019, uge 3 F I N A N S U G E N Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Privatøkonom Brian Friis Helmer bf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,5% Nikkei + 2,5% C25 (DK) -0,2% S30 + 0,2% FTSE -1,6% DAX -0,0% Euro 50-0,2% BRIC + 1,1% 299 VIX -7,4% 18 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 1,0% 1,1396 EUR/DKK +0,0% 7,4650 USD/DKK +1,0% 6,5506 SEK/DKK - 0,3% 0,7273 NOK/DKK +0,2% 0,7672 GBP/DKK +2,7% 8,4922 CHF/DKK - 0,2% 6,5897 JPY/DKK +0,0% 5,9853 Fortsætter afmatningen? Ugens store markedstema var Theresa Mays nederlag omkring Brexitafstemningen. Nederlaget blev modtaget positivt på finansmarkedet, fordi det skønnes at øge sandsynligheden for et blødt Brexit. Andre store temaer, så som den uløste handelsstrid og nedlukningen af det amerikanske statsapparat, var trængt i baggrunden. Men særligt handelsstriden synes at have ramt europæisk økonomi hårdere end den kinesiske økonomi (se mere på side 4). Næste uge: Brexit-udspil og ECB-rentemøde I Europa forventes den britiske regering på mandag at offentliggøre sin Plan B efter Parlamentets afvisning af aftalen med EU. Mest sandsynligt vil May lægge op til yderligere forhandlinger med EU, mindre sandsynligt er udskrivelse af en ny folkeafstemning. Torsdag afholder ECB årets første pengepolitiske møde, hvor fokus vil ligge på eventuelle signalændringer omkring deres varsling af en renteforhøjelse efter sommeren Sandsynligheden taler for en udskydelse af renteforhøjelsen, set i lyset af vigende konjunkturer og fortsat meget lav inflation i eurozonen. Desuden vil fokus ligge på eventuelle signaler omkring en mulig ny runde lange pengemarkedslån (TLTRO) til eurozonens banker. Desuden vil finansmarkedets fokus ligge på torsdagens PMI-barometre fra USA og eurozonen. Barometrene vil give det første fingerpeg om udviklingen i økonomierne i januar, og sandsynligvis vil de seneste måneders nedgang i barometrene fortsætte og dermed signalere en fortsat nedgang i væksttempoet. Sluttelig kan der komme markedsfokus på tirsdagens BNP-tal for 4. kvartal fra Kina. Forventningen er en fortsat kontrolleret neddæmpning af væksttempoet. Fra Danmark kommer der tal for forbrugertilliden i januar og lønmodtagerbeskæftigelse i november. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,00 2,57% US 10Y +0,01 2,76% Tysk 10Y +0,00 0,25% Dansk 10Y +0,01 0,17% Råvarer 7 dage Niveau Guld +0,3% Olie (WTI) - 0,6% 52 Metaller +1,1% Opdateret per: 18. januar Side 1 af 9

2 Indhold Den største risiko for Italien er et vækstchok snarere end et rentechok... 2 Verdenshandlen er stagneret... 4 Dansk økonomi... 6 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 8 Er merrenten på italienske obligationer værd at gå efter? Ro om Italien efter budgetaftalen med EU Den største risiko for Italien er et vækstchok snarere end et rentechok Italienske statsobligationer giver en noget højere rente end statsobligationer i Danmark og de fleste eurozonelande, og det rejser naturligt spørgsmålet om investering i italienske statsobligationer. Svaret er, at det kunne være en mulighed, men kun for den risikovillige investor og kun for en del af formuen. Aftale med EU lige før jul Italien optræder mere sjældent i medieoverskrifterne nu end for en måned siden, da budgetstriden med EU var på sit højeste. Lige inden jul indgik parterne en aftale, hvor den italienske regering gik med til at reducere budgetunderskuddet til 2,04 pct. af BNP i år, hvor det oprindelige udspil lød på et underskud på 2,4 pct. Til gengæld undlod EU at lade den italienske økonomi overgå til en særlig skrap inspektion, som gælder lande med store ubalancer i økonomien. Renten på en 10-årig italiensk statsobligation ligger aktuelt i underkanten af 3 pct., hvilket hører til i den absolut høje ende blandt eurozonelandene. En 2-årig italiensk statsobligation giver en rente på omkring 0,5 pct., hvor renten på en tilsvarende dansk eller tysk statsobligation ligger på omkring -0,5 pct. Højere rente er ensbetydende med højere investeringsrisiko Væsentlige investeringsspørgsmål Den højere rente på italienske statsobligationer end på tilsvarende danske og tyske papirer fortæller, at finansmarkedet vurderer, at der et større risiko på tab ved at investere i italienske statsobligationer end i danske og tyske. Den risiko afspejler sig også i Italiens forholdsvis lave kreditværdighed. Side 2 af 9

3 Dertil skal man som investor forholde sig til disse to spørgsmål: Forlader Italien eurosamarbejdet? Går Italien statsbankerot? 1) Er der risiko for, at Italien forlader eurosamarbejdet? - Svaret er et nej i øjeblikket. En udmeldelse af eurosamarbejdet står IKKE på regeringens agenda, selv om den blev valgt på en EU-kritisk politik. 2) Er der risiko for en statsbankerot? - Svaret et nej, men. Italien har ingen historie for at gå i betalingsstandsning, sådan som Grækenland har. Så på den baggrund er der ingen risiko for en statsbankerot til trods for, at den italienske statsgæld er en af verdens største, målt i forhold til landets BNP. Landets statsgæld er på omkring 130 pct. af BNP, og med regeringens lempelse af finanspolitikken (lig med større budgetunderskud) er der IKKE udsigt til nedbringelse af statsgælden. EU s næst-højeste statsgæld Kilde: EU-Kommissionen. Gode argumenter for behersket risiko på italienske obligationer Et vækstchok er farligere end et rentechok Diverse tænketanke påpeger, at risikoen for en statsbankerot reduceres af, at: - Langt størstedelen af de italienske statsobligationer ejes af italienerne selv. Kun ca. 15 pct. af statsobligationerne ejes af private udenlandske investorer, hvilket reducerer risikoen for pludselige storsalg pct. af de italienske statsobligationer er fastforrentede. Det betyder, at renten ligger fast på størstedelen af statsgælden, selv om det generelle renteniveau skulle begynde at stige mærkbart på et tidspunkt. - Den gennemsnitlige løbetid er lang på de italienske statsobligationer, hvilket gør dem mindre rentefølsomme, end hvis den gennemsnitlige løbetid var kort. På den baggrund konkluderer tænketankene, at den største risiko på italienske statsobligationer er et vækstchok snarere end et rentechok. Hermed mener de, at det vil være værre for statsgælden, hvis den italienske økonomi kommer ud for en dyb krise med minusvækst, end hvis det generelle renteniveau sti- Side 3 af 9

4 ger. Minusvækst i BNP vil nemlig øge budgetunderskuddet og gældskvoten, målt i pct. af BNP. Italiens økonomi står i stampe Kronisk lav vækst i den italienske økonomi En af Italiens grundlæggende økonomiske udfordringer er en kronisk lavvækst. Grafikken nedenfor viser, hvor meget eurozonens fire største økonomier er vokset (i faste priser) siden år På knapt 20 år er den italienske økonomi kun vokset med 5 pct., hvor den spanske økonomi nu er 37 pct. større end dengang. Der er ikke udsigt til, at den italienske økonomi kommer ind på et højere vækstspor lige med det samme. Noget skyldes manglende reformer, noget skyldes en uhensigtsmæssig erhvervsstruktur Tidligere regeringer har forsømt at iværksætte reformer, der kunne have boostet væksttempoet, og reformer synes ikke at stå øverst på den nuværende regerings dagsorden. Tænketankene peger blandt andet på behovet for reformer, som kan gøre den offentlige sektor mere effektiv, gøre retsvæsnet hurtigere samt reformer, som øger den indenlandske konkurrence på private tjenesteydelser. Men herudover peges også på udfordringer af mere strukturel karakter, især en høj andel af meget små virksomheder, hvilket gør det svært at implementere ny teknologi og vanskeliggør adgangen til det lukrative verdensmarked. Derfor synes risikoen for en skuffende udvikling af væksten at være langt større end for positive overraskelser. En eventuel dyb recession i europæisk økonomi kan ramme Italien hårdt på statsfinanserne og statsgælden. Det kan potentielt give store tab på værdipapirinvesteringer i Italien, som derfor kun ser attraktivt ud for risikovillige investorer. Verdenshandlen er stagneret De seneste signaler fra verdenshandlen tyder på stagnation, og det er især skidt for eurozonen, hvor udenrigshandlen vejer tungt i den samlede økonomi. Eksempelvis har der på det seneste været synkrone fald i både im- og eksport i nogle af verdens største lande. Side 4 af 9

5 Hvordan måler man verdenshandlen? Verdenshandlen er et vidt begreb, men her er den målt som gennemsnittet af et lands import og eksport, hvilket også er Verdenshandelsorganisationens (WTO) målemetode. Ser man på det helt overordnede plan, giver udenrigshandelstallene for OECDområdet et udmærket billede af udviklingen. OECD-landene udgøres af industrilandene i Nordamerika, Europa og Asien og står for ca. halvdelen af den samlede verdensøkonomi. Udenfor OECD står nyindustrialiserede lande som Kina og Indien. I OECD-området er udenrigshandlen tydeligt stagneret gennem 2018 efter en betydelig tilvækst årene forinden. Stagnation gennem 2018 Udvides fokus til verdens 4 største udenrigshandelslande ses det tydeligt, at stagnationen er gået hårdest ud over eurozonen, som har oplevet et betydeligt fald i udenrigshandlen de seneste måneder, mens den kinesiske udenrigshandel omvendt er vokset. I USA og Japan har udenrigshandlen nogenlunde holdt niveauet. Eurozonen er hårdest ramt Side 5 af 9

6 Skyldes handelskonflikten Hvorfor og hvad betyder det? Handelskonflikten og truslerne om importtold er en nærliggende forklaring på stagnationen. Sandsynligvis har verdenshandlen i 2017 og starten af 2018 været boostet af lageropbygning forud for handelskonflikten. Derfor mangler der noget udenrigshandel i øjeblikket, indtil varelagrene er reduceret. En anden årsag kan være den usikkerhed om fremtiden, som handelskonflikten har kastet af sig. I 3. kvartal var der en betydelig nedgang i vækstbidraget fra erhvervsinvesteringerne i BNP-tallene fra eurozonen og USA, så usikkerheden har sandsynligvis fået erhvervene til at træde lidt på bremsen med hensyn til nyinvesteringer. Men mere langsigtede, strukturelle forhold er formentlig også i spil En tredje årsag kan være mere strukturel og langsigtet, nemlig at verdenshandlen er stagneret. Set i det lange perspektiv. Det kan måske skyldes, at industriproduktion gradvist er blevet hjemtaget til de gamle industrilande, og at tjenesteydelser som typisk er en hjemmemarkedsaktivitet - fylder stadig mere i verdensøkonomien. Udenrigshandel fylder markant mere i EU s økonomi end i andre store lande Den aftagende verdenshandel er til ugunst for de økonomier, hvor udenrigshandlen udgør en stor andel af den samlede økonomi, hvilket især vil sige Europa. 44 pct. af EU s økonomi udgøres af udenrigshandel, hvor andelen er langt lavere i de andre store økonomier: Kina (godt 21 pct.), Japan (godt 17 pct.) og USA (knapt 14 pct.). Sat på spidsen rammer handelskonflikten derfor USA s allierede Europa hårdere, end det rammer konfliktens egentlige mål, nemlig Kina. Fremgang på 1,1 pct. i 2018 Dansk økonomi Svag dankortomsætning i 2018 skyldes teknik Nets har offentliggjort tal for dankortomsætningen i For 2018 som helhed voksede dankortomsætningen med 1,1 pct. sammenlignet med Selvom dankortomsætningen stort set har ligget fladt igennem 2018, skyldes det ikke, at danskerne ikke bruger penge. Side 6 af 9

7 Skift til andre typer af kort Speciel behandling af MobilePay betalinger Tallene for det samlede privatforbrug ligger højere For det første blev der fra januar sidste år afskaffet en række gebyrer på andre kreditkort, og det kan have fået danskerne til i højere grad at bruge andre betalingskort end dankortet. For det andet kan de svage dankorttal skyldes ændringer i måden, hvori MobilePay betalinger på internetsider bliver registreret. MobilePay begyndte sidst i 2017 at udrulle en konto til konto-model til partnerbankerne i MobilePay samarbejdet. Dvs. MobilePay betalinger på danske internetsider nu primært afvikles som konto til konto overførsler, og ikke som dankortomsætning. Privatforbruget er ifølge Danmarks Statistik vokset med 2,6 pct. i de første tre kvartaler af 2018, sammenlignet med samme periode i Helt grundlæggende er der også medvind til privatforbruget fra næsten alle fronter: Lønningerne stiger mere end priserne, og det giver plads til at hæve forbruget. Vi kan desuden glæde os over et meget lavt renteniveau og fremgang på boligmarkedet, der betyder stigende friværdier til stadig flere boligejere. Vi forventer derfor, at privatforbruget vil være en væsentlig vækstmotor i dansk økonomi også i år. Kalender: Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks Statistik Lønmodtagerbeskæftigelse Nov Danmarks Statistik Forbrugertillid Januar Side 7 af 9

8 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger 2018 forv forv forv. USA BNP-vækst 3,0 2,3-2,5 1,5-2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 2,25-2,50 2,50-2,75 2,75-3,00 10-årig statsrente 2,76 3,10-3,35 3,50-3, forv forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,9 1,8 1,0-1,5 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,27 0,40-0,65 0,75-1, forv forv forv. Danmark BNP-vækst 0,7 2,1 1,7 Inflation 0,8 1,0 1,9 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,20 0,40-0,65 0,75-1,00 30-årig realkreditrente* 2,02 2,05-2,25 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,50-0, ,40-0, ,25 F3 (juli 2021)* -0,186-0,10-0,00 0,10-0,20 F5 (juli 2023)* 0,155 0,30 0,40 0,50 0,60 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1396 1,13-1,18 1,18-1,23 DKK pr. 100 EUR 746,50 746,0-747,0 745,0-746,0 DKK pr. 100 USD 655, DKK pr. 100 SEK 72,75 72,50-74,50 76,80-78,40 DKK pr. 100 NOK 76,73 78,00-80,00 81,00-82,75 * Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 8 af 9

9 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag USD Helligdag (M artin Luther King's Day) UK Rightmove huspristal (01.01) januar % m/m og år/år -1,5 / 0,7 EUR møde i eurogroup (15.00) 216k Tirsdag Kina BNP-tal (03.00) 4.kvt.2018 % år/år 6,4 6, Kina industriproduktion (03:00) december % år/år 5,3 5,4 Kina detailomsætning (03.00) december % år/år 8,1 8,1 Kina faste investeringer excl. landbrug (03:00) december % år/år 6,0 5,9 DEU producentpriser (08.00) december % m/m og år/år -0,2 / 3,0 0,1 / 3,3 EUR møde i ECOFIN (09.00) EUR ECB's Bank Lending survey (10.00) 4. kvt SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) UK arbejdsløshed (10.30) november %/ ændring ,1 / 4,1 / 21,9k UK månedstal for statsfinanserne (10.30) april.-dec. mia.gbp DEU ZEW-indekset (11.00) januar indeks -18,8-17,5 USD Existing home sales (16.00) december mill. annualiseret 5,27 5,32-1,5 / 0,7 Onsdag JPY pengepolitisk møde (06.00) ledende rente, % -0,10-0, JPY import (00.50) december % år/år 4,0 12,5 JPY eksport (00.50) december % år/år -1,9 0,1 JPY handelsbalance (00.50) december mia. JPY DKK forbrugertillid (09.00) januar indeks 2,9 FRA INSEE-erhvervsbarometret (08.45) januar indeks USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) november % m/m 0,3 EUR forbrugertillid (16.00) januar indeks -6,7-6,2 Torsdag JPY PM I-industri (02:35) januar indeks 52, DEU importpriser (08.00) december % m/m og år/år -0,8 / 2,1-1,0 / 3,1 FRA PM I-industri (flash estimate, 09.00) januar indeks 49,5 49,7 FRA PM I-service (flash estimate, 09.00) januar indeks 49,0 49,0 DEU PM I-industri (flash estimate, 09.30) januar indeks 51,1 51,5 DEU PM I-service (flash estimate, 09.30) januar indeks 52,0 51,8 NOK Pengepolitisk møde (10.00) ledende rente % 0,75 EUR PM I-industri (flash estimate, 10.00) januar indeks 51,3 51,4 EUR PM I-service (flash estimate, 10.00) januar indeks 51,2 51,2 EUR PM I-composite (flash estimate, 10.00) januar indeks 51,3 51,1 EUR pengepolitisk møde i ECB (medd 13.45, tale 14.30) refi rente, % 0,00 0,00 EUR pengepolitisk møde i ECB (medd 13.45, tale 14.30) deposite rate, % -0,40-0,40 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 213k USD M arkit PM I-industri (15.45) januar indeks 53,8 USD M arkit PM I-service (15.45) januar indeks 54,4 USD M arkit PM I-composite (15.45) januar indeks 54,4 USD leading indicators (Conf. Board, 16.00) december % m/m -0,1 0,2 Fredag SPA PPI (09.00) december % m/m og år/år -1,0 / 3, DEU IFO-indikator (10.00) januar indeks 100,5 101,0 USD durable goods orders (i alt / ex. tp 14.30) december % m/m USD new home sales (16.00) december % m/m Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9