F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut maj 2018, uge 20

Transkript

1 F I N A N S U G E N 18. maj 2018, uge 20 Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-0,1% Nikkei + 1,9% C25 (DK) -1,5% S30 + 0,2% FTSE + 1,1% DAX + 0,7% Euro ,6% BRIC + 0,4% 341 VIX + 1,5% 13 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,8% 1,1817 EUR/DKK - 0,0% 7,4482 USD/DKK +0,8% 6,3026 SEK/DKK +0,0% 0,7229 NOK/DKK - 0,5% 0,7767 GBP/DKK +0,9% 8,5204 CHF/DKK +1,1% 6,3045 JPY/DKK - 0,5% 5,6865 Høje oliepriser giver panderynker I Italien synes to meget umage, men begge euro-skeptiske, partier på vej til at danne regering. De italienske renter steg derfor markant (se grafen nedenfor) på presseforlydender om, at de to partier flirtede med krav om, at ECB skal eftergive gæld for 250 mia. euro, samt at EU skal rulles tilbage til tiden før valutasamarbejdet og budgetregler. Forslagene er efterfølgende fjernet, men finansmarkedet reagerede kraftigt, også med en svækkelse af euro mod US dollar. I USA steg den 10-årige statsobligationsrente til over 3,10 pct. det højeste i 7 år - på baggrund af stærke tal fra økonomien og udsigt til stigende inflation. Næste uge: Aktivitets- og stemningsbarometre for maj Onsdag ser ud til at blive den store dag på nøgletalsfronten i både USA og i eurozonen, idet der kommer PMI-aktivitetsbarometre for maj måned begge steder fra og desuden forbrugertillidsindikator fra eurozonen. Forventningen er, at tallene fra eurozonen vil vise stabilisering eller en lille fremgang efter nedgangen først på året og dermed pege i retning af en acceleration i væksttempoet i andet kvartal efter en lidt mat start på året. De amerikanske aktivitetsbarometre forventes at vise fortsat højt væksttempo. Ligeledes onsdag udsender den amerikanske centralbank (Fed) referat fra rentemødet den 2. maj. Referatet vil blive finkæmmet for eventuelle signaler omkring antallet af renteforhøjelser det næste års tid. Fed selv har tidligere indikeret tre forhøjelser, men finansmarkedet (heriblandt Arbejdernes Landsbank) forventer snarere fire end tre forhøjelser. Om det ender med tre eller fire renteforhøjelser har blandt andet betydning for obligationsrenterne - også i Europa. Sluttelig kommer der på fredag tal for ordreindgangen til den amerikanske industri i april. Et overraskende stærkt tal kan sende de amerikanske obligationsrenter yderligere opad. Fra Danmark kommer tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i marts, forbrugerforventninger for maj og detailomsætning i april. Vi forventer, at alle ugens nøgletal vil afspejle fremgangen i dansk økonomi. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,03 2,56% US 10Y +0,14 3,11% Tysk 10Y +0,08 0,63% Dansk 10Y +0,08 0,64% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 2,3% Olie (WTI) +0,5% 71 Metaller - 0,1% Opdateret per: 18. maj Side 1 af 9

2 Indhold Aktivpriserne er løbet fra lønningerne... 2 Stærkt arbejdsmarked i USA... 4 Høje oliepriser giver panderynker... 5 Dansk økonomi: Moderat fremgang i dansk økonomi... 6 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 8 Udviklingen siden 2005 i lønninger, varepriser, boligpriser og værdipapirer Aktivpriserne er løbet fra lønningerne Nogle gange kan det være godt og nyttigt at kaste et blik i bakspejlet og betragte udviklingen i forskellige parametre over en længere periode. Nedenstående graf viser udviklingen siden 2005 på aktier, statsobligationer, boligpriser, lønninger og forbrugerpriser i Tyskland. Udviklingen i andre lande svarer nogenlunde til den tyske. Populært sagt fortæller grafen, hvor meget 100 euro investeret i finansielle aktiver eller i en ejerbolig primo 2005 er steget til i dag, sammenholdt med udviklingen i den generelle inflation (forbrugerpriserne) og i lønningerne, igen med udgangspunkt primo Grafen viser tal for Tyskland, men billedet er det samme for de fleste andre lande Side 2 af 9

3 Bundlinjen er, at finansielle aktiver er steget langt mere end lønninger og varepriser Fra 2005 til og med 2017 har: Aktieejere forøget deres formue med 221 pct. Ejere af tyske statsobligationer har øget formuen med 64 pct. Priserne på ejerboliger er steget 34 pct. Lønningerne er steget 29 pct. Forbrugerpriserne (inflationen) er steget 22 pct. Perioden 2005 og frem dækker flere op- og nedture for verdensøkonomien. Man kan altid diskutere starttidspunktet for sådan en oversigt, men det kan nævnes, at rækkefølgen i udviklingen på de fem tidsserier er præcis den samme, hvis man i stedet bruger 2011 som udgangspunkt. Hvad er budskaberne i grafen så? Den beskrevne udvikling har betydelige fordelingsmæssige konsekvenser, blandt andet forholdet mellem formueejere og ikke-formueejere. Fordelingsmæssige konsekvenser Her skal alene fokuseres på finansmarkedsforhold. Grafen fortæller for det første, at folk med finansiel formue (aktier og obligationer) har haft gyldne år med markant stigning i formuen på grund af rentefaldet i perioden og de mange gode år for aktier, der i begge tilfælde kan føres tilbage til centralbankernes historisk lempelige pengepolitik efter finanskrisen. Et andet budskab er, at det har været betydeligt federe at være formueejer end at være lønmodtager, idet de tyske lønninger som sagt kun er steget 29 pct. siden Et tredje budskab er, at lønmodtagerne trods alt også er blevet bedre stillet i perioden, idet lønningerne er steget lidt mere end forbrugerpriserne. Et sidste budskab er, at det først er indenfor de seneste år, at boligpriserne er løbet fra lønningerne og inflationen. Aktierne er løbet fra samfundsøkonomien Set med finansmarkedsøjne er det et nærliggende spørgsmål, hvor lang tid endnu at værdien af finansielle aktiver og ejerboliger kan blive ved med at overpræstere i forhold til lønningerne og den generelle inflation. Aktiemarkedet er løbet fra udviklingen i den underliggende økonomi Snævres fokus ind på aktiemarkedet er det populært at sammenligne udviklingen i værdien af aktiemarkedet med BNP i løbende priser ud fra den antagelse, at aktieværdien over en lang tidshorisont skal afspejle værdien af produktionen i samfundet. Den sammenhæng er vist i grafen på næste side. Værdien af det tyske aktiemarked stak markant af fra BNP under højkonjunkturen forud for finanskrisen, men krisen og de følgende år fik aktieværdien ned på niveau med udviklingen i BNP i løbende priser. Fra 2012 og frem er aktiemarkedsværdien atter løbet fra BNP og procentuelt pudsigt nok lige så meget nu som på toppen inden finanskrisen. Set fremad kan aktier (hvis tyske aktier bruges som repræsentant for aktier i al almindelighed) fortsat stige, så længe der er vækst i økonomien. Men spørgsmålet er, om der på et tidspunkt vil komme en korrektion af den aktuelle afvigelse mellem ak- Side 3 af 9

4 tieværdi og BNP henset til, at ECB må antages at stramme pengepolitikken de kommende år og dermed fjerne noget af den støtte, som aktiemarkedet hidtil har nydt godt af. Det nuværende opsving er blandt de længste i amerikansk historie Stærkt arbejdsmarked i USA Opsvinget i den amerikanske økonomi løber nu på sit 9. år, og alle prognoser peger på, at opsvinget vil fortsætte i 2019, og dermed kan opsvinget formentlig også fejre 10 års jubilæum. Det gør det til et af de længste i amerikansk historie. Ingen klare tegn på overophedning Samtidig må det konstateres, at opsvinget fortsat ser sundt ud - trods alderen - og uden tegn på overophedning: Lønstigningstakten er moderat, inflationen er moderat, og boligpriserne vokser noget langsommere end forud for finanskrisen. Men også i USA er priserne på finansielle aktiver løbet fra den reale økonomi, som beskrevet ovenfor på tyske data. En eventuel overophedning vil først vise sig på arbejdsmarkedet. På et tidspunkt har højkonjunkturen reduceret ledigheden så meget, at konkurrence om arbejdskraften begynder at presse lønstigningstakten op, hvilket uundgåeligt vil føre til stigende inflation. Side 4 af 9

5 Laveste arbejdsløshed siden 1960 Aktuelt er ledigheden i USA nede på 3,9 pct., som man skal tilbage til 1960 for at finde lavere. Alligevel er lønstigningstakten forblevet moderat om end stigende. Grafen nedenfor viser lønudviklingen målt med Employment Cost -indekset. Lønningerne stiger aktuelt med 2,7 pct. på årsbasis, og det er en betydeligt lavere stigningstakt end forud for de foregående recessioner også hvis der korrigeres for inflation. Derfor: Ingen tegn på overophedning på arbejdsmarkedet. Lønstigningstakten er tiltagende En million flere stillingsopslag end nybesatte stillinger Store forskelle fra branche til branche Efterspørgslen efter arbejdskraft er høj. De seneste arbejdsmarkedstal (fra den såkaldte JOLTS -statistik) viste, at der var en million flere stillingsopslag i marts end antal nybesatte stillinger. Det kunne umiddelbart lyde som et signal om voldsomt pres på arbejdsmarkedet. Imidlertid har vi analyseret tallene ned på brancheniveau, og konklusionen er, at billedet er mere nuanceret end som sådan. Blandt andet er der brancher, hvor der i lang tid har været flere jobbesættelser end stillingsopslag, sandsynligvis fordi det er kutyme inden for branchen at finde den nye arbejdskraft uden at slå jobbet op først. Det gælder blandt andet brancherne byggeri, hotel & restaurant samt forretningsservice. Vores konklusion er derfor, at JOLTS-statistikkens hovedtal giver et lidt fordrejet billede af virkeligheden. Høje oliepriser giver panderynker Dyreste råolie siden 2014 Side 5 af 9

6 Prisen på råolie er steget til det højeste i fire år, hvor den seneste stigning tilskrives øget storpolitisk usikkerhed efter USA s opsigelse af atomaftalen med Iran. Imidlertid har olieprisen været stigende gennem længere tid, jfr. grafen, så der må også ligge andre forhold til grund. De skal imidlertid ikke behandles her, men derimod spørgsmålet om, hvilke konsekvenser de stigende oliepriser kan få. Dyr olie kan dæmpe opsvinget Rammer hårdere i USA end i Europa Bundlinjen er, at de højere oliepriser kan ende med at lægge en dæmper på opsvinget i verdensøkonomien og desuden kan give mere aggressive pengepolitiske stramninger end det forventes i øjeblikket. Især et amerikansk problem Det skyldes, at de stigende oliepriser fjerner købekraft fra borgerne efter andre varer og tjenesteydelser end energirelaterede. Eksempelvis er benzinpriserne i USA fulgt med råolieprisen opad (og modarbejder dermed Trumps skattelettelser). I Europa er benzinpriserne derimod steget langt mere moderat, da høje benzinafgifter udjævner svingninger i den underliggende råoliepris. For det andet betyder de stigende oliepriser, at inflationen bliver højere end ellers, igen især i USA. Det kan føre til, pengepolitikken bliver strammere end ellers, med deraf følgende forhøjede risiko for, at høje renter ender med at kvæle opsvinget. Vi ved ikke, om det ender dér, men indtil videre er der hejst endnu et advarselsflag på verdensøkonomien. BNP-vækst på 0,3 pct. i første kvartal Lavere væksttempo i dette opsving end under de to foregående Det moderate væksttempo er en god ting Dansk økonomi: Moderat fremgang i dansk økonomi Danmarks Statistik har netop offentliggjort deres første skøn på BNP-væksten i 1. kvartal, den såkaldte BNP-indikator. Den viser en vækst på 0,3 pct. i første kvartal i forhold til fjerde kvartal sidste år, og dermed fortsætter det moderate opsving i dansk økonomi. Mens der er kommet mere gang i byggeriet, peger indikatorerne på en afdæmpet udvikling i det private forbrug i årets første måneder, og eksporten fortsætter med at skuffe. Dermed fortsætter det nuværende opsving med at vise en forbavsende lav flyvehøjde. De seneste tre år er BNP steget med lige knap 2 pct. om året, mens det tilsvarende tal for højkonjunkturen i og var 3 pct. om året. Det skyldes særligt tre faktorer: husholdningerne har været forsigtige med at bruge penge i det nuværende opsving og har haft fokus på at nedbringe gæld; eksporten har været overraskende svag, trods stærk vækst i mange af vores største samhandelslande, og endelig har virksomhederne været tilbageholdende med at investere. Vi skal selvfølgelig glæde os over, at det går fremad, men et buldrende opsving er det altså ikke. Til gengæld betyder forsigtigheden indtil nu, at dansk økonomi er relativ robust. Tilbageholdenheden hos husholdningerne giver mulighed for at øge privatforbruget de kommende år, uden at det sætter privatøkonomien over styr. Virksomhederne har også et stort opsparingsoverskud, der kan omsættes til investeringer i takt med, at kapacitetspresset for alvor sætter ind. Derfor forventer vi også, at fremgangen i Side 6 af 9

7 dansk økonomi fortsætter de næste to år, såfremt den globale vækst holder dampen oppe. Årsrapport om dansk økonomi Mange roser og et par anbefalinger IMF: Udsigt til robust vækst i dansk økonomi de kommende år IMF fremhæver, at dansk økonomi klarer sig godt, og der er udsigt til robust vækst de kommende år. De vurderer, at finanspolitikken er afstemt med den økonomiske situation, men har bekymringer omkring arbejdsmarkedet, da det hurtigt kan stramme til. Dog mener de ikke, at den aktuelle arbejdsmarkedssituation udviser tegn på overophedning. IMF har lidt bekymringer omkring stigende boligpriser. De anerkender, at der allerede er gennemført politiske tiltag for at imødegå problemerne. Her fremføres blandt andet udbetalingskravet på 5 procent. Konkret anbefaler IMF, at reformer rettes mod at løfte produktivitetsvæksten og få udvidet arbejdsstyrken, særligt for indvandrere og unge. I korte træk er der altså ikke noget nyt i anbefalingerne eller diagnosen af dansk økonomi. Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks Statistik Lønmodtagerbeskæftigelse Marts og 1. kvartal Danmarks Statistik Forbrugerforventninger Maj Danmarks Statistik Detailomsætningen April Side 7 af 9

8 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger forv forv. USA BNP-vækst 2,3 2,5-2,8 2,3 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,50-1,75 1,75-2,00 2,50-2,75 10-årig statsrente 3,10 3,00-3,25 3,25-3, forv forv. Eurozonen BNP-vækst 2,5 2,5 2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,63 0,50-0,75 1,00-1, forv forv. Danmark BNP-vækst 2,2 1,0 1,9 Inflation 1,2 0,7 1,7 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,65 0,50-0,75 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,15 2,15-2,35 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,46-0, ,35-0, ,35 F3 (jan. 2021)* -0,12-0, ,05 0,00-0,10 F5 (jan. 2023)* 0,332 0,30 0,40 0,50 0,60 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1819 1,15-1,20 1,20-1,25 DKK pr. 100 EUR 744,82 744,5-745,5 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 630, DKK pr. 100 SEK 72,30 70,00-72,00 75,00-77,00 DKK pr. 100 NOK 77,67 77,60-79,25 79,50-81,50 *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 8 af 9

9 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag UK Rightmove huspristal (01.01) maj % m/m og år/år 0,4 / 1, JPY handelsbalance (01.50) april mia.jpy JPY import (01.50) april % år/år 9,8-0,6 JPY eksport (01.50) april % år/år 8,7 2,1 GRE betalingsbalance (11.00) marts mia. EUR -1,294 USD Chicago Fed National Activity Index (14.30) april indeks 0,10 Tirsdag UK offentlige finanser (10.30) april mia. GBP SPA salg af skatkammerbeviser (10.30) USD auktion, 2 årige statsobligationer Onsdag JPY industri-pm I (03.35) maj indeks 53, DKK forbrugertillid (08.00) maj indeks 7,0 7,1 FRA PM I-industri (flash estimate, 09.00) maj indeks 54,0 53,8 FRA PM I-service (flash estimate, 09.00) maj indeks 57,2 57,4 DEU PM I-industri (flash estimate, 09.30) maj indeks 57,9 58,1 DEU PM I-service (flash estimate, 09.30) maj indeks 53,3 53,0 EUR PM I-industri (flash estimate, 10.00) maj indeks 56,1 56,2 EUR PM I-service (flash estimate, 10.00) maj indeks 54,5 54,7 EUR PM I-composite (flash estimate, 10.00) maj indeks 55,0 55,1 UK inflation (i alt/kerne, 10.30) april % år/år 2,5 / 2,2 2,5 / 2,3 UK House price Index (10.30) marts % år/år 4,4 USD M arkit PM I-industri (15.45) maj indeks 56,1 56,5 USD M arkit service PM I (15.45) maj indeks 54,6 USD M arkit Composite PM I (15.45) maj indeks 54,9 USD new home sales (16.00) april % m/m -2,2 4,0 EUR forbrugertillid (16.00) maj indeks 0,4 0,4 USD referat fra seneste pengepolitiske møde (20.00) maj USD auktion, 5 årige statsobligationer Torsdag DEU BNP-tal (detaljerede, 08.00) 1. kvt % kvt/kvt og år/år 0,3 / 1,6 prelim: 0,3 / 1, DEU GfK forbrugertillid (08.00) juni indeks 10,8 10,8 DEU importpriser (08.00) april % m/m og år/år 0,8 / 0,0 / -0,1 DKK detailomsætning (08.00) april % m/m 0,1 / 0,4 / 1,8 FRA INSEE-erhvervsbarometret (08.45) maj indeks EUR møde i eurogroup (09.00) UK detailomsætning (10.30) april % m/m og år/år 1,2 / 0,5-1,2 / 1,1 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) 1. kvt % kvt/kvt 1,6 USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) marts % m/m 0,6 USD Existing home sales (16.00) april mill. annualiseret 5,60 5,60 USD CBO udsender analyse af statsfinanserne USD auktion, 7 årige statsobligationer Fredag SPA producentpriser (09.00) april % m/m og år/år -0,9 / 1, DEU IFO-indikator (10.00) maj indeks 98,5 98,7 UK BNP-tal (reviderede, 10.30) 1. kvt % kvt/kvt og år/år 0,1 / 1,2 prelim: 0,1 / 1,2 USD durable goods orders (i alt / ex. tp 14.30) april % m/m -1,4 / 0,5 2,6 / 0,1 USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) maj indeks 98,9 98,8 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9