F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut april 2018, uge 14

Transkript

1 6. april 2018, uge 14 F I N A N S U G E N Finansugen er tilbage fredag den 4. maj Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,8% Nikkei + 1,9% C25 (DK) -0,7% S30-1,3% FTSE + 2,0% DAX + 1,7% Euro ,0% BRIC -0,1% 339 VIX -5,2% 19 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,5% 1,2229 EUR/DKK - 0,1% 7,4474 USD/DKK +0,4% 6,0898 SEK/DKK - 0,6% 0,7211 NOK/DKK +0,2% 0,7747 GBP/DKK +0,2% 8,5200 CHF/DKK - 0,3% 6,3189 JPY/DKK - 0,5% 5,6699 Risikoen for handelskrig styrer finansmarkederne Det dominerende tema på finansmarkedet er den truende handelskrig, selv om det mest er blevet ved trusler og mod-trusler indtil videre. Den store risiko er, at usikkerheden begynder at påvirke samfundsøkonomien, eksempelvis fordi virksomhederne holder igen med investeringer og nyansættelser. Usikkerheden fastholdt renterne på et lavt niveau, mens aktiekurserne har været svingende, styret af nyhedsstrømmen fra storpolitikken (se mere på side 2). Næste uge: Amerikanske inflationstal Næste uges nøgletalskalender er sparsom på markedspåvirkende nøgletal. Fra USA kommer tal for inflationen i marts, som forventes at vise stigende tendens, og som dermed taler for stigende renter. Desuden udsender centralbanken referat fra rentemødet i marts, som finansmarkedet vil finkæmme for signaler om antallet af renteforhøjelser i år. Renten blev sat op på martsmødet, og finansmarkedet diskuterer nu, om der kommer to eller tre yderligere renteforhøjelser. Vi forventer to. Fra eurozonen begrænser nyhederne sig til tyske udenrigshandelstal og tal for industriproduktionen i eurozonen. Fokus vil ligge på, om de faktiske tal bekræfter signalet fra stemningsbarometrene, nemlig at det økonomiske opsving i eurozonen ser ud til at være kulmineret i styrke. Desuden kan der komme nyt frem omkring regeringsforhandlingerne i Italien, som for alvor gik i gang efter påske. Mange parti-konstellationer er tænkelige, men indtil videre er det ikke noget, som bekymrer finansmarkedet, da det italiensk-tyske rentespænd er forblevet lavt, jævnfør grafen nedenfor. Fra Danmark kommer tal for bilsalget, som sløret dog allerede er løftet for via tal fra de danske bilimportører. Tallene viste et fald i antallet af solgte biler på 700 i marts, svarende til et fald på 3,8 pct., når der tages højde for sæsonjustering. For hele 1. kvartal var bilsalget 1,8 pct. højere end foregående kvartal, så der er stadig fremdrift på bilkøbene. Tirsdag kommer forbrugerprisindekset for marts. Vi forventer en årsstigningstakt på 0,9 pct. primært trukket op af boligudgifterne. Vi forventer også et øget prispres fra komponenten kultur og fritid, da denne dækker over udgifterne til sommerhusleje, der normalt stiger i forbindelse med påsken. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,02 2,29% US 10Y +0,07 2,82% Tysk 10Y +0,02 0,51% Dansk 10Y -0,00 0,53% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 0,1% Olie (WTI) - 1,3% 64 Metaller +0,6% Opdateret per: 6. april Side 1 af 9

2 Indhold Første kvartal gik især ud over aktierne... 2 Pil op på inflationen, men hvad sker der lige med væksten?... 4 Dansk økonomi: Boligmarkedet kom godt fra start i Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 8 Første kvartal gik især ud over aktierne Første kvartal er gået, og det er naturligt at kaste et blik i bakspejlet for at se, hvordan udvalgte typer af finansielle aktiver udviklede sig henover kvartalet og desuden prøve at identificere, hvad der lå bag udviklingen. Til sidst i artiklen gives et bud på udviklingen de kommende kvartaler. Statsobligationer præsterede bedst, aktier dårligst Kilde: Bloomberg og Macrobond. Også store udsving i valutakurserne Grafikken viser udviklingen i lokal valuta med mindre andet er angivet. I modsætning til den tilsvarende graf for 2017 var der i første kvartal mange røde bjælker, som markerer en negativ kursudvikling. Generelt ligger alle aktiemarkederne med tab, mens de fleste obligationsmarkeder har givet positive afkast. Desuden var der store bevægelser på valutamarkedet, hvor valutaer som SEK, USD og CHF faldt mod euro og dermed også mod danske kroner, mens JPY og GBP blev styrket. Altså en større spredning i udviklingen på valutamarkedet end på aktie- eller obligationsmarkedet. Zoomes mere ind på udvalgte aktie- og rentemarkeder, tegner der sig et billede af en vidt forskellig markedsudvikling i starten og i slutningen af kvartalet. Side 2 af 9

3 Først rentestigning, derefter rentefald Hvad drev udviklingen? Renten på 10-årige statsobligationer lagde ud med at stige ganske stærkt først på året, fordi finansmarkedet begyndte at fokusere på udsigten til generelt strammere pengepolitik, ikke bare i USA, men også i eurozonen og i Japan. Desuden blev frygten for stigende inflation også et tema for rentemarkederne. Fra midten af februar og frem vendte markedsudviklingen, og renterne faldt igen. Risikoen for en global handelskrig blev et markedstema, som førte til flugt til sikkerhed ud af risikoaktiver og ind i sikre statsobligationer. Egentlig vil en handelskrig sandsynligvis presse inflationen opad, men omvendt betyder det sandsynligvis også et lavere globalt væksttempo end ellers, og dét valgte finansmarkedet at fokusere på, samt at finansmarkedet aldrig bryder sig om usikkerhed. Aktier tabte hurtigt pusten Ramt af høj prissætning og usikkerhed På aktiemarkedet startede 2018 med yderligere kursstigninger, men igen vendte stemningen efter få uger, styret af frygten for handelskrig, ligesom nogle bemærkninger fra den afgående amerikanske centralbankdirektør, Janet Yellen, bidrog til kursfaldet, da hun udtrykte bekymring over de høje aktiekurser. Efterfølgende rettede aktiekurserne sig noget, men har siden haft en svingende udvikling og som sagt med de fleste aktiemarkeder i minus efter første kvartal. Zoomes endnu mere ind, nemlig på udviklingen indenfor de største selskabssektorer, ligger langt de fleste sektorer ikke overraskende - i minus år-til-dato. Grafen viser udviklingen i 19 aktiesektorer i eurozonen, og der er ikke noget entydigt mønster Side 3 af 9

4 over udviklingen på sektorniveau. Almindeligvis er det enten de cykliske (konjunkturfølsomme) sektorer eller de defensive (ikke-konjunkturfølsomme), der præsterer, men frem til nu er billedet blandet og uden noget entydigt mønster. Kun få aktiesektorer viser positiv udvikling Rentepilen peger opad Aktiemarkedet får både ryg- og modvind Forventninger til de kommende måneder Længere fremme i Finansugen er en oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger til rente- og valutaudviklingen på 3 og på 12 måneders sigt. Vi forventer, at obligationsrenterne vil være moderat stigende henover de kommende måneder begrundet i vores forventning om moderat tiltagende inflation, og begrundet i forventningen om, at verdens ledende centralbanker er på vej ind i stramninger af pengepolitikken. Aktiemarkedet får både ryg- og modvind, og det kan resultere i en meget svingende kursudvikling. Rygvinden kommer fra det høje aktivitetsniveau i verdensøkonomien, ligesom pengerigeligheden fortsat er stor i det globale pengekredsløb. Modvinden kommer fra de stigende renter og fra det forhold, at styrken i det globale opsving ser ud til at kulminere i år. Sluttelig kan modvinden også komme fra den truende handelskrig. Pil op på inflationen, men hvad sker der lige med væksten? Selv om risikoen for handelskrig fylder meget på finansmarkedets radarskærme for tiden, er der også et andet markedstema, som er væsentligt. Det er spørgsmålet om, hvor inflationen er på vej hen. Mange markedsdeltagere frygter for tiltagende inflation verden over på baggrund af den høje aktivitet i økonomien i de fleste lande, og interessen skyldes, at inflation har stor betydning for pengepolitikken og renteudviklingen de kommende måneder. Side 4 af 9

5 Graferne nedenfor viser udviklingen i den samlede inflation og i kerneinflationen i USA og i eurozonen. I kerneinflationen er de svingende priser på fødevarer og energi pillet ud af statistikken, og derfor er kerneinflationen et mere retvisende billede af den konjunkturskabte inflation, end hovedtallet er det. Inflationen er stadig meget lav men forventes at stige, mest i USA Flere indikatorer peger nu i retning af aftagende væksttempo! Inflationen er tiltagende i USA og svingende i eurozonen, men i begge regioner ligger den lavere end centralbankernes inflationsmålsætninger. Stigningen i eurozonens inflation i marts tilskrives påsken, der altid betyder stigende priser på rejser, hotelovernatninger og lignende på grund af europæernes store rejselyst i dagene omkring påske. Set fremad forventes inflationen i USA at stige til op mod de 2 pct. indenfor de kommende måneder, mens den i eurozonen forventes at holde sig under 2 pct. en rum tid endnu. Er væksttempoet aftagende? I øvrigt tegner der sig et lidt interessant scenarie for verdensøkonomien i øjeblikket: Inflationen er som sagt på vej op, men omvendt fortæller de fremadrettede aktivitetsbarometre, at væksttempoet kan være på vej ned. Tabellen nedenunder viser de såkaldte PMI-aktivitetsbarometre for industrien i fire lande/regioner, som er vægtet sammen til et globalt industribarometer. Et indeks over 50 betyder, at aktiviteten vokser, men i februar og marts er det globale barometer faldet efter syv måneder i træk med stigning. Aktiviteten vokser fortsat, men med aftagende tempo i fremgangen. PMI-industribarometre april maj juni juli aug. sept. okt. nov. dec. jan. feb. mar USA 52,8 52,7 52,0 53,3 52,8 53,1 54,6 53,9 55,1 55,5 55,3 55,6 eurozonen 56,8 57,0 57,4 56,6 57,4 58,1 58,5 60,1 60,6 59,6 58,6 56,6 Kina 51,2 51,2 51,7 51,4 51,7 52,4 51,6 51,8 51,6 51,3 50,3 51,5 Japan 52,7 53,1 52,4 52,1 52,2 52,9 52,8 53,6 54,0 54,8 54,1 53,1 vægtet gns. 53,6 53,7 53,5 53,7 53,8 54,4 54,9 55,2 55,8 55,8 55,1 54,7 kilde: Markit / Bloomberg Hvis det globale væksttempo virkelig er aftagende, vil det stille centralbankerne i et dilemma: Skal de fastholde en pengepolitisk stramningskurs på grund af inflationen, eller skal de vente med stramninger for ikke forstærke en igangværende afmatning af konjunkturerne? Side 5 af 9

6 Boligpriserne stiger Dansk økonomi: Boligmarkedet kom godt fra start i 2018 Dugfriske tal fra Danmarks Statistik viser, at boligmarkedet kom godt fra start i Priserne på enfamiliehuse steg med 2,8 pct. fra december til januar, mens priserne steg med 2,1 pct. for ejerlejligheder i samme periode. Priserne på boliger er nu steget seks år i træk. Tager man højde for normale sæsonudsving, steg priserne på enfamiliehuse med 2 pct. og med 1,3 pct. for ejerlejligheder. Der blev solgt enfamiliehuse og ejerlejligheder i januar, hvilket er 100 færre for begge boligformer, når man sammenligner med december. Antallet af handler ligger derfor stadig på et højt niveau. Vi forventer moderate prisstigninger på landsplan i år Tiltagende modvind i København Højeste væksttempo i mere end 10 år Biler trak op i privatforbruget Lagre blev genopbygget i fjerde kvartal Fortsat fremgang på boligmarkedet for enfamiliehuse i 2018 Vi forventer, at prisen på enfamiliehuse vil fortsætte opad i et moderat tempo i år med stigninger på omtrent 3 pct. på landsplan. Det kommer af, at mange faktorer understøtter boligmarkedet: beskæftigelsen stiger, renterne er fortsat lave og boligbyrden (det vil sige hvor stor en andel af den disponible indkomst, der bruges til at finansiere boligen) er lav i en historisk kontekst. Der er dog også tiltagende modvind på dele af boligmarkedet. Det gælder særligt for ejerlejligheder i de dyreste områder, navnlig København. Her vil den ny boligbeskatning betyde markant højere boligskatter for nye købere, og det vil lægge et nedadgående pres på priserne. Samtidig er der også godt gang i nybyggeriet i hovedstaden, og det vil øge udbuddet af boliger. Læg dertil, at priserne er kommet op på et niveau, hvor de er ekstra sårbare overfor rentestigninger. Dansk økonomi i god gænge Den første revision af BNP for 4. kvartal 2017 gav ikke de store ændringer i vækstbilledet. Væksten i 4. kvartal blev revideret en tand ned til 0,9 pct. fra 1,0 pct. mens BNP-væksten for hele 2017 blev revideret et nøk op til 2,2 pct. fra 2,1 pct. hvilket er den højeste vækst siden En del af dette skyldes dog et ekstraordinært løft til eksporten fra en enkelt betaling i første kvartal, der samlet løfter væksten i 2017 med 0,4 pct. point. Ser vi på fjerde kvartal, er det blandt andet en stor stigning i bilsalget, der trækker væksten op. Salget af biler blev ramt af forhandlingerne omkring registreringsafgiften, der i løbet af tredje kvartal satte en komplet stopper for bilsalget. Bilsalget er dog kommet tilbage og steg med hele 38 pct. i fjerde kvartal efter et fald på 23 pct. i tredje kvartal. Det giver et markant løft til privatforbruget. Ser vi bort fra bilsalget, er der nu ikke megen forbrugsfest at spore med en marginal stigning i forbruget ex. biler på 0,1 pct. Det er overraskende givet husholdningernes solide privatøkonomi og det stærke arbejdsmarked. Vi tror, at forbrugerne vil smide lidt af forsigtigheden over bord her i 2018 og forventer, at forbruget vil være en af vækstmotorerne for dansk økonomi i år. Lagerinvesteringerne gav et markant løft til væksten i fjerde kvartal på 0,8 pct. point efter et stort fald i tredje kvartal. Virksomhederne valgte i tredje kvartal at imødekomme efterspørgslen ved at nedbringe lagrene fremfor at producere nyt. Men med en efterspørgsel, der har pil opad herhjemme og globalt, er der i fjerde kvartal blevet produceret på højtryk for at genopbygge lagrene, og det har givet et løft til væksten. Side 6 af 9

7 Efter en sløj periode for eksporten er det også godt at se, at der igen er fremgang i fjerde kvartal. Det er særligt eksporten af tjenester, der er steget med 3,9 pct., mens eksporten af varer har været stort set uændret. Udsigterne er gode for de kommende kvartaler Ser vi frem mod de kommende kvartaler, ser det fortsat fornuftigt ud for dansk økonomi. Optimismen blomstrer hos forbrugerne og væksten i vores samhandelslande er høj. Det giver gode muligheder for den danske eksport og privatforbruget. Herhjemme er optimismen høj, og virksomhederne har tilkendegivet, at de regner med at øge deres investeringer i år. Det giver håb om, at der endelig kan komme gang i erhvervsinvesteringerne, der har haltet igennem opsvinget. Der er også udsigt til endnu et solidt år for privatforbruget. Danskerne har generelt været forsigtige med at bruge penge, selvom både beskæftigelsen, indkomsterne og formuerne er steget. Derfor står de danske husholdninger med en solid privatøkonomi, og det giver plads til fortsat fremgang i det private forbrug i år. Vi forventer en BNP-vækst i 2018 på 1,5 pct. hvilket er noget lavere end i Dette skyldes dog til dels teknik, da det store enkeltstående løft til eksporten i 1. kvartal 2017 trækker ned i vækstraten for Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks Statistik Betalingsbalance og udenrigshandel Februar Finans Danmarks Boligudbudsstatistikken Marts Danmarks Statistik Bilsalg Marts Danmarks Statistik Forbrugerpriser Marts Nationalbanken Udlånsundersøgelsen 1. Kvartal Jobindsats Antal ledige stillinger i Jobnet Marts Jobindsats Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Februar Side 7 af 9

8 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger forv forv. USA BNP-vækst 2,3 2,5 2,3 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,50-1,75 1,50-1,75 2,25-2,50 10-årig statsrente 2,82 2,75-3,00 3,00-3, forv forv. Eurozonen BNP-vækst 2,5 2,5 2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,51 0,50-0,75 1,00-1, forv forv. Danmark BNP-vækst 2,2 1,5 1,9 Inflation 1,2 0,9 1,7 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,55 0,50-0,75 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,07 2,15-2,35 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,48-0, ,35-0, ,35 F3 (apr. 2021)* -0,10-0,10-0,00-0,05-0,15 F5 (jan. 2023)* 0,252 0,30 0,40 0,40 0,60 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,2233 1,20-1,25 1,15-1,20 DKK pr. 100 EUR 744,73 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 608, DKK pr. 100 SEK 72,14 73,30-74,50 76,80-78,40 DKK pr. 100 NOK 77,50 77,60-79,25 81,00-82,75 *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 8 af 9

9 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag JPY betalingsbalance (01.50) februar mia.jpy DEU handelsbalance (08.00) februar mia.eur 19,0 17,3 DEU import (08.00) februar % m/m 0,5-0,4 DEU eksport (08.00) februar % m/m 0,2-0,4 DEU betalingsbalance (08.00) februar mia.eur 22,0 DKK Betalingsbalancen (09.00) februar / jan-feb mia. DKK 9,4 DKK handelsbalance (09.00) februar mia. DKK 6,0 NOK industriproduktion (08.00) februar % m/m og år/år -2,0 / -0,4 UK Halifax husprisindeks (09.30) marts % m/m 0,4 Tirsdag NL inflation (07.30) marts % m/m og år/år 0,7 / 1, DKK inflation (08.00) marts % m/m og år/år 0,7 / 0,6 NOK inflation (i alt/kerne, 10.00) marts % år/år 2,2 / 1,4 FRA industriproduktion (08.45) februar % m/m og år/år -1,1 / 3,3 ITA industriproduktion (10.00) februar år/år 1,0 / 4,9-1,9 / 4,0 SPA salg af skatkammerbeviser (10.30) USD NFIB-indekset (12.00) marts indeks 107,6 OECD leading indicators (12.00) februar indeks USD producentpriser (i alt, 14.30) marts % m/m og år/år 0,1 / 2,9 0,2 / 2,8 USD producentpriser (kerne, 14.30) marts % m/m og år/år 0,2 / 2,6 0,2 / 2,5 Onsdag Kina inflation (04.00) marts % år/år 2,6 2, Kina producentpriser (04.00) marts % år/år 3,3 3,7 UK industriproduktion (10.30) februar % m/m og år/år 0,2 / 3,3 0,1 / 2,7 UK construction output (10.30) februar % m/m og år/år 0,9 / -2,5-3,4 / -3,9 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD inflation (i alt, 14.30) marts % m/m 0,0 / 2,3 0,2 / 2,2 USD inflation (kerne, 14.30) marts % m/m 0,2 / 2,1 0,2 / 1,8 USD offentligt budget (20:00) oktober-marts mia. USD -215,2 USD referat fra seneste pengepolitiske møde (20.00) marts Torsdag FRA inflation (endelige tal, 08.45) marts % m/m og år/år prelim: SEK inflation (09.30) marts % m/m og år/år 0,7 / 1,6 SEK inflation (fast rente, 09.30) marts % m/m og år/år 0,7 / 1,7 EUR industriproduktion (11.00) februar % m/m og år/år 0,4 / 4,3-1,0 / 2,7 GRE arbejdsløshed (11.00) januar % 20,8 ITA sælger statsobligationer (11.00) USD importpriser (14.30) marts % m/m og år/år 0,1 / 3,8 0,4 / 3,5 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. Fredag Kina Handelsbalance (03.00) marts mia.usd 28 33, Kina import (03.00) marts % år/år 12,4 6,3 Kina Eksport (03.00) marts % år/år 11,9 44,5 DEU inflation (endelige tal, 8:00) marts % m/m og år/år 0,4 / 1,5 prelim: 0,4 / 1,5 SPA inflation (endelige tal, 09.00) marts % m/m og år/år prelim: 1,2 / 1,3 EUR handelsbalance (11.00) februar mia. EUR 19,9 GRE inflation (11.00) marts % år/år 0,4 USD JOLTS-stillingsopslag (16.00) februar mill. annualiseret USD forbrugertillid (M ichigan, 16.00) medio april indeks 101,0 101,4 SPA M oodys udsender ny rating (23.30) IRL M oodys udsender ny rating (23.30) Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9