Færre end offentligt forsørgede i 3. kvartal 2018

Transkript

1 KonjunkturNyt uge december 18 Færre end 7. offentligt forsørgede i 3. kvartal personer Danmark Vækst på,7 pct. i 3. kvartal ifølge revideret nationalregnskab Fortsat stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i oktober Detailsalget steg i november Dankortomsætningen steg i november Højere lønninger i 3. kvartal 18 ifølge nyt lønindeks Antallet af ledige stillinger faldt i november Færre end 7. offentligt forsørgede i 3. kvartal 18 Underskud på den offentlige saldo i 3. kvartal 18 Lavere priser på ejerlejligheder i 3. kvartal Fald i forbrugertilliden i december Inflation i Danmark i november tættere på euroområdets Lille stigning i udlån til erhverv og husholdninger i november Internationalt Euroområdet: Inflationen var 1,9 pct. i november USA: Salget af eksisterende boliger steg med 1,9 pct. i november Tyskland: Erhvervstilliden faldt i december Storbritannien: BNP steg,6 pct. i 3. kvartal Sverige: Detailsalget steg,8 pct. i november Japan: Inflationen var,8 pct. i november Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder USA's FED hævede renten til intervallet, til, OMXC faldt,3 pct., og S&P faldt 6,9 pct. Olieprisen faldt til, dollar per tønde Den effektive kronekurs steg, pct. Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1. Vi gør opmærksom på, at vi behandler registrerede adresser på modtagere af publikationen fortroligt, og at man til enhver tid kan bede om at blive slettet fra mailinglisten ved at kontakte leas@oim.dk Se også Sådan behandler vi personoplysninger

2 Side af 3 1. Dansk konjunkturnyt Vækst på,7 pct. i 3. kvartal ifølge revideret nationalregnskab Den reviderede, men fortsat foreløbige, opgørelse af nationalregnskabet for 3. kvartal viser en stigning i BNP på,7 pct., når der korrigeres for pris- og sæsonudvikling, jf. figur 1.1. Den opgjorte vækst i 3. kvartal er dermed uændret i forhold til den foreløbige opgørelse. Sammenlignet med 3. kvartal 17 er BNP steget med,3 pct. BNP-væksten i 1. kvartal er samtidig revideret op med,3 pct.-point i forhold til den første opgørelse, mens væksten i. kvartal er revideret ned med,1 pct.-point. Beskæftigelsesstigningen var på 9. personer i 3. kvartal, hvilket er på linje med den første opgørelse. Beskæftigelsen voksede dermed fortsat pænt i 3. kvartal, om end tempoet i stigningerne er aftaget en smule hen over 18. To-tredjedele af beskæftigelsesstigningen i 3. kvartal kan tilskrives den private sektor, mens det offentlige stod for den resterende tredjedel. Figur 1.1 Vækst i BNP Pct. (k/k), 1, 1,,, -, -1, -1, -, Pct. (k/k), 1, 1,,, -, -1, -1, -, Første opgørelse Revideret opgørelse Anm.: BNP-væksten i 1. kvartal 17 er skønsmæssigt korrigeret for en større enkeltstående betaling for brug af intellektuelle rettigheder. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Væksten i 3. kvartal skal ses i lyset af udenrigshandlen, idet eksporten af såvel varer som tjenester steg i 3. kvartal, mens importen samtidig faldt med, pct. og således bidrog positivt til BNP. Modsat var der tilbagegang i såvel det private som det offentlige forbrug i 3. kvartal samtidig med, at de faste bruttoinvesteringer gik tilbage med hele 11,9 pct., jf. tabel 1.1. Faldet i importen skyldes, at der. kvartal var ekstraordinært høje skibsinvesteringer, der hovedsageligt udgøres af import og derfor ikke påvirker produktionen i Danmark nævneværdigt. Fraregnet skibsinvesteringerne steg importen, pct. i 3. kvartal.

3 Side 3 af 3 De faste bruttoinvesteringer dækker investeringer i maskiner, bygninger og stambesætninger mv. for såvel det offentlige og private som helhed. De ekstraordinært store skibsinvesteringer i. kvartal gav anledning til et fald i investeringerne i maskiner, transportmidler mv. på 3,1 pct. i 3. kvartal., der således er den altovervejende drivkraft bag det samlede fald på 11,9 pct. i de faste bruttoinvesteringer. Samtidig faldt investeringerne i boligbyggeriet en smule i 3. kvartal, mens de offentlige investeringer under ét samlet steg med 1, pct. Privatforbruget faldt med,1 pct. i 3. kvartal, hvilket er noget lavere end den foreløbige opgørelse, som viste en stigning på,3 pct. Faldet skal ses i lyset af en tilbagegang i husholdningerne køb af køretøjer på,7 pct. i 3. kvartal. Husholdningerne bilforbrug har været påvirket af en ændring i målemetoden for brændstofforbrug, der blev indført fra den 1. september. Forbruget af andre varer steg en smule i 3. kvartal, mens forbruget af tjenester var uændret i forhold til. kvartal. Fraregnes bilkøbet steg husholdningernes forbrug med, pct. i 3. kvartal. Værdiskabelsen, målt ved BVT, steg med,8 pct. i 3. kvartal. Stigningen var generelt bredt funderet på brancherne, om end værdiskabelsen faldt i landbrug, råstofindvinding mv. samt offentlig administration. Værdiskabelsen i de to tunge brancher industri og handel og transport mv. steg med henholdsvis 1,3 pct. og 1, pct. i 3. kvartal. Værdiskabelsen i råstofindvinding mv. skal ses i lyset af faldende produktion i Nordsøen, mens landbrug er påvirket af den ekstraordinært tørre sommer. Beregningsmetoden for produktionen i landbruget betyder, at den ringe høst påvirker værditilvæksten i alle årets fire kvartaler. Der er generelt en del udsving i nationalregnskabets opgørelse af BNP mv. Danmarks Statistik angiver en usikkerhed på den kvartalsvise BNP-vækst på +/- ½ pct.-point.

4 Side af 3 Tabel 1.1 Nøgletal i det kvartalsvise nationalregnskab 1. kvt. 18. kvt kvt. 18 Realvækst (kvt./kvt.) i pct. BNP,7 (,),1 (,),7 (,7) BVT,7 (,),1 (,1),8 (,8) Privat forbrug 1, (,8),6 (,) -,1 (,3) Offentligt forbrug, (,3), (-,1) -,6 (-,) Faste bruttoinvesteringer 3,9 (3,1) 7,7 (7,7) -11,9 (-11,9) - Boligbyggeri,3 (,3) 1, (1,) -1, (-1,) - Erhvervsinvesteringer 7,3 (6,) 11, (11,1) -17, (-17,) - Offentlige investeringer -, (-,8) 1,1 (1,1) 1, (1,) Lagerinvesteringer, bidrag til BNP, procentpoint,3 (,3),3 (,3) -, (-,) Eksport -,8 (-,7) -,1 (-,) 1,9 (1,6) Import 1,7 (1,7),1 (,) -, (-,) Samlet efterspørgsel,6 (,) 1, (1,) -1, (-1,) Ændring i 1. personer Beskæftigelse (inkl. orlov) 19 (19) 1 (1) 9 (9) Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. Tal i parentes for de foregående kvartaler angiver vækstrater som offentliggjort i det foreløbige kvartalsregnskab for 3. kvartal 18. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side af 3 Fortsat stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i oktober Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med. personer i oktober. Det var primært trukket af den private sektor, men der blev også 1 flere lønmodtagere inden for offentlig forvaltning og service, jf. figur 1.. Fordelt på brancher steg beskæftigelsen især inden for handel og transport mv. samt erhvervsservice. I de første ti måneder af 18 er der i gennemsnit skabt flere end.3 job om måneden. Det er den højeste vækst i de første ti måneder af et år, siden statistikken blev indført i 8. Af de flere end 3. lønmodtagerjob, der er skabt i 18, er 6. inden for offentlig forvaltning og service, som sammen med offentlige virksomheder udgør den offentlige sektor. Den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse opgør antal personer med lønmodtagerbeskæftigelse uden omregning til fuldtidsbeskæftigelse. Dvs. alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på fuld- eller deltid. Det svarer omtrent til opgørelsen i nationalregnskabet. Figur 1. Lønmodtagerbeskæftigelsen i privat og offentlig sektor 1. personer 1. personer Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Side 6 af 3 Detailsalget steg i november Detailsalget steg med 1, pct. i november, når der tages højde for sæsonudsving, effekten af handelsdage og prisudviklingen, jf. figur 1.3. Detailsalget er overordnet set steget siden 13 og nåede i november det højeste niveau siden juli 1. I de første 11 måneder af 18 er detailsalget steget med 1,7 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Stigningen i detailsalget i november var især drevet af salget af beklædning mv., som voksede,6 pct. efter et betydeligt fald på 6,6 pct. i oktober. Fødevarer og andre dagligvarer steg med,3 pct., mens andre forbrugsvarer steg med 1,3 pct., jf. figur 1.. Detailsalget af andre forbrugsvarer har generelt været stejlt opadgående de seneste år, hvilket hænger sammen med, at salg over internettet omfattes af denne varegruppe. Dog dækker detailomsætningsindekset kun danske firmaer, hvorved det faktiske forbrug af andre forbrugsvarer underdrives. Det skyldes, at en stigende mængde forbrugsvarer købes over internettet fra udenlandske virksomheder. Udviklingen i salget af beklædning mv. har overordnet set været aftagende siden slutningen af 16, mens salget af fødevarer og andre dagligvarer har været relativt konstant over de senere år, dog med en svagt stigende tendens siden midten af 17. Figur 1.3 Figur 1. Mængdeindeks for detailomsætningen Indeks (1=1) Indeks (1=1) Detailomsætningens underkomponenter Indeks (1=1) Indeks (1=1) Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer 9 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Side 7 af 3 Dankortomsætningen steg i november Dankortomsætningen steg med, pct. i november sammenlignet med oktober, når der tages højde for almindelige sæsonudsving og udviklingen i forbrugerpriserne. Derved indhentede omsætningen i november det fald af omtrent samme størrelse, der var i oktober. Dankortomsætningen i november præges af udsalgsdagen Black Friday, som generelt trækker op. I år blev der solgt for 1,9 mia. kr. på Black Friday, hvilket er 8 pct. lavere end omsætningen på Black Friday i 17, som nåede en rekord på,1 mia. kr. I de 11 måneder af 18, der er gået, er dankortomsætningen steget med knap 1 pct. i forhold til samme periode sidste år. Der er tale om en relativt lav årsstigningstakt sammenlignet med perioden siden 13, hvor årsstigningstakten i gennemsnit har udgjort 3,3 pct. Den lavere årsstigningstakt de senere år skal ses i lyset af et nogenlunde konstant antal af transaktioner med dankort siden starten af 16. Frem til 16 blev dankortomsætningen trukket op af, at brugen af dankort blev mere og mere udbredt. Figur 1. Dankortomsætningen i faste priser Indeks (1=1) Indeks (1=1) Dankortomsætning 3 mdrs. glidende gns. Anm.: Egen sæsonkorrektion af dankortomsætningen. Dankortomsætningen er ekskl. pengeoverførsler via mobilen og deflateret med udviklingen i forbrugerpriserne. Kilde: Danmarks Statistik, Nets og egne beregninger.

8 Side 8 af 3 Højere lønninger i 3. kvartal 18 ifølge nyt lønindeks Ifølge et nyt lønindeks fra Danmarks Statistik steg lønningerne i den samlede økonomi, pct. i 3. kvartal, hvilket er den højeste lønstigningstakt siden 3. kvartal 17, jf. figur 1.6. Fordelt på sektorer var lønstigningstakten i 3. kvartal 18 højest i staten og lavest i kommunerne og regionerne. Forskellen skal ses i lyset af profilen for de overenskomstmæssigt aftalte lønstigningstakter. Lønindekset er et nyt, standardberegnet lønindeks, som i højere grad end det hidtidige implicitte lønindeks fra Danmarks Statistik tager højde for ændringer i arbejdsmarkedets sammensætning. Det kan fx være en stigning i antallet af højtlønnede medarbejdere, der trækker gennemsnitslønnen op, uden at lønnen nødvendigvis er steget for den enkelte medarbejder. Derudover er der forskelle i afgrænsningen af populationen, hvor unge under 18 år samt elever og lærlinge ikke indgår i det standardberegnede lønindeks. Fremover opgør Danmarks Statistik både det implicitte og det standardberegnede lønindeks. Der foreligger alene årsstigningstakter fra 1. kvartal 17 med det nye lønindeks. Både det implicitte og det standardberegnede lønindeks fra Danmarks Statistik måler lønudviklingen og ikke lønniveauet. Indeksene kan derfor ikke benyttes til at afgøre, hvem der får den højeste løn, men alene, hvor meget lønningerne stiger. På kort sigt kan der være forskel på lønudviklingen på tværs af fx brancher og sektorer. For eksempel er der forskel på, hvor konjunkturfølsomme forskellige brancher er, eller hvilke arbejdsfunktioner, der er beskæftiget inden for en sektor. For en vurdering af, hvor lønningerne er vokset mest, er det derfor vigtigt, at man betragter en længere tidsperiode og ikke enkelte kvartaler. Figur 1.6 Lønudvikling ifølge Danmarks Statistiks standardberegnede lønindeks Pct. 3, Pct. 3,,,,, 1, 1, 1, 1,,,, Sektorer i alt Virksomheder og organisationer Staten Kommuner Regioner, Anm.: Staten er opgjort inkl. sociale kasser og fonde. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

9 Side 9 af 3 Antallet af ledige stillinger faldt i november Antallet af ledige stillinger faldt med.8 i november (sæsonkorrigeret), mens antallet af nyopslåede stillinger faldt med 9 stillinger i november (sæsonkorrigeret), jf. figur 1.7. Udviklingen var bredt funderet på tværs af brancher, men var især drevet af færre ledige stillinger inden for rengøring, ejendomsservice og renovation samt akademisk arbejde. I modsat retning trak flere ledige stillinger inden for blandt andet landbrug mv. og transport, post, lager- og maskinførerarbejde og pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde. I november blev der varslet omkring 7 afskedigelser (sæsonkorrigeret), jf. figur 1.8. Det er omtrent uændret i forhold til oktober. Størstedelen af de varslede afskedigelser, hvor branchen var oplyst, fandt sted inden for finansiering og forsikring. Figur 1.7 Figur 1.8 Antal stillinger slået op på Jobnet 1. stillinger 1. stillinger 8 8 Antal varslede afskedigelser i Jobnet 1. personer 1. personer Antal stillinger Antal nyopslåede stillinger Varslede afskedigelser Årsgennemsnit Anm.: Figurerne er sæsonkorrigeret med egen sæsonkorrektion. Kilde: Jobindsats og egne beregninger.

10 Side 1 af 3 Færre end 7. offentligt forsørgede i 3. kvartal 18 Antallet af offentligt forsørgede 16-6-årige (ekskl. SU-modtagere) faldt til 698. fuldtidspersoner i 3. kvartal 18, jf. figur 1.9. Det er 8. færre end. kvartal. Antallet af SU-modtagere aftog med 3. personer fra. kvartal til 3. kvartal. Omtrent halvdelen af faldet i 3. kvartal skyldes færre personer på efterløn (ca. 3.9) og førtidspension (ca. 6), jf. figur 1.1. Der blev også færre nettoledige (ca. 1.7) og personer i vejledning og opkvalificering (ca. 1.7). Modsat trak en stigning blandt personer i fleksjob og ressourceforløb på henholdsvis ca. 1. og 3 personer. Der er generelt blevet færre offentligt forsørgede siden 1. kvartal 1, hvor antallet toppede på knap 8. fuldtidspersoner (ekskl. SU-modtagere). Der er i dag godt 16. færre offentligt forsørgede fultidspersoner ekskl. SU-modtagere end i starten af 1. Udviklingen siden 1 er især drevet af et fald i antallet på tilbagetrækningsordninger på ca. 1. fuldtidspersoner, ligesom der er færre bruttoledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere. Modsat er der kommet flere i især fleksjob, ressourceforløb samt kontanthjælpsmodtagere, der står uden for arbejdsstyrken. Figur 1.9 Figur 1.1 Offentligt forsørgede fuldtidspersoner Udvalgte offentligt forsørgede fuldtidspersoner 1. personer 1. personer personer 1. personer I alt I alt ekskl. SU-modtagere Efterløn Støttet beskæftigelse Kontanthjælp Førtidspension Anm.: I figur 1.1 er kontanthjælpsmodtagere hverken jobparate eller aktiverede. Visse overførselsindkomstmodtagere, fx voksenlærlinge, er ikke omfattet af Danmarks Statistiks opgørelse. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

11 Side 11 af 3 Underskud på den offentlige saldo i 3. kvartal 18 Den offentlige saldo viste et underskud på 3, mia. kr. i 3. kvartal 18, svarende til ca., pct. af BNP, jf. figur Sammenlignet med 3. kvartal 17 er den offentlige saldo reduceret med 6,9 mia. kr. Den lavere offentlige saldo i forhold til sidste år dækker over en række modsatrettede bevægelser. Faldet skyldes blandt andet lavere indtægter på 6, mia. kr. fra pensionsafkastskatten, ligesom indtægter fra selskabsskat faldt. Modsat bidrog eksempelvis indtægter fra personskatter og større momsindtægter positivt. Det offentlige forbrug steg med knap 1,7 mia. kr., især trukket af højere offentlige lønudgifter. Løbende overførsler, investeringstilskud og kapitaloverførsler trak blandt andet også udgifterne op. Den offentlige nettogæld, som inddrager både finansielle aktiver og passiver, blev vendt til en nettoformue i 3. kvartal 18 for første gang i syv år. Nettoformuen udgjorde 1,8 mia. kr., hvilket er 13,3 mia. kr. mere end i. kvartal 18. Det svarer til en nettogæld på ca. -,1 pct. af BNP, jf. figur 1.1. Stigningen skyldes især kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S og kursfald på blandt andet statsobligationer. ØMU-gælden, som er en bruttostørrelse, der primært omfatter gældsposter, steg med 6, mia. kr. i 3. kvartal 18 til 77,9 mia. kr. Det svarer til 3,8 pct. af BNP. Figur 1.11 Figur 1.1 Offentlig saldo Offentlig nettogæld Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

12 Side 1 af 3 Lavere priser på ejerlejligheder i 3. kvartal Priserne på ejerlejligheder faldt på landsplan med, pct. i 3. kvartal 18 (egen sæsonkorrektion), mens priserne på enfamiliehuse i samme periode steg med,3 pct., jf. figur I ikke-sæsonkorrigerede tal faldt priserne på enfamiliehuse med, pct. i 3. kvartal, mens priserne på ejerlejligheder faldt med,8 pct. Der var prisstigninger på enfamiliehuse i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden i 3. kvartal på henholdsvis,9 pct.,,6 pct. og,6 pct. Modsat faldt priserne i Region Sjælland med,8 pct. og i Region Nordjylland med,3 pct. Sammenlignet med 3. kvartal 17 er priserne på enfamiliehuse steget mest i Region Hovedstaden. Der var fald i priserne på ejerlejligheder på tværs af regionerne i 3. kvartal med undtagelse af Region Sjælland, hvor priserne steg med 1, pct. Faldet var størst i Region Syddanmark og Region Nordjylland, hvor priserne på ejerlejligheder faldt med henholdsvis 1,1 pct. og 1, pct. i 3. kvartal. Priserne på ejerlejligheder i Region Hovedstaden faldt med,3 pct. i 3. kvartal. Det beregnede antal solgte ejerlejligheder og enfamiliehuse faldt i 3. kvartal. Antallet af solgte ejerlejligheder i Region Hovedstaden faldt med godt 1 handler i 3. kvartal. Dermed er antallet af solgte ejerlejligheder i regionen gået tilbage i tre af de seneste fire kvartaler. Antallet af solgte ejerlejligheder i Region Hovedstaden er dermed på det laveste niveau siden 1, jf. figur 1.1. Figur 1.13 Figur 1.1 Boligpriser Beregnet antal salg i almindelig fri handel Indeks (6=1) Indeks (6=1) boliger 1. boliger Enfamiliehuse Sommerhuse Ejerlejligheder Hovedstaden (enfamiliehuse) Sjælland (enfamiliehuse) Hovedstaden (ejerlejligheder) Sjælland (ejerlejligheder) Anm.: Egen sæsonkorrektion i begge figurer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

13 Side 13 af 3 Fald i forbrugertilliden i december Forbrugertillidsindikatoren faldt fra,3 i november til,9 i december. Dermed er forbrugertilliden faldet hver måned siden toppen i juni på 1,6. Indikatoren ligger stadig i positivt terræn og peger således fortsat på optimisme, selvom de senere måneder har budt på fald, jf. figur 1.1. Udviklingen i forbrugertilliden i december dækker over, at forbrugerne ser mindre positivt på familiens økonomiske situation sammenlignet med for et år siden. Samtidig er forbrugerne også mindre optimistiske om familiens økonomiske situation om et år. Samlet er forventningen blandt forbrugerne til deres økonomiske situation stadig positiv, og de lidt lavere forventninger skal ses i lyset af en generel økonomisk fremgang, der reducerer potentialet for yderligere forbedringer. Omvendt er opfattelsen af dansk økonomi sammenlignet med sidste år steget, mens forventningen til dansk økonomi om et år er aftaget. Den overordnet optimistiske opfattelse af økonomien afspejles i forventningerne til ledigheden, der fortsat forventes at være lavere næste år sammenlignet med i dag, jf. figur Også her er optimismen dog aftaget lidt, idet forventningen til ledighed er steget fra -,1 til -3,3. Figur 1.1 Figur 1.16 Forbrugertillidsindikatoren Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

14 Side 1 af 3 Inflation i Danmark i november tættere på euroområdets Inflationen i Danmark, målt ved den årlige stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), var uændret på,7 pct. i november, jf. figur I euroområdet faldet inflationen med,3 pct.-point til 1,9 pct. Forskellen til euroområdet er dermed indsnævret lidt, men Danmark har fortsat den laveste inflation sammenlignet med alle landene i EU. Det er blandt andet prisændringer på fødevarer, brændstof og fjernvarme, der bidrager til den lavere inflation i Danmark i forhold til i EU. Kerneinflationen, der angiver forbrugerprisinflationen fraregnet prisstigninger på energi og ikke-forarbejdede fødevarer, steg med,3 pct.-point til,6 pct. i Danmark i november, mens den i euroområdet faldt med,1 pct.-point til 1,1 pct., jf. figur Det er første gang siden februar 18, at kerneinflationen stiger i Danmark, mens den falder i euroområdet. Det er blandt andet radio/tv-udstyr, der får kerneinflationen til at stige i Danmark i november. Figur 1.17 Figur 1.18 Forbrugerprisinflationer (HICP) Kerneinflation Pct. Pct. Pct. Pct Danmark Euroområdet Danmark Euroområdet Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

15 Side 1 af 3 Lille stigning i udlån til erhverv og husholdninger i november Det samlede udlån fra penge- og realkreditinstitutterne (den konsoliderede MFIsektor) til erhverv steg, pct. i november, mens udlånet til husholdningerne steg,3 pct. Det er en fortsættelse på den afdæmpede udvikling de seneste år. Sammenlignet med november sidste år er udlånet til erhverv og husholdninger steget med henholdsvis, pct. og 1,6 pct., jf. figur Udlånsvæksten til erhverv er dermed fortsat højere end udlånet til husholdningerne. Årsvækstrater for udlånet til erhverv er nu på det højeste niveau siden medio 9. Sammenlignet med perioden op til finanskrisen er der fortsat tale om moderate stigningstakter i udlånet. Husholdningernes samlede indlån i pengeinstitutterne steg,7 pct. i november, mens det samlede udlån til husholdningerne fra pengeinstitutterne faldt,6 pct., jf. figur 1.. Forskellen mellem husholdningernes ind- og udlån i pengeinstitutterne har været stigende siden udgangen af 8. Figur 1.19 Figur 1. Indeks over nominelle beholdninger udlån fra realkredit- og pengeinstitutter Ind- og udlån mellem pengeinstitutter og husholdningerne Pct. (å/å) Pct. (å/å) Mia. kr. Mia. kr Erhverv Husholdninger Indlån Udlån Anm.: Indeks over nominelle beholdninger er et mål, der viser bevægelser i balanceposterne, som følger af faktiske transaktioner. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

16 Side 16 af 3. Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Figur.1 Inflationen var 1,9 pct. i november, hvilket er,3 pct.-point lavere end i oktober. Udviklingen kan blandt andet tilskrives lavere prisstigningstakter på energi, fødevarer og transport. Kerneinflationen var 1, pct. i november. Pct. (å/å) Pct. (å/å) Inflation Kerneinflation -1 Anm.: Kerneinflationen angiver udviklingen i forbrugerpriser ekskl. fødevarer og energi. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. USA Figur.3 Figur. Salget af eksisterende boliger steg med 1,9 pct. i november til,3 millioner boliger. Sammenlignet med november 17 er salget af eksisterende boliger faldet med 7, pct. 1. boliger 1. boliger Antallet af byggetilladelser steg med 6. boliger i november, hvilket svarer til en stigning på,1 pct. Antallet af påbegyndte boligbyggerier steg med 39. boliger, svarende til 3, pct. 1. boliger 1. boliger Påbegyndte boligbyggerier Byggetilladelser Kilde: Macrobond.

17 Side 17 af 3 Tyskland Figur.7 Den samlede erhvervstillid, målt ved IFO, faldt med 1, indekspoint i december. Udviklingen er drevet af både en svagere vurdering af den nuværende situation og lavere forventninger til fremtiden. Indeks (1=1) Indeks (1=1) Samlet indikator Nuværende situation Forventninger til fremtiden 7 Kilde: Macrobond. Storbritannien Figur.8 BNP steg med,6 pct. i 3. kvartal, hvilket er uændret i forhold til det første estimat. Sammenlignet med samme kvartal året før var stigningen på 1, pct. Væksten var dermed, pct.-point højere i 3. kvartal sammenlignet med. kvartal, hvilket især skyldes at nettoeksporten bidrog positivt til væksten, mens bruttoinvesteringerne omvendt bidrog lidt mindre end sidste kvartal. Det største positive bidrag kom fra det private forbrug. Pct. (å/å) Pct. (k/k) Kvartalsvis BNP-vækst (h.akse) Årlig BNP-vækst Kilde: Macrobond.

18 Side 18 af 3 Figur.9 Figur.1 Inflationen faldt til,3 pct. i november og er dermed på det laveste niveau siden marts 17. Udviklingen skyldes et fald i prisstigningstakten på transport og fødevarer. Kerneinflationen faldt til 1,8 pct. Detailsalget steg 1, pct. i november efter to måneder med aftagende detailsalg. Stigningen skal ses i lyset af Black Friday. Pct. (å/å) 6 Pct. (å/å) 6 Indeks (16=1) Indeks (16=1) Inflation Kerneinflation Anm.: Kerneinflationen i figur.9 er inflationen fratrukket prisudviklingen på energi, fødevarer, alkohol og tobak. Kilde: Macrobond. Sverige Figur.11 Detailsalget steg,8 pct. i november. Sammenlignet med samme måned sidste år var detailsalget 1,1 pct. højere i november 18. Indeks (1=1) Indeks (1=1) Kilde: Macrobond.

19 Side 19 af 3 Japan Figur.1 Inflationen faldt med,6 pct.-point til,8 pct. i november. Dermed blev spændet mellem forbrugerprisinflationen og kerneinflationen lukket, idet kerneinflationen faldt med,1 pct.-point til,9 pct. Pct. (å/å) Pct. (å/å) Inflation Kerneinflation Kilde: Macrobond.

20 Side af 3 3. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder I den seneste uge er der afholdt rentemøde i både Sverige, Storbritannien, Japan og USA. I Sverige hævede Riksbanken reporenten fra -, pct. til -, pct. med argumentet om stærk økonomisk aktivitet og en inflation omkring inflationsmålet. Omtrent samme argument med stærk arbejdsmarkedsudvikling og inflation omkring inflationsmålet fik USA s Federal Reserve til at hæve deres Federal Funds Rate til mellem, pct. og, pct. I Storbritannien fastholdt Bank of England reporenten på,7 pct., mens Bank of Japan fastholdt deres styringsrente på -,1 pct. Resultatet af rentemøderne smittede af på aktiemarkedet, som i den seneste uge har været præget af betydelige fald. Værst stod det til i USA og Japan, hvor S&P faldt med 6,9 pct., mens Nikkei faldt med 6, pct. I Danmark faldt OMXC med,3 pct., mens det europæiske Eurostoxx-indeks faldt med 3,7 pct. 18 har generelt været et dårligt år for aktiemarkedet, hvor OMXC er faldet med 1, pct., og S&P er faldet med 7,7 pct. siden årets start. Den effektive kronekurs blev styrket med, pct. Det skyldes, at euroen blev styrket over for blandt andet det britiske pund, den amerikanske dollar og den kinesiske yuan. Derudover blev den danske krone styrket over for den norske krone, mens den tabte terræn til den svenske krone. Olieprisen faldt med 6,7 dollar til, dollar per tønde, hvilket er det laveste niveau siden starten af oktober 17. Årsagen til faldet skal findes i en højere produktion af olie i både USA og Rusland. I løbet af 18 er olieprisen faldet 17, pct.

21 Side 1 af 3 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 1 Renter Torsdag /1 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser 3 : 3-mdr. pengemarkedsrente -,7, pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag /1 Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks 13,3,17 pct. (198 = 1) Kort realkreditlån -,9, pct.-point EUR/DKK 76,71, pct. Langt realkreditlån,8, pct.-point USD/DKK 6, -,9 pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 7,8,31 pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 7,37-1,79 pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 86,3 -, pct. Indskudsbeviser -,6, pct.-point JPY/DKK,86 1,17 pct. Udlån,, pct.-point JPY/EUR,78 1,1 pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR 11,68 -,6 pct. USA (federal funds rate),, pct.-point USD/EUR 87,9 -,61 pct. Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point CNY/EUR 1,7 -,67 pct. Sverige (repo) -,, pct.-point USD/CNY 688,7,6 pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),7, pct.-point Danmark, OMXC 1.6 -,7 pct. Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P.67-6,91 pct. Danmark,1 -, pct.-point Japan, Nikkei.393-6,3 pct. USA,79 -,1 pct.-point Kina, Shanghai composite.36-3,71 pct. Japan,3 -, pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 38-3,7 pct. Tyskland,3 -, pct.-point Storbritannien, FTSE ,1 pct. Storbritannien 1,6 -,1 pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD),96-6,69 USD Kort (3-mdr.) -,16,1 pct.-point Brent (DKK) 39,8-6,13 DKK Langt (1-årigt): -,, pct.-point 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) En stigning i det effektive kronekursindeks er et udtryk for, at den danske krone er styrket over for Danmarks største handelspartnere. Kilde: Macrobond og Danmarks Nationalbank.

22 Side af 3 Figur 3.1 Figur 3. Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct. 8 Pct. 8 Pct. 1. Pct.-point USA Danmark (Diskontoen) Euroområdet dec-16 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk 1-årig, dansk Figur 3.3 Figur 3. 1-årig rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point Pct.-point DKK 6 USD dec-16 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 Irland Frankrig Italien Spanien Portugal 3 dec-16 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 Kroner Dollar (h. akse) Figur 3. Figur 3.6 Udvalgte aktieindeks Udvalgte valutakurser Indeks (1=1) Indeks (1=1) 3 3 EUR/USD 1. JPY/USD dec-16 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 OMX C Eurostoxx S&P Nikkei Shanghai Composite 1..8 dec-16 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Anm: Figur 3.6 angiver 1 japanske yen pr. dollar. Kilde: Macrobond.

23