MURERFAGET I BEVÆGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MURERFAGET I BEVÆGELSE"

Transkript

1 MURERFAGET I BEVÆGELSE et innovationsprojekt FORLAGET TEGL

2 Erik Fog MURERFAGET I BEVÆGELSE et innovationsprojekt FORLAGET TEGL

3 MURERFAGET I BEVÆGELSE ET INNOVATIONSPROJEKT 1. udgave, 1. oplag, april 2007 Udgivet af: Det faglige Fællesudvalg for murer-, stenhuggerog stukkaturfaget Redaktion og produktion: Forlaget Tegl Oplag: stk. Tryk: P.J. Schmidt A/S ISBN:

4 INDHOLD INDLEDNING PROJEKTBESKRIVELSE FORMÅL OG MÅLSÆTNING STRUKTUR OG AKTIVITETER GENNEMFØRELSE INDERVÆGGE EUC-NORD BADEVÆRELSER EUC-SJÆLLAND SAMLET EVALUERING PROJEKTDELTAGERE

5 MURERFAGET et fag i bevægelse

6 Som formand for Det faglige Fællesudvalg for murer-, stenhugger- og stukkaturfaget glæder jeg mig over, at murerfaget nu ser fremad, og at arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer i samarbejde med producenter, arkitekter og erhvervsskoler finder nye muligheder for faget. Murerfaget skal kunne efterkomme bygherrernes stigende interesse for individuelle løsninger og være i stand til at levere høj kvalitet inden for en nærmere fastlagt tidsplan. Det kræver tæt samarbejde indbyrdes og på tværs af faggrænserne, men især betyder det, at murersvende og murervirksomheder skal kunne levere varen. Bygherrer og arkitekter forventer kvalitet og ikke mindst, at tidsplaner overholdes. For at kunne være med i konkurrencen skal vi løbende holde os ajour med det nyeste inden for udviklingen og projektet Murerfaget i bevægelse har bevist, at vi vil og kan være i front. Jeg vil gerne her takke alle projektets sponsorer samt alle, der har deltaget i gennemførelsen af Murerfaget i bevægelse og som med stor entusiasme har gjort projektet til en succes et projekt, som nu nærmer sig sin afslutning, men som vil blive videreført i takt med den hastige udvikling i byggebranchen. Hans-Ulrik Jensen murerfaget i bevægelse 7

7 INDLEDNING

8 I århundreder har håndværkere løst opgaver med stor dygtighed og samtidig videregivet deres viden gennem såkaldt sidemandsoplæring. Sidemandsoplæring kender vi heldigvis også i dag, men nu suppleres undervisningen på landets tekniske skoler med baggrund i en bred faglig, pædagogisk viden. Men desværre sker det alt for ofte, at gode projekter ikke kommer til andres kendskab. Det forekommer endda, at man på den enkelte skole ikke ved, hvad der foregår på de andre afdelinger. Murerfaget og sandsynligvis også en række andre fag i byggebranchen mangler simpelthen at dele viden med hinanden. Når så dertil lægges, at mange gode forskningsresultater ender i uforståelige rapporter på forskningsinstitutionernes hylder uden at komme håndværkerne til gode, er det vel ikke underligt, at mange finder det uheldigt, at al den viden, som åbenbart findes, ikke finder vej til byggepladserne, hvor der ofte opføres huse med så mange fejl og mangler, at de knap kan holde natten over. murerfaget i bevægelse 9

9 10 murerfaget i bevægelse PROJEKTBESKRIVELSE

10 Projektet Murerfaget i bevægelse har til formål at opsamle viden og gode ideer og sikre fornuftig indlæring og formidling, således at dagens byggeri kan opnå det højest mulige kvalitetsniveau. Projektet har udgangspunkt i et fællesskab/samarbejde mellem murersvende, murermestre, producenter, arkitekter, forskere og uddannelsesinstitutioner med fokus på læring, videndeling og det færdige produkt. Den langsigtede vision er at skabe forandring i murerfagets virksomheder hos medarbejderne og på murerfagskolerne. Målet er at fremme en stærk lærings- og innovationspraksis i virksomhederne for at forbedre kvaliteten, fremme konkurrencedygtige ydelser og reducere fejl og mangler. Ved at etablere lokale innovationsnetværk, der er centreret omkring murerfagskolerne, vil udviklingsorienterede lærlinge, svende, mestre, arkitekter og lærere kunne samarbejde om en specifik udvikling og grundlægge en branchespecifik innovationskultur. Det første skridt til projektet blev taget i 2004 på møder mellem Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget (Fællesudvalget), Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og repræsentanter fra murerfagskolerne. Her var alle enige om, at projektet Murerfaget i bevægelse kan sikre en fortsat udvikling i murerfaget. Samtidig var man overbevist om, at det er et projekt, der nok aldrig bliver afsluttet, idet murerfaget bliver ved med at udvikle sig til gavn for dem, der skal bo i husene og til glæde for det danske samfund. I det indledende forløb faldt der en appelsin i turbanen i form af byggeriet på Bispebjerg Bakke. Her var innovation kodeordet under hele murerprocessen, og en af foregangsmændene var murerformanden Kim Cordsen. Byggeriet blev et demoprojekt for Murerfaget i bevægelse, idet de tanker og ideer, der blev demonstreret under byggeprocessen, kom til at fungere som forbilleder i projektet. Naturligvis er murerfaget ikke det eneste fag, der tænker i innovation, men for at begrænse projektet og i første omgang af hensyn til overskueligheden er udgangspunktet taget her. Når projektet så er i gang og viser sig bæredygtigt, er det indlysende at inddrage andre fag, og i øjeblikket arbejdes der på at inddrage tømrerfaget og VVS-faget. murerfaget i bevægelse 11

11 12 murerfaget i bevægelse

12 murerfaget i bevægelse 13

13 FORMÅL OG MÅLSÆTNING

14 Projektet lægger op til videndeling, som samlet styrker faget og afprøver nye undervisningstilbud på murerfagets grund- og efteruddannelse. Innovative fagskoler skal gennem et målrettet samarbejde med forskere, producenter, virksomheder og uddannelsessteder levere gode eksempler og være til inspiration for andre. Projektet skal etablere lokale innovationsnetværk, som skal styrke den nødvendige fornyelse i murerfirmaerne. Disse innovationsnetværk skal kvalificere udviklingssvende og træne lærersvende. Det forventes, at erfaringerne fra de første innovationsnetværk vil bidrage til, at der bliver dannet innovationsnetværk på andre fagskoler, og at flere murerfirmaer og svende samt andre fagområder inddrages. Det er projektets strategi at styrke de innovative parter i uddannelsessystemet og i virksomhederne og at give dem støtte i et resultat - orienteret samarbejde med forskere og udviklere. Projektets formål kan samles i følgende målsætninger: De fysiske mål at udvikle konkurrencedygtige murerydelser at afprøve uddannelsestilbud og undervisningsformer til fornyelse af murerfaget Samarbejdsmålene at træne lærlinge, svende, konduktører, mestre og lærere i innovation at styrke samarbejdet mellem forskningen, erhvervet og uddannelsen at sprede de gode eksempler fra de første netværk til andre fag - skoler, virksomheder og fagområder

15 STRUKTUR OG AKTIVITETER

16 Projektet ledes af en styregruppe med repræsentanter fra Fælles - udvalget, Byggeriets Uddannelser, SBi Statens Bygge forsk nings - institut og MURO Murerfagets Oplysningsråd. Styregruppen fordeler projektets aktiviteter til kompetencecentre og arbejdsgrupper og sørger for den overordnede ledelse og fremdrift i projektet. Projektet omfatter foreløbig følgende 5 aktiviteter: Projektledelse styregruppen Projektplanlægning Projektstyring Koordinering med fællesudvalg og byggeuddannelser Formidling til fagskoler og andre i byggeriet Administration samt afrapportering Indervægge kompetencecenter i EUC-Nord, Hjørring Etablering og drift af innovationsnetværk Udvikling af murerydelser og afprøvning af nye uddannelsestilbud og undervisningsformer Formidling i lokalområdet Udstilling på Herningmessen i 2006 Badeværelser kompetencecenter i EUC-Sjælland, Haslev Etablering og drift af innovationsnetværk Udvikling af murerydelser og afprøvning af nye uddannelsestilbud og undervisningsformer Formidling i lokalområdet Evt. udstilling på Herningmessen i 2007 Fælles vejledninger SBi Vejledning i etablering og drift af lokale innovationsnetværk Vejledning i udvikling af murerydelser Vejledning i byggestyring af fagentrepriser Beskrivelse af projektet Indervægge Beskrivelse af projektet Badeværelser Formidling, udstilling MURO Udarbejdelse af fælles identitet Etablering og vedligeholdelse af hjemmeside Udarbejdelse af nyhedsbreve Redigering og udarbejdelse af rapporter og fælles vejledninger Koordinering af eventuelle udstillinger murerfaget i bevægelse 17

17 18 murerfaget i bevægelse Hvert kompetencecenter har ansvar for innovationsnetværkets etablering, fremdrift og resultater og skal gennemføre projektet sammen med 1-3 kvalificerede murerfirmaer, svende, lærlinge, arbejdsmænd, konduktører og producenter samt med forskere og undervisere fra andre uddannelsessteder. Innovationsnetværkerne skal målrettes den aftalte bygningsdel, og undervisningen skal tilrettelægges ud fra de specifikke ønsker og krav, den enkelte skole og murerfirmaerne har med hensyn til indhold og resultat.

18 murerfaget i bevægelse 19

19 GENNEMFØRELSE

20 De første ideer og arbejdsgrundlaget for projektet blev præsenteret for Murerfagets Lærebogsudvalg i august 2004 og efterfølgende på faglærerkonferencerne for murere i Vejle i november 2004, i april 2005 og i november Der var stor opbakning til både projekt og arbejdsgrundlag, og det blev accepteret, at de skoler, der deltager bliver rollemodeller for de øvrige. Der blev herudover lagt op til, at de foreløbige resultater løbende vil blive præsenteret på fremtidige faglærerkonferencer. Detailplanlægning af de to første kompetencecentre blev gennemført i 2005, og da finansieringen af projektet var faldet på plads med en samlet bevilling på ca. 2.6 mio. kr., blev projektet påbegyndt. I september 2006 blev resultaterne af projektet på EUC-Nord præsenteret på en udstilling i Herning, og i september 2007 gennemføres endnu en præsentation i Herning denne gang med resultaterne fra projektet på EUC-Sjælland. Ved den lejlighed er det planen at uddele Murer fagets Innovationspris. Projektet forventes afsluttet delvist i sin nuværende form i Det er dog allerede besluttet at videreføre projektet, idet der lægges op til at etablere flere lokale og tværfaglige innovationsnetværk. I 2005 gennemførte styregruppen følgende: Udarbejdelse af projektbeskrivelse og ansøgninger til fonde mv. Indlæg på og deltagelse i faglærerkonferencer i Vejle Planlægnings- og opstartsmøder i Hjørring og Haslev Afholdelse af styregruppemøder og gennemførelse af planlægning Odense Tekniske Skole var på et tidspunkt en potentiel deltager i projektet, men efter de indledende møder valgte skolen at takke nej på grund af ressourcemangel. Skolen er dog indstillet på at indgå i projektet på et senere tidspunkt, hvis situationen i medarbejderstaben ændrer sig. murerfaget i bevægelse 21

21 INDERVÆGGE EUC-NORD

22 I begyndelsen af 2006 blev Murerfaget i bevægelse med særlig fokus på indvendige vægges overflader påbegyndt, og murerafdelingen på EUC-Nord blev udpeget som kompetencecenter med særlig fokus på følgende emner: Innovation Kvalitetsløft Netværk Skolen som kompetencecenter/partner Faglæreren som katalysator Til at løse den konkrete opgave, som skolen havde formuleret, blev der etableret et netværk bestående af leverandører, virksomheder (mestre/svende), arkitekter/designere og skolen. I det indledende arbejde bestræbte man sig på at finde en overskrift, der kunne fænge og skabe interesse hos alle deltagerne ejerskabstanken var det afgørende princip. Overskriften blev Indvendige vægge, og det betød en konkretisering af det færdige produkt, men først blev der givet mulighed for, at deltagerne kunne behandle flere forskellige delemner. Resultatet blev til i alt fire emner, som først tegnede sig klart i den tredje uge af det eksperimentarium, der dannede rammen om processen. Emnerne var følgende: Flensborgstenens muligheder Moler som materiale De nyeste teglprodukter Kalkbaseret overfladebehandling Den eneste leverandør, som var med fra begyndelsen, kunne desværre ikke levere alle materialer til aftalt tid, så det blev nødvendigt at inddrage en ny i projektet. Netværksdannelsen De tre virksomheder blev valgt blandt de virksomheder, som skolen i forvejen havde et tæt samarbejde med, og som havde en størrelse, der gjorde det muligt at undvære tre mand i to gange to uger. Der blev her set på, om de enkelte virksomheder også var indstillet på udvikling, og kunne og ville overholde indgåede aftaler. murerfaget i bevægelse 23

23 Organisering af sjak Man valgte svende efter virksomhed, dels fordi svendene ønskede det dels for at sikre produktivitet og ejerskab for projektet og ud fra en vurdering om vigtigheden af forankring i den enkelte virksomhed. Det ansås for mindre vigtigt, at man straks lærte hinanden at kende og fik nedbrudt forskelle/fordomme. Undervisningsplanlægning Undervisningen blev tilrettelagt med størst mulig deltagerstyring med skolen som facilitator, hvor man bruger skolens værksteder, maskiner, materialer, viden, lærere og kontakter samt værktøj til at nå målet. Eksperimentariet For at understøtte den innovative tilgang og for at understrege den mere frie form blev det besluttet at formulere den praktiske del af projektet som et eksperimentarium, så det var muligt for alle parter i et lige forhold at komme med ideer og løsningsforslag til problemstillinger og forslag til de delemner, der skulle arbejdes med. Dette betød, at rollefordelingen ikke var fuldstændig fastlåst arkitekter og designere havde ikke nødvendigvis vetoret på alt omkring udformning. Eksperimentariet skulle være et frit rum, hvor nye muligheder og andre samarbejdsformer kunne afprøves af netværksdeltagerne. Her viste der sig en tendens til, at arkitekterne fortrinsvis valgte at bruge faglæreren som mellemled i stedet for at gå direkte til svende- 24 murerfaget i bevægelse

24 ne. Dette blev diskuteret undervejs og er afgjort et af de områder, der skal arbejdes med, idet både svende og arkitekter efterfølgende udtrykte ønske om at have et tættere samarbejde og en mere direkte dialog. Det er et spørgsmål om, hvordan vante mønstre fra byggepladsen bruges og giver plads for en anden og mere dialogbaseret og konstruktiv samarbejdsform. Den forandringsproces er nødvendig for den fremtidige udvikling, da innovative processer, ud over en klart formuleret samarbejdsform, kræver forståelse for og accept af ligeværdige roller. murerfaget i bevægelse 25

25 UNDERVISNINGENS RAMMER Skurvognen Som undervisningslokale blev skurvognen valgt af flere grunde. En skurvogn er svendenes hjemmebane og som sådan en fordel, fordi rammerne skaber tryghed. I skurvognen foregår dialogen friere. Der - udover har en skurvogn med plads til ni personer en god størrelse som grupperum. Skurvognen blev placeret lige ved arbejdsstedet (et telt), så det var muligt at færdes i arbejdstøj og arbejdsfodtøj uden at tænke på omgivelserne (rengøring m.m.), og den fungerede som grupperum, mødelokale, foredragssal, klasseværelse, kaffestue m.m. Undervejs i forløbet blev det almindeligt at gå i skuret hver morgen i kortere eller længere tid efter behov, samt ved fælles information og i forbindelse med besøg. Herudover blev skuret anvendt ved diskussioner, ved sjakkenes fremlægning og ved gennemgang af problemer og løsninger. Skuret indeholdt følgende: et bord med de anvendte mursten, en tavle, en flipover med ternet og blankt papir, en bærbar computer, et lærred og en projektor. Teltet Det var et ønske, at eksperimentariet skulle have sit eget rum, så der var en klart defineret ramme, men dette rum skulle være i direkte forbindelse med skolens praktiklokaler for at skabe sammenhæng med den øvrige undervisning: grundforløb, hovedforløb, efteruddannelse, folkeskoleintroduktion m.m. Da skolen på grund af pladsmangel ikke kunne afse så store lokaler, blev det besluttet at investere i et telt placeret i tilknytning til afdelingens praktiklokaler, så alle skolens faciliteter var direkte tilgængelige. Teltet har også fungeret som showroom gennem hele projektet. 26 murerfaget i bevægelse

26 UNDERVISNINGEN Valg af metode Der er anvendt en bred palet af undervisningsmetoder gennem hele projektet bl.a. en variation af selvstændigt eksperimenterende arbejde, lærerstyret undervisning, instruktioner, gruppearbejde, små foredrag i skuret, dialog med arkitekter, samtale med besøgende og andre fx. lærere og elever. Valgt ud fra det aktuelle behov og fra en tanke om, at variation understøtter engagement og motivation. Oplæg fra arkitekter Ud over at præsentere tegninger og skitser holdt arkitekterne også et oplæg, hvor de redegjorde for de mere generelle betragtninger omkring deres forslag. Her viste skurvognen sig meget velegnet til at skabe den tætte og direkte dialog. De første små mure som eksempler Først blev der opmuret små mure for at komme i gang og lære hinanden, materialerne og omgivelserne at kende. Da det var vigtigt, at svendenes energi blev drivkraften i eksperimentariet, blev der lagt vægt på, at de havde den højeste grad af indflymurerfaget i bevægelse 27

27 delse. Derfor blev der lagt op til, at svendene kunne udføre mindre prøvemure med alle emner, for herefter i dialog med arkitekterne at vælge hvilke emner, der skulle skaleres op. Valg af mure i fuld skala Valget af hvilke mure, der skulle mures i fuld skala, blev foretaget af svende, arkitekter og faglærere ud fra kriterier som æstetik, produktionseffektivisering og salgbarhed. Produkterne blev defineret af de arkitekter, der deltog, og på seks vægstykker på hver tre en halv meter i længden og to en halv meter i højden blev de tematiserede behandlinger afprøvet. Begge sider af vægstykkerne blev bragt i anvendelse. Der blev arbejdet med de nyeste teglprodukter, blandt andet en specialsten, som blev udviklet til projektet: en vinkelsten designet af Danmarks Designskole og produceret af Randers Tegl. Vægstykkernes størrelse blev valgt ud fra et formål om, at associere til en endevæg i et parcelhus. 28 murerfaget i bevægelse

28

29 Valg af notatføring som kvalitetssikringsværktøj Man valgte at tage notater undervejs dels for at beskrive og sikre kvaliteten, men også for at udarbejde en udførlig beskrivelse og registrere væsentlige situationer og knudepunkter for udførelsen. Notatføringen skulle også sikre svendenes refleksion over egen deltagelse og eget arbejde. Svendene tog notater, som derefter blev skrevet ind på en bærbar PC. Udover notater, blev der også taget en del billeder. Værktøj Skolens værktøj stod til rådighed. Det var både enkelt og praktisk, og et godt argument for at lade netværket være tilknyttet skolen. Skolen er opdateret med værktøj af høj kvalitet og har den fornødne viden om anvendelse og instruktion i korrekt anvendelse. Lærerrollen i eksperimentariet Det var meget vigtigt, at faglæreren/underviseren var indstillet på stor variation i undervisningsmetoderne, og det var vigtigt at have og vælge det rigtige værktøj i enhver situation. Det centrale var innovation, og det kræver bevægelse. Undervisningen kunne derfor ikke planlægges lang tid i forvejen, og derfor var det vigtigt at kunne navigere efter de behov, der opstod og de bidrag, svendene kom med. 30 murerfaget i bevægelse

30 Valg af gæstelærere Undervejs i forløbet besluttede man at have gæsteunder visere til instruktion i anvendelse af maskiner, materiale lære herunder foredrag om moler. Salg, mersalg og kommunikation Undervisningen i salg blev lagt hver tirsdag i de fire første lektioner. Begrundelsen var, at man ønskede at have maksimalt fokus på denne del, og placerede den derfor så tidligt i ugen som muligt, idet mandag ville gå med praktiske ting: gennemgang af tegninger, organisere arbejdet m.m. For at give kontinuitet og sikre at emnet blev en integreret del af forløbet, blev tirsdag formiddag fastholdt. De fire moduler blev valgt for at få en jævn fordeling over forløbets fire uger. Omfanget af hver session blev valgt til fire lektioner for at give mulighed for en varieret undervisning, og for at kunne have flere aktiviteter hver gang. Det stod dog klart fra starten, at hvis der skulle være et massivt fokus på salgssituationen, måtte der afsættes et stort antal lektioner. Det blev til i alt 20 lektioner ud af 128. Valg af samarbejdspartner og underviser Murerafdelingen besidder ikke selv de fornødne kompetencer til at varetage opgaven omkring undervisning i salg og kommunikation på det niveau, man ønskede i denne sammenhæng. Det blev derfor besluttet, at søge i EUC-Nords egen organisation efter disse kompetencer. Valget faldt på kursusafdelingen og specielt på Niels Abildgaard, som man tidligere havde haft et samarbejde med og derfor kendte hans gode evner til at kommunikere med svendene om vanskelige emner. Niels Abildgaard lagde i sit oplæg vægt på, at det er vigtigt at fokusere på virksomheders og svendes salg og svendens rolle som sælger. Dette skulle vise, hvordan det kan gøre en forskel, når der er fokus på det gode eksempel. Formål At sætte fokus på murersvendens rolle som sælger i den sælgende organisation At beskrive hvordan murersvendens position, nærmest kunden, giver ganske særlig mulighed for salg/mersalg At fokusere på kommunikation med kunden At synliggøre dialogen med kunden som et værktøj til at undgå fejl og mangler samt at afstemme forventningerne murerfaget i bevægelse 31

31 At arbejde med kommunikationsværktøjer til fremme af salg/mersalg Mål At svenden får viden om egen rolle i den sælgende organisation At svenden får viden om kommunikation som et redskab til at undgå fejl og mangler samt forventningsafstemning med kunden At svenden får kendskab til kommunikation med henblik på salg/mersalg Niels Abildgaard havde gjort sig nogle tanker omkring forløbet, men var indstillet på at justere undervejs. Undervisningens fire moduler: Modul 1: Salg, mersalg med i et virksomhedsperspektiv ' Murerfirmaet og salg' Undervisningen blev evalueret ved en samtale mellem Søren Beikes og svendene i skuret, her blev man enige om, at det var vigtigt at fokusere på svendens situation, hvor kommunikation med kunden er meget central. Her så svendene deres rolle! Modul 2: 'Murersvende og salg' Kort evaluering i skuret, enighed om god relevans og om at Niels Abildgaard har valgt den rigtige retning. Modul 3: 'Murersvende og kommunikation med kunder m.m.' Evaluering i skuret: undervisningen fungerede rigtigt godt og dynamisk, svendene brød ind med erfaringer som Niels Abildgaard kunne bruge. Modul 4: 'Murersvende og kommunikation med kunder m.m.' Forløbet blev afrundet og evalueret med Niels Abildgaard, og alle var enige om, at det var et svært, men interessant emne, der gav stof til eftertanke. Alle i virksomheden har en rolle i forbindelse med kundebetjening, hvad enten det er salg, mersalg eller kommunikation det at yde god service er overordentligt vigtigt. 32 murerfaget i bevægelse

32 Midtvejsevaluering Alle parter omkring Murerfaget i bevægelse blev i maj 2006 inviteret til EUC-Nord for at gøre status over projektet. Det vil sige de involverede svende, mestre, arkitekter, faglærere, ledere på skolen, med lemmer af styregruppen samt re præsentanter fra ministeriet var til stede. Der blev evalueret på alle områder med indlæg af de deltagende parter. murerfaget i bevægelse 33

33 MESSEN BOLIGDRØMME FOR ALLE Messen i Herning blev målet for projektet her skulle produkterne testes af markedet! Transport af vægge og opstilling af messestand var et logistisk problem, der blev håndteret af skolen. I forbindelse med præsentationen på messen var det funktionærleddet i virksomheden, der overtog ansvaret, fordi de udgør virksomhedernes salgsled. Især for den ene virksomhed var det krævende at definere salgsleddets ejerskab af projektet, da nye folk tog over og skulle videreføre salgsprocessen. De havde ikke meget kendskab til dét, der var gået forud. Det gik, men krævede ressourcer! Det var et godt eksempel på, at netværksdeltagerne ikke må skiftes for meget ud undervejs, fordi det kræver ressourcer at inddrage nye deltagere, selvom de kommer fra den samme virksomhed. Opfølgning Der var overvældende tilfredshed, men også et ønske om afklaring af, hvilke muligheder der er, for at projektet kan leve videre, og hvordan succes med salg af produkterne opnås. Virksomhederne har individuelt valgt at arbejde videre med forløbet og gå egne veje mht. udvikling og markedsføring. Det er derfor besluttet at følge op på hver enkelt virksomhed og deres salg i forbindelse med messen. 34 murerfaget i bevægelse

34 murerfaget i bevægelse 35

35 EVALUERING Svendenes påvirkning af processen Undervejs var det svendene, der valgte hvilke produkter, der var mest anvendelige. Det betød, at der blev fravalgt nogle meget tidskrævende og besværlig elementer. Der var stor tilfredshed med det udførte og de emner, der blev undervist i samt formen og faktisk også underviserne. Svendene gav desuden udtryk for et behov for mere dialog med arkitekter. Midtvejsmødet med alle aktører i Murerfaget i bevægelse blev også arrangeret som svendenes afrapportering, hvor oplevelser, tanker og foreløbige produkter blev præsenteret. Svendenes evaluering blev fremlagt, og ønsket om yderligere dialog med arkitekter og mulighederne for en fremtidig gentagelse af eksperimentariet blev diskuteret i et bredere forum. Men der blev også gjort opmærksom på, at gode ideer har det med at forsvinde i de indledende arbejdsprocesser, når svendene skal vende sig til en anden samarbejdsform med virksomhedernes funktionærer. Der ligger en udfordring i at flytte ejerskabet til produktet fra svendene, der har haft dialogen med arkitekterne, til funktionærerne i virksomhederne, som har det direkte salgsarbejde. Virksomhedernes deltagelse Virksomhederne har deltaget meget aktivt og helhjertet gennem hele projektet, og i betragtning af et meget stort arbejdspres var der et meget fint engagement og en udtrykt visionær politik. Aftaler blev overholdt til stor gavn og nødvendighed for, at det samlede projekt har kunnet gennemføres. Netværksdannelsen Det var primært de i forvejen kendte virksomheder, man henvendte sig til, og det var skolens inspektør Hans Ulrik Møller, der tog kontakten. Det var vigtigt, at de indledende kontakter foregik på lederniveau for at signalere, at det var noget, skolen tog alvorligt. Fastholdelse af netværket er en vigtig del af projektet. Det kræver imidlertid store ressourcer fra skolen at servicere netværket, og det er en balancegang at finde det rigtige informations- og kommunikationsniveau. 36 murerfaget i bevægelse

36 Lærersvende/udviklingssvende Forløbet omkring eksperimentariet har givet en afklaring, der gør det muligt at komme tættere på definitionen af en udviklingssvend. Andre kursisters besøg i eksperimentariet Eksperimentariet og produkterne har været præsenteret for alle efteruddannelseskursister på bygge og anlæg. I forbindelse med fagmetodisk kursus for murerfaglærere blev der optaget en film for Københavns Murerlaug. Der har været en helsides artikel i Nordjyske Stiftstidendes erhvervssektion og omtaler i forskellige fagblade. På projektets hjemmeside kan man følge processen. Påvirkning af elever og undervisning Eksperimentariet og produkterne har været præsenteret for alle elever på murerafdelingen. Aktiviteter og emner undervejs og efter eksperimentariet Der er udarbejdet en simpel model for behandling af emner og undervisning med innovativt sigte, og notater, billeder og beskrivelse er blevet fremlagt på faglærerkonference i Vejle. Modellen skal afprøves i forbindelse med faget: stil, form og farve samt valgfri specialefag på tredje hovedforløb. Afdelingen har i anden sammenhæng afholdt et lærersvendekursus for firmaet Hans Ulrik Jensen, og det har bidraget til en foreløbig definition af en lærersvend. murerfaget i bevægelse 37

37 Bispebjerg Bakke Kontakten til Bispebjerg Bakkeprojektet ved murerformand Kim Cordsen førte til et fyraftensmøde, hvor de lokale svende og mestre blev præsenteret for efteruddannelse som åbent værksted efter eksperimentariets model og med inspiration fra Kims Cordsen. På baggrund af mødet på Bispebjerg Bakke og Kim Cordsens foredrag, afholdes der nu efteruddannelse inden for området. Konkrete videreførelser af netværket Der arbejdes nu sammen med murermester Ole Johansen om et projekt i forbindelse med renovering af en kirke, hvor EUC-Nord skal bidrage med viden om kalkning og beskrive arbejdet i forbindelse med renoveringen. Efterfølgende udarbejdes et materiale, som virksomheden kan bruge dels som kvalitetssikring dels som udførelsesteknisk håndbog ved andre tilsvarende arbejder. HP-Huset ønsker at arbejde videre med produkterne som en del af varesortimentet i deres nybygningsafdeling. Skolen er blevet kontaktet af Lundgaard Teglværk, der ønsker et samarbejde i forbindelse med udvikling af produkter i teglværkets sortiment. 38 murerfaget i bevægelse

38 murerfaget i bevægelse 39

39 BADEVÆRELSER EUC-SJÆLLAND

40 Projektet med at etablere et kompetencecenter på EUC-Sjælland blev påbegyndt i efteråret 2006 på baggrund af projektbeskrivelsen for Murerfaget i bevægelse, og efter nogenlunde de samme principper, som er anvendt i projektet på EUC-Nord og med særligt fokus på følgende emner: Innovation Kvalitetssikring Netværksdannelse Skolen som kompetencecenter/partner Faglæreren som inspirator Deltagerne var imidlertid ikke tilfredse med de første møder og aktiviteter. Mange af møderne førte ikke til de mål og intentioner, der var omfattet af projektet Murerfaget i bevægelse. Flere af møderne havde karakter af, at man begyndte helt forfra med projektet fra mødets start. I maj 2006 fastsatte en lille projektgruppe virksomhederne, producenterne og skolerne en ny målsætning med et mere begrænset omfang, end der var lagt op til i de første oplæg, og det blev aftalt at arbejde videre med følgende temaer: Hvordan bringes et nyt produkt på markedet? Eksempelvis glasfliser Fald på gulv Nye værktøjer Nye arbejdsprocesser/metoder Design af en brusekabine i forbindelse med et wellness room Planlægningen De nye temaer omfattede indretning af bademiljøer efter brugernes behov og familiens sammensætning, eksempelvis: Afprøvning af afløb placeret i hjørner eller langs væg Nye vægplader som gør tilpasning nemmere og giver flere muligheder for skæve hjørner, buer m.m. Kvalitetsløft og kvalitetssikring med fokus på fald på gulv og konstruktionsopbygning Krav til kvalitet og beskrivelse af hvordan fejl undgås Vægbehandling. Hvad kan bruges? Hvad må bruges? Kundebetjening og salgsteknik Nye undervisningsformer i forbindelse med grund- og efteruddannelse, hvor faglæreren er inspirator og igangsætter murerfaget i bevægelse 41

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Murerfaget i Bevægelse Vejledning 3 - Kommunikation

Murerfaget i Bevægelse Vejledning 3 - Kommunikation Murerfaget i Bevægelse Vejledning 3 - Kommunikation - Udvikling, metoder, resultater og erfaringer Niels Haldor Bertelsen SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Murerfaget

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

MANDS OPLÆRING HVORDAN?

MANDS OPLÆRING HVORDAN? MANDS OPLÆRING HVORDAN? SIDE Du har fået en elev, en lærling eller en ny kollega, som du skal lære op på dit fagområde. Her får du 4 metoder. Arbejdsopgaven og situationen bør afgøre, hvilken metode du

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Gymnasiet tænkt forfra

Gymnasiet tænkt forfra Gymnasiet tænkt forfra en pixi Roller Ansvar Hvor er vi? Tidsplan Indledning Kære projektdeltagere I denne folder kan du skabe dig et overblik over projektet Gymnasiet tænkt forfra. Det er tanken, at den

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Læreplansfag

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Projekt GPS. God Plan for Skoleforløb. Arbejdsskitse til program

Projekt GPS. God Plan for Skoleforløb. Arbejdsskitse til program Projekt GPS God Plan for Skoleforløb Arbejdsskitse til program Inden Projekt GPS har eleverne været på introkursus Forarbejde og efterbehandling er foregået i stamklassen med støtte fra UU-Vejlederen Modul

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Produktionsrådgiver planteavl

Produktionsrådgiver planteavl 1 / 9 PROGRAM for: Produktionsrådgiver planteavl Bliv bedre til at udfordre dine kunder, finde forbedringspunkter på den enkelte bedrift og bruge sammenligningstal aktivt i din rådgivning. På kurset får

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Mindfulness skab resultater i balance

Mindfulness skab resultater i balance Mindfulness skab resultater i balance Mindfulness skab resultater i balance Bring din organisation til balance og bedre bundlinje gennem en fokuseret indsats på dig selv og din lederrolle. Balance, trivsel

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE?

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? Vælg mellem 22 korte film og se hvordan I nemt og sikkert kan arbejde ude i jeres butik klik ind på www.hvordandubedst.dk Velkommen til Hvordan du bedst Varer skal transporteres

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

Kære LINAK medarbejder

Kære LINAK medarbejder Værdihåndbog Kære LINAK medarbejder Hvad er en værdihåndbog? For LINAK er det et forsøg på at samle de holdninger, vi har til tingene og de værdier, vi bygger på. De resultater, vi har præsteret sammen

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Præsentationsteknik for advokater - MBK A/S

Præsentationsteknik for advokater - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at fremlægge sager på møder, præsentere

Læs mere

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25 IT og ressourcestyring på Byggepladsen Kjeld Svidt, Aalborg Universitet IT og ressourcestyring på byggepladsen Kjeld Svidt Aalborg Universitet it.civil.aau.dk 1 af 25 Projekt IT og ressourcestyring på

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke

Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke A. FORMÅL Formålet er først og fremmest, at opkvalificere et antal fungerende flugtskydningsinstruktører, så de kan udøve praktisk instruktion i haglskydning.

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Young Talented Lawyers

Young Talented Lawyers Young Talented Lawyers -et talentudviklingsprogram for advokatbranchen Detail program for Young Talented Lawyers Modul 1 - Maj (uge 21), fredag den 24 lørdag den 25. maj Akkvisition, forretning & branding

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere