MURERFAGET I BEVÆGELSE

Transkript

1 MURERFAGET I BEVÆGELSE et innovationsprojekt FORLAGET TEGL

2 Erik Fog MURERFAGET I BEVÆGELSE et innovationsprojekt FORLAGET TEGL

3 MURERFAGET I BEVÆGELSE ET INNOVATIONSPROJEKT 1. udgave, 1. oplag, april 2007 Udgivet af: Det faglige Fællesudvalg for murer-, stenhuggerog stukkaturfaget Redaktion og produktion: Forlaget Tegl Oplag: stk. Tryk: P.J. Schmidt A/S ISBN:

4 INDHOLD INDLEDNING PROJEKTBESKRIVELSE FORMÅL OG MÅLSÆTNING STRUKTUR OG AKTIVITETER GENNEMFØRELSE INDERVÆGGE EUC-NORD BADEVÆRELSER EUC-SJÆLLAND SAMLET EVALUERING PROJEKTDELTAGERE

5 MURERFAGET et fag i bevægelse

6 Som formand for Det faglige Fællesudvalg for murer-, stenhugger- og stukkaturfaget glæder jeg mig over, at murerfaget nu ser fremad, og at arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer i samarbejde med producenter, arkitekter og erhvervsskoler finder nye muligheder for faget. Murerfaget skal kunne efterkomme bygherrernes stigende interesse for individuelle løsninger og være i stand til at levere høj kvalitet inden for en nærmere fastlagt tidsplan. Det kræver tæt samarbejde indbyrdes og på tværs af faggrænserne, men især betyder det, at murersvende og murervirksomheder skal kunne levere varen. Bygherrer og arkitekter forventer kvalitet og ikke mindst, at tidsplaner overholdes. For at kunne være med i konkurrencen skal vi løbende holde os ajour med det nyeste inden for udviklingen og projektet Murerfaget i bevægelse har bevist, at vi vil og kan være i front. Jeg vil gerne her takke alle projektets sponsorer samt alle, der har deltaget i gennemførelsen af Murerfaget i bevægelse og som med stor entusiasme har gjort projektet til en succes et projekt, som nu nærmer sig sin afslutning, men som vil blive videreført i takt med den hastige udvikling i byggebranchen. Hans-Ulrik Jensen murerfaget i bevægelse 7

7 INDLEDNING

8 I århundreder har håndværkere løst opgaver med stor dygtighed og samtidig videregivet deres viden gennem såkaldt sidemandsoplæring. Sidemandsoplæring kender vi heldigvis også i dag, men nu suppleres undervisningen på landets tekniske skoler med baggrund i en bred faglig, pædagogisk viden. Men desværre sker det alt for ofte, at gode projekter ikke kommer til andres kendskab. Det forekommer endda, at man på den enkelte skole ikke ved, hvad der foregår på de andre afdelinger. Murerfaget og sandsynligvis også en række andre fag i byggebranchen mangler simpelthen at dele viden med hinanden. Når så dertil lægges, at mange gode forskningsresultater ender i uforståelige rapporter på forskningsinstitutionernes hylder uden at komme håndværkerne til gode, er det vel ikke underligt, at mange finder det uheldigt, at al den viden, som åbenbart findes, ikke finder vej til byggepladserne, hvor der ofte opføres huse med så mange fejl og mangler, at de knap kan holde natten over. murerfaget i bevægelse 9

9 10 murerfaget i bevægelse PROJEKTBESKRIVELSE

10 Projektet Murerfaget i bevægelse har til formål at opsamle viden og gode ideer og sikre fornuftig indlæring og formidling, således at dagens byggeri kan opnå det højest mulige kvalitetsniveau. Projektet har udgangspunkt i et fællesskab/samarbejde mellem murersvende, murermestre, producenter, arkitekter, forskere og uddannelsesinstitutioner med fokus på læring, videndeling og det færdige produkt. Den langsigtede vision er at skabe forandring i murerfagets virksomheder hos medarbejderne og på murerfagskolerne. Målet er at fremme en stærk lærings- og innovationspraksis i virksomhederne for at forbedre kvaliteten, fremme konkurrencedygtige ydelser og reducere fejl og mangler. Ved at etablere lokale innovationsnetværk, der er centreret omkring murerfagskolerne, vil udviklingsorienterede lærlinge, svende, mestre, arkitekter og lærere kunne samarbejde om en specifik udvikling og grundlægge en branchespecifik innovationskultur. Det første skridt til projektet blev taget i 2004 på møder mellem Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget (Fællesudvalget), Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og repræsentanter fra murerfagskolerne. Her var alle enige om, at projektet Murerfaget i bevægelse kan sikre en fortsat udvikling i murerfaget. Samtidig var man overbevist om, at det er et projekt, der nok aldrig bliver afsluttet, idet murerfaget bliver ved med at udvikle sig til gavn for dem, der skal bo i husene og til glæde for det danske samfund. I det indledende forløb faldt der en appelsin i turbanen i form af byggeriet på Bispebjerg Bakke. Her var innovation kodeordet under hele murerprocessen, og en af foregangsmændene var murerformanden Kim Cordsen. Byggeriet blev et demoprojekt for Murerfaget i bevægelse, idet de tanker og ideer, der blev demonstreret under byggeprocessen, kom til at fungere som forbilleder i projektet. Naturligvis er murerfaget ikke det eneste fag, der tænker i innovation, men for at begrænse projektet og i første omgang af hensyn til overskueligheden er udgangspunktet taget her. Når projektet så er i gang og viser sig bæredygtigt, er det indlysende at inddrage andre fag, og i øjeblikket arbejdes der på at inddrage tømrerfaget og VVS-faget. murerfaget i bevægelse 11

11 12 murerfaget i bevægelse

12 murerfaget i bevægelse 13

13 FORMÅL OG MÅLSÆTNING

14 Projektet lægger op til videndeling, som samlet styrker faget og afprøver nye undervisningstilbud på murerfagets grund- og efteruddannelse. Innovative fagskoler skal gennem et målrettet samarbejde med forskere, producenter, virksomheder og uddannelsessteder levere gode eksempler og være til inspiration for andre. Projektet skal etablere lokale innovationsnetværk, som skal styrke den nødvendige fornyelse i murerfirmaerne. Disse innovationsnetværk skal kvalificere udviklingssvende og træne lærersvende. Det forventes, at erfaringerne fra de første innovationsnetværk vil bidrage til, at der bliver dannet innovationsnetværk på andre fagskoler, og at flere murerfirmaer og svende samt andre fagområder inddrages. Det er projektets strategi at styrke de innovative parter i uddannelsessystemet og i virksomhederne og at give dem støtte i et resultat - orienteret samarbejde med forskere og udviklere. Projektets formål kan samles i følgende målsætninger: De fysiske mål at udvikle konkurrencedygtige murerydelser at afprøve uddannelsestilbud og undervisningsformer til fornyelse af murerfaget Samarbejdsmålene at træne lærlinge, svende, konduktører, mestre og lærere i innovation at styrke samarbejdet mellem forskningen, erhvervet og uddannelsen at sprede de gode eksempler fra de første netværk til andre fag - skoler, virksomheder og fagområder

15 STRUKTUR OG AKTIVITETER

16 Projektet ledes af en styregruppe med repræsentanter fra Fælles - udvalget, Byggeriets Uddannelser, SBi Statens Bygge forsk nings - institut og MURO Murerfagets Oplysningsråd. Styregruppen fordeler projektets aktiviteter til kompetencecentre og arbejdsgrupper og sørger for den overordnede ledelse og fremdrift i projektet. Projektet omfatter foreløbig følgende 5 aktiviteter: Projektledelse styregruppen Projektplanlægning Projektstyring Koordinering med fællesudvalg og byggeuddannelser Formidling til fagskoler og andre i byggeriet Administration samt afrapportering Indervægge kompetencecenter i EUC-Nord, Hjørring Etablering og drift af innovationsnetværk Udvikling af murerydelser og afprøvning af nye uddannelsestilbud og undervisningsformer Formidling i lokalområdet Udstilling på Herningmessen i 2006 Badeværelser kompetencecenter i EUC-Sjælland, Haslev Etablering og drift af innovationsnetværk Udvikling af murerydelser og afprøvning af nye uddannelsestilbud og undervisningsformer Formidling i lokalområdet Evt. udstilling på Herningmessen i 2007 Fælles vejledninger SBi Vejledning i etablering og drift af lokale innovationsnetværk Vejledning i udvikling af murerydelser Vejledning i byggestyring af fagentrepriser Beskrivelse af projektet Indervægge Beskrivelse af projektet Badeværelser Formidling, udstilling MURO Udarbejdelse af fælles identitet Etablering og vedligeholdelse af hjemmeside Udarbejdelse af nyhedsbreve Redigering og udarbejdelse af rapporter og fælles vejledninger Koordinering af eventuelle udstillinger murerfaget i bevægelse 17

17 18 murerfaget i bevægelse Hvert kompetencecenter har ansvar for innovationsnetværkets etablering, fremdrift og resultater og skal gennemføre projektet sammen med 1-3 kvalificerede murerfirmaer, svende, lærlinge, arbejdsmænd, konduktører og producenter samt med forskere og undervisere fra andre uddannelsessteder. Innovationsnetværkerne skal målrettes den aftalte bygningsdel, og undervisningen skal tilrettelægges ud fra de specifikke ønsker og krav, den enkelte skole og murerfirmaerne har med hensyn til indhold og resultat.

18 murerfaget i bevægelse 19

19 GENNEMFØRELSE

20 De første ideer og arbejdsgrundlaget for projektet blev præsenteret for Murerfagets Lærebogsudvalg i august 2004 og efterfølgende på faglærerkonferencerne for murere i Vejle i november 2004, i april 2005 og i november Der var stor opbakning til både projekt og arbejdsgrundlag, og det blev accepteret, at de skoler, der deltager bliver rollemodeller for de øvrige. Der blev herudover lagt op til, at de foreløbige resultater løbende vil blive præsenteret på fremtidige faglærerkonferencer. Detailplanlægning af de to første kompetencecentre blev gennemført i 2005, og da finansieringen af projektet var faldet på plads med en samlet bevilling på ca. 2.6 mio. kr., blev projektet påbegyndt. I september 2006 blev resultaterne af projektet på EUC-Nord præsenteret på en udstilling i Herning, og i september 2007 gennemføres endnu en præsentation i Herning denne gang med resultaterne fra projektet på EUC-Sjælland. Ved den lejlighed er det planen at uddele Murer fagets Innovationspris. Projektet forventes afsluttet delvist i sin nuværende form i Det er dog allerede besluttet at videreføre projektet, idet der lægges op til at etablere flere lokale og tværfaglige innovationsnetværk. I 2005 gennemførte styregruppen følgende: Udarbejdelse af projektbeskrivelse og ansøgninger til fonde mv. Indlæg på og deltagelse i faglærerkonferencer i Vejle Planlægnings- og opstartsmøder i Hjørring og Haslev Afholdelse af styregruppemøder og gennemførelse af planlægning Odense Tekniske Skole var på et tidspunkt en potentiel deltager i projektet, men efter de indledende møder valgte skolen at takke nej på grund af ressourcemangel. Skolen er dog indstillet på at indgå i projektet på et senere tidspunkt, hvis situationen i medarbejderstaben ændrer sig. murerfaget i bevægelse 21

21 INDERVÆGGE EUC-NORD

22 I begyndelsen af 2006 blev Murerfaget i bevægelse med særlig fokus på indvendige vægges overflader påbegyndt, og murerafdelingen på EUC-Nord blev udpeget som kompetencecenter med særlig fokus på følgende emner: Innovation Kvalitetsløft Netværk Skolen som kompetencecenter/partner Faglæreren som katalysator Til at løse den konkrete opgave, som skolen havde formuleret, blev der etableret et netværk bestående af leverandører, virksomheder (mestre/svende), arkitekter/designere og skolen. I det indledende arbejde bestræbte man sig på at finde en overskrift, der kunne fænge og skabe interesse hos alle deltagerne ejerskabstanken var det afgørende princip. Overskriften blev Indvendige vægge, og det betød en konkretisering af det færdige produkt, men først blev der givet mulighed for, at deltagerne kunne behandle flere forskellige delemner. Resultatet blev til i alt fire emner, som først tegnede sig klart i den tredje uge af det eksperimentarium, der dannede rammen om processen. Emnerne var følgende: Flensborgstenens muligheder Moler som materiale De nyeste teglprodukter Kalkbaseret overfladebehandling Den eneste leverandør, som var med fra begyndelsen, kunne desværre ikke levere alle materialer til aftalt tid, så det blev nødvendigt at inddrage en ny i projektet. Netværksdannelsen De tre virksomheder blev valgt blandt de virksomheder, som skolen i forvejen havde et tæt samarbejde med, og som havde en størrelse, der gjorde det muligt at undvære tre mand i to gange to uger. Der blev her set på, om de enkelte virksomheder også var indstillet på udvikling, og kunne og ville overholde indgåede aftaler. murerfaget i bevægelse 23

23 Organisering af sjak Man valgte svende efter virksomhed, dels fordi svendene ønskede det dels for at sikre produktivitet og ejerskab for projektet og ud fra en vurdering om vigtigheden af forankring i den enkelte virksomhed. Det ansås for mindre vigtigt, at man straks lærte hinanden at kende og fik nedbrudt forskelle/fordomme. Undervisningsplanlægning Undervisningen blev tilrettelagt med størst mulig deltagerstyring med skolen som facilitator, hvor man bruger skolens værksteder, maskiner, materialer, viden, lærere og kontakter samt værktøj til at nå målet. Eksperimentariet For at understøtte den innovative tilgang og for at understrege den mere frie form blev det besluttet at formulere den praktiske del af projektet som et eksperimentarium, så det var muligt for alle parter i et lige forhold at komme med ideer og løsningsforslag til problemstillinger og forslag til de delemner, der skulle arbejdes med. Dette betød, at rollefordelingen ikke var fuldstændig fastlåst arkitekter og designere havde ikke nødvendigvis vetoret på alt omkring udformning. Eksperimentariet skulle være et frit rum, hvor nye muligheder og andre samarbejdsformer kunne afprøves af netværksdeltagerne. Her viste der sig en tendens til, at arkitekterne fortrinsvis valgte at bruge faglæreren som mellemled i stedet for at gå direkte til svende- 24 murerfaget i bevægelse

24 ne. Dette blev diskuteret undervejs og er afgjort et af de områder, der skal arbejdes med, idet både svende og arkitekter efterfølgende udtrykte ønske om at have et tættere samarbejde og en mere direkte dialog. Det er et spørgsmål om, hvordan vante mønstre fra byggepladsen bruges og giver plads for en anden og mere dialogbaseret og konstruktiv samarbejdsform. Den forandringsproces er nødvendig for den fremtidige udvikling, da innovative processer, ud over en klart formuleret samarbejdsform, kræver forståelse for og accept af ligeværdige roller. murerfaget i bevægelse 25

25 UNDERVISNINGENS RAMMER Skurvognen Som undervisningslokale blev skurvognen valgt af flere grunde. En skurvogn er svendenes hjemmebane og som sådan en fordel, fordi rammerne skaber tryghed. I skurvognen foregår dialogen friere. Der - udover har en skurvogn med plads til ni personer en god størrelse som grupperum. Skurvognen blev placeret lige ved arbejdsstedet (et telt), så det var muligt at færdes i arbejdstøj og arbejdsfodtøj uden at tænke på omgivelserne (rengøring m.m.), og den fungerede som grupperum, mødelokale, foredragssal, klasseværelse, kaffestue m.m. Undervejs i forløbet blev det almindeligt at gå i skuret hver morgen i kortere eller længere tid efter behov, samt ved fælles information og i forbindelse med besøg. Herudover blev skuret anvendt ved diskussioner, ved sjakkenes fremlægning og ved gennemgang af problemer og løsninger. Skuret indeholdt følgende: et bord med de anvendte mursten, en tavle, en flipover med ternet og blankt papir, en bærbar computer, et lærred og en projektor. Teltet Det var et ønske, at eksperimentariet skulle have sit eget rum, så der var en klart defineret ramme, men dette rum skulle være i direkte forbindelse med skolens praktiklokaler for at skabe sammenhæng med den øvrige undervisning: grundforløb, hovedforløb, efteruddannelse, folkeskoleintroduktion m.m. Da skolen på grund af pladsmangel ikke kunne afse så store lokaler, blev det besluttet at investere i et telt placeret i tilknytning til afdelingens praktiklokaler, så alle skolens faciliteter var direkte tilgængelige. Teltet har også fungeret som showroom gennem hele projektet. 26 murerfaget i bevægelse

26 UNDERVISNINGEN Valg af metode Der er anvendt en bred palet af undervisningsmetoder gennem hele projektet bl.a. en variation af selvstændigt eksperimenterende arbejde, lærerstyret undervisning, instruktioner, gruppearbejde, små foredrag i skuret, dialog med arkitekter, samtale med besøgende og andre fx. lærere og elever. Valgt ud fra det aktuelle behov og fra en tanke om, at variation understøtter engagement og motivation. Oplæg fra arkitekter Ud over at præsentere tegninger og skitser holdt arkitekterne også et oplæg, hvor de redegjorde for de mere generelle betragtninger omkring deres forslag. Her viste skurvognen sig meget velegnet til at skabe den tætte og direkte dialog. De første små mure som eksempler Først blev der opmuret små mure for at komme i gang og lære hinanden, materialerne og omgivelserne at kende. Da det var vigtigt, at svendenes energi blev drivkraften i eksperimentariet, blev der lagt vægt på, at de havde den højeste grad af indflymurerfaget i bevægelse 27

27 delse. Derfor blev der lagt op til, at svendene kunne udføre mindre prøvemure med alle emner, for herefter i dialog med arkitekterne at vælge hvilke emner, der skulle skaleres op. Valg af mure i fuld skala Valget af hvilke mure, der skulle mures i fuld skala, blev foretaget af svende, arkitekter og faglærere ud fra kriterier som æstetik, produktionseffektivisering og salgbarhed. Produkterne blev defineret af de arkitekter, der deltog, og på seks vægstykker på hver tre en halv meter i længden og to en halv meter i højden blev de tematiserede behandlinger afprøvet. Begge sider af vægstykkerne blev bragt i anvendelse. Der blev arbejdet med de nyeste teglprodukter, blandt andet en specialsten, som blev udviklet til projektet: en vinkelsten designet af Danmarks Designskole og produceret af Randers Tegl. Vægstykkernes størrelse blev valgt ud fra et formål om, at associere til en endevæg i et parcelhus. 28 murerfaget i bevægelse

28

29 Valg af notatføring som kvalitetssikringsværktøj Man valgte at tage notater undervejs dels for at beskrive og sikre kvaliteten, men også for at udarbejde en udførlig beskrivelse og registrere væsentlige situationer og knudepunkter for udførelsen. Notatføringen skulle også sikre svendenes refleksion over egen deltagelse og eget arbejde. Svendene tog notater, som derefter blev skrevet ind på en bærbar PC. Udover notater, blev der også taget en del billeder. Værktøj Skolens værktøj stod til rådighed. Det var både enkelt og praktisk, og et godt argument for at lade netværket være tilknyttet skolen. Skolen er opdateret med værktøj af høj kvalitet og har den fornødne viden om anvendelse og instruktion i korrekt anvendelse. Lærerrollen i eksperimentariet Det var meget vigtigt, at faglæreren/underviseren var indstillet på stor variation i undervisningsmetoderne, og det var vigtigt at have og vælge det rigtige værktøj i enhver situation. Det centrale var innovation, og det kræver bevægelse. Undervisningen kunne derfor ikke planlægges lang tid i forvejen, og derfor var det vigtigt at kunne navigere efter de behov, der opstod og de bidrag, svendene kom med. 30 murerfaget i bevægelse

30 Valg af gæstelærere Undervejs i forløbet besluttede man at have gæsteunder visere til instruktion i anvendelse af maskiner, materiale lære herunder foredrag om moler. Salg, mersalg og kommunikation Undervisningen i salg blev lagt hver tirsdag i de fire første lektioner. Begrundelsen var, at man ønskede at have maksimalt fokus på denne del, og placerede den derfor så tidligt i ugen som muligt, idet mandag ville gå med praktiske ting: gennemgang af tegninger, organisere arbejdet m.m. For at give kontinuitet og sikre at emnet blev en integreret del af forløbet, blev tirsdag formiddag fastholdt. De fire moduler blev valgt for at få en jævn fordeling over forløbets fire uger. Omfanget af hver session blev valgt til fire lektioner for at give mulighed for en varieret undervisning, og for at kunne have flere aktiviteter hver gang. Det stod dog klart fra starten, at hvis der skulle være et massivt fokus på salgssituationen, måtte der afsættes et stort antal lektioner. Det blev til i alt 20 lektioner ud af 128. Valg af samarbejdspartner og underviser Murerafdelingen besidder ikke selv de fornødne kompetencer til at varetage opgaven omkring undervisning i salg og kommunikation på det niveau, man ønskede i denne sammenhæng. Det blev derfor besluttet, at søge i EUC-Nords egen organisation efter disse kompetencer. Valget faldt på kursusafdelingen og specielt på Niels Abildgaard, som man tidligere havde haft et samarbejde med og derfor kendte hans gode evner til at kommunikere med svendene om vanskelige emner. Niels Abildgaard lagde i sit oplæg vægt på, at det er vigtigt at fokusere på virksomheders og svendes salg og svendens rolle som sælger. Dette skulle vise, hvordan det kan gøre en forskel, når der er fokus på det gode eksempel. Formål At sætte fokus på murersvendens rolle som sælger i den sælgende organisation At beskrive hvordan murersvendens position, nærmest kunden, giver ganske særlig mulighed for salg/mersalg At fokusere på kommunikation med kunden At synliggøre dialogen med kunden som et værktøj til at undgå fejl og mangler samt at afstemme forventningerne murerfaget i bevægelse 31

31 At arbejde med kommunikationsværktøjer til fremme af salg/mersalg Mål At svenden får viden om egen rolle i den sælgende organisation At svenden får viden om kommunikation som et redskab til at undgå fejl og mangler samt forventningsafstemning med kunden At svenden får kendskab til kommunikation med henblik på salg/mersalg Niels Abildgaard havde gjort sig nogle tanker omkring forløbet, men var indstillet på at justere undervejs. Undervisningens fire moduler: Modul 1: Salg, mersalg med i et virksomhedsperspektiv ' Murerfirmaet og salg' Undervisningen blev evalueret ved en samtale mellem Søren Beikes og svendene i skuret, her blev man enige om, at det var vigtigt at fokusere på svendens situation, hvor kommunikation med kunden er meget central. Her så svendene deres rolle! Modul 2: 'Murersvende og salg' Kort evaluering i skuret, enighed om god relevans og om at Niels Abildgaard har valgt den rigtige retning. Modul 3: 'Murersvende og kommunikation med kunder m.m.' Evaluering i skuret: undervisningen fungerede rigtigt godt og dynamisk, svendene brød ind med erfaringer som Niels Abildgaard kunne bruge. Modul 4: 'Murersvende og kommunikation med kunder m.m.' Forløbet blev afrundet og evalueret med Niels Abildgaard, og alle var enige om, at det var et svært, men interessant emne, der gav stof til eftertanke. Alle i virksomheden har en rolle i forbindelse med kundebetjening, hvad enten det er salg, mersalg eller kommunikation det at yde god service er overordentligt vigtigt. 32 murerfaget i bevægelse

32 Midtvejsevaluering Alle parter omkring Murerfaget i bevægelse blev i maj 2006 inviteret til EUC-Nord for at gøre status over projektet. Det vil sige de involverede svende, mestre, arkitekter, faglærere, ledere på skolen, med lemmer af styregruppen samt re præsentanter fra ministeriet var til stede. Der blev evalueret på alle områder med indlæg af de deltagende parter. murerfaget i bevægelse 33

33 MESSEN BOLIGDRØMME FOR ALLE Messen i Herning blev målet for projektet her skulle produkterne testes af markedet! Transport af vægge og opstilling af messestand var et logistisk problem, der blev håndteret af skolen. I forbindelse med præsentationen på messen var det funktionærleddet i virksomheden, der overtog ansvaret, fordi de udgør virksomhedernes salgsled. Især for den ene virksomhed var det krævende at definere salgsleddets ejerskab af projektet, da nye folk tog over og skulle videreføre salgsprocessen. De havde ikke meget kendskab til dét, der var gået forud. Det gik, men krævede ressourcer! Det var et godt eksempel på, at netværksdeltagerne ikke må skiftes for meget ud undervejs, fordi det kræver ressourcer at inddrage nye deltagere, selvom de kommer fra den samme virksomhed. Opfølgning Der var overvældende tilfredshed, men også et ønske om afklaring af, hvilke muligheder der er, for at projektet kan leve videre, og hvordan succes med salg af produkterne opnås. Virksomhederne har individuelt valgt at arbejde videre med forløbet og gå egne veje mht. udvikling og markedsføring. Det er derfor besluttet at følge op på hver enkelt virksomhed og deres salg i forbindelse med messen. 34 murerfaget i bevægelse

34 murerfaget i bevægelse 35

35 EVALUERING Svendenes påvirkning af processen Undervejs var det svendene, der valgte hvilke produkter, der var mest anvendelige. Det betød, at der blev fravalgt nogle meget tidskrævende og besværlig elementer. Der var stor tilfredshed med det udførte og de emner, der blev undervist i samt formen og faktisk også underviserne. Svendene gav desuden udtryk for et behov for mere dialog med arkitekter. Midtvejsmødet med alle aktører i Murerfaget i bevægelse blev også arrangeret som svendenes afrapportering, hvor oplevelser, tanker og foreløbige produkter blev præsenteret. Svendenes evaluering blev fremlagt, og ønsket om yderligere dialog med arkitekter og mulighederne for en fremtidig gentagelse af eksperimentariet blev diskuteret i et bredere forum. Men der blev også gjort opmærksom på, at gode ideer har det med at forsvinde i de indledende arbejdsprocesser, når svendene skal vende sig til en anden samarbejdsform med virksomhedernes funktionærer. Der ligger en udfordring i at flytte ejerskabet til produktet fra svendene, der har haft dialogen med arkitekterne, til funktionærerne i virksomhederne, som har det direkte salgsarbejde. Virksomhedernes deltagelse Virksomhederne har deltaget meget aktivt og helhjertet gennem hele projektet, og i betragtning af et meget stort arbejdspres var der et meget fint engagement og en udtrykt visionær politik. Aftaler blev overholdt til stor gavn og nødvendighed for, at det samlede projekt har kunnet gennemføres. Netværksdannelsen Det var primært de i forvejen kendte virksomheder, man henvendte sig til, og det var skolens inspektør Hans Ulrik Møller, der tog kontakten. Det var vigtigt, at de indledende kontakter foregik på lederniveau for at signalere, at det var noget, skolen tog alvorligt. Fastholdelse af netværket er en vigtig del af projektet. Det kræver imidlertid store ressourcer fra skolen at servicere netværket, og det er en balancegang at finde det rigtige informations- og kommunikationsniveau. 36 murerfaget i bevægelse

36 Lærersvende/udviklingssvende Forløbet omkring eksperimentariet har givet en afklaring, der gør det muligt at komme tættere på definitionen af en udviklingssvend. Andre kursisters besøg i eksperimentariet Eksperimentariet og produkterne har været præsenteret for alle efteruddannelseskursister på bygge og anlæg. I forbindelse med fagmetodisk kursus for murerfaglærere blev der optaget en film for Københavns Murerlaug. Der har været en helsides artikel i Nordjyske Stiftstidendes erhvervssektion og omtaler i forskellige fagblade. På projektets hjemmeside kan man følge processen. Påvirkning af elever og undervisning Eksperimentariet og produkterne har været præsenteret for alle elever på murerafdelingen. Aktiviteter og emner undervejs og efter eksperimentariet Der er udarbejdet en simpel model for behandling af emner og undervisning med innovativt sigte, og notater, billeder og beskrivelse er blevet fremlagt på faglærerkonference i Vejle. Modellen skal afprøves i forbindelse med faget: stil, form og farve samt valgfri specialefag på tredje hovedforløb. Afdelingen har i anden sammenhæng afholdt et lærersvendekursus for firmaet Hans Ulrik Jensen, og det har bidraget til en foreløbig definition af en lærersvend. murerfaget i bevægelse 37

37 Bispebjerg Bakke Kontakten til Bispebjerg Bakkeprojektet ved murerformand Kim Cordsen førte til et fyraftensmøde, hvor de lokale svende og mestre blev præsenteret for efteruddannelse som åbent værksted efter eksperimentariets model og med inspiration fra Kims Cordsen. På baggrund af mødet på Bispebjerg Bakke og Kim Cordsens foredrag, afholdes der nu efteruddannelse inden for området. Konkrete videreførelser af netværket Der arbejdes nu sammen med murermester Ole Johansen om et projekt i forbindelse med renovering af en kirke, hvor EUC-Nord skal bidrage med viden om kalkning og beskrive arbejdet i forbindelse med renoveringen. Efterfølgende udarbejdes et materiale, som virksomheden kan bruge dels som kvalitetssikring dels som udførelsesteknisk håndbog ved andre tilsvarende arbejder. HP-Huset ønsker at arbejde videre med produkterne som en del af varesortimentet i deres nybygningsafdeling. Skolen er blevet kontaktet af Lundgaard Teglværk, der ønsker et samarbejde i forbindelse med udvikling af produkter i teglværkets sortiment. 38 murerfaget i bevægelse

38 murerfaget i bevægelse 39

39 BADEVÆRELSER EUC-SJÆLLAND

40 Projektet med at etablere et kompetencecenter på EUC-Sjælland blev påbegyndt i efteråret 2006 på baggrund af projektbeskrivelsen for Murerfaget i bevægelse, og efter nogenlunde de samme principper, som er anvendt i projektet på EUC-Nord og med særligt fokus på følgende emner: Innovation Kvalitetssikring Netværksdannelse Skolen som kompetencecenter/partner Faglæreren som inspirator Deltagerne var imidlertid ikke tilfredse med de første møder og aktiviteter. Mange af møderne førte ikke til de mål og intentioner, der var omfattet af projektet Murerfaget i bevægelse. Flere af møderne havde karakter af, at man begyndte helt forfra med projektet fra mødets start. I maj 2006 fastsatte en lille projektgruppe virksomhederne, producenterne og skolerne en ny målsætning med et mere begrænset omfang, end der var lagt op til i de første oplæg, og det blev aftalt at arbejde videre med følgende temaer: Hvordan bringes et nyt produkt på markedet? Eksempelvis glasfliser Fald på gulv Nye værktøjer Nye arbejdsprocesser/metoder Design af en brusekabine i forbindelse med et wellness room Planlægningen De nye temaer omfattede indretning af bademiljøer efter brugernes behov og familiens sammensætning, eksempelvis: Afprøvning af afløb placeret i hjørner eller langs væg Nye vægplader som gør tilpasning nemmere og giver flere muligheder for skæve hjørner, buer m.m. Kvalitetsløft og kvalitetssikring med fokus på fald på gulv og konstruktionsopbygning Krav til kvalitet og beskrivelse af hvordan fejl undgås Vægbehandling. Hvad kan bruges? Hvad må bruges? Kundebetjening og salgsteknik Nye undervisningsformer i forbindelse med grund- og efteruddannelse, hvor faglæreren er inspirator og igangsætter murerfaget i bevægelse 41