MURERFAGET I BEVÆGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MURERFAGET I BEVÆGELSE"

Transkript

1 MURERFAGET I BEVÆGELSE et innovationsprojekt FORLAGET TEGL

2 Erik Fog MURERFAGET I BEVÆGELSE et innovationsprojekt FORLAGET TEGL

3 MURERFAGET I BEVÆGELSE ET INNOVATIONSPROJEKT 1. udgave, 1. oplag, april 2007 Udgivet af: Det faglige Fællesudvalg for murer-, stenhuggerog stukkaturfaget Redaktion og produktion: Forlaget Tegl Oplag: stk. Tryk: P.J. Schmidt A/S ISBN:

4 INDHOLD INDLEDNING PROJEKTBESKRIVELSE FORMÅL OG MÅLSÆTNING STRUKTUR OG AKTIVITETER GENNEMFØRELSE INDERVÆGGE EUC-NORD BADEVÆRELSER EUC-SJÆLLAND SAMLET EVALUERING PROJEKTDELTAGERE

5 MURERFAGET et fag i bevægelse

6 Som formand for Det faglige Fællesudvalg for murer-, stenhugger- og stukkaturfaget glæder jeg mig over, at murerfaget nu ser fremad, og at arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer i samarbejde med producenter, arkitekter og erhvervsskoler finder nye muligheder for faget. Murerfaget skal kunne efterkomme bygherrernes stigende interesse for individuelle løsninger og være i stand til at levere høj kvalitet inden for en nærmere fastlagt tidsplan. Det kræver tæt samarbejde indbyrdes og på tværs af faggrænserne, men især betyder det, at murersvende og murervirksomheder skal kunne levere varen. Bygherrer og arkitekter forventer kvalitet og ikke mindst, at tidsplaner overholdes. For at kunne være med i konkurrencen skal vi løbende holde os ajour med det nyeste inden for udviklingen og projektet Murerfaget i bevægelse har bevist, at vi vil og kan være i front. Jeg vil gerne her takke alle projektets sponsorer samt alle, der har deltaget i gennemførelsen af Murerfaget i bevægelse og som med stor entusiasme har gjort projektet til en succes et projekt, som nu nærmer sig sin afslutning, men som vil blive videreført i takt med den hastige udvikling i byggebranchen. Hans-Ulrik Jensen murerfaget i bevægelse 7

7 INDLEDNING

8 I århundreder har håndværkere løst opgaver med stor dygtighed og samtidig videregivet deres viden gennem såkaldt sidemandsoplæring. Sidemandsoplæring kender vi heldigvis også i dag, men nu suppleres undervisningen på landets tekniske skoler med baggrund i en bred faglig, pædagogisk viden. Men desværre sker det alt for ofte, at gode projekter ikke kommer til andres kendskab. Det forekommer endda, at man på den enkelte skole ikke ved, hvad der foregår på de andre afdelinger. Murerfaget og sandsynligvis også en række andre fag i byggebranchen mangler simpelthen at dele viden med hinanden. Når så dertil lægges, at mange gode forskningsresultater ender i uforståelige rapporter på forskningsinstitutionernes hylder uden at komme håndværkerne til gode, er det vel ikke underligt, at mange finder det uheldigt, at al den viden, som åbenbart findes, ikke finder vej til byggepladserne, hvor der ofte opføres huse med så mange fejl og mangler, at de knap kan holde natten over. murerfaget i bevægelse 9

9 10 murerfaget i bevægelse PROJEKTBESKRIVELSE

10 Projektet Murerfaget i bevægelse har til formål at opsamle viden og gode ideer og sikre fornuftig indlæring og formidling, således at dagens byggeri kan opnå det højest mulige kvalitetsniveau. Projektet har udgangspunkt i et fællesskab/samarbejde mellem murersvende, murermestre, producenter, arkitekter, forskere og uddannelsesinstitutioner med fokus på læring, videndeling og det færdige produkt. Den langsigtede vision er at skabe forandring i murerfagets virksomheder hos medarbejderne og på murerfagskolerne. Målet er at fremme en stærk lærings- og innovationspraksis i virksomhederne for at forbedre kvaliteten, fremme konkurrencedygtige ydelser og reducere fejl og mangler. Ved at etablere lokale innovationsnetværk, der er centreret omkring murerfagskolerne, vil udviklingsorienterede lærlinge, svende, mestre, arkitekter og lærere kunne samarbejde om en specifik udvikling og grundlægge en branchespecifik innovationskultur. Det første skridt til projektet blev taget i 2004 på møder mellem Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget (Fællesudvalget), Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og repræsentanter fra murerfagskolerne. Her var alle enige om, at projektet Murerfaget i bevægelse kan sikre en fortsat udvikling i murerfaget. Samtidig var man overbevist om, at det er et projekt, der nok aldrig bliver afsluttet, idet murerfaget bliver ved med at udvikle sig til gavn for dem, der skal bo i husene og til glæde for det danske samfund. I det indledende forløb faldt der en appelsin i turbanen i form af byggeriet på Bispebjerg Bakke. Her var innovation kodeordet under hele murerprocessen, og en af foregangsmændene var murerformanden Kim Cordsen. Byggeriet blev et demoprojekt for Murerfaget i bevægelse, idet de tanker og ideer, der blev demonstreret under byggeprocessen, kom til at fungere som forbilleder i projektet. Naturligvis er murerfaget ikke det eneste fag, der tænker i innovation, men for at begrænse projektet og i første omgang af hensyn til overskueligheden er udgangspunktet taget her. Når projektet så er i gang og viser sig bæredygtigt, er det indlysende at inddrage andre fag, og i øjeblikket arbejdes der på at inddrage tømrerfaget og VVS-faget. murerfaget i bevægelse 11

11 12 murerfaget i bevægelse

12 murerfaget i bevægelse 13

13 FORMÅL OG MÅLSÆTNING

14 Projektet lægger op til videndeling, som samlet styrker faget og afprøver nye undervisningstilbud på murerfagets grund- og efteruddannelse. Innovative fagskoler skal gennem et målrettet samarbejde med forskere, producenter, virksomheder og uddannelsessteder levere gode eksempler og være til inspiration for andre. Projektet skal etablere lokale innovationsnetværk, som skal styrke den nødvendige fornyelse i murerfirmaerne. Disse innovationsnetværk skal kvalificere udviklingssvende og træne lærersvende. Det forventes, at erfaringerne fra de første innovationsnetværk vil bidrage til, at der bliver dannet innovationsnetværk på andre fagskoler, og at flere murerfirmaer og svende samt andre fagområder inddrages. Det er projektets strategi at styrke de innovative parter i uddannelsessystemet og i virksomhederne og at give dem støtte i et resultat - orienteret samarbejde med forskere og udviklere. Projektets formål kan samles i følgende målsætninger: De fysiske mål at udvikle konkurrencedygtige murerydelser at afprøve uddannelsestilbud og undervisningsformer til fornyelse af murerfaget Samarbejdsmålene at træne lærlinge, svende, konduktører, mestre og lærere i innovation at styrke samarbejdet mellem forskningen, erhvervet og uddannelsen at sprede de gode eksempler fra de første netværk til andre fag - skoler, virksomheder og fagområder

15 STRUKTUR OG AKTIVITETER

16 Projektet ledes af en styregruppe med repræsentanter fra Fælles - udvalget, Byggeriets Uddannelser, SBi Statens Bygge forsk nings - institut og MURO Murerfagets Oplysningsråd. Styregruppen fordeler projektets aktiviteter til kompetencecentre og arbejdsgrupper og sørger for den overordnede ledelse og fremdrift i projektet. Projektet omfatter foreløbig følgende 5 aktiviteter: Projektledelse styregruppen Projektplanlægning Projektstyring Koordinering med fællesudvalg og byggeuddannelser Formidling til fagskoler og andre i byggeriet Administration samt afrapportering Indervægge kompetencecenter i EUC-Nord, Hjørring Etablering og drift af innovationsnetværk Udvikling af murerydelser og afprøvning af nye uddannelsestilbud og undervisningsformer Formidling i lokalområdet Udstilling på Herningmessen i 2006 Badeværelser kompetencecenter i EUC-Sjælland, Haslev Etablering og drift af innovationsnetværk Udvikling af murerydelser og afprøvning af nye uddannelsestilbud og undervisningsformer Formidling i lokalområdet Evt. udstilling på Herningmessen i 2007 Fælles vejledninger SBi Vejledning i etablering og drift af lokale innovationsnetværk Vejledning i udvikling af murerydelser Vejledning i byggestyring af fagentrepriser Beskrivelse af projektet Indervægge Beskrivelse af projektet Badeværelser Formidling, udstilling MURO Udarbejdelse af fælles identitet Etablering og vedligeholdelse af hjemmeside Udarbejdelse af nyhedsbreve Redigering og udarbejdelse af rapporter og fælles vejledninger Koordinering af eventuelle udstillinger murerfaget i bevægelse 17

17 18 murerfaget i bevægelse Hvert kompetencecenter har ansvar for innovationsnetværkets etablering, fremdrift og resultater og skal gennemføre projektet sammen med 1-3 kvalificerede murerfirmaer, svende, lærlinge, arbejdsmænd, konduktører og producenter samt med forskere og undervisere fra andre uddannelsessteder. Innovationsnetværkerne skal målrettes den aftalte bygningsdel, og undervisningen skal tilrettelægges ud fra de specifikke ønsker og krav, den enkelte skole og murerfirmaerne har med hensyn til indhold og resultat.

18 murerfaget i bevægelse 19

19 GENNEMFØRELSE

20 De første ideer og arbejdsgrundlaget for projektet blev præsenteret for Murerfagets Lærebogsudvalg i august 2004 og efterfølgende på faglærerkonferencerne for murere i Vejle i november 2004, i april 2005 og i november Der var stor opbakning til både projekt og arbejdsgrundlag, og det blev accepteret, at de skoler, der deltager bliver rollemodeller for de øvrige. Der blev herudover lagt op til, at de foreløbige resultater løbende vil blive præsenteret på fremtidige faglærerkonferencer. Detailplanlægning af de to første kompetencecentre blev gennemført i 2005, og da finansieringen af projektet var faldet på plads med en samlet bevilling på ca. 2.6 mio. kr., blev projektet påbegyndt. I september 2006 blev resultaterne af projektet på EUC-Nord præsenteret på en udstilling i Herning, og i september 2007 gennemføres endnu en præsentation i Herning denne gang med resultaterne fra projektet på EUC-Sjælland. Ved den lejlighed er det planen at uddele Murer fagets Innovationspris. Projektet forventes afsluttet delvist i sin nuværende form i Det er dog allerede besluttet at videreføre projektet, idet der lægges op til at etablere flere lokale og tværfaglige innovationsnetværk. I 2005 gennemførte styregruppen følgende: Udarbejdelse af projektbeskrivelse og ansøgninger til fonde mv. Indlæg på og deltagelse i faglærerkonferencer i Vejle Planlægnings- og opstartsmøder i Hjørring og Haslev Afholdelse af styregruppemøder og gennemførelse af planlægning Odense Tekniske Skole var på et tidspunkt en potentiel deltager i projektet, men efter de indledende møder valgte skolen at takke nej på grund af ressourcemangel. Skolen er dog indstillet på at indgå i projektet på et senere tidspunkt, hvis situationen i medarbejderstaben ændrer sig. murerfaget i bevægelse 21

21 INDERVÆGGE EUC-NORD

22 I begyndelsen af 2006 blev Murerfaget i bevægelse med særlig fokus på indvendige vægges overflader påbegyndt, og murerafdelingen på EUC-Nord blev udpeget som kompetencecenter med særlig fokus på følgende emner: Innovation Kvalitetsløft Netværk Skolen som kompetencecenter/partner Faglæreren som katalysator Til at løse den konkrete opgave, som skolen havde formuleret, blev der etableret et netværk bestående af leverandører, virksomheder (mestre/svende), arkitekter/designere og skolen. I det indledende arbejde bestræbte man sig på at finde en overskrift, der kunne fænge og skabe interesse hos alle deltagerne ejerskabstanken var det afgørende princip. Overskriften blev Indvendige vægge, og det betød en konkretisering af det færdige produkt, men først blev der givet mulighed for, at deltagerne kunne behandle flere forskellige delemner. Resultatet blev til i alt fire emner, som først tegnede sig klart i den tredje uge af det eksperimentarium, der dannede rammen om processen. Emnerne var følgende: Flensborgstenens muligheder Moler som materiale De nyeste teglprodukter Kalkbaseret overfladebehandling Den eneste leverandør, som var med fra begyndelsen, kunne desværre ikke levere alle materialer til aftalt tid, så det blev nødvendigt at inddrage en ny i projektet. Netværksdannelsen De tre virksomheder blev valgt blandt de virksomheder, som skolen i forvejen havde et tæt samarbejde med, og som havde en størrelse, der gjorde det muligt at undvære tre mand i to gange to uger. Der blev her set på, om de enkelte virksomheder også var indstillet på udvikling, og kunne og ville overholde indgåede aftaler. murerfaget i bevægelse 23

23 Organisering af sjak Man valgte svende efter virksomhed, dels fordi svendene ønskede det dels for at sikre produktivitet og ejerskab for projektet og ud fra en vurdering om vigtigheden af forankring i den enkelte virksomhed. Det ansås for mindre vigtigt, at man straks lærte hinanden at kende og fik nedbrudt forskelle/fordomme. Undervisningsplanlægning Undervisningen blev tilrettelagt med størst mulig deltagerstyring med skolen som facilitator, hvor man bruger skolens værksteder, maskiner, materialer, viden, lærere og kontakter samt værktøj til at nå målet. Eksperimentariet For at understøtte den innovative tilgang og for at understrege den mere frie form blev det besluttet at formulere den praktiske del af projektet som et eksperimentarium, så det var muligt for alle parter i et lige forhold at komme med ideer og løsningsforslag til problemstillinger og forslag til de delemner, der skulle arbejdes med. Dette betød, at rollefordelingen ikke var fuldstændig fastlåst arkitekter og designere havde ikke nødvendigvis vetoret på alt omkring udformning. Eksperimentariet skulle være et frit rum, hvor nye muligheder og andre samarbejdsformer kunne afprøves af netværksdeltagerne. Her viste der sig en tendens til, at arkitekterne fortrinsvis valgte at bruge faglæreren som mellemled i stedet for at gå direkte til svende- 24 murerfaget i bevægelse

24 ne. Dette blev diskuteret undervejs og er afgjort et af de områder, der skal arbejdes med, idet både svende og arkitekter efterfølgende udtrykte ønske om at have et tættere samarbejde og en mere direkte dialog. Det er et spørgsmål om, hvordan vante mønstre fra byggepladsen bruges og giver plads for en anden og mere dialogbaseret og konstruktiv samarbejdsform. Den forandringsproces er nødvendig for den fremtidige udvikling, da innovative processer, ud over en klart formuleret samarbejdsform, kræver forståelse for og accept af ligeværdige roller. murerfaget i bevægelse 25

25 UNDERVISNINGENS RAMMER Skurvognen Som undervisningslokale blev skurvognen valgt af flere grunde. En skurvogn er svendenes hjemmebane og som sådan en fordel, fordi rammerne skaber tryghed. I skurvognen foregår dialogen friere. Der - udover har en skurvogn med plads til ni personer en god størrelse som grupperum. Skurvognen blev placeret lige ved arbejdsstedet (et telt), så det var muligt at færdes i arbejdstøj og arbejdsfodtøj uden at tænke på omgivelserne (rengøring m.m.), og den fungerede som grupperum, mødelokale, foredragssal, klasseværelse, kaffestue m.m. Undervejs i forløbet blev det almindeligt at gå i skuret hver morgen i kortere eller længere tid efter behov, samt ved fælles information og i forbindelse med besøg. Herudover blev skuret anvendt ved diskussioner, ved sjakkenes fremlægning og ved gennemgang af problemer og løsninger. Skuret indeholdt følgende: et bord med de anvendte mursten, en tavle, en flipover med ternet og blankt papir, en bærbar computer, et lærred og en projektor. Teltet Det var et ønske, at eksperimentariet skulle have sit eget rum, så der var en klart defineret ramme, men dette rum skulle være i direkte forbindelse med skolens praktiklokaler for at skabe sammenhæng med den øvrige undervisning: grundforløb, hovedforløb, efteruddannelse, folkeskoleintroduktion m.m. Da skolen på grund af pladsmangel ikke kunne afse så store lokaler, blev det besluttet at investere i et telt placeret i tilknytning til afdelingens praktiklokaler, så alle skolens faciliteter var direkte tilgængelige. Teltet har også fungeret som showroom gennem hele projektet. 26 murerfaget i bevægelse

26 UNDERVISNINGEN Valg af metode Der er anvendt en bred palet af undervisningsmetoder gennem hele projektet bl.a. en variation af selvstændigt eksperimenterende arbejde, lærerstyret undervisning, instruktioner, gruppearbejde, små foredrag i skuret, dialog med arkitekter, samtale med besøgende og andre fx. lærere og elever. Valgt ud fra det aktuelle behov og fra en tanke om, at variation understøtter engagement og motivation. Oplæg fra arkitekter Ud over at præsentere tegninger og skitser holdt arkitekterne også et oplæg, hvor de redegjorde for de mere generelle betragtninger omkring deres forslag. Her viste skurvognen sig meget velegnet til at skabe den tætte og direkte dialog. De første små mure som eksempler Først blev der opmuret små mure for at komme i gang og lære hinanden, materialerne og omgivelserne at kende. Da det var vigtigt, at svendenes energi blev drivkraften i eksperimentariet, blev der lagt vægt på, at de havde den højeste grad af indflymurerfaget i bevægelse 27

27 delse. Derfor blev der lagt op til, at svendene kunne udføre mindre prøvemure med alle emner, for herefter i dialog med arkitekterne at vælge hvilke emner, der skulle skaleres op. Valg af mure i fuld skala Valget af hvilke mure, der skulle mures i fuld skala, blev foretaget af svende, arkitekter og faglærere ud fra kriterier som æstetik, produktionseffektivisering og salgbarhed. Produkterne blev defineret af de arkitekter, der deltog, og på seks vægstykker på hver tre en halv meter i længden og to en halv meter i højden blev de tematiserede behandlinger afprøvet. Begge sider af vægstykkerne blev bragt i anvendelse. Der blev arbejdet med de nyeste teglprodukter, blandt andet en specialsten, som blev udviklet til projektet: en vinkelsten designet af Danmarks Designskole og produceret af Randers Tegl. Vægstykkernes størrelse blev valgt ud fra et formål om, at associere til en endevæg i et parcelhus. 28 murerfaget i bevægelse

28

29 Valg af notatføring som kvalitetssikringsværktøj Man valgte at tage notater undervejs dels for at beskrive og sikre kvaliteten, men også for at udarbejde en udførlig beskrivelse og registrere væsentlige situationer og knudepunkter for udførelsen. Notatføringen skulle også sikre svendenes refleksion over egen deltagelse og eget arbejde. Svendene tog notater, som derefter blev skrevet ind på en bærbar PC. Udover notater, blev der også taget en del billeder. Værktøj Skolens værktøj stod til rådighed. Det var både enkelt og praktisk, og et godt argument for at lade netværket være tilknyttet skolen. Skolen er opdateret med værktøj af høj kvalitet og har den fornødne viden om anvendelse og instruktion i korrekt anvendelse. Lærerrollen i eksperimentariet Det var meget vigtigt, at faglæreren/underviseren var indstillet på stor variation i undervisningsmetoderne, og det var vigtigt at have og vælge det rigtige værktøj i enhver situation. Det centrale var innovation, og det kræver bevægelse. Undervisningen kunne derfor ikke planlægges lang tid i forvejen, og derfor var det vigtigt at kunne navigere efter de behov, der opstod og de bidrag, svendene kom med. 30 murerfaget i bevægelse

30 Valg af gæstelærere Undervejs i forløbet besluttede man at have gæsteunder visere til instruktion i anvendelse af maskiner, materiale lære herunder foredrag om moler. Salg, mersalg og kommunikation Undervisningen i salg blev lagt hver tirsdag i de fire første lektioner. Begrundelsen var, at man ønskede at have maksimalt fokus på denne del, og placerede den derfor så tidligt i ugen som muligt, idet mandag ville gå med praktiske ting: gennemgang af tegninger, organisere arbejdet m.m. For at give kontinuitet og sikre at emnet blev en integreret del af forløbet, blev tirsdag formiddag fastholdt. De fire moduler blev valgt for at få en jævn fordeling over forløbets fire uger. Omfanget af hver session blev valgt til fire lektioner for at give mulighed for en varieret undervisning, og for at kunne have flere aktiviteter hver gang. Det stod dog klart fra starten, at hvis der skulle være et massivt fokus på salgssituationen, måtte der afsættes et stort antal lektioner. Det blev til i alt 20 lektioner ud af 128. Valg af samarbejdspartner og underviser Murerafdelingen besidder ikke selv de fornødne kompetencer til at varetage opgaven omkring undervisning i salg og kommunikation på det niveau, man ønskede i denne sammenhæng. Det blev derfor besluttet, at søge i EUC-Nords egen organisation efter disse kompetencer. Valget faldt på kursusafdelingen og specielt på Niels Abildgaard, som man tidligere havde haft et samarbejde med og derfor kendte hans gode evner til at kommunikere med svendene om vanskelige emner. Niels Abildgaard lagde i sit oplæg vægt på, at det er vigtigt at fokusere på virksomheders og svendes salg og svendens rolle som sælger. Dette skulle vise, hvordan det kan gøre en forskel, når der er fokus på det gode eksempel. Formål At sætte fokus på murersvendens rolle som sælger i den sælgende organisation At beskrive hvordan murersvendens position, nærmest kunden, giver ganske særlig mulighed for salg/mersalg At fokusere på kommunikation med kunden At synliggøre dialogen med kunden som et værktøj til at undgå fejl og mangler samt at afstemme forventningerne murerfaget i bevægelse 31

31 At arbejde med kommunikationsværktøjer til fremme af salg/mersalg Mål At svenden får viden om egen rolle i den sælgende organisation At svenden får viden om kommunikation som et redskab til at undgå fejl og mangler samt forventningsafstemning med kunden At svenden får kendskab til kommunikation med henblik på salg/mersalg Niels Abildgaard havde gjort sig nogle tanker omkring forløbet, men var indstillet på at justere undervejs. Undervisningens fire moduler: Modul 1: Salg, mersalg med i et virksomhedsperspektiv ' Murerfirmaet og salg' Undervisningen blev evalueret ved en samtale mellem Søren Beikes og svendene i skuret, her blev man enige om, at det var vigtigt at fokusere på svendens situation, hvor kommunikation med kunden er meget central. Her så svendene deres rolle! Modul 2: 'Murersvende og salg' Kort evaluering i skuret, enighed om god relevans og om at Niels Abildgaard har valgt den rigtige retning. Modul 3: 'Murersvende og kommunikation med kunder m.m.' Evaluering i skuret: undervisningen fungerede rigtigt godt og dynamisk, svendene brød ind med erfaringer som Niels Abildgaard kunne bruge. Modul 4: 'Murersvende og kommunikation med kunder m.m.' Forløbet blev afrundet og evalueret med Niels Abildgaard, og alle var enige om, at det var et svært, men interessant emne, der gav stof til eftertanke. Alle i virksomheden har en rolle i forbindelse med kundebetjening, hvad enten det er salg, mersalg eller kommunikation det at yde god service er overordentligt vigtigt. 32 murerfaget i bevægelse

32 Midtvejsevaluering Alle parter omkring Murerfaget i bevægelse blev i maj 2006 inviteret til EUC-Nord for at gøre status over projektet. Det vil sige de involverede svende, mestre, arkitekter, faglærere, ledere på skolen, med lemmer af styregruppen samt re præsentanter fra ministeriet var til stede. Der blev evalueret på alle områder med indlæg af de deltagende parter. murerfaget i bevægelse 33

33 MESSEN BOLIGDRØMME FOR ALLE Messen i Herning blev målet for projektet her skulle produkterne testes af markedet! Transport af vægge og opstilling af messestand var et logistisk problem, der blev håndteret af skolen. I forbindelse med præsentationen på messen var det funktionærleddet i virksomheden, der overtog ansvaret, fordi de udgør virksomhedernes salgsled. Især for den ene virksomhed var det krævende at definere salgsleddets ejerskab af projektet, da nye folk tog over og skulle videreføre salgsprocessen. De havde ikke meget kendskab til dét, der var gået forud. Det gik, men krævede ressourcer! Det var et godt eksempel på, at netværksdeltagerne ikke må skiftes for meget ud undervejs, fordi det kræver ressourcer at inddrage nye deltagere, selvom de kommer fra den samme virksomhed. Opfølgning Der var overvældende tilfredshed, men også et ønske om afklaring af, hvilke muligheder der er, for at projektet kan leve videre, og hvordan succes med salg af produkterne opnås. Virksomhederne har individuelt valgt at arbejde videre med forløbet og gå egne veje mht. udvikling og markedsføring. Det er derfor besluttet at følge op på hver enkelt virksomhed og deres salg i forbindelse med messen. 34 murerfaget i bevægelse

34 murerfaget i bevægelse 35

35 EVALUERING Svendenes påvirkning af processen Undervejs var det svendene, der valgte hvilke produkter, der var mest anvendelige. Det betød, at der blev fravalgt nogle meget tidskrævende og besværlig elementer. Der var stor tilfredshed med det udførte og de emner, der blev undervist i samt formen og faktisk også underviserne. Svendene gav desuden udtryk for et behov for mere dialog med arkitekter. Midtvejsmødet med alle aktører i Murerfaget i bevægelse blev også arrangeret som svendenes afrapportering, hvor oplevelser, tanker og foreløbige produkter blev præsenteret. Svendenes evaluering blev fremlagt, og ønsket om yderligere dialog med arkitekter og mulighederne for en fremtidig gentagelse af eksperimentariet blev diskuteret i et bredere forum. Men der blev også gjort opmærksom på, at gode ideer har det med at forsvinde i de indledende arbejdsprocesser, når svendene skal vende sig til en anden samarbejdsform med virksomhedernes funktionærer. Der ligger en udfordring i at flytte ejerskabet til produktet fra svendene, der har haft dialogen med arkitekterne, til funktionærerne i virksomhederne, som har det direkte salgsarbejde. Virksomhedernes deltagelse Virksomhederne har deltaget meget aktivt og helhjertet gennem hele projektet, og i betragtning af et meget stort arbejdspres var der et meget fint engagement og en udtrykt visionær politik. Aftaler blev overholdt til stor gavn og nødvendighed for, at det samlede projekt har kunnet gennemføres. Netværksdannelsen Det var primært de i forvejen kendte virksomheder, man henvendte sig til, og det var skolens inspektør Hans Ulrik Møller, der tog kontakten. Det var vigtigt, at de indledende kontakter foregik på lederniveau for at signalere, at det var noget, skolen tog alvorligt. Fastholdelse af netværket er en vigtig del af projektet. Det kræver imidlertid store ressourcer fra skolen at servicere netværket, og det er en balancegang at finde det rigtige informations- og kommunikationsniveau. 36 murerfaget i bevægelse

36 Lærersvende/udviklingssvende Forløbet omkring eksperimentariet har givet en afklaring, der gør det muligt at komme tættere på definitionen af en udviklingssvend. Andre kursisters besøg i eksperimentariet Eksperimentariet og produkterne har været præsenteret for alle efteruddannelseskursister på bygge og anlæg. I forbindelse med fagmetodisk kursus for murerfaglærere blev der optaget en film for Københavns Murerlaug. Der har været en helsides artikel i Nordjyske Stiftstidendes erhvervssektion og omtaler i forskellige fagblade. På projektets hjemmeside kan man følge processen. Påvirkning af elever og undervisning Eksperimentariet og produkterne har været præsenteret for alle elever på murerafdelingen. Aktiviteter og emner undervejs og efter eksperimentariet Der er udarbejdet en simpel model for behandling af emner og undervisning med innovativt sigte, og notater, billeder og beskrivelse er blevet fremlagt på faglærerkonference i Vejle. Modellen skal afprøves i forbindelse med faget: stil, form og farve samt valgfri specialefag på tredje hovedforløb. Afdelingen har i anden sammenhæng afholdt et lærersvendekursus for firmaet Hans Ulrik Jensen, og det har bidraget til en foreløbig definition af en lærersvend. murerfaget i bevægelse 37

37 Bispebjerg Bakke Kontakten til Bispebjerg Bakkeprojektet ved murerformand Kim Cordsen førte til et fyraftensmøde, hvor de lokale svende og mestre blev præsenteret for efteruddannelse som åbent værksted efter eksperimentariets model og med inspiration fra Kims Cordsen. På baggrund af mødet på Bispebjerg Bakke og Kim Cordsens foredrag, afholdes der nu efteruddannelse inden for området. Konkrete videreførelser af netværket Der arbejdes nu sammen med murermester Ole Johansen om et projekt i forbindelse med renovering af en kirke, hvor EUC-Nord skal bidrage med viden om kalkning og beskrive arbejdet i forbindelse med renoveringen. Efterfølgende udarbejdes et materiale, som virksomheden kan bruge dels som kvalitetssikring dels som udførelsesteknisk håndbog ved andre tilsvarende arbejder. HP-Huset ønsker at arbejde videre med produkterne som en del af varesortimentet i deres nybygningsafdeling. Skolen er blevet kontaktet af Lundgaard Teglværk, der ønsker et samarbejde i forbindelse med udvikling af produkter i teglværkets sortiment. 38 murerfaget i bevægelse

38 murerfaget i bevægelse 39

39 BADEVÆRELSER EUC-SJÆLLAND

40 Projektet med at etablere et kompetencecenter på EUC-Sjælland blev påbegyndt i efteråret 2006 på baggrund af projektbeskrivelsen for Murerfaget i bevægelse, og efter nogenlunde de samme principper, som er anvendt i projektet på EUC-Nord og med særligt fokus på følgende emner: Innovation Kvalitetssikring Netværksdannelse Skolen som kompetencecenter/partner Faglæreren som inspirator Deltagerne var imidlertid ikke tilfredse med de første møder og aktiviteter. Mange af møderne førte ikke til de mål og intentioner, der var omfattet af projektet Murerfaget i bevægelse. Flere af møderne havde karakter af, at man begyndte helt forfra med projektet fra mødets start. I maj 2006 fastsatte en lille projektgruppe virksomhederne, producenterne og skolerne en ny målsætning med et mere begrænset omfang, end der var lagt op til i de første oplæg, og det blev aftalt at arbejde videre med følgende temaer: Hvordan bringes et nyt produkt på markedet? Eksempelvis glasfliser Fald på gulv Nye værktøjer Nye arbejdsprocesser/metoder Design af en brusekabine i forbindelse med et wellness room Planlægningen De nye temaer omfattede indretning af bademiljøer efter brugernes behov og familiens sammensætning, eksempelvis: Afprøvning af afløb placeret i hjørner eller langs væg Nye vægplader som gør tilpasning nemmere og giver flere muligheder for skæve hjørner, buer m.m. Kvalitetsløft og kvalitetssikring med fokus på fald på gulv og konstruktionsopbygning Krav til kvalitet og beskrivelse af hvordan fejl undgås Vægbehandling. Hvad kan bruges? Hvad må bruges? Kundebetjening og salgsteknik Nye undervisningsformer i forbindelse med grund- og efteruddannelse, hvor faglæreren er inspirator og igangsætter murerfaget i bevægelse 41

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted. ØVELSE GØR MESTER men man må jo starte et sted. at man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Projektbeskrivelse for Interaktive tavler

Projektbeskrivelse for Interaktive tavler Projektbeskrivelse for Interaktive tavler Beskrivelsen indeholder Side 1 Side 2 Side 3 Side 3 Side 3 Side 3 Side 4 Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6 Side 7 Side 8 Side 8 Bilag Baggrund Formål Projektorganisering

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

MANDS OPLÆRING HVORDAN?

MANDS OPLÆRING HVORDAN? MANDS OPLÆRING HVORDAN? SIDE Du har fået en elev, en lærling eller en ny kollega, som du skal lære op på dit fagområde. Her får du 4 metoder. Arbejdsopgaven og situationen bør afgøre, hvilken metode du

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk BAGGRUND Forebyggelsesfonden udbyder fra 1. september 2013 forebyggelsespakker

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Mindfulness skab resultater i balance

Mindfulness skab resultater i balance Mindfulness skab resultater i balance Mindfulness skab resultater i balance Bring din organisation til balance og bedre bundlinje gennem en fokuseret indsats på dig selv og din lederrolle. Balance, trivsel

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter Odense Tekniske Skole Afdeling MURER Uddannelse Hovedforløb: Murer Forløb 2. hovedforløb Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt Stil, form og farve Timetal 0,5 uge Centrale bestemmelser Hvad Afkrydsningsfelter

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25 IT og ressourcestyring på Byggepladsen Kjeld Svidt, Aalborg Universitet IT og ressourcestyring på byggepladsen Kjeld Svidt Aalborg Universitet it.civil.aau.dk 1 af 25 Projekt IT og ressourcestyring på

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL

MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL DCUM anbefaler, at elever inddrages ved indretningsmæssige ændringer. Medbestemmelse kan være med til at sikre ejerskab og øge elevernes lyst til at lære. På Præstø Skole

Læs mere

Projekt GPS. God Plan for Skoleforløb. Arbejdsskitse til program

Projekt GPS. God Plan for Skoleforløb. Arbejdsskitse til program Projekt GPS God Plan for Skoleforløb Arbejdsskitse til program Inden Projekt GPS har eleverne været på introkursus Forarbejde og efterbehandling er foregået i stamklassen med støtte fra UU-Vejlederen Modul

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune Gartneriet Oringe og værkstedet på Færgegårdsvej, Hyldevang-Skovhjælpere, Præstø værkstedet, Butikken i Vordingborg

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

ESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten.

ESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten. ESDH Specialisten Produkter og priser 2010 2011 www.esdh specialisten.dk Grundkurser Målgruppe: Slutbrugere Varighed: 1 dag Et typisk grundkursus varer en dag. Alle kurser tilpasses kundens organisation.

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

SLAGELSE KOMMUNE SLAGELSE IDRÆTS RÅD

SLAGELSE KOMMUNE SLAGELSE IDRÆTS RÅD SLAGELSE KOMMUNE Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder. Et personligt lederudviklingsforløb for kommende, nye og nuværende ledere i klubber og foreninger i Slagelse Kommune. SLAGELSE

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst ståelse 1. del Vi er i SCS påbegyndt en fælles rejse henimod at forstå og arbejde i selvstyrende teams. I flere tilbud opleves det allerede, at man i nogen form

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Kære LINAK medarbejder

Kære LINAK medarbejder Værdihåndbog Kære LINAK medarbejder Hvad er en værdihåndbog? For LINAK er det et forsøg på at samle de holdninger, vi har til tingene og de værdier, vi bygger på. De resultater, vi har præsteret sammen

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere