Trafikanalyse af A6 i Fredensborg. Fase 1 - kortlægning

Transkript

1 Trafikanalyse af A6 i Fredensborg Fase 1 - kortlægning

2 Udarbejdet af: Magnus Duus Hedengran, Jakob Høj Kontrolleret af: Jakob Høj Godkendt af: Dato: Version: 1 Projekt nr.: MOE TETRAPLAN Buddingevej 272 DK-2860 Søborg T: CVR nr.:

3 Trafikanalyse af A6 i Fredensborg Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Trafikken gennem Fredensborg Trafiktal Trafikmønsteret gennemkørende trafik Rejsetider og trængsel Bluetooth-målinger SpeedMap Bustrafik på A6 gennem Fredensborg Kørsel med flis gennem Fredensborg Trafiksikkerhed Utryghed og barriereeffekt Trafikstøj Luftforurening fra trafikken Side 3 af 24

4 1 Indledning Fredensborg Kommune har igangsat en undersøgelse af de trafikale forhold på A6, Hillerødvejen- Lundebakken-Helsingørsvej, gennem Fredensborg by med henblik på dels at tilvejebringe en eksakt viden om trafikken gennem Fredensborg og dels pege på løsninger, som kan minimere trafikkens genevirkning. A6 er en statsvej, og den bestyres derfor af staten gennem Vejdirektoratet. Undersøgelsen af A6 udarbejdes på baggrund af mål og visioner i kommunens Mobilitets- og Infrastrukturstrategi Projektet skal særligt ses som en del af indsatsen for at opfylde to af strategiens formål: - At sikre at vi arbejder målrettet med fokus på både infrastruktur, trafik og mobilitet - At sikre at en prioritering af fremtidige prioriteringer på vej- og trafikområdet tager afsæt i stærke analytiske og faglige vurderinger Rapporten, som udgør fase 1 af projektet, indeholder en kortlægning af de trafikale forhold og problemstillinger på A6. Kortlægningen er baseret på tællinger og analyser foretaget i foråret 2018, herunder registrering af trafikanternes rejsetid og rutevalg samt kortlægning af trafikuheld og støjgener. Rapporten danner grundlag for en efterfølgende udarbejdelse af løsningsforslag i en fase 2 af projektet. 1.1 Baggrund Mobilitet, trafiksikkerhed og støj på A6 har været et vigtigt emne blandt borgere og politikere i Fredensborg Kommune i de senere år. I 2014 indgik Regeringen i et bredt forlig Trafikaftalen 2014, som udmøntede disponible midler til en række forskellige projekter og tiltag på statsvejnettet. Heriblandt indgik parterne en aftale om at inddrage nye strækninger i modulvogntogsnettet en del af statsvejnettet, hvor modulvogntog må køre. En af disse strækninger var A6 mellem Helsingør og Hillerød. I foråret 2016 blev Fredensborg Kommune opmærksom på Vejdirektoratets planer om at ombygge dele af A6 for at forberede vejnettet til modulvogntog. Byrådet fremsatte senere dette år et ønske for Folketinget om ikke at inkludere A6 i modulvogntogsnettet og foreslog en alternativ rute ad Isterødvejen. Parterne blev enige om at imødekomme kommunens ønske under forudsætning af at kommunen tilvejebringer den fornødne finansiering og indhenter accept fra de øvrige kommuner til at køre modulvogntog på deres del af Isterødvejen. I løbet af 2017 og 2018 har kommunen udarbejdet Mobilitets- og Infrastrukturstrategi og har efterfølgende igangsat denne undersøgelse af de trafikale forhold på A6 med henblik på først at kortlægge problemerne på strækningen og opsætte en række løsningsforslag (fase 1) for herefter at afklare trafikale og juridiske effekter af løsningsforslagene (fase 2). Denne rapport er en afrapportering af kortlægningen i fase 1. MOE TETRAPLAN Buddingevej 272 DK-2860 Søborg T: CVR nr.:

5 2 Trafikken gennem Fredensborg Vejnettet i Fredensborg Kommune er inddelt i 3 overordnede vejklasser, der angiver hvor meget og hvilken type trafik som vejene servicerer: gennemfartsveje, trafikveje og lokalveje. Overordnet set, betjener gennemfartsveje særligt trafik af regional karakter. Ofte har trafikken på gennemfartsveje en lang rute. Trafikveje betjener hovedsageligt trafik mellem de enkelte bysamfund i kommunen og i nogen grad også uden for kommunen. Lokalveje betjener den lokale trafik i de enkelte bysamfund. Trafikmængden på lokalveje er ofte begrænset. A6 er defineret som en trafikvej inden for bygrænsen i Fredensborg og en gennemfartsvej uden for bygrænsen jf. kommunens Mobilitets- og Infrastrukturstrategi Ud over A6, er der blot 3 trafikveje i Fredensborg: Benediktevej, Humlebækvej og Kongevejen. Af disse er Kongevejen den mest trafikerede, hvor der også kører en del regional trafik til/fra Helsingørmotorvejen. 2.1 Trafiktal Der er gennemført maskinelle trafiktællinger i forsommeren 2018 fra onsdag den 30. maj til tirsdag d. 5. juni. Start- og slutdato er valgt uden for de normale ferieperioder og i en periode, hvor der ikke er forekommet større begivenheder, der kan have haft væsentlig indvirkning på trafikafviklingen omkring Fredensborg. De talte trafikmængder afspejler derfor en normal uge i Fredensborg. De maskinelle tællinger er gennemført på følgende lokaliteter, som også fremgår af figur 1: Endrupvej ved nr. 45 Helsingørsvej (A6) ved nr. 27 Hillerødvejen (A6) ved nr. 49 Humlebækvej ca. 75 m sydøst for Lystholm Kongevejen ca. 350 m syd for Humlebækvej Lundbakken (A6) ml. rundkørslerne i Fredensborg Placeringen af målestederne er valgt i overensstemmelse med posterne i nummerskrivningsanalysen (se afsnit 2.2) og resultaterne fra de to analyser kan derfor sammenholdes På Figur 2 figur 7 vises den registrerede trafikmængde dag for dag i den talte periode (blå for hverdage, rød for weekend) Figur 1: Målesteder for de maskinelle trafiktællinger Side 5 af 24

6 Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Endrupvej (1) Døgntrafik Helsingørsvej (2) Døgntrafik Uge 22 Uge 23 Figur 2: Døgntrafik på Endrupvej nord for Endrup Uge 22 Uge 23 Figur 3: Døgntrafik på Helsingørsvej (A6) vest for Fredensborg Hillerødvejen (3) Døgntrafik Humlebækvej (4) Døgntrafik Uge 22 Uge 23 Figur 4: Døgntrafik på Hillerødvejen (A6) øst for Fredensborg Uge 22 Uge 23 Figur 5: Døgntrafik på Humlebækvej sydøst for Lystholm Kongevejen (5) Døgntrafik Lundebakken (6) Døgntrafik Uge 22 Uge 23 Figur 6: Døgntrafik på Kongevejen syd for Fredensborg Uge 22 Uge 23 Figur 7: Døgntrafik på Lundebakken (A6) midt i Fredensborg

7 00:00-01:00 01:00-02:00 02:00-03:00 03:00-04:00 04:00-05:00 05:00-06:00 06:00-07:00 07:00-08:00 08:00-09:00 09:00-10:00 10:00-11:00 11:00-12:00 12:00-13:00 13:00-14:00 14:00-15:00 15:00-16:00 16:00-17:00 17:00-18:00 18:00-19:00 19:00-20:00 20:00-21:00 21:00-22:00 22:00-23:00 23:00-24:00 Nøgletal for de 6 tællesteder er samlet i Tabel 1. Vejnavn Hverdagsdøgntrafik, HDT Total Mod Fredensborg Fra Fredensborg Lastbilandel Gennemsnitshastighed Endrupvej (1) ,8 % 69,5 km/t Helsingørsvej, A6 (2) ,4 % 73,5 km/t Hillerødvejen, A6 (3) ,5 % 69,2 km/t Humlebækvej (4) ,6 % 58,0 km/t Kongevejen (5) ,2 % 70,7 km/t Lundebakken, A6 (6) * 8.065** 5,3 % 51,5 km/t Tabel 1: Opregnet hverdagsdøgntrafik fordelt på retning og lastbilsprocent fra de maskinelle tællinger (*Mod Helsingør, ** Mod Hillerød) På Figur 8 og Figur 9 er der for tællingen på Lundebakken, centralt på A6 i Fredensborg, vist hvordan trafikken og køretøjernes hastighed varierer hen over døgnet Trafik, fordeling - Lundebakken (6) Gennemsnit på en hverdag Mod Vest Mod Øst Figur 8: Den gennemsnitlige trafikmængde på Lundebakken på en hverdag fordelt på døgnets 24 timer Side 7 af 24

8 00:00-01:00 01:00-02:00 02:00-03:00 03:00-04:00 04:00-05:00 05:00-06:00 06:00-07:00 07:00-08:00 08:00-09:00 09:00-10:00 10:00-11:00 11:00-12:00 12:00-13:00 13:00-14:00 14:00-15:00 15:00-16:00 16:00-17:00 17:00-18:00 18:00-19:00 19:00-20:00 20:00-21:00 21:00-22:00 22:00-23:00 23:00-24: Hastighed, fordeling - Lundebakken (6) Gennemsnit på en hverdag Mod Vest Mod Øst Figur 9: Den gennemsnitligt kørte hastighed på Lundebakken på en hverdag fordelt på døgnets 24 timer Der kører i gennemsnit køretøjer hver dag på A6 A6 er den mest trafikerede vej i Fredensborg med i gennemsnit op i mod køretøjer på en hverdag. Trafikken mod vest topper mellem kl. 7 og 8 om morgenen, mens trafikken mod øst er størst i timen mellem kl. 15 og 16 om eftermiddagen. Midt i byen ligger hastigheden tæt på den skiltede hastighed på 50 km/t og den varierer kun lidt hen over døgnet, mest i myldretiderne, hvor gennemsnitshastigheden falder til omkring 40 km/t. På A6 er trafikmængden højst på strækningen gennem Fredensborg by (Lundebakken) samt vest for byen ml. Fredensborg og Hillerød (Hillerødvejen). Trafikken på A6 er størst midt i Fredensborg og vest for byen, hvor der begge steder er målt en hverdagsdøgntrafik (HDT) på over Øst for Fredensborg på strækningen mod Helsingør (Helsingørsvej) falder trafikmængden til ca køretøjer i døgnet (HDT). Dette indikerer at en forholdsvis stor del af trafikken på A6 vest for byen, har destination eller udgangspunkt i Fredensborg. Trafikken, der kører på A6 øst for Fredensborg, er derfor i højere grad gennemkørende end den trafik, der kører på A6 vest for Fredensborg. Denne pointe fremgår også af figur 11 i afsnit 2.2. Den talte trafik er generelt lavere i weekenden Dette gælder dog ikke for Endrupvej (1), hvor trafikmængden i weekenden er på niveau med en hverdag. Dette tyder på at trafikken på Endrupvej hovedsageligt består af ture, der ikke er arbejdsrelateret. 4,5-8,5 % af trafikken på A6 er tunge køretøjer - lastbiler eller busser Andelen af tung trafik er størst vest for byen (Hillerødvejen) med 8,5 %, hvorefter den falder til 5,3 % gennem Fredensborg på Lundebakken og yderligere til 4,4 % på Helsingørsvej øst for Fredensborg. På Kongevejen er andelen mindre endnu med 3,2 %. På Humlebækvej og Endrupvej, er lastbilandelen under 3 %.

9 2.2 Trafikmønsteret gennemkørende trafik Selvom mange billister, som kører på vejnettet gennem Fredensborg har et ærinde i byen, er der også en væsentlig del af trafikken, som er gennemkørende uden at have mål i byen. For at belyse dette er der gennemført en såkaldt nummerskrivningsanalyse på fem poster omkring Fredensborg by. Nummerskrivningsanalysen er foretaget ved at registrere nummerpladen samt tidspunkt for køretøjer, der passerer 5 udvalgte snit. Dette muliggøre en kortlægning af hvor mange køretøjer, der er gennemkørende ved at opgøre om den enkelte nummerplade registreret i ét snit også kan genfindes i et andet snit inden for en passende køretid. Nummerskrivningen blev foretaget onsdag d. 23. maj 2018 kl. 11:00-17:00 på følgene 5 poster: 1. Endrupvej nord for Maglegårdsvej 2. Helsingørvej (A6) vest for Holmeskovvej 3. Hillerødvejen (A6) vest for Kongevejen 4. Humlebækvej øst for Lystholm 5. Kongevejen syd for Humlebækvej Figur 10: Placering af poster ved nummerskrivningsanalysen i Fredensborg Side 9 af 24

10 På figur 11 og figur 12 er de overordnede resultater af nummerskrivningsanalysen optegnet. Kortene angiver antallet af indkørende køretøjer ved den pågældende post samt mængden af gennemkørende (genfundne) køretøjer ved de øvrige poster. Et køretøj er kun registreret som gennemkørende, hvis det er genfundet ved en anden post inden for en periode på 6-15 minutter afhængigt af vejafstanden mellem de enkelte puster. De køretøjer, der ikke er genfundet er oplandstrafik, der har haft et ærinde i Fredensborg by. En lille del af disse køretøjer kan også have anvendt en af de mindre veje ud af Fredensborg, som fx Brønshulevej eller Præstemosevej og dermed i praksis gennemkørende. Trafikmængden på disse veje er dog kun omkring 500 køretøjer pr. hverdagsdøgn og det er derfor vurderet, at de valgte poster dækker næsten al ind- og udkørende trafik fra Fredensborg. Hovedpointerne fra nummerskrivningsanalysen: En stor del af trafikken på A6 er gennemkørende % af trafikken på A6 genfindes ved en udkørende post inden for kort tid. Andelen af gennemkørende trafik er lidt større for trafikken kommende fra øst (77 %) end trafikken kommende fra vest (71 %). Andelen af gennemkørende trafik er større for lastbiler end for personbiler % af lastbiltrafikken på A6 er gennemkørende, mens det tilsvarende tal er % for personbiler. Dette viser at A6 i høj grad anvendes til godstransport af mere regional karakter. Mellem kl , er der flest indkørende bilister fra vest (Hillerød) Der kører personbiler og 105 lastbiler ind mod Fredensborg på A6 fra vest i analyseperioden. Fra øst kører der personbiler og 113 lastbiler ind mod Fredensborg. Dette viser at trafikflowet hovedsageligt er østgående i eftermiddagsperioden. Hovedparten af trafikken fra Kongevejen har mål i Fredensborg 40 % af trafikken på Kongevejen fra syd er gennemkørende. 60 % genfindes altså ikke på de øvrige poster og har derfor et ærinde i Fredensborg By. For lastbiler er billedet dog anderledes. Størstedelen (69 %) af lastbilerne fra Kongevejen er nemlig gennemkørende. Lastbiltrafikken på Endrupvej og Humlebækvej er begrænset Der er registreret 8 indkørende lastbiler fra hhv. post 2 (Endrupvej) og post 4 (Humlebækvej) i løbet af de 6 timer som nummerskrivningen forløb over. Det kan dog bemærkes at en betydelig del (16 %) af lastbiltrafikken på A6 fra vest, genfindes igen på Humlebækvej mod Søholm og Humlebæk.

11 Ikke gennemkørende: 116 (35 %) Ikke gennemkørende: 528 (23 %) Ikke gennemkørende: (29 %) Ikke gennemkørende: 490 (54 %) Ikke gennemkørende: (61 %) Figur 11: Registrerede og genfundne personbiler kl , onsdag d. 23. maj på de enkelte poster Side 11 af 24

12 Ikke gennemkørende: 1 (13 %) Ikke gennemkørende: 14 (12 %) Ikke gennemkørende: 20 (19 %) Ikke gennemkørende: 0 (0 %) Ikke gennemkørende: 20 (31 %) Figur 12: Registrerede og genfundne lastbiler kl , onsdag d. 23. maj på de enkelte poster

13 Hastíghed (km/t) 2.3 Rejsetider og trængsel Trafikmængder og rutevalg kan, sammenholdt med vejens design og teoretiske kapacitet, være med til at give en indikation om der er trængsel under spidsbelastning. Trængsel og fremkommelighedsproblemer kan mere præcist bestemmes ved at måle rejsetider og gennemsnitshastigheder på relevante strækninger. I dette afsnit gennemgås aktuelle målinger af de gennemsnitlige hastigheder på vigtige strækninger i Fredensborg Bluetooth-målinger Som en del af undersøgelsen af de trafikale forhold på A6, er der gennemført en registrering af rejsetider mellem 5 udvalgte poster i Fredensborg. For at få en præcis måling af rejsetiden i en længere periode har der været opsat BlipTrack Bluetooth trafiksensorer på posterne. Sensorerne på hver lokalitet har registreret tidspunkt og identifikation, hver gang en aktiv Bluetooth-enhed har passeret. Det er ikke alle køretøjer, der har en aktiv Bluetooth enhed, hvilket betyder at nogle køretøjer har passeret sensorerne uden at blive registreret. Desuden kan nogle køretøjer have flere end én Bluetooth-enhed med sig, fx hvis der er flere passagerer med smartphones (og Bluetooth slået til) i én bil. Bluetooth-registreringen kan derfor ikke anvendes til at bestemme antallet af køretøjer på de forskellige poster. Til gengæld kan registreringen benyttes til at udregne køretøjernes rejsetid og gennemsnitshastighed mellem de forskellige poster og dermed vise, hvordan rejsetiden varierer henover døgnet. Bluetooth-registreringen blev foretaget på de samme poster som de maskinelle tællinger, dog uden post 6 midt i byen (se figur 1, side 5). Sensorerne var opsat i perioden fra tirsdag d. 8. maj til mandag d. 25. juni Den trafikstrøm, hvor der forventes de største udsving i gennemsnitlig rejsehastighed henover døgnet, er den gennemkørende trafik på A6 dvs. trafikken mellem post 2 og post 3 (Figur 1) på strækningen mellem Veksebo og Sørup. Figur 13 viser den gennemsnitlige rejsehastighed på A6 mellem disse poster på hverdage i registreringsperioden. Gennemsnitshastighed - gennemkørende på A6 Trafikanter med Bluetooth Tid på døgnet (time) Vest -> Øst Øst -> Vest Figur 13: Hastighedsfordeling på A6 i hhv. østlig og vestlig retning gennem Fredensborg på hverdage Side 13 af 24

14 Hovedpointerne fra Bluetooth-målinger af rejsehastighed gennemgås i det følgende. Trafikanterne på A6 gennem Fredensborg kører hurtigere i aftentimerne og om natten Hastighedsgrænsen på A6 gennem Fredensborg By er 50 km/t. På Helsingørsvej øst for Fredensborg er den skiltede hastighed 60 km/t mens den på Hillerødvej vest for byen er 70 km/t. Den målte gennemsnitlige rejsehastighed på A6 på strækningen mellem Veksebo og Sørup ligger en stor del af døgnet på omkring 50 km/t. Dog er den over 55 km/t fra kl om aftenen til kl. 6 om morgenen på hverdagene. Gennemsnitshastigheden er målt på en rute, hvor der passeres to rundkørsler samt et signalreguleret kryds. Det betyder at køretøjernes hastighed reelt må være højere på de lige strækninger mellem rundkørsler og kryds. Der er betydelig trængsel på A6 i morgenmyldretiden i vestgående retning I morgenmyldretiden fra omkring kl. 06:30 til 08:30 falder hastigheden markant for den vestgående trafik. I den mest belastede time fra kl. 7 til 8, er gennemsnitshastigheden nede på 35 km/t. Hastigheden for den østgående trafik er forholdsvist upåvirket under morgenmyldretiden. Dette skyldes at der er betydeligt mere trafik mod vest om morgenen. Ifølge trafiktællingen på Lundebakken (A6), er der næsten dobbelt så meget vestgående trafik som østgående om morgenen. Mellem kl. 7 og 8, er der på hverdage i gennemsnit talt 807 køretøjer mod vest og 405 køretøjer mod øst. Der er trængsel på A6 i eftermiddagsmyldretiden i begge retninger I eftermiddagsmyldretiden fra omkring kl. 14:30 til 16:30 ses et mindre fald i gennemsnitshastigheden både for vestgående og østgående trafik. Gennemsnitshastigheden falder dog ikke under 40 km/t. Forskellen mellem antallet af hhv. vest- og østgående køretøjer er desuden ikke så stort som tilfældet var om morgenen. Der blev, i de maskinelle slangetællinger mellem kl. 15 og 16, talt 613 køretøjer mod vest og 764 køretøjer mod øst. I dagtimerne mellem spidsbelastningsperioderne er der en jævn rejsehastighed Resten af døgnet mellem de to myldretider, er rejsehastigheden på A6 gennem Fredensborg forholdsvis ensartet. Den gennemsnitlige hastighed er lidt højere i denne periode i østgående retning med 51,5-52 km/t ift. vestgående retning med 49,5-50 km/t. På de øvrige ruter ses der ikke systematiske udsving i gennemsnitshastigheden omkring myldretidsperioderne med undtagelse af enkelte af ruterne, der ender eller begynder på A6 (post 2 eller post 3). Det vil sige, at der kun opleves betydelige forsinkelser og fremkommelighedsproblemer på A6, mens trafikken på de øvrige veje i analysen (Kongevejen, Endrupvej og Humlebækvej) kan afvikles uden større forsinkelser også i spidsbelastningsperioderne SpeedMap En anden kilde til at belyse hastighedsforholdene er det såkaldte SpeedMap, der er Vejdirektoratets portal med opgørelser af målte hastigheder på vejnettet i Danmark. SpeedMap anvender GPS-målinger fra flåder af køretøjer i trafikken til at beregne hvilke hastigheder, der typisk bliver kørt på de enkelte veje på forskellige tider af døgnet. SpeedMap er senest opdateret med hastigheder fra Data fra SpeedMap kan aggregeres på 5 tidsperioder i løbet af døgnet: Periode 1: 00:00 06:30 Periode 2: 06:30 09:00 Periode 3: 09:00 15:30 Periode 4: 15:30 18:00 Periode 5: 18:00 00:00

15 Af disse perioder, er særligt periode 2 interessant. Periode 2 dækker timerne omkring morgenspidstimen, der ofte er den mest belastede periode, hvor gennemsnitshastigheden er lavest på vejstrækninger med meget trafik. Figur 14 viser den gennemsnitlige kørte hastighed i denne periode i og omkring Fredensborg. Figur 14: Kørt hastighed (gnsn.) på vejnettet kl. 06:30-09:00 i Vejdirektoratets SpeedMap (2016) Det fremgår af hastighedskortlægningen i morgenmyldretiden, at der opstår nogen trængsel på Lundbakken/Helsingørsvej (A6) gennem Fredensborg, da den gennemsnitlige hastighed er under 50 km/t på størstedelen af strækningen. Ved rundkørslerne og det signalregulerede kryds, falder gennemsnitshastigheden til under 30 km/t, hvilket dog ikke nødvendigvis er et udtryk for fremkommelighedsproblemer i selve rundkørslen. På Helsingørsvej øst for det signalregulerede kryds ved Endrupvej og frem til Holmeskovvej, bevæger trafikken sig med under 60 km/t i morgenmyldretiden. Desuden overstiger den gennemsnitlige hastighed først 70 km/t ved Veksebo, ca. 1 km øst for Fredensborg. Dette er et tegn på tæt trafik på A6 øst for Fredensborg i morgenmyldretiden, men også at trafikken kan afvikles. På Kongevejen mellem de to rundkørsler i Fredensborg, er den gennemsnitlige hastighed km/t på det meste af strækningen og der er derfor ingen nævneværdig trængsel på dette stykke på en normal hverdag. Side 15 af 24

16 2.4 Bustrafik på A6 gennem Fredensborg En mindre del af den tunge trafik på A6 er busser. Fredensborg by betjenes af 2 kommunalt finansierede buslinjer (370 samt skolebuslinjen 374) og en fælleskommunal linje 365R, hvor udgifterne deles mellem Fredensborg og Hørsholm. Figur 15: Buslinjer i og omkring Fredensborg Linje 370 med 52 daglige afgange kører mellem Fredensborg og Humlebæk og linje 365R forbinder Fredensborg med Hørsholm med kobling til Kystbanen i Kokkedal. Denne linje har 64 daglige afgange. Det betyder, at der på den centrale del af A6 gennem Fredensborg by mellem Kongevejen og Endrupvej kører ca. 120 busser i døgnet. Dermed udgør de kun en mindre del af den samlede tunge trafik i gennem byen. Med den nuværende trafik i Fredensborg er der ikke særlige problemer for bustrafikkens fremkommelighed. Dette skyldes også, at busruterne gennem Fredensborg er tilrettelagt, så der skal foretages færrest muligt venstresving ud på A6. Denne tilpasning har været særlig vigtig i krydset Sørupvej/Hillerødvejen, som ligger et godt stykke uden for byen. En forringelse af fremkommeligheden på A6 gennem byen vil dog kunne få en negativ indvirkning på linje 365R, da bussen kører med en meget stram køreplan og små forsinkelser har stor betydning for om bussen kan holde sin ½-times drift, særligt om morgenen, hvor det er svært at indhente tabt tid.

17 2.5 Kørsel med flis gennem Fredensborg I starten af 2019 tager Forsyning Helsingør det nye flisfyrede fjernvarmeanlæg på Rørtang området i brug. Anlægget skal anvende flis i ganske betragtelige mængder (ca kubikmeter/døgn), hvilket vil betyde en ekstra lastbiltransport på vejnettet. Dette er en ganske anden situation end i dag, hvor værket forsynes med naturgas gennem en rørledning. I praksis landes flisen i Hundested for derefter at blive transporteret videre på lastbil til Helsingør. Det vil betyde, at der skal køres et betydeligt antal vogntog mellem Helsingør og Hundested som dermed passerer Fredensborg på A6. Håndtering af flis kræver lastbiler med stor volumen kapacitet. På dagsbasis vil det give en samlet trafik tur/retur på ca. 80 vogntog, såfremt det er muligt at udnytte kapaciteten fuldt ud. Der vil altså være tale om en mærkbar stigning i den tunge trafik i gennem Fredensborg. Som alternativ til lastbiltransport helt frem til værket kan peges på en banebaseret løsning, hvor den sidste del af transporten foregår via et underjordisk transportbånd. Og endelig barsler Helsingør Havn med et projekt, hvor flisen losses på et nyetableret kajanlæg i Helsingør, for derefter at blive transporteret på lastbil til Rørtang. Der kan også tænkes en løsning baseret på brug af en anden havn (Køge eller Helsingborg) og derefter videre til værket af et vejforløb uden om A6. Principielt er alle løsninger mulige. Som et mere enkelt alternativ til kørsel med lastbil gennem Fredensborg ad A6, kan der peges på kørsel ad Isterødvejen og Helsingørmotorvejen frem til værket. En sådan løsning synes at være inden for rækkevidde. De andre løsninger kræver som hovedregel mere markante omstillinger eller investeringer. Det skal dog specifikt bemærkes, at Helsingør Havn arbejder for at få analyseret en løsning med flishåndtering i et anlæg på havnen. Side 17 af 24

18 3 Trafiksikkerhed Der er gennemført en overordnet uheldsanalyse af de politiregistrerede uheld på A6 gennem Fredensborg Kommune for at kortlægge uheldsbelastede lokaliteter eller delstrækninger af A6. Uheldsanalysen er baseret på data fra de politirapporterede uheld i den 5-årige periode Uheldsoplysninger er udtrukket fra Vejdirektoratets vejforvaltningssystem Vejman.dk. Der skelnes normalt mellem tre typer af uheld (uheldsarter): Personskadeuheld o Uheld hvor en eller flere personer er kommet til skade som følge af uheldet. Skaden skal have et vist omfang og kræve lægelig behandling for at blive registreret i denne kategori. Materielskadeuheld o Uheld hvor der ikke er sket personskade og hvor politiet har optaget en rapport (som hovedregel hvis der er sket materielskader for mere end kr.). Ekstrauheld o Uheld hvor der ikke er sket personskade og hvor politiet ikke har optaget en rapport (som hovedregel hvis materielskadernes omfang ikke overstiger kr.). I uheldsanalysen af A6 tildeles ekstrauheld en mindre betydning, da disse uheld ikke indeholder uheld med grove overtrædelser af færdselsloven eller skader i betydeligt omfang. Det er standard at udelade ekstrauheld i trafikuheldsanalyser, men pga. det afgrænsede geografiske omfang er de inkluderet her. Der er i alt registreret 32 uheld på A6 i analyseperioden, heraf var der 7 personskadeuheld, 15 materielskadeuheld og 10 ekstrauheld. Uheldene fordeler sig over den 5-årige periode som vist på figur 16. Det fremgår af figuren at 2016 var et særligt uheldsbelastet år, hvor der forekom 10 uheld. I de 32 uheld på A6 i analyseperioden, omkom 1 person, mens 5 personer kom alvorligt til skade og 3 personer kom lettere til skade. Herudover var der 56 personer uskadte involverede personer. 6 Antal uheld på A6 fordelt på årstal Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Figur 16: Antal uheld på A6 i Fredensborg Kommune fordelt på uheldsart og årstal

19 I 94 % af de registrerede trafikuheld på A6, var en personbil eller en varebil involveret i uheldet. Tilsvarende var en lastbil eller et større køretøj involveret i 6 % af uheldene. Cykeluheld og fodgængeruheld udgør en forholdsvis lille andel af det samlede antal uheld, da ca. 13 % af uheldene inkluderede en cykel og 9 % inkluderede en fodgænger. De fleste uheld har altså fundet sted mellem to motoriserede køretøjer. Uheld registreres i en række hovedsituationer, der beskriver den trafikale situation der opstod umiddelbart før uheldet forekom. Disse kan anvendes til at finde tendenser i uheldsbilledet. Der arbejdes normalt med 10 forskellige hovedsituationer. Blandt disse 10, er 8 repræsenteret blandt de 32 uheld. Tre af hovedsituationerne er særligt repræsenteret med flere end 3 uheld. Dette gælder hovedsituation 1 (ligeudkørende på samme vej og med samme kurs), 3 (kørende på samme vej med samme kurs og med svingning) og 6 (kørende på krydsende veje med svingning). Der er forholdsvis mange uheld i de første to hovedsituationer, da der sker mange bagendekollisioner både på lige strækning uden for byen og i forbindelse med svingning i kryds. I alt er der registreret 9 bagendekollisioner i perioden. De mange uheld i den tredje hovedsituation (hovedsituation 6), består særligt af uheld, hvor en trafikant fra en af de mindre sideveje langs A6 er kørt ud foran ligeudkørende bilist, hvilket har resulteret i uheldet. Figur 17 viser en oversigt over, hvor de analyserede uheld er sket fordelt på uheldsart. Figur 17: Placering af uheld på A6 i perioden Side 19 af 24

20 Det fremgår af kortet at mange af uheldene på A6 er koncentreret omkring vejkryds og rundkørsler. I alt er 19 uheld sket i kryds, mens 13 uheld er sket på lige strækning. De mest uheldsbelastede kryds og rundkørsler på A6 kan aflæses på tabel 2. Uheldstætheden, som er antal uheld pr. år, er desuden angivet for hvert kryds i tabellen. Uheldstætheden kan sammenholdes med den forventede uheldstæthed, ud fra en statistisk model. Den forventede uheldstæthed afhænger af den indkørende trafikmængde i det enkelte kryds, krydstypen og hvorvidt krydset er placeret i by eller land. Uheldstætheden overstiger den forventede uheldstæthed i kryds 1, 3, 4 og 5. Det vil sige at antallet af uheld i analyseperioden overstiger det antal uheld man ville forvente. Der kan altså være grund til at undersøge trafiksikkerhedsforbedringer i disse kryds. Dog skal man være opmærksom på at der kan forekomme tilfældig variation i uheldsbilledet og at særligt kryds med få uheld (fx kryds 4 og 5) ikke nødvendigvis er særligt uheldsbelastede. Den forventede uheldstæthed (forventet antal trafikuheld pr. år) er beregnet for de enkelte kryds. ID Navn Krydstype Zone Antal uheld Uheldstæthed (UHT) Forventet uheldstæthed (UHT) 1 Helsingørsvej (A6) Endrupvej Forsat kryds By 6 uheld 1,20 0,29 Stationsvej 2 Lundebakken (A6) Helsingørsvej (A6) Rundkørsel By 4 uheld 0,80 0,89 Jernbanegade 3 Hillerødvejen (A6) Sørupvej Grønholtvangen Forsat kryds Land 3 uheld 0,60 0,30 4 Helsingørsvej (A6) Vigepligtsreguleret kryds Holmeskovvej Land 2 uheld 0,40 0,06 5 Helsingørsvej (A6) Davidsvænge Vigepligtsreguleret kryds Land 2 uheld 0,40 0,06 Tabel 2: Antal uheld i kryds med 2 eller flere uhelds i perioden

21 4 Utryghed og barriereeffekt Utryghed for de lette trafikanter i Fredensborg er særligt knyttet til krydsningen af vejen, som udgør en barriere for de lette trafikanters færden i byen. For de lette trafikanter fodgængere og cyklister, udgør trafikken på vejen en barriere når de har behov for at krydse. Hvor stor en barrierevirkning fodgængerne oplever når de skal krydse vejen afhænger af trafikmængden, hastigheden, antallet af tunge køretøjer, afstanden til nærmeste krydsningsfacilitet og antallet af kørespor. Om der er tale om en væsentlig barriereeffekt afhænger af krydsningsbehovet. På den centrale strækning i Fredensborg er der oplagt et betydende krydsningsbehov, da der er vigtige byfunktioner både nord og syd for A6. På strækningen er der 4 regulerede krydsninger med fodgængerfelter. På Helsingsørsvej er der signalanlæg i krydsene ved Endrupvej og ved Tinghusvej, hvor stationsstien slutter til. Øst for byen mellem Endrupvej og Holmeskovvej krydser en cykelrute i tunnel under Helsingørsvej. Der er flere midterheller på strækningen, typisk i forbindelse med venstresvingsbaner. Hellerne kan fungere som støttepunkter for krydsende fodgængere, men det er ikke et tilbud om en sikker og tryg krydsning af vejen. Det er af afgørende betydning for fodgængernes og cyklisternes tryghed når de færdes på langs af vejen, at der er henholdsvis fortov og cykelsti. Der er både fortov og cykelsti gennem byen i form af en delt sti med belægningsskift. Dermed er der et rimeligt tilbud om tryghed for de lette trafikanter når de færdes på langs af strækningen gennem Fredensborg. Suppleres med kommunens evt. viden fra borgerhenvendelser mv. om lokaliteter med oplevet utryghed. Side 21 af 24

22 5 Trafikstøj Trafikken på A6 er den største kilde til støjbelastningen i Fredensborg og en række boliger langs vejen er støjbelastede. Vejdirektoratet har kortlagt støjen langs statsvejnettet og dermed også langs A6. Kortlægningen viser at 125 boliger er belastet med støj fra A6 over den vejledende grænseværdi 1 på 58 db og 20 boliger er stærkt støjbelastede med et støjniveau over 68 db. Figur 18 Støjudbredelse langs A6 i gennem Fredensborg baseret på Vejdirektoratets støjkortlægning. I Vejdirektoratets forslag til Støjhandlingsplan, er der udpeget to boligområder langs statsvejene i Fredensborg Kommune, som er særligt udsat for støj med et støjniveau over 65 db. 2 Fredensborg: Området omfatter Fredensborg By. Der er direkte adgang fra naboejendomme til vejen, hvorfor der ikke er planer om støjafskærmende tiltag på strækningen. Veksebo: I Veksebo er der direkte adgang fra naboejendomme til vejen, hvorfor der ikke er planer om støjafskærmende tiltag på strækningen. Vejdirektoratet har derfor ikke aktuelle planer om at gennemføre støjreducerende tiltag, som kan afhjælpe støjproblemerne langs A6 gennem Fredensborg. 1 Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj ved boliger er fastsat til 58 db. I Danmark betragtes en bolig som støjbelastet, når vejstøjniveauet overstiger den vejledende grænseværdi. Grænseværdien udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. 2 Forslag til Støjhandlingsplan for statens veje, , Vejdirektoratet, 2018

23 6 Luftforurening fra trafikken Luftforurening har en væsentlig indflydelse på sundhed, natur og klima. Lokalt i Danmark er de mest aktuelle problemstillinger relateret til befolkningens udsættelse for partikelforurening samt nedfaldet af luftbåret kvælstof til følsom natur over land og til vore havområder. Klimapåvirkningen er et globalt problem relateret til udledning af kuldioxid (CO 2). Det skal bemærkes at omkring 85% af de samlede helbredseffekter fra luftforurening i Danmark skyldes luftforureningskilder i udlandet og omkring 15% skyldes danske kilder, herunder vejtrafik. Helbredseffekter af luftforurening omfatter for tidlige dødsfald af og nye tilfælde af hjerte- og lungesygdomme samt lungekræft, indlæggelse for slagtilfælde, astmaanfald, bronkitis, sygedage (indskrænket aktivitet), medicinforbrug (astma), fosterpåvirkning (nedsat fødselsvægt) og nedsat udvikling af lungefunktion hos børn. Særlige risikogrupper er følsomme personer, som i forvejen lider af lunge- og hjertekarsygdomme, ældre svagelige, fostre og børn. Endvidere har personer, som er udsat for forhøjede koncentrationer øget risiko fx personer som bor langs med stærkt trafikerede gader. Trafikkens emissioner af luftforureningskomponenter, herunder partikler, har betydning for luftkvaliteten i områderne langs vejene. Det vurderes umiddelbart at trafikkens omfang, sammensætning og hastighed, sammenholdt med at der er tale om spredt bebyggelse langs A6, ikke er koncentrationer af luftforurening i Fredensborg, som vil overskride de vejledende grænseværdier. Der er ikke foretaget egentlige målinger af luftforurening, men ud fra en kortlægning udført af DCE - National Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet kan der tegnes et billede af forureningsniveauer ved boligerne i Fredensborg. Kortene kan dermed give et fingerpeg om grænseværdierne er overskredet. Figur 19 Modelberegnede årsmiddelkoncentrationer i 2012 af NO2 (kvælstofdioxid), µg/m 3. Kilde: Luften på din vej, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Side 23 af 24

24 Ser man på beregningen af NO 2, ligger niveauerne for de mest belastede boliger langs A6 i Fredensborg mellem 15 og 25 µg/m 3 (Figur 19). Til sammenligning er grænseværdien for årsmiddelkoncentrationerne 40 µg/m 3. Tilsvarende er der på Figur 20 vist niveauerne af forurening med partikler med en diameter under 2,5 mikrometer. Her er niveauet for de mest belastede boliger langs A6 i Fredensborg mellem 10 og 11 µg/m 3. Til sammenligning er grænseværdien 25 µg/m 3. Figur 20 Modelberegnede årsmiddelkoncentrationer i 2012 af PM2.5, (Partikler med en diameter under 2,5 mikrometer), µg/m 3. Kilde: Luften på din vej, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.