Træer og buske IAND BY OG. Økologi, fysiologi, morfologi, klima og dyrkning. MtLlø. FORTAGET GRøNT AT POUI ERII( BRANDER

Transkript

1 FRTAGET GRøNT Træer g buske I BY G IAND Øklgi, fysilgi, mrflgi, klim g dyrkning AT PUI ERII( BRANDER MED VÆSENÎLIGB BTDNAG AF BN K NYMANN EN KSEN, B ASCEN LSEN C JENS THEJSEN MtLlø

2 74 Crylus.hssel \,: ') \ I Crylus clurn træ. - tyrkisk hssel. Brk på ungt Ft: Tft-Brnder. Bldene er ru g hårede, de cr breclt ægfrmede, mlcing 8-12 crn lnge g cr dbbclt svtkkcde. Frugterne er tykskllede nødder, ngivet f en t- til trebldet hse, der er længere end nødden. SRTER,^/ Ingen nrrnesrter er registrerede. De prducerede plnter kn være frøplnter eller klner, der pdes. C. mxim - strfrugtet hssel Arten bliver en str busk eller et lille træ, 4-8 m højt, g hr mcgct tilfælles med C. velln, men er højere g hr større blde. Unge grene er grålige g hr kirtelhår. Nødderne er stre, især hs srterne. Frven er ved mdenhed brun til svgt purpurfrvet, g hsen er rørfrmet g længcrc cnd nøddcn. SRTËR Der findes f denne rt trrnge srter, srn dyrkes fr frugternes sþld. Flcrc f srtcrne er megct gmle - Crylus crlurn hld flere hundrede år. 'Csfrd' er ret tj ndskllet g hr en vis selvbeffugtning g krt hse. 'Lmbe ts Filbert' cr velkendt g derf nv ret fr gnrppen, Lmberts nøddcr'. Srtcn er svgtvkscnde g frugtbr. Frugterne hr lnge hser. 'Wterl' er en ny srt fi New Zelnd, der hr vist psitive egenskber, g sm nses ft t være en gd bcstøversrt. Arten hr visse steder frvildet sig i skve g hver. I egen plnteskle er Lrs Westergrd i gng med et frædlingslbcjde g fprøvning f nye numre/ srter. Fr nærlnere plysninger se Littertur t. (1996): Dyrkning f hssel. Prktisk Øl<lgi 6:6-7. Westergrcl, t. (1996): De sitiske Westergrd, træhsler. Dnsk Dendrlgisk Frcnings Arsskrift, 1996: Westergrd, L. (2001): Hsselnødder før g nu. Gcgrfisk Hves Ars- skrift, 2001: Westergrd, L.H. g H.L. Pedersen (2005): Dyrkning f nødder. Flsscl, vlnød g spisekstnie. GrønViden nr. 166, 1.2pp. Dnmrks JrdbrugsFrskning.

3 Crtegus. hvidrjørn 75 Ml cee (Pmcee). kernefrugtfmil ien KARAKTERIST KA. Små træer, til tider flerstmmede. Grene trnede Hvide blmster, røde eller srte frugter. Vind- g frstføre Pinertræer. Tlernt ver fr slt i luft g jrd. Tåler byklim r Jrdbundstlernt. Tåler klipning, krftig beskæring g sqyning Frmningsegnet. NAVNEAPSEKTER Nrmet hvidtjørn er f gmmel nrdisk prindelse fl rdet 'dyrni', sm betyder trn, g sm kendetegner slægten. Hvidtjøm henviser til de lvide blmster g bruges sm del f nvnet fr rterne. fte bruges i dglig tle kun betegnelsen tjørn m slægten. KULTURHISTRIE VJ. Brøndegrd nærmer i Flk g Flr (1987) mere end 50 nrme på gmle tjørn g skriver videre: "Hvidtjørn kn blive meget gmle, p til år. De gmle tjørn er beskyttede, g det er helligbrøde t fælde dem eller på nden måde ødelægge tjørn. Sygdmme, ildsvåde g ndre ulykker vil vergå den frmstelige." Tjømen besidder således trldmskrft ifølge den dnske flketr. PRTTYPEART C.levigt - lmindelig hvidtjøm g C. mngyn - engriflet hvidtjørn. - f.r\: ;Á,$ Crtegus mngyn - engriflel hvidtjørn. Meget gmmel tjørn - måske r år. Rønde

4 335 Tbeller rned infrmtiner m egenskber på tværs f slægter Intrduktin Hensigten med tbellerne er t ftemstille g beskrive viden m egenskber, sm er særligrelevnte, når der skl vælges rter, srter g frøkilder. Det være sig til t udfylde bestemte funktiner eller det værc på en given gegrfisk g dyrkningsmæssig lklitet. Tbellernes hensigt er t beskrive g flemstille denne yiden på en let g verskuelig måde. Tbellerne er væsentlig tænkt sm et bidrg m viden til den dglige prktiske brug f bgen, sm et pslgsværk. De egenskber sm er pst i tbelfrm, er i de fleste tilfælde dg gså beskrevet i verbl frm under de enkelte rter. Udsgncnc skl scs sm reltive størrelser i frhld til hinnden. Når viden udtrykkes på den måde, her ftest i tre eller fire-fem niveuer, kn det let pfttes sm ngle knkrete størrelser. Men udsgnene bør i højere grd pfttes sm tendenser, byggende på den viden g de erfringer, sm bidrgsydere g redk[insudvlget hr. Flere persner hr bidrget med dercs viden, de er nævnt fr hver tbel. I mnge f tbellerne er nvendt frvesymbler sm prikker. Frvesymblerne er dem, sm er kendt ff trflkþs fr t gøre tbellerne let verskuelige. GRøN PRrKudtrykker det psitive, det ønskelige. Fx i tbellerne mkringjrdbund udtrykker grøn str tlernce ver fr de frskellige jrdbundstyper. I klimreltinstbellerne udtrykker grøn det psitive, fx str ftstførhed g vindførhed. I øvrigt er der i de frskellige tbeller redegjrt fr de enkelte egenskber. RØD PRIK betyder tilsvrende det negtive, det dårlige (stp p), fr pågældende egenskb, hvis den er f str betydning fr plntevlget, ltså en dvrsel. cul PRIK udtrykker på tilsvrende vis midt imellem de t frver. T PRtKKER. T grønne prikker betyder ekstr psitiv. Hvis der er nvendt fx båcle en grøn g en gul prik, kn del være udtryk fr vritinen indenfr rten, eller frdi frskellige vækstfrhld influrerer. Følgende tbeller er udrbejdet: TABEL r Klimreltiner. Ttæer TABELz Klimreltiner. Buske. TABEL3 Jrdbundsfrhld. Træer TABEL4 Jrdbundsfrhld. Buske TABEL5 Det åbne lnds plntninger. Træer -TABEL 6 Det åbne lnds plnlninger. Buske rabel7 Byens plntninger. Træer TABELS Byens plntninger. Buske TABELg Træers egnethed til beskæring, klipning g frmning rabelr Buskes egnethed til beskæring, klipning g frmning TABEL n l(rnefrmer TABEL rz Grenstnrkturer TABEL r3 Vækstfrmer. Buske TABEL r4 Nturligt hjemmehørcnde rter TABEL r5 Tilpssede rter TABEL 16 Bytrærbretet, stre træer TABELTT Bytrærbretet, stre ffæer, løvspring g løvfld TABEL r8 Løvspring fr udvlgte rter

5 ß6 Tbel1. Klimreltiner. T æer TABE L r. KtIMARELATINER. TRÆER Ç c c frøplnter kstnje Aesculus prvíflr frøplnter busk hestekstnje Alnus crdt hjertebldetel rødel Acer cmpestre nvr udl. frøkilder Acer cmpestre dk. frøkilder nvr Acer pltnides udl. frøkilder spidsløn Acer pltnìdes dk frøkilder spidsløn Acer pseudpltnus hrn, ær frøplnter g srter Acer rubrum rødløn frøplnter Acer rubrum sølvløn srter Aesculus x crne rød hestekstnje srter Aesculushlppcstnum lm.heste- frøplnter Alnus glutins frøplnter AInus incn frøplnter Amelnchier levîs klner g srter Betul pendul dnsk prindelse gråel,hvidel llegheny- Þærmrspel vrtebirk frøplnter Betul pubescøns dnsk prindelse -U rødløn srter Acer scchrinum frøplnter CrpÍnus betulus vnbøg t ægtekstnje frøplnter Cstne st v frøplnter Cdstne st v srter Crylusclum frøplnter Crylus clurn srter g klner ægte kstnje tyrkiskhssel tyrkiskhssel

6 446 rdfrklringer. I Hr et træ meget spidse grenvinkler, eller er vinklen mellem t hvedstmmer meget spids, kn der i visse tilfælde pstå indgret brk med senere flzekning til følge. rt: lens Thejsen INDGRETBART, kn pstå på frskel- lig måde, fte pstår det mellen gren g stmrne, hvr der er en spids grcnvinkcl. Hvis grcn g stmme mødes med brk md brk, vil der pstå indglet brk. Prblemet er, t de yderste brkceller er døde. Det gør, t der ved tykkelsesvækst ikke kn dnnes levende væv i kløften mellem glen g stmrne. I stedet vervkses dct døde væv, hvilket på et eller ndet tidspunk[ vil resultere i en flækning. Indgret brk er sm regel et genelisk fænmen, så hvis det ptræder et sted på et træ, vil det sm regel fltsætte p gennem krnen. Der kn gdt gå mnge år, inden træet flæld<er, men når der er tle m et strt træ, kn det blive gnske frligt. Hvìs der er indgret brk, vil træet i flere år stå med en svg åbning i kløftcn. I denne kløft vil der være mørke, fugtighed g en tempertur, så træet kn finde på t sætte rødder i kløften. Når disse rødder får tykkelsesvækst, vil de yderligere fremskynde en flækning. Slægter, sm fte dnner rødder i kløften med indgret brk, er Aesculus - he- - rbinie. stekstnie, Fgus grbini bøg, Tili - lit:ld tnvstve ARTER, en ret ny betegnelsc fr indførtc rtcr, dcr blcdcr sig uønsket stærkt, g sm nses fr t hve en uhelclig påvirkning på vre hjemlige rters knkuûenceevne. Eksempler på invsive rter inden fr buske g træcr er Rs rugs 4mket rse g Pinus mug - bjergfyr. Dcsudcn hcnvises til Skv- g Nturstyr-elsens hndlingspln fr invsive rter. Betegnelsen insiv kn dg gså med gd grund bruges m rter, sm cr hjcmmehørende i Dnnrk, fx Ppttlustremulø - sp, der i ngle ntu mråder breder sig uhæmmet invsivt - g dermed udknkurrerer ndre nturligt hjemmehørende r- ter i mrådet. INSEKTBESTøVÌ lnc. Eksempler på træer med insektbestøvning er Tiliø - Iind, Mttlus - æble, g Acer pltnídes - spidsløn. Biller, bier, fluer, nr1 rer g smmerfugle er eksempler på insekter, der udfører insektbe- støvning. InsektbcstØvcclc plntcr pnår en bedre ftøprduktin g større genetisk vritin i fl<m end plnter uden insektbestøvnilrg. Insekternes frdel ved smspillet er en fødcmæssig gevinst i frm f pllen g nektr. Pllen indehlder prteiner, vitminer g minerler g er et uundværligt fødeemne fr insekternes mgel. Nektr indehlder sukkcrstffcr g cr cn vigtig crrcrgi- kilde fr såvel yrgel sm de vksne insckter. Blmsterplnterne hr udviklet en række mere eller mindre speciliserede tiltrækningsmidler til t til- trække specifikke bestøvere. Speciliseringen mftter blmstens frve, der psser til insektets synssns g blmstcns duft, der psser til inscktets lugtesns. Blmstens udsprings- tidspunkt psser til insektets ktiveringsperide, g endelig psser blrnstens frm g pbygrring til inscldcts munddcle. Der cr ltså cn vis fnn fr specilisering i smspillet mellem blmsterplnte g bestøver til frdel fr begge prter. J Der flndcs mnge benævnelser til t beskrive jrden eller jrdbundens beskffenhed g JRDBUNDSTYPER. dyrlíngsegnethed, g fr gmncligere studier på mrådet henvises til ndcn littertur. I denne bg nvendes ngle få udtryk til t beskrive frskellige rters tlernce verfr frskellige j rdtyper. Sndjrd erjrd, hvr en meget væsentlig del fjrden er løs g sndet, g prtikler med en krnstør:relse mellen 0,2-2 mm udgør mling 50% fde fste prtikler. Luftkpciteten er høj, rnen kpciteten fr vnd er lille, g sndjrd hlder meget dårligt på vnd, hvrfr vnding fte er nødvencligt. Sndctjrd f,ndes især i Vest- g Nrdjyllnd srnt i Nrdsjællnd. Lerjrd hr en str ndel meget snrå prtikler, mkring 75% f jrden består f prtikler med en krnstørrelse under 0,02 mm. Lerjrd kldcs gså fr svær, stiv eller tung jrd. Lerjrd hr str vndhldende evne, men er fte vnskelig t berbejde.

7 Bgens inddeling Bgen er en pslgsbg g ikke en bg der læses fr {ørste til sidste side. Bgen består f tre dele. Den første del, der er den væsentligste, gennemgår de enkelte slægter med r1er, srter g frøkilder. Inden fr hver slegt beskrives i videst mulig mfng de egenskber sm er fælles fr slægten g rterne. Under hver rt beskrives kun egenskber sm er specifikke fr rten. Der er medtget ngle betydningsfulde srter g frøkilder sm nvendes g dyrkes. De mnge srter sm findes inden fr ngle rter - g sm mest hr relevns fr hver - er kun medtget i begrænset mfng. Stikrdene til beskrivelsen fremgår f bksen. I beskrivelsen er der lgt vægt på t infrmere m de egenskber der er knyttet til dyrkning g brug. Derimd er der ikke detljerede nvisninger fr de frmål g funktiner plnterne kn nvendes til. Det pftter vi sm plnlæggerens g lndskbsrkitektens pgve t vurdere ud fr beskrivelsen f rten, srten g frøkildens egenskber. Mtivet er gså t undgå t fstlåse eller begrænse nvendelsesmulighederne fr de enkelte rter. mfng g detljeringsgrd er ikke lige str fr lle slægter. Det er bestemt ud fr den viden vi hr m den enkelte slægt gennem frsøg g dyrkningserfringer her i lndet, men gså slægtens betydning i det grønne miljø g slægternes nvendelse spiller en rlle. I ngle tilfælde er fælles egenskber fr flere slægter smlet delvis under en slægt. Bgens nden del er en rdfrklring - eller rettere en leksiklgennemgng g præcisering f fgmrådets termnlgi. Den frklrer de fgudtryk sm nturligt nvendes inden fr fgmråderne g i bgens første del. Behvet fr en sådn rdfrklring blev klrt under rbejdet med bgen. F.eks. er der hidtil brugt mnge rd m et træs krnefrm. Derfr er der gennem tegninger søgt en stndrdisering i beskrivelsen f krnefrmer. Et ndet eksempel er brugen f begreberne hæk, hegn, levende hegn, lle med en frskellig betydning fhængig f brugeren. Det er første gng t der er beskrevet en sådn kmplet terminlgi. Bgens tredje del er versigtsskemer g tbeller der går på tværs f slægter g rter. De kn støtte brugeren i t fretge et rigtigt plntevlg ud fr en øklgisk, fysilgisk g dyrkningsmæssig synsvinkel, men gså fr t se hvilke lterntive muligheder der er til det pågældende sted. Mn kn f.eks. hurtigt få et verblik ver hvllke rter der klrer sig bedst på en våd jrd, en næringsfttig jrd eller under krftige vindfrhld sm i Vest jyllnd. SYSTEM TIL BESKRIVELSE AF EN ENKELTE SUEGT Emne slægt g fmilie krkteristik nvnespekter (evt.) kulturhistrie (evt.) slægts - eller fmiliegenskber (evt.) prttypert(er) Øklgi gegrfisk/prindelse/plntesmfund plntesmfundsmæssigt/plntesmfund rtsvritinen fiøspiring g spredning pinerrter mspil(let) jrd bu n dsf rhld/jrd b u ndskrv Klimreltiner frstførhed vindførhed lyskrv/skyggetlernce/skyggegivning byklim (evt.) Mrflgi højden/bredde vækstfrme brk vinterknpper blde blmster frugter rødder rdskud Fysilgi ungdmsfrm højdetilvækst/vækst dglængde knphvile knpbrydning sftstigning fmdning løvspring løvfld blmstring bestøvning fr ø - g frugtsætning/frugtudv!kling stressfø lsmhed/fysilgisk stress llergi g giftighed rdtrykk g sftstigning Dyrkning frmeringsmetde/frmering etbleringsevne dyrkning bymiljø, slt, luftfrurening m.v. knkurrenceevne beskæring g klipning prdukt vedligehldelse Prdukter Sygdmme g skdedyr sygdmme insekter Arter, srter g frøkilder Littertu r