Træer og buske I BY OG LAND. Økologi, fysiologi, morfologi, klima og d rrkning. FORTAGET GRøNÎ MILJø AF POUL ERIK BRANDER

Transkript

1 FRTAGET GRøNÎ MILJø Træer g buske I BY G LAND Øklgi, fysilgi, mrflgi, klim g d rrkning AF PUL ERIK BRANDER MBD VTßSSNTLIGE BTDIAG AF ßn K NYIIANN EIIKSEN' B ASGER ISEN G JENS THEJSIN

2 74 Crylus. hssel Crylus clurn træ. - tyrkisk hssel. Brk på ungt Ft: Tft-Brnder. Blclenc er fl,l g hårede, de er breclt ægfrmede, rnkring 8-12 cm lnge 'Lmbcrts Filbcrt' er velkendt g delf nnet fr gruppen, Lmberts g cr dbbclt svtkkcdc. Frugteme er tykskllede nødder, mgivet f en t- til trebldet hse, der er længere end nødden. frugtbr. Frugterne hr lnge hser. 'Wterl' er en ny srt ff New Zelnd, der hr vist psitive egensk- SRTER Ingen nrmesrter er registrerede. De prducerede plnter kn være eller klner, der pdes. ber, g sm nses fr t være en gd bestøversrt. Arten hr visse steder fnrildet sig i skve g hver. I egeir plnteskle er Lrs Westergrd i gng med et frædlingsr. bejde g fprøvning f nyc numre/ srter. Fr nærmere plysninger se C. mxims - strfrugtet hssel Arten bliver en str busk eller et lille træ, 4-8 m højt, g hr mcgct tilfæl- les med C. velln, men er højere g hr større blde. Unge grene er grålige g hr kirtelhår. Nøddeme Westergrd, L. (1996): Dyrkning f er stre, især hs srterne. Frven er ved mdenhed brun til svgt purpurfrvet, g hsen er rørfrmet g længcrc cnd nøddcn. SRTER Der findes f denne rt nnge srter, srn dyrkes fr Ílugternes sþld. Flcrc f sltcrnc cr mcgct gmle - Crylus crlurn bld nødder. Srten er svgtvkscndc g flere hundrede år. 'Csfrd' er let Bmdskllet g hr en vis selvbeflugtning g krt hse. Littertur lrssel. Prktisk Øl<lgi 6:6-7. Westcrgrd, t. (1996): De sitiske træhsler. Dnsk Dendrlgisk Frenings Ársst<rift, 1 996: Westergrd, t. (2001): Hsselnødder før g nu. Gegrf,sk Hves Ärs- skrifr, 21 : Westergrd, L.H. g H.L. Pedersen (2005): Dyrkning f nøc1der. Hsscl, vlnød g spisekstnie. Grøn Viden nr. '1.66, 12pp. Dnmrks JrdbrugsFrskning.

3 Crtegus. hvidtjørn 75 Ml cee (Pmcee). kernefrugtfmi lien KARAKTERISTIKÀ. Små træer, til tider flerstmmede Grene trnede Hvide blmster, røde elle srte ftugter. Vind- g frstføre. Pinertræer Tlernt ver fr slt i luft g jrd. Tåler byklim r Jrdbundstlernt. Tåler klipning, krftig beskæring g styning Frmningsegnet. NAVNEAPSEKTER Nvnet hvidtjørn er f gnrnel nrdisk prindelsc ft rdet 'dyrni', sm betyder trn, g sm kendetegner slægten. Hvidtjørn henviser til de hvide blmster g bruges sm del f nvnet fr rterne. fte bruges i dglig tle kun betegrrelsen tjørn m slægten. KULTURHISTRIE VJ. Brøndegrd nær ner i Flk g Flr (1987) mere end 50 n'me på gmle tjørn g skriver videre: "Hvidtjørn kn blive meget gmle, p til år. De gmle tjøtn cr bcskyttede, g det er helligbrøde t fælde dem eller på nden måcle ødelægge tjørn. Sygdmme, ildsvåde g nfue ulykker vil vergå den frrnstelige." _ ørnen be sidcler s åle dcs trldmskrft ifølge den dnske flketr. PRTTYPEART C.levigt - lmindelig hvidtjørn g C. mngyn - engriflet hvidtjørn. Crtegus mngyn - engriílet hvidtjørn. Meget gmmel tjørn - måske r år. Rønde

4 335 Tãbeller med infrmtiner m egenskber på tværs f slægter Intrduktin Hensigten med tbellerne er t frenstille g besk ive viden m egeuskber, sm er særlig relevnte, når der skl vælges rter, srter g frøkilder. Det være sig til t ud${de bestemte funktiner eller det være på en given gegrfisk g dyrkningsmæssig lklitet. Tbellernes hensigt er t beskrive g fremstille denne viden på en let g verskuelig måde. Tbellerne er væsentlig tænkt sm et bidrg n viden til den dglige prktiske brug f bgen, sm et pslgsværk. De egenskber sm er pst i tbelfrm, er i de fleste tilfælde dg gså beskrevet i verbl frm under de enkelte rter. Udsgnene skl ses sm reltive størrelser i frhld til hinnden. Når viden udtrykkes på den nåde, her ftest i tre eller fi e-fem niveuer, kn det let pfttes sm ngle knkrete størrelser. Men udsgnene bør i højere grd pfttes sm tendenser, byggende på den viden g de erfringer, sm bidrgsydere g redktinsudvlget hr. Flere persner hr bidrget med deres viden, de er nævnt fr hver tbel. I mnge f tbellerne er nvendt frvesymbler sm prikker. Frvesymbleü1e er dem, sm er kendt ff trflklys fr t gøre tbelleme let verslcuelige. GRøN PRtKudtrykker det psitive, det ønskelige. Fx i tbellerne mlcring jrdbund udtrykker grøn str tlernce ver fr de frskellige jrdbundstyper. I klimreltinstbellerne udtrykker grøn det psitive, fx str frstførhed g vindførhed. I øvrigt er der i de frskellige tbeller redegjrt fr de enkelte egenskber. RøD PRtK betyder tilsvrende det negtive, det dårlige (stp p), fr pågældende egenskb, hvis den er f str betydning fr plntevlget, ltså en dvrsel. GUL PRIK udtrykker på tilsvrende vis nidt imellem de t frver. T PRIKKER. T grønne prikker betyder ekstr psitiv. Hvis der er nvendt fx båcle en grøn g en gul prik, kn det være udtryk fr vritinen indenfr rten, eller frdi frskellige vækstfrhld infl ure er. Følgende tbeller er udrbejdet: TABEL r Klimreltiner. Træer TABEL 2 Klimreltiner. Buske. TABEL3 Jrdbundsfrhld. Træer TABEL4 Jrdbundsfrhld. Buske TABEL5 Det åbne lnds plntninger. Træer TABEL6 Det åbne lnds plntninger. Buske TABEL7 Byens plntninger. Træer TABEL 8 Byens plntninger. Buske TABELe Træers egnethed til beskæring, klipning g frmning TABEL r Buskes egnethed til beskæring, klipning g frmning TABEL rr I(rnefrmer TABELTz Grenstrukturer TABEL r3 Vækstfrmer. Buske TABEL r4 Nturligt hjemmchørende rter TABELT5 Tilpssede rter TABELT6 BJ trærbretet, stre træer TABELTT Bytrærbretet, stre træer, løvspring g løvfld TABEL r8 Løvspring fr udvlgte rter

5 ß6 Tbel l. Klimreltiner. Træer TABEL 1. KLIMARELATINER. TRÆER Acer cømpestre nvr udl. frøkilder Acer cmpestre dk. frøkilder nvr Acer pltønides spidsløn udl. frøkilder Acer pløtnldes spidsløn dk frøkilder Acer pseudpltnus hrn, ær g srter Acer rubrum rødløn Acer rubrum sølvløn srter Aesculus x crne rød hestekstnje srter Aesculushippcstnum lm.heste' kstnje Aesculus prviflr busk heste- Alnus crdtø hiertebldetel AInus glutlns kstnje r6del Alnus incn t c -!t rødløn srter Acer søcchrlnum gråel,hvidel Amelønchier ldevis llegheny- klner g srter Þærmrspel Betulø pendul vrtebirk dunbirk vnbøg ægtekstnje kstnje dnsk prindelse Betul pubescens dnsk prindelse Crpinus betulus Cstne st v Cstne st v srter Crylus clurn Crylus clurn srter g klner ægte tyrkisk hssel tyrkiskhssel

6 446 rdfrklringer.l Hr et træ meget spidse grenvinkler, eller er vinklen mellem t hvedstmmer meget spids, kn der i visse tilfælde pstå indgret brk med senere flækning til følge. rt: lens Th ej sen INDGRETBARK, kn pstå på frskel- lig måde, fte pstår det mellem gïen g stmme, hvr der er en spids grcnvinkcl. I{vis grcn g stmme mødes med brk md brk, vil der pstå indgret brk. Prblemet er, t de yderste brkceller er døde. Det gør, t der ved tykkelsesvækst ikke kn dnncs lcvcndc væv i kløften rnellem gren g stmrne. I stedet vcwkscs dct døde væv, hvilkct på et eller ndet tidspunkt vi1 resultere i en flækning. Indgret brk er sm regel et genelisk fænmen, så hvis det ptræder et sted på et træ, vil det sm regel frtsætte p gennem k nen. Der kn gdt gå mnge år, inden træet flækker, men rìår der er tle m et strt træ, kn det blive gnske friigt. Hvis dcr er indgret brk, vil træet i flere år stå rned en svg åbning i kløftcn. I denne kløft vil dcr være rnørke, fugtiglìed g en tempertur, så træet kn flnde på t sætte rødder i kløften. Når disse rødder får tykkelsesvækst, vil de yderligerc ftemslqfndc cn flækning. Slægter, sm fte dnner rødder i kløften mecl indgret brk, er Aesculus - bøg, Tili - rbinie. stekstnie, Fgus grbini - he- lit-ld lnvaslve ARTER, en ret try betegnelse fr indførte rter, dcr brcdcr sig uønsket stærkt, g sm nses fr t hve en uheldig påvirkning på vre hj emlige rters knkurrenceevne. Eksempler på invsive rter inden fr buske g træer er Rs rugs 4mket rse g Pinus mug - bjerg{n. Dcsuden henvises til Skv- g Nturstyrelsens hndlingspln fr invsive rter. Betegnelsen insiv kn dg gså med gd grund bmges m rter, slrr er hjemmehør'endc i Dnmrk, fx Ppttlustremul - sp, der i ngle n- turmråder breder sig uhæmmet invsivt - g dermed udknkurrerer ndre nturligt hiemmehørende rter i mrådet. INSEKTBESTøVI. nyrcr Eksempler på træer rned insektbestøvning er Tili - lind, Mlus - æble, g Acer pltnídes - spidsløn. ll.tc. Biller, bier, fluer, g smmerfugle er eksempler på insekter, der udfører insektbe- støvning. Insektbestøvcclc plntcr pnår en bedre frøprduktin g større genetisk vritin i fl<m end plnter uden insektbestøvning. Insekternes frdel ved smspillet er en føclemæssig gevinst i frm f pllen g nektr. Pllen indehlder prteiner, vitminer g minerler g er et uundværligt fødeemne fr insekternes mgel. Nektr indehlder' sukkerstffer g er en vigtig energikilde fr såvel yngel sm de vksne inscktcr. Blmsterplnterne hr udviklet en række mere eller mindre speciliserede tiltrækningsmidler til t tiltrække speciflldce bestøvere. Speciliseringen mftter blmstens frve, der psser til insektets s mssns g blmstcns duft, der psscr til inscktets lugtesns. Blmstens udsprings- tidspunkt psser til insektets ktiveringsperide, g endelig psser blmstens frrn g pbygning til insektets munddele. Der cr ltså cn vis fnn fr specilisedng i srnspillet nellem blmsterplnte g bestøver til frdel fr begge prter. J Dcr findcs mnge benævnelser til t beskrive jrden eller jldbundens beskffenhed g clyrkningsegnethed, g fr gnrncligere studier på mrådet henvises til nden littertur. I denne bg nvendes ngle få udtryk til t beskrive frskellige rters tlernce verfr JRDBUNDSTYPER. frskellige j rdtyper. Sndjrd erjrd, hvr en meget væsentlig del fjrden er løs g sndet, g prtilder rned en krnstørrelsc mcllcm 0,2-2 mm udgør mling 50% fde fste prtikler. Luftkp- citeten er høj, men kpciteten fr vnd er lille, g sndjrd hlder meget dårligt på vnd, hvrfr vnding fte er nødvendigt. Sndetjrd findes især i Vest- g Nrdjyllnd smt i Nrdsjællnd. Lerjrd hr en str ndel meget snrå prtikler, mkring 1.5% f jrden består f prtilder med en krn- størrelse under 0,02 mm. Lerjrd kldcs gså fr svær, stiv cllcr tung jrd. Lerjrd hr str vndhldende evne, men er fte vnskelig t berbejde.

7 Bgens inddeling Bgen er en pslgsbg g ikke en bg der læses fr første til sidste side. Bgen består f tre dele. Den første del, der er den væsentligste, gennemgår de enkelte slægter med rter, srter g frøkilder. lnden fr hver slægt beskrives i videst mulig mfng de egenskber sm er fælles fr slægten g rterne. Under hver rt beskrives kun egenskber sm er specifikke fr rten. Der er medtget ngle betydningsfulde srter g frøkilder sm nvendes g dyrkes. De mnge srter sm findes inden fr ngle rter - g sm mest hr relevns fr hver - er kun medtget i begrænset mfng. Stikrdene til beskrivelsen fremgår f bksen. I beskrivelsen er der lgt vægt på t infrmere m de egenskber der er knyttet til dyrkning g brug. Derimd er der ikke detljerede nvisninger fr de frmål g funktiner plnterne kn nvendes til. Det pftter vi sm plnlæggerens g lndskbsrkitektens pgve t vurdere ud fr beskrivelsen f rten, srten g frøkildens egenskber. Mtivet er gså t undgå t fstlåse eller begrænse nvendelsesmulighederne fr de enkelte rter. mfng g detljeringsgrd er ikke lige strfr lle slægter. Det er bestemt ud fr den viden vi hr m den enkelte slægt gennem frsøg g dyrkningserfringer her i lndet, men gså slægtens betydning i det grønne miljø g slægternes nvendelse spiller en rlle. I ngle tilfælde er fælles egenskber fr flere slægter smlet delvis under en slægt. Bgens nden del er en rdfrklring - eller rettere en leksikl gennemgng g præcisering f fgmrådets termnlgi. Den frklrer de fgudtryk sm nturligt nvendes inden fr fgmråderne g i bgens første del. Behvet fr en sådn rdfrklring blev klrt under rbejdet med bgen. F.eks. er der hidtil brugt mnge rd m et træs krnefrm. Derfr er der gennem tegninger søgt en stndrdisering i beskrivelsen f krnefrmer. Et ndet eksempel er brugen f begreberne hæk, hegn, levende hegn, lle med en frskellig betydning fhængig f brugeren. Det er første gng t der er beskrevet en sådn kmplet terminlgi. Bgens tredje del er versigtsskemer g tbeller der går på tværs f slægter g rter. De kn støtte brugeren i t fretge et rigtigt plntevlg ud fr en øklgisk, fysilgisk g dyrkningsmæssig synsvinkel, men gså fr t se hvilke lterntive muligheder der er til det pågældende sted. Mn kn f.eks. hurtigt få et verblik ver hvilke rter der klrer sig bedst på en våd jrd, en næringsfttig jrd eller under krftige vindfrhld sm i Vesl jyllnd. SYSTEM TIL BESKRIVELSE AF DEN ENKELTE SUEGT Emne slægt g fmilie krkteristik nvnespekter (evt.) kulturhistrie (evt.) slægts - eller fmiliegenskber (evt.) prttypert(er) Øklgi gegrfisk/prindelse/plntesmfund plntesmfundsmæssigt/plntesmfund rtsvritinen frøspiring g spredning pinerrter mspil(let) jrd bu nd sfrhld/jrd bu nd skrv Klimreltiner frstførhed vindførhed lyskrv/skyggetler nce/skyggegivning byklim (evt.) Mrflgi højden/bredde vækstfrme brk vinterknpper blde blmster frugter rødder rdskud Fysilgi ungdmsfrm højdetilvækst/vækst dglængde knphvile knpbrydning sftstigning fmdning løvspring løvfld blmstring bestøvning Írø- g frugtsætning/frugtudvikling stressfølsmhed/fysilgisk stress llergig giftighed rdtrykk g sftstigning Dyrkning frmeringsmetde/frmering etbleringsevne dyrkning bymiljø, slt, luftfrurening m.v. knkurrenceevne beskæring g klipning prdukt vedligehldelse Prdukter Sygdmme g skdedyr sygdmme insekter Arter, srter g frøkilder Littertur