Sagsnr Ref. IMA Den 9. januar 2006

Transkript

1 Sagsnr Ref. IMA Den 9. januar 2006 /2 V WHNQLVNH QRWHU WLO 9HOI UGNRPPLVVLRQHQV UDSSRUW )UHPWLGHQVYHOI UG±YRUHVYDOJ 'HWRYHURUGQHGHELOOHGH±XGIRUGULQJHURJKRYHGVWUDWHJL LO er helt enig, når Velfærdskommissionen vælger at løse Velfærdssamfundets udfordringer ved at skaffe flere i beskæftigelse. LO er også enig i, at det skal ske uden, at det øger uligheden eller går ud over samfundets sammenhængskraft. Kort sagt ved en opkvalifceringsstrategi. Ved henvendelse til Kommissionens sekretariat er det oplyst, at man forventer, at der kan komme personer flere i beskæftigelse i 2040, hvis Velfærdskommissionens forslag bliver gennemført. LO har i sin Velfærdsrapport,, DUEHMGH IRU 9HOI UG, med udgangspunkt i nøjagtig samme strategi stillet forslag, der efter LO s vurdering vil kunne sikre omkring ekstra arbejdspladser i Selv om der således er enighed om det samlede mål for beskæftigelsen, så er der forholdsvis stor afstand, når der ses på, hvilke midler, der kan sikre en højere beskæftigelse. Og blandt hvilke grupper stigningen skal foregå, MIWDEHO. 7DEHO0HUEHVN IWLJHOVH9HOI UGVNRPPLVVLRQRJ/2 Velfærdskommissionen personer Arbejdsmarkedsreform Integration ) Jobfradrag 15 7 Uddannelsesreform Skattereform 16 8 Efterløn ) Pensionsalder 60 30,DOW 1) Initiativerne er specificeret senere i høringssvaret. Stærkere uddannelsesindsats over for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande giver det vigtigste bidrag. 2) Inkl. en styrket arbejdsmiljøindsats. Hele virkningen er medtaget her, selv om en del af arbejdsmiljøforbedringen vil give sig udslag i mindre tilgang til førtidspension frem for færre på efterløn. Langt det meste af beskæftigelsesstigningen finder Velfærdskommissionen blandt de ældste grupper på arbejdsmarkedet ved at foreslå afskaffelse af efterløn og hævelse af folkepensionsalder med en måned om året fra Derudover skønnes skattereform, inkl. jobfradrag, at bidrage med godt ekstra job og arbejds- LO

2 markedsreform, inkl. kortere dagpengeperiode og nedsatte kontanthjælpsydelser, at bidrage med job. LO forventer på linie med Velfærdskommissionen, at højere pensionsalder og efterlønsreform kan yde bidrag til den fremtidige beskæftigelse. I den sammenhæng bør man også medtage en forbedret arbejdsmiljøindsats, så udstødningen fra arbejdsmarkedet reduceres. Den samlede virkning, inkl. arbejdsmiljø, skønnes til personer. Forskellen skyldes bl.a., at LO vil fastholde efterlønnen som en UHWWLJKHG for personer med lang tid på arbejdsmarkedet. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at Velfærdskommission kun forventer, at der kan skaffes flere job til etniske minoriteter ved deres forslag. Det betyder, at der i 2040 ifølge Kommissionens egen fremskrivning vil være ca indvandrere og efterkommere uden arbejde, sammenlignet med en situation, hvor disse grupper havde samme beskæftigelsesfrekvens som oprindelige danskere. Af dem vil en del være på dagpenge. Men endnu flere vil være på kontanthjælp og starthjælp eller blive privat/illegalt forsørget. Det er på den baggrund et spørgsmål, om Velfærdskommissionens forslag kan siges at løse den opgave, man har stillet sig selv. Med en stor etnisk minoritet udenfor arbejdsmarkedet, vil sammenhængskraften mellem samfundsgrupperne blive truet. LO anerkender, at der er betydelig usikkerhed, om hvordan forskellige indsatser vil virke i forhold til integrationen de næste årtier. Det kan ikke udelukkes, at tiltag om styrket uddannelse og opkvalificering samt bedre indslusning af 1. generations indvandrere med svage forudsætninger på arbejdsmarkedet ikke vil have tilstrækkelig effekt til, at integrationen forbedres væsentligt i forhold til i dag. Svaret herpå skal imidlertid ikke være at tvinge yderligere forhøjelser af tilbagetrækningsalderen igennem for at sikre finanspolitisk holdbarhed. Det vil i stedet være nødvendigt at analysere, hvordan integrationstiltagene kan forbedres og ændres, uden at der svækkes på målene om bedre integration. LO er derudover uforstående overfor manglende indregning af uddannelsesinitiativer, bortset fra effekten af hurtigere studietider. Kommissionens egne beregninger viser, at der både er et stort privat- og samfundsøkonomisk afkast ved udannelse. En væsentlig del af dette afkast består i, at beskæftigelsesgraden øges for dem, som opnår en kompetencegivende uddannelse. LO er for øvrigt enig med Velfærdskommissionen i forslagene til styrkelse af uddannelsesindsatsen. Mens Velfærdskommissionen således er meget forsigtig med at indregne stigende arbejdsstyrke blandt tiltag, der kan opkvalificere danskere og især etniske minoriteter, så er man efter LO s opfattelse ikke tilbageholdende, når der skal vurderes effekter af efterlønnens afskaffelse eller kortere dagpengeperiode. Erfaringer fra Sverige tyder på, at en afskaffelse af efterlønnen vil give færre job end de , som Kommissionen har indlagt i sine beregninger. Derudover er LO blevet oplyst om, at der regnes med ekstra job gennem afkortning af dagpengeperioden fra 4 til 2½ år, hvilket stort set modsvarer det antal personer, der berøres af forkortelsen. Det synes meget optimistisk. 2

3 Endelig virker det voldsomt at regne med en GHOWDJHOVHVHIIHNW på over personer som følge af skattereform, inkl. øget jobfradrag. Lavere marginalskatter vil som bekendt både kunne øge deltagelsen på arbejdsmarkedet gennem f.eks. jobfradrag samt medvirke til at flere personer, der i forvejen befinder sig på arbejdsmarkedet, øger deres indsats i præsterede timer og/eller i præstation givet arbejdstiden. Velfærdskommissionen indregner, MIWDEHO ovenfor, at der kommer flere i job, når marginalskatterne sænkes for personer med indkomster fra knap kr. og opefter som følge af mellemskattens afskaffelse og lempelsen i topskatten. 6W UUHOVHQDIGHQILQDQVSROLWLVNHXGIRUGULQJ Velfærdskommissionen har analyseret den finanspolitiske udfordring, som det danske samfund står over for, i lyset af de flere ældre. Den skønnes at udgøre en nødvendig stigning i bundskatten på 7,9 pct.-point, eller alternativt, at der sikres beskæftigelse til yderligere personer. LO finder, at Velfærdskommissionen i deres analyse overvurderer problemets omfang. I analysen fastholdes erhvervsfrekvensen på de enkelte alderstrin. Denne antagelse er problematisk i lyset af den stigende levetid, som Velfærdskommissionen også antager i deres prognose. En længere levetid vil hænge sammen med et bedre helbred på alle alderstrin og derfor en højere beskæftigelsesgrad. Af samme grund er antagelsen om konstant offentlig service på alle alderstrin også problematisk. En længere levetid vil også betyde et mindre træk på offentlige serviceydelser, som hjemmehjælp og hospitalsophold. I Velfærdskommissionens beregninger opereres der med en meget lang tidshorisont. Det indebærer, sammen med en forholdsvis lav vækstkorrigeret realrente, at der bliver lagt forholdsvist stor vægt på meget usikre forhold langt ude i fremtiden. Velfærdskommissionens forslag vil således forringe vilkårene markant for nogle af de svageste grupper nu, for at sikre løsning af meget usikre problemer for fremtidige generationer. Her tænkes der specielt på den nye lave basisydelse til ikke forsikrede ledige, og den kortere dagpengeperiode. Det virker specielt mærkværdigt, i lyset af at fremtidige generationer, i forhold til nuværende generationer, både vil være meget rigere og meget raskere. I LO s velfærdsudspil lægges der også op til, at mange flere kommer i beskæftigelse. Men det sker primært for at sikre et stadigt højere offentligt serviceniveau og højere overførsler til de svageste grupper. 6HQHUHWLOEDJHWU NQLQJ 9HOI UGVNRPPLVVLRQHQVIRUVODJWLOVHQHUHWLOEDJHWU NQLQJ Folkepensionsalderen løftes med én måned om året fra 2013 Fra 2009 skal alderen, hvor man kan gå på efterløn, hæves med 4 måneder om året. Efterlønsordningen udfases helt så tilgangen til efterløn ophører fra

4 Velfærdskommissionen forventer en stadig stigende levetid og foreslår på den baggrund gradvis stigende folkepensionsalder. Dette princip ligger helt på linie med LO s generelle holdning. Stigende levetid og et medfølgende bedre helbred skal også bruges til et længere arbejdsliv. Med hensyn til den præcise udformning af modellen er der dog store forskelle mellem Velfærdskommissionens og LO s synspunkter. LO finder det således rimeligt, at den andel af livet, som den enkelte er på arbejdsmarkedet, skal fastholdes fremadrettet. Hvis den enkelte derfor er 40 år på arbejdsmarkedet og er pensionist i 20 år, skal dette forhold bibeholdes fremadrettet. En stigning i restlevetiden på 1 år skal i dette tilfælde give anledning til, at pensionsalderen hæves med 8 måneder. Det vil med et konstant forhold mellem erhvervsaktive og pensionister fastholde GHQ ODQJVLJWHGH OGUHEU N. Hvis der fremover desuden vil være flere personer, der når frem til pensionsalderen, og som i dag kun tæller med som erhvervsaktive, kan det tilsige en lidt hurtigere indeksering. Kommissionen har regnet sig frem til, at man vil have uændret langsigtet ældrebrøk de kommende år, hvis KHOH stigningen i restlevetiden slår igennem på pensionsalderen. Dette må bero på et tilfælde og kan ikke udstrækkes til en generel regel, som det ellers antydes i rapportens kapitel 7. Velfærdskommissionen nøjes imidlertid ikke bare med at sigte mod uændret langsigtet ældrebrøk, idet man lægger op til, at pensionsalderen skal stige med 1 md. pr. år startende i Det betyder, at pensionsalderen stiger dobbelt så hurtigt i forhold til middellevetiden for en 65-årig, og at alle skal bruge en længere del af deres liv på arbejdsmarkedet. Velfærdskommissionen anfører i argumentationen, at man også skal dække ekstraudgifterne til de personer, der slet ikke har nogen arbejdsmarkedstilknytning i den erhvervsaktive alder. Dette argument er vanskeligt at forstå, fordi vi allerede dækker denne gruppe, ved den arbejdstid vi har nu. En udvidelse relativt til den længere levetid vil således give et ekstraprovenu til de svage grupper. Hvis det nuværende system er i balance, ville en person med en fast erhvervstilknytning i den erhvervsaktive alder bidrage med offentlige indtægter, der både dækkede hendes eget (nutidige og fremtidige) forbrug, plus et bidrag til de svageste grupper. Hvis andelen af livet på arbejdsmarkedet fastholdes, vil dette bidrag stige med den stigende levetid. Hvis det rimeligvis antages, at også de svage gruppers udgifter stiger proportionalt med den stigende levetid, vil systemet fortsat hænge sammen. Velfærdskommissionen mener også, at når udgifterne til serviceydelser stiger med den stigende levealder, må man hæve andelen af livet på arbejdsmarkedet med mere end levetiden stiger. Dette argument er ligeledes uklart. Hvis det nuværende system hænger sammen, dækker man også selv sine udgifter til serviceydelser i alderdommen. De offentlige merindtægter vil således stige, svarende til de offentlige merudgifter. Hvis det ikke hænger sammen i Velfærdskommissionens beregninger skyldes det, at der i fremskrivningerne arbejdes med faste udgifter til service på forskellige alderstrin. Det betyder, at udgifterne til service stiger kraftigere ved stigende levetid. Antagelsen indebærer, at en 80-årig forventes at have samme forbrug af offentlige serviceydelser, som eksempelvis hjemmehjælp og hospitalsophold uafhængigt af hvor 4

5 lang restlevetiden er. Denne antagelse virker ikke rimelig. Det må således forventes, at de offentlige serviceudgifter især stiger umiddelbart før dødstidspunktet. Det kan dels dreje sig om hjemmehjælp, der i stor udstrækning bliver forbeholdt de svageste ældre, eller hospitalsophold, hvor der ofte er store udgifter i de sidste leveår. Velfærdskommissionen har fremlagt deres bud på udviklingen i levetid. Denne fremskrivning er anderledes end tidligere fremskrivninger fra Danmarks Statistik og andre. Generelt er der meget stor usikkerhed om disse fremskrivninger, og den seneste udvikling har da også overhalet Velfærdskommissionens vurdering, således at man faktisk er relativ forsigtig i sin fremskrivning. Det er ikke et problem specielt knyttet til Velfærdskommissionens analyser, men et generelt problem i analyser af denne art. Det er derfor problematisk at lægge sig fast på en endelig ordning for forhøjelse af pensionsalderen fremadrettet. Udviklingen i middellevetid bør tværtimod løbende vurderes med henblik på tilpasninger i pensionsalder. Det anerkendes, at mange i 65-årsalderen ved begrænsninger i mulighederne for at modtage pension vil overgå til andre ordninger som f.eks. førtidspension eller selv finansiere deres førtidige tilbagetrækning. Det kan betyde, at der fremadrettet skal ske større ændringer, end stigningen i restlevetid umiddelbart giver anledning til. Forudsat man vælger at lægge stor vægt på at skaffe job blandt de ældre grupper, som Kommissionen gør det. Omvendt kan den længere levetid i sig selv give anledning til et bedre helbred, og således sikre en senere tilbagetrækning uden regelændringer. Udviklingen er dog meget svær at forudsige og bør derfor følges løbende. Ovenstående overvejelser af teknisk karakter bør sammen med den store usikkerhed i befolkningsfremskrivninger give anledning til, at der nedsættes en pensionskommission. I denne kommission skal principperne for levetidskorrektion fastlægges. Samtidig med at den faktiske udvikling i middellevetid vurderes løbende med henblik på ændringer i reglerne for folkepension. (IWHUO Q Velfærdskommissionen foreslår en gradvis udfasning af efterlønsordningen. Fra 2009 skal den alder, hvorfra man kan få efterløn, hæves med 4 måneder om året. Det indebærer, at efterlønsordningen er fuldt udfaset i år Velfærdskommissionen diskuterer, i hvilket omfang tilgangen til efterløn og førtidspensionering er bestemt af dårligt helbred, belyst gennem indikatorer for helbredstilstanden som forbruget af sundhedsydelser, modtagelse af sygedagpenge, langvarig sygdom, selvvurderet helbred og årsager til tilbagetrækning. Velfærdskommissionen er meget fast i sine konklusioner. Målt på ovennævnte indikatorer har efterlønsmodtagere næsten lige så godt helbred, som de der fortsætter på arbejdsmarkedet i efterlønsalderen. Vurderingen sker ud fra simple figurer over enkelte sammenhænge mellem lønmodtagere, efterlønnere og førtidspensionister. Formuleringen skærpes endda i det indledende kapitel, hvor det postuleres, at modtagere af efterløn desuden ikke har dårligere helbred end personer, der fortsætter med at arbejde i stedet for at trække sig tilbage. 5

6 Den simple sammenhæng er dog ikke helt retvisende. I en analyse fra det Økonomiske Råd fra foråret 2005 ses på sandsynligheden for at overgå til efterløn. Analysen bygger på en lang række karakteristika af den enkelte lønmodtager. Parameterværdierne på udvalgte variabler er gengivet i WDEHO. 7DEHO3HUVRQOLJHNDUDNWHULVWLNDRJRYHUJDQJWLOHIWHUO Q Ændret sandsynlighed 4-10 lægebesøg året før + 11 pct. Over 11 lægebesøg året før Modtaget sygedagpenge året før Ledig året før Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde: Dansk Økonomi, forår Det Økonomiske Råd pct pct pct pct pct pct. Værdien på den enkelte variabel i analysen er gengivet som en ændring i sandsynligheden for at gå på efterløn. Referencepersonen, der har haft under 4 lægebesøg, har en sandsynlighed for at gå på efterløn på 18 pct. Hvis han havde haft over 11 lægebesøg, ville sandsynligheden for at gå på efterløn stige til over 21 pct. Hvis han havde modtaget sygedagpenge året før, ville sandsynligheden stige til 26 pct. Hvis han havde været ledig året før, ville sandsynligheden stige til 41 pct. På uddannelsessiden er der også en klar negativ sammenhæng med hensyn til længden af uddannelsen. En højt uddannet har således en sandsynlighed, der er mindre end halvt så stor som den kortuddannede. Analyserne fra Det Økonomiske Råd viser, at der er en klar social dimension i den nuværende efterlønsordning. Kommissionens forslag angående efterlønnen vil føre til at gruppen af ældre, der er for syge til at arbejde og for raske til at modtage førtidspension ville skulle modtage den nye basisydelse eller kontanthjælp. Dette er ikke retfærdigt over for de personer, der er blevet nedslidt efter at have været længe på arbejdsmarkedet, og dermed bidraget til samfundsøkonomien, hele deres liv. I LO s velfærdsudspil dokumenteres en meget stor forskel på forskellige uddannelsesgruppers restlevetid i alderdommen. 7DEHO viser den forventede restlevetid for forskellige uddannelsesgrupper og den forventede restlevetid uden funktionsindskrænkning. En kortuddannet mand kan forvente at leve 3 år færre end en mand med en lang uddannelse. Denne forskel bliver endnu mere udbredt, når man ser på antallet af år med godt helbred. Her er forskellen på 4 år. Den store forskel på tværs af uddannelsesgrupper gør sig også gældende for kvinder. Særligt interessant er det, at kvinder generelt ikke har flere leveår end mænd ved godt helbred. Tallene taler således ikke for 6

7 at variere tilbagetrækningsalderen på tværs af køn, men alene på tværs af uddannelsesgrupper. 7DEHO)RUYHQWHWUHVWOHYHWLGRJOHYHWLGXGHQV\JGRPnULJH Køn og uddannelsesniveau Forventet restlevetid Med funktionsindskrænkning Uden funktionsindskrænkning Mænd, lang 20,5 3,5 17,0 Mænd, mellem 18,4 3,8 14,6 Mænd, kort 17,6 4,3 13,3 Kvinder, lang 23,6 5,8 17,8 Kvinder, mellem 22,7 7,1 15,6 Kvinder, kort 21,3 7,7 13,6 Kilde: Ugeskrift for læger, 167, Med supplerende beregninger fra Henrik Brønnum-Hansen. Forskellen i restlevetid ved godt helbred tilsiger, at personer der ikke har fået nogen uddannelse, og har haft et nedslidende arbejde i mange år, stadig bør have adgang til at trække sig tidligt tilbage. Det virker således urimeligt, at en person med en længerevarende uddannelse, der måske først kommer ind på arbejdsmarkedet som 30-årig, har samme muligheder for tidlig tilbagetrækning som en person, der startede på arbejdsmarkedet som 18-årig. Specielt i lyset af ovenstående forskelle i forventet restlevetid ved godt helbred. Velfærdskommissionen bruger mange kræfter på at forklare disse forskelle i restlevetid. Beregninger, hvor der udelades personer, der er tilkendt førtidspension, vil angiveligt indsnævre den anførte forskel med godt et halvt raskt leveår mellem personer, der har kort- og lang uddannelse. Desuden påvises i kapitel 7 en sammenhæng mellem livsstil og uddannelsesniveau. Blandt kortuddannede vil der således være, flere der ryger og ikke får nok motion. Det er uklart, hvor Velfærdskommissionen vil hen med denne argumentation. Hvis holdningen er, at personer der selvforskyldt lever kortere tid med dårligere helbred ikke skal have hjælp fra det offentlige, er det i hvert fald en meget kontroversiel påstand. Den vil i sin yderste konsekvens give anledning til, at selvforskyldte ulykker ikke bør give gratis behandling i det offentlige sundhedssystem. Som et eksempel kunne nævnes sportsskader og lungekræft. Gruppen af nedslidte er ofte den gruppe med de laveste pensionsindbetalinger, hvorfor denne gruppes mulighed for selv at finansiere sin pensionisttilværelse er meget begrænset. Beregninger i LO s velfærdsudspil viser, at en lavtlønnet (årsindkomst kr.) skal hæve sit pensionsbidrag med 7,9 pct.point for selv at være i stand til at finansiere en tidlig tilbagetrækning. Det svarer næsten til en fordobling af pensionsbidraget for store grupper. En højtlønnet (årsindkomst kr.) kan nøjes med at hæve sin pensionsindbetaling med 3,9 pct. En afskaffelse af efterlønnen vil således sammen med opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne sandsynligvis betyde en skævvridning af mulighederne for tilbage- 7

8 trækning før den officielle pensionsalder. Flere højtlønnede vil trække sig tidligere tilbage, mens flere lavtlønnede skal trække sig betydeligere senere tilbage. Velfærdskommissionen regner med en forholdsvist høj beskæftigelse for de årige ved en afskaffelse af efterlønnen. Det er LO s vurdering, at 9HOI UGVNRPPLVVL RQHQ RYHUYXUGHUHU VWLJQLQJHQ L DUEHMGVXGEXGGHW som følge af afskaffelsen af efterlønsordningen. Hvis ordningen afskaffes, vil personerne på efterløn ikke blot finde arbejde. Det er velkendt, at der er en vis grad af substitution mellem efterlønsordningen og andre af forsørgelsesordningerne, herunder sygedagpenge, a-dagpenge, førtidspension og kontanthjælp. Dertil kommer, at mange formentlig vil vælge at trække sig tilbage for egen regning. For at vurdere, hvor mange personer der vil komme i beskæftigelse uden en efterlønsordning kan der tages udgangspunkt i svenske tal. Sverige har nemlig ikke en rettighedsbaseret adgang til tidlig tilbagetrækning. LO s analyser viser, at der med svenske beskæftigelsesfrekvenser i aldersgrupperne år ville være flere beskæftigede i Danmark. Hvis der samtidig tages højde for, at den nuværende brug af efterløn i Danmark falder, fordi 1/3 af de unge har meldt ordningen fra, indebærer det en samlet effekt af efterlønnens afskaffelse på omkring personer, jf. WDEHO. 1 7DEHO%HVN IWLJHOVHVIUHNYHQVL6YHULJHRJ'DQPDUNnULJH Alder Sverige Danmark Forskel Øget beskæftigelse År Beskæftigelsesfrekvens Personer ,07 73,73 5, ,49 51,40 18, ,25 43,82 18, ,22 33,22 21, ,33 25,73 17, ,22 20,95 13, I alt Kilde: Egne beregninger. Svenske tal er fra AKU, Danske tal fra RAS. Det svenske eksempel er også godt, fordi den svenske middellevetid er noget højere end den danske. Det betyder, at der i beregningen er taget højde for, at danskere i fremtiden vil leve længere og måske derfor trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. 1 Det hævdes undertiden, at man ikke kan indregne frameldingerne fuldt ud ved opgørelse af forventninger til fremtidige efterlønsbestande. Argumentet er, at dem, som melder fra, i forholdsvis høj udstrækning alligevel vil undlade at benytte muligheden for at gå på efterløn. Derfor skal man fraregne en forholdsvis mindre andel end de faktiske frameldinger for personer under 40 år. Velfærdskommissionen anvender tilsyneladende denne metode, da man i grundforløbet har en efterlønsbestand på ca personer i En proportional indregning af frameldinger ville ellers give en bestand på ca personer. Argumentet for Velfærdskommissionens metode overser, at den som konsekvens indebærer, at der må forventes at være flere personer, der komme på f.eks. førtidspension eller dør blandt dem, som har tilmeldt sig ordningen som forholdsvist unge. 8

9 Velfærdskommissionens mange begrænsende tiltag på ældreområdet skal erstattes af en mere positiv tilgang. LO lægger op til en række tiltag på ældreområdet, der alle vil give anledning til at integrere og fastholde de ældre på arbejdsmarkedet. %HGUHLQWHJUDWLRQ På integrationsområdet er LO enig med Kommissionen i, at indsatsen handler om at opkvalificere og uddanne både flygtninge og indvandrere samt deres efterkommere. Det er vigtigt, at denne grundlæggende enighed slås fast. Der er dog samtidig grund til at skelne mellem flygtninge, der også har brug for beskyttelse, og indvandrere, der overvejende kommer hertil på egne ofte økonomiske vilkår. Det samme gælder deres efterkommere, mens familiesammenføring rejser andre problemer. Udover de generelle uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag, som også har betydning for flygtninge og indvandrere foreslår Velfærdskommissionen følgende særlige tiltag i forhold til gruppen af indvandrere og deres efterkommere: 9HOI UGVNRPPLVVLRQHQVLQWHJUDWLRQVIRUVODJ Ændret sammensætning af indvandring og familiesammenføring til fordel for personer med højere kvalifikationer. Oplæringsstillinger med indslusningsløn til personer med svage danskkundskaber. Integrationseksamen som betingelse for at opnå permanent opholdstilladelse og adgang til sociale ydelser på lige vilkår med øvrige borgere. Introduktion af beskæftigelsesbonus målrettet nytilkomne indvandrere og langvarige overførselsmodtagere. Forslag om rådgivning til etniske iværksættere og indførelse af et værtsprogram for indvandrere. Forslaget om ændret tilstrømningsmønster indebærer en lempelse i forhold til de nugældende regler om arbejdskraftindvandring i retning af indførelse af et pointsystem svarende til en dansk tilpasning af det canadiske system, hvis nærmere udformning LO dog mener bør overvejes nøje. LO har således drøftet lempelse af reglerne ud fra den forudsætning, at en sådan ordning ikke ville få uhensigtsmæssige konsekvenser i form af bl.a. fortrængning af ordinære job. Det foreslås endvidere, at de nugældende familiesammenføringsregler ændres således, at størrelsen af det i dag faste garantibeløb, gøres afhængig af den familiesammenførtes kvalifikationer efter samme pointsystem som førstnævnte ordning ud fra den betragtning at der er relativt store vanskeligheder med at integrere de i dag familiesammenførte udlændinge. Konkret vil Velfærdskommissionens forslag betyde, at en statsborger, der skal sammenføres med en ægtefælle uden uddannelse skal stille en garanti på kr

10 Kommissionen foreslår, at oplæringsstillingerne skal etableres gennem en fornyelse af den nuværende 4-partsaftale og trappemodellen. I rapporten nævnes Statens aftale om oplæring på særlige vilkår (80/20) som et godt eksempel på trappemodellen. Ligeledes opfordres offentlige og private arbejdspladser til at udnytte de i dag eksisterende muligheder. På længere sigt og ud fra en forudsætning om, at nævnte indsats er utilstrækkelig, foreslås indført en AER-lignende ordning, og at arbejdsgiverne modtager et jobtilskud for hver person, der ansættes i en oplæringsstilling. Forslaget om integrationseksamen indebærer, at en indvandrer ud fra et pointsystem kan bestå en prøve, der resulterer i at vedkommende kan få tidsubegrænset opholdstilladelse og kontanthjælp/basisydelse, selvom personen ikke har været i landet i 7 år. Omvendt indebærer forslaget, en indvandrer i princippet kan være på begrænset opholdstilladelse og dermed starthjælp i ubegrænset tid. LO er imod starthjælpen. Det foreslås, at der indføres beskæftigelsesbonus til nyankomne indvandrere, der kommer i ordinær beskæftigelse efter at have modtaget introduktionsydelse/starthjælp i mindst halvdelen af det seneste år. Der kan være tvivl om, hvorvidt en sådan ordning har en adfærdsregulerende effekt, da den høje ledighed blandt indvandrere primært skyldes manglende kvalifikationer og uddannelse. Endelig er der forslag om indførsel af en beskæftigelsesbonus til indvandrere, der starter egen virksomhed. Bonus øremærkes til deltagelse i uddannelses- og vejledningsforløb. Endvidere forslås indførelse af værtsprogram i lighed med Dansk Flygtningehjælps ordning. I forhold til LO s velfærdsudspil er der en stor forskel på tiltroen til, at det kan lykkes at hæve de etniske minoriteters erhvervsdeltagelse markant. LO regner med en samlet effekt fra integration, inklusive uddannelse, på flere beskæftigede, MI WDEHO, mens Velfærdskommissionen kun regner med en effekt på Trappemodellen har vist sig, at være et effektivt instrument til integration af indvandrere. Der regnes med en stadig større udnyttelse af trappemodellen fremadrettet. Efter nogen startvanskeligheder er ordningen ved at blive mere kendt, og det er værd at huske på, at det også tog nogen tid, før f.eks. fleksjobordningen blev udbredt. Nu har sidstnævnte nået et omfang, der bekymrer Kommissionen 2. LO foreslår en større indsats for traumatiserede flygtninge, der har en meget lav erhvervsdeltagelse. Asylansøgere skal sikres mulighed for at tage beskæftigelse tidligt i forløbet, og familiesammenførte skal deltage i obligatoriske integrationsforløb. Endelig skal der sikres bedre mulighed for østarbejdere og andre for at arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår. 2 Der er grund til at tro, at indvandrere i første generation trods sprogproblemer ofte vil have større arbejdsevne end fleksjobbere. Særlig efter nogen tid på arbejdsmarkedet. 10

11 7DEHO)OHUHMREWLOHWQLVNHPLQRULWHWHU Uddannelse, indvandrere 1) Uddannelse, efterkommere 2) Mere udbredt trappemodel mv Indsats for traumatiserede flygtninge Flere arbejdsmuligheder for asylansøgere og familiesammenførte Job Bedre kvalificeret økonomisk indvandring I alt ) Vedr. blandt andet danskundervisning, realkompetencevurdering og meritanerkendelse samt anden opkvalificering i specielt voksenuddannelsessystemet. 2) Der påregnes, at efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande når samme uddannelsesniveau som efterkommere fra vestlige lande. Den største effekt kommer dog fra uddannelsesområdet, der vurderes at kunne sikre ekstra indvandrere og efterkommere i beskæftigelse i perioden indtil I en sammenligning af erhvervsfrekvenser på tværs af etniske grupper kan der spores en klar positiv effekt af at tage en dansk uddannelse, MIILJXU. )LJXU(UKYHUYVIUHNYHQVIRUnULJHHIWHUXGGDQQHOVHRJKHUNRPVW Pct Ikke-vestlige indvandrere med medbragt uddannelse Ikke-vestlige indvandrere med dansk uddannelse Personer med dansk oprindelse Pct Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Videregående udd. 20 Kilde: Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik 11

12 Uddannelse vil specielt for indvandrere give anledning til en højere erhvervsdeltagelse. Det er ikke urealistisk at løfte uddannelsesniveauet blandt indvandrere og efterkommere. Blandt efterkommere er det således den samme andel, der har en lang videregående uddannelse MI/2 V9HOI UGVXGVSLO Det er primært de erhvervsfaglige uddannelser, der halter bagefter, og her sikrer LO s forslag om uddannelsesgaranti for erhvervsskoleelever og praltikpladskvoter flere muligheder for efterkommere. Analyserne viser også, at der allerede blandt de kvindelige efterkommere er en høj erhvervsdeltagelse, næsten på niveau med mændene. Der er således håb om, at de familiemønstre, der kendetegner indvandrere, ikke går i arv til efterkommerne. Hvis man sammenligner personer i aldersgruppen 30 til 35 år er forskellen mellem mænd og kvinder blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse på kun 4,4 pct.-point, MIWDEHO. Blandt etniske danskere er forskellen på 5,5 pct.-point. Forskellen mellem de to etniske grupper er sandsynligvis ikke signifikant. Men det er interessant, at den markante forskel der er i første generation på 17,4 pct.-point, forsvinder næsten helt i løbet af en enkelt generation. 7DEHO%HVN IWLJHOVHVJUDGHUnULJH Mænd Kvinder Etniske danskere 87,1 pct. 81,6 pct. Indvandrere fra ikke-vestlige lande 57,6 pct. 40,2 pct. Efterkommere fra ikke vestlige lande 71,1 pct. 66,7 pct. Kilde: Egne beregninger på grundlag af 10 mikrodata fra Danmarks Statistik. Der er selvfølgelig meget stor usikkerhed på ovenstående vurderinger. De fleste efterkommere er således stadig meget unge. Det gør det vanskeligt at udtale sig præcist om deres fremtidige erhvervsdeltagelse. Samtidig er der tale om effekter af nye tiltag, som man kun ved meget lidt om. Det er derfor nødvendigt at følge op på integrationsindsatsen, hvis de foreslåede tiltag ikke slår til. Det VNDO sikres, at flere indvandrere og efterkommere kommer i arbejde. Ikke kun for at løse et fremtidigt forsørgelsesproblem, men også for at sikre lighed og sammenhængskraft i det danske samfund. Spørgsmålet er i virkeligheden, om Velfærdskommissionen løser sin opgave i forhold til at fastholde velfærdssamfundet, hvis problemet med den lavere erhvervsdeltagelse og den højere ledighed blandt indvandrere og efterkommere får lov at fortsætte fremadrettet. Det vil med en stigende andel af befolkningen i disse grupper skabe stadig større ulighed i det danske samfund. 6NDWRJJOREDOLVHULQJ I kapitlet tages der udgangspunkt i de udfordringer, som det danske samfund står over for i forbindelse med globaliseringen. Velfærdskommissionen argumenterer for en omlægning af skatten fra arbejde til skat på jord og fast ejendom. Denne an- 12

13 befaling er helt på linie med holdningen i LO s velfærdsudspil. Der er dermed en grundlæggende enighed om mål og midler. Derudover forudsættes også lavere skat på kapital. Det er ikke et godt forslag. Skattelettelser på dette område kommer i udpræget grad de bedst stillede til gode. Velfærdskommissionens forslag til lettelser i lønindkomst ligner i stor udstrækning eksemplet fra LO s velfærdsudspil. Velfærdskommissionen går dog noget længere i forhold til skattelettelser end LO. For indkomst op til betales der ifølge LO s eksempel mellem 41,5 pct. og 42 pct. i skat, mens Velfærdskommissionen lægger op til en beskatning på knap 40 pct. For indkomster over kr. vil Velfærdskommissionen sænke beskatningen med omkring 4 pct. i forhold til LO s forslag. Forslaget vil koste omkring 30 mia. kr. Velfærdskommissionen foreslår et meget højt beskæftigelsesfradrag. Et fradrag der vil være stigende helt op til indkomster over kr. Det er at skyde over målet, fordi indkomster på dette niveau typisk ikke har problemer med det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse. Et beskæftigelsesfradrag skal især virke til at sikre højere beskæftigelse for ledige og andre ikke tilknyttet arbejdsmarkedet, og det bør derfor være målrettet lav- og mellemindkomster. Velfærdskommissionen regner med, at forslaget vil være delvist selvfinansierende, fordi skattenedsættelser vil lede til et øget arbejdsudbud og dermed give anledning til større offentlige indtægter. Velfærdskommissionen kalkulerer med en selvfinansieringsgrad på mellem 55 og 60 pct., hvorfor den nødvendige finansiering i forslaget kun skal være omkring halvdelen. Der er forholdsvis stor usikkerhed om størrelsen af de dynamiske effekter. Beregningerne bygger på analyser på mikroniveau, og ofte på forholdsvist små stikprøver af befolkningen. Disse analyser har historisk givet meget varierende bud på arbejdsudbudseffekter af skatteomlægninger. Hvor specielt datagrundlag og analysemetode har været afgørende for størrelsen af arbejdsudbudseffekterne. Samtidig vil nogle af de positive effekter først blive høstet efter en årrække. Den store usikkerhed på selvfinansieringsgraden bør give anledning til nogen forsigtighed ved ændringer i skattesystemet. I LO s udspil blev der derfor lagt op til, at de dynamiske effekter først skulle give sig udslag i skattelettelser eller øget offentligt forbrug, når de blev realiseret. Denne forsigtighed skal også omfatte de foreslåede skatteændringer fra Velfærdskommissionen. Det er således nødvendigt at sikre fuld finansiering af de foreslåede skattelettelser, ellers vil det sætte de offentlige udgifter under pres. Dette synspunkt underbygges også af overvejelser omkring konjunktursituationen og finanseffekten af Velfærdskommissionens forslag. I Velfærdskommissionens udspil lægges der op til betydelige samlede skattelettelser, samtidig er profilen for lettelser og stramninger meget forskellig. Reformen er således underfinansieret de første mange år. I forslaget lægges der således op til løbende finanspolitiske lettelser på omkring 5 mia. kr. pr. år i årene 2010 til Det er problematisk, at gennemføre så store finanspolitiske lempelser over så kort en periode. Velfærdskommissionens får finansieret skattelettelserne på ejerboligmarkedet. Ejendomsværdiskatten hæves således til 1½ pct. over en periode på 20 år. Skattestoppet 13

14 og diverse rabatordninger betyder, at den i gennemsnit udgør 0,6 pct. i dag. Der er dermed tale om en betydelig stramning. For at sikre en fornuftig økonomi for de yngre boligejere foreslås ændringen gennemført over en periode på 20 år. I LO s velfærdsudspil lægges der også op til en finansiering på ejerboligmarkedet. Det kan undre, at Velfærdskommissionen ikke nævner grundskyld som finansieringskilde. Velfærdskommissionen foreslår at sænke beskatningen af kapitalindkomst til 33 pct. for alle. Det har betydning for personer med positiv kapitalindkomst, der i dag betaler mellem- eller topskat. Denne ændring vil have betydelige negative effekter på indkomstfordelingen. Det er således nogle af de allerrigeste, der har positiv kapitalindkomst og samtidig betaler topskat. Vismændene viste således i foråret 2000, at en nedsættelse af skatten på kapitalindkomst blandt disse personer er noget af de mest ulighedsskabende, der findes. Et forslag om afskaffelse af progressionen i kapitalindkomstbeskatningen kan også give anledning til skattespekulation. Selvstændige kan således, ved at omdefinere indtægt fra lønindkomst til kapitalindkomst, omgå progressionen og sikre sig selv en lavere beskatning. Velfærdskommissionen foreslår at sænke selskabsskatten fra 28 pct. til 25 pct. Nedsættelsen skal finansieres ved at hæve lønsumsafgiften for den finansielle sektor, og ved at stramme op på afskrivningsreglerne og fjerne visse særordninger for landbrugssektoren. LO er principielt for at udvide skattebasen for erhvervslivet, men hele provenuet skal ikke bruges til satsnedsættelser for selskabsskatten. LO mener således ikke, at man skal deltage i det løbende kapløb, der for tiden foregår i Europa, hvor man med Irland i spidsen, går mod en stadig lavere selskabsskat. Danmark kan blive tvunget til at sænke selskabsskatten fremadrettet, hvis de andre lande nedsætter deres. Men vi skal ikke gå forrest i dette kapløb. Specielt ikke i lyset af, at vi allerede har en forholdsvis lav skat på selskaber. Danmarks selskabsskat ligger således under gennemsnittet for OECD-landene. 3HQVLRQHU±PnOUHWQLQJRJRPO JQLQJ 7YXQJHQSHQVLRQVRSVSDULQJ Der foreslås indført en lovbestemt indbetaling til pension, der skal udgøre 6 pct. af indkomsten Den skal indbetales af alle, der ikke er dækket af en arbejdsmarkedspension i forvejen. Arbejdsgiver skal dække 4 pct. af indbetalingen mens lønmodtageren skal indbetale 2 pct. For overførselsmodtagere dækker staten 4 pct., mens den enkelte ud af overførslen skal indbetale 2 pct. Ordningen er et supplement til de ATP-indbetalinger, som mange ledige allerede foretager. Ordningen indebærer et løft i dagpenge, førtidspension mv. inklusive pensionsbidrag på 4 pct., og vil således lede til en højere dækningsgrad. LO finder det meget rigtigt, at også personer, der er uden for arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid, får en pensionsopsparing og støtter derfor intentionen i Velfærdskommissionens forslag. Det vil dog være mere simpelt at tage udgangspunkt i allerede eksisterende og effektive supplerende ATP-opsparingsordninger for målgruppen. F.eks. ved at tredoble ATP-bidraget for ledige mv. 14

15 For beskæftigede er problemstillingen mere uklar. Behovet for ordningen er ikke veldokumenteret. Analyser af indbetalingsmønsteret i et enkelt år er ikke velegnede til at vurdere, hvor stor en del af de beskæftigede, som vil oppebære en betydelig arbejdsmarkedspension som pensionister. F.eks. vil personer omfattet karensbestemmelser, elevforhold, væsentlig nedsat arbejdstid og tidsbegrænsede ansættelser ikke have nævneværdige indbetalinger til en arbejdsmarkedspension i et givet år, men i løbet af et arbejdsliv kan der spares store beløb op alligevel. Den nye ordning kan umiddelbart give et mindre incitament til at være dækket af en overenskomst. Der må dog forventes fuldt gennemslag i lønnen på lidt længere sigt. Der kan derfor på længere sigt ikke forventes nogen ændringer økonomisk for overenskomstdækkede og ikke-overenskomstdækkede områder. Den enkelte ledige kan selv vælge, hvem der skal administrere indbetalingerne. Det må formodes, at mange med tilknytning til arbejdsmarkedet vil vælge deres eksisterende arbejdsgiveradministrerede ordning. En del overførselsmodtagere uden tilknytning til arbejdsmarkedet vil sandsynligvis vælge, at lade ATP administrere ordningen. Umiddelbart er der dog risiko for en unødig vækst i administrationsomkostningerne ved pensionssystemet, fordi det bliver gjort mere kompliceret end nødvendigt. Der kan altså ventes nogen vækst i indbetalingerne til arbejdsmarkedets pensionsordninger. I alt forventes omkring 1,4 mio. personer at blive omfattet af ordningen. Men mange vil kun blive berørt ganske kort, eksempelvis ved kortvarig ledighed. De 6 pct. skal alene gå til alderspension, hvorfor bidraget til invalidedækning falder helt væk. Det betyder, at noget af den solidaritet, der er indbygget i de nuværende arbejdsmarkedspensioner, ikke vil være til stede i den nye ordning. Det vil således være de stærke, der lever længst, der får størst glæde af den type pensionsindbetalinger. Personer, der bliver invalide eller dør inden pensionsalderen, vil intet udbytte få af disse pensioner. Det er problematisk, at Velfærdskommissionens forslag ikke har denne solidaritet indbygget. Samtidig er det problematisk at valg af pensionsselskab er frivilligt. Der bør gælde samme regler om unisex i disse ordninger, som der gælder for andre arbejdsmarkedspensionsordninger. De samlede effekter i denne ordning er sammen med spørgsmålet om en gradvis højere tilbagetrækningsalder kompliceret og bør derfor indgå i drøftelser i en pensionskommission. Overvejelserne om at sikre et minimum for opsparing til livsvarige ydelser er relevante efter LO s opfattelse, men den nøjagtige udformning af lovregler bør også gøres til genstand for grundigere drøftelser. $IVNDIIHOVHDIV UUHJOHUIRUSHQVLRQLVWHURJK MHUHIRONHSHQVLRQ Velfærdskommissionen foreslår at diverse særordninger for pensionister afskaffes. Det drejer sig om varmetillæg, andet personligt tillæg, licensrabat, transporttilskud og andre aldersrelaterede rabatter med offentlige tilskud. Alt i alt giver afskaffelsen anledning til en offentlig besparelse på knap 1½ mia. kr. I den tungere ende foreslås boligydelsen og rabatten i ejendomsværdiskatten til pensionister afskaffet. Den enkelte pensionist skal således fremadrettet alene kunne 15

16 modtage boligsikring. Den vil for de fattigste pensionister udgøre maksimalt 15 pct. af huslejen. Til gengæld hæves de generelle pensioner. For de fattigste pensionister stiger rådighedsbeløbet med knap kr., mens det for hovedparten af pensionister giver et rådighedsbeløb der er kr. højere. Den samlede omlægning er neutral for de offentlige finanser. I LO s forslag er stigningerne for de fattigste pensionister noget større. Til gengæld er vores forslag provenuneutralt for mellemgruppen, mens det fører til en lavere folkepension for de bedst stillede pensionister. Det virker overordentligt mærkeligt, at Velfærdskommissionen anbefaler et stigende grundbeløb, som alle pensionister får glæde af. Hele forbedringen burde ligge på tillægget og dermed primært blive til gavn for de dårligst stillede pensionister. I en rapport fra Det Økonomiske Råd beregnes virkningerne på indkomstfordelingen for henholdsvis folkepensionens grundbeløb og tillægget. Hvis man ser på indkomsterne i et enkelt år, giver folkepensionens tillæg anledning til en omfordeling, der er omkring 1½ gang så stor som folkepensionens grundbeløb. Hvis man vurderer virkningen på livsindkomster, virker grundbeløbet som en lump sum overførsel, altså en overførsel der gives med samme beløb til alle, mens der er en betydelig omfordeling i folkepensionens tillæg. Det kan, specielt i lyset af det stigende antal ældre fremover, undre, at Velfærdskommissionen vælger en forholdsvis dyr og ikke omfordelende løsning på dette vigtige område. )RUGHOLQJVYLUNQLQJHUDISHQVLRQVWLOWDJ Velfærdskommissionen vurderer effekterne af ovenstående tiltag for fremtidens pensionister. I disse beregninger indgår der også udbetalinger fra de nye lovpligtige pensionsindbetalinger. Denne opgørelse er problematisk. Den enkelte selvstændige eller lønmodtageren (efter nedvæltning) uden for overenskomst skal således bidrage med 6 pct. af sin indkomst i de erhvervsaktive år for at sikre denne udbetaling som pensionist. Mens den ledige eller førtidspensionisten skal bidrage med 2 pct. Når den enkelte selv har finansieret ydelsen, kan den ikke i beregninger over indkomsteffekter sidestilles med en offentlig overførsel. Det forekommer som en teknisk fejl, der leder til en alt for positiv vurdering af de faktiske fordelingsvirkninger af forslaget. %HGUHXGGDQQHOVH $INDVWDIXGGDQQHOVH Velfærdskommissionen har i samarbejde med AErådet gennemført en lang række beregninger over afkastet af uddannelse. Konklusionerne er helt klare. Der er meget store gevinster ved, at befolkningen bliver bedre uddannet. Det gælder for samfundet, fordi udgifterne til overførsler falder og fordi skatteindtægterne stiger og for den enkelte, der får en betydeligt højere disponibel indkomst hen over livet. I WDEHO er livsindkomsten vist for en typisk person med en erhvervsfaglig uddannelse og en person med samme personlige karakteristika, men uden denne uddannelse. Livsindkomsten stiger med 2,3 mio. kr. ved at tage erhvervsuddannelsen. Forskellen 16

17 skyldes primært, at personen med erhvervsuddannelse har en større beskæftigelsesgrad. Den faglærte har således i gennemsnit 33,1 år på arbejdsmarkedet, mens den ufaglærte kun har 26 år i beskæftigelse. 7DEHO$INDVWDIHUKYHUYVXGGDQQHOVH Livsindkomst I beskæftigelse Løn Mio. kr. År kr Ufaglært 8,2 26,0 315 Erhvervsfagl.udd. 10,5 33,1 319 Afkast 2,3 7,1 5 Kilde: Velfærdskommissionen Beregningerne påviser et betydeligt potentiale i en øget uddannelsesindsats. Ikke mindst fordi den højere indkomst fremkommer ved en højere erhvervsdeltagelse og ikke ved en højere løn. Det betyder, at udgifter til offentlige lønninger og overførsler ikke stiger i samme grad som skatteindtægterne. Det forbedrer således entydigt de offentlige finanser. Det er på denne baggrund uforståeligt at Velfærdskommissionen ikke tillægger deres forslag på uddannelsesområdet større værdi. De vil efter LO s opfattelse føre til en langt større arbejdsstyrke og langt flere i beskæftigelse. I beregninger af afkastet af andre typer uddannelse opgør Velfærdskommissionen fejlagtigt afkastet i pct. af indkomsten og som en intern rente. Denne opgørelsesmetode er korrekt, hvis man har et vist beløb man gerne vil investere, eller hvis man har mulighed for at foretage et uendeligt antal investeringer. I denne sammenhæng er antallet af mulige investeringer begrænset til antallet af unge i Danmark. Den korrekte metode bør derfor være, at opgøre afkastet i kr., som det da også er gjort i ovenstående tabel. Hertil kommer, at det voksende frafald på erhvervsuddannelser bør imødegås bla. ved i praktikperioden at sikre at læremestrene ude på virksomhederne fagligt, pædagogisk og socialt er i stand til at varetage og tilrettelægge uddannelsesforløb for unge mennesker. Analyser i AErådet viser, at der ikke de kommende år kan ventes samme vækst i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, som vi har set historisk. Virksomhedernes efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft vil derfor ikke kunne realiseres uden et løft i uddannelsesniveauet. Det vil medføre stigende ubalancer på det fremtidige arbejdsmarked og uligheden mellem ufaglærte og længere uddannede øges samtidig med, at der vil blive mangel på faglærte og videregående uddannede. Behovet for at sikre arbejdsstyrkens opkvalificering er så stort, at det ikke kan klares gennem ungdomsuddannelserne. Voksen- og efteruddannelsesindsatsen må også styrkes, hvilket Velfærdskommissionen afstår fra at behandle. Det finder LO er en meget stor mangel ikke mindst fordi en bred opkvalificering af arbejdsstyrken vil kunne yde et væsentligt bidrag til den nødvendige jobskabelse. De længere uddannede er således flere år på arbejdsmarkedet og i beskæftigelse. 17

18 $NWLYEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO deler Kommissionens overordnede vurdering af behovet for at styrke opkvalificeringen af de ledige. Men vi vurderer samtidig, at de konkrete forslag, som Kommissionen kommer med ift. aktiveringsindsatsen, ikke vil få den ønskede effekt. LO kan ikke se perspektivet i forslaget om at indsnævre målgruppen for opkvalificering til ledige, hvis jobmuligheder er udtømte, eller forslaget om en yderligere opprioritering af tilskuds-ansættelser, som Kommissionen - uagtet "Flere i arbejde" - konsekvent kalder jobtræning. I en globaliseret verden med stigende kompetencekrav bør uddannelse være det vigtigste aktiveringsredskab, ligesom også tilskuds-ansættelser med fordel kan kombineres med formel opkvalificering. I vurderingen af den aktive beskæftigelsespolitik kunne der med fordel være taget udgangspunkt i analyser med en noget længere tidshorisont. Hvis der, i stedet for kortsigtede mål for beskæftigelsesgraden, analyseres på beskæftigelse og løn på lidt længere sigt, vil uddannelsesaktivering fremstå med et højere afkast. Det er påvist, at der er betydelige større positive effekter af uddannelsesaktivering på lidt længere sigt. 3 Det må ydermere forventes, at en opdeling af uddannelsesaktivering på enkelttiltag vil afsløre et noget højere afkast end ansættelse med løntilskud på nogle typer af uddannelsesaktivering. LO har taget initiativ til at en sådan analyse gennemføres. Resulaterne fra denne analyse vil ligge klar primo marts. Kommissionen foreslår kravene om merbeskæftigelse og et rimeligt forhold mellem antallet af ordinære og støttede job afskaffet. Begrundelsen for forslaget er, at det er umuligt at undgå fortrængning, hvis tilskudsjobbene skal ligne almindeligt arbejde. LO mener ikke, der er nogen sammenhæng mellem indholdet i tilskudsjobbet, og hvorvidt den ledige er ansat ud over normeringen. Hvis støttede job i stigende omfang erstatter ordinære job vil det både underminere det eksisterende overenskomstssystem, forringe de lediges muligheder for at få opfyldt opkvalificeringselementet i jobplanen og medføre forringet service og lavere produktivitet i arbejdet. I forhold til Kommissionens antagelse om, at udsigten til mangel på arbejdskraft vil mindske fortrængningen af ordinært ansatte, er det interessant, at Rambølls nye rapport til Arbejdsmarkedsstyrelsen netop viser det modsatte: Fortrængningsproblemet er særligt stort i brancher med rekrutteringsproblemer 4. 'DJSHQJHSHULRGH Kommissionen foreslår, at nedskære retten til dagpenge fra i dag 4 år til 2½ år, og at muligheden for at genoptjene dagpengeretten efter de 2½ år fremover skal være 52 ugers arbejde, i stedet for de i dag 26 uger. 3 Lars Skipper, Ph.d afhandling fra Århus Universitet. 4 Rambøll december 2005, Undersøgelse af mulig fortrængning af ordinært ansatte ved brug af aktivering med løntilskud 18

19 LO finder at forslagene om en ændret ydelses- og optjeningsperiode vil ramme de ledige dobbelt, ved at flere fremover vil miste retten til dagpenge, og at flere ikke vil kunne opfylde det ny skærpede optjeningskrav 5. A-kassernes rolle nævnes positivt af kommissionen, men alene i indsatsen for langtidsledige. Kommissionen har ikke vurderet værdien af det samspil, der i dag findes, med den ledige og AF for at skaffe de ledige i job. LO er enig i Kommissionens hensigter om gennem administrative lettelser, at skabe en billigere administration af a-kassesystemet, f.eks. gennem brug af elektroniske indkomstoplysninger. Men det må ikke medføre nye beregningsregler som på sigt vil kunne udhule de lediges ret til dagpenge. Det er muligt, at flere nu vil finde beskæftigelse tidligere. Der vil dog formodentlig stadig være en gruppe af ledige der først kan komme i beskæftigelse efter en længere ledighedsperiode end 2½ år. Enten fordi personerne først skal igennem en længere aktiveringsindsats (i dag er det kun 40 pct. af de ledige med 30 måneders ledighed, der er i aktivering). Eller fordi konjunkturerne tilsiger en ledighedsperiode på mere end 2½ år, og dette selvom personerne kun har ledighed som problem. /DYHUH\GHOVHU Endelig skal det bemærkes, at de ydelser Velfærdskommissionen foreslår nedsat samtidig er ydelser som har en stor omfordelende virkning hvorfor forslaget også vil have negative fordelingsmæssige virkninger for de ledige 6. 'HVDPOHGHIRUGHOLQJVYLUNQLQJHU Det virker besynderligt, at Velfærdskommissionen ikke har præsenteret de samlede fordelingsvirkninger af deres forslag. Man kan således finde enkeltbidrag vedrørende nogle af de præsenterede forslag. Men det er ikke muligt at vurdere den samlede balance på indkomstfordelingen i Velfærdskommissionens forslag. LO opfordrer til, at dette sker inden Kommissionen nedlægges den 1. februar Jf. f.eks. SFI og CASA 2004 samt Beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål stillet i forbindelse med forhandlinger om VHUYLFHHIWHUV\QDIIOHUHLDUEHMGH 6 Jf. Det Økonomiske Råd forår