ÅRSNYT Det økonomiske og juridiske arbejde

Transkript

1 ÅRSNYT 2006 Det økonomiske og juridiske arbejde

2 ÅRSNYT DET ØKONOMISKE OG JURIDISKE ARBEJDE FORFATTERE: REDAKTØR: LAYOUT: FOTOS: TRYK: UDGIVER: Der er anført forfatternavne ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført er forfatteren ansat på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Chefkonsulent Niels Peter Skrubbeltrang, Landscentret, Økonomi og Jura Konsulent Finn D. Aalestrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Fotos på side 8, 10, 11, 14, 15, 21, 23, 27, 29, 31 og omslaget er taget af Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier. Fotos på side 17 samt alle portrætfotos er taget af ansatte på Landscentret, Dansk Landbrugsrådgivning. Fotos side 7, 12, 19 og 25 er fra CS Grafisk A/S, Hadsten Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Økonomi og Jura Udkærsvej 15, 8200 Århus N Tlf Fax

3 Forord Årsnyt 2006 giver en samlet oversigt over arbejdet på økonomikontorerne i Dansk Landbrugsrådgivning samt arbejdet på Fagkontoret Økonomi og Jura. Strategi 2009 for Dansk Landbrugsrådgivning danner rammen for udviklingen i de kommende år, hvor kravene både til landmænd og rådgivere skærpes. Der skal satses på innovation og nyudvikling, samtidig med at serviceopgaver løses så rationelt som muligt. Udgangspunktet er at sikre en fortsat udvikling af rådgivningen til gavn for den enkelte landmand. En vigtig del af dette arbejde er at sikre, at den nødvendige viden og kompetence er til stede hos alle medarbejdere på økonomikontorerne, og at denne viden udnyttes optimalt i forhold til den enkelte landmand. En anden opgave er at skabe bedst mulig sammenhæng og synergi mellem arbejdet på de lokale centre og på fagkontoret. Et udbygget samarbejde om udvikling og implementering af værktøjer og metoder skal sikre størst mulig nytteværdi hos landmanden. Arbejdet på centrene og på Landscentret er præget af strukturudviklingen i landbruget. Der skal ske tilpasninger og rationaliseringer samtidig med, at kravene til dynamik og konkurrenceevne i rådgivningen skærpes. Det er en stadig udfordring at leve op til disse krav både for folkevalgte og ansatte, ligesom det stiller nye krav til fagkontoret. Nytteværdi og konkurrenceevne er nøgleord på alle niveauer i rådgivningstjenesten. Forhåbentlig kan Årsnyt give indtryk af alsidigheden i arbejdet på fagkontoret og give inspiration til en fortsat udvikling og udbygning af samarbejdet mellem fagkontoret og de lokale centre til gavn og glæde for den enkelte landmand. Konsulent Jesper Krøjgaard og sekretær Kirsten Pedersen har medvirket ved udarbejdelsen af Årsnyt. Finn D. Aalestrup har stået for grafik og layout. Skejby, november 2006 Niels Peter Skrubbeltrang Forord De otte temaartikler viser dels bredden i arbejdet på fagkontoret dels nogle af de faglige problemstillinger, som er i fokus i disse år. Samtidig skal det understreges, at temaerne kun er eksempler på de opgaver, som løses på fagkontoret. Kontorets opgave er at være viden- og udviklingscenter for de lokale centre på alle områder, som er relevante, og er derfor mange andre ting end de omtalte emner. 3

4

5 Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Klædt på til fremtiden... 6 Fornyelse, forandring, forventning... 7 Krav til rådgivningen... 7 De bedste medarbejdere... 8 Bedre budgetter... 9 Helhed i rådgivningen - familien i centrum Hjælp til erstatning Pensionsforhold Lov om juridisk rådgivning Rådgivning til landmænd med nedsat arbejdsevne Finansiering og formuepleje Ny regnskabspraksis Best Practice - Ø Nyt faktureringsmodul Fortsat udbygning af dataoverførsel Ny viden på nye flasker Ny dynamisk Skatteafdeling Indholdsfortegnelse Landmænd får større afkast Friværdien på arbejde Ændret landbrugslov og nye arealkrav Kvalitet i budgettet Tænk pension før det er for sent Bedriften som selskab Sæt fart på årsrapporten Hvis uheldet er ude Det driftsøkonomiske arbejde i de lokale landbrugscentre Regnskabsarbejdets omfang Økonomikontorernes øvrige opgaver Personale og organisatoriske forhold DanRåd & Regnskab Landsudvalget Fortegnelse over foreningerne, foreningernes udvalgsformænd og ledende økonomikonsulenter Ansatte på Økonomi og Jura

6 Klædt på til fremtiden 6Formandens vindue Ved afslutningen af arbejdet i Globaliseringsrådet blev konklusionerne fra en undersøgelse af Danmarks styrkepositioner fremført. Undersøgelsen viste, at landbrugssektoren står stærkt og derfor har Formand Gert Karkov et stærkt udgangspunkt for satsning i fremtiden med ca. en tredjedel af virksomheder og beskæftigelse bundet op på vort erhverv. Landbruget er fortsat et betydende erhverv. Vi har hidtil formået at have et forspring i forhold til vore konkurrenter. Med det videnflow og den logistik, der med moderne teknik flyder over grænser, står vi med en kæmpe udfordring for at fastholde og styrke vores position. Grundlaget for en samfundsøkonomisk betydelig landbrugsproduktion er den enkelte landbrugsbedrift, som hele tiden udvikler sig efter forholdene for at optimere driften og landmandslivet. Basen er jord til bord afsætning gennem vore andelsselskaber en fleksibel finansiering veluddannede landmænd og rådgivere - og som det helt grundlæggende en tæt forbindelse i treklangen mellem praksis, forskning og formidling tilbage til praksis. Det sidste organiseret og formidlet gennem vort eget brugerejede og brugerstyrede rådgivningssystem. Med den udvikling vi kender og kan se frem til med store komplekse bedrifter med mange forskelligartede aktiviteter på den ene side, og flere der ønsker at bo på landet og have et deltidslandbrug på den anden, skal vi spænde vidt. Alle er lige væsentlige. "Kunden er i centrum" og Dansk Landbrugsrådgivning skal som landets største rådgivningsvirksomhed være i centrum og levere det bedste og kun det bedste til alle. Dansk Landbrugsrådgivning er en enhed med selvstændige både konkurrerende og samarbejdende enheder på centre over hele landet. Gennemsyret af dynamik og fokus på "kunden i centrum". Specialiseringen på bedrifterne har medført, at vi i rådgivningen, både centralt og lokalt i mange tilfælde har fulgt op med en tilsvarende specialisering, og derved sat det helhedsrettede over styr. Vi har organiseret os i kasser eller skabe for det enkelte område. Det er ikke hensigtsmæssigt med de mange opgaver, der går på tværs af produktionsretning og størrelse, for eksempel, skat, erhvervsog social jura, forsikring, finansiering, virksomhedsudvikling og ledelse for blot at nævne nogle. Omorganiseringen på Landscentret bryder med disse kasser eller skabe. Fra at have været landsudvalg/bestyrelse for et fagkontor bliver det nu for en produktionsretning. Helheden skal tilgodeses, og der skal trækkes på alle kompetencer i systemet på tværs. For at alle kan være klædt på til den opgave, skal alle have adgang til tøjet. Det er vanskeligt, hvis tøjet hænger i et skab med lukkede låger. Det skal ud på den frit tilgængelige bøjlestang, så alle kan udnytte ekviperingsmulighederne og være klædt på til at sætte "kunden i centrum". At sikre at den hensigtsmæssige påklædning er til stede, er styrken i vores brugerstyrede system. Med nedlæggelsen af bl.a. Landsudvalget for Driftsøkonomi skal den inspiration, der er tilført systemet herfra, kanaliseres af andre kanaler. Vi skal sikre, at ildsjælene fortsat brænder for og med de gode ideer, at rådgivningsudviklingsgryden holdes i kog af ildsjælene. Med omorganiseringen er der en klar beslutningskompetence, som kan tage gryden af, før den koger over eller brænder på. I Dansk Landbrugsrådgivning skal vi turde klæde os på. Skræddersyet kvalitet designet til lejligheden sikrer den bedste påklædning i enhver situation.

7 Fornyelse, forandring, forventning Stadig fornyelse og udvikling - en forudsætning for succes Alle vil fornyelse ingen vil forandring, er der nogen der siger. Det mundheld gælder absolut ikke inden for landbruget. Her er man om nogen forandringsparate og Chefkonsulent Niels Peter klar til at påtage sig nye udfordringer. En iværksætterkultur som er Skrubbeltrang bemærkelsesværdig og fortjener større synlighed og erkendelse i den offentlige bevidsthed. Fornyelser og forandringer kommer ikke altid af lyst men også af nødvendighedens lov. Der er plads til mangfoldighed i landbruget og landdistrikterne, men der er ikke plads til stilstand. Vil du være med, skal du finde dit ståsted og din strategi. Vil jeg udvikle min virksomhed med en stor produktion, måske mange forskellige aktiviteter både inden for og uden for landbrug og måske også i udlandet? Eller er min fremtid et job uden for landbruget kombineret med de fordele, der er ved at bo på landet? Skal jeg vælge økologien som fremtidig driftsform eller noget helt andet? Mulighederne er mangfoldige vilkårene er barske, men optimisme og gå på mod er det fremherskende trods bureaukrati, krydsoverensstemmelse, nye miljøkrav, og hvad lovgivningen ellers giver af udfordringer, når man vil være landmand. "Fremtidens landmand er fuld af selvtillid" lød overskriften for nylig i LandbrugsAvisen i forbindelse med kåring af repræsentanter for fremtidens landmand. Nøgleordene for de unge landmænd var nok høj faglig kunnen, men det var i lige så høj grad ledelse, management, åbenhed over for nye muligheder og frem for alt virkelyst. både herhjemme og i udlandet. "300 familier sidder på 80% af svineproduktionen" lød et af budskaberne på den netop afholdte svinekongres. Deltidslandmænd, økologer, landmænd på vej ud af erhvervet, fordi de har valgt eller indset, at det er den bedste løsning. Uanset udviklingen skal Dansk Landbrugsrådgivning kunne matche de forskellige landmænds forskellige krav til en konkurrencedygtig pris. Det stiller i lige så høj grad krav til fornyelse og forandring i Dansk Landbrugsrådgivning både lokalt og på landsplan og både på det faglige område og det organisatoriske. En proces som er fortløbende, men for øjeblikket specielt aktuel på det organisatoriske område. Strategi 2009 udstikker målene for den udvikling, Dansk Landbrugsrådgivning er inde i. Kunden skal være i centrum, og rådgivningen skal gøre en forskel, som er synlig på den enkelte landmands bundlinie. I det følgende er omtalt eksempler på nogle af de tiltag, som Økonomi og Jura er initiativtager til eller medvirker i sammen med landbrugscentre og/eller andre afdelinger på Landscentret. Omtalen er på ingen måde udtømmende. Vil du følge med i de mange initiativer og tilbud fra Landscentret og Økonomi og Jura, henvises til Landscentrets hjemmeside eller Landmand.dk, som Landsudvalgets arbejde Krav til rådgivningen Det er de udfordringer vi i Dansk Landbrugsrådgivning skal matche. De fremadstormende landmænd som udvider produktionen i hastig takt Foto: Dreamstime Teknologien stiller nye krav både til landmanden og rådgivningen. 7

8 8Landsudvalgets arbejde Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier alle medlemmer i Dansk Landbrug har mulighed for at trække på. Her sker der løbende opdatering med alt det nyeste. Den enorme videnbase stilles til rådighed for alle medlemmer af Dansk Landbrug. De bedste medarbejdere Færre landmænd efterspørger mere rådgivning. Nogle mener, det er et paradoks, men det er en naturlig udvikling. Både virksomhedernes størrelse og kompleksitet stiger. Det stiller nye krav til landmænd og medarbejdere. Landmanden skal nu også være "direktør" med fokus på strategi, management, personaleledelse og handel og indkøb. Fodermesteren bliver ofte "produktionschef", som ud over faglige kompetencer også skal kunne lede medarbejdere måske endda udenlandske i de daglige arbejdsrutiner. Derfor stiger efterspørgslen efter rådgivning, ledelses- og styringsværktøjer og ofte outsources serviceopgaver til farmsekretærer eller andre på økonomikontorerne. Der er stigende efterspørgsel efter rådgivning. (modelfoto) For at Dansk Landbrugsrådgivning fortsat skal være hovedleverandør, kræver det, at vi har medarbejdere med de rigtige kompetencer, som matcher de enkelte kunders meget forskellige behov. Det er en kæmpe udfordring. De mindre ungdomsårgange, det høje aktivitetsniveau i samfundet generelt gør, at der er kamp om de gode medarbejdere. Samtidig står vi over for et betydeligt generationsskifte hos økonomikonsulenterne. Jf. artiklen side 37 er godt 17% af medarbejderne over 55 år, heraf 7% over 60 år. Specielt for agronomerne er aldersfordelingen bekymrende. Her er 21% over 60 år! Det kombineret med en stigende efterspørgsel efter rådgivning gør, at rekruttering, fastholdelse og udvikling af medarbejdere på alle niveauer bliver en af de allerstørste udfordringer de kommende år. På Landscentret har vi taget flere forskellige initiativer for at synliggøre de attraktive jobmuligheder, der findes for økonomer og jurister i Dansk Landbrugsrådgivning fra både Landbohøjskolen, universiteter og handelshøjskoler. Artikler i dagspressen, deltagelse i forskellige jobmesser og andre aktiviteter på universitetet og handelshøjskolen primært i Århus, arrangementer i DJØF-regi har givet særdeles positiv respons og åbnet mange studerendes øjne for jobmuligheder, de ikke anede eksisterede. Fælles annoncering og ansættelse af juniorkonsulenter i 2005 og 2006 har resulteret i næsten 30 unge, motiverede medarbejdere, som har startet et karriereforløb i Dansk Landbrugsrådgivning. Et initiativ vi vil fortsætte de kommende år. Derimod lykkedes et initiativ sammen med centre i Dansk Landbrugsrådgivning og IBC i Kolding om uddannelse til akademimerkonom for regnskabsassistenter ikke på grund af manglende tilslutning. Et spændende initiativ, hvor vi må analysere forløbet nærmere for at finde årsagerne til den manglende tilslutning og så eventuelt strikke et forløb sammen, som får større reel opbakning. Nu er det ikke nok at kunne tiltrække nye medarbejdere. Vi skal også fastholde og udvikle dem. Derfor er rekrutteringen også fulgt op med et fælles indslusningsforløb (Karrierestart), som er obligatorisk for alle de nye juniorkonsulenter og et tilbud

9 til andre nyansatte på kontorerne både inden for Samspil mellem landmand, fagrådgiver og økonomirådgiver er en vigtig del heraf. Strategi, forvent- økonomi og andre fagområder. I 'Karrierestart' tilbydes de lokale centre bistand ved udarbejdelse af ninger og forudsætninger skal afstemmes, og erfaringerne fra projektet viste klart, at samarbejde og introduktionsforløb for nye medarbejdere og opfølgning herpå. Næsten 40 centre har benyttet sig fælles fodslaw er vigtige forudsætninger for aktiv af tilbuddet, og evalueringerne af de første forløb er for landmandens motivation brug af budgettet og dermed meget positive både for de Karrierestart og nytteværdi af at bruge.. skal sikre udvikling og fastholdelse af ledere og nyansatte, som har budgettet som styrings- og nye medarbejdere. deltaget. Initiativet er et synligt resultat af et af de ledelsesværktøj. indsatsområder, som blev fastlagt i Strategi 2009 I 2006 er arbejdet fortsat med at udnytte og udbrede de indhøstede erfaringer. Der er oprettet en og har medvirket til både at fastholde og udvikle nye medarbejdere og til at skabe fælles holdånd i ny side på LandbrugsInfo med links til en lang Dansk Land-brugsrådgivning. række artikler og beskrivelse af arbejdsgange og værktøjer. Det nuværende budgetprogram i DLBR Samtidig med at der skal rekrutteres nye rådgivere ØkonomiIT er udbygget med helt nye muligheder fra de højere læreanstalter, skal der fortsat være for at skrive individuelle budgetbemærkninger som fokus på at tiltrække og uddanne teknologer og supplement til de talmæssige opstillinger. regnskabsassistenter til økonomikontorerne. Den fælles elevuddannelse har i deltagere, Der er tilbud til det enkelte center om, at vi medvirker til udvikling og implementering af hvilket er det højeste antal nogensinde og et godt arbejdet tegn på fortsat dynamik og udviklingsmuligheder på kontorerne. På Vejlby Landbrugsskole er igangsat et tilbud til erfarne regnskabsassistenter, som med visse forudsætninger kan videreuddanne sig til teknologer på ét år mod normalt to. Et spændende initiativ som fortjener succes, da regnskabsassistenterne har et stort potentiale til at løfte nye spændende rådgivningsopgaver i takt med, at de mere rutinemæssige bogførings- og opgørelsesopgaver automatiseres. med budgetter, både hvad angår indhold og proces. Formålet er at få flere kunder, der betragter budgettet som et vigtigt og uundværligt styringsværktøj og samtidig at sætte fokus på det tværfaglige samspil, som er en vigtig forudsætning for at bruge budgettet som et aktivt styringsværktøj. En- Landsudvalgets arbejde Bedre budgetter Et budget, som landmand og rådgivere har ejerskab til, er et nødvendigt og attraktivt ledelses- og styringsværktøj, som rigtigt indarbejdet og anvendt er uundværligt. Den tid, hvor saldoen på kassekreditten er tilstrækkeligt styringsværktøj, er forbi for de fleste, som vil have landbruget som forretning og ikke bare som hobby. Som omtalt i Årsnyt 2005 har der i samarbejde med fire lokale centre været et udviklingsprojekt med fokus på at få større nytteværdi og større udbredelse af budgetterne. Fokus var meget på processen omkring udarbejdelse af budgettet. En ny hjemmeside på LandbrugsInfo giver let adgang til informationer om budgettet. 9

10 Landsudvalgets arbejde delig er formålet at anvise procedurer og arbejdsgange, som gør budgettet til et attraktivt tilbud til landmanden og samtidig et attraktivt forretningsområde for centret. I artiklen side 22 er en uddybende omtale af, hvordan man får større nytteværdi af arbejdet med budgettet. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier I forbindelse med arbejdet med at udvikle en ny regnskabspraksis i Dansk Landbrugsrådgivning (se Familien og virksomheden udgør en helhed. (modelfoto) side 13) skal der ske en tilpasning af budgettet, så det matcher de nye principper og opstillingsformer. I forbindelse hermed planlægges overflytning til en ny web-baseret platform, som skal sikre snitfladen og samspil med øvrige værktøjer herunder specielt Ø90, for at sikre en fortsat rationel budgetkontrol. Behov og ønsker skal afklares i et tæt samspil med brugere, og der planlægges nedsat en styregruppe og hørings-/arbejdsgrupper, som skal sikre dette Udviklingen på området viser da også, at der er et meget stort rådgivningsbehov og efterspørgsel efter rådgivning på området. De lokale ES-konsulenter har i samspil med afdelingen på Økonomi og Jura udviklet nye rådgivningstilbud samtidig med, at der bliver større behov for rådgivning vedrørende arbejdsmarkedsforhold, pensionsforhold og sociallovgivningen i øvrigt. samspil. Nye regler omkring pensionsforhold og deling af Resultatet heraf skal være et attraktivt værktøj tilpasset kundernes behov og på en it-platform, som sikrer rationel ajourføring, arbejdsdeling og samspil pensionsformuen, som træder i kraft 1. januar 2007, har yderligere skabt behov for rådgivning på dette område. med øvrige it-værktøjer. Løbende information om relevant lovgivning og afgørelser Helhed i rådgivningen familien i centrum Dansk Landbrugsrådgivning er unik på mange måder. En af dem er, at vi har et rådgivningstilbud, som tager udgangspunkt på området, afholdelse af kurser og informationsdage om de nye love og regler på området er en vigtig del af opgaven for medarbejderne i ES-afdelingen. Samtidig lægges der meget vægt på dannelse af erfagrupper for ES-konsulenter både i landmandsfamilien og ES-rådgivning virksomheden, som for de fleste udgør en uadskillelig hel- pensionsforhold, sociallovgivning og og socialkonsulenter og udvikling af tilbud, som sætter.. er rådgivning om arbejdsmarkeds- og hed. ES-rådgivningen - det vil sige rådgivning omkring sociallovgivning, pensionsforhold, familiejura. landmandsfamilien i centrum. Det er f.eks. kursustilbudet "Godt gift sat på spidsen". familiejura og testamenter - har netop hel- heden som udgangspunkt. Sammenhængen til den øvrige økonomiske rådgivning både vedrørende skat og driftsøkonomi og et indgående kendskab til både virksomhedens og familiens vilkår og forudsætninger skaber grobund for et Et kursustilbud som mange flere landmandsfamilier burde unde sig selv. Her får man mulighed for sammen med sin ægtefælle og andre par at diskutere, hvilke værdier der er vigtige for at både parforhold og virksomhed kan udvikle sig i den ønskede retning. rådgivningstilbud, som alle andre brancher misunder os. 10

11 Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Hjælp til erstatning Der gøres mange tiltag for at nedsætte antallet af arbejdsulykker i landbruget. På trods heraf har antallet været stigende det seneste år. Mange landmænd, som har været ude for en ulykke enten arbejdsulykke eller anden ulykke, må oven i de fysiske konsekvenser af ulykken kæmpe en lang og sej kamp mod forsikringsselskaberne for at få den erstatningssum, de er berettiget til. I Dansk Landbrugsrådgivning sætter vi nu fokus på emnet. På Landscentret er ansat medarbejdere med stor erfaring omkring personskade og erstatning herfor. De tilbyder assistance til lokale rådgivere og landmænd til at komme helskindet igennem de ofte lange og svære forhandlinger med forsikringsselskaberne. Artiklen side 30 uddyber emnet. Pensionsforhold Ny lovgivning omkring ægtefællers pensionsforhold træder i kraft 1. januar 2007 (se også artiklen side 24). Loven betyder som hovedregel, at alle ægtefæller tager deres egen pension med ud af ægteskabet, hvis de bliver skilt, medmindre andet er aftalt f.eks. i en ægtepagt. Den nye lov er en god anledning til at kikke sine pensionspapirer og eventuel ægtepagt efter i sømmene. Alt andet vil være uansvarligt og kan give en masse ubehagelige overraskelser, hvis situationen skulle opstå. Derfor en kraftig opfordring til at få pensionsforholdene gået igennem sammen med din ES-konsulent, hvis det ikke allerede er sket. Rådgivning om arbejdsmarkeds- og sociallovgivning kræver specialviden. Lov om juridisk rådgivning 1. juli 2006 trådte "Lov om juridisk rådgivning" i kraft. Loven giver mulighed for, at andre rådgivere end advokater kan reklamere med, at de driver virksomhed med juridisk rådgivning. Det er positivt, men desværre indeholder loven også et meget bureaukratisk regelsæt. Når der ydes rådgivning i forbrugerforhold, skal der derfor indgås en skriftlig aftale, inden rådgivningen gennemføres. Aftalen skal blandt andet indeholde oplysning om pris for rådgivningsydelsen, om rådgiveren er ansvarsforsikret og om der er rejst erstatningskrav mod rådgiveren. Fra Dansk Landbrug blev der inden loven gjort mange forsøg på at få indholdet ændret både skriftligt, møde med justitsministeren og embedsmænd fra Justitsministeriet, uden at det lykkedes at få ændret væsentligt i regelsættet. Loven er nu vedtaget og virker både uhensigtsmæssig og nyttesløs for vore rådgivere. For at lette arbejdet på området, er der udarbejdet koncepter for aftalen som juridisk rådgivning både når det drejer sig om telefonrådgivning og i konkrete sager. Samtidig vil Dansk Landbrug fortsat arbejde på at få loven ændret, når den efter en periode skal tages op til revision. Rådgivning til landmænd med nedsat arbejdsevne Støttet af midler fra den såkaldte Satspulje har ESafdelingen været projektleder på et treårigt projekt omkring udvikling af rådgivning til landmænd (og andre) med nedsat arbejdsevne. I samarbejde med en lang række lokale landbrugscentre har der været sat fokus på området, herunder ikke mindst på samspillet med offentlige myndigheder. Formålet med projektet er blandt andet at udbygge samarbejdet med kommunernes og jobcentrenes sagsbehandlere for at: Bistå landmænd og ansatte i landbruget med nedsat arbejdsevne med at finde den bedste mulighed for at udnytte arbejdsevnen erhvervsmæssigt. Skabe gode rammer for en professionel og let tilgængelig kontakt mellem landbrugets social- Landsudvalgets arbejde 11

12 Landsudvalgets arbejde økonomiske rådgivning og det offentlige beskæftigelsessystem. Øge viden hos de medarbejdere i det offentlige beskæftigelsessystem og i landbruget, som rådgiver selvstændige erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne. Skabe bedre muligheder for opsøgende og forebyggende arbejde i forhold til landbofamilier (og andre), som er ramt eller i risiko for at blive ramt fysisk eller psykisk i et omfang, som gør det svært at opretholde virksomheden eller fungere effektivt på arbejdsmarkedet. Foto: Dreamstime Udviklingen på de finansielle markeder skal følges tæt, hvis man er aktiv på området. På en lang række centre er man i samarbejde med Resultater fra projektet præsenteres blandt andet Finansteamet på Økonomi og Jura i gang med at på en konference, som bliver holdt i Århus ultimo udbygge rådgivningstilbuddene på området. Aktuelt er der i fællesskab søgt finanseksperter til syv november centre, som alle ønsker at udvide rådgivningstilbuddene på området. Finansiering og formuepleje Et stadig større udbud af lånetyper, gode muligheder for at låne penge i fremmed valuta og en lang En stadig stigende gældsportefølje, som nu er på række andre tilbud fra det finansielle marked både på ak- 2/3 er med variabel rente og ca. 250 mia. kr., hvoraf knap tiv- og på passivsiden stiller Nye finansielle instrumenter en betydelig del i fremmed store krav til landmandens... stiller store krav til overblik over de valuta og med stigende anvendelse af finansielle instru- finansielle risici. overblik og øger behovet for uvildig rådgivning på området. valutaswaps), stiller store krav til overblik over de menter (f.eks. rente- og finansielle risici. Derfor er der en stærk stigende efterspørgsel efter rådgivning på området. Fra Fin- Det er baggrunden for, at Økonomi og Jura har opprioriteret området betydeligt gennem de sidste ansteamet er der tilbud om både værktøjer og undervisning, så de lokale rådgivere kan være top par år; senest med ansættelse af en ekspert inden for formuepleje. Satsningen har vist sig at være rigtig. Finansteamet bistand til udvikling af rådgivning professionelle i deres rådgivning. Desuden tilbyder omkring formuepleje. Hvordan sammensætter man sin portefølje af værdipapirer, så den matcher kundens muligheder og risikoprofil? Det kræver over- Rentestrategi Finansstrategi blik en klar strategi og en meget stor viden, men er samtidig et område, hvor der er et meget stort Valutastrategi forretningspotentiale både for kunden og for rådgivningsvirksomheden. I artiklen side 18 belyses emnet yderligere. Finansielle samarbejdspartnere Rollefordeling Brugen af finansielle instrumenter 12

13 Ny regnskabspraksis Den nuværende opstilling af årsrapporten bibeholdes med de ændringer, som de nye principper nød- Som omtalt i Årsnyt 2005 har der gennem 2005 været arbejdet med analyse af den hidtidige praksis for opgørelse og opstilling af landbrugsregnsen kommer et nyt afsnit, som indeholder de værvendiggør. Det er primært, at der i resultatopgørelskaberne og samtidig udarbejdet et forslag til ny diændringer, som fremover skal medtages over resultatopgørelsen. regnskabspraksis med henblik på principbeslutning herom i Landsudvalget for Driftsøkonomi i Samtidig udvikles der en ny opstilling af årsrapportten, som svarer til de princip- Emnet har været grundigt diskuteret både i den nedsatte per, som gælder for selskabsregnskaber og som anven- Ny regnskabspraksis høringsgruppe, på møder i.. giver bedre mulighed for at opfylde Forum for Driftsøkonomi og forskellige krav til regnskaberne. des inden for andre brancher. på møder i forskelligt regi Opstillingen tilpasses, så den med økonomirådgivere og også kan bruges af landmænd, som driver deres virksomhed i personligt andre. I foråret traf Landsudvalget principbeslutning om de fremtidige rammer for regnskabspraksis og opstilling af landbrugsregnskabet i Ø90. landmænd, som har mange forskellige aktiviteter eje. De nye opstillingsformer er især efterspurgt af og som ønsker et bedre overblik over "koncernens" samlede aktiviteter. Formålet med ændringerne er at udvikle landbrugsregnskabet, så der bliver bedre mulighed for at opfylde de meget forskellige krav, forskellige typer af landmænd stiller til sit regnskab. Samtidig er Som et led i udviklingen af årsrapporten er der Bedre styrings- og ledelsesværktøj der et udbredt ønske om at bevare fælles principper, som muliggør sammenligninger og bench- som dagligt styrings- og ledelsesværktøj. Specielt også sat fokus på at øge anvendeligheden af den marking mellem landmænd. Desuden skal de årsrapporten, som er opstillet efter klasse B-principperne, er primært til at give overblik over virk- mange gode elementer, der er i det nuværende landbrugsregnskab, bevares, og det skal være muligt fortsat at udarbejde et enkelt og dermed pris- eksternt brug. Ledelses- og styringsværktøjet, som somhedens samlede økonomiske situation og til billigt regnskab. sætter fokus på de opnåede produktionsmæssige resultater, skal findes i analysedelen også kaldet Fælles regnskabspraksis den supplerende beretning. Landmænd, som driver deres virksomhed i selskabsform (A/S eller ApS), skal aflægge regnskab Den supplerende beretning skal sammensættes ud efter reglerne i regnskabsklasse B i Årsregnskabsloven. Principbeslutningen i Landsudvalget går ud være fleksibel med mange valgmuligheder. Der vil fra landmandens individuelle behov og skal derfor på, at der udarbejdes en ny regnskabspraksis for blive mulighed for analyser af produktionsgrundlag, resultatudvikling og beregning af nøgletal, personligt ejede virksomheder, som svarer til retningslinierne for selskabsregnskaber (klasse B). Hovedprincippet er et værdibaseret regnskabsprincip, onsmæssige resultater f.eks. via produktionsgrens- analyser af kapacitetsomkostninger og produkti- hvilket allerede i stort omfang er gældende for regnskaber. For øjeblikket arbejdes der med at fastlægge indholdet i den supplerende beretning i landbrugsregnskaber i dag. Det indebærer, at aktiver som udgangspunkt sættes til dagsværdi, og at mange forskellige fora med deltagelse af både værdiændringer som hovedregel føres over landmænd, økonomikonsulenter og fagkonsulenter. Et endeligt oplæg forventes klar i foråret 2007, resultatopgørelsen. Det vil sige, at konjunktur afskaffes. og de mange nye tiltag i årsrapporten skal efter planen have virkning for opgørelse af regnskaberne for Landsudvalgets arbejde 13

14 Landsudvalgets arbejde Best Practice Ø90 Som et fortsat led i bestræbelserne på at udnytte Ø90-systemet fuldt ud og dermed opnå de mest rationelle arbejdsgange, har Landscentret i samarbejde med superbrugere fra fem centre i løbet af eftersommeren 2006 lavet en ference over to dage målrettet økonomirådgivere. Målet med konferencen var at tilbyde en række foredrag med fokus på aktuelle emner, som kan bringe økonomirådgiveren omfattende beskrivelse af yderligere i front. I samarbejde med en gruppe økonomi- Best Practice - Ø90 "Best Practice" både vedrørende kasseregistrering og konsulenter var udvalgt beskriver rationelle arbejdsgange med kasseregistrering og opgørelse af opgørelsesprocedurer. Sønderjysk Landboforening har været pilotcenter i arbejdet regnskaberne. faglige temaer, som alle kunne inspirere til bedre rådgivning. Der var indlæg af såvel og efter afprøvning her tilbydes materialet nu til andre centre, som kan anvende det på virksomhedsinterne kendte eksterne personer, som en række specialister både fra lokale centre og fra Landscentret. kurser i efteråret og vinteren Konferencen blev en stor succes med over 200 deltagere. Nyt faktureringsmodul Flere og flere kunder både inden for og uden for landbruget har et større eller mindre faktureringsbehov. Den fik særdeles positive evalueringer af både konferencen som helhed og af de enkelte emner. Konferencen vil blive gentaget i Derfor er det besluttet at forny det nuvæ- rende faktureringsprogram i DLBR ØkonomiIT med et nyt web-baseret program, som udbydes sammen med Ø90 Online og er tæt integreret med Ø90-systemet. Efter udbudsforretningen er der nu valgt leverandør, og programmet skal på gaden i løbet af Fortsat udbygning af dataoverførsel Mulighederne for elektronisk overførsel af data både til og fra Ø90-systemet udbygges stadig. Sidste skud på stammen er mulighed for at overføre færdige regnskaber til realkreditinstitutterne (i første omgang Nykredit) direkte fra Ø90. En forudsætning for overførsel er selvfølgelig, at landmanden har givet sin tilladelse hertil. Overførslen omfatter dels regnskabet som et PDF-dokument dels et "struktureret" regnskab på sammendragsniveau, som modtageren kan indlæse i egne systemer. Faciliteten sparer ressourcer og er yderligere en konkurrencemæssig fordel ved det fælles Ø90- system. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Ny viden på nye flasker I 2006 afholdt vi for første gang en økonomikon- Økonomikonference med 17 forskellige faglige temaer. (modelfoto) Artiklen på side 28 giver en uddybende beskrivelse af mulighederne. 14

15 Ny dynamisk Skatteafdeling Efter en større personaleudskiftning i Skatteafdelingen i 2006 er der nu et delvist nyt hold på banen. De har sammen med de erfarne folk i afdelingen skabt et nyt dynamisk team med specialviden og kompetencer på en lang række relevante områder. Derfor er det også meget tilfredsstillende at konstatere, at aldrig har aktivitetsniveauet været højere. Efterspørgslen efter undervisere og kurser i efterårssæsonen er den største nogensinde, og samtidig er der fuld tryk på med bistand til konkrete sager, sager i Landsskatteretten og ved domstolene og indspil til ny lovgivning som f.eks. beskatning af sukkervarekvote. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Skattemæssig rådgivning omkring selskabsdannelse får større betydning. Landsudvalgets arbejde Nye områder, som vi har kunnet sætte ekstra fokus på på grund af nye medarbejdere med specialviden på områderne er selskaber i landbruget og dødsbobehandling og -beskatning. Selskaber bruges i stadig større omfang i landbruget i forbindelse med ejerskifte og etablering i udlandet. I artiklen side 26 er der en uddybende omtale af emnet. Dødsbobeskatning omfatter både det praktiske arbejde i forbindelse med bobehandling, men også rådgivning i forbindelse med en skatte- og afgiftsmæssig optimering af bobehandlingen. Det kræver viden og stadig ajourføring på ekspertniveau at sikre den optimale bobehandling og dermed de bedst mulige vilkår for arvinger og virksomheden. Kravene til den skattemæssige rådgivning øges konstant. Større kompleksitet - f.eks. ejendomsavancebeskatning - og mere komplekse og større virksomheder stiller nye krav til den enkelte rådgiver. Økonomi og Jura har en meget stor opgave i at medvirke til faglig opgradering af centrenes mange skattemedarbejdere. Det sker gennem en meget omfattende videnformidling via undervisning og skriftlig information, medvirken ved løsning af konkrete sager i samarbejde med de lokale rådgivere, eller ved at overtage sager, som er principielle eller skal procederes i Landsskatteretten. 15

16 Landmænd får større afkast Med de nye benchmarking værktøjer "Driftsgrensanalyse" og "Business Check" kan landmanden sammenligne sig med sine kolleger og derigennem finde de fokusområder, hvor en indsats giver størst afkast. Benchmarking Landmanden kan bruge benchmarking værktøjerne "Driftsgrensanalyse" og "Business Check" til at sammenligne sin egen økonomi med sine kollegers. Værktøjerne er Konsulent Jesper Krøjgaard edb-baserede og indeholder en mængde nøgletal fra en række bedrifter rundt omkring i hele landet. Bedrifternes hoveddriftsgren er adskilt fra resten af produktionen, og dermed kan landmand og konsulent bedre afdække de indsatsområder, hvor der er mest at vinde. Landskonsulent Arne Oksen De to sammenligningsværktøjer fokuserer især på resultatet efter kapacitetsomkostningerne og aflønning af bedriftens ejer. Det giver et mere præcist billede af det økonomiske afkast samt gode muligheder for at sammenligne bedrifter, der køber arbejdskraft med bedrifter, hvor ejeren(e) hovedsageligt selv lægger timerne. Deltagere Grundlaget for sammenligning Krav Resultatet Produkt Driftsgrensanalyse Automatisk deltagelse ved overførsel af årsrapporten til økonomidatabasen. Den enkelte bedrift sammenlignes med en udvalgt gruppe både på hoveddriftsgren og rest 1) Fordelingerne mellem hoveddriftsgren og rest sker ved normer, det er muligt at korrigere. Resultat før finansiering på henholdsvis hoveddriftsgren og rest 1) Web-udtræk med tal, tekst og grafik. Business Check Sammenligning med en gruppe Værktøjet "Driftsgrensanalyse" er nemt at bruge. Først trækker konsulenten nøgletal ud. Tallene giver et samlet billede af bedriftens økonomi, hoveddriftsgrenens resultat, resultatet for den resterende produktion samt et overblik over blandt andet kapacitetsomkostningerne. Tallene holdes dernæst op mod tal fra forskellige relevante sammenligningsgrupper, og landmand og konsulent udarbejder til sidst en plan for, hvilke handlinger der med fordel kan sættes i værk for at forbedre indtjeningen på bedriften. Store bedrifter - krav for deltagelse samt overførsel til økonomidatabasen. Hoveddriftsgrenen sammenlignes ejendom for ejendom. Konsulent (og landmand) skal tage stilling til, hvor meget der hører til hoveddriftsgrenen. Resultat efter finansiering på hoveddriftsgrenen. Pjece(r) med tal, tekst og grafik. 1) Rest er al bruttoudbytte og omkostninger mv., der ikke vedrører den analyserede hoveddriftsgren. Figur 1. Egne kapacitetsomkostninger over for sammenligningsgruppens Kr. pr. årsso Energi/brændstof Vedligeh. bygn. og inventar Lønomkostninger Ejeraflønning Forsikringer Egne kapacitetsomk. Sammenligningsgrup. Div. kapacitetsomk. Afskriv. bygninger Afskriv. inventar Årsrapporterne, der bruges i sammenligningsgrupperne, bygger på regnskaber med en relativ høj detaljeringsgrad. De har en klar opsplitning af regnskabsposterne mellem mark og stald. Det betyder, at sammenligningsgruppens størrelse - og dermed muligheden for benchmarking - stiger med detaljeringsgraden i konteringen. For regnskabsåret 2005 er kun ca. en tredjedel af årsrapporterne i Dansk Landbrugsrådgivnings økonomidatabase godkendt til at indgå i 16

17 sammenligningsgruppen. På kvægområdet betyder det en sammen-ligningsgruppe på ca og på svineområdet en sammenligningsgruppe på ca Produktet videreudvikles stadig. Analyserne inden for "kvæg" og "svin" har kunnet foretages siden midten af 2006, mens "planteavl" og "mink" er de nyeste skud på stammen. Sammenligning med enkelt-bedrifter Business Check er målrettet store producenter inden for svin og kvæg. Sammenligningstallene angives ejendom for ejendom, men er anonymiserede. Fordelen ved at se enkelt-ejendomme er, at det er faktisk opnåede resultater og ikke gennemsnitstal, der vises. Det gør, at de fleste nemmere kan forholde sig til resultaterne. Det giver et godt grund- Figur 2.Udsnit Business Check Svin, sohold med produktion af 30 kg grise, angivet i kr. pr. årsso Foto: Finn D. Aalestrup, Dansk Landbrugsrådgivning Med Business Check i hænderne kan landmanden sammenligne sig med sine kollegaer. lag for en diskussion og efterfølgende handling. Målet med Business Check er at give de deltagende landmænd nogle muligheder for at sammenligne sig med bedrifter, der matcher dem selv. Derudover er der et ønske om at komme helt til bundlinjen for at se på resultatet efter at alle inputfaktorer er aflønnet. Bundlinjeresultatet i Business Check er det, der er tilbage til at dække investeringer i jord og renterisikoen. De sammenligningsresultater, der findes, varierer meget. For kvæg svingede afkastningsgraderne i 2006 mellem +12,1 pct. og -0,9 pct. For svin svingede afkastningsgraden mellem +29,5 pct. og -14,7 pct. Benchmarking Krav, størrelse og præsentation De sammenligningsejendomme, der ligger i Business Check, har minimum 150 årskøer eller minimum 650 årssøer, producerede slagtesvin eller 350 svine-dyreenheder. I 2006 var der 81 ejendomme med i Business Check Kvæg, mens der var 95 med i Business Check Svin. For at landmanden kan få det optimale ud af at sammenligne sine egne tal med tallene i Business Check, kræver det en grundig stillingtagen til fordelinger af indtægter og omkostninger mellem mark og stald. Det er derfor en god idé, hvis landmand og rådgivningscentret fra regnskabsårets begyndelse indretter konteringen i årsrapporten på at skulle deltage i Business Check. I 2006 var deltagerne inddelt i fem grupper efter driftsform, for at give et hurtigt overblik over relevante sammenligningsejendomme. I 2007 kan det blive hensigtsmæssigt at oprette flere grupper. Fra 2007 vil resultaterne bliver præsenteret i pjeceform. 17

18 Lånefinansieret pension Friværdien på arbejde Lånefinansieret pensionsindskud bliver markedsført meget i øjeblikket. Det er vigtigt at vurdere muligheder og risici, inden man som selvstændig erhvervsdrivende springer på vognen. Specialkonsulent Bo Lützen-Laursen Ejendomspriserne er steget markant, og det har givet store friværdier. Mange spørger derfor: "Er det muligt at få friværdien på arbejde, og hvordan gøres det bedst muligt?". Når friværdien skal på arbejde, optager man ofte et lån i et realkreditinstitut. Her kommer det første valg. Skal det være fast eller variabel rente? Et flekslån giver den Specialkonsulent Jørn Christiansen laveste ydelse men øger samtidig ydelsesrisikoen. Et lån med fast rente giver p.t. højere ydelse end fleks-lånet. Til gengæld er ydelsen kendt i hele lånets løbetid, og restgælden reduceres ved rentestigninger. Når lånet er optaget, er det vigtigt at finde ud af, hvor meget kapitalindkomsten har ændret sig. Hvis familien fortsat har positiv kapitalindkomst, får de fradrag for renteudgifterne på 59 pct. Familier med negativ kapitalindkomst får et fradrag for renteudgifter på 32 pct. Brug pengene med omtanke Lånet kan bruges til investering i egen virksomhed, direkte investering i værdipapirer eller andet. Indskud på ratepension kan i den forbindelse være en mulighed. Mulighederne for ratepensionsindskud: 1. 30%-ordningen Indbetalingsfristen er i fradragsåret Et beløb op til 30 pct. af et eventuelt overskud i virksomheden før renter kan indskydes på pensionen års-aftale Indskyder et fast beløb hvert år i 10 år. Kan afbrydes i forløbet, hvis man fortryder (men fradrag skal omfordeles). 3. (Stort) engangsindskud Ved større indskud fordeles fradraget over en periode på 10 år. Mindre årlige indskud på op til kr (2006- niveau) fradrages som udgangspunkt på en gang. 4. Ophørspension Der stilles en række betingelser. Man skal bl.a. være fyldt 55 år for at kunne anvende ordningen. De skattemæssige avancer (dog maks kr., 2006-niveau) ved helt eller delvist ophør kan indskydes på rate- eller livrenteordning. Kendetegn ved en ratepension Indbetalinger på en ratepensionsordning giver ret til fradrag i indkomsten (op til topskatteniveau). Fradragsretten gives enten ved indbetalingen, eller også fordeles fradragsretten i en periode på op til 10 år. Når man senere går på pension, og pensionsopsparingen bliver udbetalt, skal man betale skat af udbetalingen (op til topskatteniveau). En pensionsordning indebærer således en udskydelse af skatten, ved at man flytter indkomst fra en periode til en anden periode. Hvis man ved indbetalingen opnår fradrag på topskatteniveau og på udbetalingstidspunktet alene skal betale bund- eller mellemskat, vil man endvidere have gevinst af dette. Mens pengene er placeret i pensionsordningen, skal der betales en skat på 15 pct. af værdistigningen i pensionsordningen. Skatten betales årligt af den årlige værdistigning. Eventuelle værditab modregnes i fremtidige værdistigninger. Beregningen foregår helt automatisk, og man skal ikke selv indberette noget til skattemyndighederne. Lån placeret i privatområdet Optager man et privat lån, hvor låneprovenuet placeres i en ratepension som et engangsindskud, vil ydelsen til lånet ofte hæves i virksomheden. Store hævninger i virksomhedsordningen kan give problemer med at få tilrettelagt en fornuftig indkomstdisponering. Man bør derfor altid søge råd- 18

19 givning hos sin konsulent, før man hæver større beløb til indbetaling på en pensionsordning eller indgår aftale om en pensionsordning. Placer pengene med omtanke Pensionsformuen skal sammensættes optimalt. Det vil sige, at forholdet mellem afkast og risiko er det vigtigste at forholde sig til. Som investor bør man arbejde efter en meget anerkendt porteføljeteori, som har givet en Nobelpris. Det er med andre ord en strategi, som virker i praksis. Figur 1. Afkast og risiko følges ikke altid ad Afkast Laveste risiko 100% Obligationer 100% aktier Risiko Foto: Dreamstime Undgå tilfældigheder når friværdien sættes i spil. Pointen er, at obligationer og aktier ikke svinger i samme takt. Ved at kombinere obligationer og aktier bliver pensionsordningens samlede afkastudsving derfor mindre. Faktisk kan udsvingene blive mindre end en beholdning, der består udelukkende af obligationer, og samtidig bliver det forventede afkast større (se pilen i figur 1). Den endelige sammensætning afhænger naturligvis af investors risikoprofil. Farer ved at låne til pension Hvis man vælger flekslån, kan ydelsen svinge i takt med renteudviklingen. Afkastet på pensionsordningen er uforudsigeligt. Hvis man i opsparingsperioden bliver syg, virksomheden ophører eller andet, kan man indtægtsmæssigt falde fra topskat til mellemskat eller bundskat. Det betyder, at værdien af fradraget falder tilsvarende. Lånefinansieret pension Fordele / ulemper ved at låne til opsparing Fordele: Værdi af rentefradrag, realkreditlån Værdi af skattefradrag, pensionsindbetaling Øget pensionsudbetaling fra privat pensionsordning Reduceret skat pga. reduceret folkepensionstillæg Beskatningen af afkast i pensionsordningen er kun 15 pct. Ulemper. Rentebetalinger på realkreditlån Reduktion i folkepensionstillæg/offentlige ydelser Skattebetaling af ekstra pension Restgæld på realkreditlånet Løbende hævning i virksomhedsordning til ydelse på lånet Som alternativ til et stort lånefinansieret engangsindskud kan man vælge at få en kassekredit i banken, hvor gælden stiger i takt med indbetalingerne på pensionsopsparingen. Derved bliver man mindre sårbar, hvis ens indkomst går ned under niveauet for topskat. Ulempen ved at oprette kassekreditten er, at renten herpå ofte er højere end ved et lån i kreditforeningen. Den samlede vurdering Overordnet set bør man søge rådgivning, inden man kaster sig ud i lånefinansierede investeringer. Det kan vise sig, at investeringsformen er en god idé, men det kræver en individuel beregning. Der er dog én sikker sidegevinst ved at låne til investeringer man spreder sin risiko ved ikke kun at have pengene placeret i ejendommen. Man lægger med andre ord ikke alle sine æg i samme kurv, og dermed bliver man mindre sårbar over for prisfald på ejendommen. Desuden er det værd at bemærke, at pensionsordningen er kreditorbeskyttet. 19

20 Landbrugslov - arealkrav Ændret landbrugslov og nye arealkrav De seneste ændringer af landbrugsloven og den nye bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav indeholder en blandet pose bolcher, som i visse situationer gør det nemmere at være landmand i Danmark, og i andre situationer sværere. Den 1. august 2006 trådte nogle få men interessante ændringer af landbrugsloven i kraft. Ændringerne udsprang af ønsket om at få nye regler om husdyrholdets størrelse og arealkrav, men hjemlen til Juridisk konsulent Morten Haahr Jensen at udstede en sådan manglede i loven. Det fik man rådet bod på i forbindelse med lovændringerne, og da man alligevel havde landbrugsloven på dagsordenen, kunne man ligeså godt lave et par justeringer i reglerne om forpagtning og fortrinsstilling. Forpagtning Der er sket to vigtige ændringer i reglerne om forpagtning. Siden 1. august 2006 har det kun været muligt at opsige en lejer af et stuehus med et særlig kort varsel på seks måneder, hvis stuehuset skal bruges til at opfylde bopælskravet. I alle andre tilfælde, hvor man ønsker at opsige en lejer af et stuehus, må man følge de mere skrappe regler i den almindelige lejelov. Det gælder også, hvor man ønsker at stille stuehuset til rådighed for en medhjælper. Eksempel på uddannelse via forpagtning En landmand bortforpagter for en periode på fire år en hel ejendom på 45 ha til sin ægtefælle, som ikke er uddannet efter landbrugsloven. Ægtefællen driver herefter ejendommen selvstændigt og aktivt i forpagtningsperioden, og når denne udløber, vil det være muligt for den pågældende at købe en ejendom på mere end 30 ha. Samtidig er grænsen for, hvornår man skal opfylde uddannelseskravet i forbindelse med forpagtning blevet hævet fra 30 til 70 ha. Hvor man tidligere har skullet opfylde uddannelseskravet, hvis man forpagtede mere end 30 ha, eller hvor man via forpagtning kom til at drive mere end 30 ha, så gælder kravet nu først ved 70 ha. Denne ændring betyder sammenholdt med reglerne om uddannelse, at man kan opnå uddannelse ved at forpagte mellem 30 og 70 ha og drive arealet selvstændigt og aktivt i en periode på fire år. Når de fire år er gået, er en af uddannelsesbetingelserne opfyldt. Fortrinsstilling Også i reglerne vedrørende fortrinsstilling er der sket to vigtige ændringer. For de, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, er der indført en overgangsregel, der giver mulighed for, at en person, der den 1. september 2004 var ejer af en ejendom på mindre end 30 ha, kan gøre fortrinsstilling gældende. Den pågældende skal dog opfylde nogle yderligere betingelser, herunder at vedkommende i dag ejer mindst 15 ha og i en periode på fire år umiddelbart op til 1. september 2004 har drevet et areal på mindst 15 ha. Endelig har man skærpet reglen vedrørende supplering af en hovedejendom. Hidtil har man kunnet købe jord til supplering af sin hovedejendom op til 125 ha, uden at reglerne om fortrinsstilling fandt anvendelse. Det kan man fortsat, men har man én gang efter 1. august 2006 suppleret sin hovedejendom efter reglen, kan man ikke efterfølgende trimme ejendommen ved at frastykke arealer, som man bevarer ejerskabet til. Fremover vil frastykkede arealer, man fortsat ejer, tælle med, når det skal afgøres, hvor stor hovedejendommen er. Eksempel på supplering af hovedejendom En landmand supplerer sin hovedejendom, så den efter suppleringen er 125 ha. En måned senere stykker han et areal på 50 ha fra, som han lægger sammen med en mindre ejendom, han har. Selv om hovedejendommen derefter rent faktisk kun er 75 ha, vil den i forbindelse med en senere supplering blive vurderet til at være 125 ha. Det frastykkede areal på 50 ha tæller fortsat med. 20