ÅRSNYT Det økonomiske og juridiske arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSNYT 2006. Det økonomiske og juridiske arbejde"

Transkript

1 ÅRSNYT 2006 Det økonomiske og juridiske arbejde

2 ÅRSNYT DET ØKONOMISKE OG JURIDISKE ARBEJDE FORFATTERE: REDAKTØR: LAYOUT: FOTOS: TRYK: UDGIVER: Der er anført forfatternavne ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført er forfatteren ansat på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Chefkonsulent Niels Peter Skrubbeltrang, Landscentret, Økonomi og Jura Konsulent Finn D. Aalestrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Fotos på side 8, 10, 11, 14, 15, 21, 23, 27, 29, 31 og omslaget er taget af Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier. Fotos på side 17 samt alle portrætfotos er taget af ansatte på Landscentret, Dansk Landbrugsrådgivning. Fotos side 7, 12, 19 og 25 er fra CS Grafisk A/S, Hadsten Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Økonomi og Jura Udkærsvej 15, 8200 Århus N Tlf Fax

3 Forord Årsnyt 2006 giver en samlet oversigt over arbejdet på økonomikontorerne i Dansk Landbrugsrådgivning samt arbejdet på Fagkontoret Økonomi og Jura. Strategi 2009 for Dansk Landbrugsrådgivning danner rammen for udviklingen i de kommende år, hvor kravene både til landmænd og rådgivere skærpes. Der skal satses på innovation og nyudvikling, samtidig med at serviceopgaver løses så rationelt som muligt. Udgangspunktet er at sikre en fortsat udvikling af rådgivningen til gavn for den enkelte landmand. En vigtig del af dette arbejde er at sikre, at den nødvendige viden og kompetence er til stede hos alle medarbejdere på økonomikontorerne, og at denne viden udnyttes optimalt i forhold til den enkelte landmand. En anden opgave er at skabe bedst mulig sammenhæng og synergi mellem arbejdet på de lokale centre og på fagkontoret. Et udbygget samarbejde om udvikling og implementering af værktøjer og metoder skal sikre størst mulig nytteværdi hos landmanden. Arbejdet på centrene og på Landscentret er præget af strukturudviklingen i landbruget. Der skal ske tilpasninger og rationaliseringer samtidig med, at kravene til dynamik og konkurrenceevne i rådgivningen skærpes. Det er en stadig udfordring at leve op til disse krav både for folkevalgte og ansatte, ligesom det stiller nye krav til fagkontoret. Nytteværdi og konkurrenceevne er nøgleord på alle niveauer i rådgivningstjenesten. Forhåbentlig kan Årsnyt give indtryk af alsidigheden i arbejdet på fagkontoret og give inspiration til en fortsat udvikling og udbygning af samarbejdet mellem fagkontoret og de lokale centre til gavn og glæde for den enkelte landmand. Konsulent Jesper Krøjgaard og sekretær Kirsten Pedersen har medvirket ved udarbejdelsen af Årsnyt. Finn D. Aalestrup har stået for grafik og layout. Skejby, november 2006 Niels Peter Skrubbeltrang Forord De otte temaartikler viser dels bredden i arbejdet på fagkontoret dels nogle af de faglige problemstillinger, som er i fokus i disse år. Samtidig skal det understreges, at temaerne kun er eksempler på de opgaver, som løses på fagkontoret. Kontorets opgave er at være viden- og udviklingscenter for de lokale centre på alle områder, som er relevante, og er derfor mange andre ting end de omtalte emner. 3

4

5 Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Klædt på til fremtiden... 6 Fornyelse, forandring, forventning... 7 Krav til rådgivningen... 7 De bedste medarbejdere... 8 Bedre budgetter... 9 Helhed i rådgivningen - familien i centrum Hjælp til erstatning Pensionsforhold Lov om juridisk rådgivning Rådgivning til landmænd med nedsat arbejdsevne Finansiering og formuepleje Ny regnskabspraksis Best Practice - Ø Nyt faktureringsmodul Fortsat udbygning af dataoverførsel Ny viden på nye flasker Ny dynamisk Skatteafdeling Indholdsfortegnelse Landmænd får større afkast Friværdien på arbejde Ændret landbrugslov og nye arealkrav Kvalitet i budgettet Tænk pension før det er for sent Bedriften som selskab Sæt fart på årsrapporten Hvis uheldet er ude Det driftsøkonomiske arbejde i de lokale landbrugscentre Regnskabsarbejdets omfang Økonomikontorernes øvrige opgaver Personale og organisatoriske forhold DanRåd & Regnskab Landsudvalget Fortegnelse over foreningerne, foreningernes udvalgsformænd og ledende økonomikonsulenter Ansatte på Økonomi og Jura

6 Klædt på til fremtiden 6Formandens vindue Ved afslutningen af arbejdet i Globaliseringsrådet blev konklusionerne fra en undersøgelse af Danmarks styrkepositioner fremført. Undersøgelsen viste, at landbrugssektoren står stærkt og derfor har Formand Gert Karkov et stærkt udgangspunkt for satsning i fremtiden med ca. en tredjedel af virksomheder og beskæftigelse bundet op på vort erhverv. Landbruget er fortsat et betydende erhverv. Vi har hidtil formået at have et forspring i forhold til vore konkurrenter. Med det videnflow og den logistik, der med moderne teknik flyder over grænser, står vi med en kæmpe udfordring for at fastholde og styrke vores position. Grundlaget for en samfundsøkonomisk betydelig landbrugsproduktion er den enkelte landbrugsbedrift, som hele tiden udvikler sig efter forholdene for at optimere driften og landmandslivet. Basen er jord til bord afsætning gennem vore andelsselskaber en fleksibel finansiering veluddannede landmænd og rådgivere - og som det helt grundlæggende en tæt forbindelse i treklangen mellem praksis, forskning og formidling tilbage til praksis. Det sidste organiseret og formidlet gennem vort eget brugerejede og brugerstyrede rådgivningssystem. Med den udvikling vi kender og kan se frem til med store komplekse bedrifter med mange forskelligartede aktiviteter på den ene side, og flere der ønsker at bo på landet og have et deltidslandbrug på den anden, skal vi spænde vidt. Alle er lige væsentlige. "Kunden er i centrum" og Dansk Landbrugsrådgivning skal som landets største rådgivningsvirksomhed være i centrum og levere det bedste og kun det bedste til alle. Dansk Landbrugsrådgivning er en enhed med selvstændige både konkurrerende og samarbejdende enheder på centre over hele landet. Gennemsyret af dynamik og fokus på "kunden i centrum". Specialiseringen på bedrifterne har medført, at vi i rådgivningen, både centralt og lokalt i mange tilfælde har fulgt op med en tilsvarende specialisering, og derved sat det helhedsrettede over styr. Vi har organiseret os i kasser eller skabe for det enkelte område. Det er ikke hensigtsmæssigt med de mange opgaver, der går på tværs af produktionsretning og størrelse, for eksempel, skat, erhvervsog social jura, forsikring, finansiering, virksomhedsudvikling og ledelse for blot at nævne nogle. Omorganiseringen på Landscentret bryder med disse kasser eller skabe. Fra at have været landsudvalg/bestyrelse for et fagkontor bliver det nu for en produktionsretning. Helheden skal tilgodeses, og der skal trækkes på alle kompetencer i systemet på tværs. For at alle kan være klædt på til den opgave, skal alle have adgang til tøjet. Det er vanskeligt, hvis tøjet hænger i et skab med lukkede låger. Det skal ud på den frit tilgængelige bøjlestang, så alle kan udnytte ekviperingsmulighederne og være klædt på til at sætte "kunden i centrum". At sikre at den hensigtsmæssige påklædning er til stede, er styrken i vores brugerstyrede system. Med nedlæggelsen af bl.a. Landsudvalget for Driftsøkonomi skal den inspiration, der er tilført systemet herfra, kanaliseres af andre kanaler. Vi skal sikre, at ildsjælene fortsat brænder for og med de gode ideer, at rådgivningsudviklingsgryden holdes i kog af ildsjælene. Med omorganiseringen er der en klar beslutningskompetence, som kan tage gryden af, før den koger over eller brænder på. I Dansk Landbrugsrådgivning skal vi turde klæde os på. Skræddersyet kvalitet designet til lejligheden sikrer den bedste påklædning i enhver situation.

7 Fornyelse, forandring, forventning Stadig fornyelse og udvikling - en forudsætning for succes Alle vil fornyelse ingen vil forandring, er der nogen der siger. Det mundheld gælder absolut ikke inden for landbruget. Her er man om nogen forandringsparate og Chefkonsulent Niels Peter klar til at påtage sig nye udfordringer. En iværksætterkultur som er Skrubbeltrang bemærkelsesværdig og fortjener større synlighed og erkendelse i den offentlige bevidsthed. Fornyelser og forandringer kommer ikke altid af lyst men også af nødvendighedens lov. Der er plads til mangfoldighed i landbruget og landdistrikterne, men der er ikke plads til stilstand. Vil du være med, skal du finde dit ståsted og din strategi. Vil jeg udvikle min virksomhed med en stor produktion, måske mange forskellige aktiviteter både inden for og uden for landbrug og måske også i udlandet? Eller er min fremtid et job uden for landbruget kombineret med de fordele, der er ved at bo på landet? Skal jeg vælge økologien som fremtidig driftsform eller noget helt andet? Mulighederne er mangfoldige vilkårene er barske, men optimisme og gå på mod er det fremherskende trods bureaukrati, krydsoverensstemmelse, nye miljøkrav, og hvad lovgivningen ellers giver af udfordringer, når man vil være landmand. "Fremtidens landmand er fuld af selvtillid" lød overskriften for nylig i LandbrugsAvisen i forbindelse med kåring af repræsentanter for fremtidens landmand. Nøgleordene for de unge landmænd var nok høj faglig kunnen, men det var i lige så høj grad ledelse, management, åbenhed over for nye muligheder og frem for alt virkelyst. både herhjemme og i udlandet. "300 familier sidder på 80% af svineproduktionen" lød et af budskaberne på den netop afholdte svinekongres. Deltidslandmænd, økologer, landmænd på vej ud af erhvervet, fordi de har valgt eller indset, at det er den bedste løsning. Uanset udviklingen skal Dansk Landbrugsrådgivning kunne matche de forskellige landmænds forskellige krav til en konkurrencedygtig pris. Det stiller i lige så høj grad krav til fornyelse og forandring i Dansk Landbrugsrådgivning både lokalt og på landsplan og både på det faglige område og det organisatoriske. En proces som er fortløbende, men for øjeblikket specielt aktuel på det organisatoriske område. Strategi 2009 udstikker målene for den udvikling, Dansk Landbrugsrådgivning er inde i. Kunden skal være i centrum, og rådgivningen skal gøre en forskel, som er synlig på den enkelte landmands bundlinie. I det følgende er omtalt eksempler på nogle af de tiltag, som Økonomi og Jura er initiativtager til eller medvirker i sammen med landbrugscentre og/eller andre afdelinger på Landscentret. Omtalen er på ingen måde udtømmende. Vil du følge med i de mange initiativer og tilbud fra Landscentret og Økonomi og Jura, henvises til Landscentrets hjemmeside eller Landmand.dk, som Landsudvalgets arbejde Krav til rådgivningen Det er de udfordringer vi i Dansk Landbrugsrådgivning skal matche. De fremadstormende landmænd som udvider produktionen i hastig takt Foto: Dreamstime Teknologien stiller nye krav både til landmanden og rådgivningen. 7

8 8Landsudvalgets arbejde Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier alle medlemmer i Dansk Landbrug har mulighed for at trække på. Her sker der løbende opdatering med alt det nyeste. Den enorme videnbase stilles til rådighed for alle medlemmer af Dansk Landbrug. De bedste medarbejdere Færre landmænd efterspørger mere rådgivning. Nogle mener, det er et paradoks, men det er en naturlig udvikling. Både virksomhedernes størrelse og kompleksitet stiger. Det stiller nye krav til landmænd og medarbejdere. Landmanden skal nu også være "direktør" med fokus på strategi, management, personaleledelse og handel og indkøb. Fodermesteren bliver ofte "produktionschef", som ud over faglige kompetencer også skal kunne lede medarbejdere måske endda udenlandske i de daglige arbejdsrutiner. Derfor stiger efterspørgslen efter rådgivning, ledelses- og styringsværktøjer og ofte outsources serviceopgaver til farmsekretærer eller andre på økonomikontorerne. Der er stigende efterspørgsel efter rådgivning. (modelfoto) For at Dansk Landbrugsrådgivning fortsat skal være hovedleverandør, kræver det, at vi har medarbejdere med de rigtige kompetencer, som matcher de enkelte kunders meget forskellige behov. Det er en kæmpe udfordring. De mindre ungdomsårgange, det høje aktivitetsniveau i samfundet generelt gør, at der er kamp om de gode medarbejdere. Samtidig står vi over for et betydeligt generationsskifte hos økonomikonsulenterne. Jf. artiklen side 37 er godt 17% af medarbejderne over 55 år, heraf 7% over 60 år. Specielt for agronomerne er aldersfordelingen bekymrende. Her er 21% over 60 år! Det kombineret med en stigende efterspørgsel efter rådgivning gør, at rekruttering, fastholdelse og udvikling af medarbejdere på alle niveauer bliver en af de allerstørste udfordringer de kommende år. På Landscentret har vi taget flere forskellige initiativer for at synliggøre de attraktive jobmuligheder, der findes for økonomer og jurister i Dansk Landbrugsrådgivning fra både Landbohøjskolen, universiteter og handelshøjskoler. Artikler i dagspressen, deltagelse i forskellige jobmesser og andre aktiviteter på universitetet og handelshøjskolen primært i Århus, arrangementer i DJØF-regi har givet særdeles positiv respons og åbnet mange studerendes øjne for jobmuligheder, de ikke anede eksisterede. Fælles annoncering og ansættelse af juniorkonsulenter i 2005 og 2006 har resulteret i næsten 30 unge, motiverede medarbejdere, som har startet et karriereforløb i Dansk Landbrugsrådgivning. Et initiativ vi vil fortsætte de kommende år. Derimod lykkedes et initiativ sammen med centre i Dansk Landbrugsrådgivning og IBC i Kolding om uddannelse til akademimerkonom for regnskabsassistenter ikke på grund af manglende tilslutning. Et spændende initiativ, hvor vi må analysere forløbet nærmere for at finde årsagerne til den manglende tilslutning og så eventuelt strikke et forløb sammen, som får større reel opbakning. Nu er det ikke nok at kunne tiltrække nye medarbejdere. Vi skal også fastholde og udvikle dem. Derfor er rekrutteringen også fulgt op med et fælles indslusningsforløb (Karrierestart), som er obligatorisk for alle de nye juniorkonsulenter og et tilbud

9 til andre nyansatte på kontorerne både inden for Samspil mellem landmand, fagrådgiver og økonomirådgiver er en vigtig del heraf. Strategi, forvent- økonomi og andre fagområder. I 'Karrierestart' tilbydes de lokale centre bistand ved udarbejdelse af ninger og forudsætninger skal afstemmes, og erfaringerne fra projektet viste klart, at samarbejde og introduktionsforløb for nye medarbejdere og opfølgning herpå. Næsten 40 centre har benyttet sig fælles fodslaw er vigtige forudsætninger for aktiv af tilbuddet, og evalueringerne af de første forløb er for landmandens motivation brug af budgettet og dermed meget positive både for de Karrierestart og nytteværdi af at bruge.. skal sikre udvikling og fastholdelse af ledere og nyansatte, som har budgettet som styrings- og nye medarbejdere. deltaget. Initiativet er et synligt resultat af et af de ledelsesværktøj. indsatsområder, som blev fastlagt i Strategi 2009 I 2006 er arbejdet fortsat med at udnytte og udbrede de indhøstede erfaringer. Der er oprettet en og har medvirket til både at fastholde og udvikle nye medarbejdere og til at skabe fælles holdånd i ny side på LandbrugsInfo med links til en lang Dansk Land-brugsrådgivning. række artikler og beskrivelse af arbejdsgange og værktøjer. Det nuværende budgetprogram i DLBR Samtidig med at der skal rekrutteres nye rådgivere ØkonomiIT er udbygget med helt nye muligheder fra de højere læreanstalter, skal der fortsat være for at skrive individuelle budgetbemærkninger som fokus på at tiltrække og uddanne teknologer og supplement til de talmæssige opstillinger. regnskabsassistenter til økonomikontorerne. Den fælles elevuddannelse har i deltagere, Der er tilbud til det enkelte center om, at vi medvirker til udvikling og implementering af hvilket er det højeste antal nogensinde og et godt arbejdet tegn på fortsat dynamik og udviklingsmuligheder på kontorerne. På Vejlby Landbrugsskole er igangsat et tilbud til erfarne regnskabsassistenter, som med visse forudsætninger kan videreuddanne sig til teknologer på ét år mod normalt to. Et spændende initiativ som fortjener succes, da regnskabsassistenterne har et stort potentiale til at løfte nye spændende rådgivningsopgaver i takt med, at de mere rutinemæssige bogførings- og opgørelsesopgaver automatiseres. med budgetter, både hvad angår indhold og proces. Formålet er at få flere kunder, der betragter budgettet som et vigtigt og uundværligt styringsværktøj og samtidig at sætte fokus på det tværfaglige samspil, som er en vigtig forudsætning for at bruge budgettet som et aktivt styringsværktøj. En- Landsudvalgets arbejde Bedre budgetter Et budget, som landmand og rådgivere har ejerskab til, er et nødvendigt og attraktivt ledelses- og styringsværktøj, som rigtigt indarbejdet og anvendt er uundværligt. Den tid, hvor saldoen på kassekreditten er tilstrækkeligt styringsværktøj, er forbi for de fleste, som vil have landbruget som forretning og ikke bare som hobby. Som omtalt i Årsnyt 2005 har der i samarbejde med fire lokale centre været et udviklingsprojekt med fokus på at få større nytteværdi og større udbredelse af budgetterne. Fokus var meget på processen omkring udarbejdelse af budgettet. En ny hjemmeside på LandbrugsInfo giver let adgang til informationer om budgettet. 9

10 Landsudvalgets arbejde delig er formålet at anvise procedurer og arbejdsgange, som gør budgettet til et attraktivt tilbud til landmanden og samtidig et attraktivt forretningsområde for centret. I artiklen side 22 er en uddybende omtale af, hvordan man får større nytteværdi af arbejdet med budgettet. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier I forbindelse med arbejdet med at udvikle en ny regnskabspraksis i Dansk Landbrugsrådgivning (se Familien og virksomheden udgør en helhed. (modelfoto) side 13) skal der ske en tilpasning af budgettet, så det matcher de nye principper og opstillingsformer. I forbindelse hermed planlægges overflytning til en ny web-baseret platform, som skal sikre snitfladen og samspil med øvrige værktøjer herunder specielt Ø90, for at sikre en fortsat rationel budgetkontrol. Behov og ønsker skal afklares i et tæt samspil med brugere, og der planlægges nedsat en styregruppe og hørings-/arbejdsgrupper, som skal sikre dette Udviklingen på området viser da også, at der er et meget stort rådgivningsbehov og efterspørgsel efter rådgivning på området. De lokale ES-konsulenter har i samspil med afdelingen på Økonomi og Jura udviklet nye rådgivningstilbud samtidig med, at der bliver større behov for rådgivning vedrørende arbejdsmarkedsforhold, pensionsforhold og sociallovgivningen i øvrigt. samspil. Nye regler omkring pensionsforhold og deling af Resultatet heraf skal være et attraktivt værktøj tilpasset kundernes behov og på en it-platform, som sikrer rationel ajourføring, arbejdsdeling og samspil pensionsformuen, som træder i kraft 1. januar 2007, har yderligere skabt behov for rådgivning på dette område. med øvrige it-værktøjer. Løbende information om relevant lovgivning og afgørelser Helhed i rådgivningen familien i centrum Dansk Landbrugsrådgivning er unik på mange måder. En af dem er, at vi har et rådgivningstilbud, som tager udgangspunkt på området, afholdelse af kurser og informationsdage om de nye love og regler på området er en vigtig del af opgaven for medarbejderne i ES-afdelingen. Samtidig lægges der meget vægt på dannelse af erfagrupper for ES-konsulenter både i landmandsfamilien og ES-rådgivning virksomheden, som for de fleste udgør en uadskillelig hel- pensionsforhold, sociallovgivning og og socialkonsulenter og udvikling af tilbud, som sætter.. er rådgivning om arbejdsmarkeds- og hed. ES-rådgivningen - det vil sige rådgivning omkring sociallovgivning, pensionsforhold, familiejura. landmandsfamilien i centrum. Det er f.eks. kursustilbudet "Godt gift sat på spidsen". familiejura og testamenter - har netop hel- heden som udgangspunkt. Sammenhængen til den øvrige økonomiske rådgivning både vedrørende skat og driftsøkonomi og et indgående kendskab til både virksomhedens og familiens vilkår og forudsætninger skaber grobund for et Et kursustilbud som mange flere landmandsfamilier burde unde sig selv. Her får man mulighed for sammen med sin ægtefælle og andre par at diskutere, hvilke værdier der er vigtige for at både parforhold og virksomhed kan udvikle sig i den ønskede retning. rådgivningstilbud, som alle andre brancher misunder os. 10

11 Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Hjælp til erstatning Der gøres mange tiltag for at nedsætte antallet af arbejdsulykker i landbruget. På trods heraf har antallet været stigende det seneste år. Mange landmænd, som har været ude for en ulykke enten arbejdsulykke eller anden ulykke, må oven i de fysiske konsekvenser af ulykken kæmpe en lang og sej kamp mod forsikringsselskaberne for at få den erstatningssum, de er berettiget til. I Dansk Landbrugsrådgivning sætter vi nu fokus på emnet. På Landscentret er ansat medarbejdere med stor erfaring omkring personskade og erstatning herfor. De tilbyder assistance til lokale rådgivere og landmænd til at komme helskindet igennem de ofte lange og svære forhandlinger med forsikringsselskaberne. Artiklen side 30 uddyber emnet. Pensionsforhold Ny lovgivning omkring ægtefællers pensionsforhold træder i kraft 1. januar 2007 (se også artiklen side 24). Loven betyder som hovedregel, at alle ægtefæller tager deres egen pension med ud af ægteskabet, hvis de bliver skilt, medmindre andet er aftalt f.eks. i en ægtepagt. Den nye lov er en god anledning til at kikke sine pensionspapirer og eventuel ægtepagt efter i sømmene. Alt andet vil være uansvarligt og kan give en masse ubehagelige overraskelser, hvis situationen skulle opstå. Derfor en kraftig opfordring til at få pensionsforholdene gået igennem sammen med din ES-konsulent, hvis det ikke allerede er sket. Rådgivning om arbejdsmarkeds- og sociallovgivning kræver specialviden. Lov om juridisk rådgivning 1. juli 2006 trådte "Lov om juridisk rådgivning" i kraft. Loven giver mulighed for, at andre rådgivere end advokater kan reklamere med, at de driver virksomhed med juridisk rådgivning. Det er positivt, men desværre indeholder loven også et meget bureaukratisk regelsæt. Når der ydes rådgivning i forbrugerforhold, skal der derfor indgås en skriftlig aftale, inden rådgivningen gennemføres. Aftalen skal blandt andet indeholde oplysning om pris for rådgivningsydelsen, om rådgiveren er ansvarsforsikret og om der er rejst erstatningskrav mod rådgiveren. Fra Dansk Landbrug blev der inden loven gjort mange forsøg på at få indholdet ændret både skriftligt, møde med justitsministeren og embedsmænd fra Justitsministeriet, uden at det lykkedes at få ændret væsentligt i regelsættet. Loven er nu vedtaget og virker både uhensigtsmæssig og nyttesløs for vore rådgivere. For at lette arbejdet på området, er der udarbejdet koncepter for aftalen som juridisk rådgivning både når det drejer sig om telefonrådgivning og i konkrete sager. Samtidig vil Dansk Landbrug fortsat arbejde på at få loven ændret, når den efter en periode skal tages op til revision. Rådgivning til landmænd med nedsat arbejdsevne Støttet af midler fra den såkaldte Satspulje har ESafdelingen været projektleder på et treårigt projekt omkring udvikling af rådgivning til landmænd (og andre) med nedsat arbejdsevne. I samarbejde med en lang række lokale landbrugscentre har der været sat fokus på området, herunder ikke mindst på samspillet med offentlige myndigheder. Formålet med projektet er blandt andet at udbygge samarbejdet med kommunernes og jobcentrenes sagsbehandlere for at: Bistå landmænd og ansatte i landbruget med nedsat arbejdsevne med at finde den bedste mulighed for at udnytte arbejdsevnen erhvervsmæssigt. Skabe gode rammer for en professionel og let tilgængelig kontakt mellem landbrugets social- Landsudvalgets arbejde 11

12 Landsudvalgets arbejde økonomiske rådgivning og det offentlige beskæftigelsessystem. Øge viden hos de medarbejdere i det offentlige beskæftigelsessystem og i landbruget, som rådgiver selvstændige erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne. Skabe bedre muligheder for opsøgende og forebyggende arbejde i forhold til landbofamilier (og andre), som er ramt eller i risiko for at blive ramt fysisk eller psykisk i et omfang, som gør det svært at opretholde virksomheden eller fungere effektivt på arbejdsmarkedet. Foto: Dreamstime Udviklingen på de finansielle markeder skal følges tæt, hvis man er aktiv på området. På en lang række centre er man i samarbejde med Resultater fra projektet præsenteres blandt andet Finansteamet på Økonomi og Jura i gang med at på en konference, som bliver holdt i Århus ultimo udbygge rådgivningstilbuddene på området. Aktuelt er der i fællesskab søgt finanseksperter til syv november centre, som alle ønsker at udvide rådgivningstilbuddene på området. Finansiering og formuepleje Et stadig større udbud af lånetyper, gode muligheder for at låne penge i fremmed valuta og en lang En stadig stigende gældsportefølje, som nu er på række andre tilbud fra det finansielle marked både på ak- 2/3 er med variabel rente og ca. 250 mia. kr., hvoraf knap tiv- og på passivsiden stiller Nye finansielle instrumenter en betydelig del i fremmed store krav til landmandens... stiller store krav til overblik over de valuta og med stigende anvendelse af finansielle instru- finansielle risici. overblik og øger behovet for uvildig rådgivning på området. valutaswaps), stiller store krav til overblik over de menter (f.eks. rente- og finansielle risici. Derfor er der en stærk stigende efterspørgsel efter rådgivning på området. Fra Fin- Det er baggrunden for, at Økonomi og Jura har opprioriteret området betydeligt gennem de sidste ansteamet er der tilbud om både værktøjer og undervisning, så de lokale rådgivere kan være top par år; senest med ansættelse af en ekspert inden for formuepleje. Satsningen har vist sig at være rigtig. Finansteamet bistand til udvikling af rådgivning professionelle i deres rådgivning. Desuden tilbyder omkring formuepleje. Hvordan sammensætter man sin portefølje af værdipapirer, så den matcher kundens muligheder og risikoprofil? Det kræver over- Rentestrategi Finansstrategi blik en klar strategi og en meget stor viden, men er samtidig et område, hvor der er et meget stort Valutastrategi forretningspotentiale både for kunden og for rådgivningsvirksomheden. I artiklen side 18 belyses emnet yderligere. Finansielle samarbejdspartnere Rollefordeling Brugen af finansielle instrumenter 12

13 Ny regnskabspraksis Den nuværende opstilling af årsrapporten bibeholdes med de ændringer, som de nye principper nød- Som omtalt i Årsnyt 2005 har der gennem 2005 været arbejdet med analyse af den hidtidige praksis for opgørelse og opstilling af landbrugsregnsen kommer et nyt afsnit, som indeholder de værvendiggør. Det er primært, at der i resultatopgørelskaberne og samtidig udarbejdet et forslag til ny diændringer, som fremover skal medtages over resultatopgørelsen. regnskabspraksis med henblik på principbeslutning herom i Landsudvalget for Driftsøkonomi i Samtidig udvikles der en ny opstilling af årsrapportten, som svarer til de princip- Emnet har været grundigt diskuteret både i den nedsatte per, som gælder for selskabsregnskaber og som anven- Ny regnskabspraksis høringsgruppe, på møder i.. giver bedre mulighed for at opfylde Forum for Driftsøkonomi og forskellige krav til regnskaberne. des inden for andre brancher. på møder i forskelligt regi Opstillingen tilpasses, så den med økonomirådgivere og også kan bruges af landmænd, som driver deres virksomhed i personligt andre. I foråret traf Landsudvalget principbeslutning om de fremtidige rammer for regnskabspraksis og opstilling af landbrugsregnskabet i Ø90. landmænd, som har mange forskellige aktiviteter eje. De nye opstillingsformer er især efterspurgt af og som ønsker et bedre overblik over "koncernens" samlede aktiviteter. Formålet med ændringerne er at udvikle landbrugsregnskabet, så der bliver bedre mulighed for at opfylde de meget forskellige krav, forskellige typer af landmænd stiller til sit regnskab. Samtidig er Som et led i udviklingen af årsrapporten er der Bedre styrings- og ledelsesværktøj der et udbredt ønske om at bevare fælles principper, som muliggør sammenligninger og bench- som dagligt styrings- og ledelsesværktøj. Specielt også sat fokus på at øge anvendeligheden af den marking mellem landmænd. Desuden skal de årsrapporten, som er opstillet efter klasse B-principperne, er primært til at give overblik over virk- mange gode elementer, der er i det nuværende landbrugsregnskab, bevares, og det skal være muligt fortsat at udarbejde et enkelt og dermed pris- eksternt brug. Ledelses- og styringsværktøjet, som somhedens samlede økonomiske situation og til billigt regnskab. sætter fokus på de opnåede produktionsmæssige resultater, skal findes i analysedelen også kaldet Fælles regnskabspraksis den supplerende beretning. Landmænd, som driver deres virksomhed i selskabsform (A/S eller ApS), skal aflægge regnskab Den supplerende beretning skal sammensættes ud efter reglerne i regnskabsklasse B i Årsregnskabsloven. Principbeslutningen i Landsudvalget går ud være fleksibel med mange valgmuligheder. Der vil fra landmandens individuelle behov og skal derfor på, at der udarbejdes en ny regnskabspraksis for blive mulighed for analyser af produktionsgrundlag, resultatudvikling og beregning af nøgletal, personligt ejede virksomheder, som svarer til retningslinierne for selskabsregnskaber (klasse B). Hovedprincippet er et værdibaseret regnskabsprincip, onsmæssige resultater f.eks. via produktionsgrens- analyser af kapacitetsomkostninger og produkti- hvilket allerede i stort omfang er gældende for regnskaber. For øjeblikket arbejdes der med at fastlægge indholdet i den supplerende beretning i landbrugsregnskaber i dag. Det indebærer, at aktiver som udgangspunkt sættes til dagsværdi, og at mange forskellige fora med deltagelse af både værdiændringer som hovedregel føres over landmænd, økonomikonsulenter og fagkonsulenter. Et endeligt oplæg forventes klar i foråret 2007, resultatopgørelsen. Det vil sige, at konjunktur afskaffes. og de mange nye tiltag i årsrapporten skal efter planen have virkning for opgørelse af regnskaberne for Landsudvalgets arbejde 13

14 Landsudvalgets arbejde Best Practice Ø90 Som et fortsat led i bestræbelserne på at udnytte Ø90-systemet fuldt ud og dermed opnå de mest rationelle arbejdsgange, har Landscentret i samarbejde med superbrugere fra fem centre i løbet af eftersommeren 2006 lavet en ference over to dage målrettet økonomirådgivere. Målet med konferencen var at tilbyde en række foredrag med fokus på aktuelle emner, som kan bringe økonomirådgiveren omfattende beskrivelse af yderligere i front. I samarbejde med en gruppe økonomi- Best Practice - Ø90 "Best Practice" både vedrørende kasseregistrering og konsulenter var udvalgt beskriver rationelle arbejdsgange med kasseregistrering og opgørelse af opgørelsesprocedurer. Sønderjysk Landboforening har været pilotcenter i arbejdet regnskaberne. faglige temaer, som alle kunne inspirere til bedre rådgivning. Der var indlæg af såvel og efter afprøvning her tilbydes materialet nu til andre centre, som kan anvende det på virksomhedsinterne kendte eksterne personer, som en række specialister både fra lokale centre og fra Landscentret. kurser i efteråret og vinteren Konferencen blev en stor succes med over 200 deltagere. Nyt faktureringsmodul Flere og flere kunder både inden for og uden for landbruget har et større eller mindre faktureringsbehov. Den fik særdeles positive evalueringer af både konferencen som helhed og af de enkelte emner. Konferencen vil blive gentaget i Derfor er det besluttet at forny det nuvæ- rende faktureringsprogram i DLBR ØkonomiIT med et nyt web-baseret program, som udbydes sammen med Ø90 Online og er tæt integreret med Ø90-systemet. Efter udbudsforretningen er der nu valgt leverandør, og programmet skal på gaden i løbet af Fortsat udbygning af dataoverførsel Mulighederne for elektronisk overførsel af data både til og fra Ø90-systemet udbygges stadig. Sidste skud på stammen er mulighed for at overføre færdige regnskaber til realkreditinstitutterne (i første omgang Nykredit) direkte fra Ø90. En forudsætning for overførsel er selvfølgelig, at landmanden har givet sin tilladelse hertil. Overførslen omfatter dels regnskabet som et PDF-dokument dels et "struktureret" regnskab på sammendragsniveau, som modtageren kan indlæse i egne systemer. Faciliteten sparer ressourcer og er yderligere en konkurrencemæssig fordel ved det fælles Ø90- system. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Ny viden på nye flasker I 2006 afholdt vi for første gang en økonomikon- Økonomikonference med 17 forskellige faglige temaer. (modelfoto) Artiklen på side 28 giver en uddybende beskrivelse af mulighederne. 14

15 Ny dynamisk Skatteafdeling Efter en større personaleudskiftning i Skatteafdelingen i 2006 er der nu et delvist nyt hold på banen. De har sammen med de erfarne folk i afdelingen skabt et nyt dynamisk team med specialviden og kompetencer på en lang række relevante områder. Derfor er det også meget tilfredsstillende at konstatere, at aldrig har aktivitetsniveauet været højere. Efterspørgslen efter undervisere og kurser i efterårssæsonen er den største nogensinde, og samtidig er der fuld tryk på med bistand til konkrete sager, sager i Landsskatteretten og ved domstolene og indspil til ny lovgivning som f.eks. beskatning af sukkervarekvote. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Skattemæssig rådgivning omkring selskabsdannelse får større betydning. Landsudvalgets arbejde Nye områder, som vi har kunnet sætte ekstra fokus på på grund af nye medarbejdere med specialviden på områderne er selskaber i landbruget og dødsbobehandling og -beskatning. Selskaber bruges i stadig større omfang i landbruget i forbindelse med ejerskifte og etablering i udlandet. I artiklen side 26 er der en uddybende omtale af emnet. Dødsbobeskatning omfatter både det praktiske arbejde i forbindelse med bobehandling, men også rådgivning i forbindelse med en skatte- og afgiftsmæssig optimering af bobehandlingen. Det kræver viden og stadig ajourføring på ekspertniveau at sikre den optimale bobehandling og dermed de bedst mulige vilkår for arvinger og virksomheden. Kravene til den skattemæssige rådgivning øges konstant. Større kompleksitet - f.eks. ejendomsavancebeskatning - og mere komplekse og større virksomheder stiller nye krav til den enkelte rådgiver. Økonomi og Jura har en meget stor opgave i at medvirke til faglig opgradering af centrenes mange skattemedarbejdere. Det sker gennem en meget omfattende videnformidling via undervisning og skriftlig information, medvirken ved løsning af konkrete sager i samarbejde med de lokale rådgivere, eller ved at overtage sager, som er principielle eller skal procederes i Landsskatteretten. 15

16 Landmænd får større afkast Med de nye benchmarking værktøjer "Driftsgrensanalyse" og "Business Check" kan landmanden sammenligne sig med sine kolleger og derigennem finde de fokusområder, hvor en indsats giver størst afkast. Benchmarking Landmanden kan bruge benchmarking værktøjerne "Driftsgrensanalyse" og "Business Check" til at sammenligne sin egen økonomi med sine kollegers. Værktøjerne er Konsulent Jesper Krøjgaard edb-baserede og indeholder en mængde nøgletal fra en række bedrifter rundt omkring i hele landet. Bedrifternes hoveddriftsgren er adskilt fra resten af produktionen, og dermed kan landmand og konsulent bedre afdække de indsatsområder, hvor der er mest at vinde. Landskonsulent Arne Oksen De to sammenligningsværktøjer fokuserer især på resultatet efter kapacitetsomkostningerne og aflønning af bedriftens ejer. Det giver et mere præcist billede af det økonomiske afkast samt gode muligheder for at sammenligne bedrifter, der køber arbejdskraft med bedrifter, hvor ejeren(e) hovedsageligt selv lægger timerne. Deltagere Grundlaget for sammenligning Krav Resultatet Produkt Driftsgrensanalyse Automatisk deltagelse ved overførsel af årsrapporten til økonomidatabasen. Den enkelte bedrift sammenlignes med en udvalgt gruppe både på hoveddriftsgren og rest 1) Fordelingerne mellem hoveddriftsgren og rest sker ved normer, det er muligt at korrigere. Resultat før finansiering på henholdsvis hoveddriftsgren og rest 1) Web-udtræk med tal, tekst og grafik. Business Check Sammenligning med en gruppe Værktøjet "Driftsgrensanalyse" er nemt at bruge. Først trækker konsulenten nøgletal ud. Tallene giver et samlet billede af bedriftens økonomi, hoveddriftsgrenens resultat, resultatet for den resterende produktion samt et overblik over blandt andet kapacitetsomkostningerne. Tallene holdes dernæst op mod tal fra forskellige relevante sammenligningsgrupper, og landmand og konsulent udarbejder til sidst en plan for, hvilke handlinger der med fordel kan sættes i værk for at forbedre indtjeningen på bedriften. Store bedrifter - krav for deltagelse samt overførsel til økonomidatabasen. Hoveddriftsgrenen sammenlignes ejendom for ejendom. Konsulent (og landmand) skal tage stilling til, hvor meget der hører til hoveddriftsgrenen. Resultat efter finansiering på hoveddriftsgrenen. Pjece(r) med tal, tekst og grafik. 1) Rest er al bruttoudbytte og omkostninger mv., der ikke vedrører den analyserede hoveddriftsgren. Figur 1. Egne kapacitetsomkostninger over for sammenligningsgruppens Kr. pr. årsso Energi/brændstof Vedligeh. bygn. og inventar Lønomkostninger Ejeraflønning Forsikringer Egne kapacitetsomk. Sammenligningsgrup. Div. kapacitetsomk. Afskriv. bygninger Afskriv. inventar Årsrapporterne, der bruges i sammenligningsgrupperne, bygger på regnskaber med en relativ høj detaljeringsgrad. De har en klar opsplitning af regnskabsposterne mellem mark og stald. Det betyder, at sammenligningsgruppens størrelse - og dermed muligheden for benchmarking - stiger med detaljeringsgraden i konteringen. For regnskabsåret 2005 er kun ca. en tredjedel af årsrapporterne i Dansk Landbrugsrådgivnings økonomidatabase godkendt til at indgå i 16

17 sammenligningsgruppen. På kvægområdet betyder det en sammen-ligningsgruppe på ca og på svineområdet en sammenligningsgruppe på ca Produktet videreudvikles stadig. Analyserne inden for "kvæg" og "svin" har kunnet foretages siden midten af 2006, mens "planteavl" og "mink" er de nyeste skud på stammen. Sammenligning med enkelt-bedrifter Business Check er målrettet store producenter inden for svin og kvæg. Sammenligningstallene angives ejendom for ejendom, men er anonymiserede. Fordelen ved at se enkelt-ejendomme er, at det er faktisk opnåede resultater og ikke gennemsnitstal, der vises. Det gør, at de fleste nemmere kan forholde sig til resultaterne. Det giver et godt grund- Figur 2.Udsnit Business Check Svin, sohold med produktion af 30 kg grise, angivet i kr. pr. årsso Foto: Finn D. Aalestrup, Dansk Landbrugsrådgivning Med Business Check i hænderne kan landmanden sammenligne sig med sine kollegaer. lag for en diskussion og efterfølgende handling. Målet med Business Check er at give de deltagende landmænd nogle muligheder for at sammenligne sig med bedrifter, der matcher dem selv. Derudover er der et ønske om at komme helt til bundlinjen for at se på resultatet efter at alle inputfaktorer er aflønnet. Bundlinjeresultatet i Business Check er det, der er tilbage til at dække investeringer i jord og renterisikoen. De sammenligningsresultater, der findes, varierer meget. For kvæg svingede afkastningsgraderne i 2006 mellem +12,1 pct. og -0,9 pct. For svin svingede afkastningsgraden mellem +29,5 pct. og -14,7 pct. Benchmarking Krav, størrelse og præsentation De sammenligningsejendomme, der ligger i Business Check, har minimum 150 årskøer eller minimum 650 årssøer, producerede slagtesvin eller 350 svine-dyreenheder. I 2006 var der 81 ejendomme med i Business Check Kvæg, mens der var 95 med i Business Check Svin. For at landmanden kan få det optimale ud af at sammenligne sine egne tal med tallene i Business Check, kræver det en grundig stillingtagen til fordelinger af indtægter og omkostninger mellem mark og stald. Det er derfor en god idé, hvis landmand og rådgivningscentret fra regnskabsårets begyndelse indretter konteringen i årsrapporten på at skulle deltage i Business Check. I 2006 var deltagerne inddelt i fem grupper efter driftsform, for at give et hurtigt overblik over relevante sammenligningsejendomme. I 2007 kan det blive hensigtsmæssigt at oprette flere grupper. Fra 2007 vil resultaterne bliver præsenteret i pjeceform. 17

18 Lånefinansieret pension Friværdien på arbejde Lånefinansieret pensionsindskud bliver markedsført meget i øjeblikket. Det er vigtigt at vurdere muligheder og risici, inden man som selvstændig erhvervsdrivende springer på vognen. Specialkonsulent Bo Lützen-Laursen Ejendomspriserne er steget markant, og det har givet store friværdier. Mange spørger derfor: "Er det muligt at få friværdien på arbejde, og hvordan gøres det bedst muligt?". Når friværdien skal på arbejde, optager man ofte et lån i et realkreditinstitut. Her kommer det første valg. Skal det være fast eller variabel rente? Et flekslån giver den Specialkonsulent Jørn Christiansen laveste ydelse men øger samtidig ydelsesrisikoen. Et lån med fast rente giver p.t. højere ydelse end fleks-lånet. Til gengæld er ydelsen kendt i hele lånets løbetid, og restgælden reduceres ved rentestigninger. Når lånet er optaget, er det vigtigt at finde ud af, hvor meget kapitalindkomsten har ændret sig. Hvis familien fortsat har positiv kapitalindkomst, får de fradrag for renteudgifterne på 59 pct. Familier med negativ kapitalindkomst får et fradrag for renteudgifter på 32 pct. Brug pengene med omtanke Lånet kan bruges til investering i egen virksomhed, direkte investering i værdipapirer eller andet. Indskud på ratepension kan i den forbindelse være en mulighed. Mulighederne for ratepensionsindskud: 1. 30%-ordningen Indbetalingsfristen er i fradragsåret Et beløb op til 30 pct. af et eventuelt overskud i virksomheden før renter kan indskydes på pensionen års-aftale Indskyder et fast beløb hvert år i 10 år. Kan afbrydes i forløbet, hvis man fortryder (men fradrag skal omfordeles). 3. (Stort) engangsindskud Ved større indskud fordeles fradraget over en periode på 10 år. Mindre årlige indskud på op til kr (2006- niveau) fradrages som udgangspunkt på en gang. 4. Ophørspension Der stilles en række betingelser. Man skal bl.a. være fyldt 55 år for at kunne anvende ordningen. De skattemæssige avancer (dog maks kr., 2006-niveau) ved helt eller delvist ophør kan indskydes på rate- eller livrenteordning. Kendetegn ved en ratepension Indbetalinger på en ratepensionsordning giver ret til fradrag i indkomsten (op til topskatteniveau). Fradragsretten gives enten ved indbetalingen, eller også fordeles fradragsretten i en periode på op til 10 år. Når man senere går på pension, og pensionsopsparingen bliver udbetalt, skal man betale skat af udbetalingen (op til topskatteniveau). En pensionsordning indebærer således en udskydelse af skatten, ved at man flytter indkomst fra en periode til en anden periode. Hvis man ved indbetalingen opnår fradrag på topskatteniveau og på udbetalingstidspunktet alene skal betale bund- eller mellemskat, vil man endvidere have gevinst af dette. Mens pengene er placeret i pensionsordningen, skal der betales en skat på 15 pct. af værdistigningen i pensionsordningen. Skatten betales årligt af den årlige værdistigning. Eventuelle værditab modregnes i fremtidige værdistigninger. Beregningen foregår helt automatisk, og man skal ikke selv indberette noget til skattemyndighederne. Lån placeret i privatområdet Optager man et privat lån, hvor låneprovenuet placeres i en ratepension som et engangsindskud, vil ydelsen til lånet ofte hæves i virksomheden. Store hævninger i virksomhedsordningen kan give problemer med at få tilrettelagt en fornuftig indkomstdisponering. Man bør derfor altid søge råd- 18

19 givning hos sin konsulent, før man hæver større beløb til indbetaling på en pensionsordning eller indgår aftale om en pensionsordning. Placer pengene med omtanke Pensionsformuen skal sammensættes optimalt. Det vil sige, at forholdet mellem afkast og risiko er det vigtigste at forholde sig til. Som investor bør man arbejde efter en meget anerkendt porteføljeteori, som har givet en Nobelpris. Det er med andre ord en strategi, som virker i praksis. Figur 1. Afkast og risiko følges ikke altid ad Afkast Laveste risiko 100% Obligationer 100% aktier Risiko Foto: Dreamstime Undgå tilfældigheder når friværdien sættes i spil. Pointen er, at obligationer og aktier ikke svinger i samme takt. Ved at kombinere obligationer og aktier bliver pensionsordningens samlede afkastudsving derfor mindre. Faktisk kan udsvingene blive mindre end en beholdning, der består udelukkende af obligationer, og samtidig bliver det forventede afkast større (se pilen i figur 1). Den endelige sammensætning afhænger naturligvis af investors risikoprofil. Farer ved at låne til pension Hvis man vælger flekslån, kan ydelsen svinge i takt med renteudviklingen. Afkastet på pensionsordningen er uforudsigeligt. Hvis man i opsparingsperioden bliver syg, virksomheden ophører eller andet, kan man indtægtsmæssigt falde fra topskat til mellemskat eller bundskat. Det betyder, at værdien af fradraget falder tilsvarende. Lånefinansieret pension Fordele / ulemper ved at låne til opsparing Fordele: Værdi af rentefradrag, realkreditlån Værdi af skattefradrag, pensionsindbetaling Øget pensionsudbetaling fra privat pensionsordning Reduceret skat pga. reduceret folkepensionstillæg Beskatningen af afkast i pensionsordningen er kun 15 pct. Ulemper. Rentebetalinger på realkreditlån Reduktion i folkepensionstillæg/offentlige ydelser Skattebetaling af ekstra pension Restgæld på realkreditlånet Løbende hævning i virksomhedsordning til ydelse på lånet Som alternativ til et stort lånefinansieret engangsindskud kan man vælge at få en kassekredit i banken, hvor gælden stiger i takt med indbetalingerne på pensionsopsparingen. Derved bliver man mindre sårbar, hvis ens indkomst går ned under niveauet for topskat. Ulempen ved at oprette kassekreditten er, at renten herpå ofte er højere end ved et lån i kreditforeningen. Den samlede vurdering Overordnet set bør man søge rådgivning, inden man kaster sig ud i lånefinansierede investeringer. Det kan vise sig, at investeringsformen er en god idé, men det kræver en individuel beregning. Der er dog én sikker sidegevinst ved at låne til investeringer man spreder sin risiko ved ikke kun at have pengene placeret i ejendommen. Man lægger med andre ord ikke alle sine æg i samme kurv, og dermed bliver man mindre sårbar over for prisfald på ejendommen. Desuden er det værd at bemærke, at pensionsordningen er kreditorbeskyttet. 19

20 Landbrugslov - arealkrav Ændret landbrugslov og nye arealkrav De seneste ændringer af landbrugsloven og den nye bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav indeholder en blandet pose bolcher, som i visse situationer gør det nemmere at være landmand i Danmark, og i andre situationer sværere. Den 1. august 2006 trådte nogle få men interessante ændringer af landbrugsloven i kraft. Ændringerne udsprang af ønsket om at få nye regler om husdyrholdets størrelse og arealkrav, men hjemlen til Juridisk konsulent Morten Haahr Jensen at udstede en sådan manglede i loven. Det fik man rådet bod på i forbindelse med lovændringerne, og da man alligevel havde landbrugsloven på dagsordenen, kunne man ligeså godt lave et par justeringer i reglerne om forpagtning og fortrinsstilling. Forpagtning Der er sket to vigtige ændringer i reglerne om forpagtning. Siden 1. august 2006 har det kun været muligt at opsige en lejer af et stuehus med et særlig kort varsel på seks måneder, hvis stuehuset skal bruges til at opfylde bopælskravet. I alle andre tilfælde, hvor man ønsker at opsige en lejer af et stuehus, må man følge de mere skrappe regler i den almindelige lejelov. Det gælder også, hvor man ønsker at stille stuehuset til rådighed for en medhjælper. Eksempel på uddannelse via forpagtning En landmand bortforpagter for en periode på fire år en hel ejendom på 45 ha til sin ægtefælle, som ikke er uddannet efter landbrugsloven. Ægtefællen driver herefter ejendommen selvstændigt og aktivt i forpagtningsperioden, og når denne udløber, vil det være muligt for den pågældende at købe en ejendom på mere end 30 ha. Samtidig er grænsen for, hvornår man skal opfylde uddannelseskravet i forbindelse med forpagtning blevet hævet fra 30 til 70 ha. Hvor man tidligere har skullet opfylde uddannelseskravet, hvis man forpagtede mere end 30 ha, eller hvor man via forpagtning kom til at drive mere end 30 ha, så gælder kravet nu først ved 70 ha. Denne ændring betyder sammenholdt med reglerne om uddannelse, at man kan opnå uddannelse ved at forpagte mellem 30 og 70 ha og drive arealet selvstændigt og aktivt i en periode på fire år. Når de fire år er gået, er en af uddannelsesbetingelserne opfyldt. Fortrinsstilling Også i reglerne vedrørende fortrinsstilling er der sket to vigtige ændringer. For de, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, er der indført en overgangsregel, der giver mulighed for, at en person, der den 1. september 2004 var ejer af en ejendom på mindre end 30 ha, kan gøre fortrinsstilling gældende. Den pågældende skal dog opfylde nogle yderligere betingelser, herunder at vedkommende i dag ejer mindst 15 ha og i en periode på fire år umiddelbart op til 1. september 2004 har drevet et areal på mindst 15 ha. Endelig har man skærpet reglen vedrørende supplering af en hovedejendom. Hidtil har man kunnet købe jord til supplering af sin hovedejendom op til 125 ha, uden at reglerne om fortrinsstilling fandt anvendelse. Det kan man fortsat, men har man én gang efter 1. august 2006 suppleret sin hovedejendom efter reglen, kan man ikke efterfølgende trimme ejendommen ved at frastykke arealer, som man bevarer ejerskabet til. Fremover vil frastykkede arealer, man fortsat ejer, tælle med, når det skal afgøres, hvor stor hovedejendommen er. Eksempel på supplering af hovedejendom En landmand supplerer sin hovedejendom, så den efter suppleringen er 125 ha. En måned senere stykker han et areal på 50 ha fra, som han lægger sammen med en mindre ejendom, han har. Selv om hovedejendommen derefter rent faktisk kun er 75 ha, vil den i forbindelse med en senere supplering blive vurderet til at være 125 ha. Det frastykkede areal på 50 ha tæller fortsat med. 20

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Tag hånd om din formue

Tag hånd om din formue Tag hånd om din formue -Skal du spare op i din virksomhed eller via din pension? v/formuekonsulent Susanne Rømer Strategi - risikospredning er sund fornuft Frie midler Manglende risikospredning Ejendom

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Sæt dine passiver i aktivering

Sæt dine passiver i aktivering FORMUEPLEJE Sæt dine passiver i aktivering Får du nok ud af din formue? Nykredit tilbyder nu formuepleje, hvor du også kan investere midler fra virksomhedsordningen. Nu har du mulighed for at investere

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

Fokus på udvikling af DLBR Erhverv

Fokus på udvikling af DLBR Erhverv PROJEKTPLAN PROJEKT: MODELCENTER ERHVERV Fokus på udvikling af DLBR Erhverv Ansvarlig projektleder: Ivan Damgaard, Markedschef DanRåd & Regnskab 10. juni 2009 1) Projekt Modelcenter Erhverv Formål Modelcenter

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Har du lyst til en alsidig karriere...

Har du lyst til en alsidig karriere... Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,

Læs mere

Århus den 07-02-2006. Kære Landmand

Århus den 07-02-2006. Kære Landmand Kære Landmand Århus den 07-02-2006 Mit navn er Martin Hastrup Dyrlund. Jeg er uddannet landmand (agrarøkonom) fra Dalum landbrugsskole i år 2000, hvorefter jeg har påbegyndt en cand.merc. uddannelse på

Læs mere

Strategiske spor i DLBR

Strategiske spor i DLBR DLBR Strategiske spor i DLBR v. Udviklingsdirektør Ivar Ravn Derfor samarbejde Med partnerskabet i DLBR vil vi: skabe merværdi og konkurrencekraft for kunderne drive og udvikle en konkurrencedygtig rådgivningsvirksomhed

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Beretning økonomiudvalgets årsmøde den 21. februar 2006 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard

Beretning økonomiudvalgets årsmøde den 21. februar 2006 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Beretning økonomiudvalgets årsmøde den 21. februar 2006 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard 2005 blev igen et betydeligt arbejdsår for de opgaver, der ligger under økonomiudvalget. Arbejdet lå i 2005

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Regnskabsmøde Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Skatteregnskab 2010 Indkomstopgørelse (ejendom på 115 ha.)i(en dkomstopgørelse Spec./Note 2010 2009 i 1000 kr 100 Salg af planteprodukter

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget MANDAG DEN 23. FEBRUAR 2015 GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget PALLE HØJ Vicedirektør og chefrådgiver i økonomi 96296650 20249998 pah@hflc.dk SITUATIONEN FOR LANDBRUGET? FINANSMARKEDET

Læs mere

Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier

Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Maj 2011 Dansk Travsports Centralforbund Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Hæftet er udarbejdet af Videncentret for Landbrug, Økonomi s skatteafdeling,

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier

Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Maj 2011 Dansk Travsports Centralforbund Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Hæftet er udarbejdet af Videncentret for Landbrug, Økonomi s skatteafdeling,

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvordan ser fremtiden ud? 10 11 Hvordan ser fremtiden ud? Når du begynder at overveje et generationsskifte af din virksomhed, melder der sig en lang række spørgsmål, der ikke kun har med din virksomhed at gøre: Vil du kunne få

Læs mere

Workshop Helhedsorienteret risikostyring - 15. april 2009

Workshop Helhedsorienteret risikostyring - 15. april 2009 Resume GRUPPE 1 Behovet er meget individuelt: o Din egen risiko tærskel o Dine værdier / mål o Følelsen af personligt ansvar i forhold til familie, ansatte, samarbejdspartnere Hvad betyder mest? de eksterne

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Økonomistyring. Den individuelle tilgang

Økonomistyring. Den individuelle tilgang Økonomistyring Den individuelle tilgang Ude eller hjemme DLBR tilbyder en lang række produkter indenfor økonomistyring. Produkter, som enten tilbydes hos DLBR-rådgivningsvirksomheden eller som et onlineprodukt.

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur.

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Selveje Ejeren af en landbrugsejendom er en enkeltperson, der driver ejendommen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Økonomistyring. Den individuelle tilgang

Økonomistyring. Den individuelle tilgang Økonomistyring Den individuelle tilgang Ude eller hjemme DLBR tilbyder en lang række produkter indenfor økonomistyring. Produkter, som enten tilbydes hos DLBR-rådgivningsvirksomheden eller som et onlineprodukt.

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Program Rådgivning af Vækstlandbrug

Program Rådgivning af Vækstlandbrug Program Rådgivning af Vækstlandbrug Introduktion Vækstlandbrug og deres udvikling Video med 3 vækstlandmænd Introduktion til workshop Workshop i grupper Opsamling i plenum Rådgivning af Vækstlandbrug Økonomikonferencen

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

DANICA LINK DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby. Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension.

DANICA LINK DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby. Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby DANICA LINK Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension.dk DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed vfl.dk På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvilken etableringsform er optimal for dig? 2. Hvad er den potentielle virksomhed værd? 3. Hvilke finansieringsløsninger

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Forpligtende Rådgivning

Forpligtende Rådgivning Forpligtende Rådgivning Norsk Landbruksrådgiving 14. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Tværfaglig rådgivning i praksis - baseret på erfaringer med

Læs mere