HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 149. BIND 3. HÆFTE HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD NOVEMBER 1950 HOUSING STATISTICS NOVEMBER 1950 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLISHED BY THE STATISTICAL DEPARTMENT KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1953

2 Fortegnelse over de af Det statistiske Departement tidligere udgivne publikationer vedrørende bolig- og huslejeforhold. Freoiom pmications regarding housing statistics. Statistisk Tabelværk: 5. række, litra A, nr. 11 (1911). Statistiske Meddelelser: 4. række, 52, bind, 2. hefte (1916) (1918) (1919) (1920) (1921) (1922) (1823) (1924) (1925) (1925) (1926) (1927) (1928) (1929) (1930) (1935) (1940) (1945). Københavns Kommunes statistiske kontor har udgivet følgende pubukationer vedrørende boug- og huslejeforhold i Hovedstaden: Tabelværk til Københavns Statistik nr. 6 (1880) (1885) (1890) (1895) (1901) (1901) (1906) (1911) (1916) (1921) (1925) (1930) (1935) (1940) (1945)

3 Indholdsfortegnelse. Contents. Forord Side Page. Preface. Tekstafdeling 1. Tællingens omfang og bearbejdelse.. 2. Lejlighedernes art og beliggenhed Lejlighedernes fordeling efter værelseantal 4. Lejlighedernes fordeling efter lejeforholdets art 6. Lejlighedernes udstyrelse A. De enkelte arter af bekvemmeligheder B. Lejlighedernes samlede udstyrelse. Udvalgte typer G. Køkkenforhold 6. Beboelsesforholdene A. Det gennemsnitlige antal beboere pr. lejlighed B. Lejligheder med huslig medhjælp og logerende C. Beboelsesforhold i forskellige samfundsklasser D. Overbefolkede lejligheder 7. Lejlighedsindehavernes køn og ægteskabelige stilling 8. Boligmasse og boligbehov 9. Huslejeforholdene A. Den samlede årlige husleje B. Huslejeniveauet i de forskellige kommuner C. Huslejen for lejligheder af forskellig størrelse D. Huslejen i lejligheder med og uden centralvarme E. Huslejens spredning F. Huslejen for udlejede lejligheder inden for forskellige ejergrupper G. Huslejens stigning Text. 1. Scope and methods of the survey. 2. Type of the dwellings. Towns, suburbs and urban areas. 3. Distribution of the dwellings by number of rooms. 4. Distribution of the dwellings by tenaney conditions. 5. Facilities of the dwellings. A. The individual facilities. B. Total facilities of selected types of dwellings. C. Kitchen conditions. 6. Housmg conditions. A. Average number of occupants per dwelling. B. Dwellings with house maids and lodgers. G. Housing conditions of various social groups. D. Overcrowded dwellings. 7. Sex and marital status of the holder. 8. The demand for dwellings. 9. Rent. A. The total annual rent. B. The rent in the individum muni- C. Rent of dwellings of various sizes. D. Rent of dwellings with and without central healing. E. The variation in rent. F. The rent of tenant occupied dwellings in various owner-groups. G. Rent increase. C Tillæg A. Bymæssige bebyggelser med under 1000 indbyggere B. Enkeltværelser Appendix. A. Urban areas våth less than 1000 inhabitants. B. Single rooms. 1*

4 III Tabel 1. Tabelafdeling Lejlighedernes fordeling efter ejendommens art 2. Lejlighedernes fordeling efter 3 A. 3B. 4A. 4B. antal værelser Lejlighedernes udstyrelse... Lejlighedernes samlede udstyrelse. Udvalgte typer... Lejlighedernes fordeling efter antallet af beboere Beboelsestætheden efter børnetal i husstandene 5 A. Lejlighederne fordelt efter indehaverens køn og ægteskabelige stilling 5B. Lejlighederne fordelt efter indehaverens køn og ægteskabelige stilling samt husstandens størrelse 6. Gennemsnitlig årlig lej eværdi efter lejlighedens størrelse 7. Lejlighederne fordelt efter årlig lejeværdi 8 A. Huslejen i gamle og nye lejligheder 8 B. Udlejede lejligheder. Huslejen i gamle og nye lejligheder Det benyttede spørgeskema Side Page TaUe 1. The 3A. 3B. 4A. 4B. 5A. 5B. 6. 8A. Tables. Distribution of the dwelungs ly type of buildings. Distribution of the dwellings by number of rooms. Facilities of the dwellings. Total facilities of selected types of dwellings. The dwellings distributed by number of occupants. Density of habitation by number of children in the households. The dwellings distributed by sex and marital status of the holder. The dwellings distributed by sex and marital status of the holder, and by size of household. Average annudi rent according to number of rooms. Distribution of the dwellings by annual rent. Rent of old and new dtvellings. 8 B. Dwellings let out. Rent of old and new dwellings. questionnaire.

5 Forord. Preface. I fortsættelse af Departementets tidligere redegørelser for huslejeog boligforholdene (jfr. litteraturfortegnelsen og forordet til hæftet for tællingen i 1935) meddeles i nærværende hæfte resultaterne af huslejeog boligtællingen den 7. november Der foretages kun hvert femte år tællinger for samtlige ca. 240 byer og bymæssige bebyggelser, men i hvert af de mellemuggende år er indsamlet oplysninger fira ^/^ af de større kommuner, dog hvert år en ny fjerdedel. Disse mindre tæuinger er kun bearbejdet med hensyn til oplysningerne om huslejeforholdene til brug ved beregningen af detailpristallet. Det statistiske Departement i februar EINAR COHN. H. N. Skade.

6 1. Tællingens omfang og bearbejdelse. Scope and methods of the survey. Undersøgelsen vedrørende husleje- og boligforholdene i 1950 er for størstedelen foretaget på lignende måde som ved de tidligere tællinger, men på nogle områder er denne tællings omfang euer bearbejdelse udvidet i forhold til den nærmest foregående undersøgelse i Huslejeundersøgelsen er således udvidet med en særlig opgørelse vedrørende lejlighedernes ejerforhold, med fordeling på det offentlige, bolig- og byggeforeninger, privatpersoner, aktieselskaber m. v. Ved behandlingen af huslejeforholdene er der endvidere lagt mere vægt end tidligere på en sondring mellem udlejede lejligheder og lejligheder, der bebos af ejeren. Herudover er der foretaget særlige undersøgelser, dels af køkkenforholdene og dels vedrørende de ubeboede lejligheder. Derimod er den tidligere foretagne opgørelse over lejlighedernes fordeling efter etage udeladt, idet denne fordeling ikke kan antages at have ændret sig væsentligt siden Da en del af nærværende undersøgelse er opgjort på grundlag af et repræsentativt udvalg af tællingsmaterialet, jfr. nedenfor, har man endvidere begrænset visse af de mere detaillerede opgørelser af hensyn til den større usikkerhed, der er forbundet hermed; det gælder således visse opdelinger af oplysningerne om udstyrs- og beboelsesforholdene. Med hensyn til selve ejendommene, deres størrelse, antal beboere m. m., er der, udover opgørelsen vedrørende lejlighedernes beliggenhed i forhus, baghus etc, heller ikke ved nærværende tælling foretaget nogen undersøgelse. For Hovedstadens vedkommende vil der i en publikation. Køben-

7 III 8 havns statistiske kontor har under udarbejdelse, blive meddelt en del mere detaillerede oplysninger. For købstædernes vedkommende har man inden for rimelige grænser bestræbt sig for at give oplysninger særskilt for hver enkelt by, og for de købstæder, der har bymæssigt bebyggede forstæder, har man meddelt oplysninger om disse i umiddelbar tilknytning til oplysningerne for vedkommende købstad. Forstadsbebyggelserne er betegnet ved de respektive kommuners navne, idet man dog i parentes har anført forstadsbebyggelsens navn, såfremt dette ikke er sammenfaldende med kommunenavnet. Alle forstadsbebyggelser, der på tællingsdagen enkeltvis eller flere tilsammen inden for samme kom.mune havde eller flere indbyggere, er medtaget i opgørelsen, i alt 31 mod 20 i For de bymæssige bebyggelser i sognekommuneme har man denne gang på tilsvarende måde som ved folketællingen benyttet den enkelte bebyggelse som enhed, medens man ved tidligere tællinger har inddelt efter kommunegrænser. Flere bymæssige bebyggelser beliggende i samme kommune er således i modsætning til tidligere talt hver for sig, ligésom en bymæssig bebyggelse, der er beliggende i flere forskellige kommuner, denne gang er opført som een bebyggelse. I overensstemmelse hermed har man i tabelafdelingen anført de bymæssige bebyggelsers navne, medens kommunebetegnelsen er udeladt. I parentes er dog angivet det amt, hvori bebyggelsen er beliggende. Ved opgørelsen er kun medtaget de lejligheder, der er beliggende inden for de byiftæssigt bebyggede dele af disse kommuner; de egentlige landbrugsejendomme er udeladt. Opgørelsen omfatter alle bymæssige bebyggelser, der på tællingsdagen havde 1000 ellerflereindbyggere, i alt 114 i tilsammen 115 sognekommuner, medens tællingen i 1945 kun omfattede bymæssige bebyggelser i 84 sognekommuner. Opgørelser vedrørende mindre bebyggelser i sognekommunerne end de ovenfor omtalte er kun foretaget i begrænset omfang, idet tællingsmaterialet herfra var mindre fuldstændigt. I tekstafdelingen gives dog enkelte summariske oplysninger om lejlighedernes antal og størrelse i disse bebyggelser samt om huslejeforholdene, jfr. tillag A.

8 9 III Ved bearbejdelsen af det indsamlede materiale har man på visse områder udeladt særlige kategorier af lejligheder for derved at få et klarere overblik over de almindelige boligforhold. Det vil af overskrifterne på tabellerne ses, hvilke arter af lejligheder de enkelte tabeller omfatter. Ved opgørelsen af huslejeforholdene har man således valgt at se bort fra de lejhgheder, for hvilke den på skemaerne anførte lejeværdi ikke kan tages som udtryk for den leje, der under sædvanlige forhold ville blive betalt for lejligheden. Disse lejligheder er i andre opgørelser betegnet som tjenesteboliger m. v., sommmerhuse og barakker, klublejligheder samt blandede beboelses- og forretningslejligheder. Under tjenesteboliger m. v. har man henført de lejligheder, der er tiuagt tjenestemænd, og boliger i stiftelser, for så vidt de uddeles som fribolig eller udlejes til modereret leje, boliger for viceværter, for hvilke huslejen ofte er nedsat som vederlag for viceværtens arbejde, aldersrenteboliger samt andre lejligheder, for hvilke lejen er påvirket af særlige forhold. Under betegnelsen sommerhuse og barakker er søgt henført alle lejligheder, der efter deres indretning og anvendelse kun er beregnet på midlertidigt at benyttes til beboelse, således lejligheder i barakker, sommerhuse og lysthuse m. v., for så vidt de faktisk var beboet på tællingstidspunktet, medens derimod de lokaler på kaserner, forsørgelsesanstalter, skoler m. v., der måtte være taget i brug til anbringelse af familier, der er under kommunal boligforsorg, ikke omfattes af nærværende undersøgelse. Under klublejligheder er henregnet de lejligheder, der udelukkende bebos af logerende, og under de såkaldte blandede beboelsesog forretningslejligheder de lejligheder, der vel anvendes til beboelse, men tillige anvendes i erhvervsøjemed. De lejhgheder og lokaler, der udelukkende anvendes i erhvervsøjemed, omfattes ikke af undersøgelsen. I tabellerne er byerne ordnet efter de ved folketællingen pr.t.nov konstaterede indbyggertal og derefter sammenlagt til bygrupper, nemlig 14 provinsbyer med over indbyggere, 19 med

9 III 10 indbyggere og 52 provinsbyer med under indbyggere. De 114 bymæssige bebyggelser er inddelt i to undergrupper, nemlig 31 større med over indbyggere og 83 mindre med indbyggere. Blandt de 31 større bymæssige bebyggelser indgår Birkerød og^ Hørsholm kommuner, der tidligere henregnedes til Hovedstadens forstæder. Under hensyn til, at den efter indbyggertallet å jour førte byopdeling ikke overalt er sammenfaldende med den tidligere anvendte, er opdelingen, hvor sammenligninger er foretaget, bragt i overensstemmelse med den ved nærværende tælling benyttede. Ved opgørelsen af antal værelser i lejligheden har man overalt medregnet kammer (beboelsesrum med under 10 m^ gulvareal) som selvstændigt værelse, således at en 3-værelsers lejlighed med kammer er betragtet som en 4-værelsers lejlighed o. s. fr. Derimod har man ikke medregnet køkken som værelse. I de såkaldte klublejligheder, der udelukkende bebos af logerende, betragtes de af de enkelte logerende benyttede beboelsesrum som selvstændige lejligheder, d. v. s. fortrinsvis 1-værelses lejligheder, dog kun såfremt der til sådanne hører køkken eller egen kogeinstallation. Enkeltværelser, hvorved forstås selvstændigt udlejede værelser uden køkken eller egen kogeinstallation, er derimod ikke opfattet som egentlige lejligheder og derfor ikke, som det delvis var tilfældet ved tidligere tællinger, medtaget i de almindelige opgørelser; disse enkeltværelser er udskilt og alene omtalt i tillæg B. Endvidere bemærkes, at i modsætning til tidligere er også de lejligheder, der bebos af gifte funktionærer m. V. med egen husstand i fælleshusholdninger (hospitaler, skoler o. 1.), omfattet af tæuingen i Medens der ved tidligere afholdte tællinger havde været visse mangler med hensyn til materialets fuldstændighed, specielt for forstæderne og de bymæssige bebyggelser samt de mindre købstæder, har man ved nærværende tælling opnået at få oplysninger om så godt som alle lejligheder. Dette er opnået ved at knytte udfyldelse og indsendelse af boligskemaeme nøje til den samtidig afholdte folketælling, idet indersiden på folketællingens hovedskema denne gang er benyttet som bolig-

10 11 m skema jfr. side 136 ff.; herved har det været muligt at foretage en ret simpel, detailleret kontrol af materialets fuldstændighed i forhold til folketællingen. Samtidig har papiret til et særligt boligskema helt kunnet spares. TU en summarisk belysning af materialets fuldstændighed har man endvidere sammenlignet det beboertal, der fandtes i de undersøgte lejligheder i november 1950, med det beboertal, der inden for tilsvarende områder blev opgjort ved den samtidig afholdte folketælling. I II II Antal indbyg- Antal beboere')*) i gere yed i samtlige pet. folketællingen beboelseslejligh. af nov nov I København ,3 Frederiksberg ,5 Gentofte ,4 Hovedstaden i alt ,o Hovedstadens forstæder ,i 14 provinsbyer med over indb ,7 19 provinsbyer med indb ,4 52 provinsbyer m. under indb ,7 Provinsbyer i alt ,o Provinsbyernes forstæder ,4 Bymæssige bebyggelser ,o Samtlige kommuner ,2») Beboertal beregnet på grundlag af et udvalg omfattende en tiendedel af samtlige lejligheder. ) Indusive beboere i enkeltværelser. Det vil ses, at nærværende undersøgelse omfatter 95,2 pet. af samtlige indbyggere, lidt mere i Hovedstaden og de større provinsbyer, men lidt mindre for de mindste provinsbyer, provinsbyernes forstæder og de bymæssige bebyggelser. Mr det tages i betragtning, at omtrent indbyggere i Hovedstaden, henved i provinsbyerne og ca i landkommunerne er fastboende uden selvstændig husholdning i fælleshusholdninger, samt at folketallene tillige omfatter såvel personer uden fast bopæl som personer indkvarteret i barakker og husvildebouger,

11 III 12 der heller ikke omfattes af nærværende undersøgelse, kan man regne med, at tællingen omfatter praktisk taget samtlige lejligheder i de byer og bymæssige bebyggelser, der er medtaget i undersøgelsen. Til sammenligning kan anføres, at undersøgelsen i 1945 omfattede 93,6 pet. af befolkningen mod som nævnt 95,2 pet. i 1950; for bymæssige bebyggelser alene var de tilsvarende tal 85,3 og 91,o. pet. Ved tidligere tællinger er samtlige resultater blevet opgjort på grundlag af hele tællingsmaterialet. Ved 1950-tæIlingen er der indhentet oplysninger vedrørende alle lejligheder i de byer og bymæssige bebyggelser, tællingen omfatter, men en del af resultaterne er denne gang opgjort på grundlag af et udvalg svarende til een tiendedel af samtlige lejligheder. Dette gælder således opgørelserne vedrørende lejlighedernes udstyr og beboelsesforhold, samt lejlighedernes fordeling efter indehaverens køn og civilstand, ligesom også antallet af kælder- og kvistlejligheder er opgjort på et sådant repræsentativt grundlag. For de tre hovedstadskommuner er denne beregningsmåde tillige anvendt ved husle j eopgørelserne. Udtagningen af det benyttede udvalg er for de tre hovedstadskommuner foretaget ved at afmærke en tiendedel af de på de indsendte boligskemaer opførte lejligheder. Hulkort er derefter udarbejdet for hver af de afmærkede lejligheder, og på grundlag af disse hulkort er de repræsentative opgørelser foretaget. Totalopgørelserne vedrørende lejlighedernes fordeling efter størrelse og efter ejendommens art er for disse tre hovedstadskommuner foretaget af Københavns statistiske kontor ved optælling direkte på de indsendte boligskemaer. De to forskellige opgørelsesmåder har medført en mindre uoverensstemmelse med hensyn til antal lejligheder, idet det ved opregning på grundlag af tiendedelsudvalget konstaterede antal lejligheder i Hovedstaden er ca. 1 promille mindre end det af Københavns statistiske kontor ved totaloptællingen konstaterede. For de af tællingen omfattede områder uden for de tre hovedstadskommuner er der udarbejdet hulkort for samtlige lejligheder, og det benyttede udvalg er, efter at totalopgørelser var foretaget, fremkommet

12 13 III ved at udtage hvert tiende kort inden for hver af de tre største byer og iøvrigt inden for hver gruppe af byer i den benyttede opdekng. Ved udtagningen var kortene sorteret efter antal værelser i lejligheden, hvorved er opnået større sikkerhed for, at alle lejlighedsstørrelser er repræsenteret i udvalget med det rette forholdsmæssige antal. Uoverensstemmelser mellem antal lejligheder opgjort på repræsentativt grundlag og antal lejligheder opgjort ved totaltællinger hidrører her alene fra afrunding af tallene. Den nævnte uoverensstemmelse vedrørende hovedstadsopgørelseme påvirker dog også opgørelserne for alle kommunerne under eet. Under hensyn til, at de på et sådant repræsentativt grundlag beregnede resultater er behæftet med nogen usikkerhed, har man såvel for de beregnede antal lejligheder i de anvendte fordelinger som ved de beregnede gennemsnitstal skønnet over usikkerhedens sandsynhge størrelse. Denne er i begge tilfælde stærkt aftagende med stigende antal. Hvor således antal lejligheder er opgjort på repræsentativt grundlag (tabellerne 3, 4 og 5, for de tre hovedstadskommuner tillige tabel 6 og 7), kan de i tabellerne angivne antal afvige fra de faktiske antal med følgende procenter: ved beregnede antal på ca. 400 med 15 pet. fra det faktiske antal faldende til 10 pet. ved beregnede antal på ca. 900 og 5 pet. ved beregnede antal på ca Er det beregnede antal 3 500, må det faktiske antal således forventes at Ugge i intervallet Ved større antal skønnes usikkerheden at være mindre end 5 pet. Ved opgørelserne over antal beboere kan usikkerheden ventes at være af samme størrelsesorden som for det til antallet af beboere svarende antal lejligheder. Skønnes usikkerheden ved de beregnede antal at være større end 15 pet., er dette angivet i tabellerne ved en * foran tallet, i almindeughed ved beregnede antal lejligheder på under 400 og ved beregnede antal beboere på under Ved de på repræsentativt grundlag foretagne gennemsnitsberegninger, således gennemsnithgt antal beboere i tabel 4 og for de tre hoved-

13 III 14 stadskommuner tillige den gennemsnitlige årlige husleje i tabel 6 og 8, kan de faktiske gennemsnit afvige fra de beregnede med ca. 5 pet., såfremt der til grund for beregningen af beboergennemsnit ligger et udvalg på færre end ca. 100 lejligheder og for beregningen af huslejegennemsnit et udvalg på færre end ca. 50 lejligheder. Skønnes usikkerheden ved gennemsnitsberegningerne at være større end 5 pet. er dette angivet i tabellerne ved en * foran tauet. 2. Lejlighedernes art og beliggenhed. Type of the dwellings. Towns, suburbs and urban areas. Undersøgelsen omfatter ca lejligheder, hvis fordeling efter art inden for de forskellige hovedlandsdele fremgår af tabel 1. For de rene beboelseslejligheder er der i det følgende afsnit givet nærmere oplysninger om fordeling på udlejede lejligheder, andelslejligheder og lejligheder, der bebos af ejeren eller er ubeboede. Tabel 1. Antal lejligheder Number of dwellings. Rene beboelseslejligheder excl. klublejligheder Klublejligheder Blandede lejligheder Tjenesteboliger m. V. Sommerhuse og barakker Tilsammen Hovedstaden i alt Hovedstadens forstæder Provinsbyernes forstæder Bymæssige bebyggelser Samtlige kommuner

14 15 ni Af samtlige lejligheder er ca. 40 pet. beliggende i de tre hovedstadskommuner, hvilket er omtrent 4 pet. mindre end ved tællingen i Nedgangen opvejes for en del af det omfattende byggeri i Hovedstadens forstæder, hvis andel af samtlige lejligheder er steget fra godt 5 pet. i 1945 til ca. 7 pet. ved nærværende undersøgelse. Provinsbyerne og disses forstæder har uforandret henholdsvis ca. 42 pet. og ca. 3 pet. af samtlige lejligheder, medens stationsbyernes andel er steget fra ca. 6 til ca. 8 pet. En mindre del af denne stigning hidrører dog fra stationsbyer, der ikke omfattedes af 1945-tællingen. 90 pet. af samtlige lejligheder er rene beboelseslejligheder. De øvrige lejligheder er dels blandede beboelses- og forretningslejligheder, dels tjenesteboliger, stiftelseslejligheder og aldersrenteboliger, dels lejligheder i sommerhuse og barakker. Der findes endvidere et mindre antal klublejligheder, som fortrinsvis er beliggende i København. Ved nærværende tælling har man iøvrigt navnlig i Hovedstaden lagt vægt på at tælle klublejlighedeme som 1-værelses lejligheder, medens disse tidligere i en del tilfælde er blevet grupperet efter den oprindelige lejligheds samlede antaj værelser. De tidligere opgørelser vedrørende klublejligheder har således mere givet udtryk for det antal lejligheder, der var opdelt i klublejligheder, end for antallet af lejemål om sådan selvstændig beboelse, I tabelafdelingens tabel 1 er der for hver enkelt kommune meddelt oplysninger om lejlighedernes antal og deres beliggenhed efter ejendommens art, d. V. s. i forhus, baghus, villa etc, og i omstående tabel II er anført den hertil svarende procentvise fordeling i Hovedstaden og iøvrigt i bygrupper. Lejligheder, der på de indkomne skemaer var betegnet som beliggende i side- og mellemhuse, er henført under baghuse. Det skal endvidere bemærkes, at afgrænsningen mellem forhuse med een eller nogle få lejligheder og villaer kun kan foretages med en vis vilkårlighed, specielt for de mindre byers vedkommende, ligesom begrebet villa i det hele iøvrigt må anses for ret flydende. Af samtkge lejligheder i Hovedstaden og i hver af de tre provins-

15 III 16 bygrupper ligger mellem 75 og 85 pet. i forhuse. Størsteparten af disse ejendomme er egentlige etagehuse. Villalejlighederne, der udgør den næststørste gruppe, omfatter i Hovedstaden ca. 10 pet. og i hver af provinsbygrupperne ca. 15 pet. af alle lejligheder. I en del af de enkelte provinsbyer, herunder også større byer som Odense, Kolding og Roskilde, samt i de bymæssige bebyggelser er en noget større andel af lejlighederne beliggende i villaer, og i Gentofte samt i provinsbyernes forstæder under eet omfatter denne byggeform op mod halvdelen af lejlighederne. Rækkehusbyggeriet er gået yderligere stærkt frem i det sidste femår. Ved tællingen er det samlede antal lejligheder i rækkehuse opgjort til godt eller 2,2 pet. af samtlige lejligheder. Omtrent halvdelen af disse er opført i perioden og henved een fjerdedel i det foregående femår. Rækkehusbebyggelsen har især betydning i Hovedstadens forstæder, hvor næsten 10 pet. af lejlighederne er beliggende i rækkehuse. Tabel II. Lejlighedernes procentvise fordeling efter ejendommens art. Distribution of the dwelungs ly type of the iuildings Antal lejligheder i villaer Tilsammen forhuse baghuse rækkehuse sommerhuse og barak. Antal lejligheder i baghuse sommerhuse og barak. Hovedstaden Hovedstadens forstæder 14 provinsb. m indb. o. derov. 19 provinsbyer m indb provinsbyer m. u indb SamtUge provinsbyer Provinsbyernes forstæder 114 bymæssige bebyggelser Samtlige kommuner pet. pet. pet. pot. pet. pet. pet. pet. 82,0 5,8 10,5 1,1 0,6 100,0 5,9 0,6 48,1 2,5 38,0 9,8 1,6 100,0 3,0 1, ,3 14,6 1,9 0,8 100,0 5,0 0,5 75,5 5,5 15,9 2,4 0,7 100,0 6,4 0,4 76,9 5,2 15,0 2,2 0,7 100,0 5,8 0,3 77,4 4,8 15,0 2,1 0,7 100,0 5,5 0,4 45,7 2,8 48, ,3 100,0 3,5 0,6 66,4 3,5 27,5 1,9 0,7 100,0 3,7 0,5 75,2 4,9 16,9 2,2 0,8 100,0 5,4 0,5

16 17 III Særlig interesse knytter der sig til de dårligst beliggende lejligheder i baghuse, sommerhuse og barakker. Af samtlige lejhgheder i alle undersøgte kommuner i 1950 var 4,9 pet. beliggende i baghuse, herunder side- og mellembygninger, mod 5,4 pet. i Der er overalt nedgang at spore i det relative antal af disse lejligheder, og denne tendens har kunnet iagttages helt tilbage til I det absolutte antal af baghuslejugheder er der en mindre stigning siden forrige tælling, hvilket imidlertid næsten udelukkende hidrører fra de bymæssige bebyggelser, der ikke omfattedes af tidhgere tællinger. For sommerhuse og barakker er der nogen stigning, hvilket er en i ekstraordinære forhold begrundet afvigelse fra den til og med tæuingen i 1945 konstaterede nedgang. Af samtlige lejligheder i alle kommuner Tabel III, Antal kælder- og kvistlejligheder^). Number of cellar- and attic-dwellings Lejlig- U «J heder i alt i kælder på kvist Heraf i kælder på kvist Lejligheder i kælder på kvist antal antal antal pet. pet. pet. pot ,4 1,0 0,4 0,3 Hovedstadens forstæder * *0,2 1,2 0,3 0,6 14 provinsbyer m indb. og derover 19 provinsbyer m ,5 4,0 1,8 2, indb ,0 3,1 1,2 3,0 52 provinsbyer med under indb ,9 4,0 1,0 3,6 Samtlige provinsbyer ,3 3,8 1,5 2,8 Provinsbyernes forstæder ,5 3,7 1,2 2,3 Bymæssige bebyggelser ,6 0,8 4,1 Samtlige kommuner ,8 2,5 0,9 1,7 u(urbejdet på repræsentativt grundlag og derfor behæftede med en VIS usiltkerhed, størst for de med mærkede tal, jfr. side 12 f. vi««ivk^?i;is*"j L*^? ^) Sommerhuse og barakker ikke medregnet. Statistiske Meddeielser. 4. række

17 III 18 udgjorde lejligheder i sommerhuse og barakker ialt 0,8 pet. i 1950 mod 0,5 pet. i 1945, og det absolutte antal beboede sommerhuse og barakker er opgjort til henholdsvis og For København er antallet uforandret ca. 2100, medens der for provinsbyernes vedkommende er en stigning fra ca i 1945 til i 1950, fortrinsvis omfattende deflygtningebaraklier,der efter krigsafslutningen blev indrettet til beboelseslejligheder. I tabel III er der på grundlag af et udvalg svarende til en tiendedel af samtlige lejligheder i Hovedstaden og i bygruppeme, foretaget en opgørelse over antallet af kælder- og kvistlejligheder. Nogen opgørelse for hver enkelt by er ikke foretaget, ligesom der heller ikke ved nærværende undersøgelse er foretaget nogen opgørelse over lejlighedernes etagemæssige beliggenhed iøvrigt, jfr. foran side 7. Antallet af kælderlejligheder er næsten overalt lidt lavere end ved den nærmest foregående undersøgelse, og i forhold til samtlige lejligheder udgør kælderlejlighedeme nu 0,8 pet. mod 0,9 pet. i Provinsbyerne har forholdsvis flere sådanne lejligheder end Hovedstaden og de bjnoiæssige bebyggelser. Antallet af kvistlejligheder er i 1950 opgjort til ca eller 2,5 pet. af samtlige lejl^heder mod eller 1,7 pet. i Lejlighedernes fordeling efter værelseantal. Distribution of the dwellings by number of rooms. Det vil af tabel 2 i tabelafdelingen ses, hvorledes de lejligheder, der omfattes af nærværende undersøgelse, fordeler sig efter antallet af værelser i lejlighederne. I hosstående tabel IV er beregnet en procentvis fordeling efter værelseantal særskilt for de større byer og bygrupper. I København og de større byer er lejligheder med 2 værelser den almindeligst forekommende type, for Gentofte og de mindre byer er lejhgheder med 3 værelser det almindeligste.

18 19 III Tabel IV. Lejlighedernes procentvise fordeling efter værelseantal Distribution of the dwellings by number of rooms. 1 2 Antal lejligheder med og derover I alt pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. København 9,1 47,1 23,8 13,3 4,2 1,6 0,5 0,4 100,0 Frederiksberg 5,8 26,6 26,3 23,5 10,4 4,6 1,7 1,1 100,0 Gentofte 3,5 19,7 22,4 21,3 13,7 8,4 5,7 5,3 100,0 Hovedstaden i alt... 8,3 42,3 24,0 15,2 6,7 2,5 1,1 0,9 100,0 Hovedst. forstæder ,0 35,4 21,0 7,7 2,4 1,0 0,8 100,0 Aarhus 7,1 48,0 27,8 9,9 4,4 1,4 0,8 0,6 100,0 4,7 36,9 35,8 12,9 5,5 2,2 1,1 0,9 100,0 Aalborg 7,2 46,4 30,4 10,2 3,3 1,4 0,6 0,5 100,0 Esbjerg 5,4 40,2 32,1 13,0 5,7 2,1 0,9 0,6 100,0 Randers 6,1 46,1 28,5 12,2 3,6 1,8 0,8 0,9 100,0 Horsens 5,6 48,0 26,6 11,7 4,7 1,8 0,9 0,7 100,0 Kolding 5,6 33,3 35,9 13,8 6,3 2,7 1,3 1,1 100,0 Vejle 9,2 42,5 32,0 9,9 3,4 1,5 0,7 0,8 100,0 Roskilde 4,6 34,2 32,5 16,3 7,2 2,6 1,5 1,1 100,0 3,9 33,9 36,6 16,1 5,9 2,0 0,9 0,7 100,0 8,4 32,2 35,3 14,2 5,6 2,0 1,2 1,1 100,0 Svendborg 4,0 28,0 39,6 15,7 7,6 2,5 1,2 1,4 100,0 5,5 30,9 33,7 16,9 7,3 2,8 1,6 1,3 100,0 Helsingør 5,2 34,4 38,0 13,7 5,0 2,0 1,0 0,7 100,0 14 provinsb. m. over 20 OOOindb.ialt... 6,1 40,8 32,2 12,3 5,0 1,9 0,9 0,8 100,0 19 provinsb. m OOOindb. 4,6 31,8 34,0 17,0 7,1 3,0 1,3 1,2 100,0 62 provinsb. m. under indb.... 3,2 29,0 32,8 19,1 8,8 3,7 1,8 1,6 100,0 Samtlige provinsbyer 5,1 36,3 32,7 14,8 6,3 2,5 1,2 1,1 100,0 Provinsb. forstæder. 3,2 28,9 32,7 18,5 9,3 4,1 1,7 1,6 100,0 31 bymæssige bebyg. 2,5 26,2 33,5 19,3 9,7 4,4 2,1 2,3 100,0 83 bymæssige bebyg. 1,8 24,7 32,4 20,5 10,7 5,2 2,3 2,4 100,0 Bymæssige bebyggel- 2,1 25,4 33,0 20,0 10,2 4,8 2,2 2,3 100,0 Samtlige komm ,0 37,0 29,4 15,9 6,6 2,8 1,2 1,1 100,0 Samtlige komm ,5 38,3 28,7 16, ,8 1, ,0 2*

19 III 20 For alle kommuner under eet udgjorde lejligheder med 1 værelse i ,5 pet. af samtlige lejligheder, men i ,o pet. Denne forskel hidrører hovedsagelig fra formelle forhold, således afgrænsningen over for enkeltværelserne og opdelingen af klublejlighederne, jfr. de foran anførte bemærkninger herom. Det kan fra byggestatistikken oplyses, at omtrent 5 pet. af de i nybyggede lejligheder var 1-værelses lejligheder, i Hovedstaden dog 12 pet., hvilket står i forbindelse med det forholdsvis store byggeri af aldersrenteboliger, mod 3 4 pet. i den øvrige del af landet. Lejligheder med 2 værelser udgjorde i ,o pet. af samtlige lejligheder mod 38,3 pet. i Den relative andel af 3-, 4- og 5- værelsers lejlighederne er derimod større i 1950 end i 1945, tilsammen 51,9 pet. mod 50,0 pet. Denne bevægelse er i overensstemmelse med, at der blandt de i den mellemliggende periode opførte lejligheder er relativt færre 2-værelsers lejligheder og tilsvarende flere af de større lejlighedstyper end i den gamle boligmasse. Lejligheder med 6 eller flere værelser omfattede 5,i pet. af samtlige lejligheder i 1950 mod 5,2 pet. i Mellem de enkelte byer eller bygrupper er der ret betydelige forskelle, men en sammenligning med 1945 viser, at tendensen i provinsen og i Hovedstadens forstæder går mod færre mindre og flere mellemstore lejligheder. For Hovedstaden er en tilsvarende ændring derimod ikke. indtrådt, dels fordi nybyggeriet her er ubetydeligt i forhold til den gamle boligmasse, men også fordi 1- og 2-værelsers lejlighedernes andel af nybyggeriet har været større end i den øvrige del af landet. Tilsammen udgjorde disse lejlighedstyper 50,6 pet. af samtlige lejhgheder i Hovedstaden i 1950 mod 50,4 pet. i I nedenstående tabel V er anført beboelseslejlighedernes fordeling efter værelseantal i årene , henholdsvis for de tre hovedstadskommuner under eet og for samtlige provinsbyer under eet. I Hovedstaden har i den forløbne periode de mindre lejlighedstyper med 2 og 3 værelser vundet frem på bekostning af de større lejlighedstyper med 4 og 5 værelser. I provinsbyerne har udviklingen været en

20 21 III Tabel V. Beboelseslejlighedernes procentvise fordeling efter værelseantal Distribution of the dwellings ly number of rooms. Lejligheder med el. fl. I alt Hovedstaden: pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet ,3 42,3 24,0 15,2 5,7 2,5 1,1 0,9 100, ,9 42,5 24,0 15,4 5,6 2,5 1,1 1,0 100, ,7 41,8 23,8 15,6 5,9 2,7 1,3 1,2 100, ,5 40,0 23,7 16,5 6,3 3,1 1,5 1,4 100, ,3 38,5 23,2 17,2 6,8 3,5 1,8 1,7 100, ,8 38,3 22,6 17,5 6,7 3,5 1,8 1,8 100, ,1 38,6 22,1 17,3 6,6 3,6 1,8 1,9 100, ,6 38,3 21,9 17,0 6,6 3,7 1,9 2,0 100, ,2 37,8 21,1 17,2 6,8 3,8 1,9 2,2 100,0 Provinsbyerne: ,1 36,3 32,7 14,8 6,3 2,5 1,2 1,1 100, ,2 37,2 31,9 13,6 6,0 2,7 1,3 1,1 100, ,2 37,4 32,7 13,4 5,7 2,8 1,4 1,4 100,0; ,6 35,4 32,6 14,4 6,3 3,3 1,7 1, ,4 36,3 32,7 13,9 6,0 100,01 3,3 1,7 1,7 100, ,0 36,8 32,4 13,0 5,8 3,3 1,8 1,9 100, ,2 38,3 33,2 11,8 5,3 3,0 1,6 1,6 100,0' ,0 38,0 32,1 11,8 5,3 2,9 1,7 2,2 100, ,5 37,5 30,5 12,0 5,5 3,3 1,9 2,8 100,0 anden, idet det er lejligheder med 4 og 5 værelser, som viser fremgang, medens 2- og 3-værelsers lejlighedernes andel har været nogenlunde konstant. For de største lejlighedstyper har der været stærk tilbagegang såvel i provinsbyerne som i Hovedstaden. For l-værelses lejlighederne har der både i Hovedstaden og i provinsbyerne været en mindre nedgang indtil 1930 og derefter nogen stigning. Forskydningen fra 1945 til 1950 i l-værelses lejlighedernes relative andel af samtlige lejligheder hidrører dog hovedsagelig fra de foran omtalte formelle forhold, således afgrænsningen over for enkeltværelser og opdelingen af klublejligheder.

21 III Lejlighedernes fordeling efter lejeforholdets art. Distribution of the dwellings hy tenancy conditions. Af samtlige lejligheder er som nævnt foran såkaldte»blandede«lejligheder, der benyttes til såvel forretning som beboelse, 6 434findesi sommerhuse og barakker, og er klublejligheder. De resterende lejligheder, omfattende såvel tjenesteboliger som andre almindelige beboelseslejligheder, er i omstående tabel VI fordelt efter lejeforholdets art, således at tabellen viser, hvor stor en del af lejlighederne, der bebos af ejeren selv, hvor mange der er udlejede, andelslejligheder, står ubeboede eller benyttes som tjenesteboliger (herunder stiftelseslejligheder, aldersrenteboliger m. V.). For samtlige kommuner under eet var således to trediedele af alle almindelige beboelseslejligheder udlejede og mindre end een fjerdedel beboet af ejeren. I København og Frederiksberg er kun 5 6 pet. beboet af ejeren, i de større provinsbyer ca. 21 pet., men i Gentofte, Hovedstadens forstæder og i de mindre byer omkring 40 pet. og i provinsbyernes forstæder og i de bymæssige bebyggelser endog omkring 50 pet. Andelslejlighederne udgjorde i alt knapt 6 pet. og de lejligheder, der anvendes som tjenesteboliger, stiftelseslejligheder m. v., omkring 4 pet. af samtlige almindelige beboelseslejligheder. Antallet af ubeboede lejligheder er på repræsentativt grundlag opgjort til Størsteparten af disse lejligheder var ikke egentlig ledige, men blot foreløbig ubeboede på grund af, at lejeren endnu ikke var flyttet ind, dødsfald, reparationer eller lignende. Af de resterende ca. 900 ubeboede lejligheder var nogle ubenyttede private eller offentlige tjenesteboliger, medens de øvrige efter oplysningerne på de indsendte tællingsskemaer må opfattes som egentlig ledige, hvorved der ifølge den for tæuingsskemaets udfyldelse meddelte vejledning forstås lejligheder i nybygninger, der ikke er udlejet, men for hvilke der foreligger tiuadelse til ibrugtagen, samt lejligheder i ældre ejendomme, der ikke er udlejet, men hvor indflytning straks kan finde sted.

22 23 III Tabel VI. Beboelseslejligheder^) fordelt efter lejeforholdets art Distribution of the dwellings by tenancy conditions. Beboede Ud Åndelsaf lejede lejligheder ejeren Tjene Ube ste boede boliger etc. Til sammen Absolutte tal Hovedstaden Hovedstadens forstæder * provinsbyer med over indb provinsbyer med indb provinsbyer med under indb Samtlige provinsbyer Provinsbyernes forstæder * Bymæssige bebyggelser * Samtlige kommuner ProcerUer pet. pet. pet. pet. pet. pet. 8,8 81,8 5,6 0,2 3,6 100,0 Hovedstadens forstæder.. 38,3 53,1 4,8 *0,7 3,1 100,0 14 provinsbyer med over indb 21,0 67,3 7,5 0,4 3,8 100,0 19 provinsbyer med indb 32,7 57,4 4,9 0,6 4,4 100,0 62 provinsbyer med under indb 41,0 48,0 4,9 1,0 5,1 100,0 Samtlige provinsbyer 27,6 61,2 6,4 0,6 4,2 100,0 Provinsbyernes forstæder. 62,1 40,8 4,6 *0,3 2,2 100,0 Bymæssige bebyggelser.. 49,2 42,4 2,8 *0,4 5,2 100,0 Samtlige kommuner... 22,9 67,1 5,7 0,4 3,9 100,0 Anm. For ubeboede lejligheder samt for samtlige oplysninger om Hovedstaden iøvrigt er tabellen udarbejdet p& repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med mærkede tal, jfr. side 12 f. ^) Elublejligheder, blandede beboelses- og forretningslejligheder, sommerhuse og barakker ikke medregnet.

23 III Lejlighedernes udstyrelse. Facilities of the dwellings. A. De enkelte arter af bekvemmeligheder. The individual facilities. I tabelafdelingens tabel 3A, der ligesom de øvrige opgørelser over lejlighedernes udstyrsforhold er udarbejdet på repræsentativt grundlag, jfr. side 12 f, er der for hver hovedlandsdel givet oplysning om, i hvor mange lejligheder, der findes lys, gas, elektrisk køkken^), w.c, bad, centralvarme og varmt-vands-anlæg samt om antallet af fuldt moderne lejligheder, jfr. nedenfor. Desuden findes i samme tabel for hver bygruppe en tilsvarende opgørelse særskilt for de enkelte lejlighedsstørrelser og for nye og gamle lejligheder samlet i grupper efter opførelsesår. I efterfølgende tabel VII er der for hver af bygrupperne meddelt oplysning om, i hvor stor en procentdel af lejlighederne, der er installeret de forskellige arter af udstyr. Det fremgår af tabellen, at Hovedstaden og dens forstæder er betydelig bedre udstyret end provins- og stationsbyerne. For hovedstadskommunernes vedkommende er København dårligst, og Gentofte bedst udstyret. De store lejlighedstyper med 4 værelser og derover er bedre udstyret end de mindre lejlighedstyper; det vil dog bemærkes, at lejligheder med eet værelse har bedre udstyr end 2- og 3-værelsers lejligheder, idet der tidligere har fundet et ret omfattende byggeri af helt moderne l-værelses lejligheder sted, ligesom lejligheder af denne type i betydeligt omfang er blevet moderniseret. De nye lejligheder er bedre udstyret med moderne bekvemmeligheder end de lejligheder, der opførtes under sidste krig, men de dårlige forsyningsforhold i de første efterkrigsår og de stigende byggeomkostninger har dog medført, at niveauet for perioden med hensyn til installering af moderne bekvemmeligheder ikke nåedes for perioden taget som helhed. Lejligheder opført er derfor, taget under eet, bedre udstyret med moderne bekvemmeligheder end lejligheder opført i nogen anden periode. ^) Dette må hovedsagelig forstås som installation med elektrisk komfur, muligvis for en del af besvarelsernes vedkommende også installation med elektriske kogeplader.

24 25 III I forhold til tidligere opgørelser er der dog sket en forbedring i det abnindelige niveau for lejlighedernes udstyrelse, hvilket skyldes, at de nye lejligheder på trods af de nævnte dårlige forsyningsforhold m. v. er Tabel VII. Lejlighedernes udstyrelse med forskellige bekvemmeligheder Various facilities. Percentages of total dwellings. Antal lejligheder i alt Heraf med bad elektr. køkken!) centr.- varme varmt vand København.. Frederiksberg. Gentofte pet. 99,5 99,9 99,9 pet. 98,6 98,0 87,1 pet. 0,6 1,4 11,0 pet. 93,6 96,7 96,9 pet. 42,2 46,2 77,3 pet. 38,9 42,2 72,2 pet. 36,4 42,4 70,1 Hovedstaden i alt. Hovedstadens forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes forstæd ,6 99,0 98,3 97,6 72,8 92,0 78,4 1,5 12,8 1,5 3,7 94,2 80,4 78,6 68,0 45,5 50,7 32,9 32,1 41,9 43,8 28,8 31,5 39,8 39,2 24,2 27,2 Bymæssige bebyggelser ,6 44,2 9,9 58,8 23,1 22,2 19,9 Samtlige kommuner ,2 3,0 83,1 38,4 34,7 31,2 Lejligheder med 1 værelse 2 værelser el. fl. værelser ,6 99,1 99,3 99,5 99,5 89,3 91,2 88,4 87,1 83,9 1,8 1,2 2,5 4,6 8,7 76,0 81,4 81,5 87,4 90,6 46,4 30,0 33,6 43,6 65,6 50,0 29,2 28,5 36,3 57,7 41,9 26,1 25,2 34,0 55,7 Lejligheder opført før uangivet ,1 99,4 99,4 99,5 99,5 99,4 99,0 97,4 91,8 90,7 88,8 90,1 89,3 89,7 82,6 78,9 0,9 1,6 2,3 4,4 5,0 3,1 9,4 3,2 72,0 82,3 84,6 93,2 94,3 93,6 93,0 71,1 13,8 21,6 32,5 70,7 78,4 51,1 70,9 26,0 12,4 17,0 26,1 68,8 71,8 46,0 70,0 22,9 11,0 15,9 23,3 64,9 71,3 33,0 57,0 19,5 Anm. TabeUen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tauene derfor behæftede med en VIS usikkerhed, jfr. side 12 f. Jfr. note 1 side 24.

25 III 26 langt bedre udstyrede end gennemsnittet, hvortil kommer den i efterkrigsårene genoptagne modernisering af ældre lejligheder, herunder også installering af varmt vand i en del af de i perioden opførte lejligheder. Ved sammenligninger med tidligere tællinger må det iøvrigt tages i betragtning, at nærværende opgørelse er udvidet med en del provinsbyforstæder og bymæssige bebyggelser, hvor lejligheder med moderne bekvemmeligheder er mindst udbredt. Elektrisk lys findes i 99 pet, af samtlige lejligheder i alle kommuner under eet, og dette er også tilfældet i de bymæssige bebyggelser. Omtrent 90 pet. af lejlighederne har gas-installation, nemlig pet. i København og Frederiksberg, lidt færre i provinsbyerne og kun henved 45 pet. i stationsbyerne. Flaskegasinstallation er ved denne opgørelse sidestillet med almindelig gas-installation, medens der i en særlig opgørelse vedrørende køkkenforholdene er anført en oversigt over antallet af lejligheder medflaskegas-installation, jfr. nedenfor. I Gentofte og i Hovedstadens forstæder har pet. af lejlighederne elektrisk køkken, jfr. note 1 s. 24, i stedet for gas; også i stationsbyerne, hvor der sjældent findes gasværker, er der relativt mange lejligheder med elektrisk køkken, nemlig 10 pet. I alt har 3 pet. af samtlige lejligheder elektrisk køkken. W.c. findes indlagt i 83 pet. af lejlighederne (mod 82 pet. i 1945), heraf 94 pet. i Hovedstaden (mod 93 pet.), omtrent 79 pet. i provinsbyerne (mod 77 pet.) og 59 pet. i stationsbyerne (mod 51 pet.). Der er således sket nogen forbedring i løbet af det sidste femår. Badeindretning der omfatter såvel kar- som brusebad og fællesbad, findes nu i godt 38 pet. af samtlige lejligheder, mod 35 pet. i I København, Frederiksberg og Hovedstadens forstæder findes pet., i provinsbyerne under eet 33 pet., men i stationsbyerne kun 23 pet. Særlig højt ligger Gentofte, hvor 77 pet. af samtlige lejligheder har bad. Af de i perioden opførte lejligheder er godt 70 pet. forsynede med badeindretning, medens kun godt halvdelen af krigsårenes lejlighedsbyggeri har sådan installation. Derimod har omtrent 80 pet. af lejl^hederne fra femåret badeindretning.

26 27 III Centralvarme og varmt vand findes i pet. af samtlige lejligheder; varmt-vands-installationfindes gennemgående knap så hyppigt som centralvarme. Også her ligger Gentofte langt i spidsen med godt 70 pet., medens den øvrige del af Hovedstaden samt Hovedstadens forstæder har sådan installation i pet. af lejlighederne. For provinsbyerne under eet har 29 pet. af lejlighederne installation af centralvarme og 24 pet. af lejlighederne installation af varmt vand, medens de tilsvarende andele er endnu mindre for stationsbyerne. Centralvarme er i lejlighederne fra det sidste femår installeret i omtrent samme omfang som i lejlighederne fra femåret (70 pet. mod 72 pet.). Derimod er der væsentlig forskel med hensyn til installation af varmt vand, idet kun 57 pet. af de i perioden 1946 ^50 opførte lejhgheder har sådan installation mod 71 pet. for de i femåret opførte. B. Lejlighedernes samlede udstyrelse. Udvalgte typer. Total facilities of selected types of dwellings. Ligesom ved forrige boligtælling har man ved nærværende undersøgelse ikke alene opgjort forekomsten af de forskellige arter af udstyr hver for sig, således som disse er omtalt i ovenstående afsnit, men samtidig opgjort den enkelte lejligheds samlede udstyrelse. Resultatet findes anført i tabelafdehngens tabel 3 B, hvor man blandt de mange forskeuige muuge kombinationer har udskilt i alt 12 vigtigere typer af lejligheder lige fra fuldt moderne med alle installationer til lejligheder helt uden nogen installation. Disse 12 typer omfatter ca. 97 pet. af alle lejligheder, medens de resterende 3 pet. indeholder alle øvrige kombinationer af udstyrelser. I omstående tabel VIII er vist en procentvis fordehng af de omtalte typer af lejligheder særskilt for de enkelte hovedlandsdele. Lejlighedstype nr. 1 omfatter de såkaldte fuldt moderne lejhgheder med alle de følgende bekvemmehgheder: lys, gas, w.c, bad, centralvarme og varmt-vands-installation. Alle de øvrige typer mangler en eller flere af de nævnte bekvemmehgheder og lejhghedstype nr. 12 har

27 III 28 overhovedet ingen. Denne sidstnævnte gruppe omfatter dog for størstedelen sommerhuse og andre midlertidige beboelser. Ved bedømmelsen af tallene må det tages i betragtning, at det visse steder er ret almindeligt at have elektrisk køkken i stedet for gas, jfr. foran, således at f. eks. lejlighedstype nr. 4, der har aue andre bekvemmeligheder end gas, fortrinsvis omfatter lejligheder, der også er fuldt moderne. Tabel VIII. Lejlighedernes samlede udstyrelse. Udvalgte typer, fordelt efter landsdele. Procentvis fordeling Total facilities of selected types of dwellings. Towns, suburbs and urban areas. Hovedst Ti >^ o Hovedsi forstæde Provinsl CO S3 03 O R Provinsl forstæde bj3 CO Bymæss bebygge S-i o Samtlig( kommui pet. pet. pet. pet. pet. pet. 1. Lys gas w.c. bad cv. v.v. 35,0 27,1 20,2 22,6 9,4 26,9 2. Lys gas w.c. bad cv. 1,3 4,8 3,0 1,7 1,2 2,3 3. Lys gas w.c. bad v.v. 1,5 2,9 1,0 *0,6 0,8 1,3 4. Lys w.c. bad cv. v.v. 1,3 8,4 1,2 2,5 8,7 2,3 5. Lys gas w.c. cv. v.v. 1,5 0,8 1,7 1,6 0,9 1,5 6. Lys gas w.c. bad 5,8 7,5 7,4 4,7 3,0 6,3 7. Lys gas w.c. cv. 2,3 2,7 2,7 3,1 1,9 2,5 8. Lys gas w.c. 44,9 20,5 39,6 25,7 15,0 38,0 9. Lys w.c. 0,2 5,6 1,7 5,4 17,6 2,7 10. Lys gas 4,7 6,4 15,9 17,5 11,7 10,5 11. Lys 0,3 4,5 2,4 6,9 17,6 3,0 12. Intet 0,2 0,8 0,5 *0,8 0,8 0,5 13. Øvrig e kombinationer.. 1,0 8,0 2,7 6,9 11,4 3,2 lait ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm. Tabellen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med mærkede tal, jfr. side 12 f. Det fremgår af tabellen, at lejlighedstype nr. 8, der omfatter de almindelige»gammeldags«lejligheder med lys, gas og w.c, er den hyppigst forekommende med 38 pet. (mod 40 pet. i 1945) af samtlige lejligheder; derefter kommer de fuldt moderne lejligheder (type 1) med

28 29 III ca. 26 pet. (mod 24 pet.); men der er store forskelligheder fra landsdel til landsdel. I Hovedstaden er 45 pet. almindelige gammeldags lejligheder og 35 pet. fuldt moderne, i provinsbyerne er ca. 40 pet. almindelige gammeldags og kun ca. 20 pet. fuldt moderne, idet ikke mindre end 16 pet. hører til type nr. 10, der kun har lys og gas, men ikke w.c. I de bymæssige bebyggelser har omtrent 18 pet. af samtlige lejligheder kun lys og ingen andre bekvemmeligheder (mod 32 pet. i 1945); en tilsvarende andel har lys og w.c, knap 12 pet. har kun lys og gas, og godt 9 pet. af lejlighederne er fuldt moderne. Forstadsbebyggelseme er gennemgående knap så godt udstyret som de tilsvarende byer. Det fremgår ligeledes af tabellen, at der næsten altid er varmtvands-installation i de lejlighedstyper, der er forsynet, men næsten aldrig i de øvrige lejligheder. Ligeledes findes badeindretning ikke ret hyppigt i lejligheder, der ikke har centralvarme. For at belyse udviklingen gennem tiden er der i tabel IX for hele landet beregnet en tilsvarende oversigt efter lejlighedernes opførelsesår. Det må her haves i erindring, at de gamle lejligheder, der har forskellige moderne bekvemmeligheder, kun delvis har haft disse ved opførelsen. En meget stor del er blevet installeret ved senere moderniseringer. Det fremgår af denne tabel, at de i de første fem efterkrigsår opførte lejligheder er af væsentlig bedre standard end de under krigen opførte, men noget ringere end lejligheder opført i 1930'eme. Af lejligheder opført i årene var således omkring 60 pet. af type 1, medens dette kun var tilfældet for en fjerdedel af de under krigen opførte lejligheder og for henimod halvdelen af de lejligheder, der er opført i den sidste femårsperiode. Lejligheder med lys, gas og w.c. (type 8) udgør ca. 13 pet. af de fra opførte lejligheder mod godt 30 pet. af krigstidslejlighedeme. I 1930'erne var kun omkring pet. af de opførte lejligheder af denne type, løvrigt viser tabel IX, at der i årene i sammenligning med de foregående femår er opført forholdsvisflerelejligheder med alle

29 III 30 Tabel IX. Lejlighedernes samlede udstyrelse. Udvalgte typer efter opførelsesår. Procentvis fordeling Total facilities of seleded types of dwellings, distnbuted by year of construdion. Lejlighederne opført før lalti) Lejligheder med 1. Lys gas w.c. bad cv. v.v. 2. Lys gas w.e. bad cv. 3. Lys gas w.c. bad v.v. 4. Lys w.c. bad cv. v.v. 5. Lys gas w.c. cv. v.v. 6. Lys gas w.c. bad 7. Lys gas w.c. cv. 8. Lys gas w.c 9. Lys w.c. 10. Lys gas 11. Lys Øvrige kombinationer.. lait.. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet ,1 18,8 58,2 63,3 28,3 46,3 25,9 0,7 0,8 1,2 2,4 1,8 7,1 9,7 2,3 0,7 1,8 1,2 0,9 2,3 2, ,3 0,6 1,1 1,5 3,7 4,3 2,0 8,2 2,3 1,5 1,8 1,7 1,8 1,3 *0,5 0,8 1,5 3,6 6,6 9,7 5,2 6,5 11,5 5,0 6,3 1,5 2,0 2,7 2,4 0,9 8,0 4,7 2,5. 53,4 54,4 44,6 16,1 11,4 30,3 12,9 38,0 1,8 2,4 3,0 2,2 2,4 3,6 3,6 2,7 22,0 11,8 8,5 2,5 1,3 1,4 1,1 10,5 3,2 3,1 3,6 1,8 1,4 1,9 1,4 3,0 0,5 *0,2 *0,2 *0,2 *0,2 *0,3 *0,5 0,5 2,7 2,9 3,3 2,6 2,9 3,0 4,4 3,2 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm. TabeUen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tauene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med mærkede tal, jfr. side 12 f. >) Herunder også lejugheder uden oplysning om opførelsesår. andre bekvemmeligheder end gas (type 4). Af ikke offentliggjort materiale fremgår, at godt 85 pet. af de omtrent lejligheder, der i alt findes af denne type, har elektrisk køkken, samt at godt en fjerdedel af disse lejligheder er opført i perioden , næsten alle med elektrisk køkken. Til yderligere belysning af de moderne lejligheders udbredelse i de forskellige landsdele, herunder specielt lejlighederne opført i sidste femårsperiode, anføres omstående tabel X. For også at få medregnet de tidligere omtalte lejligheder, der i stedet for gas har elektrisk køkken, er i denne tabel såvel lejugheder af type 1 med alle bekvemmeligheder som tyipe 4 med alle bekvemmeligheder undtagen gas medregnet som fuldt moderne lejligheder.

30 31 III Tabel X. Antal fuldt moderne lejligheder i pet. af samtlige lejligheder Modem dwe llings in per cent of total < iwellin gs. Lejligheder opført før I alti) pet. pet. pet. pot. pet. pet. pet. pot. 7,0 11,4 22,1 79,3 90,4 43,3 64,0 33,2 15,5 20,7 45,0 91,4 88,3 52,3 71,8 38,0 40,3 61,9 60,8 87,8 83,2 40,7 58,8 64,9 Hovedstaden i alt 10,1 14,2 27,5 81,6 89,2 44,0 64,0 36,3 Hovedstadens forstæder... 14,4 17,8 17,3 42,7 49,0 12,7 66,5 35,5 Provinsbyerne 6,4 9,3 13,9 42,1 52,1 25,0 53,5 21,4 Provinsbyernes forstæder. *6,i 16,1 17,2 35,2 45,1 *22,i 48,8 26,1 Bymæssige bebyggelser... 9,1 11,9 13,4 31,1 31,9 20,1 43,8 18,1 Samtlige kommuner... 8,5 12,2 20,3 61,9 67,6 30,2 64,5 28,2 Heraf lejligheder med: 16,3 23,9 18,7 57,5 74,6 63,7 61,4 38,1 1,8 3,2 10,6 62,9 68,6 25,3 45,6 23,2 3 3,9 6,6 13,0 53,8 69,7 21,7 62,5 22,4 4 9,0 14,5 27,5 60,5 66,0 29,0 68,4 30,0 5 eller flere værelser 32,1 42,3 58,6 82,4 83,2 60,7 68,3 1 51,5 Anm. Tabellen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med * mærkede tal, jfr. side 12 f. ') Herunder også lejligheder uden oplysning om opførelsesår. Gentofte viser langt den højeste andel fuldt moderne lejligheder, nemlig 65 pet. af samtlige lejligheder. Derefter følger Frederiksberg og Hovedstadens forstæder med henholdsvis 38 og 36 pet. og København med 33 pet. I provinsbyerne og disses forstæder u^ør de fuldt moderne lejhgheder omkring pet., mens den tilsvarende andel i stationsbyerne hgger på 18 pet. I det sidste femår er der opført forholdsmæssigt langt flere fuldt moderne lejligheder end under krigen og for alle områder uden for de tre hovedstadskommuner endog forholdsvis flere end i nogen tidhgere femårsperiode. I Hovedstaden var 64 pet. af de i årene op-

31 III 32 førte lejligheder fuldt moderne mod pet, af de i 1930'erne opførte lejligheder. Af tabel X ses det endvidere, at det i særlig grad er de store lejligheder, der er fuldt moderne udstyret, nemlig omtrent 52 pet. af samtlige lejligheder på 5 værelser og derover, medens andelen for de øvrige lejlighedsstørrelser er fra 22 tu 38 pet. Blandt lejlighederne opført i årene er de største lejligheder også de bedst udstyrede, idet 68 pet. af disse er fuldt moderne. Sammenligner man antallet af fuldt moderne lejligheder ved tællingerne i 1945 og 1950, viser det sig, at der i 1950 er forholdsvis flere af sådanne lejlighedstyper blandt 1-værelses lejlighederne end der var i 1945 (godt 38 pet. mod omtrent 27 pet.), medens der for de øvrige lejlighedsstørrelser kun er indtrådt mindre ændringer. Den stærke forbedring for 1-værelses lejlighedernes vedkommende må dog hovedsagelig tilskrives de ovenfor omtalte formelle forhold, navnlig afgrænsninger over for enkeltværelserne. C. Eøkkenforhold. Kitchen conditions. Medens man ved tidligere bougtæuinger med hensyn til køkkenforhold og kogeinstallationer i lejlighederne kun har spurgt, om lejlighederne var udstyret med gas, har man ved nærværende tæuing foretaget en nærmere undersøgelse af køkkenforholdene. Resultatet findes anført i tabel XI, Omtrent 97 pet, af samtlige lejligheder har selvstændigt køkken, heraf godt 1 pet. med spisekøkken, medens godt 3 pet. havde køkken på under 4 m^ gulvflade. Spisekøkken forefindes i almindelighed kun i nyere lejligheder, og lejligheder med sådant køkken er derfor også mest udbredt i områder, hvor antallet af nyere lejhgheder er forholdsvis stort, således hyppigst i forstadsbebyggelserne. Af de lejligheder uden særskilt køkken havde en trediedel eller 1 pet. af samtlige lejligheder fælleskøkken, medens de resterende havde kogeinstallation i en stue, entré euer lignende.

32 33 III Lejligheder med fælleskøkken er i Hovedstaden næsten udelukkende klublejligheder, hvor de enkelte beboere er fælles om den opdelte lejligheds oprindelige køkken. I de øvrige bygrupper forekommer det oftere, at flere egentlige lejligheder navnlig villalejligheder er fæues om samme køkken. Af samtlige lejligheder havde ca. 87 pet. almindelig gasinstallation, omtrent 2 pet. havdeflaskegasog 3 pet. elektrisk køkken, jfr. note 1 side 24. Een af disse tre installationer forefandtes i næsten alle lejligheder i Hovedstaden, i 94 pet. af lejlighederne i provinsbyerne, i 82 Tabel XI. Lejlighedernes køkkenforhold Kitchen conditions of the dwellings. ;aden Hovedsi 00 fl «Hovedst forstæde byerne Provinsl oo S) fl a> >^;^ Provinsl forstæde ige Iser Bymæss bebygge a> Samtlige kommur Lejligh. m. alm. køkken kitchen over 4 m* Lejligheder m. spisekøkken dining kitchen Lejligheder med køkken under 4 m^ Samtlige lejligheder med særskilt køkken Lejligh. m. fælleskøkken joint kitchen * Lejligheder med kogeinstallation i entré, beboelsesrum el. lign. cooking install. in hall, living room etc Samthge lejkgheder uden særskilt køkken Antal lejligheder i alt Heraf med: alm. gasinstallation ordinary gas flaskegas o. lign. hottled gas * elektrisk køkken^) elektric range anden kogeinstallation other cook. inst Anm. Tabellen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med * mærkede tal, jfr. side 12 f.») Jfr. note 1 side 24. Statistiske Meddelelser. 4. række Q

33 III pet. af alle lejligheder i forstadsbebyggelserne, medens kun godt halvdelen af lejlighederne i stationsbyerne havde een af de nævnte kogeinstallationer. Flaskegasinstallation er relativt mest udbredt i provinsbyernes forstæder og ganske særugt i stationsbyerne. Hvad angår installation af elektrisk køkken henvises til bemærkningerne ovenfor. Hovedparten af lejlighederne med anden kogeinstallation end omtalt, må antages at være udstyret med komfur. 6. Beboelsesforholdene. Housing conditions. Undersøgelsen vedrørende beboelsesforholdene, der ligesom opgørelsen over lejlighedernes udstyrsforhold er foretaget på repræsentativt grundlag, jfr. side 12 f., belyser beboelsesforholdene i samtlige de ca lejligheder, tællingen omfatter, med de til disse lejligheder hørende ca beboere. Under hensyn til den usikkerhed, der navnlig for de mere detaillerede oplysningers vedkommende er forbundet med de på repræsentativt grundlag opgjorte resultater, har man ikke foretaget opgørelser for de enkelte byer, men kun for hovedstadskommunerne og iøvrigt for bygrupper under eet. I tabelafdelingens tabel 4A er der for Hovedstaden under eet, for København og iøvrigt for hver bygruppe vist fordelingen efter husstandens størrelse, særskilt for de enkelte lejlighedsstørrelser. Endvidere findes oplysning om antallet af børn, hvorved forstås børn under 15 år, husassistenter og logerende. I tabel 4B, ligeledes i tabelafdelingen, er for samtlige kommuner under eet foretaget en tilsvarende opgørelse som i tabel 4A, men særskilt for familier med 0,1, 2, 3, 4 og 5 eller flere børn. Endvidere har man for lejhgheder, der bebos af arbejdere, funktionærer og tjenestemænd og andre lejlighedsindehavere, foretaget en opgørelse over lejlighedernes fordeling inden for hver af disse tre grupper efter lejlighedernes størrelse m. v. Resultatet af denne opgørelse er meddelt nedenfor under C.

34 35 III Opgørelse over de overbefolkede lejligheders procentvise andel af samtlige lejligheder er anført nedenfor under D. Samtidig er det oplyst, hvor stor en del af samtlige beboere henholdsvis børn, der bor i overbefolkede lejligheder. Å. Det gennemsnitlige antal belboere pr. lejlighed. Average number of occupants per dwelling. I tabelafdelingens tabel 4A er for Hovedstaden under eet, for København og iøvrigt for bygrupper anført det gennemsnitlige antal beboere pr. lejlighed, særskilt for de enkelte lejlighedsstørrelser. Der er dog set bort fra de ubeboede lejligheder, således at de anførte tal udviser det gennemsnitlige antal beboere pr. beboet lejlighed. Disse gennemsnit er udregnet som simple gennemsnit ved at dividere det samlede antal beboere med det samlede antal beboede lejligheder. Efter denne fremgangsmåde vil imidlertid gennemsnittet for samtlige lejligheder i en by blive påvirket af, om der i den pågældende by findes forholdsvis mange små eller forholdsvis mange store lejligheder, og for at eliminere virkningen af den fra by til by forskellige fordeling efter lejlighedsstørrelse er der i omstående tabel XII i lighed med tidligere tællinger foretaget en beregning af korrigerede gennemsnit, standardgennemsnit, der er beregnet under forudsætning af en ensartet fordeling af lejlighederne efter størrelse i samthge kommuner. Som fordeling har man benyttet samme standard som ved tællingen i 1945, nemlig den ved tællingen i 1940 for samtlige lejligheder konstaterede lejlighedsfordeling efter værelseantal: Lejligheder med 1 værelse 6 pet.» 2 værelser eller flere værelser 6

35 III 36 Denne standardfordeling benyttes også senere ved beregninger af den gennemsnitlige husleje. I tabeller, f. eks. beboelsestabellerne, hvor der kun findes opgørelse for lejligheder med henholdsvis 1, 2, 3, 4 og 5 eller flere værelser, har man i standardfordelingen sammenlagt de to procenter for 5- lejligheder og lejligheder med 6 el. fl. værelser, således at denne gruppe i alt omfatter 12 pet. af samtl%e lejligheder. Når det gennemsnitlige antal beboere pr. lejughed således beregnes ud fra forudsætningen om en ensartet fordeling af lejlighederne Tabel XII. Gennemsnitligt antal beboere pr. beboet lejlighed. Average numher of occupants per occupied dwelling. Beboere i lejligheder med Samtlige lejligheder Hovedstaden. Heraf voksne.» børn ,41 1,28 0,13 2 2,63 1,97 0,66 3 2,95 2,29 0,66 4 3,12 2,50 0,62 5 el. fl. 3,66 3,10 0,56 2,79 2,19 0,60 summarisk korrigeret 2,85 2,24 0,61 Hovedstadens forstæder. Heraf voksne» børn 1,71 1,43 0,28 2,88 2,06 0,82 3,17 2,31 0,86 3,57 2,54 1,03 3,97 2,97 1,00 3,22 2,34 0,88 3,13 2,28 0,85 Provinsbyerne. Heraf voksne..» børn 1,51 1,28 0,23 2,72 1,95 0,77 3,10 2,25 0,85 3,49 2,57 0,92 4,06 3,18 0,88 3,05 2,25 0,80 3,03 2,23 0,80 Provinsbyernes forstæder. Heraf voksne» børn *1,83 *1,42 *0,41 2,87 2,01 0,86 3,14 2,26 0,88 3,50 2,60 0,90 4,12 3,13 0,99 3,25 2,37 0,88 3,13 2,27 0,86 Bymæssige bebyggelser Heraf voksne» børn Samtlige kommuner 1950^). Heraf voksne» børn 1,47 1,28 0,19 1,47 1,29 0,18 2,72 1,91 0,81 2,69 1,96 0,73 2,99 2,16 0,83 3,05 2,26 0,79 3,41 2,46 0,95 3,34 2,53 0,81 4,07 3,06 1,01 3,92 3,12 0,80 3,18 2,31 0,87 2,97 2,23 0,74 2,99 2,17 0,82 2,97 2,23 0,74 Samtlige kommuner 1945 Heraf voksne» børn 1,43 1,26 0,17 2,64 1,97 0,67 3,06 2,34 0,72 3,34 ^2,64 0,70 4,01 3,31 0,70 2,94 2,28 0,66 2,96 2,30 0,66 Anm. TaUene for 1950 er udarbejdet på repræsentativt grundlag og derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med mærkede tal, jfr. side 12 f. 1) Til orientering bemærkes, at overensstemmelsen mellem de summariske og de korrigerede tal for samtlige lejligheder skyldes en tilfældighed, se iøvrigt teksten.

36 37 III efter størrelse, får man et samlet udtryk for beboelsestætheden i en kommune, der bedre end det simple gennemsnit kan benyttes ved sammenligninger fra kommune til kommune eller fra den ene tælling til den anden. I kommuner med forholdsvis store lejligheder er de korrigerede gennemsnit lavere end de summariske, medens det omvendte er tilfældet for kommuner med mange små lejligheder. I foranstående tabel XII er anført de på denne måde beregnede korrigerede gennemsnit, dels for samtlige beboere, dels for voksne og dels for børn, idet også de simple summariske gennemsnit er angivet. Til sammenligning er nederst i tabellen meddelt de tilsvarende tal for 1945 for samtlige kommuner under eet. Af tabeuen fremgår det, at det gennemsnitlige antal beboere pr. lejlighed er voksende med lejlighedens størrelse. Dog vokser beboertallet ikke med samme styrke som antallet af værelser, euer med andre ord: jo større lejligheden er, jo færre personer rummer den pr. værelse. For alle lejligheder under eet var det gennemsnitlige antal beboere pr. lejlighed i 1950 : 2,97 (summarisk gennemsnit), mod 2,94 i Det ved tidligere tællinger konstaterede stadige fald i det gennemsnitlige beboertal er således for samtlige kommuner under eet blevet afløst af en mindre stigning, som alene skyldes det forøgede antal børn, medens det gennemsnithge antal voksne personer er blevet formindsket uafbrudt siden De store fødselskuld fra krigs- og efterkrigsårene har således bevirket, at børnetallet set i forhold til den samlede befolkning i byer og bymæssige bebyggelser er steget fra 21 pet. i 1940 til godt 22 pet. i 1945 og omtrent 25 pet. i Stigningen i beboelsestætheden har kun gjort sig gældende i hovedstadsområdet, medens gennemsnittet i de øvrige af tællingen omfattede områder enten er uforandret eller lavere end ved tidligere tællinger, jfr. nedenstående oversigt, hvor de på den foran omtalte måde korrigerede gennemsnitstal er anført for de enkelte bygrupper. Det fremgår endvidere af tabel XII, at beboelsestætheden siden 1945 er steget for de mindre lejligheder, er uforandret for de mellemstore lejhgheder og formindsket for lejligheder med 5 eller flere væ-

37 III Hovedstaden 2,85 Hovedstadens forstæder 3,i3 Provinsbyerne 3,03 Provinsbyernes forstæder 3,i3 Bymæssige bebyggelser 2, ,83 3,11 3,04 3,22 2, ,86 3,18 3,11 3,29 3,05 Samtlige kommuner... 2,97 2,96 3,01 reiser. Denne udvikling gælder mere eller mindre for samtlige bygrupper. For 1-værelses lejlighederne hidrører en del af stigningen dog fra, at man som tidligere omtalt ved nærværende tælling har udskilt en del enkeltværelser med færre beboere pr. værelse end i l-værelses lejlighederne. Denne ændring i beboelsestætheden for de forskellige lejlighedsstørrelser skyldes en stigning i antallet af børn pr. lejlighed, som mere eller mindre opvejes af en nedgang i antal voksne pr. lejlighed. Til nærmere belysning af beboelsesforholdene er i tabel X I I I beregnet beboernes procentvise fordeling efter lejlighedernes størrelse. Omtrent 34 pet. af samtlige beboere bor i 2-værelsers lejligheder, lidt Tabel XIII. Beboernes procentvise fordeling efter lejlighedernes størrelse. The occupants distributed by size of the dwellings. taden 3 veds ffi tadens er 3veds rstæd ibyerne ovins ibyerne er ovins sige eiser 3 S i o Lejligheder med pet. pet. pet. pet. pet. pet. 4,1 1,9 2,5 1,7 1,0 2,9 40,0 24,9 32,4 25,6 21,6 33,5 3» 25,4 34,7 33,3 31,4 31,2 30,2 4» 17,1 23,1 16,9 19,8 21,0 17,9 5 eller flere værelser.. 13,4 15,4 14,9 21,5 25,2 15,5 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm. Tabellen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, jfr. side 12 f.

38 39 in færre i 3-værelser8 lejligheder og 33 pet. i lejligheder med 4 euer flere værelser. Knapt 3 pet. bor i 1-værelses lejligheder. I Hovedstaden bor 40 pet. af alle beboere i 2-værelser8 lejligheder mod ca. 32 pet. i provinsbyerne og mellem 20 og 25 pet. i de øvrige af tællingen omfattede områder. I tabel XIV har man endvidere beregnet, i hvor stor en del af lejlighederne, der var børn, jfr. tabelafdelingens tabel 4B. Tabel XIV. Lejligheder med børn i pet. af samtlige beboede lejligheder. Dwellings with children, in per cent of all occupied dwellings. Lejligheder med el. fl. I alt 1950 pet. pet. pet. pet. pet. pot. Hovedstaden 10,0 42,1 38,0 33,9 30,9 36,1 Hovedstadens forstæder 21,1 49,7 49,0 54,4 52,8 49,8 Provinsbyerne 13,9 45,2 46,1 47,3 44,6 44,1 Provinsbyernes forstæder *29,8 49,5 48,3 46,3 49,4 47,9 Bymæssige bebyggelser *15,i 46,0 45,5 48,5 49,9 46,4 Samtlige kommuner i ,4 44,1 43,7 42,8 41,4 41,6 Samtlige kommuner i ,8 42,0 41,4 38,6 37,8 38,9 Anm. Tallene for 1950 er udarbejdet på repræsentativt grundlag og derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med * mærkede tal, jfr. side 12 f. Kun i 42 pet. af lejlighederne fandtes børn (mindst 1 barn under 15 år), medens 58 pet. af lejlighederne beboedes af famiher uden børn under 15 år. Mellem de enkelte bygrupper er der betydehge forskelligheder; således er tauene lavest for Hovedstaden og højest for forstæderne; der er derimod kun ringe forskel mellem større og mindre lejligheder, når bortses fra 1-værelses lejligheder. Siden 1945 er det forholdsmæssige antal lejligheder med børn steget. Stigningen gælder for alle lejlighedsstørrelser.

39 III 40 For samtlige kommuner er det i tabel XV vist, hvorledes lejligheder af forskellig størrelse fordeler sig efter antallet af børn i lejugheden. Tabellens to sidste kolonner giver udtryk for, at 1940'emes store fødselstal har bevirket en særlig stor forøgelse af antallet af husstande med 2 og 3 børn. Tabel XV. De beboede lejligheders procentvise fordeling efter antallet af børn i lejligheden. Percentage distribution of occupied dwellings ly number of children in the dwellings. Samtlige kommuner 1 Lejligheder med eLfl. Samtlige lejligheder 1960 Samtlige lejligheder 1946 Lejligheder med 0 børn 1 barn 2 børn 3» 4» 6 eller flere børn I alt. pet. pet. pet. pet. pet. pot. pet. 87,6 65,9 56,3 57,2 58,7 58,4 61,1 8,5 22,9 20,3 18,3 16,5 19,8 20,8 2,9 15,8 16,2 15,4 15,0 14,7 12,0 *0,7 4,0 5,7 6,0 6,9 5,0 4,1 *0,2 1,0 1,7 2,0 2,2 1,5 1,3 *0,i 0,4 0,8 1,1 0,7 0,6 0,7 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm. Tallene for 1950 er udarbejdet på repræsentativt grundlag og derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med * mærkede tal, jfr. side 12 f. løvrigt synes tabellen at vise, at der bortset fra 1-værelses lejlighederne ikke er nogen betydelig forskel mellem antallet af børn i større og mindre lejligheder. Blandt 0-bøms lejlighederne har de store lejligheder en Hlle overvægt. Blandt 1-barns lejlighederne gælder noget hgnende for 2-værelsers lejughedeme, medens to børn findes relativt hyppigt i alle lejlighedsstørrelser. Til nærmere belysning af forholdet er i følgende oversigt anført det gennemsnitlige antal børn indenfor de enkelte lejlighedsstørrelser for alle kommuner under et (summarisk gennemsnit). Det vil ses, at der bortset fra 1-værelses lejligheder kun er en svag stigning i børnetallet fra mindre til større lejligheder. I samthge lejligheder er der

40 41 III Antal børn pr. lejlighed. Number of children per dwelling. I alle lejlighedér I lejligheder med børn Lejligheder med 1 værelse 0,2 U 0,7 1,6»» 3» 0,8 1,8»» 4» 0,8 1,9»» 5 eller flere værelser... 0,8 1,9 I alt... 0,7 1,8 0,7 børn gennemsnitlig pr. lejlighed, og beregnet for lejligheder med børn bhver tallet 1,8. Om beboelsesforholdene i perioden kan man sammenfattende sige, at beboelsestætheden for samtlige undersøgte lejligheder taget under eet er næsten uændret i forhold tu 1945, idet det stigende antal børn pr. lejlighed omtrent opvejes af det formindskede antal voksne. For de mindre lejligheder er det gennemsnitlige antal beboere dog steget (navnlig i Hovedstaden), medens en mindre forbedring har fundet sted i de største lejligheder, hvilket er en fortsættelse af den tendens, der konstateredes for perioden Det må her nævnes, at bevægelsen i det gennemsnitlige antal beboere pr. lejlighed ikke er noget udtømmende udtryk for bevægelsen i dækningen af befolkningens boligbehov. I afsnit 8 vil der blive gjort rede for forholdet mellem tilvæksten i boligmassen og forøgelsen af boligbehovet som følge af det stigende relative ^tal gifte og forhen gifte personer. B. Lejligheder med huslig medlijælp og logerende. Dwellings with house maids and lodgers. I tabelafdelingens tabel 4A er der endvidere for hver bygruppe anført oplysning om antal lejligheder med husassistenter og logerende, ligesom antallet af disse kategorier af beboere er meddelt for de enkelte lejlighedsstørrelser.

41 m 42 For samtlige kommuner under eet er antallet af lejligheder med husassistent faldet fra godt i 1945 til godt i Målt i forhold til samtlige lejligheder har der været stærk nedgang for samt- Uge landsdele, jfr. følgende oversigt: Lejligheder med husassistenter Hovedstaden 2,8 3,5 Hovedstadens forstæder 2,3 4,9 Provinsbyerne 3,9 5,9 Provinsbyernes forstæder 5,o 6,7 Bymæssige bebyggelser 6,7 10,4 pet. pet. Samtlige kommuner... 3,6 6,i Det samlede antal husassistenter er formindsket fra i 1945 til i Det skal bemærkes, at der her kun er tale om husmedhjælpere, der bor i lejligheden, medens tallene ikke omfatter løs medhjælp,»formiddagshjælp«m. v. Tabel XVI. Lejligheder med logerende. Dwellings with lodgers. Antal lejligheder med 1 logerende logerende 3 el. fl. logerende Antal lejligheder med logerende i alt indlogerede familier uden børn Heraf lejligheder med indlogerede familier med børn indlogerede familier i alt indlogerede enlige Hovedstaden Hovedstadens forstæder.. Provinsbyerne Provinsbyernes forstæder. Bymæssige bebyggelser * *320 * *70 *80 * *180 * Samtlige kommuner Anm. TabeUen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tauene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med * mærkede tal, jfr. side 12 f.

42 43 III Antallet af lejligheder med logerende er steget fra ca i 1945 til ca i 1950, og den andel disse udgør af samtlige lejligheder er steget fra knap 9 pet. til omtrent 10 pet. I tabel XVI er for hver bygruppe anført disse lejligheders fordeling efter antal logerende. Endvidere er anført antallet af lejligheder med indlogerede familier med eller uden børn, samt antallet af lejligheder, der kun har indlogerede enlige. Antallet af lejligheder med indlogerede familier, der i 1945 opgjordes til ca. 6000, er således i 1950 opgjort til Omtrent halvdelen af de indlogerede familier havde børn, ligesom i Af alle lejligheder med logerende er godt halvdelen beliggende i Hovedstaden og ca. en trediedel i provinsbyerne, og lejlighederne med indlogerede familier fordeler sig på lignende måde. I alt havde lejligheder kun indlogerede enlige og heraf havde de eller to trediedele af samtlige lejligheder med logerende kun een logerende. Det samlede antal indlogerede personer udgjorde i 1950 mod i C. Beboelsesforhold i forskellige samfundsklasser. Housing eonditions of various social groups. I tabel XVII er, særskilt for arbejderfamilier, funktionær- og tjenestemandsfamilier samt andre familier, opgjort lejlighedernes fordeling efter antal værelser. Det fremgår af tabellen, at godt halvdelen af samtlige arbejderfamilier bor i 1- og 2-værelsers lejligheder og kun 14 pet. har lejligheder med 4 eller flere værelser. Af funktionær- og tjenestemandsfamilierne bor ca. 36 pet. i 1- og 2-værelsers lejligheder og en tilsvarende andel i lejligheder med 4 ellerflere værelser. Forskelle af lignende art gør sig gældende såvel i Hovedstaden som i de enkelte bygrupper. Det er endvidere konstateret, at centralvarmeinstallation forefandtes i godt halvdelen af funktionær- og tjenestemandsfamiliernes lejligheder, men i kun godt een femtedel af arbejderfamiliernes. Man

43 III 44 Tabel XVII. Lejlighedernes procentvise størrelsesfordeling for forskellige samfundsklasser. Dwellings of various social groups, distrihuted ly size. Samtlige kommuner. All municipalities. Funktionærer og Andre I alt tjenestemænd others total salaried employees Arbejdere wageearners Percentages. Lejligheder med pet. pet. pet. pet. 4,6 4,7 7,5 6,0 49,9 31,1 30,5 37,0 31,4 29,4 27,9 29,4 11,0 20,5 17,3 16,9 3,1 14,3 16,8 11,7 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 Anm. Tabellen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tauene derfor behæftede med en vis usikkerhed, jfr. side 12 f.' har endelig opgjort, at arbejderfamilierne gennemgående bor i lidt ældre lejligheder end funktionær- og tjenestemandsfamilieme. D. Overbefolkede lejligheder. Overcrowded dwellings. I tabel XVIII er der for de tre hovedstadskommuner og iøvrigt for bygrupper meddelt oplysninger om antallet af overbefolkede lejligheder i procent af samtlige beboede lejligheder, idet man i lighed med tidligere undersøgelser har betragtet en lejlighed som overbefolket, når der fandtes mere end 2 beboere pr. værelse. Derimod er der ikke som ved de nærmest foregående tællinger foretaget en særlig undersøgelse vedrørende antallet af overbefolkede lejligheder efter omregning af et barn lig V2 voksen. I tabellen er herudover givet oplysning om, såvel antallet af beboere som antallet af børn i overbefolkede lejligheder i procent af

44 45 III samtlige beboere henholdsvis børn. Til sammenligning er anført de tilsvarende tal for Lejlighedernes forskellige størrelse udtrykt i flademål (eller rumindhold) pr. værelse ligesom familiernes sammensætning efter køn, antal børn, logerende og husassistenter er ikke taget i betragtning, hvilket må haves i erindring ved bedømmelsen af tallene. Tabel XVIII. Overbefolkede lejligheder. Overcrowded dwellings. Overbefolkede lejligheder i pet. af samtlige beboede lejligheder Antal beboere i overbefolkede lejligheder i pet. af samtlige beboere Antal børn i overbefolkede lejligheder i pet. af samtlige børn pet. pet. pet. pet. pet. pet. 4,5 4,2 8,5 8,3 17,7 17,8 Frederiksberg 1,8 1,9 3,5 3,6 8,6 9,8 14 provinsbyer m indb. 1,9 1,9 3,3 3,3 7,4 7,2 4,0 3,8 7,4 7,3 15,9 16,0 4,2 4,2 7,3 7,4 12,5 14,1 6,2 6,7 9,9 10,7 18,6 21,4 19 provinsbyer m indb. 4,5 4,6 8,4 8,8 15,8 18,4 52 provinsbyer m. u indb. 4,3 4,1 8,2 7,9 15,3 16,9 Provinsbyerne i alt 4,9 6,1 9,2 9,6 17,2 19,7 Provinsbyernes forstæder... 6,0 6,3 8,8 11,3 16,9 21,6 31 bymæssige bebygg. m indb. og derover 3,3 4,1 6,0 7,5 11,6 15,8 83 bymæssige bebygg. m indb 3,5 3,7 6,5 6,9 13,1 15,5 Bymæssige bebygg. i alt... 3,4 3,9 6,3 7,2 12,4 15,7 Samtlige kommuner... 4,3 4,4 8,1 8,4 16,9 17,8 Anm. Tallene for 1950 er udarbejdet på repræsentativt grundlag og derfor behæftede med en vis usikkerhed, jfr. side 12 f.

45 m 46 Antallet af overbefolkede lejligheder udgør eller 4,3 pet. af samtlige beboede lejligheder mod 4,4 pet. og 4,5 pet. i 1945 og I alt boede personer i overbefolkede lejligheder i 1950 og heraf børn. For 1945 var de tilsvarende tal og Hovedstaden og dens forstæder udviser gennemgående en mindre andel overbefolkede lejligheder end provinsbyerne og disses forstæder. Siden 1945 er der ikke sket større forskydninger inden for de enkelte bygrupper. I København og i provinsbyer med under indbyggere har der været en mindre stigning i det forholdsmæssige antal overbefolkede lejligheder, medens der i de øvrige bygrupper enten er en uforandret eller lidt mindre andel overbefolkede lejligheder end i Der er således sket en liue forbedring for de i 1945 ringest stillede områder og en lille forringelse for de bedst stillede. Af tabel XVIII fremgår endvidere, at 8,i pet. af samtlige beboere i alle kommunerne bor i overbefolkede lejligheder mod 8,4 pet. i Af samtlige børn boede 15,9 pet. i overbefolkede lejligheder i 1950 mod 17,8 pet. i For de lejligheder, der er overbefolkede, er der dog ikke indtrådt nogen ændring i beboelsestætheden, idet det gen- Tabel XIX. Det procentvise antal overbefolkede lejligheder af forskellig størrelse. Percentages of overerowded dwellings, distributed by size. Overbefolkede lejligheder i procent af samtlige beboede lejligheder Lejligheder med pet. pet. pet. 11,5 11,1 7,9 8,0 7,8 7,9 3» 2,0 2,2 3,0 4» 0,5 0,7 0,8 5 eller flere værelser *0,i Samtlige lejligheder... 4,3 4,4 4,5 Anm. TaUene for 1950 er udarbejdet på reprsesentativt grundlag og derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med * mærkede tal, jfr. side 12 f.

46 47 ni gennemsnitlige antal beboere i overbefolkede lejhgheder er uforandret 5,6. Også det gennemsnitlige børneantal i disse lejligheder er uforandret, nemlig 2,7. I tabel XIX er vist det procentvise antal overbefolkede lejligheder af forskellig størrelse. For 1-værelses lejlighederne er forskydningen fra 1945 til 1950 formel, idet den udelukkende hidrører fra den tidligere omtalte a^ænsning overfor enkeltværelserne. 2-værelsers lejlighederne er blevet overbefolkede i højere grad end tidligere, medens der i 1950 var forholdsmæssigt færre overbefolkede 3- og 4-værelsers lejligheder end i Lejlighedsindehavernes køn og ægteskabelige stilling. Sex and marital status of the holder. 1 tabelafdelingens tabel 5A og 5B er givet oplysning om lejlighedsindehavernes køn og ægteskabelige stilling. De anførte resultater er, ligesom undersøgelsen over lejlighedernes udstyrs- og beboelsesforhold opgjort på repræsentativt grundlag, jfr. side 12 f. I tabel 5A er for samtkge kommuner og særskilt for Hovedstaden og provinsbyerne foretaget en opdeling af lejlighederne efter antallet af værelser. I tabel 5B er der for samtlige kommuner under eet yderligere foretaget en opdeling efter husstandens størrelse, idet der er skelnet mellem lejligheder med henholdsvis 1, 2 og 3 ellerflerebeboere. Nedenstående tabel XX viser en procentvis fordeling af samtlige beboede lejligheder efter indehaverens køn og ægteskabelige stilling særskilt for de enkelte bygrupper. I samtlige kommuner under eet indehaves knap 71 pet. af lejlighederne af gifte personer; det er kun undtagelsesvis den gifte kvinde, der står som lejlighedsindehaver. Af de øvrige indehavere er enker og enkemænd den største gruppe (knap 15 pet. af samtlige lejligheder), herefter følger de ugifte personer (knap 10 pet.) og endelig fraskilte og separerede (godt 5 pet.).

47 III 48 Tabel XX. Lejlighedernes fordeling i hovedlandsdele efter indehavernes ægteskabelige stilling. The dwellings distrihuted by marital status of the holder. Towns, suburbs and urban areas. Hovedstaden Hovedstadens forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes forstæder Bymæssige bebyggelser Samtlige kommuner 1960 Samtlige kommuner 1945 Gifte personer Enkemænd Enker Fraskilte og separerede mænd Fraskilte og separerede kvinder Ugifte mænd» kvinder Samtlige oplyste tilfælde. heraf: ugifte og forh. gifte mænd... >»»» kvinder.. pot. pet. pet. pet. pet. pet. pot. 64,5 80,9 73,0 79,7 75,7 70,6 69,5 3,1 2,4 4,0 3,5 4,2 3,5 4,1 12,3 6,6 10,8 8,1 10,0 11,0 10,6 2,0 1,5 1,1 *0,8 0,7 1,4 1,6 6,4 3,4 2,5 1,9 1,1 4,0 3,0 2,9 2,1 2,2 1,9 2,7 2,5 4,0 8,8 3,1 6,4 4,1 5,6 7,0 7,2 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 8,0 6,0 7,3 6,2 7,6 7,4 9,7 27,5 13,1 19,7 14,1 16,7 22,0 20,8 Anm. Tallene for 1950 er udarbejdet på repræsentativt grundlag og med en vis usikkerhed, størst for de med * mærkede tal, jvf. side 12 f. derfor behæftede Inden for hver af de ikke-gifte civilstandsgrupper er der omtrentlig tre gange så mange kvinder som mænd. I samtlige kommuner indehaves godt 7 pet. af lejlighederne af ikke-gifte mænd og 22 pet. af ikke-gifte kvinder, mod henholdsvis 10 og 21 pet. i Det fremgår endvidere af tabel XX, at ikke-gifte kvindelige lejughedsindehavere forekommer betydelig hyppigere i Hovedstaden end i de øvrige bygrupper, nemlig i ca. 28 pet. af lejlighederne i Hovedstaden, mod ca. 20 pet. i provinsbyerne, ca. 17 pet. i stationsbyerne og pet. i de to forstadsgrupper. I tabel XXI er der for samtlige kommuner under eet foretaget en tilsvarende opgørelse efter lejlighedens størrelse. Tabellen viser, at 1-værelses lejlighederne fortrinsvis bebos af ugifte og forhen gifte, de

48 49 III Tabel XXI. Lejlighedernes fordeling efter størrelse og indehavernes ægteskabelige stilling. The dwellings distrihuted ly size and ly marital status of the holder. 1 Lejligheder med el. fl. Samt lige lejligheder pet. pet. pet. pet. pet. pet. Gifte personer Enkemænd Enker Fraskilte og separerede mænd.»»» kvinder Ugifte mænd» kvinder Samtlige oplyste tilfælde... 23,3 68,4 76,1 77,9 76,8 70,6 4,7 3,3 3,5 3,3 4,1 3,5 19,0 10,8 10,1 10,0 10,9 11,0 3,9 1,7 1,1 0,9 0,9 1,4 7,6 5,7 2,9 2,3 1,8 4,0 13,2 2,4 1,6 1,4 1,7 2,5 28,3 7,7 4,7 4,2 3,8 7,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 heraf f ugifte og forhen gifte mænd.. \».. kvinder. 21,8 7,4 6,2 5,6 6,7 7,4 54,9 24,2 17,7 16,5 16,5 22,0 Anm. Tabellen er udarbejdet på med en vis usikkerhed, jfr. side 12 f. repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede øvrige lejligheder derimod fortrinsvis af gifte. Forholdet er omtrent 3 til 1 i begge tilfælde. Dog er der tillige forholdsvis mange enker, der bebor større lejhgheder. Endvidere fremgår det af tabellen, at kvindernes store overtal over mænd blandt ugifte og forhen gifte lejhghedsindehavere gør sig gældende i alle størrelsesgrupper. Siden 1945 har der fundet visse forskydninger sted, idet de gifte samt forhen gifte personer under eet disponerer over en svagt forøget andel af lejlighedsbestanden, mens forholdet er omvendt for de ugifte personers vedkommende, og for samtlige ugifte personer under eet har der fundet en væsenthg forskydning sted fra mænd til kvinder, jfr. tabel XX. Man har derefter undersøgt, hvorvidt disse ændringer udelukkende skyldes forskydninger i befolkningens sammensætning efter alder og civilstand, således stigningen i de gifte og forhen gifte personers andel statistiske Meddelelser. 4. række

49 III 50 af den samlede befolkning, eller om ændringerne tillige kan være påvirket af, at en større eller mindre part af de gifte og forhen gifte i 1950 end i 1945 har egen lejlighed. Ved hjælp af oplysninger fra folke- og boligtæuingeme i 1940, 1945 og 1950 har man således beregnet, hvorledes befolkningen i begyndelsen af november i disse 3 år fordelte sig efter køn, alder og civilstand og hvor stor en andel af de boligefterspørgende befolkningsgrupper (ægtepar, ugifte over 25 år og forhen gifte), der disponerede over egen lejlighed på de tre tidspunkter. For sidstnævnte forhold benytter man også udtrykket»lejlighedsfrekvens«. Resultatet af disse beregninger viser for hovedstadsområdet, at den andel af ægteparrene, der havde egen lejlighed, er faldet siden 1940, medens det fald, der også for provinsbyerne konstateredes i perioden 1940 til 1945, sjaes at være afløst af nogen forbedring i i ægteparrenes muligheder for at erhverve egen lejlighed. Beregningerne er for de tre hovedstadskommuner og for hele hovedstadsområdet under eet gengivet i efterfølgende tabel XXII. Det fremgår af tabellen, at 96,6 pet. af samtlige abgtepar i hovedstadsområdet havde selvstændig lejlighed i 1950 mod 97,9 pet. i 1945 og 98,5 pet. i Hovedparten af ægteparrene uden egen lejlighed var indlogerede hos andre, og kun en mindre del var under kommunal boligforsorg. Ægteparrene i hovedstadsområdet har således i 1950 haft noget ringere mulighed for at skaffe egen lejlighed end i 1945 og 1940, medens personer i enkestand i noget større omfang end i 1940 og 1945 har disponeret over selvstændig lejhghed. Det forhold, at huslejen for lejhgheder i ejendomme opført før 1940 er blevet stærkt reguleret i hele den betragtede periode, må antages at have bidraget til, at personer i enkestand i højere grad end tidligere har beholdt deres lejlighed efter ægtefællens død. For de fraskilte og separerede faldt det forholdsmæssige antal lejlighedsindehavere i perioden fra 1940 til 1945, hvorimod der fra 1945 til 1950 har været en mindre stigning i disse gruppers lejligheds-

50 51 III Tabel XXII. Lejlighedsfrekvenser i hovedstadsområdet i 1940, 1945 og Number of dwellings in per cent of the population. Folketal population Antal beboede lejligheder dwellings Antal beboede lejligheder i pet. af folketallet nov. nov. nov. nov. nov Hovedstadsområdet 1940 eapital and suburbs pet. pet. pet. Ægtepar married eouples ,6 97,9 98,5 Enker og enkemænd widowed ,6 83,5 79,0 Fraskilte og separerede separated ,7 64,4 66,8 Ugifte (over 26 år) not married ,5 37,3 37, Heraf Hovedstaden eapital ,5 98,0 98, ,6 84,0 79,4 Fraskilte og separerede ,5 54,0 56, ,3 37,9 37, Anm. Tallene for er udarbejdet på repræsentativt grundlag og derfor behæftede med en vis usikkerhed, jfr. side 12 f. frekvens. Det er fortsat godt halvdelen af SMntlige fraskilte og separerede, der har ^en lejlighed, svarende til, at den ene part, hovedsagelig de separerede og fraskilte kvinder, har fået overladt og beholdt lejligheden. Forøgelsen af lejlighedsfrekvensen for ugifte personer over 25 år skyldes udelukkende den tidligere omtalte mere gennemførte opdeling af klublejlighedeme, uagtet den ligeledes tidligere omtalte udskillelse af enkeltværelserne har virket i modsat retning. Af tabel 5B i tabelafdelingen fremgår det iøvrigt, at lejligheder kun bebos af en enkelt person. Af disse enligt boende var een fjerdedel mænd og knap tre fjerdedele kvinder. Af de enlige mænd fordelte knap 80 pet. sig ligeligt mellem ugifte og enke- 4*

51 III 52 mænd, og ca. 15 pet. var fraskilte eller separerede. Blandt de enlige kvinder med selvstændig lejlighed var knap halvdelen enker, ca. 40 pet. ugifte og 11 pet. fraskilte eller separerede. De gifte, enligt boende mænd og kvinder optræder for størstedelen kun som enligt boende på grund af ægtefællens sygdom af længere varighed, beskæftigelse andet sted eller fraværelse af andre årsager. I en del tilfælde er der dog tale om faktisk separation. I efterfølgende tabel XXIII har man herudover foretaget en fordeling af de enligt boendes lejligheder efter størrelse. Tabel XXIII. Lejligheder beboet af enlige personer. Number of dwellings with one occupant. Samtlige kommuner Lejligheder med EnUgt boende med selvstændig lejlighed i alt Heraf i flerfamiliehuse i ejerlejligheder i andre lejligheder i eenfamiliehuse 1 værelse 2 værelser 3 eller flere værelser * I alt Anm. Tabellen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med mærkede tal, jfr. side 12 f. Det fremgår af tabellen, at godt en fjerdedel af samtlige enligt boende euer i alt havde lejligheder med 3 eller flere værelser. Af disse var ejerlejligheder iflerfamiliehuseog var lejligheder i eenfamiliehuse, de sidste hovedsageug uden for de tre hovedstadskommuner og fortrinsvis beboede af ejeren selv. Hovedparten af disse større lejligheder med enligt boende, nemlig , var dog udlejede eller linende lejligheder, der ikke beboedes af ejeren selv, og som var beliggende iflerfamiliehuse. Af disse fandtes omtrent i Hovedstaden og henved i provinsbyerne. Det samlede antal af enligt boende personer er siden 1945 forøget fra ca til ca svarende til en stigning på godt 9 pet.

52 53 III mod en stigning i antauet af beboede lejligheder i alt på ca. 12 pet. I Hovedstaden er antallet af enligt boende personer steget stærkere end antauet af beboede lejligheder, medens den modsatte udvikling har gjort sig gældende i provinsbyerne. For 1-værelses lejlighedernes vedkommende er antallet af enhgt boende, navnlig i Hovedstaden, men også i provinsbyerne, forøget mindre end det samlede antal af sådanne lejligheder, hvorimod der for lejligheder med flere end to værelser har været en langt stærkere stigning i det antal, der bebos af enlige end i det samlede antal større lejligheder. I Hovedstaden er antallet af lejligheder med 3 eller flere værelser beboede af enlige således steget med 22 pet., medens det samlede antal af disse lejligheder kun er forøget med 3 pet. i samme område. For provinsbyerne er de tilsvarende stigningsproeenter henholdsvis 31 og 16. For samthge kommuner under eet er antallet af lejligheder med 3 eller flere værelser steget med knap 16 pet., medens antallet af sådanne lejligheder med een beboer i samme tidsrum er steget 32 pet. (nemlig 35 pet. for enker og enkemænd, 47 pet. for fraskilte og separerede og 16 pet. for ugifte personer). 8. Boligmasse og boligbehov. The demand for dwellings. I foregående afsnit blev det vist, at der i hovedstadsområdet har været en faldende lejlighedsfrekvens for ægtepar siden 1940, samtidig med at enker og enkemænd hyppigere disponerede over egen lejlighed i 1950 end i En tilsvarende udvikling konstateredes i provinsbyerne for perioden 1940 til 1945, medens der efter 1945 synes at være indtrådt nogen forbedring i ægtepars bosætningsmuligheder uden for hovedstadsområdet. Til nærmere belysning af, om ændringen i lejlighedsfrekvensen for ægtepar i hovedstadsområdet alene skyldes en ændret fordeling af lejlighedsbestanden mellem de enkelte civilstandsgrupper, eller om

53 III 54 Tabel XXIV. Det demografisk bestemte boligbehov og lejlighedsfordelingen i hovedstadsområdet. November The demographically defined demand and the adual distribution. Hovedstadsområdet capital and suburis Ægtepar married couples Enker og enkemænd voidowed.. Fraskilte og separerede separated Ugifte (over 25 år) not married. Folketal nov LejUghedsfrekvenser nov pet. Beregnet boligbehov calculated demand nov Antal beboede lejligheder actuul numb. of dwellings nov , , , , Heraf Hovedstaden capital Ægtepar Enker og enkemænd FraskOte og separerede. Ugifte (over 25 år) , , , , Anm. Tallene for 1950 er udarbejdet på repræsentativt grundlag og derfor behæftede med en vis usikkerhed, jfr. side 12 f. de for ægtepar formindskede lejlighedsfrekvenser tillige kan hidrøre fra, at der har fundet ændringer sted i befolkningens størrelse og sammensætning, som ikke er modsvaret af lejlighedsbyggeriet i tiårsperioden 1940 til 1950, har man, for hovedstadsområdets vedkommende, ovenfor i tabel XXIV beregnet, hvorledes boligmassen skulle have været fordelt i 1950, såfremt de boligefterspørgende befolkningsgrupper hver for sig da havde haft samme adgang til at erhverve sig selvstændig lejlighed som i Det fremgår af tabellen, at det faktiske samlede antal beboede lejligheder i hovedstadsområdet i 1950 vel kun er ca lejligheder mindre end det demografisk bestemte boligbehov, der forudsætter en opretholdelse af lejlighedsfrekvenseme, som disse var i Men

54 55 III samtidig viser tabellen, at lejlighederne for de enkelte befolkningsgrupper ikke har en fordeling, der svarer til den ændrede befolkningssammensætning, idet personer i enkestand i 1950 lagde beslag på henved 4 000flerelejligheder, end hvad der svarede til boligstandarden i 1940, hvilket har medført en tilsvarende forringelse for de øvrige befolkningsgruppers vedkommende. Tilsvarende beregninger for provinsbyerne viser for perioden 1940 til 1945 samme tendens i forskydningen mellem de enkelte befolkningsgruppers lejlighedsfrekvenser som anført for hovedstadsområdet, medens den efter 1945 konstaterede stigning i de ikke-gifte gruppers lejlighedsfrekvenser er blevet mere end opvejet uden for hovedstadsområdet af et forholdsmæssigt større byggeri, således at frekvensen også er forbedret for ægtepar. I hovedstadsområdet svarede antallet af beboede lejligheder i 1945 næsten fuldstændigt til det på samme måde som ovenfor beskrevet beregnede demografisk bestemte boligbehov, idet det stærkt mindskede byggeri i årene 1940 til 1945 var blevet opvejet af, at hele boligreserven blev taget i brug i disse år. For hovedstadsområdet udgjorde denne reserve godt ledige lejligheder i 1940, medens der praktisk taget hverken i 1945 eller i 1950 fandtes egentug ledige lejligheder, hvilket i sig selv er tilstrækkeligt til at give en følelse af boligmangel, idet al normal omflytning mellem større og mindre lejligheder derved vanske- Efter 1945 har nybyggeriet været ene om at tilfredsstille den demografisk bestemte stigning i boligbehovet, og i hovedstadsområdet var der i 1950 som nævnt opstået et lejlighedsunderskud på i alt ca lejligheder. Imidlertid har den ovenfor omtalte ændring i lejlighedsbestandens fordeling mellem de enkelte civilstandsgrupper medført, at nævnte lejlighedsunderskud alene falder på ægtepar, og disses underskud i hovedstadsområdet er steget fra ca i 1945 tu ca i Der er ikke foretaget lignende beregninger for de enkelte provinsbyer, men det er som nævnt konstateret, at der i provinsen som helhed

55 III 56 er foregået en forbedring i den faktiske lejlighedsfrekvens siden 1945 også for ægtepar. Det må bemærkes, at de anførte beregnede boligfrekvenser kun refererer til det demografisk bestemte behov, medens økonomisk bestemte ændringer i de forskellige gruppers lejlighedsefterspørgsel ikke har kunnet tages i betragtning, således f. eks. de ugiftes og fraskiltes forøgede evne til at betale den gældende husleje for selvstændige lejligheder, hvor disse personer måske tidligere kun boede i fremlejede værelser o. 1. Ved en opgørelse over det samlede boligbehov må det herudover som nævnt tages i betragtning, at en mere friktionsfri omflytning mellem større og mindre lejligheder forudsætter en vis boligreserve. Forudsætter man, at boligreserven bør være omkring V-j^ pet. af det samlede boligbehov, som den var i en lang periode før 1940, svarer dette til mellem 11 og lejligheder alene i hovedstadsområdet og provinsbyerne. 9. Huslejeforholdene. Rent. A. Den samlede årlige husleje. The total annual rent. I omstående tabel XXV er foretaget en opgørelse af den samlede årlige husleje inden for de forskellige bygrupper. For de lejligheder, der benyttes som tjenesteboliger,»blandede«lejligheder, klublejligheder, sommerhuse, barakker og lign., er der på spørgeskemaerne ikke altid opført nogen leje, og i de tilfælde, hvor et lejebeløb er angivet, er det i almindelighed ikke den leje, der ville kunne opnås, hvis de pågældende lejligheder blev udlejet på almindelig måde. I tabellen er der for disse lejligheder foretaget en beregning af de lejeværdier, som betales for andre lejligheder af tilsvarende størrelse.

56 57 III Tabel XXV. Samlet årlig leje Total annual rent. København Frederiksberg Gentofte Hovedstaden + tjenesteb., bl. lejl, barakker m. v.^).. I alt... Hovedst. forstæder.. -f tjenesteb., bl. lejl., barakker m. v.^).. I alt provinsbyer m. o, indb 19 provinsbyer m indb provinsbyer m. u indb Samtl. provinsbyer.. -j- tjenesteb., bl. lejl., barakker m. v.^).. I alt... Provinsb. forstæder, + tjenesteb., bl. lejl., barakker m. v.*).. I alt... Bymæss. bebygg tjenesteb., bl. lejl., barakker m. v.^).. I alt... For lejligheder med eu. fi kr lait Samtl. kommuner... + tjenesteb., bl. lejl., barakker m. v.*) L ] lait ] L ] L ] ()6 281 ' IB 378, Anm. For Hovedstaden er tabellen udarbejdet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, jfr. side 12 f. ) Beregnet efter samme gennemsnitlige årlige leje som for andre lejligheder af tilsvarende størrelse inden for samme hovedlandsdel.

57 III 58 Den samlede årlige lejeværdi for samtlige de ca lejligheder, der omfattes af undersøgelsen, udgør 686 mill. Heraf falder knapt halvdelen, ca. 314 mill., på Hovedstaden og godt tredjedelen, ca. 241 miu. på provinsbyerne, medens der på hver af de tre grupper: Hovedstadens forstæder, provinsbyernes forstæder og de bymæssige bebyggelser falder henholdsvis 66, 23 og 43 mill. De øvrige tabeller vedrørende huslejeforhold, såvel tabellerne i tabelafdelingen som i tekstafsnittet, omfatter kun de rene beboelseslejligheder, der bebos af ejeren selv, er udlejede eller ledige; tjenesteboliger (herunder aldersrenteboliger), klublejligheder, sommerhuse og barakker samt de lejligheder, der benyttes til såvel beboelse som forretning, er således ikke medtaget. For ejerlejlighederne skal det bemærkes, at disse fortrinsvis er beliggende i villaer eller lignende enkelt-familiehuse, og lejeværdien for disse er skønsmæssigt ansat, navnlig under hensyntagen til ejendomsskyldværdien. B. Huslejeniyeauet i de forskellige kommuner. The rent in the individml municipalities. I tabelafdelingens tabel 6 er der for hver enkelt konraiune givet oplysning om den gennemsnitlige husleje for de rene beboelseslejligheder, særskilt for de enkelte lejlighedsstørrelser. For de større kommuners samt for bygruppemes vedkommende har man yderligere foretaget en opdeling på lejligheder med og uden centralvarmeinstallation. Herudover har man for alle lejlighedsstørrelser under eet beregnet den gennemsnitlige årlige lejeværdi særskilt for lejligheder, der bebos af ejeren selv, og særskilt for udlejede lejligheder, for hvilke sidste der i højere grad end tidligere er lagt vægt på at give særskilte oplysninger om huslejeforholdene. I lighed med de foregående tællinger har man i tabel 6 medtaget andelslejligheder og ubeboede lejkgheder under betegnelsen udlejede lejligheder, medens man i tabellerne i teksten og tabelafdelingen iøvrigt, hvor betegnelsen udlejede lej%- heder forekommer, kun har medtaget almindeligt udlejede og ubeboede lejligheder, men ikke andelslejligheder.

58 59 III Tabel XXVI. Huslejen^) efter lejlighedens beliggenhed. The average annudi rent in towns, sulurls and urban areas Samtl. lejligheder heraf lejligheder heraf lejligheder Samtl. lejlig med uden med uden centralv. centralv. heder centralv. centralv. Samtlige lejligheder Hovedstaden Hovedstadens forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes forstæder Bymæssige bebyggelser Samtlige kommuner Heraf udlejede lejligheder: a Bymæssige bebyggelser Samtlige kommuner Anm.. For Hovedstaden er tallene for 1950 udarbejdet på repræsentativt grundlag og derfor behæftede med en vis usikkerhed, jfr. side 12 f. Standardgennemsnit, jfr. side 59. I tabel XXVI er anført den gennemsnitte husleje i grupper af byer. De anførte gennemsnitshuslejer er ikke summariske gennemsnit, men er beregnet under den forudsætning, at lejlighederne i de forskellige kommuner fordeler sig efter størrelse på ensartet måde. Som standardfordehng er benyttet den samme som omtalt foran vedrørende beboelsesforholdene (side 35 f.). Til sammenligning er anført de tusvarende gennemsnitstal for I de følgende tabeller har man overalt benyttet denne standardfordeling ved beregning af den gennemsnitlige husleje for alle lejlighedsstørrelser under eet. Under hensyn til, at den ved 1950-tællingen benyttede byopdeling ikke overalt er sammenfaldende med den i 1945 anvendte, har man, hvor sammenligninger er foretaget, korrigeret 1945-tallene i overensstemmelse herrmed, jfr. side 9f.

59 III 60 Som tidligere undersøgelser har vist, ligger lejen i provinsen trods en mindre udligning stadig henimod en tredjedel lavere end i hovedstadsområdet. Derimod er der sket den meget væsentlige forskydning, at den gennemsnitlige husleje nu i modsætning til 1945 ligger lavere i Hovedstaden og provinsbyerne end i de tilsvarende forstadsgrupper, hvilket hovedsagelig skyldes, at forstæderne har haft en forholdsvis større tilgang af nybyggede lejligheder. Lejen i de bymæssige bebyggelser er stadig lavest. Den ved 1945-tællingen konstaterede tendens til udjævning mellem de forskellige gruppers huslejeniveau er fortsat i provinsen. Forskellen mellem provinsen og Hovedstaden er som ovenfor nævnt ligeledes formindsket, hvorimod den stærke stigning i Hovedstadens forstæder har medført, at den gennemsnitlige husleje i dette område har fjernet sig mere fra huslejen i de øvr^e grupper. Denne tendens, der har været mest fremtrædende for lejligheder installation, har gjort sig særlig stærkt gældende for de udlejede lejligheder, for hvilke der i tabellens nederste afdeling er bragt en særlig opgørelse. Af Hovedstadens kommuner ligger Gentofte højest med en gennemsnitsleje på for samtlige lejligheder under eet, mod 913 i København og 1037 på Frederiksberg. Indenfor de enkelte københavnske distrikter er der også betydelige forskelligheder. løvrigt er huslejen som hovedregel stigende med byernes størrelse. Gennemsnitshuslejen for de 14 største byer med over indbyggere, for de 19 byer med mellem 10 og indbyggere samt for byer med under indbyggere udgør således for samtlige lejligheder under eet henholdsvis 736, 668 og 572 Tilsvarende forhold gør sig gældende i stationsbyerne. For de enkelte byer er der dog mange afvigelser fra hovedreglen, idet ikke alene byens størrelse er afgørende for huslejens højde, men bl. a. også byens væksthastighed. De byer, der har haft større byggeri i de senere år af mere moderne lejligheder, vil i almindelighed vise et højere gennemsnit end stagnerende byer af tilsvarende stør-

60 61 III relse, ligesom også hele byggemåden og lejlighedernes almindelige udstyrelse varierer fra by til by. Det fremgår yderligere af tabel XXVI, at lejeniveauet for udlejningslejligheder gennemgående er noget højere end for øvrige lejligheder, jfr. nærmere herom nedenfor under afsnit F. C. Huslejen for lejligheder af forskellig størrelse. Rent of dwellings of various sizes. I nedenstående tabel XXVII er anført huslejen for de forskellige Tabel XXVII. Gennemsnitlig årlig leje pr, lejlighed. Average annual rent per dwelling. Lejligheder med eL fl. lejlighedsstørrelser inden for de sædvanligt anvendte bygrupper. Tabel- Samtlige lejligheder') 1 København Frederiksberg Gentofte Hovedstaden i alt Hovedstadens forstæder provinsbyer m. o indb provinsbyer med provinsbyer m. u indb Samtlige provinsbyer Provinsbyernes forstæder Bymæssige bebyggelser m. over indb Bymæssige bebyggelser med indb Samtl. bym. bebyggelser Samtlige kommuner ^ f ^ww. For hovedstaden er tabeuen udarbejdet på repræsentativt grundlag oz tauene derfor behæftede med en vis usikkerhed, jfr. side 12 f. ') Standardgennemsnit, jfr. side 59.

61 III 62 len viser, hvorledes huslejen stiger med antallet af værelser; når stigningen ikke er lige stærk i de forskellige bygrupper, skyldes det i det væsentlige forskellen i udstyrelsen af lejlighederne i de enkelte kommuner. Det vil således bemærkes, at huslejen for lejligheder med 6 eller flere værelser målt i forhold til det almindelige lejeniveau i de respektive bygrupper er høj i Hovedstaden og lav i de bymæssige bebyggelser. løvrigt viser tabellen, at l-værelses lejligheder er den dyreste lejlighedstype, når lejen opgøres pr. værelse, men det må her erindres, at det lejlighedsareal, som anvendes til køkken, w.c, badeværelse m. v., ofte er af omtrent samme størrelse i l-værelses lejligheder som i lejligheder med flere værelser. D. Huslejen i lejligheder med og uden centralyarme. Rent of dwellings with and without central healing. Som det er fremgået af afsnit B, er der en betydelig forskel mellem huslejen for lejligheder med og uden centralvarme. Til yderligere belysning af denne forskel er der i tabelafdelingens tabel 8A for samtlige de lejligheder, der indgår i huslejeopgørelseme, meddelt oplysninger om den gennemsnitlige husleje for disse lejlighedsgrupper, særskilt for de enkelte lejlighedsstørrelser og grupper af ejendomme fordelt efter opførelsesår. I tabel 8B er meddelt tilsvarende oplysninger for udlejningslejligheder alene. De i tabellerne anførte gennemsnitstal for alle lejlighedsstørrelser under eet er ligesom de øvrige foran omtalte gennemsnitstal beregnet under den forudsætning, at lejlighederne fordeler sig efter størrelse på ensartet måde. For de udlejede lejligheder alene er i omstående tabel XXVIII meddelt uddrag af opgørelsen. Det vil ses, at forskellen mellem huslejen for lejligheder med og uden centralvarmeiustallation er størst i Hovedstaden og Hovedstadens forstæder og mindst i provinsbyerne og disses forstæder. Gennemgående koster en 2-værelsers lejlighed om-

62 63 III Tabel XXVIII. Huslejen for udlejede lejligheder med og uden centralvarme. Rent of dwellings let out. Dwellings unth and withdut central heating. Lejligheder med: 1 værelse 2 værelser 3 værelser 4 værelser 6 værelser 6 ellerflerei værelser 1 uden» I alt... uden» lait... uden» I alt... uden» I alt... uden» I alt... uden» I alt... f Samthge ^^^^ lejligheder^) I lait... cd -S > o w o M CC a> el a a ca o Anm. For Hovedstaden er tabellen udarbejdet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, jfr. side 12 f. ^) Standardgennemsnit, jfr. side trent lige så meget som en 4-værelsers lejlighed uden centralvarme og en 3-værelsers lejlighed omtrent det samme som en 5-værelsers lejlighed uden centralvarme.

63 m 64 Tabel XXIX. Huslejen^) for udlejede lejligheder fordelt efter opførelsesår. The average annual rent of dwellings let out: Distribution by age of the buildings. Lejligheder opført: før 1916 I uden < uden < uden I uden < uden Samtlige lejligheder uden Hovedstaden Hovedstadens forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes forstæder Bymæssige bebyggelser Samtlige kommuner centralvarme » I alt centralvarme » I alt centralvarme » I alt centralvarme » I alt centralvarme » I alt centralvarme » I alt Anm. For Hovedstaden er tabellen udarbejdet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, jfr. side 12 f. ') Standardgennemsnit, jfr. side 59. Forskellen skyldes dog ikke alene delingen: centralvarme ikke centralvarme, idet de sidstnævnte lejhgheder samtidig er betydelig dårligere udstyret med andre bekvemmeligheder, såsom badeindretning, varmt vand m. v. I denne sammenhæng må det også nævnes, at lejligheder med

64 65 ni centralvarme gennemgående er opført senere end lejugheder uden centralvarme, og at huslejen varierer med tidspunktet for lejhghedens opførelse. Efter tabelafdelingens tabel 8 B har man tu belysning af sidstnævnte forhold udarbejdet foranstående tabel XXIX over den gennemsnitlige husleje for udlejede lejligheder opført før 1916, , , og Betragter man hver bygruppe for sig, er huslejen for henholdsvis lejligheder med og uden centralvarme næsten overalt større, jo nyere lejligheden er. Forskellen i lejeniveau for de forskellige årgange af lejligheder må ses under hensyntagen til lejlighedernes forskellige udstyr og endvidere til den forskellige byggeform og lejlighedernes areal. Også ændringer i de egentlige byggeomkostninger, som fra november 1945 til november 1950 steg med ca. 50 pet., øver stor indflydelse på lejens størrelse i de forskeuige årgange af lejligheder. E. Huslejens spredning. The variation in rent. 1 tabelafdelingens tabel 7 er der som supplement til de i tabel 6 givne oplysninger om den gennemsnituge husleje foretaget en opgørelse af de enkelte huslejers fordeling omkring de nævnte gennemsnitstal, særskilt for 1-, 2-, 3- og 4-værelsers lejugheder. Til illustration af lejlighedernes spredning efter huslejens størrelse har man for de mest almindelige lejlighedstyper i Hovedstaden (lejligheder med 2 værelser) og i provinsbyerne (lejhgheder med 3 værelser) udarbejdet omstående figurer, særskilt for lejugheder med og uden centralvarme. De store variationer, der fremgår af figurerne, viser, at opdelinger efter lejlighedernes værelseantal og deres eventueue udstyr med centralvarme ikke er tilstrækkelige ved sådanne sammenligninger af den gennemsnitlige husleje for forskellige lejlighedsgrupper. På grund af den store forskel i byggemåde, rumindhold, beliggenhed, udstyr. (bad, elevator o. 1.) o. s. v. vil den enkelte gruppe indeholde helt statistiske Meddelelser. 4. række r.

65 III 66 uensartede typer af lejligheder. Hertil kommer, at lejen for samme art lejligheder kan være afhængig af byggeomkostningernes størrelse samt ejer- og lejeforholdet for de pågældende ejendomme, lejlighederne er beliggende i. Disse forhold må derfor tages i betragtning ved bedømmelse af de i nærværende undersøgelse meddelte gennemsnitstal for huslejens størrelse. Spredningen er i mange tilfælde så stor, at man næppe kan tale om nogen typisk leje for den pågældende kategori af lejligheder. Spredningen af lejligheder efter huslejens størrelse er stærkere for lejligheder med end uden centralvarme. Af tabelafdelingens tabel 7 fremgår det endvidere, at spredningen bliver kraftigere med stigende Fordeling af 2 lejligheder i Hovedstaden og 3 lejligheder i provinsbyerne efter årlig lejeværdi i room dwelungs in the eapital and 3-room dwellings in provincial towns distriiuted according to the annual rent. Hovedstaden Anul lejligheder h- 2 lejligheder uden centralvarme 2 med Kr. 100 JOO « Årlig lejevwdl Provinsbyerne Ancat leiligheder 3 lejligheder uden centralvarme 3 med r r-i k HM 500 too » < Arlii

66 67 III værelseantal. Spredningen er således stærkest for de største lejlighedstyper installation, men mindst for 1- og 2- værelsers lejligheder uden centralvarme, idet byggemåde, areal og udstjt o. 1. er mest varierende for de førstnævnte lejligheder. For de øvrige bygruppers vedkommende gør lignende forhold sig gældende som for Hovedstaden og provinsbyerne, jfr. tabel 7 i tabelafdelingen. Spredningen af lejligheder efter huslejens størrelse har været stærkere i 1950 end i 1945, ikke mindst på grund af de stigende byggeomkostninger i perioden 1945 ^50. F. Hnslejen tor udlejede lejligheder indenfor forskellige ejergnipper. The rent of tenant occupied dwellings in various oimer-groups. Til nærmere belysning af huslejeforholdene for de udlejede lejligheder har man foretaget en særlig opgørelse over den gennemsnitlige husleje for lejligheder i ejendomme, der ejes henholdsvis af private personer, aktieselskaber eller forretninger og Ugn., af Staten eller kommunerne eller af bygge- og boligforeninger med offenthg støtte. Under denne sidste kategori er kun medtaget lejligheder opført i henhold til boligstøttelovene af 1933 eller senere dato. Under hensyn til, at antallet af lejligheder inden for de forskellige ejergrupper ikke fordeler sig på ensartet måde efter opførelsesår, har man endvidere taget hensyn til ejendommenes alder. Resultatet af opgørelsen er meddelt nedenfor i tabel XXX. Det fremgår af tabellen, at den gennemsnitlige husleje næsten overalt er væsentlig højere i lejligheder i privatejede ejendomme end i lejligheder, der ejes af Staten, kommunerne eller af bygge- og bohgforeninger med offenthg støtte. Forskellen er størst ved lejugheder installation og som hovedregel iøvrigt større, jo nyere lejligheden er. I Hovedstaden er huslejen lavere for lejhgheder i socialt byggeri end for lejligheder af samme alder og art i offenthgt byggeri. I provinsbyerne er den gennemsnitlige husleje derimod højere i det sociale byggeri end i det offentuge byggeri.

67 III 68 Tabel XXX. Huslejen efter ejerforholdets art The average annual rent distributed ly type of ownership. Gennemsnitlig årlig husleje^) for udlejede lejligheder i ejendomme, der ejes t if bolig- og byggeprivatpersoner, stat og foreninger med aktieselskaber kommune ofl. stotte 0. prii 1. >ate public social building soeieties med uden med uden med uden central central central central central centralvarme varme varme varme varme varme Samtlige kommuner opført før » » » » fieråf: Hovedstaden » » « » Proviiisbyerne » » » » Anm. For Hovedstaden er tabellen udarbejdet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, jfr. side 12 f.») Standaidgennemsnit, jfr. side 59. For Hovedstadens vedkommende vil der i den publikation vedrørende husleje- og boligforhold i 1950, som udsendes af Københavns statistiske kontor, blive givet yderligere oplysninger om huslejen inden for de enkelte ejergrupper. Det bemærkes, at det samlede antal privatejede udlejningslejligheder udgjorde ca , og heraf fandtes ca i Hovedstaden og i provinsbyerne. De tilsvarende antal offentligt ejede

68 69 III udlejningslejligheder udgjorde ca i alt med ca i Hovedstaden og i provinsbyerne, medens antallet af lejligheder i ejendomme, der ejes af bygge- og boligforeninger med offentlig støtte, var henholdsvis , og Herudover fandtes udlejningslejligheder, der ejes af stiftelser og velgørende foreninger eller af bygge- og boligforeninger uden offentlig støtte. Foruden de almindeligt udlejede lejligheder, som er omtalt ovenfor, findes knap andelslejligheder, hvoraf omtrent halvdelen er opført efter Den gennemsnitlige husleje for disse er opgjort til 768 for lejligheder uden centralvarmeinstallation og 1087 for lejligheder installation. I Hovedstaden henholdsvis 776 og 1102 og i provinsbyerne 730 og 1021 O. Hnslejens stigning. Rent increase. I tabelafdelingens tabel 6 er for samtlige undersøgte lejligheder under eet anført huslejen såvel i 1950 som i 1945, og for hver af de enkelte bygrupper er der på grundlag heraf beregnet de i omstående tabel XXXI anførte stigningsprocenter. For alle kommuner under eet er lejestigningen dog beregnet under forudsætning af, at lejlighedsbestanden i 1950 fordelte sig på sanmie måde som i 1945 såvel vedrørende beliggenhed og lejlighedsstørrelse som udstyr installation. Herved får man et bedre udtryk for lejestigningen for alle de undersøgte lejligheder under eet, idet forskydningen i lejlighedernes fordeling efter disse kriterier ikke derved kommer til at øve indflydelse på de således korrigerede gennemsnitstal. Derimod vil den ved tilkomsten af nybyggede lejligheder forårsagede stigning i gennemsnitslejen komme til udtryk ved siden af eventuel stigning for ældre lejligheder. Beregnet på denne måde har lejestigningen udgjort 7,7 pet. for samtlige lejligheder i tidsrummet Det må dog erindres, at denne beregnede gennemsnitlige stigning ikke er typisk, idet lejestigningen ikke er af samme omfang for de forskellige lejlighedstyper i de enkelte landsdele.

69 III 70 Tabel XXXI. Stigningen i den gennemsnitlige husleje fra 1945 til 1950 for samtlige lejligheder. The increase of the average annual rent from 1945 to All dwellings. Samtlige heraf lejligheder med lejligheder pet. pet. pet. pet. pet. 1 6,1 6,0 7,4 7,0 2,6 Hovedstaden { uden» 2,5 2,7 3,1 2,9 2,7 1 I alt... 4,1 6,4 6,9 6,7 3,1 Hovedstadens 1 forstæder 1 med uden centralvarme» 28,0 27,9 33,8 35,6 21,7 16,9 14,0 21,2 22,2 11,0 I alt... 27,4 24,2 34,5 35,8 22,0 Provinsbyerne j 14,1 11,4 19,0 16,1 10,3 uden» 9,0 7,7 10,0 10,4 8,3 I alt... 13,4 10,3 16,4 16,4 12,6 Provinsbyernes forstæder med uden centralvarme 18,3 16,4 11,3 12,5 26,2 22,0 9,0 12,8 14,0 7,9 I alt... 17,0 16,5 20,1 23,0 14,1 Bymæssige bebyggelser 30,4 30,4 39,5 36,0 18,1 uden» 14,9 16,8 15,5 15,7 11,7 i I alt... 20,4 20,1 24,5 26,9 17,1 Samtlige kommuner^) med uden centralvarme 8,3» 7,4 8,2 13,4 12,7 7,1 6,2 8,6 7,4 5,6 I alt... 7,7 6,9 10,1 9,6 6,4 ') Korrigerede tal, jfr. side 69. Lejestigningen er mindst i Hovedstaden, i alt ca. 4 pet. I provinsbyerne udgjorde stigningen godt 13 pet., lidt mere i provinsbyernes forstæder og godt 20 pet. i stationsbyerne. Størst har lejestigningen været i Hovedstadens forstæder, hvor den androg godt 27 pet. Ved opgørelsen i 1945 konstateredes det, at lejestigningen fra 1940 tu 1945 stort set var aftagende med lejlighedsstørrelsen. Denne

70 71 ni udvikling synes ikke at være fortsat i den efterfølgende periode, idet lejestigningen fra 1945 til 1950, som det fremgår af tabellen, har været størst for 3- og 4-værelsers lejlighederne og noget mindre for 2-værelsers lejhghedeme. Mindst har lejestigningen dog været for de større lejligheder. Det ses endvidere af tabellen, at lejligheder uden centralvarmeinstallation udviser mindre stigning end lejligheder udstyret med denne bekvemmelighed. Den forholdsmæssigt stærke vækst fra 1945 til 1950 i antallet af lejligheder installation har for flere lejlighedsstørrelser og navnlig i Hovedstadens forstæder medført en større stigning i det for lejl^heder med og uden centralvarmeinstallation beregnede fælles huslejegennemsnit, end den for hver af disse lejlighedskategorier konstaterede. For de udlejede lejligheder alene har man herudover foretaget tilsvarende beregninger over ændringerne i huslejen i den betragtede periode. I omstående tabel XXXII har man således for samtlige udlejede og ubeboede lejligheder under eet beregnet stigningen i den gennemsnitlige husleje fra 1945 til For de udlejede lejligheder har den samlede huslejestigning fra 1945 til 1950 andraget 6,9 pet. Ligesom for samtlige lejligheder under eet har stigningen været størst for lejligheder installation, og iøvrigt gennemgående større for 3- og 4-værelsers lejligheder end for andre lejlighedsstørrelser. Den i tabel XXXI og XXXII viste lejestigning skyldes som allerede nævnt såvel tilkomsten af de efter 1945 opførte relativt dyre lejligheder som en vis stigning i huslejen for den ældre lejlighedsbestand. Da der imidlertid knytter sig en særlig interesse til ændringerne i huslejeniveauet for de ældre udlejede lejligheder, har man foretaget en opgørelse alene for lejligheder opført 1940 eller tidligere. Lejestigningen for disse lejligheder er vist i tabel XXXIII. Huslejestigningen for disse ældre udlejede lejligheder har, som det fremgår af tabellen, andraget 4,i pet. svarende til omtrent 60 pet. af

71 HI 72 Tabel XXXII. Stigningen i den gennemsnitlige husleje fra 1945 til 1950 for udlejede lejligheder i alt. The increase of the average annual rent from 1945 to Tenant occupied dwellings. Samtlige udlejede lejligheder 2 heraf lejligheder med pet. pet. pet. pet. pet. Hovedstaden < uden centralvarme 5,6 5,4 6,4 6,6 3,9 2,5 2,6 2,7 2,3 3,4 I alt... 6,0 5,3 5,7 5,3 4,2 Hovedstadens forstæder uden centralvarme 28,4 26,7 31,2 31,9 22,1» 16,8 12,0 21,2 28,8 6,0 I alt... 30,7 22,3 36,9 42,4 21,9 Provinsbyerne { uden centralvarme 11,5 8,3 15,0 12,5 7,3» 7,5 6,5 8,0 8,4 7,0 I alt... 11,0 8,3 12,9 12,7 9,0. I lllcu Provinsbyernes I ^^^^ forstæder centralvarme 16,8 10,8 27,1 17,6 9,5» 13,3 12,2 11,6 16,2 3,7 I alt... 17,6 13,8 20,7 21,8 10,0 Bymæssige bebyggelser uden centralvarme 35,8 31,4 42,0 45,3 29,7» 16,9 16,3 15,5 19,3 14,7 I alt... 24,4 19,7 27,0 34,6 24,7 SamtUge kommuner^) uden centralvarme 8,4 7,0 10,7 9,6 5,5» 6,8 5,3 6,6 4,9 4,4 I alt... 6,9 5,9 8,1 6,9 6,0») Korrigerede tal, jfr. side 69. den samlede huslejestigning fra 1945 til 1950 for alle udlejede lejhgheder. For udlejede lejligheder opført 1940 eller tidligere udgjorde stigningen 3,7 pet. svarende til ca. 44 pet. af den samlede stigning for alle udlejede lejhgheder, og for lejhgheder uden centralvarme 4,6 pet. svarende til ca. 79 pet. af den samlede stigning for alle sådanne lejligheder.

72 73 III Tabel XXXIII. Stigningen i den gennemsnitlige husleje fra 1945 til 1950 for udlejede lejligheder opført 1940 eller tidligere. The increase of the average annual rent from 1945 to Tenant occupied dwelungs constructed in 1940 or previously. Samtlige udlejede lejligh. opført 1940 eller tidligere 2 heraf lejligheder med Hovedstaden Hovedstadens forstæder uden» I alt. uden» I alt. pet. pot. pet. pet. pet. 2,3 2,0 1,3 2,0 2,3 2,3 2,4 2,5 1,8 3,5 2,8 2,7 2,2 2,6 3,1 16,4 10,6 18,0 18,8 9,1 12,5 11,7 12,9 18,4 5,3 17,4 11,8 18,9 20,4 9,4 Provinsbyerne Provinsbyemes forstæder Bymæssige bebyggelser uden» I alt... uden» I alt... uden» I alt... 4,6 2,9 3,9 4,5 3,9 5,6 5,0 4,7 6,6 5,7 6,2 4,8 5,4 5,9 6,1 9,4 4,8 11,7, 11,0 9,1 9,3 10,7 8,3 13,5 0,5 12,2 10,8 10,3 14,8 8,8 16,4 15,7 12,3 18,9 21,4 12,8 13,9 12,0 11,4 11,8 14,3 14,5 12,7 14,3 17,8 Samtlige kommuner^) uden» I alt.. 3,7 2,6 3,1 3,5 3,1 4,6 4,6 4,4 3,4 4,2 4,1 3,7 4,0 3,3 3,6 ') Korrigerede tal, jfr. side 69. Som det er vist i den foran anførte opstilling over huslejestignmgen for alle lejligheder under eet, har tilkomsten af et forholdsmæssigt stort antal lejligheder instajlation i perioden 1940

73 III 74 til 1950 også for de udlejede lejligheder været medvirkende til en særlig stærk stigning i gennemsnitshuslejen for samtlige udlejede lejhgheder med denne installation. Ses der imidlertid bort fra disse nyere lejligheder, er huslejen såvel for samthge ældre lejhgheder som for de ældre udlejede lejligheder alene gennemgående steget stærkest for lejligheder uden centralvarme. For lejligheder, der var eller havde været udlejet den 1. september 1939, har der i hele perioden 1940 til 1950 kun undtagelsesvis været mulighed for udlejeren til at forhøje den ved det hidtidige lejemåls ophør gældende husleje, hgesom udlejeren som hovedregel var afskåret fra at opsige lejere af sådanne bouger. I bestående lejemål har huslejen dog kunnet forhøjes ved frivillig overenskomst. Til belysning af huslejestigningen for de lejligheder, der omfattedes af disse bestemmelser, er nedenfor i tabel XXXIV anført huslejens stigning i hele perioden 1940 til 1950 for lejugheder opført 1940 eller tidligere såvel for samthge lejhgheder som særhgt for udlejede. Det fremgår af tabeuen, at huslejen i udlejede lejligheder, der er opført 1940 eller tidhgere, er steget med 8,i pet. fra 1940 til Tabel XXXIV. Huslejens stigning for lejligheder opført 1940 eller tidligere. The increase of rent from 1940 to 1950 of dwellings constructed in 1940 or previously. Antal lejligheder 1950 Huslejens stigning for lejligheder med centralv. lejligheder uden centralv. samtlige lejligheder udlejede lejligheder alene Hovedstaden Hovedstadens forstæder... Provinsbyerne Provinsbyernes forstæder.. Bymæssige bebyggelser... Samtlige kommuner pet. pet. pet. pet. 4,5 5,1 5,2 5,4 17,1 22,2 21,3 31,0 6,6 11,6 10,9 11,8 16,7 19,0 20,1 26,5 36,1 29,0 32,7 39,9 4,7 8,5 7,5 8,1

74 75 m I Hovedstaden, der omfatter mere end halvdelen af samtlige udlejede lejligheder, er lejestigningen mindst, nemlig 5,4 pet., i provinsbyerne 11,8 pet. og i de respektive forstadsgrupper henholdsvis 31,o og 25,5 pet. Størst har stigningen været i de bymæssige bebyggelser, nemlig ca. 40 pet. Disse omfatter dog kun ca. 4 pet. af samtlige udlejede lejligheder. Efter 1950 er huslejestigningen fortsat. Dels er der ved lov om leje af 14. juni 1951 givet adgang for udlejerne til at gennemføre en nærmere fastsat regulering af lejen i ejendomme, der var euer havde været udlejet den 1. september 1939, og dels har de stærkt stigende byggeomkostninger efter 1950 medført en særlig høj leje i de efter 1950 opførte lejligheder. Tillæg. Ajypendix. A. Bymæssige bebyggelser med nnder 1000 indbyggere. Urban areas with less than 1000 inhahitants. Som meddelt i indledningen omfatter den almindelige undersøgelse af husleje- og boligforholdene i 1950 ikke de mindre stationsbyer med under 1000 indbyggere. Ved tællingen indhentedes imidlertid også oplysninger fra sådanne bebyggelser, og nedenfor bringes resultatet af de opgørelser, der er foretaget på grundlag af det indkomne materiale. Materialets fuldstændighed fremgår af nedenstående overs^, hvor det ved boligtællingen konstaterede antal lejligheder er sammenholdt med det i de tilsvarende områder ved folketællingen 1950 konstaterede antal husstande, idet det virkelige antal lejligheder tilnærmelsesvis kan antages at svare til antallet af husstande.

75 in 76 Forudsættes det således, at kun et ringe antal af husstandene i disse små bebyggelser er uden selvstændig lejlighed, omfatter undersøgelsen, som det fremgår af oversigten, henved 90 pet. af lejlighederne i de 389 stationsbyer med under 1000 indbyggere, hvorfra der er indkommet boligtællingsmateriale. De 66 stationsbyer, der ikke forehgger tællingsmateriale fra, er, som det iøvrigt ses af oversigten, fortrinsvis ganske små bebyggelser, og taget under eet omfatter opgørelsen omkring 80 pet. af aue lejligheder i samtlige 455 stationsbyer med under 1000 indbyggere. Bymæ ssige bebyggelser med 500 med onder med under I. Bymæssige bebyggelser med under indb. indb. indb. i alt indb. nov a. Antal bebyggelser i alt b. Antal husstande i alt II. Bymæssige bebyggelser med under indb., hvorfra der foreligger boligtællingsmateriale c. Antal lejligheder ved boligtællingen nov Antal lejligheder (II c) i pet. af antal hus- pet. pet. pet. 89,7 89,0 89,4 Foruden disse små bebyggelser i landkommunerne findes der 36 provinsbyforstæder med under 1000 indbyggere,- der heller ikke er medtaget i den almindelige undersøgelse. Disse forstadsbebyggelser, der alle er ganske små, omfatter ifølge folketællingen november 1950 i alt husstande, og de er ikke medtaget ved nærværende særlige opgørelse over små bebyggelser uden for det egentlige tællingsområde. Undersøgelsen vedrørende de små stationsbyer med under 1000 indbyggere omfatter i alt godt lejligheder, og af disse var

76 77 III almindelige beboelseslejligheder, der fordelte sig med knap to tredjedele på ejerlejligheder og ca. een tredjedel på udlejede lejligheder. Udover disse almindelige beboelseslejligheder var der blandede beboelses- og forretningslejligheder og henved tjenesteboliger og lignende. Ejerlejlighederne udgør i de små bebyggelser en forholdsmæssig større part af samtlige lejligheder end i de større bebyggelser, og tilsvarende gælder for eenfamiliehusene, idet omtrent 60 pet. af alle lejligheder i de små stationsbyer var beliggende i eenfamiliehuse mod ca. 45 pet. i de større stationsbyer. I de små bebyggelser var af de lejligheder, for hvilke der foreligger oplysninger om opførelsesår, 25 pet. opført før 1900 mod ca. 20 pet. i de større bebyggelser. En lignende andel var opført i perioden 1900 til 1916, 14 pet. af lejlighederne var opført i årene 1931 til 1940 og 15 pet. efter Tabel 1. Lejlighedernes fordeling efter antal værelser. Distribution of the dwellings by number of rooms. Absolutte tal Antal lejligheder med Bymæssige bebyggelser med indb Bymæssige bebyggelser med indb el. fl Antal lejligheder i alt Bymæssige bebyggelser med indb. i alt Procentvis fordeling Bymæssige bebyggelser med indb. i alt... pet. 2,6 pet. 21,9 pet. 32,7 pet. 20,9 pet. 11,2 pot. 10,7 pet. 100,0 Bymæssige bebyggelser med 1000 el. fl. indb. i alt... 2,1 25,4 33,0 20,0 10,2 9,3 100,0 Lejlighedernes fordeling efter antallet af værelser er vist i ovenstående tabel 1, hvor den procentvise fordeling tillige er anført såvel for de

77 III 78 små bebyggelser som for stationsbyer med 1000 eller flere indbyggere. Det fremgår af tabellen, at lejlighederne i de små bebyggelser gennemgående har større antal værelser end i stationsbyer med 1000 eller flere indbyggere. Således havde 43 pet. af lejlighederne i de små Man har endvidere foretaget en opgørelse over den gennemsnitlige årlige lejeværdi for de rene beboelseslejligheder i de små stationsbyer. Resultatet heraf er meddelt i tabel 2. Tabel 2. Gennemsnitlig årlig lejeværdi efter lejlighedens størrelse Average annual rent according to numher of rooms. Bymæssige bebyggelser indb. bebyggelser 4 eller flere værelser, mod knap 40 pet. i de større bebyggelser. Antal lejligheder i alt Gennemsnitlig årlig leje pr, lejlighed el. fl. I alt») Lejligheder m. centralvarme u.» I alt ») standardgennemsnit, jfr. side 59. Opgørelsen er foretaget efter samme retningslinier, som er anvendt ved huslejeopgørelseme i den egentlige tælling, jfr. side 56 f. Det fremgår af tabellen, at den gennemsnitlige årlige husleje for samtlige lejligheder under eet udgjorde 448, hvilket er godt 25 pet. lavere end den gennemsnitlige husleje i de større bebyggelser. For lejligheder mstallation udgjorde den gennemsnitlige husleje 664 i de små bebyggelser mod 841 i de større bebyggelser og for lejligheder uden centralvarmeinstallation henholdsvis 418 og 533 Også for de udlejede lejligheder er huslejen lavest i de små bebyggelser, nemlig 504 mod 684 i de større stationsbyer.

78 79 III B. Enkeltværelser. Single rooms. Ved tidligere opgørelser vedrørende husleje- og boligforholdene har man som nævnt foran side 10 i et vist omfang, navnlig uden for de tre hovedstadskommuner, medtaget selvstændigt udlejede enkeltværelser uden kogemstauation, medens man ved nærværende undersøgelse har udskilt sådanne enkeltværelser, og i de almindelige opgørelser kun medtaget 1-værelses beboelsesrum, såfremt der til disse hørte kogeinstallation. Antallet af selvstændigt udlejede enkeltværelser uden kogeinstallation, fortrinsvis loftsværelser og lignende fra almindelige lejligheder adskilte beboelsesrum, er opgjort til i alt Fordelingen efter byer og bygrapper er anført i nedenstående tabel 3, hvor der tillige er givet oplysning om det samlede antal beboere i disse enkeltværelser. Tabel 3. Enkeltværelsernes fordeling efter antallet af beboere. The single rooms distrihuted by numler of occupants. Antal enkeltværelser med 1 beboer med 2 el. fl. beboere i alt heraf med børn Samlet antal enkeltværelser Samlet antal beboere i enkeltværelser Hovedstaden^) Hovedstadens forstæder. Provinsbyer m indb. o. dero.» m indb...» m. u indb Samtlige provinsbyer... Provinsbyernes forstæder Bymæssige bebyggelser Samtlige kommuner *300 * ) For Hovedstaden er tabellen udarbejdet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med mærkede tal, jfr. side 12 f.

79 HI 80 Godt 85 pet. af alle enkeltværelserne havde således kun een beboer og kun i 415 eller i knap 5 pet. var der børn. Det samlede antal beboere udgjorde med ca. tre femtedele i provinsbyerne og ea. een fjerdedel i Hovedstaden. Omtrent 43 pet. af samthge enkeltværelser havde kvindehge indehavere. Enkeltværelsernes årlige gennemsnitshusleje androg 390 for værelser og 298 for værelser uden denne installation. For samthge enkeltværelser under eet var gennemsnitshuslejen 329, jfr. nedenstående tabel 4. For alle bygruppeme gælder iøvrigt, at gennemsnitshuslejen for enkeltværelserne er væsentligt lavere end den ved den egentlige tælling konstaterede gennemsnitshusleje for udlejede 1-værelses lejhgheder. Denne forskel er iøvrigt størst i hovedstadsområdet, hvor huslejen i enkeltværelserne er omkring 40 pet. lavere end huslejen for udlejede 1-værelses lepigheder, medens huslejen for enkeltværelserne udenfor hovedstadsområdet kun er ea. 10 pet. lavere end huslejen for udlejede 1-værelses lejhgheder. Forskellen i årlig husleje er iøvrigt Tabel 4. Gennemsnitlig årlig lejeværdi for enkeltværelser Average annual rent of single rooms. Antal enkeltværelser Gennemsnitlig årlig leje pr. enkeltværelse med uden med uden central central i alt central central i alt varme varme varme varme Hovedstadens forstæder Bymæssige bebyggelser Samtlige kommuner ^) For Hovedstaden er tallene udarbejdet på repræsentativt gnmdlag og derfor behæftede med en vis usikkerhed, jfr. side 12 f.

80 81 m større mellem enkeltværelser og 1-værelses lejligheder instajlation end meuem dem uden denne installation. Det fremgår endelig af tabel 4, at kun een tredjedel af enkeltværelserne havde centralvarmeinstauation, medens det ved den egentlige tælling konstateredes, at halvdelen af 1-værelses lejlighederne var udstyret med denne bekvemmelighed. statistiske Meddelelser. 4. række. 149.

81 III 82 Tabel 1. Lejlighedernes fordeling efter ejendommens art Distribution of the dwdlings by type of buildings. Antal lejligheder i number of dwellings in som Antal Villaer villas mer lejligfor bag huse huse huse med 3 rækkehusraltker og ba- heder front- back- med 1 med 2 el.fl. i alt buil buo- lejligh. lejligh. lejligh. i alt sum- total dings dings wiot wiih tvith 3 or total merh. 1 dweu. 2dtDell8. more a. hiudwéus. tnents Hovedstaden i alt the capital Brøndbyvester-Brøndbyøster Hovedstadens forstæder i alt sufr Provinsbyerne provincial towns: Viby Holme-Tranbjerg (Holme og HasIe-Skeiby-LiBb]erg(Haslesogn) Aarhus forstæder i alt Paarup (Tarup m. Snapind station) AIlese-Næsbyhoved-Broby (Næs Sanderum (Dyrup distrikt. Faaborgvej og Sanderum Tørve Odense forstæder i alt Aalborg Esbjerg Guldager (Sæding by og Strand Eristrup (Strømmen, Kristrupvej, Aarhusvej og Kristrup by), Banders forstæder i alt

82 83 III Tabel 1 (fortsat). Lejlighedernes fordeling efter ejendommens art for huse baghuse med 1 lejligh. Antal lejligheder i med 2 lejligh. villaer med 3 el. fl. lejligh. i alt rækkehuse sommerhuse og barakker Antal lejlig heder i alt Horsens Tyrsted-TJt (Bækkelund og Dag næs villakvarter) Kolding Vejle Vinding (Eskholt, Mølholm og Vindingland) Hover (Frederikshøj, Grejsdalen, TrædbaUe og Uhrhøj) Homstmp (Bredballe strandhuse og Grejsdalen) Vejle forstæder i alt... Roskilde Fredericia Silkeborg Svendborg Viborg Helsingør Tikøb (Espergærde og Snekkersten st.byer) 14 provinsbyer m. o indb. i alt provincial towns Disses forstæder i alt tke»vimrbs.. Herning Slagelse Skt. Peders landsogn Frederikshavn Haderslev Næstved Herlufsholm Nykøbing F Tingsted (Bangsebro og Kraghave by) Toreby (Sundby L. og Øster Toreby by) Nykøbing F. forstæder i alt... Sønderborg Nakskov Holstebro Skive Holbæk Hjørring Skt. Hans-Skt. Olal (Aalborgvej og Skt. Knuds by) Aabenraa Rønne Korsør Vordingborg Nyborg Avnslev-Bovense ^ (Dyrehave- Hjulby kvarteret) *

83 III 84 Tabel 1 (fortsat). Lejlighedernes fordeling efter ejendommens art Antal lejligheder i med 1 lejligh. med 2 lejligh, villaer med 3 el. fl. lejligh. i alt forhuse baghuse rækkehuse sommerhuse og barakker Køge Hillerød Frederiksborg slotssogn 19 provinsbyer m indb. i alt provincial towns Disses forstæder i alt the suburbs.. Nykøbing M Thisted Nørre Sundby Sundby-Hvorup Middelfart Ringsted Kalundborg Hobro Varde Grenaa Brønderslev Skagen Struer Ribe Tønder Lemvig Sorø Lynge (Frederiksberg) Maribo Skanderborg Faaborg Assens 20 provinsbyer med indb. i alt provincial towns Disses forstæder i alt the suburbs.. Ringkøbing Rudkøbing Nykøbing S Frederikssund Frederiksværk Kregme-Vinderød (Aasebro, Eng haverne, Vinderød skov, Strandvejen og Bjørnehoved)... Kerteminde Sæby Rødby Neksø Løgstør Bogense Skælskør Stege stege landsogn (Lendemark) Sakskøbing Sakskøbing landsogn (Rerbæk by m. del af Reersø) _ 463

84 85 ITI Tabel 1 (fortsat). Lejlighedernes fordeling efter ejendommens art Nibe Store Heddinge Stubbekøbing Allinge-Sandvig Æbeltoft 19 provinsbyer m indb. i alt provincial towns Disses forstæder i alt the suburbs Antal lejligheder i Antal villaer som lejligheder forhuse huse med 1 med 2 ke- huse rækmer lejligh. lejligh. el. li. i alt huse og barakker i alt lejligh. I Marstal handelsplads Løgumkloster flække Augustenborg flække Aakirkeby Præstø Hasle Nysted Højer flække Mariager Ærøskøbing Nordborg flække Svaneke Christiansfeld flække 13 provinsbyer m. u indb. i alt provincial towns Samtlige provinsbyer provincial towns, total Disses forstæder i alt the suburbs, total Bymæssige bebyggelser^) urian areas: Birkerød kommune (Frederiksborg) Hørsholm kommune (Frederiksborg) Taastrup st.by med Taastrup- Valby by (København).. Haslev st.by (Sorø) Odder st.by (Aarhus) Ikast st.by (Ringkøbing)... Vejen st.by (Ribe) Ballerup st.by (København). Skern st.by (Ringkøbing).. Grindsted st.by (Ribe) Brande st.by (Vejle) Hadsund ladeplads (Aalborg) Fredensborg st.by og Asminderød by (Fr.-borg)... Hundested og Lynæs fiskerlejer (Frederiksborg) Aars st.by (Aalborg) Lillerød st.by (Fr.borg) ') Amtsrådskredsens navn angivet i parentes

85 III 86 Tabel 1 (fortsat^. Lejlighedernes fordeling efter ejendommens art Antal lejligheder i huse med 1 lejligh. med 2 lejligh. villaer med 3 el. fl. lejligh. i alt forhuse rækkehuse sommerhuse og barakker Bjerringbro st.by (Viborg) Dragør by (København). Brabrand st.by (Aarhus). Ringe st.by (Svendborg). Bramminge st.by (Ribe). Hirshals fiskerleje (Hjørring) Graasten st.by (Aabenraa). Kjellerup st.by og Almtoft by (Viborg) Hammel st.by (Skanderborg) Hedehusene st.by (Københ.) Humlebæk st.by med Sletten by og Torpen by (Fr.borg) Ølgod st.by (Ribe) Vamdrup st.by (Ribe) Hadsten st.by (Randers og Aarhus) Langaa st.by med Gammel Langaa (Viborg) 31 bym. bebyg. m. o indb. i alt urban areas Dianalund st.by (u. Filadelfia og Karsholte) (Holbæk).. Fakse by (Præstø) Vojens st.by (Haderslev)... Gilleleje st.by (Fr.borg) Vraa st.by (Hjørring) Padborg st.by og Frøslev by (Aabenraa) Fjerritslev st.by (Thisted).. Hurup st.by (Thisted) Tarm st.by (Ringkøbing)... Brørup st.by (Ribe) Odden (med Nørby) (Ribe). Gram by (Haderslev) Farum by (Frederiksborg).. Vridsløselille st.by med GI. Vridsløse (København)... Høng st.by (Holbæk) Helsinge st.by (Fr.borg) Vinderup st.by (Ringkøbing) Skærbæk st.by (Tønder)... Tyborøn st.by (Thisted)... Toftlund by (Haderslev)... Løkken ladeplads og st.by (Hjørring) Give st.by (Vejle) Jyderup st.by (Holbæk)... Rødding by (Haderslev)... Hellebæk st.by (Fr.borg)... Fakse ladeplads (Præstø) ,

86 87 III Tabel 1 (fortsat). Lejlighedernes fordeling efter ejendommens art Antal lejligheder i med 2 lejligh. villaer med 3 el. fl. lejligh. i alt Antal lejligheder i alt forhuse baghuse med 1 lejligh. rækkehuse sommerhuse og baraiiker Aalestrup st.by (Viborg). Bræstrup st.by (Skanderborg) Hornbæk st.by (Fr.borg)... Strib havneby (Assens) Rye st.by (Skanderborg)... Brovst st.by (Hjørring) Nørre Aaby st.by (Assens). Hals by (Aalborg) Farsø st.by (Aalborg) Dronninglund st.by (Hjørring) Otterup st.by (Odense) Hedensted st.by (Vejle) Gørlev st.by (Holbæk) Hornslet st.by (Randers)... Hareskov st.by (København) Rødekro st.by (Aabenraa).. Sindal st.by (Hjørring) Tølløse st.by (Holbæk) Arden st.by (Aalborg) Slangerup bykommune (Frederiksborg) Tinglev st.by (Tønder) Assens fabriksby (m. cementfabrikkerne) (Randers)... Lille Værløse st.by (Københ.) Tommerup st.by (Odense).. Videbæk st.by (Ringkøbing) Broager by (Sønderborg)... Hammerum st.by (Ringkøb.) Rønde by (Randers) Skørping st.by (Aalborg)... Fensmark by m. Holmegaard fabriksby (Præstø) Avning st.by (Randers) Asaa st.by (Hjørring) Egernsund by (Sønderborg). Aabybro st.by (Aalborg)... Holsted by (Ribe) Ulfborg st.by (Ringkøbing). Aarup st.by (Assens) Jægerspris by og Neder Draaby by (Frederiksborg)... Sønder Omme st.by (Vejle). Glamsbjerg st.by (Assens).. Allingaabro st.by (Randers). Hjallerup st.by (Hjørring).. Ejby st.by (Assens) Svinninge st.by (Holbæk).. Støvring st.by (Aalborg)... Gedseii st.by (Maribo) Lunderskov st.by (Ribe)... Hvalsø st.by (Roskilde) _ _ , , 61 1 _

87 III 88 Tabel 1 (fortsat). Lejlighedernes fordeling efter ejendonunens art Antal lejligheder i alt forhuse baghuse med 1 lejugh. Antal lejligheder i med 2 lejligh. villaer med 3 el. fl. lejligh. i alt rækkehuse sommerhuse og barakker Pandrup st.by (Hjørring).. Hvide Sande by (Ringkøbing) Græsted st.by og Græsted by (Frederiksborg) Avlum st.by (Ringkøbing). Mørkøv st.by (Holbæk)... Vilbjerg st.by (Ringkøbing) Kongeslev st.by (Aalborg). Langeskov st.by (Odense). Jelling st.by (Vejle) 83 bym. bebyg. m indb. i alt urban areas bym. bebyg. m. o indb. i alt urban areas, total Samtlige kommuner municipalities, total

88 89 III Tabel 2. Lejlighedernes fordeling efter antal værelser Distribution of the dwellings by number of rooms. 1 room Antal lejligheder med di Vellings with Antal lejlig heder o.derov. i alt rooms rooms rooms rooms rooms rooms room^ total or more Gentofte ^ ' \ Hovedstaden i alt the capital C Hvidovre Søllerød Glostrup Brøndbyvester-Brøndbyøster Hovedstadens forstæder i alt BViburbs of the capital, total Provinsbyerne provincial towns: Aarhus Vejlby-Riisskov HolmerTranbjerg (Holme og Hasle-Skejby-Lisbjerg (Hasle Aarhus forstæder i alt Allese-Næsbyhoved-Broby (Næs Sanderum (Dyrup distrikt, Faa borgvej og Sanderum Tørve Odense forstæder i alt Guldager (Sæding by og Strand Kristrup (Strømmen, Kristrup vej, Aarhusvej og Kristrup by) Dronningborg landsogn Banders forstæder i alt IOO5I

89 III 90 Tabel 2 (fortsat). Lejlighedernes fordeling efter antal værelser Antal lejligheder med Antal lejligheder i alt o.derov. Horsens Tyrsted-Ut (Bækkelund og Dagnæs villakvarter) Kolding Vejle Vinding (Gskholt, Mølholm og Vindingland) Hover (Frederikshøj, Grejsdalen, TrædbaUe og Uhrtøj) Hornstrup (Bredballe strandhuse og Grejsdalen) Vejle forstæder i alt... Roskilde Fredericia Silkeborg Svendborg Viborg Helsingør Tikøb (Espergærde og Snekkersten stationsbyer) 14 provinsbyer m. o indb. i alt provincial towns Disses forstæder i alt the suburbs Herning Slagelse Skt. Peders landsogn Frederikshavn Haderslev Næstved Herlufsholm Nykøbing F Tingsted (Bangsebro og Kraghave by).. Toreby (Sundby L. og Øster Toreby by) Nykøbing F. forstæder 1 alt Sønderborg Nakskov Holstebro Skive Holbæk Hjørring Skt. Hans-Skt. Olai (Aalborgvej og Skt. Knuds by) Aabenraa Rønne Korsør Vordingborg Nyborg Avnslev-Bovense (Dyrehave Hjulby kvarteret) i *i

90 91 III Tabel 2 (fortsat). Lejlighedernes fordeling efter antal værelser. 195Q. Antal lejligheder med Antal heder i alf o.derov X all; Køge Hillerød Frederiksborg slotssogn 19 provinsbyer m indb. i alt provincial towns Disses forstæder i alt the suburbs Nykøbing M Thisted Nørre Sundby Sundby-Hvorup Middelfart Ringsted Kalundborg Hobro Varde Grenaa Brønderslev Skagen Struer Ribe Tønder Lemvig Sorø Lynge (Frederiksberg) Maribo Skanderborg Faaborg Assens 20 provinsb. m indb. i alt provincial towns Disses forstæder i alt ttie suburbs Ringkøbing Rudkøbing Nykøbing S Frederikssund Frederiksværk Kregme-Vinderød (Aasebro, Enghaverne, Vinderød skov, Strandvejen og Bjørnehoved) Kerteminde Sæby Rødby Neksø Løgstør Bogense Skælskør Stege Stege landsogn (Lendemark).. Sakskøbing Sakskøbing landsogn (Sørbæk by m. del af B^ersø) I

91 III 92 Tabel 2 (fortsat). Lejlighedernes fordeling efter antal værelser Antal lejligheder med Antal heder vær i alt o.derov. Nibe Store Heddinge Stubbekøbing Allinge-Sandvig Æbeltoft 19 provinsb. m indb. i alt provincial towns... Disses forstæder i alt the suburbs Marstal handelsplads Løgumkloster flække Augustenborg flække Aakirkeby Præstø Hasle Nysted Højer flække Mariager Ærøskøbing Nordborg flække Svaneke Christiansfeld flække 13 provinsb. m. u. 2000indb. i alt provincial towns.,. Samtlige provinsbyer provincial towns, total Disses forstæder i alt the suburbs, total Bymæssige bebyggelser^) urban areas: Birkerød kommune (Frederiksborg) Hørsholm kommune (Frederiksborg) Taastrup st.by m. Taastrup- Valby by (København) Haslev st.by (Sorø) Odder st.by (Aarhus)... Ikast st.by (Ringkøbing) Vejen st.by (Ribe) Ballerup st.by (København) Skern st.by (Ringkøbing) Grindsted st.by (Ribe).. Brande st.by (Vejle) C ^ BOt > 36» C ) 311» Fredensborg st.by og As minderød by (Fr.borg) ? \ 27" Hundested og Lynæs fiskerlejer (Frederiksborg). 24 m ) 33S Aars st.by (Aalborg).. 35 J 27J > Lillerød st.by (Fr.borg) 20 22^ [ 27] L >) Amtsrådskredsens navn angivet i parentes,

92 93 III Tabel 2 (fortsat). Lejlighedernes fordeling efter antal værelser Antal lejligheder med Antal lejlig heder i alt 0. derov. Bjerringbro st.by (Viborg). Dragør by (København).. Brabrand st.by (Aarhus).. Ringe st.by (Svendborg).. Bramminge st.by (Ribe).. Hirshals fiskerleje (Hjørring) Graasten st.by (Aabenraa). Kjellerup st.by og Almtoft by (Viborg) Hammel st.by (Skanderborg) Hedehusene st.by (Københ.) Humlebæk st.by med Sletten by og Torpen by (Frederiksborg) Ølgod st.by (Ribe) Vamdrup st.by (Ribe) Hadsten st.by (Randers og Aarhus) Langaa st.by m. GI, Langaa (Viborg) 31 bym. bebyg. m. o indb. i alt urhan areas Dianalund st.by (u. Filadelfia og Karsholte) (Holbæk) Fakse by (Præstø) Vojens st.by (Haderslev).. Gilleleje st.by (Fr.borg)... Vraa st.by (Hjørring) Padborg st.by og Frøslev by (Aabenraa) Fjerritslev st.by (Thisted). Hurup st.by (Thisted) Tarm st.by (Ringkøbing).. Brørup st.by (Ribe) Odden (m. Nørby) (Ribe). Gram by (Haderslev) Farum by (Frederiksborg). Vridsløselille st.by m. GI. Vridsløse (København).. Høng st.by (Holbæk) Helsinge st.by (Fr.borg)... Vinderup st.by (Ringkøbing) Skærbæk st.by (Tønder).. Tyborøn st.by (Thisted).. Toftlund by (Haderslev).. Løkken ladeplads og st.by (Hjørring) Give st.by (Vejle) Jyderup st.by (Holbæk).. Rødding by (Haderslev)

93 III 94 Tabel 2 (fortsat). Lejlighedernes fordeling efter antal værelser Antal lejligheder med Antal lejligheder i o.derov. alt Hellebæk st.by (Fr.borg).. Fakse ladeplads (Præstø).. Aalestrup st.by (Viborg).. Bræstrup st.by (Skanderborg) Hornbæk st.by (Fr.borg).. Strib havneby (Assens)... Rye st.by (Skanderborg).. Brovst st.by (Hjørring)... Nørre Aaby st.by (Assens) Hals by (Aalborg) Farsø st.by (Aalborg) Dronninglund st.by (Hjørring) Otterup st.by (Odense)... Hedensted st.by (Vejle)... Gørlev st.by (Holbæk) Hornslet st.by (Randers).. Hareskov st.by (Københ.). Rødekro st.by (Aabenraa). Sindal st.by (Hjørring) Tølløse st.by (Holbæk)... Arden st.by (Aalborg) Slangerup bykommune (Frederiksborg) Tinglev st.by (Tønder) Assens fabriksby (m.cementfabrikkerne) (Randers).. Lille Værløse st.by (København) Tommerup st.by (Odense). Videbæk st.by (Ringkøbing) Broager by (Sønderborg).. Hammerum st.by (Ringkøbing) Rønde by (Randers) Skørping st.by (Aalborg).. Fensmark by med Holmegaard fabriksby (Præstø) Avning st.by (Randers)... Asaa st.by (Hjørring) Egernsund by (Sønderborg) Aabybro st.by (Aalborg).. Holsted by (Ribe) Ulfborg st.by (Ringkøbing) Aarup st.by (Assens) Jægerspris by og Neder Draaby by(frederiksborg) Sønder Omme st.by (Vejle) Glamsbjerg st.by (Assens). AUingaabro st.by (Randers) Hjallerup st.by (Hjørring) Ejby st.by (Assens)

94 95 III Tabel 2 (fortsat). Lejhghedemes fordeling efter antal værelser Antal lejligheder med o.derov. Antal lejligheder i alt Svinninge 8t.by (Holbæk). Støvring st.by (Aalborg).. Gedser st.by (Maa:ibo) Lunderskov st.by (Ribe).. Hvalsø st.by (Roskilde)... Pandrup st.by (Hjørring). Hvide Sande by (Ringkøbing) Græsted st.by og Græsted by (Frederiksborg) Avlum st.by (Ringkøbing). Mørkøv st.by (Holbæk)... Vilbjerg st.by (Ringkøbing) Kongeslev st.by (Aalborg). Langeskov st.by (Odense). Jelling st.by (Vejle) 83 bym. bebyg. m indb. i alt urban areas bym. bebyg. m. o indb. i alt urb. areas, total Samtlige kommuner municitotal

95 III 96 Tabel 3 A. Lejlighedernes udstyrelse Facilities of the dwelungs. Hovedstaden the capital København Frederiksberg Gentofte Hovedstaden i alt the capital, total Heraf lejligheder med dwel Ungs with: 1 værelse room 2 værelser rooms 3»» 4»» 5 el. fl. værelser rooms. Heraf lejligheder opført dwellings constructed: før Uoplyst Samlet antal lejligheder total numier elektr. lys electrie light * * *240 Heraf med w. c. I bad toim \ bath elektr. køkken>) electrie kitehenrange centralvarme central *270 varmt vand hot water * *230 Fuldt moderne lejligheder') modem dwell *160 Hovedstadeiis forstæder suburbs of the capital Heraf lejligheder med: 1 værelse 2 værelser 3» 4» 5 el. fl. værelser * Heraf lejligheder opført: før Uoplyst * * Anm. Tabellen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med mærkede tal, jfr. teksten side 12 f. 1) Jfr. note 1 side 24. ') Lejligheder med elektricitet, bad, centralvarme og varmt vand. Dwellings icith electrieity, Urilet, bath, central heating and hot water.

96 97 III Tabel 3A (fortsat). LejUghedernes udstyrelse elektr. lys gas eleirtr. køkken^ Heraf med w.c. bad Fuldt moderne lejligheder') Samlet antal lejugheder centralvarme varmt vand Samtlige provinsbyer provincial towns, total Heraf lejligheder med: 1 værelse 2 værelser 3» 4» 5 el. fl. værelser Heraf lejligheder opført: før Uoplyst * & * Provinsbyernes forstæder suburbs of prov. toims Heraf lejligheder med: 1 værelse 2 værelser 3» 4» 6 el. fl. værelser Heraf lejligheder opført: før Uoplyst * *190 *270 *190 * * * * * o * *280 *210 *190 * * * * * * *360 * * * Anm. Tabellen er udarbejdet på, repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med * mærkede tal, jfr. teksten side 12 f. 1) Jfr. note 1 side 24. «) Lejligheder med elektricitet, w. c, bad, centralvarme og varmt vand. Statistiske Meddelelser. 4. række

97 III 98 Tabel 3A (fortsat). Lejlighedernes udstyrelse Fuldt Samlet Heraf med mo" antal dgrnc lejugelektr. elektr. bad central varmt lejugheder lys gas køkken'} W. C. varme vand heder*) Bymæssige bebyggelser urban areas Heraf lejligheder med: * *200 *230 *160 * » » el. fl. værelser Heraf lejligheder opført: før Samtlige kommuner municipalities, total Heraf lejligheder med: værelser » )> Heraf lejligheder opført: før C C C C Uoplyst C \ 1811C Anm. Tabellen er udarbejdet på repræsentativt gnmdlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med behæftede tal, jfr. teksten side 12 f. ') Jfr. note 1 side 24.») Lejligheder med elektricitet, w. c, bad, centralvarme og varmt vand.

98 99 III Tabel 3 B. Lejlighedernes samlede udstyrelse. Udvalgte typer. Lejlighedernes samlede udstyrelse cv. = centralvarme central heating v.v. = varmt vand hot teater Lys, gas, w.c, bad, cv., v.v.. light, gas, toilet, bath Lys, gas, w.c, bad, cv.,. Lys, gas, w.c, bad, v.v.. Lys, w.c, bad, cv., v.v.. Lys, gas, w.c, cv., v.v.. Lys, gas, w.c, bad,. Lys, gas, w.c, cv.,. Lys, gas, w.c,. Lys, w.c,. Lys, gas,. Lys,. Intet Øvrige kombinationer Total facilities of sekcted types o/ dwelungs. I alt.., Lys, gas, w.c, bad, cv., v.v.., Lys, gas, w.c, bad, cv.,.. Lys, gas, w.c, bad, v.v... Lys, w.c, bad, cv., v.v... Lys. gas, w.c, cv., v.v... Lys, gas, w.c, bad,.. Lys, gas, w.c, cv.,.. Lys, gas, w.c,.. Lys, w.c,.. Lys, gas,.. Lys, _.. Intet Øvrige kombinationer I alt... Lys, gas, w.c, bad, cv., v.v... Lys, gas, w.c, bad, cv.,.. Lys, gas, w.c, bad, v.v... Lys, w.c, bad, cv., v.v... Lys, gas, w.c, cv., v.v... Lys, gas, w.c, bad,.. Lys, gas, w.c, cv.,.. Lys, gas, w.c,.. Lys, w.c,.. Lys, gas, _ Lys,.. Intet Øvrige kombinationer Lejlighederne fordelt efter beliggenhed the dwellings distributed by geographical situation * * * *60 * * * *40 * Is «c»-se s [ * * Lejlighederne fordelt efter opførelsesår the dwellings distributed by year of construction a Kl før opførel lejlig sesår heder uoplyst Samtlige lejligheder total Samt * *310 *310 *160 *200 *120 * Lejlighederne fordelt efter antal værelser the dwellings distributed by number of rooms Samtlige lejlig el.fl. heder room rooms rooms room4i rooms or more * *180 * I alt Anm. Tabellen er udarbejdet ^ repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, starst for de med * mærkede tal, jfr. teksten side 12 f.

99 III 100 Tabel 4 A. Lejlighedernes fordeling efter antallet af beboere The dwéllings distributed by number of occupants. Hovedstaden the capital Lejligheder med dwéllings with 0 beboere no occup.. 1 beboer occupant.. 2 beboere occupants. 3» 4» 5» 6» 7» 8 el. fl. beboere I alt lejligh. dwell. total» beboere occ, total. Gn. ant. beb. pr. beboet lejl. average number of occup. per occupied dw. 1 room *110 * ,41 2 rooms * * Lejligheder med dwdlings with 2,63 3 rooms * ,95 4 rooms * ,12 5 el. fl. rooms or more * ,66 I alt lejligheder all dwéllings ,79 I alt beboere total number of occup Heraf børn ind. children Antal lejligh. m. børn number of dmellings with children I alt børn total childr. Antal lejl. m. husass. number of dwéllings with house maids... I alt husass. total h. m. Antal lejl. m. logerende number of dwéllings with lodgers I alt log. total lodgers Heraf Købeahavn Copenhagen Lejligheder med 0 beboere 1 beboer 2 beboere 3» 4» 5» 6» 7» 8 eller flere beboere. I alt lejligheder.» beboere... Gn. antal beb. pr. beb. lejligh Antal lejligh. m. børn I alt børn Antal lejligh. m. husassistenter 1 alt husassistenter Antal lejligh. m. logerende I alt logerende , , , , , , Anm. Tabellen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tauene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med mærkede tal, jfr. teksten side 12 f.

100 101 III Tabel 4 A (fortsat). Lejlighedernes fordeling efter antallet af beboere HoTedstadens forstæder suhurbs of the capital Lejligheder med 0 beboere 1 beboer 2 beboere 3» 4» 6» 6» 7 )) 8 el. fl. beboere I alt lejligheder» beboere Gn. ant. beb. pr.beb. lej. Antal lejl. m. børn I alt børn Antal lejl. m. husass... I alt husassistenter. Antal lejl. m. logerende I alt logerende Lejligheder med I alt I alt Heraf lejlig be børn 5 el. fl. heder boere *30 *120 *160 *60 * * * * * * *130 *170 *260 * *60 *200 *160 * ,71 2,88 3,17 3,57 3,97 3, *40 *200 * *40 *210 * * * provinsbyer med OTer indb. provincial towns vdth more than inhab. Lejligheder med 0 beboere 1 beboer 2 beboere 3» 4» 6» 6» 7» 8 el. fl. beboere I alt lejligheder» beboere *110 *350 *230 *70 * * * * *30 * * Gn. ant. beb. pr. beb. lejl. 1,45 2,76 3,16 3,60 4,15 3,03 Antal lejl. m. børn I alt børn Antal lejl. m. husass... I alt husassistenter. Antal lejl. m. logerende I alt logerende * * *100 im * Anm. Tabellen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med mærkede tal, jfr. teksten side 12f.

101 III 102 Tabel 4 A (fortsat). Lejlighedernes fordeling efter antallet af beboere provinsbyer med indb. provineial towns with inhab. Lejligheder med 0 beboere 1 beboer 2 beboere 3» 4» 5» 6» 7» 8 el. fl, beboere I alt lejligheder» beboere Gn. ant. beb. pr. beb. lejl. Antal lejl. m. børn I alt børn Antal lejl. m. husass... I alt husassistenter. Antal lejl. m. logerende I alt logerende Lejligheder med I alt I alt Heraf ha lejlig oe- børn 5 el. fl. heder boere *40 *190 *150 *60 * * * * * * *20 *150 *390 * *10 *140 *270 * ,59 2,68 3,08 3,42 4,03 3, * * * * provinsbyer med under indb. provineial towns with less than inhab. Lejligheder med 0 beboere 1 beboer 2 beboere 3» 4» 5» 6» 7» 8 el. fl. beboere I alt lejligheder» beboere Gn. ant. beb. pr. beb. lejl. Antal lejl. m. børn I alt børn Antal lejl. m. husass... I alt husassistenter. Antal lejl. m. logerende I alt logerende *90 *240 *150 *80 * * * * * * *20 *110 *260 * *110 *180 *210 * ,68 2,66 2,99 3,34 3,95 3, * «* * * Anm. Tabellen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tauene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med * mærkede tal, jfr. teksten side 12 f.

102 103 III Tabel 4 A (fortsat). Lejlighedernes fordeling efter antallet af beboere ProTinsbyeme i alt provindal towns, total Lejligheder med 0 beboere 1 beboer 2 beboere 3» 4» 5» 6» 7» 8 el fl. beboere I alt lejligheder» beboere Gn. ant. beb. pr. beb. lejl. Antal lejl. m. børn I alt børn Antal lejl. m. husass... I alt husassistenter. Antal lejl. m. logerende I alt logerende Lejligheder med I alt I alt Heraf lejlig be børn 5 el. fl. heder boere * *200 * * * * * ,51 2,72 3,10 3,49 4,06 3, * * Provinsbyeraes forstæder suburbs of provindal towns Lejligheder med 0 beboere 1 beboer 2 beboere 3» 4» 6» 6» 7» 8 el. fl. beboere I alt lejligheder» beboere Gn. ant. beb. pr. beb. lejl. Antal lejl. m. børn I alt børn Antal lejl. m. husass... I alt husassistenter. Antal lejl.' m. logerende I alt logerende *20 *20 *60 * *270 * * * * * *10 * * *110 *120 *110 * *40 *120 *90 * *1,83 2,87 3,14 3,50 4,12 3,25 * * *40 *100 * *40 *100 * o * * Anm. Tabellen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med mærkede tal, jfr. teksten side 12 f.

103 III 104 Tabel 4A (fortsat). Lejlighedernes fordeling efter antallet af beboere bymæssige bebygg. m. over 1000 indb. urban areas Lejligheder med 0 beboere 1 beboer 2 beboere 3» 4» 6» 6» 7» 8 el. fl. beboere I alt lejligheder» beboere Gn. ant. beb. pr. beb. lejl. Antal lejl. m. børn I alt børn Antal lejl. m. husass... I alt husassistenter. Antal lejl. m. logerende I alt logerende Lejligheder med I alt I alt hplejlig 5 el. fl. heder boere Heraf børn *10 *130 *60 *20 *20 * * * * * *120 *240 * *130 *130 * ,47 2,72 2,99 3,41 4,07 3,18 * * * * *30 * *30 * Samtlige kommuner municipalities, total Lejligheder med 0 beboere 1 beboer 2 beboere 3» 4» 6» 6» 7» 8 el. fl. beboere I alt lejligheder» beboere Gn. ant. beb. pr. beb. lejl. Antal lejl. m. børn I alt børn Antal lejl. m. husass... I alt husassistenter. Antal lejl. m. logerende I alt logerende *350 * * * * e ,47 2,69 3,05 3,34 3,92 2, Anm. Tabellen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med mærkede tal, jfr. teksten side 12 f.

104 105 III Tabel 4B. Beboelsestætheden efter børnetal i husstandene Density of Jiahitation by number of children in the househous. Samtlige kommnner. Municipalities, total. Lejlighedsindeh. med O børn Lejligheder med dwellings with 0 beboere no occupants 1 beboer occupant 2 beboere occupants 3» 4» 5» 6» 7» 8 el. fl. beboere I alt lejligheder dwell., total.. I alt beboere occupants, total. Heraf børn incl. children 1 room * Antal lejligheder med dwellings with 2 rooms *220 * rooms *110 * room * *190 * el. fl. rooms ormore * I alt beboere total number of oc cupants I alt lejligheder all dwellings Lejligbedsindeli. med 1 barn Lejligheder med 2 beboere 3» 4» 5» 6» 7» 8 el. fl. beboere I alt lejligheder I alt beboere Heraf børn *190 * *100 * *300 * *310 * * LejUghedsindeh. med 2 børn Lejligheder med 3 beboere » 8 el. fl. beboere. I alt lejligheder.. I alt beboere Heraf børn * *90 *10 * *210 * *370 * * * * Anm. Tabellen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med * mærkede tal, jfr. teksten side 12 f.

105 III 106 Tabel 4 B (fortsat). Beboelsestætheden efter børnetal i husstandene Samtlige kommuner. Lejligliedsindeli. med 3 børn Lejligheder med 4 beboere 6» 6» 7» 8 el. fl. beboere I alt lejligheder I alt beboere Heraf børn 1 * *60 *10 * *1110 Antal lejligheder med *310 * * * * * el. fl. * I alt lejligheder I alt beboere LejUghedsindeh. med 4 børn Lejligheder med 5 beboere 6» 7» 8 el. fl. beboere I alt lejligheder I alt beboere Heraf børn "20 70 "20 ^ *440 * *330 * * * * * * Lejlighedsindeh. med 5 el. fl. børn Lejligheder med 6 beboere 7» 8 el. fl. beboere I alt lejligheder I alt beboere Heraf børn * *220 * * * * Samtlige lejligheder Lejligheder med O beboere 1 beboer. 2 beboere el. fl. beboere. I alt lejligheder.. I alt beboere Heraf børn *130 *70 * * * Anm. TabeUen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tauene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med * mærkede tal, jfr. teksten side 12 f.

106 107 III Tabel 5 A. Lejlighederne fordelt efter indehaverens køn og ægteskabelige stilling The dwéllings distributed by sex and marital status of the holder. Samtlige kommuner total MandliPP f ^Siite singh indehavere ^'^^^ "^'"^^ indehavere men < g^p^ j ^ ^ ^ ^ ^^^^ ^.^ Enkemænd widowed.. I alt mandlige indeh. Kvindelige f total.. indehavere] Gifte marmd.. ^».^»^ I Sep., frask. sep., div. women [ Enker tcidowd... I alt kvindelige indeh. total... Uoplyst køn og ægtesk. still, unknown Lejligheder u. beboere dw. unthout occ. Heraf: Samtlige lejligheder Hovedstaden the eapual Ugifte Mandlige I Gifte, indehavere j Separerede, fraskilte., Enkemænd I alt mandlige indehavere. { Ugifte Gifte Separerede, fraskilte Enker I alt kvindelige indehavere. Uoplyst køn og ægteskabelig stilling Lejligheder uden beboere Samtlige lejligheder. total... Antal lejligheder med dwellinfi IS 1 værelse room værelse rooms r 3 værelse rooms r 4 værelse rooms with 5 el. fl. r værelser rooms or more I alt total * * * * * * * Provinsbyerne provineial towns Ugifte Mandlige I Gifte indehavere j Separerede, fraskflte Enkemænd I alt mandlige indehavere. Ugift«Kvindelige I Gifte indehavere Separerede, fraskilte Enker I alt kvindelige indehavere. Uoplyst køn og ægteskabelig stilling Lejligheder uden beboere * * * * * *360 *200 *270 * Samtlige lejligheder j Anm, Tabellen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usik- kerhed, størst for de med mærkede tal, jfr. teksten side 12 f.

107 III 108 Tabel 5 B. Lejlighederne fordelt efter indehaverens k«n og The dwellings distributed by sex and marital status Samtlige kommuner. Mandlige lej ligheds indehavere men Ugifte single Gifte married Separerede, fraskilte sep., div. Enkemænd widowed I alt mandlige indeh. total.. Antal lejligheder med 1 beboer dwellings with 1 occ. 1 room rooms rooms rooms 630 *220 * el.fl. rooms or røorel ^210 "160 * i alt total Antal lejligheder med dwellings 1 room * *360 *90 2 rooms 3 rooms rooms * Kvindelige lejlighedsindehavere women Ugifte single Gifte married Separerede, fraskilte sep., div.. Enker widowed I alt kvindelige indeh. total * *340 *120 * " Mænd + kvinder men and women Ugifte single Gifte married Separerede, fraskilte sep., div.. Enker og enkemænd widowed. Tilsammen total mænd + kvinder * *190 * Uoplyst køn og ægteskabelig stilling unknown ^120 " ^ "260 Samtlige beboede lejligh. total Anm. Tabellen er udarbejdet på repræsentativt grundlag og tauene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med mærkede tal, jfr. teksten side 12 f.

108 109 III ægteskabelige stuling samt husstandens størrelse of the holder, and by size of household. Municipalities, total. 2 beboere with 2 occ. Antal lejugh. med 3 el. fl. beboere dwellings with 3 or more occ. I alt lejligheder total dwellings 5el.fl. rooms or more i alt total 1 room 2 rooms 3 rooms 4 rooms 5el.fl. rooms or more i alt total 1 room 2 rooms 3 rooms 4 rooms 5el.fl. rooms or more i alt total *100 67C * * * * * * * * * * * * jl B

109 III 110 Tabel 6. Gennemsnitlig årlig lejeværdi Average annual revti according Antal lejughederi) _ 1950 number of dwellings i alt 6 total el. fl. 1 alt room room«room«rooms room«rooms total or more København Copenhagen: Gamle by") Valby Brønshøj Sundbyerne København i alt Frederiksberg- Gentofte m.centralv. u. centralv. i alt... m.centralv. u. centralv. i alt... m.centralv. u. centralv. [ i alt... Hovedstaden f m.centralv i alt < u. centralv the capital \ i alt... Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Hvidovre Taamby Rødovre Søllerød Glostrup Herlev Brøndbyerne Hovedstadens forstæder i alt suburbs of the capital, total med centralv uden centralv i alt * * ^ * * Provinsbyerne ( prov. towns: m.centralv u. centralv i alt Viby Aaby Vejlby-Eiisskov Holme-Tranbjerg (Holme o SksAde sogne) Hasle-Skejby-Lisbjerg (Hasle sogn) Aarhus forstæder i alt ** S m. centralv u. centralv ! i alt Dalum Anm. For Hovedstaden er tallene for 1950 udarbejdet på repræsentativt grundlag og derfor behæftede i usikkerhed, størst for de med mærkede tal, jfr. teksten side 12 f. >) Tjenesteboliger, sommerhuse, barakker, heder og»blandede«lejligheder ikke medregnet. *) København før indlemmelserne i 1901 og 1902.

110 111 III efter lejlighedens størrelse to number of rooms. & Gennemsnitlig årlig leje pr. lejlighed 1950 average annual rent per dwelung Heraf i alt 6 total el. fl. i alt.,. room rooms rooms rooms rooms total ejerlejligh. lejligh.') udlejede or more otoner- tenantoccupied oeeupied Standard-gennemsnit*) _ ) Herunder ubeboede og andelslejligheder. «) Jfr. side 59.

111 III 112 Tabel 6 (fortsat). Gennemsnitlig årlig leje- Antal lejligheder!) el. fl. i alt 1945 i alt Faarup (Tarup m. Snapind st.) Allese-Næsbyhoved-Broby (Næsby st.by) Sanderum (Dyrup distrikt, Faaborgvej og Sanderum Torvehave) Hasseris Odense forstæder i alt.. { m. centralv. u. centralv. i alt... m. centralv. u. centralv! i alt.., Guldager (Sædingby og Strandvejen) m. centralv u. centralv.! i alt. Vorup Kristnip (Strømmen, Kristrupvej, Aarhusv. og Krletrup by) Dronningborg landsogn Randers forstæder i alt. f m. centralv u. centralv i alt Tyrsted-Ut (Bækkelund og Dagnæs villakvarter)... ( m. centralv u. centralv i alt m. centralv u. centralv!, i alt. Vinding (Eskholt, Mølholm og Vindingland) Hover (Frederikshøj, Grejsdalen, Trædballe og TJhrhøj) Hornstrup (Bredballe strandhuse og Grejsdalen t Vejle forstæder i alt f m. centralv RoskUde \ u. centralv \ i alt ') Tjenesteboliger, sommerhuse, barakker, klublejligheder og»blandede«lejligheder ikke medregnet.») Ind. Nr. Tranders kommune, der er indlemmet i Aalborg købstad pr. 1. april ) 16113«) )

112 113 III værdi efter lejlighedens størrelse Gennemsnitlig årlig leje pr. lejlighed 1950 e-nr Løb el. fl. i alt Heraf 1945 I alt ejer- udlejede lejligh. lejligh.") Standard-gennemsnit*) ) ) ") ') Herunder ubeboede og andelslejligheder. *) Jfr. side 59. Statistiske Meddelelser. 4. række. 149.

113 III 114 Tabel 6 (fortsat). Gennemsnitlig årlig leje- Antal lejughederi) el. fl. i alt 1946 i alt Fredericia Silkeborg Svendborg { m.cei centralv. \ u.ee: centralv. alt... in. centralv. ce: \ u. centralv.! i alt... m.ce: centralv. { u. centralv. alt... m. centralv. u. centralv.! i alt... m. centralv. u. centralv,! i alt... Tikøb (Espergærde og Snekker sten st. byer) 14 byer m. o, f m. centralv indb. I u. centralv i alt prov. t. { i alt... Disses forstæder i alt the auburbs Herning Slagelse Skt. Peders landsogn Frederikshavn Haderslev Næstved Herlufsholm Nykøbing F Tingsted (Bangsebro og Krag have by) Toreby (Sundby L. og Øster Toreby by) Nykøbing F. forstæder i alt... Sønderborg Nakskov Holstebro Skive Holbæk Hjørring Skt. Hans-Skt. Olai (Aalborgvej 39 I Aabenraa 40 Rønne 41 Korsør og Knuds by) ^) ^) *) 3319*) I i I I I I I II») Tjenesteboliger, sommerhuse, barakker, klublejligheder og»blandede«lejligheder ikke medregnet. *) Omfatter hele Tikøb kommune.») Exd. Nr. Tranders kommune, jfr. note 2 side 112. «) Dele af Skive landsogn-resen kommune Indlemmet i Skive købstad pr. 1. april 1950.

114 115 III værdi efter lejlighedens størrelse a (S )^ Gennemsnitlig årlig leje pr. lejlighed i alt el. fi. Heraf 1945 I alt ejer- udlejede lejligh. lejligh.') Standard-gennemsnit*) *) ") «) «) ') Herunder ubeboede og andelslejligheder. «) Jfr. side 59.

115 III 116 Tabel 6 (fortsat). Gennemsnitlig årlig leje- Antal lejligheder!) _ el. fl. i alt 1945 i alt Voidingborg Nyborg Avnslev-Bovense ( (Dyrehave- Hjulby 1^ kvarteret) Køge Hillerød Frederiksborg slotssogn 19 byer m. f m.centralv indb.<^ u. centralv. i alt prov. t.{ i alt... Disses forstæder i alt the suburbs Nykøbing M Thisted Nørre-Sundby Sundby-Hvorup Middelfart Ringsted Kalundborg Hobro Varde Grenaa Brønderslev Skagen Struer Ribe Tønder Lemvig Sorø Lynge (Frederiksberg). Maribo Skanderborg Faaborg Assens 20 byer m. [ m. centralv indb.< u. centralv i alt prov. t.[ i alt... Disses forstæder i alt the suburbs Ringkøbing Rudkøbing Nykøbing S Frederikssund Frederiksværk Kregme-Vinderød (Aasebro, Enghaverne, Vinderød skov, Strandvejen og Bjørnehoved) ) '') 1241") *) ' >) Tjenesteboliger, sommerhuse, barakker, klublejligheder og»blandede«lejligheder ifcfce medregnet. ") iqcl- Sorø købstads landdistrikt der er indlemmet i Sorø købstad pr. 1. april 1950.») Del af Hunseby kommune mdlemmet i Maribo købstad pr. 1. aprfl ) Excl. Sorø købstads landdistrikt, jfr. note 2.

116 117 III værdi efter lejlighedens størrelse Gennemsnitlig årlig leje pr. lejlighed 1950 SjJ a> el. fl. i alt ejerlejligh. Heraf 1945 I alt udlejede lejligh.') Standard-gennemsnit*) I ) *) 5673) *) ') Herunder ubeboede og andelslejligheder. ') Jfr. side 59.

117 III 118 Tabel 6 (fortsat). Gennemsnitlig årlig leje- Antal lejligheder^) el. fl. i alt Kerteminde Sæby Rødby Neksø Løgstør Bogense Skælskør Stege Stege landsc^ (Lendemark).. Sakskøbing Sakskøbing landsogn (Børbæk by m. del af Reersø) Nibe Store Heddinge Stubbekøbing Allinge-Sandvig Æbeltoft 19 byer m. ( m.centralv indb. < u. centralv. i alt prov. t. { i alt Disses forstæder i alt the suburbs Marstal handelsplads Løgumkloster flække Augustenborg flække Aakirkeby Præstø Hasle Nysted Højer flække Mariager Ærøskøbing Nordborg flække Svaneke Christiansfeld flække byer m. u indb. i alt prov. t. m. centralv. u, centralv, i alt Sanatlige provinsbyer prov. t., total Disses forstæder i alt suburbg, tom m. centralv, u, centralv, i alt... m. centralv... u. centralv.., i at ») Tjenesteboliger, sommerhuse, barakker, klublejligheder og»blandede«lejligheder ikke medregnet. ') Incl. Nr. Tranders kommune og Sorø købstads landdistrikt, jfr. note 2 side 112 og 116.») Bxcl. Nr. Tranders kommune og Sorø købstads landdistrikt, jfr. note 2.

118 119 III værdi efter lejlighedens størrelse Grennemsnitlig årlig leje pr. lejlighed d. fi. i alt Heraf ejerlejll^. udlejede lejligh.«) kr, Standard-gennemsnit^) *) Herunder ubeboede og andelslejligheder.») Jfr. side

119 Tabel 6 (fortsat). Gennemsnitl^ årlig leje Antal lejughederi) el. fl. i alt 1945 i alt Bymæssige bebyggelser^) urban areas Birkerød komm. (Fr.borg). Hørsholm komm. (Fr.borg) Taastrup st.by m. Taastrup- Valby (København) Haslev st.by (Sorø) Odder st.by (Aarhus) Ikast st.by (Ringkøbing). Vejen st.by (Ribe) Ballerup st.by (København) Skern st.by (Ringkøbing).. Grindsted st.by (Ribe)... Brande st.by (Vejle) Hadsund ladepl. (Aalborg) Fredensborg st.by og Asminderød (Frederiksborg) Hundested og Lynæs fiskerlejer (Frederiksborg)... Aars st.by (Aalborg) Lillerød st.by (Fr.borg)... Bjerringbro st.by (Viborg). Dragør by (København).. Brabrand st.by (Aarhus).. Ringe st.by (Svendborg).. Bramminge st.by (Ribe).. Hirshals fiskeri, (Hjørring) Graasten st.by (Aabenraa) Kjellerup st.by og Almtoft by (Viborg) Hammel st.by (Skanderb.) Hedehusene st.by (Kbh.). Humlebæk st.by m. Sletten by og Torpen by (Fr.borg) Ølgod st.by (Ribe) Vamdrup st.by (Ribe) Hadsten st.by (Randers og Aarhus) Langaa. st.by m. Gammel Langaa (Viborg) ) ) ) ) hærrf 1 m-centralv. bebyg. m. o. I pnfr i 2000 indb. \ i al? i alt urban a. } Dianalund st.by (u. Filadelfia og Karsholte) (Holb.) Fakse by (Præstø) Vojens st.by (Haderslev).. Gilleleje st.by (Fr.borg)... Vraa st.by (Hjørring) ) Tjenesteboliger, sommerhuse, barakker, klublejligheder og»blandede«lejligheder ikke medregnet. *) Amtsrådskreds i parentes.») Omfatter samtlige bymæssige bebyggelser i kommunen.

120 121 III værdi efter lejlighedens størrelse a po Gennemsnitlig årlig leje pr. lejlighed Heraf i alt i alt el. fl. ejerlejligh. udlejede lejligh.') Standard-g ennemsnit^) ) ") ) «) ) Herunder ubeboede og andelslejligheder.») Jfr. side 59.

121 III 122 Tabel 6 (fortsat). Gennemsnitlig årlig leje- Antal lejughederi) el. fl. i alt 1946 i alt Padborg st.by og Frøslev by (Aabenraa) Fjerritslev st.by (Thisted). Hurup st.by (Thisted) Tarm st.by (Ringkøbing).. Brørup st.by (Ribe) Odden (m. Nørby) (Ribe). Gram by (Haderslev) Farum by (Frederiksborg). Vridsløselille st.by med GI. Vridsløse (København). Høng st.by (Holbæk) Helsinge st.by (Fr.borg).. Vinderup st.by (Ringkøb.) Skærbæk st.by (Tønder)... Tyborøn st.by (Thisted).. Toftlund by (Haderslev).. Løkken ladeplads og st.by (Hjørring) Give st.by (Vejle) Jyderup st.by (Holbæk).. Rødding by (Haderslev).. Hellebæk st.by (Fr.borg). Fakse ladeplads (Præstø).. Aalestrup st.by (Viborg).. Bræstrup st.by (Skanderb.) Hornbæk st.by (Fr.borg) Strib Havneby (Assens) Rye st.by (Skanderborg) Brovst st.by (Hjørring). Nørre Aaby st.by (Assens). Hals by (Aalborg) Farsø st.by (Aalborg). Dronninglund st.by (Hjørring) Otterup st.by (Odense).. Hedensted st.by (Vejle). Gørlev st.by (Holbæk).. Hornslet st.by (Randers).. Hareskov st.by (Kbhvn.).. Rødekro st.by (Aabenraa). Sindal st.by (Hjørring) Tølløse st.by (Holbæk) Arden st.by (Aalborg). Slangerup bykommune (Frederiksborg) Tinglev st.by (Tønder) Assens fabriksby (med ce mentfabrikkerne) (Randers)») Tjenesteboliger, sommerhuse, barakker, klublejligheder og «) Omfatter samtlige bymæssige bebyggelser i kommunen ") ) ) ^) )»blandede«lejligheder ikke medregnet.

122 123 III værdi efter lejlighedens størrelse Gennemsnitlig århg leje pr. lejlighed 1950 u t « el. fl i alt Heraf 1945 i alt ejer- udlejede lejligh. lejugh.') kr kr Standard-gennemsnit*) «) ) ) ) )») Herunder ubeboede og andelslejligheder. «) Jfr. side 59.

123 III 124 Tabel 6 (fortsat). Gennemsnitlig årlig leje- Antal lejligheder!) _ ^ el. fl. i alt Lille Værløse st.by (Kbh.). Tommerup st.by (Odense) Videbæk st.by (Ringkøb.). Broager by (Sønderborg). Hammerum st.by (Ringk.) Rønde by (Randers) Skørping st.by (Aalborg). Fensmark by m. Holmegaard fabriksby (Præstø) Avning st.by (Randers) Asaa st.by (Hjørring). Egernsund by (Sønderborg) Aabybro st.by (Aalborg).. Holsted by (Ribe) Ulfborg st.by (Ringkøbing) Aarup st.by (Assens) Jægerspris by og Neder Draaby by (Frederiksb.) Sønder ()mme st.by (Vejle) Glamsbjerg st.by (Assens). AUingaabro st.by (Randers) Hjallerup st.by (Hjørring) Ejby st.by (Assens) Svinninge st.by (Holbæk) Støvring st.by (Aalborg). Gedser st.by (Maribo)... Lunderskov st.by (Ribe). Hvalsø st.by (Roskilde). Pandrup st.by (Hjørring). Hvide Sande by (Ringkøb.) Græsted st.by og Græsted by (Frederiksborg) Avlum st.by (Ringkøbing) Mørkøv st.by (Holbæk).. Vilbjerg st.by (Ringkøbing) Kongeslev st.by (Aalborg). Langeskov st.by (Odense) Jelling st.by (Vejle) 83 bym. bebyggelser m indb. i alt urhan a. 114 bym. bebvggelser m. o." 1000 indb. ialt vrhan a., total Samtlige kommuner municp., total m. centralv u. centralv i alt.. m. centralv u. centralv i alt... m. centralv u. centralv i alt ' ' ' 2712) ' 4162) " ") " ' 'J 4588J \ [ 7697( ) ^ i >) Tjenesteboliger, sommerhuse, barakker, klublejligheder og»blandede«lej^ghefer f**«med^^^^ samtlige bymæssige bebyggelser i kommunen. ') Omfatter alene den del, der er beliggende i Vivild-Vejlby kommune.

124 125 III værdi efter lejlighedens størrelse ibe-nr. Gennemsnitlig årlig leje pr. lejlighed el. fl. Heraf el. fl. i alt ejerlejligh. udlejede lejligh.*) 1946 i alt Standard-gennemsnit*) ^) ) ) I I I I I *) Herunder ubeboede og andelslejligheder. ") Jfr. side 59

125 III 126 Tabel 7. Lejlighederne fordelt efter årlig lejeværdi^) Distribution of the dwéllings by annucd rent. Antal 1 værelses lejligheder i 1 room-dwell. with central heating Havedstaden*) the capital. Hovedstadens forstæder suhuris of the capital.. * og derunder *260 * O og derover *200 *130 * I alt«) total Provinsb.m.ov.20000indb. Provinsb.m.l indb. Provinsb. m. under Samtlige provinsbyer total Provinsbyernes the suburhs forstæder By m. bebyg. m. o indb. Bym.bebyg.m.l-2000indb og derunder Bym. bebyg, i alt total og derover I alt") Antal 1 værelses lejligheder uden centralvarme i wifhout central heating 149 og derunder og derover I alt") Hovedstadens forstæder.. * * *80 52 * og derunder og derover I alt«) Provinsb. m.ov.20000indb. Provinsb.m.l indb. Provinsb. m. under SamtUge provinsbyer Provinsbyernes forstæder. Bym.bebyg.m indb. Bym.bebyg. m indb Bym. bebyg, i alt >) Tjenesteboliger, sommerhuse, barakker, klublejligheder og «blandede«lejligheder ikke medregnet. ") For hovedstaden er fordelii^en beregnet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med * mærkede tal, jfr. teksten side 12 f.») Excl. lejligheder uden oplysning om husleje

126 127 III Tabel 7 (fortsat). Lejlighederne fordelt efter årlig lejeværdi^) Antal 2 værelsers lejligheder i 549 og derundei og derover I alt«) Hovedstaden2) Hovedstadens forstæder C ( j1230c ) ! 80C ) og derunder og derover I alt") Provinsb.m.ov.20000indb. Provinsb.m.lO-20000indb. Provinsb, m. under indb Samtlige provinsbyer... Provinsbyernes forstæder Bym. bebyg. m.o. 2000indb, Bym.bebyg.m.l-2000indb. Bym. bebyg, i alt Antal 2 værelsers lejligheder uden centralvarme i 199 og derunder og derover I alt") Hovedstaden2) Hovedstadens forstæder * og derunder og derover I alt«) Provinsb.m.ov.20000indb. Provinsb.m indb. Provinsb. m. under indb Samtlige provinsbyer Provinsbyernes forstæder. Bym. bebyg. m. o indb, Bym.bebyg.m.l-2000indb. Bym. bebyg, i alt *) Tjenesteboliger, somme.^.^, y,<,^a,-^^i.,.^uuicjuguc^ior ujj»umuueue«lejiigneaer ikice mearegnei. *) For hovedstaden er fordelingen beregnet på repræsentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med * mærkede tal, jfr. teksten side 12 f.») ExcL lejligheder uden oplysning om husleje.

127 III 128 Tabel 7 (fortsat). Lejlighederne fordelt efter årlig lejeværdi^) Antal 3 værelsers lejligmeder i 749 der- [under derover I alt") Hovedstaden^) Hovedstadens forstæder iiool og der- 'under derover I alt») Pro vinsb. m.o v.20000indb. Provinsb. m indb. Pro vinsb. m. under indb Samtlige provinsbyer Provinsbyernes forstæder. Bym.bebyg.m.o.2000indb Bym. bebyg.m indb Bym. bebyg, i alt j Antal 3 værelsers lejligheder uden centralvarme i 449 og derlunder derover lait 3) Hovedstaden") Hovedstadens forstæder ^ ^ derlunderl derover I alt") Provinsb.m.ov.20000indb. Provinsb.m indb. Provinsb. m. under indb Samtlige provinsbyer Provinsbyernes forstæder. Bym. bebyg, m.o indb Bym.bebyg.m.l-2000indb. Bym. bebyg, i alt ! 360l I1IO22! ! ») Tjenesteboliger, sommerhuse, barakker, klublejligheder og»blandede«lejligheder ikke medregnet.») For hovedstaden er fordelingen beregnet på repræsentativt grundlag og tauene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med mærkede tal, jfr. teksten side 12 f. ") Exd. lejligheder uden oplysning om husleje.

128 129 III Tabel 7 (fortsat). Lejlighederne fordelt efter årlig lejeværdi^) Antal 4 værelsers lejligheder i 949 og derundei og derover I alt3) Hovedstaden*) Hovedstadens forstæder.. looc 404 1O30 169C > *26C og derunder og derover I alt3) Provinsb.m.ov indb. Provinsb.m.l indb. Provinsb. m. under Samtlige provinsbyer Provinsbyernes forstæder. Bym.bebyg.m.o.2000indb Bym. bebyg. m.l-2000indb Bym. bebyg, i alt Antal 4 værelsers lejligheder uden centralvarme i 549 og derunder og derover I alt3) Hovedstaden*) Hovedstadens forstæder og derunder og derover I alt3) Provinsb. m. o v indb Pro vinsb. m indb Provinsb. m. under Samtlige provinsbyer Provinsbyernes forstæder. Bym.bebyg.m.o.2000indb. Bym. bebyg.m.l-2000indb Bym. bebyg, i alt ') Tjenesteboliger, sommerhuse, barakker, klublejligheder og»blandede«lejligheder ikke medregnet. ") For hovedstaden er fordelingen beregnet på repræsentativt grundlag og tauene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med * mærkede tal, jfr. teksten side 12 f. ') Excl. lejligheder uden oplysning om husleje. Statistiske Meddelelser. 4. række Q

129 m 130 Tabel 8 A. Huslejen i gamle og nye lejligheder Rent of old and new dwængs. (Klublejligheder, tjenesteboliger o. 1., sommerhuse, barakker samt»blandede«lejligheder ikke medregnet). HoTedstaden the capital Lejligheder med dwellings tdfh: m. centralv. w. central heat. 1 u._» mthout» room samtlige total... 2 uden,» rooms samtlige uden» rooms samtlige... 4 uden» rooms samtuge... 6 uden» rooms samtlige... 6 el.fl. uden» r. o. m. samtlige... Samtlige uden» lejligh,1 samtlige.. Gnst. årlig leje for lejligh. opført: average annual rent of dwellings constructed før 1916 before I alt*) total Samlet antal lejligh. total numler of dwell '*491 *631 * * * * * *1920 *2383 lé * * * *2497 * *1535 *1218 *1645 * *2497 * Hovedstadens forstæder suburbs of the capital Lejligheder med: ( 637') 546') ") uden ') 620») samtlige uden» samtlige uden» samtlige uden» samtlige , uden» samtlige ') el.fl. uden» r 1381' 2158' samtlige ,mt- f Samtlige uden» lejligh ligh.i)l samtlige Anm. For Hovedstaden er tabeuen udarbejdet på repræsentativt grundlag og tauene derfor behæftede med en vis usikkerhed, størst for de med mærkede tal, jfr. teksten side 12f.,,. ') Standardgennemsnit, jfr. side 59. «) Herunder lejligheder uden oplysninger om opførelsesår.») Gennemsnitlig husleje for 50 eller færre lejligheder.

130 131 III Tabel 8 A (fortsat). Huslejen i gamle og nye lejligheder (Klublejligheder, tjenesteboliger o. 1., sommerhuse, barakker samt»blandede«lejligheder ikke medregnet). Provinsbyerne provincial towns Lejligheder med: uden»! samtlige... uden» ( { samtuge... uden» samtlige... 4 { uden» samtlige... 6 \ uden > I samtlige... el.fl. I uden i '^ær. 1 samtlige... Samt- imt- f lige < uden» lejugh.i)i ligh.i)l samthge... Gnst. årlig leje for lejligh. opført: før Samlet I alt") antal lejligheder Provinsbyernes forstæder sulurbs of provincial towns Lejligheder med: { uden» samtlige... ( ^ uden» samtlige... ( < uden» samtlige... -J uden» samtlige.., < uden» samtlige... elfl. rør. I uden > samtlige... Samt-»amt- ( lige \ uden» lejugh.i)( samtuge =) 446') 509') 475') 521') ') 649') ^) ') ') ') ') ') Standaxdgennemsnit, jfr. side 59. «) Herunder lejligheder uden oplysning om opførelsesår. ') Gennemsnitlig husleje for 50 eller faerre lejligheder.

131 ni 132 Tabel 8 A (fortsat). Huslejen i gamle og nye lejligheder (Klublejligheder, tjenesteboliger o. 1., sommerhuse, barakker samt»blandede«lejligheder ikke medregnet). Bymæssige bebyggelser urban areas Lejligheder uden» 1 I vær 6 vær, ( 6 el.fl. I [ med: samtlige. uden» samtlige. uden» samtlige. uden» samtlige. uden»... samtlige. uden» samtlige. uden» samtlige, Gnst. årlig lej e for lejligh. opført: før ') Samtlige \ mt- [ lejli ") æ) ') 372') 406') ') ') ") Samlet antal I alt^) lejligheder Samtlige kommuner municipalities, total Lejligheder med: 1 { uden» samtlige.. 2 <! uden» I samtlige.. 3 { uden» samtlige el.fl. uden» samtlige.. uden» samtlige.. uden» samtlige.. Samt- ( lige < uden» lejligh.i)l samtlige n standardgennemsnit, jfr. side 59 «) Herunder lejligheder uden oplysning om opførelsesår.») Gennemsnitlig husleje for 50 euer færre lejligheder.

132 133 III Tabel 8 B. Udlejedei) lejligheder. Huslejen i gamle og nye lejligheder Dwellings let out. Rent of old and new dwellings. (Klublejligheder, tjenesteboliger o. 1., sommerhuse, barakker samt»blandede«lejligheder Lejligheder med: 1 vær room 1 2 rooms 3 rooms 4 rooms 5 rooms 6 el.fl. r. 0. m. Samt- [ Uge \ lejligh.2)l el.fl. I I Samt- I lige \ lejligh.2)l Hovedstaden the capital uden» samtlige... uden» samtlige... uden» samtlige... uden» samtlige... uden» samtlige... uden» samtlige... uden» samtlige... Hovedstadens forstæder suburls of the capital Lejligheder i med: uden» samtlige... uden» samtlige... uden» samtlige... uden» samtlige... uden» samtlige... uden» samtlige... uden» samtlige... Gnst. årlig leje for lejligh. opført: average annual rent of dwellings constructed før 1916 before * * *1137 *318 I alt") total Samlet antal lejligh. total number of dwell * * * *1082 * *2738 * *1229 *1333 *1201 * *2277 * * *1572 *1666 * *2909 *3228 * ') ') *) 714*) *) *) r) 1642*) *) *) 1266*) *) *) 2779*) 4418*) 2867*) *) 1430*) 1267*) 1744*) *) 2665*) 4418*) 2726*) Anm. For Hovedstaden er tabellen udaiuejuet pa repræsenianvi granaiag og tauene oertor Denættede med en vis usikkerhed, størst for de med * mærkede tal, jfr. teksten side 12 f. 1) Udlejede og ubeboede lejligheder excl. andelslejligheder. Standardgennemsnit, jfr. teksten side 59. ') Herunder lejligheder uden oplysninger om opførelsesår. *) Gennemsnitlig husleje for 50 eller færre lejligheder.

133 III 134 Tabel 8 B (fortsat). Udlejede^) lejligheder. Huslejen i gamle og nye lejligheder (Klublejligheder, tjenesteboliger o. 1., sommerhuse, barakker samt»blandede«lejligheder ikke medregnet). Lejligheder 1 I 2 I 3 4 I 6 I elfl. 1 ^ær. \ Samtlige \ amt- I lejugh.2)l Provinsbyerne provincial totms med: uden» samtlige. uden» samtlige. uden» samtlige. uden» samtlige. uden» samtlige. uden» samtlige. uden» samtlige. Gnst. årlig lej e for lejligh. opført: Samlet T sllf8^ antal X ait ) lejligfør heder *) *) 2153*) *) 1096*) 1352*) ') 1989*) Provinsbyernes forstæder suhurhs of provincial tovms Lejligheder { med: uden» samtlige. uden» ( samtlige. ( 3 \ uden» samtlige. 4 \ uden» I samtlige. 6 \ uden» samtlige. el.fl. I '^ær. I uden» 445*) 448*) 602*) 510*) 522*) *) 546*) *) *) *) *) *) *) 1259* * *) 1228* * 1689* * 731* 803* 1565* * * 1648* * 1757* 1785* 1990* 2460* * 1223* 1572* > 1181* ) * ) 1774* ) 1990* ) 2450* ) samtlige. Samt- I ( centralvarme lige \ uden» lejligh.2)l samtlige... ') Udlejede og ubeboede lejligheder exd. andelslejligheder. ) Standardgennemsnit, jfr. teksten side 59.») Herunder lejligheder uden oplysninger om opførelsesir. *) Gennemsnitlig husleje for 50 eller færre lejligheder.

134 135 III Tabel 8 B (fortsat). Udlejede^) lejligheder. Huslejen i gamle og nye lejligheder (Klublejligheder, tjenesteboliger o. 1., sommerhuse, barakker samt»blandede«lejligheder ikke medregnet). Bymæssige bebyggelser urban areas Lejligheder med: { uden» samtlige. {... uden» samtlige. / 3 I uden» 4 ( 6 I el.fl. I I Samlet antal lejligheder Samtlige \ mt- [ lejugh.2)l \iehm uden» samtlige.... uden 9 samtlige. uden» samtlige. uden» samtlige. Gnst. årlig leje for lejligh. opført: før *) *) *) ') 409*) *) 403*) I alt«) *) *) *) *) 1868*) *) 1068*) 1334*) 1236*) *) *) 1496*) 1390*) 1930*) *) 870*) 900*) 1066*) *) 1328*) 1711*) Samtlige kommuner municipalities, total Lejligheder med: f uden» samtlige ( uden» samtlige f } uden» ^606 samtlige, med ceintralvarme I uden» samtlige I uden» samtlige., el.fl. I «) 1082*) 1621*) I uden» samtlige., Samt- [ lige { uden» lejligh.2)( samtlige., ») Udlejede og ubeboede lejligheder exd. andelslejligheder.») Standardgennemsnit, jfr. teksten side 59. ) Herunder lejligheder uden oplysninger om opførelsesår. *) Gennemsnitlig husleje for 50 eller færre lejligheder.