HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. FLUME 149. BIND 3. HEFTE -- HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD NOVEMBER 1950 HOUSING STATISTICS NOVEMBER 1950 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLISHED BY THE STATISTICAL DEPARTMENT KOBENHAVN BIANCO LUNGS BOGTRYKKERI 1953,..4 _TMS,. DET STAT:...:-- DEPARTEMENTS t3:ï3liotek DANMARK

2 Fortegnelse over de of Det statistiske Departement tidligere udgivne publikationer vedrorende bolig- og huslejeforhold. Previous publications regarding housing statistics. Statistisk Tabelværk: 5. række, litra A, nr. 11 (1911). Statistiske Meddelelser: 4. række, 52. bind, 2. hefte (1916) (1918) (1919) (1920) (1921) (1922) (1823) (1924) (1925) (1925) (1926) (1927) (1928) (1929) (1930) (1935) (1940) (1945). Kobenhavns Kommunes statistiske kontor har udgivet folgende publikationer vedrorende bolig- og huslejeforhold i Hovedstaden: Tabelværk til Kobenhavns Statistik nr. 6 (1880) (1885) - 10 (1890) (1895) - 12 (1901) - 13 (1901) - 16 (1906) - 19 (1911) - 20 (1916) - 22 (1921) - _ - 23 (1925) - 24 (1930) _ - 25 (1935) (1940) - 27 (1945)

3 Indholdsfortegnelse. Contents. Forord Tekstafdeling 1. Tnllingens omfang og bearbejdelse 2. Lejlighedernes art og beliggenhed 3. Lejlighedernes fordeling efter værelseantal 4. Lejlighedernes fordeling efter lejeforholdets art 5. Lejlighedernes udstyrelse A. De enkelte arter af bekvemmeligheder B. Lejlighedernes samlede udstyrelse Udvalgte typer C. Kekkenforhold 6. Beboelsesforholdene A. Det gennemsnitlige antal beboere pr. lejlighed B. Lejligheder med huslig medhjælp og logerende C. Beboelsesforhoid i forskellige samfundsklasser D. Overbefolkede lejligheder 7. Lejlighedsindehavernes kon og ægteskabelige stilling 8. Boligmasse og boligbehov 9. Huslejeforholdene A. Den samlede árlige husleje B. Huslejeniveauet i de forskellige kommuner C. Huslejen for lejligheder af forskellig storrelse D. Huslejen i lejligheder med og uden centralvarme E. Huslejens spredning F. Huslejen for udlejede lejligheder inden for forskellige ejergrupper G. Huslejens stigning Tillæg A. Bymnssige bebyggelser med under indbyggere B. Enkeltværelser Side Page Preface. Text. 1. Scope and methods of the survey. 2. Type of the dwellings. Towns, suburbs and urban areas. 3. Distribution of the dwellings by number of rooms. 4. Distribution of the dwellings by tenancy conditions. 5. Facilities of the dwellings. A. The individual facilities. B. Total facilities of selected types of dwellings. C. Kitchen conditions. 6. Housing conditions. A. Average number of occupants per dwelling. B. Dwellings with house maids and lodgers. C. Housing conditions of various social groups. D. Overcrowded dwellings. 7. Sex and marital status of the holder. 8. The demand for dwellings. 9. Rent. A. The total annual rent. B. The rent in the individual municipalities. C. Rent of dwellings of various sizes. D. E. F. G. Rent of dwellings with and without central heating. The variation in rent. The rent of tenant occupied dwellings in various owner -groups. Rent increase. Appendix. A. Urban areas with less than 1000 inhabitants. B. Single rooms. 1*

4 III 4 Tabelafdeling Tabel 1. Lejlighedernes fordeling efter ejendommens art» 2. Lejlighedernes fordeling efter antal vierelser» 3 A. Lejlighedernes udstyrelse.» 3 B. Lejlighedernes samlede udstyrelse. Udvalgte typer...» 4 A. Lejlighedernes fordeling efter antallet af beboere» 4 B. Beboelsestmtheden efter bornetal i husstandene» 5 A. Lejlighederne fordelt efter indehaverens kon og ægteskabelige stilling» 5 B. Lejlighederne fordelt efter indehaverens kon og ægteskabelige stilling samt husstandens storrelse» 6. Gennemsnitlig árlig lejeværdi efter lejlighedens sterrelse» 7. Lejlighederne fordelt efter árlig lejevmrdi» 8 A. Huslejen i gamie og nye lejligheder» 8 B. Udlejede lejligheder. Huslejen i gamie og nye lejligheder Det benyttede sporgeskema Side Page Tables. Table 1. Distribution of the dwellings by type of buildings.» 2. Distribution of the dwellings by number of rooms.» 3 A. Facilities of the dwellings.» 3 B. Total facilities of selected types of dwellings.» 4 A. The dwellings distributed by number of occupants.» 4 B. Density of habitation by number of children in the households.» 5 A. The dwellings distributed by sex and marital status of the holder.» 5 B. The dwellings distributed by sex and marital status of the holder, and by size of household.» 6. Average annual rent according to number of rooms.» 7. Distribution of the dwellings by annual rent.» 8 A. Rent of old and new dwellings.» 8 B. Dwellings let out. Rent of old and new dwellings. The questionnaire.

5 Forord. Preface. 1 fortsmttelse af Departementets tidligere redegorelser for huslejeog boligforholdene (jfr. litteraturfortegnelsen og forordet til heftet for tællingen i 1935) meddeles i nmrvmrende hefte resultaterne af huslejeog boligtællingen den 7. november Der foretages kun hvert femte Ar tellinger for samtlige ca. 240 byer og bymæssige bebyggelser, men i hvert af de mellemliggende ár er indsamlet oplysninger fra 1/4 af de stone kommuner, dog hvert Ar en ny fjerdedel. Disse mindre tællinger er kun bearbejdet med hensyn til oplysningerne om huslejeforholdene tul brug ved beregningen af d etailpristallet. Det slatistiske Departement i jebruar EINAR COHN. H. N. Skade.

6

7 1. Twllingens omfang og bearbejdelse. Scope and methods of the survey. Undersogelsen vedrorende husleje- og boligforholdene i 1950 er for storstedelen foretaget pá lignende made som ved de tidligere tællinger, men pá nogle omráder er denne tællings omfang eller bearbejdelse udvidet i forhold til den nærmest foregáende undersogelse i Huslejeunder- sogelsen er sáledes udvidet med en saerlig opgorelse vedrorende lejlig- hedernes ejerforhold, med fordeling pá det off entlige, bolig- og bygge- foreninger, privatpersoner, aktieselskaber m. v. Ved behandlingen af huslejeforholdene er der endvidere lagt mere vgt end tidligere pá en sondring mellem udlejede lejligheder og lejligheder, der bebos af ejeren. Herudover er der foretaget særlige undersogelser, deis af kokkenforhol- dene og dels vedrorende de ubeboede lejligheder. Derimod er den tidligere foretagne opgorelse over lejlighedernes fordeling efter etage udeladt, idet denne fordeling ikke kan antages at have ndret sig væsentligt siden Da en del af nærværende under- sogelse er opgjort pá grundlag af et repræsentativt udvalg af tællingsmaterialet, jfr. nedenfor, har man endvidere begrænset visse af de mere detaillerede opgorelser af hensyn til den storre usikkerhed, der er forbundet hermed; det gælder shledes visse opdelinger af oplysningerne om udstyrs- og beboelsesforholdene. Mod hensyn til selve ejendommene, deres storrelse, antal beboere m. m., er der, udover opgorelsen vedrorende lejlighedernes beliggenhed i forhus, baghus etc., heller ikke ved nærværende tælling foretaget nogen undersogelse. For Hovedstadens vedkommende vil der i en publikation, Koben-

8 III 8 havns statistiske kontor har under udarbejdelse, blive meddelt en del mere detaillerede oplysninger. For kobstædernes vedkommende har man inden for rimelige grainier bestraebt sig for at give oplysninger særskilt for hver enkelt by, og for de kobstæder, der har bymæssigt bebyggede forstæder, har man meddelt oplysninger om disse i umiddelbar tilknytning til oplys- ningerne for vedkommende kobstad. Forstadsbebyggelserne er betegnet ved de respektive kommuners navne, idet man dog i parentes har anfort forstadsbebyggelsens navn, shfremt dette ikke er sammenfaldende med kommunenavnet. Alle forstadsbebyggelser, der ph tællingsdagen enkeltvis eller fiere tilsammen inden for samme kommune havde eller fiere indbyggere, er medtaget i opgerelsen, i alt 31 mod 20 i For de bymæssige bebyggelser i sognekommunerne har man denne gang ph tilsvarende made som ved folketællingen benyttet den enkelte bebyggelse som enhed, medens man ved tidligere taellinger har inddelt efter kommunegrænser. Fiere bymæssige bebyggelser beliggende i samme kommune er shledes i modsætning til tidligere tait hver for sig, ligesom en bymæssig bebyggelse, der er beliggende i fiere forskellige kommuner, demie gang er opfert som een bebyggelse. I overensstem- melse hermed har man i tabelafdelingen anfort de bymæssige bebyggel- sers navne, medens kommunebetegnelsen er udeladt. I parentes er dog angivet det amt, hvori bebyggelsen er beliggende. Ved opgorelsen er kun medtaget de lejligheder, der er beliggende inden for de bymæssigt bebyggede dele of disse kommuner; de egentlige landbrugsejendomme er udeladt. Opgorelsen omfatter alle bymæssige bebyggelser, der ph tæl- lingsdagen havde eller fiere indbyggere, i alt 114 i tilsammen 115 sognekommuner, medens tællingen i 1945 kun omfattede bymæssige be- byggelser i 84 sognekommuner. Opgorelser vedrorende mindre bebyggelser i sognekommunerne end de ovenfor omtalte er kun foretaget i begrænset omfang, idet tællingsrnaterialet herfra var mindre fuldstændigt. I tekstafdelingen gives dog enkelte summariske oplysninger om lejlighedernes antal og storrelse i disse bebyggelser samt om huslejeforholdene, jfr. till::: A.

9 9 III Ved bearbejdelsen af det indsamlede materiale har man pá visse wider udeladt særlige kategorier af lejligheder for derved at fá et klarere overblik over de almindelige boligforhold. Det vil of overskrifterne pá tabellerne ses, hvilke arter of lejligheder de enkelte tabeller omfatter. Ved opgorelsen af huslejeforholdene har man sáledes valgt at se bort fra de lejligheder, for hvilke den pá skemaerne anforte lejevaerdi ikke kan tages som udtryk for den leje, der under sædvanlige forhold ville blive betalt for lejligheden. Disse lejligheder er i andre opgorelser betegnet som tjenesteboliger m. v., sommmerhuse og barakker, klub- lejligheder samt blandede beboelses- og forretningslejligheder. Under tjenesteboliger m. v. har man henfort de lejligheder, der er tillagt tjenestemænd, og boliger i stiftelser, for sá vidt de uddeles som fri- bolig eller udlejes til modereret leje, boliger for ices erter, for hvilke huslejen ofte er nedsat som vederlag for viceværtens arbejde, alders - renteboliger samt andre lejligheder, for hvilke lejen er pávirket of sær- lige forhold. Under betegnelsen sommerhuse og barakker er sogt henfort alle lejligheder, der efter deres indretning og anvendelse kun er beregnet pá midlertidigt at benyttes til beboelse, sáledes lejligheder i barak- ker, sommerhuse og lysthuse m. v., for sá vidt de faktisk var beboet pá tællingstidspunktet, medens derimod de lokaler pá kaserner, for - sorgelsesanstalter, skoler m. v., der matte were taget i brug til an- bringelse af familier, der er under kommunal boligforsorg, ikke omfattes of nærværende undersogelse. Under klublejligheder er henregnet de lejligheder, der udeluk- kende bebos of logerende, og under de sákaldte blandede beboelses- og forretningslejligheder de lejligheder, der vel anvendes til beboelse, men tillige anvendes i erhvervsojemed. De lejligheder og lokaler, der udelukkende anvendes i erhvervsojemed, omfattes ikke af undersogelsen. I tabellerne er byerne ordnet efter de ved folketællingen pr.7.nov konstaterede indbyggertal og derefter sammenlagt til bygrupper, nemlig 14 provinsbyer med over indbyggere, 19 med

10 TIT 10 indbyggere og 52 provinsbyer med under indbyggere. De 114 bymæssige bebyggelser er inddelt i to undergrupper, nemlig 31 stone med over indbyggere og 83 mindre med indbyggere. Blandt de 31 stone bymæssige bebyggelser indgàr Birkerod og Hors- holm kommuner, der tidligere henregnedes til Hovedstadens forstæder. Under hensyn til, at den efter indbyggertallet à jour forte byopdeling ikke overalt er sammenfaldende med den tidligere anvendte, er opdelingen, hvor sammenligninger er foretaget, bragt i overensstem- melse med den ved nærværende tælling benyttede. Ved opgorelsen af antal værelser i lejligheden har man overalt med- regnet kammer (beboelsesrum med under 10 m2 gulvareal) som sely- stændigt værelse, sàledes at en 3-værelsers lejlighed med kammer er betragtet som en 4-værelsers lejlighed o. s. fr. Derimod har man ikke medregnet kokken som værelse. I de sákaldte klublejligheder, der udelukkende bebos af logerende, betragtes de af de enkelte logerende benyttede beboelsesrum som selystændige lejligheder, d. v. s. fortrinsvis 1-værelses lejligheder, dog kun sàfremt der til sádanne horer kokken eller egen kogeinstallation. Enkelt- værelser, hvorved forstàs selvstændigt udlejede værelser uden kokken eller egen kogeinstallation, er derimod ikke opfattet som egentlige lej- ligheder og derfor ikke, som det delvis var tilfældet ved tidligere tæl- linger, medtaget i de almindelige opgarelser; disse enkeltværelser er udskilt og alene omtalt i tillæg B. Endvidere bemærkes, at i modsatning til tidligere er ogsà de lejligheder, der bebos af gifte funktionærer m. v. med egen husstand i fælleshusholdninger (hospitaler, skoler o.1.), omfattet af tællingen i Medens der ved tidligere afholdte tællinger havde været visse mang- ler med hensyn til materialets fuldstændighed, specielt for forstæderne og de bymæssige bebyggelser samt de mindre kobstæder, har man ved nærværende telling opnàet at fà oplysninger om sa godt som alle lej- ligheder. Dette er opnàet ved at knytte udfyldelse og indsendelse af boligskemaerne noje til den samtidig afholdte folketælling, idet inder- siden pà folketællingens hovedskema denne gang er benyttet som bolig-

11 skema jfr. side 136 ff.; herved har det va ret muligt at foretage en ret simpel, detailleret kontrol af materialets fuldstændighed i forhold til folketællingen. Samtidig har papiret til et s erligt boligskema helt kunnet spares. Til en summarisk belysning of materialets fuldstændighed har man endvidere sammenlignet det beboertal, der fandtes i de undersegte lejligheder i november 1950, med det beboertal, der inden for tilsvarende omráder bleu opgjort ved den samtidig afholdte folketa lling. I Antal indbyggere ved folketællingen nov II Antal beboere')') i samtlige beboelseslejligh. nov II i pct. af I Kobenhavn ,3 Frederiksberg ,5 Gentofte ,4 Hovedstaden i alt ,o Hovedstadens forstæder ,1 14 provinsbyer med over indb ,7 19 provinsbyer med indb ,4 52 provinsbyer m. under indb ,7 Provinsbyer i alt ,o Provinsbyernes forstæder ,4 Bymæssige bebyggelser ,o Samtlige kommuner ,2 ') Beboertal beregnet pii grundlag af et udvalg omfattende en tiendedel af samtlige lejligheder. ') Inclusive beboere i enkeltvaerelser. Det vil ses, at nærværende undersegelse omfatter 95,2 pet. af samt- lige indbyggere, lidt mere i Hovedstaden og de stern provinsbyer, men lidt mindre for de mindste provinsbyer, provinsbyernes forstæder og de bymæssige bebyggelser. Nár det tages i betragtning, at omtrent indbyggere i Hovedstaden, henved i provinsbyerne og ca i landkommunerne er fastboende uden selvstændig husholdning i fælles- husholdninger, samt at folketallene tillige omfatter sável personer uden fast bopæl som personer indkvarteret i barakker og husvildeboliger,

12 l 2 der heller ikke omfattes of nærværende undersogelse, kan man regne med, at tællingen omfatter praktisk taget samtlige lejligheder i de byer og bymæssige bebyggelser, der er medtaget i undersegelsen. Til sammenligning kan anfores, at undersegelsen i 1945 omfattede 93,6 pct. of befolkningen mod som næviit 95,2 pet. i 1950; for by- mæssige bebyggelser alene var de tilsvarende tal 85,3 og 91,o. pct. Ved tidligere tællinger er samtlige resultater blevet opgjort pá grundlag of hele taellingsmaterialet. Ved tmllingen er der indhentet oplysninger vedrorende alle lejligheder i de byer og bymæssige bebyg- gelser, tællingen omfatter, men en del of resultaterne er denne gang opgjort pa grundlag af et udvalg svarende til een tiendedel of samtlige lejligheder. Dette gilder shledes opgorelserne vedrorende lejlighedernes udstyr og beboelsesforhold, samt lejlighedernes fordeling efter inde- haverens ken og civilstand, ligesom ogsh antallet af kælder- og kvist- lejligheder er opgjort ph et shdant repræsentativt grundlag. For de tre hovedstadskommuner er denne beregningsmâde tillige anvendt ved huslejeopgorelserne. Udtagningen of det benyttede udvalg er for de tre hovedstads- kommuner foretaget ved at afmaerke en tiendedel of de ph de indsendte boligskemaer opforte lejligheder. Hulkort er derefter udarbejdet for hver af de afmærkede lejligheder, og pá grundlag of disse hulkort er de representative opgorelser foretaget. Totalopgorelserne vedrorende lejlighedernes fordeling efter storrelse og efter ejendommens art er for disse tre hovedstadskommuner foretaget of Kobenhavn statistiske kontor ved optmlling direkte ph de indsendte boligskemaer. De to for - skellige opgorelsesmâder har medfort en mindre uoverensstemmelse med hensyn til anta! lejligheder, idet det ved opregning pá grundlag of tiendedelsudvalget konstaterede antat lejligheder i Hovedstaden er ca. 1 promille mindre end det af Kobenhavns statistiske kontor ved total - optællingen konstaterede. For de af tællingen omfattede omráder uden for de tre hovedstads- kommuner er der udarbejdet hulkort for samtlige lejligheder, og det benyttede udvalg er, efter at totalopgorelser var foretaget, fremkommet

13 ved at udtage hvert tiende kort inden for hver of de tre storste byer og iovrigt inden for hver gruppe of byer i den benyttede opdeling. Ved ud- tagningen var kortene sorteret efter antal varelser i lejligheden, hvor- ved er opnáet storre sikkerhed for, at alle lejlighedsstorrelser er reprmsenteret i udvalget med det rette forholdsm essige antal. Uoverensstemmelser mellem antal lejligheder opgjort pa reprasentativt grundlag og antal lejligheder opgjort ved totaltallinger hidrorer her alene fra afrunding af tallen. Den navnte uoverensstemmelse vedrorende hovedstadsopgorelserne pávirker dog ogsá opgorelserne for alle kommunerne under eet. Under hensyn til, at de pá et sâdant reprasentativt grundlag be- regnede resultater er behaftet med nogen usikkerhed, har man save' for de beregnede antal lejligheder i de anvendte fordelinger som ved de beregnede gennemsnitstal skonnet over usikkerhedens sandsynlige stor- relse. Denne er i begge tilfmlde stmrkt aftagende med stigende antal. Hvor sâledes antal lejligheder er opgjort pá reprasentativt grundlag (tabellerne 3, 4 og 5, for de tre hovedstadskommuner tillige tabel 6 og 7), kan de i tabellerne angivne antal afvige fra de faktiske antal med folgende procenter: ved beregnede antal pá ca. 400 med 15 pet. fra det faktiske antal faldende tit 10 pet. ved beregnede antal pa ca. 900 og 5 pet. ved beregnede antal pá ca Er det beregnede antal 3 500, má det faktiske antal sâledes forventes at ligge i intervallet Ved storre antal similes usikkerheden at were mindre end 5 pet. Ved opgorelserne over antal beboere kan usikkerheden ventes at vare of samme storrelsesorden som for det tit antallet af beboere sva- rende antal lejligheder. Skonnes usikkerheden ved de beregnede antal at vare storre end 15 pet., er dette angivet i tabellerne ved en * loran tallet, i almindelighed ved beregnede antal lejligheder pá under 400 og ved beregnede antal beboere pá under Ved de pá reprasentativt grundlag foretagne gennemsnitsbereg- ninger, sâledes gennomsnitligt antal beboere i tabel 4 og for de tre hoved-

14 stadskommuner tillige den gennemsnitlige árlige husleje i tabel 6 og 8, kan de faktiske gennemsnit afvige fra de beregnede med ca. 5 pct., sáfremt der til grund for beregningen of beboergennemsnit ligger et udvalg pá fa rre end ca. 100 lejligheder og for beregningen of hus- lejegennemsnit et udvalg pá faerre end ca. 50 lejligheder. Skonnes usikkerheden ved gennemsnitsberegningerne at were stone end 5 pct. er dette angivet i tabellerne ved en * foran tallet. 2. Lejlighedernes art og beliggenhed. Type of the dwellings. Towns, suburbs and urban areas. Undersogelsen omfatter ca lejligheder, hvis fordeling efter art inden for de forskellige hovedlandsdele fremg tr of tabel I. For de rene beboelseslejligheder er der i det folgende afsnit givet mermere op- lysninger om fordeling pá udlejede lejligheder, andelslejligheder og lej- ligheder, der bebos of ejeren eller er ubeboede. Tabel I. Antal lejligheder Number of dwellings. Rene beboelseslejligheder excl. klublejligheder Klublejligheder Blandada lejligheder Tjenesteboli er m.v. Som - merhuse og barakker Tilsammen Kobenhavn Frederiksberg Gentofte Hovedstaden i alt Hovedstadens forstwder.. Provinsbyerne Provinsbyernes forstwder Bymæssige bebyggelser. Samtlige kommuner I

15 Af samtlige lejligheder er ca. 40 pet. beliggende i de tre hovedstads- kommuner, hvilket er omtrent 4 pet mindre end ved tællingen i Nedgangen opvejes for en del af det omfattende byggeri i Hovedstadens forstæder, hvis andel af samtlige lejligheder er steget fra godt 5 pct. i 1945 til ca. 7 pct. ved nærværende undersogelse. Provinsbyerne og disses forstæder har uforandret henholdsvis ca. 42 pct. og ca. 3 pct. of samtlige lejligheder, medens stationsbyernes andel er steget fra ca. 6 til ca. 8 pct. En mindre del of denne stigning hidrorer dog fra stationsbyer, der ikke omfattedes of tællingen. 90 pet. af samtlige lejligheder er rene beboelseslejligheder. De ev- rige lejligheder er deis blandede beboelses- og forretningslejligheder, deis tjenesteboliger, stiftelseslejligheder og aldersrenteboliger, deis lejligheder i sommerhuse og barakker. Der findes endvidere et mindre antal klub- lejligheder, som fortrinsvis er beliggende i Kobenhavn. Ved nærværende tailing har man iovrigt navnlig i Hovedstaden lagt vægt pá at tælle klublejlighederne som 1- værelses lejligheder, medens disse tidligere i en del tilfælde er blevet grupperet efter den oprindelige lejligheds samlede antal værelser. De tidligere opgorelser vedrorende klublejligheder har sáledes mere givet udtryk for det antal lejligheder, der var opdelt i klublejligheder, end for antallet of lejemal om sedan selvstændig be- boelse. I tabelafdelingens tabel 1 er der for hver enkelt kommune meddelt oplysninger om lejlighedernes antal og deres beliggenhed efter ejendommens art, d. v. s. i forhus, baghus, villa etc., og i omsttende tabel II er anfort den hertil svarende procentvise fordeling i Hovedstaden og iovrigt i bygrupper. Lejligheder, der pá de indkomne skemaer var betegnet som belig- gende i side- og mellemhuse, er henfort under baghuse. Det skai end - videre bemærkes, at afgrænsningen mellem forhuse med een eller nogle fá lejligheder og villaer kun kan foretages med en vis vilkárlighed, spe- cielt for de mindre byers vedkommende, ligesom begrebet villa i det hole iovrigt má anses for ret flydende. 15 HI Af samtlige lejligheder i Hovedstaden og i hver of de tre provins-

16 , m 16 bygrupper ligger mellem 75 og 85 pct. i forhuse. Storsteparten af disse ejendomme er egentlige etagehuse. Villalejlighederne, der adder den næststorste gruppe, omfatter i Hovedstaden ca. 10 pet. og i hver of provinsbygrupperne ea. 15 pct. of alle lejligheder. I en del af de enkelte provinsbyer, herunder ogsá stone byer som Odense, Kolding og Ros- kilde, samt i de bymwssige bebyggelser er en noget stone andel of lej- lighederne beliggende i villaer, og i Gentofte samt i provinsbyernes for - stwder under eet omfatter denne byggeform op mod halvdelen of lejlig- hederne. Raekkehusbyggeriet er gáet yderligere stwrkt frem i det sidste femur. Ved txllingen er det samlede antal lejligheder i riekkehuse opgjort tit godt eller 2,2 pet. of samtlige lejligheder. Omtrent halvdelen of disse er opfort i perioden og henved een fjerdedel i det fore - gáende femúr. Ra kkehusbebyggelsen har især betydning i Hovedstadens forstæder, hvor næsten 10 pct. of lejlighederne er beliggende i rækkehuse. Tabel II. Lejlighedernes procentvise fordeling efter ejendommens art. Distribution of the dwellings by type of the buildings Antat lejligheder i l n Ti. l Antal lejligheder i som- sam- Som. for- bag- reek mer- men bag- merhuse huse villaer ke- huseog hose huse og hose barak. barak. Hovedstaden Hovedstadens forstwder 14 provinsb. m indb. o. derov. 19 provinsbyer m indb provinsbyer m. u indb Samtlige provinsbyer Provinsbyernes forstwder 114 bymmssige bebyggelser Samtlige kommuner pct. pet. pct. pct. pct. pct. pct. pct. 82,o 5,8 10,5 1,1 0,o 100,o 5,9 0,e 48,1 2,s 38,o 9,8 1,e 100,0 3,o 1,o ,3 14,e 1,9 0,s 100,o 5,o 0,5 75,5 5,5 15,9 2,4 0,7 100,o 6,4 0,4 76,9 5,2 15,0 2,2 0,7 100,o 5,8 0,s 77,4 4,8 15,0 2,1 0,7 100,o 5,5 0,4 45,7 2,8 48,s 1,7 1,3 100,o 3,5 0,e 66,4 3,5 27,5 1,9 0,7 100,o 3,7 0,5 75,2 4,9 16,9 2,2 0,8 100,o 5,4 0,5

17 I I Searlig interesse knytter der sig til de dárligst beliggende lejligheder i baghuse, sommerhuse og barakker. Af samtlige lejligheder i alle under - sogte kommuner i 1950 var 4,9 pet. beliggende i baghuse, herunder side- og mellembygninger, mod 5,4 pct. i Der er overalt nedgang at spore i det relative antal af disse lejligheder, og denne tendens har kunnet iagttages helt tilbage til I det absolutte antal of baghus- lejligheder er der en mindre stigning siden forrige tailing, hvilket imid- lertid nmsten udelukkende hidrorer fra de bymmssige bebyggelser, der ikke omfattedes of tidligere t ellinger. For sommerhuse og barakker er der nogen stigning, hvilket er en i ekstraordinmre forhold begrundet afvigelse fra den til og med tmllingen i 1945 konstaterede nedgang. Af samtlige lejligheder i alle kommuner Tabel III. Antal kælder- og kvistlejligheder'). Number of cellar- and attic -dwellings. Lejligheder i alt kælder PA, kvist Heraf kælder Lejligheder pd 1 kvist kmider p+i kvist antal antal antal pct. pct. pet. pet. Hovedstaden ,4 1,0 0,4 0,3 Hovedstadensforstæder * *0,2 1,2 0,3 0,6 14 provinsbyer m indb. og derover ,5 4,o 1,s 19 provinsbyer m. 10-2, indb ,o 3,1 1,2 3,0 52 provinsbyer med under indb ,9 4,o 1,o 3,6 Samtlige provinsbyer ,3 3,s 1,5 2,s Provinsbyernesforstæder ,s 3,7 1,2 2,3 Bymæssige bebyggelser ,7 4,6 0,8 4,1 Samtlige kommuner ,8 2,5 0,9 1,7 Anm. Talion for 1950 er udarbejdet pa reprmsentativt grundiag og derfor t hefted. med en vis usikkerhed, storst for de med * mmrkede tal, jfr. aide 12 f. ') Sommerhuse og barakker ikke medregnet. Statistiske Meddelelser. 4. rmkke

18 18 udgjorde lejligheder i sommerhuse og barakker ialt 0,8 pet. i 1950 mod 0,5 pet. i 1945, og det absolutte antal beboede sommerhuse og barakker er opgjort til henholdsvis og For Kobenhavn er antallet uforandret ca. 2100, medens der for provinsbyernes vedkommende er en stigning fra ca i 1945 til i 1950, fortrinsvis omfattende de flygtningebarakker, der efter krigsafslutningen blev indrettet til be- boelseslejligheder. I tabel III er der pá grundlag of et udvalg svarende til en tiendedel of samtlige lejligheder i Hovedstaden og i bygrupperne, foretaget en opgorelse over antallet of kaelder- og kvistlejligheder. Nogen opgorelse for hver enkelt by er ikke foretaget, ligesom der heller ikke ved nær- værende undersogelse er foretaget nogen opgorelse over lejlighedernes etagemæssige beliggenhed ievrigt, jfr. foran side 7. Antallet of kælderlejligheder er næsten overalt lidt lavere end ved den nærmest foregáende undersogelse, og i forhold til samtlige lejlig- heder udgor kælderlejlighederne nu 0,s pet. mod 0,9 pet. i Pro - vinsbyerne har forholdsvis fiere sádanne lejligheder end Hovedstaden og de bymæssige bebyggelser. Antallet of kvistlejligheder er i 1950 opgjort til ca eller 2,5 pet. of samtlige lejligheder mod eller 1,7 pct. i Lejlighedernes fordeling efter værelseantal. Distribution of the dwellings by number of rooms. Det vil of tabel 2 i tabelafdelingen ses, hvorledes de lejlig- heder, der omfattes of nærværende undersogelse, fordeler sig efter an- tallet of værelser i lejlighederne. I hosstiende tabel IV er beregnet en procentvis fordeling efter værelseantal særskilt for de starre byer og bygrupper. I Kobenhavn og de starre byer er lejligheder med 2 værelser den almindeligst forekommende type, for Gentofte og de mindre byer er lejligheder med 3 værelser dot almindeligste.

19 19 III Tabel IV. Lejlighedernes procentvise fordeling efter værelseantal Distribution of the dwellings by number of rooms. Kobenhavn Frederiksberg.. Gentofte Hovedstaden i alt.. Hovedst. forstæder.. Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers Horsens Kolding Vejle Roskilde Fredericia Silkeborg Svendborg Viborg Helsingor 14 provinsb. m. over indb. i alt. 19 provinsb. m indb provinsb. m. under indb.... Samtlige provinsbyer Provinsb. forstæder. 31 bymæssige bebyg. 83 bymzvssige bebyg. Bymæssige bebyg ;elser i alt Samtlige komm Samtlige komm ver. 2 var. Antal lejligheder med 3 var. 4 var. 5 var. 6 7 var. var. 8 var. der - og over I alt pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. 9,1 47,1 23,6 13,3 4,2 1,6 0,5 0,4 100,o 5,8 26,6 26,3 23,5 10,4 4,6 1,7 1,1 100,0 3,s 19,7 22,4 21,a 13,7 8,4 5,7 5,3 100,0 8,3 42,3 24,o 15,2 5,7 2,5 1,1 0,9 100,0 3,7 28,0 35,4 21,0 7,7 2,4 1,0 0,8 100,0 7,1 48,0 27,8 9,9 4,4 1,4 0,s 0,s 100,0 4,7 36,9 35,8 12,9 5,5 2,2 1,1 0,9 100,0 7,2 46,4 30,4 10,2 3,3 1,4 0,6 0,5 100,o 5,4 40,2 32,1 13,o 5,7 2,1 0,9 0,6 100,o 6,1 46,1 28,5 12,2 3,6 1,8 0,s 0,9 100,o 5,6 48,o 26,6 11,7 4,7 1,8 0,9 0,7 100,o 5,6 33,3 35,9 13,8 6,3 2,7 1,3 1,1 100,0 9,2 42,5 32,o 9,9 3,4 1,5 0,7 0,8 100,0 4,6 34,2 32,5 16,3 7,2 2,6 1,5 1,1 100,o 3,9 33,9 36,6 16,1 5,9 2,o 0,9 0,7 100,o 8,4 32,2 35,3 14,2 5,6 2,o 1,2 1,1 100,o 4,0 28,o 39,6 15,7 7,6 2,5 1,2 1,4 100,0 5,5 30,9 33,7 16,9 7,3 2,s 1,6 1,3 100,o 5,2 34,4 38,o 13,7 5,0 2,0 1,0 0,7 100,o 6,1 40,8 32,2 12,3 5,0 1,9 0,9 0,8 100,o 4,6 31,8 34,o 17,o 7,1 3,o 1,8 1,2 100,0 _._._-.._... 3,2 29,0 32,8 19,1 8,s 3,7 1,8 1,6 100,o 5,1 36,3 32,7 14,s 6,3 2,5 1,2 1,1 100,o 3,2 28,9 32,7 18,5 9,3 4,1 1,7 1,6 100,o 2,5 26,2 33,5 19,3 9,7 4,4 2,1 2,s 100,o 1,8 24,7 32,4 20,5 10,7 5,2 2,s 2,4 100,0 2,1 25,4 33,o 20,0 10,2 4,8 2,2 2,3 100,0 6,o 37,o 29,4 15,9 6,6 2,s 1,2 1,1 100,o 6,5 38,3 28,7 15,0 6,3 2,8 1,3 1,1 100,0 2*

20 IlI 20 For alle kommuner under eet udgjorde lejligheder med 1 veerelse i ,5 pet. af samtlige lejligheder, men i ,o pet. Denne forskel hidrorer hovedsagelig fra formelle forhold, saledes afgr ensningen over for enkeltvmrelserne og opdelingen of klublejlighederne, jfr. de foran anforte bemmrkninger herom. Det kan fra byggestatistikken oplyses, at omtrent 5 pet. af de i nybyggede lejligheder var 1- vaerelses lejligheder, i Hovedstaden dog 12 pet., hvilket star i forbindelse med det forholdsvis store byggeri af aldersrenteboliger, mod 3-4 pet. i den ovrige del of landet. Lejligheder med 2 værelser udgjorde i ,o pet. af samtlige lejligheder mod 38,3 pet. i Den relative andel af 3 -, 4- og 5- vmrelsers lejlighederne er derimod storre i 1950 end i 1945, tilsammen 51,9 pet. mod 50,o pet. Denne bey else er i overensstemmelse med, at der blandt de i den mellemliggende periode opferte lejligheder er relativt fame 2- vmrelsers lejligheder og tilsvarende fiere af de storre lejlighedstyper end i den garnie boligmasse. Lejligheder med 6 eller fiere vaerelser omfattede 5,i pet. of samtlige lejligheder i 1950 mod 5,2 pet. i Menem de enkelte byer eller bygrupper er der ret betydelige for - skelle, men en sammenligning med 1945 viser, at tendensen i provinsen og i Hovedstadens forst eder gar mod færre mindre og fiere mellemstore lejligheder. For Hovedstaden er en tilsvarende mulling derimod ikke indtradt, dell fordi nybyggeriet her er ubetydeligt i forhold til den garnie boligmasse, men ogsa fordi 1- og 2- værelsers lejlighedernes andel of ny- byggeriet har o ret storre end i den ovrige del of landet. Tilsammen udgjorde disse lejlighedstyper 50,6 pet. of samtlige lejligheder i Hoved- staden i 1950 mod 50,4 pet. i I nedenstaende tabel V er anfort beboelseslejlighedernes fordeling efter v erelseantal i arene , henholdsvis for de tre hovedstads- kommuner under eet og for samtlige provinsbyer under eet. I Hovedstaden har i den forlobne periode de mindre lejlighedstyper med 2 og 3 værelser vundet frein pá bekostning of de storre lejlighedstyper med 4 og 5 værelser. I provinsbyerne har udviklingen vmret en

21 21 III Tabel V. Beboelseslejlighedernes procentvise fordeling efter værelseantal Distribution of the dwellings by number of rooms. Lejligheder med I alt 1 var. 2 ver. 3 veer. 4 ver. 5 ver. 6 veer. 7 ver% 8 el. ft. ver. Hovedstaden: Provinsbyerne: pet. pct. pct. pct. pct. pct, pct. pct. pct. 8,3 42,3 24,o 15,2 5,7 2,5 1,1 0,2 100,0 7,2 42,5 24,0 15,4 5,6 2,5 1,1 1,o 100,o 7,7 41,8 23,8 15,6 5,9 2,7 1,3 1,2 100,0 7,s 40,o 23,7 16,s 6,a 3,1 1,5 1,4 100,o 7,3 38,5 23,2 17,2 6,s 3,5 1,8 1,7 100,o 7,s 38,3 22,6 17,5 6,7 3,s 1,6 1,8 100,o 8,1 38,o 22,1 17,3 6,s 3,6 1,s 1,9 100,o 8,6 38,3 21,6 17,o 6,6 3,7 1,2 2,o 100,o 9,2 37,s 21,1 17,2 6,s 3,8 1,2 2,2 100,0 5,1 36,3 32,7 14,8 6,e 2,5 1,2 1,1 100,0 6,2 37,2 31,2 13,6 6,o 2,7 1,3 1,1 100,o 5,2 37,4 32,7 13,4 5,7 2,8 1,4 1,4 100,o 4,6 35,4 32,6 14,4 6,3 3,s 1,7 1,7 100,o 4,4 36,3 32,7 13,2 6,o 3,3 1,7 1,7 100,o 5,o 36,8 32,4 13,o 5,8 3,3 1,8 1,9 100,o 5,2 38,3 33,2 11,8 5,3 3,o 1,6 1,6 100,o 6,o 38,o 32,1 11,s 5,3 2,9 1,7 2,2 100,o 6,5 37,5 30,5 12,o 5,5 3,3 1,0 2,8 100,o anden, idet det er lejligheder med 4 og 5 vrelser, som viser fremgang, medens 2- og 3- værelsers lejlighedernes andel har vieret nogenlunde konstant. For de storste lejlighedstyper har der vieret stærk tilbagegang sável i provinsbyerne som i Hovedstaden. For 1- værelses lejlighederne har der bade i Hovedstaden og i pro - vinsbyerne vieret en mindre nedgang indtil 1930 og derefter nogen stig- fling. Forskydningen fra 1945 til 1950 i 1- værelses lejlighedernes relative andel af samtlige lejligheder hidrorer dog hovedsagelig fra de foran omtalte formelle forhold, sâledes afgrænsningen over for enkeltværelser og opdelingen of klublejligheder.

22 III Lejlighedernes fordeling efter lejeforholdets art. Distribution of the dwellings by tenancy conditions. Af samtlige lejligheder er som nævnt foran sakaldte»blandede«lejligheder, der benyttes til save' forretning soin beboelse, findes i sommerhuse og barakker, og er klublejligheder. De resterende lejligheder, omfattende save tjeneste- boliger som andre almindelige beboelseslejligheder, er i om- staende tabel VI fordelt efter lejeforholdets art, saledes at tabellen viser, hvor stor en del of lejlighoderne, der bebos of ejeren rely, hvor mange der er udlejede, andelslejligheder, star ubeboede eller benyt- tes som tjenesteboliger (herunder stiftelseslejligheder, aldersrente- boliger m. v.). For samtlige kommuner under eet var saledes to trediedele of alle almindelige beboelseslejligheder udlejede og mindre end een fjerdedel beboet of ejeren. I Kobenhavn og Frederiksberg er kun 5-6 pet. beboet af ejeren, i de storre provinsbyer ca. 21 pet., men i Gentofte, Hovedstadens forstæder og i de mindre byer omkring 40 pet. og i pro - vinsbyernes forstæder og i de bymæssige bebyggelser endog omkring 50 pet. Andelslejlighederne udgjorde i alt knapt 6 pet. og de lejlig- heder, der anvendes som tjenesteboliger, stiftelseslejligheder m. v., omkring 4 pet. af samtlige almindelige beboelseslejligheder. Antallet of ubeboede lejligheder er pa repreesentativt grundlag opgjort til Storsteparten af disse lejligheder var ikke egentlig ledige, men blot forelobig ubeboede pa grund af, at lejeren endnu ikke var flyttet ind, dodsfald, reparationer eller lignende. Af de resterende ca. 900 ubeboede lejligheder var nogle ubenyttede private eller offentlige tjenesteboliger, medens de ovrige efter oplysningerne pa de indsendte tællingsskemaer má opfattes som egentlig ledige, hvorved der ifolge den for tællingsskemaets udfyldelse meddelte vejledning forstas lejlig- heder i nybygninger, der ikke er udlejet, men for hvilke der foreligger tilladelse til ibrugtagen, samt lejligheder i ældre ejendomme, der ikke er udlejet, men hvor indflytning straks kan finde sted.

23 j - 23 III Tabel VI. Beboelseslejlighederl) fordelt efter lejeforholdets art Distribution of the dwellings by tenancy conditions. Beboede af ejeren Udlejede Andelsle lipheder Ubeboede Tjenesteboliger etc. Tilsammen Absolutte tal Hovedstaden Hovedstadens forstæder. 14 provinsbyer med over indb. 19 provinsbyer med indb. 52 provinsbyer med under indb. Samtlige provinsbyer.... Provinsbyernes forstæder Bymæssige bebyggelser.. Samtlige kommuner.. Procenter Hovedstaden Hovedstadens forstæder 14 provinsbyer med over indb provinsbyer med indb. 52 provinsbyer med under indb. Samtlige provinsbyer.... Provinsbyernes Bymwssige bebyggelser.. Samtlige kommuner * * * pet. pet. pct. pet. pet. pet. 8,8 81,s 5,6 0,2 3,6 100,o 38,3 53,1 4,6 *0,7 3,1 100,o 21,o 67,s 7,5 0,4 3,s 100,o 32,7 57,4 4,9 0,6 4,4 100,o 41,o 48,o 4,9 1,o 5,1 100,0 27,6 61,2 6,4 0,6 4,2 100,o 52,1 40,8 4,6 *0,3 2,2 100,o 49,2 42,4 2,s *0,4 5,2 100,o 22,9 67,1 5,7 0,4 3,9 100,0 Anm. For ubeboede lejligheder samt for samtlige oplysninger om Hovedstaden iovrigt er tabellen udarbejdet pá repraasentativt grundlag og tallen derfor behæftede med en vis usikkerhed, storst for de med * ma;rkede tal, jfr. side 12 f. 1) Klublejligheder, blandede beboelses- og forretningslejligheder, sommerhuse og barakker ikke medregnet.

24 IIl Lejlighedernes udstyrelse. Facilities of the dwellings. A. De enkelte arter af bekvemmeligheder. The individual facilities. I tabelafdelingens tabel 3A, der ligesom de ovrige opgorelser over lejlighedernes udstyrsforhold er udarbejdet pá repreesentativt grundlag, jfr. side 12 f, er der for hver hovedlandsdel givet oplysning om, i hvor mange lejligheder, der findes lys, gas, elektrisk kokken1), w. c., bad, centralvarme og varmt- vands -anlwg samt om antallet af fuldt moderne lejligheder, jfr. nedenfor. Desuden findes i samme tabel for hver by- gruppe en tilsvarende opgorelse særskilt for de enkelte lejligheds- storrelser og for nye og gamic lejligheder samlet i grupper efter opforelsesár. I efterfolgende tabel VII er der for hver af bygrupperne meddelt oplysning om, i hvor stor en procentdel of lejlighederne, der er installeret de forskellige arter af udstyr. Det fremgár of tabellen, at Hovedstaden og dens forstder er be- tydelig bedre udstyret end provins- og stationsbyerne. For hovedstads- kommunernes vedkommende er Kobenhavn dárligst, og Gentofte bedst udstyret. De store lejlighedstyper med 4 vaerelser og derover er bedre udstyret end de mindre lejlighedstyper; det vil dog bemzerkes, at lej- ligheder med eet værelse har bedre udstyr end 2- og 3- værelsers lejlig- heder, idet der tidligere har fundet et ret omfattende byggeri af helt moderne l elses lejligheder sted, ligesom lejligheder of denne type i betydeligt omfang er blevet moderniseret. De nye lejligheder er bedre udstyret med moderne bekvemmeligheder end de lejligheder, der opfer- tes under sidste krig, men de diirlige forsyningsforhold i de forste efter- krigsár og de stigende byggeomkostninger har dog medfort, at niveauet for perioden med hensyn til installering of moderne bekvemme- ligheder ikke nhedes for perioden taget som helhed. Lejligheder opfort er derfor, taget under eet, bedre udstyret med moderne bekvemmeligheder end lejligheder opfort i nogen anden periode. 1) Dette má hovedsagelig forsths som installation med elektrisk komfur, muligvis for en del af besvarelsernes vedkommende ogsk installation med elektriske kogeplader.

25 25 III I forhold til tidligere opgorelser er der dog sket en forbedring i det almindelige niveau for lejlighedernes udstyrelse, hvilket skyldes, at de nye lejligheder pá trods af de nævnte dárlige forsyningsforhold m. v. er Tabel VII. Lejlighedernes udstyrelse med forskellige bekvemmeligheder Various facilities. Percentages of total dwellings. Kobenhavn Frederiksberg Gentofte Hovedstaden i alt Hovedstadens forstender Provinsbyerne Provinsbyernes forstend. Bymæssige bebyggelser Samtlige kommuner Lejligheder med 1 værelse 2 værelser el. fl. værelser Antal lejligheder i alt lys gas elektr, kekken) Heraf med w.e, bad centra verme varmt wand pct. pet. pct. pet. pet. pet. pet ,5 98,6 0,6 93,o 42,2 38,9 36, ,9 98,o 1,4 96,7 46,2 42,2 42, ,9 87,i 11,o 96,9 77,a 72,2 70, ,e 97,e 1,5 94,2 45,5 41,9 39, ,8 72,8 12,8 80,4 50,7 43,8 39, ,o 92,o 1,5 78,6 32,9 28,s 24, ,a 78,4 3,7 68,0 32,1 31,s 27, ,6 44,2 9,9 58,8 23,1 22,2 19, ,2 88,8 3,o 83,1 38,4 34,7 31, ,6 89,3 1,8 76,o 46,4 50,o 41, ,1 91,2 1,2 81,4 30,o 29,2 25, ,s 88,4 2,5 81,5 33,6 28,5 25, ,5 87,1 4,6 87,4 43,6 36,3 34,o ,s 83,9 8,7 90,6 65,6 57,7 55,7 Lejligheder opfert for uangivet ,1 91,8 0,9 72,o 13,8 12,4 11,o ,4 90,7 1,6 82,3 21,6 17,o 15, ,4 88,8 2,3 84,6 32,5 26,1 23, ,s 90,1 4,4 93,2 70,7 68,8 64, ,5 89,3 5,o 94,3 78,4 71,8 71, ,4 89,7 3,1 93,6 51,1 46,o 33,o ,o 82,6 9,4 93,o 70,9 70,o 57,o ,4 78,9 3,2 71,1 26,o 22,9 19,s Anm. Tabellen er udarbejdet pa repnesentativt grundlag og tallen derfor behnftede med en vis usikkerhed, jfr. side 12 f. ') Jfr. note 1 side 24.

26 III 26 langt bedre udstyrede end gennemsnittet, hvortil kommer den i efter- krigsárene genoptagne modernisering of ældre lejligheder, herunder ogsá installering of varmt vand i en del of de i perioden opferte lejligheder. Ved sammenligninger med tidligere tællinger má det ievrigt tages i betragtning, at næry Brende opgorelse er udvidet med en del provins- byforstæder og bymæssige bebyggelser, hvor lejligheder med moderne bekvemmeligheder er mindst udbredt. Elektrisk lys findes i 99 pct. of samtlige lejligheder i alle kommuner under eet, og dette er ogsá tilfældet i de bymæssige bebyggelser. Omtrent 90 pet. of lejlighederne har gas -installation, nemlig pct. i Kobenhavn og Frederiksberg, lidt fierre i provinsbyerne og kun henved 45 pct. i stationsbyerne. Flaskegasinstallation er ved denne op- gorelse sidestillet med almindelig gas- installation, medens der i en særlig opgorelse vedrorende kokkenforholdene er anfort en oversigt over antal- let of lejligheder med flaskegas- installation, jfr. nedenfor. I Gentofte og i Hovedstadens forstæder har pct. of lejlighederne elektrisk kokken, jfr. note 1 s. 24, i stedet for gas; ogsá i stationsbyerne, hvor der sjældent findes gasværker, er der relativt mange lejligheder med elektrisk kokken, nemlig 10 pet. I alt har 3 pet. of samtlige lejligheder elektrisk kokken. W.c. findes indlagt i 83 pct. of lejlighederne (mod 82 pct. i 1945), heraf 94 pct. i Hovedstaden (mod 93 pet.), omtrent 79 pet. i provins- byerne (mod 77 pct.) og 59 pct. i stationsbyerne (mod 51 pct.). Der er sáledes sket nogen forbedring i lebet of det sidste femár. Badeindretning der omfatter sável kar- som brusebad og fællesbad, findes nu i godt 38 pet. of samtlige lejligheder, mod 35 pct. i I Kobenhavn, Frederiksberg og Hovedstadens forstæder findes pct., i provinsbyerne under eet 33 pct., men i stationsbyerne kun 23 pet. Særlig hejt ligger Gentofte, hvor 77 pct. af samtlige lejligheder har bad. Af de i perioden opferte lejligheder er godt 70 pct. forsynede med badeindretning, medens kun godt halvdelen of krigsárenes lejlig- hedsbyggeri har sádan installation. Derimod har omtrent 80 pct. of lejlighederne fra femáret badeindretning.

27 27 III Centralvarme og varmt vand findes i pct. of samtlige lejligheder; varmt -vands- installation findes gennemgáende knap hyp- pigt som centralvarme. Ogsá her ligger Gentofte langt i spidsen med godt 70 pct., medens den ovrige del of Hovedstaden samt Hovedstadens forst eder har sedan installation i pct. of lejlighederne. For provinsbyerne under eet har 29 pct. of lejlighederne installation of centralvarme og 24 pct. af lejlighederne installation of varmt vand, medens de tilsvarende andele er endnu mindre for stationsbyerne. Centralvarme er i lejlighederne fra det sidste femár installeret i omtrent samme omfang som i lejlighederne fra femáret (70 pct. mod 72 pct.). Derimod er der va sentlig forskel med hensyn til installation of varmt vand, idet kun 57 pct. of de i perioden opferte lejligheder har sedan installation mod 71 pct. for de i femáret opferte. B. Lejlighedernes samlede udstyrelse. Udvalgte typer. Total facilities of selected types of dwellings. Ligesom ved forrige boligtwlling har man ved nærværende under - sogelse ikke alone opgjort forekomsten af de forskellige arter af udstyr fiver for sig, safeties som disse er omtalt i ovenstaende afsnit, men samtidig opgjort den enkelte lejligheds samlede udstyrelse. Resultatet findes anfort i tabelafdelingens tabel 3 B, hvor man blandt de mange forskellige mulige kombinationer har udskilt i alt 12 vigtigere typer of lejligheder lige fra fuldt moderne med alle installationer til lejligheder helt uden nogen installation. Disse 12 typer omfatter ca. 97 pct. af alle lejligheder, medens de resterende 3 pct. indeholder alle ovrige kombinationer af udstyrelser. I omstáende tabel VIII er vist en procentvis fordeling of de omtalte typer of lejligheder s erskilt for de enkelte hovedlandsdele. Lejlighedstype nr. 1 omfatter de sákaldte fuldt moderne lejligheder med alle de folgende bekvemmeligheder: lys, gas, w.c., bad, central - varme og varmt- vands- installation. Alle de ovrige typer mangler en eller fiere of de nævnte bekvemmeligheder og lejlighedstype nr. 12 har

28 I III 28 overhovedet ingen. Deane sidstn nvnte gruppe omfatter dog for storste- delen sommerhuse og andre midlertidige beboelser. Ved bedommelsen of tallene det tages i betragtning, at det visse steder er ret almindeligt at have elektrisk kokken i stedet for gas, jfr. foran, soli der at f. eks. lejlighedstype nr. 4, der har alle andre bekvemmeligheder end gas, fortrinsvis omfatter lejligheder, der ogsh er fuldt moderne. miá Tabel VIII. Lejlighedernes samlede udstyrelse. Udvalgte typer, fordelt efter landsdele. Procentvis fordeling Total facilities of selected types of dwellings. Towns, suburbs and urban areas. Hovedstaden Provinsbyerne Provinsbyernes forstseder Bymsessige bebyggelser Samtlige kommuner E CC, ri ö 1. Lys gas w.c. bad c.v. v.v. 2. Lys gas w.c. bad c.v Lys gas w.c. bad - v.v. 4. Lys - w.c. bad c.v. v.v. 5. Lys gas w.c. - c.v. v.v. 6. Lys gas w.c. bad - 7. Lys gas w.c. c.v. 8. Lys gas 9. Lys - w.c. w.c pet. 35,o 1,3 1,5 1,3 1,5 5,8 2,3 44,9 0,2 10. Lys gas ,7 11. Lys 0,3 12. Intet 0,2 13. ovrige kombinationer 1,o pet. 27,1 4,8 2,9 8,4 0,8 7,5 2,7 20,5 5,6 6,4 4,5 0,s 8,o pet. 20,2 3,o 1,o 1,2 1,7 7,4 2,7 39,6 1,7 15,9 2,4 0,5 2,7 pet. 22,6 1,7 *0,6 2,5 1,6 4,7 3,1 25,7 5,4 17,5 6,9 "O,s 6,9 pet. y 9,4 1,2 0,8 8,7 0,9 3,o 1,9 15,o 17,6 11,7 17,e 0,8 11,4 pet. 25,9 2,3 1,3 2,s 1,5 6,3 2,s 38,o 2,7 10,5 3,o O,s 3,2 I alt 100,o 100,o 100,o 100,0 100,0 100,o Anna. Tabellen er udarbejdet pat reprrasentativt grundlag og tallene derfor behæftede med en vis usikkerhed, storst for de med * ma:rkede tal, fr. side 12 f. Det fremgâr af tabellen, at lejlighedstype nr. 8, der omfatter de almindelige»gammeldagsu lejligheder med lys, gas og w.c., er den hyppigst forekommende med 38 pet. (mod 40 pet. i 1945) af samtlige lejligheder; derefter kommer de fuldt moderne lejligheder (type 1) med

29 29 III ca. 26 pet. (mod 24 pet.); men der er store forskelligheder fra landsdel til landsdel. I Hovedstaden er 45 pet. almindelige gammeldags lejligheder og 35 pet. fuldt moderne, i provinsbyerne er ca. 40 pet. almindelige gam - meldags og kun ca. 20 pct. fuldt moderne, idet ikke mindre end 16 pet. borer til type nr. 10, der kun har lys og gas, men ikke w.c. I de byma s- sige bebyggelser har omtrent 18 pet. of samtlige lejligheder kun lys og ingen andre bekvemmeligheder (mod 32 pet. i 1945); en tilsvarende an- del har lys og w.c., knap 12 pet. har kun lys og gas, og godt 9 pet. of lejlighederne er fuldt moderne. Forstadsbebyggelserne er gennemgáende knap sá godt udstyret som de tilsvarende byer. Det fremgar ligeledes af tabellen, at der niesten altid er varmt- vands- installation i de lejlighedstyper, der er forsynet med central - varme, men mate!) aldrig i de ovrige lejligheder. Ligeledes findes bade - indretning ikke ret hyppigt i lejligheder, der ikke har centralvarme. For at belyse udviklingen gennem tiden er der i tabel IX for hele landet beregnet en tilsvarende oversigt efter lejlighedernes opforelsesár. Det má her haves i erindring, at de gamic lejligheder, der har forskellige moderne bekvemmeligheder, kun delvis har haft disse ved opforelsen. En meget stor del er blevet installeret ved senere moderniseringer. Det fremgar of denne tabel, at de i de forste fern efterkrigsár op- forte lejligheder er of v esentlig bedre standard end de under krigen opferte, men noget ringere end lejligheder opfort i 1930'erne. Af lejlig- heder opfort i árene var salutes omkring 60 pct. of type 1, medens dette kun var tilfældet for en fjerdedel of de under krigen op- forte lejligheder og for henimod halvdelen of de lejligheder, der er op- fort i den sidste femársperiode. Lejligheder med lys, gas og w.c. (type 8) udgor ca. 13 pct. of de fra opforte lejligheder mod godt 30 pct. of krigstidslejlighe- derne. I 1930'erne var kun omkring pet. al de opferte lejligheder of denne type. Iovrigt viser tabel IX, at der i árene i sammenligning med de foregáende femár er opfort forholdsvis fiere lejligheder med alle