Udf rdiget af: sundhed og ldre Vedrłrende: Afrapportering til Sundheds- og ldreudvalget fra arbejdsgruppen Velf sundheds- og ldreomr det

Transkript

1 Notat Forvaltning: Sundhed og ldre Dato: J.nr.: Br.nr.: 17. november 2010 Gbj/jk Udf rdiget af: sundhed og ldre Vedrłrende: Afrapportering til Sundheds- og ldreudvalget fra arbejdsgruppen Velf sundheds- og ldreomr det rdsteknologi p Notatet sendes/sendt til: Sundhed og ldreudvalget Sundheds- og ldreudvalget godkendte p sit młde den 22/ kommissoriet for arbejdsgruppen Velf rdsteknologi p Sundheds- og ldreomr det. Baggrunden var den demografiske udfordring i form af flere ldre og f rre i den erhvervsaktive alder samt stigningen i antallet af kronisk syge. Arbejdsgruppen skulle besk ftige sig med mulighederne for at łge anvendelsen af velf rdsteknologiske lłsninger, s de eksisterende ressourcer anvendes bedre til fordel for s vel borgere som medarbejdere. Forud for arbejdsgruppens fłrste młde udarbejdede en virksomhedspraktikant i Sundhed og ldre et katalog med velf rdsteknologi til inspiration for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppens medlemmer har hver is r overvejet de situationer, hvor de i dagligdagen ser et behov hos borgere eller medarbejdere, som m ske kan lłses med velf rdsteknologi. Arbejdsgruppen har desuden overvejet mulige lłsninger p behovene. I sit arbejde har arbejdsgruppen v ret s rligt opm rksom p at tage udgangspunkt i at afd kke de behov, der findes, og ikke lade sig forbl nde af de teknologiske muligheder. Kommissoriets spłrgsm l P hvilke omr der har borgerne stłrst behov for at blive mere selvhjulpne Overordnet har borgerne behov for at blive selvhjulpne p alle de omr der, hvor de i dag f r stłtte og hj lp, fordi det łger livskvaliteten at kunne klare sig selv og at hverdagen forlłber p borgerens egne pr misser. De fleste vil gerne holde de varme h nder ude af hjemmet l ngst muligt, s de kan beholde deres intimsf re for sig selv. Arbejdsgruppen vil dog fremh ve fłlgende omr der: - Personlig hygiejne, herunder is r vask/bad og nedre toilette - Situationer, hvor borgeren skal rejse og s tte sig, f.eks. p stol eller toilet - Situationer, hvor stłtten og hj lpen kan ydes gennem fjernkommunikation 1

2 P hvilke omr der har medarbejderne stłrst behov for aflastning Overordnet g lder det, at jo mere selvhjulpne borgerne bliver, desto flere medarbejderressourcer frigłres til andre opgaver. Derfor er der en sammenh ng mellem borgernes og medarbejdernes behov. Arbejdsgruppen vil dog fremh ve fłlgende omr der: - Dokumentation, transport og andre opgaver, der ikke er rettet direkte mod borgerne - Lłft og fysisk stłtte af borgerne - Rengłring af genbrugshj lpemidler Hvilke eksisterende velf rdsteknologiske lłsninger vil det v re relevant/muligt at implementere p henholdsvis kort, mellemlang og lang sigt P kort sigt findes der allerede hj lpemidler, der kan afhj lpe en r kke af de behov, arbejdsgruppen har afd kket. Udfordringen er at brede brugen af hj lpemidlerne ud i organisationen. Udviklingen inden for hj lpemidler g r s hurtigt, at kun hj lpemiddelbestillerne har mulighed for at bevare overblikket. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne ude i omr derne har fokus p at observere borgernes behov og give deres viden videre til hj lpemiddelbestillerne frem for at bestille et specifikt hj lpemiddel. Desuden kan kommunikationen mellem f.eks. sundhedsomr det og ldreomr det omkring hj lpemidler forbedres, s man f r kendskab til de teknologier, som andre anvender. Endelig ligger der en udfordring i at informere de borgere, der ikke lever op til visitationskriterierne, men evt. er interesserede i selv at kłbe et hj lpemiddel, om de relevante hj l- pemidler. Eksempler p behov og eventuelle lłsninger p kort sigt: - Rejse sig fra/s tte sig p stol/toilet: Katapults de eller elektrisk toiletlłfter, evt. med vaske- og tłrrefunktion - Varetage nedre toilette: Toilets de med vaske- og tłrrefunktion - Stłvsuge i hłjden: Ekstra lang stłvsugerslange - bne blisterpakninger: Pen, der kan sk re gennem folien - Stłvsuge og sl gr s: Stłvsugerrobot og gr ssl ningsrobot - Holde styr p hverdagens głrem l: Memoplanner - Gangbesv rede borgere i kłrestol bliver mere aktive: Hj lpemotor til kłrestol samme princip som elcykler - Undg punktering af kłrestoles d k: Massive hjul eller punkterfrit indl g i lufthjul P mellemlang sigt vil det v re muligt at implementere teknologiske lłsninger, der allerede eksisterer og er velafprłvede, men som kr ver n rmere overvejelser p grund af relativt hłje anskaffelsesomkostninger. Det kan ogs v re teknologi, der skal implementeres bredt i organisationen, og som derfor kr ver en stłrre grad af planl gning. Eksempler p behov og eventuelle lłsninger p mellemlang sigt: - Mindske medarbejdernes dokumentationstid: Hurtigere systemer, fokus p at dokumentere det nłdvendige og harmonisering af dokumentationskrav p tv rs af kontrolinstanser - Rengłre hj lpemidler i Hj lpemiddelhuset: Sengevasker, der kan rengłre hj l- pemidler hurtigere og grundigere end medarbejderne kan 2

3 P lang sigt vil det v re muligt at implementere teknologiske lłsninger, der i łjeblikket afprłves i forskellige projekter hvis disse viser sig at v re effektive i forhold til behovene. Teknologien kan v re relativt dyr at anskaffe. Det kan ogs v re teknologi, hvor effekten er stłrst, hvis mange medarbejdere og borgere involveres i anvendelsen. Endelig kan det v re teknologi, der med fordel kan implementeres i nybyggeri s vel offentligt som privat. Eksempler p behov og eventuelle lłsninger p lang sigt: - Bad: Automatisk badekabine - Undg transporttid for borger/medarbejder: Fjernkommunikation, f.eks. omkring tr ning/genoptr ning eller s rpleje - Aflaste medarbejderne i forbindelse med tunge lłft og stłtte af tunge borgere: Styrkedragt - Mindske medarbejdernes dokumentationstid: Talegenkendelsesprogrammer Eksempler p behov og lłsninger, der kan t nkes ind i nybyggeri: - bning af dłre i det offentlige rum: Automatiske dłr bnere - Forcere trapper, hłje trin osv. med rollator, kłrestol og andre ganghj lpemidler: Tag hensyn ved nybyggeri - Varetage huslige opgaver: Opvaskemaskine, vaskemaskine, ovn, tłrretumbler osv. placeres i arbejdshłjde - Boligen indretter sig p borgerens behov for lys, varme osv.: Elektrisk styring af vinduer, lys, temperatur og solafsk rmning Forslag til nye velf rdsteknologiske lłsninger Arbejdsgruppen har fokuseret p borgernes og medarbejdernes behov. Arbejdsgruppen har derfor ikke en r kke velf rdsteknologiske lłsninger, men derimod en r kke łnsker til, hvad teknologien skal kunne. - Borgeren skal kunne n genstande, der st r langt nede eller hłjt oppe, f.eks. en bog p łverste hylde. - Borgeren kan f fłdderne i og ud af kłrestolens fodstłtter uden hj lp fra fremmede - Forcere trapper, hłje trin osv. med rollator, kłrestol og andre ganghj lpemidler - Ganghj lpemidler kłrer selv til side, n r borgeren f.eks. skal sidde ved et bord, og vender selv tilbage, n r borgeren har brug for det - Beboere p ldrecentrene hentes i deres lejlighed ved spisetid og fłlges til cafø/samlingshus - bning af p l gspakker, dosisdispenseringsposer, błrnesikrede rengłringsmidler osv. - Lynhurtig rensning af luften i hjem, hvor borgeren ryger - Snerydning og saltning Finansiering af de velf rdsteknologiske lłsninger Velf rdsteknologien kan finansieres p flere m der: 3

4 - Der kan słges midler hos puljer og fonde prim rt til afprłvning/udvikling af ny teknologi. - Randers Kommune kan finansiere teknologien helt eller delvist der vil evt. blive behov for at flytte łkonomiske midler fra lłnninger til investering i teknologi i takt med, at der bliver f rre h nder til at varetage opgaverne. Der kan udarbejdes businesscases til at sandsynliggłre, hvordan ressourcerne anvendes mest effektivt. - Borgerne kan helt eller delvist selv finansiere teknologien i de tilf lde, hvor denne betragtes som et forbrugsgode eller almindeligt indbo Hvilke barrierer er der for anvendelsen af velf rdsteknologi hos borgere/p rłrende/medarbejdere I forhold til medarbejderne tyder arbejdsgruppens arbejde p, at medarbejderne i et vist omfang mangler kendskab til de velf rdsteknologiske muligheder, og derfor udnyttes den eksisterende teknologi ikke fuldt ud. I den forbindelse er det vigtigt, at medarbejderne i plejen ikke blot bestiller de hj lpemidler, de kender, men fokuserer p at observere borgernes behov og give observationerne videre til hj lpemiddelbestillerne, der har et bredere kendskab til de teknologiske muligheder. Derudover kan medarbejderne kommunikere mere omkring hj lpemidler p tv rs af f.eks. sundhedsomr det og ldreomr det for at f kendskab til, hvad andre benytter. I forhold til borgerne kan en barriere v re, at den enkelte har sv rt ved at bruge den nye teknologi. Det er desuden ogs en mulighed, at teknologien viser sig ikke at lłse/afhj lpe borgerens behov. Det er derfor vigtigt, at borgeren instrueres grundigt i anvendelsen, og at borgeren f r mulighed for at afprłve teknologien. I forhold til de ldre, der har sv rt ved at anvende visse teknologier, kan frivillige instruktłrer v re en mulig lłsning. De frivillige kan f.eks. v re andre ldre med flair for teknologien, eller der kan indledes et samarbejde med uddannelsesinstitutioner, hvor elever/studerende kan instruere de ldre i de teknologiske muligheder. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne kan eventuelt udformes s dan, at de unge opholder sig p et ldrecenter i en eller flere dage, og dermed ogs f r et indblik i de ldres hverdag. Endelig kan lovgivning, kommunens kvalitetsstandarder og de łkonomiske ressourcer udgłre en hindring for anvendelsen af velf rdsteknologi. Eksempelvis begr nser lovgivningen brugen af overv gningssystemer, men ligesom teknologien er lovgivningen i udvikling - det er s ledes blevet lovligt at installere udstyr, der giver signal, n r en dement borger forlader sin bolig, og efterfłlgende at opspore vedkommende. Medarbejderne skal have disse begr nsninger med i deres overvejelser, men ogs głre deres bedste for at se mulighederne inden for rammerne i forhold til at finde det bedst egnede og billigste hj lpemiddel. Arbejdsgruppens m l Arbejdsgruppen vurderer, at Randers Kommune med fordel kan implementere flere velf rdsteknologiske lłsninger. De velf rdsteknologiske muligheder er i konstant udvikling. For at f fuldt udbytte af de teknologiske muligheder, skal omr det derfor fłlges nłje. P kort sigt kan en r kke velf rdsteknologiske lłsninger implementeres ved, at hj lpemiddelbestillerne fłlger udviklingen i eksisterende hj lpemidler og bevilger disse, hvor det 4

5 er relevant. I den forbindelse er det vigtigt, at medarbejderne i plejen f r mere fokus p at observere borgernes behov og beskrive behovet for hj lpemiddelbestillerne frem for blot at ansłge om et specifikt hj lpemiddel, som de har kendskab til. Hj lpemiddelbestillerne kan endvidere vejlede borgerne i, hvor og hvordan de selv kan kłbe et hj lpemiddel, hvis de ikke opfylder visitationskriterierne. Endelig kan sundhedsomr det, ldreomr det osv. udveksle erfaringer omkring forskellige hj lpemidler. Der er endvidere en r kke velf rdsteknologiske lłsninger, der fłrst kan implementeres p mellemlang og lang sigt. Det drejer sig is r om teknologier, der endnu kun er under udvikling og afprłvning i Danmark. Arbejdsgruppen foresl r, at forvaltningen fłlger udviklingen og lłbende vurderer, om de nye teknologiske lłsninger vil v re relevante i Randers Kommune. Der kan i forbindelse med stłrre investeringer udarbejdes businesscases for at vurdere fordele og ulemper ved teknologien. Arbejdsgruppen pointerer, at lange afprłvningsperioder kan betyde, at den testede teknologi bliver for ldet, og at Randers Kommune derfor ogs selv błr prłve sig frem i forhold til ny teknologi. rdsteknologiske lłsnin- Endelig foresl r arbejdsgruppen, at borgernes behov og de velf ger indarbejdes i forbindelse med nybyggeri. Arbejdsgruppens forslag Arbejdsgruppen foresl r - at forvaltningen fłlger udviklingen og lłbende vurderer, om nye teknologiske lłsninger vil v re relevante i Randers kommune - at Randers Kommune ikke kun afventer, at andre afprłver teknologien, men ogs selv prłver sig frem i forhold til at anvende nye velf rdsteknologiske lłsninger - at der s ttes fokus p borgerens behov frem for p konkrete hj lpemidler - at hj lpemiddelbestillerne har fokus p at vedligeholde deres viden om de eksisterende hj lpemidler - at borgernes behov og velf rdsteknologiske lłsninger indarbejdes i forbindelse med nybyggeri - at der linkes til Hj lpemiddelbasen fra f.eks. ldreportalen og Visitationsenhedens hjemmeside - at der samarbejdes med andre kommuner, private og vidensinstitutioner, Arbejdsgruppens medlemmer Jens Kj r, sundhed og ldre. Annette Słrensen, omr deleder. Benny Berg, Vitaesekretariatet. Bent Jensen, bruger/p rłrende. Birgit Andresen, centerleder. Elisabeth Słrensen, ergoterapeut. Else Primby, ldrer det. Helle Frank, sygeplejerske. Jim Balle Felsby, distriktsleder. Johnny Nielsen, SOSU-hj lper. Karin Henriksen, visitationen. Klaus Folke Pedersen, socialpsykiatrien. Bruno Olesen, rehabiliteringsenheden. Tove Kristensen, SOSU-hj lper. Gry Brun Jensen, sundhed og ldre. 5