Familierådgivningen. Godkendt serviceniveau for foranstaltninger på området for udsatte børn og unge. Serviceloven

Transkript

1 Familierådgivningen Gdkendt serviceniveau fr franstaltninger på mrådet fr udsatte børn g unge Servicelven vedr. Merudgifter jfr. 41 Tabt arbejdsfrtjeneste, jf. 42 g Særligt supplerende tabt arbejdsfrtjeneste, jf

2 Merudgifter (Servicelven 41) Frmål Hvrfr gives tilbuddet til en brger? Frmålet med bestemmelsen er at tilgdese, at børn g unge med betydelig g varigt nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne g med indgribende krniske eller langvarige lidelser har ngle særlige behv, sm kan give merudgifter ved frsørgelsen. Bestemmelsen giver således hjemmel til at dække de udgifter, sm familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktinsevne eller en krnisk/langvarig lidelse. Indhld Hvad er indhldet i ydelsen? Frmålet med ydelsen er at medvirke til: At børn g unge med funktinsnedsættelse kan frblive i familien g dermed undgå anbringelse på institutin eller lignende, såfremt hensynet til barnets bedste tilsiger dette. At familien kan leve så nrmalt sm muligt på trds af g med barnets/den unges nedsatte funktinsevne eller den krniske/langvarige lidelse. At hindre at barnets/den unges nedsatte funktinsevne eller krniske/langvarige lidelse frværres eller får andre g mere alvrlige følger. Der kan ydes dækning af merudgifter til eksempelvis befrdring, beklædning, medicin g lignende, hvrimd behandling ikke er en udgift, der følger af frsørgelsen. Der fretages altid en individuel helhedsvurdering ud fra barnets funktinsnedsættelse g behv. Franstaltningen giver således hjemmel til at dække de udgifter, sm familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktinsevne eller en krnisk/langvarig lidelse. Målgruppe/tildelingskriterier Til hvem kan tilbuddet gives? Fr nærmere serviceniveaubeskrivelse af frskellige typer af merudgifter se Takster side 7 ff. Målgruppen fr bevilling af øknmisk tilskud til dækning af nødvendige merudgifter ved frsørgelse i hjemmet efter Servicelvens 41 kendetegnes ved at være børn g unge under 18 år med: Betydeligt g varigt nedsat fysisk g/eller psykisk funktinsevne. Indgribende krniske lidelser. Lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvrlige følger i den daglige tilværelse. Der lægges således i praksis vægt på, m lidelsen frventes at vare barnealderen ud. Indgribende langvarige lidelser. Sygdmstilstande g lignende, sm fra det tidspunkt, hvr de pstår, nrmalt vil vare i flere år. I praksis et år eller mere. Det er en frudsætning, at merudgifterne er en knsekvens af den nedsatte funktinsevne. Det er en betingelse fr, at der kan bevilges merudgiftsydelser efter Servicelvens 41, at barnet eller den unge med nedsat 2

3 funktinsevne eller indgribende lidelse frsørges i eget hjem. Ved frsørgelse i eget hjem frstås, at barnet eller den unge: Br hs indehaveren af frældremyndigheden eller andre pårørende. Er indlagt på hspital. Er på aflastning efter Servicelvens 52, stk. 3 nr. 5 eller 84 stk. 1. Er på kst- eller efterskle, jf. Servicelvens 52 a (uden, at der er tale m anbringelse). Hvis barnet eller den unge er anbragt uden fr eget hjem på en institutin g er mfattet af målgruppen fr merudgiftsydelse efter Servicelvens 41 afhlder institutinen, de nødvendige udgifter ver anbringelsesstedets drift. Omfang/varighed Hvr meget/hvr længe gives tilbuddet? Hvis barnet eller den unge er anbragt uden fr eget hjem i en plejefamilie efter Servicelvens 52, stk. 3 nr. 7 g er mfattet af målgruppen fr merudgiftsydelse efter Servicelvens 41 bevilges de nødvendige merudgifter efter Servicelvens 52, stk. 3 nr. 7, sm en del af anbringelsesudgiften. Vær pmærksm på at de faktiske udgifter refunderes. 1/8- beregning benyttes ikke. Der udstedes medicinbevilling. Sm udgangspunkt er de udgifter, der bevilges efter Servicelvens 41, de nødvendige merudgifter ved frsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet, sm er en direkte følge af barnets eller den unges nedsatte funktinsevne eller indgribende lidelse. Indehaveren af frældremyndigheden afhlder selv den del af udgifterne, der udgør den nrmale frsørgelsesudgift af et barn eller en ung i hjemmet. Til dækning af merudgifter beregnes typisk en merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i et månedligt standardbeløb på kr ,00 (2012). Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. januar med satsreguleringsprcenten. Ydelsen beregnes på grundlag af det knkrete behv g udbetales med en eller flere ttendedele af standardbeløbet. Det vil således blive muligt, at pnå individuelle månedlige ydelser på henhldsvis kr. 364,00, kr. 728,00, kr ,00. kr ,00 sv. (2012). Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end et standardbeløb. Tildeling af ydelsen Børnefaglig undersøgelse Kmpetencefrdeling Opfølgning Andet Den årlige merudgift skal være på mindst kr ,00 (2012), før der kan udbetales merudgiftsydelse. Der skal ikke fretages en børnefaglig undersøgelse fr at bevilge merudgiftsydelser efter Servicelvens 41. Frældrene anmdes m, at udfylde et ansøgningsskema eller pfølgningsskema. Scialrådgiveren/adm. sagsbehandler beslutter enkeltudgifter p til 3 x standardbeløb, svarende til kr ,00 samt løbende merudgifter på max. 3 x standardbeløb kr ,00 pr. måned. (2012). 3

4 Vurderes der et behv, der ligger ud ver det beskrevne serviceniveau indstilles til funktinsleder. Funktinsleder beslutter enkeltudgifter større end 3 x standardbeløb, svarende til kr ,00 samt løbende udgift ver 3 x standardbeløb, svarende til kr ,00 pr. måned (2012). Der skal løbende ske en pfølgning på, m den udmålte ydelse dækker det knkrete behv. Der følges sm minimum p én gang m året. Tabt arbejdsfrtjeneste (Servicelven 42) Frmål Hvrfr gives tilbuddet til en brger? Indhld Hvad er indhldet i ydelsen? Frmålet med tabt arbejdsfrtjeneste til frældre til børn g unge med funktinsnedsættelse er: At barnet/den unge kan frblive i familien g dermed undgå anbringelse på institutin eller lignende, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger dette. At familien kan leve så nrmalt sm muligt på trds af g med barnets/den unges nedsatte funktinsevne eller den krniske/langvarige lidelse. At hindre at barnets/den unges nedsatte funktinsevne eller krniske/langvarige lidelse frværres eller får andre g mere alvrlige følger. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste er dækning af indtægtstab fr frældre, der, frdi de passer et barn under 18 år med en mfattende funktinsnedsættelse, ikke kan passe deres arbejde g prethlde deres sædvanlige arbejdsindtægt. Målgruppe/tildelingskriterier Til hvem kan tilbuddet gives? Omfang/varighed Hvr meget/hvr længe gives tilbuddet? Fr nærmere serviceniveaubeskrivelse af frskellige typer af merudgifter se Takster side 26 ff. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være frældre, hvr det er en nødvendig følge af barnets eller den unges nedsatte funktinsevne eller lidelse, at barnet/den unge passes i hjemmet af frældrene, g hvr dette vurderes at være hensigtsmæssigt. Der kan være tale m både del- g fuldtidskmpensatin. Udgangspunktet fr beregning af tabt arbejdsfrtjeneste er, at familien skal bevare det hidtidige frsørgelsesniveau, dg med en max. udbetaling på kr ,00 pr. måned (gældende fra 1/ g ved nye ansøgninger fra 1/ Bevillinger der ligger frud fr 1/ bevilges fuld lønkmpensatin). Der gives tabt arbejdsfrtjeneste fr enkelte dage eller timer, eksempelvis i situatiner hvr barnet skal til kntrl, skal indlægges eller til undersøgelse, der har direkte sammenhæng til barnets funktinsnedsættelse g ikke til en anden lidelse. Udmålingen af behvet skal ses i frhld til den enkelte families situatin, f.eks. m der er t frældre, andre børn, barnets/den unges alder g andre iværksatte franstaltninger g merudgiftsydelser til familien. 4

5 Tildeling af ydelsen Børnefaglig undersøgelse Kmpetencefrdeling Opfølgning Andet Der skal ikke fretages en børnefaglig undersøgelse fr at bevilge tabt arbejdsfrtjeneste efter Servicelvens 42. Frældrene anmdes m, at udfylde et ansøgningsskema eller pfølgningsskema. Ydelse med baggrund i barns nedsatte funktinsevne ved pasning i hjemmet på enkeltdage: Scialrådgiveren/Administrative sagsbehandler beslutter. Løbende tabt arbejdsfrtjeneste ydet med baggrund i barns nedsatte funktinsevne ved pasning i eget hjem: Administrativ sagsbehandler beslutter indtil 14 dage, Scialrådgiveren beslutter indtil 3 mdr., herefter g hvis mere end henhldsvis 14 dage eller 3 mdr. indstilles til funktinsleder. Vurderes der et behv, der ligger ud ver det beskrevne serviceniveau indstilles til funktinsleder. Særlig supplerende ydelse (Servicelven 43) Frmål Frmålet er, at persner, der mdtager hjælp p til 37 timer ugentligt til dækning af tabt arbejdsfrtjeneste efter servicelvens Hvrfr gives tilbuddet til en 42 g bliver ledige fra deres erhvervsarbejde, kan få mulighed brger? fr at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Indhld Denne ydelse supplerer tabt arbejdsfrtjeneste (SEL 42), sm er beskrevet venfr. Hvad er indhldet i ydelsen? Målgruppe/tildelingskriterier Målgruppen kendetegnes typisk ved at være: Persner, der mdtager tabt arbejdsfrtjeneste efter Til hvem kan tilbuddet gives? Servicelvens 42 g bliver ledige. Betingelserne fr at mdtage en særlig supplerende ydelsen er, at persnen: er arbejdsløshedsfrsikret, ikke er berettiget til at mdtage dagpenge efter lv m arbejdsløshedsfrsikring mv. ikke er selvfrskyldt ledig. ikke har et rimeligt tilbud m ansættelse i et deltidsarbejde g ikke har et rimeligt tilbud m ansættelse i et deltidsarbejde g ikke mdtager andre ydelser til frsørgelse efter anden lvgivning. Omfang/varighed Hvr meget/hvr længe gives tilbuddet? Mange af disse persner har indkmst fra et deltidsarbejde ved siden af den tabte arbejdsfrtjeneste. I tilfælde af ledighed fra dette arbejde vil en del af dem ikke være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, da de fte ikke kan pfylde rådighedskravet i lv m arbejdsløshedsfrsikring m.v. Ydelsen udgør et beløb svarende til højeste dagpengesats, jf. lv m dagpenge ved sygdm g fødsel. Der kan dg kun udbetales et beløb, der svarer til 90 % af persnens arbejdsfrtjeneste i det arbejde, sm pågældende er blevet ledig fra. Den særlige supplerende ydelse kan højest gives i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvr ledigheden indtræffer. 5

6 Baggrunden fr den begrænsede peride på 3 måneder er, at ydelsen skal ses sm et øknmisk sikkerhedsnet i en afgrænset peride, så der er mulighed fr, at persnen selv med kmmunens bistand kan finde et nyt deltidsarbejde. Tildeling af ydelsen Børnefaglig undersøgelse Kmpetencefrdeling Opfølgning Andet Det er væsentligt, at persnen bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet under periden med hjælp til dækning af tabt arbejdsfrtjeneste. Der skal ikke fretages en børnefaglig undersøgelse fr at bevilge særlig supplerende ydelse efter Servicelvens 43. Scialrådgiveren indstiller funktinslederen beslutter. 6

7 Takster fr merudgifter jf. Servicelvens 41 En af hensigterne med Servicelven (SEL) er, at ligestille familier til et barn med en betydelig g varigt nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne med andre familier. Det betyder, at frældre kan få dækket de merudgifter, der vurderes sm værende nødvendige, fr at frsørge et barn med en funktinsnedsættelse i hjemmet. Tanken er, at det ikke skal være en ekstra øknmisk byrde at have et barn med en funktinsnedsættelse, mvendt kan der ikke dækkes udgifter, sm familien ville have haft, hvis ikke barnet havde haft en funktinsnedsættelse. Dækning af merudgifter er ikke afhængig af indkmst, g beløbet er ikke skattepligtigt. Frældrene skal dkumentere/sandsynliggøre, at merudgifterne til frsørgelsen verstiger en minimumsgrænse, der reguleres hvert år. Merudgiften fastsættes med udgangspunkt i et standardbeløb. Betingelserne fr at få øknmisk hjælp er krt frtalt: At merudgifterne er nødvendige. At barnet frsørges i hjemmet. At barnet er under 18 år. At barnet har betydelig g varigt nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne eller indgribende krnisk eller indgribende langvarig lidelse. Eksempler på dækning af merudgifter Aflastningspersn Aflastning efter 41 ydes kun til aflastning i eget hjem g kun hvis ( 41 hjælper) dagtilbud eller hjemmehjælp i det knkrete tilfælde ikke vurderes, at være tilstrækkeligt. Udgangspunktet er, at der kan bevilges p til 7 timer pr. uge efter en knkret g individuel vurdering. Bevillingen skal sammenhldes med evt. bevilling af døgnaflastning, barnepige til pasning, kntaktpersn g tabt arbejdsfrtjeneste. Udgangspunktet fr aflønningen er løntrin 11. Frældrene finder en aflastningspersn, sm herefter ansættes af frældrene via kntrakt. Frældrene har arbejdsgiveransvaret. Frederikshavn Kmmune administrerer lønudbetalingen. Barnepige pasning ( 41 hjælper) Frud fr ansættelsen kan kmmunen være behjælpelig med at indhente børne- g straffeattester, da private ikke har mulighed fr dette. Der kan ydes merudgifter til barnepige, når familien har et pasningsbehv. Merudgifter til barnepige kan ydes i tilfælde af, at det vurderes, at det grundet barnets funktinsnedsættelse er nødvendigt med en vksenbarnepige. Der tages her udgangspunkt i, at et barn mkring 12 år vil være i stand til at være alene hjemme, der skal dg fretages en individuel vurdering i den knkrete familie (søskende mv.). Antallet af timer fastsættes efter en knkret vurdering ud fra princippet m nødvendighed. Udgangspunktet er maks. 5 timer pr. uge. Bevillingen skal sammenhldes med evt. bevilling af døgnaflastning, aflastningspersn, kntaktpersn g tabt arbejdsfrtjeneste. 7

8 Hvis barnet er under 12 år: Merudgiften gdtgøres med kr. 50,00 pr. time g udbetales med de månedlige løbende merudgifter. Frældrene finder en barnepige til pasningen. Hvis barnet er ver 12 år: Udgangspunktet fr aflønningen er løntrin 11. Frældrene finder en barnepige til pasningen, sm herefter ansættes af frældrene via kntrakt. Frældrene har arbejdsgiveransvaret. Frederikshavn Kmmune administrerer lønudbetalingen. Befrdring Frud fr ansættelsen kan kmmunen være behjælpelig med at indhente børne- g straffeattester, da private ikke har mulighed fr dette. Der vil kunne ydes tilskud til dækning af merudgifter til befrdring af barnet/den unge til dagtilbud, uddannelse, behandling g fritidsaktiviteter. Befrdringsydelser efter 41 er subsidiære til befrdringsydelser efter andre bestemmelser. Vær pmærksm på bek. nr af 15/ bekendtgørelse m befrdring eller befrdringsgdtgørelse efter sundhedslven, herunder persnkreds, sygehusvalg eller valg af speciallæge m.v. Se evt.: Fregår befrdringen i bil, kan tilskuddet ydes, hvad enten den bil, barnet/den unge bliver befrdret i, er ejet af frældrene, lånt, lejet eller anskaffet med støtte efter 114. Tilskuddet kan fastsættes efter udgifter til billigste ffentlige transprt eller på grundlag af statens regler fr gdtgørelse fr brug af egen bil efter laveste takst. Er der ønske fra frældrene m at benytte anden frm fr transprt, betaler frældrene selv en evt. difference. Befrdring til behandling Der kan nrmalt ydes hjælp til befrdringsudgifter til behandling sm følge af den nedsatte funktinsevne eller lidelse, hvis disse ikke dækkes efter andre bestemmelser. Befrdringsudgifter til sygehus, hvr den nødvendige behandling kan finde sted, dækkes sm udgangspunkt efter Sundhedslvens 171, hvis afstanden verstiger 50 km. Der ydes hjælp til betaling af såvel barnets/den unges sm ledsagerens befrdring. Medmindre der er særlige grunde til, at der skal være flere ledsagere tilstede under befrdringen eller til rientering m behandlingen, ydes hjælpen kun til én ledsager. Ved merudgift til 2. frælder følges Patientkntrets vurdering i frhld til transprtfrm. Under barnet/den unges phld på sygehus el.lign. ydes hjælp til betaling af frældrenes merudgifter til befrdring til besøg hs barnet/den unge, i det mfang besøgene er nødvendige af hensyn til 8

9 barnet/den unge. Kørselsgdtgørelse ved henvisning til sygehuse Hvis patienten har mere end 50 km til sygehuset fra hjemmet, kan der ansøges m kørselsgdtgørelse. Ansøger skal fremvise henvisning til sygehuset samt køreseddel sm mdtages ved behandlingsstedet g afleveres på kørselskntret på Aalbrg sygehus. Der dækkes udgift til kørsel ud fra den billigste transprtmulighed fr en frælder g barnet. Kørsel ved henvisning til sygehus udenfr reginen (inkl. Dianalund) Der kan ansøges m kørselsgdtgørelse på kørselskntret på Aalbrg sygehus. Ansøger skal fremvise henvisning til det pågældende sygehus samt køreseddel fra det pågældende sygehus. På køreseddelen nterer sygehuset: Er der tale m indlæggelse, undersøgelse eller kntrl. Dat fr periden. Særlige frhld der skal tages hensyn til i frbindelse med valg af transprt, eller hvis der er nødvendigt fr patienten at vernatte på patienthtel dagen før. Kørselskntret vil vurdere, hvilken transprtfrm, der kan dækkes udgift til, g hvis der skal dækkes udgift til vernatning. Frit sygehusvalg Hvis patienten er på venteliste til behandling på et sygehus g man selv vælger, at få behandling på et andet sygehus dækkes udgifterne ikke af kørselskntret. Udgifterne dækkes heller ikke sm merudgift jf. SEL 41. Henvisning til speciallæger eller f.eks. bandagist Hvis hjemkmmunen skal dække udgiften til f.eks. en prtese eller sk hs bandagist, er det gså hjemkmmunen, der skal dække udgiften til kørslen. Ved tvivlsspørgsmål kan kørselskntret kntaktes på tlf Befrdring til behandling i udlandet Hjælp til dækning af befrdringsudgifter m.v. i frbindelse med behandling i udlandet kan kun ydes, hvis Sundhedsstyrelsen har gdkendt, at behandlingen skal fregå i udlandet, g kun hvis udgiften ikke dækkes af andre bestemmelser. Befrdring til dagtilbud Frældrenes merudgifter til befrdring af målgruppens børn til almindelige dagtilbud kan afhldes, hvis det vurderes nødvendigt g udgiften ikke dækkes af andre bestemmelser. Hvis frældrene bevilges kørselsgdtgørelse, skal evt. nrmal udgift til 9

10 befrdring til eksempelvis arbejde mdregnes i merudgiften. Udgifterne til befrdring af børn til g fra særlige dagtilbud afhldes af det særlige dagtilbud. Befrdring til uddannelse Der vil kunne ydes hjælp til dækning af de nødvendige befrdringsudgifter, hvis et barn eller en ung i videre mfang end nrmalt g sm en direkte følge af den nedsatte funktinsevne eller lidelse skal befrdres til eller fra skle eller andet uddannelsessted. Det sker dg kun i det mfang, udgifterne hertil ikke dækkes efter andre bestemmelser eller ved andre rdninger, jf. Undervisningsministeriets regler m befrdring af børn g unge med handicap. Befrdring i fritiden Der kan ydes tilskud til merudgifter til befrdring i fritiden, hvis: Barnet/den unge pga. funktinsnedsættelsen ikke er i stand til at benytte ffentlige transprtmidler. Hvis fritidstilbud i nærmrådet ikke kan benyttes. Der er ikke bestemte grænser fr, hvr meget der kan ydes, idet der må tages hensyn til hjemmets afstand til fritidstilbud, kammeraters hjem, mulighederne fr almindelig fritidsbeskæftigelse, leg i nærheden sv. Sm udgangspunkt skal familien selv afhlde udgiften svarende til kstpris fr ffentlig transprt. Taxa bevilges alene, hvis det vurderes, at det er en nødvendig merudgift g først efter det er sandsynliggjrt, at frældrene ikke selv kan stå fr transprten, evt. md en kørselsgdtgørelse svarende til den ekstra transprt. Bleer Der kan bevilges taxa, når barnet er i døgnaflastning g skal transprteres mellem aflastningen g skle, SFO eller klub. Der kan ydes hjælp til merudgifter til bleer, når barnet i frlængelse af en funktinsnedsættelse: Lider af encprese g er fyldt 5 år Se gså punktet vådligger Alle bevillinger på bleer sker gennem firmaet SCA. Administrativt vil bevilling af bleer fregå på samme måde sm medicin: Sagsbehandler udsteder en bevilling til SCA, sm fremsender en prøvepakke til familien. SCA aftaler herefter levering med familien. Såfremt frældrene ikke ønsker, at kmmunen administrerer rdningen, men ønsker pengene udbetalt månedsvis, vil merudgiften være kr. 4,00 pr. ble, g udgifterne skal dkumenteres. Såfremt der er knstateret et varigt behv, skal ansøgningen behandles i Hjælpemiddelenheden, jf. SEL

11 Renvatin Mange familier til børn, der bruger ble, har større affaldscntainere. Der dækkes merudgifter i frhld til frskellen mellem udgifterne til almindelig cntainer g en større cntainer. Blig g bligskift Priser kan plyses af Center fr Teknik g Miljø. Der kan ydes støtte til frhøjede bligudgifter i frbindelse med tilbygning til familiens blig eller ved flytning til en større blig sm følge af barnets funktinsnedsættelse. Merudgifter ved tilbygning Har familien fået bevilget tilbygning, jf. SEL 116, dækkes følgende merudgifter: Varme eller elvarme Merfrbruget af varme eller elvarme kan pgøres, hvis der er psat særlig måler. Familien afleverer årspgørelse, hvraf enhedsprisen fremgår. De faste afgifter (målerlejer mv.) medregnes ikke. Hvis ikke der er psat bimåler, afregnes ud fra frdelingstal: Eksempel: Hele bygningen: 150 m2 Tilbygningen: 50 m2. Frbrug: 1800 kwh. 1800/150 * 50 = 600 x enhedsprisen. El Større blig eller tilbygning udløser sm udgangspunkt ikke et større elfrbrug. Vand Der ydes sm udgangspunkt ikke merudgifter til vand, da vandfrbruget vil være det samme sm før tilbygningen. Husfrsikring g ejendmsskat Frskellen mellem tidligere udgifter g nye udgifter i frbindelse med tilbygningen dækkes sm merudgifter. Familien afleverer dkumentatin fr frsikringsudgifter i frm af gammel g ny plice. Ejendmsskatten fremgår af skattepgørelsen. Merudgifter ved flytning Øgede udgifter til husleje i lejeblig Hvis familien påføres merudgifter til husleje på baggrund af barnets funktinsnedsættelse, kan merudgiften bevilges sm en løbende ydelse. Merudgiften beregnes med udgangspunkt i den nye husleje fratrukket bligsikring. Herfra trækkes tidligere bligudgift (ligeledes fratrukket bligsikring). Ved huslejestigning fretages en revurdering. I revurderingen indgår en undersøgelse af, m den tidligere bligudgift ligeledes ville være steget, samt m hvrvidt bligsikringen til den tidligere blig gså ville have været steget. 11

12 Dbbelt bligudgift Der kan ydes hjælp til dbbelt bligudgift i frbindelse med flytning. Der kan efter en knkret vurdering fastsættes en tidsfrist fr betaling af dbbelt bligudgift. Flytteudgift Der kan i frbindelse med flytning bevilges hjælp til flytteudgifter i frbindelse med flytning til en handicapegnet blig. Det kan f.eks. være hjælp til udgifter til indskud, salgsmkstninger, ejendmsmæglersalær, leje af flyttebil, flytning af telefn mv. Ændringer af blig eller flytning/køb af anden blig skal altid ske i samarbejde med Hjælpemiddelenheden, der vurderer behvet herfr. Briller Sm udgangspunkt dækkes briller ikke jf. SEL 41. Vær pmærksm på bek. nr af 20/ bekendtgørelse m tilskud til briller til børn under 16 år. Se evt.: 4f35e1e27 Der er mulighed fr at familien kan søge m tilskud via Lv m Aktiv Scialplitik. Briller bevilget af Synsinstituttet dækkes via SEL 112. Hvis barnet sm følge af sit handicap ødelægger et par briller, dækkes udgiften til et par nye, jf. SEL 41, efter følgende principper: Børneeksem Frældrene betaler 1. par (når det knstateres, at barnet skal have briller pga. funktinsnedsættelsen) g derefter 1 par hvert 2. år. (Vær pmærksm på, at ptikere fte har tilbud m 2 par fr et pars pris.) Briller herudver kan bevilges sm en merudgift efter en knkret vurdering, når der er tale m ødelæggelse sm følge af handicappet, ikke sm følge af udskiftning pga. nrmal synsændring, eller sm følge af en alvrlig øjensygdm, der medfører hyppige skift af synsstyrken. Der vurderes ud fra indhentet statusattest, m eksemet er af en så alvrlig g indgribende karakter, at lidelsen har alvrlige følger i barnets hverdag. I statusattesten spørges der til: Hvilke specifikke præparater der lægefagligt anbefales til behandling af eksemet. Hvilken mængde der lægeligt anbefales. Hvr eksemet er lkaliseret. Om eksemet er en indgribende lidelse med alvrlige følger i barnets hverdag. Ankestyrelsen har i en sag, SM C-13-99, truffet afgørelse m, at en 5- årig pige med en eksemlidelse ikke var mfattet af persnkredsen fr merudgiftsydelse. Begrundelsen var, at det ikke er tilstrækkeligt, at der er tale m en langvarig lidelse. Der må gså stilles krav m, at der er tale m en indgribende lidelse. 12

13 Fr at lidelsen kan anses sm værende indgribende i hverdagen skal lidelsen være af en sådan karakter, at den har alvrlige følger fr barnet i hverdagen. Der skal desuden være tale m mindst 2 daglige indsmøringer. At eksemet skal smøres i fugtighedscremer g ltins med en fedtprcent under 50 anses ikke sm værende indgribende. Fr at sandsynliggøre merudgiften til fede cremer (fedtprcent 50+) tages der udgangspunkt i de lægefaglige anbefalinger vedr. fede cremer samt en dialg med familien m behvet g frbruget af fede cremer. Det udregnede beløb udbetales til familien via de løbende månedlige merudgifter, hvrefter familien selv køber g betaler fr cremen. Hvis familien vælger at købe præparater, der er dyrere end den udregnet merudgift, skal de selv betale differencen. Lægeligt rdinerede præparater sættes på medicinbevillingen, såsm hrmncremer g lignende. Ekstra vask, slidtage g tørring: Der bevilges nrmalt ikke merudgifter til ekstra vask, tørring g slidtage. Kun i meget ekstreme tilfælde, med meget svær hudlidelse, der giver anledning til hudblødninger g behandling med præparater, der misfarver tøjet (f.eks. tjærepræparater) kan der ud fra en knkret vurdering bevilges dækning af merudgifter til vask. Eksempler på udgifter, der ikke gdkendes sm merudgift: Fugtighedscreme Slcreme Hårshamp Balsam Sæbe Badelier Læbepmader Nn sederende antihistaminer (zyrtec, clarityn m.fl.) der ikke anses at være relevant fr behandlingen Nizral shamp (skelshamp) Epgamin Biglandin Slarium Der ydes ikke merudgifter til almindelig fugtighedscreme, da det vurderes, at det er nrmalt dagligt at smøre barnet i fugtighedscreme, hvrfr det ikke er indgribende i den daglige livsførelse. Slcreme anses sm udgangspunkt ikke fr at være en merudgift, idet de fleste børn smøres i slcremer med høj slfaktr. Undtagelsen herfra kan være børn, der skal smøres i slcremer med høj slfaktr gså m vinteren fr at phlde sig udendørs. Fra Astma g Allergi Danmark anbefales ikke brug af badelier, hvrfr det ikke anses at være en nødvendig merudgift. Hårshamp gives ikke sm en merudgift, idet allergivenlig hårshamp, ikke er dyrere end en almindelig type hårshamp. 13

14 Cykler Der kan bevilges særlig cykel efter en vurdering fra ergterapeut/ fysiterapeuter. Det er en frudsætning, at specialcyklen eller specialudstyret sætter barnet eller den unge i stand til at deltage i leg g fritid på lige fd med resten af familien g sine jævnaldrende. Når der freligger en bevilling, vergives sagen til en børneergterapeut, der er behjælpelig med at finde en egnet cykel. Der er en egenbetaling svarende til 200 kr. pr leveår (barnets alder). Såfremt der tidligere er bevilget specialcykel fratrækkes salgsprisen fr denne samt egenbetalingen med kr. 200,00 pr. leveår (barnets alder). Reparatiner: Betales af familien. Der kan dg søges m dækning af udgiften til reparatiner, såfremt disse er særligt dyre med baggrund i de særlige funktiner handicapcyklen har fr at afhjælpe funktinsnedsættelsen. Cøliaki Vær pmærksm på, at hvis cyklen er til brug fr almindelige nødvendige hverdagsaktiviteter, sm f.eks. transprtmiddel til g fra skle, indkøb m.v. dækkes udgiften efter Servicelvens 112 via Hjælpemiddelenheden. Merudgifter bevilges jf. Cøliakifreningens takster. Vejledende merudgift pr. måned til gluten fri diæt gældende fra 1. januar 2012: Børn i førsklealderen Børn i sklealderen Alder g energitrin 1-6 år 5900 kj 7000 kj 7 18 år 8000 kj kj Merudgift pr. måned 767 kr kr. Beregningen er baseret på beregningen fra januar 2011 g pristalsreguleret pr Diabetes Følgende kan indgå i beregningen af merudgifternes størrelse: Startpakke Ekstra udgifter til diætkst Insulin/engangs penne EMLA Spritservietter Se takster på: ttilskud.aspx Medicinudgifter Bldsukkerapparat (50 %). Hjælpemiddelenheden de øvrige 50 %. Fdpleje hs statsaut. fdterapeut efter lægehenvisning, dg fratrukket evt. tilskud fra Sygesikringen. Herudver henvises til punkterne vedr. befrdring g kursus. 14

15 Drift af bil Der findes 3 typer af bevillinger: Handicapbil sm ekstrabil: Alle udgifter regnes sm merudgifter: frsikringer, reparatiner, vinterdæk mv. Kørslen deles p i frmålsbestemt g ikke-frmålsbestemt kørsel. Frmålsbestemt kørsel: Frmålsbestemt kørsel er relateret til barnet med funktinsnedsættelsen. Det kan f.eks. være kørsel til undersøgelser, kntrl mv. Denne kørsel dækkes med den faktiske udgift til brændstf. Det vil sige, at man finder ud af, hvr langt bilen kører pr. liter, g hvad en liter brændstf kster ( Ikke-frmålsbestemt kørsel: F.eks. kørsel til indkøb, familiebesøg mv. Denne kørsel dækkes med frskellen i faktisk udgift til brændstf til handicapbilen minus faktiske udgifter til kørsel i familiens almindelige bil Kørsel uden barn dækkes ikke. Handicapbil i stedet fr almindelig bil: Her medregnes: Frskellen mellem f.eks. nuværende frsikring g tidligere frsikring. Det samme gælder reparatiner, vinterdæk mv. Kørslen deles p i frmålsbestemt g ikke-frmålsbestemt kørsel. Frmålsbestemt kørsel: Frmålsbestemt kørsel er relateret til barnet med funktinsnedsættelsen. Det kan f.eks. være kørsel til undersøgelser, kntrl mv. Denne kørsel dækkes med den faktiske udgift til brændstf. Det vil sige, at man finder ud af, hvr langt bilen kører pr. liter, g hvad en liter brændstf kster ( Ikke-frmålsbestemt kørsel: F.eks. kørsel til indkøb, familiebesøg, på arbejde mv. Denne kørsel dækkes med frskellen i faktisk udgift til brændstf til handicapbilen minus faktiske udgifter til kørsel i familiens almindelige bil. Hvis familien ikke havde bil tidligere: Det skal vurderes, hvrvidt det er sandsynligt, at familien ikke ville have anskaffet sig bil ud fra den betragtning, at de fleste familier anskaffer sig bil, når de får børn. Valget af stedet fr bpælen i frhld til begge frældres arbejde g barnets daginstitutin/skle i bpælsdistriktet skal i denne frbindelse gså tages i betragtning. Hvis det er vurderes, at familien ikke ville have anskaffet sig bil gør følgende sig gældende: Alle udgifter regnes sm merudgifter: frsikringer, reparatiner, vinterdæk mv. Al kørsel dækkes med den faktiske udgift til brændstf, Tidligere udgifter til ffentlig transprt (f.eks. månedskrt til bus 15

16 g tg) fratrækkes. Kørsel uden barn dækkes ikke. Generelt fr de tre typer: Ved førstegangs beregning skal det vurderes, hvrvidt der er en frskel mellem den bevilgede bil g den faktisk købte bil, g m der er afledte udgifter heraf, der ikke kan betragtes sm merudgifter. Oplysningerne indhentes hs Hjælpemiddelenheden. Eksempel: Familien vælger en større bil end bevilget. Dette medfører en større udgift til drift af bilen. Ved beregning af merudgifterne tages udgangspunkt i den bevilgede bil. Ved førstegangs beregning af merudgifter til handicapbil udarbejdes beregningerne til kørsel på baggrund af skøn baseret på de første 3 måneder. Scialrådgiveren kan anmde m et kørselsregnskab. Ved revurdering tages udgangspunkt i kørslen det fregående år. Der tages ligeledes udgangspunkt i, at en familie almindeligvis kører km årligt. Det fremgår af regninger fra reparatiner, hvr meget bilen har kørt. Hvis der er tale m større børn med funktinsnedsættelse, kan udgifter til ffentlig transprt ved kørsel til besøg hs venner g til fritidsinteresser, fratrækkes merudgiftsbeløbet. Skader g hærværk g Falck-abnnement dækkes sm udgangspunkt ikke. Ferie Der er fastsat et maks. på 4 familiebesøg pr. måned. Eksempler på merudgifter ved feriephld Feriehus Hvis familien pga. mange hjælpemidler f.eks. har brug fr et større feriehus, kan udgiften til det lejede hus - fratrukket prisen på et almindeligt hus - medregnes sm merudgift. Priserne kan plyses af udlejningsbureauet. Færgebilletter Merudgifter til færgebilletter pga. en større bil. Frskellen mellem den større bil g en almindelig bil dækkes. Medfølgende hjælper Såfremt det vurderes at barnets pleje- g/eller pasningsbehv er så mfattende (mindst 15 timer pr. uge), at det nødvendiggør, at en vksen hjælper er med på ferie, kan følgende dækkes sm merudgifter: Ekstra værelse til hjælperen. Ekstra kst til hjælperen med kr. 175,00 pr. døgn. Merudgiften til kst refunderes direkte til hjælperen. Såfremt frældrene har lagt ud, må hjælperen afregne med dem. Aflønning af hjælperen sker med maks. 37 timer pr. uge, men ikke nødvendigvis med 7,4 timer pr. dag. 16

17 Udgangspunktet fr aflønningen er løntrin 11. Frældrene finder en hjælper, sm herefter ansættes af frældrene via kntrakt. Frældrene har arbejdsgiveransvaret. Frederikshavn Kmmune administrerer lønudbetalingen. Fritidsaktiviteter Kst g diætpræparater Frud fr ansættelsen kan kmmunen være behjælpelig med at indhente børne- g straffeattester, da private ikke har mulighed fr dette. Der kan ydes hjælp til betaling af fritidsaktiviteter, hvis disse, på grund af barnets funktinsnedsættelse, er dyrere end sædvanligt. Eksempel: Barnet går til handicapridning. Merudgiften er frskellen mellem en handicapridetime fratrukket udgiften til en almindelig ridetime. Egenbetalingen pkræves direkte hs frældrene af f.eks. rideklubben, g klubben fremsender herefter en faktura på restbeløbet til Frederikshavn Kmmune. Til børn g unge under 18 år kan der ydes tilskud til merudgifter til diætkst. Det frudsættes, at kmmunen sørger fr, at behvet er tilstrækkelig dkumenteret, f.eks. ved lægeerklæring. Hvis barnet udelukkende får sndemad, fremgår egenbetaling af bilag 1. Til spædbørn, der ikke kan tåle mælk, kan der f.eks. ydes hjælp til merudgifter til erstatningspræparater. Merudgiften svarer til 20% af udgiften til erstatningspræparatet. Fr spædbørn 0-4 mdr. er der tale m en frebyggende franstaltning. Fr spædbørn ver 4 mdr. indhentes recept fra egen læge. Fr så vidt angår spædbørn, sm på grund af en allergisk dispsitin må frmdes at have behv fr diætkst i frm af mælkeerstatningspræparater, kan der ydes tilskud til de nødvendige erstatningspræparater, selv m allergien endnu ikke er kmmet til udbrud. Det er dg en betingelse, at kmmunen skønner, at der freligger tilstrækkelig dkumentatin fr, at den krniske lidelse vil bryde ud, hvis erstatningspræparaterne ikke anvendes. Merudgiften skal søges frud fr afhldelse af udgiften. Når der i frbindelse med bservatins- g undersøgelsesfrmål g gentagne undersøgelser, g sm en direkte følge af den nedsatte funktinsevne eller krniske/langvarige lidelse rdineres særlige diætpræparater, sm barnet skal indtage i hjemmet ver en krtere eller længere peride, kan der ydes hjælp til dækningen af udgiften til disse præparater. Ved bedømmelsen af dkumentatinsgrundlaget kan det være nødvendigt at inddrage sagkyndig bistand fra specialafdelinger under sygehusvæsenet eller fra embedslægen, når kmmunen ikke selv råder ver lægelig ekspertise. Er der tvivl m, hvad udgiften til diætksten er, kan det anbefales at tage kntakt med den pågældende specialafdeling, sm fte har beregninger ver udgiften. 17

18 Ligeledes kan der freligge beregninger fra Frbrugerstyrelsen eller fra brugerrganisatiner, patientfreninger g lignende. Der kan henvises til frskellige versigter fra Diabetes- g Cøliakifreningerne samt fra Astma- g Allergifrbundet. Merudgiften til kræsekst til børn med cancer er fastsat til kr. 400,00 pr. måned. Merudgiften til energiberiget kst til børn er fastsat til kr. 250,00 pr. måned. Merudgifterne til både kræsekst g energiberiget kst skal være lægeligt dkumenteret. Merudgiften til prteinberigende kst skal være læge- eller diætistrdineret g gives sm udgangspunkt via medicinbevilling. Udgifterne til særlige diætpræparater, sm fremstilles på sygehuset, g sm pågældende skal indtage sm led i en sygehusbehandling, afhldes af sygehusvæsenet. Udgifterne til særlige diætpræparater til børn med phenylketnuri (PKU/Føllings sygdm) afhldes af Regin Hvedstaden (pr. 1/7-12 vergået fra Staten g består frtsat af Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik). Præparaterne rekvireres direkte hs Instituttet, brtset fra præparatet Amingran, der distribueres via aptekerne. Scialrådgiveren/ adm. sagsbehandler indhenter lægelig status g udarbejder derefter en medicinbevilling, hvraf det pågældende præparat fremgår. Kurser Ved diabetes skal der være pmærksmhed mkring, hvad der kan bevilges via hjælpemiddelenheden. Der kan ydes hjælp til frældres g eventuelt andre pårørendes merudgifter sm følge af nødvendig deltagelse i kurser, sm går ud på at sætte de pågældende i stand til at have barnet/den unge hjemme, passe g pleje, pdrage g kmmunikere med barnet/den unge. Det kan dreje sig m kurser, der giver familien indsigt i: de frskellige funktinsnedsættelser/lidelser hvilken virkning det har på barnet/den unge, g hvrdan familien kan mestre de prblemer, der kan pstå m.v. Der kan f.eks. være tale m kurser vedrørende børn g unge, der lider af cystisk fibrse, muskelsvind, er blinde, spastiske, døve, er udviklingshæmmede eller har en psykiatrisk diagnse. Der kan ydes tilskud til kurser i ttalkmmunikatin (tegnsprgsundervisning m.v.) til andre end medlemmer af husstanden, hvis samværet med barnet/den unge har en sådan karakter, at udgiften kan betragtes sm nødvendig fr barnets/den unges frtsatte udvikling. Dette gælder f.eks. sm udgangspunkt bedstefrældre, der må frventes fte at kmmunikere med g have besøg af barnet/den unge. De udgifter, der kan være tale m, er f.eks. rejseudgifter, merudgifter 18

19 ved måltider g phld, kursusafgift, kursusmaterialer, pasning af barn/børn, sm ikke skal med på kurset, såfremt der ikke findes muligheder fr pasning i netværket mkring familien. Merudgiften til kst er fastsat til kr. 100,00 pr. persn i alderen 15 år g ældre g kr. 55,00 fr børn i alderen 14 år g yngre. Vær pmærksm på, at ksten er inkluderet i de fleste kurser. Når dette er tilfældet, skal der ske mdregning fr egenbetaling pr. dag fr kst fr persner sm følgende: 15 år g ældre på kr. 75,00 g 14 år g yngre på kr. 35,00 Der er sm ftest mulighed fr at få madpakke med til hjemturen. Der gives derfr ikke merudgifter til kst til g fra kurset. Fr at begge frældre kan passe, pleje, pdrage g kmmunikere med barnet/den unge, er det vigtigt, at begge deltager i kurser af vennævnte art. Kurserne giver begge frældre kmpetencer g vil fte være en frudsætning, fr at de begge kan bevare den nære kntakt med barnet/den unge. Der kan bevilges 1 kursusfrløb/temadag pr. år pr. barn, hvis der er frskellige funktinsnedsættelser hs børnene. Kurset skal være relevant, f.eks. gså i frhld til aldersgruppe. Følgende kriterier kan indgå sm vurderingsgrundlag: Er der tale m en ny diagnse? Er der tale m sklestart? Er der tale m ung/teenager? Har frældrene mulighed fr deltagelse i frældregrupper/-møder på barnets skle eller daginstitutin? Har søskende mulighed fr at deltage i søskendekurser? Får frældrene rientering m handicappet andre steder (læge, handicapteam, småbørnsvejleder mm.)? Ved årlig bevilling skal hvert nyt kursus indehlde nye elementer. Familien skal søge knkret m hvert kursus g aflevere materiale m kursusindhld eller henvise til aktuel hjemmeside. Frederikshavn Kmmune arbejder med mulighed fr at tilrettelægge interne handicaprelaterede kurser fr grupper af frældre. Kurser bevilges sm en enkeltudgift g skal ikke indregnes i den løbende merudgiftsydelse. Udver merudgifter kan en bevilling af kursus gså mfatte hel eller delvis kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste fr frsørgerne, når der ikke er mulighed fr at deltage i kurser uden fr arbejdstiden. Dette gælder såvel enlige sm ægtepar, jf. servicelvens 42 m tabt arbejdsfrtjeneste. Knsulentbistand sm merudgift Der kan ikke bevilges kurser til fagpersner med tilknytning til familien. Knsulentbistand kan bevilges sm en merudgift efter 41, når ydelsen kan sammenlignes med kursus/infrmatin. Bevillingen gives til familien, herunder frældre g søskende i frhld til barnet med funktinsnedsættelsen. Der kan, ud fra en knkret vurdering, tilbydes mellem 1 g maks. 5 19

20 Medicin besøg i familien af specialknsulent. Frløbet afsluttes med en krt skriftlig status til scialrådgiveren. Hvis barnet/den unge er vurderet mfattet af persnkredsen, kan der ydes merudgifter til lægerdineret g tilskudsberettiget medicin. Sm udgangspunkt gives bevillingen via en medicinbevilling. Til de fleste slags medicin får alle autmatisk tilskud, når lægen rdinerer det. I ngle tilfælde kan der kun pnås tilskud, hvis familien har en særlig bevilling fra Lægemiddelstyrelsen kaldet Enkelttilskud. Familien skal bede behandlende læge m at søge Enkelttilskud. Bevillingen gives med 6 måneders tilbagevirkende kraft. Familien kan efterfølgende få udbetalt det tilskud på apteket, sm de med bevillingen har ret til. Familien skal have tidligere kvitteringer med på apteket. Eksempler på medicin, der gives enkelttilskud til: ADHD: Ritalin, Methylphenidat, Strattera g Mdafinil Frstppelse: Mvicl Græspllenallergi: Grazax Har scialrådgiveren i Familierådgivningen undtagelsesvis udstedt medicinbevilling inden, der var søgt Enkelttilskud, skal aptekeren kntaktes fr at få disse penge retur. Scialrådgiverens pgaver i frbindelse med Enkelttilskud: At infrmere familien m, at de skal bede behandlende læge m at søge Enkelttilskuddet hs Lægemiddelstyrelsen. Bede familien m at plyse scialrådgiveren, når de mdtager bevillingen. Få plysninger fra familien m, hvilket aptek de bruger. Ringe til apteket fr at gøre pmærksm på sagen. Derefter vil apteket mdregne tilskuddet i næste måneds regning vedr. pågældende barn. Der bevilges det billigste præparat indenfr kategrien. Ovenstående nteres i bemærkningsfeltet på medicinbevillingen. Hjælp til medicin kan ikke reduceres med tilskud fra private sygefrsikringer. Medicintilskudsberegning Gå ind på (Lægemiddelstyrelsen) Indtast lægemidlets navn søg. Så fremkmmer lægemidlet med frskellig dsis/styrker g pakningsstørrelser. Klik på den, du skal bruge. Klik på blå rubrik til højre: Tilføj lægemiddel til medicinlisten Præparatet er nu at se til højre i lille firkant: medicinlisten. Nederst i medicinlisten klikkes på: beregn egenbetaling. Så udfyldes hvide felter: Patientgruppe: Vælg: Almen barn Din CTR. Sald: Vælg: 0. 20