@E}*T]EIESæ]I5SZ. Dansk Fotohistorisk Selskab. Obj ektivets historie... Nr.80 April 1998

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "@E}*T]EIESæ]I5SZ. Dansk Fotohistorisk Selskab. Obj ektivets historie... Nr.80 April 1998"

Transkript

1 @E}*T]EIESæ]I5SZ Nr.80 April 1998 Obj ektivets histrie.... Dansk Fthistrisk Selskab

2 "Mennesket har til alle tider undret sig ver lysets indflydelse på dets hv e r dag". Tegning fr a m idde I al der e n. Frside: Det berømte Elmar-bjektiv blev fremstillet på Leitzfabrikken i Wetzlar, symblet på bjektivets histrie.

3 INDHOLD 2 Linsen Peter Hennig 6 Objektivets histrie Peter Hennig 19 Kine-Exakta 60 år 3. del. Svend Erik JePPesen 33 Da Danmark fik en ftindustri Erik Nielsen 39 Dansk ftindustri - E. Schleisner-Petersen A/S P. Jensen-Andersen 42 Emile z\a - en verset ftgraf Flemming Berendt 47 Ftgrafika i Paris Flemming Berendt 52 Bg- g udstillingsmtale 55 Samlerdillen - på seminar hs Leica - på besøg i England 63 Dit & dat - mødereferater - anvisningssalgslisten - internet Cmputerudskrift z N iels-ove Rl ighed Redakti nz Flemming Berendt

4 Peter Hennig Hvrnår blev den første egentlige linse, sm skulle Ingen ved det med sikkerhed frtæller den svenske denne indledning til bjektivets histrie. frandre verden, fremstillet? fthistriker Peter Hennig i SrL {rtq,;-,,,.4t'- C["fh 1t 'J"*7 \ J-*,1 Sic ns cradtå Ann.r J44. Luanii eclipfrm Sfis bferuruimus, inuenimud; deficere pauld pius d dex. tantemrhc eft, r.vncias frire dieirs vt nflri låuun- Den 24. januar enn 1544 studerede man en sfrmørkelse i camera bscura. Den ældste tegning, man kender fra "radi astrnmic et gemetric liber" af Gemma Frisius ( ). Både i det gamle Kina g i den antikke verdens Grækenland g Rm anvendte man sandsynligvis slebet bjergkrystal sm frstørrelsesglas, men der gik rundt regnet 1000 år inden linsens princip blev rdentligt beskrevet. Det var den arabiske fysiker g astrnm Ibn al Alhazen ( ) (1), sm gav en krrekt beskrivelse på, hvrledes lyset brydes i en linse. Mikrskpet g teleskpet I slutningen af 15O0-tallet vidste man, hvrledes et mikrskp fungerede. Grundprincippet består af t psitive linser med en vis afstand imellem, den frreste er lille med kraftig brydningsindeks. Det har ikke været vanskeli gt at finde ud af, når man sad g labrerede med de frskellige linser. Til at begynde med ansås mikrskpet da heller ikke sm ngen mærkværdighed, snarere sm et kurisum til frnøjelse. Et "lppefrstørrelsesglas", sm frvandlede det mindste kryb til stre mnstre. Teleskpets tilblivelse kan ber på en tilfældighed, men frtidige histrier beretter m en mere bevidst handling. Det berettes, at den hllandske linsemager Hans Lippershey i Middelburg en dag i 1608 fik en bestilling p^ t linser. Den ene skulle være lidt større g svagt samlende, den anden mindre g smallere på midten, altså en spredelinse. Da kunden ankm tg han linserne, hldt dem i en afstand på en arms længde fra hinanden, l frnøjet - betalte g gik. Lippershey var desrienteret, han fik ingen r, før han havde fået slebet et par nye linser, så han kunne se, hvad det drejede sig m. Til sin frbavselse kunne han nu knstatere, at et fierntliggende kirketårn så ud til at være så tæt ved, at han tydeligt kunne se vejrhanen på taget. Rygtet m denne pdagelse spredtes med lynets 2

5 Abu Haitams pfattelse af lysets brydning i verfladen af en glaskugle- Kf er det fr' størrede billede af biektet bc. Når vi betragter camere bscurategningen fra I696, ser men en lysstråle, sm udgår fra pilens spids gå i en lige linie ned til c..'s bagvæg. Ser vi på pilens rd vil denne på samme måde ramme - øverst i c..'s bagvæg, svarende nøjagtig til det punkt, hvrfra det udgik. hast, hvrefter den italienske ffsiker i Padua, Galile Galilei ( ), krt tid efter kunne begynde på sine banebrydende bservatiner af fremmede himmellegemer. Et nyt verdensbillede Det menneskelige øje er svagt, sammenlignet med dem, mange jagende dyr er udstyret med. Alligevel ser vi mere end alle andre ved at kmplementere vrt øje med ekstra linser. I 1600-tallet begyndte den ptiske linse sin revlutin med at undersøge vre mgivelser g dermed udvide vre kundskaber, så det efterhånden blev muligt at frandre menneskets vilkår i gunstig retning. De nye ptiske instrumenter gav hurtigt mulighed fr en frbedret navigatinsteknik med helt nye frudsætninger fr handel g søfart til følge. Teleskper skuede ud i verdensrummet - g det gamle verdensbillede gik i graven. Mikrskpet så indad md tingenes små detaljer - gså her gav en helt ny verden sig til kende, en del af virkeligheden, sm vi tidligere ikke havde haft en anelse m. Linsen km til s sm en helt ny gren på kundskabens træ g greb ind i vrt liv på mange måder. Nye instrumenter, sm gav helt nye infrmatiner, frandrede vr måde at betragte tilværelsen på, men linsen bidrg gså på en mere jrdnær måde. Når det gælder m at indsamle kundskaber g kncentrere den indsamlede viden på menneskeniveau, når man frem til et bedre resultat, j længere man frsker. Helt frem til 1600-tallet var den aktive tid fr de fleste specialister begrænset til års alderen, idet det menneskelige syn umuliggirde alt detailarbejde. Nu blev de enkle brilleglas verkmmelige at erhverve - hvilket indebar en håndværksmæssig revlutin, man kunne hlde 3

6 T simple rnikrskper (lppefrstørrelsesglas). Til venstre sidder linsen ved a, g bjekterne ligger på en plade på en stander. Linsen H i mikrskpet til højrefrstørrer bjekter på marieglas i 8 ruder i en drejelig bjekthlder. sig aktiv inden fr sit fagmråde yderligere l5-20 år. Tidsperiden er selve starten på den hastigt accelererede pbygning af kundskaber, sm km til at bidrage med den tekniske base fr 1700-tallets industrielle revlutin. Det flygtige linsebillede Man vidste allerede i antikken, at et billede kunne pstå, når lyset passerede et lille hul, imd et mørkt værelse. I løbet af 1400-tallet var hulkameraet en realitet. Siddende inde i et sådant kunne man aftegne velbelyste mtiver. Når man allerede i 1500-tallet kunne erstatte hullet med en linse øgedes lysstyrken g skarpheden så meget, at systemet blev mere anvendeligt. I 1600-tallet lykkedes det at knstruere transprtable tegnekameraer efter spejlreflekssystemet. Naturligvis drømte man m at kunne fasthlde disse "billeder efter naturen", sm linsen så smukt fremviste, man søgte ivrigt efter et materiale, sm reagerede på lyset g kunne fiksere billedet. Århundredets pdagelse Man plejer at tidsfæste ftgrafiets pfindelse til daguerretypiens præsentatin i 1839, men man kan rligt sige, at der i høj grad er tale m en nygammel pfindelse - størstedelen var allerede kendt tidligere. Objektivet var kendt, kameraet var kendt, g sølvsaltenes reaktin på lys havde været kendt i ver 100 år. Det nye var, at man kunne sammenstille det hele i g med, at man gjrde sølvsaltene tilstrækkelig lysfblsmme, g samtidig blev i stand til at fiksere billedet, før det mørknede af yderligere belysning. Hvis man ville frsøge at patentere dette, efter nutidens regler, ville der være tale m et anden klasses patent, det vil sige: en tilpasning af en allerede kendt teknik. Alligevel anses ftgrafiet sm århundredets pfindelse, hvilket synes meget rimeligt i betragtning af den rlle, ftgrafiet kmmer til at spille. Billedets betydning Billeder fra før ftgrafiets gennembrud var et særsyn g eksklusivt. Da kng Gustaf III ld kunstmaleren Pehr Krafft male digteren Bellmans prtræt, var betalingen i størrelsesfrhld til, hvad en luksusbil kster i dag. Vellignende prtrætter eller andre stre malerier var nget sm var frbehldt samfundets øverste samfundsklasse. Persnlig fik jeg et indtryk af dette, da jeg fr ngle år 4

7 It rl! I I italieneren Givanni Battista della Prtas ( ) bg Magia Naturalis sive de miraculis rerum naturalibus (155 j)findes Jlere skitsetegninger til rør med linser, udkast til primitive kikkerter. siden studerede 1700-tals talklnner. Det handlede m et testamente med vedlagte frklaringer, skrevet af en lærd g velsitueret strbnde. Frit efter hukmmelsen erindrer jeg mig den sirlige indledning: "Da jeg nu er blevet gammel, g mine livsdage til ende går..." Han beretter derefter m en lykkelig barndm, med en kraftfuld g kærlig "fru mder", sm det havde vist sig, førte ham lykkelig gennem hele livet. Derefter km det, sm næsten fik mig til at tabe pennen: "Jeg blev pludselig klar ver, at jeg ikke frmåede at erindre min mders ansigtstræk". Han kunne ikke længere huske, hvrledes hans mr havde set ud. Kan det siges bedre, betydningen af at savne billedinfrrnatin? Billedsamfundet I kraft af den stre g lettilgængelige infrmatinsmægde har ftgrafiet gennemsyret hele samfundslivet. Samtidig er den blevet en selvfølge, at vi ikke altid frstår dens værdi - vi ser næppe skven fr bare træer. Det ftgrafiske billede er blevet en af vre største infrmatinskilder, sm vi anvender fra mrgen til aften i stadig hastigere temp. Den mderne infrmatinsteknlgi ville ganske simpelt bryde sammen, uden en håndterlig billedteknik. Hertil kmmer alle de andre mråder, hvr den billedskabende linse er virksm. I dag har vi teleskper i kredsløb mkring jrden, hvis linser giver s handfaste plysninger m ting, der før i tiden kun var genstand fr spekulatiner. Mikrskpteknikken har i de sidste 100 år været helt afgørende fr den mderne medicinske frsknings fremgang. Således kan man gå fra mråde til mråde, hvr den billedskabende linse er grundfrudsætningen fr vr viden g kundskaber. Når man drejer på sit bjektiv, føler man histriens vingesus. Man håndterer en teknik, sm ligger i frlængelse med ilden g hjulet. Nter: l. Objt. nr.58. Camera bscura - kunsten g ftgrafiet. I 5

8 Objektivets histrie Peter Hennig 1,. del. Når vi ftgraferer tænker vi sjæident ver at de mderne kamerabjektiver er små tekniske vidundere. Men bagm vr mulighed fr at tage fine billeder med beskedne mkstninger - ligger ver 150 års stædig frskning g møjsmmeligt arbejde. Camera bscura Man kan sige, at ftgrafiet pstd sm en selvpfyldende prfeti. Tegnekameraet camera bscura havde eksisteret siden renæssancen, sh før eller siden var det plagt, at ngen ville finde på, hvrledes man kunne fasthlde billedet ved hjælp af ptik g kemi fr at undgå den tidskrævende tegneprces. Da de første billeder blev ptaget i midten af 1820'erne, anvendes kun en enkelt lille linse - en såkaldt miniskuslinse. Der var endnu ikke tale m et bjektiv, men snarere m et enkelt brilleglas. Resultatet blev ikke særlig gdt, eftersm en enkel linse var behæftet med samtlige linsefejl. Man begyndte derfr umiddelbart at eksperimentere med frskellige kmbinatiner af linser g glassrter fr at frbedre resultaterne. Linsefejl De vigtigste ptiske linsefejl (aberratin) er: Krmatisk aberratin: at frskellige farver falder i frskellig fkus. Kma g sfærisk aberratin: eller den buede ydre afuigelse, sm gør at yderstrålerne g midtstrålerne far frskellig fkus. Astigmatisme: en alvrlig fejl, sm man skulle kunne beskrive sm en slags "punktløshed", hvr et skarpt billede ikke kan pstå. Distrsin: en frandret afbildningsskala ver billedfeltet. Denne kan enten være pudefrmet eller tøndefrmet g berr på asymetri hs bjektivet. Chevaliers Akrmat Billedfeltskrumning: at bjektivet giver et hvælvet billedfelt, sm på en plan billedflade frhindrer samtidig skarphed i billedets center- g randmråder. Den dynamiske tid Entusiasmen ver den nypdagede ft grafi prces var str, g ønskerne m hurtige frbedringer stærke. Den første, sm reducerede farvefejlene til et minimum, var den franske ptiker Charles Chevalier ( ) i I Han fremstillede en akrmat: et bjektiv hvr største delen af farvespektret falder i samme fkus. Hvrledes, han udførte det, er et enkelt, men talende eksempel på, hvrledes man senere har båret sig ad inden fr knstruktinen af bjektiver. Man afbalancerer simpelt hen det ene imd det andet. Lidt frenklet frhlder det sig således, at en negativ linse spreder 6

9 farverne i en retning, medens en psitiv linse spreder dem i en anden retning. Hvis man kan kmbinere en negativ g psitiv linse rigtigt, så phæver man en str del af farvefejlene. Chevaliers akrmat bestd af t sammenkittede linser. En sådan knstruktin kaldes et "akrmatisk landskabsbjektiv", frdi lysstyrken var ca. f:15, sm gør det svært at ftgrafere andet end faste mtiver. Selvfølgelig tg man prtrætter - hvad kunne frhindre en ny tekniks entusiastiske pinerer? Behvet var stærkt fr, "efter naturen", at fasthlde det menneskelige ansigt. Adskillige mdige ftgrafer plevede halvtimes ekspneringer, hvr kunden var fastspændt i en stabil nakkestøtte - frklaringen på de stive blikke g frstenede udtryk hs de pserende. Steinheils Periskp Petzvalbj ektivet Trykket fra ønsker g efterspørgsel skaber fte fremskridt. I 1840 præsenterede firmaet Vigtliinder en frbløffet verden fr en såkaldt "prtrætkann": det drejede sig m et knisk kamera i messing til runde plader. Det mest psigtsvækkende var dg bjektivets lysstyrke, sm lå på ca. f:3,71149 mm - en abslut sensatin. Knstruktøren var den østrigske prfessr Jseph Petntal ( ), der på matematisk grundlag var kmmet frem til sin knstruktin. Petzvalbjektivet bestd af 8 akrmater, hvr den bagerste kitning var pløst. Således pstd der en sakaldt luftlinse imellem dem. Farvefejlene var derfr velkrrigerede, g takket være den relative symmetri var distrsinen begrænset. Billedvinklen var rimelig fr prtrætptagelser, med en gd billedskarphed i centrum. Skarpheden aftg hastigt md hjørnerne, men på en plastisk måde. Petzvalbjektivet har derfr været anvendt langt ind i vr tid til smukke g maleriske prtrætptagelser. Ekspneringstiderne kunne nu reduceres så betydeligt, at flere persner kunne fasthldes i en pstilling. Distrsinsfri bj ektiv Landskabs-akrmaten bestd af t linser, 6t fritstående element. Blænderen måtte altså placeres enten fran eller bagved linseelementet. Asymmetrien var dermed fuldstændig, g distrsinen pragtfuld. Hvis man derefter skråtstillede sit kamera g tillagde den naturlige hælningsdistrsin, blev man svimmel. Den enkleste måde at blive af med distrsinen på, var at gøre bjektivet helt symmetrisk med blænden i midten. Distrsinen phæves da helt ved skala 1:1 g bliver meget lille ved andre afbildningskalaer. Præcis denne knstruktin anvender Carl August Steinheil ( ) i sit periskp-bjektiv fra Objektivet består af t md hinanden stillede menisker med blænden midt imellem. Lysstyrken blev bedre end f: 1 l, g Steinheil var hurtig ude med en ny knstruktin, sm dels havde en lysstyrke på f:4,5, dels var bedre rustet md de krmatiske fejl. Objektivet, sm fik navnet Aplanat, består af t md hinanden stillede akrmater med blænden i midten. Inden fr sit felt var aplanaten nk sin tids mest vellykkede knstruktin, ved nedblænding var alle linsefejl, undtagen astigmatismen, gdt knigerede..stt'irr/rt'ils Aphtnt I 867 7

10 Udviklingen stpper Nævn den glæde, sm varer ved! Netp astigmatismen var den fejl, man helst ville kmme til livs, men det skulle vise sig at være en hård nød at knække. Astigmatismen frtsatte med at narre knstruktørerne. Trds det, at man kun kntaktkpierede fra perfekte negativer, blev de ikke rigtig skarpe. En pgivende stemning bredte sig. Jseph Petzval havde netp på et matematisk grundlag fastslået, at astigmatismen ikke kunne krrigeres, idet det krævede glassrter, sm endnu ikke eksisterede. Det videnskabelige spring Medens knstruktørerne af bjektiver var kmmet ind i en blindgyde, hændte der stre ting på et andet af ptikens mråder, nemlig mikrskpien. Fr at frstå udviklingen må vi sætte s ind i den verrdnede situatin. Frem til midten af 1800'tallet havde England været den ledende industrinatin. Denne tilstand ændredes ttalt, da man i Tyskland indledte et gnidningsfrit samarbejde mellem universitet, industri g kapital. Tyske kemikere løste prblemet med at udvinde sukker af sukkerrer, hvrved det engelske sukkerrørsmarked i Vestindien kllapsede på få år. På samme måde gik det med det engelske verdensmnpl på indig, et farvestf, sm man gså udvandt i Indien. De tyske knkurrencedygtige kemiprfessrer havde vist, hvrledes man kunne fremstille anilinfarvestfer. Fra den tid stammer et velkendt firma, nemlig Aktiegesellschaft ftir Anilinen- fabrikatinen, bedre kendt under navnet Agfa. Også inden fr ptik skete der en lignende udvikling. Tidligere havde man i England fremstillet verdens bedste mikrskper, sammensat efter en kmpliceret g dyr visuel metde. Man tilvirkede et strt antal linser af en bestemt frm, hvrefter man afprøvede, hvilke kmbinatiner, sm gav det bedste resultat. En meget tidskrævende g besværlig metde, hvr ikke t mikrskper var ens. De sarnme metder var almindelige inden fr fremstillingen af bjektiver. På internatinale udstillinger beskyttede englænderne deres stilling ved at tvinge alle andre til at angive fremstillingslandet. Ordene "Made in Germany" tilkendegav altså, at der ikke var tale m et engelsk mikrskp, men m en tvivlsm tyske efterligning. Men andre tider nærmede sig - på krt tid frandredes hele fundamentet fr ptisk fremstilling. Ernst Abbe Ved Jena-universitetet i Tyskland lagde prfessrerne Karl Snell g Ernst Abbe ( I 840- l 905) grunden til en frskning, der havde det sigte at nå frem til en videnskabelig beskrivelse af lysets egentlige natur. Ernst Abbe var samtidig partner til Carl Zeiss, sm allerede i havde grundlagt sit ptisk-mekaniske værksted i Jena. Til Ernst Abbe g Carl Zeiss knyttedes Ott Schtt ( ), sm på sit glasværk i Jena havde et frskningsprjekt, sm i 1886 førte til nye glastyper med meget frbedrede egenskaber. Nu blev det muligt at fremstille højtudviklede bjektiver på strengt videnskabeligt grundlag. Man kunne fremstille lange serier med "unifrmsresultet" g til en pris, sm lå 25-30% iavere end tidligere. Hermed var det slut med den engelske dminans inden fr mikrskpfremstilling. Ernst Abbe sammenfattede: "1 årevis har vi siddet g beregnet fantasi-bjektiver med hyptetiske glassrter. Nu kan alt lade sig gøret" isk skiss av Dr. Ernst Abbe. z6/8 t87t Astigmatismen vervindes Selv inden fr ft-ptikken skete der en ptøning hurtigt g dramatisk. Paul Rudlph ( ), sm var ansat hs Zeiss, beregnede i 1889 den første anastigmat, en knstruktin, sm senere fik navnet Prtar. Nu havde man krrigeret alle grund- B

11 Zeiss Prtar 1889 Carl Zeiss Gerz Dagr 1892 ciss Dubbcl-Prtar I 894 tt sctt læggende linsefejl, g hvis man blændede ned, skjulte skarphedsdybden billedfeltskrumningen. Lysstyrken var rimelig gd, f:4,5. Det betød i praksis, at man nu kunne tage skarpe billeder g kunne begynde at tænke på at lave frstørrelser. Også andre reagerede hurtigt på de nye frudsætninger. Firmaet Gerz lancerede i 1892 sit berømte Dagr-bjektiv, en helt symmetrisk knstruktin bestående af seks linser, hvr den ene halvdel kunne anvendes sm telebjektiv. Hs Zeiss, sm i 1890 fficielt var i gang med at fremstille ftgrafiske bjektiver, kntraherede man med Paul Rudlphs Dbbel-Prtar, en symmetrisk 8-linset knstruktin, sm i lighed med Dagr-bjektivet kun havde t fritstående linseelementer. Derfr var denne bjektivtype relativt refleksfri g havde en gd kntrast. Størstedelen af de virkelig fine billeder fra tiden mkring århundredskiftet er ptaget med en Gerz Dagr, Zeiss Dbbel-Prtar eller en af de mange kpier fra andre ptiske fabrikker. Det mderne bjektivs fødsel Kun ngle ttr før århundredskiftet, i I 896, var Paul Rudlph igen på banen. Denne gang med sin Planar-knstruktin. Han vervandt den sidste af de alvrlige linsefejl: billedfeltkrumningen - g det var ved bl. 3,5. Billedfeltskrumningen var nu phævet, g Zeiss Planar 3,5 danner her afslutningen på beretningen m 1800-tallets ptiske fremgange indenfr ftgrafien. Carl Zeiss Ved Carls Zeiss dødi 1888 mdannede Ernst Abbe firmaet til en stiftelse. Der var tale m en slags "statsknstitutin" fr et firma. En handling sm anses fr at være en milepæl i tysk scialhistrie. Hensigten var at redde firma g medarbejdere fra den "vildtvksne" kapitalisme, sm herskede i Tyskland på den tid. Firmaet Zeiss ejes endnu i dag af Carl-Zeiss-Stiftelsen g fungerer efter Ernst Abbes statutter.

12 +ffi+[# Cke-tripletten f:6,3, Tessar f:4,5, Ernstar 1,8/100, Snnar 1,5/50, Vrt emnes vigtige knsekvens er, at Zeiss gennem årene har kunnet investere meget større beløb på usikker grundfrskning end hvad der ville have været muligt fr et kmmercielt fretagende. Zeiss har derfr været meget dminerende inden fr ptisk frskning, hvilket det i mange henseende stadig er. Gde bjektiver - til lave priser Da ftgrafien havde rundet de første 80 år, havde den spredt sig til vide kredse. Ftgrafier var blevet et almindeligt indslag i mange menneskers hverdag. Derfr var der åbenbart en latent efterspørgsel efter gde bjektiver - g til en pris sm var verkmmelig fr almindelige mennesker. Objektiver sm Gerz Dagr eller Zeiss Dbbel- Prtar var udmærkede, med sine mange linser, men ikke øknmisk verkmmelige fr de mange. Fra tre-enkle linser - til str fremgang I 1894 havde Harld Dennis Taylr ( ) i England knstrueret et usymmetrisk tre-linset bj ektiv, den såkaldte Cke-triplet. Præstatinsniveauet var nk beskedent, men prisen særdeles gunstig. Ved at erstatte den bagerste linse med en nyakrmat g ved at nyberegne knstruktinen efter videnskabelige metder lykkedes det Paul Rudlph i 1902 at knstruere vrt arhundredes mest berømte bjektiv - Zeiss Tessar. Tessaren, sm kan have en lysstyrke helt p til f:2,8, kan anvendes til Zeiss Planar 1896 næsten alt inden fr ftgrafien, g der er til i dag fremstillet flere milliner af dette bjektiv. Efter patentets udløb i 1921, kunne man erhverve en Tessar fra næsten alle bjektivfabrikanter. Navne sm: Xenar, Elmar eller Ektar er velkendte, men tessaren skjuler sig gså bagved ca. 30 andre kendte navne. En målestk på tessarens gde rygte er det gamle slgan "Zeiss Tessar - dit kameras ØrneØje", anvendes i mdificeret frm endnu i dag. Men et gdt rygte kan frblinde. Det er ikke sådan, at en Tessar, Ektar eller Elmar er de dyrere, flerlinsede knstruktiner verlegne. Pinten er, at man med kun fire linser g lave mkstninger kan nærme sig de mere kstbare knstruktiners niveau. Netp dette har resulteret i, at tessaren, mere end nget andet bjektiv, har givet s en uvurderlig billedskat i den første halvdel af det århundrede. Kravene skærpes Det er frkert at tr, at de ptiske afvigelser skulle kunne brtelimineres ttalt. Hvad det handler m er, at få fejlene ned på et så lavt niveau, at de resterende ikke har ngen praktisk betydning. Dette indebærer, at der bliver tale m et definitinsspørgsmål. Hvr sætter man grænsen? Men definitiner kan blive frældede, det kan blive nødvendigt at skærpe pmærksmheden. Det er netp det, der skete mkring Den første Verdensktig. Man havde en gammel drøm m at fremstille et lille, let håndterligt kamera, sm man kunne tage med sig, helst i lmmen, g ptage ftgrafier veralt. Derfr var man i USA mkring begyndt at markedsføre kameraer til perfreret 35 mm film. Negativfrmatet var 18x24 g24x36 mm. Fejlen var dg, at de bjektiver sm var til rådighed ikke kunne tegne så skarpt, at man havde mulighed fr at fremstille tilfredsstillende frstørrelser. 10

13 Småbilledft grafiens fødsel I 1925 lykkedes det fr firmaet Leitz i Wetzlar, at gør e miniaturefrmate t 24x3 6 anvendeli gt. Del s fi k man knstrueret et meget lille kamera, dels fremstillede man et bjektiv med tilstrækkelig pløsningsevne. Manden bag dette var fysikprfessr Max Berek ( ), sm med udgangspunkt i tessarbjektivet kunne præstere en større skarphed end nget andet bjektiv tidligere. Objektivet hed først Elmax, efter pfinderen, men skiftede senere navn til Leitz Elmar 3,5150 mm. Max Bereks knstruktin kan ikke vervurderes. Nu kunne man føre praktisk bevis fr, at det var muligt at fremstille gde frstørrelser fra et miniaturenegativ. Leicakameraets kendte slgan "lille kamera - stre billeder" blev indvarslingen af en helt ny type ftgrafier. Lysstyrke revlutinen Der var dg yderligere nget sm måtte gøres, før småbilledkameraet kunne pfflde de løfter m helt nye muligheder fr ftgrafien. Det handler selvfølgelig m lysstyrken. Blænde 3,5 km man ikke langt med, hvis man ville afstå fra at bruge stativ, særlig når man tænker på, at de aktuelle filmtyper havde en følsmhed på under ISO 25. En større lysstyrke var ikke svær at pnå, blt man gjrde bjektivet strt nk, men at knstruere en anvendelig lysstyrke er en helt anden sag. Allerede i slutningen af 1800-tallet havde man prøvet at knstruere et bjektiv med lysstyrke f:2. Men man måtte "betale" en høj pris fr str lysstyrke med darlig gengivelseskvalitet. Meget ændredes imidlertid i løbet af krt tid. Vi skal nu stifte bekendtskab med en ung mand ved navn Ludwig Jakb Bertele ( ). Fr firmaet Ememann beregnede han et bjektiv, sm med et slag slg alt, hvad man tidligere havde set. Ved at tage udgangspunkt i det usymmetriske tripleks-bjektiv g August Steinheils terier m phævelse af linsefejlene gennem usymmetri (antiplanat- bjektivet), lykkedes det ham at knstruere et sekslinset bjektiv med lysstyrke f:2 til frmat 4,5x6 cm. T år senere i 1925 frøgede han yderligere lysstyrken. Ernstar f:1,8/100 mm sm er en milepæi, når vi taler m anvendelig lysstyrke. Fr første gang blev det muligt at ptage gde billeder på frihand i G. Gammelakrmqt N. Nyalvmat hh. Flintglas med høit brydningsindex g str farvespredning. ss. Krnglas med lav brydningsindex g lille farvespredning. sh. Flintglas med lvt brydningsindex g str farvespredning. hs. Barytl<rnglas med høit brydningsindex g I ille farvespredning. kunstlys. Det blev muligt fr den tyske ftgraf Erich Salmn, "de indiskretes knge", at fasthlde statsmændene i Eurpas plitiske salner med sit Ernstar-bj ektiv. Småbilledftgrafien tager føringen Hs Carl Zeiss havde man nteret sig Leica-kameraets succes g igangsatte nu sit eget prjekt - universalkameraet Cntax. Et abslut krav var at det måtte have ekstra lysstærke bjektiver, der tegnede lige så skarpt sm - eller m muligt skarpere - end LeitzElmar 3,5/50 mm. Til dette frmål engagerede man Ludwig Bertele, sm efter sin succes med Ernstar-bjektiverne ansås fr at være samtidens betydeligste bjektiv-knstrukt ør. I løbet af fa år i slutningen 1920'erne beregnede han en bjektivserie, sm km til at bære navnet Zeiss Snnar. Beregningerne, sm udførtes med Petr, papir g regnestk, bestd af talrækker 90 centimeter høje i flifrmat. En mastdntpræstatin, sm vi i vr data-verden har svært ved at gwe s en frestilling m. I1932 km Snnar 2150 mm g 1,5150 ffiffi, i 1933 km Snnar 2185 mm g i 1936, i frbindelse med Olympiaden i Berlin, Snnar 2,81180 mm. Snnarbjektivet er videreudviklede tripletter med fra 4 til

14 7 linser. Den ptiske standard er meget høj, men sm føige af den usymmetriske pbygning pstår der prblemer med distrsinen - det samme prblem, sm vi kender i dag med vre zmbjektiver g af samme årsag. Lysstyrke f:1,5 var nget helt enestående i begyndelsen af 1930'erne, g Snnar-bjektiverne fik ingen egentlig knkurrence de næste 20 ån. 1970'erne testede man i USA Snnar 1,5150 ffiffi, hvr det viste sig, at de havde en nget højere pløsningsevne ved alle tilsvarende blændeåbning r, når man sammenlignede med Leitz Elmar 3,5150 mm. De pstillede kvalitetskrav var hermed pfyldt. Det lykkedes tillige Bertele at sammensætte 7 linser til kun 3 fritstående grupper. Derfr var knstruktinen relativ refleksfri med gd kntrast. Snnar 1,5150 mm blev snart et begreb, det kunne anvendes sm universal-bjektiv, nget sm ikke var muligt med nget andet lysstærkt bjektiv før Drømmen m det lille lette kamera, sm kunne anvendes både på badestranden g ved svagt lys indendørs, var nu virkeliggirt. Et system Miniaturenegativet hs småbil ledkameraerne Leica g Cntax fremmede ikke blt en høj lysstyrke g et frbedret kvalitetsniveau. En anden knsekvens var, at det lille negativ øgede behvet fr at kunne skifte bjektiver, mulighederne fr udsnitsfrstørrelser var begrænsede. Det blev en nødvendighed, at man på denne måde kunne variere billedvinklen fr småbilledftgrafien g medførte en yderligere system-tænkning. Kameraer, sm tidligere havde været en "helstøbt" enhed, blev nu et grundelement fr påsætning af frskellige bjektiver g andet tilbehør. Mulighederne fr at tilpasse sig frskellige ftgraferingssituatiner øgedes dramatisk. En hel ny type af ftgrafering fik sit gennembrud: ftgrafiske billeder, sm havde mulighed fr at indfange det levende liv mlaing s. Efter den dynamiske peride fra var frskningsmrådet fr ftgrafiske bjektiver stadig det samme, sm frskningsmrådet fr småbilledbj ektivet. Antirefleksbehandling Vi har læst m, hvrledes prblemerne vedrørende linsefejlene er blevet løst, g hvrledes den ptiske Ludw ig B ertel e med S nnar- b er e gn i nger ne flisider, 90 cm høj. frskning har kunnet leve p til 'de høje dramatiske krav i frbindelse med småbillednegativet. Alligevel tilbagestd et strt prblem, sm hele branchen ventede en løsning på. Det drejede sig m at finde en metde til at mindske reflekserne fra linserne i bjektiverne. Mange, ellers meget lvende knstruktiner, sm f.eks. Paul Rudlphs Planar fra 1896, havde helt enkelt fr mange enkeltstående linser. Mdlysftgrafering var næsten en umulighed, sidelys risikabelt g den almindelige kntrast fr lav. I 1930'erne blev prblemet akut. Man indså nu, at man var ved at støde hvedet imd lftet, at man ikke kunne kmme videre uden at anvende flere fritstående linser. I England havde man allerede ved århundredskiftet lavet frsøg med frskellige belægninger fr at dæmpe reflekserne, g i USA gennemførte man i 1920'erne lvende eksperimenter med interferens fænmenet i tynde lag. Antirefleksbehandling fungerer i krthed således, at linseverfladen får en belægning af præcis tykkelse g med et bestemt brydningsindeks. Det billedskabende lys passerer ind i linsen, medens refleksen spejles tilbage, dels fra lagets verflade, dels fra glasset under verfladen. Reflekserne deles altså p i t parallelle stråler med en præcis beregnet fase- T2

15 frskydning. Lyset er j en bølgebevægelse, g når t sådanne stråler går parallelt, således at bølgetp rammer bølgedal, da udlignes det via interferens. Prblemet med at fremstille industrielt anvendelige belægninger blev løst hs Zeiss af prfessr dr. Alexander Smakula ( ), sm demnstrerede, hvrledes man i et vakuumkammer kunne kndensere tynde lag bestående af magnesiumflurid. Patentet, sm fik en utrlig betydning fr fremtiden, registreres i De fleste bjektiver, sm vi har i dag, ville være helt uanvendelige uden en antirefleksbehandling. Efterhånden syntes alle de grundlæggende ptiske prblemer at nærme sig deres løsning, - fremtiden så lys ud, da Den anden Verdenskrig km i Få år senere lå Eurpa i ruiner. Den ptiske branche g i særdeleshed firmaet Carl Zeiss blev hårdt ramt. De mfattende Zeiss-fabrikker i Jena havnede bag Jerntæppet. Sm endnu en byrdefuld sten udstedte de allierede magter en beslutning m, at alle tyske patenter var girt ugyldige. Det så nu ud til, at den gryende japanske bjektivindustri ville ffi sin chance. Nutidens velkendt firmaer sm Nikn, Cann eller Minlta, havde stået sine læreår igennem,, g med str energi kpieret de tyske knstruktiner. Specielt Zeiss tmme patentmappe anvendtes sm udgangspunkt. Det lykkedes i 1950'erne at bevise, hvrledes man i den pgående sls land var i stand til at fremstille bjektiver, sm kunne måle sig med de riginales standard. Leitz frtsætter Hs Carl Zeiss var man i begyndelsen af 1950'erne i fuld gang med at samle stumperne af det gamle imperium. Det blev imidlertid firmaet Ernst Leitz i Wetzlar, sm vertg den tabte stafet. Firmaet var heldig at ligge i Vesttyskland g i en lille by, sm ikke havde lidt megen skade under krigen. I 1953 præsenterede man et bjektiv ved navn Summicrn 2150 nun, g i 1958 km bjektiver med 35 mm g 90 mm, begge med lysstyrke f:2. Man kan rligt sige, at en ny standard af fbrste klasses bjektiver så dagens lys. Leitz Summicrn er endnu i dag en målestk andre bjektiver vurderes efter. Hvis man kigger på patenttegningen fr Summicrn 2150 mm g sammenligner den med frgængeren Zeiss Snnar I,5/50, Verdensrekrd i brændv idde, lysstyrke g størrelse. Summitar 2/50, Summicrn 2/50, Bimetar bliver til Flektgn ved at en negativ linse anbragt fran knstruktinen. Summitar 2150 mm - så ser man, at de næsten er identiske. Det sm er sket er, at man, takket være antirefleksbehandlingen, har kunnet pløse t kitninger i t linsepar, g dermed fået flere fritstående linser at arbejde med. På denne måde, g med nye glassrter, er Summicrnen væsentlig bedre end sine frgængere. Den geniale spejlrefleks Første gang man ser i søgeren på et spejlreflekskamera med pentagnalt prisme (Exakta-kameraet fra 1936), frstår man, hvad det drejer sig m. Princippet er enkelt g selvklart, men kunne først gennemføres, da man havde de glassrter, sm girde det muligt at få tilstrækkeligt lys i prismet. Det første

16 Det el<stra lysstærke symmetriske bjektiv. spejlreflekskamera til småbilleder, Cntax S, præsenteredes allerede i men det var først i begyndelsen af 1 960'ern e, at spej lrefl ekskameraet slg igennem fr alvr. I Japan var man begyndt at kmme ver stadiet, hvr man plagierede. Spejlreflekskameraets videreudvikling var en betydningsfuld nytænkning, sm den japanske kameraindustri std fr. Den nye type kameraer stillede helt andre krav til bjektiverne. De fremgangsrige, lysstærke g udviklede tripletter af Snnar-typen var meget kmpakte knstruktiner - her var ingen plads til et spejl. Selv Leitz Summicrn bjektiv havde fr krt en billedvinkel. Det var hs Zeiss, sm nu igen var kmmet på fde, at det mdeme spejlrefleksbjektiv fødtes" Dets lysstyrke var afgørende i frbindelse med den nye kameraknstruktin, idet knstruktørerne af spejlreflekskameraerne langt ind i vr tid har haft stre besværligheder med at ffi tilstrækkeligt lys g brillans i søgerbilledet. F: l14 nrmalt Det er ikke altid, at fremskridt er lig med hårdt arbejde g strt besvær. Engang imellem er man helt enkelt heldig. Pudsigt nk, nu hvr den nye kameratype krævede et lysstærkt bjektiv med tilstrækkelig afstand fra den bagerste linse til filmplanet, viste det sig, at det allerede fandtes! I slutningen af 1920'erne, samtidig med at Ludwig Bertele beregnede sit berømte Snnar-bjektiv, var hans kllega hs Zeiss, Willy Mertd ( ), gået en helt anden vej. Paul Rudlphs planarbjektiv fra 1896 var med sin symmetriske knstruktin g sine t hyperakrmater let at give høj lysstyrke med bibehldelse af dets krrektinstilstand. Det lykkedes Mertd at nå så langt sm til en lysstyrke f:,4 i 1930, samtidig med at Zeiss fremstillede en prøveserie af Bitar-bjektivet I,4150 mm. På papiret så det netp ud sm den stre fremgang, sm det senere skulle blive, men i 193O'erne std Bitaren i skyggen af Snnar-bjektivet. Den ansås fr at være fr str g kldset til det smidige målsøgerkamera, B den havde fr mange fritstående linseelementer til at fungere gdt uden antirefleksbehandling. Efter krigen var det ikke længere nget prblem med linsereflekserne g Zeiss første spejrefleks, Cntax S, var netp frsynet med et Bitar- bjektiv. I 1960'erne g 70'erne, da spejlrefleksftgrafien fik en dminerende stilling, udviklede man i flere tempi den mderne Planartype med 6 eller 7 linser, sm fremstilles endnu i dag. Der fandtes ikke nget bjektiv med tilstrækkelig brændvidde til den nye kameratype. Her var besværlighedeme større, frdi man måtte fremstille en knstruktin, hvr spejlet gik fri. Løsningen på prblemet var, at man anbragte de negative linser frrest i bjektivet. Et bjektiv af denne type plejer man at kalde et retrfkus-bjektiv. Den egentlige brændvidde er betydelig længere, end hvad billedvinklen antyder, men fr at undgå frvirring, så angiver man brændvidden, sm m det var et knventinelt bjektiv. Det første retrfkusbjektiv var Zeiss Flektgn 2,8135 ffiffi, sm km på markedet i Pinertidens afslutning Inden fr alle videnskaber plejer der at være en række benrærkelsesværdige persner, sm etapevis har ført udvikling frem. Således var det gså inden fr den ptiske frskning. Mænd sm Ernst Abbe g Ludwig Bertele arbejdede mere eller mindre alene i deres lønkamre med revlutinerende resultater. I 1950'erne derimd, var der mere tale m arbejdsteam eller frskerkllektiv, sm byggede t4

17 Refraktinen i et 1,4 nrmal-biektiv. De indgående lyskegler samles i b illedpunktet i fkusplan. videre på de tidligere udførte gerninger. Den sidste epkegørende persnlige indsats var Ludwig Berteles beregning af det første supervide-bjektiv til småbilledkameraer, Zeiss Bign 4,5121 mm g 4,5138 mm til mellemfrmat. Året var Nutidens ptiske knstruktiner er en videreførelse af de grundlæggende principper. Man kan spre træk både fra den klassiske triplet g fra det symmetriske bjektiv. Specielt gælder det fr de mangelinsede zm-bjektiver. I dag er det ikke muligt at tage patent på en bjektivtype - patentet gælder kun fr den specifikke knstruktin. Made in Japan Når det gælder mderne bjektiver til hverdagsbrug, så er japanerne blevet de stre mestre. Den japanske bjektiv-industri har vist, hvrledes man kan fremstille gde bjektiver i stre serier, til en pris fr et strt flertal. Det betyder dg ikke, at japanerne skulle savne frnyelseskraft. Det man måske mest tænker på, når man taler m nutidens bjektiver, er et bjektiv med variabel brændvidde - dvs. et zm-bjektiv. Den stre kvalitetsfrbedring de sidste 15 år må nærmest anses sm et indre japansk anliggende. Udviklingen i Japan g USA af superdata-kapacitet har helt frandret vilkårene fr knstruktinsarbejdet. Det besværlige arbej de med at udregne lysgangen gennem et bjektiv, sm kunne tage t år, kan nu gøres på ngle få uger, g med et endnu bedre resultat. Man får helt enkelt mere tid g resurser til den iddmæssigd g knstrutive del. Resultatet ld ikke vente på sig. Rygter siger, at man kan vente et gennembrud med hensyn til løsning af distrsin-prblemet med zmbjektiverne. Samlande linser lan- dubbel- knvex knvex knvex menisk Spridande linser dubbelknkav knkav menisk O bj ektiv-fremstillin g Det er let at blive fascineret af det ftgrafiske bjektiv. De stre bjektivers mørke frntlinser, sm udstråler høj lysstyrke, zm-bjektivets mfang, eller den lille juvel i et fint kmpaktkamera. Man undrer sig ver, hvrledes det er muligt at fremstille så sfistikerede prdukter til en verkmmelig pris. Fremstillingen af bjektiver har en latrg traditin bag sig g det kunne være interessant at se på de metder, sm var tilgængelig tidligere, g den mangfldighed af muligheder, sm star til knstruktørens rådighed i dag. Dagens fremstillingsteknlgi er frugten af en lang række videnskabelige gennembrud, sm på sin vis hører sammen med andre fremskridt inden fr ffsik, kemi g matematik - frhld, sm kan virke kmplicerede, men sm ikke er ngen hindring fr at skabe sig en verrdnet frståelse. t5

18 At veje det ene md det andet Enkle linser frekmmer i frskellige frmer g de har alle deres fejl; de er årsagen til dårlige billeder. Fr at kmpensere fejlene i den første linse i et bjektiv, placerer man en anden linse, af en anden frm bagved. Man kmmer på denne måde en del ulemper til livs, men samtidig skaber man ngle nye. Man anvender så yderligere en linse g så videre. Således kan man tænke sig arbejdsgangen fr en meget enkel linse. Lysets brydning i et linsesystem kaldes fr refraktin. Man behøver kun at kende til den refraktinslv, sm Karl Snell frmulerede i slutningen af 1800'tallet g lidt "husmands-matematik" fr at kunne lave en cirka beregning af refraktinsfrhldet i et bjektiv. Man frstår nu, hvrfr det ser ud, sm det gør, men kravet på regneperatiner går hurtigt hen ver hvedet. De fleste fejl ved et bjektiv af almindelige linser berr på den sfæriske aberratin g de nærliggende fænmener astigmatisme g kma. Det hænger sammen med at lyset træffer linsens krumme ydre i frskellige vinkler. Brydningen gør da, atkantstråler far en afuigende fkus sammenlignet med det lys, sm passerer linsens centrale dele, g lys, sm falder skråt ind i linsen er årsag til brydningsfejl, sm er svære at kmme til livs. Asfæriske linser Den sfæriske linseflade, sm er bjektivets primus mtr g fremstiller selve billedet, er gså et prblem. Hvis man kunne fremstille en ikke sfærisk frm på visse linseflader, kunne man på en meget effektiv måde kmme de grundlæggende linsefejl til livs. Et andet vigtigt anvendelsesmråde fr asfæriske linser hænger sammen med den distrsin (fejltegnitg), sm pstår hs asymmetriske knstruktiner, speciel zm-bjektiver. Her ville en større anvendelse af asfæriske linser betyde meget, g man har de seneste 20 åtr lagt et strt arbejde i at ffi etableret tilvirkningsteknlgiske metder til at kunne fremstille billigere asfæriske linser. Hvis man sliber en asfærisk linse på knventinel måde, bliver mkstningerne urimelig høie; der bliver strt set tale m et manuelt arbejde. Man har derfr udviklet en række metder, sm bygger på andre frudsætninger. Et eksempel er, at man kan "påstemple" en asfærisk plastverflade på en almindelig sfærisk glaslinse. En anden variant er, at Princippet fr en asfærisk linse. Lyskeglen fkuseres i et nedre punkt i den asfæriske linse, hvilket giver et uskarpt fkuspln. man presser rålinsen til asfærisk frm allerede fra begyndelsen. I begge tilfælde tilbagestår prblemet m en slutplering, sm ikke påvirker den asfæriske frm. Det er et faktum, at kravene er så høje, at man tillige har besværligheder med at fremstille relevante måleinstrumenter til brug fr en rimelig kntrl af større mængder. Der er stadig et strt gab mellem mkstningerne mellem almindelige linser g asfæriske, dette gælder især fr lysstærke bjektiver. Frskellige glassrter Hvis man har t identiske linser fremstillet af frskellige glassrter, får man helt frskellige brydning sfrh ld. F rske I I i ge refrakti nse genskaber fr frskellige typer af glas bliver yderligere en variabel, hvis man tillige vil kniger et ftgrafisk bjektiv. I ftgrafiens barndm anvendte man kun t slags glas: krnglas g flintglas. Systemet var således indrettet, at man, når nye glastyper km til, gennemførte internatinale diskussiner fr at henvise det nye glas til den ene eller den anden 16

19 gruppe. Nu til dags star et bredt spektrum af glastyper til knstruktørens dispsitin. Man frandrer glassets egenskaber gennem frskellige tilsætningsstffer, f.eks. br, bly, barium g lanthan, samt andre tilsætninger. Linser sm ikke er af glas Man kan fremstille linser af mange frskellige transparente materialer. Plastlinser er ganske længe blevet fremstillet til billige knstruktiner, men de kan ikke knkurrere med det ptiske glas indenfr en verskuelig fremtid. Nget anderledes frhlder det sig med linser af flurit; et kstbart, krystalinsk materiale, sm er meget virkningsfuldt, når det gælder at mdvirke farvefejl i det ftgrafiske system. Darlig knektin af den krmatiske aberratin har tidligere været et nødvendigt nde, nar det gælder de lange telebjektiver - man tvinges helt enkelt til at acceptere, at lange telebjektiver gav et nget uskarpere billede end bjektiver med krt brændvidde. Men gennem udvikling af fluritmaterialerne har man kunnet knstruere bjektiver med lang brændvidde g en lysstyrke, man fr 20 år siden ikke ville have drømt m, samtidig med at den ptiske gengivelse er lige så gd sm hs krtere brændvidder. Antirefleksbehandling I et bjektiv, sm savner antirefleksbehandling, pstår der refleksin; dels mellem linsefladerne i de frskellige linser, dels mellem linsefladerne i samme linse. De spejlende flader er årsag til spejlreflekser fra verflade til verflade. Hvis vi begrænser s til de spejlreflekser, sm pstar ved t refleksiner (primær g sekundær), så får vi ved linseantal: 1,2,3, 4, 5, ' 6 en frøgelse af spejlreflekser med: 1,6, 15,28,45, Det er helt klart, at man ikke i et ikke cated bjektiv kan have ret mange linser. Sætter man derefter et ubehandlet filter på bjektivet, så øges antallet af spejlreflekser yderligere. Selv med dagens antirefleksbehandlede bjektiver skal man tænke sig m, før man anvender et filter med dårlig antirefleksbehandling. Siden man fr snart 60 fu siden løste prblemet med antirefleksbehandling gennem interferens i tyndt lag, så har man samtidig øget antallet af linser i bjektiverne. Med dagens teknik kan man verkmme belægninger p til 12-14lag, man får da en gd refleksudlignende virkning indenfr en meget str del af det synlige spektrum. Et andet aspekt fr tillempet antirefleksbehandling, sm står til knstruktørernes dispsitin, er at styre bjektivets farvegengivelse. Den farve, sm øjet pfatter hs en antirefleksbehandlet linse, er den bølgelængde, sm behandlingen er mindst effektiv imd. Gennem variatiner i belægningen på de frskellige linser kan man finjustere bjektivets farvegengivelse. I g med indførelsen af mange antirefleks-belægninger (Multi Cating) i I 970'erne spres en mærkbar frbedring af farvegengivelsen. Den matematiske beregning Den infrmatinsmængde, sm man må have fr at fremstille et førsteklasses ftgrafisk bjektiv, er enrrn str. Fr pin6rtidens knstruktøtet var pgaven ikke let. Hvad, der std til deres rådighed, var papir, blyant g en regnestk. Der var grænser fr, hvad man kunne verkmme, når det gialdt manuelle kalkuler, man kunne strt set kun regne den "ene vej", man kunne ikke variere linseberegningerne tilfældigt. Dette indebar, at der lå et besværligt "Mment 22" i hele peratinen: man skulle have fuld klarhed ver, hvrledes slutresultatet skulle være, inden man begyndte. Man fyldes af frbavselse ver mange af 30'erne til 40'ernes småbilled-bjektiver, sm ikke havde større fejl, end at de kunne ptage fuldt acceptable billeder med dagens film. Datarevlutinen Der er ingen tvivl m, at det mest dramatiske, sm er hændt, f det gælder knstruktinen af ftgrafiske bjektiver, er brugen af datamater. Nu fik man pludselig hjælp til det tidskrævende beregningsarbejde, sm var begyndt at tage astrnmiske prprtiner. Allerede i 1960'erne kunne man præsenterer de første zm-bjektiver sm følge af, at man havde fået adgang til en ganske begrænset datakapacitet. Et avanceret zm-bjektiv af i dag ville næppe kunne beregnes manuelt. De regneperatiner, sm det frudsætter, vil ingen kunne udføre, g fremfr alt skulle det vise sig at være umuligt at prethlde et målbevidst kncept gennem sådanne infrmatinsmængder. På den anden side kan en "maskine" ikke få ide6n til et ftgrafisk bjektiv - T7

20 de grundlæggende frudsætninger fr hvrledes refraktinsprblemerne kan håndteres. Vi står her ver fr et ganske gdt eksempel på, hvrledes mennesket g maskinen kan neutralisere hinandens besværligheder på en måde, sm ellers ikke skulle være mulig. Arbejdsgangen I den lidt frenklede grafiske tegning følges arbejdsgangen fr beregningen af et bjektiv. Den indledende prcedure handler m, hvad man vil g hvrfr. Dette leder til valget af en række bjektivtyper. Den første fase er afgørende fr det frtsatte arbejde. Fr at verveje g håndtere de mange plysninger, får man støtte af en super-datamat, sm er i stand til at håndtere alle de tidligere frskningsresultater. Nu følger den indledende knstruktinsbeslutning. Denne berr på, m man har valgt et symmetrisk bjektiv eller en triplet, eller måske en kmbinatin af frskellige principper, sm skal føre frem til et zm-bjektiv - nu skal man vælge sin vej. Det gælder først g fremmest m antallet af linser, glassrt, type af antirefleksbehandling g mange andre spørgsmåi. Det næste er det mfattende beregningsarbejde, sm gemmer sig bag terminlgien "ray tracing".det er nu, man har behv fr en kraftig datamat, hvis man vil nå frem til den ptimale knektin fr de ptiske afvigelser: sfærisk aberratin, kma, astigmatisme, distrsin m.m. - men gså fr at ffi en pfattelse af refleksinfrhldene eller en MTF-status. Slutresultatet af den mfangsrige peratin er en meddelelse, sm man skal tage stilling til. Er målet nået - eller måske må man ændre på frudsætningerne g køre det hele igennem datamaten endnu engang? Hvis man f.eks. havde tænkt sig et 5-linset bjektiv til et lav-budget kmpaktkamera, så pdager man måske, at specifikatinerne er alt fr gdt pfyldt. Måske er det lønsmt at undersøge m man kan klare sig med kun 4 linser. Hvis man derimd vælger en anden bjektiv-type, er det måske muligt at klare sig med 3 linser. I mdsat fald kan der være tale m et dyrt bjektiv, sm bedre kan klare mkstningerne - måske en I,4185 mm til et systemkamera. Hvis man nu finder, at de højt stillede krav ikke pffldes helt, så må man se på øknmien, samt afgøre m der findes plads til yderligere en linse - måske en med asfærisk verflade? De frandringer, sm man nu har girt, leder til, at selv andre linser i knstruktinen har ffiet en ændret frm. Derfr må man stille sig en række nye spørgsmål: må man ændre valget af glastype, har ngen linseverflade fået en sådan bue, at en kritisk spejlrefleks pstår, kan man bibehlde mkstningerne af en ekstra avanceret antirefleksbehandling af verfladen? Således frtsætter arbejdet under en stadig vekselvirkning mellem mennesket g maskinen. Præcis her har vi brydningspunktet, det stre kreative øjeblik, nar vi er blevet fri fr de endeløse slaveagtige udregninger - en mulig frandring? At lade datamaten arbejde endnu engang kster ikke så meget i den sammenhæng. Pladsen er str fr kreative idedr! Det er et vigtigt aspekt, at det er den menneskelige frmåen, sm dminerer. Stre kundskaber kan drive et videnskabeligt kncept, hvis det er det, man er i gang med, eller gedigne erfaringer i manuel ptik beregning, r til sidst det afgørende. Man har nemlig ikke så str glæde af "ray tracing" eller af en datamats superinfrmatiner uden alle tidligere frskningsresultater - hvis man ikke ved hvrledes man skal spørge. 1B

Mig og min ADHD -profil:

Mig og min ADHD -profil: Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med

Læs mere

skriv disse seks tal omhyggeligt ned

skriv disse seks tal omhyggeligt ned Kære Peter, 3Ør d;3 f/ar: Æ//erede OM.f'å. da:je v;/ d;t /;v ændre 5;3 (t;/ det bedre J) J Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Marcs vn Ring 15 14 3 6 16 19 Kære Peter, skriv

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

På bagside/li får du at Vide, hvad det ha/lidler OlM.

På bagside/li får du at Vide, hvad det ha/lidler OlM. Peter, devl ser! ige tjfag, hvr jeg kavl BfDf OWlItLT til dig, er evltjfelig kowlwlet! Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Patrick Guerin 17.03.2010 Kære Peteri Du undrer

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job Initiativ fr førtidspensinister, der ønsker jb Dette 6. g sidste nyhedsbrev er et krt resumé af slutevalueringen af initiativet. Initiativet har pfyldt sine 3 mål: Mål 1: Målrettet infrmatin til alle førtidspensinister

Læs mere

Interview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne?

Interview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne? Interview med Kristine J: 00:00: Hvr gammel er du? K: 25 J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer J: Hvr er du pvkset henne? K: I slagelse J: Hvilket pstnummer br du i? K: 2000 J: Er du rgandner?

Læs mere

Fibonacciprojekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skole i Skagen. Matematikken i bolde? December 2011

Fibonacciprojekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skole i Skagen. Matematikken i bolde? December 2011 Fibnacciprjekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skle i Skagen Matematikken i blde? December 2011 Klassen deltg fr første gang i Fibnacci Prjektet, g der var afsat ca. 10 timer i en enkelt

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole Kajakplitik Kajakplitik på Faabrgegnens Efterskle Indledning De sidste år er der i samfundsdebatten, g inden fr kajakmiljøet, blevet et større g større fkus g diskussin mkring sikkerhed i kajaksejlas.

Læs mere

Hvorfor bruge dette værktøj?

Hvorfor bruge dette værktøj? Indhld Intr... 3 Hvrfr bruge dette værktøj?... 4 Fakta m den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 5 Aktivitetscirklen fr den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 6 Frtælling... 7 Fkus...

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Referat fra interview med to ledige borgere

Referat fra interview med to ledige borgere Referat fra interview med t ledige brgere Interviews fretaget den 19. g 20. ktber 2015. Interviewfrmål: Test af indsigter g antagelser fra wrkshppen den 7. ktber 2015. Interviews fretaget af: Kristina

Læs mere

Fredrag på Testrup Højskle, 17. august 2009 Matias Møl Dalsgaard Sm født på ny Kierkegaard g kreativitet BEMÆRK: Det følgende er det manuskript jeg talte ver i fredraget. Det er ikke skrevet mhp. selvstændig

Læs mere

YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM

YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM 13/2-2014 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Teri & Design... 3 Målgruppe... 4 Kmmunikatinsmdellen...

Læs mere

BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille)

BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille) BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategri AM(lille) Elevens navn: Persnnummer: Underviser: Censr: Ungdmsskle: Prøvedat: Tid: Hldnummer: Prøverute: Du har i dag været til praktisk prøve på lille knallert.

Læs mere

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014 Eurbarmeter - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE Resumé dansk udgave Rm, den 12. september 2014 Resuméet er udarbejdet på dansk, engelsk, finsk, fransk, tysk, italiensk, plsk, prtugisisk g svensk. Denne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Opfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark

Opfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark Odense d. 20/12-2010 Opfølgning på prjektet Ny afdeling Nye veje sm er afhldt fr midler bevilget fra pulje til Persnaleplitiske prjekter, Regin Syddanmark Klinisk Genetisk Afdeling, OUH har fået bevilget

Læs mere

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen Frca, Aktuariat 05. juli 2013 A N A L Y S E A F L I V S L Ø N : Kvinderne haler ind på mændene gennem pensinen Kvinder får gennemsnitlig mindre løn end mænd. Men udlignes det gennem pensinstiden? Er der

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

It-plan for Valsgård Skole 2011

It-plan for Valsgård Skole 2011 It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Øv dig i at lære at arbejde med spirituel healing

Øv dig i at lære at arbejde med spirituel healing Øv dig i at lære at arbejde med spirituel healing skrevet 2005 af Rikkecri Marcussen, revideret udgave 2012 Før du påbegynder ngen frm fr spirituelt arbejde, vil jeg råde dig til, at have lært at meditere

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases. Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel

Læs mere

Belbin Teamrolle Profil for

Belbin Teamrolle Profil for Belbin Teamrlle Prfil fr J Pink Clurful Cmpany PLC Rainbw HR Belbins 9 Teamrller Teamrlle Bidrag Tilladelige svagheder Idémand Kreativ, fantasifuld, frit tænkende. Genererer ideer g løser vanskelige prblemer.

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Koordinationsøvelser med bold

Koordinationsøvelser med bold Krdinatinsøvelser med bld Gribe, kaste g drible er i høj grad med til at udvikle barnets øje/håndkrdinatin g bldbanegenkendelse. At have en gd øje/håndkrdinatin g at kunne genkende bldens bane er grundlaget

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Ishøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn

Ishøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn Ishøj Kmmune Analyse af støtten til de mindste børn 1. maj 2013 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser 1. Baggrund g metde Familiecentret i Ishøj Kmmune henvendte sig i nvember 2012 til

Læs mere

Leder kursus. Modul 7. Udvikling af dit team. Side 1 af 16

Leder kursus. Modul 7. Udvikling af dit team. Side 1 af 16 Leder kursus Mdul 7 Udvikling af dit team Side 1 af 16 Leder kursus Mdul 7: Udvikling af dit team De bedste ledere lader sig ikke nøje med simpel selvudvikling; de gør en sag ud af at hjælpe deres team

Læs mere

T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning

T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning Miljøministeriet Miljøstyrelsen husdyrgdkendelse.dk T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning Versin: 1.0 Status: 05 - Gdkendt Gdkender: Pul Lundsby Frfatter: Mrten Lange Kirkegaard Cpyright 2015 Netcmpany.

Læs mere

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider Side 1 af 7 sider RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 26. AUGUST 2011 Side 2 af 7 sider Generelt. Ved bedømmelsen lægges dels vægt på de i efterfølgende vejledning

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

Stokkebjergvej 1 - Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland telefon 59 32 87 60 mobil 24 24 57 67 mereteduejohnsen@gmail.com www.odsherredterapihave.

Stokkebjergvej 1 - Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland telefon 59 32 87 60 mobil 24 24 57 67 mereteduejohnsen@gmail.com www.odsherredterapihave. Det lysner - TAK Siden efteråret har vi mdtaget vervældende mange psitive tilbagemeldinger m virkningen af phldet hs s. Ngle gæster har været hs s fr nylig, mens andre har været på phld tidligere i vres

Læs mere

Referat af ordinært repræsentantskabsmøde mandag den 04. november 2013.

Referat af ordinært repræsentantskabsmøde mandag den 04. november 2013. Slbjerg Fællesråd. Referat af rdinært repræsentantskabsmøde mandag den 04. nvember 2013. Anvendte frkrtelser findes sidst i referatet Beretningerne findes i frm af frelæggerens uredigerede manuskript sidst

Læs mere

EN/DA 087211/EU XXIV. GP. Eingelangt am 05/07/12. Brussels, 5 July 2012 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505

EN/DA 087211/EU XXIV. GP. Eingelangt am 05/07/12. Brussels, 5 July 2012 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505 087211/EU XXIV. GP Eingelangt am 05/07/12 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION Brussels, 5 July 2012 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505 NOTE frm: t: Subject: Danish delegatin Cuncil Cmmunicatin n the 31 st cnference

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Automatiske etiket-applikatorer

Automatiske etiket-applikatorer Autmatiske etiket-applikatrer Dynamisk g fleksibel mærkning Trådløs datafangst Highlights Pallemærkning Kllimærkning Stregkdekntrl Prduktmærkning Vægtkntrl Rbust design autmatisk etiket-påsætning høj applikeringshastighed

Læs mere

Førskoletilbud og rullende skolestart

Førskoletilbud og rullende skolestart Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.

Læs mere

Når ledelse gør forskellen - evaluering af tilgang og ledelse i Børneinstitution Hunderup

Når ledelse gør forskellen - evaluering af tilgang og ledelse i Børneinstitution Hunderup Når ledelse gør frskellen - evaluering af tilgang g ledelse i Børneinstitutin Hunderup I Børneinstitutin Hunderup har man længe plevet, at der sker nget usædvanligt g særligt i de tilknyttede institutiner.

Læs mere

Tidlig inddragelse af entreprenørernes kompetencer i henhold til gældende udbudsregler

Tidlig inddragelse af entreprenørernes kompetencer i henhold til gældende udbudsregler Tidlig inddragelse af entreprenørernes kmpetencer i henhld til gældende udbudsregler v/ Partner Tina Braad Fælles arrangement i Dansk Frening fr Udbudsret g Onsdag den 11. nvember 2015 Det Danske Selskab

Læs mere

Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010. Hold øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kommer

Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010. Hold øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kommer Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010 Hld øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kmmer 1 Indhld Frmål g metde Resultater Oplevede farer g cykeladfærd Kendskab til kampagnen Frståelse af kampagnens

Læs mere

Virksomhedsoplysninger

Virksomhedsoplysninger Alt det inf du behøver... Frretningsbetingelser & persndataplitik Virksmhedsplysninger Den-design A/S (datterselskab af HFP) CVR NR.: 17023292 Adresse: Hestehaven 16, 8721 Daugaard, DK Mail: Michela@den-design.dk

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING

ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING 2008 Øklgisk rådgivning Brug af egen såsæd i øklgisk jrdbrug af Anders Brgen Der har i den danske landbrugspresse i smmeren 2008 været en debat m frdele g ulemper ved anvendelse

Læs mere

Diskussion af problemstillingerne

Diskussion af problemstillingerne Diskussin af prblemstillingerne I dette kapitel gives der en lille diskussin af de i kapitel 4 udledte prblemmråder, diskussinen er fretages med Dansk Byggeri, freningen bips, Erhvervs- g Byggestyrelsen

Læs mere

Arbejdsredskab til Sundhedsplejersken. Livsstilsbesøg

Arbejdsredskab til Sundhedsplejersken. Livsstilsbesøg Arbejdsredskab til Sundhedsplejersken Livsstilsbesøg Arbejdsskemaet udfyldes i frbindelse med de t livsstilsbesøg g afleveres efterfølgende til sundhedskrdinatr Katrine Crtnum-Fly. Barnets navn: Barnets

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Sikkerhedskrav til legepladsudstyr

Sikkerhedskrav til legepladsudstyr Sikkerhedskrav til legepladsudstyr Dette dkument beskriver sikkerhedskravene til eftersyn efter installatin g årlige inspektiner fr ffentlige legepladser. Det antages, at brugeren af dette dkument har

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

Glæden ved at være til meditationsgruppe Level II udvidet program Et åbent hjerte

Glæden ved at være til meditationsgruppe Level II udvidet program Et åbent hjerte Glæden ved at være til meditatinsgruppe Level II udvidet prgram Et åbent hjerte I de kmmende måneder vil vi udfrske meditatin på kærlig-venlighed g medfølelse. Vi vil lære hvrdan vi kan åbne vre hjerter

Læs mere

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet Sådan undgår du, at dit barn bliver mbbet Bliver dit barn mbbet, bør du gribe ind, fr mbning kan give alvrlige ar på sjælden. I denne guide kan du læse en masse gde råd m, hvrdan du sm frælder håndterer

Læs mere

Why So Serious? Incorporated Seniorkursus Vork Påsken 2013

Why So Serious? Incorporated Seniorkursus Vork Påsken 2013 Why S Serius? Incrprated Senirkursus Vrk Påsken 2013 Hej alle glade frhenværende medarbejdere. Vi savner jer i firmaet g vi håber i spreder glæden g indsamler smil. I dette kmpendium er alle de skøre påfund,

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Frmandens beretning fr året 2014 Side 1 af 9 Min beretning vil i år have følgende verskrifter: Indledning Årets resultat Grønne mråder Retssager Nrdfrbrænding Sag md andelshaver Vedligehldelsesprjekter

Læs mere

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8 Få det ekstra frspring Side 1 Lederkursus Mdul 8 2008 Menu f Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8: Få det ekstra frspring I de tidligere mduler har du lært det

Læs mere

Medieret læring, undervisning, MEDIERET LÆRING i klasseværelset er mere en GOD UNDERVISNING.

Medieret læring, undervisning, MEDIERET LÆRING i klasseværelset er mere en GOD UNDERVISNING. Medieret læring, undervisning, Denne artikel mhandler differentiering g læring g giver en række vejledninger til hvrdan man kan skabe støttende strategier til elevernes læring g udvikling Læs mere www.munkhlm.cc

Læs mere

WebGuide for Slagelse Kommunes hjemmeside

WebGuide for Slagelse Kommunes hjemmeside Prjektgruppe hjemmeside WebGuide fr Slagelse Kmmunes hjemmeside Indhldsfrtegnelse Om at læse på Nettet...2 Hvrdan læser flk på Nettet?...2 Skærmen er dit papir...3 Tekster på en skærm...3 Målgrupper...4

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 - et nyhedsbrev fr ledere m lederskab g ledelse Nr. 1 2010 Tema: Lederskab i en krisetid (1/2) Knstruktivt lederskab i en krisetid Mange rganisatiner plever krisen. På mange frskellige niveauer. Næppe

Læs mere

KOLLEGIERNE I UNIVERSITETSPARKEN I AARHUS KOLLEGIANERRÅDET

KOLLEGIERNE I UNIVERSITETSPARKEN I AARHUS KOLLEGIANERRÅDET REFERAT FRA VALGMANDSFORSAMLINGEN EFTERÅR 2013 Tirsdag d. 17. september 2013, kl. 19.00 i fælleshuset Efren ved Kllegium 6 1. Valg af dirigent - Kllegianerrådet indstiller Nanna Ravn Rasmussen, 3, 3. Vedtaget

Læs mere

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Teatret Fair Play: MIRAS VERDENER

Teatret Fair Play: MIRAS VERDENER Teatret Fair Play: S VERDENER Frfatter: Martina Mntelius Oversættelse fra svensk: Michael Ramløse Undervisningsmateriale til frdybelse I ngle af de emner, sm frestillingen tager p. Klassetrin: 4. 5. klasse

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Dokumentation: FB dialog om gentest

Dokumentation: FB dialog om gentest Dkumentatin: FB dialg m gentest Fra Twitter til Mette Breinhldts Facebk: Om gentest: Stre mængder usikker inf kan fremme bekymringskultur, g gøre mennesker til patienter, inden de er syge: http://t.c/ippsyrtg

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Ikast-Brande Gymnasiums entreprenante undervisning. Et anderledes men spændende forløb. Om virksomhedspartnerskabet i undervisningen. ting at sige.

Ikast-Brande Gymnasiums entreprenante undervisning. Et anderledes men spændende forløb. Om virksomhedspartnerskabet i undervisningen. ting at sige. Stedet hvr bør læring bygger på kreativitet g innvatin Ikast-Brande Gymnasiums entreprenante undervisning Af Marie Luise Telling Jepsen Fra råstf til færdigt prdukt I frbindelse med prjektet Fra råstf

Læs mere

Danske Bank. Ansvarlig lånekapital

Danske Bank. Ansvarlig lånekapital https://markets. Ansvarlig lånekapital Anbefaling: DANBNK Var 12-09 Ansvarlig lånekapital med udløb i 2012 g call-mulighed d. 12-11 2009 FK: 0295675 ISIN: XS0157629691 Min. Piece: 1.000 EUR DANBNK Var

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2014. Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat

Læs mere

Microsoft Office Word-dokumenter kan gå tabt i visse situationer. Dokumentet kan eksempelvis gå tabt, hvis en

Microsoft Office Word-dokumenter kan gå tabt i visse situationer. Dokumentet kan eksempelvis gå tabt, hvis en INTRODUKTION Micrsft Office Wrd-dkumenter kan gå tabt i visse situatiner. Dkumentet kan eksempelvis gå tabt, hvis en fejl tvinger Wrd til at afslutte, hvis du plever en strømafbrydelse under redigering,

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Den store rapport om fremmedsprogene - Fremtidens Sprogfag (jan. 2003) - er stadig principiel i sin analyse af sprogundervisningens kerneområder:

Den store rapport om fremmedsprogene - Fremtidens Sprogfag (jan. 2003) - er stadig principiel i sin analyse af sprogundervisningens kerneområder: Den stre rapprt m fremmedsprgene - Fremtidens Sprgfag (jan. 2003) - er stadig principiel i sin analyse af sprgundervisningens kernemråder: Sprgfag sm vindue md verden Vigtigste kmpetencer Kmmunikatin med

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark Handlingsprgram 2014-17 Lej dig til muligheder - vejen til det gde bligliv 2020 Bligkntret Danmark I frbindelse med Bligkntrets strategi Lej dig til muligheder vejen til det gde bligliv 2020, er der udarbejdet

Læs mere

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Uddannelsesplan Opdateringsuddannelse Varighed 180 minutter Maj 2015 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktins uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsrganisatiner: Samarbejdsrganisatiner: Uddannelsesplan

Læs mere

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne.

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne. Værktøjskassen Et redskab til brug ved mediekntakt, hvad enten den er psøgende g man selv tager kntakt eller Rtarys repræsentanter bliver psøgt af medierne. Indhld: Værktøjskassen...1 Indhld:...1 01. Generelt

Læs mere

! Viden om dåben. Dåben. Julie Sløk, Lektion 3

! Viden om dåben. Dåben. Julie Sløk, Lektion 3 Dåben! Viden m dåben Julie Sløk, Lektin 3 Dåben er Guds ja til dig da du blev døbt sagde Gud Jeg elsker dig g vil være med dig alle dage indtil verdens ende. Dåben er et sakramente ligesm nadveren. Det

Læs mere

Tjekliste Rygmarvsbrok

Tjekliste Rygmarvsbrok Tjekliste Rygmarvsbrk Familien, barnet g den unge Bligændringer g bligskift Hjælp til befrdring Hjælpemidler Fysiterapi Dækning af merudgifter Aflastningsphld Psyklgisk støtte Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste

Læs mere

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer Caching g Selvværd Jantelvens udfrdrer Af Jan Wittrup, Adm. Direktør / Executive Advisr En artikel der primært er tilegnet de, der har sat sig fr knstant at være under selvudvikling. Inspireret af egne

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsphld Udveksling til: Kenya Udvekslingsperide: 3. februar 13. april 2013 Navn: Email: Anne Therese Sørensen annetherese86@gmail.cm Tlf. nr. 22914550 Evt. rejsekammerat: Simne, Christina

Læs mere

Kommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525

Kommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525 Kmmunikatin 09 01 2015 set i frhld til den vanskelige samtale Bachelrprjekt 2015 STUDIE NR. KPS11525 Indhldsfrtegnelse Indledning:... 2 Prblemfrmulering:... 3 Metde g afgrænsning:... 3 Systemisk kmmunikatins

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud? nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til

Læs mere

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære

Læs mere