Historisk tilbageblik. Baggrund for etablering af trafikregner. Af akademiingeniør Bente Hansen, Fyns Amt,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historisk tilbageblik. Baggrund for etablering af trafikregner. Af akademiingeniør Bente Hansen, Fyns Amt, bh@vej.fyns-amt.dk"

Transkript

1 Etablering af trafikregneren i Odense tilrettelæggelse og evaluering af de tekniske muligheder Af akademiingeniør Bente Hansen, Fyns Amt, Historisk tilbageblik I årene foretog Fyns Amt en modernisering af signalanlæggene og optimering af flere signalkæder på de vigtigste indfaldsveje og ringvejen i Odense. Flere af anlæggene havde fungeret i år. Amtsrådet havde afsat midler til moderniseringen, idet det ønskedes at opnå en optimal sikkerhed for trafikanterne, at gøre trafikafviklingen smidigere, opnå rimelig driftssikkerhed og forbedre miljøforhold. Der blev anvendt programmet TRANSYT til at beregne samordning af signalkæderne. Programskift blev foretaget trafikafhængigt, og i de enkelte kryds foretoges en lokal trafikstyring og i nogle af krydsene udmåledes den sidste del af grøntiden trafikstyret. i Der blev samtidig etableret central overvågning af signalanlæggene, idet det var vigtigt at signalanlæggenes funktion var optimal. Baggrund for etablering af trafikregner I Fyns Amtsråds budgetforlig for 2001 indgik en forbedring af infrastrukturen, hvor der er de største kapacitetsproblemer for trafikafviklingen. I blandt flere projekter blev der afsat penge til en trafikregner for signalanlæggene i Odense. 1. etape - fuldt optrukket. 2. etape - stiplet Begrundelsen for etableringen var følgende: Den hastigt stigende trafik skaber større og større problemer afviklingsmæssigt, miljømæssigt og trafiksikkerhedsmæssigt. En fortsat udbygning af vejnettet er bekostelig, så inden for det bestående vejnet må der sikres en effektiv trafikafvikling. Udviklingen af by- og samfundsstrukturen vil til stadighed betyde ændringer af trafikmønstret. Særlige

2 begivenheder og trafikuheld vil også give pludselige ændringer af trafikmønstret. Noget man ikke normalt tager højde for. Trafikken kan således have store variationer over såvel døgnet som året. Trafikafviklingen vil i traditionelt samordnede signalanlæg reelt aldrig være optimal. Erfaringer siger, at alene den årlige forandring af trafikken betyder en forringelse af trafikafviklingens effektivitet på ca. 5%. Det fortæller, at man til stadighed bør tilpasse signalanlæggenes funktion og samvirke for at opnå en effektiv funktion. Dette blev ikke gjort, da det krævede store ressourcer selvom vi havde de oprindelige TRANSYT-beregninger at bygge videre på. Vejvæsenet har været klar over, at en opdatering var nødvendig, da der var gået en del år siden sidste opdatering, og dermed en forringelse af trafikafviklingens effektivitet. Allerede i 1998, hvor Odense Kommune etablerede overvågningscentralen, som er en Siemens Migracentral, indgik vejvæsenet en aftale med kommunen om, at amtet kunne udbygge den til trafikregner og tilslutte amtets signalanlæg i Odense-området. Forventninger/krav til trafikregneren En trafikregner er forbundet med signalanlæggene online ved egne eller lejede kabler. Den indsamler trafikdata fra følere i kørebanen og data om signalanlæggenes funktion og tilstand og anvender dem til beregning af de optimale tilstande for signalanlæggene og deres indbyrdes samordning. Hvis ændringer er påkrævet, sender trafikregneren besked til de enkelte signalanlæg. Således kan signalanlæggenes grøntider og indbyrdes sammenhæng hele tiden afpasses efter trafikken, så trafikafviklingen sker med færrest mulige gener. Trafikregnerens bedre tilpasning af signalprogrammer og samordning til trafikrytmen vil sammen med en supplerende trafikstyring i de enkelte signalkryds give en bedre udnyttelse af det grønne lys. Udover en bedre trafikafvikling må forventes et bedre luftmiljø, ligesom der må forventes forbedringer af trafiksikkerheden. Der er tidligere foretaget modelberegninger for ringvejen i Århus, og de viste, at der kan opnås en trafikantbesparelse på 20-30% ved variabel samordning, hvor trafikregneren til stadighed optimerer de enkelte signalanlægs grøntider. ii Da trafikregneren vil reducere antallet af tilfælde, hvor en trafikant skal stoppe op for rødt, måske med op til 20%, vil det ikke være urealistisk at forvente en tilsvarende reduktion af antallet af rødkørsler og bagendekollisioner. iii En forbedring af serviceniveauet vil være med til at forbedre trafikanternes adfærd, ved at der bliver et forbedret flow i trafikken, så færre forfalder til aggressiv kørsel. En jævnere kørsel vil reducere såvel emissioner som energiforbrug i en størrelsesorden 10-40% afhængigt af udgangssituationen. iv Trafikregneren overvåger de tilsluttede signalanlæg og transmissionssystemet, og meldinger om fejl registreres så snart de opstår. En central fejldiagnose og detaljering af fejlmeddelelserne vil minimere ressourcerne til afhjælpning af fejl, idet reaktionstiden for udbedring af fejl er afhængig af fejlens alvorlighed. Trafikregneren giver vejvæsenet mulighed for at foretage trafikteknisk opfølgning, opfølgning på fejludbedring samt trafiktællinger. Etablering af trafikregneren I januar og februar 2001 blev projektets omfang detaildefineret. Dette dannede grundlag for kontrakten som blev indgået i marts 2001 med Siemens A/S. Trafikregneren skulle være færdig til aflevering d. 1. november 2001.

3 30 signalanlæg på de sydlige indfaldsveje og ringvejen i Odense skulle tilsluttes. De skulle styres v.h.a. MOTION og blev opdelt i 3 MOTION-områder. Trafikregnerens placering var i første omgang besluttet at være på Odense Kommune, men snart blev det ændret til Amtsgården, hvor de fysiske rammer var bedre. Bygherrens leverancer Vejvæsenet skulle levere følgende : Trafiktællinger Timetrafik i morgen-, middag- og eftermiddagssituation for alle svingbevægelser i samtlige kryds. Disse tal kunne vi for de fleste kryds tage fra overvågningssystemet X-kontrol. Enkelte kryds måtte der foretages enkelte supplerende manuelle tællinger. Desuden udleveredes registreringer af programskift for de samordnede anlæg fra X-kontrol. Kortmateriale Krydstegninger i digital form til grafisk visning af signalplaner. Egnet kabelnet Siemens undersøgte det eksisterende kabelnets egnethed til transmission af data. Projekt for transmissionskabler blev udarbejdet. Vejvæsenet entrerede med flere entreprenører for at få etableret kabelnettet, idet tidsplanen var meget stram. Vejvæsenet havde allerede i 2000 i forbindelse med anden kabellægning langs landevejene fået etableret en del. Der er i alt ca. 14 km transmissionskabler, som forbinder amtets lyskryds, heraf er ca. halvdelen blevet udskiftet eller nyetableret. Odense Kommunes kabelnet var egnet og blev suppleret med forstærkere, hvor der viste sig behov. Lokale til trafikregneren Vejvæsenets Værksted, der huser vagtcentral, stillede lokale til rådighed. Afstand til det tættest beliggende lyskryds er ca. 400 m. Der blev etableret kabelforbindelse. Hertil kom forskellige installationer i lokalet, såsom elinstallationer, flere telefonlinier og LANforbindelse mellem trafikregneren og arbejdspladsen på Amtsgården. Udskiftning/supplering af det eksisterende udstyr 26 ud af 30 styreapparater var af mærket Siemens. 4 styreapparater var af andet fabrikat, og de blev udskiftet, da det ville være forbundet med store udviklingsomkostninger at få dem tilsluttet. Det viste sig kun nødvendigt at supplere med ekstra spoler i 2 ud af de 30 kryds. Projektets hovedterminer Der blev afholdt byggemøder ca. en gang om måneden, hvor arbejdets stade og fremdrift, og tekniske afklaringer blev afklaret. Der har været 6 hovedterminer i forløbet, som Siemens skulle opfylde. Ud over projekt for transmissionskabler, var der fabrikstest - en demonstration af standardproduktet MIGRA Central tilkoblet 1 styreapparat og en test af den del af den brugerspecifikke leverance, såsom de grafiske visualiseringer af oversigtsbilleder og krydsbilleder. Levering af hardware til trafikregneren på Amtsgården Idriftsættelsestest som fabrikstest, efter at Centralen er stillet op på Amtsgården og med 1 område (12 anlæg i SØ-området) tilsluttet. Driftstest, som skulle forløbe over 20 dage, hvor SØ-området kørte MOTION, og de øvrige områder blev tilsluttet indenfor perioden. Afleveringstesten var samtidig en aflevering af systemet.

4 Evalueringer Trafikregneren kan beregne omkostninger i forbindelse med fremkommelighed og miljø. Vejvæsenet besluttede at foretage disse undersøgelser og vurderinger ved hjælp af andre metoder. Luftforureningsmålinger er og bliver løbende indsamlet af amtets industrimiljøkontor, som har den opfattelse at NO 2 sandsynligvis kan anvendes som et mål for luftforureningen, henholdsvis før og efter trafikregneren er sat i drift og at metoden Passiv Sampling kan anvendes hertil. Fremkommelighedsmålinger på vejnettet er foretaget v.h.a. GPS-udstyr, en TSCI Asset Surveyor og en PRO XR/XRJ, begge fra TRIMBLE. Udstyret kan måle med en nøjagtighed på 0,5 m. Udstyret er bærbart, og er tilkoblet en GPS-antenne på taget af en bil. Vejnettet er gentagne gange blevet gennemkørt, hvor bilens position bliver registreret for hvert sekund. For at resultaterne skal være statistisk valide, skal strækningerne gennemkøres 6 gange for hver situation, morgenmyldretid, midt på dagen og i eftermiddagsmyldretid. Der er 4 strækninger, som skal køres frem og tilbage. Og de skal køres før/efter trafikregneren. Dvs. at der mindst skal køres 2 x 6 x 3 x 4 = 144 kørsler. Hvis det gik uden nogen form for uregelmæssigheder, ville det tage 24 arbejdsdage. Der har været følgende uregelmæssigheder, som har gjort at der måtte flere kørsler til: der har ikke været satelitter nok, der skal mindst være 4 for at GPS giver nøjagtige målinger Styreapparaterne har stået i forkert program Cyklistkampagne har givet en anderledes trafikmængde Opgravninger/vejarbejde, der medførte spærring af vigtige veje har givet en anderledes trafikfordeling. Kørslerne er blevet bearbejdet i Mapinfo og regneark. Nogle resultater forventes at foreligge ved Vejforum. Figur 1 Før MOTION Før trafikregneren Efter trafikregneren * angiver bilens placering pr. sek. Hvor de ligger tæt, bevæger bilen sig langsomt eller stopper. Det videre arbejde Resultaterne af miljø- og fremkommelighedsmålingerne skal vurderes. Der mangler stadig en del eftermålinger, idet trafikregneren er sat i drift 1. november 2001.

5 Der foregår nogle justeringer af trafikregneren, hvor den opfører sig anderledes end det forventes. Odense Kommunes overvågningscentral flyttes til Amtsgården. Odense Kommune tilkobles med en arbejdsstation. Kommunen har 78 signalanlæg tilsluttet. Program for konvertering af trafiktællinger fra trafikregneren er under udarbejdelse. Der arbejdes på, at relevante oplysninger fra trafikregneren om den aktuelle trafiksituation kan tilbydes på internettet. 2. etape, hvor 15 signalanlæg i det nordvestlige Odense skal tilkobles trafikregneren, forventes i Af trafikingeniør Niels Chresten Johannessen, Siemens Vejtrafik, Adaptivt styresystem Fyns Amt valgte som første udbygningstrin at etablere et adaptivt styresystem for 30 signalanlæg beliggende i den sydlige del af Odense. De 30 signalanlæg er opdelt i 3 delområder der styres uafhængigt af hinanden. Det adaptive styresystem der anvendes er Siemens system MOTION, som er en sammentrækning af Metode til Optimering af Trafik Signaler I On-line kontrolleret Netværk. Metodebeskrivelsen er en god indgang til forståelse af den overordnede funktion af MOTION. Programmet anvendes på signalanlæg placeret i et vejnet, anlæg der skal koordineres og som udgangspunkt derfor fungere med samme omløbstid. Metodebeskrivelsen fortæller samtidig at der primært foretages en netværksoptimering i respekt for de trafikstyringsfunktioner og særlige faciliteter der anvendes i de enkelte kryds. Et eksempel er krydset Hjallesevej/Niels Bohrs Allé hvor der i et kort tidsrum om morgenen er et meget stort antal cyklister som skal foretage venstresving samtidig med venstresvingende biler i et bundet venstresving. Det store antal cyklister skyldes at krydset ligger tæt ved flere uddannelsesinstitutioner. Fra den hidtidige funktion ved vi, at det er nødvendigt at tildele denne fase en særlig lang tid i dette tidsrum. En tid som ikke alene kan begrundes i en registrering af antal køretøjer, og antallet af cyklister er umuligt at registrere Et andet eksempel er krydset Ørbækvej/Niels Bohrs Allé, hvor der er en særlig fase hvor der sammen med de parallelle fodgængerovergange afvikles dobbeltrettet cykeltrafik over 2 af tilfarterne og der er samtidig rødt for den kørende trafik på alle 4 tilfarter. En signalgivning som har fået den virkning at cyklister krydser diagonalt og denne forkerte adfærd er indarbejdet i MOTION-styringen, da en ændring formentlig ville have store sikkerhedsmæssige konsekvenser. MOTION beregnings sekvenser Beregning / Optimering af styreparametre Trafik modellering og analyse Evaluering, beslutning, styring MOTION Data hjemhent - ning og bearbejdning Signalgivning Trafik Afvikling

6 Trafikregistrering og modellering Vejforum 2001, Trafikregner Fyn MOTION I et adaptivt system er det en ufravigelig forudsætning at der foretages en løbende indsamling af trafikdata som danner grundlag for de videre beregninger. Som værktøj til konstant at opdatere trafikbelatningen i vejnettet anvendes der i MOTION en trafikmodel benævnt Path Flow Estimator, hvor der ved hjælp registrering af trafikbelastningen i enkelte vejtværsnit beregnes samtlige trafikstrømmene i de enkelte kryds. Estimatoren anvendes for at kunne reducere det nødvendige antal spoler. Beregningen foretages iterativt således der er en god overensstemmelse mellem den trafikbelastning som modellen beregner sig frem til og den trafikbelastning der registreres i de enkelte målepunkter. Der skal primært registreres trafikbelastningen ved samtlige betydende ind- og udkørsler i det aktuelle vejnet. Ud over dette er det væsentligt at have registreringer i andre betydende tværsnit, bl.a. ud fra princippet at de væsentligste trafikstrømme bliver registreret mindst 2 gange. Trafikmodellen er i realiteten en opspiltning af trafikken i en række trafikstrømme mellem vejnettes knudepunkter placeret i randen af det regulerede vejnet. Trafikmodellen bygges op ved hjælp af kendskabet til trafikfordelingen på vejnettet og finpudses så den omtalte forskel mellem trafikmodellens beregnede trafiktal og det registrerede trafiktal er mindst muligt. Trafikregistreringerne der anvendes er dels det registrerede antal passager pr. tidsenhed her opregnet til køretøjer pr.time samt belægningsgrader på spoler. Kombinationen af antal passager og belægningsgrad er nødvendig for korrekt at kunne beskrive trafiksituationen på vejnettet lige som en særlig vurdering af registreringerne kan anvendes til at indkoble særlige signaltilstande til at afvikle særlige trafiksituationer. Den trafikbelastning der skal anvendes er en der svarer til afvikling i frit flow. Når der er kødannelser afvikles der færre biler, hvorfor der gives et tillæg til trafikbelastningen når kødannelse - i form af en større belægningsgrad registreres. Der kan gives 2 forskellige tillæg afhængig af belægningsgradens størrelse. Grænseværdierne for hvornår tillægget gives indstilles individuelt for hver spole. En væsentlig forudsætning er således at styreapparaterne kan registrere både antal passager og belægningsgraden af spolerne. I de 3 områder der styres af MOTION er der anvendt ca. 150 spoler til fastlæggelse af trafikbelastningen i hele området. Beregning/optimering af styreparametre De bestemmende parametre for trafikreguleringssystemer kan beregnes når trafikbelastningen er kendt. Ved de bestemmende parametre forstås omløbstid, grøntidsfordeling, fasevalg og rækkefølge samt krydsenes off-set, som angiver grønstart for den udvalgte trafikstrøm i samtlige signalanlæg. Ud over dette kan der i de enkelte kryds anvendes parametre for lokale trafikstyringsfunktioner. Dette kan eksempelvis være som ved de yderste anlæg på Ørbækvej hvor der er anvendt en trafikstyret afbrydelse af grønt som det kendes fra LHOVRA s O-funktion. Omløbstid Der foretages en beregning af den nødvendige omløbstid i de enkelte kryds. På grundlag af denne beregning udvælges en omløbstid som skal anvendes ved de fortsatte beregninger. En omløbstid der er ens for alle signalanlæg i det styrede område. Omløbstiden vælges ud fra en liste af mulige omløbstider som der på forhånd er fastlagt. Omløbstider der er valgt enten ud fra hidtidige erfaringer med velfungerende omløbstider eller ud fra ønsket om at sikre tilstrækkelige tider til enkelte trafikant grupper på nogle specifikke tidspunkter. I de tre regulerede områder har der oprindeligt været anvendt en omløbstid på 54 sekunder og denne omløbstid har altid indgået ved de trafikstyringsfunktioner, der senere er indarbejdet, og derfor er denne omløbstid også anvendt som en af de mulige

7 omløbstider i alle 3 områder. Ved fastlæggelsen af mulige omløbstider har det tillige været vurderet om Fyns Amts princip for fodgængertidssætning skulle veje tungere end ønsket om at anvende omløbstiden på 54 sekunder. Der er valgt en løsning så det er muligt at anvende en omløbstid på 54 sekunder. Når der anvendes korte omløbstider fastlægges tidssætning for fodgængere ud fra dimensioneringskriterierne i Vejreglerne og ved de længere omløbstider anvendes de principper som Fyns Amts normalt anvender. Disse muliggør i større udstrækning at fodgængere kan passere hele overgangen i et enkelt omløb hvis passagen starter samtidig med at grønt starter. Når der anvendes de korte omløbstider kan det være nødvendigt for fodgængerne at passere overgangen over to omløb, men da det kun sker ved de korte omløbstider vil generne herved være mindre. For at sikre en vis rummelighed ved fastlæggelsen af den tilstrækkelige omløbstid gives der her et tillæg til trafikbelastningen. Herved imødegås situationer der nærmer sig trafiksammenbrud på grund af at trafikbelastningen er tæt på kapacitetsgrænsen. Samtidig kan tillægget også fastlægges så der ikke anvendes for lange omløbstider der ofte har den virkning at trafiktætheden i den sidste del af grøntiden er meget lille med efterfølgende risiko for høje hastigheder. Grøntidsfordeling Når nettets omløbstid er udvalgt foretages der i hvert kryds en fastlæggelse af grønttidsfordeling mellem de forskellige tilfarter. Der fastlægges på forhånd hvilke strukturer det vil være aktuelt at anvende afhængig af trafikbelastning og/eller tidspunkt på dagen. I kryds hvor venstresvingere afvikler for en 1-feltpil kan denne pil eksempelvis kun indkobles når omløbstiden er af en vis størrelsesorden og vil iøvrigt kun indkobles hvis der er en konkret anmeldelse i det enkelte omløb. Tilsvarende vil særlige faser for fodgængere og cyklister kun indkobles, hvis der er sket en anmeldelse fra de respektive trafikanter. Ud over dette skal der også defineres hvorvidt det er tilladt at venstresvingspil kan indkobles både før og efter den parallelle hovedretning. I de tre områder er det generelt kun tilladt at 1-felts venstresvingspil indkobles efter den parallelle hovedretning og at muligheden for forskellig faserækkefølge kun er acceptabel hvor trafikanterne har været vant til at de forskellige signalrækkefølger der herved kan opstå. Programmet anvender oplysninger om kapaciteten for de enkelte vognbaner. Kapaciteter som fastlægges i forbindelse med den forudgående trafiktekniske gennemgang af det regulerede område. Herved kan det tages hensyn til lokale afviklingsforhold eksempelvis at der i en vognbane afvikles både højresvingende og lige ud kørende trafikanter og at de højresvingende har vigepligt over for lige ud kørende cyklister. Denne vigepligt kan reducere kapaciteten for alle trafikanter der skal afvikles i vognbanen. Der vil ved grøntidsfordelingen også indarbejdes de særlige ønsker til minimum grøntider for særlige trafikantgrupper på særlige tidspunkter. Eksempelvis er der i krydset Ejbygade/Vedbendvej anvendt en særlig lang fodgængergrøntid omkring en nærliggende skoles mødetidspunkter. Off-set beregning Det sidste der skal fastlægges er krydsene indbyrdes tidsmæssige placering deres offset. I forbindelse med denne fastlæggelse vurderes det hvilke af de tilladte faserækkefølger der skal anvendes. Det er muligt at lade programmet optimere samordningen på grundlag af de største trafikstrømme mellem to nabo kryds eller på grundlag af overordnede trafikstrømme fastlagt ved den trafiktekniske projektering. I alle 3 områder er det valgt at samordningen skal fastlægges ud fra gennemgående trafikstrømme

8 Tilsvarende kan programmet selv vælge den rækkefølge som beregningen af samordningen foretages, eller den kan fastlægges overordnet. I de tre områder er krydsrækkefølgen defineret. Krydsrækkefølgen har mindre betydning hvor signalanlæggene ligger i en egentlig kæde og ikke i et net. Kun ved det ene område Ringvejsområdet er det væsentlig at starte optimeringen i det kryds der er placeret i begge signalkæder. Ved fastlæggelsen af off-set anvendes der modellerede ankomstprofiler på baggrund af kendskabet til trafikstrømmene i vejnettet og disses passage gennem vejnettet. Selve off-set fastlægges ved at trafikantgenerne reduceres mest muligt. Ved trafikantgenerne forstås summen af køretøjsventetid og antallet af stop. Der dannes en sumfunktion i form af en samlet køretøjsventetid idet hvert stop svarer til ¾ af rødtiden for den pågældende tilfart. Samtidigt kan den indbyrdes vægtning mellem ventetid og stop ved dannelsen af sumfunktionen fastlægges overordnet og iøvrigt justeres for de enkelte forbindelsesstrækninger mellem krydsene. Summen af de vægtede ventetider og stop beregnes trinvis, hvor hvert trin er en ændring af off-set i spring på 2 sekunder over hele omløbstiden. Det off-set der giver de færreste trafikantgener ved at sumfunktionen har den laveste værdi vælges. Ved fastlæggelsen af samordningen er de allerede beskrevne muligheder muligt at bearbejde yderligere ved at justere på ankomstprofilerne således at disse kun genereres ved at anvende ankomstpriofilerne for den største tilstrømning og ikke tage hensyn til ankomster fra mindre betydende tilfarter. Dette kan eksempelvis benyttes hvis der ønskes en meget målrettet optimering af samordningen for en særlig udvalgt trafikstrøm gennem vejnettet. Gennemførelse af trafikstyringen Gennemførelsen af trafikstyringen sker ved at centralen udsender en række skiftekommandoer i form af programskifteordre, synkroniseringspulser og skiftepulser. Programskifteordre anvendes til at udvælge den programstruktur som MOTION har fundet er det mest optimale at anvende. I styreapparaterne er indlagt forskellige strukturer, hvor forskellighederne kan være rækkefølgen af faserne, tilladelse til indkobling af venstresving eller anvendelse af længere minimums grøntider. Synkroniseringspulserne anvendes til at styre krydsenes off-set og grøntidstildeling for hovedretningen. Skiftepulserne anvendes til at styre grøntidstildelingen for sideretningerne. Hver gang der er sket en ændring af tidssætningerne, gennemføres det i det første omløb efter ændringen er sket. Teknisk sker det ved at signalet bliver stående med grønt i den udvalgte hovedretning indtil den nye synkroniseringspuls modtages. Herved er alle anlæg hurtigst muligt på plads, men har den ulempe at sideretningen kan vente lang tid for rødt lys. Dette er specielt en ulempe hvor cyklister og fodgængere udgør en stor del af sidevejstrafikanterne. Disse trafikanter har en lavere tolerancetærskel over for varigheden af rødt lys. Opdatering af trafikbelastningen på spolerne foretages hver 5. minut. Tidsafstanden mellem opdateringerne kan brugerne selv indstille. I forbindelse med denne opdatering foretages der samtidig en komplet nyberegning af trafikmodellen. Er MOTION parametreret til særlige uhelds- og hændelsesfunktioner vil disse blive indkoblet i forbindelse med opdateringene hvis de trafikale forudsætninger er til stede. Ved hver 3. opdatering af trafikmodellen foretages der en nyberegning af styreparametrene, og hvis ændringerne er større end indstillede grænseværdier vil ændringerne blive gennemført. Antal gange trafikmodellen skal beregnes mellem fastlæggelsen af nye styreparametrene kan vælges frit. Ved den her valgte indstilling kan der ske en ændring af tidsindstillingerne hvert kvarter.

9 En tidsafstand på 15 minutter mellem ændringerne af styreparametrene har vist sig at være hensigtsmæssigt da gennemførelsen af ændringerne som oven for beskrevet giver forstyrrelser af trafikafviklingen. i Samordnede signalanlæg grønne bølger, Niels Chresten Johannessen, Siemens, Dansk Vejtidsskrift nr. 8, ii 3 4 Trafikregnere giver miljørigtigt og økonomisk trafikafvikling, Bjarne Krøyer, Siemens, Dansk Vejtidsskrift nr. 8, 1994.

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse

Læs mere

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN DEN 13. JANUAR 2012 PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN Med Aarhus Havns bidrag til Marselistunnelen kan der nu sættes fuld skrue på arbejdet med at sikre trafikfremkommeligheden

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B Middelfart Øst Skitseforslag til udbygning af det kommunale vejnet i forbindelse med ny motorvejstilslutning, og planer for byudvikling i den østlige del af Middelfart. Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

Effekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler.

Effekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler. Effekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler. I forbindelse med udbygningen af Motorring 3 forventes anlægsarbejderne at medføre en omlejring af trafik til bl.a. (se figur 1). For

Læs mere

OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN

OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN DTU Transport Danmarks Tekniske Universitet Jakob Tønnesen og Morten Hedelund BAGGRUND 2 Trafiksignaler er en nødvendighed i byens infrastruktur Kapacitetsfordeler

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3

Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3 Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3 Morten Hedelund COWI A/S 1 Baggrund Etablering af en Letbane på Ring 3 i København Fakta: Længde: 27 km Antal stationer: 27 Køretid: 55

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Analyse af scenarier November 2013 Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: Elena Pérez-Rebollo Kontrolleret af: Lene Hansen Godkendt af: Elena Pérez-Rebollo

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7 Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Status og arbejdsnotat Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere. 5. Service 5.1 5.1 Sideanlæg og trafikantservice Vejdirektoratet driver langs det danske motorvejsnet en række sideanlæg. Sideanlæg er en fællesbetegnelse for serviceanlæg, rasteanlæg med Info-Teria og

Læs mere

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed

Læs mere

RØDOVRE NORD - ISLEV INDHOLD. 1 Indledning

RØDOVRE NORD - ISLEV INDHOLD. 1 Indledning RØDOVRE KOMMUNE RØDOVRE NORD - ISLEV TRAFIKANALYSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Grundtrafikken 2 2.1 Fordeling

Læs mere

Miljøoptimering af signalanlæg

Miljøoptimering af signalanlæg Miljøoptimering af signalanlæg Steen Lauritzen, Vejdirektoratet Dette paper beskriver mulighederne for at forbedre luftkvaliteten i byområder gennem en bedre indstilling af samordnede signalanlæg, således

Læs mere

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

1. emne omhandler følgende: Er lokalplan 2-448 for Gerthasminde overholdt? Vi får vel besked om evt. ekspropriationer og lokalplanen skal vel ændres?

1. emne omhandler følgende: Er lokalplan 2-448 for Gerthasminde overholdt? Vi får vel besked om evt. ekspropriationer og lokalplanen skal vel ændres? Sven Erik Sørensen Gerthasminde 48 5000 Odense C By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512787 Fax

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C ÅRHS KOM MN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C NDSTLLNG Til Århus Byråd 16. april 2004 via Magistraten J.nr. 05.01.02P15/03/00524 Den Ref.: Tlf.nr. Hans V. Tausen / Bi/

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

TRAFIKSIMULERING FOR MOTORVEJSKRYDS AARHUS NORD OG TILSLUTNINGSANLÆG 46

TRAFIKSIMULERING FOR MOTORVEJSKRYDS AARHUS NORD OG TILSLUTNINGSANLÆG 46 MAJ 2014 VEJDIREKTORATET TRAFIKSIMULERING FOR MOTORVEJSKRYDS AARHUS NORD OG TILSLUTNINGSANLÆG 46 HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1.

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1. Vejdirektoratet Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen Signalregulering af rampekryds 4429not002, Rev. 2, 24.1.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Godkendt: TW Side 1 1. Indledning I forbindelse

Læs mere

ITS til prioritering af cyklister

ITS til prioritering af cyklister ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Nyt fjernstyringssystem til Hovedstadens Lokalbaner Af Ole Torp Sejersen, trafikinspektør, HL. Indledning

Nyt fjernstyringssystem til Hovedstadens Lokalbaner Af Ole Torp Sejersen, trafikinspektør, HL. Indledning Nyt fjernstyringssystem til Hovedstadens Lokalbaner Af Ole Torp Sejersen, trafikinspektør, HL Indledning Den 16. januar 2004 indgik Hovedstadens Lokalbaner A/S (HL) og Cactus Automation AB kontrakt om

Læs mere

T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER

T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER 2 TRAFIKALT OVERBLIK 24 TIMER I DØGNET Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter (T.I.C.) har det nationale overblik over situationen på vejene. T.I.C.

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne

Læs mere

Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.

Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene. Bilag 14 Bilag til byrådsindstilling af indsigelser og bemærkninger, lp 972 Forslag til lokalplan, forslag til kommuneplantillæg, forslag til udbygningsaftale og forslag til miljørapport har været fremlagt

Læs mere

Analyse af etableringen af en letbane i Århus

Analyse af etableringen af en letbane i Århus Analyse af etableringen af en letbane i Århus Søren Frost COWI sfr@cowi.com 1 Århus 2. største by i Danmark 800.000 indbyggere heraf 250.000 i bymidten 2 Projektet Analysen indeholdte VISUM beregninger

Læs mere

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Skagen Kommune Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk 1 Baggrund Kommuneplanen

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Forår 2009 Titel: Undertitel: Det adaptive signalstyringsprincip MOTION Undersøgelse af MOTION s

Læs mere

Vejdirektoratet. Juni 2015

Vejdirektoratet. Juni 2015 Vejdirektoratet Juni 2015 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

I browserens adressefelt skrives www.imastra.dk. Der logges ind på vanlig vis med brugernavn og password til imastra.

I browserens adressefelt skrives www.imastra.dk. Der logges ind på vanlig vis med brugernavn og password til imastra. December 2014 Vejarbejdsansvarlige modul i Mastra til analyse af trafik Kort vejledning 1. Formål Mastra er et system til lagring, efterbehandling og udtræk af trafiktællinger. Trafiktællinger er grundlaget

Læs mere

24T Transport 5 4 3 2 1 Z Z Z 24T Transport 7 Trafikdage på AAU 2012 24T Transport - forsøg med varedistribution til byerne udenfor myldretid - Baggrund Trafik i vækst stigende pres på infrastrukturen,

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Intro. Drift og optimering af vejmyndighedens digitale systemer. Thomas Werdelin ÅF Hansen & Henneberg. Mød os på stand 30 30/11/2015

Intro. Drift og optimering af vejmyndighedens digitale systemer. Thomas Werdelin ÅF Hansen & Henneberg. Mød os på stand 30 30/11/2015 30/11/2015 Drift og optimering af vejmyndighedens digitale systemer Thomas Werdelin, ÅF Hansen & Henneberg A/S 2. dec. 2015 1 Intro Thomas Werdelin ÅF Hansen & Henneberg Mød os på stand 30 2 1 Digitale

Læs mere

Fremtidens Cykelveje. Fremkommelighed i signalregulerede kryds NOTAT 1-3

Fremtidens Cykelveje. Fremkommelighed i signalregulerede kryds NOTAT 1-3 Fremtidens Cykelveje Fremkommelighed i signalregulerede kryds NOTAT 1-3 Notat Dato: 16.07.2014 Projekt nr.: 5454-031 T: +45 2540 0108 E: ivi@moe.dk Projekt: Fremtidens Cykelveje Emne: Screening og kryds

Læs mere

Simulering af trafikafvikling ved Bybusterminalen i Aalborg

Simulering af trafikafvikling ved Bybusterminalen i Aalborg Simulering af trafikafvikling ved Bybusterminalen i Aalborg Forfattere: Civilingeniør Azhar Saeed, COWI A/S og Civilingeniør René Hollen Pedersen, Aalborg Kommune Aalborg Kommune står over for at skulle

Læs mere

Notat. Katedralen, Lindholm Brygge KONSEKVENSER AF TRAFIKAL ANALYSE. Løsningsforslag for 2 kryds. 7. oktober 2009 / rev. 26.

Notat. Katedralen, Lindholm Brygge KONSEKVENSER AF TRAFIKAL ANALYSE. Løsningsforslag for 2 kryds. 7. oktober 2009 / rev. 26. Notat NIRAS A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Katedralen, Lindholm Brygge KONSEKVENSER AF TRAFIKAL ANALYSE Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

EVALUERING AF TRAFIKLEDELSESSYSTEMER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

EVALUERING AF TRAFIKLEDELSESSYSTEMER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN EVALUERING AF TRAFIKLEDELSESSYSTEMER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Projektkoordinator vedr. trafikafvikling, Charlotte Vithen, Hovedstadsprojekterne, Vejdirektoratet. Teknisk konsulent, Jens Toft Wendelboe,

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Notat. 1 Notatets formål. Projekt: Krydsombygning Højnæsvej. Emne: Kapacitet og signaloptimering. Notat nr.: Rev.: Fordeling:

Notat. 1 Notatets formål. Projekt: Krydsombygning Højnæsvej. Emne: Kapacitet og signaloptimering. Notat nr.: Rev.: Fordeling: Notat Dato: 17.07.2015 Projekt nr.: 1004095-001 T: +45 2540 0108 E: ivi@moe.dk Projekt: Krydsombygning Højnæsvej Emne: Kapacitet og signaloptimering Notat nr.: Rev.: Fordeling: Birgit Knudsholt Ramus Peter

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat Modtagekontrol Bemærkninger Notat ok. Opfylder behov. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 08.02.2011 / XTMO Ja Nej Journalnummer NIRAS A/S Sortemosevej

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 7/

SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 7/ SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 1 INDHOLD PRÆSENTATION Baggrund for projektet Lokalitet Funktionalitet af signalanlæg uden omløbstid Simulering af ETA-radar og signalanlæg uden omløbstid

Læs mere

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMME TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende forhold 1 3 Vurdering

Læs mere

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Hvem er vi? Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Mange - ikke kun forældre til skoleelever - synes at trafiksituationen

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Samfundsmæssig nytte af bedre trafiksignaler

Samfundsmæssig nytte af bedre trafiksignaler Samfundsmæssig nytte af bedre trafiksignaler af civiling. Steen Merlach Lauritzen Kompetencecenter Trafikledelse Vejdirektoratet email: ste@vd.dk Revision 1.1 Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

Læs mere

Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken

Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2014-09-17 Til Noreen Ilyas Din Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik

Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik Vejdirektoratet Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik Trafikteknisk detailprojekt for 3 signalregulerede kryds på Udgivelsesdato : 18. november 2010 Projekt : 21.9090.01 Version

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk De nationale test - status for udviklingen

Læs mere

Trafikanalyse for Haslev

Trafikanalyse for Haslev Trafikanalyse for Haslev Hovedrapport, Februar 2015 Side 1 Udgivelsesdato : 17. februar 2015, version 2 Vores reference : 22.5044.01 Udarbejdet : Anne Mette Bach-Jacobsen og Bo Brassøe Kontrolleret : Irene

Læs mere

Notat om indførelse af Flextrafik

Notat om indførelse af Flextrafik Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/12037 Dato: 10-02-2011 Sag: Sagsbehandler: Notat om indførelse af Flextrafik Jørgen Krog Sagsfremstilling Flextrafik er en trafikform

Læs mere