MOTION i Valby adaptivt signalstyresystem
|
|
- Freja Hedegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MOTION i Valby adaptivt signalstyresystem Forfattere: civilingeniør Torben Abildgaard Knudsen, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) civilingeniør Peter Bäcker Hansen, Københavns Kommune, Vej & Park civilingeniør Nicoline Varberg, Københavns Kommune, Vej & Park 1. Indledning Københavns Kommune og HUR har i fællesskab investeret i et såkaldt adaptivt signalstyresystem til optimering af trafikafviklingen, herunder især bustrafikken, i et område i Valby. Signalstyresystemet er etableret som et demonstrationsprojekt. Ved et adaptivt signalstyresystem forstås et system, der adapterer/tilpasser lyssignalernes grøntider samt de grønne bølger til den aktuelle trafikmængde og det aktuelle trafikmønster. Filosofien i systemet er at indsamle de aktuelle tælledata på en række detektorspoler i kørebanen og på baggrund heraf lade en computer beregne den optimale signalgivning i området. Styresystemet hedder Motion, er leveret af Siemens A/S og er det første af sin slags i Danmark. Motion er ligeledes installeret i ca. 50 signalanlæg i Piræus (Athens havneby) i Grækenland, men disse anlæg indeholder i modsætning til projektet i Valby ingen brug af busprioritering. Hovedsucceskriteriet for projektet er en reduktion af rejsetiden for busserne gennem området på 20 %, uden at dette sker på bekostning af den øvrige trafik. I dette paper præsenteres de foreløbige resultater fra en evaluering af signalstyresystemet, foretaget i foråret/sommeren Motion-systemet i Valby 2.1 Generelt om Valby Motion er installeret i 9 signalanlæg i Valby, henholdsvis på Vigerslev Alle, Toftegårds Alle og Valby Langgade. På nedenstående figur ses de 9 signalanlægs placering samt en angivelse af hvilke buslinier, der er omfattet af denne evaluering. 101
2 Området er udvalgt på følgende baggrund: Toftegårdsbroen (dvs. Toftegårds Alle mellem Rughavevej og Lyshøjgårdsvej) over jernbanen udgør en flaskehals med dårlig fremkommelighed for både biler og busser. Der er store konfliktende trafikmængder på de tre hovedstrøg: Toftegårds Alle, Vigerslev Alle og Valby Langgade, herunder også mange krydsende buslinier gennem området Trafiktallene for Valby viser følgende værdier - for begge retninger tilsammen: Toftegårds Alle : køretøjer/spidstime Vigerslev Alle: / køretøjer/spidstime (henholdsvis øst / vest for Toftegårds Alle) Valby Langgade: 750 / 500 køretøjer/spidstime (henholdsvis øst / vest for Toftegårds Alle) Trafiktallene beskriver den nuværende situation, hvor Nordre Fasanvejsbroen (ca. 1,7 km. nord for krydset Toftegårds Alle/Valby Langgade) er spærret for al gennemkørsel, hvilket begrænser den nordog sydgående trafik en del. Bustrafikken fordeler sig på følgende måde ligeledes begge retninger tilsammen: Toftegårds Alle : 61 / 85 busser/spidstime (henholdsvis nord / syd for Lyshøjgårdsvej) Vigerslev Alle: 68 / 35 busser/spidstime (henholdsvis øst / vest for Toftegårds Alle) Valby Langgade: 32 / 18 busser/spidstime (henholdsvis øst / vest for Toftegårds Alle). 2.2 Generelt om Motion Motion-systemet består af en centralt placeret computer, som er forbundet til de 9 signalanlæg i Valbyområdet. Data om den aktuelle trafiksituation sendes løbende fra ca. 125 nedfræsede detektorspoler i området via styreapparaterne til den centrale computer. Detektorspolerne registrerer såvel biler som busser. De registrerede data benyttes af Motion til udformning af en fuldstændig trafikmodel af den samlede vægtede trafikbelastning på de enkelte vejstrækninger og i samtlige kryds, herunder svingbevægelserne. Beregningerne foretages hvert 5. minut. På grundlag af den udregnede trafikbelastning beregnes den optimale omløbstid for hvert signalanlæg af Motion, hvorefter den største af de beregnede omløbstider, oprundes til nærmeste 10 sek. og vælges for samtlige signalanlæg i området. Der benyttes således kun omløbstiderne: 50, 60, 70, 80, 90 & 100 sek. i Valby, idet flere muligheder vil betyde hyppigere skift i omløbstiden. Den fælles omløbstid fastholdes i signalanlæggene i intervaller af 15 minutter. Formålet med at vælge en fælles omløbstid er, at det giver mulighed for etablering af grønne bølger mellem signalanlæggene, mens formålet med at vælge den længste omløbstid er at sikre, at belastningsgraden i hvert signalanlæg er under 100 %. Motion foretager herefter en beregning af den grønne bølge, således at antal stop og ventetiden for køretøjerne gennem området minimeres. Ligeledes beregnes den optimale grøntidsfordeling for hvert enkelt kryds, herunder et eventuelt behov for svingfaser i krydsene. Også her fastholdes den grønne bølge og grøntidsfordelingen i intervaller af 15 minutter. Dette er dog ikke tilfældet, når Motion suppleres med lokal busprioritering i hvert enkelt signalanlæg, idet denne form for styring har mulighed for at optimere grøntidsfordelingen i hvert eneste signalomløb i forhold til busserne. Styreformen er nærmere beskrevet i det følgende afsnit 102
3 2.2 Evaluering af Motion-systemet Motion-systemet giver mulighed for en række forskellige indstillinger, som afvikler trafikken efter forskellige strategier. Derudover er der i dette projekt suppleret med lokale specialprogrammerede busprioriteringsfunktioner. Disse skal efter hensigten gribe ind og overstyre Motion s centrale anvisninger og dermed prioritere busserne endnu højere, end Motion-systemet selv ville gøre det. Den lokale busprioritering er implementeret i Valby i to forskellige former, kaldet mild og kraftig lokal busprioritering og er beskrevet nedenfor. Igennem foråret/sommeren 2001 er følgende forskellige systemindstillinger afprøvet og evalueret: Før-situation (A): Før Motion-systemet blev taget i brug, blev trafikken afviklet på traditionel vis med 4 tidsstyrede signalprogrammer (henholdsvis morgen-, eftermiddags-, dag- og natprogram). Denne Før-situation danner udgangspunkt for en sammenligning med de øvrige indstillinger. Motion (B): Angiver standardindstillingen af Motion-systemet, hvor den samlede trafikafvikling søges optimeret uden særlig hensyntagen til busserne. Motion med busvægte (C): Angiver en Motion-indstilling, hvor systemet har mulighed for at vægte busserne højere end de øvrige køretøjer i optimeringsberegningen. Ved denne indstilling vil en bus beregningsmæssigt svare til et større antal biler, hvorved den pågældende retning vil blive prioriteret højere ved fordelingen af grøntid m.m. Ulempen ved denne fremgangsmåde er imidlertid, at Motion forventer, at disse fiktive biler også skal afvikles videre igennem de øvrige signalanlæg i området uanset at bussen holder ind ved næste busstoppested. Motion med mild busprioritering (D): Angiver en lokal busprioriteringsmetode, hvor den enkelte bus via en anmeldelsesspole og det lokale styreapparat har mulighed for at tilpasse grøntidsfordelingen i krydset, således at bussen har en god chance for at køre gennem signalanlægget uden stop enten ved at forlænge grønt eller ved at fremskynde grønt i sin retning. Ulempen ved denne metode er, at samordningen kan forstyrres, og at sideretningen kan få længere ventetid. Motion med kraftig busprioritering (E): Angiver en lokal busprioriteringsmetode med samme muligheder som ved den milde busprioritering. Derudover har bussen ved den kraftige busprioritering mulighed for i det enkelte signalanlæg at fjerne en signalfase (f.eks. en venstresvingspil) eller at forøge omløbstiden i et enkelt omløb. Begge dele har konsekvenser for grøntidsfordelingen i det følgende signalomløb men vil forøge bussens chance yderligere for at nå gennem signalanlægget uden stop. Ulempen ved denne metode er, at der formodentlig vil ske store forstyrrelser i samordningen, sideretningen kan få længere ventetid, og hovedretningen vil muligvis i det efterfølgende omløb have for lidt kapacitet. På grund af systemnedbrud i evalueringsfasen har det desværre ikke været muligt at måle på effekten af denne indstilling. Indstillingen vil eventuelt blive evalueret på et senere tidspunkt. De enkelte indstillinger er evalueret i følgende testperioder: Før-situation, uden Motion (A): Tirsdag d. 6/ til torsdag d. 8/ (Uge 6) Motion (B): Tirsdag d. 27/ til torsdag d. 1/ (Uge 9) Motion med busvægte (C): Tirsdag d. 13/ til torsdag d. 15/ (Uge 11) Motion med mild busprioritering (D): Tirsdag d. 3/ til torsdag d. 5/ (Uge 14) For alle de ovenstående indstillinger (A) til (C) og for hver testperiode er der indsamlet aktuelle tælledata, hastighedsdata, belægningsdata samt data fra signalanlæggene om omløbstider, grøntidsfordeling og grønne bølger. For indstilling (D) er der kun et begrænset antal data til rådighed pga. en forkert systemopsætning i evalueringsperioden. Dataene er opsamlet for både biler og busser. 103
4 Derudover er der for indstillingerne Motion (B), Motion med busvægte (C) og Motion med mild busprioritering (D) udført håndterminalmålinger i de respektive testperioder fra tirsdag til torsdag fra kl og kl Tilsvarende er der for de førnævnte tre indstillinger udført stopursmålinger i de respektive testperioder om onsdagen mellem kl og kl Dataene fra håndterminal- og stopursmålingerne er udelukkende gældende for bustrafikken. Som sammenligningsgrundlag for stopurs- og håndterminalmålingerne er der som Før-situation (A) benyttet PTS-data (data fra HT-bussernes Passager-Tælle-System) fra perioden 1/9-30/ Forud for hver testperiode har der været en tilvænningsperiode på 1-2 uger, hvor den pågældende indstilling har kørt aktivt i Valby - men uden dataopsamling. Formålet med dette har været dels at tilpasse indstillingen til de aktuelle forhold og dels at give trafikanterne i området en mulighed for at vænne sig til de ændrede trafikforhold. I det følgende præsenteres resultaterne af de foretagne effektmålinger. 3. Evaluering af rejsetider for busserne 3.1 Metode Bussernes rejsetid gennem området er målt ved at placere trafiktællere med synkroniserede ure på fire nøglepunkter i området - i følgende kryds: Vigerslev Alle / Sjælør Boulevard (linie 16, 100S og 650S) Vigerslev Alle / Ramsingsvej (linie 16 og 650S) Toftegårds Alle / Gl. Køge Landevej (linie 39) Toftegårds Alle / Valby Langgade (linie 39 og 100S) Trafiktællerne har noteret, hvornår busserne er kørt henholdsvis ind og ud af området det pågældende sted, og et eventuelt ophold i signalanlægget er regnet med. Efterfølgende er de indsamlede data parret linievis, hvorved der fås målinger af bussernes rejsetid mellem måleposterne. Disse stopursmålinger af rejsetiden er sammenlignet med PTS-tal fra efteråret 2000, hvilket er data fra før implementeringen af Motion i Valby, men efter spærringen af Nordre Fasanvejsbroen. 104
5 3.2 Resultater Nedenfor ses den procentvise reduktion af bussernes rejsetid i forhold til Før-situationen (A) Linie og retning %vis reduktion af bussernes rejsetider ved forskellige indstillinger af Motion-systemet 16 mod Brøndbyskoven Mod vest 16 mod Emdrupvej Mod øst 650S mod Avedøre St. Mod vest 650S mod Hellerup St. Mod øst 39 mod Svanemøllen St. Mod nord 39 mod Friheden St. Mod syd 100S mod Svanemøllen St. Mod nord 100S mod Øresundsvej Mod syd Tidsrum Morgen kl. 7 9 Eftermiddag kl Indstilling (A) (B) (C) (D) (A) (B) (C) (D) Rejsetid 4:25 3:17 3:30 3:12 4:24 4:02 4:43 3:30 Reduktion - 26% 21% 28% - 8% -7% 20% Antal ture Rejsetid 4:28 4:04 3:51 4:07 4:45 4:04 3:50 3:58 Reduktion - 9% 14% 8% - 14% 19% 16% Antal ture Rejsetid 3:45 3:14 3:08 2:49 4:42 2:55 3:30 2:43 Reduktion - 14% 16% 25% - 38% 26% 42% Antal ture Rejsetid 3:24 3:21 3:35 3:32 4:02 2:45 2:50 3:04 Reduktion - 1% -5% -4% - 32% 30% 24% Antal ture Rejsetid 3:01 3:33 3:34-3:19 3:12 3:22 - Reduktion - -18% -18% - - 4% -2% - Antal ture Rejsetid 3:06 2:17 3:22-2:13 2:14 3:06 - Reduktion - 26% -9% % -40% - Antal ture Rejsetid 6:15 5:24 4:51 4:51 6:42 5:18 5:17 5:21 Reduktion - 14% 22% 22% - 21% 21% 20% Antal ture Rejsetid 6:07 4:46 4:51 4:52 5:47 4:59 4:53 4:37 Reduktion - 22% 21% 20% - 14% 16% 20% Antal ture Vægtet gennemsnitlig rejsetids-reduktion - 12,6% 8,9% 16,7% - 18,6% 10,3% 26,8% Indstillinger: (A): Før-situation, uden Motion (PTS-tal fra efteråret 2000, dvs. data fra før implementeringen af Motion og efter spærring af Nordre Fasanvejsbroen) (B): Motion (busser og biler vægtes lige højt i optimeringen) (C): Motion med busvægte (busser tildeles en højere vægt end bilerne ved Motion-beregningerne) (D): Motion med mild lokal busprioritering (busserne griber aktivt ind i signalstyringen) Det fremgår af ovenstående tabel, at brugen af Motion i Valby giver anledning til gode reduktioner i rejsetiden for busserne, specielt i eftermiddagsmyldretiden, hvor den vægtede gennemsnitlige rejsetids-reduktion er på 10,3% - 26,8 %. I morgenmyldretiden er det tilsvarende tal på 8,9 % - 16,7 %. Det fremgår endvidere, at indstillingen Motion med mild busprioritering (D) giver den største vægtede gennemsnitlige reduktion af rejsetiden af de tre indstillinger, nemlig henholdsvis 16,7% og 26,8%. Indstillingen Motion (B) ser desuden ud til at være at foretrække frem for indstillingen Motion med busvægte (C), idet der for indstillingen Motion (B) er målt vægtede gennemsnitlige rejsetids-reduktioner på 12,6% og 18,6% i forhold til 8,9% og 10,3% for indstillingen Motion med busvægte (C). 105
6 Af de foretagne håndterminalmålinger fremgår, at opholdstiderne ved stoppestederne ved de tre indstillinger (B), (C) og (D) er af samme størrelsesorden, hvorfor rejsetidsreduktionerne næppe kan tilskrives varierende passagermængder. 4. Evaluering af bussernes forsinkelse i signalanlæggene 4.1 Metode Der er gennemført håndterminalmålinger på udvalgte buslinier for at analysere, hvordan rejsetiden med busserne gennem området fordeler sig. Trafiktællere udstyret med håndterminaler har kørt med busserne og registreret varigheden af en række hændelser, herunder bl.a. ophold i signalanlæg, ophold ved stoppesteder og fri kørsel. I denne sammenhæng er det især den signalrelaterede forsinkelse, forstået som den tid, bussen bruger på at bremse og holde stille for rødt lys, der er analyseret. 4.2 Resultater Håndterminalmålingerne er gennemført i de perioder, hvor Motion-systemet har kørt med indstillingerne (B), (C) og (D), svarende til Motion, Motion med busvægte og Motion med mild busprioritering. Det er således kun forskellene indstillingerne imellem, der kan analyseres, idet der ikke er gennemført tilsvarende håndterminalmålinger i Før-situationen (A). I de følgende to figurer er forsinkelsen i signalanlæggene ved forskellige Motion-indstillinger sammenlignet for henholdsvis morgen- og eftermiddagsmyldretiden. mm:ss Forsinkelse i signalanlæg ved forskellige Motion-indstillinger Morgenmyldretiden, kl :00 02:30 02:00 01:30 01:00 00:30 2:35 1:44 1:23 2:07 1:04 1:04 1:20 1:20 1:19 1:14 0:57 1:01 Ren Motion (B) Motion med busvægte (C) Motion+ mild lokal busprioritering (D) 1:34 1:18 1:08 0:43 0:38 0:26 00:00 100S mod Svanemøllen (nord) 100S mod Øresundsvej (syd) 16 mod Brøndbyskoven (vest) 16 mod Emdrupvej (øst) 39 mod Svanemøllen (nord) 39 mod Friheden St. (syd) mm:ss Forsinkelse i signalanlæg ved forskellige Motion-indstillinger Eftermiddagsmyldretiden, kl :00 02:30 02:00 01:30 01:00 00:30 2:21 1:43 1:20 0:49 0:48 0:53 1:34 1:34 1:18 1:18 1:18 1:10 Ren Motion (B) Motion med busvægte (C) Motion+ mild lokal busprioritering (D) 1:22 1:13 0:52 0:37 0:36 0:33 00:00 100S mod Svanemøllen (nord) 100S mod Øresundsvej (syd) 16 mod Brøndbyskoven (vest) 16 mod Emdrupvej (øst) 39 mod Svanemøllen (nord) 39 mod Friheden St. (syd) Det fremgår af de to ovenstående figurer, at der opnås betydelige reduktioner i den signalrelaterede forsinkelse ved indstillingen Motion med mild busprioritering (D) i forhold til indstillingerne Motion (B) og Motion med busvægte (C). Nøgletallene fra de to figurer er angivet i følgende tabel: 106
7 Sammenligning af forsinkelse i signalanlæg Linie og retning Morgen kl. 7-9 Eftermiddag kl (B) (C) (D) (B-C) (C-D) (B-D) (B) (C) (D) (B-C) (C-D) (B-D) 100S Svanemøllen 2:35 1:44 1:23 33% 20% 46% 2:21 1:43 0:49 27% 52% 65% Antal ture S Øresundsvej 2:07 1:04 1:04 50% 0% 50% 0:48 1:20 0:53-67% 34% -10% Antal ture Brøndbyskoven 1:14 1:20 0:57-8% 29% 23% 1:18 1:18 1:10 0% 10% 10% Antal ture Emdrupvej 1:20 1:19 1:01 1% 23% 24% 1:34 1:18 1:34 17% -21% 0% Antal ture Svanemøllen 1:34 1:18 1:08 17% 13% 28% 1:22 1:13 0:52 11% 29% 37% Antal ture Friheden 0:43 0:38 0:26 12% 32% 40% 0:33 0:37 0:36-12% 3% -9% Antal ture Vægtet gennemsnit 18,4% 18,4% 34,4% -2,4% 15,2% 13,5% Indstillinger: (B): Motion (C): Motion med busvægte (D): Motion med mild lokal busprioritering (B-C): Procentvis reduktion af den signalrelaterede forsinkelse ved indstilling (C) i forhold til (B) (C-D): Procentvis reduktion af den signalrelaterede forsinkelse ved indstilling (D) i forhold til (C) (B-D): Procentvis reduktion af den signalrelaterede forsinkelse ved indstilling (D) i forhold til (B) Det ses af ovenstående tabel, at effekten ved indstillingen Motion med mild busprioritering (D) på den vægtede gennemsnitlige signalrelaterede forsinkelse er henholdsvis 34,4% (morgen) og 13,5% (eftermiddag) i forhold til indstillingen Motion (B), og tilsvarende henholdsvis 18,4% (morgen) og 15,2% (eftermiddag) i forhold til indstillingen Motion med busvægte (C). For indstillingen Motion med busvægte (C) fås værdierne 18,4% (morgen) og -2,4% (eftermiddag) i forhold til indstillingen Motion (B). 5. Evaluering af trafikafviklingsforhold for den øvrige trafik 5.1 Evaluering af køretøjs-hastigheden På baggrund af tælle- og belægningsdata fra de nedfræsede detektorspoler i kørebanerne i Valby beregnes værdier for hastighed og eksponentielt udglattet hastighed automatisk i Motion-systemet. Disse hastigheder er beregnet vha. data fra enkeltspoler og med en gennemsnitlig køretøjslængde på 4,5 m. Nedenfor er angivet den eksponentielt udglattede hastighed for 14 målepunkter på Toftegårds Alle, Vigerslev Alle og Valby Langgade i henholdsvis morgen- (kl. 7-9) og eftermiddagsmyldretiden (kl.15-17). Værdierne er et gennemsnit af de beregnede hastigheder tirsdag til torsdag i hver af testperioderne og henholdsvis for indstillingerne: Før-situationen (A), Motion (B) og Motion med busvægte(c). På grund af en forkert systemopsætning foreligger der pt. kun hastighedsdata for indstillingen: Motion med mild lokal busprioritering (D) fra tirsdag den 20. marts 2001, hvilket er 2 uger før testperioden. %vis stigning i køretøjs-hastigheden [km/t] ved forskellige indstillinger af Motion-systemet 107
8 Placering Toftegårds Alle. Mellem Valby Langgade og Rughavevej. Mod syd Toftegårds Alle. Mellem Rughavevej og Lyshøjgårdsvej. Mod syd Toftegårds Alle. Mellem Rughavevej og Lyshøjgårdsvej. Mod nord Toftegårds Alle. Mellem Lyshøjgårdsvej og Vigerslev Alle. Mod nord Vigerslev Alle. Mellem Trekronergade og Sjælør Boulevard Mod vest Vigerslev Alle. Mellem Trekronergade og Sjælør Boulevard Mod øst Valby Langgade. Mellem Toftegårds Alle og Gl. Jernbanevej Mod vest & øst Målested Tidsrum Morgen, kl. 7-9 Eftermiddag, kl Indstilling (A) (B) (C) (D) (A) (B) (C) (D) 85 Hastighed 44,66 49,64 43,76 45,70 36,04 40,10 41,37 41,25 inderbane Stigning - 11,2% -2,0% 2,3% - 11,3% 14,8% 14,5% 89 Hastighed 33,09 33,63 37,76 34,40 32,08 31,38 34,51 32,58 yderbane Stigning - 1,6% 14,1% 3,9% - -2,2% 7,6% 1,6% 97 Hastighed 24,79 25,19 26,97 25,94 26,97 27,60 27,25 28,62 inderbane Stigning - 1,6% 8,8% 4,6% - 2,4% 1,0% 6,1% 95 Hastighed 26,39 27,24 28,75 26,59 28,79 29,97 29,67 29,86 yderbane Stigning - 3,2% 9,0% 0,78% - 4,1% 3,1% 3,7% 70 Hastighed 35,97 33,96 37,46 35,22 23,35 25,65 28,99 27,48 inderbane Stigning - -5,6% 4,1% -2,1% - 9,9% 24,2% 17,7% 68 Hastighed 25,80 27,93 29,36 27,94 25,95 26,90 28,17 26,93 yderbane Stigning - 8,3% 13,8% 8,3% - 3,7% 8,6% 3,7% 72 Hastighed 32,05 31,05 32,07 32,04 29,97 29,54 29,88 32,74 inderbane Stigning - -3,1% 0,08% -0,04% - -1,4% -0,29% 9,2% 76 Hastighed 37,65 37,66 38,90 35,57 33,39 32,12 34,43 35,98 yderbane Stigning - 0,02% 3,3% -5,5% - -3,8% 3,1% 7,7% 135 Hastighed 39,70 38,94 39,96 40,73 38,14 38,98 39,12 37,95 inderbane Stigning - -1,9% 0,64% 2,6% - 2,2% 2,6% -0,51% 139 Hastighed 50,93 52,88 51,27 48,31 46,67 47,54 45,98 46,37 yderbane Stigning - 3,8% 0,67% -5,2% - 1,9% -1,5% -0,64% 30 Hastighed 38,67 37,93 42,68 39,32 40,40 40,21 41,74 42,14 inderbane Stigning - -1,9% 10,4% 1,7% - -0,46% 3,3% 4,3% 34 Hastighed 43,65 44,45 43,23 42,59 46,26 48,49 48,37 48,83 yderbane Stigning - 1,8% -0,96% -2,4% - 4,8% 4,6% 5,5% 108 Hastighed 35,31 37,33 38,12 35,31 30,36 29,46 32,73 32,48 mod vest Stigning - 5,7% 8,0% 0,0% - -3,0% 7,8% 7,0% 121 Hastighed 29,78 31,09 31,50 30,75 28,39 25,77 30,16 28,86 mod øst Stigning - 4,4% 5,8% 3,3% - -9,2% 6,2% 1,7% Gennemsnitlig hastigheds-stigning i forhold til (A) - 2,1% 5,4% 0,9% - 1,4% 6,1% 5,8% Indstillinger: (A): Før-situationen, uden Motion (B): Motion (busser og biler vægtes lige højt i optimeringen) (C): Motion med busvægte (busser tildeles en højere vægt end bilerne ved Motion-beregningerne) (D): Motion med mild busprioritering men data er kun for tirsdag den 20. marts 2001 (2 uger før testperioden) Ovenstående data viser en gennemsnitlig hastighedsstigning i Valby i forhold til Før-situationen (A), idet der for nedenstående indstillinger er registreret følgende gennemsnitlige hastigheds-stigninger: Motion (B): 2,1% (morgen) og 1,4% (eftermiddag) Motion med busvægte (C): 5,4% (morgen) og 6,1% (eftermiddag) Motion med mild busprioritering (D): 0,9% (morgen) og 5,8% (eftermiddag) 108
9 Der er således en god indikation af, at brugen af Motion i området i Valby også har været gavnlig for biltrafikken samt for flaskehalsproblemerne omkring Toftegårdsbroen. 5.2 Evaluering af signalanlæggenes omløbstider Før implementeringen af Motion i Valby blev der udelukkende brugt tidsstyrede signalprogrammer, hvor signalanlæggenes omløbstid var afhængig af tidspunktet på dagen og ugedagen. I Valby blev der således brugt følgende indkoblingstider på hverdage: Natprogram 48 sek. indkoblet kl Morgenprogram 80 sek. indkoblet kl Eftermiddagsprogram 80 sek. indkoblet kl , dog kl om fredagen. Dagprogram 60 sek. indkoblet i døgnets øvrige timer. I Motion beregnes omløbstiderne ud fra de aktuelle trafikmængder og indkobles uden hensyntagen til tidspunkt på døgnet. Nedenfor ses 3 figurer, der viser Før-situationen (A) i forhold til hver af de tre indstillinger Motion (B), Motion med busvægte (C) og Motion med busprioritering (D). De 3 figurer er baseret på data fra en enkelt onsdag i hver af de tre testperioder. Omløbstid [sek.] Omløbstid [sek.] Omløbstid [sek.] :00 01:30 00:00 01: :00 01:30 Omløbstider fordelt på døgnet onsdag den 28/ Før-situation (A) <> Motion (B) 03:00 04:30 06:00 07:15 08:45 10:15 Tidspunkt Før-situation (A) Motion (B) 11:45 13:15 14:45 16:15 17:45 19:15 20:45 Omløbstider fordelt på døgnet onsdag den 14/ Før-situation (A) <> Motion med busvægte (C) 03:00 04:30 06:00 07:15 08:45 10:15 11:45 Tidspunkt 13:15 14:45 16:15 17:45 19:15 22:15 23:45 Før-situation (A) Motion med busvægte (C) Omløbstider fordelt på døgnet onsdag den 4/ Før-situation (A) <> Motion med mild busprioritering (D) 03:00 04:30 06:00 07:15 08:45 10:15 Tidspunkt Før-situation (A) 20:45 22:15 23:45 Motion med mild busprioritering (D) 11:45 13:15 14:45 16:15 17:45 19:15 20:45 22:15 23:45 109
10 Af ovenstående figurer fremgår det, at Motion-systemet i alle tre indstillinger (B), (C) og (D) ofte vælger kortere signalomløb, end der blev benyttet i Før-situationen (A), specielt i aftentimerne efter kl. 19. For spidsbelastningerne i morgen- og eftermiddagsmyldretiden vælges der derimod længere signalomløb på 90 og 100 sek. ved de tre Motion indstillinger end i Før-situationen (A). At der nu i højere grad benyttes kortere omløbstider i signalanlæggene i Valby er generelt godt for alle trafikanter i Valby, idet korte omløb giver korte ventetider. Imidlertid er der typisk flest fodgængere i myldretiderne, hvilket også er tidspunktet med de længste omløbstider og deraf følgende lange ventetider for fodgængerne, specielt for dem på tværs af hovedretningen. Der er således sket både en forbedring og en forringelse af forholdene for trafikanterne, som følge af de ændrede omløbstider for signalanlæggene i Valby. At det har været muligt at opnå forbedringer med hensyn til kortere signalomløb skyldes blandt andet, at der nu benyttes en kortere minimums-grøntid for fodgængerne i Valby. I Motion er der således benyttet en minimums-grøntid for fodgængerne på 8 sek, hvor der i Før-situationen (A) blev benyttet minimums-grøntider på mellem 10 og 14 sek. afhængigt af fodgængerfelternes længde i de enkelte signalanlæg. Disse korte fodgængergrøntider er dog kun aktuelle på tidspunkter, hvor der indkobles et 50 sek. signalprogram, hvilket typisk sker i de sene nattetimer og i de tidlige morgentimer. Derudover betyder den kortere minimums-grøntid for fodgængerne, at der i de to korteste signalprogrammer med omløbstiderne 50 og 60 sek. ikke længere er garanti for grøn bølge for fodgængerne over hele fodgængerfeltet i de signalanlæg i Valby, hvor der benyttes delt fodgængerregulering. 6. Konklusioner På baggrund af de foretagne evalueringer kan følgende konkluderes: At projektets hovedsucceskriterium at bussernes rejsetid gennem området i Valby skal reduceres med 20 % er opfyldt ved indstillingen Motion med mild busprioritering (D). Af stopursmålingerne fremgår det, at der er målt følgende vægtede gennemsnitlige reduktioner i bussernes rejsetid i forhold til Før-situationen (A), (PTS-data fra efteråret 2000): Indstillingen Motion med mild busprioritering (D): 16,7% (morgen) og 26,8 % (eftermiddag) Indstillingen Motion med busvægte (C): 8,9% (morgen) og 10,3% (eftermiddag) Indstillingen Motion (B): 12,6% (morgen) og 18,6% (eftermiddag) At håndterminalmålingerne viser betydelige reduktioner i den gennemsnitlige forsinkelse i signalanlæggene i området ved indstillingen Motion med mild busprioritering (D) i forhold til de to øvrige indstillinger Motion (B) og Motion med busvægte (C), størst om morgenen. Desuden er der målt en reduktion af den gennemsnitlige forsinkelse i signalanlæggene ved indstillingen Motion med busvægte (C) i forhold til indstillingen Motion (B), igen størst om morgen. Målingerne viser følgende procentvise reduktioner, indstillingerne imellem, af den gennemsnitlige forsinkelse i signalanlæggene: Indstillingen (D) i forhold til (B): 34,4% (morgen) og 13,5% (eftermiddag) Indstillingen (D) i forhold til (C): 18,4% (morgen) og 15,2% (eftermiddag). Indstillingen (C) i forhold til (B): 18,4% (morgen) og -2,4% (eftermiddag) At der er sket en lille stigning i hastighedsniveauet for den samlede trafik i Valby, hvilket indikerer, at forbedringen i bussernes rejsetid ikke har været på bekostning af fremkommeligheden for den øvrige trafik. Projektets hovedsucceskriterium er således også opfyldt på dette punkt. Af eva- 110
11 lueringen af hastighedsniveauet fremgår det, at der er målt følgende gennemsnitlige hastighedsstigninger i Valby i forhold til Før-situationen (A), (uge 6): Indstillingen Motion med mild busprioritering (D): 0,9% (morgen) og 5,8% (eftermiddag) Indstillingen Motion med busvægte (C): 5,4% (morgen) og 6,1% (eftermiddag) Indstillingen Motion (B): 2,1% (morgen) og 1,4% (eftermiddag). At Motion-systemet i alle tre indstillinger (B), (C) og (D) samlet set over hele døgnet benytter kortere signalomløb end i Før-situationen (A), hvilket indikerer, at trafikanterne i Valby generelt har fået kortere ventetider i signalanlæggene. Omvendt viser evalueringen også, at de af Motionsystemet valgte signalprogrammer i myldretidernes spidsbelastningsperioder er længere end de tilsvarende myldretidsprogrammer i Før-situationen (A). Dette giver længere ventetider for fodgængerne, hvilket er uheldigt, da det typisk er i disse perioder, at der er flest fodgængere. Derudover kan det konkluderes, at Københavns Kommune og HUR generelt har haft positive erfaringer med brugen af Motion-systemet i Valby. Det har hidtil været et styresystem som - efter en indledende indkøringsperiode har kørt stabilt og som har præsteret at køre med relevante variable programmer over hele døgnet. Dertil kommer, at systemet i høj grad er fremtidssikret, idet systemet automatisk vil tilpasse sig eventuelle fremtidige ændringer i trafikmønsteret i området uden indgriben fra Københavns Kommune s eller HUR s side. 111
Kapacitetsanalyse på Stevnsvej
Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse
Læs mereStamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen
Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen Endepunkterne for strækningen er Åmarken Station og Nordhavn Station. Jagtvej-linjen inkluderer Gammel Køge Landevej, Toftegårds
Læs mereEvaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby
Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt
Læs mereStamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen
Revideret 17.06.2015/ATM Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen Endepunkterne for strækningen er Åmarken Station og Nordhavn Station. Jagtvej-linjen er delt op i to etaper: Etape 1 inkluderer
Læs mereVejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1.
Vejdirektoratet Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen Signalregulering af rampekryds 4429not002, Rev. 2, 24.1.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Godkendt: TW Side 1 1. Indledning I forbindelse
Læs mereFrederiksberg Kommune
1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen
Læs mereNørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.
Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere
Læs mereSammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS
Sammenfatning Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 22. september 2014 servicemål og principper for prioritering af trafikken. Servicemålene er fastsat for cykler, fodgængere, busser og biler på udvalgte
Læs mere6 Anmeldelse og forlængelse 4. Signalanlægget har følgende signalgrupper:
VEJDIREKTORATET FUNTIONSBESKRIVELSE FOR NYT SIGNALANLÆG VED KOLLEKOLLEVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Signalgrupper
Læs mereHørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)
Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk
Læs mereIntelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015
Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune
UDKAST Trafik- og Teknikudvalget 27.01.2014 Punkt 6, bilag 1 Projektering af busfremkommelighedstiltag for linje 200S Projektbeskrivelse NOTAT 18. december 2013 ph/tak 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mereIndførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune. v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen
Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen Vej & Park, Københavns Kommune Trafikstyret programvalg er en overordnet signalstyring, der automatisk
Læs mereBusprioritering med GPS-detektering
Busprioritering med GPS-detektering Trafikingeniør Anders Boye Madsen, Københavns Kommune, BJ39@tmf.kk.dk, og Civilingeniør Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg, jak@afhh.dk For at forbedre bussernes
Læs mereHvordan forbedrer vi signalstyringer?
Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde
Læs mereKapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken
NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2014-09-17 Til Noreen Ilyas Din Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken
Læs mereEFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE
Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet
Læs mereNOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ
NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ Projekt Trafikafvikling i krydset Usserød /Breeltevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. V2 Dato 2017-12-04 Til Charlotte Skov Fra
Læs mereNOTAT. 1. Trafikale forudsætninger
NOTAT Projekt Usserød Kongevej trafiksimulering Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 1100025067-02 Dato 2017-12-11 Til Fra Charlotte Skov Rambøll - By og Trafik 1. Trafikale forudsætninger En række byudviklingsprojekter
Læs mereNotat. 1 Notatets formål. Projekt: Krydsombygning Højnæsvej. Emne: Kapacitet og signaloptimering. Notat nr.: Rev.: Fordeling:
Notat Dato: 17.07.2015 Projekt nr.: 1004095-001 T: +45 2540 0108 E: ivi@moe.dk Projekt: Krydsombygning Højnæsvej Emne: Kapacitet og signaloptimering Notat nr.: Rev.: Fordeling: Birgit Knudsholt Ramus Peter
Læs mereNOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation
NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet
Læs mereUSSERØD KONGEVEJ FORBEDRING AF FREMKOMMELIGHEDEN
USSERØD KONGEVEJ FORBEDRING AF FREMKOMMELIGHEDEN WWW.RAMBOLL.COM INDHOLD Baggrund Nuværende trafik Trafikken i fremtiden Tiltag Busprioritering Nyt signalanlæg ved Birkevej Optimering af samordning mellem
Læs mereTil Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling Projektgruppen har i samarbejde med COWI udvalgt
Læs mereEffekter af projekter til forbedring af bussers fremkommelighed
Effekter af projekter til forbedring af bussers fremkommelighed v/jens Elsbo, COWI 1 Indledning HUR gennemfører hvert år i samarbejde med vejmyndighederne i hovedstadsregionen en række projekter, der har
Læs mereTSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H.
TSA 52, Odense SV Evaluering af dynamisk ruderanlæg Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H. Olesen, Cowi Før 2 Efter 3 4 5 6 Hvad forventer vi af det dynamiske ruderanlæg?
Læs mereJagtvejslinjen i København
Signaloptimering af Åboulevard og Jagtvejslinjen i København Mogens Møller, mm@viatrafik.dk - august 2017 www.viatrafik.dk Baggrund og formål Kommunen ønsker at skabe bedre flow gennem byens trafiksignaler
Læs mereSimulering af trafikafvikling ved Bybusterminalen i Aalborg
Simulering af trafikafvikling ved Bybusterminalen i Aalborg Forfattere: Civilingeniør Azhar Saeed, COWI A/S og Civilingeniør René Hollen Pedersen, Aalborg Kommune Aalborg Kommune står over for at skulle
Læs mereDen nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.
Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref
Læs mereHUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006
HUR og Københavns Amt Bussen skal frem En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed December 2006 Udgivet December 2006 Tekst: COWI Foto: HUR Layout COWI Tryk COWI Oplag 50 ISBN nr 978-87-7971-201-0
Læs mereAdaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen
Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereRINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV
RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT 2016.05.20 Projektforslag TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE-SCT BENDTSGADE-NØRREGADE-TORVET Der
Læs mereNygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.
Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.
UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede
Læs mereVejdirektoratet. Afdeling hos kunden/bygherren. Signalanlæg i krydset Borgdalsvej - Linåvej. Trafikteknisk notat
Vejdirektoratet Afdeling hos kunden/bygherren Signalanlæg i krydset Borgdalsvej - Linåvej Trafikteknisk notat 4920not003, Rev. 0, 6.6.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Side 1 1. Indledning I forbindelse
Læs mereTrafikanalyse for Haslev
Trafikanalyse for Haslev Hovedrapport, Februar 2015 Side 1 Udgivelsesdato : 17. februar 2015, version 2 Vores reference : 22.5044.01 Udarbejdet : Anne Mette Bach-Jacobsen og Bo Brassøe Kontrolleret : Irene
Læs mereMiljøoptimering af signalanlæg
Miljøoptimering af signalanlæg Steen Lauritzen, Vejdirektoratet Dette paper beskriver mulighederne for at forbedre luftkvaliteten i byområder gennem en bedre indstilling af samordnede signalanlæg, således
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3
ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830
Læs mereCase: Rundkørslen på Paludan-Müllers Vej og Randersvej, Aarhus
Præsentation på Vejforum Doseringsanlæg ved rundkørsel Case: Rundkørslen på Paludan-Müllers Vej og Randersvej, Aarhus 1 Præsentation på Vejforum Indhold Baggrund Trafiktælling med drone Trafiksimulering
Læs mereHalsnæs Kommune. 1 Indledning. 2 Fremgangsmåde. Nummerskrivningsanalyse Notat. NOTAT REV. NR juli 2008 IF/psa
Nummerskrivningsanalyse Notat NOTAT REV. NR. 2 15. juli 2008 IF/psa 1 Indledning ønsker at undersøge omfanget af gennemkørende trafik, på Hanehovedvej, og ønsker belyst grundlaget for en eventuel lukning
Læs mereEvaluering af variable tavler på Motorring 3. Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7.
Evaluering af variable tavler på Motorring 3 Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7. december 2016 Indhold Baggrund og rammer for evalueringen Resultater Kapacitet
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs merePå baggrund af undersøgelserne gives en vurdering af de forventede påvirkninger af trafikken som følge af ensretning af Selmervej.
NOTAT Projekt Hørsholm Skole trafikforhold Kunde Hørsholm Kommune Dato 2017-09-29 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Ensretning af Selmersvej Hørsholm Kommune ønsker
Læs mereAnsøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.
NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt
Læs mereEffekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler.
Effekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler. I forbindelse med udbygningen af Motorring 3 forventes anlægsarbejderne at medføre en omlejring af trafik til bl.a. (se figur 1). For
Læs mereBedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer
Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer Udgivet i oktober 2002 af: Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon: 36 13 14 00 E-mail: hur@hur.dk www.hur.dk
Læs mereKrydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Frederik Barfods Skole
Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé Eksisterende forhold Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Ny Hollænderskolen Frederik Barfods Skole
Læs mereKøbenhavns kollektivtransport
Onsdag 21. sep. 2005 Transport i by - Oslo Københavns kollektivtransport Torben Knudsen (Per Gellert) tak@hur.dk Kommunalreform 1. januar 2007 Vision Værdier VT HUR København 1 nyt selskab (bus & lokalbane)
Læs mereFigur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.
Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 23. februar 2017 1 Sagsnr.: 17/5675 Analyse af trafikken ved Slotshaven Introduktion I forbindelse med etablering af nye boliger samt udbygning af VUC, er Vej og Trafik blevet
Læs mereAnalyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej
1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereEr der forskelle i resultaterne fra VISSIM og DanKap?
Af Civilingeniør Søren Olesen, Carl Bro as Er der forskelle i resultaterne fra og? Flere og flere er begyndt at anvende trafiksimuleringsprogrammet til kapacitets og fremkommelighedsanalyser idet programmet
Læs mereEvaluering af VMS tavler på M4
Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereDet adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense
Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Forår 2009 Titel: Undertitel: Det adaptive signalstyringsprincip MOTION Undersøgelse af MOTION s
Læs mereTRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
VEJDIREKTORATET TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk EVALUERING AF ETABLERING AF DYNAMISK
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereGode signaler for en sikkerheds skyld
Gode signaler for en sikkerheds skyld Af Lars Bo Frederiksen, Center for Trafik, Københavns Kommune, larfre@tmf.kk.dk Claus Rosenkilde, Center for Trafik, Københavns Kommune, claros@tmf.kk.dk I Københavns
Læs mereTrængsel og fremkommelighed Furesø Kommune
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel
Læs mereSamfundsbesparelser ved bedre signalanlæg
Samfundsbesparelser ved bedre signalanlæg af civiling. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet (email: ste@vd.dk) Vejdirektoratet har ved COWIs hjælp gennemført en analyse af betydningen af, at signalanlæg er
Læs mereANALYSE AF KAPACITETSFORBEDRINGER FOR RINGVEJEN
MARTS 2015 KØGE KOMMUNE ANALYSE AF KAPACITETSFORBEDRINGER FOR RINGVEJEN EFTERANALYSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2015 KØGE
Læs mereCykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg
for signalanlæg CVR 48233511 for signalanlæg Udgivelsesdato : 19. maj 2015 Vores reference : 22.2790.01 Udarbejdet : Dennis Bjørn-Pedersen, Sara Elisabeth Svantesson Kontrolleret : Ute Stemmann 1 for signalanlæg
Læs mereKøbenhavns Kommune. Busfremkommelighed, linje 18 Projektforslag, Etape B beskrivelse. NOTAT 5. august 2010 SB/MM/OS. Buslinje 18 ved Valby st.
Busfremkommelighed, linje 18 Projektforslag, Etape B beskrivelse NOTAT 5. august 2010 SB/MM/OS Buslinje 18 ved Valby st. Indholdsfortegnelse Projektforslag, Etape B beskrivelse... 1 Indholdsfortegnelse...
Læs mereHolbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik
Vejdirektoratet Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik Trafikteknisk detailprojekt for 3 signalregulerede kryds på Udgivelsesdato : 18. november 2010 Projekt : 21.9090.01 Version
Læs mereGlostrup Kommune Computercity Kapacitetsberegning
Computercity Kapacitetsberegning NOTAT Rev. 1-29. august 2016 Rev. 2-4. januar 2017 RAR 0 Indledning Der er foretaget en vurdering af de trafikale konsekvenser ved udbygning af computercity med en discountbutik
Læs mere3. Trafik og fremkommelighed
3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)
Læs mereResultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen
Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der
Læs mereTRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2
RANDERS KOMMUNE TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og sammenfatning 2
Læs mereUDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.
UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.
Læs mereRevisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.
Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Ishøj Kommune MODULVOGNTOG Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Trafiksikkerhedsrevision 29. maj 2009 1.
Læs mereProjekt PrioBus. Afd.ing. Peter Rasmussen Københavns kommune, Stadsingeniørens Direktorat
Projekt PrioBus Afd.ing. Peter Rasmussen Københavns kommune, Stadsingeniørens Direktorat 1. Indledning --------------- Københavns kommune har i mange år satset på forbedret fremkommelighed for den kollektive
Læs mereTRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ
TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ Projekt Boligområde mellem Toftegårdsvej og Elgårdsmindestien Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-06-12 Til Fra Skanderborg Kommune Michael Wolf
Læs mereFremtidens Cykelveje. Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG
Fremtidens Cykelveje Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG Basis Basis morgen Resultater DanKap Ingerlevsgade vest V 0,18 Ingerlevsgade vest L 0,36 Ingerlevsgade vest H 0,43 Ingerlsevgade øst
Læs mereNyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 3 Nyt Bynet i Valby 4 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 6 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereAnvendt Metode* Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid 9 5 4
nr.: Kommune: Rødovre Rødovre Parkvej/Brandholms Alle () Nyt eller allerede foreslået tiltag Der er i dag busstyring af signalanlægget ved Brandholms Alle, men denne vurderes at kunne udvides med mere
Læs mereMidlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen
By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen
Læs mereRIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3
VEJDIREKTORATET RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT, TRAFIKMODELBEREGNING
Læs mereFremkommelighed der batter på linje 200S
Fremkommelighed der batter på linje 200S (Lyngby st. Avedøre Holme) Screening og effektvurdering af forbedringer for fremkommeligheden 1 Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 2 www.movia.dk
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDer overvejes derfor disse løsninger:
16. maj 2018 Notat CG Jensen A/S Sluseholmen - veje, broer og ledninger Trafikafvikling ved lukning el. ensretning af Sluseholmen Projekt nr.: 227627 Dokument nr.: 1227241640 Version 4 Revision 1 Udarbejdet
Læs mereJuni Den smarte vej frem. Platform
Juni 2018 Den smarte vej frem latform Fremtidens mobilitet Nye teknologier vil få stor betydning for fremtidens mobilitet: Køretøjer bliver selvkørende med mulighed for andre aktiviteter under kørslen
Læs mereBEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT
BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR SER I KØBENHAVNS AMT Rammeplan Marts 2000 SIGNATURFORKLARING Separat busbane Kombineret busbane - højresvingsspor Flytning af stoppested Nedlæggelse af stoppested Linieomlægning
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Jørgen Birk, COWI A/S Pia Gulddahl Møller, Vejle Kommune 1 Signalanlæg i Vejle Anlæg med busprioritering Vejdirektoratet, 14 anlæg
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereProjektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen
Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel
Læs mereTRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1
ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sammenfatning 2. 3 Ny dagligvarebutik mv.
FL-CONSULT APS TRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKNOTAT INDHOLD
Læs mereSIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 7/
SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 1 INDHOLD PRÆSENTATION Baggrund for projektet Lokalitet Funktionalitet af signalanlæg uden omløbstid Simulering af ETA-radar og signalanlæg uden omløbstid
Læs mereÆldres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune
Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste
Læs mereRejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen
Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre
Læs mereIndholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse.
Hørsholm Kommune Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest Trafikanalyse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereBorups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning
29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at
Læs mereMidlertidig terminal, Ejlskovsgade
By- og Kulturforvaltningen Byudvikling Byrum og Mobilitet Midlertidig terminal, Ejlskovsgade Dette notat beskriver kort baggrunden for etablering af en midlertidig terminal i Ejlskovsgade. Det beskriver
Læs mereRØDOVRE NORD - ISLEV INDHOLD. 1 Indledning
RØDOVRE KOMMUNE RØDOVRE NORD - ISLEV TRAFIKANALYSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Grundtrafikken 2 2.1 Fordeling
Læs mereEstimat over fremtidig trafik til IKEA
BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet
Læs mereFaxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling
Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato
Læs mereOPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6
TRANSPORTMINISTERIET OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Resultater 2 3 Generelle
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereFigur 1 på næste side viser krydset.
MEMO TITEL Lukning af Mellem Broerne DATO 19. marts 2012 TIL John Arvid KOPI Anders Hansen FRA Lárus Ágústsson PROJEKTNR A020320 ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Danmark TLF +45 56 40 00 00
Læs mere