Udvikling af Tønder Kommune. Tønder Kreativ. 11 CityDesign A/S - Oktober CityDesign

Transkript

1 Udvikling af Tønder Kommune Tønder Kreativ 11 CityDesign A/S - Oktober 2011 CityDesign

2 Indhold Kreativitet: Den ultimative ressource for økonomisk vækst Den kreative samfundsvækst Det kreative i Danmark Tønder kommunes placering i Region Syddanmark Kreative i Tønder Kommunes nærområde Kreative i Tønders planområder Udvikling blandt de kreative i Tønder kommuner De kreatives indkomst Unge kreative Pendling Sammenfatning Den strategiske udfordring Dokumentation og statistik. Kilder Bilagsmateriale Rapporten er udarbejdet i samarbejde imellem Danmarks Statistik og 11CityDesign. Danmarks Statistik har ansvaret for de anvendte data og 11CityDesign for fremstillingen. Rapporten er udarbejdet af cand. polit. Hans Dilling Frederiksen og kontrolleret af Steffen Gulmann Grafisk Design: 11CityDesign side 1

3 Kreativitet: Den ultimative ressource for økonomisk vækst» Kreativitet, defineret som evnen til at kombinere eksisterende viden til nye brugbare løsninger, anses for at være den ultimative ressource for økonomisk vækst i samfund, der ikke længere er konkurrencedygtige til traditionel masseproduktion. Derfor er den relative andel af kreative borgere og arbejdspladser med stort kreativt indhold et afgørende grundlag for vækst både på landsplan og for den enkelte kommune i Danmark. En vækst, der er summen af mange forskellige former for private og offentlige virksomheders resultater. De kreative borgere og arbejdspladser er i denne sammenhæng opgjort på stillingsbetegnelser (se s. 3 og s. 16) og udgør ca. 40 % af den samlede danske befolkning i arbejde. Der findes andre definitioner, men stillingsbetegnelserne er valgt fordi de har direkte relation til økonomisk vækst og fordi denne definition er internationalt anerkendt og bygger på arbejde af professor Richard Florida. De kreative dækker over mange stillingsbetegnelser, der har det til fælles, at de i opgaveløsningen ofte bygger videre på eksisterende viden og ofte i samarbejder med andre kreative. Vi ved, at de kreative gennemsnitligt tjener mere end resten af landets borgere, og at de bidrager mere til bylivet end andre. De kreative er attraktive borgere, ikke kun fordi de driver væksten, men fordi de bidrager mere til stedets detailhandel og liv i øvrigt. De kreative er karakteriseret ved at de tiltrækkes af steder, hvor der i forvejen er andre kreative. De kan lide at være med til at præge deres omverden, og de kan lide rekreative områder som der i Tønder Kommune. Det kreative Tønder er en redegørelse for, hvilke muligheder Tønder Kommune som udgangspunkt har for en kreativt baseret vækst i de kommende år. Der fokuseres således særligt på forholdet til naboområder og mellem lokalområderne i Tønder Kommune. Rapporten kan fungere som det nødvendige vidensgrundlag forud for udformningen af en kreativt baseret vækststrategi for kommunen. En vækstsstrategi der omfatter både boligpolitik, erhvervspolitik og kultur- og fritidspolitik. Undersøgelsen er ligeledes udgangspunkt for fremtidige kreative benchmarkundersøgelser. Tønder Kommune går en fremtid i møde, hvor kommunen vil blive mere og mere afhængig af kreativ arbejdskraft. Det er derfor potentialer og udfordringer på dette område, skal kortlægges. side 2

4 Det kreative Tønder er udarbejdet i samarbejde mellem Danmarks Statistik og 11CityDesign således, at Danmarks Statistik har ansvaret for de anvendte data og 11CityDesign for fremstillingen. Data til brug for denne rapport er opgjort for år 2009 /2010 Nogle steder har det dog været nødvendigt at bruge tal fra Alle tal er opgivet på baggrund af stillingsbetegnelserne i forhold til de beskæftigede årige; og ikke den samlede befolkning. Det fremgår således ikke hvor mange pensionister og studerende og andre udenfor arbejdsmarkedet der er i et givet området, men kun hvorledes de erhvervsaktive fordeler sig. Tallene i tabeller og tekst er, for overskuelighedens skyld, opgivet i afrundede værdier. Det kan i enkelte tilfælde betyde, at en sum i tabellerne umiddelbart synes ukorrekt. For mere generelle betragtninger om de kreatives bosætning og arbejdsmønstre på landsplan henvises til udgivelsen Det kreative Danmarkskort 08 Den kreative samfundsvækst» Siden professor Richard Florida i 2002 fremførte sin tese om, at menneskelig kreativitet er den ultimative økonomiske ressource, har mange forskere, byer og virksomheder verden over taget synspunktet til sig. Verdens fremgangsrige virksomheder kæmper ikke kun om kunderne, men først og fremmest om de kreative medarbejdere. Verdens fremgangsrige byer i alle størrelser, indretter sig på at fastholde og tiltrække de kreative borgere, fordi virksomhederne søger derhen, hvor de kreative borgere slår sig ned. Her skal ikke yderligere argumenteres for synspunktet, der anses for alment accepteret, men henvises til enkelte kilder som findes til sidst i denne rapport. De kreative i Danmark» Undersøgelsen Det kreative Danmarkskort 08 viste, at de kreative i Danmark, i stigende grad orienterer sig rekreativt. Det vil sige, at selvom om de, som Richard Florida konstaterer, er meget tiltrukket af oplevelser, byliv og kulturliv osv., så foretrækker mange at bo i eller tæt på rekreative omgivelser. Samtidig viste undersøgelsen, at de kreative i høj grad var tiltrukket af andre kreative, og at områder med mange kreative havde de bedste forudsætninger for kreativ vækst. Tønder Kommune er godt stillet i forhold til side 3

5 at tilbyde de kreative rekreative muligheder. I forhold til at tilbyde et attraktivt byliv, har de Tønder Kommune til gengæld en stor udfordring i, at tilbyde et kultur og byliv der tilfredsstiller de kreative, på trods af byens relativt lille størrelse. Tønder Kommunes placering i Region Syddanmark» Tønder Kommunes placering på landkortet er den sydvestligste i såvel Region Syddanmark, som i hele Danmark. Erhvervsstrukturen i regionen reflekterer, at Syddanmark er præget af, at der er store kommuner, og der er mindre kommuner. Tønde er en af de mindre kommuner. De lyseblå søjler i Figur 1 viser antallet af beskæftigede årige, der bor i regionens kommuner. De mørkeblå søjler viser antallet af kreative, der er i beskæftigelse. Rækkefølgen af kommunerne afgøres af, hvor stor en andel af samtlige beskæftigede bosat i kommunerne, der er kreative. Der bor beskedne 1400, der er i beskæftigelse, på Fanø. Heraf er 45 % eller 632 kreative. I det mere tungtvejende Odense bor der årige, som er i beskæftigelse. Heraf er 41 % eller kreative. I Tønder Kommunes nærområde er Esbjerg og Sønderborg Kommuner de store kommuner. Der er henholdsvis og i den omhandlede gruppe. Heraf er henholdsvis 34 % og 35 % kreative. I Tønder Kommune bor der godt , årige i beskæftigelse, og godt eller 23 % af dem er kreative. Dette er et niveauskifte fra de større bysamfund. Det bekræfter al forskning, der viser, at det er byen, der trækker de kreative. Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til, og for de kreative er godtfolk ensbetydende med andre kreative. De kreative flytter der hen, hvor der er andre kreative i forvejen - og flytter der fra hvor de kreative flytter fra side 4

6 Figur 1. Alle årige og kreative i beskæftigelse bosat i Region Syddanmark på kommuner I Tønder bor der som er i beskæftigelse. Heraf er kreative Figur 1 viser, at disse størrelsesforhold mellem de større kommuner og Tønder Kommune med undtagelser er symptomatiske for hele regionen. De kommuner, der er præget af en stor by, har en større andel kreative borgere boende i kommunen. De kommuner, hvis centrale by er mindre, og hvor landdistrikterne derfor vejer tungere, har en mindre andel kreative boende. Svendborg er her atypisk, fordi den med sine herlighedsværdier og relativt korte afstand til København, har været i stand til at tiltrække mange kreative. Tønder Kommune og by er præget af nærheden til Esbjerg og Sønderborg. side 5

7 Figur 2. Andelen af kreative årige i beskæftigelse bosidende i Syddanmark. Figur 2 viser andelen af de kreative i regionens kommuner. Odense er regionens store kommune, der har mange kreative boende. Derudover er der seks kommuner, der har en kreativ andel på mellem 32 og 40 %. Halvdelen af dem er samlet omkring trekantsområdet. Esbjerg og Sønderborg er i nærområdet omkring Tønder og påvirker derfor Tønder Kommune med deres byliv og arbejdspladser. De har alle forholdsvis store byer, bortset fra Svendborg, der med sine små bosatte, årige kreative i beskæftigelse, som nævnt formentlig kan takke sine herlighedsværdier, for sin pæne andel af kreative. Hvor vi ovenfor beskæftigede os med, hvor de kreative beskæftigede bor, kommer vi nu til, hvor de arbejder. side 6

8 Figur 3. Alle årige og kreative med arbejdssted i Region Syddanmark på kommuner I Tønder er der arbejdssteder. Heraf kreative. De lyserøde søjler i Figur 3 viser antallet af arbejdspladser besat af årige i Region Syddanmarks kommuner. De mørkerøde viser antallet af kreative beskæftigede. Ligesom ovenfor er rækkefølgen bestemt af, hvor stor andelen af kreative arbejdspladser er af det samlede antal arbejdspladser. Det samme mønster som ovenfor går igen med undtagelser. De største kommuner med de største byer kommer først, fordi de har størst andel af kreative, og vice versa med de mindre kommuner med store andele landdistrikter til sidst. Igen er det sådan, at byerne, hvor der i forvejen er mange kreative arbejdspladser lettere tiltrækker flere kreative. Først kommer Odense Kommune med arbejdspladser hvoraf eller 40 % er kreative. Tønder falder i den anden gruppe. I Tønder Kommune er der arbejdspladser. Heraf er eller 25 % kreative. Sønderborg og Esbjerg Kommuner har henholdsvis og arbejdspladser besat af årige. Henholdsvis 36 % og 34 % af dem er kreative. En del af disse arbejdspladser besættes af folk fra Tønder Kommune, og Tønders kommunekasse nyder derfor godt af det, men det ville være en mere sikker indkomst, hvis arbejdspladserne havde været i Tønder Kommune. side 7

9 Figur 4. Andelen af kreative årige i beskæftigelse med arbejdsplads i Syddanmark. Figur 4 viser andelen af kreative arbejdspladser i Region Syddanmark. Det er stort set de samme steder, som der hvor de kreative bor. Af områdets 22 kommuner er der syv, der placerer sig i gruppen med mellem 32 og 40 % kreative. Det er trekantsområdet og Odense, Esbjerg, Sønderborg og Svendborg kommuner. Der er ni kommuner, der placerer sig i gruppen med en andel på mellem 18 og 25 %. Det er kommuner, der ikke har de største byer, og for de flestes vedkommende kommuner, der ikke er forbundet til omverdenen af en motorvej. Blandt dem er Tønder kommune. side 8

10 Figur 5. Sammenligning af andelene af de kreative bopæle og arbejdspladser for årige i arbejde. De kreative bebor 23 % af bopælene og bestrider 25 % af arbejdspladserne i Tønder. Figur 5 sammenligner andelene af kreative bopæle og arbejdssteder i Region Syddanmark. I Kerteminde og Billund Kommuner er forskellen mellem andelen af kreative, der bor der, og andelen af kreative arbejdspladser %. På Fanø noget mere, men det overordnede billede er, at de to andele generelt er meget tæt på hinanden. Det kan man ikke tage som udtryk for, at antallet af kreative arbejdspladser og bopæle i de fleste kommuner er nogenlunde lige store. Det kan tages som udtryk for, at hvis man etablerer kreative arbejdspladser (hvorved andelen stiger), så følger antallet af kreative borgere med op. side 9

11 Tabel 1. Kreative årige i beskæftigelses bosteder og arbejdspladser i udvalgte kommuner Der er i alt kreative arbejdspladser og kreative bosteder i Tønder. Kreative i Tønder Kommunes nærområde» For den beskæftigede del af befolkningen mellem 25 og 64 år i hele Danmark, i Tønder Kommune og i de kommuner, der ligger i nærheden viser i Tabel 1 og 2 henholdsvis antallet af kreative bosteder og arbejdspladser. Tabel 1 viser de absolutte tal og Tabel 2 viser procentfordelingen. For de fleste kommuner er der kun datamateriale for Hvis man sammenligner Tønder Kommune med hele Danmark, lægger man især mærke til, at fra 2008 til 2010 er antallet af beskæftigede i hele Danmark er faldet ca. 6 % til 2,2 mio. I samme periode er antallet af arbejdssteder i Tønder Kommune faldet ca. 8 % til ca Tilsvarende er antallet af kreative bosteder i Tønder Kommune faldet ca. 8 % til ca Det tyder på, at tabet af arbejdspladser i høj grad er gået ud over egne borgere. Tønder Kommune er altså ramt lidt hårdere af krisen end resten af landet under et. På landsbasis er tabet af arbejdspladser blandt de kreative ikke stort. Kun 1 %. Det dækker imidlertid over, at de særligt kreative er gået 9 % tilbage og de kreative professionelle 1 % frem. Der var i 2010 henholdsvis og af dem. I Tønder Kommune viser de tilsvarende tal, at der har været en side 10

12 Tabel 2. Kreative årige i beskæftigelses bosteder og arbejdspladser i udvalgte kommuner. 27 % af arbejdspladserne og 24 % af bosteder, der rummer en i arbejde, rummer en kreativ tilbagegang på 2 % målt på arbejdssteder. Det dækker over 14 % tilbagegang blandt særligt kreative og 3 % stigning for professionelle kreative. Antallet af disse grupper var henholdsvis ca og ca Antallet af kreative borgere i Tønder Kommune er gået 3 % tilbage. Det skyldes, at de særligt kreative er gå 14 % tilbage, og at de professionelle kreative er uforandret. I hele Danmark er andelen af kreative ca. 40 %. Det kommer ingen af kommunerne i Tønders nærområde op på. De store kommuner Sønderborg og Esbjerg er med procenter omkring 35 ikke så langt fra. Tønder Kommune har ca. 25 % og ligger i den lave ende sammen med Vejen. De fleste kommuner har mellem 6 og 9 % særligt kreative. Det gælder også Tønder Kommune. På landsbasis er tallet 11 %, og i Tønder Kommunes nærområde er det kun Sønderborg, der med 12 % skiller sig ud. side 11

13 Figur 6. Planzonernes andel af kreative blandt årige i beskæftigelse. Figur 7. Andelen af kreative arbejdspladser i Tønder for årige. Fordelt på planzoner Kreative i Tønder kommunes planområder»figur 6 og figur 7 viser hvilke planområder (der svarer til kommunerne før sidste kommunalreform) som de kreative i Tønder Kommune bor og arbejder i. Tønder Planområde vejer godt til med over 30 % af både kreative arbejdssteder og bosteder. Det er i øvrigt karakteristisk, at den nordlige del af Tønder Kommune ikke er tæt besat med bosiddende kreative. De vil hellere bo i den sydlige del og især nær ved Tønder by. Derimod er der en del kreative arbejdspladser i den nordøstlige del af kommunen og få i den sydvestlige. Flest kreative arbejdspladser har dog selve Tønder Planområde med over 30 %. Bredebro Planområde, der ligger midt i det hele, kommer tæt efter i gruppen der omfatter %. side 12

14 Figur 8. Andelen af kreative bosteder i Tønder for årige i arbejde fordelt på sogne. Figur 9. Andelen af kreative arbejdspladser i Tønder for årige fordelt på sogne. Figur 8 viser i hvilke sogne Tønder Kommunes kreative borgere har bosat sig. Endvidere er planområderne og dermed de gamle kommunegrænser trukket op med fed hvid streg. Der 31 sogne i Tønder kommune. Kommunens seks sydligste sogne (Hostrup, Udbjerg, Tønder, Møgeltønder, Daler og Højer) samt Løgumkloster, Randerup, Hjerpsted og Rømø, der ligger spredt i den resterende sydlige halvdel har over 22,5 % bosidende kreative. De resterende 21 sogne, der fortrinsvis ligger i den nordlige halvdel, har færre end 22 %. Det tegner det billede, at de kreative i højere grad bosætter sig i den sydlige del og på Rømø, medens den nordlige del i mindre grad er befolket med kreative. Mellem de to dele er der en overgangszo ne, hvor der er såvel kreative som ikke kreative områder. Ser man på, hvor de kreative arbejdspladser er, får man et andet billede. Bortset fra Rømø har alle planområderne, dvs. de gamle kommuner, alle et tyngdepunkt med hensyn til, hvor de kreative arbejdspladser er. Alle de gamle kommuner har således mindst et sogn, hvor andelen af kreative arbejdspladser er i gruppen med over 25 % kreative. Alle de gamle kommuner har også et sogn med en kreativ-andel i den næsthøjeste gruppe (mellem 20 og 25 %) eller mindst to sogne i den højestegruppe. Den gamle kummune struktur, er endnu ikke forsvundet. Det er karakteristisk, at det område i Tønder kommune, der har en koncentration af kreative bosteder og arbejdspladser, der er høj nok til at kunne blive et kreativt vækstområde, ligger omkring Tønder sogn. side 13

15 Tabel 3. Nettotilgang af kreative årige i beskæftigelses bosteder og arbejdspladser i udvalgte kommuner. Der flyttede 562 kreative professionelle væk fra Tønder i 2010 og der er blevet 205 færre professionellt kreative arbejdspladser Udviklingen blandt de kreative i Tønder kommune» Ét er status med hensyn til de kreative, noget andet er hvordan tilstanden udvikler sig. Tabel 3 og 4 viser nettotilgangen af kreative årige i beskæftigelse med bosted og arbejdssted i Danmark, i Tønder Kommune og i fem kommuner i Tønders nærområde. Tabel 3 viser de absolutte tal, og Tabel 4 viser procentfordelingerne. Desværre er der kun tal for 2008 for kommunerne i nærområdet. I 2010 faldt antallet af årige i arbejde i Danmark Antallet af kreative i beskæfti gelse, steg imidlertid I 2008 var der en beskeden stigning på i Danmarks samlede beskæftigelse og en stigning på i beskæftigede kreative. De kreatives beskæftigelse har altså udviklet sig positive, på trods af at den generelle konjunkturnedgang har medført nedgang i den samlede beskæftigelse. Tallene dækker over nogle modsat rettede bevægelser. Det er nemlig kun de kreative professionelle, der har haft fremgang. De særligt kreativ har haft tilbagegang. Den var på beskedne 500 i 2008 men på i De tilsvarende tal for de kreativt professionelle er fremgang i begge årene på henholdsvis og De kreative professioneles beskæftigelse er ikke særlig konkunkturfølsom, for det de producerer kan ikke udskydes side 14

16 Tabel 4. Nettotilgang af kreative årige i beskæftigelses bosteder og arbejdspladser i udvalgte kommuner. Antallet af kreative bosteder i Tønder er faldet med 20% fra 2009 til så let, som man fx kan udskyde opførelsen af en ny garage. Den samlede tilbage gang blandt de beskæftigede har ikke været så stor i Tønder Kommune som i hele landet. Hvor den i hele landet er 4 % er den 4 % målt på bosteder og 2 % målt på arbejdssteder. Hvor hele landets tilbagegang for særligt kreative har været 18 % har den ikke været et helt så stor for Tønder Kommune med 10 % og 15 % målt henholdsvis på arbejdssted og bosted. For de kreative professionelle har udviklingen imidlertid være markant (foruroligende) anderledes end i resten af landet. I Danmark under et er beskæftigelsen for årige steget 12 %. Målt på arbejdssted er den faldet 7 % og målt på bosted er den faldet 21 %. I Tønder Kommune. Det ser ud til, de kreative professionelle er ved at forlade Tønder Kommune. Først er der nogen, der forsvinder på grund af arbejdet, og derefter er der mange andre, der vælger at følge efter og at bosætte sig et andet sted. De 703 kreative bosteder Tønder Kommune har mistet, svarer til 4,7 % af samtlige bosteder beboet af en person i arbejde i alderen år. I 2008 var nettotilgangen til Tønder Kommune nogenlunde som i de omgivende kommuner. Beskæftigelsen var stabil, de særligt kreative var i svag tilbagegang på og de kreative professionelle var i fremgang på 5 6 %. side 15

17 Tabel 5. De kreative årige i beskæftigelses årlige gennemsnitlige indkomst. En særlig kreativ, der bor eller arbejder i Tønder, tjener i gennemsnit 403 tusinde kr. årligt. De kreatives indkomst» Tabel 5 viser hvor meget de årige beskæftigede i gennemsnit tjener i Danmark, i regionerne og i Tønder Kommune. Ikke overraskende tjener man mere hvis man bor og arbejder i det østlige Danmark. Denne forskel gælder især de særligt kreative og de professionelle kreative men ikke ret markant for de ikke kreative. været 402 tusinde. Det er henholdsvis 7,9 % og 6,7 % under landsgennemsnittet. Da der også er økonomiske fordele ved at bo i Tønder Kommune i forhold til de østligere egne, er det næppe lønnen, der forhindrer de kreative i at slå sig ned i Tønder Kommune. En særlig kreativ med bopæl eller arbejdssted i Tønder Kommune tjener gennemsnitligt 403 tusinde kroner årligt. Der er 6,7 % under landsgennemsnittet. En professionel kreativ med bopæl i Tønder Kommune tjener årligt 392 tusinde. Havde arbejdsstedet ligger i Tønder Kommune havde indkomsten side 16

18 Tabel 6. Unge kreative (procentandelen af kreative blandt beskæftigede årige). Andelen af unge kreative i arbejde, der bor i Tønder, udgør 21 % af alle unge i arbejde i Tønder. Unge kreative» De unge kreative er en særlig vigtig gruppe, fordi folk der slår sig ned og stifter familie ofte bliver boende hele livet. Tabel 6 viser den procentvise andel af beskæftigede årige kreative i regionerne og i Tønder Kommune. I region København er andelen af unge beskæftigede ca. 50 %. I de andre er andelen % og landsgennemsnittet er 41 %. For Danmark som helhed såvel som i Tønder Kommune, er de unges andele på line med hele gruppen af årige, måske med en svag tendens til at være lidt mindre i Tønder Kommune. Der er altså ikke en synlig udvikling på vej, der medfører flere kreative i Tønder Kommune. Snarere tværtimod fordi tilgangan af unge kreative er faldende. I Tønder Kommune er 26 % af arbejdspladserne er besat af en ung kreativ, og 21 % af bopælene bebos af en ung kreativ. side 17

19 Tabel 7. Pendlere mellem udvalgte kommuner i Tønders nærområde. (Alle pendlere). Der er 696 der pendler fra Tønder til Esbjerg og 551 fra Esbjerg til Tønder. Pendling» Der findes ikke tal for de kreatives pendling eller for de åriges. Tabel 7 viser den samlede pendling til og fra de kommuner, der ligger i Tønder Kommunes nærområde. Det er karakteristisk, at pendlingen fra Tønder Kommune til hver af kommunerne, er større end pendlingen til Tønder Kommune. Det er naturligvis godt for kommunekassen, at der er nogen der tjener pengene i en anden kommune og bringer dem hjem til Tønder Kommune. Det er imidlertid en kortsigtet politik, for som vist ovenfor, så kommer de kreative bosteder, hvis arbejdspladserne er der. Der er flest, der pendler væk fra Tønder Kommune til nabokommunerne rejser dagligt til Aabenraa og derefter kommer Haderslev og Esbjerg kommuner med 900 og 700 pendlere. Det er de samme kommuner der leverer pendlere til Tønder Kommune. Aabenraa Kommune leverer 1200 og Haderslev og Esbjerg Kommuner 740 og 550. Selv om de kreative ikke selvstædigt fremgår af statistikken, må det antages, at de gennemsnitligt rejser længere, for at komme på arbejde, end gennemsnitsbefolkningen gør. Der vil altså være en relativ stor andel af tallene, der dækker over kreative. Det betyder imidlertid ikke at de ikke gerne ville undgå at rejse langt for at komme på arbejde. Den største pendling er mellem Tønder og Aabenraa Kommuner. Det hænger utvivlsomt sammen med, at det sydlige område i Tønder Kommune, hvor der bor mange kreative, ligger tæt på Aabenraa. side 18

20 Kreativitet: Sammenfatning Den ultimative ressource for økonomisk vækst» Analysen Tønder Kreativ en del af det analyse kompleks der omfatter : Tønder Kreativ Tønder Sjælen Tønder Omdømmet Tønder Profilen Tønder Kreativ kan læses som selvstændig analyse, men den fulde værdi kommer først frem,når den sammenholdes med de øvrige 3 analyser bliver oversat til Tønder Strategien. Tønder Kommune har, i forhold til hele Danmark og det meste af Region Syd, en lav andel kreative bosiddere og arbejdspladser. Mens 40 % af arbejdsstyrke i Danmark er at finde blandt de kreative er andelen i Tønder Kommune 23 %. Det ser yderligere ud som om den kreative arbejdsstyrke i Kommunen formindskes mens den i stort set hele resten af landet øges. Intet tyder på at denne udvikling kan standses af sig selv. Da netop den kreative arbejdsstyrke i særklasse er den der efterspørges af nutidens og fremtidens virksomheder, er der tale om en situation som i høj grad vil påvirke Kommunens udviklingsmuligheder, hvis den ikke vendes. I området i og omkring Tønder by er situationen en anden. I Tønder sogn er godt 1/3 en del af den kreative arbejdsstyrke. Jo længere man kommer mod nord i kommunen desto mere falder den kreative andel og borgere og arbejdspladser. Andelen af unge kreative i Tønder kommune (25 34 år) svarer stort set til gennemsnittet for andre aldersgrupper. Det indebærer muligheder for at standse den negative udvikling, men kun hvis der gøres en særlig indsats for den unge aldersgruppe. De kreative tiltrækker andre kreative og når de flytter fra en kommunen sætter de ofte en negativ udvikling i skred. Tønder Kommune bør gøre en særlig indsats for at standse den negative udvikling. Tønder By og området omkring Tønder ser ud til at være det sted hvor udviklingen kan vendes. Det vil betyde en opprioritering af Tønder som hermed kan blive den side 19

21 Den strategiske udfordring» Den strategiske udfordring» Det Kreative Tønder er et analyseredskab som er egnet til at understøtte kommunens strategiske udvikling. 11CityDesign vil minde om, at den kreative klasse er et robust begreb som har grundlag i definitioner som altid vil kunne drøftes. Derfor vil vi advare imod at anvende de fremlagte data sådan, at mindre forskelle bliver årsag til strategiske tiltag. Den der bruger værktøjet skal i stedet stille sig spørgmål som: Er der nok kreative til at støtte en udvikling? Er forskellen på A og B så stor, at den giver anledning til to forskellige strategier? Er her kreative lommer hvor data, sammen med vores egne oplysninger og viden om området, kan føre til strategisk udvikling. side 20

22 Dokumentation og statistik I overensstemmelse med Professor Richard Floridas definitioner, defineres de særligt kreative og de kreative på følgende måder: Særligt kreative» Forskere, kultur- og informationsarbejdere, undervisere på alle niveauer, konsulenter, arbejde indenfor sociologi, antropologi, filosofi, historie, sprogvidenskab, religion og psykologi, socialrådgivere, bibliotekarer, sportsudøvere, kunstnere, kunsthåndværkere, designere, arkitekter, teater, underholdnings- og filmfolk, musikere og journalister. De kreative professionelle» Læger, tandlæger, sundhedsarbejdere, farmaceuter, advokater, dommere, IT-teknikere, salgsmedarbejdere, overordnet administration, ledere i industrivirksomheder, det offentlige, land- og skovbrug, partiorganisationer, interesseorganisationer, transport, restauration, servicevirksomheder, detailhandel, kommunikation og HR, medarbejdere indenfor finmekanik. Det grundlæggende datamateriale bag undersøgelsen er det personstatistiske registersystem i Danmarks Statistik. I forbindelse med præsentationerne er der anvendt statistikker om demografi, uddannelsesforhold, arbejdsmarkedstilknytning og indkomstforhold. Alle statistikkerne er personbaseret, hvorfor det er muligt at krydse oplysninger præcis til analysens formål. Fordelen ved at benytte det personstatistiske system er, at undersøgelsens grundlag er meget detaljeret og stort set totalt dækkende. Ulempen er, at flere af statistikkernes referenceperioder altid vil være 1 2 år gamle. Yderligere udvikling af analysen, ligesom specifikke delanalyser inden for datagrundlagets rammer vil kunne udarbejdes. Afgrænsningen af de kreative grupper er sket ud fra den såkaldte DISCO-klassificering og fra uddannelsesklassificeringen. Den præcise afgrænsning af kodeværdierne bag grupperingen kan ses på Den grundlæggende kilde til DISCO-klassificeringen af lønmodtagerne, er arbejdsgivernes indberetninger til den generelle lønstatistik. Således vil kreative selvstændige ikke fremgå direkte ud fra en DISCO kode. Kilden til uddannelsesstatistikken er institutionernes indberetninger om dem, som har fuldført deres respektive uddannelse. Dette betyder også, at der naturligvis kan være usikkerheder i materialet, fx er DISCO-koder for personer, som ikke indgår i lønstatistikken i et vist omfang dannet ud fra uddanside 21

23 Dokumentation og statistik nelses- og brancheoplysninger +Tilsvarende vil f.eks. personer, som har opnået uddannelser i udlandet, ikke nødvendigvis indgå med denne i den registerbaserede uddannelsesstatistik. Oplysningerne om beskæftigelses- og indkomstforhold er hentet fra statistikregistrene: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Indkomststatistikregisteret. Grundlæggende er oplysningerne herfra baseret på oplysninger fra SKAT, hvortil er knyttet oplysninger om arbejdssteder for de enkelte ansættelsesforhold. Til beregning af pendlingsafstandene mellem bopæl og arbejdssted, er anvendt den samme applikation (Fleetview), som Danmarks Statistik anvender til den generelle pendlingsstatistik. Oplysningerne vedrørende demografi og flytningerne er baseret på CPR-registerets oplysninger i den generelle befolkningsstatistik. (se i øvrigt varedeklarationer for yderligere dokumentation af De enkelte statistikområder) Den valgte metode og det opstillede datagrundlag giver muligheder for yderligere udvikling af analysen, ligesom specifikke delanalyser inden for datagrundlagets rammer vil kunne udarbejdes. side 22

24 Kilder Der er her valgt 6 kilder med fokus på de kreative og deres byer, hver kilde indeholder referencer til andre kilder: Steffen Gulmann: CityDesign Byudvikling for borgere, Gyldendal 2005 Richard Florida: The Rise of the Creative Class, Basic Books 2004 Richard Florida: Who Is Your City?, Basic Books 2008 Charles Landry: The Creative City, Earthscan Publications Ltd Kristina Vaarst Andersen, Erik Johnsen Vinther & Mark Lorenzen: Den Kreative Klasses Dynamik, Imagine. på CBS, rapport Kristina Vaarst Andersen og Mark Lorenzen Den danske kreative klasse, Forlaget Klim side 23

25 Bilagsmateriale Beskæftigede årige fordelt på bopæl. Beskæftigede årige fordelt på arbejdsplads. side 24

26 Beskæftigede årige fordelt på bopælssogne. side 25

27 Beskæftigede årige fordelt på arbejdsstedsogne. side 26