På lige fod om au pairs i Danmark

Transkript

1 38 samfundsøkonomen nr 2, april 2011 På lige fod om au pairs i Danmark På lige fod om au pairs i Danmark Au pair-ordningen bliver hyldet for at forbedre ligestillingen for danske kvinder, der med en au pair har plads til både familieliv og karriere. Men ordningen møder også modstand. Denne analyse handler om au pair-ordningen og vilkårene for dem, der er au pairs i Danmark. Ida Rommedahl Julin stud.polit Anna Holst Jensen stud.polit For kr. ligestilling I jagten på ligestilling benytter et stigende antal danske familier sig af en au pair til at få karriere-og familieliv til at gå op i en højere enhed. Familiens au pair sørger for de huslige pligter og daglige praktikaliteter, mens danske kvinder på den måde kan realisere sig selv og ønsket om både at have børn og fuldtidskarriere. For kroner om måneden samt kost og logi kan en dansk familie ansætte en au pair, der hjælper med at få det hjemlige til at glide. Dermed kan au pairen være medvirkende til, at lederstillingen for de danske kvinder ikke forbliver et uopnåeligt mål, der forhindres af børn, tøjvask og rengøring og uden at manden skal skære ned på sine karriereambitioner. På den ene side hyldes au pair-ordningen for at give en hjælpende hånd til ligestillingen mellem mænd og kvinder i Danmark. På den anden side beskyldes ordningen for at være en genvej til billig udenlandsk arbejdskraft, og for at danske kvinder i ligestillingens navn udnytter fattige kvinder fra andre lande. Denne artikel handler om au pair-ordningen og de piger, der er au pairs i Danmark. 1 Er der i au pair-ordningen tale om udbytning af pigerne eller er ordningen snarere en favorabel ordning, hvor au pair-pigen opnår en række muligheder samtidig, med at danske kvinder kan komme ligestillingen nærmere? Formålet med denne artikel er at analysere præmisserne for og omfanget af au pair-ordningen. De juridiske og økonomiske vilkår for au pair-pigerne belyses for dermed at kunne tage stilling til au pair-ordningens sociale konsekvenser. På den måde håber vi at kunne bidrage til diskussionen om hvorvidt au pair-ordningen er en udnyttelse af store indkomstforskelle på globalt plan eller om den snarere er en værdig ordning for alle parter. Au pair-ordningen Au pair betyder på lige fod. Ifølge Udlændingestyrelsen er Ideen med et au pair-ophold, at udlændingen skal bo hos en værtsfamilie med børn under 18 år på lige vilkår med resten af familiens medlemmer. Formålet er, at au pair-personen kan forbedre sine sproglige og evt. faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont ved at få et bedre kendskab til Danmark. 2 Den danske au pair-ordning stammer fra 1972 og er en ratificering af Europarådets au pair-konvention fra Konventionen opstod som følge af, at unge europæere i stigende grad tog på udlandsophold. Der var ofte tale om mindreårige kvinder, som skulle ydes en særlig beskyttelse når de var i det fremmede, udenfor familiens rækkevidde. Au pair-regler i Danmark Der stilles en lang række krav til både au pair-ansøgeren og værtsfamilien. Ansøgere skal være mellem 17 og 29 år, må hverken være gift eller have medfølgende mindreårige børn. Ansøgeren skal kunne kommunikere på enten dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk, og det er ikke muligt at blive godkendt som au pair, hvis ansøgeren allerede har været au pair i Danmark i mere end et år eller hvis ansøgeren har haft to eller flere au pair-ophold i andre vesteuropæiske lande.

2 samfundsøkonomen nr 2, APRIL 2011 På lige fod om au pairs i Danmark 39 Tabel 1 Opholdstilladelser til au pair Nationalitet Filippinerne Ukraine Rusland Brasilien Thailand Sri Lanka Kina USA Rumænien Polen Letland Bulgarien Litauen Øvrige Total KILDE: Tal og Statistik på Udlændingeområdet, Integrationsministeriet Værtsfamilien skal bestå af mindst en forælder og et hjemmeboende barn. Et au pair-ophold kan højst strække sig over 18 måneder. Au pairen og værtsfamilien underskriver en kontrakt, som kan opsiges med 14 dages varsel. Hvis kontrakten brydes, kan au pairen udvises af Danmark, hvis hun ikke kan finde en ny værtsfamilie inden for 14 dage. Au pairen får ikke arbejdstilladelse, men opholdstilladelse. Au pairen er underlagt dansk ferielovgivning og skatteregler. Det betyder, at au pairen har ret til fem ugers betalt ferie om året og at hun er skattepligtig. Derudover skal værtsfamilien sørge for syge- og arbejdsskadeforsikring. Au pairen skal som minimum betales kr. 3 (brutto) om måneden i lommepenge samt kost og logi, hvilket betyder eget værelse i værtsfamiliens bolig. Værtsfamilien skal betale au pairens hjemrejse, også hvis opholdet afbrydes urettidigt. Au pairens arbejdsområder kaldes "huslige forpligtelser", og skal omfatte den daglige husførelse tre til fem timer om dagen, højst seks dage om ugen altså maksimalt 30 timers arbejde om ugen. Reglerne overlader ikke megen planlægning til familien og au pairen. Det er fx ikke tilladt at au pairen arbejder to dage á 10 timer om ugen, selvom det er mindre end de maksimale 30 timer om ugen. Au pairen må ikke tage hverken lønnet eller ulønnet arbejde for værtsfamilien ud over de 30 timer. Hun må heller ikke arbejde for andre end værtsfamilien. Derudover må der kun være én au pair ad gangen hos værtsfamilien. Det bør fremhæves, at au pairens huslige forpligtelser ikke er defineret som arbejde. Derfor får hun hverken arbejdstilladelse eller løn, men derimod opholdstilladelse og lommepenge. På samme tid minder hun i sit ansættelsesforhold om en arbejdstager på det danske arbejdsmarked. Reglerne i au pair-ordningen stammer fra en tid, hvor au pairpigerne var unge europæere på udlandsophold eller dannelsesrejse i Europa, og hvor formålet var kulturel udveksling og at lære sprog. Og i Udlændingestyrelsens beskrivelse af ordningen, er kulturel udveksling stadig hovedformålet. Men antallet af au pair-piger i Danmark, deres ophav samt typen af au pairs har ændret sig betydeligt de seneste år. Og der er mange indikatorer på, at de kvinder der i dag er på au pairordningen bruger den til at komme ind i Danmark som fastboende hushjælp for derved at skabe sig et indtægtsgrundlag, der kan forsørge familien i hjemlandet. NOTE 1 Kun ca. tre pct. af au pair-personerne har siden årtusindeskiftet været drenge/mænd. Da au pair-personer i langt overvejende grad piger/kvinder, bruges ordet au pair-piger i resten af artiklen. NOTE 2 om au pair. NOTE er satsen i. I 2009 var minimumsbeløbet og i 2008 var det I 2011 er det

3 40 samfundsøkonomen nr 2, april 2011 På lige fod om au pairs i Danmark Au pair-ordningens udbredelse Efterspørgslen efter hushjælp til danske familier er voksende. Antallet af opholdstilladelser til au pairs er mere end tredoblet de seneste ti år, fra 865 au pair-opholdstilladelser i år 2000 til i Tidligere var den typiske au pair-pige en ung pige, der kom til Danmark fra et land tæt på. I dag er den klassiske au pair udskiftet med en ny type au pair, den moderne au pair, der som oftest er en yngre kvinde fra et relativt fattigt land. Antallet af opholdstilladelser til au pairs fra Østeuropa og Baltikum er faldet over perioden. Det skyldes hovedsagligt indlemmelsen i EU i 2007, hvor arbejdskraftens fri bevægelighed betyder, at de østeuropæiske borgere, der nu er EU-borgere, ikke længere behøver at gøre brug af au pairordningen til at komme ind i Danmark.4 Som beskrevet har au pair-ordningen et sprogligt og kulturelt sigte. Spørgsmålet er, om de nye au pair-piger som kommer til Danmark og hvoraf ca. 80 procent er filippinere kommer på grund af den danske kultur. Filippinske au pairs i Danmark I det følgende gennemgås en række faktorer, der kan være med til at tegne et billede af den moderne au pair. Som tabel 1 viser, dominerer filippinere au pair-statistikken. Dette er ikke et særskilt dansk fænomen. I flere lande kaldes en hushjælp slet og ret for en filippina selvom hun måtte komme fra et andet land. 5 Uddannelse De filippinske au pairs i Danmark er i gennemsnit 25 år gamle og generelt set højt uddannede ligesom de filippinske emigranter i resten af verden. I en interviewundersøgelse blandt au pairs i Danmark finder Helle Stenum at uddannelsesniveauet er bemærkelsesværdigt højt. ( ) uddannelserne spænder vidt, bl.a. universitetsgrad i litteratur og sprog, dyrlæge, civil- ingeniør, revisor, biolog, jordemoder, sygeplejerske, lærer, bogholder mv. 6 Det bekræftes af en undersøgelse fra Avisen.dk og Ugebrevet A4, der skriver, at mange af dem har en mellemlang uddannelse, og nogle er særdeles veluddannede. Hver femte i undersøgelsen har en uddannelse på universitets-niveau. Rolle hos værtsfamilien Adspurgt om deres rolle hos værtsfamilien, svarede de fleste au pair-piger i analysen fra Ugebrevet A4 at de er en del af værtsfamilien. Hertil skal det dog understreges, at dette også skal være pigens rolle i forhold til reglerne i ordningen. Ifølge Avisen.dk og Ugebrevet A4 var flere af de adspurgte au pair-piger nervøse for, om intervieweren kom fra Udlændingeservice, idet regelbrud kan have konsekvenser for opholdstilladelsen. Hvorvidt deres svar afspejler denne frygt, kan dog ikke dokumenteres. Ikke desto mindre svarede lidt under halvdelen, at de helt eller delvist opfatter sig selv som nanny eller housemaid og altså ikke udelukkende som en del af familien. Den opfattelse deles af Jakob Bang, Forbundssekretær i FOA. Jeg ser de fleste af au pairerne som billig hushjælp, og sådan ser de også selv på det. Altså som et arbejde. For mange af dem er det en slags karriere, hvor Danmark så bare er land nummer et, to eller tre på en længere rundrejse som omvandrende hushjælp, siger han. 7 Penge Til at vurdere hvorvidt pigerne har valgt at blive au pair i Danmark for at få en kulturel oplevelse, er det desuden interessant at se på, hvordan de bruger deres lommepenge. Som nævnt var mindstebetalingen til au pairen i kr. om måneden. Hovedparten af respondenterne i analysen fra Ugebrevet A4 fik den gældende sats, men beløbene varierer mellem og kroner. Pigerne har ikke noget højt forbrug. Over halvdelen (55 pct.) bruger mindre end 500 kroner på sig selv om måneden. Og næsten alle de adspurgte (95 pct.) sender penge hjem til venner eller familie. Heraf sender 78 pct. penge hjem hver måned eller oftere. Der er altså tale om en gruppe veluddannede og yderst sparsommelige piger, der hellere vil sende penge hjem end at bruge dem på sig selv. Der er selvfølgelig også den mulighed, at pigerne slet og ret har et meget lavere forbrugsmønster end danske unge kvinder. Ikke desto mindre tyder det på, at det ikke udelukkende er den danske kultur, der trækker, men også en mulighed for at opnå et indtægtsniveau, der ikke er muligt i hjemlandet. 8 Forskel på klassisk og moderne au pair Vilkårene for au pair-pigerne varierer i forhold til om oprindelseslandet er i EU eller et tredjeverdensland. Den klassiske europæiske au pair er dækket ind under EU s regelsæt, og har dermed fri bevægelighed og sociale rettigheder som alle andre EU-borgere. Den klassiske au pair har dermed større mulighed for at sikre sig, at arbejdsopgaver og arbejdstid overholdes. Den moderne au pair, som ofte ikke er EU-borger, er derimod afhængig af sin opholdstilladelse og derfor i en udsat position, hvis kontrakten opsiges. Hendes personlige NOTE 4 Hvis østeuropæiske kvinder arbejder som husarbejdere, kan de gøre det via ung-i-huset-ordningen eller de kan frit søge andre typer jobs på det danske arbejdsmarked. Ung-i-huset har ikke opgørelser over antal og nationaliteter, der kommer til Danmark på ordningen, men fungerer som match-making. NOTE 5 Hver tiende filippiner arbejder i andre lande end Filippinerne Mens det tidligere var mandsdominerede fag som bygnings-arbejdere og ingeniører, der kendetegnede den filippinske migration, er der sket et skift over mod beskæftigelse inden for mere kvindedominerede fag, som bl.a. husarbejde. NOTE 6 Stenum (2008:25) NOTE 7 Velstillede får hushjælp til 51 kroner i timen, Ugebrevet A4, 28. juni. NOTE 8 Til sammenligning var PPP-justeret BNP pr. capita i 2009 i Filippinerne under en tiendedel af det danske niveau, ifølge WorldFactBook, mens Verdensbankens Altlasmedtode anlsår Filippinernes BNI pr. capita til at være tre pct. af det danske.

4 samfundsøkonomen nr 2, APRIL 2011 På lige fod om au pairs i Danmark 41 økonomi er afhængig af au pair-indtægterne og ofte er også hendes families indtægtsgrundlag afhængigt af hendes au pair-job og dermed bibeholdelsen af opholdstilladelsen. Som beskrevet tyder noget på, at det ikke kun er det danske sprog og kultur, der tiltrækker disse kvinder til Danmark. Flere af fortalerne for ordningen bekræfter, at det reelle formål for au pair-pigerne er at tjene penge, og for værtsfamilien, at der bliver udfyldt et behov arbejdskraft i hjemmet, således at både mor og far kan gøre karriere. Jeg er rig, min au pair er fattig. Det er det essentielle. Men Leanne får det stadig bedre af at arbejde for mig end i sit hjemland eller i Saudi-Arabien, samtidig med at hun har mulighed for at investere i sin fremtid, siger advokat Malene Lei Raben, der har au pair fra Filippinerne. 9 Det er problematisk, hvis udenlandsk arbejdskraft bliver dækket ind under en kulturel udvekslingsordning, hvis dette reelt set ikke er formålet med opholdet. Dvs. hvis den moderne au pair i praksis er i Danmark for at arbejde og tjene penge frem for at lære sprog og at opleve kultur. I så fald er ordningen ikke tidssvarende. Og er der reelt set tale om et arbejdsforhold, er rammerne i ordningen ikke hensigtsmæssige for hverken au pair eller værtsfamilien pga. ordningens ufleksible regelsæt. Huslige forpligtelser eller arbejde Au pair-pigerne har en udfordring i forbindelse med at balancere arbejdstid og fritid. Arbejdsopgaverne er som nævnt defineret som huslige forpligtelser og ikke som arbejde. Og netop den særlige karakter af opgaverne kan vanskeliggøre overholdelsen af au pair-reglerne. Eksempelvis kan arbejdstiden for en au pair være svær at måle, idet arbejdstid og fritid nemt flyder sammen, da au pairen bor hos familien. Ofte er de huslige forpligtelser fordelt i løbet af dagen, hvilket kan efterlade timelange pauser, som kan være svære at udnytte for au pairen som fritid. Mange au pair-piger i Stenum (2008) nævner, at de forventes at træde til, hvis familiens barn er sygt. Dermed kan hun betragtes som værende på tilkaldevagt, men hvorvidt det er arbejde, kan være svært at afgøre. Børnepasningen i sig selv er ofte en arbejdsopgave som undervurderes, idet børnepasningen usynliggøres fordi det foregår samtidigt med at de andre pligter udføres. 10 Netop fordi det er så svært at skelne arbejdstid fra fritid, kan au pairen reelt arbejde mere end det tilladte. Som tidligere nævnt, er opholdstilladelsen essentiel for au pairen, og derfor kan det være svært at sige fra overfor værtsfamilien, hvis arbejdstiden eller opgaverne overskrides. Dette skaber et uligevægtigt magtforhold i ansættelsen. Der kan desuden være forskel i au pairens og værtsfamiliens opfattelse af huslige forpligtelser. Au pairen kan føle sig forpligtet til at deltage i familiens arrangementer i sin fritid, mens det kan være familiens forsøg på at gøre hende til en del af familien. Dette har muligvis ikke den samme interesse for en kvinde, der er kommet til Danmark for at tjene penge til hendes egen families forsørgelse, men snarere noget som en ung klassisk au pair kunne have glæde af. Brud på regler De spørgeskemaundersøgelser, som tidligere er refereret til, tegner et billede af, at reglerne ikke altid overholdes. Hvorvidt det er værtsfamilien eller au pair-pigen selv, der bryder rammerne i ordningen varierer, og også om det er uforsætligt eller bevidst. Men resultaterne i rapporterne taler deres tydelige sprog: De vidner om markante overskridelser af reglerne i forhold til den tilladte arbejdsbyrde. Således arbejdede knap hver tredje af de adspurgte ifølge Ugebrevet A4 mere end de tilladte 30 timer om ugen. 94 pct. af dem har dog en ugentlig fridag, som reglerne foreskriver og 90 pct. har da heller ikke arbejdet for andre end værtsfamilien, hvilket ville være et brud på reglerne. Hvorvidt respondenterne svarer så vidt muligt i henhold til reglerne, er ikke til at vurdere, men ifølge et interview med Helle Stenum i Ugebrevet A4, underdriver respondenterne den reelle arbejdsbyrde. Jeg tror, at undersøgelsens tal for arbejdstid er i underkanten i forhold til virkeligheden. De fleste au pairer vil gerne tjene så mange penge som muligt og er derfor indstillet på at arbejde ekstra også selv om de godt ved, at det kan være på kant med reglerne, siger Helle Stenum. 11 Brud på reglerne kan altså komme fra både au pair-pigen selv og fra værtsfamilien. Der er desuden eksempler på, at au pairpiger fungerer som rengøringsdame for værtsfamiliens venner og bekendte, hvilket dog kan være i alles parters interesse, idet mange au pairs, ifølge de omtalte analyser, gerne vil arbejde mere end det tilladte timeantal for dermed at kunne tjene flere penge under deres ophold i Danmark. Konsekvens af regelbrud Såfremt arbejdstiden overskrides, betragtes forholdet som et ulovligt arbejdsforhold, og det kan få konsekvenser for både au pairen og værtsfamilien. Begge parter kan risikere bøder og fængselsstraf. Værtsfamilien kan risikere en karensperiode fra au pair-ordningen på hhv. 10 år, som følge af vold m.v. udøvet mod en au pair-person, fem års karens som følge af ulovlig beskæftigelse af en au pair-person eller to års karens som følge af anden misbrug af au pair-ordningen (overtrædelse af au pairens arbejdsopgaver, arbejdstid, boligforhold og lommepengebeløb). Au pairen risikerer slet og ret udvisning af Danmark. I karensregisteret, som blev indført i 2007, er dog kun én familie blevet registreret. Det taler sit eget tydelige sprog, at der kun er én familie i karensregistret. Det er simpelthen for få, når jeg tænker på alle de historier, jeg har hørt om NOTE 9 Vejen til et friere liv blev et nyt tabu, Information, 5. marts. NOTE 10 Stenum (2008:32) NOTE 11 Velstillede får hushjælp til 51 kroner i timen, artikel i Ugebrevet A4 28. juni.

5 42 samfundsøkonomen nr 2, april 2011 På lige fod om au pairs i Danmark au pairer, som arbejder uden for hjemmet eller bliver udnyttet, siger Thomas Jensen, ordfører på au pair-området for Socialdemokratiet. 12 Såfremt der er tale om misligholdelse af au pair-kontrakten, kan forholdet afbrydes med øjeblikkelig varsel. Selv hvis der blot er tale om uoverensstemmelser mellem værtsfamilie og au pairen, kan kontrakten, ophæves med to ugers varsel, og hvis au pairen ikke kan finde en ny familien indenfor de 14 dage, vil hun, som tidligere nævnt, blive sendt ud af landet. Det må derfor konkluderes, at der er væsentlig mere på spil for au pairen end der er for værtsfamilien. Klagemuligheder Ifølge Stenum (2008) er mulighederne for at klage over forhold i au pair-ansættelsen nærmest ikke-eksisterende. Som eneste offentlige klageinstans findes Udlændingeservice, som ikke har myndighed til at pålægge en værtsfamilie at ændre praksis, udbetale manglende løn, feriepenge eller til at mægle i konflikter. Det eneste Udlændingeservice kan gøre, er at give au pairen lidt længere tid til at finde en ny familie og i værste fald anmelde familien til politiet, hvilket sjældent giver erstatning eller kompensation til den skadelidte au pair. En rapport fra Center mod Menneskehandel påpeger, at mange au pairs søger hjælp hos kirkelige foreninger frem for Udlændingeservice, da kvinderne er bange for, at en klage kan få indflydelse på deres opholdstilladelse. Dette viser, at reglerne stiller au pairen i en sårbar position, da hun risikerer at miste sin opholdstilladelse, hvis hun klager over arbejdsforholdet. Udlændingeservice har i 2009 lagt en au pair-rådgivningstjeneste i udbud, som nu varetages af Dansk Flygtningehjælp. Rådgivningstjenesten er ikke en myndighed man kan klage til, men et tilbud til au pairen og værtsfamilien om hjælp til at løse konflikter. Gældsættelse De filippinske myndigheder forbød i 1998 au pair-ophold i Danmark og Europa efter historier i filippinske medier om groft misbrug, diskrimination og prostitution i Holland og Skandinavien 13. Flere af de nævnte studier har vist, at mange af de filippinske kvinder har optaget lån, ikke blot til billetten til Danmark, men også til bureauer, bagmænd samt lufthavnspersonale i Manila, der skal bestikkes for at ordne papirarbejdet. 14 Ifølge en meddelelse fra Udlændingeservice den 18. november er de for nyligt blevet opmærksomme på problemet og skriver på deres hjemmeside, at hverken den norske am- bassade 15 i Manila eller Udlændingeservice kan hjælpe i de tilfælde, hvor en filippinsk statsborger ikke får lov at udrejse det er alene et anliggende for de filippinske myndigheder. Integrationsministeriet er i kontakt med de filippinske myndigheder med henblik på en afklaring af udrejsespørgsmålet. 16 Center mod Menneskehandel fastslår i deres rapport, at der ikke er tale om menneskehandel af de kvinder som kommer til Danmark under dække af au pair-ordningen, selvom mange kommer hertil igennem bureauer og stråmænd. Kvinderne er her frivilligt i håb om at kunne tjene penge til at forsørge familien derhjemme, og for at få foden indenfor i Europa. Men gælden er en yderligere faktor, der ikke giver incitament til at klage over dårlige forhold. Brud på reglerne behøver ikke at være synonym med, at au pair-pigerne bliver udnyttet. Men det stiller unægteligt au pair-pigerne i en vanskelig position, da de risikerer at miste opholdstilladelsen og dermed indkomstgrundlaget for dem selv og familien i hjemlandet samt evnen til at tilbagebetale den gæld, de har måttet optage for at komme til Danmark. På grund af de nævnte faktorer er de moderne au pairs en sårbar og udsat gruppe. Mange af kvinderne er forsørgere for familien derhjemme, og mange ønsker at rejse videre til andre europæiske lande, når deres opholdstilladelse i Danmark udløber. Derfor er incitamentet til at klage over eventuelle brud på kontrakten meget små, fordi det kan resultere i, at opholdstilladelsen frafalder, og at indtægtsgrundlaget for kvinderne og deres familier forsvinder. Økonomiske vilkår for den moderne au pair I au pairens bruttoindkomst indgår værdien af fri kost og logi. 17 Au pairens samlede indkomst skal beskattes selvom hun ikke modtager løn, men lommepenge. Værdien af fri kost beskattes ikke, men derimod beskattes af værdien af fri logi. 18 I tabel 2 opgøres au pairens indkomst i forhold til -satserne. Beregningerne viser, at efter arbejdsmarkedsbidrag har en au pair der modtager kr. i lommepenge knap kr. om måneden til rådighed. Prisen på en au pair I au pair-ordningen er værtsfamilien forpligtet til at betale for hjemrejsen. En flybillet til Filippinerne, koster omtrent kr. 19 hvilket svarer til godt kr. i årsomkostning for værtsfamilien. Inkluderes denne udgift i timesatsen for en au pair ved 30 t/u, kan danske husholdninger ansætte en fastboende hushjælp for godt 47 kr. i timen. Tabel 3 opsummerer NOTE 12 Kritik af regeringens au pair-politik, Ugebrevet A4, 28 juni. Note 13 Stenum (2008:14). NOTE 14 Over halvdelen (51 pct.) i undersøgelsen fra Ugebrevet A4 og Avisen.dk har ud over flybilletten betalt eller lånt penge for at blive au pair i Danmark. Størstedelen har lånt af familie/venner (78 pct.), mens også personalet i lufthavnen i Manila har modtaget penge af 24 pct. af pigerne. Desuden har 7 pct. betalt bureauer og andre for at komme hertil. De, der har betalt penge for at komme til Danmark har i gennemsnit betalt kroner ud over flybilletten. Beløbene varierer mellem ca. 300 og kroner. NOTE 15 Danmark har ingen ambassade i Filippinerne og udrejse og opholdstilladelser varetages af den norske ambassade i Manila. NOTE 16 Udlændingeservice, nyhed af 18. november. NOTE 17 SKAT har fastsat den månedlige værdi af fri kost og logi til kroner i. NOTE 18 Iflg. er au pair-ansatte skattepligtige af lommepenge og frit logi, men de er som udgangspunkt ikke skattepligtige af fri kost, jf. ligningslovens 16 stk 11. Det skyldes, at au pair-arbejdsstedet normalt må anses for et midlertidigt arbejdssted. Værdien af frit logi fastsættes efter et konkret skøn, idet au pairer ikke er omfattet af anvisningen i BEK nr 1357 af 20. november NOTE 19

6 samfundsøkonomen nr 2, APRIL 2011 På lige fod om au pairs i Danmark 43 Tabel 2 Au pairens bruttoløn anno Tabel 3 Prisen på en au pair måned År au pair Værtsfamilie Lommepenge á kr Kost Logi Bruttoindkomst Skattepligtig indkomst (lommepenge og logi) Bruttoindkomst Rådighedsbeløb omkostning (inkl. kost og logi) kr. (efter skat) kr. (inkl. flybillet og kost og logi) kr. Pr. time v. 30 timer/ugen Pr. måned Arbejdsmarkedsbidrag Skattepligtig indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag Ligningsmæssigt fradrag KILDE: Egne beregninger Anm.: I beregningerne er der ikke taget højde for ferie. Lønnen er derfor beregnet på baggrund af et arbejdsår med 52 uger. Nettoindkomst (inkl. kost og logi) Rådighedsbeløb ekskl. arbejdsmarkedsbidrag KILDE: Egne beregninger & SKAT bruttoindkomst og rådighedsbeløb for au pairen samt værtsfamiliens udgifter til selvsamme. Sammenlignes au pairens indkomst med de overenskomstfastsatte timesatser for hushjælp i Danmark, der ifølge FOA er 116 kr., er au pairens arbejde værdisat til mindre end halvdelen. Hvorvidt det, som au pairen præsterer per time, svarer til produktiviteten for en overenskomstansat hushjælp, er ikke muligt at afgøre. Det antages derfor, at de er lige effektive og at det er den samme ydelse, de udbyder. Hvis au pairen skulle have en timeløn svarende til den overenskomst-fastsatte, ville det betyde, at hendes timeantal skulle sænkes til knap 12 timer om ugen. 20 Af de 45 kr. som er au pairens bruttotimeindkomst, skal hun ikke betale mad og husleje. Det skal derimod den FOA-ansatte til 116 kr., og da det ikke synes muligt at spise og bo for kr. 21 om året, er det mere relevant at lave sammenligningen i forhold til rådighedsbeløb. Der findes ingen fattigdomsgrænse i Danmark og derfor heller ikke et officielt mål for et minimumsrådighedsbeløb. Der er dog visse størrelser, som bliver brugt af offentlige instanser som et minimum. Rådet for Socialt Udsatte har opgjort et basisleveniveau efter husleje i 2003 til kr. pr måned. Dette beløb skal dække bl.a. licens, telefon og mad. Da au pairen ikke har udgifter til hverken mad eller telefon og licens, vil et rådighedsbeløb på ca kr. om måneden være over basisleveniveauet, også når der tages forbehold for den generelle pris- og lønudvikling. Der foregår således ikke en udsultning af au pairen. I det følgende placeres au pairens rådighedsbeløb i forhold til det danske indkomstspektrum. Gennemsnitligt rådighedsbeløb Der sammenlignes rådighedsbeløb efter huslejeudgifter, men før udgifter til mad. Ifølge data fra Danmarks Statistik fordeler danskernes rådighedsbeløb efter husleje sig jf. figur 1. I figuren sammenlignes rådighedsbeløb for en au pair med rådighedsbeløb blandt danske husholdninger. Rådighedsbeløbet er korrigeret for antallet af forbrugsenheder i husstanden, og værdien af bolig er fratrukket for at skabe et sammenligneligt grundlag. Denne sammenligning viser, at au pairens gennemsnitlige rådighedsbeløb inkl. værdien af fri kost svarer til den dårligst stillede del af befolkningen. Denne gruppe dækker tre pct. af danskerne, svarende til fem pct. af husholdningerne. Denne laveste indkomstgruppe er karakteriseret af, at omtrent 78 pct. af bruttoindkomsten stammer fra offentlige overførsler. 22 Det skal dog bemærkes, at udgifter til varme, el og licens ikke bæres af au pairen, hvorfor au pairens relative rådighedsbeløb er undervurderet. Der er dog stadig langt op til gennemsnitsrådighedsbeløbet for den danske befolkning. Opholdstilladelsen for en au pair kategoriseres som studieopholdstilladelser. Således vil en au pair være økonomisk stillet omtrent som en SU-modtager, og må dermed siges at være på lige vilkår i forhold til danske uddannelsessøgende. For de au pairs, der reelt set fungerer som fastboende arbejdskraft, vil den økonomiske situation dog langt fra svare til lige løn for lige arbejde set i forhold til en dansk hushjælp på overenskomstfastsat løn. Med 30 timer om ugen til 116 kr. i timen vil en hushjælp tjene ca kr. om året, og vil derfor være i en højere indkomstkategori med et forventet højere rådighedsbeløb. Hvis au pairens huslige pligter blev anset som et arbejde og aflønnet i forhold til gældende overenskomster, ville hendes rådighedsbeløb derfor forventes at være højere end det gældende indenfor au pair-ordningens rammer. I dette perspektiv er au pairen underbetalt. NOTE 20 Egne beregninger. NOTE 21 SKATs anslåede værdi af fri kost og logi på årsbasis. NOTE 22 Danmarks Statistik, Forbrugsundersøgelsen.

7 44 samfundsøkonomen nr 2, april 2011 På lige fod om au pairs i Danmark Figur 1 Rådighedsbeløb fratrukket husleje (husstandsækvivaleret) Under kr kr kr kr kr. og derover Rådighedsbeløb pr. måned (hele befolkningen) Gennemsnitligt rådighedsbeløb (hele befolkningen) Au pairens rådighedsbeløb inkl. værdi af fri kost (2007 niveau) KILDE: Danmarks Statistik, Forbrugsundersøgelsen og Stenum 2008 Anm. Rådighedsbeløbet er husstandsækvivaleret. Undersøgelsen dækker perioden og beløbet er en gennemsnitsbetragtning over de 3 år. Derfor er sammenligningsgrundlaget for au pairens indkomst valgt til Som tidligere vist er au pair-pigens juridiske vilkår ikke på niveau med resten af arbejdsmarkedet. De manglende juridiske rettigheder og underbetalingen af au pairens arbejde er to sider af samme sag. Hvis au pairen fik tildelt arbejdstilladelse frem for opholdstilladelse, og dermed blev sat på lige juridisk fod med danske arbejdere, ville underbetalingen ikke kunne finde sted. Der ville være fagforeningskrav om, at au pairen skulle arbejde på lige økonomiske vilkår efter gældende overenskomster. Skulle au pairen aflønnes i forhold til de gældende overenskomstsatser, ville udgiften for familierne, korrigeret for værdien af kost og logi, svare til godt kr. pr. måned mod de nuværende kr. 23 Det kan derfor antages, at efterspørgslen efter hushjælp ville falde markant, hvis au pairen arbejdede på lige økonomisk fod og blev anset som en del af arbejdsmarkedet. Opsummering Den moderne au pair Som dokumenteret i analysen, er det en ny type kvinder, der dominerer au pair-statistikkerne. De moderne au pairs kommer primært for at tjene penge, hvilket ikke er i tråd med ordningens erklærede formål om kulturel og sproglig udveksling. Opholdet i Danmark er, især for de filippinske au pairs, ofte et stop på en længere arbejdsrundrejse i en række vestlige lande. Men uanset hvad, er ordningen populær, både blandt filippinske og danske kvinder. Ligestilling Ordningen giver nemlig danske kvinder mulighed for at realisere drømmen om både at have familie og fuldtidskarriere, og er på den måde medvirkende til at fremme ligestillingen i hjemmet og på arbejdsmarkedet. Selvom det er positivt, at danske kvinder får en håndsrækning i ligestillingens navn, er det imidlertid på bekostning af, at ordningen skaber en gruppe i det danske samfund uden tilknytning til arbejdsmarkedet og med færre rettigheder end resten af befolkningen. Den øgede ligestilling gælder imidlertid ikke mellem au pairpigen og hendes danske værtinde. Her eksisterer tværtimod et skævt magtforhold i og med, at au pairen kan have vanskeligt ved at sige fra overfor værtsfamilien, da hun har meget at miste ved en eventuel uoverensstemmelse. Og som analysen viser, kan det for begge parter være vanskeligt at overholde de snævert definerede regler i ordningen. Socialt udsat gruppe Dertil kommer, at klagemulighederne er stort set ikke-eksisterende, og at en klage i sidste ende kan føre til en udvisning af Danmark og dermed tab af indtægtsgrundlag. Der er derfor tale om en sårbar gruppe. Men det er ikke kun det skæve magtforhold mellem au pair-pige og værtsfamilie, der er med til at gøre au pair-pigerne til en udsat gruppe. At så stor en del af au pair-pigernes lommepenge sendes hjem til familien, er med til at tegne et billede af, at hovedformålet med at blive au pair i Danmark ikke er H.C. Andersen eller rødgrød med fløde, men snarere muligheden for at opnå et øget indkomstniveau. De filippinske au pairs har ofte gældsat sig for at komme hertil, da de filippinske myndigheder ikke tillader au pair-ophold i Danmark. Det bliver udnyttet af bureauer, lufthavnspersonale og andre, der bestikkes til at ordne det papirarbejde, som åbner døren til Danmark. De økonomiske forpligtelser overfor familien i hjemlandet samt ønsket om at finde tilsvarende jobs i andre lande efter au pair-opholdet i Danmark, mindsker ydermere incitamenterne til at klage over eventuelle dårlige forhold. NOTE 23 Udgift ved 30 timer/ugen á 116 kr. i timen fratrukket 2.888,75 svarende til værdien af fri kost og logi.

8 samfundsøkonomen nr 2, APRIL 2011 På lige fod om au pairs i Danmark 45 Utidssvarende ordning De huslige pligter som au pairen udfører, anerkendes ikke som reelt arbejde. Det afspejles af, at au pairen ikke får arbejdstilladelse. Derfor må hun ikke påtage sig ekstra arbejde ud over de 30 timer om ugen selvom meget peger på, at mange au pairs netop er her for at arbejde og tjene penge. At pligterne ikke defineres som arbejde, er med til at gøre det acceptabelt at fastsætte satsen for lommepengene lavere end hvad en overenskomstansat dansk hushjælp ville få i løn for samme arbejde. Devisen blandt bannerførerne for ordningen er desuden, at det er bedre for au pairen at få lidt end slet intet. At den månedlige betaling ikke hedder løn, men lommepenge er endvidere med til at fastholde au pair-pigerne i en gråzone mellem arbejdsmarkedet og et ophold med kultur som hovedformål. Indkomst De moderne au pairs er en relativt fattig gruppe i forhold til det danske samfund. Hvor fattige de er, afhænger af hvordan man anskuer deres ophold og hvad man sammenligner deres indtægt med. Hvis opholdet rent faktisk er kulturelt og au pairen dermed kan sidestilles med en studerende, er der ikke tale om, at au pair-pigerne lever på et indkomstniveau, der slår bunden ud af indkomststatistikkerne. I det scenarie ligger de, målt på rådighedsbeløb, på niveau med danskere uden for arbejdsmarkedet, dvs. grupper som fx studerende, enlige folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere. Uanset at dette er blandt de allerlaveste indkomster i det danske samfund, er der altså ikke tale om direkte underbetaling. Men anskuer man derimod au pair-ordningen som et arbejdsgiver-arbejdstagerforhold, er bruttotimelønnen på 45 kroner under den fastsatte minimumsløn for en husassistent. Det er dog muligt at lommepengene i au pair-ordningen er væsentligt højere end en gennemsnitlig løn i hjemlandet, men set i forhold til det danske arbejdsmarked, rangerer au pair-pigerne på niveau med den allerfattigste del af befolkningen. Og det er det, der er det essentielle, nemlig at forholde sig til hvilke forhold, der gør sig gældende for lønmodtagere i Danmark og ikke sammenligne med, hvilke forhold, der måtte gøre sig gældende for disse kvinder i deres hjemlande. Konklusion I jagten på ligestilling benytter danske kvinder sig af en ordning, der er medvirkende til at skabe en marginaliseret og udsat gruppe, hvis indkomstniveau er både lavt og skrøbeligt, og hvis juridiske rettigheder er ringere end resten af samfundets. Ordningen er medvirkende til at øge den sociale ulighed. Man bør som udgangspunkt ikke bebrejde værtsfamilierne, da de ofte føler, at de gør en god gerning ved at ansætte en au pair. Og man kan heller ikke bebrejde de mange au pair-piger, der hvert år søger om at komme til Danmark for at skabe sig en indtægt, der kan forsørge dem selv og deres familier i hjemlandet. Men faktum er, at der eksisterer en ordning på kanten af arbejdsmarkedet, som ikke anerkender 30 timers huslige pligter om ugen som et reelt arbejde, og som derfor heller ikke honorerer de, der varetager opgaverne med en overenskomstmæssig fair løn. I analysen er det vist, at der i mange tilfælde ikke er tale om kulturel udveksling, men snarere et arbejdsgiver-arbejdstagerlignende forhold. Men dette forhold har en ujævn magtfordeling, hvor værtsfamilien kan høste merværdien af at ansætte en hushjælp igennem au pair-ordningen frem for at ansætte en hushjælp til dansk løn. Ganske vist er au pairen formelt set fri til at finde sig en anden værtsfamilie, men mulighederne er begrænsede og uanset om hun finder en ny værtsfamilie, vil hun stadig være underlagt de samme vilkår. Derfor må det understreges, at selvom au pair-ordningen gavner ligestillingen i de danske værtsfamilier, er der implicit tale om, at der med au pair-ordningen følger en risiko for at skabe en ny underklasse i Danmark.

9 46 samfundsøkonomen nr 2, april 2011 På lige fod om au pairs i Danmark Litteratur Rapporter Alburo, Florian A and Danilo I Abella, International Labour Organisation (ILO), 2002: Skilled Labour Migration from developing countries: Study on the Philippines Ang, Dante A., 2008: Philippine International Migration: Causes and Consequences, A guest lecture at the Dalhousie University, Canada Bendix, Carsten og Ronnie Nielsen, SKAT 2009: Køb af sort arbejde Center mod Menneskehandel (CMM), Korsby, Trine Mygind, : Au pair og menneskehandlet? Rekruttering, ophold i Danmark og drømme om fremtiden En kvalitativ undersøgelse af forekomsten af og risikoen for menneskehandel i en gruppe au pair-personers situationer og historier, Servicestyrelsen Integrationsministeriet, : Tal og Fakta på Udlændingeområdet Lutz, Helma, 2008: Migration and domestic work, Ashgate Orbeta, Aniceto Jr. and Michael Abrigo, 2009: Philippine International Labor Migration in the Past 30 Years: Trends and Prospects Rådet for Socialt Udsatte, 2003: Sociale ydelser set i et fattigdomsperspektiv Verdensbanken, : Migration and Remittances Factbook 2011 Stenum, Helle, 2008: Au pair i Danmark Kulturel udveksling eller billig arbejdskraft Ugebrevet A4 og Avisen.dk, : Au pair Er det Fair? Data Danmarks Statistik, Statistikbanken samt Statistiske Efterretninger Verdensbanken, Det filippinske statistikbureau, gov.ph/ Asian Migration Atlas, country-data.php?id=ph Ministeriet for flygtninge, Indvandrere og Integration, Skatterådet samt ligningsvejledningen på Artikler i aviser og dagblade 'Vi er nødt til at rejse væk det er vores tragedie', Information, 18. februar Au pair-kvinder bliver boende i Danmark, Information, 19. juli Au pairer betaler 10 procent af lønnen til overførselsgebyrer, Information, 2. juli Danskerne vil bevare au pair-ordningen, Information, 9. juli Det moderne samfunds tyende kommer fra Filippinerne, Information, 16. februar Filippinere sender penge hjem til et bundløst hul, Information, 18. februar Flere illegale indvandrere, Information, 22. august Gældsatte au pair-piger arbejder sort, Information, 5. februar Jeg synger au-pairens pris, Information, 31. marts Lovlig hushjælp søges, Information, 5. juli Om urimelige au pair-vilkår, Information, 25. juli Pind er havnet i au pair-knibe, Information, 7. juli Pinds au pair skal flytte frem og tilbage, Information, 28. juli Vejen til et friere liv blev et nyt tabu, Information, 5. marts Au pairer vil gøre alt for at blive, Ugebrevet A4, 5. juli Kritik af regeringens au pair-politik, Ugebrevet A4, 28. juni Velstillede får hushjælp til 51 kroner i timen, Ugebrevet A4, 28. juni Fattige au pair-piger valfarter til Danmark, Ugebrevet A4, 5. september 2005 Fattig i Danmark Strid mellem justitsministeret, Skatteministeriet og kommunerne, radikale.net, 10. marts Au pair'er arbejder for 51 kr. i timen, epn.dk 27.juni Så fattige er de fattige danskere, LO, 7. november