NOTAT: VI HAR IKKE RÅD TIL (EJENDOMSVÆRDI)SKATTESTOPPET.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT: VI HAR IKKE RÅD TIL (EJENDOMSVÆRDI)SKATTESTOPPET."

Transkript

1 1 NOTAT: VI HAR IKKE RÅD TIL (EJENDOMSVÆRDI)SKATTESTOPPET. RESUME: Det Radikale Venstre (DRV)tegner efter alt at dømme til at indgå en reaktionært og for oppositionen højst uheldigt efterlønsforlig med VKO. I forbindelse med 2020 forhandlingerne har DRV imidlertid også stillet et til gengæld yderst fornuftigt krav om ophævelse af stoppet for ejendomsværdiskatten. Resten af oppositionen kunne måske bidrage til at dette krav ikke bare blev en symbolsk gestus og et alibi for de radikale til at sælge ud af efterlønnen ved at støtte op om forslaget. Men under alle omstændigheder og uanset at de radikale ikke synes at ville gøre en seriøs indsats for ophævelse af (ejendomsværdi)skattestoppet, vil dette kunne yde et afgørende bidrag til bedre offentlige finanser og dermed til sikring af velfærden såvel som til en mere lige fordelingspolitik. S+SF har imidlertid selv af valgtaktiske grunde gjort nej til ændringer i boligbeskatningen til en hellig ko. Der er derfor brug for en debat i oppositionen om, hvorvidt det fastholdelse af (ejendomsværdi)skattestoppet er økonomisk politisk hensigtsmæssigt eller om ikke ændringer i boligbeskatningen, herunder ophævelse af ejendomsværdiskattestoppet, ikke vil være hensigtsmæssigt til at sikre mod fremtidige boligbobler og til at sikre finansiering af velfærden? Det er en kendsgerning, at skattestoppet og navnlig stoppet for ejendomsværdiskatten har haft mange skadevirkninger. Skattestoppet har bidraget til statsunderskuddet, det har gennem ejendomsværdiskattestoppet medvirket til overophedning af boligmarkedet og samfundsøkonomien og endelig er det herigennem medansvarlig for forstærkning af krise og ledighed.

2 2 Selve det samlede skattestop har i høj grad bidraget til statsunderskuddet ved at dræne de offentlige finanser for omfattende skatteindtægter. Frem til 2020 vil de offentlige miste herved miste op mod 30 mia. kr herved. Stoppet for ejendomsværdiskatten og regeringens lånereformer bidrog sammen med den lave rente endvidere til boligboblen , som dansk økonomi stadig kæmper med at komme over. Der er altså i høj grad grund til at ophæve skattestoppet, ikke mindst ejendomsværdistoppet. Det er der for det første ikke råd til det med det nuværende statsunderskud. Hvis man allerede fra 2012, genindfører prisreguleringen vil det på langt sigt forbedre den økonomiske holdbarhed med op mod 20 mia. kr. årligt. Hertil kommer, at den gradvise sænkning af den effektive ejendomsværdiskat gennem skattestoppet også er uheldig ud fra en opsparings - og investeringsmæssig synsvinkel, idet skattesystemet herved kommer til at promovere passive investeringer i boligformue i stedet for aktive og produktive erhvervsinvesteringer, som kan være med til at give danskerne noget at leve af i fremtiden. Og i en stadig mere globalisereret verden skærpes den økonomiske konkurrence på tværs af landegrænserne. Hermed bliver beskatning også et konkurrenceparameter, hvilket nok ses tydeligst på virksomheds og selskabsskatteområdet. Her vil det være et centralt element i en langtidssikringen af det økonomiske grundlag for velfærden, hvis beskatningen i Danmark i større udstrækning omlægges til såkaldt immobile skattekilder såsom jord og fast ejendom. Men da boligmarkedet fortsat kæmper med efterveerne efter finanskrisen og boligboblen må en reetablering af ejendomsværdiskatten selvsagt ske gradvist for at undgå nye boligprisfald Boligbeskatningen en hellig ko? Forhandlingerne om 2020 planen raser. Ifølge regeringen skal der skaffes 47 mia. kr. årligt i 2020, hvis Danmark ikke skal havne i en økonomisk afgrund. Soberheden i denne beregning er ganske diskutabel. 1 Men det står fast, at Danmark efter en årrække med komfortable overskud i de nærmeste år vil have et underskud på de offentlige finanser på omkring 50 mia. De Radikale har afvist S og SF s vækstpolitik, men peger til gengæld på efterlønnen samt ophævelse af skattestoppet, herunder ikke mindst for ejendomsværdiskatten. De radikale har også fremført forslag om reduktion af rentefradraget. Disse forslag fortjener modsat efterlønsindgrebet den øvrige oppositions bevågenhed. Imidlertid er det en kendsgerning at oppositionen ligesom regeringen kategorisk vægrer sig mod enhver mistanke om at ville ændre på boligbeskatningen. Boligbeskatningen er ligefrem blevet gjort til en hellig ko i dansk politik som hverken VK eller S+SF tør røre ved. 1) Jf Lund, Henrik Herløv: Regeringens 2020 plan. April Link:

3 3 Grunden er klart og rent en valgtaktisk bekymring for at støde vælgergrupper fra sig, men denne kortsigtede tankegang kolliderer med fornuftige og langsigtede bolig-, skatte- og samfundsøkonomiske hensyn. For det er en kendsgerning, at skattestoppet og navnlig stoppet for ejendomsværdiskatten har haft mange skadevirkninger. Skattestoppet har bidraget til statsunderskuddet, det har gennem ejendomsværdiskattestoppet medvirket til overophedning af boligmarkedet og samfundsøkonomien og endelig er det herigennem medansvarlig for forstærkning af krise og ledighed. Skattestoppets skadevirkninger. Først og fremmest har skattestoppet mv. har betydelig lod og del i de opståede underskud på de offentlige finanser. Det skyldes, at selve skattestoppet - samt i øvrigt en del af de givne skattelettelser - notorisk u eller underfinansierede. Frem til og med 2010 har skattestoppet drænnet statskassen for op mod 60 mia. kr årligt. Tabel: Effekt af regeringens samlede skattepolitik. 2 Fra 2011 begynder indtægterne fra skattereformen gennem afgiftsforhøjelser at stige og dermed reduceres underskuddet. Men til og med 2020 vil skattestoppet, herunder stoppet for ejendomsværdiskatten, stadig tappe statskassen for op mod 30 mia. kr. årligt. 3 2 ) Kilde: Skatteministeriet efter Pedersen, Troels: Skattelettelser på 59,5 mia. kr. til danskerne. Børsen 3/10-09.

4 4 Uden skattestop mv. ville der have været overskud på de offentlig finanser i hele perioden s og dermed ville heller ikke have været nogen EU henstilling om forbedring af de offentlige finanser. Regeringen vil gerne lade udvalgte grupper betale krise og statsunderskud: Dagpengemodtagere, børnefamilier, SU modtagere og senest efterlønnere og førtidspensionister. Heroverfor er det en kendsgerning, at skattestoppet mv. er primært kommet de økonomisk velstillede til gode. Tabel: Fordelingseffekt af regeringens skattestop og skattelettelser. 4 Det er ikke mindst stoppet for ejendomsværdiskatten, som har givet de højere indkomster med de dyre villaer i Nordsjælland og hovedstadsområdet store gevinster. 3) Juul, Jonas Schytz og Martin Madsen: Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VKO s skattelettelser. AE rådet april Link: 4) AE rådet: Økonomiske tendenser 2011, kap. 2. Link:

5 5 Figur: Sparet ejendomsværdiskat pr. husstand som følge af stoppet for ejendomsværdiskat. 5 Det vil derfor være fordelingspolitisk og socialt overordentligt rimeligt, ja uomgængeligt, at disse velhavere efter 10 gode år igen bidrager mere til den fælles kasse. At sløjfe skattestoppet og ikke mindst stoppet for ejendomsværdiskatten vil bidrage effektivt hertil. Ejendomsværdiskattestoppets medansvar for boligboble. Skattestoppets kedelige effekter er ikke begrænset hertil. Sammen med regeringens lige så uheldige lånereformer i 2003 bidrog skattestoppet navnlig fra 2004 til til, at der opstod en notorisk boble på det danske boligmarked, hvor boligpriserne tog en veritabel himmelflugt og endte langt over det niveau, der på længere sigt er basis for. Danmark var ikke det eneste land, hvor en sådan boble på 5 ) Jf. Niels Arne Dam, Tina Saaby Hvolbøl, Erik Haller Pedersen, Peter Birch Sørensen og Susanne Hougaard Thamsborg: Boligboblen der bristede: Kan boligpriserne forklares? Og kan Deres udsving dæmpes? Nationalbanken, Kvartalsstatistik 1. kv del Link:http://www.nationalbanken.dk/C1256BE D3/side/297892ECD653FFECC A4B10/$file/KVO_1_ 2011_1del_web.pdf

6 6 ejendomsmarkedet optrådte, men formentlig det land, hvor boligpriserne i størst udstrækning mistede jordforbindelsen. Figur: Reale boligpriser i Danmark og udlandet. 6 Det, som gjorde boligprisboblen så meget stærkere i Danmark, var det uheldige sammenfald af den internationalt set lave rente og så særlige danske forhold som stoppet for ejendomsværdiskatten fra 2001 og VK regeringens lånereformer med indførelse af afdragsfrie lån fra ) Jf. Niels Arne Dam, Tina Saaby Hvolbøl og Peter Birch Sørensen: Kan udsvingene i boligpriserne dæmpes? Nationalbanken, Kvartalsstatistik 1. kv del Link:http://www.nationalbanken.dk/C1256BE D3/side/088C7BE280D577A0C C3A66/$file/KVO_1_ 2011_2del_web.pdf

7 7 Figur: Udviklingen i reale boligpriser, herunder bidrag fra skattestop og nye låneformer. 7 Da boblen som bobler altid gør bristede, hvilket skete fra 2007 og frem, blev nedturen tilsvarende dramatisk og meget tyder på, at det vil vare år endnu, før den er overvundet. Dette har tilsvarende negative virkninger på den danske samfundsøkonomi. Boligprisernes af skattestop og lånereformer sponsorerede himmelflugt har sat sig nemlig markante samfundsøkonomiske spor, men ikke af de gode. Boligboblen bidrog i høj grad først til en overophedning af dansk økonomi i 2006 og 2007 gennem overgearet gældsstiftelse til forbrug, som har efterladt de danske husholdninger som nogle af verdens mest forgældede. Danmark er tilmed et af de lande, hvor gælden er vokset mest fra 1997 til 2007, mens boligmarkedet boom ede og alle snakkede om friværdier og lånefest. 7) Jf. Niels Arne Dam, Tina Saaby Hvolbøl, Erik Haller Pedersen, Peter Birch Sørensen og Susanne Hougaard Thamsborg: Boligboblen der bristede: Kan boligpriserne forklares? Og kan Deres udsving dæmpes? Nationalbanken, Kvartalsstatistik 1. kv del Link:http://www.nationalbanken.dk/C1256BE D3/side/297892ECD653FFECC A4B10/$file/KVO_1_ 2011_1del_web.pdf

8 8 Figur: Husholdningernes gæld i forhold til deres disponible årsindkomst. Pct. 8 I dag slås vi så med tømmermændene fra Foghs bolig - og forbrugsfest, fordi boligejerne nu hvor friværdierne falder er tvunget til at spare op og reducere gæld. Denne af boblen fremkaldte forbrugsindskrænkning kom oveni finanskrisen og har dermed bidraget til at gøre krise, arbejdsløshed og statsunderskud betydeligt dybere end det ellers ville være tilfældet. Ikke mindst kom regeringen til at ligge, som den selv havde redt. Da man endelig fik taget sig sammen til at gøre noget mod krisen, blev de massive skattelettelser i 2010 i høj grad gjort virkningsløse, fordi boligejerne i stedet for at forbruge sparede op og navnlig nedbragte den letsindigt stiftede gæld fra bobleårene. Gode virkninger af ophævelse af skattestoppet Der er altså i høj grad grund til at ophæve skattestoppet, ikke mindst ejendomsværdistoppet. Skattestoppet indebærer som bekendt, at skatter og afgifter ikke sættes op, hvad enten de opkræves med en procentsats eller et kronebeløb. Herudover gælder for ejendomsværdiskatten, at ikke bare satsen er fastfrosset, men ydermere er skatten fikseret som kronebeløb. 8) Jf. Skovgaard, Lars Erik: Danske husholdninger er verdens mest gældsatte. 24. februar Kilde: Analyse fra USA s Federal reserve. Link:

9 9 Boks: Skattestoppets grundprincipper. 9 Resultatet heraf er selvfølgelig, at det offentliges indtægter er blevet udhulet og vil blive det endnu mere fremover i forhold til prisudviklingen. Det er der ikke råd til med det nuværende statsunderskud. Hvis man allerede fra 2012, genindfører prisreguleringen vil det på langt sigt forbedre den økonomiske holdbarhed med op mod 20 mia. kr. årligt. Hertil kommer, at det selvfølgelig vil være nærliggende at kigge på at geninddrage nogle af de lempelser på 30 mia. kr, som allerede har været givet gennem skattestoppet og som navnlig personer med høje indkomster og dyre ejerboliger har nydt godt. Det bør naturligvis gradvist over en årrække. Navnlig vil det være væsentligt at ophæve stoppet for ejendomsværdiskatten, fordi det er kernen og hovedelementet i skattestoppet og har et hovedansvar for de uheldige fordelingsvirkninger. Frem til 2020 vil stoppet for ejendomsværdiskatten således koste op mod 30 mia. kr årligt. Hertil kommer, at den gradvise sænkning af den effektive ejendomsværdiskat gennem skattestoppet også er uheldig ud fra en opsparings - og investeringsmæssig synsvinkel, idet skattesystemet herved kommer til at promovere passive investeringer i boligformue i stedet for aktive og produktive erhvervsinvesteringer, som kan være med til at give danskerne noget at leve af i fremtiden. 10 9) Jf. Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd vores valg. Analyserapport, bind II, ja, Kap. 11. Link: 10) Jf: Det økonomisk Råd: Dansk Økonomi Efterår 2008 om Principper i skattepolitikken.

10 10 Hertil kommer, at i en stadig mere globalisereret verden skærpes den økonomiske konkurrence på tværs af landegrænserne. Hermed bliver beskatning også et konkurrenceparameter, hvilket nok ses tydeligst på virksomheds og selskabsskatteområdet. Her vil det være et centralt element i en langtidssikringen af det økonomiske grundlag for velfærden, hvis beskatningen i Danmark i større udstrækning omlægges til såkaldt immobile skattekilder såsom jord og fast ejendom. 11 Men når vi taler genindførelse af ejendomsværdibeskatningen, må vi naturligvis tage højde for, at boligmarkedet fortsat kæmper med efterveerne efter finanskrisen og boligboblen. Derfor må en reetablering af ejendomsværdiskatten givet ske gradvist for at undgå nye boligprisfald. 12 Man bør naturligvis starte med også her at genindføre prisreguleringen, når faldet i boligpriserne på et tidspunkt viser tegn til at være overstået. Og siden hen gradvist forhøje den effektive beskatningsprocent fra i dag effektivt omkring 0,5 procent 13 til de i 2001 gældende 1,2 procent. Det ville givet også styrke både offentlige finanser og samfundsøkonomi, hvis der gennemførtes en yderligere reduktion af rentefradraget for meget store renteudgifter udover kr. For renteudgifter kr. kunne man - som også foreslået af Det Radikale Venstre - fortsætte aftrapningen fra VKO's 25,5 pct. til 21 pct. og for renteudgifter over kr. at forsætte aftrapningen til 15 pct. 14 Renteudgifter på kr. svarer til en samlet gæld i størrelsesordenen 4-5 mio. kr. Det er kun personer med stor indkomst og formue, der har adgang til at låne så mange penge. En sådan ændring af rentefradraget for store renteudgifter ville på sigt kunne give det offentlige et merprovenu på op til 4 mia. kr årligt. Det ville også bidrage til både et sundere boligmarked og en sundere økonomi, hvis VK s afdragsfrie og rentetilpasningslån afvikles. Disse lån har opnået stor udbredelse under og efter boligboblen. 11) Jf: Det økonomisk Råd: Dansk Økonomi Efterår 2008 om Principper i skattepolitikken. 12) Jf. Greve, Bent: Her er prisen for et skattehop. Analyse offentliggjort i Politiken 6. april ) Jf: Det økonomisk Råd: Dansk Økonomi Efterår 2008 om Principper i skattepolitikken, s ) Jf. Det Radikale Venstre: Skat der virker Link:

11 11 Figur: Boligkøbernes lånesammensatning. 15 Men lånene er med til at forringe robustheden på det danske boligmarked, fordi opsparingen til boligkøb reduceres af disse låneformer = gældssætningen vokser samtidig med at danske boligejere bliver mere følsomme overfor rentestigninger. Dermed udgør disse lån også en tikkende bombe under den danske samfundsøkonomi. Danmark er tilmed et af de lande, hvor gældstiftelsen til fast ejendom er vokset mest fra 1997 til 2007, mens boligmarkedet boom ede og alle snakkede om friværdier og lånefest. Igen skal en tilbagerulning af disse låneformer naturligvis først ske, når boligmarkedet vender og herefter gennemføres gradvist over en længere årrække. Efterlønsindgreb eller ophævelse af (ejendomsværdi)skattestoppet? I de pågående 2020 forhandlingerne virker VK s og de Radikales tyrkertro til beskæftigelseseffekten af ophævelse af efterlønnen besynderlig, al den stund der pt. er omkring arbejdsløse og indenfor en 15 Jf. Niels Arne Dam, Tina Saaby Hvolbøl, Erik Haller Pedersen, Peter Birch Sørensen og Susanne Hougaard Thamsborg: Boligboblen der bristede: Kan boligpriserne forklares? Og kan Deres udsving dæmpes? Nationalbanken, Kvartalsstatistik 1. kv del Link:http://www.nationalbanken.dk/C1256BE D3/side/297892ECD653FFECC A4B10/$file/KVO_1_ 2011_1del_web.pdf

12 12 overskuelig årrække ikke er udsigt til, at der skabes job til at beskæftige yderligere op efterlønnere. 16 Så er der langt mere musik i forslaget fra Det Radikale Venstre om at ophæve skattestoppet, herunder ikke mindst for ejendomsværdiskatten. Dette kan bidrage væsentligt til ikke bare at forbedre saldoen på de offentlige finanser, men også til at etablere et mere robust boligmarked, en sundere samfundsøkonomi, sikre Danmarks samfundsøkonomiske konkurrenceevne og finansiere velfærden i en globaliseret verden. Men spørgsmålet er selvfølgelig om de Radikale selv mener det seriøst og ikke bare har fremført det som en symbolsk gestus og alibi for at forhandle om og indgå et reaktionært efterlønsforlig? Det er der naturligvis betragtelig fare for er tilfældet. Derfor bør man fra resten af oppositionen støtte op om kravet fra Det Radikale Venstre til regeringen om at ophæve stoppet for ejendomsværdiskatten ikke mindst for at fastholde de radikale selv på det. 16) Jf. Lund, Henrik Herløv: Regeringens 2020 plan. Link: Link: Samt jf. Lund, Henrik Herløv: Fakta og fiktion om efterlønnen. Link: Link: Samt jf. Lund, Henrik Herløv: De Radikales Genopbygningsplan asocial og ineffektiv.

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Myter og realiteter om det offentlige forbrug

Myter og realiteter om det offentlige forbrug En artikel fra KRITISK DEBAT Myter og realiteter om det offentlige forbrug Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011 Det offentlige forbrug er under heftig beskydning fra arbejdsgivere

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat STORT HUL I STATSKASSEN EFTER VKO S U OG UNDERFINANSIEREDE SKATTELETTELSER:

KRITISKE ANALYSER. Notat STORT HUL I STATSKASSEN EFTER VKO S U OG UNDERFINANSIEREDE SKATTELETTELSER: 1 KRITISKE ANALYSER Notat STORT HUL I STATSKASSEN EFTER VKO S U OG UNDERFINANSIEREDE SKATTELETTELSER: Skal besparelser på velfærd og på samfundets svageste fylde det? 1. udgave medio marts 2012 Af økonom,

Læs mere

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd.

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd. 30.oktober 2008 Af Mie Dalskov, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33557712 EFFEKT AF HØJERE RENTESPÆND TIL EUROOMRÅDET Det danske rentespænd til euroområdet er udvidet betragteligt i forbindelse

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Boligskatteudspil for de velstillede

Boligskatteudspil for de velstillede En artikel fra KRITISK DEBAT Boligskatteudspil for de velstillede Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. december 2016 Den borgerlige regering udnytter behovet for nødvendige reformer af boligbeskatningen

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DET ØKONOMISKE RÅDERUM: Har Socialdemokraterne eller Venstre en økonomisk

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Boligskat - nu eller ved udgangen?

Boligskat - nu eller ved udgangen? En artikel fra KRITISK DEBAT Boligskat - nu eller ved udgangen? Skrevet af: Margit Kjeldgaard Offentliggjort: 15. juni 2010 Ulighed Det officielle mål for ulighed er steget siden 1995. Allerede i 2004

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens afsluttende rapport afvist og alligevel ikke

Arbejdsmarkedskommissionens afsluttende rapport afvist og alligevel ikke En artikel fra KRITISK DEBAT Arbejdsmarkedskommissionens afsluttende rapport afvist og alligevel ikke Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 01. oktober 2009 Regeringen lurepasser Med fremlæggelsen

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

2011-12 EU-note E 20 Offentligt

2011-12 EU-note E 20 Offentligt 2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Talepapir til brug ved besvarelse af Samråd U - W fra Torsten Schack Pedersen (V) og Kristian Pihl Lorentzen (V)

Talepapir til brug ved besvarelse af Samråd U - W fra Torsten Schack Pedersen (V) og Kristian Pihl Lorentzen (V) Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 293 Offentligt Talepapir til brug ved besvarelse af Samråd U - W fra Torsten Schack Pedersen (V) og Kristian Pihl Lorentzen (V) Spørgsmål U:

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere