Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse del 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse del 2"

Transkript

1 Afslutningsevaluering af: Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse del 2 Juni 2010 Af: Ole Christian Madsen 1

2 Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning... 3 Baggrund og metode... 4 Rapportens metode... 5 Metoder i relation til projektets faser... 6 Projektets forandringsteori og faser... 6 Hvad viser evalueringen?... 9 Resultatet af fase 1: skabe overblik og kontakt... 9 Resultatet af fase 2: Kompetenceudvikling og kapacitetsopbyggende tilbud... 9 Resultatet af fase 3: Samarbejde Spørgeskemaundersøgelse blandt projektets kontaktpersoner Projektets resultater i forhold til succeskriterier Formidling og forankring Konklusion og anbefaling

3 Resume Projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse har igennem 1 år arbejdet med 1) at skabe kontakt til, 2) kompetenceudvikling af og 3) samarbejde mellem personer og foreninger blandt etniske minoriteter. Resultatet er delvis tilfredsstillende. Kontaktfasen er lykkedes. Projektets frontmedarbejder, der selv har en etnisk minoritetsbaggrund, har gennem sit indgående kulturelle kendskab til målgruppen, seks sprog, samt diplomatiske evner, formået at skabe kontakt til og endnu vigtigere har skabt tillid hos målgruppen. Disse forhold er afgørende for, at man overhovedet kan komme igennem med sit budskab, som i dette projekt handlede om at nå ud til de etniske minoriteter med tilbud om kurser, viden/foredrag, netværk og samarbejde i relation til foreningslivet. Kompetencefasen lykkedes delvist. Selv om kontakt/aftaler er indgået, kurser, netværksmøder mv. er planlagt og tilrettelagt, er der for mange udefrakommende forstyrrende faktorer, der afgør om deltagerne møder op eller overholder aftaler. Det har selv den bedste projektplanlægning svært ved at gøre noget ved. Der har dog været tilfredshed med de forskellige aktiviteter og arrangementer, der er blevet afholdt og de personer, der f.eks. har været på kurser har fået et stort udbytte et udbytte, der ikke kun er til gavn for dem selv, men som også har haft en stor betydning for hele foreningen. At få skabt et sådant selvhjælps-princip, er et af civilsamfundets fundamentale grundstene. Samarbejdsfasen lykkedes ikke. Eller i hvert fald ikke ud fra de intentioner, der var formuleret i projektet. Der har været afholdt møder, som er gået godt der er skabt interesse, forståelse mv. mellem parterne men udfaldet har mest været, at man har aftalt at mødes igen for at drøfte et samarbejde. Det er projektets vurdering, at en intention om samarbejde ikke nødvendigvis skaber samarbejde. I stedet er det vigtigt at skabe anledninger til at folk kan mødes ligeværdigt og ud fra en fælles interesse. Dette danner grobund for udvikling af en samarbejdskultur. Projektets erfaringer, viden og netværk er blevet forankret på Center for frivilligt socialt arbejde, hvilket betyder, at centeret er blevet bedre til at imødekomme de udfordringer, målgruppen står med. De omkring 300 etniske minoriteter, som det er lykkedes at skabe kontakt til, vil fremover blive serviceret ligesom centerets øvrige målgruppe. Indledning Projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse del 2 blev påbegyndt 10. marts 2009 og sluttede 30. april Projektet havde til formål at styrke etniske minoriteters aktive deltagelse i frivilligt socialt arbejde og foreningslivet i Danmark, og er en forsættelse og videreførelse af det arbejde, som ligger bag det tidligere gennemførte projekt Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse (herefter del 1). Formålet er i begge projekter forsøgt opnået gennem opsøgende kontaktskabende arbejde, målrettede oplysningsinitiativer og kapacitetsudvikling (primært rådgivning, netværk og uddannelsesaktiviteter) rettet mod etniske minoritetsforeninger, enkeltpersoner og grupper i etniske minoritetsmiljøer. Der har i det nuværende projekt været arbejdet videre med de erfaringer og metoder som erfaringerne fra det første projekt lagde grunden til, samtidig har der være trukket på nogle af de erfaringer andre 1 Efter en positiv ansøgning om forlængelse til ministeriet den 22. marts

4 projekter har opnået ikke mindst Frivilligrådets Frivilligt socialt arbejde i mange farver (Jan marts 2009). Endelig har projektet taget udgangspunkt i det netværk af etniske minoriteter, som Center for frivilligt socialt arbejde har opbygget i deres integrationsarbejde. Formålet med denne evaluering er at skabe viden og dokumentation om projektets overordnede resultater, så disse kan forankres og formidles på Center for frivilligt socialt arbejde. Metoderne og erfaringen kan og skal dog også danne grundlag for en videreudvikling og kvalificering af indsatserne på området på CFSA. Baggrund og metode Baggrund: Center for frivilligt socialt arbejde (CFSA) er et nationalt center, der blandt andet har til opgave at støtte og fremme frivilligt socialt arbejde. Centret støtter derfor løbende frivillige organisationer, der gør en stor indsats på integrationsområdet, dog primært indsatser hvor de etniske minoriteter er defineret som brugere af de frivillige organisationers tilbud. CFSA oplever imidlertid begrænset kontakt og samarbejde med frivillige foreninger dannet af etniske minoriteter, samt frivillige i andre organisationer med etnisk minoritetsbaggrund. To af de centrale barrierer for etniske minoriteters øgede aktive deltagelse i civilsamfundet gennem frivilligt socialt arbejde, blev på mødet i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration d. 23. august 2006 (jf. notat Ny strategi for styrkelse af frivilligt arbejde i etniske miljøer ) identificeret som manglende kendskab til mulighederne for foreningsdannelse m.v., og herudover de kompetencekrav, der i dag stilles til frivillige organisationer ved ansøgning om midler, fundraising og dokumentation. Af mødenotatet fremgår det endvidere, at det er muligt at mindske de to barrierer gennem en målrettet informations- og rådgivningsindsats, såfremt indsatsen er af kapacitetsopbyggende karakter, samt at en personlig og opsøgende vejledning og rådgivning er virkningsfuld, og at pjecer og kurser er virkningsfulde, såfremt de har en supplerende karakter. Frivillighedsundersøgelsen 2 viste, at etniske minoriteter - bredt set - interesserer sig for foreningsaktiviteter, samt udviser samme sociale engagement og vilje til involvering i frivilligt socialt arbejde som den øvrige befolkning. Undersøgelsen peger imidlertid også på, at der blandt de eksisterende frivillige sociale organisationer kan være særlige barrierer i tilrettelæggelsen af aktiviteterne, der opleves begrænsende for etniske minoriteter, der ønsker at deltage (f.eks. hensyn til køn, familie mv.). Nærværende projekt er formuleret ud fra et ønske om at overkomme de nævnte barrierer og fremme etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse gennem målrettede tilbud om kapacitetsudvikling. Projektet har fra starten opstillet en forandringsteori, som har dannet udgangspunkt for projektet. Den opstillede forandringsteori tager afsæt i den oprindelige idé på CFSA om en mere permanent indsat på 2 Boje, Thomas P., Fridberg, Torben og Ibsen, Bjarne (red.): Den frivillige sektor i Danmark omfang og betydning. Socialforskningsinstituttet,

5 området, og giver derfor god mening for et samlet overblik over indsatsområdet i både projektets del 1 og del 2, idet virkningerne er ens kun omfanget af aktiviteter og forankring er forskellig. Forandringsteorien tager udgangspunkt i følgende problemstillinger, som indsatsen skal forsøge at løse: 1. Muliggøre og etablere relationer mellem frivillige i etniske minoritetsmiljøer og støttende systemer til frivilligt (socialt) arbejde. Muliggøre aktiv deltagelse og stillingtagen for etniske minoritetsmiljøer i forhold til samfundet som sådan. 2. Sikre CFSAs kontakt til personer i etniske minoritetsmiljøer med henblik på at støtte og fremme frivilligt (socialt) arbejde og foreningsengagement. 3. Muliggøre støtte til hovedformålet fremadrettet gennem forankring af projektets erfaringer i Center For Frivilligt Socialt Arbejde og eksisterende foreningsmiljøer Projektet arbejder med følgende målgrupper: Primære målgrupper: personer og grupper med anden etnisk baggrund end dansk, der ønsker at styrke deres civile engagement gennem etablering af og/eller deltagelse i foreninger eller frivillige sociale organisationers arbejde etniske minoritetsforeninger o.l., som har behov for at arbejde med kapacitetsudvikling og netværksdannelse. Sekundære målgrupper: eksisterende frivillige sociale organisationer, som ønsker at samarbejde med etablerede og nye etniske minoritetsforeninger. Rapportens metode Rapporten præsenterer en virkningsevaluering, med udgangspunkt i omtalte forandringsteori, samt dertil hørende opstillede succeskriterier og målsætninger. Rapporten søger at tydeliggøre og eksplicitere hvordan og hvorfor en given indsats virker eller ikke virker. Samtidig har rapporten fokus på tre overordnede spørgsmål og områder: For det første foretages en realitetstest for at se, om indsatsen virker. Herunder afdækkes, om indsatsen bygger på forkerte og fejlagtige ideer og antagelser. For det andet afprøves om man kan udpege og undersøge effekterne af indsatsen og dens metoder. For det tredje skal rapporten være dels en opsamling, men også en mulig formidling af den genererede viden ved at opsummere og samtidig analysere, rekommandere og forankre denne viden i centerets almindelige aktiviteter. Evalueringens data bygger dels på interviews både personlige og fokusgruppeinterviews dels på en elektronisk spørgeskemaundersøgelse med deltagerne i projektet, samt personer der på anden måde har været involveret. Samtidig bygger evalueringen på de erfaringer og antagelser, der ligger til grund for det første projekt og er blevet sammenholdt med resultaterne fra nærværende projekt. Der har ikke været foretaget en særskilt evaluering for de personer fra de etniske minoritetsmiljøer, som har deltaget i de almindelige kompetence- og kapacitetsudbyggende kurser ud over de dertil hørende 5

6 evalueringsskemaer. Det er vores erfaring, at netop evalueringsskemaer til etniske minoriteter kan give nogle udfordringer, dels på grund af sprogbarrierer i forhold til at kunne læse og forstå evalueringsskemaerne og dels er de ofte udelukkende positive, da det i nogen kulturer er svært at kritisere 3. Det vil derfor være vanskeligt at vurdere den reelle tilfredshed og udbytte gennem et traditionelt spørgeskema. I stedet har der været et større fokus på formelle og uformelle interviews, specielt i forhold til evalueringen af metoden i projektet. Samtidig har interviewene forsøgt at sætte fokus på dilemmaer, fordomme og andre problemstillinger, som deltagerne oplever i deres deltagelse i foreninger. De første gruppeinterview har også bidraget som inspirator til de forskellige faser i projektet og har været med til at skabe en dynamisk udvikling af projektet inden for de fastlagte rammer. Sidst har den mindre undersøgelse forsøgt at få verificeret nogle af projektets konklusioner og samtidig medvirket til at kunne kvalificere en fremtidig indsats på området. Samlet mener vi, at det er lykkedes at få nogle brugbare data i forhold til projektet og dets indikatorer, som kan fortælle noget om virkninger i forhold til projektet som helhed og metoderne i særdeleshed. Resultatet er en afspejling af gruppen i og omkring projektet, men en generalisering af resultatet til at omfatte hele populationen af etniske minoriteter, både på individ- og foreningsniveau, skal i nogen grad tages med forbehold en sådan dragning vil kræve yderligere dokumentation. Metoder i relation til projektets faser Projektet tog som omtalt udgangspunkt i de generelle erfaringer Center for frivilligt socialt arbejde har opnået i deres mangeårige arbejde med foreninger og organisationer. Samtidig blev centrets arbejde med etniske foreninger og projektmedarbejderens erfaring og netværk inddraget i planlægningen og opbygningen af de tre faser projektet er bygget op omkring. Derudover blev der samlet en fokusgruppe bestående af forskellige personer fra de etniske miljøer alle kvinder og alle en del af foreningslivet. På en weekendworkshop blev metoderne i de tre faser drøftet igennem. Ud fra dette konglomerat blev der skabt nogle arbejdsgange for projektets metoder i hver af de tre faser. Disse arbejdsgange tog udgangspunkt i nogle antagelser, som opstillet i forandringsteorien (se nedenfor), og virkningsevalueringens fokus blev som udgangspunkt at sandsynliggøre disse antagelser. Samtidig var det vigtigt at differentiere indsatsen løbende i forhold til de behov forskellige projektdeltagere kunne have. Projektets forandringsteori og faser Konstruktionen af den seneste forandringsteori har inddraget projektets første erfaringer, og skal ses, ikke kun som antagelser om sammenhæng og målsætninger i projektet, men også mere dynamisk, som en forankring af projektets erfaringer i dagligdagen på Center for frivilligt socialt arbejde som en fremadrettet strategisk indsats for centerets videre arbejde med frivillighed og integration. Ud fra forandringsteorien er der opstillet indikatorer, som løbende har haft til formål at belyse projektet ud fra de tre hovedfaser projektet var opdelt i. Ud fra disse faser er der opstillet konkrete målbare succeskriterier, som igen genererer nogle mål tilknyttet disse faser. 3 Erfaringer fra tidligere projekter på centeret. 6

7 De tre faser, som projektet har været bygget op omkring, er: 1. fase er rettet mod at opnå overblik og skabe kontakt til den primære målgruppe 2. fase er rettet mod at facilitere fælles fora, samt facilitere kompetenceudviklende og kapacitetsopbyggende tilbud til den primære målgruppe. 3. fase er rettet mod at initiere og understøtte et samarbejde mellem projektets primære og sekundære målgruppe. 7

8 Tabel 1. Forandringsteori for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse del 2 Ressourcer Aktiviteter Resultater / Kort sigt Projektmidler Kontakte nye nøglepersoner og Dedikerede foreninger med projektmedarbejdere fokus på foreninger i lokalmiljøer. Center for frivilligt socialt Arbejde Frivillige i etniske minoritetsmiljøer Ex. Frivilligt socialt arbejde Videns og erfaringsdeling med andre relevante projekter /grupper Holde kontakt til kendte foreninger Overblik/dialog - behov - tilbud i CFSA og omverden Netværksdannelse Undervisning Formidling af relevant information Afsøger muligheder for samarbejde mellem foreninger. Herunder at identificere behov og skabe indledende kontakter. Uddybning af (etnisk) database Undervisningstilbud Foreningshøjskolen Formidling af uddannelsespuljens Oprettede netværk forankres i CFSA Vidensforankring og opsamling i CFSA. Interaktion mellem projektet og CFSA s stående aktiviteter, medarbejder og samarbejdspartner. Møde / anledning kontaktskabelse. Motivation / Aktiv deltagelse Viden Tillid - personel - strukturel Resultater / Langt sigt Kompetencer Kapacitet Viden Fastere relationer Løbende erfaringsudveksling. Møde andre foreninger (herunder også etniske danske foreninger) Løse/faste relationer Større gensidig forståelse Projektet forankres i CFSA og interagerer med centrets faste aktiviteter og tænkes ind i centerets dagligdag Centerets medarbejder har fået praktisk viden og erfaring med målgruppen. Virkning 1) Muliggøre og etablere relationer mellem frivillige i etniske minoritetsmiljøer og støttende systemer til frivilligt socialt arbejde. Muliggøre aktiv deltagelse og stillingtagen for etniske minoritetsmiljøer i forhold til samfundet som sådan. 2) Sikre CFSA stabile kontakter til personer i etniske minoritetsmiljøer med henblik på at støtte og fremme frivilligt socialt arbejde og forenings engagement. 3) Muliggøre støtte til hovedformålet fremadrettet gennem forankring af projektets erfaringer i Center For Frivilligt Socialt Arbejde og eksisterende foreningsmiljøer 8

9 Hvad viser evalueringen? I dette afsnit vil vi fokusere på, hvad projektet har skabt af læring. Vi præsenterer de vigtigste erfaringer fra de tre faser projektet har været bygget op omkring: Kontakt, Kompetencer og Samarbejde og supplerer med resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, der havde fokus på deltagernes oplevelser og tilfredshed. Afslutningsvist beskriver vi i oversigtsform projektets resultater i forhold til de indledningsvist opstillede succeskriterier. Resultatet af fase 1: skabe overblik og kontakt I denne fase skulle der arbejdes videre med den eksisterende kontaktflade, og udbygge denne med både centerets og dets samarbejdspartners netværk; Endvidere skulle der bruges ressourcer på en aktiv opsøgende (ny) kontaktskabelse gerne med udgangspunkt i lokalmiljøet 4. Formålet var at skabe en tillidsbaseret kontakt, som kunne være motiverende for et nærmere samarbejde. Den personlige kontakt, frem for andre kanaler, er helt betydningsbærende i forhold til at skabe motivation og tillid. Samtidig var antagelsen, at kontakten til en forening eller organisation kunne gå gennem alle personer i en forening, men at nøglepersoner i et vist omfang bedre kunne formalisere og formidle en kontakt til hele foreningen. Samlet set, er fase 1 den fase som har skabt den største viden, og det område, der har været projektets største succes både i forhold til konkret at opnå en kontakt og opbygge et tillidsforhold til de etniske minoritetsmiljøer, og til at afprøve forskellige metoder i den opsøgende fase. Resultatet i forhold til de opstillede succeskriterier i projektbeskrivelsen er indfriet flere gange. Det hænger sammen med flere kompenserende faktorer ifølge undersøgelsen. For det første har der været en positiv tidsfaktor på området, idet det er lykkedes at skabe en kontinuitet mellem dette projekt og det foregående. Det opsøgende arbejde er blevet fortsat, og der kunne tages afsæt i det tillidsforhold, som allerede var etableret eller var under opbygning. Dette har også betydet, at det gav en form for sneboldeffekt, ved at det er lykkedes projektet at skabe et navn inden for de etniske minoritetsforeninger. Det blev derved langt nemmere at få kontakt til nye foreninger og personer i nogen tilfælde har etniske foreninger endog selv opsøgt projektet. For det andet har det i denne fase haft en positiv betydning, at projektet var bemandet af en medarbejder med kendskab til dele af målgruppens kultur og sprog. I denne fase har der været arbejdet metodemæssigt, ud fra de teoretiske overvejelser, at den kontaktskabende fase først og fremmest skal resultere i en skabelse af tillid og motivation af målgruppen. Det betyder, at det i mange tilfælde har været nødvendigt, at kontakten er foregået på et personligt plan og en erkendelse af at skabelse af tillid kræver tid, dog afhængig af den enkeltes ressourcer. Resultatet af fase 2: Kompetenceudvikling og kapacitetsopbyggende tilbud Projektets fase 2 havde fokus på kompetence- og kapacitetsopbygning blandt aktører fra den primære målgruppe: de etniske minoriteter. Arbejdet tog udgangspunkt i den antagelse, at når kompetence- og kapacitetsopbygning foregår på individniveau, kommer det hele foreningen til gode. 4 Her lokalmiljøet ment som mindre foreninger i mindre byer. 9

10 Erfaringerne - ikke kun fra centret, men også fra andre projekter - er, at det i udgangspunktet er rigtigt og moralsk at have en målsætning om at nå alle etniske minoriteter, men at det i praksis er et meget ambitiøst mål. Medtænker man f.eks. meget ressourcesvage personer, der ikke kan sproget og måske er analfabeter, vil det kræve en helt særlig indsats og nærmest blive et projekt i projektet. Nærværende projekts intention var således at nå ud til mere ressourcestærke enkeltpersoner eller nøglepersoner i foreningerne og ved at styrke netop deres kompetencer og kapacitet, ville det have en positiv, afsmittende effekt på hele organisationen. Som udgangspunkt blev de ressourcesvage personer naturligvis ikke udelukket, men indsatsen blev i praksis differentieret således, at indsatsen til de mindre ressourcestærke personer fik karakter af en mere general information om foreningslivet og dets mulighed, mens de såkaldte ressourcestærke fik et mere fokuseret kapacitets- og kompetenceudviklingsforløb på niveau og sammen med andre danske foreninger. Det viste sig endvidere, at denne kapacitets- og kompetenceopbygning ikke kun kom den enkelte kursist til gode, men netop havde en positiv afsmittende effekt på hele foreningen en effekt, der også betød, at foreningen havde større succes i eksempelvis rekrutteringen af nye medlemmer 5. Dette hjælptil-selvhjælps princip er et af civilsamfundets grundlæggende elementer, som forfølges blandt andet i Centrets mission, vision og konkrete arbejde. Opsummerende kan vi konstatere, at den vigtigste læring fra fase 2 netop har været, at de ressourcestærke personer har fungeret som formidlingskanal til de mindre ressourcestærke. I et udviklingsøjemed betyder det, at man kan nøjes med at målrette sin indsats til de personer, der er lettere at få i dialog, at få motiveret og som har ressourcerne og stadig indirekte nå en bredere målgruppe. Resultatet af fase 3: Samarbejde Denne fase var rettet mod at initiere og understøtte et samarbejde mellem projektets primære og sekundære målgruppe, dvs. et samarbejde mellem etniske minoritetsforeninger og andre (danske) foreninger. Den vigtigste erfaring projektet har opnået i denne fase var, at man ikke kan tvinge nogen til at samarbejde og, at det er ikke alle foreninger, som har noget at samarbejde om! Det lyder indlysende, men pointen er, at der ofte i projekter eller andre indsatser (som her) ligger en målsætning om at skabe samarbejde mellem etniske minoritetsforeninger og andre danske foreninger et samarbejde der således bliver motiveret og drevet af netop et projekt. Spørgsmålet er, hvor holdbart og reelt et sådant konstrueret og top-down-styret samarbejde er? Faktum er, at det ikke lykkedes projektet at igangsætte egentlige samarbejder, men blot anledninger til et møde. Netop anledninger er en anden vigtig læring fra projektet. Vi har erfaret, at for der overhovedet kan opstå et samarbejde, er en helt grundlæggende forudsætning, at foreningerne mødes. Dette kan virke banalt, men værd at tænke over en ekstra gang, netop fordi et samarbejde nogle gange forsøges etableret uden for det personlige møde (f.eks. i strategipapirer, hensigtserklæringer, gennem invitationer mv.) 5 En af deltagerne i fokusgruppeinterviewet fremhævede at deres forening havde fordoblet medlemsantallet i løbet af et halvt år og at det hovedsagligt grundede i de tilegnede kompetencer fra projektet. 10

11 Som sagt er mødet en væsentlig forudsætning for samarbejde og her peger vores erfaring på, at det bedste grundlag for samarbejde er at mødes om noget af fælles interesse og på lige vilkår. I projektet er der skabt mødefora gennem foreningscafeer, temadage, netværksmøder m.m., men det bedste fora og den mest effektive indgang til at danne grundlag for et samarbejde mellem etniske minoritetsforeninger og andre danske foreninger, har været gennem Foreningshøjskolens kurser. 6 Foreningshøjskolen har således været den anledning, der kunne opfylde de grundlæggende forudsætninger for at skabe samarbejde, nemlig: at man mødes på tværs (etniske og danske) har fælles interesse eller samme udfordringer (kursus indhold) frem for alt på lige vilkår (ingen særbehandling) Et yderligere plus er, at man derved samtidig opfylder målsætningen i fase 2: kompetenceudvikling. Deltagerne i fokusgruppeinterviewet har også peget på Foreningshøjskolen, som et ideelt arnested for at skabe rammer for samarbejde, og flere af deltagerne har efterfølgende vedligeholdt den kontakt de fik til andre danske foreninger på kurserne. Spørgeskemaundersøgelse blandt projektets kontaktpersoner I forbindelse med evalueringen er der gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt de personer, der har været i kontakt med eller bidraget til projektet. Resultaterne af denne undersøgelse er inddraget i den baggrundsviden, som ligger til grund for evalueringen, men nedenfor gennemgår vi kort de enkelte resultater. Dataene er genereret gennem et indledende interview med projektmedarbejderen (som også fungerede som inspirator for indholdet af fokusgruppeinterviewet, som igen dannede baggrund for onlineundersøgelsen). Onlineundersøgelsen bygger på 26 besvarelser ud af 80 mulige (33%), hvilket lever op til vores forventninger, målgruppen taget i betrækning. Gruppen repræsenterer personer som på forskellige måder har deltaget i eller samarbejdet med projektet. Undersøgelsen var på dansk, skriftlig og online, hvilket således har udelukket personer med sprogbarrierer og personer uden . Resultatet er derfor hovedsaglig en afspejling og verificering af fokusgruppens antagelser om målgruppen som helhed, frem for en repræsentativ undersøgelse af hele målgruppen. Undersøgelsen er besvaret af personer med en etnisk oprindelse i henholdsvis D.R. Congo, Vietnam, Serbien, Tyrkiet, Elfenbenskysten, Irak, Bosnien og Hercegovina, Marokko, Somalia, Brasilien, Palæstina, Kurdistan, Thailand samt Iran og er derved bredt repræsenteret. Respondenternes alder ligger mellem 18 og 65 år, med et gennemsnit på omkring 40 år. 72 % er kvinder. Respondenterne er hovedsagelig frivillige i bestyrelser i etniske minoritetsforeninger (54%), frivillige i foreninger (20%) eller har en anden funktion i organisationen (12%). 4 personer i undersøgelsen har svaret, at de er ansatte i en organisation. 6 Det skal dog understreges, at det generelt har været svært at følge op på eventuelle samarbejder de forskellige aktiviteter i projektet har givet anledning til. 11

12 Tilfredshed med projektet Undersøgelsen viste, at der generelt har været stor tilfredshed med deltagelsen i projektets aktiviteter, som det fremgår af tabellen nedenfor. Som tidligere nævnt er det dog vores erfaring at målgruppen ofte svarer meget positivt på sådan evalueringer, så det tegner ikke nødvendigvis et helt retvisende billede af deres oplevelser. Særdeles Særdeles Relevant Hverken Irrelevant / Ved ikke/ relevant / irrelevant/ / tilfreds eller utilfreds deltog ikke tilfreds utilfreds Hvor relevant var din deltagelse for dit frivillige 50.0% arbejde/din 42.9% 7.1% 0.0% 0.0% 0.0% forening/organisation? Hvor relevant var det for 57.1% dig personligt 42.9% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% Hvor tilfreds var du generelt med aktiviteternes 42.9% faglige og vidensmæssige 50.0% 0.0% 7.1% 0.0% 0.0% indhold? Hvor tilfreds var du med 42.9% kurserne? 21.4% 7.1% 0.0% 0.0% 28.6% Hvor tilfreds var du med foreningscaféerne/temamøder/oplæg 42.9% 21.4% 14.3% 0.0% 0.0% 21.4% osv. Hvor tilfreds var du med udbyttet af det sociale 50.0% samvær / netværksdannelse 28.6% 7.1% 0.0% 7.1% 7.1% med andre I undersøgelsen blev der også spurgt om, hvorvidt de ville have en interesse i at deltage i et muligt fremtidigt initiativ med fokus på etniske minoriteter i foreningslivet og her var interessen overvældende nemlig 100%. En stor del af undersøgelsen og interviewene, havde fokus på dels de antagelser, som projektet arbejdede ud fra og dels den mere fremadrettede indsats på centeret i forhold til målgruppen. Resultatet, som det fremgår af tabellen nedenfor, bekræftede stort set de antagelser, som lå til grund for projektet og samtidig blev det bekræftet, at integration i høj grad kan foregå gennem foreningslivet eller frivilligt arbejde. Dét at styrke en forening på det kapacitetsmæssige område, resulterer i, at både den enkelte, foreningen samt nye foreningsmedlemmer får glæde af denne indsats. Undersøgelsen sluttede med nogle åbne spørgsmål, hvor der også kom mange gode idéer til hvordan man fremover kan samarbejde med målgruppen og hvordan man kan kvalificere indsatsen. 12

13 Spørgsmå Dele af teksten mangler i diagrammet og er her gengivet i sin helhed: Integration sker bedst gennem arbejdsmarkedsrettede projekter? Integration sker bedst gennem foreningslivet / frivilligt arbejde? Det er vigtigt, at den person der har kontakt til etniske minoritetsforeninger selv har en etnisk minoritetsbaggrund? Der er behov for en ekstra indsat for at få kontakt til de etniske foreninger? Kontakt til etniske foreninger sker bedst via personlig kontakt (ansigt til ansigt)frem for mail/telefon osv. Man kan få meget ud af at samarbejde med andre etniske minoritetsforeninger? Man kan få meget ud at samarbejde med andre "danske" foreninger? Når en person fra en forening har været på kursus, kommer det hele foreningen til gode? For at skabe et samarbejde mellem foreninger er det nok, at en person fra hver forening mødes? For at skabe et samarbejde mellem foreninger, skal det være bestyrelserne der mødes? For at skabe et samarbejde mellem foreninger bør alle fra begge foreninger mødes? Etniske minoritetsforeninger har andre behov for støtte end andre foreninger? 13

14 Projektets resultater i forhold til succeskriterier I oversigten nedenfor redegøres kort for, i hvilket omfang succeskriterierne er opnået i forhold til projektansøgningen. Dette er opgjort i forhold til projektets faser via en kort opsummering i henhold til projektets delmål, succeskriterier og resultater. Succeskriterier Målopnåelse Bemærkninger Fase 1 Opsøgning/kontakt Fase 2 Kapacitetsopbygning Fase 3 Samarbejde Opfyldt Delvis opfyldt Ikke opfyldt eller kun måske Er klart nået. Er ikke nået inden for de opsatte kriterier, men andre aktiviteter er blevet indarbejdet i henhold til de behov målgruppen har haft. Formelt samarbejde er ikke nået, men der er skabt et grundlag for samarbejde, som har resulteret i skabelsen af uformelle netværk mellem de to målgrupper. Formidling og forankring Center for frivilligt socialt arbejde er som videns- og rådgivningscenter netop rettet mod en forankring og formidling af viden. Projektmedarbejderen har under hele projektet deltaget i centerets interne og eksterne formidlingsaktiviteter, som har til formål at formidle den viden, Centeret erhverver. Omvendt har Centrets konsulenter bidraget til projektet, hvor det har været relevant. Dermed har Centerets øvrige medarbejdere også opnået en praktisk viden om og erfaring med målgruppen, og på samme måde fået skabt et forhold til dele af målgruppen. Dette har givet centeret som helhed den tillid overfor målgruppen, som er en forudsætning for at kunne indgå et nærmere samarbejde og samtidig er en forudsætning for at målgruppen gør brug af centeret. Den opnåede tillid fra nøglepersonerne har bevirket, at Centeret nu i stigende grad har kontakt til målgruppen ikke kun til de personer, som projektet har haft en direkte kontakt med, men også til det netværk nøglepersonerne har. Det betyder, at den opnåede kontakt og tillid bliver formidlet gennem disse personer, og at de derved fungerer som ambassadører for projektet og Centeret. Derved er projektet blevet forankret i CFSA og interagerer med centrets faste aktiviteter samtidig er der skabt en forudsætning for, at målgruppen også fremadrettet vil benytte Centeret i deres personlige og foreningsmæssige udvikling. 14

15 Konklusion og anbefaling Integration kan ske gennem engagement i foreningslivet såvel som gennem arbejdsmarkedet, men vejen til arbejdsmarked er for nogen et lukket land og for andre en længere vej end gennem foreningslivet. En general styrkelse af kapacitetsopbygningen i foreningslivet i det etniske miljø kan være med til at styrke foreningerne, så de blandt andet derved kan rekruttere og rumme flere til glæde for både foreningens nye og gamle medlemmer. At få gruppen involveret er en den største udfordring i arbejdet med at få etniske minoriteter aktivt inddraget i civilsamfundet. Dette betyder dog langt fra, at det er umuligt men blot, at det kræver en stor indsats og frem for alt - tid. Dette er, som tidligere nævnt, i tråd med Anne Tortzens erfaringer i bogen Borgerinddragelse demokrati i øjenhøjde : Det er nok den største udfordring: At få fat i borgere, der ikke selv føler, at de har en plads i dialogen. Jeg har jo i bogen eksemplet fra Århus Vest, som viser, at hvis man virkelig sætter sig for at ville rekruttere bredere, kan det lade sig gøre. Det kræver en stor indsats, og det kræver en vilje til at brede dialogen ud til nogle andre grupper end dem, der kommer af sig selv. Vi har alle sammen drømme og forestillinger om, hvad der er det gode liv. Projektet har erfaret, at for at få gruppen involveret, er det væsentligt og helt uafviseligt at skabe en personlig kontakt og tillid i forhold til den enkelte i miljøet. Denne tillid tager tid at opbygge og er en længere proces, hvorunder projektet og Centerets aktiviteter og handlinger bliver bedømt af målgruppen. Hvis denne bedømmelse er positiv, danner det grobund for et tillidsforhold, som kan resultere i, at disse personer bliver ambassadører for projektet/centeret den opnåede tillid forplantes så at sige til ambassadørernes netværk og dermed opnås en vis sneboldeffekt. Arbejdet med at få målgruppen engageret - også de mindre ressourcestærke enkeltpersoner - kræver mange ressourcer, men kan netop gå gennem de mere ressourcestærke personer i miljøet. Ved at få foreningerne styrket gennem enkeltpersoner, kan indsatsen forankres. Samtidig har projektet erfaret, at det er meget konstruktivt at sammentænke samarbejde (fase 3) med kapacitetsopbygningen (fase 2). Det fokus projektet havde på at skabe samarbejde var ikke realistisk nok samarbejde er jo ikke noget man kan tvinge igennem, men skaber man (eventuelt som tredjepart) rammer, netværk og fora er grundlaget for et samarbejde til stede. Et samarbejde der således tager afsæt i en fælles interesse og ligeværdighed. Anbefalinger: Det er projektets erfaring, at arbejdet med at få etniske minoriteter ind som aktive i civilsamfundet, kan have mange gode, velmenende intentioner - langt de fleste indsatser bidrager da også til dette overordnede formål, men det erfares også, at indsatsen kræver tid og forankring. Den største udfordring ligger dog ikke på aktivitetsniveau, men på rekrutteringsniveau, dvs. at få skabt en personlig kontakt og opnå tillid. En anbefaling vil være netop at fokusere på at skabe denne relation. En anden udfordring er at få motiveret den mindre stærke del af de etniske minoriteter til at tage del i civilsamfundet og det aktive medborgerskab. Det er erfaringen fra centerets arbejde og projektet, at det med fordel kan ske gennem en styrkelse af etniske minoriteter i foreningerne. En styrkelse af de enkeltes kapacitets- og brugerrettede kompetencer vil styrke deres foreninger i en retning, hvor det giver dem mulighed for at håndtere alle. Anbefalingen er således at forsætte med at styrke etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse ved at gå gennem nogle nøglepersoner i foreningen. Denne metode har vist sig at virke for projektet. Det betyder dog ikke, at en direkte vej til 15

16 de mindre ressourcestærke ikke er muligt, men mere, at den kræver langt flere og måske helt andre ressourcer. En tredje anbefaling er, at en styrkelse af den enkeltes kompetencer gerne må ske i et forum, hvor der også er andre foreninger. Derved opnår man samtidig med en styrkelse af kompetencer også en styrkelse af den enkeltes netværk og dermed en mulighed for et potentielt samarbejde. Ikke forstået sådan, at det automatisk vil generere et samarbejde, men det vil skabe de anledninger og forudsætninger, som kan resultere i et samarbejde nemlig at mødes på lige vilkår, om ens interesse, samme udfordringer og fælles mål. Disse forudsætninger vil i lige så høj grad kunne bidrage til et muligt samarbejde frem for nogle planlagte initiativer med formål at skabe samarbejde. Projektet anbefaler også at være fleksibel i indsatsen, det gælder både i forhold til opstillede rammer, men også i forhold til at få tilpasset aktiviteterne efter målgruppens ønsker, både på indhold og tidspunkt. Vores fokusgruppe udtrykte blandt andet at: fleksibiliteten i dette projekt har været noget af det vigtigste, både det at det har været om aften og i weekenden, men også at tilbuddene i form af kurser og andre aktiviteter var fleksible i forhold til målgruppens behov. Arbejdet med målgruppen i projektorienteret form, er ikke den mest hensigtsmæssige. Dels kan der gå vigtig erfaring tabt, når projektet stopper, samtidig kan den troværdighed og tillid, der er skabt til målgruppen også forsvinde. Derfor er det vigtigt at få ens resultater og erfaringer formidlet til andre samt få viden forankret, samtidig med man forsøger at videreføre ens arbejde med målgruppen (netværk). Projektet anbefaling lyder således, at det er vigtigt at få tænkt formidlingen og forankringen ind i projektets forandringsteori, så ens resultater kan forsætte med at skabe forandring. Dette er blandt de største udfordringer og mest ressourcekrævende, men også nøglen til arbejdet med etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse. 16

Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse del 2

Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse del 2 Afslutningsevaluering af: Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse del 2 Juni 2010 1 Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning... 3 Baggrund og metode... 4 Rapportens metode... 5 Metoder

Læs mere

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Velkommen til afslutningsseminar for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Præsentation Hvem er vi i dag og hvor er vi fra? Projektdeltager Forskellige organisationer Ansatte

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Diabetesforeningens Frivilligpolitik

Diabetesforeningens Frivilligpolitik Diabetesforeningens Frivilligpolitik Indhold Om frivilligpolitikken 2 Værdier 3 Hvad er frivillighed? 3 Frivillige aktiviteter 4 Frivillige kan forvente 5 Diabetesforeningen forventer 6 Uddybende dokumenter

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Uddannelsespuljen 2008 2011

Uddannelsespuljen 2008 2011 Uddannelsespuljen 2008 2011 Denne pjece præsenterer evalueringen af Uddannelsespuljen 2008-2011. NIRAS har gennemført evalueringen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter bevilling givet af Social-

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Bilagsrapport til midtvejsevaluering

Bilagsrapport til midtvejsevaluering Bilagsrapport til midtvejsevaluering Evaluering af Uddannelsespuljen 2008-2011 Februar 2010 Center for frivilligt socialt arbejde Indholdsfortegnelse Indledning 1 Støtteform A 2 Kursusdeltagere 1... 2

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Sundheds- og Omsorgsudvalget, tog den foreliggende evaluering af Sundhedsdagene

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

GUIDE. Rekruttering af unge frivillige

GUIDE. Rekruttering af unge frivillige GUIDE Rekruttering af unge frivillige Udskrevet: 2016 Indhold Rekruttering af unge frivillige...................................................... 3 Fakta og tal om unges frivillige engagement..........................................

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI Hvad er Borgerbudgettering? Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor borgere og foreninger kan søge om penge til projekter, der gavner

Læs mere

FAMILIER HJÆLPER FAMILIER

FAMILIER HJÆLPER FAMILIER KFUM'S SOCIALE ARBEJDES NYE FAMILIEKLUBBER PROJEKTBESKRIVELSE: FAMILIER HJÆLPER FAMILIER 1 KFUM'S SOCIALE ARBEJDE VIL HJÆLPE FAMILIER MED AT HJÆLPE FAMILIER I KFUM s Sociale Arbejde er vi overbevist om,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud.

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Struktur Indhold Tidshorisont Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling Kirsten Sørensen Århus

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Indhold. Forord... 3 Uddannelse... 5 Job/Erhvervsmuligheder... 6 Bosætning... 7 Mødet med andre medborgere... 8 Mødet med det danske system...

Indhold. Forord... 3 Uddannelse... 5 Job/Erhvervsmuligheder... 6 Bosætning... 7 Mødet med andre medborgere... 8 Mødet med det danske system... Integrationspolitik 2016 Indhold Forord... 3 Uddannelse... 5 Job/Erhvervsmuligheder...... 6 Bosætning... 7 Mødet med andre medborgere... 8 Mødet med det danske system... 9 2 Godkendt af Kerteminde Byråd

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd

INDSTILLING Til Århus Byråd ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den via Magistraten Tlf. nr.:8940 3110 Jour. nr.: Ref.: amfr Indstilling om bevilling af midler til Mentornetværk ved Kvindemuseet 1.

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Baggrunden for anbefalingerne i det følgende bygger derfor på tre forskellige kilder:

Baggrunden for anbefalingerne i det følgende bygger derfor på tre forskellige kilder: Læringspunkter anbefalinger teori og praksis Antagelsen bag projektet er, at virksomheder, lærlinge og erhvervsskoler vil have udbytte af et tættere samarbejde mellem skoler og virksomheder, hver på sin

Læs mere

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer.

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Nu er tiden kommet til at sætte fælles retning for centrets samlede enheder. Center for Indsatser til

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Anbefalinger til partnerskabsmodel mellem kommuner og brugerforeninger

Anbefalinger til partnerskabsmodel mellem kommuner og brugerforeninger Anbefalinger til partnerskabsmodel mellem kommuner og brugerforeninger Baggrund Denne partnerskabsmodel er udviklet til kommuner og brugerorganisationer, og målet er at gøre det lettere for partnerne i

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2013 haft kontakt til 17.983 brugere

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Jobcenter Svendborg Anja Jørgensen Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Vedlagt denne skrivelse er ansøgning fra JYSK A/S, hvor vi søger om tilskud til medfinansiering fra Det Lokale

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere