Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse del 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse del 2"

Transkript

1 Afslutningsevaluering af: Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse del 2 Juni 2010 Af: Ole Christian Madsen 1

2 Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning... 3 Baggrund og metode... 4 Rapportens metode... 5 Metoder i relation til projektets faser... 6 Projektets forandringsteori og faser... 6 Hvad viser evalueringen?... 9 Resultatet af fase 1: skabe overblik og kontakt... 9 Resultatet af fase 2: Kompetenceudvikling og kapacitetsopbyggende tilbud... 9 Resultatet af fase 3: Samarbejde Spørgeskemaundersøgelse blandt projektets kontaktpersoner Projektets resultater i forhold til succeskriterier Formidling og forankring Konklusion og anbefaling

3 Resume Projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse har igennem 1 år arbejdet med 1) at skabe kontakt til, 2) kompetenceudvikling af og 3) samarbejde mellem personer og foreninger blandt etniske minoriteter. Resultatet er delvis tilfredsstillende. Kontaktfasen er lykkedes. Projektets frontmedarbejder, der selv har en etnisk minoritetsbaggrund, har gennem sit indgående kulturelle kendskab til målgruppen, seks sprog, samt diplomatiske evner, formået at skabe kontakt til og endnu vigtigere har skabt tillid hos målgruppen. Disse forhold er afgørende for, at man overhovedet kan komme igennem med sit budskab, som i dette projekt handlede om at nå ud til de etniske minoriteter med tilbud om kurser, viden/foredrag, netværk og samarbejde i relation til foreningslivet. Kompetencefasen lykkedes delvist. Selv om kontakt/aftaler er indgået, kurser, netværksmøder mv. er planlagt og tilrettelagt, er der for mange udefrakommende forstyrrende faktorer, der afgør om deltagerne møder op eller overholder aftaler. Det har selv den bedste projektplanlægning svært ved at gøre noget ved. Der har dog været tilfredshed med de forskellige aktiviteter og arrangementer, der er blevet afholdt og de personer, der f.eks. har været på kurser har fået et stort udbytte et udbytte, der ikke kun er til gavn for dem selv, men som også har haft en stor betydning for hele foreningen. At få skabt et sådant selvhjælps-princip, er et af civilsamfundets fundamentale grundstene. Samarbejdsfasen lykkedes ikke. Eller i hvert fald ikke ud fra de intentioner, der var formuleret i projektet. Der har været afholdt møder, som er gået godt der er skabt interesse, forståelse mv. mellem parterne men udfaldet har mest været, at man har aftalt at mødes igen for at drøfte et samarbejde. Det er projektets vurdering, at en intention om samarbejde ikke nødvendigvis skaber samarbejde. I stedet er det vigtigt at skabe anledninger til at folk kan mødes ligeværdigt og ud fra en fælles interesse. Dette danner grobund for udvikling af en samarbejdskultur. Projektets erfaringer, viden og netværk er blevet forankret på Center for frivilligt socialt arbejde, hvilket betyder, at centeret er blevet bedre til at imødekomme de udfordringer, målgruppen står med. De omkring 300 etniske minoriteter, som det er lykkedes at skabe kontakt til, vil fremover blive serviceret ligesom centerets øvrige målgruppe. Indledning Projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse del 2 blev påbegyndt 10. marts 2009 og sluttede 30. april Projektet havde til formål at styrke etniske minoriteters aktive deltagelse i frivilligt socialt arbejde og foreningslivet i Danmark, og er en forsættelse og videreførelse af det arbejde, som ligger bag det tidligere gennemførte projekt Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse (herefter del 1). Formålet er i begge projekter forsøgt opnået gennem opsøgende kontaktskabende arbejde, målrettede oplysningsinitiativer og kapacitetsudvikling (primært rådgivning, netværk og uddannelsesaktiviteter) rettet mod etniske minoritetsforeninger, enkeltpersoner og grupper i etniske minoritetsmiljøer. Der har i det nuværende projekt været arbejdet videre med de erfaringer og metoder som erfaringerne fra det første projekt lagde grunden til, samtidig har der være trukket på nogle af de erfaringer andre 1 Efter en positiv ansøgning om forlængelse til ministeriet den 22. marts

4 projekter har opnået ikke mindst Frivilligrådets Frivilligt socialt arbejde i mange farver (Jan marts 2009). Endelig har projektet taget udgangspunkt i det netværk af etniske minoriteter, som Center for frivilligt socialt arbejde har opbygget i deres integrationsarbejde. Formålet med denne evaluering er at skabe viden og dokumentation om projektets overordnede resultater, så disse kan forankres og formidles på Center for frivilligt socialt arbejde. Metoderne og erfaringen kan og skal dog også danne grundlag for en videreudvikling og kvalificering af indsatserne på området på CFSA. Baggrund og metode Baggrund: Center for frivilligt socialt arbejde (CFSA) er et nationalt center, der blandt andet har til opgave at støtte og fremme frivilligt socialt arbejde. Centret støtter derfor løbende frivillige organisationer, der gør en stor indsats på integrationsområdet, dog primært indsatser hvor de etniske minoriteter er defineret som brugere af de frivillige organisationers tilbud. CFSA oplever imidlertid begrænset kontakt og samarbejde med frivillige foreninger dannet af etniske minoriteter, samt frivillige i andre organisationer med etnisk minoritetsbaggrund. To af de centrale barrierer for etniske minoriteters øgede aktive deltagelse i civilsamfundet gennem frivilligt socialt arbejde, blev på mødet i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration d. 23. august 2006 (jf. notat Ny strategi for styrkelse af frivilligt arbejde i etniske miljøer ) identificeret som manglende kendskab til mulighederne for foreningsdannelse m.v., og herudover de kompetencekrav, der i dag stilles til frivillige organisationer ved ansøgning om midler, fundraising og dokumentation. Af mødenotatet fremgår det endvidere, at det er muligt at mindske de to barrierer gennem en målrettet informations- og rådgivningsindsats, såfremt indsatsen er af kapacitetsopbyggende karakter, samt at en personlig og opsøgende vejledning og rådgivning er virkningsfuld, og at pjecer og kurser er virkningsfulde, såfremt de har en supplerende karakter. Frivillighedsundersøgelsen 2 viste, at etniske minoriteter - bredt set - interesserer sig for foreningsaktiviteter, samt udviser samme sociale engagement og vilje til involvering i frivilligt socialt arbejde som den øvrige befolkning. Undersøgelsen peger imidlertid også på, at der blandt de eksisterende frivillige sociale organisationer kan være særlige barrierer i tilrettelæggelsen af aktiviteterne, der opleves begrænsende for etniske minoriteter, der ønsker at deltage (f.eks. hensyn til køn, familie mv.). Nærværende projekt er formuleret ud fra et ønske om at overkomme de nævnte barrierer og fremme etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse gennem målrettede tilbud om kapacitetsudvikling. Projektet har fra starten opstillet en forandringsteori, som har dannet udgangspunkt for projektet. Den opstillede forandringsteori tager afsæt i den oprindelige idé på CFSA om en mere permanent indsat på 2 Boje, Thomas P., Fridberg, Torben og Ibsen, Bjarne (red.): Den frivillige sektor i Danmark omfang og betydning. Socialforskningsinstituttet,

5 området, og giver derfor god mening for et samlet overblik over indsatsområdet i både projektets del 1 og del 2, idet virkningerne er ens kun omfanget af aktiviteter og forankring er forskellig. Forandringsteorien tager udgangspunkt i følgende problemstillinger, som indsatsen skal forsøge at løse: 1. Muliggøre og etablere relationer mellem frivillige i etniske minoritetsmiljøer og støttende systemer til frivilligt (socialt) arbejde. Muliggøre aktiv deltagelse og stillingtagen for etniske minoritetsmiljøer i forhold til samfundet som sådan. 2. Sikre CFSAs kontakt til personer i etniske minoritetsmiljøer med henblik på at støtte og fremme frivilligt (socialt) arbejde og foreningsengagement. 3. Muliggøre støtte til hovedformålet fremadrettet gennem forankring af projektets erfaringer i Center For Frivilligt Socialt Arbejde og eksisterende foreningsmiljøer Projektet arbejder med følgende målgrupper: Primære målgrupper: personer og grupper med anden etnisk baggrund end dansk, der ønsker at styrke deres civile engagement gennem etablering af og/eller deltagelse i foreninger eller frivillige sociale organisationers arbejde etniske minoritetsforeninger o.l., som har behov for at arbejde med kapacitetsudvikling og netværksdannelse. Sekundære målgrupper: eksisterende frivillige sociale organisationer, som ønsker at samarbejde med etablerede og nye etniske minoritetsforeninger. Rapportens metode Rapporten præsenterer en virkningsevaluering, med udgangspunkt i omtalte forandringsteori, samt dertil hørende opstillede succeskriterier og målsætninger. Rapporten søger at tydeliggøre og eksplicitere hvordan og hvorfor en given indsats virker eller ikke virker. Samtidig har rapporten fokus på tre overordnede spørgsmål og områder: For det første foretages en realitetstest for at se, om indsatsen virker. Herunder afdækkes, om indsatsen bygger på forkerte og fejlagtige ideer og antagelser. For det andet afprøves om man kan udpege og undersøge effekterne af indsatsen og dens metoder. For det tredje skal rapporten være dels en opsamling, men også en mulig formidling af den genererede viden ved at opsummere og samtidig analysere, rekommandere og forankre denne viden i centerets almindelige aktiviteter. Evalueringens data bygger dels på interviews både personlige og fokusgruppeinterviews dels på en elektronisk spørgeskemaundersøgelse med deltagerne i projektet, samt personer der på anden måde har været involveret. Samtidig bygger evalueringen på de erfaringer og antagelser, der ligger til grund for det første projekt og er blevet sammenholdt med resultaterne fra nærværende projekt. Der har ikke været foretaget en særskilt evaluering for de personer fra de etniske minoritetsmiljøer, som har deltaget i de almindelige kompetence- og kapacitetsudbyggende kurser ud over de dertil hørende 5

6 evalueringsskemaer. Det er vores erfaring, at netop evalueringsskemaer til etniske minoriteter kan give nogle udfordringer, dels på grund af sprogbarrierer i forhold til at kunne læse og forstå evalueringsskemaerne og dels er de ofte udelukkende positive, da det i nogen kulturer er svært at kritisere 3. Det vil derfor være vanskeligt at vurdere den reelle tilfredshed og udbytte gennem et traditionelt spørgeskema. I stedet har der været et større fokus på formelle og uformelle interviews, specielt i forhold til evalueringen af metoden i projektet. Samtidig har interviewene forsøgt at sætte fokus på dilemmaer, fordomme og andre problemstillinger, som deltagerne oplever i deres deltagelse i foreninger. De første gruppeinterview har også bidraget som inspirator til de forskellige faser i projektet og har været med til at skabe en dynamisk udvikling af projektet inden for de fastlagte rammer. Sidst har den mindre undersøgelse forsøgt at få verificeret nogle af projektets konklusioner og samtidig medvirket til at kunne kvalificere en fremtidig indsats på området. Samlet mener vi, at det er lykkedes at få nogle brugbare data i forhold til projektet og dets indikatorer, som kan fortælle noget om virkninger i forhold til projektet som helhed og metoderne i særdeleshed. Resultatet er en afspejling af gruppen i og omkring projektet, men en generalisering af resultatet til at omfatte hele populationen af etniske minoriteter, både på individ- og foreningsniveau, skal i nogen grad tages med forbehold en sådan dragning vil kræve yderligere dokumentation. Metoder i relation til projektets faser Projektet tog som omtalt udgangspunkt i de generelle erfaringer Center for frivilligt socialt arbejde har opnået i deres mangeårige arbejde med foreninger og organisationer. Samtidig blev centrets arbejde med etniske foreninger og projektmedarbejderens erfaring og netværk inddraget i planlægningen og opbygningen af de tre faser projektet er bygget op omkring. Derudover blev der samlet en fokusgruppe bestående af forskellige personer fra de etniske miljøer alle kvinder og alle en del af foreningslivet. På en weekendworkshop blev metoderne i de tre faser drøftet igennem. Ud fra dette konglomerat blev der skabt nogle arbejdsgange for projektets metoder i hver af de tre faser. Disse arbejdsgange tog udgangspunkt i nogle antagelser, som opstillet i forandringsteorien (se nedenfor), og virkningsevalueringens fokus blev som udgangspunkt at sandsynliggøre disse antagelser. Samtidig var det vigtigt at differentiere indsatsen løbende i forhold til de behov forskellige projektdeltagere kunne have. Projektets forandringsteori og faser Konstruktionen af den seneste forandringsteori har inddraget projektets første erfaringer, og skal ses, ikke kun som antagelser om sammenhæng og målsætninger i projektet, men også mere dynamisk, som en forankring af projektets erfaringer i dagligdagen på Center for frivilligt socialt arbejde som en fremadrettet strategisk indsats for centerets videre arbejde med frivillighed og integration. Ud fra forandringsteorien er der opstillet indikatorer, som løbende har haft til formål at belyse projektet ud fra de tre hovedfaser projektet var opdelt i. Ud fra disse faser er der opstillet konkrete målbare succeskriterier, som igen genererer nogle mål tilknyttet disse faser. 3 Erfaringer fra tidligere projekter på centeret. 6

7 De tre faser, som projektet har været bygget op omkring, er: 1. fase er rettet mod at opnå overblik og skabe kontakt til den primære målgruppe 2. fase er rettet mod at facilitere fælles fora, samt facilitere kompetenceudviklende og kapacitetsopbyggende tilbud til den primære målgruppe. 3. fase er rettet mod at initiere og understøtte et samarbejde mellem projektets primære og sekundære målgruppe. 7

8 Tabel 1. Forandringsteori for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse del 2 Ressourcer Aktiviteter Resultater / Kort sigt Projektmidler Kontakte nye nøglepersoner og Dedikerede foreninger med projektmedarbejdere fokus på foreninger i lokalmiljøer. Center for frivilligt socialt Arbejde Frivillige i etniske minoritetsmiljøer Ex. Frivilligt socialt arbejde Videns og erfaringsdeling med andre relevante projekter /grupper Holde kontakt til kendte foreninger Overblik/dialog - behov - tilbud i CFSA og omverden Netværksdannelse Undervisning Formidling af relevant information Afsøger muligheder for samarbejde mellem foreninger. Herunder at identificere behov og skabe indledende kontakter. Uddybning af (etnisk) database Undervisningstilbud Foreningshøjskolen Formidling af uddannelsespuljens Oprettede netværk forankres i CFSA Vidensforankring og opsamling i CFSA. Interaktion mellem projektet og CFSA s stående aktiviteter, medarbejder og samarbejdspartner. Møde / anledning kontaktskabelse. Motivation / Aktiv deltagelse Viden Tillid - personel - strukturel Resultater / Langt sigt Kompetencer Kapacitet Viden Fastere relationer Løbende erfaringsudveksling. Møde andre foreninger (herunder også etniske danske foreninger) Løse/faste relationer Større gensidig forståelse Projektet forankres i CFSA og interagerer med centrets faste aktiviteter og tænkes ind i centerets dagligdag Centerets medarbejder har fået praktisk viden og erfaring med målgruppen. Virkning 1) Muliggøre og etablere relationer mellem frivillige i etniske minoritetsmiljøer og støttende systemer til frivilligt socialt arbejde. Muliggøre aktiv deltagelse og stillingtagen for etniske minoritetsmiljøer i forhold til samfundet som sådan. 2) Sikre CFSA stabile kontakter til personer i etniske minoritetsmiljøer med henblik på at støtte og fremme frivilligt socialt arbejde og forenings engagement. 3) Muliggøre støtte til hovedformålet fremadrettet gennem forankring af projektets erfaringer i Center For Frivilligt Socialt Arbejde og eksisterende foreningsmiljøer 8

9 Hvad viser evalueringen? I dette afsnit vil vi fokusere på, hvad projektet har skabt af læring. Vi præsenterer de vigtigste erfaringer fra de tre faser projektet har været bygget op omkring: Kontakt, Kompetencer og Samarbejde og supplerer med resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, der havde fokus på deltagernes oplevelser og tilfredshed. Afslutningsvist beskriver vi i oversigtsform projektets resultater i forhold til de indledningsvist opstillede succeskriterier. Resultatet af fase 1: skabe overblik og kontakt I denne fase skulle der arbejdes videre med den eksisterende kontaktflade, og udbygge denne med både centerets og dets samarbejdspartners netværk; Endvidere skulle der bruges ressourcer på en aktiv opsøgende (ny) kontaktskabelse gerne med udgangspunkt i lokalmiljøet 4. Formålet var at skabe en tillidsbaseret kontakt, som kunne være motiverende for et nærmere samarbejde. Den personlige kontakt, frem for andre kanaler, er helt betydningsbærende i forhold til at skabe motivation og tillid. Samtidig var antagelsen, at kontakten til en forening eller organisation kunne gå gennem alle personer i en forening, men at nøglepersoner i et vist omfang bedre kunne formalisere og formidle en kontakt til hele foreningen. Samlet set, er fase 1 den fase som har skabt den største viden, og det område, der har været projektets største succes både i forhold til konkret at opnå en kontakt og opbygge et tillidsforhold til de etniske minoritetsmiljøer, og til at afprøve forskellige metoder i den opsøgende fase. Resultatet i forhold til de opstillede succeskriterier i projektbeskrivelsen er indfriet flere gange. Det hænger sammen med flere kompenserende faktorer ifølge undersøgelsen. For det første har der været en positiv tidsfaktor på området, idet det er lykkedes at skabe en kontinuitet mellem dette projekt og det foregående. Det opsøgende arbejde er blevet fortsat, og der kunne tages afsæt i det tillidsforhold, som allerede var etableret eller var under opbygning. Dette har også betydet, at det gav en form for sneboldeffekt, ved at det er lykkedes projektet at skabe et navn inden for de etniske minoritetsforeninger. Det blev derved langt nemmere at få kontakt til nye foreninger og personer i nogen tilfælde har etniske foreninger endog selv opsøgt projektet. For det andet har det i denne fase haft en positiv betydning, at projektet var bemandet af en medarbejder med kendskab til dele af målgruppens kultur og sprog. I denne fase har der været arbejdet metodemæssigt, ud fra de teoretiske overvejelser, at den kontaktskabende fase først og fremmest skal resultere i en skabelse af tillid og motivation af målgruppen. Det betyder, at det i mange tilfælde har været nødvendigt, at kontakten er foregået på et personligt plan og en erkendelse af at skabelse af tillid kræver tid, dog afhængig af den enkeltes ressourcer. Resultatet af fase 2: Kompetenceudvikling og kapacitetsopbyggende tilbud Projektets fase 2 havde fokus på kompetence- og kapacitetsopbygning blandt aktører fra den primære målgruppe: de etniske minoriteter. Arbejdet tog udgangspunkt i den antagelse, at når kompetence- og kapacitetsopbygning foregår på individniveau, kommer det hele foreningen til gode. 4 Her lokalmiljøet ment som mindre foreninger i mindre byer. 9

10 Erfaringerne - ikke kun fra centret, men også fra andre projekter - er, at det i udgangspunktet er rigtigt og moralsk at have en målsætning om at nå alle etniske minoriteter, men at det i praksis er et meget ambitiøst mål. Medtænker man f.eks. meget ressourcesvage personer, der ikke kan sproget og måske er analfabeter, vil det kræve en helt særlig indsats og nærmest blive et projekt i projektet. Nærværende projekts intention var således at nå ud til mere ressourcestærke enkeltpersoner eller nøglepersoner i foreningerne og ved at styrke netop deres kompetencer og kapacitet, ville det have en positiv, afsmittende effekt på hele organisationen. Som udgangspunkt blev de ressourcesvage personer naturligvis ikke udelukket, men indsatsen blev i praksis differentieret således, at indsatsen til de mindre ressourcestærke personer fik karakter af en mere general information om foreningslivet og dets mulighed, mens de såkaldte ressourcestærke fik et mere fokuseret kapacitets- og kompetenceudviklingsforløb på niveau og sammen med andre danske foreninger. Det viste sig endvidere, at denne kapacitets- og kompetenceopbygning ikke kun kom den enkelte kursist til gode, men netop havde en positiv afsmittende effekt på hele foreningen en effekt, der også betød, at foreningen havde større succes i eksempelvis rekrutteringen af nye medlemmer 5. Dette hjælptil-selvhjælps princip er et af civilsamfundets grundlæggende elementer, som forfølges blandt andet i Centrets mission, vision og konkrete arbejde. Opsummerende kan vi konstatere, at den vigtigste læring fra fase 2 netop har været, at de ressourcestærke personer har fungeret som formidlingskanal til de mindre ressourcestærke. I et udviklingsøjemed betyder det, at man kan nøjes med at målrette sin indsats til de personer, der er lettere at få i dialog, at få motiveret og som har ressourcerne og stadig indirekte nå en bredere målgruppe. Resultatet af fase 3: Samarbejde Denne fase var rettet mod at initiere og understøtte et samarbejde mellem projektets primære og sekundære målgruppe, dvs. et samarbejde mellem etniske minoritetsforeninger og andre (danske) foreninger. Den vigtigste erfaring projektet har opnået i denne fase var, at man ikke kan tvinge nogen til at samarbejde og, at det er ikke alle foreninger, som har noget at samarbejde om! Det lyder indlysende, men pointen er, at der ofte i projekter eller andre indsatser (som her) ligger en målsætning om at skabe samarbejde mellem etniske minoritetsforeninger og andre danske foreninger et samarbejde der således bliver motiveret og drevet af netop et projekt. Spørgsmålet er, hvor holdbart og reelt et sådant konstrueret og top-down-styret samarbejde er? Faktum er, at det ikke lykkedes projektet at igangsætte egentlige samarbejder, men blot anledninger til et møde. Netop anledninger er en anden vigtig læring fra projektet. Vi har erfaret, at for der overhovedet kan opstå et samarbejde, er en helt grundlæggende forudsætning, at foreningerne mødes. Dette kan virke banalt, men værd at tænke over en ekstra gang, netop fordi et samarbejde nogle gange forsøges etableret uden for det personlige møde (f.eks. i strategipapirer, hensigtserklæringer, gennem invitationer mv.) 5 En af deltagerne i fokusgruppeinterviewet fremhævede at deres forening havde fordoblet medlemsantallet i løbet af et halvt år og at det hovedsagligt grundede i de tilegnede kompetencer fra projektet. 10

11 Som sagt er mødet en væsentlig forudsætning for samarbejde og her peger vores erfaring på, at det bedste grundlag for samarbejde er at mødes om noget af fælles interesse og på lige vilkår. I projektet er der skabt mødefora gennem foreningscafeer, temadage, netværksmøder m.m., men det bedste fora og den mest effektive indgang til at danne grundlag for et samarbejde mellem etniske minoritetsforeninger og andre danske foreninger, har været gennem Foreningshøjskolens kurser. 6 Foreningshøjskolen har således været den anledning, der kunne opfylde de grundlæggende forudsætninger for at skabe samarbejde, nemlig: at man mødes på tværs (etniske og danske) har fælles interesse eller samme udfordringer (kursus indhold) frem for alt på lige vilkår (ingen særbehandling) Et yderligere plus er, at man derved samtidig opfylder målsætningen i fase 2: kompetenceudvikling. Deltagerne i fokusgruppeinterviewet har også peget på Foreningshøjskolen, som et ideelt arnested for at skabe rammer for samarbejde, og flere af deltagerne har efterfølgende vedligeholdt den kontakt de fik til andre danske foreninger på kurserne. Spørgeskemaundersøgelse blandt projektets kontaktpersoner I forbindelse med evalueringen er der gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt de personer, der har været i kontakt med eller bidraget til projektet. Resultaterne af denne undersøgelse er inddraget i den baggrundsviden, som ligger til grund for evalueringen, men nedenfor gennemgår vi kort de enkelte resultater. Dataene er genereret gennem et indledende interview med projektmedarbejderen (som også fungerede som inspirator for indholdet af fokusgruppeinterviewet, som igen dannede baggrund for onlineundersøgelsen). Onlineundersøgelsen bygger på 26 besvarelser ud af 80 mulige (33%), hvilket lever op til vores forventninger, målgruppen taget i betrækning. Gruppen repræsenterer personer som på forskellige måder har deltaget i eller samarbejdet med projektet. Undersøgelsen var på dansk, skriftlig og online, hvilket således har udelukket personer med sprogbarrierer og personer uden . Resultatet er derfor hovedsaglig en afspejling og verificering af fokusgruppens antagelser om målgruppen som helhed, frem for en repræsentativ undersøgelse af hele målgruppen. Undersøgelsen er besvaret af personer med en etnisk oprindelse i henholdsvis D.R. Congo, Vietnam, Serbien, Tyrkiet, Elfenbenskysten, Irak, Bosnien og Hercegovina, Marokko, Somalia, Brasilien, Palæstina, Kurdistan, Thailand samt Iran og er derved bredt repræsenteret. Respondenternes alder ligger mellem 18 og 65 år, med et gennemsnit på omkring 40 år. 72 % er kvinder. Respondenterne er hovedsagelig frivillige i bestyrelser i etniske minoritetsforeninger (54%), frivillige i foreninger (20%) eller har en anden funktion i organisationen (12%). 4 personer i undersøgelsen har svaret, at de er ansatte i en organisation. 6 Det skal dog understreges, at det generelt har været svært at følge op på eventuelle samarbejder de forskellige aktiviteter i projektet har givet anledning til. 11

12 Tilfredshed med projektet Undersøgelsen viste, at der generelt har været stor tilfredshed med deltagelsen i projektets aktiviteter, som det fremgår af tabellen nedenfor. Som tidligere nævnt er det dog vores erfaring at målgruppen ofte svarer meget positivt på sådan evalueringer, så det tegner ikke nødvendigvis et helt retvisende billede af deres oplevelser. Særdeles Særdeles Relevant Hverken Irrelevant / Ved ikke/ relevant / irrelevant/ / tilfreds eller utilfreds deltog ikke tilfreds utilfreds Hvor relevant var din deltagelse for dit frivillige 50.0% arbejde/din 42.9% 7.1% 0.0% 0.0% 0.0% forening/organisation? Hvor relevant var det for 57.1% dig personligt 42.9% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% Hvor tilfreds var du generelt med aktiviteternes 42.9% faglige og vidensmæssige 50.0% 0.0% 7.1% 0.0% 0.0% indhold? Hvor tilfreds var du med 42.9% kurserne? 21.4% 7.1% 0.0% 0.0% 28.6% Hvor tilfreds var du med foreningscaféerne/temamøder/oplæg 42.9% 21.4% 14.3% 0.0% 0.0% 21.4% osv. Hvor tilfreds var du med udbyttet af det sociale 50.0% samvær / netværksdannelse 28.6% 7.1% 0.0% 7.1% 7.1% med andre I undersøgelsen blev der også spurgt om, hvorvidt de ville have en interesse i at deltage i et muligt fremtidigt initiativ med fokus på etniske minoriteter i foreningslivet og her var interessen overvældende nemlig 100%. En stor del af undersøgelsen og interviewene, havde fokus på dels de antagelser, som projektet arbejdede ud fra og dels den mere fremadrettede indsats på centeret i forhold til målgruppen. Resultatet, som det fremgår af tabellen nedenfor, bekræftede stort set de antagelser, som lå til grund for projektet og samtidig blev det bekræftet, at integration i høj grad kan foregå gennem foreningslivet eller frivilligt arbejde. Dét at styrke en forening på det kapacitetsmæssige område, resulterer i, at både den enkelte, foreningen samt nye foreningsmedlemmer får glæde af denne indsats. Undersøgelsen sluttede med nogle åbne spørgsmål, hvor der også kom mange gode idéer til hvordan man fremover kan samarbejde med målgruppen og hvordan man kan kvalificere indsatsen. 12

13 Spørgsmå Dele af teksten mangler i diagrammet og er her gengivet i sin helhed: Integration sker bedst gennem arbejdsmarkedsrettede projekter? Integration sker bedst gennem foreningslivet / frivilligt arbejde? Det er vigtigt, at den person der har kontakt til etniske minoritetsforeninger selv har en etnisk minoritetsbaggrund? Der er behov for en ekstra indsat for at få kontakt til de etniske foreninger? Kontakt til etniske foreninger sker bedst via personlig kontakt (ansigt til ansigt)frem for mail/telefon osv. Man kan få meget ud af at samarbejde med andre etniske minoritetsforeninger? Man kan få meget ud at samarbejde med andre "danske" foreninger? Når en person fra en forening har været på kursus, kommer det hele foreningen til gode? For at skabe et samarbejde mellem foreninger er det nok, at en person fra hver forening mødes? For at skabe et samarbejde mellem foreninger, skal det være bestyrelserne der mødes? For at skabe et samarbejde mellem foreninger bør alle fra begge foreninger mødes? Etniske minoritetsforeninger har andre behov for støtte end andre foreninger? 13

14 Projektets resultater i forhold til succeskriterier I oversigten nedenfor redegøres kort for, i hvilket omfang succeskriterierne er opnået i forhold til projektansøgningen. Dette er opgjort i forhold til projektets faser via en kort opsummering i henhold til projektets delmål, succeskriterier og resultater. Succeskriterier Målopnåelse Bemærkninger Fase 1 Opsøgning/kontakt Fase 2 Kapacitetsopbygning Fase 3 Samarbejde Opfyldt Delvis opfyldt Ikke opfyldt eller kun måske Er klart nået. Er ikke nået inden for de opsatte kriterier, men andre aktiviteter er blevet indarbejdet i henhold til de behov målgruppen har haft. Formelt samarbejde er ikke nået, men der er skabt et grundlag for samarbejde, som har resulteret i skabelsen af uformelle netværk mellem de to målgrupper. Formidling og forankring Center for frivilligt socialt arbejde er som videns- og rådgivningscenter netop rettet mod en forankring og formidling af viden. Projektmedarbejderen har under hele projektet deltaget i centerets interne og eksterne formidlingsaktiviteter, som har til formål at formidle den viden, Centeret erhverver. Omvendt har Centrets konsulenter bidraget til projektet, hvor det har været relevant. Dermed har Centerets øvrige medarbejdere også opnået en praktisk viden om og erfaring med målgruppen, og på samme måde fået skabt et forhold til dele af målgruppen. Dette har givet centeret som helhed den tillid overfor målgruppen, som er en forudsætning for at kunne indgå et nærmere samarbejde og samtidig er en forudsætning for at målgruppen gør brug af centeret. Den opnåede tillid fra nøglepersonerne har bevirket, at Centeret nu i stigende grad har kontakt til målgruppen ikke kun til de personer, som projektet har haft en direkte kontakt med, men også til det netværk nøglepersonerne har. Det betyder, at den opnåede kontakt og tillid bliver formidlet gennem disse personer, og at de derved fungerer som ambassadører for projektet og Centeret. Derved er projektet blevet forankret i CFSA og interagerer med centrets faste aktiviteter samtidig er der skabt en forudsætning for, at målgruppen også fremadrettet vil benytte Centeret i deres personlige og foreningsmæssige udvikling. 14

15 Konklusion og anbefaling Integration kan ske gennem engagement i foreningslivet såvel som gennem arbejdsmarkedet, men vejen til arbejdsmarked er for nogen et lukket land og for andre en længere vej end gennem foreningslivet. En general styrkelse af kapacitetsopbygningen i foreningslivet i det etniske miljø kan være med til at styrke foreningerne, så de blandt andet derved kan rekruttere og rumme flere til glæde for både foreningens nye og gamle medlemmer. At få gruppen involveret er en den største udfordring i arbejdet med at få etniske minoriteter aktivt inddraget i civilsamfundet. Dette betyder dog langt fra, at det er umuligt men blot, at det kræver en stor indsats og frem for alt - tid. Dette er, som tidligere nævnt, i tråd med Anne Tortzens erfaringer i bogen Borgerinddragelse demokrati i øjenhøjde : Det er nok den største udfordring: At få fat i borgere, der ikke selv føler, at de har en plads i dialogen. Jeg har jo i bogen eksemplet fra Århus Vest, som viser, at hvis man virkelig sætter sig for at ville rekruttere bredere, kan det lade sig gøre. Det kræver en stor indsats, og det kræver en vilje til at brede dialogen ud til nogle andre grupper end dem, der kommer af sig selv. Vi har alle sammen drømme og forestillinger om, hvad der er det gode liv. Projektet har erfaret, at for at få gruppen involveret, er det væsentligt og helt uafviseligt at skabe en personlig kontakt og tillid i forhold til den enkelte i miljøet. Denne tillid tager tid at opbygge og er en længere proces, hvorunder projektet og Centerets aktiviteter og handlinger bliver bedømt af målgruppen. Hvis denne bedømmelse er positiv, danner det grobund for et tillidsforhold, som kan resultere i, at disse personer bliver ambassadører for projektet/centeret den opnåede tillid forplantes så at sige til ambassadørernes netværk og dermed opnås en vis sneboldeffekt. Arbejdet med at få målgruppen engageret - også de mindre ressourcestærke enkeltpersoner - kræver mange ressourcer, men kan netop gå gennem de mere ressourcestærke personer i miljøet. Ved at få foreningerne styrket gennem enkeltpersoner, kan indsatsen forankres. Samtidig har projektet erfaret, at det er meget konstruktivt at sammentænke samarbejde (fase 3) med kapacitetsopbygningen (fase 2). Det fokus projektet havde på at skabe samarbejde var ikke realistisk nok samarbejde er jo ikke noget man kan tvinge igennem, men skaber man (eventuelt som tredjepart) rammer, netværk og fora er grundlaget for et samarbejde til stede. Et samarbejde der således tager afsæt i en fælles interesse og ligeværdighed. Anbefalinger: Det er projektets erfaring, at arbejdet med at få etniske minoriteter ind som aktive i civilsamfundet, kan have mange gode, velmenende intentioner - langt de fleste indsatser bidrager da også til dette overordnede formål, men det erfares også, at indsatsen kræver tid og forankring. Den største udfordring ligger dog ikke på aktivitetsniveau, men på rekrutteringsniveau, dvs. at få skabt en personlig kontakt og opnå tillid. En anbefaling vil være netop at fokusere på at skabe denne relation. En anden udfordring er at få motiveret den mindre stærke del af de etniske minoriteter til at tage del i civilsamfundet og det aktive medborgerskab. Det er erfaringen fra centerets arbejde og projektet, at det med fordel kan ske gennem en styrkelse af etniske minoriteter i foreningerne. En styrkelse af de enkeltes kapacitets- og brugerrettede kompetencer vil styrke deres foreninger i en retning, hvor det giver dem mulighed for at håndtere alle. Anbefalingen er således at forsætte med at styrke etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse ved at gå gennem nogle nøglepersoner i foreningen. Denne metode har vist sig at virke for projektet. Det betyder dog ikke, at en direkte vej til 15

16 de mindre ressourcestærke ikke er muligt, men mere, at den kræver langt flere og måske helt andre ressourcer. En tredje anbefaling er, at en styrkelse af den enkeltes kompetencer gerne må ske i et forum, hvor der også er andre foreninger. Derved opnår man samtidig med en styrkelse af kompetencer også en styrkelse af den enkeltes netværk og dermed en mulighed for et potentielt samarbejde. Ikke forstået sådan, at det automatisk vil generere et samarbejde, men det vil skabe de anledninger og forudsætninger, som kan resultere i et samarbejde nemlig at mødes på lige vilkår, om ens interesse, samme udfordringer og fælles mål. Disse forudsætninger vil i lige så høj grad kunne bidrage til et muligt samarbejde frem for nogle planlagte initiativer med formål at skabe samarbejde. Projektet anbefaler også at være fleksibel i indsatsen, det gælder både i forhold til opstillede rammer, men også i forhold til at få tilpasset aktiviteterne efter målgruppens ønsker, både på indhold og tidspunkt. Vores fokusgruppe udtrykte blandt andet at: fleksibiliteten i dette projekt har været noget af det vigtigste, både det at det har været om aften og i weekenden, men også at tilbuddene i form af kurser og andre aktiviteter var fleksible i forhold til målgruppens behov. Arbejdet med målgruppen i projektorienteret form, er ikke den mest hensigtsmæssige. Dels kan der gå vigtig erfaring tabt, når projektet stopper, samtidig kan den troværdighed og tillid, der er skabt til målgruppen også forsvinde. Derfor er det vigtigt at få ens resultater og erfaringer formidlet til andre samt få viden forankret, samtidig med man forsøger at videreføre ens arbejde med målgruppen (netværk). Projektet anbefaling lyder således, at det er vigtigt at få tænkt formidlingen og forankringen ind i projektets forandringsteori, så ens resultater kan forsætte med at skabe forandring. Dette er blandt de største udfordringer og mest ressourcekrævende, men også nøglen til arbejdet med etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse. 16

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Velkommen til afslutningsseminar for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Præsentation Hvem er vi i dag og hvor er vi fra? Projektdeltager Forskellige organisationer Ansatte

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&... Side 1 af 12 Vejledning til Integrationsministeriets online ansøgningsskema Du står nu i Integrationsministeriets online ansøgningsskema. I det følgende introduceres kort til udfyldelse af skemaet. Har

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

NIF. Evaluering 2010. (Netværk I Fagbevægelsen) Udarbejdet for LO

NIF. Evaluering 2010. (Netværk I Fagbevægelsen) Udarbejdet for LO NIF (Netværk I Fagbevægelsen) Evaluering 2010 Udarbejdet for LO Mette Semey Kubix November 2010 Kubix ApS Nørre Voldgade2 1358 København K Tlf. 3332 3352 kubix@kubix.dk www.kubix.dk Indhold Resumé... 4

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009/2010 præsenterer de strategiske målsætninger og indsatsområder, som FcH vil prioritere i 2010. Handleplanen

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde 0 Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast-Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune IDAN Idrættens største udfordringer III 4. september 2013 Om Høje-Taastrup Kommune 48.000 borgere en

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Politik for borgerinddragelse. med fokus på information, kommunikation og frivillig indsats

Politik for borgerinddragelse. med fokus på information, kommunikation og frivillig indsats Politik for borgerinddragelse med fokus på information, kommunikation og frivillig indsats Udvalget for Ældre og Handicappede ønsker, at denne politik skal være retningsgivende for udviklingen af tilbud

Læs mere

Kvalitetsregnskab. Kold College 2014

Kvalitetsregnskab. Kold College 2014 Kvalitetsregnskab Kold College 2014 Marts 2015 Kvalitetsregnskab 2014 År 2014 alt i alt Herunder en kort opsamling på kvalitetsaktiviteter i 2014. Løbende igennem året er der blevet gennemført trivselsundersøgelser

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til udviklingsstøtte til projekter til fremme af mentorer til unge, som er på vej ud i kriminalitet

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere