FoodJam 2015 evalueringsrapport

Transkript

1 FoodJam 2015 evalueringsrapport Madkulturen /37

2 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 1/37 FoodJam 2015 Evalueringsrapport FORORD... 4 OM FOODJAM OM EVALUERINGEN... 6 BEGREBSAFKLARING... 7 FOODJAMS DELTAGERE... 9 NYE MÅLTIDSMØNSTRE UNGE HJEMMEBOENDE OG DERES UDEBOENDE PEERS OPSUMMERING KULINARISKE VEJLEDERE REKRUTTERING AF DE KULINARISKE VEJLEDERE VEJLEDERNES SAMLEDE VURDERING AF FOODJAM KULINARISK KØREKORT OPLEVELSEN AF AT VÆRE KULINARISK VEJLEDER PÅ FOODJAM UDFORDRINGER VED AT VÆRE KULINARISK VEJLEDER GÆSTERNES VURDERING AF DE KULINARISKE VEJLEDERE OPSUMMERING GÆSTER OG MAD PÅ FOODJAM GÆSTERNES DELTAGELSE PÅ FOODJAM GÆSTERNES ANBEFALING AF FOODJAM NYE RÅVARER OG RETTER PÅ TALLERKENEN ET VÆLD AF NYE RETTER NYE UKENDTE RETTER HVEM PRØVER NYE RÅVARER OG RETTER? OPSUMMERING FOODJAMS RÆKKEVIDDE FOODJAM ER LÆRERIGT FOODJAM SKABER MADLYST GÆSTERNE VIL GERNE VÆRE VEJLEDERE VEJLEDERNES BRUG AF ERFARINGERNE FRA FOODJAM OPSUMMERING KONKLUSION APPENDIKS RÅVARELISTE... 36

3 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 2/37 LISTE OVER KØKKENREDSKABER BAGGRUNDSMATERIALE LITTERATUR... 42

4 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 3/37 Figur 1 Indsatsteori for FoodJam... 8 Figur 2 Sammenligning af vejledere og gæster... 9 Figur 3 Alder for kulinariske vejledere og gæster Figur 4 Spiser aftensmad med andre Figur 5 Madinteresse blandt deltagerne Figur 6 Kulinariske vejlederes motivation for deltagelse Figur 7 Kulinariske vejlederes anbefaling af FoodJam Figur 8 Vurdering af kurset "Kulinarisk Kørekort" Figur 9 Udbytte af kurset Figur 10 Vidensudbytte af kurset og madkompetence Figur 11 Gæsternes vurdering af de kulinariske vejledere Figur 12 Antal gange gæsten deltog i FoodJam Figur 13 Deltagelse i FoodJam Figur 14 Gæsternes motivation for deltagelse i FoodJam Figur 15 Gentagne besøg på FoodJam Figur 16 Gæsternes anbefaling af FoodJam Figur 17 Nye ingredienser Figur 18 Nye ingredienser word cloud Figur 19 Gentagen brug af ny ingredienser Figur 20 Andelen der prøver nye retter Figur 21 Madinteresse og nye ingredienser Figur 22 Madinteresse gentagen brug af nye ingredienser Figur 23 Madinteresse og nye retter Figur 24 God til nye retter og nye ingredienser Figur 25 God til nye retter og ny ret Figur 26 Gæsternes udbytte af FoodJam Figur 27 FoodJam som lærerigt for forskellige gæster Figur 28 Gæsternes forventninger til brug af FoodJams principper i hverdagen Figur 29 lyst til madlavning med venner og hvem man bor med Figur 30 Gæsters ønske om at blive vejleder Figur 31 FoodJam kompetencers anvendelighed på uddannelse, arbejde eller som frivillig Figur 32 Dataoverblik over deltagere på FoodJam Figur 33 Gæsternes holdninger til mad og madlavning Figur 34 Aldersgrupper og nye ingredienser Figur 35 Aldersgrupper og nye retter Figur 36 Køn og nye ingredienser Figur 37 Køn og nye retter Figur 38 Indkomst og nye ingredienser Figur 39 Indkomst og gentagen brug af nye ingredienser Figur 40 Indkomst og nye retter... 42

5 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 4/37 Forord Madkulturen ser unge som en vigtig målgruppe for mad og måltidsindsatser. De har modtaget madkundskabsundervisning i folkeskolen og måske også lavet mad hjemme, men i takt med at fritidsinteresser, fritidsjob, venner og skole fylder mere og mere, tjekker de hjemmeboende unge gradvist ud af madlavningen i hjemmene (Madindeks 2014). Ungdomsinstitutionerne tilbyder ikke undervisning i madkundskab, og når de unge flytter hjemmefra og for første gang skal have hele ansvaret for deres egne måltider, er det en udfordring for mange. Dels er kompetencerne måske rustne eller begrænsede, dels har de ikke på samme måde et dagligt måltidsfællesskab at indgå i, og f.eks. ikke nogen at lave mad til til hverdag (Andersen 2014). Samtidig oplever Madkulturen, at unge er inspirerende i den fleksibilitet, de har i måltidsmønstre og i de nye mere venskabsbaserede måltidsfælleskaber, de etablerer. Nydelse, eksperimenter og fællesskab er i vid udstrækning også omdrejningspunkt for madkulturen blandt unge og her er der inspiration at hente for alle aldre. Derfor er FoodJam et vigtigt projekt for Madkulturen. Denne rapport indeholder en evaluering af FoodJam 2015 og bygger på en survey til deltagerne, både gæster og kulinariske vejledere. Rapporten falder i fire dele: Første del omhandler, hvem der deltager på FoodJam både gæster og vejledere - og beskriver en række baggrundskarakteristika. Anden del undersøger, hvem de kulinariske vejledere er, hvad der er deres motivation for at blive kulinarisk vejleder, hvordan de oplevede kurset kulinarisk kørekort og deres erfaringer fra at vejlede på FoodJam på Roskilde Festival herunder deres egen vurdering af udbyttet heraf. Den er primært baseret på besvarelser fra vejledere. Tredje del fokuserer på gæsterne. Hvem er de, hvorfor kommer de på FoodJam, lykkes det at få dem til at prøve noget nyt både hvad angår råvarer og retter. Denne del er primært basereret på gæsternes besvarelser. Fjerde del af rapporten giver nogle bud på rækkevidden af FoodJam. Med de tilgængelige data, hvad kan vi så sige om, i hvilket omfang FoodJam som koncept kan nå unge, der ikke i forvejen er interesseret i mad og måltider? Og er der grund til at tro, at de unge integrerer nogle af de erfaringer, de har fået på FoodJam i deres hverdag? I alle fire afsnit indgår data omkring respondenternes forhold til mad og måltider mere generelt. Her er data baseret på både gæster og vejledere med mindre andet er angivet. Madkulturen arbejder med evaluering af sine projekter med henblik på at styrke indsatsen og gøre viden, der kobler teori og praksis tilgængelig for mad- og måltidsaktører. Denne rapport danner grundlag for en publikation, hvor hovedpointerne er gengivet i kort form, som kan findes på madkulturen.dk Spørgsmål om FoodJam kan rettes til kommunikationschef Rikke Houkjær, rikke@madkulkturen.dk Spørgsmål til evalueringen kan rettes til videnskonsulent Gry Skrædderdal Jakobsen: gryj@madkulturen.dk God appetit!

6 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 5/37 Om FoodJam 2015 Roskilde Festival og Madkulturen bød i 2015 for fjerde i år i træk velkommen i det aktive festivalfolkekøkken FoodJam. Her kunne nysgerrige og sultne festivalgæster komme i køkkenet med lokale og økologiske råvarer og sammen med kulinariske vejledere selv sammensætte og tilberede et friskt, varieret og velsmagende måltid. Med FoodJam henvender Madkulturen sig til en i mad- og måltidssammenhæng hidtil overset befolkningsgruppe (de årige). I FoodJam får unge en sjov madoplevelse med friske, nye råvarer for eksempel fisk og skaldyr og målet er at give dem lyst til at eksperimentere videre hjemme i eget køkken. Rygraden i FoodJam er de frivillige kulinariske vejledere, som guider festivalgæsterne igennem en FoodJam session. De kulinariske vejledere har deltaget i et todages kursus, hvor de er blevet introduceret til FoodJam og har fået undervisning og hands on erfaring med råvarer, tilberedningsteknikker, tilsmagning osv. Det, der løfter FoodJam fra madlavningskursus til meningsfulde madoplevelser og fællesskaber, er en peer-to-peertilgang, som samtidig skifter fokus fra opskrifter og færdige planer til råvarer, teknikker og eksperimenter. På Roskilde Festival koster det 50 kr. pr. person at deltage i en jam-session dvs. at tilberede og spise en ret af de råvarer, FoodJam stiller til rådighed. Der er afsat en time pr. jam-session heraf ca. 45 minutter til at tilberede en ret. Festivalgæsterne bliver i grupper modtaget af en kulinarisk vejleder, som introducerer dem til råvarer, opfordrer til nye retter og instruerer i madmetodikker i det tildelte køkken. De kulinariske vejledere tilbyder desuden et gastronomisk sikkerhedsnet under hele tilberedningsforløbet. Når maden er klar, kan deltagerne nyde retten ved langborde i FoodJams telt. FoodJam var åben hver dag i tidsrummet 9-22 under hele Roskilde Festival (d. 27. juni - 4. juli 2015). Der blev i alt solgt 4267 billetter til FoodJam i Ca. 95 kulinariske vejledere var frivillige på FoodJam. FoodJam har det økologiske guldmærke og stiller fisk, skaldyr, grønt, frugt og bælgfrugter samt forskellige mælkeprodukter og kolonialvarer til rådighed for gæsterne. Se årets råvareliste s. 36. Råvarerne var i 2015 sponsoreret af SuperBrugsen.

7 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 6/37 Om evalueringen Evalueringen af FoodJam 2015 bygger på en survey foretaget blandt frivillige vejledere og gæster på FoodJam. Formålet med evalueringen har dels været at få indtryk af deltagernes oplevelser og selvvurderede udbytte af FoodJam, dels at få et indtryk af hvilken rolle mad og måltider fylder i deres dagligdag. Det er ønsket at evalueringen skal give et billede af de unge, der deltager i FoodJam på Roskilde Festival både som kulinariske vejledere og gæster. Der er altså ikke tale om en egentlig virkningsevaluering. Surveyen er udarbejdet, dels med inspiration fra den indsatsteori, som er udviklet af Madkulturen på baggrund af de seneste tre års arbejde med FoodJam. Herudover på baggrund af viden om faktorer af betydning for unges mad- og måltidspraksis fra litteratur på området. En indsatsteori er en visuel fremstilling, og den tegner et billede af de forudsætninger og trin på vejen, der forventes at skulle til, for at projektet får den ønskede virkning. Indsatsteorien afbilder altså et idealforløb af en virkningskæde, der i virkelighedens verden kan variere mere eller mindre (se indsatsteori for FoodJam i Figur 1). Blandt litteratur og undersøgelser om unges mad og måltider har Boris Andersens Phd-afhandling fra 2014 Madlavningslyst - En kvalitativ undersøgelse af hvad der motiverer unge til at lave mad, og hvordan deres madlavningspraksis indgår i deres hverdagsliv været til inspiration. Boris Andersens kvalitative indsigter i unge studerendes hverdagsliv og madlavningspraksis har inspireret til, hvilke forhold i unges dagligdag der har relevans, når man ønsker at forstå deres mad og måltidsvaner. Surveyen blev gennemført som et online spørgeskema ved hjælp af SurveyXact i juli og august 2015 med udsendelse d. 6. juli, og blev afsluttet d. 5. august. Surveyen omfatter både gæster på FoodJam, som kom for at lave et måltid, og de frivillige kulinariske vejledere, der assisterede dem i dette. Der blev udsendt en mail med link til spørgeskemaet til adresser. Respondenterne er dels rekrutteret via det online bookingsystem, som blev benyttet af gæsterne, dels via lister, som gæsterne kunne skrive sig på efter endt aktivitet. Endelig via lister over kulinariske vejledere respondenter har modtaget spørgeskemaet via .i alt 443 respondenter har besvaret hele surveyen, hvoraf 69 var kulinariske vejledere og 374 var gæster. 78 ufuldstændige besvarelser er frasorteret. Det svarer til en svarprocent på 46 %. Blandt de kulinariske vejledere har 69 bevaret surveyen ud af de i alt 95 vejledere der deltog på Roskilde festival, hvilket svarer til ca. 72 %. Respondenterne kan ikke formodes at være repræsentative for unge i Danmark, da det er en speciel gruppe af unge mennesker der deltager i Roskilde Festival. Selvom det er lykkedes at rekruttere unge under FoodJam, som ikke i forvejen er særligt interesserede i mad, er surveyen formentligt ikke fuldt repræsentativ for alle deltagere på FoodJam. Qua rekrutteringsmetoderne vil det være de gæster, som har vist en særlig interesse i mad ved f.eks. at booke billetter til hele venneflokken, som har modtaget surveyen. De kulinariske vejledere har også i vid udstrækning en særlig positiv indstilling til mad og måltider. Selvom det højner kvaliteten og validiteten af undersøgelsen, at den inkluderer grupper af unge, der ikke er udpræget madinteresserede, skal analyserne af mad- og måltidsvaner og holdninger til mad skal dog tages med visse forbehold. Talmaterialet præsenterer fordelinger af svarene, og, hvor det er relevant, sammenlignes svar for forskellige kategorier, f.eks. gæster og kulinariske vejledere. Der er ikke foretaget statistiske test, da undersøgelsen ikke er en tilfældig udvalgt stikprøve. Besvarelserne på de åbne spørgsmål er gennemlæst og grupperet efter tema og gengivet som word cloud, citater og sammenskrivninger af pointer. Evalueringen er gennemført af Madkulturen med ekstern sparring fra fødevaresociolog, ph.d. stipendiat Naja Buono Stamer.

8 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 7/37 Samlet set giver datamaterialet et indtryk af madinteresserede unge og kan også give nogle pejlinger på, hvad der kunne være kendetegnende for mindre mad-interesserede, samt ikke mindst et indblik i hvem FoodJam på Roskilde festival tiltrækker, og hvad de oplever her. Begrebsafklaring Oversigt over centrale begreber der benyttes i denne rapport: Gæster: er festivaldeltagere der har købt billet til en jamsession i FoodJam teltet. Kulinariske vejledere: vejleder gæsterne under en jamsession. Deltagere: alle der har deltaget på FoodJam og dækker altså over både vejledere og gæster. Kulinarisk kørekort: et to dages kursus om mad, måltider og madformidling. Jamsession: den time i FoodJam teltet hvor gæster laver mad med hjælp fra de kulinariske vejledere Mad interesserede: har svaret meget enig eller enig til udsagnet Mad og madlavning er en af mine hobbyer Ikke madinteresserede: har svaret meget uenig, uenig eller hverken enig eller uenig til udsagnet Mad og madlavning er en af mine hobbyer

9 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 8/37 Figur 1 Indsatsteori for FoodJam

10 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 9/37 FoodJams deltagere FoodJams deltagere består af ca. 95 frivillige kulinariske vejledere og en stor gruppe gæster, der har købt billet til at lave mad i FoodJam teltet. Fællestrækkene for deltagerne på FoodJam er, at de er unge mennesker, især kvinder, hvoraf mange er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Figur 2 præsenterer en række centrale forhold om deltagerne på årets FoodJam. For en mere fyldestgørende oversigt se appendiks s. 38. Der tegner sig dog også et billede af to forskellige grupper af unge. Generelt er de kulinariske vejledere lidt ældre og lidt længere i deres uddannelsesforløb end gæsterne, hvilket bl.a. afspejles i, at en større andel af gæsterne (36 %) stadig bor med deres forældre. Vejlederne er 27 år i gennemsnit, og af figur 3 fremgår det, at de fleste er mellem 20 og 26 år. Der er dog også en gruppe (21 %) der er 30 år eller ældre. Til sammenligning er gæsternes aldersgennemsnit 23 år, svarende til aldersgennemsnittet for Roskilde Festival 1. Der er en større gruppe af gæster (27%) der stadig er teenagere, og få er over 26 år gamle. Der er en overvægt af kvinder både blandt gæster (70%) og blandt de kulinariske vejledere (81%). Deltagernes indkomst bærer også præg af, at de er under uddannelse. Indkomstfordelingen giver et fingerpeg om, at størstedelen af gæsterne er på et lille månedligt budget, sandsynligvis på SU, hvorimod vejlederne har en beskeden supplerende indkomst. 40% af gæsterne tjener under 5500kr, hvilket svarer til hjemmeboende eller udeboende SU. De kulinariske vejlederes indkomst er lidt højere, idet mange (41%) tjener mellem 5501 og kr (se appendiks s. 38). Vejledernes og gæsternes forbrug på indkøb af mad afspejler, at en større gruppe af gæsterne stadig bor hjemme. For gæsternes vedkommende bruger hele 48 % maksimalt 1000 kr på indkøb af mad i supermarkederne om måneden, hvorimod det kun er 18 % for vejlederne. De to grupper er dog noget mere lige, når det gælder forbrug på at spise ude såsom restaurant, take away, café og lignende. Her bruger henholdsvis 26% af vejlederne og 38% af gæsterne maksimalt 200kr om måneden Figur 2 Sammenligning af vejledere og gæster Vejleder Gæst Alder 27 år i gennemsnit 23 år i gennemsnit Køn 81 % kvinder 70 % kvinder Uddannelse 64 % er i gang med en videregående uddannelse 43 % er i gang med en videregående uddannelse Familie 6 % bor sammen med deres forældre. 36 % bor sammen med deres forældre. Indkomst 23 % tjener under 5500kr om måneden 40 % tjener under 5500kr måneden Madforbrug 18 % bruger max 1000 kr om måneden på mad 48 % bruger max 1000 kr om måneden på mad Spiser ude 26 % bruger under 200 kr om måneden på at spise ude 38 % bruger under 200 kr om måneden på at spise ude Madinteresse 54 % er meget enig i at mad og madlavning er en hobby. 29 % er meget enig i at mad og madlavning er en hobby. Madvaner 12 % spiser færdigretter minimum en gang på en normal uge. 25 % spiser færdigretter minimum en gang på en normal uge. Madfællesskab 29% laver mad i fællesskab med andre minimum tre gange på en normal uge 39% laver mad i fællesskab med andre minimum tre gange på en normal uge 65% deler køkken med partner, bofæller eller kollegiekammerater 49% deler køkken med partner, bofæller eller kollegiekammerater 1 Roskilde Festivals publikumsundersøgelse 2014

11 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 10/37 Figur 3 Alder for kulinariske vejledere og gæster Kulinarisk vejleder Gæst I alt år 1,5%(1) 26,5%(99) 22,7% år 32,4%(22) 38,6%(144) 37,6% år 38,2%(26) 18,2%(68) 21,3% år 7,4%(5) 7,0%(26) 7,0% 30 år og ældre 20,6%(14) 9,7%(36) 11,3% I alt Nye måltidsmønstre unge hjemmeboende og deres udeboende peers Ser vi på bo- og måltidsformerne blandt respondenterne, viser det sig, at ca. en 1/3 bor hos deres forældre, mens 2/3 er flyttet hjemmefra. Det er især gæsterne, der stadig bor hjemme, hvorimod det kun er tilfældet for 6% af vejlederne. Kun ganske få (4 %) har hjemmeboende børn (se appendiks s. 38). Af Figur 4 fremgår det, at de, der bor hjemme for 85 % vedkommende, spiser sammen med andre mindst 5 af ugens dage, men kun 45 % af de udeboende spiser sammen med andre 5 af ugens dage. Med andre ord tiltrækker FoodJam på Roskilde Festival unge i en livsfase, hvor de er på vej til at få ansvar for deres egen mad og måltider, og hvor måltidsfællesskaberne er under forandring. I den periode indtil de stifter familie og får børn er der ofte meget lidt struktur på hverdagen, og måltiderne afvikles mere fleksiblet end ellers (Andersen 2014). Fra at være organiseret af familien og det etablerede fællesskab, som findes i mange afskygninger her, er det nu primært bofæller og venner, der udgør det potentielle spisefællesskab. Som det fremgår af Figur 2, er der en stor del af gæsterne, der laver mad sammen med andre, og mange deler køkken med partner, bofæller eller kollegiekammerater Figur 4 Spiser aftensmad med andre På en normal uge hvor mange gange gør du følgende? - Spiser aftensmad sammen med andre (din familie, bofæller, venner eller andre) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 7% 2% 0% 0% 1% 15% 5% 16% 12% 10% 31% 42% 15% 16% 15% 12% Bor med forældre Bor IKKE med forældre FoodJam bygger på en peer to peer tankegang, dvs. et ønske om at vejledere og gæster skal kunne identificere sig med hinanden. Samtidig er det et implicit budskab, at man kan lære af hinanden ved at eksperimentere sammen, og at vejlederen ikke nødvendigvis skal have færdigheder, der langt overstiger gæsternes. Det afgørende er, at der sker en udveksling, som er til gensidig inspiration, og at unge deler madglæden. Dog er der en klar rollefordeling, fordi vejlederne håndterer råvarer og finder redskaber til

12 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 11/37 deltagerne, mens gæsterne er dem, der tilbereder og spiser maden. Der er i store træk tale om udveksling fra ung til ung, men tallene viser at de kulinariske vejledere er nået et skridt længere i forhold til erfaring med at have egen husholdning. Opsummering FoodJam bygger på en peer to peer tankegang, dvs. et ønske om at vejledere og gæster skal kunne identificere sig med hinanden. Samtidig er det et implicit budskab, at man kan lære af hinanden ved at eksperimentere sammen, og at vejlederen ikke nødvendigvis skal have færdigheder, der langt overstiger gæsternes. Det afgørende er, at der sker en udveksling, som er til gensidig inspiration, og at unge deler madglæden. Dog er der en klar rollefordeling, fordi vejlederne håndterer råvarer og finder redskaber til deltagerne, mens gæsterne er dem, der tilbereder og spiser maden. Der er i store træk tale om udveksling fra ung til ung, men tallene viser at de kulinariske vejledere er nået et skridt længere i forhold til erfaring med at have egen husholdning. Overordnet set tiltrækker FoodJam en lidt ældre, mere madinteresseret gruppe af unge som kulinariske vejledere. De har for størstedelens vedkommende gjort deres første erfaringer med at bo i eget hjem og dermed også har ansvar for deres egen mad og måltider. Gæsterne er lidt yngre og en større gruppe er hjemmeboende. De er nået knap så langt i deres uddannelse og har en lidt mere begrænset økonomi. Til gengæld er de i vid udstrækning stadig en del af familiens måltider og spiser oftere end vejlederne sammen med andre. Med andre ord tiltrækker FoodJam på Roskilde Festival unge i en livsfase, hvor de er på vej til at få ansvar for deres egen mad og måltider, og hvor måltidsfællesskaberne er under forandring.

13 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 12/37 Kulinariske vejledere Rekruttering af de kulinariske vejledere De kulinariske vejledere rekrutteres gennem annoncering på uddannelsessteder og via netværk samt Madkulturens profiler på sociale medier. Udover at der er behov for kulinariske vejledere til at vejlede gæsterne under FoodJam, er formålet også, at disse unge selv får erfaring med og indblik i den tilgang til mad og måltider, som FoodJam bygger på. Det er et sekundært langsigtet mål med projektet, at de kulinariske vejledere også i professionel sammenhæng vil lade sig inspirere af FoodJams tilgang til mad med fokus på råvarer og teknikker kombineret med en eksperimenterende og involverende tilgang. Fra oversigter over de kulinariske vejlederes uddannelses eller arbejdsmarkedstilknytning fremgår det, at ca. en tredjedel af de kulinariske vejlederes er under uddannelse på en professionshøjskole 2. Mange angiver her sundhed og ernæring som deres studieretning. Figur 5 viser, at en stor del (60%) af deltagerne på FoodJam har en stærk interesse i mad, idet 60% er meget enige eller enige i, at mad er deres hobby. Andelen af madinteresserede er dog noget højere for de kulinariske vejledere (78%) end for gæsterne (56%). Figur 5 Madinteresse blandt deltagerne Note: Madinteresseret er de, der har erklæret sig meget enig eller enig i, at madlavning er deres hobby. Ikke madinteresseret er de, som har erklæret sig hverken enig eller uenig, uenig, eller meget uenig. Motivation for at blive kulinarisk vejleder? De kulinariske vejledere ser FoodJam som en mulighed for at få en sjov oplevelse sammen med andre unge (58 % i høj grad), samtidig med at de får praktisk erfaring med formidling (for 57 % er dette i høj grad motiverende). 55 % erklærer desuden, at de i høj grad er motiverede af at bidrage til en bedre madkultur blandt unge, mens 50 % i høj grad er motiveret af muligheden for at få et todages kursus om mad, fordi de derved kan lære mere om mad. Det at få adgang til Rosilde Festival er også en væsentlig motiverende faktor for de kulinariske vejlederes deltagelse. 52 % er i høj grad og 43 % er i nogen grad motiveret af dette. Det sociale aspekt ved at være sammen med andre og formidle til andre unge er altså vigtigt for de kulinariske vejledere. At være sammen med egne venner vægtede dog mindre, idet kun 22 % af vejlederne angiver, at de i høj grad var motiveret af, at andre de kendte også var vejledere. Figur 6 Kulinariske vejlederes motivation for deltagelse I hvor høj grad var det motiverende for at blive kulinarisk vejleder på FoodJam 2015: 2 Tal fra FoodJams kontaktlister over vejledere med information indsamlet i forbindelse med deres tilmelding til Kulinarisk Kørekort. 35 ud af 95 læser på Metropol eller UCSJ.

14 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 13/37 Vejledernes samlede vurdering af FoodJam De kulinariske vejledere oplever i høj grad aktiviteten FoodJam 2015 som altovervejende positiv (se Figur 7). Alt i alt vurderer 81 % af de kulinariske vejledere det som meget sandsynligt, at de vil anbefale andre at blive kulinarisk vejledere, mens 16 % anser det for rimelig sandsynligt. Figur 7 Kulinariske vejlederes anbefaling af FoodJam Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale andre at være kulinarisk vejleder? Samlet set peger tallene på, at de kulinariske vejleder både ser deltagelse i FoodJam som relevant for deres personlige og professionelle dygtiggørelse. Tallene indikerer, at FoodJam ikke alene kan være en kulinarisk legeplads, hvor unge kan inspirere hinanden og starte en udvikling henimod et kulinarisk kompetenceløft (mere herom i afsnittet Gæster og mad på FoodJam). Der er også tegn på, at FoodJam kan give unge på vej ud på arbejdsmarkedet et kompetenceløft, som også har værdi efter FoodJam, og som kan inspirere dem i forhold til at arbejde med mad og måltider i professionel sammenhæng.

15 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 14/37 Kulinarisk Kørekort For at deltage på FoodJam skal vejlederne tage et kursus af to dages varighed. Her bliver de introduceret til FoodJam og prøver selv kræfter med de tilgængelige råvarer i køkkenet sammen med de kokke, som også er til stede under FoodJam. Der er blandt andet fokus på tilsmagning, snitte- og tilberedningsteknikker og at eksperimentere med nye råvarer. De kulinariske vejledere får udover kurset erfaring med formidling på FoodJam. Her er de er også del af et hold, som håndterer råvarer og hygiejne herunder opfyldning af varer, opvask mv. Indimellem får de opgaver af den kok, som er på FoodJam for at støtte dem. Det kan f.eks. være at filettere en kasse rødspætter, tilberede mad til personalet eller lignende. De laver også smagsprøver til forbipasserende. Derved får de både erfaring med at vejlede, formidle og eksperimentere samt kompetencer i forhold til tilberedning. Efter at have gennemført både kurset og FoodJam får vejlederne et bevis Kulinarisk Kørekort Der er generelt en meget stor tilfredshed med kurset, som det ses af Figur 8. Især underviserne får stor ros, men også organiseringen og indholdet i kurset vurderes positivt. Figur 8 Vurdering af kurset "Kulinarisk Kørekort" I hvor høj grad er du tilfreds med: Hvis man ser på, hvad deltagerne på kulinarisk Kørekort selv føler, de får ud af kurset, er det især engagement og begejstring ift. mad og madlavning, der scorer højt. Deltagernes lyst til at lave mad og til at dele deres erfaring med mad og madlavning stimuleres i høj grad af kurset. 68% angiver, at kurset i høj grad har givet dem lyst til at lave mad, og 63% siger, at de i høj grad har fået lyst til at dele deres erfaringer om mad og madlavning med andre. Det fremgår samtidig af Figur 9, at der dog en gruppe af de kulinariske vejledere der i ringe grad eller slet ikke føler, at de har fået ny viden om teknikker (16%), råvarer (25%) eller tilsmagning af mad (30%). Figur 9 Udbytte af kurset I hvor høj grad gav kurset dig: Dette giver anledning til en nærmere undersøgelse af, hvilken målgruppe kurset bedst rammer. Idet en stor del af de kulinariske vejledere i forvejen er interesserede i mad og har en række kompetencer ift. mad og

16 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 15/37 madlavning, er en oplagt forklaring, at nogle af de kulinariske vejledere allerede er så dygtige til madlavning, at de allerede besidder en del af den viden om teknikker, råvarer og tilsmagning, som kurset indeholder. Nærmere analyser støtter dog ikke entydigt denne forklaring. I Figur 10 ses i hvor høj grad de kulinariske vejledere har fået et vidensudbytte ud af kurset opdelt på om de allerede er gode til at finde på nye retter. At være god til at finde på nye retter og eksperimentere i et køkken, tages her som et udtryk for, at man har en række grundlæggende madlavningskompetencer. Der er dog ikke noget, der tyder på, at dem med stærkere madkompetencer får mindre konkret viden om råvarer eller tilsmagning ud af kurset. Til gengæld er der en lidt større andel af dem, der allerede er gode til at finde på nye retter, der i ringe grad eller slet ikke har fået ny viden om madlavningsteknikker. Figur 10 Vidensudbytte af kurset og madkompetence I hvor høj grad gav kurset dig: Høj grad/ nogen grad Ringe grad/ slet ikke Ny viden om råvarer God til nye retter 75% 25% 44 Ikke god til nye retter 76% 24% 21 Antal Ny viden om teknikker God til nye retter 80% 20% 44 Ikke god til nye retter 95% 5% 21 Ny viden om tilsmagning God til nye retter 70% 30% 44 Ikke god til nye retter 68% 32% 22 Note: God til nye retter har svaret Meget enig eller enig til udsagnet: Jeg er god til at finde på nye retter. Ikke god til nye retter har svaret Meget uenig, Uenig eller Hverken enig eller uenig til udsagnet Jeg er god til at finde på nye retter I de åbne besvarelser efterlyser flere mulighed for opdeling af holdene efter kompetenceniveau. Nogle ønsker mere basal introduktion i køkkenet, mens andre føler sig godt klædt på her og efterspørger mere træning i vejledning og formidling. Fra åbne besvarelser ved vi også, at nogen oplevede det som udfordrende, ikke at være helt sikker på, om de var bedre til at lave mad, end de gæster de skulle vejlede. De havde forventninger om en lidt mere hierarkisk relation, end der er lagt op til med FoodJams peer-to-peer tilgang. Dog er det få personer, der slet ikke eller i ringe grad føler sig klædt på til at være kulinarisk vejleder.

17 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 16/37 Oplevelsen af at være kulinarisk vejleder på FoodJam Der er generelt meget positive tilbagemeldinger på, hvordan det var at være kulinarisk vejleder eller FoodJammer, som flere kaldte det i FoodJam teltet. Som det fremgik af Figur 7, vil 81 % af de kulinariske vejledere meget sandsynligt anbefale andre at blive kulinarisk vejleder. internt venskab og sammenhold blandt vejlederne på kryds af alder og baggrund Citat 1 Kulinarisk vejleder 2015 Bedste oplevelse på FoodJam Fællesskab I de åbne besvarelser har deltagerne givet udtryk for, hvad der var deres bedste oplevelser på FoodJam, og hvad der var personligt udfordrende. Beskrivelserne tegner et billede af, at den positive stemning i teltet, samt det venskab og fællesskab, der opstod mellem vejlederne, er vigtigt. En beskriver det som Det gode drive og humør, der var i teltet. Det bliver fremhævet, at der opstår internt venskab og sammenhold blandt vejlederne på kryds af alder og baggrund, og blandt de bedste oplevelser er det netop samværet med de andre vejledere, som fremhæves: En anden vildt dejlig oplevelse var et afslappende morgenmåltid med FoodJam inden en travl vagt eller en fyraftensbajer og en snack med de andre efter en lang vagt!. Evalueringen peger på, at vejlederne ikke i nær så høj grad som gæsterne følges med venner. I stedet er de tiltrukket af forventningen om at møde andre unge med interesse for mad (se Figur 6) For at understøtte samarbejdet og relationerne blandt vejlederne er der etableret en særlig FoodJam lejr i medarbejder camping området, og der er etableret et pauseområde for vejlederne, hvor de kan mødes. Desuden er der oprettet en lukket facebook gruppe for vejlederne, hvor de kan holde kontakten. Samarbejde og åbenhed overfor at hjælpe hinanden understreges også på kurset og under afviklingen af FoodJam som en forudsætning for, at alle gæsterne kan nå igennem og få en god oplevelse. Den gode atmosfære omfatter også gæsterne, som for størstedelens vedkommende bliver beskrevet som nysgerrige, glade og interesserede i at blive vejledt. En vejleder skriver: Det var dejligt at være den del af den gode stemning i teltet. Gæsterne var glade og nysgerrige, og det gjorde det sjovt. I forhold til gæsterne fremhæver vejlederne i de åbne besvarelser ofte tre forhold som positivt: - At opleve gæsternes begejstring over for det at lave mad - Når vejlederne oplevede at kunne rykke gæsterne - Når vejlederne selv kunne lære noget af gæsterne eller eksperimenterede sig frem til noget, som gav ny læring for begge parter. Vejlederne giver også udtryk for, at samarbejdet med kokke i teltet, med andre vejledere og med de opgaver de fik undervejs især filetering af fisk har været med til at bibringe nye færdigheder. Om end mange nævner lange vagter og dermed også vejledning af mange hold som en udfordring, så har det også givet en rutine i at vejlede og i at håndtere ellers ukendte råvarer. En vejleder fortæller: Derudover havde jeg en personlig succes, da jeg kom helt over min egen frygt for at filetere en Da 2 efterskoleelever på 16 og 17 kom ind og gik derfra med en vision om, at de ville foreslå derhjemme, at de skulle skiftes med deres forældre om at lave mad! Citat 2 Kulinarisk vejleder 2015 Bedste oplevelse på FoodJam 2015 At rykke gæsterne

18 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 17/37 stor kulmule og nu føler, at det er noget jeg behersker fuldt ud!! Det hører til de positive oplevelser af vejledere har følt sig udfordret og også har lært noget nyt selv. Men det fylder også i beskrivelserne, at det opleves som positivt at give unge mod på at lave mad og skabe forandring, der rækker udover FoodJam. En beskriver som bedste oplevelse: Da 2 efterskoleelever på 16 og 17 kom ind og gik derfra med en vision om, at de ville foreslå derhjemme, at de skulle skiftes med deres forældre om at lave mad! På min sidste vagt får jeg mit sidste hold ind kl. 19. Det er et ungt kærestepar og den ene har en idé om at lave fiskesuppe. Med broccoli og svampe. "Øøhh okay" siger jeg og tænker "skulle vi måske prøve noget andet?". Jeg har ikke lavet en eneste suppe hele ugen og fiskesuppe med broccoli og svampe.. Det er en kombi, jeg aldrig selv havde fundet på. Jeg tænker, at han skal have lov at prøve at føre ideen ud i livet, så vi går op til grønsagsbordet og begynder at finde det, vi skal bruge. Jeg har ikke overblik over, hvordan denne her ret skal blive en realitet, men får da fisket nogle suppe-grøntsager ned i baljen også: porre, gulerødder, løg, lidt blegselleri. Jeg sætter parret i gang med at vaske grøntsager, mens jeg fanger en af mine medvejledere, Kristina. "Hvordan gør jeg det her?" får jeg slynget afsted og får svaret, at det nok er noget med at skynde sig at sætte en grønsagsfond over. Som sagt så gjort, jeg beder dem snitte "suppe-grøntsagerne" først og vi sætter dem over med et laurbærblad. Da alt det andet er gjort klart, snittet og fisken fileteret, tager vi grønsagsfonden af og steger svampe og broccoli. Bagefter tilsætter vi fløde, grønsagsfond og smager den til med salt, peber og citron. Til allersidst puttes fiskestykkerne i. Jeg får lov at være med til tilsmagningsprocessen og er fuldstændig på røven over, hvor godt den suppe er endt med at smage! Parret er glade og jeg er om muligt endnu mere. Hvem skulle have troet, at mit sidste hold og en noget tøvende start skulle ende ud i så lærerig en madlavningsoplevelse og et festfyrværkeri af en suppe? Jeg går fra teltet med et "tusind tak for nu - vi ses til næste år!" og den sløve aftensol rammer mit ansigt samtidig med Roskildes støv, larm og kærlige kaos. Citat 3 Kulinarisk vejleder 2015 Bedste oplevelse på FoodJam 2015 Gensidig læring Udfordringer ved at være kulinarisk vejleder Vejlederne blev også bedt om at formulere, hvad der var den største personlige udfordring ved at være kulinarisk vejleder på FoodJam. Udover at denne viden er relevant for at styrke konceptet, er det især også

19 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 18/37 relevant at være opmærksom på i forhold til at udvikle konceptet i andre sammenhænge og med andre målgrupper. Roskilde Festivals regler er, at frivillige skal arbejde 32 timer for at få et frivillig-armbånd, der giver dem adgang til Roskilde Festival. Selvom FoodJam bliver fremhævet som et meget attraktivt frivilligjob, så fremhæver flere, at det er meget krævende at være på og vejlede og inspirere i otte timer ad gangen. Især vagterne fra 12-20, hvor der har været helt udsolgt, opleves som krævende. En skriver: at være på så længe, og at skulle tage stilling til så mange nye mennesker var lidt grænseoverskridende, men samtidig en virkelig god øvelse. En anden skriver, at det var simpelthen mere end man kunne rumme at være mentalt på i så mange timer. Flere organiserede pauser foreslås som løsning, ligesom flere angiver, at det kan mærkes på støjniveau mm., at teltet var stort. Flere beskriver, at det var udfordrende at afvikle en FoodJam session på en time. Det kunne gøre det vanskeligt at få tid til den involvering og dialog, som er vigtigt for vejledernes positive oplevelse af FoodJam. Endelig er der flere, der har følt sig personligt udfordret af, at de ikke i alle tilfælde vidste meget mere end gæsterne om mad: Jeg var lidt usikker på mig selv, var bange for at sige noget forkert, og følte at mange af gæsterne vidste mere end mig, selvom de måske ikke gjorde. Skal tro mere på mig selv. Fra at stå første dag og føle sig som første Vejledere, som ikke var så erfarne, skoledag og være meget usikker på min egen skulle måske lære noget fra sig, som de kun selv havde prøvet en enkelt kunnen og evne, og hurtigt opleve, at det blev en gang på kurset, og det skabte gave at rådgive og vejlede, samt at det ikke var så usikkerhed. Fra beskrivelserne virker det som noget, der fortog sig i løbet svært, som jeg var bange for. At man havde af ugen, og at flere overraskede sig mulighed for at bidrage med noget, der i høj grad selv ved at kunne mere end de troede. En nævner endda netop sin giver mening personlige udvikling som sin bedste oplevelse (Se Citat 4). Citat 4 Kulinarisk vejleder 2015 Bedste oplevelse på FoodJam 2015 Fra usikker til sikker Gæsternes vurdering af de kulinariske vejledere Fra gæsternes side var der ros til de kulinariske vejledere. Som det fremgår af Figur 11 fandt 81 % af gæsterne, at vejlederne i høj grad var imødekommende, og 72 % fandt dem i høj grad engagerede. Når det gælder vejledernes formidlingsevner vurderes disse lidt mindre positivt. Det er dog stadig næsten halvdelen af gæsterne, (46 %) der mener, at vejlederne er gode til at lære fra sig, og 42 % mener, at de i høj grad var inspirerende. Der var dog også en væsentlig gruppe gæster der mener, at vejledernes kun i ringe grad (18 %) eller slet ikke (4%) var inspirerende. Disse resultater skal ses i lyset af, at vejlederne selv efterspørger, at det kulinariske kørekort indeholder mere undervisning i formidling. Samtidig angiver mange vejledere, at de til tider var et stort tidspres under de enkelte jamsessions, og at de blev udmattede af de lange vagter, hvilket muligvis kan forklare, at nogle af gæsterne ikke fandt dem inspirerende. Figur 11 Gæsternes vurdering af de kulinariske vejledere I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn?

20 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 19/37 Opsummering De kulinariske vejledere er overordnet set rigtig tilfredse med Kulinarisk kørekort både kurset og forløbet omkring FoodJam vurderes positivt. Vejlederne får mange positive oplevelser omkring mad ud af deltage. Det er især lyst og engagement omkring mad og måltider, de kulinariske vejledere får med sig. De allerfleste (97%)angiver, at de rimelig eller meget sandsynligt vil anbefale andre også at blive kulinarisk vejleder på FoodJam. Vejlederne er i høj grad motiveret af det sociale fælleskab og at være sammen med andre unge omkring det at lave mad både andre vejledere og de gæster, der skal formidles til. Konkrete madkompetencer, såsom viden om råvarer og teknikker, fylder mindre, både når det gælder hvad der motiverede dem, og hvad de har fået ud af at deltage på FoodJam, mens den personlige erfaring med at vejlede og oplevelsen af at deres indsats gør en forskel er væsentlig.

21 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 20/37 Gæster og mad på FoodJam Gæsternes deltagelse på FoodJam FoodJam afholdes på Roskilde Festival, og det er derfor festivalgæster og frivillige på Roskilde Festival, der potentielt set er gæster. I 2015 blev der købt billet til 4267 FoodJam sessions. Nogle gæster kom flere gange i løbet af festivallen, og antallet af unikke gæster er ca Som det fremgår af Figur 12 kom 24% af gæsterne for at lave mad mere end en gang. Langt størstedelen af gæsterne kom i selskab med andre, f.eks. venner (80%) eller partner (10%). Næsten ingen kom alene (2 %). Figur 12 Antal gange gæsten deltog i FoodJam Hvor mange gange var du forbi FoodJam i år for at lave mad? Figur 13 Deltagelse i FoodJam Da du lavede mad på FoodJam, kom du da: Forventningen om at få noget godt at spise er meget vigtig for gæsternes deltagelse i FoodJam (se Figur 14). Hele 100 % angiver dette som vigtigt i høj grad eller i nogen grad. Hvad god mad er, varierer som bekendt fra person til person, og FoodJam skiller sig ud fra de fleste andre madtilbud på Roskilde Festival ved at deltagerne selv er med til at bestemme, hvilke retter de tilbereder og spiser. Figur 14 Gæsternes motivation for deltagelse i FoodJam I hvor høj grad var din motivation for deltagelse i FoodJam:

22 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 21/37 I de åbne besvarelser, hvor respondenterne har mulighed for at beskrive den bedste ret, de lavede på FoodJam, lægger mange vægt på muligheden for at få grøntsager og fisk. Herved står FoodJam maden i kontrast til meget af den mad, der kan købes på Roskilde Festival, der er af fastfood karakter, og det tiltrækker en del af gæsterne. Mange oplever det også som en kvalitet, at maden er hjemmelavet, ligesom mange vegetarer og veganere så gode muligheder i FoodJam. Deltagerne ser dog FoodJam, som mere end et madtelt, hvor man kan få noget godt at spise. 96 % angiver, at det i høj grad eller i nogen grad, opfattes som en god festivalaktivitet. I Madlavningslyst (Andersen 2014) peger Andersen på det at have nogen at lave mad til som vigtigt for lysten til at lave mad. Derfor er det interessant at se, at for Jeg var vejleder; der kom to unge par ind i teltet, og værten satte dem sammen til et hold. Den ene af knægtene kommer hen til mig, medens de andre er uden for hørevidde, og hvisker "Psst.. Kan vi lave noget til at imponere damerne?" "Jaja!" svarer jeg, "Vi laver da bare hvidvinsdampede blåmuslinger!" "Super!" svarer han, og vender tilbage til gruppen. Han siger til dem, i en henkastet stemme: "Hva... Jeg tænkte på om vi ikke skulle lave nogle, ja hvad ved jeg, hvidvinsdampede blåmuslinger?" I kor, udbryder de to piger: "AAAADDDDD!!! NEJ!" De endte med at lave pandekager. Citat 5 Kulinarisk vejleder 2015 Bedste oplevelse på FoodJam Relationer gæsterne er muligheden for at lave mad sammen med vennerne en stor motivationsfaktor. 75 % angiver, at det i høj grad var muligheden for at have det sjovt med deres venner, der motiverede dem til at deltage. Betydningen af det sociale afspejles også i at langt de fleste (98 %) fulgtes med deres venner, partner eller andre, og 17 % kom ikke bare én men to gange i løbet af Roskilde Festival. Fra åbne besvarelser ved vi, at det for nogle vennegrupper er en fast tradition at tage på FoodJam, når de er på Roskilde Festival. Andre kommer sammen med deres partner en anden relation, hvor mad spiller er vis rolle, som det fremgår af citat 5. Med andre ord er FoodJam en aktivitet der er relevant for de unge gæsters sociale relationer. Af Figur 15 fremgår det, at 16 % af respondenterne også havde været på FoodJam i 2014, mens 6 % er der for tredje år i træk. 3 % har været med alle årene fra FoodJams start i Figur 15 Gentagne besøg på FoodJam

23 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 22/37 Har du besøgt FoodJam andre år end som gæst eller kulinarisk vejleder? FoodJams formål er at give de unge mulighed for at stifte bekendtskab med nye råvarer, og få erfaringer med madlavningsteknikker. Som det fremgår af Figur 14, scorer tips til madlavning lavest, når vi spørger, hvad der motiverer deltagelse. Dette skal ses i lyset af, at 56% af gæsterne er det, vi kalder madinteresserede (se Figur 5). Dette indikerer, at initiativer for at styrke mad og måltidskompetencer opnår større appel ved at tilbyde muligheder for at lave et godt måltid sammen med dine venner end få billig mad og lær noget om madlavning. Dog viser tallene, der præsenteres i næste afsnit, at gæsterne i høj grad bliver inspireret og lærer noget nyt. Vi var 13 afsted, så vi lavede virkelig meget mad. Det er en fast tradition for os at tage i FoodJam hvert år, og vi glæder os altid meget. Jeg laver altid dessert og medbringer dertil min egen chokolade og nødder m.m. som jeg mikser med det udbud af mad I tilbyder. I år blev det til amerikanske pandekager med citron råcreme og myntemarinerede sukkerjordbær og blåbær med rabarberkompot til. Super lækkert. Citat 1 Gæst 2015 FoodJam som tradition Citat 6 Gæst 2015 FoodJam som tradition Gæsternes anbefaling af FoodJam Gæsterne er blevet spurgt om, hvorvidt de vil anbefale andre at tage på FoodJam og her er det tydeligt at der er meget stor tilfredshed med arrangementet. Hele 98% af gæsterne vil anbefale andre at tage på FoodJam. FoodJam er således en stor succes i gæsternes øjne. Figur 16 Gæsternes anbefaling af FoodJam Vil du anbefale andre at tage på FoodJam?

24 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 23/37 Nye råvarer og retter på tallerkenen En FoodJam session varer ca. 1 time, hvoraf deltagerne har ca. 45 minutter til tilberedningen. Gæsterne kommer alene, i par eller i grupper, og afhængig af dette, kan de nå flere eller færre retter. Gæsterne assisteres af en kulinarisk vejleder, der udover sin private erfaring har gennemgået et todages kursus. Gæsterne havde udover de råvarer, som er beskrevet tidligere mulighed for at benytte de mest basale køkkenredskaber. Der er knive og skærebrætter, skåle, sier, piskeris, og skeer. Der er få kogeplader ingen ovn - gryder og pander. Budskabet er, at det godt kan lade sig gøre at lave god mad, uden at det kræver et stort eller meget veludstyret køkken. FoodJam stiller råvarer til rådighed for deltagerne, som er økologiske og i sæson. Der er en stor, omhyggeligt anrettet grøntudstilling, som gæsterne vælger ingredienser fra sammen med den kulinariske vejleder. Herudover er der forskellige fisk og muslinger på køl, samt enkelte kogte grønsager og bønner og en række kolonialvarer og krydderier. (Se fuldstændig råvareliste for FoodJam 2015 s. 36). Det er således andre råvarer, end dem der typisk udgør unges måltider, såsom pasta, kød, dåsetomat og konvenience produkter. Dette afspejles også i de råvarer gæsterne benytter sig af og i de retter, der laves. En del af gæsterne (47%) benytter sig i løbet af deres FoodJam session af ingredienser, de ikke har prøvet før, og hele 81% svarer, at de ikke har prøvet at lave retten tidligere. Foto 1 Råvarebord fra FoodJam 2014 Mange nye ingredienser Som det fremgår af Figur 17, angav 47% af gæsterne, at de havde prøvet en eller flere ingredienser for første gang under FoodJam. De åbne besvarelser er samlet i

25 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 24/37 Figur 18, som en oversigt over hvilke ingredienser, disse deltagere angav som nye. Størrelsen af ordene, indikerer hvilke ingredienser, der hyppigst blev angivet som nogle deltagerne prøvede for første gang jo større ord, jo flere nævnte netop denne ingrediens. Figur 17 Nye ingredienser Brugte du nogen ingredienser, du ikke har brugt før? Hverken muslinger, gedeost eller bælgfrugter er fast inventar i de fleste danske køkkener. Heller ikke hos de unge, som, ifølge undersøgelser på området, foretrækker nemme og velkendte retter som kyllingeretter og spaghetti med kødsovs (Andersen 2014). Brugen af nye ingredienser under FoodJam skal ses i lyset af, at gæsterne kun i begrænset omfang ville være i stand til at tilberede de måltider, som de er bedst bekendt med. Udover enkelte mælkeprodukter og eddiker og sennep, var ganske få råvarer forarbejdede. Det er derfor ikke alene interessant, om gæsterne prøvede nye ingredienser, men også om de så det som sandsynligt, at de ville gentage brugen af disse. Det kan give fingerpeg om, hvorvidt de nye ingredienser alene blev anvendt i mangel af velkendte råvare, eller om de faktisk blev godt modtaget af gæsterne. Figur 18 Nye ingredienser word cloud Blandt de respondenter, som angav at have prøvet noget nyt for første gang, tilkendegav 66%, at det er meget sandsynligt, og 30%, at det er rimelig sandsynligt, at de vil bruge denne ingrediens igen. Kun 3% mener at det er usandsynligt at de vil prøve de nye ingredienser igen. Disse tal giver en bestyrket tro på, at FoodJam kan give mod og inspiration til at eksperimentere med nye råvarer også hjemme i køkkenet. Figur 19 Gentagen brug af ny ingredienser Hvor sandsynligt er det, at du vil bruge de nye ingredienser igen?

26 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 25/37 Et væld af nye retter Mange respondenter tog sig tid til at besvare spørgsmålet i spørgeskemaet: Hvad var den bedste ret du lavede? Beskriv gerne retten detaljeret, f.eks. "dampede muslinger med fløde, fennikel og gulerod. Salat med bønner og tomat." Begejstring og stolthed er kendetegnende for den måde, retterne bliver beskrevet, ligesom de ofte rummer detaljerede beskrivelser af både ingredienser og tilberedningsmetoder. Også gæstebøgerne, som lå fremme på bordene, hvor gæsterne kunne spise, rummer mange beskrivelser af den mad, som blev tilberedt. Enkelte retter går igen. Især fiskefrikadeller og paneret fisk (som blev tilberedt ved første at filettere en hel fisk), kartoffelsalat, hjemmelavet mayonnaise, dampede muslinger og rabarberkompot og friske bær med skyr hittede. Ellers er det generelt kendetegnende, at der ikke så meget bliver refereret til kendte retter, men til forskellige tilberedninger og krydringer af de råvarer, der var tilgængelige. Dette afspejler i høj grad FoodJams formål, nemlig at tage udgangspunkt i råvaren og jamme, dvs. improvisere med afsæt i råvarerne. Eksempler på beskrivelser af den bedste ret : Kartoffelsalat med hjemmerørt mayonnaise, lynsyltede agurker og rødløg, radiser og purløg. Hertil hvidvinsdampede muslinger og til dessert, jordbær rørt med sukker og fløde-skyr-creme Pandestegt kulmule med dild og citron, serveret med en fennikel og spidskålssalat med gedefeta, olie/eddikedressing og frisk-bælget ærter. Til dessert: pandekager med sukker- og citronmarineret jordbær og rabarber, serveret med frisk skyr. Stegte kikærtefrikadeller med rødbede, gulerod og koriander, og med en tilhørende sommer salat bestående af ærter, jordbær, spinat, tomat, agurk og champignoner. Og da vi havde tid til overs lavede vi boghvedepandekager med jordbær creme (skyr, rørsukker og jordbær) - virkelig lækkert alt sammen! Andre ændrer planer undervejs: Jeg fileterede en fisk, hvilket jeg aldrig har prøvet før. Vi ville gerne have lavet fish and chips, som der stod man kunne, da vi bookede, men i stedet fik vi lavet en god blomkålssalat med jordbær, fennikel forårsløg og olie/æbleeddike som dressing. Hvilket var så lækkert!

27 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 26/37 Foto 2 FoodJam måltid Nye ukendte retter Litteratur om unges madvaner peger på, at repertoiret af retter er meget begrænset (Andersen 2014). Når få retter tilberedes, indsnævres også køkkenkompetencerne til at omfatte det, der er nødvendigt for at lave disse retter. Det tyder på, at FoodJam i vid udstrækning lykkes med at få gæsterne til at eksperimentere med at lave nye retter, idet 81 % af respondenterne svarer, at de ikke tidligere har lavet den ret, som de angiver som den bedste ret før (se Figur 20).

28 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 27/37 Figur 20 Andelen der prøver nye retter Har du lavet denne ret før (med vennerne, derhjemme eller andet)? FoodJam udfordrer ved f.eks. ikke at stille kød til rådighed, men i stedet en række forskellige fisk samt blåmuslinger. Der er både hele rundfisk og fladfisk. Det er et benspænd, som gør det vanskeligt at holde sig til det velkendte. Det betyder også, at der i udbredt grad bliver prøvet kræfter med nye teknikker. Eksempler på teknikker udledt af beskrivelser af de måltider, gæsterne fandt mest vellykkede: Filetere fisk Tilberede muslinger Panere fisk Lave fiskefars og stege til frikadeller Røre mayonnaise Koge kompot af bær Lave koldskål af æg, sukker og kærnemælk Rense og snitte grøntsager Blande og tilsmage dressing Hvem prøver nye råvarer og retter? For at undersøge hvem af gæsterne der er mest villige til at prøve nye ingredienser og nye retter, har vi undersøgt, om der er forskel på tværs af alder, køn og indkomstgrupper. FoodJam har som formål bredt at give madlavningslyst og mad inspiration, og derfor er det interessant at se, om der er nogle barrierer, f.eks. økonomisk eller kompetencemæssigt. De næste figurer for alder, køn og indkomst findes i appendikset Alder: Som det fremgår af Figur 34 og Figur 35 er der ikke nogle tydelige systematiske aldersforskelle i, hvem der prøver nye ingredienser og nye retter på FoodJam. De yngste under 20år og de ældste over 30 er dem hvor andelsen der har prøvet nye ingredienser er mindst og bland unge i starten af 20erne (20-23 år) er andelen der har prøvet nye ingredienser størst (58%) Køn: Der er heller ikke tydelige kønsforskelle i hvem der bruger nye ingredienser og prøver nye retter som det fremgår af Figur 36 og Figur 37. Der er en lille tendens til, at kvinder (49%) prøver nye ingredienser i lidt højere grad end mænd (42%). Indkomst: Hvis vi ser på gæsternes indkomst, og om de har prøvet nye retter, er der også kun små forskelle. Der er en lille tendens til at dem med højest indkomst i mindre grad end andre har prøvet nye ingredienser, som det fremgår af Figur 38. En forklaring herpå kan være, at en del af de råvarer, der stilles til rådighed i FoodJam teltet, såsom frisk fisk, ikke er tilgængelige for unge mennesker på et stramt madbudget. Der er dog ikke store forskelle mellem indkomstgrupperne, når dem der har brugt nye ingredienser skal vurdere, hvor sandsynligt det er, at de vil benytte disse ingredienser igen (se Figur 39) Interesse og kompetencer: Man kunne forstille sig, at gæsternes madlavningskompetencer og generelle interesse i mad spiller en rolle i, om de har mod på at prøve nye ingredienser og retter. Der er en tendens til

29 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 28/37 at gæster med madinteresse (44%) i mindre grad end andre(50%) har prøvet nye ingredienser (se Figur 21). Forklaringen herpå er sandsynligvis, at madinteresserede gæster i forvejen har et større repertoire af ingredienser, de benytter sig af i deres madlavning. De madinteresserede, der har prøvet nye ingredienser, finder det også lidt mere sandsynligt, at de vil benytte disse ingredienser igen. Der tegner sig et lidt tydeligere billede, hvis vi ser på gæsternes madkompetencer, som det kommer til udtryk, i hvor høj grad gæsterne mener, at de er gode til at finde på nye retter (se Figur 24 og Figur 25). Her er der en tydelig tendens til, at de gæster, der ikke mener, de er gode til at finde på nye retter, i højere grad prøver nye ingredienser og nye retter. FoodJam lykkedes således med at få de unge, der ikke har den største madinteresse eller allerede er mad-eksperimenterende, til også at prøve kræfter med nye råvarer og madlavningsteknikker. Figur 21 Madinteresse og nye ingredienser Brugte du nogen ingredienser, du ikke har brugt før? Krydset med: madinteresse Figur 22 Madinteresse gentagen brug af nye ingredienser Hvor sandsynligt er det, at du vil bruge de nye ingredienser igen? Krydset med: madinteresse Figur 23 Madinteresse og nye retter Har du lavet denne ret før (med vennerne, derhjemme eller andet)? Krydset med: madinteresse Figur 24 God til nye retter og nye ingredienser Brugte du nogle ingredienser, du ikke har brugt før? Krydset med: Hvor enig er du i følgende udsagn? - Jeg er god til at finde på nye retter

30 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 29/37 Figur 25 God til nye retter og ny ret Har du lavet denne ret før (med vennerne, derhjemme eller andet)? Krydset med: Hvor enig er du i følgende udsagn? - Jeg er god til at finde på nye retter Opsummering FoodJam er en udpræget succes blandt gæsterne, idet næsten alle (98%) vil anbefale arrangementet til andre. Gæsterne kommer også igen, idet ca. en fjerdel af gæsterne er gengangere, der enten har været på FoodJam tidligere år eller kommer flere gange i teltet under Roskilde Festival Gæsterne kommer i høj grad for at få god mad og en sjov oplevelse sammen med deres venner og i mindre grad for at lære om madlavning og teknikker. De fleste gæster prøver nye retter eller nye ingredienser, hvor det især er fisk, muslinger, rygeost og friske krydderurter, der nævnes. FoodJams mål er bredt at give deltagerne mulighed for at eksperimentere med disse nye råvarer og teknikker, og her lykkedes det på tværs af alder, køn og indkomst. FoodJam formår endda at få gæster, der ikke har en udpræget madinteresse eller er mad eksperimenterende i forvejen, til at prøve kræfter med nye råvarer og lave nye retter.

31 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 30/37 FoodJams rækkevidde Et af de langsigtede mål med FoodJam er, at gæsterne selv begynder at eksperimentere med råvarer og opdyrke nye madfællesskaber. FoodJams vil således gerne give deltagerne konkrete kompetencer, der gør, at de fortsætter lærings- og eksperimenteringsprocessen på egen hånd (se FoodJams indsatsteori i Figur 1). FoodJam er lærerigt Gæsterne syntes i udbredt grad, at de har fået noget læringsmæssigt ud af FoodJam, som det fremgår af Figur % mener, at FoodJam i høj grad var lærerigt, og 46% mener, at det i nogen grad var lærerigt. Det er dog ikke konkrete madlavningsteknikker, såsom tilsmagning af maden, som FoodJam har lært gæsterne, idet 33% siger, at de i ringe grad, og 25% siger, at de slet ikke har lært nye måder at tilsmage maden. Dette skal ses i lyset af, at de kulinariske vejledere, som tidligere beskrevet i mindre grad mener at de har lært nye tilsmagningsmetoder i løbet af kurset kulinarisk kørekort, sammenlignet med andre kompetencer. I de åbne svar beskriver vejlederne også at der ofte var travlt, og at der derfor var mindre tid til den sidste tilsmagning og færdiggørelse af maden end ønsket. Figur 26 Gæsternes udbytte af FoodJam Hvor enig er du i følgende udsagn: Ser vi nærmere på, hvem der især har fundet FoodJam lærerigt, viser det sig, at det især er dem, der har prøvet nye retter eller nye ingredienser. 53% af dem der har prøvet nye ingredienser syntes, at FoodJam i høj grad var lærerigt, mod 29% af dem, der ikke prøvede nye ingredienser. Af dem, der lavede en ret for første gang, syntes 44%, at FoodJam i høj grad var lærerigt. Der er også en overvægt af gæster, der ikke allerede har en stærk mad interesse, der i høj grad fandt FoodJam lærerigt (44% blandt ikke-madinteresserede mod 37% blandt dem med madinteresse). Ligeledes er der en tendens til, at jo bedre man allerede er til at finde på nye retter, jo mindre lærerigt syntes man, at FoodJam var. Blandt dem der er meget enige i, at de er gode til at finde på nye retter, syntes 30%, at FoodJam i høj grad var lærerigt, hvorimod over halvdelen af dem, der ikke er god til at finde på nye retter, syntes FoodJam var meget lærerigt. Det tyder på, at FoodJam formår at give nye kompetencer, især angående eksperimenteren med råvarer og retter til unge, der ikke allerede er stærke i et køkken. Fleksibiliteten i aktiviteten på FoodJam altså det at vejledningen og ambitionerne kan justeres efter hver enkelt hold af gæsters kompetencer lader altså til at danne grundlag for læring for både mere og mindre erfarne gæster. Figur 27 FoodJam som lærerigt for forskellige gæster

32 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 31/37 Hvor enig er du i følgende udsagn: - FoodJam var lærerigt Krydset med: Brugte du nogle ingredienser, du ikke har brugt før? Krydset med: Har du lavet denne ret før (med vennerne, derhjemme eller andet)? Krydset med: madinteresse Krydset med: Hvor enig er du i følgende udsagn? - Jeg er god til at finde på nye retter FoodJam skaber madlyst Det ligger udenfor denne evaluerings muligheder at sige noget konkret om, hvorvidt de erfaringer, som gæsterne får på FoodJam, sætter sig spor i de unges daglige madvaner. Når respondenterne i ugerne efter de har deltaget i FoodJam selv skal vurdere deres lyst til at arbejde videre med nogle af grundelementerne i FoodJam, tegner der sig dog et positivt billede. 40 % angiver, at de i høj grad har fået lyst til at lave mad sammen med deres venner. 38% af gæsterne har i høj grad fået lyst til at prøve nye råvarer derhjemme, og 35% har i høj grad fået lyst til at prøve nye madlavningsteknikker derhjemme. Figur 28 Gæsternes forventninger til brug af FoodJams principper i hverdagen Hvor enig er du i følgende udsagn:

33 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 32/37 Ser man på, hvem der efter FoodJam har fået lyst til at lave mere mad sammen med venner, er der en lidt større gruppe blandt dem, der bor med deres forældre. Her siger 45%, at de i høj grad har fået lyst til at lave mere mad med venner. Dette er positivt i lyset af at det netop er denne gruppe, der står overfor at skulle flytte hjemmefra og opdyrke nye madfællesskaber. Her kan de positive oplevelser af fællesskab omkring mad på FoodJam muligvis give dem lyst og erfaring til at søge nye madfællesskaber. Figur 29 lyst til madlavning med venner og hvem man bor med Hvor enig er du i følgende udsagn: - FoodJam har givet mig lyst til at lave mere mad sammen med mine venner Krydset med: Bor du sammen med dine forældre Gæsterne vil gerne være vejledere Cirka en tredjedel af gæsterne kan godt se sig selv i rollen som kulinarisk vejleder, mens endnu en tredjedel siger at de måske kunne være interesseret i at være kulinarisk vejleder (se Figur 30). Disse tal giver udtryk for en positiv interesse i den konkrete aktivitet FoodJam og en villighed til at deltage i et kursus om mad og måltider af to dages varighed for en del af gæsternes vedkommende dog med udsigt til at få adgang til Roskilde Festival. Det kan herudover pege på, at mellem en tredjedel og to tredjedele kan forstille sig at have en rolle som vejleder for andre unge i en uformel videndeling omkring mad og måltider muligvis også udenfor FoodJam sammenhæng. Figur 30 Gæsters ønske om at blive vejleder De kulinariske vejledere har fået et todages kursus om mad og madformidling samt adgang til Roskilde Festival. De har fire 8-timers vagter i FoodJam-teltet. Kunne du forestille dig selv at være kulinarisk vejleder næste år?

34 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 33/37 Vejledernes brug af erfaringerne fra FoodJam FoodJam har som langsigtet mål, at kulinariske vejledere også i deres professionelle virke som færdiguddannede eller i deres frivillige arbejde i forskellige organisationer, kan gøre brug af erfaringerne fra FoodJam. 43 % angiver, at de i høj grad ser det at blive kulinarisk vejleder som attraktivt for deres CV (se Figur 6). Samtidig fremgår det (Figur 31), at 60 % oplever, at de i høj grad, og 29% oplever, at de i nogen grad har fået erfaring med formidling og vejledning, som de kan bruge på uddannelse, arbejde eller som frivillig. 60 % vurderer, at de i høj grad, og 28 % i nogen grad har fået indsigt i madlavnings potentiale for at styrke fællesskaber, som de kan bruge på uddannelse, i deres arbejde eller som frivillig. Endelig vurderer 51 %, at de i høj grad, og 28 %, at de i nogen grad har fået viden om råvarer og teknikker, tilsmagning mv., som de kan bruge på uddannelse, i deres arbejde eller som frivillig. Figur 31 FoodJam kompetencers anvendelighed på uddannelse, arbejde eller som frivillig Kan du bruge følgende kompetencer, du har fået under kulinarisk kørekort (kursus og FoodJam) i forbindelse med din uddannelse, dit arbejde eller frivilligt arbejde, du er engageret i? - Opsummering De fleste der deltager på FoodJam oplever også at få noget med hjem enten i form af lyst til at prøve nye råvarer, lyst til at lave mad med venner eller give sig i kast med nye tilberedningsteknikker. Gæsterne oplever, at FoodJam er lærerigt, især hvis de har forsøgt sig med nye retter og ingredienser. Også de deltagere, der har været kulinarisk vejleder på FoodJam, oplever at få kompetencer, som de kan bruge i andre sammenhænge så som arbejde, fritid og uddannelse. FoodJam har altså i deltagernes øjne en rækkevidde, der går ud over arrangementet på Roskilde Festival. Det er begejstring omkring mad og praktisk erfaring med eksperimenteren med mad i fællesskaber, der især tages med videre.

35 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 34/37 Konklusion FoodJam er Madkulturens aktive festivalfolkekøkken på Roskilde Festival. I 2015 deltog ca gæster. FoodJam er for gæsterne en aktivitet, der tager ca. en time, hvor de laver mad af friske, lokale råvarer under vejledning af andre unge. For de 95 kulinariske vejledere er det et forløb, som består af 2 dages kursus og 32 timers praksis i FoodJam teltet. FoodJam har som formål på hver sin måde at give disse grupper engagement, lyst og kompetencer til at lave mad og dele glæden og deres viden med andre unge. En deltager succes Denne evaluering, der bygger på et online spørgeskema med deltagerne på FoodJam, viser, at FoodJam er en udpræget succes blandt både gæster og de kulinariske vejledere. Næsten alle gæster (98 %) vil anbefale FoodJam til andre. Gæsterne kommer også igen, idet ca. en fjerdel af gæsterne er gengangere, der enten har været på FoodJam tidligere år eller kommer flere gange i teltet under Roskilde Festival De kulinariske vejledere er overordnet set rigtig tilfredse med Kulinarisk kørekort både kurset og forløbet omkring FoodJam vurderes positivt. 81 % af de kulinariske vejlederede vil meget sandsynligt anbefale andre at blive kulinariske vejledere (81 %), og blandt gæsterne kan ca. 1/3 se sig selv i rollen som vejleder, mens yderligere 1/3 måske er interesserede i at være vejleder. Peer to peer fra ung til yngre FoodJam bygger på en peer to peer tankegang, dvs. et ønske om, at vejledere og gæster skal kunne identificere sig med hinanden. Samtidig er det et implicit budskab, at man kan lære af hinanden ved at eksperimentere sammen, og at vejlederen ikke nødvendigvis skal have færdigheder, der langt overstiger gæsternes. Det afgørende er, at der sker en udveksling, som er til gensidig inspiration, og at unge deler madglæden. Overordnet set tiltrækker FoodJam en lidt ældre (27 år i gennemsnit), mere madinteresseret gruppe af unge som kulinariske vejledere. De har for størstedelens vedkommende gjort deres første erfaringer med at bo i eget hjem (kun 6 % bor hjemme) og har dermed også ansvar for deres egen mad og måltider. Gæsterne er lidt yngre (23 år i gennemsnit) og en større gruppe er hjemmeboende (36 %). De er nået knap så langt i deres uddannelse og har en lidt mere begrænset økonomi. Til gengæld er de i vid udstrækning stadig en del af familiens måltider, og spiser oftere end vejlederne sammen med andre. Med andre ord tiltrækker FoodJam på Roskilde Festival unge i en livsfase, hvor de er på vej til at få ansvar for deres egen mad og måltider, og hvor måltidsfællesskaberne er under forandring. Fællesskab mad som omdrejningspunkt FoodJam kan give succesoplevelser med fællesskab omkring mad og måltider og muligvis være første skridt i unges videre erfaringer med at lave mad i familien og i nye fællesskaber. FoodJam kan give idéer til, hvordan unge kan organisere et fællesskab omkring mad og måltider, som er humørfyldt, eksperimenterende og legende, og som rummer uformel videndeling i gruppen af venner eller blandt andre, hvor de har en professionel eller semi-profressionel rolle. Evalueringen viser, at de kulinariske vejledere i høj grad kommer for at blive del af et nyt fællesskab omkring deres eksisterende interesse i mad. De er også i høj grad motiverede af at kunne agere i rollen som ambassadør for det fællesskab, idet mange (55 %) angiver, at de i høj grad ønsker at bidrage til en styrkelse af unges madkultur. Gæsterne kommer i høj grad på FoodJam for at dyrke eksisterende fællesskaber. Her får fællesskabet som noget nyt mad som omdrejningspunkt. Det er især dette forhold, der forklarer, at så mange ikkemadinteresserede har deltaget på FoodJam; de er en del af venskabsgrupper, hvoraf nogle er madinteresserede, og som trækker resten af flokken med.

36 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 35/37 Kompetencer praktisk erfaren og viden Mange unge har få kulinariske kompetencer, og derfor har FoodJam som formål, at starte en læringsproces, så unge i højere grad får kompetencer til selv at lave mad af råvarer. Evalueringen viser at FoodJam i vid udstrækning lykkedes med at give både gæster og vejledere lyst til at lave mad. For begge grupper er FoodJam lærerigt ca. 3/4 af vejlederne får i høj grad eller nogen grad ny viden om madlavningsteknikker, tilsmagning af maden og om nye råvarer. I endnu højere grad er det dog vejledning og formidlingskompetencer ift. mad og måltider, som vejlederne synes, de lærer. Af gæsterne svarer 86 %, at de i høj grad eller nogen grad synes, FoodJam var lærerigt. Især dem, der prøver kræfter med nye råvarer og nye retter på FoodJam, og dem der ikke allerede havde en stærk madinteresse, oplever at lære noget nyt. Eksperimenteren nye råvarer og nye retter At give mulighed for at eksperimentere med nye råvarer og teknikker er et af FoodJams virkemidler, og evalueringen viser, at dette i høj grad lykkedes på FoodJam Næsten halvdelen af gæsterne (47 %) prøver nye ingredienser og mere end 3/4 af gæsterne (81 %) lavede en ret, de aldrig har lavet før. Det er især ingredienser som fisk, muslinger og friske krydderurter, der prøves af for første gang. Analysen viser, at FoodJam faktisk lykkedes med at få de unge, der ikke allerede har en stærk madinteresse og er sikre i et køkken, til at prøve noget nyt i højere grad end andre. På tværs af køn, alder og indkomst lykkedes det at få gæsterne til at eksperimentere med mad og give dem lyst til at prøve nye ingredienser igen. Rækkevidde lyst til madlavning og formidling Selvom denne evaluering ikke kan give konkret svar på om unges måltidspraksis ændres som følge af deres deltagelse på FoodJam, indikerer tallene, at både gæster og vejledere tager noget med hjem fra deres forløb i FoodJam teltet hvad enten det er en times foodjamming eller et længere forløb som Kulinarisk Kørekort. Generelt fylder konkrete madlavningsteknikker mindre end madlavningslyst i både gæster og vejlederes motivation for at deltage, og i deres vurdering af hvad de får ud af at være på FoodJam. Det er især lyst til at lave mad i fællesskab med andre og en tro på, at de kan benytte nye råvarer og teknikker, som gæsterne tager med. De kulinariske vejledere angiver i stor stil at kunne bruge erfaringerne fra Kulinarisk Kørekort i deres professionelle virke, hvor det især er formidling, vejledning og fællesskabspotentialet omkring mad, de mener at kunne benytte i fremtiden. Samlet konklusion FoodJam 2015 var en stor succes både ifølge gæster og vejlederes vurdering. FoodJam var velbesøgt, og næsten alle der deltog, vil anbefale andre at gøre det samme. Det lykkedes FoodJam 2015 at tiltrække en målgruppe af unge, der selv skal til at have ansvar for egne mad og måltider. FoodJam er en sjov festivalaktivitet, der gennem madglæde, fællesskab og eksperimenteren, formår at give deltagene konkret erfaring med nye råvarer og tilberedningsteknikker. Men FoodJam er mere end det; FoodJam skaber begejstring omkring mad og måltider, og giver unge lyst til at lave mad med nye råvare i fællesskab med andre unge.

37 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 36/37 Appendiks Råvareliste Følgende råvarer var tilgængelige for gæsterne på FoodJam Blåmuslinger Ising Kuller Kulmule Rødspætte Gedeost i saltlage Rygeost Smør Skyr Æg Hytteost Kærnemælk Vesterhavsost Belugalinser Kikærter Hvide bønner Sorte bønner Boghvedegryn Hvedemel Havregryn Spidskommen Chili tørret Karry Laurbærblade Paprika Kanel Havsalt Peber Rørsukker Rapskimolie Solsikkeolie Dijon sennep Sennep grov Æblecider eddike Æbleeddike Olivenolie Blomkål Broccoli Spidskål Agurker Tomater Radiser med top Fennikel Hjertesalat Julesalat Salat Romaine rød og grøn Babyspinat Ærter i bælg Kartofler Porrer Gulerødder Rødbeder Citroner Peberrod Hvidløg Nye løg med top Løg Rødløg Blåbær Rabarber Jordbær Friske krydderurter: Dild Koriander Mynte Bredbladet persille Kruspersille Purløg Timian Basilikum Rugbrød Kernebrød

38 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 37/8 Liste over køkkenredskaber Følgende redskaber var til rådighed for gæsterne under FoodJam 2015: Urtekniv Kokkeknive forskellige størrelser Brødkniv Skærebræt Kartoffelskræller Citronpresser Juliennejern Piskeris Rivejern Morter Salatslynge Dørslag Madpincet Paletkniv Grydeske Hulske Suppeøse Skåle forskellige størrelser Stegepande Gryder i forskellige størrelser Induktionskogeplade (et blus)

39 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 38/8 Baggrundsmateriale Figur 32 Dataoverblik over deltagere på FoodJam 2015 Vejleder Gæst I alt Alder % % % Antal år år år år år og ældre Køn I alt Mand Kvinde I alt Region Region Hovedstaden Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Jeg bor ikke i Danmark I alt Partner Ja, og bor sammen Ja, men bor hver for sig Nej I alt Hjemmeboende børn Ja Nej I alt Bor med forældre Ja Nej I alt Hovedbeskæftigelse Grundskole (1.-10.klasse) Ungdomsuddannelse (gymnasie, HF, HTX, eller erhvervsskole) Videregående uddannelse I arbejde (inklusiv erhvervspraktik, værnepligt, selvstændigt arbejde ol.) Andet (ledig, orlov, pensionist e.l.) I alt

40 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 39/8 Vejleder Gæst I alt Månedlig indkomst før skat % % % Antal kr kr kr over kr I alt Månedligt forbrug på indkøb af mad i supermarkeder (ikke alkohol) under 500 kr kr kr kr over I alt Månedligt forbrug på take away, fast food, restaurant, café og lignende (ikke alkohol) Under 200 kr kr kr over kr I alt

41 FoodJam 2015/Evalueringsrapport 40/8 Figurer Figur 33 Gæsternes holdninger til mad og madlavning Figur 34 Aldersgrupper og nye ingredienser Brugte du nogle ingredienser, du ikke har brugt før? Krydset med: Alder