Hvordan henvender Silkeborg bibliotek sig målrettet til unge? [ Tilstandsrapport, juni 2013 ] Ved freelance antropolog Ulla Stilling Pedersen

Transkript

1 Hvordan henvender Silkeborg bibliotek sig målrettet til unge? [ Tilstandsrapport, juni 2013 ] Ved freelance antropolog Ulla Stilling Pedersen

2 1. Unges syn på biblioteket De kvalitative data er indsamlet på baggrund af semistrukturerede samtaler med to unge-fokusgrupper: 1) Antropolog og deltagere i det første fokusgruppeinterview på Silkeborg gymnasium, 5 piger fra 2. og 3.g. To af pigerne bruger hovedsageligt biblioteket fagligt, eksempelvis i forbindelse med materialelån til opgaver. Én bruger kun sjældent og nødigt biblioteket, og kommer der alene i fagligt nødvendige sammenhænge. To piger kommer ofte eller meget ofte på biblioteket, og de bruger det både fagligt og i fritiden. 2) Deltagerne i det andet fokusgruppeinterview på Silkeborg handelsgymnasium, 2 drenge fra HHX 2. år og en pige fra HHX 3. år De bruger alle i begrænset omfang biblioteket til materialelån til opgaver. Én bruger ind i mellem biblioteket til at fordrive ventetid mellem skole og arbejde. Én har for nylig været på biblioteket for første gang i, hvad han skønner til at være 15 år. 2

3 1.1 Bibliotekets image blandt unge Indledningsvis i interviewet bliver de unge bedt om at lave en øvelse, hvor de skal skrive og fortælle om deres umiddelbare tanker og reaktioner på ordet bibliotek. Formålet er at afdække, hvad Silkeborg biblioteks image er i målgruppen. (Se bilag 1 og bilag 2: brainstorm) Nogle af de ord og associationer, som de unge umiddelbart knytter til Silkeborg bibliotek, er at: Det er hyggeligt, og det er inspirerende, fordi de ofte kommer hjem med mere og andet, end det de kom efter, og det er smart, nemt og tilgængeligt i forhold til at reservere materialer og booke over nettet. Der er roligt, rart og en god stemning og atmosfære på biblioteket, idet man både kan få hjælp og få lov til at passe sig selv og sidde og læse. Der er god service. Indretningen synes flere af dem er god og moderne, mens andre synes, den er lidt for pæn, traditionel og strømlinet til at være hyggelig. Der er noget lidt højtideligt over biblioteket. Det kan være forvirrende at finde rundt, hvis man ikke kender biblioteket så godt. Opbygningen er ikke altid logisk og kan virke uoverskuelig. Biblioteket er et sted hvor man helst skal være stille: Jeg ville synes, det var vildt pinligt, hvis min telefon ringede derinde det er som om, man går rundt og lister lidt, og det kan jeg egentlig godt lide Biblioteket er et sted for voksne og for børn, ikke så meget for unge: Biblioteket handler om fordybelse. Og det kan man gøre, hvis man er barn, og det kan man når man er voksen. Men i vores aldersgruppe, der handler det om alt andet end fordybelse. Det går hurtigt, vi har meget vi skal nå At gå på biblioteket er for dem, der godt kan lide de gratis goder, eller det er noget, man gør, hvis man ikke har råd til at købe sine film, musik og bøger selv. Udbuddet på biblioteket er stort. Stedets image er lidt støvet og kedeligt:..det ligger rodfæstet i stereotypen bag et bibliotek, at det er meget kedeligt. Og det er ikke et sted man går hen. Det er til når man skal låne bøger til store opgaver eller andet, hvor man er nødsaget til det Et bibliotek er lig med bøger. Senere i interviewet kommer vi igen ind på, om der er et bestemt image forbundet med at gå på biblioteket som ung. Her bliver det mere tydeligt, at biblioteket opfattes som lidt kedeligt, og at det som ung er mest legalt at besøge biblioteket i faglige sammenhænge. Herom siger de unge blandt andet: Det er nok lidt nørdet, hvis man kommer meget på biblioteket, tænker jeg? altså fordi det er biblioteket Der er nogen, der synes, det er ret sådan sejt, eller overskudsagtigt at gå på biblioteket, og så er der nogen, der synes det bare er mega nederen; [at dem der gør det er] nogle kæmpe freaks, haha Det er lidt kikset at gå på biblioteket 3

4 Jeg synes måske også bare, altså biblioteket det er ikke så in, selvom de er med og det er moderne, med den måde man låner og reserverer. Men det er som om biblioteket er biblioteket folk har bare noget, der ligger ubevidst, hvor man tænker at biblioteket kun er for en vis type.. På en eller anden måde, når jeg bare tænker bibliotek, så forbinder jeg det med arh, det er lidt kedeligt. Der tager man ikke lige hen, fordi det er lidt kedeligt. Men når man kommer derover synes jeg egentlig, det er meget hyggeligt Sammendrag: De umiddelbare associationer til biblioteket er overordnet meget positive: Biblioteket er et rart sted, hvor de unge føler sig tilpas og finder det, de kommer efter, som primært er materialer, de skal bruge i faglig sammenhæng. Samtidig kan det også være uoverskueligt og svært for de unge at finde rundt på biblioteket og danne sig et overblik over, hvad de kan få hjælp til. Desuden mener de ikke, at biblioteket - både som sted og dets udbud - henvender sig særlig meget til unge. Dét at besøge biblioteket, især uden for faglige sammenhænge, er ikke noget, man som ung typisk råber højt om, idet det implicit forbindes med, at man så er lidt nørdet, kikset eller kedelig. Samtidig kan de fleste af de adspurgte unge faktisk godt lide biblioteket, når de er der. Men de mener alle, det er fåtallet af unge, der vil komme på biblioteket frivilligt (dvs. uden at have et fagligt formål). 1.2 Hvordan føler de unge sig mødt på Silkeborg bibliotek? For at afdække, hvordan de unge oplever biblioteket, bliver de spurgt om, hvordan de føler sig mødt, samt hvordan de oplever bibliotekets personale, service og tilbud til dem. Formålet er at finde frem til et fundament for at diskutere, hvordan biblioteket skaber en ideel relation til de unge, og hvordan man bedst muligt ekspederer unge biblioteksbrugere. Det er vigtigt at have for øje, at ungegruppen (og dennes behov) er meget heterogen. De adspurgte har især haft mange kommentarer til deres oplevelse af personalet. De unge fortæller ud fra deres konkrete oplevelser på biblioteket: Flere af gymnasieeleverne har fået rigtig god og brugbar hjælp individuelt af en bibliotekar (med servicen book-en-bibliotekar) til opgaver og SRP-projekter. De har oplevet, at der var god tid til dem og et godt udbytte:..det var jo vildt fedt, at de var til rådighed på den måde En pige beskriver dog, hvordan den gode service tog overhånd, og hun røg i en fælde, da hun kom til at spørge om hjælp:..og så kom jeg med hen til en computer hvor jeg blev vist alle mulige databaser, eller et eller andet, og så stod hun og fortalte om det i 40 minutter eller sådan noget, hvor jeg bare ikke kunne få rundet af. Og jeg skulle bare hurtigt have lånt en bog! Nogle gange synes de unge dog, det virker som om bibliotekarerne ikke har tid til at hjælpe, eller at personalet ikke har virket imødekommende over for dem. Flere af de unge har ligeledes haft oplevelsen af, at deres spørgsmål ikke rigtigt er blevet besvaret: Det er sket to gange for mig, at jeg ikke synes, jeg er blevet hjulpet så godt. Det er fordi jeg har haft lidt bøvl med de computere, jeg har ikke kunnet finde ud af hvilke hylder osv. og så har de bare henvist til, at det skulle jeg selv finde på computeren 4

5 Også her fremgår det, at det kan være lidt forvirrende og svært at orientere sig på biblioteket for de unge, der sjældent benytter stedet. Som følge heraf kan de unge godt føle sig lidt dumme, når de kommer ind på biblioteket, eller at personalet opfatter dem sådan: Jeg tror måske ikke, de havde opfattelsen af, hvor uoverskueligt det egentlig kunne være, når man ikke kom der så tit. De havde nok lidt svært ved at sætte sig ind i, hvordan det var for os at komme derhen og at vi måske skulle have lidt mere hjælp. Oplevelsen af personalet er i det hele taget meget blandet: Nogle er søde og imødekommende, mens andre virker som om de hellere vil hjælpe børn og voksne, end de unge. I sådanne tilfælde tør de ikke altid spørge, fordi bibliotekarerne måske synes, deres spørgsmål er dumme: De synes måske, det er sådan lidt flyvsk med ungdomsgenerationen, at vi ikke rigtigt ved hvad vi vil have og Man turde altså ikke rigtigt spørge, hvis man var i tvivl om noget De mener, det må være irriterende og frustrerende for bibliotekarerne, hvis de bliver spurgt om noget, de ikke kan hjælpe med. Men de unge ved ikke helt, hvad de egentlig kan spørge bibliotekarerne om. Flere af dem siger, de er blevet mødt af irriteret personale, fordi de har spurgt om for meget eller den forkerte type spørgsmål: Man har måske lidt for høje forventninger til, hvad de kan / Man forventer ikke, man behøver at vide noget, før man tager derned, man forventer bare, at de lige kan give en det perfekte. Langt de fleste gange opleves bibliotekarerne dog som virkelig hjælpsomme og gør deres bedste for at finde artikler og reservere materialer, også fra andre biblioteker. Personalet opleves overordnet som flinke og rare. Flere af de unge påpeger, at det er dejligt, det er så let at komme i kontakt med personalet, når man har brug for at få hjælp. Der er sjældent kø, og mange ting kan klares med selvbetjening. Hvis personalet skulle spejle de unge mere ville det være en god idé at man mødte mere yngre personale på biblioteket: Jeg tror, jeg ville føle mig knap så malplaceret, hvis der også var nogle flere unge blandt personalet. Det ved jeg ikke. Der er en eller anden afstand Sammendrag: De unge har i høj grad haft oplevelsen af både tilgængelighed, god hjælp og service på biblioteket, når de har haft brug dette. I nogle tilfælde føler de dog ikke, at bibliotekarerne er imødekommende, og de unge kan ind i mellem have opfattelsen af, at deres spørgsmål uberettiget bliver mødt som dumme (eksempelvis hvis de ikke kan finde rundt, eller hvis de ikke ved, hvilken type hjælp, man egentlig kan få på biblioteket). Der er en fin balance mellem, hvornår de unge føler sig godt modtaget og hvornår de føler sig overlæsset med informationer bibliotekarernes hjælpsomhed og informationsmængde må ikke være for voldsom, hvis den unge ikke selv aktivt ønsker og efterspørger hjælpen. Derudover giver de unge, især fra handelsgymnasiet, udtryk for, at de føler sig dårligt oplyste om bibliotekets tilbud. Aktiviteter som f.eks. foredrag er attraktive, men der kommer ikke informationer ud på de kanaler, hvor de unge orienterer sig (f.eks. ungdoms-uddannelsernes egne facebooksider). Se i øvrigt også idékataloget bagerst i rapporten med de unges forslag og ideer til, hvordan de mener, biblioteket i endnu højere grad kan nå ungdomsmålgruppen, og hvad biblioteket kan gøre for at blive et mere attraktivt sted og opgradere sit image blandt de unge. 5

6 1.3 Hvad mener de unge, de kan bruge Silkeborg bibliotek til? Som fundament for at diskutere, hvordan biblioteket kan og bør møde de unge biblioteksbrugere, er de unge i fokusgrupperne blevet spurgt om, hvordan de synes, de kan bruge biblioteket: De unge ser bibliotekets primære relevans som et sted, hvor de kan få hjælp til opgaver. Fra ungdomsuddannelserne bliver de opfordret til at bruge biblioteket i forbindelse med større opgaver (dog mest fra gymnasiet. Eleverne på handelsgymnasiet har få fag, hvor de skal bruge materialer fra biblioteket) De er glade for og godt tilfredse med tilbuddet book-en-bibliotekar, hvor de oplever at få grundig hjælp. Ud over at man kan få faglig hjælp, så kan dét at gå på biblioteket også være en oplevelse. Man kan blive inspireret på forskellig vis på biblioteket, man kan gå derhen for at hente underholdning, og: Det udvider min horisont at gå på biblioteket og få viden om nye ting, låne bøger der kan lære mig om noget andet end min egen lille verden. De unge ser ikke biblioteket som et sted man kan opholde sig og hænge ud, idet det vil virke kikset: Vi tager jo heller aldrig derned sammen det er noget, man selv ordner, - og så er det også meget hyggeligt at trisse rundt dernede alene. De adspurgte mener, at der er mange unge, som har svært ved at fordybe sig. Biblioteket bliver hurtigt prioriteret fra, hvis man har gang i mange ting. Det handler også om, at de unge ikke føler nogen stærk tilknytning, samt om identifikationsfaktor og de unges manglende følelse af bibliotekets relevans. I de unges øjne er et bibliotek lig med at søge viden i bøger : Jeg tror også, det handler om, at den måde vi får viden på, er så langt fra den måde, man får viden på biblioteket. Vi googler ting. Eller spørger hinanden. Det med at søge viden i bøger, det er egentlig ret fjernt. I synet på, hvad man kan bruge biblioteksrummet til, adskiller de to fokusgruppers holdninger sig ret markant fra hinanden: 1) Gymnasieeleverne bruger i høj grad gymnasiets eget bibliotek til f.eks. gruppearbejde, og har derfor ikke brug for Silkeborg bibliotek som læseplads og arbejdssted. Som hæng-ud-sted er f.eks. det nye ungdomskulturhus langt mere attraktivt for gymnasieeleverne, end biblioteket er. De er ikke interesserede i andre faciliteter, café eller en mere decideret ungdomsafdeling på biblioteket: Det som biblioteket tilbyder, det appellerer enormt lidt til ungdommen [ ] alt det, man kan gøre nede på vores bibliotek for at gøre det attraktivt, det har man allerede gjort. 2) Eleverne på Handelsgymnasiet har derimod kun få attraktive arbejdspladser på skolen, som ligger tæt på biblioteket. De føler ingen tilknytning til f.eks. ungdomskulturhuset, og de savner til dels et attraktivt sted at sidde. De kunne derfor godt tænke sig at bruge biblioteket mere, både til gruppearbejde og efter skole, og de ønsker at biblioteket kunne indrette en mere ungdomsorienteret afdeling og/eller et mere hyggeligt cafeområde, samt bedre mulighed for at sidde udendørs:.. jeg tror, der er mange herfra, der ville sætte sig dér, når vi har 1½ time til at arbejde selv [ ] hvis man kunne sidde der i solen og skrive opgave. Og der også er wifi derovre det vil være super attraktivt, især hvis man så kunne få en cola eller en kop kaffe til. Og det er nemt, hvis man skriver opgave, at man lige kan rende ind og låne en bog. Det ligger jo også godt, lige midt i byen, så man også kunne bruge det uden for skoletiden. Der skulle dog både mere information og lidt mere ungdomsmålrettede tilbud til, før det ville ske: 6

7 Vi er lidt uoplyste om mulighederne. Og så ja, mere tiltrækker det og jo så nok ikke at gå derover. Det er hele deres image, der hænger lidt på den unge front. Sammendrag: De adspurgte unge ser i høj grad biblioteket som et sted, de kan benytte og besøge, når det er fagligt relevant for dem. De kan få hjælp, vejledning og materialer til faglige opgaver på biblioteket. Nogle af de unge benytter også biblioteket som et sted, hvor man kan få inspiration og underholdning, og som et sted hvor man opnår almen dannelse. Som det ser ud i dag, opfattes biblioteket stort set ikke som et socialt opholdssted. De unge fra forskellige uddannelser har dog forskellige syn på, om biblioteket rummer et potentiale som hæng-ud-sted, idet der er en væsentlig forskel på ungegruppernes faciliteter samt følelse af tilhørsforhold andetsteds. De unge identificerer sig generelt meget lidt med biblioteket og dets tilbud. Note: Under begge fokusgruppeinterviews oplevede jeg [antropologen], at de adspurgte unge var meget åbne, ærlige og bramfri i deres respons på biblioteket, dets tilbud og tiltag. Jeg vil dog fremhæve, at der i en sådan type samtale/interview ofte vil være mest respons på, og dermed også blive spurgt mest ind til, de punkter, hvor de adspurgte har kritik og forslag til forbedringer. Overordnet viste målgruppen sig at være glade for biblioteket, hvilket også stemmer overens med resultatet fra årets brugerundersøgelse. De unge har efter min vurdering været meget konstruktive og idérige i deres respons. Se i øvrigt de transkriberede unge-interviews, som er vedlagt rapporten (bilag 3 og 4: interviews) 2. Opfølgning på desktop research Ovenstående, kvalitative data, som er fremkommet gennem fokusgruppeinterviews, underbygger og uddyber i høj grad de pointer, som også er fremkommet ved arbejdsgruppens desktop research omkring ungdomsmålgruppen (Mød generation Z også på bibliotekerne) Hypotesen om, at målgruppens fravær på biblioteket bl.a. skyldes manglende kendskab til stedets tilbud, og at målgruppen forventer at blive informeret meget målrettet om de relevante tilbud (f.eks. på ungdomsuddannelsernes facebooksider, eller ved at biblioteket opsøger de relevante uddannelsesinstitutioner) er i høj grad blevet underbygget. De unge føler sig uoplyste, men de opsøger oftest ikke selv viden på f.eks. bibliotekets hjemmeside, idet de ikke identificerer biblioteket som et sted for unge. Hypotesen om, at biblioteket har et image som en støvet kulturinstitution som i de unges øjne er lidt nørdet og kedeligt er ligeledes i høj grad blevet underbygget. De synes ikke, stedet er særlig ungt. Samtidig kan de fleste adspurgte unge godt lide biblioteket og dets atmosfære, når de endelig kommer der. Hypotesen om, at ung-til-ung markedsføring vil være den mest effektive metode til at tiltrække unge, er til dels blevet underbygget gennem fokusgruppeinterviewene. De unge fra handelsgymnasiet foreslår bl.a. selv at man kan skabe forankring i målgruppen ved at bibliotekerne samarbejder fagligt med unge via uddannelsesinstitutionerne. Den direkte respons på panda-crew initiativet og videoen på youtube har været lille (der var ingen tilmeldte unge til audition, selvom videoen på youtube har været vist knapt 2500 gange). 7

8 De adspurgte unge fra handelsgymnasiet viser en overvejende negativ respons på videoen, mens der er positive tilkendegivelser fra Gymnasiet og Ungdomsplatformen, dog forvirring omkring budskabet. Sammendrag: De adspurgte unges ønsker peger i retning af, at biblioteket fortsat primært skal henvende sig til ungemålgruppen som et sted med seriøse faglige tilbud, snarere end et hygge- og værested. De unges ønsker til biblioteket er i høj grad at modtage mere og målrettet information om de af bibliotekets tilbud, der har relevans specifikt for dem (dvs. f.eks. differentieret i forhold til uddannelsessted), samt at der foretages mindre justeringer af indretning og aktiviteter. 3. Bibliotekets syn på og oplevelse af unge De følgende kvalitative data er indsamlet på baggrund af uformelle samtaler med personale i forskellige afdelinger af biblioteket, samt gennem to semistrukturerede samtaler/interviews med hhv. bibliotekarer og medarbejdere, der koordinerer events og arrangementer. 3.1 Bibliotekets image blandt unge I interviewene bliver personalet bedt om at fortælle, på baggrund af deres oplevelser med og af unge på biblioteket, hvordan de tror, målgruppen opfatter biblioteket. Bibliotekarerne oplever, at: For unge er biblioteket i en årrække yt, og man undgår at gå på biblioteket. De unge, der går på en ungdomsuddannelse, især i gymnasiet, kommer igen når de har brug for litteratur til opgaver. De er år og ofte lidt famlende, hvis de ikke har været på biblioteket i mange år. Imaget blandt unge afhænger af, om den unge skal have hjælp til en opgave, eller om de unge kommer på biblioteket i deres fritid: Dem, der skal skrive opgave, jeg tror, de tænker, det er et fedt sted, for her kan man få hjælp / De synes, det er et fedt sted, men måske at der kan være lidt tendens til surhed / Det er nok lidt støvet, det der med at låne en bog.. Ungdomsgruppen er meget fragmenteret. Det er et fåtal, men i nogle grupperinger mener bibliotekarerne, det er lidt smart og in at gå på biblioteket:.. det er de lidt flippede og anderledes, som [ ] har taget det valg, at de går på biblioteket. Sådan nogen, der gerne vil være lidt halv-intellektuelle, dybsindige. Der er andre grupper, vi aldrig ser, og så de mere mainstream-nogen, der bliver sendt herned Enkelte unge har taget biblioteket til sig som deres eget : Da vi fik nyindrettet for nyligt, havde vi nogle pudsige oplevelser med nogle unge, som var vant til at færdes her, som i hvert fald syntes, det var blevet enormt fedt. Så de hev nogle af deres kammerater med ind det er bare blevet så fedt, nu skal du bare se og ligesom viste det frem, som om, det var deres sted.. Sammendrag: Personalets oplevelse og opfattelse af bibliotekets image blandt unge er, at det generelt er lidt støvet og kedeligt, men at de unge er glade for at kunne få opgavehjælp på biblioteket. Nogle ungegrupper ser dog også meget begejstret på bibliotekets andre tilbud og føler sig på hjemmebane. Imaget er i 8

9 nogle ungegrupper præget af, at der er en del regler på biblioteket, og noget af personalet mener, at især den lidt yngre ungdomsgruppe kan opleve at blive reguleret del af personalet. Ungdomsgruppen er meget heterogen, men personalets oplevelse af bibliotekets image blandt unge stemmer generelt fint overens med de interviewede unges syn på samme. 3.2 Hvordan oplever biblioteket, at det møder de unge i dag? Det adspurgte bibliotekspersonale er i interviewene blevet spurgt ind til deres eget møde med unge, og hvordan de oplever, at biblioteket som sted henvender sig til de unge. Overordnet mener de, at: Det er en stor udfordring for biblioteket at nå ungdomsmålgruppen, både pga. dens heterogene karakter, at den er svær at gennemskue, og fordi de unge ikke selv er særlig bevidste om, hvad de ønsker fra biblioteket. De oplever, at gruppen lige nu er lidt tabt ; ungdomsafdelingen er begrænset til nogle hylder, og internt på biblioteket er ansvaret for målgruppen ikke placeret: Det er svært, fordi der hverken rigtig er nogen, der har ejerskab eller kan identificere sig med dem. Biblioteket opfattes som et dejligt og gratis værested, hvor unge er velkomne, og med gode faciliteter, hæng-ud-møbler og gratis vand. Der er dog delte meninger om, hvor attraktivt den nye indretning er for de unge, og i hvor høj grad det indbyder til at hygge. De unge, der blot hænger ud, passer i meget høj grad sig selv, og generelt er oplevelsen at de unge kun opsøger personalet, hvis de har brug for konkret hjælp: Det er ofte os, der skal tage teten og være opsøgende, de er tit lidt tilbageholdende med at spørge. Der er kontakt mellem unge og bibliotekspersonale omkring stedets regler, f.eks. hvis de unge larmer, forstyrrer andre biblioteksgæster, har fødderne oppe i møblerne, eller spiser i de bløde møbler. Nogle mener, at kontakten mellem unge og personale opleves som lidt streng blandt de unge, mens andre oplever, at adfærdsreguleringen foregår i et positivt tonefald og møder fuld forståelse blandt de unge: Den måde, man får tingene at vide på, det betyder jo meget i den alder / Vi har jo det der adfærdskodeks, kan man nærmest sige, som vi har snakket om for nylig. Vi skal som personale være så large at vi siger, at forstyrrer de ikke andre i deres måde at være på, så er det okay. Er det en stille sommereftermiddag, så er det måske okay at man snakker lidt højere som ungdomsgruppe, end det er på en rigtig travl vinterdag, hvor der er folk ved alle hylder, der er vi hurtigere til at regulere lydniveauet. Vi er blevet enige om, her i publikumsområdet, at det kommer helt an på om de generer andre med deres opførsel. Bibliotekarerne oplever, at de forsøger at tilpasse deres sprog og væremåde, når de henvender sig til unge, både i den personlige dialog og per telefon og mail. Man prøver at være på lige fod og bølgelængde med de unge, og er ikke så formel som i dialogen med voksne. Biblioteket har en fordel ved at være et karakterfrit rum, hvilket kan udnyttes endnu bedre i relationen til de unge. En bibliotekar har, i modsætning til en lærer, ingen magtrelation til den unge, idet bibliotekaren kun kommer med tilbud, og ikke skal vurdere den unge med en karakter. Sammendrag: Oplevelsen er, at det er svært at nå målgruppen, men at de unge, der kommer på biblioteket har en meget positiv oplevelse af stedet og dets service. Dog kan kontakten mellem personalet og de unge, 9

10 der opholder sig på biblioteket, være præget af negativ dialog i form af irettesættelser. Personalet oplever, at de helt automatisk tilpasser deres service til ungemålgruppen, idet de taler og optræder mere uformelt. 4. Interne forslag: Hvordan biblioteket endnu bedre kan ramme de unge? Det adspurgte personale oplever, at de unge har svært ved selv at sætte ord på, hvad de gerne vil have af f.eks. arrangementer og events. Derfor er det svært at nå målgruppen. Dog har de følgende forslag til, hvad man kan gøre for at imødekomme og ramme ungdomsmålgruppen: De unge skal mødes af personale og have hjælp hurtigt, ellers går de igen..for så er det heller ikke vigtigere med den dér opgave, det er meget udtalt for de unge / Der ligger en ret stor opgave i at få de ungeintroduceret ordentligt til biblioteket [ ], at de bliver fortalt målrette om mulighederne, så de kan bruge det til noget. Det er vigtigt at få stillet gode spørgsmål og spørge ind til de unges opgave og problemstilling, for bedst muligt at kunne hjælpe dem. Relationen skal være personlig, og de unges spørgsmål skal tages seriøst:..der er jo også det, at unge selvom de kan virke meget tough så kan de være nogle sårbare nogen, fordi det er det sted i livet, hvor de er. Så det allervigtigste er, at vi får dem til at føle sig velkomne og at der ikke er nogen dumme spørgsmål. For det er der i princippet ikke, de spørger jo ikke for at genere, men fordi de ikke ved det, og gerne vil have hjælp til at finde det. Så.. selvfølgelig er der ikke nogen dumme spørgsmål, det er der ikke, selvom vi jo kan grine lidt af det bagefter. Det kunne være et interessant eksperiment at afskaffe alle regler og forbud på biblioteket, sådan at man aldrig måtte henvende sig til (unge) biblioteksbrugere og sige du må ikke.... Personalet skulle i så fald reagere på uhensigtsmæssig adfærd med en positiv og humoristisk kommentar (eks. skal jeg ikke lige tage dine mudrede sko af og gå ud og banke dem, så de er klar til du skal videre i stedet for vil du ikke lige tage skoene ned fra stolen ) Hylder med ungdomsbøger kunne placeres sammen med sofa/loungemøbler. Bibliotekarerne kunne ind i mellem spontant lave aktiviteter for de unge, der var på biblioteket: At gå op og overraske dem, måske sætte et par personer på, at det er jeres opgave at gå op og sige hej til dem om eftermiddagen. Hvis det er en regnvejrsdag, så sige: jeg giver en kop varm kakao i dag jeg tror meget på det der overraskelsesmoment. at man kommer blæsende med en kande saftevand og to poser billig popcorn, og så bare smutter igen. Man skal ikke også lige fortælle om fire bibliotekstilbud. Og slet ikke i starten. Man skal bare lægge det og skride igen. Men nogen skal have ansvaret, ellers har alle for travlt. Konkret kunne man lave en kuffert med ideer til ting, man kan lave: Man kan have mange intentioner, men får det ikke gjort, når man har vagt, for hvad var det nu lige, den hjemmeside med gratis film til dem og dem hed? [ ] Jeg tænker ungdomsklub, hvor pædagogerne sætter ting i gang, der er sjovt for de unge. Og det skal ikke være hver dag! Men det kunne være sjovt hvis det rygtes ude i byen. Personalet bør altid hilse på de unge, sige hej, smile, have øjenkontakt, være parat til at hjælpe, og aldrig tale ned til de unge. Men man må føle sig frem i forhold til, om den enkelte unge gerne vil opsøges og tale, eller om de vil have ro til selv at kigge rundt: Man skal passe på med at proppe dem for meget i hovedet, når de endelig kommer herind det skal ikke være sådan, man føler, at man får et leksikon proppet ned i halsen.. 10

11 Man kunne forsøgsvis knytte en fast biblioteks-kontaktperson til hver klasse, som fulgte eleverne gennem deres skoletid, og som kunne henvende sig til dem, når de skulle skrive opgaver, eller på tidspunkter, hvor de ikke ville forvente det: Ved de store opgaver kunne man sende dem en lille pose Haribo og skrive god fornøjelse med opgaveskrivningen, og husk jeg er klar til at hjælpe dig Der vil være spidsbelastede tidspunkter, hvor det vil være krævende, men ellers tror jeg ikke det vil være så krævende, og det ville være en rar måde at arbejde på! Indretningen i cafeområdet kunne sagtens gøre mere hyggelig. Man kunne evt. sælge sodavand eller lignende, og aviser mm. kunne spredes ud, så det var mere indbydende. Man kunne eksperimentere med anden indretning, eller et forsøgsmøblement, der var mindre pænt. Man kunne f.eks. arrangere en kærlighedsfestival. Der skal være unge med til at arrangere det, og som føler ejerskab til festen og til andre arrangementer, hvis de skal ramme målgruppen. 5. Mini-workshop: Base for udvikling af et ungekodeks I juni måned samledes de fire interviewede biblioteksansatte, guerilla-projektleder og antropolog til en mini-workshop, hvor hovedpointerne fra de kvalitative biblioteks- og unge-interviews blev præsenteret. Herefter blev tiden brugt på en workshopøvelse, hvor deltagerne i grupper ideudviklede og gav respons på en række citater fra interviewene, udviklede og formulerede inspirationssætninger, som biblioteket fremadrettet kan bruge som retningslinjer for og inspiration til, hvordan biblioteket ønsker at møde de unge, samt præsenterede forslagene for hinanden. De fremlagte bud på inspirationssætninger i fuld længde (inkl. baggrund og tilhørende citater) er vedlagt rapporten, se bilag 5. Buddene handlede bl.a. om bibliotekets kardinaldyder ift. at aflæse og spørge ind til brugerne, og dermed hurtigt nå ind til kernen af de unges behov; om det stærke moderbrand, der hænger ved biblioteket og dets personale, og hvilke subbrands, der kan sættes i spil for at ramme de unge; hvordan moderbrandet udnyttes positivt; om at placere et (vidensbaseret) ansvar internt; om overskuelighed i biblioteksrummet; om at kombinere det seriøse og det uformelle i mødet med de unge; om målrettede præsentationer til ungdomsuddannelserne; om fagligt samarbejde og udvikling af ønskede brandingcases til brug på handelsskolen/handelsgymnasiet; om en mere langsigtet plan for bibliotekets ungeindsats; om at bruge en gruppe unge som testpersoner og sparringspartnere ift. at ramme målgruppen; og om at optimere udgangspunktet for de populære book-en-bibliotekar-samtaler. 11

12 Indtryk fra mini-workshop: Antropolog og personale fra forskellige af bibliotekets faggrupper idéudviklede sammen på, hvordan biblioteket bliver endnu bedre til at møde de unge. Workshopdeltagernes respons på citater fra interviews med både unge og personale blev omsat til fremadrettede inspirationssætninger, som skal danne grundlag for bibliotekets nye unge-kodeks. 12

13 Sammendrag: Ideudviklingen på workshoppen var kreativ men viste sig også at være omfattende og åbne op for nye projekter, og det var derfor ikke muligt på den korte tid, der var til rådighed, at få samlet inspirationssætningerne til et endeligt unge-mindset eller unge-kodeks for Silkeborg bibliotek. De udarbejdede bud og sætninger udgør dog et vigtigt afsæt for formuleringen af et ungekodeks, der skal udstikke en ny og bedre vej for biblioteket i forhold til de unge. Det blev besluttet, at udviklingen af kodeks er en in-house opgave, og at antropologen derfor skulle sammenfatte de kvalitative data samt pointer fra workshoppen i nærværende tilstandsrapport, og at resten af gruppen efterfølgende skulle udvikle kodeks og en tilhørende plan for at integrere dette på biblioteket. (Et kapitel om ungekodeks føjes til tilstandsrapporten efterfølgende) Note: Indsamlingen og præsentationen af de kvalitative data har desuden åbnet op for en række nye spørgsmål, problemstillinger og projekter for guerilla marketing projektet og markedsføringen af Silkeborg bibliotek over for ungemålgruppen. Herunder opstod spørgsmål om: - hvor forskellige målgrupper forskellige ungegrupper udgør (bl.a. gymnasie- og handelsskoleelever) - prioritering af forskellige indsatsområder (handelsskolen er i højere grad uopdyrket land, end gymnasiet er) - pandaen og panda-crew ets fremtid - bibliotekets behov for (forskellige) subbrands målrettet de forskellige ungemålgrupper - fagligt samarbejde med unge om markedsføring, og i hvor høj grad biblioteket skal/kan styre de unge heri 6. Idekatalog: De unges forslag til, hvordan biblioteket bedre kan møde/ramme dem: Under de to fokusgruppeinterviews med unge fra Silkeborg gymnasium og handelsgymnasium opstod der en række ideer og forslag til, hvad biblioteket kan gøre for dels at blive mere attraktivt for unge, og dels hvordan kendskabet til bibliotekets forskellige tilbud kan øges blandt unge, og hvordan der kan skabes forankring i ungemålgruppen (se også de transskriberede interviews, bilag 3 og 4). Nogle ideer svarer til bibliotekspersonalets forslag. Små og store forslag, ønsker og ideer er her samlet som et inspirations- og idékatalog til biblioteket: De unge vil gerne kende til bibliotekarernes specialviden, så de bedre kan vurdere, hvad man kan spørge om. Det kunne være i form af en oversigt/liste over personalets specialisering og særlige kompetencer inden for et bestemt fagfelt: Man ved ikke, om de er fagpersoner, eller hvad, det kunne være meget rart at vide det, for man ved overhovedet ikke hvad de er. Om de ved noget særligt om bøger det gør de jo formodentligt, men.. det er ikke sikkert lige om det fag eller emne Bibliotekarerne behøver ikke at opsøge de unge, hvis de ved, hvad de går efter, eller bare kigger. Men hvis de er nye på biblioteket, vil de gerne have et tilbud om at få hjælp, da stedet kan virke forvirrende: Der tror jeg i hvert fald, biblioteket mister nogen. Ved ikke at være sådan Hej! Hvad skal du have? Du ser lidt forvirret ud. Man er lidt for anonym. De kunne godt tænke sig en form for oversigtsplan/oversigtsvæg/ spændende billeder af de forskellige tilbud på væggene på biblioteket, idet det ikke er så kreativt i dag. Og for at turde henvende sig til personalet, er det vigtigt for de unge, at de bliver mødt af åbenhed: 13

14 Hvis man har et smil på læben og ligner en der helt vildt gerne vil hjælpe. Det hjælper da. I det faglige møde med bibliotekarer kunne de unge godt tænke sig mere åbenhed og dialog: De kunne godt spørge ind til, hvad ens udgangspunkt er hvad ved du om det, du vil have? I stedet for bare at forvente, at vi ved, hvad vi vil. Spørge: hvad ved du egentlig om det, hvad for nogle krav har du til det, vi skal finde til dig? / Måske også bare.. hvis man spørger, så er det rart at få et svar andet end det med computerne, fordi der nok er en grund til, at man spørger Selvom gymnasieeleverne mener, at det, der tiltrækker unge, er noget visuelt og høj musik ( hvordan tiltrækker man ungdomskulturen det gør man i hvert fald ikke gennem stille atmosfære og det er det, biblioteket er... ) kan de godt lide biblioteksatmosfæren som kontrast til den travle hverdag, et pusterum. Biblioteket skal holde fast i sine kerneydelser, for hvis man arrangerer f.eks. koncerter på biblioteket, vil det ikke være attraktivt, prøv lige at tænk at sige, at man skal til koncert på biblioteket den går sgu ikke, fordi man forbinder ubevidst biblioteket med bøger. Lidt kedeligt og det er jo heller ikke det, man skal lave på biblioteket. Er det ikke bare sådan? Nogle af pigerne savner de kreative tilbud, de havde, da de gik på ungdomsskolen, og synes at det kunne være vildt sjovt at lave sådan noget kreativt noget. Man kunne også lave noget om mindfullness: Det er da mega godt for sådan nogen som os, der har mega travlt og har mange bolde i luften og sådan noget. Det kan da snildt henvende sig til unge mennesker[ ] find fokus. Musikafdelingen er fedt indrettet. Man kunne evt. give plads til, at de unge kunne sætte musik på, eller der kunne stå nogle brætspil fremme deroppe. Der måtte gerne være flere pladser til gruppearbejde, så man var sikker på at kunne få en arbejdsplads på biblioteket (også i sofaerne). De unge fra handelsgymnasiet mener, at biblioteket kunne være lidt mere moderne i sit udtryk for at tiltale de unge. Det er meget flot, men: det er meget lige og rene linjer, hvor cafeerne er mere hyggeligt på en eller anden måde.. det liv tiltrækker os lidt mere. Det er lidt for pænt, på en måde. Man går ikke lige derover og hygger, for det er det for pænt til, på en måde. Et cafe-område skulle være mindre pænt og mere hyggeligt /..med nogle slidte sofaer eller noget det behøver ikke være så fint alt sammen for ellers tror de unge ikke rigtigt, det vil blive brugt. Meningerne er blandende i forhold til, om det er attraktivt at indrette en decideret ungdomsafdeling: Jeg kommer for at få noget ud af det. Det er derfor jeg går på biblioteket. De skal ikke lokke mig ved at prøve at sætte musik på, eller det hjælper ikke. Nej. Det er spild af energi. Hvis biblioteket havde et bedre cafe-område, kunne drengene fra handelsgymnasiet godt tænke sig at bruge det som pausested. Det er attraktivt, fordi der er ro og wifi (hvilket er en stor kvalitet, idet cafeerne i Silkeborg ifølge de unge ikke har dette). Men de vil gerne kunne købe god kaffe og noget dertil, også fordi de vil føle en større tilknytning til stedet, hvis de en gang i mellem køber noget. Desuden ville det være meget attraktivt at udnytte biblioteket udendørsarealer til gruppearbejde mm: Nu har jeg godt hørt, at de overvejer at lave Bindslevs plads om til et grønt område, men ude foran biblioteket, ud mod Bindslevs plads, der er der 150 kvm. der bare er brolagt til bænke osv., hvor der ikke rigtigt er noget. Indhegnet af en hæk. Hvis man lavede det til et grønt område med mulighed for at få et eller andet, så tror jeg, der er mange herfra, der ville sætte sig dér, når vi har 1½ time til at arbejde selv. For vi har ikke rigtigt muligheden her for det. Hvis man kunne sidde der i solen og skrive opgave. Og der også er wifi derovre det vil være super attraktivt, især hvis man så kunne få en cola eller en kop kaffe til. Så tror jeg, der er mange der vil gøre det. Og det er nemt, hvis man skriver 14

15 opgave, at man lige kan rende ind og låne en bog. Det ligger jo også godt, lige midt i byen, så man også kunne bruge det uden for skoletiden. Eleverne fra handelsgymnasiet oplever, at den ungegruppe, som biblioteket i dag henvender sig til, primært er elever fra gymnasiet og lidt HF. Det skyldes bl.a. de fag og opgaver, som eleverne skriver på de forskellige uddannelser, men også den sociale tilknytning til byens institutioner: Hvis de skulle have noget op at stå, der er for unge i Silkeborg. Så tror jeg det er vigtigt at gøre meget ud af, at det er lige meget hvilken ungdomsuddannelse, du kommer fra. Så det ikke er et tabu, uanset hvilken uddannelse du kommer fra. Så det ikke går ligesom med det der kulturhus. En af eleverne fra handelsgymnasiet mener at have hørt om muligheden for at få hjælp til økonomi og jura på biblioteket, hvilket er et relevant og attraktivt tilbud til denne ungemålgruppe (i forbindelse med skolefag og overvejelser om at blive iværksætter/starte selvstændig virksomhed). Kendskabet til bibliotekets tilbud er meget begrænset. Han har misforstået tilbuddet, men der er muligvis potentiale for at udvikle og udbyde en attraktiv service til denne målgruppe: Når vi har erhvervsret, hvis man så kunne komme derned og få hjælp til det, eller hvis man kunne få noget at vide om hvad man har af muligheder, og hjælp økonomisk det er der da mange herinde, der gerne vil vide! Men der er ikke rigtigt nogen, der ved, at man kan. Jeg vidste det f.eks. ikke. I arbejdet med at sprede viden om bibliotekets tilbud blandt de unge, vil det være særdeles relevant med nogle korte og målrettede præsentationer på alle ungdomsuddannelserne, gerne præsenteret af en frisk yngre person, som målgruppen kan identificere sig med. Det må gerne være først på skoleåret og op til de større opgaver: Måske oplyse os lidt mere om det i de perioder, hvor det er relevant. Og så tror jeg måske, det kan komme lidt af sig selv, at man begynder at bruge det en lille smule ud over de tidspunkter, hvis man får øjnene op for nogle af de tilbud, de faktisk har. Det er oplagt at biblioteket får kortlagt og udnyttet uddannelsesstedernes elev-facebooksider og andre informationskanaler til at fortælle målrettet om de relevante tilbud for unge. Bibliotekets navn og brand virker lidt tungt ifølge de unge. Man kunne udarbejde et ungt sub-brand eller slang for biblioteket. De unge er som sådan interesserede i foredrag, men kender ikke til bibliotekets tilbud. Det ville være spændende med foredrag, der på en eller anden måde passer tematisk med de fag, de har i skolen. Op til vores opgave, der kunne man jo godt invitere en eller anden økonom eller virksomhedsejer til at fortælle, hvordan de har gjort det her det ville helt klart være interessant for os. Måske ham der Hummel-gutten, Christian Stadil. Nu skal han starte et nyt projekt sammen med Daniel Agger med online-tatoveringer Det kunne være spændende at høre om, hvordan de arbejder med at markedsføre det. Hvad de gør for at det bliver en succes. Det kan f.eks. også være noget med iværksættere, men også almene inspirerende foredrag om forskellige samfundsproblematikker, politikere eller aktuelle personer, og små comedyshows med (evt. lokale) upcoming komikere. De unge fra handelsgymnasiet vil gerne spørges til flere forslag, ideer og bidrage med deres netværk, f.eks. hvis det drejer sig om unge lokale iværksættere eller komikere. Det vil være oplagt for de unge fra handelsgymnasiet at samarbejde med biblioteket omkring markedsføring blandt unge. I fag som afsætning eller markedskommunikation arbejder eleverne i høj grad med i projekter og med cases, og de kunne godt tænke sig at lave et (evt. tværfagligt eller klasse-) projekt med biblioteket som case. 15

16 Vi kunne omsætte noget teoretisk til praksis. Det er jeg overbevist om, at mange kunne få noget ud af, også fagligt. Vi kunne fint lave det sådan, at casen det næste halve år, det er biblioteket i Silkeborg. Hvordan kan vi promovere det? Så skulle vi også over og præsentere det for dem, i stedet for bare at præsentere for hinanden, så høre om det er noget, de kan bruge. Det ville da være vildt interessant [ ] og motiverende. Et sådant samarbejde vil desuden øge kendskabet til biblioteket og dets tilbud væsentligt blandt eleverne og i deres netværk, og de unge tror at flere af eleverne, der også uden for skoletiden kunne være interesserede i at engagere sig, fordi de dermed får faglig erfaring på CV et. Biblioteket kunne facilitere en virksomheds-dating-dag på biblioteket med events eller workshops, hvor der blev etableret en faglig forbindelse mellem de unge og virksomheder i Silkeborg. 7. Resumé Tilstandsrapporten, som er udarbejdet i juni 2013, afdækker, hvordan Silkeborg bibliotek henvender sig til unge både set fra bibliotekets og fra de unges perspektiv. Rapporten bygger på indledende desktop research omkring ungdomsmålgruppen, samt på fire semistrukturerede, kvalitative interviews og samtaler. Disse er lavet med elever fra hhv. Silkeborg gymnasium og handelsgymnasium (af begge køn, og med forskellige niveauer af kendskab og tilknytning til biblioteket) og med forskellige personalegrupper fra biblioteket (hhv. bibliotekarer og ansvarlige for arrangementer, events mm). Rapporten opsummerer bibliotekets image og relevans i ungemålgruppen, hvordan de unge føler sig mødt og hvordan biblioteket oplever de unge. Der præsenteres et omfattende katalog af både interne og eksterne forslag til, hvordan Silkeborg bibliotek kan blive endnu bedre til målrettet at ramme de unge og deres behov, hvilket skal danne grundlag for at udvikle nye ungeinitiativer og -tilbud på biblioteket. Endelig præsenteres arbejdet med kvalitativ udvikling af inspirationssætninger, som vil komme til at danne grundlag for et fremtidigt ungekodeks på biblioteket. Kodekset udvikles af bibliotekets arbejdsgruppe, på baggrund af en workshop, hvor de samlede kvalitative data blev præsenteret af en antropolog. 16

17 Bilag 1: Brainstorm bibliotek med fokusgruppe fra Silkeborg gymnasium 17

18 Bilag 2: Brainstorm bibliotek med fokusgruppe fra Silkeborg handelsgymnasium 18

19 Bilag 3: Interview med fokusgruppe fra Silkeborg gymnasium Interview den 23. maj 2013 Deltagere: Mathilda, 2q, jeg var på biblioteket sidste uge jeg er faktisk rimelig tit på biblioteket, det er hyggeligt, synes jeg. Jeg låner, musik, bøger, blade, så skulle jeg i gang med et hækleprojekt og fandt nogle hæklebøger, det er hyggeligt. Vi har også været der for at låne film. Frederikke, 2p, sidst jeg var på biblioteket er noget tid siden, det var til et skoleprojekt, hvor jeg skulle låne nogle bøger, fagligt, ellers har jeg tidligere brugt biblioteket meget til at låne musik og har også syntes, det var hyggeligt at gå dernede nogle gange. Thea, 2.u, jeg har lige været på biblioteket for at låne en roman, jeg skal læse i dansk, men ellers så er det ikke et sted, jeg er, haha.. Jeg er der, når jeg skal bruge noget til opgaver. Pernille, 2.z, sidst jeg var på biblioteket kan jeg snart ikke huske men det var også noget fagligt, noget vi skulle bruge i skolen, tror jeg. Men jeg er ikke så god til at få det brugt. Caroline, 3.g, jeg bruger biblioteket rigtigt meget jeg har været dernede i dag, simpelthen, og i går også lige, jeg låner musik flere gange om ugen, bøger til godnatlæsning, og så bruger jeg det meget når jeg skal skrive opgaver, fx SPP-opgave [studieretningsprojekt], som jeg lige har skrevet, der har lånt rigtig mange bøger på biblioteket. Og jeg låner kogebøger og kogeblade, haha, og når det er jul små julebøger, hahaha. Så sent som i dag har jeg lånt en lær-svensk cd-rom, jeg skal være au pair i Stockholm næste år, det er et lidt usædvanligt lån fra min side. Brainstorm /associationsleg hvad tænker I på, når I hører ordet bibliotek jeg skriver bibliotek i midten, og så vil jeg gerne høre jeres umiddelbare reaktioner på det Vi kunne starte med, hvad for nogle tillægsord man kunne putte på hvad er biblioteket for et sted? - Det er meget hyggeligt - Jeg synes, det er inspirerende, fordi man måske tit kommer hjem med flere bøger, end man regnede med, bibliotekarer er gode til at stille nye bøger frem, lave temaer krimiuge, forbudte bøger - Nemt og tilgængeligt, det med at man kan få reserveret en bog - De er gode til at hjælpe også - Forvirrende jeg ved ikke, hvor lang tid, det tog at finde den roman. Jeg skulle finde en fra det moderne gennembrud. Jeg spurgte, men Det var en periode, jeg skulle finde en bog fra, men det er ikke delt op i perioder, og så henviste hun mig til én forfatter, men jeg skulle se flere forskellige (De andre: Du kan godt slå det op på computeren, skriv moderne gennembrud. Fik du ikke hjælp?) - Jeg synes, der er en god stemning, folk er gode til at hjælpe, og hvis man har lyst til bare at sidde og læse, så kan man det, så er der ro til det, og der er også hvis man lige skal snakke - Det med at man kan booke over nettet, det synes jeg er smart Hvordan er det at være dernede? - Det er rart - Roligt 19

20 - Det lugter lidt, hihih (de andre: nej, det er nyrenoveret) Nej, da jeg var der, der lugtede det. (U: hvad lugtede det af?) Hvad lugtede det ikke af, gamle bøger og bare dårligt - Men det er som om, man får lavet meget mere, når man er dernede, jeg har siddet og lavet afleveringer, og der er helt roligt, der er en god atmosfære - Ja, lad os skrive det, god atmosfære, det synes jeg også - Og jeg ville synes, det var vildt pinligt hvis min telefon ringede derinde, det er som om man går rundt og lister lidt, og det kan jeg godt lide - Med hensyn til jeg har aldrig lavet en aflevering der, for det er ikke et sted man lige ved, man kan sætte sig ned. Man kunne godt gøre noget for at gøre biblioteket til et sted, et lidt mere attraktivt sted på den måde, for man kunne sagtens udnytte det til gruppearbejde og sådan noget, man kunne måske lave nogle studiepladser, hvis det er muligt (andre: der er faktisk lavet mange pladser, der hvor man kan trække kaffe osv) så jeg tror bare.. - Der er noget uforstyrret på biblioteket, synes jeg -..i hvert i nogle områder, der er også nogle børneområder, hvor de spille computer, der er lidt larm, men der er helt klart også et område for voksne, hvor man kan sidde og læse i ro og mag. - Ja, og hylderne de står også godt rundt, så man kan sætte sig lidt beskyttet ind og sidde og læse lidt, hvis man ikke ved hvad man skal tage. Det synes jeg er godt - Der er god indretning, kan man skrive det? - Sådan meget moderne Når man er ung, hvad kan man så bruge et bibliotek til? - Hjælp til opgaver, primært - Vi får tit at vide i forbindelse med de store opgaver, at vi skal gå ned på biblioteket. I SRP-ugen var der også bibliotekarer der meldte sig som hjælpende hænder, så kunne man bestille en tid, 40 minutter, hvor de hjalp med at finde bøger osv, det var jo vildt fedt, at de var til rådighed på den måde. Der var mange, der brugte det det var næsten umuligt at få en tid! - Den fælde var jeg røget i, tror jeg jeg var dernede for at finde en bog om ekstremsport, og så kom jeg lige til at spørge om hjælp, og så kom jeg med hen til en computer hvor jeg blev vist alle mulige databaser, eller et eller andet, og så stod hun og fortalte om det i 40 minutter eller sådan noget, hvor jeg bare ikke kunne få rundet af. Jeg skulle bare have lånt en bog. - Det er da mega fedt, egentlig - Det er sket to gange for mig, at jeg ikke synes, jeg er blevet hjulpet så godt. Det er fordi jeg har haft lidt bøvl med de computere, jeg har ikke kunnet finde ud af hvilke hylder osv. og så har de bare henvist til, at det skulle jeg selv finde på computeren, og det er sket to gange, ellers er jeg blevet hjulpet rigtig godt, men ellers så.. synes jeg også nogen gange, det virker som om de ikke har tid. Hvis man nu kun var der én gang, og så oplevede dét så ja, så synes jeg måske ikke, det var så fedt! Så gider man ikke komme igen. Det handler meget om ens oplevelse dernede. - Du spurgte, hvad et ungt menneske kan bruge det til. Jeg synes, det er meget mere end bare at få hjælp til opgaver. Jeg synes da, det udvider min horisont at gå på biblioteket og låne ting, få viden om nye ting, låne bøger der kan lære mig om noget andet end min egen lille verden og sådan noget. - Der er noget ægte ved det, at stå der med en bog, når man sidder på nettet, så er det bare ikke helt det samme. 20