Hvordan henvender Silkeborg bibliotek sig målrettet til unge? [ Tilstandsrapport, juni 2013 ] Ved freelance antropolog Ulla Stilling Pedersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan henvender Silkeborg bibliotek sig målrettet til unge? [ Tilstandsrapport, juni 2013 ] Ved freelance antropolog Ulla Stilling Pedersen"

Transkript

1 Hvordan henvender Silkeborg bibliotek sig målrettet til unge? [ Tilstandsrapport, juni 2013 ] Ved freelance antropolog Ulla Stilling Pedersen

2 1. Unges syn på biblioteket De kvalitative data er indsamlet på baggrund af semistrukturerede samtaler med to unge-fokusgrupper: 1) Antropolog og deltagere i det første fokusgruppeinterview på Silkeborg gymnasium, 5 piger fra 2. og 3.g. To af pigerne bruger hovedsageligt biblioteket fagligt, eksempelvis i forbindelse med materialelån til opgaver. Én bruger kun sjældent og nødigt biblioteket, og kommer der alene i fagligt nødvendige sammenhænge. To piger kommer ofte eller meget ofte på biblioteket, og de bruger det både fagligt og i fritiden. 2) Deltagerne i det andet fokusgruppeinterview på Silkeborg handelsgymnasium, 2 drenge fra HHX 2. år og en pige fra HHX 3. år De bruger alle i begrænset omfang biblioteket til materialelån til opgaver. Én bruger ind i mellem biblioteket til at fordrive ventetid mellem skole og arbejde. Én har for nylig været på biblioteket for første gang i, hvad han skønner til at være 15 år. 2

3 1.1 Bibliotekets image blandt unge Indledningsvis i interviewet bliver de unge bedt om at lave en øvelse, hvor de skal skrive og fortælle om deres umiddelbare tanker og reaktioner på ordet bibliotek. Formålet er at afdække, hvad Silkeborg biblioteks image er i målgruppen. (Se bilag 1 og bilag 2: brainstorm) Nogle af de ord og associationer, som de unge umiddelbart knytter til Silkeborg bibliotek, er at: Det er hyggeligt, og det er inspirerende, fordi de ofte kommer hjem med mere og andet, end det de kom efter, og det er smart, nemt og tilgængeligt i forhold til at reservere materialer og booke over nettet. Der er roligt, rart og en god stemning og atmosfære på biblioteket, idet man både kan få hjælp og få lov til at passe sig selv og sidde og læse. Der er god service. Indretningen synes flere af dem er god og moderne, mens andre synes, den er lidt for pæn, traditionel og strømlinet til at være hyggelig. Der er noget lidt højtideligt over biblioteket. Det kan være forvirrende at finde rundt, hvis man ikke kender biblioteket så godt. Opbygningen er ikke altid logisk og kan virke uoverskuelig. Biblioteket er et sted hvor man helst skal være stille: Jeg ville synes, det var vildt pinligt, hvis min telefon ringede derinde det er som om, man går rundt og lister lidt, og det kan jeg egentlig godt lide Biblioteket er et sted for voksne og for børn, ikke så meget for unge: Biblioteket handler om fordybelse. Og det kan man gøre, hvis man er barn, og det kan man når man er voksen. Men i vores aldersgruppe, der handler det om alt andet end fordybelse. Det går hurtigt, vi har meget vi skal nå At gå på biblioteket er for dem, der godt kan lide de gratis goder, eller det er noget, man gør, hvis man ikke har råd til at købe sine film, musik og bøger selv. Udbuddet på biblioteket er stort. Stedets image er lidt støvet og kedeligt:..det ligger rodfæstet i stereotypen bag et bibliotek, at det er meget kedeligt. Og det er ikke et sted man går hen. Det er til når man skal låne bøger til store opgaver eller andet, hvor man er nødsaget til det Et bibliotek er lig med bøger. Senere i interviewet kommer vi igen ind på, om der er et bestemt image forbundet med at gå på biblioteket som ung. Her bliver det mere tydeligt, at biblioteket opfattes som lidt kedeligt, og at det som ung er mest legalt at besøge biblioteket i faglige sammenhænge. Herom siger de unge blandt andet: Det er nok lidt nørdet, hvis man kommer meget på biblioteket, tænker jeg? altså fordi det er biblioteket Der er nogen, der synes, det er ret sådan sejt, eller overskudsagtigt at gå på biblioteket, og så er der nogen, der synes det bare er mega nederen; [at dem der gør det er] nogle kæmpe freaks, haha Det er lidt kikset at gå på biblioteket 3

4 Jeg synes måske også bare, altså biblioteket det er ikke så in, selvom de er med og det er moderne, med den måde man låner og reserverer. Men det er som om biblioteket er biblioteket folk har bare noget, der ligger ubevidst, hvor man tænker at biblioteket kun er for en vis type.. På en eller anden måde, når jeg bare tænker bibliotek, så forbinder jeg det med arh, det er lidt kedeligt. Der tager man ikke lige hen, fordi det er lidt kedeligt. Men når man kommer derover synes jeg egentlig, det er meget hyggeligt Sammendrag: De umiddelbare associationer til biblioteket er overordnet meget positive: Biblioteket er et rart sted, hvor de unge føler sig tilpas og finder det, de kommer efter, som primært er materialer, de skal bruge i faglig sammenhæng. Samtidig kan det også være uoverskueligt og svært for de unge at finde rundt på biblioteket og danne sig et overblik over, hvad de kan få hjælp til. Desuden mener de ikke, at biblioteket - både som sted og dets udbud - henvender sig særlig meget til unge. Dét at besøge biblioteket, især uden for faglige sammenhænge, er ikke noget, man som ung typisk råber højt om, idet det implicit forbindes med, at man så er lidt nørdet, kikset eller kedelig. Samtidig kan de fleste af de adspurgte unge faktisk godt lide biblioteket, når de er der. Men de mener alle, det er fåtallet af unge, der vil komme på biblioteket frivilligt (dvs. uden at have et fagligt formål). 1.2 Hvordan føler de unge sig mødt på Silkeborg bibliotek? For at afdække, hvordan de unge oplever biblioteket, bliver de spurgt om, hvordan de føler sig mødt, samt hvordan de oplever bibliotekets personale, service og tilbud til dem. Formålet er at finde frem til et fundament for at diskutere, hvordan biblioteket skaber en ideel relation til de unge, og hvordan man bedst muligt ekspederer unge biblioteksbrugere. Det er vigtigt at have for øje, at ungegruppen (og dennes behov) er meget heterogen. De adspurgte har især haft mange kommentarer til deres oplevelse af personalet. De unge fortæller ud fra deres konkrete oplevelser på biblioteket: Flere af gymnasieeleverne har fået rigtig god og brugbar hjælp individuelt af en bibliotekar (med servicen book-en-bibliotekar) til opgaver og SRP-projekter. De har oplevet, at der var god tid til dem og et godt udbytte:..det var jo vildt fedt, at de var til rådighed på den måde En pige beskriver dog, hvordan den gode service tog overhånd, og hun røg i en fælde, da hun kom til at spørge om hjælp:..og så kom jeg med hen til en computer hvor jeg blev vist alle mulige databaser, eller et eller andet, og så stod hun og fortalte om det i 40 minutter eller sådan noget, hvor jeg bare ikke kunne få rundet af. Og jeg skulle bare hurtigt have lånt en bog! Nogle gange synes de unge dog, det virker som om bibliotekarerne ikke har tid til at hjælpe, eller at personalet ikke har virket imødekommende over for dem. Flere af de unge har ligeledes haft oplevelsen af, at deres spørgsmål ikke rigtigt er blevet besvaret: Det er sket to gange for mig, at jeg ikke synes, jeg er blevet hjulpet så godt. Det er fordi jeg har haft lidt bøvl med de computere, jeg har ikke kunnet finde ud af hvilke hylder osv. og så har de bare henvist til, at det skulle jeg selv finde på computeren 4

5 Også her fremgår det, at det kan være lidt forvirrende og svært at orientere sig på biblioteket for de unge, der sjældent benytter stedet. Som følge heraf kan de unge godt føle sig lidt dumme, når de kommer ind på biblioteket, eller at personalet opfatter dem sådan: Jeg tror måske ikke, de havde opfattelsen af, hvor uoverskueligt det egentlig kunne være, når man ikke kom der så tit. De havde nok lidt svært ved at sætte sig ind i, hvordan det var for os at komme derhen og at vi måske skulle have lidt mere hjælp. Oplevelsen af personalet er i det hele taget meget blandet: Nogle er søde og imødekommende, mens andre virker som om de hellere vil hjælpe børn og voksne, end de unge. I sådanne tilfælde tør de ikke altid spørge, fordi bibliotekarerne måske synes, deres spørgsmål er dumme: De synes måske, det er sådan lidt flyvsk med ungdomsgenerationen, at vi ikke rigtigt ved hvad vi vil have og Man turde altså ikke rigtigt spørge, hvis man var i tvivl om noget De mener, det må være irriterende og frustrerende for bibliotekarerne, hvis de bliver spurgt om noget, de ikke kan hjælpe med. Men de unge ved ikke helt, hvad de egentlig kan spørge bibliotekarerne om. Flere af dem siger, de er blevet mødt af irriteret personale, fordi de har spurgt om for meget eller den forkerte type spørgsmål: Man har måske lidt for høje forventninger til, hvad de kan / Man forventer ikke, man behøver at vide noget, før man tager derned, man forventer bare, at de lige kan give en det perfekte. Langt de fleste gange opleves bibliotekarerne dog som virkelig hjælpsomme og gør deres bedste for at finde artikler og reservere materialer, også fra andre biblioteker. Personalet opleves overordnet som flinke og rare. Flere af de unge påpeger, at det er dejligt, det er så let at komme i kontakt med personalet, når man har brug for at få hjælp. Der er sjældent kø, og mange ting kan klares med selvbetjening. Hvis personalet skulle spejle de unge mere ville det være en god idé at man mødte mere yngre personale på biblioteket: Jeg tror, jeg ville føle mig knap så malplaceret, hvis der også var nogle flere unge blandt personalet. Det ved jeg ikke. Der er en eller anden afstand Sammendrag: De unge har i høj grad haft oplevelsen af både tilgængelighed, god hjælp og service på biblioteket, når de har haft brug dette. I nogle tilfælde føler de dog ikke, at bibliotekarerne er imødekommende, og de unge kan ind i mellem have opfattelsen af, at deres spørgsmål uberettiget bliver mødt som dumme (eksempelvis hvis de ikke kan finde rundt, eller hvis de ikke ved, hvilken type hjælp, man egentlig kan få på biblioteket). Der er en fin balance mellem, hvornår de unge føler sig godt modtaget og hvornår de føler sig overlæsset med informationer bibliotekarernes hjælpsomhed og informationsmængde må ikke være for voldsom, hvis den unge ikke selv aktivt ønsker og efterspørger hjælpen. Derudover giver de unge, især fra handelsgymnasiet, udtryk for, at de føler sig dårligt oplyste om bibliotekets tilbud. Aktiviteter som f.eks. foredrag er attraktive, men der kommer ikke informationer ud på de kanaler, hvor de unge orienterer sig (f.eks. ungdoms-uddannelsernes egne facebooksider). Se i øvrigt også idékataloget bagerst i rapporten med de unges forslag og ideer til, hvordan de mener, biblioteket i endnu højere grad kan nå ungdomsmålgruppen, og hvad biblioteket kan gøre for at blive et mere attraktivt sted og opgradere sit image blandt de unge. 5

6 1.3 Hvad mener de unge, de kan bruge Silkeborg bibliotek til? Som fundament for at diskutere, hvordan biblioteket kan og bør møde de unge biblioteksbrugere, er de unge i fokusgrupperne blevet spurgt om, hvordan de synes, de kan bruge biblioteket: De unge ser bibliotekets primære relevans som et sted, hvor de kan få hjælp til opgaver. Fra ungdomsuddannelserne bliver de opfordret til at bruge biblioteket i forbindelse med større opgaver (dog mest fra gymnasiet. Eleverne på handelsgymnasiet har få fag, hvor de skal bruge materialer fra biblioteket) De er glade for og godt tilfredse med tilbuddet book-en-bibliotekar, hvor de oplever at få grundig hjælp. Ud over at man kan få faglig hjælp, så kan dét at gå på biblioteket også være en oplevelse. Man kan blive inspireret på forskellig vis på biblioteket, man kan gå derhen for at hente underholdning, og: Det udvider min horisont at gå på biblioteket og få viden om nye ting, låne bøger der kan lære mig om noget andet end min egen lille verden. De unge ser ikke biblioteket som et sted man kan opholde sig og hænge ud, idet det vil virke kikset: Vi tager jo heller aldrig derned sammen det er noget, man selv ordner, - og så er det også meget hyggeligt at trisse rundt dernede alene. De adspurgte mener, at der er mange unge, som har svært ved at fordybe sig. Biblioteket bliver hurtigt prioriteret fra, hvis man har gang i mange ting. Det handler også om, at de unge ikke føler nogen stærk tilknytning, samt om identifikationsfaktor og de unges manglende følelse af bibliotekets relevans. I de unges øjne er et bibliotek lig med at søge viden i bøger : Jeg tror også, det handler om, at den måde vi får viden på, er så langt fra den måde, man får viden på biblioteket. Vi googler ting. Eller spørger hinanden. Det med at søge viden i bøger, det er egentlig ret fjernt. I synet på, hvad man kan bruge biblioteksrummet til, adskiller de to fokusgruppers holdninger sig ret markant fra hinanden: 1) Gymnasieeleverne bruger i høj grad gymnasiets eget bibliotek til f.eks. gruppearbejde, og har derfor ikke brug for Silkeborg bibliotek som læseplads og arbejdssted. Som hæng-ud-sted er f.eks. det nye ungdomskulturhus langt mere attraktivt for gymnasieeleverne, end biblioteket er. De er ikke interesserede i andre faciliteter, café eller en mere decideret ungdomsafdeling på biblioteket: Det som biblioteket tilbyder, det appellerer enormt lidt til ungdommen [ ] alt det, man kan gøre nede på vores bibliotek for at gøre det attraktivt, det har man allerede gjort. 2) Eleverne på Handelsgymnasiet har derimod kun få attraktive arbejdspladser på skolen, som ligger tæt på biblioteket. De føler ingen tilknytning til f.eks. ungdomskulturhuset, og de savner til dels et attraktivt sted at sidde. De kunne derfor godt tænke sig at bruge biblioteket mere, både til gruppearbejde og efter skole, og de ønsker at biblioteket kunne indrette en mere ungdomsorienteret afdeling og/eller et mere hyggeligt cafeområde, samt bedre mulighed for at sidde udendørs:.. jeg tror, der er mange herfra, der ville sætte sig dér, når vi har 1½ time til at arbejde selv [ ] hvis man kunne sidde der i solen og skrive opgave. Og der også er wifi derovre det vil være super attraktivt, især hvis man så kunne få en cola eller en kop kaffe til. Og det er nemt, hvis man skriver opgave, at man lige kan rende ind og låne en bog. Det ligger jo også godt, lige midt i byen, så man også kunne bruge det uden for skoletiden. Der skulle dog både mere information og lidt mere ungdomsmålrettede tilbud til, før det ville ske: 6

7 Vi er lidt uoplyste om mulighederne. Og så ja, mere tiltrækker det og jo så nok ikke at gå derover. Det er hele deres image, der hænger lidt på den unge front. Sammendrag: De adspurgte unge ser i høj grad biblioteket som et sted, de kan benytte og besøge, når det er fagligt relevant for dem. De kan få hjælp, vejledning og materialer til faglige opgaver på biblioteket. Nogle af de unge benytter også biblioteket som et sted, hvor man kan få inspiration og underholdning, og som et sted hvor man opnår almen dannelse. Som det ser ud i dag, opfattes biblioteket stort set ikke som et socialt opholdssted. De unge fra forskellige uddannelser har dog forskellige syn på, om biblioteket rummer et potentiale som hæng-ud-sted, idet der er en væsentlig forskel på ungegruppernes faciliteter samt følelse af tilhørsforhold andetsteds. De unge identificerer sig generelt meget lidt med biblioteket og dets tilbud. Note: Under begge fokusgruppeinterviews oplevede jeg [antropologen], at de adspurgte unge var meget åbne, ærlige og bramfri i deres respons på biblioteket, dets tilbud og tiltag. Jeg vil dog fremhæve, at der i en sådan type samtale/interview ofte vil være mest respons på, og dermed også blive spurgt mest ind til, de punkter, hvor de adspurgte har kritik og forslag til forbedringer. Overordnet viste målgruppen sig at være glade for biblioteket, hvilket også stemmer overens med resultatet fra årets brugerundersøgelse. De unge har efter min vurdering været meget konstruktive og idérige i deres respons. Se i øvrigt de transkriberede unge-interviews, som er vedlagt rapporten (bilag 3 og 4: interviews) 2. Opfølgning på desktop research Ovenstående, kvalitative data, som er fremkommet gennem fokusgruppeinterviews, underbygger og uddyber i høj grad de pointer, som også er fremkommet ved arbejdsgruppens desktop research omkring ungdomsmålgruppen (Mød generation Z også på bibliotekerne) Hypotesen om, at målgruppens fravær på biblioteket bl.a. skyldes manglende kendskab til stedets tilbud, og at målgruppen forventer at blive informeret meget målrettet om de relevante tilbud (f.eks. på ungdomsuddannelsernes facebooksider, eller ved at biblioteket opsøger de relevante uddannelsesinstitutioner) er i høj grad blevet underbygget. De unge føler sig uoplyste, men de opsøger oftest ikke selv viden på f.eks. bibliotekets hjemmeside, idet de ikke identificerer biblioteket som et sted for unge. Hypotesen om, at biblioteket har et image som en støvet kulturinstitution som i de unges øjne er lidt nørdet og kedeligt er ligeledes i høj grad blevet underbygget. De synes ikke, stedet er særlig ungt. Samtidig kan de fleste adspurgte unge godt lide biblioteket og dets atmosfære, når de endelig kommer der. Hypotesen om, at ung-til-ung markedsføring vil være den mest effektive metode til at tiltrække unge, er til dels blevet underbygget gennem fokusgruppeinterviewene. De unge fra handelsgymnasiet foreslår bl.a. selv at man kan skabe forankring i målgruppen ved at bibliotekerne samarbejder fagligt med unge via uddannelsesinstitutionerne. Den direkte respons på panda-crew initiativet og videoen på youtube har været lille (der var ingen tilmeldte unge til audition, selvom videoen på youtube har været vist knapt 2500 gange). 7

8 De adspurgte unge fra handelsgymnasiet viser en overvejende negativ respons på videoen, mens der er positive tilkendegivelser fra Gymnasiet og Ungdomsplatformen, dog forvirring omkring budskabet. Sammendrag: De adspurgte unges ønsker peger i retning af, at biblioteket fortsat primært skal henvende sig til ungemålgruppen som et sted med seriøse faglige tilbud, snarere end et hygge- og værested. De unges ønsker til biblioteket er i høj grad at modtage mere og målrettet information om de af bibliotekets tilbud, der har relevans specifikt for dem (dvs. f.eks. differentieret i forhold til uddannelsessted), samt at der foretages mindre justeringer af indretning og aktiviteter. 3. Bibliotekets syn på og oplevelse af unge De følgende kvalitative data er indsamlet på baggrund af uformelle samtaler med personale i forskellige afdelinger af biblioteket, samt gennem to semistrukturerede samtaler/interviews med hhv. bibliotekarer og medarbejdere, der koordinerer events og arrangementer. 3.1 Bibliotekets image blandt unge I interviewene bliver personalet bedt om at fortælle, på baggrund af deres oplevelser med og af unge på biblioteket, hvordan de tror, målgruppen opfatter biblioteket. Bibliotekarerne oplever, at: For unge er biblioteket i en årrække yt, og man undgår at gå på biblioteket. De unge, der går på en ungdomsuddannelse, især i gymnasiet, kommer igen når de har brug for litteratur til opgaver. De er år og ofte lidt famlende, hvis de ikke har været på biblioteket i mange år. Imaget blandt unge afhænger af, om den unge skal have hjælp til en opgave, eller om de unge kommer på biblioteket i deres fritid: Dem, der skal skrive opgave, jeg tror, de tænker, det er et fedt sted, for her kan man få hjælp / De synes, det er et fedt sted, men måske at der kan være lidt tendens til surhed / Det er nok lidt støvet, det der med at låne en bog.. Ungdomsgruppen er meget fragmenteret. Det er et fåtal, men i nogle grupperinger mener bibliotekarerne, det er lidt smart og in at gå på biblioteket:.. det er de lidt flippede og anderledes, som [ ] har taget det valg, at de går på biblioteket. Sådan nogen, der gerne vil være lidt halv-intellektuelle, dybsindige. Der er andre grupper, vi aldrig ser, og så de mere mainstream-nogen, der bliver sendt herned Enkelte unge har taget biblioteket til sig som deres eget : Da vi fik nyindrettet for nyligt, havde vi nogle pudsige oplevelser med nogle unge, som var vant til at færdes her, som i hvert fald syntes, det var blevet enormt fedt. Så de hev nogle af deres kammerater med ind det er bare blevet så fedt, nu skal du bare se og ligesom viste det frem, som om, det var deres sted.. Sammendrag: Personalets oplevelse og opfattelse af bibliotekets image blandt unge er, at det generelt er lidt støvet og kedeligt, men at de unge er glade for at kunne få opgavehjælp på biblioteket. Nogle ungegrupper ser dog også meget begejstret på bibliotekets andre tilbud og føler sig på hjemmebane. Imaget er i 8

9 nogle ungegrupper præget af, at der er en del regler på biblioteket, og noget af personalet mener, at især den lidt yngre ungdomsgruppe kan opleve at blive reguleret del af personalet. Ungdomsgruppen er meget heterogen, men personalets oplevelse af bibliotekets image blandt unge stemmer generelt fint overens med de interviewede unges syn på samme. 3.2 Hvordan oplever biblioteket, at det møder de unge i dag? Det adspurgte bibliotekspersonale er i interviewene blevet spurgt ind til deres eget møde med unge, og hvordan de oplever, at biblioteket som sted henvender sig til de unge. Overordnet mener de, at: Det er en stor udfordring for biblioteket at nå ungdomsmålgruppen, både pga. dens heterogene karakter, at den er svær at gennemskue, og fordi de unge ikke selv er særlig bevidste om, hvad de ønsker fra biblioteket. De oplever, at gruppen lige nu er lidt tabt ; ungdomsafdelingen er begrænset til nogle hylder, og internt på biblioteket er ansvaret for målgruppen ikke placeret: Det er svært, fordi der hverken rigtig er nogen, der har ejerskab eller kan identificere sig med dem. Biblioteket opfattes som et dejligt og gratis værested, hvor unge er velkomne, og med gode faciliteter, hæng-ud-møbler og gratis vand. Der er dog delte meninger om, hvor attraktivt den nye indretning er for de unge, og i hvor høj grad det indbyder til at hygge. De unge, der blot hænger ud, passer i meget høj grad sig selv, og generelt er oplevelsen at de unge kun opsøger personalet, hvis de har brug for konkret hjælp: Det er ofte os, der skal tage teten og være opsøgende, de er tit lidt tilbageholdende med at spørge. Der er kontakt mellem unge og bibliotekspersonale omkring stedets regler, f.eks. hvis de unge larmer, forstyrrer andre biblioteksgæster, har fødderne oppe i møblerne, eller spiser i de bløde møbler. Nogle mener, at kontakten mellem unge og personale opleves som lidt streng blandt de unge, mens andre oplever, at adfærdsreguleringen foregår i et positivt tonefald og møder fuld forståelse blandt de unge: Den måde, man får tingene at vide på, det betyder jo meget i den alder / Vi har jo det der adfærdskodeks, kan man nærmest sige, som vi har snakket om for nylig. Vi skal som personale være så large at vi siger, at forstyrrer de ikke andre i deres måde at være på, så er det okay. Er det en stille sommereftermiddag, så er det måske okay at man snakker lidt højere som ungdomsgruppe, end det er på en rigtig travl vinterdag, hvor der er folk ved alle hylder, der er vi hurtigere til at regulere lydniveauet. Vi er blevet enige om, her i publikumsområdet, at det kommer helt an på om de generer andre med deres opførsel. Bibliotekarerne oplever, at de forsøger at tilpasse deres sprog og væremåde, når de henvender sig til unge, både i den personlige dialog og per telefon og mail. Man prøver at være på lige fod og bølgelængde med de unge, og er ikke så formel som i dialogen med voksne. Biblioteket har en fordel ved at være et karakterfrit rum, hvilket kan udnyttes endnu bedre i relationen til de unge. En bibliotekar har, i modsætning til en lærer, ingen magtrelation til den unge, idet bibliotekaren kun kommer med tilbud, og ikke skal vurdere den unge med en karakter. Sammendrag: Oplevelsen er, at det er svært at nå målgruppen, men at de unge, der kommer på biblioteket har en meget positiv oplevelse af stedet og dets service. Dog kan kontakten mellem personalet og de unge, 9

10 der opholder sig på biblioteket, være præget af negativ dialog i form af irettesættelser. Personalet oplever, at de helt automatisk tilpasser deres service til ungemålgruppen, idet de taler og optræder mere uformelt. 4. Interne forslag: Hvordan biblioteket endnu bedre kan ramme de unge? Det adspurgte personale oplever, at de unge har svært ved selv at sætte ord på, hvad de gerne vil have af f.eks. arrangementer og events. Derfor er det svært at nå målgruppen. Dog har de følgende forslag til, hvad man kan gøre for at imødekomme og ramme ungdomsmålgruppen: De unge skal mødes af personale og have hjælp hurtigt, ellers går de igen..for så er det heller ikke vigtigere med den dér opgave, det er meget udtalt for de unge / Der ligger en ret stor opgave i at få de ungeintroduceret ordentligt til biblioteket [ ], at de bliver fortalt målrette om mulighederne, så de kan bruge det til noget. Det er vigtigt at få stillet gode spørgsmål og spørge ind til de unges opgave og problemstilling, for bedst muligt at kunne hjælpe dem. Relationen skal være personlig, og de unges spørgsmål skal tages seriøst:..der er jo også det, at unge selvom de kan virke meget tough så kan de være nogle sårbare nogen, fordi det er det sted i livet, hvor de er. Så det allervigtigste er, at vi får dem til at føle sig velkomne og at der ikke er nogen dumme spørgsmål. For det er der i princippet ikke, de spørger jo ikke for at genere, men fordi de ikke ved det, og gerne vil have hjælp til at finde det. Så.. selvfølgelig er der ikke nogen dumme spørgsmål, det er der ikke, selvom vi jo kan grine lidt af det bagefter. Det kunne være et interessant eksperiment at afskaffe alle regler og forbud på biblioteket, sådan at man aldrig måtte henvende sig til (unge) biblioteksbrugere og sige du må ikke.... Personalet skulle i så fald reagere på uhensigtsmæssig adfærd med en positiv og humoristisk kommentar (eks. skal jeg ikke lige tage dine mudrede sko af og gå ud og banke dem, så de er klar til du skal videre i stedet for vil du ikke lige tage skoene ned fra stolen ) Hylder med ungdomsbøger kunne placeres sammen med sofa/loungemøbler. Bibliotekarerne kunne ind i mellem spontant lave aktiviteter for de unge, der var på biblioteket: At gå op og overraske dem, måske sætte et par personer på, at det er jeres opgave at gå op og sige hej til dem om eftermiddagen. Hvis det er en regnvejrsdag, så sige: jeg giver en kop varm kakao i dag jeg tror meget på det der overraskelsesmoment. at man kommer blæsende med en kande saftevand og to poser billig popcorn, og så bare smutter igen. Man skal ikke også lige fortælle om fire bibliotekstilbud. Og slet ikke i starten. Man skal bare lægge det og skride igen. Men nogen skal have ansvaret, ellers har alle for travlt. Konkret kunne man lave en kuffert med ideer til ting, man kan lave: Man kan have mange intentioner, men får det ikke gjort, når man har vagt, for hvad var det nu lige, den hjemmeside med gratis film til dem og dem hed? [ ] Jeg tænker ungdomsklub, hvor pædagogerne sætter ting i gang, der er sjovt for de unge. Og det skal ikke være hver dag! Men det kunne være sjovt hvis det rygtes ude i byen. Personalet bør altid hilse på de unge, sige hej, smile, have øjenkontakt, være parat til at hjælpe, og aldrig tale ned til de unge. Men man må føle sig frem i forhold til, om den enkelte unge gerne vil opsøges og tale, eller om de vil have ro til selv at kigge rundt: Man skal passe på med at proppe dem for meget i hovedet, når de endelig kommer herind det skal ikke være sådan, man føler, at man får et leksikon proppet ned i halsen.. 10

11 Man kunne forsøgsvis knytte en fast biblioteks-kontaktperson til hver klasse, som fulgte eleverne gennem deres skoletid, og som kunne henvende sig til dem, når de skulle skrive opgaver, eller på tidspunkter, hvor de ikke ville forvente det: Ved de store opgaver kunne man sende dem en lille pose Haribo og skrive god fornøjelse med opgaveskrivningen, og husk jeg er klar til at hjælpe dig Der vil være spidsbelastede tidspunkter, hvor det vil være krævende, men ellers tror jeg ikke det vil være så krævende, og det ville være en rar måde at arbejde på! Indretningen i cafeområdet kunne sagtens gøre mere hyggelig. Man kunne evt. sælge sodavand eller lignende, og aviser mm. kunne spredes ud, så det var mere indbydende. Man kunne eksperimentere med anden indretning, eller et forsøgsmøblement, der var mindre pænt. Man kunne f.eks. arrangere en kærlighedsfestival. Der skal være unge med til at arrangere det, og som føler ejerskab til festen og til andre arrangementer, hvis de skal ramme målgruppen. 5. Mini-workshop: Base for udvikling af et ungekodeks I juni måned samledes de fire interviewede biblioteksansatte, guerilla-projektleder og antropolog til en mini-workshop, hvor hovedpointerne fra de kvalitative biblioteks- og unge-interviews blev præsenteret. Herefter blev tiden brugt på en workshopøvelse, hvor deltagerne i grupper ideudviklede og gav respons på en række citater fra interviewene, udviklede og formulerede inspirationssætninger, som biblioteket fremadrettet kan bruge som retningslinjer for og inspiration til, hvordan biblioteket ønsker at møde de unge, samt præsenterede forslagene for hinanden. De fremlagte bud på inspirationssætninger i fuld længde (inkl. baggrund og tilhørende citater) er vedlagt rapporten, se bilag 5. Buddene handlede bl.a. om bibliotekets kardinaldyder ift. at aflæse og spørge ind til brugerne, og dermed hurtigt nå ind til kernen af de unges behov; om det stærke moderbrand, der hænger ved biblioteket og dets personale, og hvilke subbrands, der kan sættes i spil for at ramme de unge; hvordan moderbrandet udnyttes positivt; om at placere et (vidensbaseret) ansvar internt; om overskuelighed i biblioteksrummet; om at kombinere det seriøse og det uformelle i mødet med de unge; om målrettede præsentationer til ungdomsuddannelserne; om fagligt samarbejde og udvikling af ønskede brandingcases til brug på handelsskolen/handelsgymnasiet; om en mere langsigtet plan for bibliotekets ungeindsats; om at bruge en gruppe unge som testpersoner og sparringspartnere ift. at ramme målgruppen; og om at optimere udgangspunktet for de populære book-en-bibliotekar-samtaler. 11

12 Indtryk fra mini-workshop: Antropolog og personale fra forskellige af bibliotekets faggrupper idéudviklede sammen på, hvordan biblioteket bliver endnu bedre til at møde de unge. Workshopdeltagernes respons på citater fra interviews med både unge og personale blev omsat til fremadrettede inspirationssætninger, som skal danne grundlag for bibliotekets nye unge-kodeks. 12

13 Sammendrag: Ideudviklingen på workshoppen var kreativ men viste sig også at være omfattende og åbne op for nye projekter, og det var derfor ikke muligt på den korte tid, der var til rådighed, at få samlet inspirationssætningerne til et endeligt unge-mindset eller unge-kodeks for Silkeborg bibliotek. De udarbejdede bud og sætninger udgør dog et vigtigt afsæt for formuleringen af et ungekodeks, der skal udstikke en ny og bedre vej for biblioteket i forhold til de unge. Det blev besluttet, at udviklingen af kodeks er en in-house opgave, og at antropologen derfor skulle sammenfatte de kvalitative data samt pointer fra workshoppen i nærværende tilstandsrapport, og at resten af gruppen efterfølgende skulle udvikle kodeks og en tilhørende plan for at integrere dette på biblioteket. (Et kapitel om ungekodeks føjes til tilstandsrapporten efterfølgende) Note: Indsamlingen og præsentationen af de kvalitative data har desuden åbnet op for en række nye spørgsmål, problemstillinger og projekter for guerilla marketing projektet og markedsføringen af Silkeborg bibliotek over for ungemålgruppen. Herunder opstod spørgsmål om: - hvor forskellige målgrupper forskellige ungegrupper udgør (bl.a. gymnasie- og handelsskoleelever) - prioritering af forskellige indsatsområder (handelsskolen er i højere grad uopdyrket land, end gymnasiet er) - pandaen og panda-crew ets fremtid - bibliotekets behov for (forskellige) subbrands målrettet de forskellige ungemålgrupper - fagligt samarbejde med unge om markedsføring, og i hvor høj grad biblioteket skal/kan styre de unge heri 6. Idekatalog: De unges forslag til, hvordan biblioteket bedre kan møde/ramme dem: Under de to fokusgruppeinterviews med unge fra Silkeborg gymnasium og handelsgymnasium opstod der en række ideer og forslag til, hvad biblioteket kan gøre for dels at blive mere attraktivt for unge, og dels hvordan kendskabet til bibliotekets forskellige tilbud kan øges blandt unge, og hvordan der kan skabes forankring i ungemålgruppen (se også de transskriberede interviews, bilag 3 og 4). Nogle ideer svarer til bibliotekspersonalets forslag. Små og store forslag, ønsker og ideer er her samlet som et inspirations- og idékatalog til biblioteket: De unge vil gerne kende til bibliotekarernes specialviden, så de bedre kan vurdere, hvad man kan spørge om. Det kunne være i form af en oversigt/liste over personalets specialisering og særlige kompetencer inden for et bestemt fagfelt: Man ved ikke, om de er fagpersoner, eller hvad, det kunne være meget rart at vide det, for man ved overhovedet ikke hvad de er. Om de ved noget særligt om bøger det gør de jo formodentligt, men.. det er ikke sikkert lige om det fag eller emne Bibliotekarerne behøver ikke at opsøge de unge, hvis de ved, hvad de går efter, eller bare kigger. Men hvis de er nye på biblioteket, vil de gerne have et tilbud om at få hjælp, da stedet kan virke forvirrende: Der tror jeg i hvert fald, biblioteket mister nogen. Ved ikke at være sådan Hej! Hvad skal du have? Du ser lidt forvirret ud. Man er lidt for anonym. De kunne godt tænke sig en form for oversigtsplan/oversigtsvæg/ spændende billeder af de forskellige tilbud på væggene på biblioteket, idet det ikke er så kreativt i dag. Og for at turde henvende sig til personalet, er det vigtigt for de unge, at de bliver mødt af åbenhed: 13

14 Hvis man har et smil på læben og ligner en der helt vildt gerne vil hjælpe. Det hjælper da. I det faglige møde med bibliotekarer kunne de unge godt tænke sig mere åbenhed og dialog: De kunne godt spørge ind til, hvad ens udgangspunkt er hvad ved du om det, du vil have? I stedet for bare at forvente, at vi ved, hvad vi vil. Spørge: hvad ved du egentlig om det, hvad for nogle krav har du til det, vi skal finde til dig? / Måske også bare.. hvis man spørger, så er det rart at få et svar andet end det med computerne, fordi der nok er en grund til, at man spørger Selvom gymnasieeleverne mener, at det, der tiltrækker unge, er noget visuelt og høj musik ( hvordan tiltrækker man ungdomskulturen det gør man i hvert fald ikke gennem stille atmosfære og det er det, biblioteket er... ) kan de godt lide biblioteksatmosfæren som kontrast til den travle hverdag, et pusterum. Biblioteket skal holde fast i sine kerneydelser, for hvis man arrangerer f.eks. koncerter på biblioteket, vil det ikke være attraktivt, prøv lige at tænk at sige, at man skal til koncert på biblioteket den går sgu ikke, fordi man forbinder ubevidst biblioteket med bøger. Lidt kedeligt og det er jo heller ikke det, man skal lave på biblioteket. Er det ikke bare sådan? Nogle af pigerne savner de kreative tilbud, de havde, da de gik på ungdomsskolen, og synes at det kunne være vildt sjovt at lave sådan noget kreativt noget. Man kunne også lave noget om mindfullness: Det er da mega godt for sådan nogen som os, der har mega travlt og har mange bolde i luften og sådan noget. Det kan da snildt henvende sig til unge mennesker[ ] find fokus. Musikafdelingen er fedt indrettet. Man kunne evt. give plads til, at de unge kunne sætte musik på, eller der kunne stå nogle brætspil fremme deroppe. Der måtte gerne være flere pladser til gruppearbejde, så man var sikker på at kunne få en arbejdsplads på biblioteket (også i sofaerne). De unge fra handelsgymnasiet mener, at biblioteket kunne være lidt mere moderne i sit udtryk for at tiltale de unge. Det er meget flot, men: det er meget lige og rene linjer, hvor cafeerne er mere hyggeligt på en eller anden måde.. det liv tiltrækker os lidt mere. Det er lidt for pænt, på en måde. Man går ikke lige derover og hygger, for det er det for pænt til, på en måde. Et cafe-område skulle være mindre pænt og mere hyggeligt /..med nogle slidte sofaer eller noget det behøver ikke være så fint alt sammen for ellers tror de unge ikke rigtigt, det vil blive brugt. Meningerne er blandende i forhold til, om det er attraktivt at indrette en decideret ungdomsafdeling: Jeg kommer for at få noget ud af det. Det er derfor jeg går på biblioteket. De skal ikke lokke mig ved at prøve at sætte musik på, eller det hjælper ikke. Nej. Det er spild af energi. Hvis biblioteket havde et bedre cafe-område, kunne drengene fra handelsgymnasiet godt tænke sig at bruge det som pausested. Det er attraktivt, fordi der er ro og wifi (hvilket er en stor kvalitet, idet cafeerne i Silkeborg ifølge de unge ikke har dette). Men de vil gerne kunne købe god kaffe og noget dertil, også fordi de vil føle en større tilknytning til stedet, hvis de en gang i mellem køber noget. Desuden ville det være meget attraktivt at udnytte biblioteket udendørsarealer til gruppearbejde mm: Nu har jeg godt hørt, at de overvejer at lave Bindslevs plads om til et grønt område, men ude foran biblioteket, ud mod Bindslevs plads, der er der 150 kvm. der bare er brolagt til bænke osv., hvor der ikke rigtigt er noget. Indhegnet af en hæk. Hvis man lavede det til et grønt område med mulighed for at få et eller andet, så tror jeg, der er mange herfra, der ville sætte sig dér, når vi har 1½ time til at arbejde selv. For vi har ikke rigtigt muligheden her for det. Hvis man kunne sidde der i solen og skrive opgave. Og der også er wifi derovre det vil være super attraktivt, især hvis man så kunne få en cola eller en kop kaffe til. Så tror jeg, der er mange der vil gøre det. Og det er nemt, hvis man skriver 14

15 opgave, at man lige kan rende ind og låne en bog. Det ligger jo også godt, lige midt i byen, så man også kunne bruge det uden for skoletiden. Eleverne fra handelsgymnasiet oplever, at den ungegruppe, som biblioteket i dag henvender sig til, primært er elever fra gymnasiet og lidt HF. Det skyldes bl.a. de fag og opgaver, som eleverne skriver på de forskellige uddannelser, men også den sociale tilknytning til byens institutioner: Hvis de skulle have noget op at stå, der er for unge i Silkeborg. Så tror jeg det er vigtigt at gøre meget ud af, at det er lige meget hvilken ungdomsuddannelse, du kommer fra. Så det ikke er et tabu, uanset hvilken uddannelse du kommer fra. Så det ikke går ligesom med det der kulturhus. En af eleverne fra handelsgymnasiet mener at have hørt om muligheden for at få hjælp til økonomi og jura på biblioteket, hvilket er et relevant og attraktivt tilbud til denne ungemålgruppe (i forbindelse med skolefag og overvejelser om at blive iværksætter/starte selvstændig virksomhed). Kendskabet til bibliotekets tilbud er meget begrænset. Han har misforstået tilbuddet, men der er muligvis potentiale for at udvikle og udbyde en attraktiv service til denne målgruppe: Når vi har erhvervsret, hvis man så kunne komme derned og få hjælp til det, eller hvis man kunne få noget at vide om hvad man har af muligheder, og hjælp økonomisk det er der da mange herinde, der gerne vil vide! Men der er ikke rigtigt nogen, der ved, at man kan. Jeg vidste det f.eks. ikke. I arbejdet med at sprede viden om bibliotekets tilbud blandt de unge, vil det være særdeles relevant med nogle korte og målrettede præsentationer på alle ungdomsuddannelserne, gerne præsenteret af en frisk yngre person, som målgruppen kan identificere sig med. Det må gerne være først på skoleåret og op til de større opgaver: Måske oplyse os lidt mere om det i de perioder, hvor det er relevant. Og så tror jeg måske, det kan komme lidt af sig selv, at man begynder at bruge det en lille smule ud over de tidspunkter, hvis man får øjnene op for nogle af de tilbud, de faktisk har. Det er oplagt at biblioteket får kortlagt og udnyttet uddannelsesstedernes elev-facebooksider og andre informationskanaler til at fortælle målrettet om de relevante tilbud for unge. Bibliotekets navn og brand virker lidt tungt ifølge de unge. Man kunne udarbejde et ungt sub-brand eller slang for biblioteket. De unge er som sådan interesserede i foredrag, men kender ikke til bibliotekets tilbud. Det ville være spændende med foredrag, der på en eller anden måde passer tematisk med de fag, de har i skolen. Op til vores opgave, der kunne man jo godt invitere en eller anden økonom eller virksomhedsejer til at fortælle, hvordan de har gjort det her det ville helt klart være interessant for os. Måske ham der Hummel-gutten, Christian Stadil. Nu skal han starte et nyt projekt sammen med Daniel Agger med online-tatoveringer Det kunne være spændende at høre om, hvordan de arbejder med at markedsføre det. Hvad de gør for at det bliver en succes. Det kan f.eks. også være noget med iværksættere, men også almene inspirerende foredrag om forskellige samfundsproblematikker, politikere eller aktuelle personer, og små comedyshows med (evt. lokale) upcoming komikere. De unge fra handelsgymnasiet vil gerne spørges til flere forslag, ideer og bidrage med deres netværk, f.eks. hvis det drejer sig om unge lokale iværksættere eller komikere. Det vil være oplagt for de unge fra handelsgymnasiet at samarbejde med biblioteket omkring markedsføring blandt unge. I fag som afsætning eller markedskommunikation arbejder eleverne i høj grad med i projekter og med cases, og de kunne godt tænke sig at lave et (evt. tværfagligt eller klasse-) projekt med biblioteket som case. 15

16 Vi kunne omsætte noget teoretisk til praksis. Det er jeg overbevist om, at mange kunne få noget ud af, også fagligt. Vi kunne fint lave det sådan, at casen det næste halve år, det er biblioteket i Silkeborg. Hvordan kan vi promovere det? Så skulle vi også over og præsentere det for dem, i stedet for bare at præsentere for hinanden, så høre om det er noget, de kan bruge. Det ville da være vildt interessant [ ] og motiverende. Et sådant samarbejde vil desuden øge kendskabet til biblioteket og dets tilbud væsentligt blandt eleverne og i deres netværk, og de unge tror at flere af eleverne, der også uden for skoletiden kunne være interesserede i at engagere sig, fordi de dermed får faglig erfaring på CV et. Biblioteket kunne facilitere en virksomheds-dating-dag på biblioteket med events eller workshops, hvor der blev etableret en faglig forbindelse mellem de unge og virksomheder i Silkeborg. 7. Resumé Tilstandsrapporten, som er udarbejdet i juni 2013, afdækker, hvordan Silkeborg bibliotek henvender sig til unge både set fra bibliotekets og fra de unges perspektiv. Rapporten bygger på indledende desktop research omkring ungdomsmålgruppen, samt på fire semistrukturerede, kvalitative interviews og samtaler. Disse er lavet med elever fra hhv. Silkeborg gymnasium og handelsgymnasium (af begge køn, og med forskellige niveauer af kendskab og tilknytning til biblioteket) og med forskellige personalegrupper fra biblioteket (hhv. bibliotekarer og ansvarlige for arrangementer, events mm). Rapporten opsummerer bibliotekets image og relevans i ungemålgruppen, hvordan de unge føler sig mødt og hvordan biblioteket oplever de unge. Der præsenteres et omfattende katalog af både interne og eksterne forslag til, hvordan Silkeborg bibliotek kan blive endnu bedre til målrettet at ramme de unge og deres behov, hvilket skal danne grundlag for at udvikle nye ungeinitiativer og -tilbud på biblioteket. Endelig præsenteres arbejdet med kvalitativ udvikling af inspirationssætninger, som vil komme til at danne grundlag for et fremtidigt ungekodeks på biblioteket. Kodekset udvikles af bibliotekets arbejdsgruppe, på baggrund af en workshop, hvor de samlede kvalitative data blev præsenteret af en antropolog. 16

17 Bilag 1: Brainstorm bibliotek med fokusgruppe fra Silkeborg gymnasium 17

18 Bilag 2: Brainstorm bibliotek med fokusgruppe fra Silkeborg handelsgymnasium 18

19 Bilag 3: Interview med fokusgruppe fra Silkeborg gymnasium Interview den 23. maj 2013 Deltagere: Mathilda, 2q, jeg var på biblioteket sidste uge jeg er faktisk rimelig tit på biblioteket, det er hyggeligt, synes jeg. Jeg låner, musik, bøger, blade, så skulle jeg i gang med et hækleprojekt og fandt nogle hæklebøger, det er hyggeligt. Vi har også været der for at låne film. Frederikke, 2p, sidst jeg var på biblioteket er noget tid siden, det var til et skoleprojekt, hvor jeg skulle låne nogle bøger, fagligt, ellers har jeg tidligere brugt biblioteket meget til at låne musik og har også syntes, det var hyggeligt at gå dernede nogle gange. Thea, 2.u, jeg har lige været på biblioteket for at låne en roman, jeg skal læse i dansk, men ellers så er det ikke et sted, jeg er, haha.. Jeg er der, når jeg skal bruge noget til opgaver. Pernille, 2.z, sidst jeg var på biblioteket kan jeg snart ikke huske men det var også noget fagligt, noget vi skulle bruge i skolen, tror jeg. Men jeg er ikke så god til at få det brugt. Caroline, 3.g, jeg bruger biblioteket rigtigt meget jeg har været dernede i dag, simpelthen, og i går også lige, jeg låner musik flere gange om ugen, bøger til godnatlæsning, og så bruger jeg det meget når jeg skal skrive opgaver, fx SPP-opgave [studieretningsprojekt], som jeg lige har skrevet, der har lånt rigtig mange bøger på biblioteket. Og jeg låner kogebøger og kogeblade, haha, og når det er jul små julebøger, hahaha. Så sent som i dag har jeg lånt en lær-svensk cd-rom, jeg skal være au pair i Stockholm næste år, det er et lidt usædvanligt lån fra min side. Brainstorm /associationsleg hvad tænker I på, når I hører ordet bibliotek jeg skriver bibliotek i midten, og så vil jeg gerne høre jeres umiddelbare reaktioner på det Vi kunne starte med, hvad for nogle tillægsord man kunne putte på hvad er biblioteket for et sted? - Det er meget hyggeligt - Jeg synes, det er inspirerende, fordi man måske tit kommer hjem med flere bøger, end man regnede med, bibliotekarer er gode til at stille nye bøger frem, lave temaer krimiuge, forbudte bøger - Nemt og tilgængeligt, det med at man kan få reserveret en bog - De er gode til at hjælpe også - Forvirrende jeg ved ikke, hvor lang tid, det tog at finde den roman. Jeg skulle finde en fra det moderne gennembrud. Jeg spurgte, men Det var en periode, jeg skulle finde en bog fra, men det er ikke delt op i perioder, og så henviste hun mig til én forfatter, men jeg skulle se flere forskellige (De andre: Du kan godt slå det op på computeren, skriv moderne gennembrud. Fik du ikke hjælp?) - Jeg synes, der er en god stemning, folk er gode til at hjælpe, og hvis man har lyst til bare at sidde og læse, så kan man det, så er der ro til det, og der er også hvis man lige skal snakke - Det med at man kan booke over nettet, det synes jeg er smart Hvordan er det at være dernede? - Det er rart - Roligt 19

20 - Det lugter lidt, hihih (de andre: nej, det er nyrenoveret) Nej, da jeg var der, der lugtede det. (U: hvad lugtede det af?) Hvad lugtede det ikke af, gamle bøger og bare dårligt - Men det er som om, man får lavet meget mere, når man er dernede, jeg har siddet og lavet afleveringer, og der er helt roligt, der er en god atmosfære - Ja, lad os skrive det, god atmosfære, det synes jeg også - Og jeg ville synes, det var vildt pinligt hvis min telefon ringede derinde, det er som om man går rundt og lister lidt, og det kan jeg godt lide - Med hensyn til jeg har aldrig lavet en aflevering der, for det er ikke et sted man lige ved, man kan sætte sig ned. Man kunne godt gøre noget for at gøre biblioteket til et sted, et lidt mere attraktivt sted på den måde, for man kunne sagtens udnytte det til gruppearbejde og sådan noget, man kunne måske lave nogle studiepladser, hvis det er muligt (andre: der er faktisk lavet mange pladser, der hvor man kan trække kaffe osv) så jeg tror bare.. - Der er noget uforstyrret på biblioteket, synes jeg -..i hvert i nogle områder, der er også nogle børneområder, hvor de spille computer, der er lidt larm, men der er helt klart også et område for voksne, hvor man kan sidde og læse i ro og mag. - Ja, og hylderne de står også godt rundt, så man kan sætte sig lidt beskyttet ind og sidde og læse lidt, hvis man ikke ved hvad man skal tage. Det synes jeg er godt - Der er god indretning, kan man skrive det? - Sådan meget moderne Når man er ung, hvad kan man så bruge et bibliotek til? - Hjælp til opgaver, primært - Vi får tit at vide i forbindelse med de store opgaver, at vi skal gå ned på biblioteket. I SRP-ugen var der også bibliotekarer der meldte sig som hjælpende hænder, så kunne man bestille en tid, 40 minutter, hvor de hjalp med at finde bøger osv, det var jo vildt fedt, at de var til rådighed på den måde. Der var mange, der brugte det det var næsten umuligt at få en tid! - Den fælde var jeg røget i, tror jeg jeg var dernede for at finde en bog om ekstremsport, og så kom jeg lige til at spørge om hjælp, og så kom jeg med hen til en computer hvor jeg blev vist alle mulige databaser, eller et eller andet, og så stod hun og fortalte om det i 40 minutter eller sådan noget, hvor jeg bare ikke kunne få rundet af. Jeg skulle bare have lånt en bog. - Det er da mega fedt, egentlig - Det er sket to gange for mig, at jeg ikke synes, jeg er blevet hjulpet så godt. Det er fordi jeg har haft lidt bøvl med de computere, jeg har ikke kunnet finde ud af hvilke hylder osv. og så har de bare henvist til, at det skulle jeg selv finde på computeren, og det er sket to gange, ellers er jeg blevet hjulpet rigtig godt, men ellers så.. synes jeg også nogen gange, det virker som om de ikke har tid. Hvis man nu kun var der én gang, og så oplevede dét så ja, så synes jeg måske ikke, det var så fedt! Så gider man ikke komme igen. Det handler meget om ens oplevelse dernede. - Du spurgte, hvad et ungt menneske kan bruge det til. Jeg synes, det er meget mere end bare at få hjælp til opgaver. Jeg synes da, det udvider min horisont at gå på biblioteket og låne ting, få viden om nye ting, låne bøger der kan lære mig om noget andet end min egen lille verden og sådan noget. - Der er noget ægte ved det, at stå der med en bog, når man sidder på nettet, så er det bare ikke helt det samme. 20

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Det åbne bibliotek i Lynge

Det åbne bibliotek i Lynge Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens

Læs mere

Generel mening om projektet - God ide?

Generel mening om projektet - God ide? Side 1 Generel mening om projektet - God ide? Generel mening - uddybet Flere fester jeg ville ikke bruge det, på baggrund af det umiddelebare indhold af aktiviteter i huset Synes der er andet at prioritere

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år Dragør kommune 18+ undersøgelse Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen 18-24 år 17-12-2014 Indholdsfortegnelse Forord...3 Undersøgelsens konklusioner...4 Undersøgelsens fokus...5 Stedet

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Den skal kun være til unge

Den skal kun være til unge 08-09-2010 Den skal kun være til unge Kommunikér MÈR præsenterer hjemmesideprojektet på Helsingør Gymnasium - en lille rapport om to fokusgruppeinterviews på produktionsskolen Sundet og Helsingør Gymnasium

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse:

Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelsen er foretaget i efteråret 2006 og omfatter afdelingen i Ølstykke, Smørum og Stenløse I alt har 147 elever i Egedal Ungdomsskole deltaget i

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup Spørgeskema Crossklubmiljø Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING DJURSLANDS EFTERSKOLE 2012... 2. 2.1 Generel tilfredshed... 2. 2.2 Klassen og kammeraterne... 2. 2.3 Mobning...

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING DJURSLANDS EFTERSKOLE 2012... 2. 2.1 Generel tilfredshed... 2. 2.2 Klassen og kammeraterne... 2. 2.3 Mobning... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 UNDERVISNINGSMILJØVURDERING DJURSLANDS EFTERSKOLE 2012... 2 1. INDLEDNING OG MÅL... 2 2. ANALYSER... 2 2.1 Generel tilfredshed... 2 2.2 Klassen og kammeraterne...

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

INFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE

INFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE INFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE KVANTITATIV OG KVALITATIV UNDERSØGELSE, FORÅR 2014 1 ER DER INFORMATION NOK? Nej Ja 60 40 Savner du generelt mere information om kulturelle tilbud i Viborg

Læs mere

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i et spørgeskema af en medarbejder i skolen, og der er hentet inspiration fra andre trivselsundersøgelser

Læs mere

Bilag 8. Styrkekort til yngre børn

Bilag 8. Styrkekort til yngre børn Bilag 8. Styrkekort til yngre børn Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du leder tit efter svar på nettet. Du synes, det er dejligt,

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen.

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Svarskema Undervisningsmiljøundersøgelsen Guldborgsund Ungdomsskole Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Enkelte punkter er ikke besvaret og enkelte

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Status på projektet:

Status på projektet: Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud - et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb DPU, 25. november 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Vi leger lege. Vi har leget To mand frem for en enke. Det var ikke særligt sjovt, for vi har leget legen mange gange før. Så blev legen kedelig.

Vi leger lege. Vi har leget To mand frem for en enke. Det var ikke særligt sjovt, for vi har leget legen mange gange før. Så blev legen kedelig. #oldschool1962 På opdagelse i 1962 Alle mine kyllinger, Bro bro brille og To mand frem for en enke er alle en del af de lege, som workshop 6 omhandlede. Skolegården var fyldt med smilende piger med røde

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Interview med frivillig fra URK.

Interview med frivillig fra URK. Interview med frivillig fra URK. Demografi: I: Dit køn er? R: Hvad siger du? I: Dit køn? R: Mand. I: Ja, og hvor gammel er du? R: 28 år. I: Hvad er din beskæftigelse? R: Teknisk kørselsassistent disponens

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere