Turbo på billeasing 67% 29% 24% 16%

Transkript

1 Marts 2016 Turbo på billeasing NYE BILKUNDER VIL LEASE Danskerne vælger i stigende grad at lease frem for at købe biler. Det er især forbrugere i hovedstadsområdet, som ikke i forvejen har bil, men overvejer at få en, der viser interesse for leasing. Det gælder både nye og brugte biler. Analysebureauet Voxmeter har på vegne af Bilbranchen spurgt mere end danskere over 18 år om deres præferencer for leasing. I denne udgave af Blitz, sætter Bilbranchen fokus på, hvilke forbrugere som leasing især appellerer til. Især forbrugere uden bil i forvejen, overvejer leasing Spørgsmål: Ville du overveje at lease din næste personbil? Har bil Har ikke bil, men overvejer 67% 15% 42% 5% 29% 24% 16% 16% Ja, en ny Ja, en brugt Nej Ved ikke Kilde: Lavet for Bilbranchen af Voxmeter. Note: interviews gennemført i perioden den , blandt personer over 18 år, som enten har eller overvejer at få bil (personer som hverken har eller overvejer at få bil, er frascreenet). LÆS OGSÅ: Overblik: Bilhandlen fylder mere side 4 Bilhandlen: Personbilsalget fortsætter med at stige side 11 Eftermarkedet: Flere biler giver flere skadesreparationer side 18

2 Marts 2016/ 2 Undersøgelsen viser, at ca. 20 pct. af danskerne over 18 år, hverken har en bil eller overvejer at få én. Når vi ser bort fra dem, ville ca. 20 pct. af de potentielle bilkunder overveje at lease deres næste personbil. Flest ville overveje leasing af en ny bil. Det svarer ca. 17 pct., mens knap 7 pct. ville overveje at lease en brugt bil. Kun omtrent 3 pct. ville både overveje at lease en ny og brugt bil. Som grafikken på forsiden tydeligt illustrerer, har langt flere af de forbrugere, som ikke i forvejen har bil, men overvejer at få en, en forhåndsinteresse for leasing. Det gælder uanset om der er tale om en ny eller brugt bil. Blandt danskere med bil er det 15 pct. og 5 pct. som ville overveje at lease en hhv. ny eller brugt bil. Tallene er oppe på hhv. 42 pct. og 29 pct. 1 blandt de danskere, som endnu ikke har bil, men overvejer at få en. Dermed indikerer resultaterne fra undersøgelsen, at leasing i højere grad appellerer til førstegangskøbere og andre potentielle bilkunder, som altså ikke allerede har en bil. Dette er til trods for kun 19 pct. af disse forbrugere i høj eller meget høj grad kender deres eget kørselsforbrug ét år frem. Til sammenligning vurderer 63,5 pct. af bilejerne, at de i samme grad kender kørselsforbruget. Et velkendt fremtidigt kørselsforbrug er således ikke en afgørende forudsætning for om ikke-bilejere vil overveje at lease. Bilbranchen har ligeledes afdækket, hvorfor forbrugerne ville vælge at lease frem for at købe. Disse resultater offentliggøres på vores kommende medlemsmøder og i en brancheanalyse lavet i samarbejde med Deloitte, som udkommer i april i år. Hvad denne undersøgelse dog ikke svarer direkte på er, om leasing substituerer bilkøb, billeje eller i virkeligheden gør personbilmarkedet større ved muligvis at nå ud til en kundegruppe, som hverken vil betale de ofte relativt høje priser på kortidsleje og heller ikke ønsker at binde sig igennem et ejerskab af en bil, idet eksempelvis deres erfaringer med bil og egne behov er begrænsede. Til trods for, at der bliver solgt rekord mange personbiler, viser indregistreringsstatistikken alligevel en klar tendens mod et stigende antal danske forbrugere nu vælger at lease, samtidig med, at antallet af private bilkøb har forholdt sig i nogenlunde ro siden Privatmarkedet for nye biler * Alle biler Leasingbiler Leasingbilers andel 5 pct. 5 pct. 11 pct. 15 pct. 18 pct. Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra bilstatistik.dk Note: Hele år med undtagelse af 2016, hvor det kun er årets første to måneder Set i det lys, kunne forbrugerundersøgelsens resultater indikere, at leasing i højere grad virker som en markedskatalysator, som er med til at gøre kagen større, end et direkte substitut til bilkøb (kontantkøb eller finansieret). Dog er det væsentligt at påpege, at leasing typisk er mest populært på de lidt dyrere bilmodeller. 1 For begge målgrupper - med og uden bil - er det ca. 16. pct. som svarer ved ikke. Med andre ord er andelen af tvivlere lige stor for begge målgrupper.

3 Marts 2016/ 3 Interessen for leasing er heller ikke lige stor alle steder i landet. Der er væsentlige regionale forskelle i forbrugernes syn på leasing. Leasingpotentialet er størst i hovedstadsområdet, hvor 20 pct. og 11 pct. ville overveje at lease en hhv. ny og brugt bil. I Region Sjælland er det kun hhv. 11 pct. og 5 pct., som ville overveje disse leasingformer. Ville du overveje at lease? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Total Ja, en ny 20% 11% 19% 17% 15% 17% Ja, en brugt 11% 5% 3% 8% 4% 7% Nej 57% 72% 64% 64% 69% 64% Ved ikke 18% 14% 17% 15% 13% 16% Total Kilde: Lavet for Bilbranchen af Voxmeter. Ville du overveje at lease din næste personbil? Note: interviews (den ), blandt bilejere og andre personer, som enten har eller overvejer at få bil Samtidig er Region Hovedstaden både det sted i landet, hvor flest potentielle nye bilkunder er i markedet for at handle bil, hvilket hver tiende forbruger er, samt der hvor flest slet ikke overvejer at få bil, hvilket gælder for hver tredje forbruger. En række eksterne dynamiske faktorer som ændrede parkeringsmuligheder-, nye kollektive transportformer, trængselsudfordringer, bybiler, delebiler m.v. er medvirkende årsager hertil, men ikke behandlet videre her. Som bilforhandler er det dog værd at være bevidst om de lokale forskelle og dilemmaer i leasingpotentialet. Fakta: Flest både opnåelige og uopnåelige nye bilkunder i hovedstaden Færrest har bil i hovedstaden. Kun 57 pct. af forbrugerne i region Hovedstaden over 18 år har bil, og hele 33 pct., hverken har eller overvejer at få én. Til sammenligning er landsgennemsnittet for bilejere 74 pct., og samlet set er det kun 20 pct. af danskerne, som hverken har eller overvejer at få bil. Kilder: Lavet for Bilbranchen af Voxmeter Sjælland Har du en personbil? Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland Total Ja 57% 87% 85% 78% 77% 74% Nej, men overvejer det 10% 2% 5% 7% 3% 6% Nej, og overvejer det heller ikke 33% 11% 10% 16% 20% 20% Total Kilde: Lavet for Bilbranchen af Voxmeter. Har du en personbil? Note: interviews gennemført i perioden den 29. februar - 6. marts 2016 Fakta: Mere end danskere er blevet spurgt om deres leasingpræferencer I alt har respondenter heriblandt ca danske bilejere og knap 100 potentielle bilkunder svaret på en række spørgsmål om blandt andet deres leasingpræferencer og kørselsforbrug i en helt ny undersøgelse lavet af analysebureauet Voxmeter for Bilbranchen i perioden den 29. februar - den 6. marts Resultaterne fra denne undersøgelse vil, foruden i Blitz, løbende blive offentliggjort på Bilbranchens medlemsmøder, i den årlige Autoanalyse, som Deloitte laver i samarbejde med Bilbranchen, der udkommer 12. april 2016.

4 Marts 2016/ 4 Bilhandlen fylder mere OMSÆTNING I BILHANDLEN FORTSÆTTER MED AT STIGE Bilforhandlerne oplever en kraftig stigning i omsætningen især hen imod slutningen af Bilværkstederne oplever derimod kun en moderat fremgang. Den samlede omsætning i bilhandel (både engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og lastbiler) udgjorde i 2015 næsten 89 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 16 pct. i forhold til samme periode i 2014, hvor omsætningen var knap 77 mia. kr. Omsætningen for virksomheder på eftermarkedet (bilværksteder mv.) udvikler sig mere moderat. I 2015 udgjorde omsætningen ca. 31 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på tre pct. i forhold til samme periode i 2014, hvor omsætningen var ca. én mia. kr. mindre. Indenlandsk salg (oms. i mio. kr.) Ændring Bilhandel % Bilværksteder mv % Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer % Udlejning og leasing af lastbiler % Kilde: Danmarks Statistik Note: Virksomhedernes primære branchekode er grundlag for kategorisering benyttet af Danmarks Statistik. Bilhandel omfatter både detail- og engroshandel med motorkøretøjer (45.1). Registreringsafgift ikke medregnet. Eftermarkedet er 'Bilværksteder mv. ( ). Omsætningen for udlejning- og leasingselskaber af biler og lette køretøjer (771100) samt lastbiler (771200) er behandlet separat i tabellen. Virksomheder med finansiel leasing som primære branche (649100), er ikke medtaget her, idet deres forretningsområder spreder sig over andet end motorkøretøjer. Dermed er omsætningen blandt virksomheder, som tilhører bilhandel tre gange højere end hos bilværkstederne mv. Dermed forsætter den tendens, som vi har oplevet siden 2009, hvor omsætningen kun var dobbelt så stor i bilhandlen. Den høje omsætningsfremgang i bilhandlen smitter tilsyneladende endnu ikke af på de øvrige eftermarkedsvirksomheder i branchen. Det kan skyldes flere ting bl.a. en højere loyalitet blandt mærkeværkstedskunder i takt med at flere vælger at lease eller tegne serviceaftaler, biler generelt har fået en bedre kvalitet, som kræver færre reparationer og derved også et lavere salg af reservedele, stigende eksport af kun let brugte biler, som betyder de kun i begrænset omfang ender på det danske eftermarked, bedre sikkerhedsudstyr i nye biler, med færre ulykker til følge m.m. (læs mere herom i afsnittet om eftermarkedet). I de kommende år bliver det spændende at se, om omsætningen på eftermarkedet også vil stige i takt med bilbestanden og den teknologiske udvikling. I 2015 satte bilsalget samtidig ny rekord med nye indregistreringer inklusive varebiler. Alene antallet af nye personbiler rundede for første gang og steg næsten 10 pct. i forhold til året før. I samme periode er der indgået over flere leasingaftaler, hvilket svarer til en stigning på hele 23 pct. Leasingmarkedets stigende andel af bilhandlen kommer også til udtryk i omsætningstallene. Foruden den del af leasingmarkedet, som tilhører bilforhandlerne, oplever leasingselskaber inden for biler og lette motorkøretøjer ligeledes en stor

5 Marts 2016/ 5 fremgang i omsætningen på 17 pct. mellem 2014 og 2015 og 6 pct. for udlejning og leasingselskaber af lastbiler i perioden. 190 Indenlandsk omsætning i udvalgte brancher Indeks 2009 = 100, indeks. faktiske tal (mio. kr.), sæsonkorrigeret kvt kvt. 1. kvt Detailhandel undt. med biler Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne Kilde: Danmarks Statistik Omsætningen stiger især blandt virksomheder inden for detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. Sammenlignes den sæsonkorrigerede omsætning for fjerde kvartal i 2015 med samme kvartal i 2014 er omsætningen steget med 24 pct. (se figuren ovenfor). Herudover har lastbilforhandlerne (både engros- og detailhandel) også oplevet en bedring igennem de seneste år. Branchen melder om, at man i 2015 er ved at være oppe på niveau med årene fra før krisen. Ved sammenligning på samme måde som ovenfor ses der en stigning på 5 pct. Ser vi lidt længere tilbage, eksempelvis på perioden 1. kvartal 2013 og frem til i dag, er fremgangen dog hele 47 pct. SAMFUNDSØKONOMISKE NØGLETAL Trods udsigt til lavere eksport i 2016 vil et stigende privatforbrug og større erhvervsinvesteringer kunne trække bilsalget op. Efter et godt første kvartal udeblev væksten igennem resten af Det skyldes hovedsageligt, at eksporten i andet og tredje kvartal har været skuffende. Årsagen hertil kan begrundes i to forhold. For det første er verdensøkonomien bremset en smule op. For det andet er eksporten til Tyskland faldet væsentligt siden foråret 2015, blandt andet fordi der er blevet solgt færre vindmøller.

6 Marts 2016/ 6 Den faldende eksport forklarer på den baggrund det meste af det nedjusterede vækstskøn for 2015 og 2016 på 1,3 procentpoint i forhold til DI s prognose fra august Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi niveau Mia. kr. Ændring i mængder, pct. Privat forbrug 927 0,5 2,1 2,3 2,5 Offentligt forbrug 512 0,2 1,0 0,8 0,0 Faste bruttoinvesteringer 371 3,3-0,3 1,5 4,4 Boliginvesteringer 80 3,1-2,8 1,8 4,6 Erhvervsinvesteringer ekskl. Skibe 201-0,1 3,7 6,2 5,4 Offentlige investeringer 74 7,4-1,9-2,0 0,8 Lagerinvesteringer 12 0,3-0,5 0,0-0,1 Indenlandsk efterspørgsel ,3 0,8 1,7 1,9 Eksport af varer og tjenester ,1-0,6 1,3 3,1 Heraf varer 628 0,5 2,1 0,7 2,5 Import af varer og tjenester 919 3,3-1,2 2,4 3,6 Heraf varer 583 2,4 0,5 2,5 3,4 Bruttonationalprodukt ,3 1,0 1,2 1,8 BVT i private byerhverv ,8 1,6 3,3 3,2 Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af bruttonationalproduktet i foregående år. Kilde: Danmarks Statistik og DI Modsat eksporten er der gode betingelser for en fortsat stabil vækst i danskernes private forbrug. Stigende beskæftigelse og fremgang i reallønnen for de beskæftigede, på grund af fortsat lave prisstigninger (se mere i afsnittet nettoprisindeks), giver større økonomisk sikkerhed hos forbrugerne. Sammen med en fortsat positiv forbrugertillid (se mere i afsnittet forbrugerforventninger) og stigende detailomsætning skaber det tro på en stabil fremgang i privatforbruget. DI s forventning til privatforbruget er en stigning på 2,3 pct. i 2016 og 2,5 pct. i Der er også udsigt til betydelige større erhvervsinvesteringer i de kommende år. I DI s prognose fra februar 2016 forventes der stigninger i erhvervsinvesteringer (eksklusive skibe) på henholdsvis 6,2 og 5,4 pct. i 2016 og Stigende kapacitetsudnyttelse i industrien og generel vækst i beskæftigelsen øger virksomhedernes behov for kapital. Det understøtter forventningen til stigende materialeinvesteringer, som er en del af de samlede erhvervsinvesteringer. Tilsammen er der forventning om vækst i BNP i 2016 og 2017 på henholdsvis 1,2 og 1,8 pct. Den tiltagende vækst betyder, at der er udsigt til, at de seneste års fremgang i beskæftigelsen kan fortsætte. Til trods for, at der stort set ikke var nogen vækst i produktionen sidste år, steg beskæftigelsen alligevel med ca personer. Produktiviteten er således faldet kraftigt igennem Fremadrettet forventes både vækst og produktivitet at stige, hvorfor beskæftigelsen også ventes at stige gennem 2016 med personer. Også i 2017 er der udsigt til betydelig vækst i beskæftigelsen med en forventning om yderligere i arbejde. De samfundsøkonomiske nøgletal tegner grundlæggende et positivt billede for de kommende års bilsalg til både private og erhverv. Det begrundes i forventningerne

7 Marts 2016/ 7 om markante stigninger i det private forbrug samt forøgelsen af erhvervenes materielle investeringer. FORBRUGERFORVENTNINGER En faldende forbrugertillid - om end positiv - står i modsætning til en fortsat høj forventning om personbilkøb blandt danske forbrugere. Siden marts 2015 er forbrugertilliden faldet med mere end ti point fra 13,9 til 3,6 i marts Det er specielt indikatoren omkring troen på Danmarks økonomi om et år, sammenlignet med i dag, som har trukket forbrugertilliden ned, hvor værdien i 2015 var 25,6 er den i marts Herudover forventer danskerne for første gang siden begyndelsen af 2013 en stigende ledighed. 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Forbrugerforventninger 5,0 0,0 3,6-5,0-10,0-15,0-20,0 MA R. 1 4 MA R. 1 5 MA R. 1 6 Forbrugertillidsindikatoren Familiens økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag Danmarks økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag (indgår ikke i beregningen af forbrugertillidsindikatoren) Note: Et repræsentativt udsnit af personer i alderen år spørges om bl. a. forbrugerforventningerne. Svarene vejes sammen til et nettotal ved anvendelse af de vægte. Forbrugertillidsindikatoren beregnes som et simpelt gennemsnit af nettotallene for spørgsmål 1-5: 1. Hvordan er familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden? 2. Hvordan tror du familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag? 3. Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden? 4. Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag? 5. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner eller lignende, eller er det bedre at vente? Kilde: Danmarks Statistik En faldende forbrugertillid og en mindre tro på beskæftigelsen er ofte tegn på en stigende økonomisk usikkerhed, hvilket kan medføre en større tilbageholdenhed blandt forbrugerne de næste måneder. Det er dog langt fra sikkert, at stigningen i privatforbruget vil aftage. For selv om forbrugertilliden er faldende, er den stadig positiv, og som beskrevet ovenfor er forventningen i DI s seneste økonomiske prognose en stigning i det private forbrug på 2,3 pct. i Det private forbrug forventes udover lave prisstigninger at blive hjulpet på vej af en lav oliepris og lave renter, der fortsat vil give forbrugerne flere penge mellem hænderne.

8 Marts 2016/ 8 Den faldende forbrugertillid smitter ikke af på danske forbrugeres forventning om personbilkøb. Det seneste halvandet år har indikatoren ligget på et konstant højt niveau, hvilket vidner om, at der fortsat er mange privatkunder i markedet efter en ny bil. -54 Danske forbrugeres forventning om personbilkøb Forklaring: En stigning i grafen viser, at flere danske forbrugere overvejer at købe personbil de kommende 12 måneder, hvorimod et fald viser, at færre danske forbrugere overvejer at købe personbil , , kvt kvt kvt kvt 2016 Note: Grafen viser den sæsonkorrigerede forventning blandt danske forbrugere i forhold til personbilkøb. Kvartalsvis interviews med 1500 danske forbrugere: Spørgsmål: "Vil du eller en anden i familien, købe personbil inden for de kommende 12 måneder?". Svarmuligheder : "Ja, bestemt" (vægt 100), "Ja, måske" (vægt 50), "Nej, sandssynligvis ikke" (vægt - 50) og "Nej, bestemt ikke" (vægt -100). Grafen afspejler balancen mellem de fire vægtede svarmuligheder af positive og negative svar. Eksempel: En fordeling af svar for værdien -56 kunne se således ud: Ja, bestemt 7,5 %, Ja, måske 12,5 %, Nej, sandsynligvis ikke 15 % og Nej, bestemt ikke 65 %. NB: Der spørges ikke ind til, om det forventes at købe en ny bil, brugt bil eller leasingbil. Kilde: Danmarks Statistik Samlet efterlader det et lidt blandet billede af forventninger til privates personbilkøb. Begge indikatorer har historisk været gode til at estimere personbilkøbet et kvartal frem. Det er dog Bilbranchens forventning, at der trods en faldende forbrugertillid vil være et fortsat højt privat personbilkøb. NETTOPRISINDEKS Den lave inflation fortsætter i Danmark, som forventes at vare ved det kommende år. Nye store fald i brændstofpriserne. Nettoprisindekset er samlet steget med 0,5 pct. de sidste 12 måneder, hvorved den lave inflation i Danmark fastholdes. Også fremadrettet er der forventning om en lav inflation. De fornyede fald i olieprisen og andre råvarepriser forventes fortsat at dæmpe inflationen kraftigt i I 2017 forventes der i DI s seneste prognose fra februar i år en lidt mere normal stigning i de danske priser, selvom der fortsat er forventning om en lav oliepris og lave prisstigninger i de øvrige EU-lande.

9 Marts 2016/ 9 I forhold til indikatorer for prisudviklingen i bilbranchen minder billedet meget om de sidste års udvikling. Priserne på personbiler er det seneste år faldet med 1,5 pct. før afgifter. Omvendt er priserne på reservedele samt service og reparation steget med hhv. 2,3 pct. og 1,8 pct. 105 Nettoprisindeks Indeks 2015 = Nettoprisindeks Reservedele og tilbehør Personbiler Service og reparation Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Kilde: Danmarks Statistik Som det fremgår af nedenstående figur har der de seneste to år været store fald i prisen på benzin og diesel. Nettopriserne for diesel er fra februar 2015 til februar 2016 faldet med 29 pct. og mellem februar 2014 og februar 2016 faldet med hele 40 pct. Samme udvikling ses for benzinpriserne. Forbrugerpriserne falder dog ikke i helt samme takt, da brændstofsafgifterne er konstante. Mellem februar 2014 og februar 2016 er forbrugerpriserne på diesel faldet med 27 pct. De lave brændstofpriser påvirker også personbilmarkedet. Overordnet får personbiler med forbrændingsmotorer en relativ fordel i forhold til andre transportmidler, når brændstofpriserne falder, herunder plugin-hybridbiler og elbiler. Det skyldes, at den største løbende udgift til personbiler med forbrændingsmotorer, er brændstof. Når brændstofpriserne falder, falder de løbende udgifter samtidig.

10 Marts 2016/ 10 Herudover får det også konsekvenser i fordelingen mellem brændstofmotorer. Som nævnt i sidste Blitz er andelen af biler med benzinmotor steget de seneste år på bekostning af en lavere andel af dieselmotorer. 160 Prisindeks for brændstof Indeks 2015 = Diesel Benzin Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Kilde: Danmarks Statistik

11 Marts 2016/ 11 Bilhandlen PERSONBILSALGET Rekordhøjt. Mange forbrugere køber deres bil, men privatleasing vokser ca. otte gange hurtigere. Erhvervsleasing er også steget de seneste fire år. Siden 2013 har mikro- og minibilerne tabt markedsandele til bilerne i SUV- og mellemsegmentet. I årets første to måneder er der blevet nyregistreret personbiler, hvilket er en stigning på flere nye personbiler end i 2015 svarende til 12 pct. Ses der på hvilke kanaler (leasing eller køb) bilerne sælges igennem er der markante forskelle mellem januar-februar 2016 og samme måneder i For erhverv er der tale om et fald på 19 pct. i antallet af købte biler, mens antallet af leasede biler er steget med 23 pct. For privat stiger både leasing og køb mellem 2012 og 2016, men hvor køb stiger med 25 pct. tæt på tredobles privatleasing. Generelt er leasing blevet langt mere udbredt på det danske marked de seneste fire år. Salgskanaler Nyregistrerede personbiler Andel Procentvis ændring Jan. - Feb /15 16/12 Total (Antal) Privat Privatkøb Privatlease Erhverv Firmakøb Erhverslease Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pc t. Ande l : Salgskanalens markedsandel opgjort i pct. Privat og Erhverv summer til Total, Privatkøb og Privatlease summer til Privat (bemærk at privatleasing ikke indgår i Erhverv) og Firmakøb og Erhvervslease summer til Erhverv. Kilde : Bilstatistik Interessant er dog, at den stigende andel af privatleasing de seneste år er trukket frem af få mærker. Dette underbygges af, at de ti mest privatleasede bilmodeller i årets januar og februar 2016 udgør 67 pct. af privatleasingmarkedet (ikke vist i tabel). Omvendt udgør de ti mest erhvervsleasede bilmodeller 28 pct. af erhvervsleasingmarkedet (ikke vist i tabel). Hvor det ved erhvervsleasing er alle mærker, som leases, er det endnu ikke alle mærker, som har attraktive privatleasingtilbud. I de kommende år bliver det spændende at se, om et større antal bilmærker følger med og udbyder endnu flere modeller, hvor det kan være en fordel at lease frem for at købe som privat forbruger. Hvis der ses på fordelingen mellem segmenter, er der igen flere interessante udviklingstræk. Først og fremmest er der sket et fald i mikro- og minibilers andel af salget (køb og leasing) til både erhverv og privat siden Hvor de to segmenter i 2013 udgjorde 74 pct. af salget til private i årets første to måneder udgør de i samme periode 60 pct. af salget i Ligeledes er mikro- og minibilernes andel af salget til erhverv faldet fra 45 pct. i 2013 til 35 pct. i Det vidner om et markant skifte mod større biler hos både virksomheder og private bilkunder.

12 Marts 2016/ 12 Udvikling i Mikro og Lille segment opdelt på salgskanaler Nyregistreringer og markedsandele jan. - feb. ( ) 80% 72% 74% 71% 70% % 40% 34% 45% 45% 43% 60% 35% % % Privat, Mikro + Lille segment (antal, højre akse) Erhverv, Mikro + Lille segment (antal, højre akse) Mikro + Lille segments andel af privatmarkedet Mikro + Lille segments andel af erhvervsmarkedet Note: Der sammenlignes kun perioden for hvert år. Kilde: Bilstatistik 0 I forhold til hvilke segmenter der til gengæld har fået større andele af salget, er det specielt SUV- og mellemsegmentet, som har vundet frem. Salget af biler i mellemsegmentet er steget med 50 pct. siden 2012 og udgør i pct. af det samlede bilsalg (både privat og erhverv). Som bl.a. beskrevet i nyheden om bilsalget i februar er SUV-segmentet vokset eksplosivt de seneste år. Siden 2012 er segmentet steget med 319 pct., og i årets første to måneder udgør det ni pct. af markedet. Segmenter Nyregistrerede personbiler Andel Procentvis ændring Jan. - Feb /15 16/12 Mikro Lille Mellem Stor Premium Luksus SUV MPV Sport Øvrige / ikke defineret Total (Antal) Note : Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct. Ande l : Segmentets markedsandel opgjort i pct. Kilde : Bilstatistik

13 Marts 2016/ 13 BRUGTVOGNSHANDEL Brugtvognshandlen følger nybilsalget med op. Samtidig har priserne på brugte biler rettet sig, og er igen opadgående efter afgiftssænkningen. Der har i årets første to måneder været personbiler i brugtvognshandel (genregistreringer og ejerskifte), hvilket svarer til en stigning på syv pct. i forhold til samme periode i Dermed ligger brugtvognshandelen ligesom nyvognssalget på et historisk højt niveau. Det er naturligt, at når der er et højt antal af kunder i markedet efter nye biler, er der også et højt antal af kunder i markedet efter brugte biler, og specielt nyere brugte biler vil ofte kunne imødekomme de samme behov hos køber. Det underbygges endvidere af som beskrevet under forbrugerforventninger, at der på nuværende tidspunkt er flere forbrugere i markedet efter personbiler end for to-tre år tilbage. En yderligere forklaring på det tiltagende brugtvognssalg er som påpeget i sidste Blitz en markant stigning i bestanden af personbiler, som giver flere brugte biler på markedet. På fem år er bestanden af personbiler steget med personbiler svarende til en stigning på 9,3 pct. Februar 2016 er første måned nogensinde med en bestand af personbiler på over 2,4 mio. enheder Udvikling i brugtvognshandel og bestand For brugtvognshandel januar-februar måned i hvert år Brugtvognshandel (venstre akse) Bestand (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik Note: Brugtvognshandel udgøres af genregistreringer og ejerskift (venstre akse). Brugerskift er ikke medregnet i denne opgørelse. Bestanden er opgjort primo februar for hvert år Ses der på den gennerelle prisudvikling for hele brugtbilsmarkedet er det værd at bemærke, at de faldende priser, der var drevet af afgiftssænkningen i november, er stoppet. Det ses ved, at prisindekset er steget fra 112,7 i januar 2016 til 113,5 i marts 2016.

14 Marts 2016/ Prisindeks brugtbiler Indeks januar 2011 = ,5 113,5 112, Kilde: Bilbasen I forholdet mellem udbud og efterspørgsel på brugtbilsmarkedet er der for 10. kvartal i træk underudbud svarende til en værdi for hele markedet på 92. Det er især yngre brugte biler under fem år, hvor der er efterspørgsel i alle segmenter. Udbuddet vers. efterspørgsel pr. 1. maj 2016 Værdi Tendens Totalmarkedet 92 Mikro 120 Mini 107 Mellem 91 Firma 82 MPV 84 Luksus 91 Gulplade 95 Note: Udbudsindikatoren viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på brugtbilsmarkedet tre måneder ude i fremtiden. Er værdien lig med 100, er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Er den under 100, er udbud mindre end den efterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 100 er der tilsvarende tale om et overudbud. Segmenter i overudbud kan, alt andet lige, forventes at falde i pris. Pilene angiver, hvilken vej udbudsindikatoren udvikler sig i forhold til sidste måling. Kilde: Bilbasen. For de mindre biler (benævnt mikro og mini i tabellen) er markedet uforandret, hvor der fortsat samlet set er et overudbud. Dog er markedet også her delt mellem yngre og ældre biler, hvor der er et stigende udbud af biler over fire år, mens udbuddet er faldende for mindre biler under fire år. Liggedagene er for tiden de laveste i over fem år med en gennemsnitlig liggetid for hele markedet på 63 dage, og de større, yngre brugtbiler har endda liggetider helt nede omkring 40 dage. Det er samtidig også i Firma- og MPV-segmentet, at det største underudbud er i øjeblikket.

15 Marts 2016/ 15 VAREBILSALGET Der har de sidst tre år været et stigende varebilsalg. Tendensen fortsætter i årets første to måneder, hvor specielt kassevogne trækker salget op. I årets første to måneder blev der nyregistreret varebiler. Der er således blevet solgt flere varebiler i forhold til samme periode i 2015, hvilket svarer til en stigning på 28 pct. Det er specielt salget af kassevogne, som stiger med hele varebiler eller 36 pct. Hvis der renses for privatsalget af varebiler, som var højt ind til 2008 på grund af de daværende afgiftsregler, er varebilsalget i årets første to måneder ikke langt fra rekordårene omkring 2007 (ikke vist i figuren). I 2006 og 2007 blev der solgt hhv og varebiler til firmaer i årets første to måneder. I 2016 blev der solgt til firmaer i samme periode. Det stigende salg af varebiler er godt nyt for mange bilforhandlere, da indtjeningen på varebiler ofte er højere end ved personbiler. Det bunder blandt andet i, at bilerne er større, men også, at der ofte er specifikke ønsker fra kunderne om opbygningen af varebilen, hvorved avancen øges, samt at mange varebiler købes med en servicekontrakt Nye varebiler indregistreret efter type Nyregisterede i perioden 1. januar februar Pickup Kassevogn Diverse Note: Data sammenligner kun perioden for hvert år. Kilde: Bilstatistik og Bilbranchen LASTBILSALGET Årets første to måneder tegner for 2016 til at blive et godt år for lastbilsforhandlere. Dette bakkes op af en generel optimisme i erhvervslivet. Med 708 nyregistrerede lastbiler i årets første to måneder er salget af nye lastbiler på det højeste niveau siden I forhold til 2015 er det til en stigning på 13 pct., hvor der blev indregistreret 627 lastbiler. I fordelingen mellem lastbiler og sættevognstrækkere er det lastbiler, som trækker salget op i Det er både de store og små lastbiler, der bliver solgt flere af i 2016

16 Marts 2016/ 16 end i Derimod kan det ses af figuren, at salget af både små og store sættevognstrækkere ligger lidt under sidste års niveau. En af årsagerne til det høje niveau for lastbilsalget i år må formodes at være virksomhedernes positive forventninger til 2016 (DI s virksomhedspanel baseret på 431 medlemsvirksomheder). I seneste undersøgelse fra januar 2016 venter mere end seks ud af ti virksomheder fremgang i omsætningen i 2016, og mindre end hver tiende regner med at omsætte for mindre end i 2015 (ikke vist i figuren). Samtidig lyder meldingerne fra branchen selv, at det specielt er bygge og anlæg, som har trukket salget op de seneste måneder. Lastbil- og sættevognssalg Nyregistreringer i perioden 1. januar februar Lastbiler under 15 tons Lastbiler tons Lastbiler over 24 tons Sættervognstrækkere under 18 tons Sættervognstrækkere over 18 tons Note: Der sammenlignes for perioden for hvert år. I statistikken er en lastbil en bil, der er indrettet til godstransport. En sættevogn er specielt konstrueret til at blive trukket af en sættevognstrækker. Kilde: Danmarks Statistik DET EUROPÆISKE BILMARKED Markante stigninger i salget af personbiler på det europæiske bilmarked. Selv om væksten stadig lader vendte på sig i flere europæiske lande ligger bilsalget på det højeste niveau siden I årets første to måneder blev der indregistreret personbiler i EU, hvilket er en stigning på 10 pct. i forhold til Dermed fortsætter det europæiske marked i 2016, hvor det slap i 2015 med vækstrater på omkring 10 pct. På de store markeder er det specielt Italien, som har forøget bilsalget med stigninger på 23 pct., som dermed overhaler Frankrig og bliver det næststørste marked. Samtidig er der også stor fremgang i salget af nye biler i både Frankrig, Tyskland, Spanien og Storbritannien. I vore nabolande Sverige og Norge har bilsalget udviklet sig med stort set samme vækstrater som i Danmark. I både Sverige og Norge er bilsalget således steget med 10 pct. i januar og februar.

17 Marts 2016/ 17 Udvalgte markeder i Europa til 29-02: Nyregistrerede personbiler /16 Danmark Norge Sverige Frankrig Tyskland Italien Spanien Storbritannien Europæiske Union Note: Markedstilvækst: Ændring i antal nyregistreringer i forhold til tidligere år opgjort i pct. Kilde: ACEA

18 Marts 2016/ 18 Eftermarked UDVIKLING I SKADESREPARATIONER Antallet af skadesreparationer for person- og varebiler er stigende i antal, men faldende som andel af bestanden. Antallet af totalskader er faldet markant de sidste seks år blandt andet pga. reparationsgrænsen. I 2015 har der været repareret skader af person- og varebiler, hvilket er det højeste antal de sidste seks år. Sammenlignes der med antallet af reparerede skader i 2010 og 2012, er der tale om en stigning på hhv. 4 og 12 pct. Fakta: Opdeling af skader på personbiler Repareret skade: En skade som er under 55 pct. af bilens handelsværdi. Genopbygget skade: En skade på mellem 55 og 65 pct. af bilens handelsværdi. Totalskade: En skade hvor skadeudgifterne er større end 65 pct. af bilens handelsværdi. Note: Totalskadegrænsen også kaldet reparationsgrænsen har historisk været ændret flere gange. Seneste har den i 2013 og 2014 været hævet til 75 pct. I forhold til hvad der forklarer det stigende antal af reparerede skader de seneste seks år, er bestanden af biler den altovervejende forklaring. Mellem 2010 og 2015 er bestanden af person- og varebiler steget fra til biler, hvilket svaret til en stigning på seks pct. Stigningen i antallet af biler giver således naturligt et stigende antal af skadede biler. Til trods for at bestanden og antallet af reparerede skader i høj grad følger hinanden, er der en tendens imod, at reparerede skader som andel af bestanden er svagt faldende. Fra at reparerede skader udgjorde en andel af bestanden på 15,2 pct. i 2010 til 15 pct. i 2015 (2012 er det år med den laveste andel på 14 pct.). Omkring årlige udsving er vejrforhold en vigtig forklaring. Eksempelvis kan frost og snevejr føre til væsentlig stigninger i antallet af reparerede skader, hvilket blandt andet kan være forklaringen på, at 2012 ligger lavere end de andre år, fordi vinteren var forholdsvis mild.

19 Marts 2016/ 19 Fordelingen mellem reparerede skader, totalskader og genopbygninger Rep Skader (venstre akse) Bestand personbiler og varebiler (højre akse) Kilde: Forsikring & Pension Note: Opgørelsen indholder alle opjorte skader på vare- og personbiler. Ved de større skader bl.a. totalskader og genopbyggede skader, er udviklingen forskellig fra reparerede skader. Som det ses af figuren nedenfor ligger antallet af genopbyggede skader om året som forventet stabilt på omkring skader. Det laveste antal af genopbyggede skader var i 2012, hvor forsikringsselskaberne kun registrerede skader. Det højeste antal var i 2015 med skader. Grunden til, at der forventes en stabil udvikling for genopbyggede skader, er, at spændet for hvornår en skade kategoriseres som genopbygget, i hele perioden har været på 10 pct. point også før den forhøjede reparationsgrænse i 2014 og Fordelingen mellem reparerede skader, totalskader og genopbyggede skader Rep Skader (venstre akse) Totalskader (højre akse) Genopbygget skade (højre akse) Kilde: Forsikring & Pension Note: Opgørelsen indholder alle opjorte skader på vare- og personbiler Antallet af totalskader har været faldende de sidste seks år fra biler i 2010 til biler i 2015 svarende til et fald på 25,8 pct. Der er sandsynligvis flere forklaringer herpå. Her kommer vi ind på de to forklaringer, som højst sandsynlig kan forklare størstedelen af faldet.

20 Marts 2016/ 20 For det første er den teknologiske udvikling af biler en væsentlig forklaring på de færre totalskader. Specielt udbredelsen af aktivt sikkerhedsudstyr har sænket antallet af totalskader. Eksempelvis har langt hovedparten af de danske biler i dag ESC/ESP indbygget og en stigende andel af bilbestanden har nødbremsesystemer. At bilerne bliver sikrere underbygges af ulykkesstatistikken fra Vejdirektoratet, hvor antallet af ulykker med personskader mellem 2010 og 2014 er faldet fra til eller 17,6 pct. (ulykkesstatistikken for 2015 er endnu ikke offentliggjort). For det andet må den forhøjede reparationsgrænse fra 65 til 75 pct. i 2014 og 2015 ses som forklaring på, at antallet af totalskader falder yderligere i de to år. Isoleret set falder antallet af totalskader fra i 2013 til i 2014 og i Det svarer til et fald i antallet af totalskader på omkring skader eller lidt over 14 pct. på bare to år. Antallet af totalskader var dog også inden 2014 faldende. Antallet faldt med 13,1 pct. mellem 2010 og Dette fald skyldes altså andre faktorer blandt andet som allerede nævnt den teknologiske udvikling.

21 BILBRANCHEN er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. BLITZ er bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i juni Bilbranchen 1787 København V bil.di.dk bil@di.dk Redaktion: Frederik Funder