Trafikale effekter af metroen på Frederiksberg
|
|
- Claus Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafikale effekter af metroen på Frederiksberg Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K jih@tetraplan.dk Seniorrådgiver Goran Vuk Danmarks TransportForskning Knuth-Winterfeldts Allé Bygning 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby gv@dtf.dk Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Indledning Trafikale effekter af metroen på Frederiksberg er et forskningsprojekt som er en del af en større førog efteranalyse af metroen i København. Projektet har i sin helhed til formål at belyse de trafikale effekter af metroen i forskellige områder af København. Områderne er Havnesnittet, defineret ved Langebro og Knippelsbro, Lergravsparken på Amager og Frederiksberg. Etableringen af metroen i København blev besluttet af Folketinget tilbage i I 1994 startede byggeriet og metroens første fase med to linjer mellem Nørreport station og henholdsvis Lergravsparken og Vestamager station på Amager åbnede i oktober Herefter fulgte åbningen af fase 2a mellem Nørreport station og Frederiksberg station i maj 2003 og fase 2b, som var forlængelsen fra Frederiksberg station til Vanløse station i oktober Metroens forløb fremgår af figur 1. Figur 1. Metroen i København. Metroen i København udgør en markant investering i den kollektive trafik og må betegnes som et betydeligt løft af det kollektive transportudbud i København og et væsentligt element i Københavns Kommunes bestræbelser på at minimere rejsetiden for folk, der skal ud og ind af byen. Som følge af introduktionen af metroen er der foretaget store omlægninger af bustrafikken i København, således at en del buslinier nu er omlagt til at være til- og frabringertransportmiddel til metroen. Ovenstående gør det i sig selv interessant at analyse, hvad effekterne på trafikanternes adfærd har været af en så markant investering og ændring af det kollektive transportudbud. Trafikdage på Aalborg Universitet
3 Udover at belyse de specifikke effekter af metroen kan projektets resultater og erfaringer endvidere benyttes til at forbedre vurderinger af fremtidige investeringer i infrastrukturprojekter. Da projektet vil resultere i en øget viden omkring de trafikale effekter, som opstår ved en forbedring af den kollektive betjening i et storbyområde, vil resultaterne om disse trafikale effekter kunne anvendes i fremtidige vurderinger af forslag til forbedringer af den kollektive trafikbetjening i tilsvarende byområder såvel i Danmark som i udlandet. Der kan være tale om to forskellige typer af forbedringer, hvis effekter kan vurderes: En forbedring af betjeningen med eksisterende kollektive transportmidler (fx øget rejsefrekvens, bedre komfort, forbedring af rejsetiden) eller en introduktion af helt nye kollektive transportformer. Endvidere vil projektet på et overordnet niveau belyse, om en bedre tilgængelighed resulterer i ændringer i folks turmønstre, det vil sige ændringer i daglige aktiviteter og turdestinationer. Der er her tale om overordnede ændringer i folks transportvaner, hvilket vil være af interesse for eksempelvis både byplanlæggere og trafikplanlæggere. I denne artikel præsenteres resultaterne af den del af analysen, der vedrører metroens trafikale effekter på Frederiksberg i forbindelse med åbningen af metroens fase 2a mellem Nørreport station og Frederiksberg station. Analysen blev afsluttet i foråret 2004 og er publiceret som en rapport fra Danmarks TransportForskning (Vuk m.fl., 2004). Følgende effekter er analyseret: transportmiddelskift til metroen fra andre kollektive transportmidler, dvs. bus og S-tog, transportmiddelskift til metroen fra bil, transportmiddelskift til metroen fra cykel, trafikvækst, trafikspring (vækst i trafikken som følge af metroinfrastrukturen), ændringer i turmønster (valg af rejsedestination), ændringer i rejsetidspunkt (myldretidstrafik vs. trafik uden for myldretid) og hverdagstrafik kontra weekendtrafikken I nærværende artikel er der valgt at fokusere på resultaterne omkring trafikspring, transportmiddelskift samt ændringer i turmønstre på hverdage. Dermed er der fokuseret på om introduktionen af metroen betyder øget trafik, ændringer i folks valg af transportmidler og ændringer i valg af turdestinationer. Metode og datagrundlag For at kunne måle de trafikale effekter af metroen på Frederiksberg er der defineret et analyseområde, hvori der er indsamlet trafikdata både før og efter metroens åbning. Data fra tre forskellige typer af analyser er indsamlet. Der er tale om trafiktællinger, postkortanalyser og panelinterviews. Baggrunden for at indsamle forskellige typer af data er, at de forskellige datatyper giver mulighed for at belyse forskellige effekter. Desuden kan visse effekter belyses ud fra flere af datatyperne. I de tilfælde, hvor det er muligt, er effekterne sammenlignet fra de forskellige datatyper. Analyseområdet er afgrænset ved definition af to snit og et såkaldt catchment area i området omkring Frederiksberg station. Der er tale om dels et nord-sydgående og et øst-vestgående snit. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Til analysen på Frederiksberg blev der gennemført trafiktællinger over disse to snit. Tællinger af vejtrafik, bus- samt S-togspassagerer 1 blev gennemført i 2001, 2002 og 2003, mens tællinger af metropassagerer blev gennemført i Udover ovennævnte tællinger benyttes i analysen allerede foretagne vejtællinger på de to snit tilbage til 1990, ligesom der benyttes tællinger af bus- og S- togspassagerer tilbage til Endvidere benyttes tællinger af vejtrafikken samt buspassagerer udenfor metroens influensområde for at få et billede af den generelle udvikling i bil- og bustrafikken. På baggrund af disse tællinger kan den generelle trafikudvikling, trafikspring, ændringer i valg af transportmiddel og ændringer i rejsetidspunkt beskrives. På de to snit blev der også gennemført to postkortanalyser henholdsvis før og efter metroens åbning. Ved hver analyse blev der uddelt postkort til bilister, cyklister, buspassagerer, S-togspassagerer og metropassagerer (metropassagerer kun i efteranalysen). På baggrund af data fra postkortanalyserne er det muligt at belyse, om den bedre tilgængelighed, som metroen medfører, betyder ændringer i folks turmønstre, dvs. ændringer i daglige aktiviteter og turdestinationer. Endvidere blev der gennemført en panelundersøgelse, hvor respondenterne blev udvalgt i et catchment area, som er et område med en radius på 500 m omkring Frederiksberg station respondenter med bopæl i området blev interviewet ca. seks måneder før og ca. seks måneder efter metroens åbning omkring deres trafikale adfærd på en enkelt dag. Respondenterne har i interviewene beskrevet deres gennemførte ture dagen før interviewet blev gennemført med hensyn til bl.a. benyttede transportmidler, turformål samt rejsedestination. På grundlag af disse data er det muligt at beskrive ændringer i turrater, ændringer i valg af transportmiddel samt ændringer i turmønstre. Baggrunden for at udvælge respondenter til panelundersøgelsen fra et catchment area i stedet for gennem postkortanalysen er, at man ved at udvælge respondenter, der bor tæt på en metrostation derved får udvalgt respondenter, der må formodes at være mest påvirkede af den nye infrastruktur. Udvælges respondenterne derimod gennem postkortanalysen, hvor folk træffes på et snit, vil en del af respondenterne være folk, der ikke vil benytte den nye infrastruktur som følge af, at de enten bor eller arbejder langt væk fra infrastrukturen. Trafikale effekter I dette afsnit præsenteres de samlede trafikale effekter af metroens fase 2a på Frederiksberg. I afsnittet er resultaterne fra analyserne af trafiktællingerne, postkortanalyserne og panelundersøgelsen sammenlignet i den grad det har været muligt. Analysen viser, at der er trafikale effekter af metroen over det nord-sydgående snit. Derimod påvirker metroen ikke trafikken over det øst-vestgående snit. Da metroen krydser det nord-sydgående snit men løber langs det øst-vestgående snit virker dette plausibelt. Det har ikke været muligt at inkludere cykeltrafikken i analysen, da der er stor usikkerhed i de indsamlede tællinger. Usikkerheden skyldes primært, at der kun er foretaget tællinger på fire poster på 1 S-togstællinger blev alene gennemført på det nord-sydgående snit (strækningen mellem Valby station og Enghave station) 2 Da Frederiksberg station og Solbjerg station ligger forholdsvis tæt ved hinanden har catchment area visse steder en radius, der er mindre end 500 m. Trafikdage på Aalborg Universitet
5 snittet. Dette er meget passende for bil-, bus- og metrotrafikken, men da cyklisterne i større grad dels har flere ruter at vælge imellem og dels vælger forskelligt fra dag til dag, bliver cykeltællingerne på de fire poster usikre. Derudover har vejrliget stor betydning for de gennemførte cykeltrafiktællinger. Ligeledes er S-togstrafikken kun delvis inkluderet i analysen, da tællingerne viste, at trafikken på strækningen mellem Valby station og Enghave station stort set var uændret fra 2002 til september Den fulde effekt af metroen på S-togstrafikken over snittet forventes først at slå igennem med åbningen af fase 2b (oktober 2003). Effekterne er desuden målt på baggrund af den gennemførte panelundersøgelse med respondenter med bopæl i nærheden af Frederiksberg station (catchment area). Trafikvækst og trafikspring I tabel 1 er opgjort antallet af personture på et hverdagsdøgn over det nord-sydgående snit i henholdsvis 2002 og 2003 opdelt i biltrafik, bustrafik og metrotrafik. Tabel 1. Antal personture over det nord-sydgående snit på et hverdagsdøgn (talt) 2003 (talt) 2003 (ekstrapoleret) Biltrafik (75%) (69%) (76%) Bustrafik (25%) (19%) (24%) Metrotrafik (12%) - I alt (100%) (100%) (100%) Kilde: Tællinger gennemført af TetraPlan, HUR og Ørestadsselskabet. Metrotrafikken er udregnet på baggrund af data leveret fra Ørestadsselskabet. Trafiktællingerne viser, at trafikken over snittet steg med personture på en hverdag fra 2002 til 2003, en stigning på 2,3%. På trods af, at både bil- og bustrafikken faldt i denne periode, har metroen betydet en samlet trafikstigning over snittet. Antallet af kollektive ture (bus- og metrotrafikken) steg ligeledes med personture på en hverdag fra 2002 til 2003, det vil sige en stigning på ca. 30%. I tabel 1 er yderligere angivet den ekstrapolerede trafik for Trafikken indenfor de forskellige transportmidler er ekstrapoleret på baggrund af de indsamlede historiske tællinger omtalt i afsnittet Metode og datagrundlag. Således er der opnået et skøn for trafikkens størrelse i 2003, hvis metroen til Frederiksberg ikke var åbnet. På baggrund af denne ekstrapolering er det muligt at skønne, hvor stor en betydning socioøkonomiske faktorer og generel konjunktur har haft for trafikudviklingen fra 2002 til Hermed fremkommer den reelle effekt af metroen, og der kan således gives bud på, hvorvidt metroen har medført et trafikspring og i givet fald størrelsesordenen af denne. Tabellen viser, at baseret udelukkende på den historiske udvikling i trafikken ville biltrafikken over snittet være steget marginalt fra 2002 til 2003, mens bustrafikken måtte forventes at falde marginalt. Totalt ville bil- og bustrafikken stige marginalt fra 2002 til 2003 i en situation uden metro. Sammenholdes denne udvikling med den faktisk talte trafik betyder dette, at en stigning på ca personture fra 2002 til 2003 kan tilskrives åbning af metroen. Metroen har derved betydet et generelt trafikspring over snittet på 2,2%. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Trafikspringet for den kollektive transport over snittet beregnes som forskellen mellem den observerede vækst i den kollektive trafik fra 2002 til 2003 fratrukket det antal passagerer, der er overflyttede fra bil. Af tabel 1 ses, at antallet af bilpersonture over snittet falder med ca ture fra 2002 til Skøn for trafikken i 2003 tyder på, at med en uændret infrastruktur ville biltrafikken stige med ca. 700 ture, en stigning på 1%. Det vurderes derfor, at mellem og bilpersonture er overflyttet fra bil til metro fra 2002 til Da antallet af overflyttede bilpersonture beregnes i et interval, fremkommer det kollektive trafikspring ligeledes som et interval. Det kollektive trafikspring beregnes til mellem og personture. Åbningen af metroen betyder dermed et kollektivt trafikspring på mellem 6,5% og 9,6%. Under antagelse af at de til nye kollektive ture skyldes nye rejsende med metroen udgør trafikspringet 13% til 19% af metrotrafikken mellem Frederiksberg station og Forum station. Tabel 2 indeholder ovenstående resultater. Tabel 2. Trafikvækst, trafikspring og ændring i valg af transportmiddel over det nord-sydgående snit. Antal ture Procentuel ændring Generel trafikvækst ,3% Trafikvækst i den kollektive transport ,7% Generel trafikspring ,2% Trafikspring i den kollektive transport ,5% til +9,6% Trafikspring i metrotrafikken ,0% til +19,1% Fald i bilpersontrafikken ,4% til -7,4% Fald i bustrafikken ,7% til -21,2% Trafikspringet over snittet fra 2002 til 2003 har to forklaringer. Metroen medfører dels at folk foretager flere ture per dag (dette beskrives nedenfor) og dels at folk ændrer deres rejsedestination. Ændring af rejsedestination er set i lignende studier og beskrives i et selvstændigt afsnit. Panelundersøgelsen viser, at respondenterne med bopæl omkring Frederiksberg station foretager en ½ tur mere i 2003 i forhold til 2002 på en hverdag. Turraten, der er beregnet som antallet af gennemførte ture divideret med antallet af respondenter der har gennemført mindst en tur, stiger fra 3,17 ture per person til 3,65 ture per person. Det skal dog understreges, at effektens størrelse i høj grad afhænger af, at respondenterne er udvalgt i et catchment area. Personer der bor tæt på en metrostation vil være mere påvirket af introduktionen af metroen end personer, som bor længere væk fra stationerne. Dette betyder, at hvis respondenterne i panelundersøgelsen i stedet var valgt ud fra den gennemførte førpostkortanalyse, det vil sige var trafikanter, som passerede det nord-sydgående snit, ville stigningen i turraten sandsynligvis have været mindre. Tabel 3 viser, hvordan en gennemsnitlig respondents ture på en hverdag fordeler sig på de forskellige transportmidler. Tabellen viser, at turraten er steget fra 2002 til 2003 for samtlige transportmidler undtagen for bus, hvis turrate falder (turraten for personbil som fører er uændret). Der foretages Trafikdage på Aalborg Universitet
7 dermed generelt flere ture med alle transportmidler i 2003 i forhold til 2002, når der ses bort fra busturene. Tabel 3. Turrater for forskellige hovedtransportmidler på hverdage. Før panel November 2002 Efter panel Oktober 2003 Hovedtransportmiddel Antal ture Turrate Antal ture Turrate Gang og cykel 553 1, ,11 Personbil som fører 238 0, ,82 Personbil som passager 17 0, ,20 Bus 68 0, ,18 Tog 41 0, ,17 Metro ,17 I alt 917 3, ,65 Personbil samlet 255 0, ,02 Kollektiv transportmidler i alt 109 0, ,53 Ser man på udviklingen i de samlede turrater for henholdsvis gang og cykel, personbil (som fører og passager) og de kollektive transportmidler viser tabellen, at med introduktionen af metroen er turraten for gang og cykel steget med 10%, turraten for personbil er steget med 16%, mens turraten for kollektiv transport er steget med 40%. Metroen har dermed medført en generel stigning i turraterne blandt panelet, og den største procentvise stigning ses i den kollektive transport. Stigningen skyldes dels, at der generelt gennemføres flere ture efter introduktionen af metroen men også, at der er tale om overflytning af ture fra gang, cykel og personbil til metroen. Denne overflytning kan ikke umiddelbart ses ud fra tabel 3, men vil blive nærmere analyseret i afsnittet Ændringer i valg af transportmiddel. En yderligere analyse af paneldata viser, at stigningen i turrater forekommer for alle typer af fritidsture (ture i forbindelse med indkøb, ærinder samt fritidsaktiviteter). Stigningen ses både i de ture, der starter eller slutter ved bopælen og de ture, der ikke er bopælsbaserede. Dette betyder, at på hverdage vil nogle respondenter i panelet gennemføre flere fritidsture direkte i forlængelse af en af dagens andre aktiviteter, mens andre som følge af den forbedrede tilgængelighed vil vælge at tage en ekstra tur til bopælen før man tager videre (eksempelvis på indkøb). Ændringer i valg af transportmiddel Af tabel 1 fremgår det, at fordelingen mellem bil- og bustrafikken over det nord-sydgående snit ud fra trafiktællingerne henholdsvis var 75% og 25% i Biltrafikken faldt til 69% i 2003, mens den kollektive transportandel steg til 31%, heraf var 19% buspassagerer og 12% metropassagerer. På baggrund af antallet af påstigere og afstigere på Frederiksberg station i perioden op til åbningen af fase 2b (oktober 2003) er den observerede metrotrafik på en hverdag mellem Forum station og Frederiksberg station ture. Mellem og af disse ture er tidligere busture, hvilket betyder, at mellem 37% og 43% af turene med metroen er tidligere busture. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Tabel 2 viser, at overflytningen fra bilture til metroture ifølge trafiktællingerne har været på mellem og bilture, hvilket betyder, at mellem 38% og 44% af turene med metroen er tidligere bilture. På baggrund af S-togstællingerne har åbningen af metroens fase 2a ikke medført skift fra S-tog til metroen over snittet. Samlet set er minimum 75% og maksimum 87% af metroturene i 2003 ture, der tidligere blev gennemført med bil eller bus. Valget af transportmiddel blandt respondenterne i panelundersøgelsen kan ikke sammenlignes fuldstændig med valget af transportmiddel fra trafiktællingerne. Dette skyldes, at data i panelundersøgelsen indeholder alle ture, som respondenterne gennemførte dagen før interviewet, og ikke alle disse ture vil krydse det nord-sydgående snit. Fordelingen af panelets ture på transportmidler fremgår af tabel 4. Tabel 4. Turandele for forskellige transportmidler på hverdage. Transportmiddel Før panel November 2002 Efter panel Oktober 2003 Personbil samlet 59% 57% Bus 31% 20% Tog 10% 8% Metro - 15% I alt 100% 100% Kollektiv transportmidler i alt 41% 43% Panelundersøgelsen viser, at 60% af de gennemførte ture på en hverdag i 2002 var bilture og 40% var kollektive ture (analysen indeholder ikke cykel- og gangture). At andelen med kollektiv transport er højere for panelets ture end i trafiktællingerne skyldes, at togture er inkluderet i paneldata men ikke i tællingerne. Andelen af ture med bil falder kun med to procentpoint i 2003 som følge af introduktionen af metroen. Dette er et mindre fald end trafiktællingerne viste, og forskellen skyldes, at togturene er inkluderet i paneldata men ikke i trafiktællingerne. I paneldata er metroens markedsandel 15% på hverdage. Dette er en lidt højere andel end andelen baseret på trafiktællingerne (12%). Forskellen kan forklares med, at effekten af metroen bør være større i et catchment area end over et snit, hvor en del af trafikken overhovedet ikke vil være påvirket af metroen. Metroens fase 2a forbinder Frederiksberg med Nørreport station, hvilket betyder, at den dårlige tilgængelighed fra Frederiksberg til S-togsnettet er forsvundet. Dette betyder, at det specielt for bilisterne nu er en reel mulighed at benytte en kombination af metro og S-tog, mens det for dem umiddelbart var nemmere at benytte bilen før introduktionen af metroen. Ændringer i valg af rejsedestination Baggrunden for at folk ændrer deres rejsedestination ved forbedring af infrastrukturen er den bedre tilgængelighed, der giver mulighed for at nå nye rejsedestinationer beliggende længere væk, uden at rejsetiden øges i forhold til udgangssituationen. På baggrund af data fra panelundersøgelsen kan rejselængde og -tid analyseres. Tabel 5 indeholder Trafikdage på Aalborg Universitet
9 den gennemsnitlige turlængde og rejsetid for ture gennemført på hverdage før og efter introduktionen af metroen. Tabellen viser, at den gennemsnitlige turlængde er steget med introduktionen af metroen, mens den gennemsnitlige rejsetid er faldet. Metroen gør det dermed muligt at rejse længere på kortere tid. Tabel 5. Turlængde (km) og rejsetid (min.) per tur på hverdage for forskellige transportmidler. Før panel November 2002 Efter panel Oktober 2003 Transportmiddel Turlængde Rejsetid Turlængde Rejsetid Personbil samlet 8,0 17,9 8,3 16,6 Bus 4,9 14,0 4,4 14,5 Tog 11,3 15,8 13,5 19,5 Metro - - 3,9 6,3 Kollektiv transportmidler i alt 6,4 14,5 5,8 12,5 I alt 7,3 16,4 7,6 14,9 Ud fra paneldata stiger turlængden på hverdage for togture fra 2002 til 2003, mens turlængden for busture falder. Bilturenes længde på hverdage er stort set uændret fra 2002 til Årsagen til denne udvikling i turlængderne for tog- og busture skal findes i det skift i valget af transportmiddel, der blev beskrevet i et tidligere afsnit. Dels medfører metroen, at der sker en overflytning af ture fra personbil til metroen og tog, og at der sker en overflytning af busture til metroen. At den gennemsnitlige turlængde med tog stiger skyldes, at det er de lange bilture (som typisk er bolig-arbejds-/uddannelsesstedsture) der overflyttes til en kombination af metro og S-togsture. Metroen fungerer i denne situation som til-/frabringertransportmiddel til togturen. At den gennemsnitlige turlængde for busturene falder skyldes sandsynligvis, at også nogle af de længere busture overflyttes til en kombination af metro og S-togsture med introduktionen af metroen. Den uændrede bilturslængde skyldes, at det både er korte og lange bilture, der overflyttes til kollektiv transport; de korte bilture er flyttet over som rene metroture, mens de lange ture er flyttet over som en kombination af metro og S-togsture. Udviklingen i den gennemsnitlige rejsetid i paneldata understøtter udviklingen i turlængden. Rejsetiden for en gennemsnitlig togtur er steget kraftigt fra 2002 til 2003, mens den gennemsnitlige rejsetid for en biltur er faldet fra 2002 til Dette indikerer, at det specielt er de lange bilture, der overflyttes til metro/s-tog i efteranalysen. En anden måde at analysere ændringer i rejsedestinationen på er at benytte data fra postkortanalysen, hvor turenes udgangspunkt og destination kendes. Analysen viser, at ca. 40% af fritidsturene udført med kollektiv transport mellem Frederiksberg og Københavns Kommunes bydele har haft udgangspunkt eller slutpunkt i nabobydelene Valby, Vanløse, Vesterbro og Ydre Nørrebro i I 2003 falder andelen af ture til disse områder til ca. 17%. Omvendt rejser en større andel i 2003 til og fra Indre by, Christianshavn og Amager. Dette skift indikerer, at fase 2a har medført, at trafikanterne i 2003 i højere grad vælger at foretage forskellige fritidsaktiviteter, eksempelvis indkøb, andre steder end i nærområdet af boligen på grund af forbedret tilgængelighed. Trafikdage på Aalborg Universitet
10 Konklusioner På baggrund af analysen af de trafikale effekter af åbningen af metroens fase 2a, strækningen mellem Nørreport station og Frederiksberg station, kan det konkluderes, at åbningen medfører væsentlige ændringer i folks trafikale adfærd på hverdage. Trafiktællingerne viser, at den kollektive trafik er steget markant over det nord-sydgående snit fra 2002 til Set i lyset af at den historiske udvikling i den kollektive trafik har udvist en faldende tendens gennem årene, er dette i sig selv værd at bemærke. Ud fra trafiktællingerne kan det ligeledes konkluderes, at en del af stigningen i den kollektive trafik stammer fra nye ture, der er ture, som ikke ville have været gennemført, hvis metroen ikke var åbnet. Disse nye ture har dels deres udspring i, at trafikanterne gennemfører flere ture end før metroen åbnede og at der er sket en ændring i folks valg af rejsedestinationer (se nedenfor). Panelundersøgelsen viser, at der er sket en kraftig stigning i turraterne for respondenter med bopæl omkring Frederiksberg station fra 2002 til Dette understreger først og fremmest, at en forbedret infrastruktur fører til, at der sker overordnede ændringer i folks trafikale adfærd folk foretager simpelthen flere ture. Udover at der foretages flere ture med den kollektive trafik viser analysen, at der foretages flere ture med alle typer af transportmidler (undtagen med bus). Dette indikerer, at en markant forbedring af - som i dette tilfælde - den kollektive infrastruktur betyder, at folk generelt ændrer deres daglige aktiviteter, hvilket giver sig udslag i at de helt generelt gennemfører flere ture både med den del af infrastrukturen som er forbedret, men også med andre transportmidler. Analysen af metrotrafikken på det nord-sydgående snit viser, at metrotrafikken består dels af overflyttede busture, overflyttede bilture og af nye ture, der ikke tidligere har været gennemført. Derved viser analysen, at ved at indføre et attraktivt kollektivt transportudbud kan det lade sig gøre at få bilisterne til at skifte til kollektiv trafik. Åbningen af metroens fase 2a har betydet, at den dårlige tilgængelighed fra Frederiksberg til S-togsnettet er forsvundet. Herved er det nu specielt for bilisterne en reel mulighed at benytte en kombination af metro og S-tog, mens det for dem umiddelbart var nemmere at benytte bilen før introduktionen af metroen. Dette ses i analysen ved at det er både korte og lange bilture, der er overflyttet til kollektive ture. De korte bilture er overflyttet til rene metroture, mens de lange bilture er overflyttet til en kombination af metro og S-togsture med skift på Nørreport station. Panelundersøgelsen viser, at der sker ændringer i turlængderne fra 2002 til Ændringerne skyldes dels, at der sker skift i valget af transportmiddel men også, at folk med introduktionen af metroen vælger andre destinationer end tidligere. Resultatet af postkortanalysen indikerer, at en større del af folks forskellige fritidsaktiviteter (eksempelvis indkøb), som foretages med kollektiv transport med udgangspunkt i Frederiksberg, i 2003 går til andre steder end nærområdet af boligen på grund af den forbedrede tilgængelighed, som metroen har medført. Referencer: Goran Vuk, Jane Ildensborg-Hansen (TetraPlan) og Heidi Duus (TetraPlan). Trafikale effekter af metroen på Frederiksberg; Før- og efteranalyse af metroens fase 2a. DTF rapport 1, Juni Trafikdage på Aalborg Universitet
Trafikale effekter af metroen på Frederiksberg
Trafikale effekter af metroen på Frederiksberg Før- og efteranalyse af metroens fase 2a Rapport 1 2004 Goran Vuk, Danmarks TransportForskning Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S Heidi Duus, TetraPlan
Læs mereTrafikale effekter af metroen: en før- og efteranalyse Rapport Trafikale effekter af metroen: en før- og efteranalyse
Danmarks TransportForskning Knuth-Winterfeldts Allé Bygning 116 Vest DK-2800 Kgs. Lyngby tlf +45 45 25 65 00 fax +45 45 93 65 33 e-mail dtf@dtf.dk www.dtf.dk Trafikale effekter af metroen: en før- og efteranalyse
Læs mereFrederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010
Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.
Læs mereKøbenhavn Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010
København Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.
Læs mereGreve Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010
Greve Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I
Læs mereKøbenhavns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2009- April 2009
Københavns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 29- April 29 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Tabeller Passagertal, produktion og produktivitet i kommunen på en typisk hverdag.
Læs merePotentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, LCH@Transport.DTU.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.DTU.
Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang Linda Christensen, LCH@Transport.D.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.D.dk Andelen, der går og cykler afhængig af rejselængden Rejselængden er
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereCITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3
VIBORG KOMMUNE CITY SENSE VIBORG AFRAPPORTERING, EFTERÅR 2015 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger
Læs mereMARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer,
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereRing 3 Letbane eller BRT?
Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for
Læs mereDer har i flere år været overvejelser om at opgradere busbetjeningen på den tværforbindelse linje 18 dækker fra Friheden Station til Nordhavn Station.
Notat Til: Hvidovre Kommune Kopi til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte +45 36 13 16 40 Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9.
Læs mere8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.
8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej
Læs mere1. Baggrund. Bilag 1. Bynet 2019 - arbejdsprogram
Bilag 1 Sagsnummer Sagsbehandler SHA Direkte +45 36 13 17 75 Fax - SHA@moviatrafik.dk Bynet 2019 - arbejdsprogram Frederiksberg Kommune,, Københavns Kommune og Trafikselskabet Movia gennemfører i samarbejde
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: April 2012 Center for / Videnscenter for Forord Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt overblik over anbringelsesområdet i Københavns
Læs mereRegionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik
Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik Jane Ildensborg-Hansen TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Tlf. 33 73 71 00, Fax: 33 73 71 01 E-mail: jih@tetraplan.dk Homepage:
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereOdense - Danmarks Nationale Cykelby
Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereNotat. 20. februar 2014. Baggrundsnotat om taxi i busbaner. Opsummering
Notat Sagsnummer Sagsbehandler JEG Direkte +45 36 13 16 78 Fax - jeg@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 20. februar 2014 Baggrundsnotat om taxi i busbaner Opsummering Taxikørsel i
Læs mereAfstandsmærker på motorveje. april 2011
Effekt efter 3 år Afstandsmærker på motorveje april 2011 Indhold Resumé 3 1. Introduktion 4 2. Analysestrækninger og dataindsamling 5 2.1 Analysestrækninger 5 2.2 Dataindsamling 5 2.3 Databehandling 6
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereDatabrud i AKU fra 2016
2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk
Læs mereAnalyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009
Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen
Læs merePassagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1
Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet
Læs mereDen nuværende udbygning bør altså bibeholdes på 0 5 årsområdet da:
Behovsprognose 2014 på 0 5 års området I 2013 fremgik det, at Børne og Ungdomsforvaltningens sprognose, at der var for 81 børnegrupper frem til 2017. Med en udbygning til 90 % af spidsbelastningset, så
Læs mereDØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole
Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 5 Uge 39-2014 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereHenrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen
HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2013 Center for Familiepleje/Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk
Læs mereNotat. Bilag 2. Vedr. indsigelse - dagligvarebutik på Linien 2
Notat Bilag 2 Vedr. indsigelse - dagligvarebutik på Linien 2 COWI s vurdering af ture til og fra dagligvarebutikken er baseret på erfaringstal fra etablering af lignende dagligvarebutikker og er CO- WI
Læs mereA-bus og kundernes præferencer
A-bus og kundernes præferencer Anlægschef Per Gellert Hovedstadens Udviklingsråd Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 1. Baggrund Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) introducerede i perioden fra oktober
Læs mereSjælland, Lolland og Falster samles i ét stort pendlingsområde
Takst Sjælland Sjælland, Lolland og Falster samles i ét stort pendlingsområde Takst Sjælland 16 er navnet på en af de største reformer af priserne i den kollektive transport siden 1970 erne. I dag er der
Læs mereKonverteringsundersøgelse 2011 og 2012
Særanalyse 15. oktober 2012 Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække konverteringsaktiviteten
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Kvartalsstatistikken
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereCykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds
Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse
Læs mereForbindelsen over Storebælt. fakta
Forbindelsen over Storebælt fakta Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere hurtigere
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs mereTRAFIKKEN OG STRUKTUREN
TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereStigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer
A N A L Y S E Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer Danske Regioners nye analyse viser, at de beskæftigede danskere i stigende grad er villige
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereTransportvaner i Odense Kommune
Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereTEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009
TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mereUddannelse og beskæftigelse for unge
Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereDanske Speditører Den økonomiske udvikling 2013/14. November 2014
Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2013/14 November 2014 Bruttoavancen har over en længere årrække været faldende. Siden årtusindeskiftet er bruttoavanceprocenten reduceret fra et niveau på ca.
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereAnalysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 4 Ledighed blandt de 5-65-årige Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...4 3. Bruttoledigheden...5
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. september 2012 11/10037 OMLÆGNING OG UDVIDELSE AF VEJ I brev af 23. juni 2011 har I klaget over Kommunens beslutning af 26. april 2011 1 ekspropriation af dele
Læs mereHertil har vi modtaget dine bemærkninger af 4. august 2014, som vi har indarbejdet i afgørelsen
Dato 19. august 2014 Dokument 14/02402 Side Klage over Kommunens administration af H Vej Vejdirektoratet har behandlet din klage af 6. februar 2014 over Kommunens afgørelse af 3. februar 2014, hvor kommunen
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereArbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)
Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet
Læs mereCykel/tog - den ideelle kombination til pendlertrafik. Af Anne Pilegaard, DSB S-tog
Cykel/tog - den ideelle kombination til pendlertrafik Af Anne Pilegaard, DSB S-tog 1. Trafikudviklingen Siden 1991 har der årligt kunne konstateres en lille tilbagegang i antallet af passagerer på S-banen
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereÅrhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kalkværksvej 10 8000 Århus C Århus d. 8. juni 2012
Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kalkværksvej 10 8000 Århus C Århus d. 8. juni 2012 Vedr. Svar på indsigelser til lokalplan 921, Gl. Kongevej Viby J Hermed svar på indsigelser til lokalplan
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereNye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger
Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger... 1 Indledning Frederiksberg Kommune ønsker en undersøgelse af metrolinjer på Frederiksberg, som betjener nye områder af kommunen. Undersøgelserne
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereSTOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN
STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereUdsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år
DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri
Læs mereHvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse
N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse
Læs mereTabel 1 : Forventet udvikling i biltrafikken på Brogaderne - hverdagsdøgntrafik
Økonomiske effekter af trængselsproblemer Studie vedrørende busfremkommelighed Økonomiske effekter af trængselsproblemer Nicolai J. Maltesen, cand.scient.oecon, NIRAS Indledning Stigende trafikmængder
Læs mereBRT OG HØJKLASSET BUSTRAFIK
BRT OG HØJKLASSET BUSTRAFIK TØF Kollektiv Trafik Konference 3. Seminarrunde - Seminar S Mogens Møller mm@viatrafik.dk OPLÆGSHOLDER OG ORDSTYRER Trafikplanlægger i 20 år Medstifter af VIA TRAFIK siden 2000
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs merePassagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014
Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mere