Evalueringsrapport for Projekt om frafald på 3 provinsgymnasier

Transkript

1 Evalueringsrapport for Projekt om frafald på 3 provinsgymnasier Oplysninger om projektet Projekttitel: Frafald på 3 provinsgymnasier Projektperiode: 1/8-09 til 1/7-12 Tilskudsmodtager: Kalundborg, Slagelse og Næstved Gymnasium Kontaktpersoner: projektejer Lisbeth Randers og projektleder Kathrine Henriksen 2. Projektets formål Projektets formål er gennem en målrettet indsats at mindske frafaldet blandt elever i særligt truede klasser. Bestemte studieretninger er særligt plaget af højt frafald, og vi vil på de deltagende skoler arbejde målrettet med elev- og klassekultur på disse studieretninger. Projektet skal sikre videndeling, opkvalificering og vidensbasering i konkrete elevaktiviteter, og sikre at dels konkret, lokal viden om frafald (fx i skolernes interne registrering og i studievejledningerne), dels ny forskning om frafald gennemsyrer hele projektet. Vi vil med projektet sikre, at vi rammer netop de frafaldstruede elever på de rigtige tidspunkter, fx i sårbare overgangsperioder inden for den gymnasiale uddannelse. Desuden skal der i projektet arbejdes med at målrette særligt sårbare studieretninger eller klasser i forhold til fagligt indhold og arbejdsformer. 3. Projektets indhold Projektet løber over tre år fra svarende til, at de tre udvalgte klasser på de tre gymnasier (én på hvert gymnasium) følges fra 1.g til 3.g. Projektklasserne er udvalgt ud fra erfaringer om studieretninger, hvor der traditionelt er et stort frafald. På Kalundborg og Næstved Gymnasium drejer det sig om studieretninger med musik, mens det på Slagelse Gymnasium handler om en sproglig studieretning. 3.1 Projektår I skoleåret startede et forprojekt, som havde til formål at skabe rammerne for det videre projektforløb. En projektgruppe bestående af 2-3 lærere fra hver gymnasium samt en projektleder deltog i dette forprojekt. Projektgruppen gennemførte følgende opgaver : Udarbejdede en milepælsplan (se bilag) 1

2 Gennemførte observation af de udvalgte klasser Indsamlede viden om elevernes baggrund gennem en spørgeskemaundersøgelse (se bilag) Indsamlede viden om frafaldsårsager gennem udmeldelsessamtaler med studievejleder Afholdt en fælles konference for alle klassernes lærere Udarbejdede et idékatalog for kommende elevaktiviteter (se bilag) I foråret 2010 afholdtes en konference, hvor 3 eksterne oplægsholdere deltog for med hver deres indgangsvinkel at komme med et bud på, hvordan man tackler frafaldstruede elever, samt hvad der skal til for at fastholde dem i uddannelse. Det drejede sig om Ronni Højgaard Larsen fra Psykiatri Fonden med oplægget om Unges sårbarhed og trivsel, Karen Lisbeth Pedersen om Cooperative Learning og Anders Damsager om Frafaldserfaringer på TH. Langs HF og VUC. Endvidere bestod konferencen af work shops, hvor de deltagende lærere udarbejdede ideer til de aktiviteter, der de næste to skoleår skulle iværksættes på de tre gymnasier. Ideerne er samlet i et idekatalog (jf. bilag). 3.2 Projektår I dette skoleår gik selve projektet i gang. Projektets tiltag var, at der på hvert gymnasium blev iværksat 4 aktiviteter fordelt over året i de udvalgte projektklasser. Endvidere blev der fortsat indsamlet data om frafald bl.a. gennem udmeldelsessamtaler med en studievejleder. Oversigt over de afholdte aktiviteter Kalundborg Gymnasium: 1. Dobbeltlærerordning i udvalgte perioder i engelsk og dansk. Igangsat primo september (jf. milepæl 5). 2. Profilering af studieretningen: Herunder afholdelse af musikøveweekend og ud-af-huset aktiviteter (jf milepæl 6) 3. Lektiecafeordning i studiemiljøtimerne med faglærere. Igangsat medio oktober (jf milepæl 7) 4. Mentorordning for alle elever i klassen. Herunder kursus for de udvalgte mentorer. Igangsat primo september. Kursus med Sten Clod Poulsen den Afsluttet primo juli 2011 (jf milepæl 10) Slagelse Gymnasium: 1. Team- og klassebuilding på skolen og ud af huset. Igangsat medio august (jf milepæl 5) 2. Implementering af cooperative learning og i forbindelse hermed lærere på kursus (jf 2

3 milepæl 6) 3. Lektiecafe/skrive- og læsetempel (jf milepæl 7) 4. Dobbeltlærerordning i udvalgte fag i 2. semester (jf milepæl 10) Næstved Gymnasium: 1. Studieretningsprofilering med musikarrangementer bl.a. med foredrag og workshops ved Palle Mikkelsborg. Igangsat medio september (jf milepæl 5) 2. Implementering af cooperativ learning (jf. milepæl 6) 3. Lektiemoduler med faglærere (jf. milepæl 7) 4. Selvstændighedsundervisning bl.a. med inddragelse af innovative læringsprocesser (jf. milepæl 10) Den 3. marts 2011 blev den årlige konference afholdt for alle 3 skoler denne gang på Kalundborg Gymnasium og HF, hvor bl.a Noemi Katznelson holdt foredrag om unge, identitet og uddannelse. Hun fortalte om unges forskellige opfattelser af uddannelse. Lars Ulriksen var ligeledes en af oplægsholderne. Han kom med bud på, hvilke problemer, de gymnasiefremmede har og hvad man kan gøre ved det i undervisningen. Endelig havde Heino Aggedam konkrete bud på, hvordan man kan skabe variation i undervisningen med stationsundervisning. Som en del af konferencen blev de forskellige tiltag på gymnasierne evalueret såvel internt som eksternt mellem gymnasierne. Resultatet er samlet i et evalueringskatalog (jf. bilag). 3.3 Projektår Projektet gik i dette skoleår ind i sin afsluttende fase. Ligesom det forrige skoleår var projektets tiltag at iværksætte 4 elevaktiviteter for den udvalgte klasse på hver skole samt fortsat at indsamle data om frafald bl.a. gennem udmeldelsessamtaler med klassens studievejleder. Oversigt over de udvalgte elevaktiviteter Kalundborg Gymnasium 1. Studieretningsprofilering, herunder afholdelse af musikweekend, ekskursioner, fokus på teambuilding og klasserumskultur (jf. milepæl 11) 2. Dobbeltlærerordning i udvalgte fag (engelsk og biologi) (jf. milepæl 12) 3. Lektiecafé-ordning med fokus på skrivekompetencer (jf. milepæl 13) 4. Mentorordning for alle elever i klassen (jf. milepæl 15) Slagelse Gymnasium 3

4 1. Dobbeltlærerordning i udvalgte fag (jf. milepæl 11) 2. Læsetempelordning (jf. milepæl 12) 3. Afprøve og implementering af smartboard og smartphones (jf. milepæl 13) 4. Studieretningsprofilering herunder fx ud-af-huset-aktiviteter (jf. milepæl 15) Næstved Gymnasium 1. Dobbeltlærerordning (jf. milepæl 11) 2. Lektiecafé med fokus på skriftligt arbejde med faglærere (jf. milepæl 12) 3. Afholdelse af innovationscamp (jf. milepæl 13) 4. Mentorordning for udvalgte elever (jf. milepæl 15) Som de to foregående år blev der den 19. april 2012 afholdt en årlige konference ligeledes for de implicerede lærere fra de 3 gymnasier. Årets foredrag blev holdt af konsulent og debattør Nanna Muusmann og professor og konsulent, Birgitte Simonsen. Nanna Muusmann fortalte om unges forhold til uddannelse og uddannelsesstedernes forhold til de unge, mens Birgitte Simonen gav sit bud på unges forventninger til uddannelsessystemet og overordnede perspektiver på fastholdelse og frafald. Endvidere bestod konferencen af en work shop, hvor gymnasierne evaluerede de iværksatte elevaktiviteter og udvekslede erfaringer og meninger om frafald og projekttiltagene (jf. bilag). 4. Frafald på de 3 gymnasier I løbet af de 3 projektår er der indsamlet data om eleverne fra de udvalgte klasser på de 3 gymnasier. Dette er sket ved en indledende spørgeskemaundersøgelse om eleverne. Her blev der bl.a. spurgt til elevernes køn, etnicitet, uddannelsesbaggrund i hjemmet, afstand til gymnasiet, fritidsarbejde, tidsforbrug på lektier, forventninger til egen uddannelse og trivsel i klassen. Disse data er bl.a. blevet brugt til at karakterisere eleverne i de udvalgte klasser (jf. bilag). Endvidere er der løbende afholdt udmeldelsessamtaler med de elever, der forlod projektklasserne for at opnå viden om tidspunkt på året, udmeldelsesårsag og hvad eleverne bliver udmeldt til. Disse informationer har bidraget til ny lokal viden om frafald på de 3 gymnasier. 4.1 Usikkerhed Der er som ovenfor beskrevet løbende indsamlet data om de elever, som har forladt projektklasserne. Flere af disse elever har foretaget flere omvalg undervejs, hvilket betyder, at gymnasierne ikke har kunnet følge alle disse elevers videre forløb. Som uddannelsesinstitutioner 4

5 har vi desværre ikke mulighed for at indhente personfølsomme data, og derfor er der er vis usikkerhed i nedenstående statistik over frafald. Det drejer sig om 3 elever, som vi ikke har kunnet indhente informationer om. Disse elever er derfor placerede i kategorier ud fra de informationer, eleverne selv har givet samt gymnasiernes formodning om hvor i uddannelsessystemet, eleverne befinder sig. 4.2 Definition Projektet har arbejdet med følgende definition af frafald: ( ) elever, som afbryder en påbegyndt ungdomsuddannelse, og som ikke inden for 15 måneder er fortsat på samme uddannelse på samme institution eller anden institution, er frafaldet. Definitionen er hentet fra undervisningsministeriets rapport om frafald på de gymnasiale uddannelser fra 2009 (jf. referencer). Til denne definition kan det indvendes, at den måske nok er en smule snæver, idet mange unge har flere omvalg eller fejlvalg, inden de afslutter en ungdomsuddannelse. Andre definitioner arbejder med bredere definition af frafald, men i denne projektsammenhæng er vi nødt til at arbejde med en kortere tidsfaktor pga. projektets tidsbegrænsning. Der skal således skelnes mellem frafald og omvalg. Hvor frafald betegner, at eleven helt falder ud af ungdomsuddannelsessystemet, kendetegnes omvalg ved, at eleven påbegynder en anden ungdomsuddannelse og derved bliver i uddannelsessystemet (jf. frafaldsrapport fra rektorforeningen Veje og omveje i gymnasiet fra 2010). Umiddelbart regnes omvalg i denne projektsammenhæng for uproblematisk, mens frafald er problematisk. Dog kan for mange omvalg have andre konsekvenser f.eks. et øget ressourceforbrug for såvel eleven som organisationen. 4.3 Udgangspunkt Nedenstående data for projektets udgangspunkt stammer fra projektansøgningen. Disse tal bygger ikke på ovenstående definition af frafald, hvilket vi blev bekendt med undervejs i projektet. Med andre ord er vi er i løbet af projektet blevet klogere på definitionen af frafald og hvornår, det drejer sig om reelt frafald og ikke blot, at elever forlader en påbegyndt klasse. Nedenstående data har dermed ikke gennemgået samme behandling og kategorisering, som de efterfølgende data genereret i løbet af dette projektforløb. Det løst definerede frafald, som er angivet i projektansøgningen for årgang 2008 (gennemsnitstal 5

6 for stx og hf) ser således ud: Næstved Gymnasium og HF Slagelse Gymnasium og HF Kalundborg Gymnasium og HF Frafald 24,75% Frafald 37,4% 23,5 % Meget tyder på, at ovenstående tal er den samlede sum af elever, der har forladt klasserne frem for den mere snævre definition, som er beskrevet ovenfor. Det er desværre ikke muligt fremskaffe de reelle data baseret på projektets definition af frafald, som burde ligge til grund for udgangspunktet. Dette besværliggør uheldigvis en præcis sammenligning af frafaldstallene før og efter projektstart. Vi har måttet konstatere, at der desværre er en manglende konsensus i opgørelsen frafald samt definitionen af frafald ikke blot på vores 3 gymnasier men også generelt, hvilket generelt gør det svært at sammenligne. 4.4 Frafald i de 3 projektklasser I løbet af de forgangne 3 år har 24 af de i alt 90 elever fra de 3 projektklasser af forskellige årsager forladt klasserne. Der er dog langt fra tale om frafald i alle tilfældene. Grundene til, at eleverne forsvinder fra klassen, kan opdeles i 4 kategorier: 1. Studieretningsskift 2. Udmeldelse til en anden ungdomsuddannelse 3. Overflytning til et andet gymnasium 4. Frafald 6

7 Nedenstående figur viser en oversigt den procentuelle fordeling i de 4 kategorier.!"#$%&'()%*+,#()-&*,()./)#,#"#$0)!"# $"# ()*+#,-./01) # %%"# 678#9):;:7/# '&"# &"# <*/#=+/1+#.+2/>?3.//:++1731# (.7#@A1)BCD1-#E7#:+/1-# 2C?+:30.?# ()8#671A1-#0#47:331+# Studieretningsskift 4% af de elever, som har forladt klasserne, foretager et studieretningsskift dvs. de bliver i uddannelsessystemet, men skifter blot studieretning. Der er i dette tilfælde tale om omvalg og ikke frafald. Tidspunktet for studieretningsskiftet sker entydigt i januar i 1.g. Årsagerne er som oftest fejlvalg af studieretning, men i enkelte tilfælde er der også tale om forhøjet fravær eller mistrivsel i klassen Udmeldelse til anden ungdomsuddannelse I alt er 11 % af eleverne blevet udmeldt til en anden ungdomsuddannelse. I langt de fleste tilfælde udmeldes eleverne til HF. Tidspunktet er typisk umiddelbart før jul i 1.g og i slutningen af 1.g. Igen er der tale om omvalg og ikke frafald, da eleverne forbliver i uddannelsessystemet. Årsagerne er typisk fejlvalg, men skyldes også mistrivsel i klassen, forhøjet fravær og personlige problemer Overflytning til andet gymnasium 3 % af elverne forlader klassen, idet de overflyttes til et andet gymnasium. Dette sker på alle tidspunkter af året og skyldes oftest, at familien flytter, forhøjet fravær eller mistrivsel i klassen. 7

8 Ligeledes drejer det sig her om omvalg og ikke frafald, eftersom eleverne forbliver i uddannelsessystemet Frafald 9 % af eleverne betegnes her som frafaldne. Tidspunkterne for frafaldet er ikke entydige, men dog er der en tendens til følgende. I 1.g melder disse elever sig ud i omkring juletid og i slutningen af 1.g. I 2.g er udmeldelsestidspunktet i starten af 2.g. I 3.g melder eleverne sig ud omkring juletid og i slutningen af 3.g. Årsagen er oftest mistrivsel i klassen, stort fravær og personlige problemer. Vi har dog en forventning om, at flere af de elever, som her er havnet i frafaldskategorien, senere afslutter en ungdomsuddannelse. Dette formodes ud fra de informationer, eleverne har givet i udmeldelsessamtalerne samt at flere elever har forladt klasserne i år og således kan nå at påbegynde en ny ungdomsuddannelse indenfor de næste 15 måneder, hvorved de reelt ikke er frafaldne i forhold til vores definition. Projektet afsluttes imidlertid med udgangen af juni 2012, og derfor vil disse elever måske lidt uretfærdigt i denne sammenhæng havne i frafaldskategorien. Det har endvidere vist sig, at køn og etnicitet lader ikke til at have bemærkelsesværdig indflydelse på frafaldet. 50% af de frafaldne elever er drenge dvs. at et lige antal drenge og piger falder fra. Dette er dog en lille overrepræsentation af drenge i frafaldet, når man sammenligner med den generelle fordeling på 56% piger og 43% drenge blandt de 90 elever. Ligeledes er det kun 13 % af de frafaldne elever, som er af anden etnisk herkomst, hvilket svarer fint til den generelle fordeling på 14% ud af de 90 elever (jf. spørgeskemaundersøgelsen). Vi har i løbet af projektperioden observeret, at langt de fleste elever forlader klasserne i løbet af 1.g. Faktisk skete det for 71 % af de i alt 24 elever, som forlod klasserne, at de meldte sig ud i løbet af 1.g I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at der i dette projekt ikke blev igangsat egentlige tiltag det første år. Det første projektår bestod primært af en planlægning af det forsatte forløb samt design af elevaktiviteterne. Vi havde brug for dette forprojekt for at planlægge forløbet, men samtidig forestiller vi os, at det en anden gang vil være en god ide, at tiltagene iværksættes meget tidligere, gerne allerede straks efter projektstart eller i dette tilfælde umiddelbart efter gymnasiestart for at forebygge og forhindre frafald så tidligt som muligt. Dette projekt havde et succeskriterium på at nedbringe frafaldet i de 3 udvalgte studieretningsklasser med 10%. Men da det har vist sig, at de tal, projektet har haft som 8

9 udgangspunkt ikke har været underlagt den samme definition og kategorisering, som vi undervejs i projektet har udarbejdet, kan disse tal desværre ikke sammenlignes. Til gengæld kan tallene, som er udarbejdet i denne rapport, sammenlignes med landsgennemsnittet for frafald, som ligger på 6% (jf. rapporten Veje og omveje i gymnasiet ), idet den bygger på samme definition som dette projekt. Det betyder, at de 3 klasser i dette projekt har haft en højere frafaldsprocent end landsgennemsnittet (9% ifht. 6%), men i dette projekt har vi arbejdet med klasser, hvor frafaldet traditionelt ligger højt, og dermed er det ikke uventet at frafaldsprocenten her ligger højere end landsgennemsnittet. En forskel på 3% er dog ikke voldsomt stor og kan således, lidt optimistisk, tolkes som en ikke signifikant forskel. Et andet formål med projektet var at indsamle data om frafald, således at gymnasierne kunne opnå ny organisatorisk viden om frafald. De indsamlede data om frafald fra dette projekt har i høj grad bidraget med ny lokal viden på alle 3 gymnasier. 5. Projektets videreførelse og fremadrettede tiltag Gymnasierne har qua dette projekt opnået brugbare informationer om årsager til og tidspunkter for frafald. Gymnasierne vil kunne udnytte disse data til at forebygge unødigt frafald fremover. Dette projekt har ikke som sådan arbejdet med sammenhængen mellem fravær og frafald. Vi kan dog se en tendens til, at de elever, som har forladt klasserne ofte angiver forhøjet eller tilmed stort fravær som en af udmeldelsesårsagerne. Især i kategorien om frafald angives stort fravær ofte som årsag. Ud fra elevernes udsagn kunne det altså tyde på, at et stort fravær hænger sammen med frafald. Det understreges ligeledes af flere andre studier om frafald, at fravær og frafald ofte hænger uløseligt sammen, og at et stort fravær ofte kan være en markør af et forestående frafald. For eksempel skrives det i en opsamlende rapport fra videnscenter om fastholdelse og frafald, VOFF, 10 gode råd om fastholdelse (jf. reference), at et forhøjet fravær kan være indikator på mange andre problemer, som ikke nødvendigvis er skolerelaterede. Det fører i mange tilfælde til, at eleverne ender med at falde fra, da de kan ende med at blive så uengageret i skolen, at de til sidst stopper. Projektet har endvidere bud på, hvilke fremtidige tiltag, gymnasierne kunne iværksætte uden at tilføje omfattende ekstraressourcer. Forslagene er udarbejdede af de implicerede lærere i projektet under konferencen den 19. april

10 1. Dobbeltlærerordning Periodevis sammenlæsning af klasser Brug af ældre elever, f.eks. 3g ere til hjælp af yngre elever Udføre mere niveaudifferentiering i den almindelige undervisning 2. Studieretningsprofilering Aktivitetsdage a la Gerlev med fokus på det sociale og trivsel Ældre elever arrangerer aktiviteter for yngre elever inden for studieretningen Bruge eksterne tilbud fx besøg af universitetsstuderende Udnytte at det er musikklasser. Giv dem fælles opgaver fx på morgensamling hver 3. Uge Musikopgaver ud-af-huset Traditioner Musikøveweekend Udbygge 1g-introdagene på skolen og opfølge senere Billige telt-/vandreture Faste arbejdsgruppe men frie pladser Arbejde med web. 2 Klare teamstrategier Smart board-variation 3. Lektiecaféordning Tid til lektieværksted hver uge så der er kontinuitet Fokus på støtte til almindelig hjemmeforberedelse fx hvordan læser jeg en tekst. Skal starte tidligt. Sørge for klare skel mellem læsetempel og læsefængsel 4. Innovationscamp I mindre målestok kan elever og teamlærere eller de enkelte faglærere udvikle spændende måder at gribe fag an på. Dette forpligter både lærere og elever til aktiv deltagelse 5. Mentorordning Mentorer skal være en fast del af alle aktiviteter Større samarbejde med teamet 6. Konklusion Næstved, Slagelse og Kalundborg Gymnasium har de sidste 3 år samarbejdet i et projektforløb med det formål at mindske frafaldet i 3 udvalgte klasser på studieretninger med særligt stort frafald. Projektets tiltag har primært været at iværksatte specialdesignede elevaktiviteter, som skulle forebygge frafald. Disse tiltag blev imidlertid først sat i gang i det andet projektår, hvor vi desværre 10

11 havde oplevet, at flere elever allerede havde forladt klasserne. En vigtig erkendelse og erfaring er således, at sådanne tiltag skal sættes i værk så hurtigt som muligt og gerne allerede efter gymnasiestart, hvis man vil forhindre eller forebygge frafald. Ligeledes tyder elevernes udsagn på, at et stort fravær ofte hænger sammen med øget risiko for frafald, hvorved et forsat fremtidigt fokus på fraværsproblematikken skønnes at være nyttig. I løbet af hele projektforløbet er der blevet indsamlet data om de elever, der forlod projektklasserne. Det har bidraget med ny lokal viden til de 3 gymnasier. Vi ved nu mere om tidspunkter for og årsager til frafald samt destinationer for de elever, som forlader klasserne. Eleverne foretager en række omvalg i løbet af deres uddannelse, uden at disse altid er eller fører til frafald. Vi fandt endvidere, at køn og etnicitet ikke spiller en væsentlig rolle i frafaldet, om end der er en lille overrepræsentation af drenge i frafaldet. Sammenfattende for projektet har vi observeret en positiv organisatorisk holdningsændring til frafald, især qua de årlige konferencer, hvor frafaldsproblematikken er blevet belyst fra mange forskellige vinkler lige fra konkrete pædagogiske til overordnede organisatoriske. Samtidig har det givet et fælles erfaringsgrundlag for de 3 gymnasier, at vi netop var 3 gymnasier, der kunne bekræfte de tendenser, vi observerede i løbet af projektperioden. Der har været stor genkendelighed til frafaldsproblematikken mellem gymnasierne, hvilket har givet en øget faglighed i den pædagogiske praksis på de 3 gymnasier. 7. Referencer Rapport om frafald på de gymnasiale uddannelser, 2009 : uddannelser_del_3.ashx Rapport Veje og omveje i gymnasiet, 2010 : 10 gode råd til fastholdelse : VOFF_10_gode_raad_A5_2011.pdf 11