CykelRegnskab ESBJERGKOMMUNE

Transkript

1 CykelRegnskab ESBJERGKOMMUNE

2 Pendling på på kampagner, INDLEDNING Esbjerg Kommune har en målsætning om at få flere borgere til at lade bilen stå og tage cyklen i stedet. Når flere vælger cyklen frem for motoriseret transport opstår der en winwin-win situation, hvor både helbred, miljø og pengepungen nyder godt af at en større andel af den samlede transport foregår på den tohjulede. Esbjerg Kommune deltager i EU-projektet Cykler uden Grænser sammen med fem andre danske og tyske kommuner. Projektet har blandt andet til formål at øge erfaringsudvekslingen på området mellem de deltagende kommuner, og dette regnskab vil bidrage til at kommunerne får indblik i, hvad der virker og ikke virker andre steder. Samtidigt bliver der mulighed for at Esbjerg Kommune kan sammenligne sig med de andre deltagende danske kommuner, Svendborg, Kolding og Middelfart. Cykelregnskabet er baseret på en borgerundersøgelse blandt et udsnit af befolkningen i Esbjerg Kommune, og indeholder oplysninger om hvordan kommunen er indrettet i forhold til cyklisme, hvor tilfredse borgerne er med kommunen som kommune, og hvordan borgerne tænker og opfører sig som cyklister eller ikke-cyklister. På baggrund af borgerundersøgelsen har det været muligt at beregne hvor meget CO2 kommunen sparer, ved at borgerne cykler i stedet for at anvende anden CO2-udledende transport. Transport er et vigtigt indsatsområde når det kommer til at reducere udledningen af drivhusgasser. De mere end tons CO2 cyklisterne i Esbjerg Kommune hvert år skåner klimaet for skulle gerne vokse i fremtiden. Dette regnskab er et skridt på vejen mod udarbejdelse af en handlingsplan og en politik for Esbjerg Kommune, og et vigtigt bidrag til den fremtidige evaluering af indsatsen på området. INDHOLD Pendling på CYKLENS ANDEL AF ALLE TURE side 4 på kampagner, Pendling på SIKKER CYKLISME I ESBJERG KOMMUNE side 6 på kampagner, Pendling på CYKLISTER på kampagner, OG IKKE-CYKLISTER I ESBJERG KOMMUNE side 12 Pendling på IKKE-CYKLISTERNE I ESBJERG KOMMUNE side 14 på kampagner, Pendling på HVAD på kampagner, BRUGES CYKLEN TIL I ESBJERG KOMMUNE? side 16 Pendling på MOTIVATION på kampagner, OG FORBEDRINGSMULIGHEDER side 20 Pendling på HVORDAN på kampagner, FÅR MAN FLERE ESBJERGENSERE I SADLEN? side 26 FYSISKE FORHOLD ESBJERG KOMMUNE INDBYGGERE PR. 1. JAN. 2010: AREAL: 752,7 km2 KOMMUNALE GADER OG VEJE: km STINET: 354 km. CYKELPARKERINGSPLADSER: 541 TRYKSAG 457 Rosendahls i Esbjerg 525 i Ribe 502 i Bramming Pendling på KLIMA- OG MILJØGEVINSTER side 28 på kampagner, Pendling på METODE OG BASISVIDEN OM RESPONDENTERNE side 30 på kampagner,

3 Pendling på på kampagner, CYKLENS ANDEL AF ALLE TURE Den andel af alle ture, der foregår på, kaldes modal split. Begrebet dækker over hvor ofte borgerne vælger at anvende cyklen i forhold til andre transportmidler, og Esbjerg Kommune placerer sig højt i forhold til de andre kommuner. Borgerne i Esbjerg Kommune cykler i gennemsnit 1,41 kilometer om dagen, og cyklen anvendes til 16 % af alle ture. For de korte ture på under fem kilometer foretrækkes cyklen i endnu højere grad, idet 26 % af de korte ture foretages på. Da cyklen netop i høj grad anvendes til korte ture, er cyklens andel af den samlede rejselængde i kilometer kun 4 %, selvom andelen af alle ture er meget højere. 3 26% 16% 19% 2 17% 1 1 Esbjerg Kolding Middelfart Svendborg Cyklens andel af den samlede transport Andel af alle ture Andel af korte ture Til sammenligning er modal split i København 30,8 % af alle ture, og 10,6 % af den samlede rejselængde i hovedstaden foregår på. Side 4 5 Cykelregnskab CYKLENS ANDEL AF ALLE TURE

4 Pendling på på kampagner, SIKKER CYKLISME I ESBJERG KOMMUNE Følelsen af at være sikker i trafikken betyder meget for oplevelsen af at være cyklist. Dette gælder både for trafikuheld og følelsen af tryghed ved at bevæge sig på stier om aftenen. Borgerne i undersøgelsen blev spurgt om, hvor sikre de føler sig i trafikken i forhold til risikoen for færdselsuheld, og hvor trygge de er ved at færdes på i forhold til overfald og tyveri. TRYGHED Fornemmelsen af tryghed kan have betydning for, om man vælger cyklen, hvis man skal af sted efter mørkets frembrud, cykler steder, man ikke kender, og har generel betydning for hvorvidt det betragtes som en god oplevelse at tage cyklen. Borgerne i undersøgelsen blev spurgt, hvor trygge de føler sig i forhold til tyveri, overfald og lignende, når de færdes på i kommunen. Heldigvis er der ti gange flere, der er enten trygge eller meget trygge end utrygge/meget utrygge, og af de samlede besvarelser har under en hundrededel svaret, at de er meget utrygge ved at færdes som cyklist i Esbjerg Kommune. Hvor tryg Hvor føler tryg du føler dig du som dig cyklist? som cyklist? 6 7% 19% 56% 5 27% 2 Meget tryg Tryg Hverken tryg eller utryg 8% Utryg Meget utryg 4% 4% Ved ikke Kvinder Mænd Der er visse forskelle på fornemmelsen af tryghed blandt mænd og kvinder. Andelen af mænd, der føler sig meget trygge er dobbelt så stor som andelen af kvinder, og kvinder er overrepræsenterede hos de cyklister, der føler sig utrygge. Hvor Hvor tryg tryg føler føler du dig du som dig cyklist? som cyklist? 6% 4% 24% 66% Meget tryg, tryg Hverken tryg eller utryg Utryg, meget utryg Ved ikke For at skabe overblik over, hvor der kan arbejdes med borgernes tryghed som cyklister, var der i undersøgelsen mulighed for at angive, hvor man i særlig grad føler sig utryg ved at færdes som cyklister i forhold til overfald, tyveri og lignende. Stengårdsvej i Esbjerg og Seminarievej i Ribe angives flest gange, og også Grønlandsparken falder uheldigt ud i listen sammen med en generel angivelse af utryghed ved at færdes mørke steder og i tunneller. Side 6 7 Cykelregnskab SIKKER CYKLISME I ESBJERG KOMMUNE

5 Pendling på på kampagner, SIKKER CYKLISME I ESBJERG KOMMUNE SIKKERHED Andelen af cyklister der angiver, at de føler sig enten sikre eller meget sikre ved at færdes på i Esbjerg Kommune, er fire gange højere end andelen, der føler sig enten usikre eller Hvor meget sikker usikre. føler du dig i 2 14% trafikken? Hvor sikker føler du dig i trafikken? 6 Meget sikker, sikker Usikker, meget usikker Hverken sikker eller usikker Ved ikke Der er ingen nævneværdige udsving i fordelingen blandt mænd og kvinder, og overordnet angiver 60 % at de er enten sikre eller meget sikre ved at færdes som cyklist i Esbjerg Kommunen. For at få et bedre billede af, hvor der kan arbejdes med at højne følelsen af sikkerhed, har respondenterne haft mulighed for at angive, hvor de føler sig særligt usikre i trafikken. Jernbanegade, Strandbygade og Nørregade i Esbjerg skiller sig ud ved at have flest angivelser, og toppen af listen domineres i det hele taget af gader umiddelbart i Esbjerg midtby. CYKELHJELME I ESBJERG KOMMUNE Ifølge optællinger angivet i en rapport om brugen af hjelme fra Rådet for Sikker Trafik, blev det observeret, at 24 % af cyklisterne i Esbjerg og Ribe brugte hjem. Dette ligger under gennemsnittet for Sønderjylland, der er på 30 %, men er i overensstemmelse med landsgennemsnittet i samme rapport, der ligger på 25 %. Borgerundersøgelsens resultater ligger tæt på disse tal, idet 28 % angiver, at de altid eller ofte bruger hjelm, mens der er en kedelig overvægt af cyklister, der aldrig eller sjældent bruger hjelm. Bruger du hjelm, når du cykler? Bruger du hjelm, når du cykler? 28% Altid, ofte En gang imellem 67% 5% Sjældent, aldrig Når brugen af hjelme i Esbjerg Kommune sammenlignes med de 3 andre danske kommuner, der deltager i projektet Cykler uden Grænser, placerer Esbjerg sig meget lavt. I Kolding henholdsvis Middelfart udgør andelen der altid eller ofte anvender hjelm eksempelvis omkring 40 %. Der er ingen nævneværdig forskel mellem besvarelserne for henholdsvis mænd og kvinder. Side 8 9 Cykelregnskab SIKKER CYKLISME I ESBJERG KOMMUNE

6 Pendling på på kampagner, SIKKER CYKLISME I ESBJERG KOMMUNE UHELDSSTATISTIK Uheldigvis er der hvert år cyklister, der kommer til skade i trafikken. Ligesom andre færdselsuheld er det svært helt at undgå, og Esbjerg Kommune er ingen undtagelse. Danmarks Statistik fører regnskab med de uheld, der involverer cyklister, som kommer til politiets kendskab. Tabellen herunder omfatter altså alene de uheld, der anmeldes til politiet. For at give et mere nuanceret billede af antallet af tilskadekomne, er tallene fra Danmarks Statistik suppleret med tal fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, der viser, hvor mange cyklister, der har henvendt sig på skadestuen det pågældende år. Da det langtfra er alle uheld, der involverer cyklister, som bliver meldt til politiet, er det reelle tal formodentligt langt større, hvilket bekræftes af antallet af henvendelser på skadestuen i Esbjerg. Dette tal er sandsynligvis også upræcist, da det kun redegør for de cyklister, der henvender sig på skadestuen efter et uheld, og altså ikke dem, der går til deres egen læge eller lignende Der kan aflæses et markant fald i antallet af ulykker i 2008 hos både politiet og på skadestuen. Det har ikke været muligt at finde den konkrete årsag til dette udsving. Tendensen er lokal, og kan altså ikke aflæses i de landsdækkende statistikker. I forhold til andre transportmidler registreres der uheld i samme størrelsesorden som knallerter, og personbil er den transportform, der oftest registreres for uheld hos Danmarks Statistik. Antal tilskadekomne og dræbte i Esbjerg Kommune Antal tilskadekomne og dræbte i Esbjerg Kommune Tilskadekomne cyklister 60 Tilskadekomne, personbil Tilskadekomne, andre transportmidler Antal tilskadekomne eller dræbte cyklister, der det pågældende år er registreret af politiet i Esbjerg Kommune År Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte I alt År Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte alt Tal fra Danmarks Statistik ( ) og Teknik & Miljø, Esbjerg Kommune (2010) Antal cyklister, der det pågældende år har henvendt sig på skadestuen i Esbjerg År Antal cyklister År Antal cyklister Tal fra Sydvestjysk Sygehus

7 Pendling på på kampagner, CYKLISTER OG IKKE-CYKLISTER I ESBJERG KOMMUNE Den typiske indbygger i Esbjerg Kommune er ifølge Hvor ofte benytter du disse transportmidler? borgerundersøgelsen mellem 25 og 64 år, lønmodtager og har mellem 2 og 5 kilometer mellem hjemmet og arbejdspladsen. I borgerens husstand vil der typisk være en enkelt 2 Aldrig 6% bil. De foretrukne transportmidler i dagligdagen er bil og, mens den kollektive trafik kun anvendes dagligt af 4 %. 58% Sjældent 16% 6% Et par gange om månenden Et par gange om ugen Dagligt Hvor ofte benytter du disse transportmidler? 4% 1 1 6% 28% 34% 38% 49% 7 Kollektiv trafik Cykel Bil Af dem der cykler jævnligt (dagligt, ugentligt eller månedligt), er størstedelen lønmodtagere, mens studerende samt pensionister og lignende også er pænt repræsenterede. Langt de fleste har mellem 0 og 10 kilometer mellem hjem og arbejde/uddannelse. 4 38% Dagligt Hvor ofte cykler du? Hvor ofte cykler du? 28% Et par gange om ugen Et par gange om månenden Beskæftigelsessituation Beskæftigelsessituation for daglige, ugentlige eller månedlige cyklister for daglige, ugentlige eller månedlige cyklister Uden arbejde Studerende/lærling/elev Selvstændig På orlov Lønmodtager Langtidssygemeldt Førtidspensionist/pensionist/efterløn Anden beskæftigelse 2 58% 7 Afstand mellem hjem og arbejde/uddannelse for daglige, ugentlige eller månedlige cyklister 6 16% Sjældent Afstand mellem hjem og arbejde/uddannelse for daglige, ugentlige eller månedlige cyklister 5 6% Aldrig 2 I det følgende belyses hvad der definerer de borgere, der cykler jævnligt, og de, der sjældent eller aldrig cykler. De jævnlige cyklister udgør 78 % af de samlede besvarelser, mens de, der sjældnere stiger i pedalerne, udgør 22 %. Hvor ofte Hvor cykler ofte cykler du? du? 2 78% Dagligt, ugentligt, månedligt Sjældent, aldrig 38 % angiver, at de cykler hver dag. Heraf er kvinderne i overtal, idet de udgør 60 % af dem, der dagligt stiger på cyklen. Dette skal dog ses i sammenhæng med en generel overrepræsentation af kvinder i borgerundersøgelsen. Denne overrepræsentation stemmer overens med overrepræsentationen i svarene om cyklisme, idet der i hele undersøgelsen er indkommet cirka 10 % flere besvarelser fra kvinder end fra mænd. Dette er dog en relativt beskeden afvigelse, hvilket ikke antages at have betydning for undersøgelsens repræsentativitet. Aldersfordeling De flittigste på cyklerne er de årige, mens gennemsnitsalderen for den jævnlige cyklist er 49 år. 1 6% 5% for daglige, ugentlige eller månedlige cyklister Aldersfordeling fordaglige, ugentlige eller månedlige cyklister år år år år år år år 80- år 7% 8% 8% 1 16% 18% 29% 6% km 4

8 Pendling på på kampagner, IKKE-CYKLISTERNE I ESBJERG KOMMUNE Af de borgere, der har angivet, at de sjældent eller aldrig cykler, er det interessant, at 78 % af dem rent faktisk har en. Dette indikerer, at de på et tidspunkt har gjort brug af cyklen, og at de måske kan komme i sadlen igen. 9 78% Har du en? Har du en? Afstand mellem hjem og arbejde/uddannelse 35% Afstand mellem hjem og arbejde/uddannelse for ikke-cyklister for ikke-cyklister % 1 Har Har ikke km Som hos de jævnlige cyklister udgør kvinderne overtallet hos ikke-cyklisterne. 59 % af de, der har angivet, at de aldrig eller sjældent cykler, er således kvinder. Igen bør dette ses i sammenhæng med den generelle overrepræsentation af kvinder i undersøgelsen. Der er ingen nævneværdige udsving i beskæftigelsessituationen hos cyklister og ikke-cyklister i kommunen. Til gengæld er der stor forskel på afstanden mellem hjem og arbejde/uddannelse i forhold til de, der oftere cykler. Hvor der for cyklisterne er klar overvægt af afstande mellem 0 og 10 kilometer, er der for ikke-cyklisterne flest med mere end 10 kilometer mellem hjem og arbejdsplads år år år år år år år 80- år Aldersfordeling for ikke-cyklister Aldersfordeling for ikke-cyklister 4% 4% 7% 7% 25% Gennemsnitsalderen er 50 år, mens der er flest årige blandt ikke-cyklisterne 14% 18% 2 24% Side Cykelregnskab IKKE-CYKLISTERNE I ESBJERG KOMMUNE

9 Pendling på på kampagner, HVAD BRUGES CYKLEN TIL I ESBJERG KOMMUNE? 4 Omkring 70 % af borgerne i undersøgelsen angiver, at de er enten lønmodtagere eller studerende, og må derfor formodes at have et dagligt transportbehov. Afstanden mellem hjemmet og arbejde/uddannelse kan have stor betydning for valget af transportmiddel, både når det kommer til at være fysisk i stand til at cykle længere distancer, men også med hensyn til psykisk at kunne overskue at skulle tilbagelægge vejen mellem hjem og arbejde på en måske mindre bekvem måde. For nogle vil både 10 og 15 kilometer være naturligt, men i projektet Cykler uden Grænser arbejdes der med et udgangspunkt på 5 kilometer som en overkommelig afstand for de fleste. PENDLING FRA HJEM TIL ARBEJDSPLADS Ifølge borgerundersøgelsen har 45 % af de, der har angivet afstanden mellem hjem og uddannelse/arbejde under 5 kilometer, og der er således en stor andel af respondenterne, der potentielt vil kunne skifte bil eller anden motoriseret transport ud med en tur. Afstand Afstand til uddannelse/arbejde til uddannelse/arbejde 9% 36% % 0,1-1, , % km Anvendt transportmiddel Anvendt transportmiddel til og fra uddannelse/arbejde til og fra uddannelse/arbejde Tog Knallert Har ikke disse ture Gang Cykel Bus Bil sammen med andre Bil alene Andet 4% 7% 8% 1 26% 38% 4 8 Ud over pendlingen mellem hjem og arbejde/uddannelse, er det interessant at undersøge, hvordan cyklen benyttes i fritiden. I det følgende præsenteres borgernes brug til rekreative og praktiske gøremål i fritiden. TRANSPORT AF BØRN Når børnene skal hentes fra daginstitutioner og skoler, svarer 10 % at det sker i forbindelse med turen til/fra arbejde eller uddannelse, mens 17 % henter og bringer børnene på en særskilt tur. Henter/bringer du børn i forbindelse med turen til/fra arbejde/uddannelse Henter/bringer du børn i forbindelse med turen til/fra arbejde/uddannelse? 1 7 Ja Nej Henter/bringer på særskilt tur 17% Af de, der henter/bringer børn, enten i forbindelse med turen til arbejde, eller på en særskilt tur, svarer kun 18 %, at dette jævnligt foregår på. Heraf svarer kun 5 %, at de dagligt tager cyklen for at hente/bringe børn. Hvor ofte cykler du, når du henter/bringer børn 8 Hvor ofte cykler du, når du henter/bringer børn 5% 9% 4% 9% 74% Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældent Aldrig Borgerne i Esbjerg Kommune er dog allerede flittige cyklister. 38 % angiver, at de typisk benytter cyklen til at komme frem og tilbage mellem hjem og arbejde, hvilket er en smule højere end i de øvrige byer i projektet. Efter cyklen er det at køre i bil alene den foretrukne transportform, mens den kollektive trafik ikke benyttes i særlig høj grad.

10 Pendling på på kampagner, HVAD BRUGES CYKLEN TIL I ESBJERG KOMMUNE? ÆRINDER, INDKØB OG FRITIDSAKTIVITETER Selvom barnesædet til cyklen ikke så ofte kommer i anvendelse, betyder det ikke, at cyklen står stille, når borgerne i Esbjerg Kommune har fri. 21 % svarer, at de cykler hver dag i forbindelse med ærinder og indkøb, og kun 3 % tager aldrig cyklen når der skal handles ind. 5 Hvor ofte cykler du til ærinder/indkøb Hvor ofte cykler du til ærinder/indkøb (udover de ærinder/indkøb du har i forbindelse med turen til/fra arbejde)? (udover de ærinder/indkøb du har i forbindelse med turen til/fra arbejde)? 46% 5 Hvor ofte cykler du i fritiden (udover at komme frem og tilbage mellm fritidsaktiviteter)? Hvor ofte benytter du derudover cyklen i din fritid? 45% % Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældent Aldrig Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældent Aldrig Endnu færre er aldrig på cyklen i deres fritid, og hele 90 % svarer, at de dagligt, ugentligt eller månedligt benytter cyklen til at komme frem og tilbage mellem fritidsaktiviteter. Andelen af cyklister, der angiver at de dagligt, ugentligt eller månedligt anvender cyklen til at komme til arbejde, hente børn, handle ind eller komme frem til fritidsaktiviteter er højere end den samlede andel af borgere i undersøgelsen, der svarer at de dagligt, ugentligt eller månedligt overhovedet anvender cyklen. Dette skyldes opbygningen af spørgeskemaet, idet cyklister, der svarede at de sjældent eller aldrig cykler, ikke har haft mulighed for at besvare spørgsmålene om hvordan cyklen anvendes. Side Cykelregnskab HVAD BRUGES CYKLEN TIL

11 Pendling på på kampagner, MOTIVATION OG FORBEDRINGSMULIGHEDER 45% For at kunne arbejde målrettet med at få esbjergenserne til i højere grad at bruge cyklen til de daglige gøremål, er det vigtigt at have et klart billede af, hvad der motiverer folk til at vælge cyklen, og hvad der forhindrer dem i det. I det følgende præsenteres borgerundersøgelsens svar på hvorfor cyklen til- eller fravælges, samt hvad der skal til for at få flere i sadlen. DERFOR CYKLER ESBJERGENSERNE Når borgerne i Esbjerg Kommune vælger cyklen frem for andre transportmidler, indikerer borgerundersøgelsen, at det primært sker med tanke for de helbredsmæssige fordele, der er ved at cykle. Det har i undersøgelsen været muligt at vælge flere svarmuligheder, og ud over motion fremhæver over en fjerdedel, at det er nemmere og hurtigere at tage cyklen. Klima, miljø og muligheden for at spare penge er også en overvejelse hos mange cyklister, mens 5 % ikke har andre muligheder end at tage cyklen. Når du cykler, hvad er så de vigtigste grunde til, Når at du du vælger cykler, cyklen hvad frem er så for de at vigtigste benytte andre grunde transportmidler? til, at du vælger cyklen frem for at benytte andre transportmidler? 26% 38% Cyklen er Jeg får hurtigere og motion og nemmere frisk luft (sundhed) 15% 15% For miljøets / klimaets skyld Jeg sparer penge 5% Jeg har ikke andre muligheder Ved ikke DERFOR FRAVÆLGER ESBJERGENSERNE CYKLEN Når afstanden bliver for stor, vinder bil eller bus over cyklen. Når grænsen for distancen den enkelte kan overkomme at cykle overskrides, viger cyklen for andre transportmuligheder, og afstand er den forhindring, der oftest angives i borgerundersøgelsen. Dårligt vejr og for meget bagage er også faktorer, der bevirker at cyklen fravælges. En indsats for at gøre borgerne opmærksomme på de mange muligheder der er for vejrdygtig beklædning og transporttasker/vogne vil muligvis kunne imødegå nogle af de betænkeligheder, der kan være ved at vælge cyklen som transportmiddel. Når du vælger andre transportmidler frem for Når cyklen, du vælger hvad er andre så de transportmidler vigtigste grunde frem til dette for cyklen, valg? hvad er så de vigtigste grunde til dette valg? 25% % 8% 18% 5% TILFREDSE CYKLISTER I ESBJERG KOMMUNE Ud over overvejelserne hos den enkelte må det formodes, at også den generelle oplevelse af at være cyklist i kommunen kan have indflydelse på, om det er attraktivt at vælge cyklen frem for andre transportmidler. Borgerundersøgelsen indeholdt en tilfredshedsundersøgelse, hvori borgerne havde mulighed for at angive, hvor tilfredse de var med forholdene for cyklister i Esbjerg Kommune. Overordnet er tilfredsheden med Esbjerg Kommune som kommune meget høj, også når Esbjerg sammenlignes med de andre kommuner i projektet. Esbjerg Kommune som kommune Esbjerg Kommune som komune 5 44% 16% 34% Meget god God Rimelig Dårlig Meget dårlig Esbjerg Kommune som kommune Esbjerg Kommune som komune 35% 4% 6 Meget god, god, rimelig Rimelig Dårlig, meget dårlig Kun 4 % angiver en direkte utilfredshed med Esbjerg Kommune som kommune, mens 96 % er tilfredse. 61 % angiver, at Esbjerg er en god eller meget god kommune. Ud over den overordnede tilfredshed, blev der i borgerundersøgelsen spurgt ind til mere konkrete forhold omkring forholdene for cyklister i Esbjerg Kommune. Det er karakteristisk for hele tilfredshedsundersøgelsen, at det for konkrete stedangivelser gælder, at der er indkommet meget få gentagelser. Mange stedangivelser er således kun indkommet en enkelt gang, og ingen steder er angivet mere end 8 gange i nogen af tilfredshedsspørgsmålene.

12 Pendling på på kampagner, MOTIVATION OG FORBEDRINGSMULIGHEDER CYKELSTIER OG CYKELPARKERING 68 % er tilfredse med omfanget af stier og lignende i kommunen, mens 20 % er utilfredse. Af de utilfredse er næsten halvdelen endog meget utilfredse. Omfang af stier, baner og grønne ruter Omfang af stier, baner og grønne ruter Vedligehold af stier Vedligehold af stier For at opnå et mere nuanceret billede af borgernes oplevelse af at være cyklist i Esbjerg Kommune, var der i borgerundersøgelsen mulighed for at angive, hvor der i særlig grad er problemer med forholdene. For stier, baner og grønne ruter gælder det, at Skolegade og Strandbygade i Esbjerg oftest angives som steder, der mangler stier, og disse to gader skiller sig markant ud fra de andre nævnte steder i undersøgelsen, når det kommer til antal angivelse. Torvegade, Storegade, Novrupvej og Hygumvej er ligeledes med i toppen over indberettede problematiske steder. Når det kommer til belægning, fejning og snerydning af stier og baner i kommunen er tilfredsheden mindre. 27 % svarer, at de er utilfredse med vedligeholdet af stierne, og heraf er en tredjedel meget utilfredse. Gl. Vardevej, Hjertingvej og Parkvej angives hyppigst som steder, hvor vedligeholdet ikke er tilfredsstillende. Ud over de gader, der angives ofte, er der forholdsvist mange enkeltangivelser af steder med manglende vedligehold i forhold til de konkrete stedangivelser i borgerundersøgelsens andre tilfredshedsspørgsmål. Tilfredshedsundersøgelsen omkring parkeringspladser er karakteriseret ved en relativt høj andel af ved ikke besvarelser, som er udeladt i de andre tilfredshedsundersøgelser, da de er vurderet mindre relevante for undersøgelsen. For både spørgsmålet om omfang og standard af parkeringspladser, er andelen af ved ikke besvarelser dog så høj, at de af hensyn til undersøgelsens validitet er medtaget. Over en fjerdedel svarer ved ikke i spørgsmålet om tilfredsheden med omfanget af parkeringspladser, og det samme er gældende for næsten en tredjedel af svarene på tilfredsheden omkring standarden af parkeringspladserne. Dette kunne indikere, at det er et problem man som cyklist ikke tillægger megen opmærksomhed, og der er ligeledes en relativt lav utilfredshedsgrad for begge spørgsmål om parkering. 2 Meget tilfreds/tilfreds Hverken eller Utilfreds/meget utilfreds 68% Omfang af parkeringspladser Omfang af parkringspladser 26% Meget tilfreds/tilfreds 4 Hverken eller 27% Meget tilfreds/tilfreds 47% Hverken eller Utilfreds/meget utilfreds 26% Cykelparkeringspladsernes standard Cykelparkeringspladsernes standard 3 37% Meget tilfreds/tilfreds Hverken eller 6% Utilfreds/meget utilfreds Ved ikke Utilfreds/meget utilfreds Ved ikke 24% 27% Kongensgade, Skolegade, Torvegade og Torvet i Esbjerg angives oftest som steder med manglende parkeringskapacitet for cyklister.

13 Pendling på på kampagner, MOTIVATION OG FORBEDRINGSMULIGHEDER FREMKOMMELIGHED OG VEJVISNING Muligheden for at komme hurtigt frem i trafikken kan have indflydelse på den generelle oplevelse af cyklen som transportmiddel. Det er derfor tilfredsstillende, at 80 % føler, at der er gode muligheder for at komme frem i trafikken som cyklist i Esbjerg Kommune, mens kun 5 % er utilfredse. Af de utilfredse er under 1 % meget utilfredse med fremkommeligheden som cyklist i kommunen. Fremkommelighed i trafikken Fremkommelighed i trafikken Skiltning og rutevejvisnign Skiltning og rutevejvisning 15% 5% 1 Meget tilfreds/tilfreds Meget tilfreds/tilfreds Hverken eller Utilfreds/meget utilfreds 29% 58% Hverken eller Utilfreds/meget utilfreds 8 Der er ingen gader, der falder ud som særligt problematiske i undersøgelsen, og de fleste angivelser af specifikke steder med vanskeligheder for fremkommeligheden figurerer kun en enkelt gang i undersøgelsen. Muligheden for nemt at orientere sig som cyklist bidrager ligeledes til oplevelsen af at være cyklist i Esbjerg Kommune. 58 % er tilfredse med skiltningen, mens 13 % er utilfredse. I borgerundersøgelsen var der mulighed for at angive problemer med skiltningen, og det klart hyppigst optrædende problem er mangelfuld og utydelig skiltning, mens hærværk, slid og usammenhængende skiltning også optræder i toppen af listen. Side Cykelregnskab MOTIVATION OG FORBEDRINGSMULIGHEDER

14 Pendling på på kampagner, HVORDAN FÅR MAN FLERE ESBJERGENSERE I SADLEN? De cyklister, der i borgerundersøgelsen angav, at de sjældent eller aldrig cykler, havde mulighed for at forklare hvorfor de foretrækker andre transportmidler. I understående tabel er svarene sammenfattet i kategorier. Afstand angives atter som en betydelig faktor, men også helbredsmæssige problemer viser sig at spille en væsentlig rolle på de, der ikke cykler. Det er ligeledes interessant, at 13 % svarer, at dårlige forhold for cyklister er en væsentlig årsag til deres fravalg af cyklen, hvorfor det kan formodes, at disse borgere vil kunne motiveres til at tage cyklen, hvis cyklistforholdene blev forbedret. Hvad er er den den primære primære årsag til årsag at du ikke cykler mere? til at du ikke cykler mere? De mange årsager til manglende cyklisme blev undersøgt med et uddybende spørgsmål om motivationsfaktorer, der, ifølge ikke-cyklisterne selv, vil kunne gøre det mere attraktivt for dem at vælge cyklen i fremtiden. I understående tabel er motivationsfaktorerne angivet. Ligesom hos de cyklister, der cykler jævnligt, angiver ikkecyklisterne helbredsmæssige gevinster som den største motivationsfaktor. Heldigvis er andelen af dem, der svarer, at de aldrig kommer til at cykle kun 4 %. Hvad kunne motivere Hvad dig til kunne at cykle motivere mere? dig til at cykle mere? 2 19% 17% 1 1 7% 7% 5% 4% At få mere motion og et sundere liv Hvis vejret var bedre Omtanke for miljø / klima Mere sikkerhed for cyklister i trafikken Mere tryghed for cyklister % 24% At jeg kan spare penge 9% Bedre vedligeholdelse af stier og baner 6% Flere cyklister og baner 6% Jeg kommer aldrig til at cykle! Bedre fremkommelighed (færre stop, mindre trængsel) Mere service for cyklisterne Bedre forhold for cyklister på min arbejdsplads/uddannelse Flere parkeringspladser 4% 3 Side Cykelregnskab HVORDAN FÅR MAN FLERE I SADLEN

15 Pendling på på kampagner, KLIMA- OG MILJØGEVINSTER 15 % af de, der cykler jævnligt angiver omtanke for klima og miljø som en af årsagerne til at vælge cyklen frem for anden transport. Samtidig svarer 11 % af de, der sjældent eller aldrig cykler, at klima- og miljøhensyn vil kunne motivere dem til oftere at tage cyklen. Til dem er der gode nyheder, for ikke alene er cyklen et godt redskab til at få mere motion i hverdagen, den sparer også miljø og klima for den belastning, der er forbundet med motoriseret transport. Selvom produktionen af en naturligvis medfører en vis miljøbelastning, betragtes en som et CO2-neutralt transportmiddel. På baggrund af borgerundersøgelsen har det været muligt at beregne, hvor meget kuldioxid der spares for hver kilometer der cykles i kommunen, i forhold til en tur med et CO2-udledende transportmiddel. Dette er sket under hensyntagen til, at cyklen nogle gange skiftes ud med en bil eller knallert, og nogle gange med en gåtur, der også er CO2-neutral. Resultatet er blevet, at for hver kilometer, der tilbagelægges på, spares 0,079 kg CO2. Beregningen ser således ud: (1,41 km/borger/dag)(365 dage)(91459 borgere over 16 år)(0,079 kg CO2) = tons CO2/år 1000 kg Når denne faktor sammenholdes med resultaterne af undersøgelsen, viser det sig, at cyklisterne i Esbjerg Kommune årligt sparer tons CO2. Transportområdet står for 22 % af den samlede CO2- udledning i Esbjerg Kommune, og der er således potentiale for væsentlige reduktioner. Et af målene i kommunens Klima- og bæredygtighedsplan er at forbedre mulighederne for at vælge de mindst CO2-udledende transportformer, og her vil cyklen spille en væsentlig rolle. Ud over CO2 udleder benzin- og dieselmotorer partikler, der er skadelige for menneskers sundhed, og såfremt cyklen i højere grad bliver foretrukket, vil det medføre mindre partikelforurening og dermed en sundhedsgevinst. Ud over helbredsfordele forbundet med mere motion, bliver luften altså også sundere at befinde sig i, når andelen af motoriseret trafik mindskes. I modsætning til hvad mange tror, er luften i bilerne ikke renere end luften udenfor, snarere tværtimod. Cyklister, der befinder sig udendørs er mindre udsat for forurenet luft end bilister, fordi luften udskiftes hurtigere i det fri end i en bils kabine. Ligeledes kommer cyklister gerne hurtigere frem i myldretiden, da de nemt kan finde en mindre befærdet vej de tilbringer således ikke lige så lang tid i den dårlige luft som bilisterne. Samtidigt betyder mere cyklisme og mindre bilisme automatisk mindre partikelforurening. Der er altså mange gode grunde til at skifte sin status som ikke-cyklist ud med en titel som entusiast også i Esbjerg Kommune. Side Cykelregnskab KLIMA- OG MILJØGEVINSTER

16 METODE OG BASISVIDEN OM RESPONDENTERNE Borgerundersøgelsen, der danner grundlag for regnskabet er ligesom alle andre undersøgelser underlagt en vis usikkerhed. For nærværende undersøgelse kunne det tænkes at borgerne eksempelvis vil være mere tilbøjelige til at svare på spørgeskemaet, såfremt de er entusiastiske cyklister, der må formodes at være mere opmærksomme på cyklisters forhold end ikke-cyklister. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de svagheder de indkomne besvarelser har, når det kommer til at kunne opfylde formålet med undersøgelsen. I regnskabet accepteres usikkerheden i relativt høj grad, da præcisionskravet til de indsamlede data ikke er højt. Formålet med undersøgelsen er at belyse den generelle tilfredshed med forholdene i Esbjerg Kommune, samt at få et overblik over borgernes transportvaner. Det er naturligvis vigtigt, at det overordnede billede er retvisende, men mindre udsving antages ikke at have indflydelse på undersøgelsens overordnede resultater. Således forventes det eksempelvis at tilfredshedsundersøgelserne er repræsentative, og dermed giver et overblik over den generelle tilfredshed blandt borgerne. Repræsentativitet Deltagerne i borgerundersøgelsen er tilfældigt, men repræsentativt udvalgt. De indkomne besvarelser udgør dog kun en andel på 5 promille af den samlede målgruppe for borgerundersøgelsen (16 år og opefter): Pr. 1/ udgør befolkningen i Esbjerg Kommune i alderen fra 16 år og op personer. Respondenterne udgør 451 personer: Dette kan umiddelbart fremstå som et meget begrænset grundlag for en generel vurdering, men til sammenligning kan nævnes, at mange Gallup-undersøgelser, der beskriver forhold for et repræsentativt udsnit af befolkningen, benytter sig af så lidt som respondenter, hvilket udgør under 0,3 af Danmarks befolkning. Der blev udsendt 2000 spørgeskemaer til et udsnit af befolkningen i Esbjerg Kommune. For at sikre en så Pendling på på kampagner, høj repræsentativitet som muligt, har borgere uden internetadgang haft mulighed for at få tilsendt et eksemplar i papirudgave. Der blev udleveret 37 papirudgaver af spørgeskemaet, hvoraf de 31 kom retur + 1 der ankom for sent. 31 breve kom retur fra postvæsenet med adresse ubekendt. Der er i alt indkommet 451 svar, svarende til en svarprocent på ca. 23 %. I dette præsenteres basisoplysningerne på de respondenter, der har besvaret spørgeskemaet. 7 ALDERSFORDELING Respondenternes aldersfordeling er ikke helt sammenlignelig med de faktiske forhold i kommunen, da det blandt andet gælder, at de 16-årige i statistikken for hele kommunen dækker over aldersgruppen 7-16 år. Dette kan muligvis forklare den relativt store forskel mellem andelen af 16-årige i Esbjerg Kommune sammenlignet med de indkomne besvarelser fra 16-årige i undersøgelsen. I denne borgerundersøgelse er der en overrepræsentation af respondenter i aldersgrupperne år og år blandt de indkomne besvarelser, i forhold til den generelle aldersfordeling i Esbjerg kommune. KØNSFORDELING Kvinder er overrepræsenterede i de indkomne besvarelser i forhold til fordelingen i Esbjerg Kommune. Hvor denne overrepræsentation kan have betydning for fortolkningen af et resultat, er der henvist til den ulige fordeling af mænd og kvinder. Procentvis kønsfordeling blandt Procentvis respondenter kønsfordeling i forhold blandt til respondenter kommunen i forhold generelt til kommunen generelt 58% Kvinder Mænd Respondenter Esbjerg Kommune På trods af de uoverensstemmelser, der er mellem køns- og aldersfordeling i Esbjerg Kommune og borgerundersøgelsen, antages de indkomne besvarelser at være tilstrækkeligt repræsentative til at opfylde formålet med undersøgelsen. For aldersfordelingen lægges der vægt på, at respondenterne følger nogenlunde samme fordeling som resten af Esbjerg Kommune, og at antallet og repræsentativiteten af indkomne besvarelser altså er tilstrækkelige til opfyldelse af undersøgelsens formål. 8 % Procentvis aldersfordeling af respondenter Procentvis aldersfordeling i forhold til af kommunen respondenter generelt i forhold til kommunen generelt 8% % 4% 16 år år år år over 80 år Respondenter Esbjerg Kommune GENERELT OM METODEN En kvantitativ undersøgelse anvendes, når man ønsker at sikre sammenlignelighed mellem de indkomne besvarelser. Spørgsmålene er således lukkede, og ofte opbyggede som multiple-choice. Dette sikrer, at man efter endt undersøgelse, har klare og konkrete besvarelser, som kan sammenlignes indbyrdes, og i dette tilfælde også på tværs af de deltagende kommuner. Når man arbejder med kvantitative undersøgelser, skal man være opmærksom på, at de lukkede spørgsmål kan føre til unuancerede besvarelser. I denne undersøgelse er dette imødegået ved at give respondenterne mulighed for at komme med uddybende kommentarer efter spørgsmål hvor et mere nuanceret svar er fundet nødvendigt. Den konkrete borgerundersøgelse er gennemført i de fire danske kommuner, der deltager i EU-projektet Cykler uden Grænser. Undersøgelsen skal bidrage til udarbejdelsen af en politik og handlingsplan, samt opgøre hvor meget CO2 der spares ved at borgerne cykler. I Esbjerg Kommune blev undersøgelsen foretaget i de to første uger af november Alle indkomne besvarelser er anvendt i undersøgelsen, hvilket betyder, at også ufuldstændige spørgeskemaer indgår som beregningsgrundlag. Beregningsgrundlaget for de enkelte spørgsmål afhænger således af antallet af respondenter, der har besvaret spørgsmålet. For spørgsmål, hvor det har været muligt at sætte kryds ved flere svarmuligheder, er beregningsgrundlaget det samlede antal angivelser, og altså ikke antal respondenter, der har besvaret spørgsmålet.

17 -2012 Esbjerg Kommune Tryk: Rosendahls Grafisk tilrettelægning & design: PLAN afd. Esbjerg Kommune Pendling på på kampagner, Beregnet på baggrund af Esbjerg Kommunes kortkontors bykort-tema i GIS. Inkluderer stier og baner (vejstrækninger, der er afmærket med en streg eller en bane). Dobbeltrettede stier er kun talt med en gang. Fra DTU s TU-data. Der er anvendt tal fra , da stikprøven er større, og repræsentativiteten derfor formodes at være bedre. Cykelregnskab 2010 Svendborg Kommune Kilde: Dansk Cyklistforbunds hjemmeside: