Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom
|
|
- Line Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 8 Konsekvenser af sygdom
2 Kapitel Konsekvenser af sygdom I indledningskapitlet blev det påpeget, at sundhed og dårligt helbred kan belyses fra flere perspektiver, dels et professionelt medicinsk perspektiv, dels fra personens eget perspektiv, og dels fra det sociale, normative perspektiv. Dette kapitel handler om det sidstnævnte perspektiv, nemlig hvorledes sygdom og dårligt helbred influerer på opfyldelsen af de sociale roller, det enkelte menneske har, enten i familien, på arbejdet, i fritiden eller i hvilken som helst anden social sammenhæng, man færdes i. Den enkelte persons identitet og betydning er i vid udstrækning afhængig af de sociale sammenhænge, man indgår i. Den er ikke fastlagt én gang for alle. I tilfælde af sygdom er man sårbar, ikke blot smertemæssigt, kropsmæssigt, men også på det psykosociale plan, og manglende rolleudfyldelse har konsekvenser for, hvorledes omgivelserne vurderer den enkelte og dennes værdi. Erkendelsen af vigtigheden af sygdommes konsekvenser set i dette perspektiv har ført til udviklingen af en klassifikation af de følgetilstande, som sygdomme og lidelser har. WHO stod bag udviklingen, benævnt International Classification of Impairments, Disabilities and Handicaps (ICIDH) (WHO 1980). Klassifikationen er senere videreudviklet og omdøbt til ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health) (WHO 2001). Sygdomskonsekvenserne kan vise sig på tre forskellige niveauer: i forhold til kroppen og kroppens anatomi og til psyken, i forhold til aktiviteter, dvs. det enkelte individs udførelse af opgaver og handlinger og i forhold til deltagelse, dvs. en persons involvering i samfundsaktiviteter, herunder sociale aktiviteter. De tre niveauer har gensidig indflydelse på hinanden. Allerede i den oprindelige klassifikation var man opmærksom på, at det afhang meget af omgivelserne og samfundets indsats, hvorvidt en given sygdomstilstand gennem impairment og disability ville føre til en permanent reduktion i mulighederne for at udfylde ens sociale rolle. F.eks. ville en økonomisk lavkonjunktur med høj arbejdsløshed gøre det ulige sværere for en person med mange sygefraværsdage at fastholde sin plads på arbejdsmarkedet. Dvs. at de omgivende forhold og økonomiske betingelser har en stor indflydelse på, hvilke konsekvenser en konkret sygdom vil få. Ligeledes er omfanget af hjælpemidler og hjælpeforanstaltninger, som samfundet stiller til rådighed for de syge af stor betydning. Teoretisk lå der en såkaldt disability-proces model til grund. Der er opstillet flere forskellige (Nagi 1976, WHO 1980, Katz 1983), men fælles for dem er deres påpegning af, at sygdomskonsekvenser ikke nødvendigvis er knyttet til de specifikke sygdomme. Konsekvenserne udvikles gennem en proces, hvor det er muligt at intervenere på forskellige stadier og forebygge handicap -tilstanden eller udstødelsen eller marginaliseringen enten fra arbejdsmarkedet eller fra andre sociale sammenhænge. Kapitlets indhold Første afsnit i kapitlet handler om de sygdomsrelaterede udstødelsesprocesser - fra begrænsninger i udførelsen af dagligdags aktiviteter som følge af sygdom eller symptomer til sygefravær, arbejdsskift og arbejdsophør som følge af sygdom. Andet afsnit handler om brug af fysiske hjælpemidler altså forskellige måder at afhjælpe eller kompensere for fysiske funktionsmangler. 282
3 8. 1 Aktivitetsbegrænsninger, sygefravær og førtidspension Der har været megen fokus på de sociale forskelle i sundhed og sygelighed, både i Danmark og i andre industrialiserede samfund. Det har f.eks. givet sig udslag i en række internationale studier (f.eks. Mackenback et al 1997, van Doorslaer et al 1997, Lahelma et al 2001), der viser, at der mod forventning, selv i de såkaldte nordiske velfærdssamfund er en mindst lige så høj grad af sociale forskelle i sundhedstilstand og dødelighed som i samfund præget af betydeligt mindre omfang af omfordeling af velfærdsgoder fra bedrestillede til dårligere stillede. Der er som nævnt i indledningskapitlet en række faktorer, der alle bidrager til at øge risikoen for at få sygdom, udvikle dårligt helbred og dø tidligt blandt dårligere uddannede, folk med lav indkomst m.m. Det moderne samfund lægger vægt på markedsmekanismer og nødvendigheden af uddannelse for at få del i samfundets goder. Samtidig hermed øges betydningen af at have godt helbred som en ressource i konkurrencen om de gode jobs. Jo færre ressourcer og kvalifikationer des større er risikoen for, at man får et dårligt job med dårligt og helbredsnedbrydende arbejdsmiljø. Samtidig med disse processer, der skaber forskelle i helbred og sundhed mellem forskellige sociale grupper, er der processer, der fører til, at de syge og dem med dårligt helbred mister deres jobs og positioner i samfundet. Dårligt helbred i samspil med dårlig uddannelse giver en særlig stor risiko for udstødelse og marginalisering (Lissau et al 2001), som ultimativt viser sig i en tilkendelse af førtidspension. Begreberne det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes sociale ansvar har været anvendt for at tilkendegive, at der måske målrettet kunne gøres en indsats for at forhindre, at personer, som permanent var syge eller svage, ville blive udstødt fra arbejdsmarkedet. En af mekanismerne i en ond cirkel mht. at udstøde syge fra arbejdsmarkedet er gennem forekomst af især langvarigt sygefravær. Senere i dette kapitel vises, hvorledes sygefravær hænger sammen med erhvervsstilling og uddannelse. Andre undersøgelser har vist, at disse sociale forskelle kan forklares med de forskelle, der er mht. de arbejdsmiljømæssige belastninger, som findes for de forskellige erhvervsaktive grupper (Thoning 2000) se i øvrigt kapitel 11 om arbejdsmiljø. Figur Antal førtidspensionister i perioden Kilde: Statistiske efterretninger
4 Generelt har der i 90 erne været en nedgang i det årlige antal af tilkendte førtidspensioner, men primært blandt førtidspensioner tilkendt som behovsbestemt førtidspension (der tildeles ansøgere ud fra rent sociale forhold eller kombinerede helbredsmæssige og sociale forhold, og ikke alene helbredsbetinget) (Den Sociale Ankestyrelse 2001). I alt er der førtidspensionister i Danmark i alderen år - svarende til 6,4% blandt mænd og 8,6% blandt kvinder. Det totale antal har været stigende i en række år, men fra 2000 er der sket et fald se figur Af figur ses det, at andelen af førtidspensionister blandt mænd og kvinder i aldersgruppen år er klart forskellig afhængig af personernes uddannelsesniveau. Blandt mænd og kvinder med kombineret skole- og erhvervsuddannelse på 15 år eller derover ses, at 7,6% af de undersøgte personer er førtidspensionister både blandt mænd og kvinder, medens det er 25,9% blandt kvinder med 10 års skoleuddannelse eller mindre og 16,9% blandt mænd med korte uddannelsesforløb. Det er i dette perspektiv, at de følgende afsnit skal læses. De beskriver forskellige grader af eller stadier i sygdomsrelaterede udstødelsesprocesser. Der belyses forskellige aspekter af konsekvenser af sygdom og helbred for udførelsen af daglige aktiviteter, på sygefravær og på risiko for at miste job på grund af sygdom. Figur Andel førtidspensionister blandt årige med forskelligt uddannelsesniveau. Procent. 284
5 Tabel Oversigt over konsekvenser af sygdom i 1987, 1994 og Procent Aktivitetsbegrænsninger inden for de seneste 14 dage 10,8 14,2 14,9 Langvarig aktivitetsbegrænsning (6 måneder eller mere) 4,5 6,3 6,7 Sygefravær inden for de seneste 14 dage 9,9 9,2 11,4 Langvarigt sygefravær inden for det seneste år (5 uger eller mere) 5,2 5,1 5,4 Sygdomsbetinget arbejdsskift - 8,5 7,0 Sygdomsbetinget arbejdsophør - 7,5 9,1 Helbredsbetinget førtidspension 4,9 5,3 4,2 285
6 Andel der inden for en 14-dages periode har været begrænset i at udføre sædvanlige daglige gøremål Percentage who, due to illness or injury, have not been able to carry out their usual daily activities within the past two weeks 286
7 Aktivitetsbegrænsning pga. sygdom 14,9% angiver, at de har været begrænset i udførelse af dagligdags aktiviteter på grund af sygdom inden for de sidste 14 dage. Det er 12,2% blandt mænd og 17,5% blandt kvinder. Forekomsten er steget fra 1987 til 2000 hos både mænd og kvinder, men mest udpræget blandt kvinderne. Køn og alder: Andelen med sygdomsbetinget aktivitetsbegrænsning stiger med alderen både for mænd og kvinder. Således er det 22,9% af de ældste kvinder, der har været begrænset i daglige aktiviteter. I alle aldersgrupper er der flere kvinder end mænd, der oplever aktivitetsbegrænsninger. Uddannelse: Jo kortere uddannelse des højere er andelen med sygdomsbetinget aktivitetsbegrænsning. Således har 17,5% blandt personer med højst 9 års uddannelse sygdomsbetinget aktivitetsbegrænsning i forhold til 12,5% blandt dem med mindst 15 års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Der er forskel mellem de socioøkonomiske grupper. Således har 7,3% af de selvstændige med ansatte og 9,5% af funktionærer I sygdomsbetinget aktivitetsbegrænsning mod 13,8% blandt funktionærer III og 12,3% blandt de ikke-faglærte. Andelen er også høj blandt de arbejdsløse (18,2%) og blandt førtidspensionister (32,8%). Samlivsstatus: Forekomsten er højest blandt separerede og skilte samt blandt samlevende. Aktivitetsbegrænsning 15,87 til 18,15 (4) 13,60 til 15,87 (7) 11,33 til 13,60 (4) SUSY-2000 Amt: I forhold til landsgennemsnittet er andelen, der har sygdomsbetinget aktivitetsbegrænsning højere i Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Fyns Amt og lavere i Vejle Amt. Udvikling: Forekomsten er steget fra 1987 til 2000 hos både mænd og kvinder uanset aldersgruppe, men stigningen er mere markant hos kvinderne end hos mændene. Andel der inden for en 14-dages periode har været begrænset i at udføre sædvanlige daglige gøremål i 1987, 1994 og Procent. 287
8 Andel der i mere end seks måneder har været begrænset i at udføre de sædvanlige daglige gøremål Percentage who for more than six months have not been able to carry out their usual daily activities 288
9 Langvarig aktivitetsbegrænsning pga. sygdom 6,7% har sygdomsbetinget aktivitetsbegrænsning med en varighed på 6 mdr. eller mere. Samlivsforhold: Separerede og skilte har en højere forekomst sammenlignet med gifte. Det er 5,3% blandt mænd og 8,0% blandt kvinder. Forekomsten er steget fra 1987 (4,5%) til 2000 (6,7%). Køn og alder: Der er flere kvinder (8,0%) end mænd (5,3%) med langvarig aktivitetsbegrænsning. Der er en markant stigning med stigende alder. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder end blandt mænd. Uddannelse: Der er en klar sammenhæng med uddannelse, således at jo kortere uddannelse des højere er andelen med varig aktivitetsbegrænsning. F.eks. er der 11,4% blandt de kortest uddannede mod 3,7% blandt de højest uddannede. Socioøkonomisk gruppe: Der er ikke større forskelle mellem de forskellige grupper af beskæftigede, dog er der en klart højere forekomst blandt selvstændige uden ansatte. Forekomsten er markant høj blandt arbejdsløse og blandt førtidspensionister. Amt: I forhold til landsgennemsnittet er der en højere forekomst i Fyns Amt (8,8%) og en lavere forekomst i Københavns Amt (4,9%), Vejle Amt (4,7%) og Ringkøbing Amt (5,0%). Udvikling: Forekomsten er steget hos både mænd og kvinder i alle aldersgrupper. I alt er stigningen fra 4,5% til 6,7%. Andel der i mere end 6 måneder har været begrænset i at udføre de sædvanlige gøremål i 1987, 1994 og Procent. 289
10 Andel med sygefravær inden for de seneste 14 dage blandt erhvervsaktive årige Percentage of actively employed year-olds who have had days off due to illness within the past two weeks 290
11 Sygefravær inden for de seneste 14 dage 11,4% oplyser, at de har haft sygefravær inden for de seneste 14 dage. Det er klart hyppigere forekommende blandt kvinder og i de yngre aldersgrupper. Køn og alder: Andelen med sygefravær inden for de seneste 14 dage er i alle aldersgrupper højere blandt kvinder end blandt mænd. I alt 22,7% af de årige kvinder har haft sygefravær inden for de sidste 14 dage, mod 9,7% af de årige kvinder og 7,7% blandt de årige mænd. Uddannelse: I forhold til uddannelse ses ikke noget klart billede. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten er højest blandt ikke-faglærte arbejdere, hvor 14,2% har haft sygefravær, og er lavest blandt de selvstændige. Samlivsstatus: Forekomsten er højest blandt samlevende og blandt ugifte. Amt: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten lavere i Ribe Amt og Ringkøbing Amt og højere i Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Københavns og Roskilde amter. Udvikling: Overordnet har der været en stigning fra 1987 til udviste et fald i forhold til Hvis man ser på udviklingen blandt mænd og kvinder i de forskellige aldersgrupper, er billedet meget usystematisk. Andel med sygefravær inden for de seneste 14 dage i 1987, 1994 og Procent. 291
12 Andel med langvarigt sygefravær inden for det seneste år blandt erhvervsaktive16-66 årige Percentage of actively employed year-olds who have had more than five weeks off due to illness in the past 12 months 292
13 Langvarigt sygefravær inden for det seneste år 5,4% oplyser, at de har haft langvarigt sygefravær inden for det seneste år (defineret som mere end 25 sygedage). 4,4% mænd og 6,4% kvinder. Samlivsstatus: Forekomsten er højest blandt separerede og skilte. Køn og alder: 4,4% af mændene og 6,4% af kvinderne har haft langvarigt sygefravær inden for det seneste år. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinderne end blandt mændene. Der er en tendens til, at andelen er størst blandt de yngste. Uddannelse: Der er en tydelig sammenhæng med varighed af uddannelse, således at jo længere uddannelse des lavere er forekomsten. Således er andelen lavest blandt dem med mindst 15 års uddannelse, nemlig 3,7% mod 7,8% blandt dem med mindre end 10 års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten er højest blandt ikke-faglærte arbejdere (7,4%) og lavest blandt funktionærer I (2,4%). Amt: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten lavere i Sønderjyllands Amt og højere i Københavns og Roskilde amter. Udvikling: Der er en svag stigning fra 1987 til 2000 totalt set, medens andelen er noget lavere i Udviklingen fra 1987 til 2000 er ikke entydig for mænd og kvinder i de forskellige aldersgrupper. Andel med langvarigt sygefravær inden for det seneste år i 1987, 1994 og Procent. 293
14 Andel der har skiftet arbejde som følge af sygdom Percentage who have changed job due to illness 294
15 Sygdomsbetinget arbejdsskift 7,0 % oplyser, at de på et eller andet tidspunkt har måttet skifte arbejde pga. sygdom. Der er sket et fald fra 1994 (8,5%) til år 2000 (7,0%). Sygdomsbetinget arbejdsskift 7,47 til 8,81 (7) 6,13 til 7,47 (5) 4,79 til 6,13 (3) Køn og alder: Der er ikke nogen systematiske forskelle mellem mænd og kvinder. Andelen, der har måttet skifte arbejde på grund af sygdom, er størst i aldersgruppen år, hvor 8,7% af mændene og 9,1% af kvinderne har skiftet arbejde på grund af sygdom. Uddannelse: Forekomsten er klart højere blandt dem med kortest uddannelse og lavest blandt dem med længst uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten er højest blandt ikke-faglærte arbejdere og lavest blandt funktionærer I. Forekomsten er også høj blandt de arbejdsløse. Samlivsstatus: Forekomsten er højest blandt separerede og skilte (10,5%) og blandt samlevende (8,4%). SUSY-2000 Amt: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten højere i Ringkøbing Amt og lavere i Københavns og Frederiksberg Kommuner, Nordjylland og Sønderjyllands amter. Udvikling: Der er sket et fald fra 1994 til år 2000 hos både mænd og kvinder og i alle aldersgrupper på nær de årige. Andel der har skiftet arbejde pga. sygdom i 1994 og Procent. 295
16 Andel der er ophørt med at arbejde som følge af sygdom Percentage who have retired due to illness 296
17 Sygdomsbetinget arbejdsophør 9,1% har måttet ophøre med at arbejde pga. sygdom. 10,8% kvinder og 7,4% mænd. Der er sket en stigning fra 1994 til år 2000 i alle aldersgrupper op til 67 år. Køn og alder: 10,8% kvinder og 7,4% mænd har måttet ophøre med at arbejde pga. sygdom. I alle aldersgrupper er andelen højere blandt kvinder end blandt mænd. Andelen er især høj blandt de årige. Uddannelse: Der er en meget klar sammenhæng mellem sygdomsbetinget arbejdsophør og uddannelse. Jo kortere uddannelse des højere er andelen med sygdomsbetinget arbejdsophør. Således har 15,6% med højst 9 års uddannelse mod 4,4% med mindst 15 års uddannelse måttet holde op med at arbejde pga. sygdom. Socioøkonomisk status: Selvom det ofte er sådan, at et sygdomsbetinget arbejdsophør vil føre til et permanent ophør af tilknytning til arbejdsmarkedet, er der dog en vis andel blandt de beskæftigede, der tidligere har måttet ophøre med et job - under 5% i de forskellige socioøkonomiske grupper. Og det er klart hyppigst forekommende blandt de ikke-faglærte. Blandt de arbejdsløse er der naturligvis en relativt stor andel. Førtidspensionisterne vil også pr. definition have en meget stor andel, der er ophørt med at arbejde på grund af sygdom. Samlivsstatus: Der er flest blandt separerede og skilte (20,8%), som har måttet ophøre med at arbejde pga. sygdom. I øvrigt har alle andre grupper end gifte en højere forekomst af personer, der har måttet holde op med at arbejde pga. sygdom. Sygdomsbetinget arbejdsophør 10,64 til 12,52 (2) 8,76 til 10,64 (8) 6,88 til 8,76 (5) SUSY-2000 Amt: Størst andel i Vejle Amt har måtte ophøre med at arbejde pga. sygdom. Udvikling: 9,1% har måttet ophøre med at arbejde pga. sygdom. Stigningen gør sig gældende hos de tre yngste aldersgrupper (op til 66 år), medens der ses et fald blandt de ældste. Andel der er ophørt med at arbejde pga. sygdom i 1994 og Procent. 297
18 Kapitel Brug af hjælpemidler Brug af hjælpemidler i dagligdagen har til formål at kompensere for en kropslig funktionsmangel. I henhold til ICF-klassifikationen (International Classification of Functioning, Disability and Health) omfatter kropslige funktionsmangler afvigelser fra almindeligt accepterede befolkningsstandarder for den biomedicinske status for kroppen og dens funktioner (WHO 2001). Kropslige funktionsmangler indikerer ikke nødvendigvis, at der er tale om aktuel sygdom, eller at personen anses for at være syg. Anvendelse af hjælpemidler ophæver ikke den kropslige funktionsmangel, men kan fjerne eller mindske aktivitetsbegrænsningen inden for specifikke områder, hvor personens aktiviteter ville være begrænsede uden hjælpemiddel. Dermed bidrager hjælpemidlerne også til forebyggelse af problemer med at udfylde den sociale rolle. Brugen af hjælpemidler er beskrevet ved et enkelt spørgsmål, der omfattede udvalgte former for hjælpemidler, så som briller eller kontaktlinser, høreapparat, stok og kørestol. Brug af briller eller kontaktlinser er eksempel på et hjælpemiddel, der kompenserer for en funktionsmangel, uden at der er tale om aktuel sygdom, eller at personen anses for syg. Det samme kan selvfølgelig være tilfældet ved brug af stok, krykker eller kørestol. Mere sandsynligt er det dog, at der ved sidstnævnte er tale om kompensation for langvarig kronisk sygdom, funktionsmangel eller for alderdom. Det fremgår af tabel 8.2.1, at 66,6% af befolkningen i det daglige bruger briller eller kontaktlinser, 4,3% bruger stok, krykke eller gangstol, 4,1% bruger høreapparat og 1,0% bruger kørestol. Endvidere angiver 1,6% at anvende andre former for hjælpemidler, eksempelvis badebænk, toiletforhøjer, befordringsmiddel (tre-hjulet cykel, knallert, bil), ortopædisk fodtøj, køkkenredskaber, specialstol eller støttekorset. I alt 58,7% i befolkningen bruger briller som eneste hjælpemiddel, 8,0% bruger briller kombineret med en eller flere andre former for hjælpemidler, mens 0,7% udelukkende bruger andre former for hjælpemidler end briller. 32,6% bruger slet ikke hjælpemidler. Tabel Brug af forskellige former for hjælpemidler. Procent. Procent Antal i befolkningen i 1000 Briller/kontaktlinser 66, Høreapparat 4,1 168 Stok, krykker, gangstol 4,3 177 Kørestol 1,0 42 Andre former for hjælpemidler 1,6 64 Bruger en eller flere former for hjælpemidler 67,
19 Kapitel 8.2 Figur omfatter de 8,7% i befolkningen, der bruger et eller flere af hjælpemidlerne: stok/krykke/gangstol, kørestol, høreapparat og/eller andre former for hjælpemidler. Brugen af hjælpemidler stiger stejlt med alderen - fra 1,0% blandt de årige til 63,8% blandt de 80+ årige. Mønstret er ens for mænd og kvinder. Det skal bemærkes, at de nævnte resultater vedrørende brug af hjælpemidler og især brugen af andre hjælpemidler end briller formentlig er underrapporteret. Som beskrevet i kapitlet om undersøgelsens metode og materiale, stiger bortfaldet stærkt i de ældste aldersgrupper og udgør ca. 35% blandt de 80-årige eller derover. Som vist er det netop de ældste aldersgrupper, der i størst omfang bruger hjælpemidler samtidig med, at det sandsynligvis er de mest handicappede, der ikke ønsker eller ikke kan deltage i undersøgelsen. De efterfølgende standardtabeller giver detaljerede oplysninger om brugen af briller/kontaktlinser, brugen af stok/krykker/gangstol samt brugen af høreapparat. Figur Andel i forskellige aldersgrupper, der bruger en eller flere former for hjælpemidler (høreapparat, stok/krykker/gangstol, kørestol eller andet hjælpemiddel). Procent. 299
20 Kapitel 8.2 Andel der bruger briller eller kontaktlinser Percentage who use glasses or contact lenses 300
21 Kapitel 8.2 Brug af briller eller kontaktlinser I alt 66,6% bruger briller eller kontaktlinser til daglig. Andelen af brugere er lavest blandt de yngste og over 90% blandt de 67+ årige. Daglig brug af briller eller kontaktlinser er steget fra 58,3% i 1987 til 66,6% i Køn og alder: Større andele blandt kvinder end blandt mænd bruger i det daglige briller eller kontaktlinser. Andelen med dagligt brug af briller eller kontaktlinser er lavest blandt de yngste og stiger stejlt fra 45-års alderen. Størst andel blandt de årige bruger briller til daglig. Socioøkonomisk gruppe: Størst andele blandt funktionærer i gruppe I og mindst andele blandt faglærte og ikke-faglærte arbejdere bruger briller eller kontaktlinser til daglig. Samlivsstatus: Sammenlignet med gifte er andelen, der bruger briller eller kontaktlinser, lav blandt samlevende og ugifte. Amt: Der er ikke systematiske forskelle mellem amterne mht. andelen af personer, der bruger briller eller kontaktlinser. Udvikling: Brugen af briller eller kontaktlinser til daglig er steget fra 58,3% i 1987 til 66,6% i Stigningen er sket blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Uddannelse: Brug af briller eller kontaktlinser i dagligdagen ses hyppigst blandt personer med 15 års kombineret skole- og erhvervsuddannelse. Andelen, der bruger briller eller kontaktlinser i 1987,1994 og Procent. 301
22 Kapitel 8.2 Andel der bruger høreapparat Percentage who use hearing aids 302
23 Kapitel 8.2 Brug af høreapparat 35,8% af 80+ årige mænd og 31,3% af 80+ årige kvinder bruger høreapparat. I hele befolkningen drejer det sig om 4,1%. Der er sket en stigning i andelen med høreapparat fra 2,6% i 1987 og 1994 til 4,1% i Køn og alder: Ca. en tredjedel af de 80-årige eller derover (35,8% blandt mænd og 31,3% blandt kvinder) bruger høreapparat. Også blandt de årige er der relativt høj andel med høreapparat, mens der i de yngste aldersgrupper er under én procent. I alle aldersgrupper er der relativt flere mænd end kvinder, der bruger høreapparat. Socioøkonomisk gruppe: Der er ikke forskel i andelen af de erhvervsaktive grupper, der bruger høreapparat. Der er derimod en høj andel med høreapparat blandt arbejdsløse. Samlivsstatus: Andelen, der bruger høreapparat, er lavere blandt samlevende end blandt gifte. Der er ikke forskel mellem de øvrige samlivsgrupper. Amt: Der er ikke systematiske amtslige forskelle i andelen med høreapparat. Men i Vejle og Nordjyllands amter er andelen med høreapparat højere end landsgennemsnittet. Udvikling: Andelen, der bruger høreapparat, var den samme i 1987 og 1994 (2,6%), men steg i 2000 til 4,1%. Uddannelse: Der er relativt størst andel med høreapparat blandt personer med lavt uddannelsesniveau (12 år eller derunder). Andelen der bruger høreapparat i 1987, 1994 og 2000.Procent. 303
24 Kapitel 8.2 Andel der bruger stok, krykke eller gangstol Percentage who use cane, crutches or a walker 304
25 Kapitel 8.2 Brug af stok, krykke eller gangstol 4,3% bruger til daglig stok, krykke eller gangstol. Blandt de 80-årige eller derover bruger 38,3% af mændene og 51,3% af kvinderne disse former for hjælpemidler. Fra 1987 til 2000 er der sket en stigning i brugerandelen blandt de 67-årige eller derover men et fald i andelen blandt de årige. Køn og alder: En tredjedel af de 80+ årige mænd og ca. halvdelen af de 80+ årige kvinder bruger stok, krykke eller gangstol til daglig. I aldersgruppen år bruger 11-15% stok, krykke eller gangstol, mens det i de yngste aldersgrupper drejer sig om mindre end en procent. Uddannelse: Brug af stok, krykke eller gangstol ses betydeligt oftere blandt personer med 10 eller færre års kombineret skole- og erhvervsuddannelse end blandt personer med års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Kun gruppen af selvstændige uden ansatte adskiller sig fra de øvrige grupper af beskæftigede ved at have en høj forekomst af personer, der bruger stok, krykke eller gangstol. Andelen, der bruger stok mv., er tillige høj blandt førtidspensionister. Samlivsstatus: I forhold til gifte er forekomsten af personer, der bruger stok, krykke eller gangstol markant højere blandt enker og enkemænd og blandt enlige ugifte. Amt: Der er ikke systematiske forskelle mellem amterne mht. andelen, der dagligt bruger stok, krykke eller gangstol. I forhold til landsgennemsnittet er der lav forekomst af personer, der dagligt bruger stok, krykke eller gangstol, i Københavns Amt og høj forekomst i Viborg Amt. Udvikling: Andelen, der dagligt bruger stok, krykke eller gangstol, er steget fra 3,9% i 1987 til 4,3% i Stigningen dækker over et fald i andelen blandt de årige og en stigning blandt de 67+ årige. Andelen der bruger stok, krykke eller gangstol i 1987,1994 og Procent. 305
Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereKapitel 10. Sociale relationer og borgerinddragelse
Kapitel 10 Sociale relationer og borgerinddragelse 10. Sociale relationer og borgerinddragelse Tilknytningen til andre mennesker de sociale relationer har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereOla Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereKapitel 14. Selvmordsadfærd
Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mere4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereKapitel 5. Sygelighed
Kapitel 5 Sygelighed Kapitel 5. 5. Sygelighed Som omtalt i kapitel 1 kan der anlægges flere forskellige perspektiver på sundheds- og sygelighedstilstanden i en befolkning. Mens det forrige kapitel handlede
Læs meresundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen
9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mere3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann
3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &
Læs mere5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller
5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereKapitel 13. Vold og seksuelle overgreb
Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.
Læs mereTabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereHelbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister
1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereKapitel 11. Arbejdsmiljø
Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereKapitel 3. Materiale og metode
Kapitel 3 Materiale og metode Kapitel 3. 3. Materiale og metode Som beskrevet i afsnit 1.1 er der fem overordnede formål med SUSY-2000: - at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereKapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet
Kapitel 7 Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7. 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Personer reagerer forskelligt på gener, symptomer og sygdomme. I denne sammenhæng er ikke at gøre
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereKapitel 9. Sundhedsadfærd
Kapitel 9 Sundhedsadfærd Kapitel 9. 9. Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af livsstilen, der har mulige konsekvenser for den enkelte persons sundhed og helbred. Der kan være tale om tilsigtede
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mere2. Børn i befolkningen
23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt
Læs mereNøgletal for region Syddanmark
Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereKapitel 4. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet
Kapitel 4 Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 4. 4. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet I dette kapitel sættes der fokus på den subjektive, oplevelsesmæssige dimension af sundhed og
Læs mereInternational Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk
1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Antal Ældre - 2018 Ældre Sagen Maj 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012
Region Syddanmark Sygefravær 2012 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på områder 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper 6 Sygefravær fordelt
Læs mereKapitel 6. Børns sygelighed
Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereUdviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013
N O T A T Februar 2018 Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 J.nr. SYD SAE/MEPE 1. Indledning og sammenfatning Reformen af førtidspension
Læs mereNærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende
Læs mereDen permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018
Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Notat om rapporten UDVIKLING I KOMMUNAL MEDFINANSIERING I REGION HO- VEDSTADEN OG KOMMUNER FRA 2013 TIL 2015 Baggrund og
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT
Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk
Læs mereFakta om førtidspension
10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereSocial ulighed i sundhed i Københavns Amt
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns
Læs mere4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann
4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette
Læs mere5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereHvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.
Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og
Læs merePortræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005
Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte
Læs mereSundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige
Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005
! "!#$ $ %%&' (! # % $ %%* +,$ -. /0* 2 / 3 4/ 2 $ 2! $!!! 4 5!/2 -! 5.!/!. 2! -! (! / 4 3!4 3 4 " -! 2!/! 2 & / ' 5 6 +,!7! / $ 2! /4 + / - (! 4 2 /2 + 2 4! $ 4'! + 4 4!! 8 8!2 / // 6 MPH Introduktionsmodul
Læs mereLegalt provokerede aborter 1996
Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereArtikler
1 af 6 09/06/2017 13.49 Artikler 17 artikler. kontekstuel faktor faktor, der omfatter den samlede baggrund og betingelserne for en persons liv og levevilkår Kontekstuelle faktorer er de sociale, fysiske,
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereOrientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold
2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under
Læs mereUdvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.
Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mereDANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Læs mereULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereBoligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mere8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen
8. Arbejds- og boligmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Der er i de senere år kommet større fokus på arbejdsmiljøets
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mereHusstande og familier
Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med
Læs mereHusstande og familier. Households and families
Husstande og familier Households and families 172 - Husstande og familier Tabel 87. Husstande 1. januar 1980-2000 Households 1 January 1980-2000 En enlig mand med/uden En enlig kvinde med/uden Husstande
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mere