Projekter til Matematik A

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekter til Matematik A"

Transkript

1 Projekter til Matematik A Med brug af formelregner TI Indholdsfortegnelse 1. Projekt Prognoser Projekt Opsparing Projekt Broen Projekt Græsplæne Projekt Tetraeder-hal Projekt Konjunktursvingninger Projekt Vinkarton Projekt Kørsel Projekt Bispen og Newton spiller golf Projekt Spørgeskema Projekt Hypotesetest Historisk matematik med klassiske beviser... 12

2 1. Projekt Prognoser Problemstilling: Hvordan kan opstilles prognoser for en formue under antagelse af konstant vækst? En formue antages at vokse med konstant vækst. Ud fra to kendte datasæt ønskes opstillet prognoser for en fremtidig værdi, samt for, hvornår en bestemt værdi nås. Vi opstiller en tabel over den hidtidige formueudvikling, hvor x er antal dage og y er formuen x y =? ?? 6 Lineær vækst y = a*x + b ++ vækst Exponentiel vækst y = b*a^x +* vækst Potens vækst y = b*x^a ** vækst x: +1, y: +a (hældningstallet, a = y/ x) y = b når x = x: +1, y: + r% (vækstprocenten, r = y/y) y = b når x = (vækstfaktor a = 1%+r = 1+r) x: +1%, y: + a% (elasticiteten, a= ( y/y)/( x/x) y = b når x = 1 = 1% Først findes ligningerne for y ved regression. Vi indtaster datasættene i formelregnerens data/matrix-editor. Ønskes en lineær model vælges LinReg. Eller den udvidede formel y = yo+a*(x-xo) eller y = a* x Ønskes en eksponentiel model vælges ExpReg. Eller den udvidede formel y = yo*a ^ (x-xo) eller Iy = a^ x Ønskes en potens model vælges PowerReg. Eller den udvidede formel y = yo*(x/xo) ^ a eller Iy = Ix^a. Alternativt bruges løsning af differentialligninger, DE: Lineær vækst Eksponentiel vækst Potens vækst % +a kr +r % +a % y =? y = 6.667*x x=8 y1(x) x=8 give y5 DE y = dy/dx = a, y(2) = 1 dy = a dx, y = ax 2a + 1 (x,y) = (5,3) giver a = 6.67 Løsning: y = 6.667*x x =? y = 6.667*x y = 6 6 = (6.667*x) = 6.667*x /6.667 = x 9.5 = x Test1 6 = 6.667* = 6 Test2 Solve(6 = y1(x),x) Giver x = 9.5 Test3 Grafisk aflæsning med y2(x)=6 giver x = 9.5 (intersection) y =? y = 4.87 * 1.442^x x=8 y1(x) x=8 giver y=9 DE y = dy/dx = r*y, y(2) = 1 1/y dy= r dx, y = 1*e^r(x-2) (x,y)=(5,3) gir r =.336 (kontin.) Løsning: y = 4.87 * 1.442^x x =? y = 6 Test1 Test2 Test3 y = 4.87 * 1.442^x 6 = 4.87 * (1.442^x) 6/4.87 = 1.442^x ln(6/4.87)/ln = x 6.89 = x 6 = 4.87 * 1.442^ = 6 Solve(6 = y1(x),x) Gier x = 6.89 Grafisk aflæsning med y2(x)=6 giver x = 6.89 (intersection) y =? y = 4.356*x^1.199 x=8 y1(x) x=8 giver y=52.7 DE (dy/y)/(dx/x) = a giver y = a*y/x, y(2) = 1 1/y dy = dx/x dx, y = 1*e^a(lnx-.693) (x,y) = (5,3) giver a = Løsning: y = 4.356*x^1.199 x =? y = 6 Test1 Test2 Test3 y = 4.356*x^ = 4.356*(x^1.199) 6/4.356 = x^1.199 (6/4.356)^(1/1.199) = x 8.91 = x 6 = 4.356*8.91^ = 6 Solve(6 = y1(x),x) Giver x = 8.91 Grafisk aflæsning med y2(x)=6 giver x = 8.91 Vi har set at vi med regressionsligninger kan opstille prognoseligningen til at forudsige fremtidige værdier, samt for, hvornår en bestemt værdi nås. De tre sæt svar er forskellige, da de bygger på forskellige antagelser.: Lineær vækst forudsætter konstant y-tilvækst pr. x-tilvækst. Eksponentiel vækst forudsætter konstant y-vækstprocent pr. x-tilvækst. Potens vækst forudsætter at konstant y-vækstprocent pr. x-vækstprocent. Matematik A-projekter, v. A214 1

3 2. Projekt Opsparing Problemstilling: Hvor meget pension kan en opsparing give? Vi ønsker at sammenligne pensionsmulighederne ved fire forskellige opsparingsformer. Ops1: Opsparing hjemme med start- og løbende indskud. Ops2: (Annuitets)opsparing i bank med start- og løbende indskud. Ops3: Opsparing i bank med startindskud. Ops4: Opsparing i bank med startindskud på TrippelMax -konto, som giver 3 x rente faldende til max-beløbet, som er 3 x indskud, 1 års binding bortset fra ved dødsfald. Ops1: Kr. 2 plus 1 kr./år giver differentialligningen Ops2: Kr. 2 plus 1 kr./år plus 12%/år giver diff.ligningen Ops3: Kr. 2 plus renter 12%/år giver differentialligningen Ops4: Kr. 2 plus renter 3*12%/år faldende til 3*2 kr. giver y = 1, y =.12*y + 1, y =.12*y, y = ( /6*y)*y, En rente r på 36% faldende jævnt indtil y = 6 beregnes af den lineære ligning: r =.36.36/6*y. Opsparingsform 1 giver løsningen og værdi efter 1 år Opsparingsform 2 giver løsningen og værdi efter 1 år Opsparingsform 3 giver løsningen og værdi efter 1 år Opsparingsform 4 giver løsningen og værdi efter 1 år y = 1x + 2, y = 1333 * 1.128^x 8333 y = 2 * 1.128^x y = 6*1.433^x ^x y = 12. y = y = 6.64 y = yo = 2 yo = 2 yo = 2 yo = 2 Pensionen skal udbetales med et konstant årligt beløb c over 1 år. Pension er løsning til diff.ligningerne Ops1: y = - c, Ops2: y =.12*y-c, Ops3: y =.12*y-c, Ops4: y =.12*y-c, yo = 12. yo = yo = 6.64 yo = y = 12. c*x y = ( *c)*1.128^x *c y = ( *c)*1.128^x *c y = ( *c)*1.128^x *c (x,y) = (1,) giver c = 1.2 (x,y) = (1,) giver c = 4.46 (x,y) = (1,) giver c = 1.14 (x,y) = (1,) giver c = 977 Pension i forhold til indskud: Ops2-4: Gældsafvikling af de penge, banken skylder kunden. Ops1: 12/(2+1*1)=1. Ops2: 446/(2+1*1)=3.72. Ops3: 114/2 = 5.7. Ops4 = 977/2= 4.89 De ti opsparings- og afviklingsår kan grafes med Y1 = when(x<1, 1x + 2, *(x-1)) osv. Ops1 Ops2 Ops3 Ops4 Kontrol af løsninger til differentialligningerne: Kontrol Ops1 Ops2 Ops3 Ops4 Venstre y = (1x + 2) y = (1333*1,127^x-8333) y = (2*1,127^x) y = ( 6*1,433^x side = 1 = 1235*1,127^x = 239*1,127^x ^x ) = 4317*1,433^x ( ^x)^2 Højre side 1.12*y + 1 = 124*1,127^x.12*y = 24*1,127^x ( /6*y)*y = 432*1,433^x ( ^x)^2 Opsparingsmåde 2 gav den højeste pension, og opsparingsmåde 4 gav den laveste pension. Set i forhold til egenbetalingen er opsparingsmåde 3 bedst. Opsparingsmåde 4 lyder tillokkende, men er logistisk vækst, som overhales af opsparingsmåde 3 efter 8.3 år. De fire modeller repræsenterer hhv. lineær vækst, annuitets-vækst, eksponentiel vækst og logistisk vækst. Matematik A-projekter, v. A214 2

4 3. Projekt Broen Problemstilling: Hvordan dimensioneres en bro? Over en kløft bygges en hængebro af stål fastgjort til klippevæggen og en stolpe. De fem stållængder ønskes bestemt, samt de tre samlingspunkter over kløften. Vinkel E = 3 grader. FB = 3.5m, FG = 8m + 1m = 9m og AG = 5m. A B C K D H E F J G 2. Matematisk problem Af de retvinklede trekanter EFB, GFB og AGF beregnes BE, BG og FA. C bestemmes som skæringspunkt mellem de to rette linier BG og FA. BD og AH fines som afstanden fra punkt til en linie eller som projektion. B(B) c =? a = 3.5 A(E) = 3 b C(F) = 9 Vi opstiller formelskemaer B(A) c =? a = 5 A(F) b = 8+1= 9 C(G) = 9 Trekant EFB Trekant FGA og GFB Linierne BG og FA c =? A = 3 a = 3.5 sina = a c sin3 = 3.5 c sin3*c = 3.5 c = 3.5/sin3 c = 7. = EB c =? a 2 + b 2 = c 2 BG:? y = ax + b a = 5 b = = c 2 (16)= c 1.3 = c = AF Tilsvarende findes BG= (93.25)=9.66 Test I et koordinatsystem med nulpunkt i F fremkommer koordinaterne: F: (,) og A: (9,5), samt B: (,3.5) og G: (9,). Ligningerne for FA og BG finder ved lineær regression eller ved retningsvektorerne FA = ( ) og BG = ( -3.5 ) y =.389x fundet ved lineær reg. F5 Value x= giver y = 3.5 F5 Value x=9 giver y = StatPlot passer Tilsvarende findes FA:? y =.556x NB: Sinus-relationerne kan også bruges NB: Cosinus-relationerne kan også bruges F5 Intersection giver x = 3.71 og y = 2.6 I trekant FJC er FJ = 3.71 og JC = 2.6 Pythagoras giver: FC = (3.71^ ^2) = 4.24 I trekant BKC er KC =3.71 og KB = =1.44 Pythagoras giver: BC = (3.71^ ^2) = *9 + 1*5-3.5 AH findes som afstanden fra punktet (9,5) til linien.389x + y = : AH = = 4.66 (.389)^2 + 1^ * + 1*3.5 BD findes som afstanden fra punktet (,3.5) til linien -.556x + y = : BD = = 3.6 (-.556)^2 + 1^2 GB*GA ( )* ( 5 ) Pythagoras giver FD = 1.7. GH findes som projektion af GA på GB: = GB ((-9)^2+3.5^2) = 1.81 De fem stållængder er EB = 7. m, FA = 1.3 m, BG = 9.66, BD = 3.6 m og AH = 4.66 m. Samlingspunkterne er FD = 1.7 m, FC = 4.24 m, GH = 1.81 m og BC = 3.98 m. Som ekstra kontrol optegnes broen på ternet papir og bygges af piberensere i målestoksforholdet 1:1. Matematik A-projekter, v. A214 3

5 4. Projekt Græsplæne Problemstilling: Hvordan dimensioneres en trekantet græsplænes indre og ydre cirkler? I en trekantet græsplæne er det ene hjørne 6 grader og de hosliggende sider er hhv. 1 og 12 meter. Bestem de andre hjørners størrelser samt længden af den sidste side. I trekanten ønskes den indskrevne cirkel og den omskrevne cirkel bestemt. Den indre cirkel fyldes med fint ral, og det område, som kun findes i den ydre cirkel fyldes med groft ral. Hvor stort et areal er fyldt med hhv. med græs, fint, og groft ral? 2. Matematisk problem B va A Mb C I trekant ABC er vinkel A = 6, og siderne er AC = 12 og AB = 1. Find vinklerne B og C samt siden BC. Find ligningen for trekantens indskrevne og omskrevne cirkler. Find arealet af hver af cirklerne og af trekanten. 3. Matematisk løsning Vi opstiller vinklernes punkt-koordinater A(,), C(12,), B(1cos6,1sin6) = B(5,8.66) Vi opstiller sidernes vektorer AB = ( ), AC = (12 ), BC = ( ) Vi finder vektorernes længder BC = (7^2 + (-8.66)^2) = 11.1, AB = 1, AC = 12 Vi finder vinklerne med solver Den omskrevne cirkels centrum skal ligge lige langt fra vinkelspidserne, dvs. på sidernes midtnormaler, hvis ligninger findes på vektorform, og på normalform. Skæringspunktet findes med solver Den indskrevne cirkels centrum skal ligge lige langt fra siderne, dvs. på vinkelhalveringslinierne, hvis ligninger findes på vektorform, og på normalform. Skæringspunktet findes med solver -5 ( BA BC CosB = BA BC = ) ( ) = 4 ; B = 68.9, C = Midtpunkt AC: (x,y) = ((+12)/2,(+)/2) = (6,) Retningsvektor for midtnormal Mb = hat(ac) = ( 12 ) Vektorligning for Mb: ( x y ) = (6 ) + t ( 12 ) Normal-ligning for Mb: 12(x-6) + (y-) = Normal-ligning for Mc: 5(x-2.5) (y-4.33) = Skæringspunkt: D(x,y) = (6, 2.31) Radius: DA = (6^2+2.31^2) = 6.43 Ligning: (x-6)^2 + (y-2.31)^2 = 6.43^2 1 Retningsvektor for vinkelhalveringslinie va = ( tan3 ) Vektorligning for va: ( x y ) = ( ) + t ( 1 tan3 ), n = (-tan3 1 ) Normalform for va: -tan3(x-) + 1(y-) = Vektorligning for vc: ( x y ) = (12 ) + t ( 1 -tan25.6 ), n = (tan ) Normalform for vc: tan25.6(x-12) +1 (y-) = Skæringspunkt: D(x,y) = (5.44, 3.14), Radius = 3.14 Ligning: (x-5.44)^2 + (y-3.14)^2 = 3.14^2 Areal: Indskreven cirkel: 3.14^2 = 31.. Omskreven: 6.43^2 = 13. Trekant: ½* I ( ), (12 ) I = 51.6 Græs: = 2.6 kvm. Fint ral: 31. kvm. Groft ral: = 78.4 kvm. Matematik A-projekter, v. A214 4

6 5. Projekt Tetraeder-hal Problemstilling: En arkitekt skal bygge en tetraeder-hal med en kugleformet hvælving. En arkitekt ønsker at finde dimensionerne på en tetraeder-hal, som har en kugleformet hvælving med diameter 38 m. I et xyz-koordinatsystem med AB ud af x-aksen får et 1x1x1 tetraeder ABCD koordinaterne A(,,), B(1,,), C(5,yc,) og D(5,yd,zd). Siderne AB, BC, CA, AD s midtpunkter kaldes hhv. E, F, G og H. Trekanterne ABC, ABD, ACD og BCD s medianskæringspunkter kaldes hhv. K, L, M og N. I en ligesidet trekant er vinkelhalveringslinje, median, højde og midtnormal ens. Den ind- og omskrevne cirkel har da samme centrum, som ligger lodret under D. Fra oven Fra neden Fra siden y C y C z D G D F G K F H P A E B x A E B x A E B x Bestemmelse af yc = EC i den retvinklede trekant AEC: AC^2 = 1^2 = 5^2 + yc^2 giver yc = 75 = 5 3. Bestemmelse af yd = EK: Da K er median-skæring i ABC er K koordinater ((+1+5)/3,(++5 3)/3,) = (5, 5/ 3,) 5 Best. af zd= KD: AD= AE+EK+KD = ( )+( 5/ 3 )+( )=( zd Matematik A-projekter, v. A / 3 zd ); 1^2=5^2+(5/ 3)^2+zd^2 gir zd = (2/3) = 1 (2/3). Opstilling af vektorer: 1 AB= ( 5 ), AC= ( 5 3 ), AD= ( 5 5/ 3-5 ), BC= ( 5 3 ), BD= ( -5 5/ 3-5 ), CD = CA+AD=( -5 3 )+( 5 5/ 3 ) = ( -1/ 3 ) 1 (2/3) 1 (2/3) 1 (2/3) 1 (2/3) Opstilling af normalvektorer: 1 5 ABC: AB x AC = ( ) x ( 5 3 ) = ( ) = 5 3*( ) = 5 3*nABC, nabd = (-2 2 ), nacd = ( )* ( - 2 ) Opstilling af ligninger for planerne: ABC: *(x-) + *(y-) + 1*(z-) = eller z =, ABD: -2 2y + 1*z =, ACD: 6x - 2y - z =. Bestemmelse af skæringslinie for planerne ABD og ACD (skulle gerne være linien gennem AD, par. test ADxr = ). s* 6/4 x 6 Solve ( 2 2y + z = and 6x - 2y - z = and z = s) giver: ( s* 2/4 ), dvs. skæringslinie ( y ) = ( ) + t*( 2 ), t = s 4 s z 4 Bestemmelse af vinkler: nabc*nabd Vinkel v mellem planerne ABC og ABD: cos v = nabc * nabd = 1 1*3 = 1 giver v = nabc*r Vinkel u ml. plan ABC og linie AD: cos u = nabc * r = 1 (2/3) = (2/3) giver u = 35.3, dvs. w= 9 u = *1 5 5 Kuglens radius = s. Kuglens centrum P: OP = OE + EK + KP = ( ) + ( 5/ 3 ) + ( ) = ( 5/ 3 ), hvor s < zd. s s *5 + (-2 2)*5/ 3*+ 1*s + 1 (2/3) - s s = afstand fra P til plan ABD: s = = da s < 1 (2/3). Solve gir s = 5/ 6. ((-2 2)^2 + 1^2) 3 Forstørring: Faktisk/model radius i hvælving = 19/(5/ 6) = 19 6/5 = 9.31 Tetraeder-hallen skal opbygges af fire ligesidede trekanter med sidelængden 9.31*1 = 93.1 meter. Hvælvingen skal påsvejses i et punkt, som ligger 9.31*5/ 3 = 26.9 meter over grundliniens midtpunkt. Pladerne skal løftes 7.5 grader fra vandret, og støtte-stolperne i pladernes samlingslinier skal drejes 3 grader fra siden og derefter løftes 54.7 grader.

7 6. Projekt Konjunktursvingninger Problemstilling: Hvordan forudsiger en virksomhed konjunktursvingninger? Erfaringen viser, at en virksomheds ugentlige salgstal er underkastet konjunktursvingninger. På baggrund af forrige års ugentlige salgstal ønskes opstillet en prognose for de kommende to års ugentlige salgstal. Hvornår topper salgstallet, og hvornår bunder det? Hvornår er det over 11 units/uge? Hvor meget forventes solgt i marts måned? Hvornår forventes ansættelse og fyring af salgspersonel (når væksten i det ugentlige salgstal passerer ±2. u/uge pr. uge ved hhv. positiv og negativ konjunktur. Hvornår vender konjunkturerne? 2. Matematisk problem På baggrund af en tabel over forrige års ugentlige salgstal opstilles en formel ved brug af regression. Følgende spørgsmål stilles: Hvad er min og max i perioden fra til 14? Hvornår ligger kurven over 11? Hvad er arealet under kurven i perioden fra uge 9-13 og fra uge 61-65? Hvornår er kurvens hældning hhv. ±2.? Uge x Salg/uge y Sinus-regression giver formlen Y = 39.35*sin(.18x.744) Ved grafisk kontrol ses at formlen passer rimeligt godt til tabellens punktpar. Top- og bundpunkter findes ved Graph Maximum og Minimum, og kontrolleres ved ligningen y1(x) =. Perioden over 11-niveauet findes ved Graph F5 Intersection. Da Salg/uge-tallet y varierer, findes marts måneds salgstal af differentialligningen y = Y, Y(9) =, dvs. som arealet under y-kurven fra x=9 til 13og fra x=61 til 65. Fyrings- og ansættelsestidspunkter findes ved at løse ligningen y1(x) = 2 og y1(x) = -2. Konjunkturvending i vendetangenten findes ved Graph F5 Inflection. Alternativt kan hhv. hældningen og arealet bestemmes ved hhv. sammensat differentiation og integration: y1(x) = (39.35*sin(.18x.744) + 97) = 39.35*.18*cos(.18x.744) = 4.22* cos(.18x.744) y1(x)dx = (39.35*sin(.18x-.744)+97)dx = /.18*cos(.18x-.744)+97x = *cos(.18x-.744)+97x En prognose for de kommende to års ugentlige salgstal opstilles ved hjælp af sinus-regression. Af denne ses, at det ugentlige salgstal forventes at toppe på 136 u/uge i uge 21 og 8, og bunde på 58u/uge i uge 51. Endvidere ses, at det ugentlige salgstal forventes at ligge over 11 u/uge i perioden fra uge 1-33 og fra uge Endvidere ses, at det ugentlige salgstal for 4 uger i marts måned de to kommende år forventes at ligge på hhv. 454 u. og 35 u. Positiv og negativ konjunktur aflæses som positiv og negativ krumning. Dvs konjunkturerne forventes at vende i ugerne 7 og 36 og 65 og 94 med positiv konjunktur fra uge til uge 7 og fra uge 36 til uge 65 og fra uge 94 til uge 14, og med negativ konjunktur fra uge 7 til uge 36 og fra uge 65 til 94. Dvs. fyringer forventes i ugerne 26 og 84, og ansættelser forventes i uge 55. Matematik A-projekter, v. A214 6

8 7. Projekt Vinkarton Problemstilling: Hvordan skal en 3 liters vinkarton dimensioneres for at minimere kartonen? Vin kan sælges i flaske eller i karton. Til en 3liters karton skal udskæres et stykke karton: Vi indfører betegnelser for de forskellige sider målt i dm, og opstiller ligningen for kartonens volumen V målt i dm^3 = liter og for den brugte kartonmængdes areal K: V = x y z = 3 og K = (x + 2 z/2) (3y + 2z) z/2 x y z y z y Vi bruger formelregnerens expand til at samle de to formler: K = expand((x + 2 z/2) (3y + 2z)) giver K = 3xy + 2xz + 3yz + 2z^2 I denne formel indsættes nu z = 3/(x*y) så K-tallet kun afhænger af to variable x og y: K = 3xy + 2xz + 3yz + 2z^2 z = 3/(x y) giver K = 3 x y + 9 x + 6 y + 18 x^2 y^2 Scenarium A. Vi antager at x skal være dobbelt så stor som y, dvs. at y =.5*x Indsættes denne begrænsning fås K = 3 x y + 9 x + 6 y + 18 x^2 y^2 y =.5*x giver K = 1.5x^ x + 72 dk x^4, og dx 21 = 3x - x^2-288 x^5 Vi grafer K-formlen i et vindue med DM = ],5] og VM = ], 1] og finder minimumspunktet: x = 2.4 og K = 19.56, dvs. y =.5*x =.5*2.4 = 1.2, og z = 3/(2.4*1.2) = 1. = for x = 2.4 Scenarium B. Vi antager at x skal være halvt så stor som y, dvs. at y = 2*x Indsættes denne begrænsning fås K = 3xy + 9 x + 6 y + 18 x^2 y^2 y = 2x giver K = 6x^ x dk 12 x^4, og = 12x - dx x^2-18 = for x = 1.2 x^5 Vi grafer K-formlen i et vindue med DM = [,5] og VM = [, 1] og finder minimumspunktet: x = 1.2 og K = 2.8, dvs. y = 2x = 2*1.2 = 2.4, og z = 3/(1.2*2.4) = 1. Faktisk løsning. Vi benytter metoden til at bestemme lokale ekstrema for formler af to variable z = f(x,y). Akse-hældningerne er Kx = dk/dx = 3y 9/x^2 35/(x^3 y^2) og Ky = dk/dy = 3x 6/y^2 35/(x^2 y^3). Nul-hældninger giver to ligninger Kx = og Ky = med løsningen (xo,yo) = (2.8,1.39), og K = Krumningerne: Kxx = 18/x^3+18/( x^4 y^2), Kyy = 12/y^3+18/( x^2 y^4), Kxy= Kyx= 3+72/( x^3 y^3) I (xo,yo) er Jacobi-determinanten = Kxx Kyy - Kxy Kyx = = 2.25 >. Da Kxx=5> er (xo,yo) lok. min. Scenarium A Scenarium B Uden begrænsninger, konturlinier (Konturlinier: Mode 3D, K ind på y-liste. Window x:.5-3, y:.5-3, z: -3, F1 9 Format: Rect, Off, Off, Countour level. F3 Trace) Vi ser, at den minimale kartonmængde er lidt over 19 dm^3. Ved hjælp af konturlinier eller et Excel-regneark kan bestemmes, at den optimale løsning er x = 2.1 og y = 1.4 og z = 1., hvilket giver et K-tal på dm^3. (Bemærk: Som graf giver formlen K = 3 x y + 9 x + 6 y + 18 ikke en 2D-kurve, men en 3D-flade. x^2 y^2 Ved gennemgangning med x^5 fås 6.te gradsligningen dk/dx = = 3x^6 21x^3 288, som kan løses med h = x^3). Matematik A-projekter, v. A214 7

9 8. Projekt Kørsel Problemstilling: Hvor langt, hvor længe og hvordan kørte Peter? Ved kørsel svarer farten 1 km/t til 1*1/(6*6) = 27.8 m/s. Under Peters kørsel blev farten målt hvert 5 te sekund til hhv. 1m/s, 3m/s, 2m/s, 4m/s og 15m/s. Hvornår begyndte og sluttede kørslen? Hvad var farten efter 12sekunder? Hvornår var farten 25m/s? Hvornår blev der accelereret? Hvornår blev der bremset? Hvad var den maksimale fart? Hvad var accelerationen i begyndelsen af de forskellige 5sekunders intervaller? Hvor mange meter kørtes der i disse intervaller? Hvor langt kørtes i alt? Vi opstiller en tabel over tid x og fart y. Tabellens gyldighedsområde (definitionsmængde) antages at være <x<3. Tid x sek Fart y m/s På TI-89 indlægges x-tal og y-tal i data-matrix eller som listerne L1 og L2. Med 5 talpar vælges kvartisk regression (et 4.grads polynomium med en 3-dobbelt parabel), der giver formlen y = -.9x^4 +.53x^ x^ x - 235, som indlægges som y1(x). Herefter besvares de stillede spørgsmål ved brug af ligningsskemaer og grafisk aflæsning. Start- og sluttidspunkt findes med F5 Zero. Y-tal bestemmes med F5 Value. X-tal bestemmes med F5 Intersection. Maximum og minimum med F5 Maximum/Minimum. Acceleration fås som hældning på fartkurven med F5 dy/dx. Da fart = sted fås det samlede meter-tal m ved at løse differentialligningen m = y1, m(4.5) =, dvs. m = y1dx. Dette giver meter-ligningen m = -.2x^ x^ x^ x^2 235x y =? y = y1(x) x=12 y = y1(12) = Test Grafisk aflæsning med F5 Value og x = 12 giver y x =? y = y1(x) y = 25 F2 solve (y1(x) = 25,x) giver x = 6.12, 11.44, og Test1 y1(6.12) = 25, y1(11.44)= 25 osv. Test2 Grafisk aflæsning med y2 = 25 giver x = 6.12, 11.44, og (F5 intersection) ymax=? y = y1(x) Calc maximum Giver y = 7.42 ved x = 5.5 Test dy/dx = ved x = 5.5 Kørslen begyndte efter 4.5 sek og sluttede efter 25.6 sek. Efter 12sekunder var farten 23.2 m/s. Farten var 25m/s efter 6.12 sek, 11.4 sek, 16.9 sek og 24.5 sek. Der blev accelereret i tids-intervallerne (4.5; 8.19) og (14.2; 21.7). Der blev bremset i tids-intervallerne (8.19;14.2) og (21.7;25.6). Max-fart var 44.3 m/s = 159 km/t. efter 21.7 sek. I de forskellige tids-intervaller (5;1), (1;15), (15;2) og (2;25) kørtes der hhv. 143 m, 115 m, 143 m og 19 m. Accelerationen i enderne af disse intervaller var hhv. 17.8, -3.25, 1.25, 4.25, m/s^2. I alt kørtes der 597 m. Bemærkning. På baggrund af de netop nævnte accelerationstal kan opstilles en tabel med 5 punktpar, som med kvartisk regression giver accelerationsligningen a = v = m = -.36x^ x^ x , med begyndelsesbetingelser v = m = og m = for x = 4.5. Løses denne differentialligningen fås de ovenstående v- og m-ligninger. Matematik A-projekter, v. A214 8

10 9. Projekt Bispen og Newton spiller golf Problemstilling: Hvordan kan Bispen og Newton ramme et golf-hul 4 meter ude? Newton og hans ven Bispen står på kanten af taget på Newtons flade hus og diskuterer, hvordan man kan ramme et golf-hul 4 meter ude. Husets kant befinder sig 7.5 meter ude og tagets højde er 3 m. Vi indlægger et koordinatsystem, så Newtons golfbold befinder sig i punktet (x,y) = (7.5,3), og golfhullet i punktet (4,). Hvilken lodret og vandret hastighed skal Newton give bolden, for at der bliver hole-in-one. Bispen: Golfbolden vil adlyde Herrens vilje. Først vil den bevæge sig i en lige linie, indtil Herren bestemmer, at nu skal den falde, og da falder den lige ned. Så hvis man vil have, at den skal begynde sit fald lige over golfhullet, må man tro, gå i kirke og bede til Herren. Uden Herrens nåde rammer man aldrig. Se her. Newton: Jeg vælger i stedet at vide, gå i skole, og lære vækstregning, calculus, så jeg kan løse første og anden ordens differential-ligninger med integralregning. Så kan jeg se, at jeg vil få hole-in-one ved at tildele bolden en lodret begyndelseshastighed på 15m/s, og en vandret begyndelseshastighed på 1m/s: Vandret a =, a = v, dvs. diff.lign. v =, v() = 1 Ingen vandret kraft: ingen vandret acceleration bevægelse Løsning: v = 1, og x =v, dvs. diff.lign. x =1, x()=7.5 Acceleration = hastighed diff., a = (m/s)/s Løsning: x = 1t + 7.5, dvs. t = (x 7.5)/1 Hastighed = sted differentieret, v = m/s Alternativ x =, x () = 1, x() = 7.5 giver x = 1 t Acceleration = sted dobbelt-differentieret Lodret a = -9.8, a = v, dvs. diff.lign. v = -9.8, v() = 15 Lodret acceleration = tyngdeacceleration 9.8 bevægelse Løsning: v = -9.8 t + 15, og y = v Acceleration = hastighed differentieret Dvs. diff. lign. y = -9.8 t + 15, y() = 3 Løsning: y = -4.9 t^ t + 3 Hastighed = sted differentieret Alternativ y = -9.8, y () = 15, y() = 3 giver y = -4.9t^2+15t+3 Acceleration = sted dobbelt-differentieret Banekurve y = -4.9 t^2+15 t + 3 t = (x 7.5)/1 giver y = -.49 x^ x 11.1, en parabel Nedslag y= Solve( = -.49 x^ x 11.,x) giver x = 4 ( og x = 5.61) Newton: Golfbolden følger, ikke Herrens vilje, men tyngdens vilje, tyngdekraften. Og da en kraft vil ændre bevægelsen, kan jeg ved hjælp af ændringsregning, som jeg selv har opfundet, sørge for, at jeg får hole-in-one. Affyrings-fart & vinkel: (15^2+1^2) = 18., tan-1(15/1), u = Flyvetid: (4-7.5) = 1t+7.5, t = 2.5 sek. Nedslagshastigheder: x (2.5) = 1, y (2.5) = = Nedslags-fart og vinkel: (9.5^2+1^2) = 13.8, tan-1(9.5/1), u = Bispen: Skyder du bolden opad, påkalder du Herrens opmærksomhed. Åbenbart er Herren dig nådig, ikke mig. Newton: Jeg kan da også skyde bolden ligeud med en vandret begyndelseshastighed på c m/s. Vandret bevægelse Lodret bevægelse Ingen vandret acceleration: a = x = Vandret starthastighed = c Differentialligning: x =, x () = c, x() = 7.5 Løsning: x = c t + 7.5, dvs. t = (x 7.5)/c Lodret acc. = tyngdeacceleration y = -9.8, y () =, y() = 3 giver y = -4.9t^2 + 3 Banekurve: y = -4.9 t^2 + 3 t = (x 7.5)/c giver y = -4.9/c^2*(x-7.5)^2 + 3 Finde c Solve ( = -4.9/c^2*(4-7.5)^2 + 3,c) giver c = Banekurve: y = -4.9 t^2 + 3 t = (x 7.5)/41.54 giver y = x^ x Nedslag y= Solve ( = x^ x ,x) giver x = 4 (og x = -25) Golf-hullet kan nås ved vandret hhv. lodret starthastighed 1m/s hhv. 15m/s; eller ved 41.5m/s hhv. m/s. Kirken sagde, at månen bevæger sig mellem stjernerne og adlyder en metafysisk uforudsigelig vilje. Newton bestred dette: Månen bevæger sig ikke mellem stjernerne, den falder mod jorden ligesom æblet. Begge adlyder en fysisk vilje, tyngdekraften, der er forudsigelig, fordi den kan sættes på formel, hvorefter banekurven kan beregnes ved at løse differentialeligninger ved at finde stamfunktioner. Herved kan Keplers love testes med bolde i stedet for med planeter. Matematik A-projekter, v. A214 9

11 1. Projekt Spørgeskema Problemstilling: Hvordan typer informationer kan man få af spørgeskemaer? Hvordan kan data fra en spørgeskemaundersøgelse bearbejdes, så resultaterne kan præsenteres overskueligt. I spørgeskemaundersøgelse er indsamlet 3 svar, som indtastes i en tabel (de første 18 svar vist). Spørgsmål 1-4 er gradsspørgsmål Hvor enig er du? (kvantitative data), og 5-7 er gruppe-spørgsmål ja/nej, køn (kvalitative data). Kvantitative data kan evt. grupperes. To kvantitative variable sammenlignes ved korrelation, ellers ved forskelsvurdering (ki^2-test). Tabel med svar (database) Korrelation mellem s1 og s3: Krydstabeller (pivot-tabeller) Antal af s1 s6 Korrelation: Positiv, men svag (8.9%) s1 j n Hovedtotal Hovedtotal s1 s2 s3 s4 s5 s6 s7 # k j a # k j a # m n a # k j a # m j a # m j a # k j a # k n a # k n a # m n a # k j b # k n a # m j a # k n a # m n b # m j b # k n a # m j b Antal af s2 s5 s2 k m Hovedtotal Hovedtotal A. Kvantitative data opstilles i tabeller, hvoraf beregnes middeltal (hvis alle observationer var ens) og spredning (hvis alle afvigelser fra middeltallet var ens); eller kvartilsættet bestående af median og 1. og 3. kvartil med tilhørende box-plot. Obs Hyp Frek Kum Ob fr Middeltal = 1.5, Spredning = kvarti l= 1, Median = 1, 3.kvartil = 2 1 R 2 =, B. Kvantitative data sammenlignes i krydstabeller, hvoraf kan beregnes korrelation. C. Kvantitative/kvalitative (eller kvalitative/kvalitative) data sammenlignes i krydstabeller (pivot-tabeller), f.eks. mening med gruppe. En tabel indtastes som en matrix i Home. Så testes hypotesen Grupperne er ikke forskellige med en ki^2 2vejs test. ki^2 = (To-Te)^2/Te. Hypotesen accepteres (.475). Ved 1 gange så mange svar forkastes hypotesen (4.75). Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse kan præsenteres med en median- og gennemsnitsbeskrivelse. Sammenhænge mellem svarene kan undersøges med korrelation eller med ki^2-tests i krydstabeller. Matematik A-projekter, v. A214 1

12 11. Projekt Hypotesetest Problemstilling: Hvordan kan vi teste hypotesen: Dette tetraeder er symmetrisk? Et eksperiment består af en 4-serie af tetraederkast med optælling af 1ere. Men er tetraederet symmetrisk, så gevinstchancen for 1er er 25%? Vi udfører 4-serien 4 gange, og sammenligner vore eksperimentelle data med de teoretiske forventninger for at se, om tetraederet er symmetrisk. Resultat Gennemløb Sandsynlighed TIStat.Binompdf(4,.25) T 4 T og G 1 1*(3/4)^4*(1/4)^ =.316 T 3 T og 1 G 4 4*(3/4)^3*(1/4)^1 =,422 T 2 T og 2 G 6 6*(3/4)^2*(1/4)^2 =,211 T 1 T og 3 G 4 4*(3/4)^1*(1/4)^3 =,47 G G G G T og 4 G 1 1*(3/4)^*(1/4)^4 =,4 Ved fire gentagelser af et eksperiment med to udfald optræder binomialtal, som ncr(4,2) = 6, samt binomialfordelingen TIStat.Binompdf(4,.25) med n=4 (4 gentagelser) og p=.25 (gevinstchance 25%), da kastet har to hændelser G og T. Vi tester nul-hypotesen de fire udfald ved et tetraeder-kast har samme sandynlighed. Vi opretter to lister, liste1 med de observerede hyppigheder, og liste2 med 4*TIStat.Binompdf(4,.25). Liste3 indeholder forskels-tallene (ki^2-tallene) beregnet som (liste1-list2)^2/list2, da ki^2 = (To-Te)^2/Te. Summen af tallene i liste3 beregnes med sum(liste3). De to lister (samt evt. liste3) importeres til formelregnerens Stats/List-editor. Så udføres en ki^2 GOF (Goodness of Fit) test, som dels viser de enkelte ki^2 tal, samt det samlede ki^2-tal Er de observerede og forventede tal ens, vil ki^2 =. Så der er forskel på de to tal. Spørgsmålet er om forskellen er så stor, at den er kritisk. De kritiske forskelstal findes i en ki^2-tabel (5% signifikans). Først findes antallet af frihedsgrader. Med 5 kategorier kan de 4 variere frit, hvorimod den femte altid vil kunne beregnes som resten. Tilsvarende vandret: med to kategorier kan kategori 1 variere, men ikke den sidste, der altid vil være resten. Så antallet af frihedsgrader vil kunne beregnes af formlen frihedsgrader = (rækker 1)*( kolonner 1). I vores tilfælde gælder da frihedsgrader = (5 1)*( 2 1) = 4. Af tabellen ses, at ved 4 frihedsgrader er den kritiske grænse 9.49, hvis vi ønsker 5% signifikans (fejl-sandsynlighed), og dermed 95% sandsynlighed for et korrekt svar. Frihedsgrader Kritisk forskel Hypotesen dette tetraeder er symmetrisk testes med 4 udførelser af en 4-serie kast. Vi forventer at få tal, som har binomialfordelingens form, men må konstatere, at vore målinger afviger fra disse. Afvigelsen måles med en ki^2 GOF test på 5% signifikansniveau, og denne viser at forskellen mellem to talsæt er 6.18, dvs. mindre end den kritiske forskelsværdi på 9.49 ved 4 frihedsgrader. Vi kan derfor konkludere, at forskellen ikke er kritisk, så vor nul-hypotese accepteres på et 5%-signifikansniveau, dvs. at der er 95% chance for at undersøgelsens svar er korrekt. Havde den samme fordeling vist sig ved 8 gentagelser, havde ki^2 tallet været det dobbelte, og hypotesen måtte da forkastes. Matematik A-projekter, v. A

13 12. Historisk matematik med klassiske beviser A. Antikken. Matematikken (læren om mange) opstår samtidig med overgang fra jæger-samler til agerbrugskultur i floddalene (Nilen (Ægypten), Eufrat-Tigris (Arabien), Indus (Indien), den gule flod (Kina). Handel mellem Europas højland og Østens lavlande består af sølv i bytte med især krydderi og silke. Grækernes sølv finansierede den græske kultur. Grækerne talte med bogstaver: alfa, beta, gamma og kan ikke udregne plusstykker. I stedet udvikler grækerne den tal-frie geometri med beviser, påbegyndt med Pythagoras to beviser: A+B+C = 18 og a^2 + b^2 = c^2. Trigonometri behøver tre ligninger til at beregne de tre ukendte sider, og ekstra ligninger kommer fra arabernes sinus, cosinus og tangens. Romerne talte på fingrene og kan ikke udregne gangestykker. Araberne tæller ved at ti-bundte, så et antal angives som f.eks. 234, dvs. 2 tibundter af ti-bundter plus 3 ti-bundter plus 4 ubundtede, eller som et polynomium: 2*1^2 + 3* B B A A C C B c a A b C Pythagoras: A+B+C=18, A+A =18 (supplementvinkler), A+B+C+A +B +C = 3*18, men A +B +C =36. Vektorer: AB = AC + CB, med c = AB er AB*AB = c^2 AB*AB = (AC+CB)*(AC+CB)= AC*AC + CB*CB + 2*AC*CB Dvs. c^2 = b^2 + a^2+ 2ab*cos C = b^2 + a^2 hvis C = 9. B. Renæssancen. Grækernes sølvminer blev tømt på 1 år. Romernes spanske sølvminer blev erobret af vandaler (Andalusien = Vandal-landet, Vandal = Vendel?). Kort efter år 1 findes sølv i Harzen (dollar = thaler). Sølvet bringes til Norditalien, og med arabiske mellemhandlerne genopstår øst-handlen. Den opsamlede kapital skaber bankvæsen i Italien, som udskifter romertal med arabertal, og udvikler gange, potens, rod og logaritme. Kapital: K = Ko*(1 + R) = Ko*(1 + r)^n = Ko*e^(kn). Dvs. e^k = 1+r, eller k = ln(1+r). Og R = n*r + rentesrente Samlet rente R: 1+R = (1+r)^n. Fordobling: 2*Ko = Ko*(1 + r)^x, dvs. x = ln2/ln(1+r). Kontinuert rentetilskrivning af 1%: 1+R = (1+1/n)^n = e, n stor: (1+1/n)^n -> e = for n->. Opsparing med konstant indskud på a kr og rente r%: På konto 1 indsættes a/r, den årlige rente a/r*r = a overføres til konto 2 som fast årligt indskud a sammen med årlig rente til konto 2. Konto 2 vil da indeholde dels en opsparing A, dels den samlede rente R af a/r, altså a/r*r. Dvs. A = a/r*r eller A/a = R/r. C. Den moderne tid. Englænderne kan sejle og erobre spansk sølv, men skal sejle på åbent hav til Inden for at undgå Portugals befæstning af Afrikas kyst. Breddegrad bestemmes let (nordstjerne og sydkors). Længdegraden bestemmes ved månens position mellem stjernerne, men hvordan bevæger månen sig? Kirken: Mellem stjernerne, følgende den metafysiske Herres uberegnelige vilje, hvorfor vi blot skal tro, bede og gå i kirke. Descartes har opfundet koordinatsystemet, som koordinerer geometri og algebra, så man kan regne på kurver, og grafe ligninger. Med dette værktøj og på baggrund af Brahes tabeller over månens bevægelse siger Newton: Månen falder mod jorden som æblet, begge følgende deres egen fysiske vilje, der er beregnelig idet viljen (eller kraften) ÆNDRER bevægelse, hvorfor der er behov for at udvikle ændringsregning (differential- og integralregning), så man kan løse ændringsligninger (differentialligninger) ved integration. Englænderne foretrækker dog bomuld for silke, og flytter bomuldsproduktionen til Nordamerika, hvilket skaber en sølvfri bytte-økonomi, trekantshandel (Bomuld <-> Jern & Våben <-> Arbejdskraft (sorte slaver) <-> Bomuld <-> osv.) Samtidig udvikles Oplysningstiden: Når æbler følger egen vilje og ikke en metafysisk formynders, kan mennesker gøre det samme og erstatte metafysisk formynderi med demokrati. To oprettes, et i USA og et i Frankrig. Demokratiet sejrer i WW2, som udvikler computere, for at styre våbenforsyningen til kamppladser. Ændringsregning: Et rektangel har to sider f og g, dvs. med areal A = f*g ( antagelse f >, g >, df >, dg > ). Ændres x med dx, ændres f med df og g med dg, dvs. arealet A ændres med tre stykker df*g + f*dg + df*dg. Ændringsforholdet da/dx bliver da: da/dx = df/dx*g + f*dg/dx + df/dx*dg = f *g + f*g (+f *dg) da dg -> for dx->. Dvs. da/dx = A = (f*g) = f *g + f*g. Med x^2 = x*x = fås (x^2) = (x*x) = x *x + x*x = 2x. Med x^3 = x*x^2 fås (x^3) = 3x^2. Med x^4 = x*x^3 osv. Med d(x^(a+1))/dx = (a+1)*x^a gælder ved overflytning af differentiation som det modsatte, dvs. integration: x^(a+1) = (a+1) x^a dx, da gange-konstanter hverken differentieres eller integreres, x^a dx= x^(a+1)/(a+1). Hvis x vokser med dx, vokser arealet A under kurven y=f(x) med strimlen da = højde*bredde = f(x)*dx. Det samlede areal fås da ved at opsummere strimlerne, f(x)dx, eller af ændringsligningen da = f(x) dx, eller da/dx = f(x), eller A(x) = f(x), dvs. som stamfunktion F(x) til f(x). Så arealet fra a til b = tilvæksten i arealet fra a til b = F = F(b) F(a). På en enhedscirkel vil en lille x-tilvækst dx skabe en lille ensvinklet væksttrekant med vandret side d(cosx), lodret side d(sin x), og skrå side dx. Af tilvækst-trekanten fås da: d(sinx)/dx = cosx og d(cosx)/dx = -sinx Matematik A-projekter, v. A

Projekter til Matematik A

Projekter til Matematik A Projekter til Matematik A Med brug af formelregner TI-89 Allan.Tarp@MATHeCADEMY.net 211 Indholdsfortegnelse 1. Projekt Prognoser... 1 2. Projekt Opsparing... 2 3. Projekt Broen... 3 4. Projekt Græsplæne...

Læs mere

Projekter til Matematik C

Projekter til Matematik C Projekter til Matematik C Med brug af formelregner TI-82 Allan.Tarp@MATHeCADEMY.net 2015 Indholdsfortegnelse Ledende spørgsmål til de 10 projekter... 1-4 1. Projekt Prognoser... 5 2. Projekt Befolkningsvækst

Læs mere

Side 1 af 10. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2009/10

Side 1 af 10. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2009/10 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2009/10 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Handelsskolen Sjælland Syd, Vordingborg

Læs mere

Studentereksamen i Matematik B 2012

Studentereksamen i Matematik B 2012 Studentereksamen i Matematik B 2012 (Gammel ordning) Besvarelse Ib Michelsen Ib Michelsen stx_121_b_gl 2 af 11 Opgave 1 På tegningen er gengivet 3 grafer for de nævnte funktioner. Alle funktionerne er

Læs mere

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015 Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 22. maj 2015: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Ligningen løses ved at isolere x i det åbne udsagn: 4 x 7 81 4 x 88 88 x 22 4 Opgave 2: y 87 0,45 x Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010

Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010 Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010 Termin Maj 2010 Institution HTX-Sukkertoppen Uddannelse HTX Fag og Niveau Matematik A Lærer Reza Farzin Hold HTX 3.L / science Titel 1 Titel 2 Titel 4 Titel 5 Titel

Læs mere

Vejledende besvarelse

Vejledende besvarelse Ib Michelsen Svar: stx B 29. maj 2013 Side 1 1. Udfyld tabellen Vejledende besvarelse Givet funktionen f (x)=4 5 x beregnes f(2) f (2)=4 5 2 =4 25=100 Den udfyldte tabel er derfor: x 0 1 2 f(x) 4 20 100

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 14/15 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Mat A Karin Hansen

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

MATEMATIK A-NIVEAU 2g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK APRIL 2009 MATEMATIK A-NIVEAU 2g Prøve April 2009 1. delprøve: 2 timer med formelsamling samt 2. delprøve: 3 timer med alle hjælpemidler Hver delprøve består af 14 spørgsmål,

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj 2011 Institution Handelsskolen Tradium, Hobro afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Matematik A Kenneth Berg k708hhxa3 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2015 VUC

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at: Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Spørgsmål Nr. 1. Spørgsmål Nr. 2

Spørgsmål Nr. 1. Spørgsmål Nr. 2 Spørgsmål Nr. 1 TITEL: Statistik Definition af beskrivende statistik Opdeling af beskrivende statistik i grupperede observationer og ikke grupperede observationer Deskriptorerne typetal og middelværdi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Uddannelsescenter

Læs mere

Matematik naturvidenskaben om Mange -regning med formelregner

Matematik naturvidenskaben om Mange -regning med formelregner A Matematik naturvidenskaben om Mange -regning med formelregner FORmler FORudsiger Algebra Geometri y = 0 y = b AB = ( x y ) B y = a y = b + a*x r^2 = x^2 + y^2 x r y y/y y = a = a y = b * a^x A sin A

Læs mere

Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05

Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05 Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05 side1 Der undervises efter: TGF Claus Jessen, Peter Møller og Flemming Mørk : Tal, Geometri og funktioner. Gyldendal 1997 EKS Knud Nissen : TI-84 familien

Læs mere

Bevægelse i to dimensioner

Bevægelse i to dimensioner Side af 7 Bevægelse i to dimensioner Når man beskriver bevægelse i to dimensioner, som funktion af tiden, ser man bevægelsen som var den i et almindeligt koordinatsystem (med x- og y-akse). Ud fra dette

Læs mere

(3 ;3 ) (2 ;0 ) f(x)=3 *x-6 -1 1 2 3 4 5 6. Serie 1 Serie 2

(3 ;3 ) (2 ;0 ) f(x)=3 *x-6 -1 1 2 3 4 5 6. Serie 1 Serie 2 MAT B GSK august 008 delprøven uden hjælpemidler Opg Grafen for en funktion f er en ret linje, med hældningskoefficienten 3 og skærer -aksen i punktet P(;0). a) Bestem en forskrift for funktionen f. Svar

Læs mere

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07. Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.54 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve 1: 2

Læs mere

Brugervejledning til Graph

Brugervejledning til Graph Graph (brugervejledning) side 1/17 Steen Toft Jørgensen Brugervejledning til Graph Graph er et gratis program, som ikke fylder meget. Downloades på: www.padowan.dk/graph/. Programmet er lavet af Ivan Johansen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vest, Stormgade 47, 6700 Esbjerg Uddannelse HF net-undervisning, HFe Fag og niveau

Læs mere

Bemærkninger til den mundtlige årsprøve i matematik

Bemærkninger til den mundtlige årsprøve i matematik Spørgsmål til årsprøve 1v Ma 2008 side 1/5 Steen Toft Jørgensen Bemærkninger til den mundtlige årsprøve i matematik IT-værktøjer Jeg forventer, at I er fortrolige med lommeregner TI-89 og programmerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Uddannelsescenter

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2013

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2013 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 013 Opgave 1: y a x b x 6 y 5 9 4. maj 013: Delprøven UDEN hjælpemidler Metode 1: Man kan bestemme a ved at indsætte de sammenhørende værdier i ligningsudtrykket,

Læs mere

1 monotoni & funktionsanalyse

1 monotoni & funktionsanalyse 1 monotoni & funktionsanalyse I dag har vi grafregnere (TI89+) og programmer på computer (ex.vis Derive og Graph), hvorfor det ikke er så svært at se hvordan grafen for en matematisk funktion opfører sig

Læs mere

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Opgave 1 Løs ligningen: 3(2 x+1)=4 x+9 Løsning 3(2 x+1)=4 x+9 6 x+3=4 x+9 6 x+3 3=4 x+9 3 6 x=4 x+6 6x 4 x=4 x+6 4 x 2 x=6 2 x 2 = 6 2 x=3 Opgave 2 P(3,1) er

Læs mere

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, F+E+D ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Matematik naturvidenskaben om Mange -regning med formelregner

Matematik naturvidenskaben om Mange -regning med formelregner A Matematik naturvidenskaben om Mange -regning med formelregner FORmler FORudsiger Algebra Geometri y = 0 y = b AB = ( x y ) B y = a y = b + a*x r^2 = x^2 + y^2 x r y y/y y = a = a y = b * a^x A sin A

Læs mere

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2011 Institution Campus Bornholm Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hhx Matematik C Peter Seide 1AB

Læs mere

Vejledning til Gym18-pakken

Vejledning til Gym18-pakken Vejledning til Gym18-pakken Copyright Maplesoft 2014 Vejledning til Gym18-pakken Contents 1 Vejledning i brug af Gym18-pakken... 1 1.1 Installation... 1 2 Deskriptiv statistik... 2 2.1 Ikke-grupperede

Læs mere

Skriv punkternes koordinater i regnearket, og brug værktøjet To variabel regressionsanalyse.

Skriv punkternes koordinater i regnearket, og brug værktøjet To variabel regressionsanalyse. Opdateret 28. maj 2014. MD Ofte brugte kommandoer i Geogebra. Generelle Punktet navngives A Geogebra navngiver punktet Funktionen navngives f Funktionen navngives af Geogebra Punktet på grafen for f med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 IBC-Kolding

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Uddannelsescenter Herning, afd. HHX-Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Herningsholm Gymnasium, hhx i Herning Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) hhx Matematik

Læs mere

Matematisk Formelsamling

Matematisk Formelsamling Duborg-Skolen Duborg-Skolen Duborg-Skolen Duborg-Skolen Matematisk Formelsamling Indholdsfortegnelse Emne side Vektorer i planen... 1 og 2 Linje... 3 Cirkel, ellipse, hyperbel og parabel... 4 Trekant...

Læs mere

Løsningsforslag MatB December 2013

Løsningsforslag MatB December 2013 Løsningsforslag MatB December 2013 Opgave 1 (5 %) a) En linje l går gennem punkterne: P( 2,3) og Q(2,1) a) Bestem en ligning for linjen l. Vi ved at linjen for en linje kan udtrykkes ved: y = αx + q hvor

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2010/11.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2010/11. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Zealand Business College Hhx Matematik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Matematik C-B Pia Hald ph@kvuc.dk

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Repetition og eksamensforberedelse.

Repetition og eksamensforberedelse. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni 2014 skoleår 13/14 Herning HF og VUC Hf Matematik C

Læs mere

Matematik for stx C-niveau

Matematik for stx C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx11-mat/a-310501 Torsdag den 31. maj 01 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj- juni, 14-15 Horsens HF & VUC HF 2- årigt Matematik

Læs mere

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August 2007. Matematik Niveau B. Delprøven uden hjælpemidler. Prøvens varighed: 1 time

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August 2007. Matematik Niveau B. Delprøven uden hjælpemidler. Prøvens varighed: 1 time Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August 2007 07-0-6-U Matematik Niveau B Delprøven uden hjælpemidler Prøvens varighed: 1 time Dette opgavesæt består af 5 opgaver, der indgår i bedømmelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2. juni 2014 Institution Kolding HF og VUC, Ålegården 2, 6000 Kolding (tovholder) VUC Vest, Stormgade 47,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Matematik

Læs mere

Beviserne: Som en det af undervisningsdifferentieringen er a i lineære, eksponentiel og potens funktioner er kun gennemgået for udvalgte elever.

Beviserne: Som en det af undervisningsdifferentieringen er a i lineære, eksponentiel og potens funktioner er kun gennemgået for udvalgte elever. År Sommer 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse HF2-årigt Fag og Matematik C niveau Lærer Søren á Rógvu Hold 1b Oversigt over forløb Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb 4 Forløb 5 Forløb 6 Forløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januer-maj 15 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Matematik C Glenn Aarhus

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 16. august 2010. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 16. august 2010. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hh10-mat/a-1608010 Mandag den 16. august 010 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Dette opgavesæt består af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 HTX Vibenhus

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Jeg ønsker at aflægge prøve på nedenstående eksaminationsgrundlag. Jeg har foretaget ændringer i vejlederens fortrykte forslag: nej ja Dato: Underskrift HUSK at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2014 Institution Niels Brock Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Matematik - Niveau A Peter Harremoës GSK hold t14gymaau1o2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

H Å N D B O G M A T E M A T I K 2. U D G A V E

H Å N D B O G M A T E M A T I K 2. U D G A V E H Å N D B O G M A T E M A T I K C 2. U D G A V E ÁÒ ÓÐ Indhold 1 1 Procentregning 3 1.1 Delingsprocent.............................. 3 1.2 Vækstprocent.............................. 4 1.3 Renteformlen..............................

Læs mere

gl. Matematik A Studentereksamen

gl. Matematik A Studentereksamen gl. Matematik A Studentereksamen gl-stx132-mat/a-14082013 Onsdag den 14. august 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj - juni 2014, skoleåret 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Matematik

Læs mere

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013. M = S 1 + a = a + b a b a = b 1. b 1 a = b 1. a = b 1. b 1 a = b

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013. M = S 1 + a = a + b a b a = b 1. b 1 a = b 1. a = b 1. b 1 a = b stk. Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013 Opagve 6 Variables a isoleres: M = S 1 + a = a + b b a b a = b 1 ( ) 1 b 1 a = b 1 a = b 1 1 b 1 a = b Hvis b = 1, så gælder ligningen

Læs mere

Numeriske metoder. Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn. Side 1 af 15

Numeriske metoder. Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn. Side 1 af 15 Numeriske metoder Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Matematik forklaring... 3 Lineær regression... 3 Numerisk differentiation...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 200/2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Matematik C, HF Johnny

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 12/13 Institution Grenaa Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Matematik C Ann Risvang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Campus Vejle Uddannelse HHX Fag og niveau Matematik B ( Valghold ) Lærer(e) LSP (

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Campus vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Matematik B (Valghold) PEJE

Læs mere

FACITLISTE TIL MATEMA10K C for HHX

FACITLISTE TIL MATEMA10K C for HHX FACITLISTE TIL MATEMA10K C for HHX Denne liste angiver facit til bogens opgaver. Opgaver hvor svaret er redegørende, fortolkende eller vurderende er udeladt. I statistikopgaver hvor der er flere muligheder

Læs mere

Gør rede for begrebet fremskrivningsfaktor og giv eksempler på anvendelse heraf.

Gør rede for begrebet fremskrivningsfaktor og giv eksempler på anvendelse heraf. Eksamensspørgsmål 1a sommeren 2009 (reviderede) 1. Procent- og rentesregning Gør rede for begrebet fremskrivningsfaktor og giv eksempler på anvendelse heraf. Forklar renteformlen og forklar hvorledes hver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold hf Matematik C Dorte Christoffersen

Læs mere

Årsprøve i matematik 1y juni 2007

Årsprøve i matematik 1y juni 2007 Opgave 1 Årsprøve i matematik 1y juni 2007 Figuren viser to ensvinklede trekanter PQR og P 1 Q 1 R 1 a) Bestem længden af siden P 1 Q 1 Skalafaktoren beregnes : k = 30/24 P 1 Q 1 = 20 30/24 P 1 Q 1 = 25

Læs mere

Formel- og tabelsamling

Formel- og tabelsamling Formel- og tabelsamling Folkeskolens afsluttende prøver i matematik Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie 2005 Grundskolen Formel- og tabelsamling Folkeskolens afsluttende prøver i matematik Uddannelsesstyrelsens

Læs mere

Vejledende løsning. Ib Michelsen. hfmac123

Vejledende løsning. Ib Michelsen. hfmac123 Vejledende løsning hfmac123 Side 1 Opgave 1 På en bankkonto indsættes 30.000 kr. til en rentesats på 2,125 % i 7 år. Beregning af indestående Jeg benytter formlen for kapitalfremskrivning: K n=k 0 (1+r

Læs mere

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for gymnasiet Bind 3 A-niveau af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen 4 Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for stx. Bind 3.

Læs mere

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1 En funktion beskriver en sammenhæng mellem elementer fra to mængder - en definitionsmængde = Dm(f) består af -værdier og en værdimængde = Vm(f) består af -værdier. Til hvert element i Dm(f) knttes netop

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2011 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Matematik B Frede

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2011-2012

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2011-2012 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 011-01 18. maj 011: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: 5x 11 19x 17 1117 19x 5x 8 14x x Opgave : T K T K KT T K T K KT KT T Parentesen er udregnet ved hjælp

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Matematik A Jan Houmann

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Matematik B Jacob Debel 12HTX11 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Matematik B Janne Skjøth Winde 2.s mab Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Mujtaba og Farid Integralregning 06-08-2011

Mujtaba og Farid Integralregning 06-08-2011 Indholdsfortegnelse Integral regning:... 2 Ubestemt integral:... 2 Integrationsprøven:... 3 1) Integration af potensfunktioner:... 3 2) Integration af sum og Differens:... 3 3) Integration ved Multiplikation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2012-2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Matematik A MT 3.a Matematik Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Et CAS program til Word.

Et CAS program til Word. Et CAS program til Word. 1 WordMat WordMat er et CAS-program (computer algebra system) som man kan downloade gratis fra hjemmesiden www.eduap.com/wordmat/. Programmet fungerer kun i Word 2007 og 2010.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution VUC Vest Esbjerg Afdeling, Eksamens nr. 582 / Skolenummer 561 248 Uddannelse Fag

Læs mere

Matematik Niveau B Prøveform b

Matematik Niveau B Prøveform b GUX Matematik Niveau B Prøveform b Torsdag den 15. maj 2014 Kl. 09.00-13.00 GL141 - MAB - NY 1 GUX matematik B sommer 2014 side 0 af 5 Matematik B Prøvens varighed er 4 timer. Delprøven uden hjælpemidler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Matematik B Ejner Husum

Læs mere

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik C Signe Skovsgaard

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 11

Undervisningsplan Side 1 af 11 Undervisningsplan Side 1 af 11 Lektionsantal: 12 UV lektioner pr. uge I alt ca. 240 lektioner. Fordelt mellem underviserne således: Erik Kyster (EK) 6 lektioner pr. uge og Esben Stehr (EST) 6 lektioner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for MATEMATIK C, 1. 2. semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for MATEMATIK C, 1. 2. semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for MATEMATIK C, 1. 2. semester 2013-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 2014 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Matematik C Hasse Rasmussen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 11. Denne

Læs mere