Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune"

Transkript

1 Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation?

2 Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: Januar 2015 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Silkeborg Kommune har bedt KORA om at kortlægge, hvordan unge på uddannelseshjælp håndterer deres boligsituation i lyset af, at deres forsørgelsesgrundlag er reduceret som følge af kontanthjælpsreformen. Randers Kommune har gennemført en tilsvarende undersøgelse. Notatet belyser, hvilke strategier de unge i Silkeborg bruger for at nedbringe deres udgifter eller øge deres indtægter. Undersøgelsen er gennemført af seniorprojektleder Hanne Søndergård Pedersen (projektleder) i samarbejde med projektleder Katrine Nøhr og projektleder Jacob Seier Petersen, der har gennemført spørgeskemaundersøgelsen og analyser. Seniorprojektleder Hans Knudsen har gennemført de kvalitative interview. Analyse- og forskningschef Vibeke Normann Andersen har været ansvarlig for kvalitetssikringen af notatet i samarbejde med seniorforsker Iben Bolvig. KORA ønsker at takke alle de medarbejdere, der har været behjælpelige i dataindsamlingen og ikke mindst alle de unge, der har deltaget i interview og svaret på spørgeskemaet. Hanne Søndergård Pedersen Januar 2015

4 Indhold Resumé Indledning Undersøgelsesdesign Datagrundlag De unges strategier Hvor mange har økonomiske problemer og konkret handlet på dem? Boligudgifter Leveomkostninger Indtægter Hvilke unge har hvilke strategier? Uddannelsesparate med psykiske problemstillinger og et langt forløb Yngre uddannelsesparate med et kort ledighedsforløb Åbenlyst uddannelsesparate kvinder Gældsplagede mænd med stærkt netværk Bilag 1 Arketypernes forskellige strategier...19

5 Resumé Som et led i kontanthjælpsreformen har en stor gruppe af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse fået reduceret deres forsørgelsesgrundlag, så de nu er på uddannelseshjælp og ikke kontanthjælp. Reduktionen i forsørgelsesgrundlaget forventes at påvirke de unges boligsituation, da de fremover vil have færre ressourcer til rådighed til finansiering af boligudgifter. Det er afgørende, at de unge har en stabil boligsituation, da uro på boligfronten kan påvirke de unges overskud til at søge og gennemføre en uddannelse og dermed gøre de unges ledighedsforløb mere langstrakt. Silkeborg Kommune har derfor bedt KORA om at kortlægge, hvordan unge på uddannelseshjælp håndterer deres boligsituation. Undersøgelsens metode Undersøgelsen er baseret på: En indledende interviewundersøgelse. Disse interview har bidraget til udformningen af spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelse blandt målgruppen i perioden 1. september 2014 til 31. oktober unge har svaret på spørgeskemaet. Det svarer til 21 % af den samlede målgruppe. Stikprøven er repræsentativ for målgruppen. Data fra spørgeskemaundersøgelsen er koblet med registerdata fra DREAMdatabasen om de unges tidligere sagsforløb, etnicitet mv. Undersøgelsen viser, at 62 % af de unge mener, at de har økonomiske problemer. I den gruppe har 88 % gjort noget for at nedbringe udgifterne. Samlet set har 70 % af de unge gjort noget konkret for at nedbringe deres udgifter. 31 % af dem vurderer, at de forskellige tiltag er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. 46 % mener ikke, at de er tilstrækkelige, mens 24 % er i tvivl. De unge har primært anvendt disse strategier: Bruger færre penge på tøj, mad, fritidsaktiviteter, mad, elektronik, transport og rejser (90 %) Låner penge (21 %) Flytter hjem til forældre (18 %) Flytter sammen med en kæreste (11 %). De fleste har fremadrettet planer om, at: finde et job (57 %) bruge færre penge på tøj, fritidsaktiviteter, elektronik, mad, rejser og transport (53 %) starte på en uddannelse (39 %) flytte i en billigere bolig (13 %). På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen er der identificeret fire arketyper af unge, der har forskellige strategier i forhold til at håndtere deres boligsituation. 5

6 Gruppernes strategier De passive: uddannelsesparate unge med psykiske problemstillinger og et langt ledighedsforløb. Denne gruppe på 27 personer har været på kontanthjælp før reformen og har derfor oplevet et fald i indtægt. 60 % oplever også, at de har økonomiske vanskeligheder, men det er den gruppe, hvor færrest har handlet på det. Det skyldes måske deres psykiske vanskeligheder. Gruppen har lange forløb bag sig, men den foretrukne strategi er ikke desto mindre at øge indtægterne primært ved at finde et job: 42 % har nedbragt eller vil nedbringe boligudgifter 63 % har reduceret eller vil reducere leveomkostninger 70 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter. De spareivrige: yngre uddannelsesparate med et kort ledighedsforløb. Denne relativt unge gruppe på 24 personer har ikke været på kontanthjælp før reformen og har derfor ikke oplevet en reduceret indtægt. Knap halvdelen af denne gruppe vurderer, at de har økonomiske problemer, og næsten 80 % har allerede nedbragt deres udgifter. Det er således en af de grupper, hvor færrest oplever økonomiske problemer men samtidig en af de grupper, hvor flest har handlet. Den foretrukne strategi for gruppen er at reducere leveomkostninger. Det er den gruppe, hvor færrest har øget eller har planer om at øge indtægterne: 42 % har nedbragt eller vil nedbringe boligudgifter 79 % har reduceret eller vil reducere leveomkostninger 58 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter. De kortvarige: åbenlyst uddannelsesparate kvinder. Denne gruppe på 14 personer er karakteriseret ved, at der ikke er noget, der forhindrer, at de går i gang med en uddannelse straks, og de er derfor velfungerende. Denne gruppe er den, hvor færrest oplever, at de har økonomiske problemer (40 %). 60 % har gjort noget for at bringe deres udgifter ned. Det er denne gruppe, der er mindst stemt for at reducere boligudgifterne. Det kan skyldes, at det på flere planer kan være omkostningsfuldt at flytte, og hvis gruppen har udsigt til relativt hurtigt at ændre på den økonomiske situation, vælger de måske i stedet at reducere andre steder: 31 % har nedbragt eller vil nedbringe boligudgifter 71 % har reduceret eller vil reducere leveomkostninger 71 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter. De handlende: gældsplagede unge mænd, med stærkt netværk. Denne gruppe på 12 personer oplever alle, at de har økonomiske problemer, og de er den gruppe, der i højeste grad handler på eller har planer om at handle på problemerne. De skruer som gruppe i høj grad på alle tre håndtag: 83 % har nedbragt eller vil nedbringe boligudgifter 100 % har reduceret eller vil reducere leveomkostninger 92 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter. 6

7 1 Indledning Som en del af kontanthjælpsreformen er kontanthjælpen for de unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse blevet afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp svarende til SU. Det betyder, at unge, der er visiteret åbenlyst uddannelsesparate eller uddannelsesparate, fremover vil modtage betydeligt mindre i overførselsindkomst, end det var tilfældet før kontanthjælpsreformen 1. Kategorisering af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse I forbindelse med kontanthjælpsreformen er de tidligere matchgrupper blevet afskaffet. Fremover skal unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som henvender sig i jobcenteret med henblik på at få understøttelse, visiteres som enten åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Grupperingerne angiver, hvor stor en indsats jobcenteret forventes at skulle iværksætte, før de unge under 30 år kan påbegynde en uddannelse. Reduktionen i de (åbenlyst) uddannelsesparates forsørgelsesgrundlag må forventes at påvirke de unges boligsituation, da de fremover vil have færre ressourcer til rådighed til finansiering af boligudgifter. Det er vigtigt, at de unge har en stabil boligsituation, da uro på boligfronten må antages at påvirke de unges overskud til at søge og gennemføre en uddannelse og dermed gøre de unges ledighedsforløb mere langstrakt. Silkeborg Kommune har derfor bedt KORA om at kortlægge, hvordan unge på uddannelseshjælp håndterer deres boligsituation. Undersøgelsen svarer på to spørgsmål: Hvilke strategier har de unge? Hvilke arketyper af unge har hvilke strategier? 1.1 Undersøgelsesdesign Silkeborg Kommune har ønsket, at undersøgelsen skulle bidrage til, at de unge blev opmærksomme på, hvilke konsekvenser reformen har for deres økonomi og boligsituation. Derfor er undersøgelsen tilrettelagt, så flest mulige unge i målgruppen er kontaktet. Undersøgelsen er derfor baseret på følgende dataindsamlingsmetoder: En indledende interviewundersøgelse blandt målgruppen. Tre unge, der varierer på køn og alder, er interviewet individuelt for at belyse deres strategier. Disse interview har bidraget til udformningen af spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelse blandt målgruppen. For at få en så høj svarprocent som muligt har de unge udfyldt det elektroniske spørgeskema i forbindelse med et af de obligatoriske møder i jobcenteret. I praksis har de unge fået udleveret et dokument, som indeholder en personlige kode til skemaet. Kun KORA har haft adgang til de unges be- 1 De aktivitetsparate vil modtage et aktivitetstillæg, hvorfor de ikke i samme omfang, vil opleve en indkomstnedgang. 7

8 svarelser. De unge er således blevet sikret anonymitet overfor jobcenteret, hvilket formentlig har bidraget til mere ærlige svar fra de unge. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden 1. september 2014 til 31. oktober Data fra spørgeskemaundersøgelsen er koblet med registerdata fra DREAM-databasen om de unges tidligere sagsforløb, etnicitet mv. Ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen er det afdækket, hvilke strategier de unge har i forhold til at overkomme deres boligsituation, når de er på uddannelseshjælp. Samtidig gør undersøgelsen det muligt at gruppere de unge i henhold til en række baggrundsvariable. På den måde kan det analyseres, hvilke grupper der har bestemte strategier. Det kan give et godt udgangspunkt for kommunen til at iværksætte målrettede tiltag for særlige grupper. Spørgeskemaet I spørgeskemaet er der spurgt ind til de unges anvendte, planlagte og mulige strategier under tre overordnede temaer: boligudgifter, leveomkostninger og indtægter. Spørgebatteriet har varieret, alt efter om den unge i forvejen har gjort noget for at nedbringe sine udgifter, og om det har været tilstrækkeligt til at sikre en stabil boligsituation: Kun unge, der har gjort noget for at nedbringe deres udgifter, er blevet spurgt om anvendte strategier. Kun unge, der enten ikke har nedbragt deres udgifter eller ikke vurderer, at udgifterne er nedbragt nok til at sikre en stabil boligsituation, er blevet spurgt om mulige og planlagte strategier. Derudover har spørgeskemaet afdækket en række baggrundsforhold som gæld, psykiske lidelser, netværk, forsørgerpligt, hvorvidt den unge bor hjemme, forældres uddannelsesniveau mv. 1.2 Datagrundlag I september og oktober har Silkeborg Kommune samlet set haft 465 unge på uddannelseshjælp, visiteret som åbenlyst uddannelsesparate eller uddannelsesparate. Heraf har 114 i løbet af undersøgelsesperioden været til møde på jobcenteret og fået udleveret en kode til spørgeskemaet. 97 har svaret på spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på ca. 85 % blandt de unge, der har haft mulighed for at deltage. I forhold til den samlede målgruppe er det lidt over en femtedel (21 %), der indgår i analyserne. Denne femtedel adskiller sig ikke signifikant fra den samlede målgruppe hverken i forhold til fordelingen på køn og visiteringsgruppe, andel med anden etnisk baggrund end dansk eller gennemsnitlig alder, jf. Tabel 1.1., der viser tallene for henholdsvis stikprøven og målgruppen. Stikprøven vurderes derfor at være repræsentativ for den samlede målgruppe. 8

9 Tabel 1.1 Fordelingen på køn, visiteringsgruppe, anden etnisk baggrund end dansk og gennemsnitlig alder i henholdsvis stikprøve og målgruppe Kvinder Mænd Åbenlyst uddannelsesparate Uddannelsesparate Etnicitet Gns. alder Stikprøven (97) 48,5 % (47) 51,5 % (50) 21,6 % (21) 78,4 % (76) 10,4 % (96) 21,6 år (97) Målgruppen (465) 48,4 % (225) 51,6 % (240) 23,2 % (108) 76,8 % (357) 12,8 % (462) 22,0 år (465) Note: Der er ingen signifikant forskel mellem stikprøven og målgruppen på de forskellige baggrundsvariable. Forskellen er testet via en chi 2 -test. Antallet af respondenter er angivet i parenteserne. 9

10 2 De unges strategier I dette kapitel beskriver vi først, hvor mange af de unge på uddannelseshjælp der selv vurderer, at de har økonomiske vanskeligheder, og hvor mange der har gjort noget for at rette op på økonomien. Dernæst gennemgår vi de unges strategier i forhold til boligudgifter, leveomkostninger og indtægter. 2.1 Hvor mange har økonomiske problemer og konkret handlet på dem? 62 % af de unge i undersøgelsen har svaret, at de har problemer med at få deres økonomi til at hænge sammen. 6 % er i tvivl, mens de resterende 32 % ikke vurderer, at de har økonomiske problemer. Hvis vi ser nærmere på den gruppe, der mener, at deres økonomi ikke hænger sammen, så har det store flertal 88 % konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter, mens 8 % endnu ikke har gjort noget for at rette op på økonomien. Blandt de unge, som ikke vurderer, at de har økonomiske problemer, har 39 % af dem konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter, jf. Tabel 2.1. Det kan være årsagen til, at de kan få deres økonomi til at hænge sammen. Samlet set har 68 (70 %) af de unge i undersøgelsen konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter. 31 % af dem vurderer, at de forskellige tiltag er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. 46 % mener ikke, at de er tilstrækkelige, mens 24 % er i tvivl. Tabel 2.1 Antal, der har økonomiske problemer og konkret har handlet på dem Nedbragt udgifter Ikke nedbragt udgifter Ved ikke I alt Økonomiske problemer 88 % (53) 8 % (5) 3 % (2) 100 % (60) Ikke økonomiske problemer 39 % (12) 58 % (18) 3 % (1) 100 % (31) Ved ikke 50 % (3) 33 % (2) 17 % (1) 100 % (6) I alt 70 % (68) 26 % (25) 4 % (4) 100 % (97) Note: Gruppen af unge, der vurderer, at de har økonomiske problemer, har i signifikant højere grad end gruppen, der ikke vurderer, at de har økonomiske problemer, gjort noget for at nedbringe deres udgifter. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er signifikant på p 0,001. Tallene i parentes angiver n. For at forbedre deres økonomiske situation kan de unge overordnet skrue på tre forskellige håndtag. De kan nedbringe deres boligudgifter, reducere deres leveomkostninger og øge deres indtægter. De unges strategier på disse områder beskrives i de følgende afsnit. 10

11 2.2 Boligudgifter I undersøgelsen er de unge blevet spurgt, om de er flyttet eller har planer om at flytte i en billigere bolig, hjem til forældrene, sammen med en ven, veninde eller en kæreste, i ungdomsbolig, klubværelse, bofællesskab eller på forsorgshjem/herberg. Tabel 2.2 viser, hvor mange der har de forskellige boligstrategier. Tabel 2.2 Andel, der har brugt eller har planer om at bruge forskellige strategier for at nedbringe deres boligudgifter Strategi Anvendt strategi Planlagt strategi Flytte hjem til forældre % 4 5 % Flytte sammen med en kæreste 8 11 % 4 5 % Flytte i en billigere bolig 6 8 % % Flytte sammen med en ven eller veninde 5 7 % 5 7 % Andet 4 6 % 8 11 % Flytte i ungdomsbolig 3 4 % 4 5 % Flytte på et klubværelse 3 4 % 2 3 % Flytte i bofællesskab 0 0 % 1 1 % Flytte på forsorgshjem/herberg 0 0 % 0 0 % Har ikke nedbragt/ikke planer om at nedbringe boligudgifter % % Antal der har svaret 72* 75** Note: Der kan være overlap mellem de forskellige boligstrategier fx kan man godt angive at man vil flytte i en billigere bolig, og man vil flytte i ungdomsbolig * De unge, der på et indledende spørgsmål har svaret ja eller ved ikke til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter. **De unge, der har svaret nej til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter samt de unge, som ikke vurderer, at de forskellige strategier/tiltag, de har foretaget, er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. Lidt over halvdelen af de unge har nedbragt deres boligudgifter. Den foretrukne strategi har været at flytte hjem til forældrene (18 %). 11 % er flyttet sammen med en kæreste. 8 % har fundet en billigere bolig, og 7 % er flyttet sammen med en ven eller veninde. Nogle få er flyttet i ungdomsbolig og på et klubværelse. Lidt under halvdelen af de unge har planer om at nedbringe deres boligudgifter. Blandt disse er den foretrukne plan at flytte til en billigere bolig (13 %). 7 % har planer om at flytte sammen med en ven eller veninde. 5 % forventer at flytte sammen med deres kæreste. Samme andel har planer om at flytte hjem til deres forældre og i ungdomsbolig. Nogle enkelte har planer om at flytte på et klubværelse eller i bofællesskab. Der er generelt sammenfald mellem, hvad de unge ser som en mulig strategi i forhold til at nedbringe deres boligudgifter, og hvad de har planer om at gøre. Der er dog den undtagelse, at 12 personer ser det som en mulighed at flytte hjem til deres forældre, men kun fire har planer om at gøre det. 19 unge (20 %) har talt med kommunen om deres boligsituation. Af dem har 5 oplevet, at kommunen har været behjælpelig med at finde en løsning på deres situation i form af rådgivning og boligindskud. 11

12 2.3 Leveomkostninger I undersøgelsen er de unge blevet spurgt, om de har nedbragt eller har planer om at nedbringe deres leveomkostninger ved at bruge færre penge på tøj, fritidsaktiviteter, mad, elektronik, transport og/eller rejser. Tabel 2.3 viser, hvor mange der har de forskellige strategier. Tabel 2.3 Antal og andel, der har reduceret eller har planer om at reducere deres leveomkostninger Anvendt strategi Planlagt strategi Færre penge på tøj % % Færre penge på fritidsaktiviteter % % Færre penge på mad % % Færre penge på elektronik % % Færre penge på transport % % Færre penge på rejser % % Færre penge på andet % % Har ikke reduceret/har ikke planer om at reducere leveomkostninger 7 10 % % I alt 72* 74** Note: De unge kan godt have svaret, at de har brugt færre penge på fx mad og samtidig også svaret, at de har planer om at skære yderligere ned på deres udgifter til mad. * De unge, der på et indledende spørgsmål har svaret ja eller ved ikke til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter. **De unge, der har svaret nej til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter samt de unge, som ikke vurderer, at de forskellige strategier/tiltag, de har foretaget, er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. Mens kun lidt over halvdelen af de unge, der konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter, har nedbragt deres boligudgifter, har 90 % reduceret deres leveomkostninger. Den foretrukne strategi har været at bruge færre penge på tøj, men der er også mange, der har valgt at skære ned på fritidsaktiviteter, mad, elektronik, transport og rejser. Derimod er det kun lidt over halvdelen (53 %), der har planer om at reducere deres leveomkostninger, hvilket kan hænge sammen med, at nogen i forvejen har skåret ned på deres forbrug. Den foretrukne planlagte strategi er at bruge færre penge på tøj, men flere har også planer om at skære ned på fritidsaktiviteter, elektronik, mad, rejser og transport. 2.4 Indtægter Tabel 2.4. viser, hvor mange der har øget deres indtægter, og hvordan det er sket. Samt hvor mange der har planer om at øge deres indtægter og hvordan. 12

13 Tabel 2.4 Antal og andel, der har øget eller har planer om at øge deres indtægter Starte på en uddannelse, så indtægten kan suppleres med SU-lån og et fritidsjob Anvendt strategi Planlagt strategi 0 0 % % Finde en elevplads 0 0 % % Finde et job % Låne penge % 2 3 % Andet 8 11 % 2 3 % Har ikke øget/ikke planer om at øge indtægter % % I alt 72* 74** Note: Der er i spørgeskemaundersøgelsen kun spurgt ind til, om de unge har planer om at finde et job. Hvis de havde fundet et job, ville de ikke længere være berettiget til uddannelseshjælpen. De unge kan godt have svaret, at de har flere forskellige strategier for at øge deres indtægter. *De unge, der på et indledende spørgsmål har svaret ja eller ved ikke til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter. **De unge, der har svaret nej til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter samt de unge, som ikke vurderer, at de forskellige strategier/tiltag, de har foretaget, er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. Den foretrukne strategi har på dette område været at låne penge (21 %). 14 personer har angivet, hvem de har lånt penge af, heraf har 10 personer (71 %) angivet, at de har lånt penge af deres familie. 6 personer (43 %) har lånt penge af venner eller bekendte, 5 personer (36 %) har lånt penge af banken, mens én (7 %) har taget (kvik)lån i en eller flere butikker. Hovedparten af de otte, der har angivet, at de har øget deres indtægter på anden vis, har fået penge af deres forældre. 6 personer har angivet, at de har mulighed for at låne penge (tal ikke vist), men kun to har planer om at stifte gæld, jf. Tabel 2.4. Derimod har 42 unge (57 %) planer om at øge deres indtægter ved at finde et job, og 29 (39 %) har planer om at starte på en uddannelse. Der er også flere (19 %), der har planer om at finde en elevplads. De to, der har svaret, at de har planer om at øge deres indtægter på anden vis, vil gøre det ved at finde en praktikplads. Blandt de unge, der er kommet med forslag til, hvordan kommunen kan hjælpe dem med deres boligsituation, er der flere, der foreslår, at kommunen opretter billigere boliger. To nævner specifikt ungdomsboliger/klubværelser med en månedlig husleje på omkring 2000 kr. Derudover er der generelt ønsker om en højere uddannelseshjælp og mere i boligstøtte. Muligheden for at tage billigere lån bliver også nævnt. 13

14 3 Hvilke unge har hvilke strategier? Dette kapitel beskriver, hvilke overordnede strategier forskellige grupper af unge har i forhold til at håndtere deres boligsituation. I analysen er unge, der har handlet på deres økonomiske situation og unge, der har planer om at handle på deres økonomiske situation slået sammen. Det er de, da det lave antal besvarelser ellers ville gøre analyserne for usikre. De fire grupper er følgende: De passive: uddannelsesparate med psykiske problemstillinger og et langt forløb De spareivrige: yngre uddannelsesparate med et kort ledighedsforløb De kortvarige: åbenlyst uddannelsesparate kvinder De handlende: gældsplagede mænd med stærkt netværk. Vores vurdering er, at det særligt er den første gruppe, der har behov for særlig støtte i forhold til at håndtere deres boligsituation. Identificering af arketyperne: Metode De unge er indledningsvist inddelt i grupper med samme baggrundskarakteristik. Dette er gjort for at finde frem til identificerbare grupper af unge, der i særlig høj eller lav grad forsøger at påvirke deres boligudgifter, leveomkostninger og indkomst. Der er identificeret fire grupper af unge, som på forskellig vis har handlet i forhold til deres boligsituation mv. Grupperne er fundet via en klyngeanalyse, som er en empirisk funderet metode, der konstruerer et forudbestemt antal klynger/grupper af unge. Disse grupper konstrueres således, at unge indenfor en gruppe er så homogene som muligt, med hensyn til kombinationen af de variable, der indgår i analysen 2. Fordelen ved en klyngeanalyse er, at de konstruerede grupper er empirisk forekommende i Silkeborg. De fire identificerede grupper er undersøgt i forhold til, hvorvidt de har eller har planer om at anvende en eller flere af de tre overordnede strategier, det vil sige reducere boligudgifter, leveomkostninger og/eller øge indtægter. Datagrundlagets størrelse betyder, at vi ikke har kunnet komme tættere på strategierne. Vi kan fx ikke sige, at en bestemt gruppe flytter hjem til forældrene, og en anden gruppe flytter i billigere bolig. Kun at de reducerer deres boligudgifter. Der er muligvis i praksis andre grupper, der også har ensartede strategier, men de har ikke kunnet identificeres i datagrundlaget. 2 Grupperne er konstrueret via Two-way clustering i SPSS. I den valgte metode fordeles de unge på et på forhånd bestemt antal grupper. Der foreligger kun begrænsede retningslinjer for, hvordan antallet af grupper udvælges. Dog sætter antallet af udfyldte spørgeskemaer en grænse for, hvor mange grupper der kan konstrueres, da grupperne ikke må blive for små, hvis de skal give substantiel mening. Vi har valgt en fremgangsmåde, hvor antallet af grupper udvælges ud fra tre kriterier: 1. Ingen grupper må indeholde uforholdsmæssigt få observationer. 2. Grupperne skal adskille sig fra hinanden på flere af de baggrundsvariable, der indgår i analysen. Det vil sige, der vælges den løsning, hvor grupperne adskiller sig signifikant fra hinanden på flere af baggrundsforholdene (dette undersøges via chi 2 -test). 3. Grupperne skal kunne forklare noget at variationen i de unges håndtering af deres boligsituation, leveomkostninger og indkomst. 14

15 3.1 Uddannelsesparate med psykiske problemstillinger og et langt forløb Gruppen af uddannelsesparate unge med psykiske problemstillinger og et langt ledighedsforløb er med 27 unge den største af grupperne. Gruppen har i deres forløb prøvet en del. De har således i gennemsnit påbegyndt 2,2 uddannelser og 3,1 forløb i jobcenteret. At de unge i denne gruppe har haft et langt forløb, betyder, at de har været på kontanthjælp før reformen, og derfor har de oplevet et fald i deres indkomst. Derudover er de som uddannelsesparate kendetegnet ved, at de kan påbegynde uddannelse inden for ca. et år. Det vil sige, de har behov for støtte og en aktiv indsats, før de er klar til at komme i uddannelse. Det er formentligt deres psykiske problemstillinger, der er årsagen til dette. Over 60 % af gruppen vurderer, at de har økonomiske problemer, og lidt over halvdelen har konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter, jf. bilagsfigur 1.1. og 1.2. Det er således denne gruppe, hvor færrest har handlet i forhold til deres økonomiske situation. Figur 3.1 Strategier for unge med psykiske problemstillinger og et langt forløb 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Reducere boligudgifter Reducere leveomkostninger Øge indtægter Note: antal=27 70 % af gruppen har dog øget eller har planer om at øge deres indtægter. Hovedparten har planer om at gøre dette ved at finde et job. 63 % vil reducere deres leveomkostninger, mens 42 % har eller vil nedbringe deres boligudgifter primært ved at finde en billigere bolig. 3.2 Yngre uddannelsesparate med et kort ledighedsforløb Gruppen af yngre uddannelsesparate med et kort ledighedsforløb er med en gennemsnitalder på 20,4 yngre end de andre grupper. Derudover er de som uddannelsesparate kendetegnet ved, at de kan påbegynde uddannelse inden for ca. ét år. Dvs. de har behov for støtte og en aktiv indsats, før de er klar til at komme i uddannelse. De har været ledige i en kort periode. De har altså ikke været på uddannelseshjælp før reformen og oplevet en reduktion i deres understøttelse. 15

16 Knap halvdelen af denne gruppe vurderer dog, at de har økonomiske problemer, og næsten 80 % har allerede nedbragt deres udgifter, jf. bilagsfigur 1.1. og 1.2. Figur 3.2 viser, hvilke overordnede strategier gruppen har anvendt eller planlægger at anvende. Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Strategier for yngre uddannelsesparate med et kort forløb Reducere boligudgifter Reducere leveomkostninger Øge indtægter Note: antal=24 Som det fremgår af figuren har 79 % reduceret eller har planer om at reducere deres leveomkostninger. 58 % har øget deres indtægter eller har planer herom. De fleste vil gøre dette ved at starte på en uddannelse, så de får mulighed for at supplerede deres SU med et SU-lån eller et fritidsjob. 42 % har reduceret eller har planer om at reducere deres boligudgifter primært ved at flytte sammen med en ven, veninde eller kæreste. 3.3 Åbenlyst uddannelsesparate kvinder De åbenlyst uddannelsesparate har som udgangspunkt ikke barrierer i forhold til at kunne påbegynde en uddannelse og er derfor pålagt at finde og søge en uddannelse med det samme. 42 % af denne gruppe vurderer, at de har økonomiske problemer. Over 60 % har nedbragt deres udgifter, jf. bilagsfigur 1.1 og 1.2. Figur 3.3 viser, hvilke strategier de har anvendt eller planlagt. 16

17 Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Strategier for de åbenlyst uddannelsesparate kvinder Reducere boligudgifter Reducere leveomkostninger Øge indtægter Note: n=14 71 % af gruppen vil reducere deres leveomkostninger. Samme andel har eller vil øge deres indtægter primært ved at finde en elevplads. Kun 31 % har eller vil reducere deres boligudgifter. Det kan skyldes, at de måske forventer hurtigt at kunne øge indtægterne, og hvis de forventer at påbegynde en uddannelse i en anden by, kan det måske ikke betale sig for dem at flytte. 3.4 Gældsplagede mænd med stærkt netværk Gruppen af gældsplagede mænd med stærkt netværk er karakteriseret ved, at de i højere grad end de andre grupper har mange venner, som de ser jævnligt, og at de har en gæld, som belaster deres hverdag. De har i lighed med gruppen med lange forløb og psykiske vanskeligheder prøvet forskellige ting de har i gennemsnit påbegyndt 2,5 forløb i jobcenteret og 2,7 uddannelser. I denne gruppe mener alle, at de har økonomiske problemer, og alle har handlet på disse problemer, jf. bilagsfigur 1.1 og

18 Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Strategier for gruppen af gældsplagede mænd med stærkt netværk Reducere boligudgifter Reducere leveomkostninger Øge indtægter Note: n=12 Alle i gruppen har reduceret deres leveomkostninger, og 92 % har desuden øget eller planer om at øge deres indtægter. Hovedparten af dem har planer om at øge deres indtægter ved at finde et job. 83 % af dem har eller vil reducere deres boligudgifter hovedsageligt ved at finde en billigere bolig, men der er også en del af dem, der vil bruge deres netværk og vil flytte sammen med en ven, veninde eller kæreste. 18

19 Bilag 1 Arketypernes forskellige strategier Bilagstabel viser forskelle i strategier mellem de fire grupper. Bilagsfigur 1.1 Vurderer de unge, at de har økonomiske problemer? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Ved ikke Uddannelsesparate unge med psykiske problemstillinger og et langt forløb Yngre uddannelsesparate med et kort forløb De åbenlyst uddannelsesparate kvinder Gældsplagede unge mænd med stærkt netværk Note: Antal borgere i hver gruppe er (fra venstre mod højre): 27, 24, 14, 12. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er signifikant på p 0,1. Bilagsfigur 1.2 Vurderer de unge, at de har gjort noget for at nedbringe deres udgifter? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Uddannelsesparate unge med psykiske problemstillinger og et langt forløb Yngre uddannelsesparate med et kort forløb De åbenlyst uddannelsesparate kvinder Gældsplagede unge mænd med stærkt netværk Ved ikke Note: Antal borgere i hver gruppe er (fra venstre mod højre): 27, 24, 14, 12. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er signifikant på p 0,1. 19

20 Bilagsfigur 1.3 Den unge har eller har planer om at anvende en eller flere strategier for at nedbringe sine boligudgifter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uddannelsesparate unge med psykiske problemstillinger og et langt forløb Yngre uddannelsesparate med et kort forløb De åbenlyst uddannelsesparate kvinder Gældsplagede unge mænd med stærkt netværk Ja Nej Note: Antal borgere i hver gruppe er (fra venstre mod højre): 26, 24, 13, 12. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er signifikant på p 0,1. Bilagsfigur 1.4 Den unge har eller har planer om at anvende en eller flere strategier for at reducere sine leveomkostninger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uddannelsesparate unge med psykiske problemstillinger og et langt forløb Yngre uddannelsesparate med et kort forløb De åbenlyst uddannelsesparate kvinder Gældsplagede unge mænd med stærkt netværk Ja Nej Note: Antal borgere i hver gruppe er (fra venstre mod højre): 27, 24, 14, 12. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er signifikant på p 0,1. 20

Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i Randers

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse.

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp fra Fredericia kommune. Den 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Er du under 30 år Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar 2014, betyder bl.a. Alle skal have en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Hvad nu med pengene Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling:

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent Sagsbehandler eskæftigelsesmedarbejder virksomheds Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandlerbeskæftigelsesmedarbejdervirksomheds 2c - Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Forord. God læselyst.

Forord. God læselyst. Forord Kontanthjælpsreformen træder snart i kraft. For jer medarbejdere betyder det, at I skal sætte jer ind i en stor og gennemgribende reform på relativ kort tid. For de tusindvis af unge på kontanthjælp,

Læs mere

Patienterne og de pårørende har ordet

Patienterne og de pårørende har ordet Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark 2009 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Danske Regioner Region Hovedstaden Region Midtjylland Region

Læs mere

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Reformer og Rummelighed Vejledningsjura Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Kontanthjælpsreformen Grundlag og baggrund for reformen Målgrupper i LAB 2 Uddannelseshjælp og kontanthjælp efter

Læs mere

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Indholdsfortegnelse 1. Projektdesign... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Litteraturstudie og progressionsspørgsmål... 4 1.3 Progressionsmålinger og kobling

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Unipension Ansvarlige investeringer

Unipension Ansvarlige investeringer Unipension Ansvarlige investeringer Medlemsundersøgelse december 2012 Arkitekternes Pensionskasse Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger MP Pension - Pensionskassen for Magistre & Psykologer

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Landsrapport Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Juni 2012 På vegne af Region

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse.

Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse. N OTAT KL-undersøgelse af ressourceforløb mv. KL har i marts-april 2015 gennemført en undersøgelse af implementeringen af reformen af førtidspension, med særlig fokus på, om intentionerne bag ressourceforløbene

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Finanstilsynet. Tilfredshedsundersøgelse Metoderapport

Finanstilsynet. Tilfredshedsundersøgelse Metoderapport Finanstilsynet Tilfredshedsundersøgelse Metoderapport Oktober 2001 Indhold Side 1. Formål... 1 2. Om undersøgelsen... 2 2.1 Population... 2 2.2 Spørgeskema... 2 2.3 Dataindsamlingsmetode... 2 2.4 Stikprøver

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Børneafdelingen Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-05-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Organkirurgisk Afdeling, Viborg Hospitalsenheden Midt 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere