Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune"

Transkript

1 Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation?

2 Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: Januar 2015 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Silkeborg Kommune har bedt KORA om at kortlægge, hvordan unge på uddannelseshjælp håndterer deres boligsituation i lyset af, at deres forsørgelsesgrundlag er reduceret som følge af kontanthjælpsreformen. Randers Kommune har gennemført en tilsvarende undersøgelse. Notatet belyser, hvilke strategier de unge i Silkeborg bruger for at nedbringe deres udgifter eller øge deres indtægter. Undersøgelsen er gennemført af seniorprojektleder Hanne Søndergård Pedersen (projektleder) i samarbejde med projektleder Katrine Nøhr og projektleder Jacob Seier Petersen, der har gennemført spørgeskemaundersøgelsen og analyser. Seniorprojektleder Hans Knudsen har gennemført de kvalitative interview. Analyse- og forskningschef Vibeke Normann Andersen har været ansvarlig for kvalitetssikringen af notatet i samarbejde med seniorforsker Iben Bolvig. KORA ønsker at takke alle de medarbejdere, der har været behjælpelige i dataindsamlingen og ikke mindst alle de unge, der har deltaget i interview og svaret på spørgeskemaet. Hanne Søndergård Pedersen Januar 2015

4 Indhold Resumé Indledning Undersøgelsesdesign Datagrundlag De unges strategier Hvor mange har økonomiske problemer og konkret handlet på dem? Boligudgifter Leveomkostninger Indtægter Hvilke unge har hvilke strategier? Uddannelsesparate med psykiske problemstillinger og et langt forløb Yngre uddannelsesparate med et kort ledighedsforløb Åbenlyst uddannelsesparate kvinder Gældsplagede mænd med stærkt netværk Bilag 1 Arketypernes forskellige strategier...19

5 Resumé Som et led i kontanthjælpsreformen har en stor gruppe af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse fået reduceret deres forsørgelsesgrundlag, så de nu er på uddannelseshjælp og ikke kontanthjælp. Reduktionen i forsørgelsesgrundlaget forventes at påvirke de unges boligsituation, da de fremover vil have færre ressourcer til rådighed til finansiering af boligudgifter. Det er afgørende, at de unge har en stabil boligsituation, da uro på boligfronten kan påvirke de unges overskud til at søge og gennemføre en uddannelse og dermed gøre de unges ledighedsforløb mere langstrakt. Silkeborg Kommune har derfor bedt KORA om at kortlægge, hvordan unge på uddannelseshjælp håndterer deres boligsituation. Undersøgelsens metode Undersøgelsen er baseret på: En indledende interviewundersøgelse. Disse interview har bidraget til udformningen af spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelse blandt målgruppen i perioden 1. september 2014 til 31. oktober unge har svaret på spørgeskemaet. Det svarer til 21 % af den samlede målgruppe. Stikprøven er repræsentativ for målgruppen. Data fra spørgeskemaundersøgelsen er koblet med registerdata fra DREAMdatabasen om de unges tidligere sagsforløb, etnicitet mv. Undersøgelsen viser, at 62 % af de unge mener, at de har økonomiske problemer. I den gruppe har 88 % gjort noget for at nedbringe udgifterne. Samlet set har 70 % af de unge gjort noget konkret for at nedbringe deres udgifter. 31 % af dem vurderer, at de forskellige tiltag er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. 46 % mener ikke, at de er tilstrækkelige, mens 24 % er i tvivl. De unge har primært anvendt disse strategier: Bruger færre penge på tøj, mad, fritidsaktiviteter, mad, elektronik, transport og rejser (90 %) Låner penge (21 %) Flytter hjem til forældre (18 %) Flytter sammen med en kæreste (11 %). De fleste har fremadrettet planer om, at: finde et job (57 %) bruge færre penge på tøj, fritidsaktiviteter, elektronik, mad, rejser og transport (53 %) starte på en uddannelse (39 %) flytte i en billigere bolig (13 %). På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen er der identificeret fire arketyper af unge, der har forskellige strategier i forhold til at håndtere deres boligsituation. 5

6 Gruppernes strategier De passive: uddannelsesparate unge med psykiske problemstillinger og et langt ledighedsforløb. Denne gruppe på 27 personer har været på kontanthjælp før reformen og har derfor oplevet et fald i indtægt. 60 % oplever også, at de har økonomiske vanskeligheder, men det er den gruppe, hvor færrest har handlet på det. Det skyldes måske deres psykiske vanskeligheder. Gruppen har lange forløb bag sig, men den foretrukne strategi er ikke desto mindre at øge indtægterne primært ved at finde et job: 42 % har nedbragt eller vil nedbringe boligudgifter 63 % har reduceret eller vil reducere leveomkostninger 70 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter. De spareivrige: yngre uddannelsesparate med et kort ledighedsforløb. Denne relativt unge gruppe på 24 personer har ikke været på kontanthjælp før reformen og har derfor ikke oplevet en reduceret indtægt. Knap halvdelen af denne gruppe vurderer, at de har økonomiske problemer, og næsten 80 % har allerede nedbragt deres udgifter. Det er således en af de grupper, hvor færrest oplever økonomiske problemer men samtidig en af de grupper, hvor flest har handlet. Den foretrukne strategi for gruppen er at reducere leveomkostninger. Det er den gruppe, hvor færrest har øget eller har planer om at øge indtægterne: 42 % har nedbragt eller vil nedbringe boligudgifter 79 % har reduceret eller vil reducere leveomkostninger 58 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter. De kortvarige: åbenlyst uddannelsesparate kvinder. Denne gruppe på 14 personer er karakteriseret ved, at der ikke er noget, der forhindrer, at de går i gang med en uddannelse straks, og de er derfor velfungerende. Denne gruppe er den, hvor færrest oplever, at de har økonomiske problemer (40 %). 60 % har gjort noget for at bringe deres udgifter ned. Det er denne gruppe, der er mindst stemt for at reducere boligudgifterne. Det kan skyldes, at det på flere planer kan være omkostningsfuldt at flytte, og hvis gruppen har udsigt til relativt hurtigt at ændre på den økonomiske situation, vælger de måske i stedet at reducere andre steder: 31 % har nedbragt eller vil nedbringe boligudgifter 71 % har reduceret eller vil reducere leveomkostninger 71 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter. De handlende: gældsplagede unge mænd, med stærkt netværk. Denne gruppe på 12 personer oplever alle, at de har økonomiske problemer, og de er den gruppe, der i højeste grad handler på eller har planer om at handle på problemerne. De skruer som gruppe i høj grad på alle tre håndtag: 83 % har nedbragt eller vil nedbringe boligudgifter 100 % har reduceret eller vil reducere leveomkostninger 92 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter. 6

7 1 Indledning Som en del af kontanthjælpsreformen er kontanthjælpen for de unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse blevet afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp svarende til SU. Det betyder, at unge, der er visiteret åbenlyst uddannelsesparate eller uddannelsesparate, fremover vil modtage betydeligt mindre i overførselsindkomst, end det var tilfældet før kontanthjælpsreformen 1. Kategorisering af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse I forbindelse med kontanthjælpsreformen er de tidligere matchgrupper blevet afskaffet. Fremover skal unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som henvender sig i jobcenteret med henblik på at få understøttelse, visiteres som enten åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Grupperingerne angiver, hvor stor en indsats jobcenteret forventes at skulle iværksætte, før de unge under 30 år kan påbegynde en uddannelse. Reduktionen i de (åbenlyst) uddannelsesparates forsørgelsesgrundlag må forventes at påvirke de unges boligsituation, da de fremover vil have færre ressourcer til rådighed til finansiering af boligudgifter. Det er vigtigt, at de unge har en stabil boligsituation, da uro på boligfronten må antages at påvirke de unges overskud til at søge og gennemføre en uddannelse og dermed gøre de unges ledighedsforløb mere langstrakt. Silkeborg Kommune har derfor bedt KORA om at kortlægge, hvordan unge på uddannelseshjælp håndterer deres boligsituation. Undersøgelsen svarer på to spørgsmål: Hvilke strategier har de unge? Hvilke arketyper af unge har hvilke strategier? 1.1 Undersøgelsesdesign Silkeborg Kommune har ønsket, at undersøgelsen skulle bidrage til, at de unge blev opmærksomme på, hvilke konsekvenser reformen har for deres økonomi og boligsituation. Derfor er undersøgelsen tilrettelagt, så flest mulige unge i målgruppen er kontaktet. Undersøgelsen er derfor baseret på følgende dataindsamlingsmetoder: En indledende interviewundersøgelse blandt målgruppen. Tre unge, der varierer på køn og alder, er interviewet individuelt for at belyse deres strategier. Disse interview har bidraget til udformningen af spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelse blandt målgruppen. For at få en så høj svarprocent som muligt har de unge udfyldt det elektroniske spørgeskema i forbindelse med et af de obligatoriske møder i jobcenteret. I praksis har de unge fået udleveret et dokument, som indeholder en personlige kode til skemaet. Kun KORA har haft adgang til de unges be- 1 De aktivitetsparate vil modtage et aktivitetstillæg, hvorfor de ikke i samme omfang, vil opleve en indkomstnedgang. 7

8 svarelser. De unge er således blevet sikret anonymitet overfor jobcenteret, hvilket formentlig har bidraget til mere ærlige svar fra de unge. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden 1. september 2014 til 31. oktober Data fra spørgeskemaundersøgelsen er koblet med registerdata fra DREAM-databasen om de unges tidligere sagsforløb, etnicitet mv. Ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen er det afdækket, hvilke strategier de unge har i forhold til at overkomme deres boligsituation, når de er på uddannelseshjælp. Samtidig gør undersøgelsen det muligt at gruppere de unge i henhold til en række baggrundsvariable. På den måde kan det analyseres, hvilke grupper der har bestemte strategier. Det kan give et godt udgangspunkt for kommunen til at iværksætte målrettede tiltag for særlige grupper. Spørgeskemaet I spørgeskemaet er der spurgt ind til de unges anvendte, planlagte og mulige strategier under tre overordnede temaer: boligudgifter, leveomkostninger og indtægter. Spørgebatteriet har varieret, alt efter om den unge i forvejen har gjort noget for at nedbringe sine udgifter, og om det har været tilstrækkeligt til at sikre en stabil boligsituation: Kun unge, der har gjort noget for at nedbringe deres udgifter, er blevet spurgt om anvendte strategier. Kun unge, der enten ikke har nedbragt deres udgifter eller ikke vurderer, at udgifterne er nedbragt nok til at sikre en stabil boligsituation, er blevet spurgt om mulige og planlagte strategier. Derudover har spørgeskemaet afdækket en række baggrundsforhold som gæld, psykiske lidelser, netværk, forsørgerpligt, hvorvidt den unge bor hjemme, forældres uddannelsesniveau mv. 1.2 Datagrundlag I september og oktober har Silkeborg Kommune samlet set haft 465 unge på uddannelseshjælp, visiteret som åbenlyst uddannelsesparate eller uddannelsesparate. Heraf har 114 i løbet af undersøgelsesperioden været til møde på jobcenteret og fået udleveret en kode til spørgeskemaet. 97 har svaret på spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på ca. 85 % blandt de unge, der har haft mulighed for at deltage. I forhold til den samlede målgruppe er det lidt over en femtedel (21 %), der indgår i analyserne. Denne femtedel adskiller sig ikke signifikant fra den samlede målgruppe hverken i forhold til fordelingen på køn og visiteringsgruppe, andel med anden etnisk baggrund end dansk eller gennemsnitlig alder, jf. Tabel 1.1., der viser tallene for henholdsvis stikprøven og målgruppen. Stikprøven vurderes derfor at være repræsentativ for den samlede målgruppe. 8

9 Tabel 1.1 Fordelingen på køn, visiteringsgruppe, anden etnisk baggrund end dansk og gennemsnitlig alder i henholdsvis stikprøve og målgruppe Kvinder Mænd Åbenlyst uddannelsesparate Uddannelsesparate Etnicitet Gns. alder Stikprøven (97) 48,5 % (47) 51,5 % (50) 21,6 % (21) 78,4 % (76) 10,4 % (96) 21,6 år (97) Målgruppen (465) 48,4 % (225) 51,6 % (240) 23,2 % (108) 76,8 % (357) 12,8 % (462) 22,0 år (465) Note: Der er ingen signifikant forskel mellem stikprøven og målgruppen på de forskellige baggrundsvariable. Forskellen er testet via en chi 2 -test. Antallet af respondenter er angivet i parenteserne. 9

10 2 De unges strategier I dette kapitel beskriver vi først, hvor mange af de unge på uddannelseshjælp der selv vurderer, at de har økonomiske vanskeligheder, og hvor mange der har gjort noget for at rette op på økonomien. Dernæst gennemgår vi de unges strategier i forhold til boligudgifter, leveomkostninger og indtægter. 2.1 Hvor mange har økonomiske problemer og konkret handlet på dem? 62 % af de unge i undersøgelsen har svaret, at de har problemer med at få deres økonomi til at hænge sammen. 6 % er i tvivl, mens de resterende 32 % ikke vurderer, at de har økonomiske problemer. Hvis vi ser nærmere på den gruppe, der mener, at deres økonomi ikke hænger sammen, så har det store flertal 88 % konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter, mens 8 % endnu ikke har gjort noget for at rette op på økonomien. Blandt de unge, som ikke vurderer, at de har økonomiske problemer, har 39 % af dem konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter, jf. Tabel 2.1. Det kan være årsagen til, at de kan få deres økonomi til at hænge sammen. Samlet set har 68 (70 %) af de unge i undersøgelsen konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter. 31 % af dem vurderer, at de forskellige tiltag er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. 46 % mener ikke, at de er tilstrækkelige, mens 24 % er i tvivl. Tabel 2.1 Antal, der har økonomiske problemer og konkret har handlet på dem Nedbragt udgifter Ikke nedbragt udgifter Ved ikke I alt Økonomiske problemer 88 % (53) 8 % (5) 3 % (2) 100 % (60) Ikke økonomiske problemer 39 % (12) 58 % (18) 3 % (1) 100 % (31) Ved ikke 50 % (3) 33 % (2) 17 % (1) 100 % (6) I alt 70 % (68) 26 % (25) 4 % (4) 100 % (97) Note: Gruppen af unge, der vurderer, at de har økonomiske problemer, har i signifikant højere grad end gruppen, der ikke vurderer, at de har økonomiske problemer, gjort noget for at nedbringe deres udgifter. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er signifikant på p 0,001. Tallene i parentes angiver n. For at forbedre deres økonomiske situation kan de unge overordnet skrue på tre forskellige håndtag. De kan nedbringe deres boligudgifter, reducere deres leveomkostninger og øge deres indtægter. De unges strategier på disse områder beskrives i de følgende afsnit. 10

11 2.2 Boligudgifter I undersøgelsen er de unge blevet spurgt, om de er flyttet eller har planer om at flytte i en billigere bolig, hjem til forældrene, sammen med en ven, veninde eller en kæreste, i ungdomsbolig, klubværelse, bofællesskab eller på forsorgshjem/herberg. Tabel 2.2 viser, hvor mange der har de forskellige boligstrategier. Tabel 2.2 Andel, der har brugt eller har planer om at bruge forskellige strategier for at nedbringe deres boligudgifter Strategi Anvendt strategi Planlagt strategi Flytte hjem til forældre % 4 5 % Flytte sammen med en kæreste 8 11 % 4 5 % Flytte i en billigere bolig 6 8 % % Flytte sammen med en ven eller veninde 5 7 % 5 7 % Andet 4 6 % 8 11 % Flytte i ungdomsbolig 3 4 % 4 5 % Flytte på et klubværelse 3 4 % 2 3 % Flytte i bofællesskab 0 0 % 1 1 % Flytte på forsorgshjem/herberg 0 0 % 0 0 % Har ikke nedbragt/ikke planer om at nedbringe boligudgifter % % Antal der har svaret 72* 75** Note: Der kan være overlap mellem de forskellige boligstrategier fx kan man godt angive at man vil flytte i en billigere bolig, og man vil flytte i ungdomsbolig * De unge, der på et indledende spørgsmål har svaret ja eller ved ikke til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter. **De unge, der har svaret nej til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter samt de unge, som ikke vurderer, at de forskellige strategier/tiltag, de har foretaget, er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. Lidt over halvdelen af de unge har nedbragt deres boligudgifter. Den foretrukne strategi har været at flytte hjem til forældrene (18 %). 11 % er flyttet sammen med en kæreste. 8 % har fundet en billigere bolig, og 7 % er flyttet sammen med en ven eller veninde. Nogle få er flyttet i ungdomsbolig og på et klubværelse. Lidt under halvdelen af de unge har planer om at nedbringe deres boligudgifter. Blandt disse er den foretrukne plan at flytte til en billigere bolig (13 %). 7 % har planer om at flytte sammen med en ven eller veninde. 5 % forventer at flytte sammen med deres kæreste. Samme andel har planer om at flytte hjem til deres forældre og i ungdomsbolig. Nogle enkelte har planer om at flytte på et klubværelse eller i bofællesskab. Der er generelt sammenfald mellem, hvad de unge ser som en mulig strategi i forhold til at nedbringe deres boligudgifter, og hvad de har planer om at gøre. Der er dog den undtagelse, at 12 personer ser det som en mulighed at flytte hjem til deres forældre, men kun fire har planer om at gøre det. 19 unge (20 %) har talt med kommunen om deres boligsituation. Af dem har 5 oplevet, at kommunen har været behjælpelig med at finde en løsning på deres situation i form af rådgivning og boligindskud. 11

12 2.3 Leveomkostninger I undersøgelsen er de unge blevet spurgt, om de har nedbragt eller har planer om at nedbringe deres leveomkostninger ved at bruge færre penge på tøj, fritidsaktiviteter, mad, elektronik, transport og/eller rejser. Tabel 2.3 viser, hvor mange der har de forskellige strategier. Tabel 2.3 Antal og andel, der har reduceret eller har planer om at reducere deres leveomkostninger Anvendt strategi Planlagt strategi Færre penge på tøj % % Færre penge på fritidsaktiviteter % % Færre penge på mad % % Færre penge på elektronik % % Færre penge på transport % % Færre penge på rejser % % Færre penge på andet % % Har ikke reduceret/har ikke planer om at reducere leveomkostninger 7 10 % % I alt 72* 74** Note: De unge kan godt have svaret, at de har brugt færre penge på fx mad og samtidig også svaret, at de har planer om at skære yderligere ned på deres udgifter til mad. * De unge, der på et indledende spørgsmål har svaret ja eller ved ikke til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter. **De unge, der har svaret nej til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter samt de unge, som ikke vurderer, at de forskellige strategier/tiltag, de har foretaget, er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. Mens kun lidt over halvdelen af de unge, der konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter, har nedbragt deres boligudgifter, har 90 % reduceret deres leveomkostninger. Den foretrukne strategi har været at bruge færre penge på tøj, men der er også mange, der har valgt at skære ned på fritidsaktiviteter, mad, elektronik, transport og rejser. Derimod er det kun lidt over halvdelen (53 %), der har planer om at reducere deres leveomkostninger, hvilket kan hænge sammen med, at nogen i forvejen har skåret ned på deres forbrug. Den foretrukne planlagte strategi er at bruge færre penge på tøj, men flere har også planer om at skære ned på fritidsaktiviteter, elektronik, mad, rejser og transport. 2.4 Indtægter Tabel 2.4. viser, hvor mange der har øget deres indtægter, og hvordan det er sket. Samt hvor mange der har planer om at øge deres indtægter og hvordan. 12

13 Tabel 2.4 Antal og andel, der har øget eller har planer om at øge deres indtægter Starte på en uddannelse, så indtægten kan suppleres med SU-lån og et fritidsjob Anvendt strategi Planlagt strategi 0 0 % % Finde en elevplads 0 0 % % Finde et job % Låne penge % 2 3 % Andet 8 11 % 2 3 % Har ikke øget/ikke planer om at øge indtægter % % I alt 72* 74** Note: Der er i spørgeskemaundersøgelsen kun spurgt ind til, om de unge har planer om at finde et job. Hvis de havde fundet et job, ville de ikke længere være berettiget til uddannelseshjælpen. De unge kan godt have svaret, at de har flere forskellige strategier for at øge deres indtægter. *De unge, der på et indledende spørgsmål har svaret ja eller ved ikke til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter. **De unge, der har svaret nej til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter samt de unge, som ikke vurderer, at de forskellige strategier/tiltag, de har foretaget, er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. Den foretrukne strategi har på dette område været at låne penge (21 %). 14 personer har angivet, hvem de har lånt penge af, heraf har 10 personer (71 %) angivet, at de har lånt penge af deres familie. 6 personer (43 %) har lånt penge af venner eller bekendte, 5 personer (36 %) har lånt penge af banken, mens én (7 %) har taget (kvik)lån i en eller flere butikker. Hovedparten af de otte, der har angivet, at de har øget deres indtægter på anden vis, har fået penge af deres forældre. 6 personer har angivet, at de har mulighed for at låne penge (tal ikke vist), men kun to har planer om at stifte gæld, jf. Tabel 2.4. Derimod har 42 unge (57 %) planer om at øge deres indtægter ved at finde et job, og 29 (39 %) har planer om at starte på en uddannelse. Der er også flere (19 %), der har planer om at finde en elevplads. De to, der har svaret, at de har planer om at øge deres indtægter på anden vis, vil gøre det ved at finde en praktikplads. Blandt de unge, der er kommet med forslag til, hvordan kommunen kan hjælpe dem med deres boligsituation, er der flere, der foreslår, at kommunen opretter billigere boliger. To nævner specifikt ungdomsboliger/klubværelser med en månedlig husleje på omkring 2000 kr. Derudover er der generelt ønsker om en højere uddannelseshjælp og mere i boligstøtte. Muligheden for at tage billigere lån bliver også nævnt. 13

14 3 Hvilke unge har hvilke strategier? Dette kapitel beskriver, hvilke overordnede strategier forskellige grupper af unge har i forhold til at håndtere deres boligsituation. I analysen er unge, der har handlet på deres økonomiske situation og unge, der har planer om at handle på deres økonomiske situation slået sammen. Det er de, da det lave antal besvarelser ellers ville gøre analyserne for usikre. De fire grupper er følgende: De passive: uddannelsesparate med psykiske problemstillinger og et langt forløb De spareivrige: yngre uddannelsesparate med et kort ledighedsforløb De kortvarige: åbenlyst uddannelsesparate kvinder De handlende: gældsplagede mænd med stærkt netværk. Vores vurdering er, at det særligt er den første gruppe, der har behov for særlig støtte i forhold til at håndtere deres boligsituation. Identificering af arketyperne: Metode De unge er indledningsvist inddelt i grupper med samme baggrundskarakteristik. Dette er gjort for at finde frem til identificerbare grupper af unge, der i særlig høj eller lav grad forsøger at påvirke deres boligudgifter, leveomkostninger og indkomst. Der er identificeret fire grupper af unge, som på forskellig vis har handlet i forhold til deres boligsituation mv. Grupperne er fundet via en klyngeanalyse, som er en empirisk funderet metode, der konstruerer et forudbestemt antal klynger/grupper af unge. Disse grupper konstrueres således, at unge indenfor en gruppe er så homogene som muligt, med hensyn til kombinationen af de variable, der indgår i analysen 2. Fordelen ved en klyngeanalyse er, at de konstruerede grupper er empirisk forekommende i Silkeborg. De fire identificerede grupper er undersøgt i forhold til, hvorvidt de har eller har planer om at anvende en eller flere af de tre overordnede strategier, det vil sige reducere boligudgifter, leveomkostninger og/eller øge indtægter. Datagrundlagets størrelse betyder, at vi ikke har kunnet komme tættere på strategierne. Vi kan fx ikke sige, at en bestemt gruppe flytter hjem til forældrene, og en anden gruppe flytter i billigere bolig. Kun at de reducerer deres boligudgifter. Der er muligvis i praksis andre grupper, der også har ensartede strategier, men de har ikke kunnet identificeres i datagrundlaget. 2 Grupperne er konstrueret via Two-way clustering i SPSS. I den valgte metode fordeles de unge på et på forhånd bestemt antal grupper. Der foreligger kun begrænsede retningslinjer for, hvordan antallet af grupper udvælges. Dog sætter antallet af udfyldte spørgeskemaer en grænse for, hvor mange grupper der kan konstrueres, da grupperne ikke må blive for små, hvis de skal give substantiel mening. Vi har valgt en fremgangsmåde, hvor antallet af grupper udvælges ud fra tre kriterier: 1. Ingen grupper må indeholde uforholdsmæssigt få observationer. 2. Grupperne skal adskille sig fra hinanden på flere af de baggrundsvariable, der indgår i analysen. Det vil sige, der vælges den løsning, hvor grupperne adskiller sig signifikant fra hinanden på flere af baggrundsforholdene (dette undersøges via chi 2 -test). 3. Grupperne skal kunne forklare noget at variationen i de unges håndtering af deres boligsituation, leveomkostninger og indkomst. 14

15 3.1 Uddannelsesparate med psykiske problemstillinger og et langt forløb Gruppen af uddannelsesparate unge med psykiske problemstillinger og et langt ledighedsforløb er med 27 unge den største af grupperne. Gruppen har i deres forløb prøvet en del. De har således i gennemsnit påbegyndt 2,2 uddannelser og 3,1 forløb i jobcenteret. At de unge i denne gruppe har haft et langt forløb, betyder, at de har været på kontanthjælp før reformen, og derfor har de oplevet et fald i deres indkomst. Derudover er de som uddannelsesparate kendetegnet ved, at de kan påbegynde uddannelse inden for ca. et år. Det vil sige, de har behov for støtte og en aktiv indsats, før de er klar til at komme i uddannelse. Det er formentligt deres psykiske problemstillinger, der er årsagen til dette. Over 60 % af gruppen vurderer, at de har økonomiske problemer, og lidt over halvdelen har konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter, jf. bilagsfigur 1.1. og 1.2. Det er således denne gruppe, hvor færrest har handlet i forhold til deres økonomiske situation. Figur 3.1 Strategier for unge med psykiske problemstillinger og et langt forløb 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Reducere boligudgifter Reducere leveomkostninger Øge indtægter Note: antal=27 70 % af gruppen har dog øget eller har planer om at øge deres indtægter. Hovedparten har planer om at gøre dette ved at finde et job. 63 % vil reducere deres leveomkostninger, mens 42 % har eller vil nedbringe deres boligudgifter primært ved at finde en billigere bolig. 3.2 Yngre uddannelsesparate med et kort ledighedsforløb Gruppen af yngre uddannelsesparate med et kort ledighedsforløb er med en gennemsnitalder på 20,4 yngre end de andre grupper. Derudover er de som uddannelsesparate kendetegnet ved, at de kan påbegynde uddannelse inden for ca. ét år. Dvs. de har behov for støtte og en aktiv indsats, før de er klar til at komme i uddannelse. De har været ledige i en kort periode. De har altså ikke været på uddannelseshjælp før reformen og oplevet en reduktion i deres understøttelse. 15

16 Knap halvdelen af denne gruppe vurderer dog, at de har økonomiske problemer, og næsten 80 % har allerede nedbragt deres udgifter, jf. bilagsfigur 1.1. og 1.2. Figur 3.2 viser, hvilke overordnede strategier gruppen har anvendt eller planlægger at anvende. Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Strategier for yngre uddannelsesparate med et kort forløb Reducere boligudgifter Reducere leveomkostninger Øge indtægter Note: antal=24 Som det fremgår af figuren har 79 % reduceret eller har planer om at reducere deres leveomkostninger. 58 % har øget deres indtægter eller har planer herom. De fleste vil gøre dette ved at starte på en uddannelse, så de får mulighed for at supplerede deres SU med et SU-lån eller et fritidsjob. 42 % har reduceret eller har planer om at reducere deres boligudgifter primært ved at flytte sammen med en ven, veninde eller kæreste. 3.3 Åbenlyst uddannelsesparate kvinder De åbenlyst uddannelsesparate har som udgangspunkt ikke barrierer i forhold til at kunne påbegynde en uddannelse og er derfor pålagt at finde og søge en uddannelse med det samme. 42 % af denne gruppe vurderer, at de har økonomiske problemer. Over 60 % har nedbragt deres udgifter, jf. bilagsfigur 1.1 og 1.2. Figur 3.3 viser, hvilke strategier de har anvendt eller planlagt. 16

17 Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Strategier for de åbenlyst uddannelsesparate kvinder Reducere boligudgifter Reducere leveomkostninger Øge indtægter Note: n=14 71 % af gruppen vil reducere deres leveomkostninger. Samme andel har eller vil øge deres indtægter primært ved at finde en elevplads. Kun 31 % har eller vil reducere deres boligudgifter. Det kan skyldes, at de måske forventer hurtigt at kunne øge indtægterne, og hvis de forventer at påbegynde en uddannelse i en anden by, kan det måske ikke betale sig for dem at flytte. 3.4 Gældsplagede mænd med stærkt netværk Gruppen af gældsplagede mænd med stærkt netværk er karakteriseret ved, at de i højere grad end de andre grupper har mange venner, som de ser jævnligt, og at de har en gæld, som belaster deres hverdag. De har i lighed med gruppen med lange forløb og psykiske vanskeligheder prøvet forskellige ting de har i gennemsnit påbegyndt 2,5 forløb i jobcenteret og 2,7 uddannelser. I denne gruppe mener alle, at de har økonomiske problemer, og alle har handlet på disse problemer, jf. bilagsfigur 1.1 og

18 Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Strategier for gruppen af gældsplagede mænd med stærkt netværk Reducere boligudgifter Reducere leveomkostninger Øge indtægter Note: n=12 Alle i gruppen har reduceret deres leveomkostninger, og 92 % har desuden øget eller planer om at øge deres indtægter. Hovedparten af dem har planer om at øge deres indtægter ved at finde et job. 83 % af dem har eller vil reducere deres boligudgifter hovedsageligt ved at finde en billigere bolig, men der er også en del af dem, der vil bruge deres netværk og vil flytte sammen med en ven, veninde eller kæreste. 18

19 Bilag 1 Arketypernes forskellige strategier Bilagstabel viser forskelle i strategier mellem de fire grupper. Bilagsfigur 1.1 Vurderer de unge, at de har økonomiske problemer? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Ved ikke Uddannelsesparate unge med psykiske problemstillinger og et langt forløb Yngre uddannelsesparate med et kort forløb De åbenlyst uddannelsesparate kvinder Gældsplagede unge mænd med stærkt netværk Note: Antal borgere i hver gruppe er (fra venstre mod højre): 27, 24, 14, 12. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er signifikant på p 0,1. Bilagsfigur 1.2 Vurderer de unge, at de har gjort noget for at nedbringe deres udgifter? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Uddannelsesparate unge med psykiske problemstillinger og et langt forløb Yngre uddannelsesparate med et kort forløb De åbenlyst uddannelsesparate kvinder Gældsplagede unge mænd med stærkt netværk Ved ikke Note: Antal borgere i hver gruppe er (fra venstre mod højre): 27, 24, 14, 12. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er signifikant på p 0,1. 19

20 Bilagsfigur 1.3 Den unge har eller har planer om at anvende en eller flere strategier for at nedbringe sine boligudgifter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uddannelsesparate unge med psykiske problemstillinger og et langt forløb Yngre uddannelsesparate med et kort forløb De åbenlyst uddannelsesparate kvinder Gældsplagede unge mænd med stærkt netværk Ja Nej Note: Antal borgere i hver gruppe er (fra venstre mod højre): 26, 24, 13, 12. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er signifikant på p 0,1. Bilagsfigur 1.4 Den unge har eller har planer om at anvende en eller flere strategier for at reducere sine leveomkostninger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uddannelsesparate unge med psykiske problemstillinger og et langt forløb Yngre uddannelsesparate med et kort forløb De åbenlyst uddannelsesparate kvinder Gældsplagede unge mænd med stærkt netværk Ja Nej Note: Antal borgere i hver gruppe er (fra venstre mod højre): 27, 24, 14, 12. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er signifikant på p 0,1. 20

Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i Randers

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse.

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp fra Fredericia kommune. Den 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Er du under 30 år Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar 2014, betyder bl.a. Alle skal have en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Temadrøftelse Kontanthjælpsreformen og omsætningen heraf

Temadrøftelse Kontanthjælpsreformen og omsætningen heraf Temadrøftelse Kontanthjælpsreformen og omsætningen heraf Familie- og Socialudvalget 28. februar 2014 Disponering af oplæg 1) Ny lovgivning: baggrund, målgrupper og kategorisering (herunder gennemgang af

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling:

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Kontanthjælpsreformen og de unge uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Disposition Baggrunden for reformen Intentionen med reformen Indholdet i reformen Baggrund Udfordring 1: Flere

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Brugerundersøgelse af Info-TV

Brugerundersøgelse af Info-TV Brugerundersøgelse af Info-TV 2014 Center for Kommunikation Region Hovedstaden Brugerundersøgelse af Info-TV Patienter og pårørendes oplevelser og vurderinger Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Hvad nu med pengene Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

NOTAT. Kulegravning af visitation af unge. Data Tabellerne nedenfor indeholder tal for modtagere af uddannelseshjælp i januar 2014.

NOTAT. Kulegravning af visitation af unge. Data Tabellerne nedenfor indeholder tal for modtagere af uddannelseshjælp i januar 2014. NOTAT Kulegravning af visitation af unge Baggrund Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Det indebærer bl.a. indførelse af en ny ydelse, "uddannelseshjælp" og et nyt visitationsgruppesystem

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Jacob Seier Petersen og Anne Line Tenny Jordan Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Socioøkonomiske udgiftsbehov i seks administrative distrikter i Københavns Kommune Ressourcetildelingsmodel

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

De pårørende har ordet

De pårørende har ordet De pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Region Midtjylland, 2009 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Danske Regioner Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse

Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse Projektbeskrivelse Unges vej til ungdomsuddannelse Den uddannelsespolitiske dagsorden har været fremherskende i de seneste år. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 30 % skal i 2020

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne.

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne. ORIENTERINGSSKRIVELSE Visitation - uddannelseshjælpsmodtagere 30. september 2013 Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Mette

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Den automatiserede budgetlægning

Den automatiserede budgetlægning Eli Nørgaard, Bo Panduro og Simon Hartwell Christensen Den automatiserede budgetlægning Kortlægning af kommunernes demografimodeller Publikationen Den automatiserede budgetlægning - kortlægning af kommunernes

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Syddanmark. Dato:

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Syddanmark. Dato: LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Ambulante patienter Dato: 11-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.

Læs mere

Undersøgelse af bruger- og pårørendeindflydelse på handicap- og psykiatriområdet i Ballerup Kommune

Undersøgelse af bruger- og pårørendeindflydelse på handicap- og psykiatriområdet i Ballerup Kommune Undersøgelse af bruger- og pårørendeindflydelse på handicap- og psykiatriområdet i Ballerup Kommune Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Region Hovedstaden November 2015 Undersøgelse af bruger- og

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner

Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Oplæg i Brønderslev 8. oktober 2013 ved Anne-Dorte Stanstrup og Lotte Horsholt, Arbejdsmarkedsstyrelsen Disposition Baggrund for

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2015

Kommunernes regnskaber 2015 Steffen Kruse Juul Krahn, Thomas Artmann Kristensen og Bo Panduro Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt overskud men store forskelle i kommunernes økonomiske resultater Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt

Læs mere

September Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i ressourceforløb

September Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i ressourceforløb September 16 Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i ressourceforløb 1 Indholdsfortegnelse 1. KORT OM UNDERSØGELSEN... 3 2. SAMMENFATNING... 4 3. KORT OM RESSOURCEFORLØB... 7 4. BORGERE I RESSOURCEFORLØB...

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sydjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Metoderapport: Større forbrugerundersøgelse Penge- og Pensionspanelet Århusgade 110 2100 København Ø Spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter Beskæftigelses- & UdviklingsCenter STATUSRAPPORT, 1. kvartal 2014 Statusrapport, 1. kvartal 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter 2 Udarbejdet april 2014 Administrativ medarbejder Signe Thiim sith@vejenkom.dk

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

De pårørende har ordet

De pårørende har ordet De pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Region Hovedstaden, 2009 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Danske Regioner Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere