Juni 2014 Detailhandelsanalyse skanderborg kommune

Transkript

1 Juni 2014 skanderborg kommune Rapport

2 2

3 3 Indhold 5 Sammenfatning 12 Rammebetingelser og regionale forhold 16 Butiksanalyse 32 forbrugsudvikling og arealbehov 38 Nye butikker ved søtoften 42 ordforklaring 44 Branchefortegnelse

4 4

5 5 Sammenfatning Der er gennemført analyser af detailhandlen i Skanderborg Kommune i 1997, 2003, 2008 og i Skanderborg Kommune har gennem perioden gradvist tabt markedsandele til detailhandlen i de konkurrerende kommuner. Den nye analyse viser, at tabet af markedsandele er stoppet, og da der siden 2008 har været en befolkningstilvækst på knap 3.000, er omsætningen i butikkerne vokset mere end borgernes forbrug. Dagligvarehandlen har klaret sig bedst og har fået en beskeden øgning i markedsandel, mens beklædning og øvrige udvalgsvarer har stort set samme markedsandel som i Indledning igangsatte i foråret 2014 en analyse af detailhandlen som et led i kommunens overordnede planlægning for den fremtidige detailhandelsudvikling og som grundlag for en vurdering af effekterne af en udbygning med detailhandel på Søtoften i Skanderborg by. n for omfatter en opdateret kortlægning af butikkerne i kommunen. Resultaterne af butiksanalysen er, hvor det er muligt, sammenlignet med detailhandelsanalysen fra 2008 og tidligere analyser. Analysen indeholder også vurderinger af det fremtidige arealbehov. Vurderingen bygger på to scenarier, som udtrykker dels en udvikling, der fører til et maksimalt sandsynligt behov for detailhandelsareal, og dels en udvikling der fører til et minimalt behov for detailhandelsareal. I scenarierne indgår befolkningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget, udviklingen i butikkernes arealintensitet, øget internethandel, og hvordan s markedsandel vil udvikle sig over for detailhandlen i de omkringliggende kommuner. Detailhandlen i under ét Detailhandlen i består af ca. 235 butikker. Heraf ligger ca. 50 % i Skanderborg, ca. 15 % i Ry, ca. 15 % i Galten-Skovby og ca. 10 % i Hørning. Låsby og Stilling rummer tilsammen ca. 5 % af butikkerne. På landsplan har strukturudviklingen med bl.a. en øget nethandel i kombination med lavkonjunkturen medført en betydelig nedgang i butiksbestanden og skabt flere tomme lokaler eller butikslokaler, der er overgået til andre formål. I Skanderborg Kommune er der registreret ca. 15 udvalgsvarebutikker færre end i 2008, mens der er blevet ca. 5 dagligvarebutikker mere end i Omsætningen i butikkerne i er steget med ca. 150 mio. kr., når 2007 sammenlignes med Omsætningen inden for dagligvarer er steget med ca. 190 mio. kr. pr. år, mens omsætningen inden for udvalgsvarer er faldet med ca. 40 mio. kr. pr. år. Udviklingen i omsætning skal ses i sammenhæng med, at indbyggertallet i samme periode er vokset med knap personer, og at forbruget pr. person på grund af lavkonjunktur og nethandel er faldet inden for udvalgsvarer og stagneret inden for dagligvarer. På baggrund af den udvikling er der to overordnede konklusioner om detailhandlen i kommunen som helhed. Den ene konklusion er, at det efter en længere årrække med faldende markedsandele er lykkedes at vende udviklingen inden for dagligvarer. Der er målt en svag vækst i dækningsgraden fra 96 i 2007 til 98 i Det er også lykkedes at stoppe tilbagegangen inden for udvalgsvarer. For beklædning

6 6 er der målt en dækningsgrad på 49 % i 2013 og 50 % i 2007 og for øvrige udvalgsvarer, som med en dækningsgrad på 55 % er uændret fra 2007 til Den anden konklusion er, at den svagt stigende markedsandel for dagligvarer sammen med det stigende befolkningstal har skabt vækst i dagligvarehandlen. Samtidig har den uændrede markedsandel for udvalgsvarer sammen med befolkningstilvæksten ikke været nok til at skabe vækst i udvalgsvarehandlen, da privatforbruget på grund af lavkunjunktur og nethandel er mindre end i Resultatet er således et fald i udvalgsvareomsætningen på ca. 40 mio. kr. og en stigning i dagligvareomsætningen på ca. 190 mio. kr. I samlede tal kan detailhandlen beskrives med, at i 2013 havde en omsætning på ca. 2,15 mia. kr., mens borgerne i kommunen havde et forbrug i de fysiske butikker på ca. 2,8 mia. kr. Forholdet mellem omsætning og forbrug svarer til en dækningsgrad (omsætning divideret med forbrug) på 77. Handelsunderskuddet på ca. 650 mio. kr. svarer til det samlede årlige forbrug for knap indbyggere. Underskuddet svarer også til, at omsætningen i butikkerne er ca % mindre end forbruget blandt indbyggerne i. Den svage stigning i markedsandele inden for dagligvarer kan forklares med, at der siden 2007 er sket en vækst i antallet af dagligvarebutikker. Føtex i Bloms er kommet til som en større udvidelse af butiksbestanden og også eksempelvis Rema 1000 i Skovby har styrket butiksudbuddet. Samtidig sker dagligvareindkøb generelt tæt på bopælen. Især Ry men også Hørning står meget stærkt på dagligvareområdet med betydelige overskud. Ry har et godt lokalt udbud og et godt tag i oplandet og får sandsynligvis en del kunder fra Låsby mv. Hørning har også et godt udbud af butikker, som ligger koncentreret centralt i byen, og som har god tilgængelighed fra Aarhusvej og Skanderborgvej. Det er sandsynligt, at Hørning nyder godt af ekstra handel fra forbikørende trafik, ligesom der kunne tænkes at være en vis handel fra Kolt og Hasselager i Aarhus Kommune, der kun ligger ca. 3 km. væk. Den uændrede markedsandel for udvalgsvarer skal ses i sammenhæng med, at udvalgsvarehandlen er i hård konkurrence mod udvalgsvarehandlen i primært Aarhus men også i Silkeborg og Horsens. Det væsentligste nye siden 2007 er, at Bloms er kommet og har tilført Skanderborg et attraktivt indkøbssted for udvalgsvarer. H&M er kommet til som ny butik med en betydelig omsætning sammen med flere andre nye butikker, ligesom også Føtex har øget udbuddet af udvalgsvarer. Etableringen af Bloms har styrket udvalgsvarehandlen i Skanderborg by, men samtidig har der

7 7 været tilbagegang i udvalgsvarehandlen i kommunens øvrige byer. Samlet har fremgangen i Skanderborg og tilbagegangen i resten af kommunen betydet, at markedsandelen i kommunen samlet set er uændret. Der er ikke lavet en oplandsanalyse, men tallene peger på, at Skanderborg by har et begrænset lokalt opland, hvor effekten af etableringen af Bloms kan ses. Galten-Skovby, Låsby og Ry orienterer sig mod Aarhus og sandsynligvis i en vis grad mod Silkeborg, når det gælder handel med udvalgsvarer. Befolkningstilvækst i Befolkningensudviklingen i viser, at der er knap flere indbyggere i 2013 end i Befolkningstilvæksten forventes at fortsætte. Ifølge s befolkningsprognose for forventes indbyggertallet at stige med yderligere ca personer til omkring i 2025 svarende til en fremgang på ca. 6 % i forhold til Samtidig forventes der større aldersforskydninger i forhold til den nuværende befolkningssammensætning. Den største tilbagegang forventes i gruppen af årige samt børn (fra 3-16 år). Samlet forventes der at være ca færre personer i de to grupper i Omvendt forventes antallet af personer på mere end 64 år at stige med ca personer i perioden Befolkningsfremgangen vil betyde, at forbruget i de fysiske butikker i 2025 vil blive øget med i størrelsesordenen 165 mio. kr. pr. år i forhold til Samtidig kan aldersforskydningen betyde, at der vil være et mindre behov for visse udvalgsvarer, da de ældre typisk har foretaget større udvalgsvareinvesteringer som møbler, køkken og anden boligindretning. På den anden side kan der være et større behov for dagligvarebutikker eller servicefunktioner nær boligområderne. Detailhandlen i byerne i kan opdeles i hovedbyen Skanderborg, de større centerbyer, Ry, Galten og Hørning, samt de mindre lokalbyer som Låsby, Skovby, Gl. Rye m.fl. Herudover er der en række landsbyer som Hylke, Stjær mv. Bystrukturen i er kendetegnet ved, at hovedbyerne ligger i kanten af kommunen, og at der er korte afstande til store handelsbyer som Aarhus, Silkeborg og Horsens. Eksempelvis er afstanden fra Ry til Silkeborg kun ca. 10 km længere end til Skanderborg, og afstanden fra Hørning til Aarhus er kun ca. 5 km længere end til Skanderborg. De korte afstande fra de byerne i kommunen til store handelsbyer uden for betyder, at særligt udvalgsvarebutikkerne i konkurrerer med flere store byer og især Aarhus om forbrugerne. Skanderborg har ca indbyggere og er hovedcenter for kommunens detailhandel og rummer omkring halvdelen af samtlige butikker i kommunen. De ca. 75 udvalgsvarebutikker i Skanderborg står for ca. 65 % af omsætningen i udvalgsvarehandlen i hele kommunen. De mindre udvalgsvarebutikker ligger langs Adelgade og i butikscentret Bloms. Ved Danmarksvej og Ladegårdsvej, der ligger ca. 1-2 km nordøst for bymidten,

8 8 er der en række store udvalgsvarebutikker. Tilsammen rummer Skanderborg by ca. 50 % af samtlige butikker og ca. 60 % af udvalgsvarebutikkerne i kommunen. Udvalgsvarebutikkerne langs Adelgade er blevet suppleret med butikscentret, Bloms, der åbnede i efteråret Bloms rummer bla. Føtex og ca. 15 udvalgsvarebutikker, herunder H&M,Tøjeksperten og Deichmann. Flere butikker er flyttet fra Adelgade til Bloms herunder Fætter BR, Marcus og Zizzy. Bloms styrke og betydning for udvalgsvarehandlen illustreres af, at de 8 beklædningsbutikker i centret tilsammen står for ca. 1/3 del af omsætningen inden for beklædning i Skanderborg Kommune. Bloms har øget Skanderborgs attraktivitet som handelsby og løftet omsætningen samlet set, men etableringen af Bloms har også betydet lukninger af butikker i Adelgade. Nogle af lokalerne er fortsat tomme. Andre er overtaget af nye butikker eller restauranter eller andre byfunktioner. Særligt i den sydlige del Adelgade er der lukket butikker siden Omsætningen i butikkerne i bymidten er samlet set ca. 65 mio. kr. højere end i Dagligvareomsætningen er vokset med ca. 80 mio. kr., mens udvalgsvareomsætningen er ca. 20 mio. kr. lavere end i Butikkerne i Bloms omsatte i 2013 for i størrelsesordenen 220 mio. kr. Butikkerne i Bloms har en gennemsnitlig arealintensitet på ca kr/m 2. I butikkerne i den øvrige Adelgade er gennemsnitsniveauet ca kr/m 2. Forskellen svarer til, at en gennemsnitlig butik på 300 m 2 årligt omsætter for ca kr. mere i Bloms end i den øvrige Adelgade. En række store udvalgsvarebutikker som Skousen, Jysk og DanBo samt en række bilforhandlere mv. ligger i den nordøstlige del af Skanderborg ved Danmarksgade og Ladegårdsbakken. De store udvalgsvarebutikker supplerer bymidtens mere strøgorienterede butiksudvalg og mindre butiksenheder. Ry (ca indbyggere) er det næststørste udbudspunkt for både dagligvarer og udvalgsvarer i. Ry ligger i den vestlige del af Skanderborg Kommune og har sit eget opland, der dækker flere mindre byer som Gl. Rye, Laven og til dels Låsby. Den største butikskoncentration i Ry findes centralt i byen mellem Kvickly, Bytorvet og Klostergade. Super Brugsen og Netto ligger ved Parallelvej i den sydøstlige del af Ry. Med ca. 35 butikker og en samlet omsætning på ca. 380 mio. kr. pr. år står butikkerne i Ry for ca. 17 % af omsætningen i Skanderborg Kommune, selvom byen kun rummer ca. 10 % af indbyggerne. Ry har et godt dagligvareudbud med et varehus, et supermarked, en discountbutik og flere specialbutikker som bager og delikatessebutikker. Rys styrke som dagligvareby understreges af, at dækningsgraden er væsentligt over 100. Forbrugernes efterspørgsel efter special- og kvalitetsvarer kommer til udtryk i de lokale butikker. Eksempelvis stammer mere end 10 % af omsætningen i Kvickly i Ry fra salg af økologiske varer, hvilket er den højeste andel blandt alle Kvicklys 76 butikker i Danmark. Ry har ca. 20 udvalgsvarebutikker, heriblandt guldsmed, tøjbutikker, bolighus mv. Udvalgsvarebutikkerne i Ry omsatte i 2013 for ca. 100 mio. kr. Galten og Skovby (tilsammen ca indbyggere) er to næsten sammenvoksede byområder i den nordlige af. Tilsammen er Galten- Skovby det næststørste byområde og har ca. 13 % af indbyggerne i Skanderborg Kommune. Området rummer ca. 30 butikker svarende til ca. 14 % af butikkerne i kommunen. Butiksudbuddet omfatter et supermarked, flere discountbutikker og en række udvalgsvarebutikker som tøjbutikker, sportsbutikker og dyrehandler. Omsætningen i Galten-Skovbys dagligvarehandel er i 2013 registreret til ca. 220 mio. kr., hvilket svarer til ca. 15 % af dagligvareomsætningen i Skanderborg Kommune. Hørning (ca indbyggere) ligger mellem Skanderborg og Aarhus og er udpeget som en af centerbyerne i. Hørning har ca. 25 butikker. Ligesom i Galten-Skovby består detailhandlen i Hørning af et supermarked, flere

9 9 Byerne i. Byakserne Aarhus Skanderborg og Aarhus Silkeborg har betydning for detailhandlen i. discountbutikker og en række udvalgsvarebutikker som optiker, cykelhandler og flere tøjbutikker. Hørning rummer ca. 12 % af indbyggerne og har ca. 15 % af kommunens samlede dagligvareomsætning. Ca. 15 af Hørnings ca. 20 butikker er samlet meget centralt ved butiksområdet ved Nørre Allé med Super Brugsen og Fakta som de største butikker. Det vurderes, at den meget koncentrerede butiksstruktur i Hørning er en medvirkende årsag til, Hørning står stærkt som dagligvareby. I de mindre lokalbyer er der en dagligvareforsyning til områdets borgere, mens udvalgsvarehandlen i de fleste mindre byer er meget begrænset. I Låsby og Stilling er der et supermarked,mens dagligvarehandlen i Hylke, Alken Stjær, Herskind, Tebstrup og Gl. Rye er begrænset til en mindre og lokal købmandsbutik. Arealbehov Forbrugerne har siden starten på lavkonjunkturen ændret adfærd og er blevet mere tilbageholdende samtidig med, at de har øget handlen på internettet. Udviklingen har betydning for behovet for butiksareal i de kommende 12 år. Der er udarbejdet to scenarier for det fremtidige arealbehov. Det ene scenario udtrykker en situation, hvor udviklingen skaber et stort arealbehov. Det andet scenario udtrykker den modsatte situation, hvor udviklingen begrænser behovet for udvidelse af detailhandelsarealet.

10 10 Det maksimale arealbehov på ca m 2 kan blive aktuelt, hvis privatforbruget stiger til niveauet under højkonjunkturen i 2007, hvis internethandlen kun vokser i moderat omfang og tager begrænsede markedsandele fra de fysiske butikker, og hvis vinder markedsandele på særligt udvalgsvaresiden. Hvis lavkonjunkturen fortsætter, hvis internethandlen tager store markedsandele fra de fysiske butikker, og hvis ikke vinder markedsandele fra de omkringliggende kommuner kan omsætningen i de fysiske butikker klares på et butiksareal, der er ca m 2 mindre end i dag. Der er således et betydeligt spillerum for udviklingen i arealbehovet de kommende 12 år afhængigt af udviklingen i rammebetingelserne. Effekter ved butiksudbygning på Søtoften I forbindelse med planer om byudvikling på Søtoften har der været overvejelser om at etablere butikker i området på i størrelsesordenen m 2. Søtoften ligger i den sydlige del af Skanderborg by og syd for bymidten. Der er i dag ikke direkte sammenhæng mellem Søtoften og butiksstrøget langs Adelgade og Bloms. Afstanden fra den sydlige del af Adelgade, hvor butiksstrøget slutter, til midten af Søtoften er ca. 300 m. Indkøbsmiljøet i Skanderborg bymidte er kendetegnet ved det lange butiksstrøg på godt 700 m fra Mindet i nord til hjørnet mellem Adelgade og Vestergade i syd. I begge ender er der effektfulde startpunkter med Kvickly i nord og Bloms i syd. n har vist, at Bloms har styrket detailhandelen i Skanderborg bymidte som helhed. Analysen har også vist, at efter Bloms er kommet til og har løftet omsætningen, så er handelslivet langs Adelgade gået tilbage men blot mindre end Bloms har vækstet. Der er flere tomme lokaler og vanskeligheder med at fastholde et intensivt handelsliv langs strækningen som helhed. Der er i dag ca. 10 tomme lejemål i Adelgade. Den overordnede vurdering af et butiksprojekt på Søtoften er, at det vil sprede det i forvejen langstrakte indkøbsmiljø i bymidten endnu mere, og at det på grund af afstanden ikke vil få direkte sammenhæng med handelsmiljøet langs Adelgade og ved Bloms. Kunderne vil i de fleste indkøbssituationer opfatte de to områder som to adskilte indkøbssteder. Derfor vil et udbud på Søtoften ikke bidrage til at øge bymidtens samlede attraktivitet som indkøbssted. Synergien mellem det nuværende indkøbsmiljø og butikker på Søtoften vil selvfølgelig være afhængig af, hvor præcist på Søtoften de nye butikker vil blive placeret. En placering mod nord ved Vestergade vil give større sammenhæng end en placering længere inde i området og vil spille sammen med Netto, men da området i dag består af en række boligejendomme vurderes det umiddelbart at være vanskeligt at placere et større butikprojekt med facade mod Vestergade. Det samlede billede er, at uanset hvor på Søtoften de nye butikker vil blive placeret, så vil de medvirke til at sprede Metode til vurdering af effekter Først beregnes omsætningen i deloplandene, som bygger på interview med de butiksdrivende. Dernæst vurderes omsætning pr. m 2 i de nye butikker, og den sandsynlige årlige omsætning i de nye butikker beregnes. Til sidst vurderes det, hvorfra omsætningen i de nye dagligvarebutikker vil blive hentet. Det gøres ud fra principper om, at områderne tættest på de nye butikker vil afgive større omsætning, end områder længere væk, og at områder med svagt butiksudbud vil afgive større andele end områder med stærkt butiksudbud.

11 11 butiksudbuddet i Skanderborg bymidte som helhed, og der vil ikke blive direkte sammenhæng mellem det nuværende og det nye. Det kan også bemærkes, at en lokalisering på Søtoften ikke opfylder de krav til tilgængelighed og synlighed fra det overordnede vejnet, som butiksprojekter normalt vil efterspørge. Der kan tænkes to former for projekter, som vil have forskellig effekt på det samlede handelsliv i bymidten. I begge tilfælde tænkes en udbygning med udvalgsvarebutikker på m 2. Den ene mulighed er, at området udbygges med almindelige udvalgsvarebutikker, hvor butiksudbuddet i store træk vil minde om og blive en konkurrent til butikkerne i Adelgade og Bloms. Det andet er, at der udbygges med et særligt koncept inden for f.eks. kunsthåndværk, som vil betyde at området tilbyder kunderne et andet udbud. Hvis der skabes et butiksudbud ved Søtoften, der har en unik karakter, og som tilbyder særlige oplevelser og indkøbsmuligheder, er det muligt at holde en del af handlen hjemme i. Det kan dels skyldes Skanderborgs borgere der efterspørger det særlige udbud, hjemme i Skanderborg, og dels ved at tiltrække helt nye kunder fra et større opland. I effektvurderingen er et forudsat, at almindelige udvalgsvarebutikker vil omsætte for ca kr. pr. m 2 pr. år, mens omsætningen i butikker med et særligt koncept indenfor eksempelvis kunsthåndværk vil omsætte for kr. pr. m 2 pr. år. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at effektvurderingerne er gennemsnitsbetragtninger. De faktiske effekter vil afhænge af de konkrete butikstyper, der vil blive etableret, og hvor der er tilsvarende butikstyper, som vil blive konkurrenceudsat. Det simpleste er at forestille sig, at udvidelsen bliver etableret nu. Dermed vurderes påvirkningen, som den ville være på den nuværende detailhandel. En udbydning på Søtoften med ca m 2 almindelige udvalgsvarebutikker vil medføre en omsætning på i størrelsesordenen 45 mio. kr. pr. år i 2013-priser. Det vurderes, at de nye butikker på Søtoften vil hente i størrelsesordenen 70 % af sin omsætning fra de eksisterende butikker i Skanderborg bymidte, 10 % fra detailhandlen i Skanderborg by i øvrigt, 5 % fra kommunen i øvrigt og 15 % fra de omkringliggende kommuner. Den store andel af omsætningen på godt 30 mio. kr. pr. år, som de nye butikker ved Søtoften vurderes at ville hente i fra de eksisterende butikker i Skanderborg by, udtrykker, at de nye og de eksisterende butikker vil konkurrere om de samme lokale kunder. Det dækker også over, at der kun vil være en beskeden tendens til, at de nye butikker vil fraholde lokale kunder fra at købe udvalgsvarer i eksempelvis Aarhus, og at det kun i meget beskedent omfang vil få udefrakommende kunder til at vælge Skanderborg frem for de handelsbyer, som de ellers ville handle i. Den anslåede andel på 15 % eller knap 7 mio. kr. pr. år, som vil blive hentet fra butikker i de omkringliggende kommuner, vil være vækst i den samlede udvalgsvareomsætning i Skanderborg bymidte. Det er usikkert om en udbygning på Søtoften reelt vil medføre vækst. Adskillige undersøgelser viser, at nærhed og et stort butiksudbud har afgørende betydning for kundernes valg af indkøbssted. Skanderborg bymidte er kendetegnet ved, at den ikke ligger centralt i sit lokale opland i Skanderborg by og nærmeste

12 12 omegn, og at vejstrukturen ikke fører oplandet naturligt til området i den daglige færden. Indkøb i Skanderborg bymidte er derfor med undtagelse af det helt nære opland omkring bymidten et spørgsmål om tilvalg. Det afgørende er, at bymidten opfattes som mere attraktiv end andre indkøbsmuligheder. En afstand mellem to indkøbsområder på 300 m vil normalt betyde, at kunderne vil opfatte de to indkøbsområder som to adskilte centre, hvor kunderne enten vælger at handle i det ene område eller i det andet område. Andelen af indkøbsture, hvor der på samme tur købes ind i begge områder, vil være begrænset. Da en udbygning på m 2 udvalgsvarebutikker på Søtoften vil reducere udvalgsvarehandlen i det eksisterende strøgområde er der risiko for, at et projekt for m 2 almindelige udvalgsvarer på Søtoften vil skabe en struktur med et nyt indkøbsområde af beskeden størrelse og med et eksisterende strøgområde, der er mindre attraktivt på grund ag yderligere udtynding i butiksbestanden. Til vurderingen af en risiko for yderligere nedgang i handelslivet i Adelgade hører også, at butikkerne i gaden er udfordret af etableringen af Bloms, og at et nyt projekt, der vil trække yderligere omsætning ud af området, vil indebære risiko for yderligere indskrænkninger af butiksudbuddet. Et butiksudbud på Søtoften, der etableres inden for et særligt koncept med eksempelvis et iværksættermiljø inden for tøj- og smykkedesign eller inden for brugskunst og brugte varer vil nødvendigvis basere sig på et stort opland. I kraft af sit store og attraktive udbud inden for et smalt segment vil et sådan koncept appellere til kunder i et stort område. Et projekt på m 2 vil med den forudsatte omsætning pr. m 2 få en årlig omsætning på i størrelsesordenen mio. kr. Hvor butikker i et center med et særligt koncept vil hente deres omsætning fra er vanskeligt at vurdere. Omsætningen vil afhænge af den konkrete butikssammensætning, og i hvor høj grad området er i stand til at hente nye kunder ude fra, og i hvor høj grad det baserer sig på lokale kunder, der ellers ville foretage indkøbene i butikker i Skanderborg. Eksempelvis vil tøj og smykker solgt i et iværksætter- og designmiljø i en vis grad erstatte indkøb af tilsvarende varer i de eksisterende butikker i Skanderborg bymidte. Et groft og eksemplificerende bud på en fordeling vil være, at et butiksprojekt med et særligt koncept vil hente i størrelsesordenen 40 % eller 8-14 mio. kr. af sin årlige omsætning fra butikkerne i Skanderborg bymidte, 10 % eller 2-3,5 mio. kr. fra kommunen i øvrigt og 50 % eller mio. kr. fra de omkringliggende kommuner. Fordelingen udtrykker, at en større del af omsætningen vil blive hentet fra nye kunder, der kommer uden for kommunen, og som vil føre til reel vækst i omsætningen i detailhandlen i Skanderborg. En betydelig del af omsætningen vil fortsat blive hentet fra de eksisterende butikker i Skanderborg bymidte, da et butiksprojekt på Søtoften nødvendigvis må have et lokalt opland, og da en fuld adskillelse af varesortiment i det nye område og i den eksisterende bymidte vil være vanskelig at opnå. Nye kunder, der trækkes til Skanderborg af de nye butikker, vil i et vist omfang foretage afledte indkøb i bymidten. Hvis de ankommer ad Adelgade vil de passere forbi butikkerne i Adelgade og Bloms, hvilket vil øge sandsynligheden for at turen til de nye butikker suppleres af et besøg i den eisisterende bymidte. Hvis ankomsten sker ad Vestergade, så vil den afledte handel blive begrænset af afstanden mellem de to indkøbsområder, og at det ikke er muligt at se fra det ene område til det andet. Det ligger uden for rammerne af opgaven, men det vurderes umiddelbart, at området ved Søtoften har en beliggenhed, som normalt ikke vil være attraktivt for etablering og drift af udvalgsvarebutikker. En alternativ mulighed kunne være at ændre butiksprojektet til rent boligbyggeri. Søtoften har en meget attraktiv beliggenhed centralt i Skanderborg ved Lille Sø. I 2006 blev der etableret en række andelsboliger ved Lillesøvej umiddelbart øst for Søtoften, og i 2014 er der sat 36 nye ejerlejeligheder til salg ved Søbyen umiddelbart øst for Søtoften. Området har en høj attraktionsværdi som boligområde. Hvis Søtoften i stedet udbygges med boliger vil der med en bebyggelsesprocent på 50 kunne etableres op til 100 boliger. Det vurderes, at beboerne i de nye boliger vil have et årligt forbrug på ca. 14 mio. kr., som på grund af nærheden i høj grad vil blive omsat i detailhandlen i Skanderborg bymidte.

13 13

14 14 Rammebetingelser og regionale forhold De regionale udviklingstendenser påvirker detailhandlen i. Der er en stigende regional konkurrence om at tiltrække borgere, virksomheder og detailhandel. Samtidig har de senere års faldende forbrug og den stigende e-handel betydning for udviklingen i de fysiske butikker. Overordnet set er omsætningen i detailhandlen tilbage på et niveau, der svarer til Krisen har gjort forbrugerne mere prisbevidste. Det kommer til udtryk ved, at især discountbutikkerne oplever markant fremgang. Forbrugerne er også blevet mere kvalitetsbevidste. Handlen med økologiske varer har i 2013 sat omsætningsrekord for 6. år i træk. Et andet eksempel på de ændrede indkøbsvaner er, at de fleste indkøb kan klares i butikscentre, som har en høj andel af udvalgsvarer som tøj, elektronik, bøger mv., mens der er flere eksempler på, at dagligvarebutikker i storcentrene ikke klarer sig så godt som dagligvarebutikker nær forbrugernes bopæl. Siden 2007 er detailomsætningen i faste priser faldet med ca. 10 %. Samtidig er strukturudviklingen fortsat mod færre men større butikker. Internethandlen er stigende og vurderes at udgøre ca % af den samlede omsætning i detailhandlen i Samlet set har det på nationalt plan betydet, at mange butikker er lukket siden 2007, og at udvalgsvarehandlen fortsat går mod mere handel i de store handelsbyer, butikscentre og internettet. Dagligvarer handles typisk nær bopælen, på vej til eller fra arbejde eller i butikker med god trafikal beliggenhed. Indtil videre handles dagligvarer kun i begrænset omfang på internettet, og dagligvarer er den mindst konjunkturfølsomme varegruppe. Finanskrisen har betydet lavere privatforbrug Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende, som en konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen, men også dagligvarehandlen er ramt. I de kommende år forventes den økonomiske krise fortsat, at have stor betydning, for udviklingen i forbruget. Tilbagegangen fra har været størst inden for beklædning, hvor omsætningen er faldet med ca %. Inden for øvrige udvalgsvarer er omsætningen faldet med ca %, mens dagligvareomsætningen er faldet med ca %. Til trods for, at omsætningen i udvalgsvarehandlen i det kommende år ikke forventes at stige, må det forventes, at der fortsat vil ske vækst i privatforbruget i et 12-årigt tidsperspektiv om end i et noget mere afdæmpet tempo end gennemsnittet for perioden fra Internethandlen vinder frem De seneste 5 år har vist en tendens til en omsætningsstigning i internethandlen på ca. 15 % om året. I 2013 handlede mere end 70 % af danskerne på internettet. Ud af alle de, som har e-handlet, har ca. 40 % handlet i udenlandske internetbutikker. Det betyder, at Danmark ikke blot er et af de mest e-handlende lande i EU men også, at Danmark indtager en europæisk topplacering, når det kommer til e-grænsehandel. Udviklingen i internethandlen har skærpet konkurrencen i detailhandlen. Hvor internetbutikkerne kan konkurrere på prisen, må de fysiske butikker konkurrere på indkøbsoplevelsen. Indkøbsmiljø, serviceniveau og den samlede attraktivitet af handelsmiljøet har betydning for, om danskerne vælger de fysiske butikker frem for internetbutikker. Internationale tendenser peger mod, at mobilhandlen vil blive udbredt de kommende år og spås som det næste skridt i udviklingen af e-handel. Nye tendenser i detailhandlen peger på en større integration af de to koncepter; fysiske butikker og internetbutikker. Flere kæder arbejder på at udvikle koncepter

15 15 med showrooms med et højt serviceniveau, hvor den fysiske vare kan ses, prøves og opleves. Når varen er købt, bliver den leveret til forbrugerens adresse. Kombinationen af den fysiske oplevelse med den lavere pris grundet reducerede omkostninger til f.eks. indkøb, lager mv., kan vise sig, at have stor betydning for den fremtidige udvikling i detailhandlen. Lukkelovens betydning for detailhandlen Pr blev lukkeloven delvist afskaffet. Alle butikker må nu holde åbent 24 timer i døgnet, alle dage om året - bortset fra nogle enkelte helligdage. Dagligvarebutikker med en årlig omsætning på mindre end 32,2 mio. kr. samt bagere, byggemarkeder mv. må holde åbent alle årets dage. Liberaliseringen af lukkeloven betyder, at især kapitalstærke kæder har udvidet åbningstiderne både i hverdagene og i weekenderne. Et eksempel er Bilka, der i dag holder åbent fra 8-22 alle ugens dage. Samtidig betyder det, at de mindre og selvstændige butikker er blevet yderligere udfordret, fordi de har begrænsede muligheder for at udvide åbningstiderne. Liberalisering af lukkeloven har haft konsekvenser for især mindre og selvstændige dagligvarebutikker typisk mindre købmænd og discountbutikker der tidligere var begunstiget af at kunne holde søndagsåbent. På samme måde er det sandsynligt, at udvalgsvarehandlen i højere grad flyttes til de store varehuse. Samlet set forventes det, at de stærke kædebutikker med udvidet åbningstider vinder markedsandele. Andre rammebetingelser og udviklingstendenser Butikscentrene vinder markedsandele. Det vurderes, at især butikscentrene, der med fælles åbningstider og mange stærke kapitalkæder har udnyttet liberaliseringen af lukkeloven. I 2013 stod butikscentrene for ca. 25 % af omsætningen i dansk detailhandel, og den andel forventes at øget de kommende år. Det betyder også, at bymidterne vil blive yderligere udfordret af butikscentrene.

16 16 Befolkningsudvikling Udviklingen i indbyggertallet har stor betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder. På landsplan forventes befolkningen, at stige med ca. 10 % frem mod Befolkningsprognosen for viser, at der i 2025 forventes at være ca flere indbyggere i end i Det svarer til en forbrugsstigning på i størrelsesordenen 170 mio. kr. om året. En stor del af forbrugsstigningen vurderes at blive lagt i butikker i Skanderborg Kommune. Pendling er en udpendlingskommune med en nettoudpendling på ca personer i Indpendlingen er på ca og udpendlingen er ca personer. Over en 5-årig periode er der sket et fald i nettoudpendlingen på ca. 10 %. Pendlingsunderskuddet er en medvirkende årsag til, at en stor del af udvalgsvareforbruget og en mindre del af dagligvareforbruget bliver lagt i butikker uden for. Nettoudpendlingen har betydning for, at mister handel til detailhandlen i konkurrerende kommuner. Nettoudpendlingen udgør kun en mindre del af forbruget. Regionale forhold omkring Skanderborg kommune Byernes detailhandel er i høj grad påvirket af udviklingen andre steder i det regionale opland. Med Aarhus som den nærmest beliggende større handelsby er detailhandlen i særligt påvirket af befolknings- og butiksudviklingen i Aarhus. Silkeborg og Horsens ligger også tæt ved og har også en vis betyding for udviklingen af detailhandlen i Skanderborg, Ry mv. Byerne i det østjyske bybånd har de sidste mange år oplevet en befolkningstilvækst og der sker en høj ind- og udpendling mellem de større østjyske byer. Et mere sammenhængene bynetværk vil i fremtiden give mulighed for vækst i detailhandlen, men samtidig vil udviklingen også betyde øget konkurrence byerne imellem. Befolkningsudvikling, i østjyske kommuner Vækst i % Skanderborg ,1 % Horsens ,1 % Aarhus ,0 % Hedensted ,8 % Silkeborg ,6 % Vejle ,6 % randers ,8 % Hele landet ,2 % Kilde: Danmarks statistik (folk1). folketal pr /Nettoudpendling fra perioden

17 17 Turisme I var der i 2013 ca overnatninger på hotel og campingpladser, heraf var under 15 % udenlandske gæster. Der er sket et fald i antal overnatninger siden 2012, hvilket skal ses i lyset af at antallet af overnatninger svinger betydeligt fra år til år i mange kommuner. Udover overnatninger på hoteller og campingpladser, er der også overnatninger på vandrerhjem, bed&breakfast, feriehuse og primitive overnatningssteder, herunder Sletten, som ikke er inkluderet i tallene. Udviklingen i antal turister vil påvirke detailhandlen. VisitDenmarks analyse af Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011, viser et gennemsnitligt døgnforbrug til detailhandel på landsplan på ca. 100 kr. for danske turister og ca. 175 kr. for udenlandske turister. Samlet havde de registrerede turister i 2013 et forbrug på i størrelsesordenen 13 mio. kr. Set i sammenhæng med den samlede omsætning i butikkerne i på ca. 2,15 mia. kr. udgør turisternes andel en forsvindende lille del. Turismen har således ikke nævneværdig betydning for detailhandlen i kommunen som helhed, men den kan have lokal betydning, hvor turisterne er koncentreret. Udflytning af arbejdspladser En del af forbruget bliver lagt i butikkern nær arbejdspladsen. De største byer i r står over for en udflytning af arbejdspladser i forbindelse med etablering af et nyt fælles administrationscenter ved Fælleden i den østligste del af Skanderborg. Det nye center forventes ibrugtaget i Med et nyt administrationscenter flyttes ca. 640 arbejdspladser fra bymidterne i Skanderborg, Ry, Galten og Hørning. Hvis det antages, at hver medarbejder i gennemsnit bruger 20 % af årsforbruget i butikker nær arbejdspladsen, svarer det til en årlig reduktion i bymidternes omsætning på ca. 4,5 mio. kr. Der er derfor under alle omstændigheder tale om en begrænset effekt, da de 4,5 mio. kr. pr. år udgør en beskeden del af omsætningen i de berørte bymidter. Effekten begrænses yderligere af, at det ikke vil være hele forbruget på 4,5 mio. kr. pr. år, som bymidterne vil miste. En del af forbruget vil stadig blive lagt i bymidten nær bopælen, men blot ikke i forbindelse med arbejdspladsen. Det må konstateres, at udvalgsvarehandlen er presset i bymidterne i, og at gennem en længere årrække har mistet markedsandele til butikker i de konkurrerende kommuner. Udflytningen af arbejdspladser vil naturligvis med føre endnu et tab for bymidterne omend beskedent. Eksempelvis svarer udflytningen af arbejdspladser i Hørning til en potentiel omsætningsreduktion i Hørnings butikker på ca. 1 %. Hvis en del af forbruget alligevel bliver lagt i Hørnings butikker i forbindelse med andre årsager end nærhed til arbejdspladsen, bliver effekten endnu mindre. Udflytning af arbejdspladser arbejdspladser årligt forbrug i de nærmeste butikker* Skanderborg kr. Ry kr. Hørning kr. Galten kr. I alt 637 4,45 mio. kr. Kilde: Det er anslået, at hver medarbejder i gns, bruger ca. 20 % af årsforbruget i butikker nær arbejdspladsen.

18 18 Billede Butiksanalyse Kortlægningen giver et overblik over antallet af butikker, hvordan dækningen med butikstyper er i byerne, hvor meget areal butikkerne har, og hvor stærkt handelslivet står i byerne. Kortlægning af butikker Udgangspunktet for detailhandelsanalysen er en kortlægning af alle butikker i. Butikkerne er kortlagt med afsæt i butikslisten fra Butikslisten er opdateret til 2014 og kvalitetssikret ved Skanderborg Kommune samt via besigtigelse, internetopslag, opslag på OIS mv. Detailhandlen i er kendetegnet ved en forholdsvis koncentreret struktur, hvor butikkerne hovedsageligt er placeret i de to byakser (Aarhus-Silkeborg og Aarhus-Skanderborg) samt i Ry. Der er i alt ca. 235 butikker i kommunen fordelt på 35 % dagligvarebutikker, 16 % beklædningsbutikker. 37 % øvrige udvalgsvarebutikker og 11 % butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Der er registreret ca. 10 færre butikker end i 2008 svarende til en reduktion på ca. 4 %. Siden 2008 har forholdet mellem andelen af dagligvare- og udvalgsvarebutikker rykket sig. Andelen af dagligvarebutikker er således 4 %-point højere end i Tilsvarende er andelen af udvalgsvarebutikker ca. 5 %-point lavere end i Skanderborg, Ry, Galten-Skovby og Hørning er de fire byområder med den største koncentration af butikker Byområderne rummer tilsammen ca. 210 butikker svarende til ca. 90 % af alle butikker i kommunen. Skanderborg som hovedcenter Detailhandlen i er koncentreret i Skanderborg by, som er det naturlige midtpunkt for handlen i kraft af byens størrelse. Ca. 1/3 af kommunens borgere bor i Skanderborg, og byen rummer omkring halvdelen af alle kommunens butikker.

19 19 Skanderborg by har i alt ca. 115 butikker ud af ca. 235 butikker i Skanderborg Kommune. Udbuddet vidner om byens styrke og betydning som handelsby for et større opland. Skanderborg rummer ca. 50 % af kommunens udvalgsvarebutikker, Ry og Galten-Skovby rummer hver ca. 15 % og Hørning rummer ca. 5 % af kommunens udvalgsvarebutikker. Detailhandlen i bymidten er koncentreret i langs Adelgade, der er byens hovedgade. Midt på Adelgade ligger butikscentret, Bloms, som åbnede i Bloms har ca. 15 kædebutikker, et fitnesscenter, caféer mv. Bymidtens butiksstrøg strækker sig ca. 750 m fra Kvickly i den nordligste ende af Adelgade til Rådhuset i den sydlige del af Adelgade. Tilsammen rummer Adelgade knap 70 butikker, og det er ca. 10 flere end i Der er registreret ca. 10 tomme butikslokaler i Skanderborg bymidte, hvoraf de fleste ligger på Adelgade. Tilsammen har Adelgade ca. 55 % af alle butikkerne i Skanderborg by. Adelgade rummer hver 4. butik i hele kommunen og dækker et bredt udvalg inden for alle hovedbrancher. Bymidtens centrale p-plads ligger ved Bloms og har plads til mere end 400 biler. Overfor Bloms ligger Løvbjerg, hvis parkeringsplads kan rumme ca. 100 biler. Kvicklys parkeringsplads i den nordlige ende af Adelgade kan rumme ca. 70 biler. Ved Søtoften i den vestlige del af bymidten er der plads til knap 200 biler. Der er desuden korttidsparkering langs Adelgade. Der er således god mulighed for parkering centralt ved byens butikker. Skanderborg bymidte har en god bredde i dagligvareudbuddet fra de store varehuse som Føtex, Kvickly og Løvbjerg samt flere specialbutikker. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogen discountbutikker centralt i Skanderborg bymidte, bortset fra Netto ved Søtoften. Discountbutikkerne i Skanderborg ligger i perifierien af byen ved Vroldvej i den vestlige del af byen (Rema 1000 og Lidl) og ved Højvangen i den østlige del af byen (Aldi og Fakta).

20 20 /Antal butikker fordelt på hovedbranche indenfor byområderne, Inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer har Skanderborg bymidte en del af de kendte kæder som H&M, Intersport, Punkt1, Bog&Idé og Fætter BR samt specialbutikker som optikere, cykelhandler og fotobutikker. De store og kendte kædebutikker ligger primært i eller omkring Bloms. Byerne i analysen omfatter: Regionalt center Skanderborg Større centerbyer Ry, Galten-Skovby, Hørning Mindre lokalbyer Låsby, Stilling, Hylke, Herskind, Stjær og Gl. Rye Højvangen er den østlige del af Skanderborg og udgøres af to centerområder. Det ene centerområde er udlagt til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, ligger i den nordøstlige del ved Danmarksvej, Sverigesvej, Ladegardsbakken m.fl. Området rummer både en række større udvalgsvarebutikker og butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, herunder Jysk, Skousen, DanBo foruden en række bilforhandlere m.fl. Området fungerer som aflastning og supplement til bymidten. Det andet centerområde i Højvangen er udlagt til bydelscenter og rummer udelukkende dagligvarebutikker. Siden 2008 er der kommet flere store butikker til i den nordlige del af Højvangen, heriblandt Jysk og et markant udvidet DanBo møbelhus. I bydelscentret er Super Best blevet omdannet til Euro Spar. Bydelcentret rummer også Aldi, Fakta samt få mindre butikker.

21 21 / Handelsgader, parkeringsområder og Bloms. Ry er kommunens næststørste handelsby med ca. 35 butikker. De største butikker i Ry er Kvickly, Super Brugsen og Netto foruden en række udvalgsvarebutikker. Desuden har Ry en bager, delikatessebutikker og blomsterhandlere. Ry ligger ca. 10 km fra Skanderborg, men fungerer som en selvstændig handelsby med eget opland. Den største butikskoncentration i Ry findes centralt i byen mellem Kvickly, Bytorvet og Klostergade. Super Brugsen og Netto ligger ved Parallelvej i den sydøstlige del af Ry. Dagligvarehandlen i Ry er meget veludbygget for en by på ca indbyggere. En del af forklaringen findes i afstanden til større handelsbyer, herunder Skanderborg og Silkeborg. Ry har til en vis grad sit eget opland, der udgøres af en række mindre byer, herunder Gl. Rye, Laven, Alling og Tørring foruden turisterne ved campingpladserne. Dagligvareforbruget i ligger også på et relativt højt niveau, og det afspejles i detailhandlen i Ry. I Kvickly Ry stammer over 10 % af omsætningen fra salget af økologiske varer, og det er den højeste andel blandt alle de danske Kvickly-butikker. I Ry findes også flere specialbutikker med økologiske varer og andre specialiteter.

22 22 Udvalgsvarehandlen i Ry klarer sig også godt set i forhold til byens indbyggertal. De ca. 20 udvalgsvarebutikker dækker bredt over butikker som Sportigan, Imerco, og Bøger&Papir. Tilsammen omsatte udvalgsvarebutikkerne i Ry for ca. 100 mio. kr. svarende til knap 15 % af den samlede udvalgsvareomsætning i Skanderborg Kommune. Galten-Skovby er et næsten sammenhængende byområde i den nordlige del af kommunen med i alt ca. 35 butikker. Tilsammen er Galten-Skovby det største byområde uden for Skanderborg. Efter etablering af Herning-motorvejen, der løber lige syd for Galten-Skovby, er der kun et kvarters kørsel til både Aarhus og Skanderborg samt ca. 20 min. kørsel til Silkeborg. Galten-Skovbys centrale beliggende på bybåndet mellem Aarhus og Silkeborg betyder, at indbyggerne har korte afstande til et stort udvalgsvareudbud. Detailhandlen i Galten-Skovby er hovedsageligt koncentreret i Galten. Butikkerne i Galten ligger hovedsageligt koncentreret centralt i byen omkring Søndergade. Netto og Kiwi fungerer som ankerfunktioner i den nordlige ende af Søndergade og ved Torvet. Super Brugsen og Fakta udgør tilsammen en ankerfunktion i den sydlige del af Søndergade næsten ud mod Århusvej. Der er ca. 15 udvalgsvarebutikker i Galten, herunder kæder som Sportmaster, Din Tøjmand og Profil Optik. De ca. 5 butikker i Skovby ligger mere spredt. 2 udvalgsvarebutikker ligger ved Silkeborgvej i den sydlige del af byen, og Rema 1000 og Skovby Bageri ligger centralt i byen. Rema 1000 er den første store dagligvarebutik i Skovby og blev etableret i Hørning er den største enkeltstående by uden for Skanderborg med ca indbyggere. Byen er næsten vokset sammen med både Stilling mod syd (Skanderborg Kommune) og Hasselager mod nord (Aarhus Kommune). Fra Hørning er der ca. 10 min. kørsel til både Skanderborg og Aarhus. Ca. 15 af Hørnings ca. 20 butikker er samlet meget centralt ved butiksområdet ved Nørre Allé med Super Brugsen og Fakta som de største butikker. Ved Vester Allé ca. 100 m øst for Nørre Allé ligger de øvrige butikker i Hørning med Netto som den største butik. Tilsammen omsatte dagligvarebutikkerne i Hørning for ca. 220 mio. kr. i Udvalgsvarehandlen i Hørning er begrænset til ca. 5 butikker, herunder Panasonic Center, Profil optik samt få selvstændige tøjbutikker. Den begrænsede udvalgsvarehandel skal ses i sammenhæng med afstanden til det store butiksudbud i Aarhus. Antal butikker 2014 Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Særligt pladskrævende Skanderborg Ry Galten-skovby Hørning Stilling Låsby Gammel Rye Øvrige I alt I alt

23 23 /Areal af butikker fordelt på hovedbranche indenfor oplandene, Låsby er den mindste selvstændige centerby i med ca indbyggere. Dagligvarehandlen i Låsby er begrænset til Euro Spar og få mindre dagligvarebutikker. Udvalgsvarehandlen i Låsby er begrænset til ca. 5 butikker, heraf er den største en børnetøjsbutik på ca m 2. Med kun 5 km til Galten-Skovby og ca. 15 km til Silkeborg har indbyggerne i Låsby adgang til et væsentligt større vareudbud i de nærmeste handelsbyer. Detailhandlen i de øvrige byer i er begrænset til dagligvarehandel. Stilling har, som den eneste by udover de større centerbyer, både et supermarked og en discountbutik foruden bager, kiosk mv. I de øvrige mindre byer som Herskind, Hylke, Tebstrup, Alken og Gl. Rye er der en lokal købmand som stort set eneste butik. Der er ikke sket nævneværdige ændringer eller lukninger af dagligvarebutikker siden I mange andre af landets kommuner er den sidste dagligvarebutik lukket i byer på op til indbyggere.

24 24 kæder i Skanderborg kommune Antallet af butikker med tilknytning til kapitalkæder er normalt et udtryk for butiksbestandens samlede attraktion og styrke i oplandet. Det er samtidig også vigtigt for handelslivet, at de centralt styrede og forholdsvis ensartede kapitalkædebutikker suppleres af butikker i frivillige kæder og af butikker uden for kædesamarbejde, som bidrager til variation i butiksudbuddet. Analysen viser, at ca. 55 % af butikkerne i indgik i et kædesamarbejde i Ca. 35 % af butikkerne indgik i en kapitalkæde og ca. 20 % var med i en frivillig kæde. Ca. 45 % af butikkerne var uden for kædesamarbejde. Især dagligvarebutikkerne har en høj andel af kapitalkædebutikker. Udviklingen inden for dagligvarer er drevet af hård priskonkurrence, og der er fordele ved at drive et stort antal butikker efter faste koncepter i centralt styrede kæder. De senere år har discountbutikkerne, der alle indgår i kapitalkæder, øget deres udbredelse. Samtidig er eksempelvis minimarkeder og mindre supermarkeder, der typisk indgår i frivillige kæder, blevet reduceret i antal. Dagligvarebutikkerne i, der står uden for kædesamarbejde, er hovedsageligt kiosker og specialdagligvarebutikker som bagere, slagtere og lokale fødevarebutikker. Ca. 70 % af butikkerne inden for beklædning og ca. 45 % af de øvrige udvalgsvarebutikker er selvstændige butikker uden for kædesamarbejde. Det afspejler, at der her er bedre muligheder og lokalt initiativ til at starte og drive selvstændig forretning. På den anden side indikerer den lave kædeandel for udvalgsvarebutikkerne, at der er plads til flere kapitalkæder og frivillige kæder i. I 2008 havde Skanderborg by ca. 40 % af alle kapitalkæder i kommunen og 44 % af alle frivillige kæder. I 2014 er forholdet rykket, så Skanderborg i dag har ca. 50 % af alle kapitalkæder og 50 % af alle frivillige kæder. Årsagen til koncentrationen af kæder skal dels findes i etableringen af Bloms, der rummer ca. 15 kædebutikker. En anden årsag er den overordnede tendens mod centralisering af detailhandlen i de større byer og lukning af butikker i de mindre byer. Butiksareal Der er i 2014 registreret et samlet bruttoetageareal til butikker på ca m 2 inkl. areal til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Skanderborg by som helhed står for ca. 50 % af det samlede butiksareal og Ry, Galten-Skovby og Hørning står hver for % af det samlede butiksareal. De øvrige mindre byer og landdistrikter rummer de resterende ca. 10 %. Set på hovedvaregrupper er arealet af butikkerne fordelt med ca. 40 % til dagligvarer, ca. 10 % til beklædning, ca. 25 % til øvrige udvalgsvarer og 25 % til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Sammenlignet med andre danske kommuner har Skanderborg en noget større andel af butiksarealet til dagligvarer og en mindre andel til udvalgsvarer. Kædetilknytning 2014 Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer I alt Kapitalkæde 49% 13% 29% 34% FRivillig kæde 22% 18% 24% 22% Uden for kæde 29% 68% 46% 44% I alt 100% 100% 100% 100% butikker, der forhandler biler, autcampere mv., er fratrukket i opgørelsen af kædetilknytning.

25 25 /Omsætningsfordeling for dagligvarer og udvalgsvarer i fordelt på byerne, I forhold til 2008 er der samlet set registreret ca m 2 mere areal til dagligvarebutikker, heraf står den nye Føtex i Bloms og den nye Rema 1000 i Skovby for ca m 2. Arealet af beklædningsbutikkerne er stort set uændret, men det dækker over flere butiksflytninger fra Adelgade til Bloms. Arealet af de øvrige udvalgsvarebutikker er ca m 2 mindre, og det skyldes hovedsageligt få butikslukninger. Arealet til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper er ca m 2 mindre end i Den store forskel skyldes, at XL i Hørning i 2008 blev opgjort til ca m 2. Langt størstedelen af arealet udgøres af store haller, der reelt ikke anvendes til detailhandel, men til engroshandel med byggematerialer mv. I 2014 er arealet af selve butikken opgjort til ca. 750 m 2. Hvis de store lagerhaller alligevel medtages i beregningen af butiksareal svarer det til, at som helhed har fået ca m 2 mere butiksareal end i 2008.