Målingsterminologi. En introduktion. Målingsterminologi. juni

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målingsterminologi. En introduktion. Målingsterminologi. juni 2010. www.krevi.dk"

Transkript

1 Målingsterminlgi En intrduktin

2 KREVI Denne intrduktin er udarbejdet på baggrund af en studiekreds i KREVI m målingsterminlgi. I studiekredsen deltg Anders Kirkedal Nielsen, Jørgen Tietze, Stinne Højer Mathiasen g Stine Lyngbrg Heslp g Hanne Søndergård Pedersen. Mrten Eriksen har kvalitetssikret ntatet. Vi vil gerne sige tak til prfessr Hanne Fss Hansen, Københavns Universitet, g hendes ph.d. studerende fr knstruktive kmmentarer til en meget freløbig udgave af ntatet. Ansvaret fr ntatets indhld er dg udelukkende KREVIs. KREVI, juni 2010 Trben Buse Direktør Olf Palmes Allé Århus N T: ISBN (elektrnisk versin) Grafisk design: Designit 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 MÅLINGSTERMINOLOGI HVAD ER DET? ER EN MÅLING EN EVALUERING? DEN LOGISKE MODEL EFFEKTMÅLING RESULTATMÅLING KVALITETSMÅLING BEGREBERNE PÅ TVÆRS LITTERATURLISTE (BEGREBSOPDELT) OVERORDNET EFFEKTMÅLINGER Frslag til videre læsning RESULTATMÅLINGER Frslag til videre læsning KVALITETSMÅLINGER Frslag til videre læsning FALDGRUBER - IMPLIKATIONER VED MÅLING Frslag til videre læsning

4 1 MÅLINGSTERMINOLOGI HVAD ER DET? Resultatmålinger, præstatinsmålinger, kvalitetsmålinger g effektmålinger er alle evalueringstermer, der fte bruges i flæng. Men hvad betyder de egentlig? Hvr stammer de fra? Og adskiller de sig teretisk g praktisk fra hinanden, g i så fald - hvrdan? KREVIs ambitin med ntatet Målingsterminlgi er at give et krt verblik ver g intrduktin til ngle af de mest benyttede målingsbegreber i evalueringsterminlgien i disse år. Hvedknklusinen er, at målingsbegreberne i praksis har så brede betydninger, at brugen af de enkelte begreber ikke i sig selv giver meget infrmatin m, hvad det er fr en slags måling, der menes. Derfr er det vigtigt at frklare, hvilke knkrete elementer der er indehldt i en måling. Følgende spørgsmål kan evt. besvares i den frbindelse: Hvad er frmålet med målingen? Måles der ved hjælp af kvalitative eller kvantitative/standardiserede metder? Måles der på input, prces, utput, utcme eller impact? Er der en antagelse m kausalitet mellem indsats g effekt i målingen? Måles der ad hc eller kntinuerligt? Ntatet indledes med en krt teretisk indkredsning af begreberne evaluering g måling, samt gennemgang af den lgiske mdel. Herefter følger en gennemgang af de tre målingsbegreber effektmåling, resultatmåling g kvalitetsmåling, sm afsluttes med en beskrivelse af de væsentligste frskelle g ligheder mellem de tre begreber. En vigtig del af ntatet er den emnepdelte litteraturliste, sm kan knsulteres, hvis man ønsker at gå dybere ned i de enkelte begreber. 1.1 Er en måling en evaluering? Der er i evalueringslitteraturen mange definitiner på evaluering. Ifølge den danske evalueringsfrsker Hanne Kathrine Krgstrup er der blandt disse mange definitiner en grundlæggende enighed m, at: [der i en evaluering] skal ske en systematisk vurdering af en given indsats 1. Når der i en evaluering sker en vurdering af en indsats, indebærer det, at indsatsen værdisættes. Fr at indsatsen i en evaluering kan vurderes g værdisættes, må der freligge ngle kriterier fr, hvrnår indsatsen er henhldsvis gd eller dårlig 2. Kriteriefastlæggelsen g indsamlingen af data i en evaluering kan basere sig på både kvalitative g/eller kvantitative metder. Med udgangspunkt i venstående definitin af evaluering kan måling siges at være en evaluering, frdi målinger kan være en systematisk vurdering af en given indsats. Det skal dg bemærkes, at en måling ikke i sig selv er en evaluering. Fr at en måling bliver en evaluering, skal der ske en vurdering af måleresultaterne i frhld til ngle kriterier. Traditinelt set indebærer en måling nget tælleligt g kvantificerbart. Det vil sige, at såvel metder sm kriterier er kvantitative. Brugen af de kvantitative metder kan dg variere i et spektrum fra den hårde kvantitative ende, sm udelukkende gør brug af statistiske metder g data til den bløde ende, hvr såvel kriterierne g dataindsamlingen gør brug af mere kvalitative metder, der til slut tildeles en numerisk værdi. 1 Krgstrup 2006:200 2 Krgstup 2006:200f 4

5 Et eksempel på hård måling kan være en måling af/pgørelse ver antallet af kntanthjælpsmdtagere, der kmmer i arbejde efter deltagelse i et jbsøgningskursus. I dette tilfælde kan målingen fretages ved hjælp af registre g databaser g frudsætter ikke en egentlig kntakt til feltet. En blød måling kan eksempelvis være en eksamen, hvr en mundtlig eksaminatin ender i en karaktergivning. Det kan gså være en auditprces, sm man fx kender fra England, hvr Audit Cmmissin gennemfører en række tilsyn i kmmunerne. Tidligere har disse tilsyn i kmbinatin med en lang række resultatmål endt med en tildeling af 0-4 stjerner til kmmunerne 3. Knklusinen er, at målinger kan være evalueringer, så længe der sker en vurdering af målene i frhld til psatte kriterier. Målinger benytter primært kvantitative metder, men der kan gså anvendes kvalitative metder. Ved en måling er det karakteristisk, at der slutteligt er en pgørelse, der indehlder tællelige resultater. 3 Fr en nærmere gennemgang af det engelske system se Measuring Lcal Cuncil Perfrmance på 5

6 2 DEN LOGISKE MODEL I evalueringer er frmålet at vurdere, hvrvidt en indsats efterlever fastsatte kriterier. Den lgiske mdel 4, sm ses nedenfr i figur 1, er en teretisk pstilling af en indsats vej fra initiativ til langsigtet virkning. Mdellen kan have mange frskellige udfrmninger g detaljeringsgrader. Den valgte mdel, sm vises nedenfr, er en relativ simpel mdel 5. Vi beskriver den lgiske mdel frud fr gennemgangen af de enkelte målingsbegreber, da de blandt andet adskiller sig ved at have fkus på frskellige dele af en indsats. Figur 1: Den lgiske mdel Kilde: Frit efter DES 2005 g OECD 2002 Figur 1 viser, at der verrdnet sndres mellem indsatser g resultater. Det vil sige, at der ses på sammenhængen mellem, hvad der i gangsættes, g hvad der kmmer ud af det. Det næste lag i mdellen er mere detaljeret. Indsatser er her pdelt i henhldsvis input g prcesser, g resultater er pdelt i utput, utcme g impact. I Tabel 1 nedenfr er begreberne beskrevet mere indgående. Tabel 1: Indsatser g resultater Indsatser Input Frstås sm de finansielle, menneskelige g materielle ressurcer, sm anvendes ved en indsats. Prcesser Frstås sm selve aktiviteten/ prduktinen, hvr indsatsen igangsættes. Resultater Output Frstås sm de umiddelbare prdukter af en indsats. Kan gså benævnes prduktin eller ydelse. Outcme Virkninger på krt (typisk 1-2 år) eller mellemlang sigt (typisk 3-4 år) Impact Den langsigtede virkning Kilde: KREVIs ntat m den lgiske mdel Efficiency, effectiveness g cst-effectiveness er alle udtryk, der er knyttet til udnyttelsen af ressurcer. Frhldet mellem input g utput benævnes effektivitet eller prduktivitet (efficiency). Prduktivitet siger nget m, hvr gdt ressurcerne bliver udnyttet g mdannet til utput. 4 Mdellen kaldes gså fte flw-mdellen eller input-utput mdellen. 5 Se ntatet Den lgiske mdel på fr en detaljeret gennemgang af lgiske mdeller. 6

7 Frhldet mellem utput g utcme/impact benævnes effectiveness, sm gså versættes til målpfyldelse. Det vil sige, at denne frm fr effektivitet siger nget m, hvr gdt målene fr en indsats pfyldes med det givne utput. Endeligt benævnes sammenhængen mellem input g utcme/impact fr csteffectiveness, sm betyder mkstningseffektivitet. Det siger nget m den verrdnede g langsigtede målpfyldelse g virkning i frhld til de ressurcer, sm er brugt til en indsats. På de følgende sider beskrives de tre målingsbegreber: effektmåling, resultatmåling g kvalitetsmåling. Beskrivelserne tager udgangspunkt i begrebernes prindelse, hvrefter deres primære nutidige brug beskrives. 7

8 3 EFFEKTMÅLING Effektmåling har sit udspring i den lægevidenskabelige verden, hvr systematiske test af lægemidlers virkning blev intrduceret i starten af 1900-tallet. Senere blev effektmålinger en væsentlig del af The Great Sciety i 1960 ernes USA, hvr effektmålinger blev intrduceret g flittigt brugt på de sciale mråder 6. Der findes ikke en direkte versættelse af begrebet effektmåling fra engelsk til dansk. Impact assessment, impact evaluatin, utcme evaluatin g summative evaluatin er ngle af de betegnelser, sm effektmåling ftest versættes fra. I frbindelse med en effektmåling er fkus på at måle en given indsats utcme eller impact dvs. ændringen sm følge af indsatsen, sm det fremgår af Figur 2 nedenfr. Figur 2: Hvad er effekten af en indsats? Frit efter: Eknmistyringsverket (2006) Den kntrafaktiske tilstand er den situatin, sm en persn/målgruppe ville være i, hvis ikke den havde deltaget i indsatsen. Effekten af en indsats er således frskellen mellem den faktiske g den kntrafaktiske tilstand efter en indsats. Fr at kunne sige nget m effekten af en given indsats er det helt centralt at kunne fastlægge kausaliteten mellem indsats g effekt. Fastlæggelsen af kausaliteten har gennem de seneste mange år givet debat blandt evalueringseksperter m, hvrvidt, hvrdan g med hvilke metder kausaliteten kan fastlægges. Her vil den ene side hælde til, at RCT studier (randmiserede kntrllerede frsøg) giver det bedste grundlag fr at tale m kausalitet. Den anden side vil bruge mere kvalitative metder til at identificere de sandsynlige mekanismer, der får indsatsen til at give effekt. Studier, der på den ene eller anden måde sandsynliggør kausaliteten mellem indsats g effekt kan betegnes sm enkeltstående effektmålinger. Hvis man vil måle effekten af en indsats kntinuerligt, er det en afgørende præmis, at målepunkterne er fastsat på baggrund af evidensbaseret viden m sammenhængen mellem indsats g effekt eller en prgramteri, der sandsynliggør kausaliteten. 6 Krgstrup 2006: 76, Nielsen et al. 2008:21 8

9 4 RESULTATMÅLING Både præstatinsmåling g resultatmåling kan bruges sm versættelse fr begrebet perfrmance measurement. Den generelle tendens er, at resultatmålingsbegrebet anvendes i en del flere sammenhænge end præstatinsmåling, g i det følgende vil resultatmåling derfr blive brugt sm versættelse af perfrmance measurement. Resultatmåling har været på banen siden den industrielle revlutin g pkmsten af Taylrs Scientific Management i slutningen af det 19. århundrede. Det var dg først i 1980 erne, at resultatmåling fr alvr blev indført sm styringsinstrument i den ffentlige sektr. Systematisk pstilling af resultatmål var et led i at sikre større udnyttelse af tildelte ressurcer 7. Siden 1980 erne har resultatmåling i hvedtræk bevæget sig fra udelukkende at mhandle sikring af effektivitet, øknmi g mkstninger til gså at mfatte kvalitet g udvikling 8. Kernen i en resultatmåling er pstilling af resultatmål samt en vurdering af, hvrvidt disse mål er nået. I frhld til den lgiske mdel vil en resultatmåling kunne måle på både input, prces, utput, utcme g impact, g der måles fte kntinuerligt på indsatsen. Figur 3: Lgisk mdel Måles der på de første elementer i indsatsen, kan det være en idé at kalde målingen fr en præstatinsmåling, da begrebet resultatmåling kan assciere til alt det, der kmmer efter prcessen. Den danske evalueringsfrsker Kirsten Bregn (2005) pererer med, at resultatmålinger kan have følgende fire frmål. Disse frmål kan være i knflikt med hinanden. Fr det første kan resultatmålinger have til frmål at skabe gennemsigtighed i en kmpleks rganisatin g prduktin. Her kan resultatmålinger bruges til at give et indtryk af, m ressurcerne giver de frventede resultater. Fr det andet kan resultatmålinger have til frmål at fkusere lederens pmærksmhed g skabe klarhed m mål internt i en rganisatin. Denne fkusering kan støttes yderligere, hvis resultatmålingen fx kbles til øknmiske incitamenter. Fr det tredje kan resultatmålinger have til frmål at danne grundlag fr ressurcetildeling g ressurcestyring, sm eksempelvis i taxameterstyring. Fr det fjerde kan resultatmålinger have til frmål at danne grundlag fr læring. Såvel pstilling sm pnåelse af resultatmål kan skabe refleksin i en rganisatin, hvrved der kan pstå læring. Yderligere kan rganisatiner gså bruge resultatmål til sammenligning g læring (benchmarking). Anvendelsen af resultatmålinger er ikke sektrspecifik, g resultatmålinger er et styringsinstrument, der både kan bruges til kntrl g læring. Resultatmålinger kan primært bruges sm beskrivelse af et resultat, men målingerne frklarer i sig selv ikke, hvrfr resultat er sm det er. I en læringssituatin må resultatmålinger derfr ftest følges af frklaringer g frtlkninger, der går bag m tallene. 7 Bregn 2005:7 8 Radnr & Barnes

10 5 KVALITETSMÅLING Kvalitet har gennem de seneste år været et meget mdiskuteret begreb ikke mindst på grund af Kvalitetsrefrmen 9. Det vanskelige ved kvalitetsmålinger er i første mgang at definere kvalitet g pstille relevante vurderingskriterier. Et helt grundlæggende spørgsmål er netp: Hvad er kvalitet? Den danske evalueringsfrsker Bente Bjørnhlt har beskrevet vanskelighederne ved at definere kvaliteten således: I det hele taget er det vanskeligt at sætte kvalitet på frmel, g kvalitetspfattelser er fte baseret på subjektive vurderinger g defineres i vid udstrækning i den knkrete situatin g i praktiske sammenhænge g relatiner 10. I frbindelse med Kvalitetsrefrmen pererer regeringen med tre frskellige typer/dimensiner af kvalitet 11. Der skelnes således mellem: Brugerplevet kvalitet, der fx handler m, at brugeren føler sig gdt infrmeret, inddraget g behandlet med respekt. Faglig kvalitet, der handler m, at serviceydelsen lever p til høje faglige standarder. Organisatrisk kvalitet, der handler m gd tilrettelæggelse af arbejdet, m ledelse, medarbejdere g rganisatinsfrmer mv. Alle tre typer af kvalitet skal ifølge regeringen være i rden, før man kan tale m gd kvalitet : Fx skal en peratin på et sygehus både være fagligt i rden g tilrettelagt hensigtsmæssigt. Og patienten skal pleve, at frløbet har været gdt 12. Det er dg ikke alle kvalitetsmålinger, der måler på alle tre venfr nævnte dimensiner. Mange kvalitetsmålinger har ftest kun fkus på en af dimensinerne, men kaldes alligevel fr kvalitetsmålinger. Et karakteristika ved kvalitetsmålinger er en tendens til at fkusere målingen på utput g utcme g mindre på input g prcesser. Målinger af rganisatrisk kvalitet vil dg naturligt have et stærkt fkus på prcesdelen. Et andet karakteristika er, at kvalitetsmålingsbegrebet nk ftere end andre målingsbegreber bruges m målinger, hvr målene g målingskriterierne er frmuleret bttm up dvs. at de er kntekstafhængige g påvirkelige. Et eksempel er brugertilfredshedsmålinger, der baserer sig på en BIKVA evaluering. BIKVA står fr Brugerinddragelse I KVAlitetsvurdering g er udviklet af Hanne Kathrine Krgstrup. BIKVA er en kvalitativ bttm-up evaluering, hvr kriterierne fr selve evalueringen udvikles i en refleksiv prces under inddragelse af de frskellige interessenter 13. En blød måling med udgangspunkt i en BIKVA evaluering kan eksempelvis bestå af en pfølgende spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne, der tager udgangspunkt i de kvalitetskriterier, de selv har været med til at pstille. Det skal bemærkes, at der gså er kvalitetsmålinger, der baserer sig på fficielle mål g faste standarder - fx den danske kvalitetsmdel. 9 Regeringen Bjørnhlt 2008a:12 11 Regeringen 2007: 8 12 Regeringen 2007: 8 13 Krgstrup 2006:143, 146ff, Mathiasen

11 6 BEGREBERNE PÅ TVÆRS Beskrivelsen af de tre målingsbegreber viser, at der en del verlap mellem begreberne. Overrdnet har KREVI fundet frem til følgende frskelle på målingsbegreberne: Kvalitetsmålinger g resultatmålinger minder meget m hinanden såvel teretisk sm praktisk. Der er imidlertid enkelte nuancefrskelle. En af frskellene er, at resultatmålet på frhånd er benævnt kvalitet i en kvalitetsmåling. Det gør muligvis begrebet mere psitivt ladet. Et andet aspekt, der adskiller begreberne, er, at resultatmålinger fte bruges sm betegnelse fr målinger, der er tp-dwn styret. Det vil sige, at målepunkterne er fficielt fastsatte mål, der er gældende fr et bredt mråde. Kvalitetsmålinger bruges gså m målinger med en mere bttm-up tilgang til fastlæggelsen af mål g vurderingskriterier, selvm der gså findes kvalitetsmålinger, der ligesm resultatmålinger baserer sig på fælles mål g standarder. En tredje nuancefrskel er, at resultatmålinger har fkus på både input, prces, utput, utcme g fkus på såvel prduktivitet, målpfyldelse g mkstningseffektivitet. Her har kvalitetsmålinger i højere grad tendens til fkus på utput g utcme g knap så strt fkus på input g prcesser målinger af rganisatrisk kvalitet undtaget. Effektmålinger adskiller sig fra både resultat- g kvalitetsmålinger i frhld til det fkus, der er på kausaliteten mellem indsats g resultat. Både resultat- g kvalitetsmålinger kan virke sm punktnedslag, der ikke nødvendigvis siger nget m, hvad der ligger bag tallene. I effektmålinger vil kausalitet mellem indsatsen g resultaterne være frsøgt etableret, således at det, man prøver at måle på, er ændringer frårsaget af en given indsats. Man tilstræber således altid at måle utcme eller impact enten direkte eller indirekte. I figur 4 nedenfr er det grafisk fremstillet, hvrdan evaluering g målingsbegreberne frhlder sig til hinanden. Yderste stre cirkel, benævnt evaluering, illustrerer, at alle tre målingsbegreber kan karakteriseres sm evalueringer, under frudsætning af, at de fretages med systematik, g at målingsresultaterne vurderes i frhld til ngle kriterier. Figur 4: Målingscirklen 11

12 Kvalitetsmålinger g resultatmålinger adskiller sig kun begrænset fra hinanden, hvrfr de er indplaceret i samme cirkel. Effektmåling har derimd sin egen cirkel, sm til dels verlapper resultatmåling g kvalitetsmåling. Lighederne pstår, når der i resultat- eller kvalitetsmålinger er sandsynliggjrt en sammenhæng mellem indsats g effekt, g der samtidig måles på utcme eller impact. Sådanne resultat- g kvalitetsmålinger kunne fr så vidt gdt hedde effektmålinger. Frskellen mellem de t cirkler består i, at hvr resultatmålinger typisk gennemføres kntinuerligt, gennemføres effektmålinger fte sm enkeltstående analyser fx enkeltstående RCT-studier. Alt i alt viser gennemgangen, at der teretisk g idealtypisk er små frskelle på resultat-, effekt- g kvalitetsmåling, men i praksis kan det være svært at adskille målingstyperne fra hinanden. Det betyder, at begreberne i sig selv ikke siger meget m, hvilken type måling der er tale m. Derfr er det vigtigt at frklare, hvilke knkrete elementer der er indehldt i en måling. Følgende spørgsmål kan evt. besvares i den frbindelse: Hvad er frmålet med målingen? Måles der ved hjælp af kvalitative eller kvantitative/standardiserede metder? Måles der på input, prces, utput, utcme eller impact? Er der en antagelse m kausalitet mellem indsats g effekt i målingen? Måles der ad hc eller kntinuerligt/tilbagevendende? 12

13 7 LITTERATURLISTE (BEGREBSOPDELT) 7.1 Overrdnet Dahler-Larsen, Peter & Hanne Kathrine Krgstrup (2003): Nye veje i evaluering. Systime Academic DES: Evalueringsterminlgi på dansk. Krgstrup, Hanne Kathrine (2006): Evalueringsmdeller. Academica Mathiasen, Stinne Højer (2005): Kilden, Landlyst g Ladegården. En BIKVAevaluering af tre længerevarende bfrmer fr særligt udsatte persner i Århus Amt. Driftsmrådet fr Vksne Handicappede. OECD (2002): Glssary f Key Terms in Evaluatin and Results Based Management. 7.2 Effektmålinger Bhatti, Ysef, Hanne Fss Hansen g Olaf Rieper (2006): Evidensbevægelsens udvikling, rganisering g arbejdsfrm. En krtlægningsrapprt. AKF Frlaget maj Dahler-Larsen, Peter & Hanne Kathrine Krgstrup (2003): Nye veje i Evaluering håndbg i tre evalueringsmdeller. Århus: Systime Akademic. KREVI (2009): Strukturrefrmen udfrdrer nærdemkratiet. Nielsen, Cnnie et al. (2007): Effektmåling. SFI, 07:08. Servicestyrelsen (2006): Arbejdet med udsatte børn g unge på kst- g efterskler Frslag til videre læsning 7.3 Resultatmålinger Ecnmistyringsverket (2006): Effektudtvärdering - Att välja upplägg. Sverige, ESV 2006:8. Lipsey, Mark W. (1990): Design Sensitivity: Statistical Pwer fr Experimental Research. Sage. Pattn, Michael Quinn (2008): Advcacy Impact Evaluatin. Jurnal f Multi Disciplinary Evaluatin. Vl. 5, N. 9. Rssi, Peter H. (2004): My views f evaluatin and their rigins i Alkin, Marvin C. (2004): Evaluatin Rts Tracing Therists Views and Influences. Lndn: Sage. Scriven, Michael (2008): A summative evaluatin f RCT-methdlgy & An alternative apprach t causal research. Jurnal f Multi Disciplinary Evaluatin. Vl. 5, N. 9. Bregn, Kirsten (2005): Resultatmålinger i den ffentlige sektr. Research Paper n. 9/05, Rskilde University, Denmark 13

14 96)/ Radnr & Barnes (2007): Histrical analysis f perfrmance measurement and management in peratins management. In Internatinal Jurnal f Prductivity and Perfrmance Management, vl. 56 (5/6) pp Frslag til videre læsning De Bruijn, Hans (2001): Managing Perfrmance in the Public Sectr. Rutledge: Lndn. Dren, Wuter Van (2006): Perfrmance Measurement in the Flemish Public Sectr: A Supply and Demand Apprach. PhD dissertatin, Faculteit Sciale Wetenschappen, Kathlieke Universiteit Leuven. Link: r+van+dren+doc.pdf Hatry, Harry P. (1999): Perfrmance measurement. Washingtn: The Urban Institute. Jerak-Zuiderent, Snja (2009, frthcming): Lcating the wrths f perfrmance indicatrs Perfrming transparency and accuntabilities in health care. In A. Rudinw Sætnan, H. Mrk Lmell, and S. Hammer (ed.) By the Very Act f Cunting. On the c-cnstructin f sciety, numbers, and their subjects and bjects. Lndn and New Yrk: Rutledge. McDavid, James C & Hawthrn, Laura R L (2006): Prgram Evaluatin & Perfrmance Management; An intrductin t Practice. USA: SAGE Publicatins. 7.4 Kvalitetsmålinger Bjørnhlt, Bente (2008): Bag kulissen i knstruktinen af kvalitet. Syddansk Universitetsfrlag Regeringen 2007: Kvalitetsrefrmen Frslag til videre læsning Andersen, Jørgen Gul, Bente Bjørnhlt & Henrik Llle (2008): Vurdering af kvalitet i brugerundersøgelser. Djøf-bladet juli 2008 Bjørnhlt, Bente (2008a): At indfange brugerkvalitet gennem brugerundersøgelser. Evalueringsnyt nr. 20/August 2008 DKSK (2003): Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber g definitiner. Dansk selskab fr Kvalitet i Sundhedssektren 7.5 Faldgruber - Implikatiner ved måling Dahler-Larsen, Peter (2008): Kvalitetens beskaffenhed. Syddansk Universitetsfrlag Frslag til videre læsning Bjørnhlt (2008): Bag kulissen i knstruktinen af kvalitet. Syddansk Universitetsfrlag Nichlsn-Crtty, Sean m.fl. (2006): Disparate Measures: Public Managers and Perfrmance-Measurement Strategies. Public Administratin Review. Jan. Feb Dahler-Larsen, Peter (2004): Evaluering g magt. Magtudredningen. Dahler-Larsen, Peter (2008a): Knsekvenser af indikatrer. KREVI 14

15 Feller, Irwin (2002): Perfrmance Measurement Redux. In American Jurnal f Evaluatin, vl. 23 (4) pp Freeman, Tim (2002): Using perfrmance indicatrs t imprve health care quality in the public sectr: a review f the literature. Health Services Management Research, vl. 15 (2) pp Smith (1995): On the unintended cnsequences f publishing perfrmance data in the public sectr. In Internatinal Jurnal f Public Administratin, vl. 18 (2) pp Thiel & Leeuw (2002): The Perfrmance Paradx in the Public Sectr. In Public Perfrmance & Management Review, vl. 25 (3) pp

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Styringsmodel for programmer og projekter i Digitaliseringsforeningen

Styringsmodel for programmer og projekter i Digitaliseringsforeningen Styringsmdel fr prgrammer g prjekter i Digitaliseringsfreningen Versin af 1. december 2015 Versin Dat Status Kmmentar 0.1 7/10-15 Udkast Struktur g eksisterende data lagt ind 0.2 22/10-22 Synpsis 0.3 29/10-22

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Telefonnummer. Email-adresse. Telefonnummer: Emailadresse:

Telefonnummer. Email-adresse. Telefonnummer: Emailadresse: Licensaftale Undertegnede kmmune tiltræder ICS licensaftalen Kmmunens navn g adresse Licensaftale Kntaktpersn CVR-nummer Telefnnummer Email-adresse Dat g underskrift Fr licensudbyder Licensudbyders navn:

Læs mere

Fakta, spørgsmål og svar om udredningsretten

Fakta, spørgsmål og svar om udredningsretten Reginshuset Vibrg Sundhedsplanlægning Fakta, spørgsmål g svar m udredningsretten Skttenbrg 26 Pstbks 21 DK-8800 Vibrg Tel. +45 7841 0000 kntakt@rm.dk www.rm.dk Flketinget har den 19. december 2012 vedtaget

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

Ishøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn

Ishøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn Ishøj Kmmune Analyse af støtten til de mindste børn 1. maj 2013 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser 1. Baggrund g metde Familiecentret i Ishøj Kmmune henvendte sig i nvember 2012 til

Læs mere

Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010. Hold øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kommer

Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010. Hold øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kommer Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010 Hld øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kmmer 1 Indhld Frmål g metde Resultater Oplevede farer g cykeladfærd Kendskab til kampagnen Frståelse af kampagnens

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Fagbeskrivelser. Master i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren. Syddansk Universitet. (Opdateret august 2009)

Fagbeskrivelser. Master i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren. Syddansk Universitet. (Opdateret august 2009) Fagbeskrivelser Master i Kvalitet g Ledelse i Scial- g Sundhedssektren Syddansk Universitet (Opdateret august 2009) 1 Mdultvhlder Omfang g ECTS Frudsætninger Mdulbeskrivelse Kmpetencemål Undervisningsfrm

Læs mere

Manual for tilsyn. Socialafdelingen NOTAT. Den 24. september 2012. Socialafdeling 7800 Skive

Manual for tilsyn. Socialafdelingen NOTAT. Den 24. september 2012. Socialafdeling 7800 Skive NOTAT Den 24. september 2012 Manual fr tilsyn i Scialafdelingen Scialafdeling 7800 Skive Trvegade 10 7800 Skive Tlf: Fax:99155777 CVR-nr.: 29189579 sas-frv@skivekmmune.dk www.skive.dk Reference.: 779-2009-123010

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

AutoPilot kurser og servicebesøg

AutoPilot kurser og servicebesøg AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

Lægemiddel industri foreningen

Lægemiddel industri foreningen Lægemiddel industri freningen Appendiks til fælleserklæring m kliniske lægemiddelfrsøg g nn-interventins-frsøg mellem Lægemiddelindustrifreningen (Lif), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) g Lægefreningen

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?

Læs mere

Bilag 2. Konkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metoden

Bilag 2. Konkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metoden Til Til Kpi til Styringsudvalget Inspiratin g drøftelse 17. nvember 2015 Side 1 af 11 Bilag 2. Knkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metden Baggrund: Det blanke papirs princip

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

Evaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb"

Evaluering af projekt Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb Når Viden skaber resultater--- Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008 Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Tjekliste Medfødt immundefekt

Tjekliste Medfødt immundefekt Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning Grundaftalen fr Sundhedsaftalerne fr 2011-14 mfatter samarbejdet m utilsigtede

Læs mere

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære

Læs mere

It-plan for Valsgård Skole 2011

It-plan for Valsgård Skole 2011 It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Privat leverandør personlig pleje og praktisk hjælp. Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Privat leverandør personlig pleje og praktisk hjælp. Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør persnlig pleje g praktisk hjælp Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th.,

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden SEKTIONSLEDER

Læs mere

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé. Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune. Røde Kors Hjemmet. Uanmeldt tilsyn November 2011 WWW.BDO.DK

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune. Røde Kors Hjemmet. Uanmeldt tilsyn November 2011 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapprt Vesthimmerlands Kmmune Røde Krs Hjemmet Uanmeldt tilsyn Nvember 2011 WWW.BDO.DK Vesthimmerlands Kmmune Uanmeldt tilsyn, Røde Krs Hjemmet Nvember 2011 Indhldsfrtegnelse

Læs mere

Kortlægning af tilgængeligheden til elektroniske blanketter i det offentlige

Kortlægning af tilgængeligheden til elektroniske blanketter i det offentlige Udvalget fr Videnskab g Teknlgi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 193 Offentligt Sensus Specialister i tilgængelighed Opsummeringsrapprt Krtlægning af tilgængeligheden til elektrniske blanketter i det

Læs mere

Notat om metode-udvikling

Notat om metode-udvikling Merete Watt Blsen/Strandhlmgaard/13. februar 2012 Ntat m metde-udvikling Uddannelsessektren er den mest centrale, nødvendige g mkstningsfulde sektr i det mderne, glbale samfund. Alle har ret g pligt til

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

1. Introduktion til sikkerhedsrundering... 4. 1.1 Formål og mål... 4. 1.2 Den samlede proces... 4

1. Introduktion til sikkerhedsrundering... 4. 1.1 Formål og mål... 4. 1.2 Den samlede proces... 4 1. Intrduktin til sikkerhedsrundering... 4 1.1 Frmål g mål... 4 1.2 Den samlede prces... 4 2. Patientsikkerhedsrundering g Den Danske Kvalitetsmdel... 5 3. Ledelse g sikkerhedsrundering... 5 Eksempler

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 12 Kvalitetsstandard fr støttecentre g de små bfællesskaber Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3 Vedtaget af det lkale samarbejdsudvalg på SKT Plitik fr intrduktin af nye medarbejdere på SKT OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2014. Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Nærværende dokument beskriver ny og ændret funktionalitet samt fejlrettelser siden forrige release.

Nærværende dokument beskriver ny og ændret funktionalitet samt fejlrettelser siden forrige release. RELEASE NOTES Release-beskrivelse Schultz Fasit versin 2014-4.0 Den 5. januar 2015 frigiver Schultz en ny versin af Schultz Fasit. Selve pgraderingen af prduktinsmiljøet fr Fasit blev påbegyndt den 2.

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR LIGESTILLING PAÅ SYDDANSK UNIVERSITET 2014-2015

HANDLINGSPLAN FOR LIGESTILLING PAÅ SYDDANSK UNIVERSITET 2014-2015 Bilag 2.1 HANDLINGSPLAN FOR LIGESTILLING PAÅ SYDDANSK UNIVERSITET 2014-2015 Indhld INDLEDNING... 2 VISIONER FOR LIGESTILLINGSOMRÅDET... 2 VISION 1: Syddansk Universitet sætter sig mål g udvikler planer

Læs mere

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Scialøknmiske Virksmheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Henning Bach, Senirfrsker, Ph.D. Afdeling fr Beskæftigelse g Integratin SFI Det Natinale Frskningscenter fr Velfærd Frmålet med SFI s undersøgelse

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør Lergravsvej 53, 2300 København S Tilsynet er udført den 14. september 2009, kl. 8.00-15.30 af specialknsulenter

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune Strategi fr udvikling af det talte g skrevne sprg hs børn g unge mellem 0 16 år i Rebild Kmmune 1 2 Indledning Med denne strategi ønsker Rebild Kmmune at understøtte g styrke den røde tråd i indsatsen

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING

ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING 2010 Årspgørelse 2009 I 2003 etableredes rdningen vedrørende eksperimentel behandling, g Sundhedsstyrelsen nedsatte samtidigt et rådgivende panel. Det rådgivende

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Mdul 13 Valgmdulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kmmune Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: 2 Lkalcentre i Århus Kmmune (navn på lkalcenter følger snarest)

Læs mere

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Daghspitalet Skive Kmpagnigade 11B 7800 Skive Daghspitalet er en del af Regin Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats.

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats. Ntat Diabetes sm indsatsmråde Krtlægning af Svendbrg Kmmunes nuværende brger- g patientrettede indsatser indenfr diabetes samt plæg til en pkvalificeret indsats. Indledning I 2015 er der i øknmiaftalen

Læs mere

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling. November 2015

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling. November 2015 Vejledning m betalingsfrister g pkrævning af gebyrer g renter ved frsinket betaling Nvember 2015 Indhld 1. Indledning 3 2. Regler fr betalingsfrister 5 2.1 Betalingsfrister i aftaler mellem virksmheder

Læs mere

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole Kajakplitik Kajakplitik på Faabrgegnens Efterskle Indledning De sidste år er der i samfundsdebatten, g inden fr kajakmiljøet, blevet et større g større fkus g diskussin mkring sikkerhed i kajaksejlas.

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Førskoletilbud og rullende skolestart

Førskoletilbud og rullende skolestart Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK BADMINTON KLUB

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK BADMINTON KLUB 1. Erfaringer Hvad har klubben gjrt indenfr kmmunikatin? Hvad har erfaringerne været? List i punktfrm. Emails/pslag; Erfaring: Emails/pslag blev hurtigt glemt. Initiativ(er): Via emails rammer vi en bred

Læs mere

Implementering. Norddjurs Kommune

Implementering. Norddjurs Kommune Nrddjurs Kmmune Implementering Organisatin, rammer g strategier vedrørende implementering af plitikker g indsatser i Skle- g dagtilbudsmrådet Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker Danske Reginer Dampfærgevej 22 2100 København Ø Att: Martin Grønberg Jhansen Input til handlingsplan fr Brgernes Sundhedsvæsen Danske Patienter takker fr muligheden fr at kmmentere på fremsendte handlingsplan

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling Vejledning m betalingsfrister g pkrævning af gebyrer g renter ved frsinket betaling Februar 2014 Indhld 1. Indledning 3 2. Regler fr betalingsfrister 5 2.1 Betalingsfrister i aftaler mellem virksmheder

Læs mere

Data vedr. Fødeplanen i Region Syddanmark

Data vedr. Fødeplanen i Region Syddanmark Område: Sundhedsmrådet Udarbejdet af: Anne Uller Afdeling: Sundhedssamarbejde g Kvalitet E-mail: anne.uller@reginsyddanmark.dk Jurnal nr.: 12/838 Telefn: 7663 1318/ 2920 1318 Dat: 29. maj 2012 Ntat Data

Læs mere

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 30. marts 2009 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 30. marts 2009 hedder det: Kendelse af 10. nvember 2009 (J.nr. 2009-0019167) Bnuscertifikater ikke mfattet af 12, stk. 1, nr. 3, jf. nr. 11, i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006. Bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december

Læs mere

Kommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525

Kommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525 Kmmunikatin 09 01 2015 set i frhld til den vanskelige samtale Bachelrprjekt 2015 STUDIE NR. KPS11525 Indhldsfrtegnelse Indledning:... 2 Prblemfrmulering:... 3 Metde g afgrænsning:... 3 Systemisk kmmunikatins

Læs mere

BILAG 1: Studieplanstilføjelse 2e - Skriftlighed i studieretningen

BILAG 1: Studieplanstilføjelse 2e - Skriftlighed i studieretningen BILAG 1: Studieplanstilføjelse 2e - Skriftlighed i studieretningen MÅL FOR ELEVERNES ARBEJDE Fælles fkusmråder mht. udviklingen af elevernes faglige kmpetencer herunder særligt den skriftlige! Overrdnet

Læs mere

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Uddannelsesplan Opdateringsuddannelse Varighed 180 minutter Maj 2015 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktins uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsrganisatiner: Samarbejdsrganisatiner: Uddannelsesplan

Læs mere

skriv disse seks tal omhyggeligt ned

skriv disse seks tal omhyggeligt ned Kære Peter, 3Ør d;3 f/ar: Æ//erede OM.f'å. da:je v;/ d;t /;v ændre 5;3 (t;/ det bedre J) J Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Marcs vn Ring 15 14 3 6 16 19 Kære Peter, skriv

Læs mere

Belbin Teamrolle Profil for

Belbin Teamrolle Profil for Belbin Teamrlle Prfil fr J Pink Clurful Cmpany PLC Rainbw HR Belbins 9 Teamrller Teamrlle Bidrag Tilladelige svagheder Idémand Kreativ, fantasifuld, frit tænkende. Genererer ideer g løser vanskelige prblemer.

Læs mere

Års- og Virksomhedsplan Brønsparkens Fritidshjem

Års- og Virksomhedsplan Brønsparkens Fritidshjem Brønsparkens Fritidscenter Hegnshusene 9A 2700 Brønshøj Tlf.: 38 74 69 20 Fax: 38 74 69 24 bruk@bruk.dk P-nr : 1002991175 Danske Bank: 4180 3125024289 www.sbbu.dk CVR : 17937219 Jjjjj Års- g Virksmhedsplan

Læs mere