Målingsterminologi. En introduktion. Målingsterminologi. juni

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målingsterminologi. En introduktion. Målingsterminologi. juni 2010. www.krevi.dk"

Transkript

1 Målingsterminlgi En intrduktin

2 KREVI Denne intrduktin er udarbejdet på baggrund af en studiekreds i KREVI m målingsterminlgi. I studiekredsen deltg Anders Kirkedal Nielsen, Jørgen Tietze, Stinne Højer Mathiasen g Stine Lyngbrg Heslp g Hanne Søndergård Pedersen. Mrten Eriksen har kvalitetssikret ntatet. Vi vil gerne sige tak til prfessr Hanne Fss Hansen, Københavns Universitet, g hendes ph.d. studerende fr knstruktive kmmentarer til en meget freløbig udgave af ntatet. Ansvaret fr ntatets indhld er dg udelukkende KREVIs. KREVI, juni 2010 Trben Buse Direktør Olf Palmes Allé Århus N T: ISBN (elektrnisk versin) Grafisk design: Designit 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 MÅLINGSTERMINOLOGI HVAD ER DET? ER EN MÅLING EN EVALUERING? DEN LOGISKE MODEL EFFEKTMÅLING RESULTATMÅLING KVALITETSMÅLING BEGREBERNE PÅ TVÆRS LITTERATURLISTE (BEGREBSOPDELT) OVERORDNET EFFEKTMÅLINGER Frslag til videre læsning RESULTATMÅLINGER Frslag til videre læsning KVALITETSMÅLINGER Frslag til videre læsning FALDGRUBER - IMPLIKATIONER VED MÅLING Frslag til videre læsning

4 1 MÅLINGSTERMINOLOGI HVAD ER DET? Resultatmålinger, præstatinsmålinger, kvalitetsmålinger g effektmålinger er alle evalueringstermer, der fte bruges i flæng. Men hvad betyder de egentlig? Hvr stammer de fra? Og adskiller de sig teretisk g praktisk fra hinanden, g i så fald - hvrdan? KREVIs ambitin med ntatet Målingsterminlgi er at give et krt verblik ver g intrduktin til ngle af de mest benyttede målingsbegreber i evalueringsterminlgien i disse år. Hvedknklusinen er, at målingsbegreberne i praksis har så brede betydninger, at brugen af de enkelte begreber ikke i sig selv giver meget infrmatin m, hvad det er fr en slags måling, der menes. Derfr er det vigtigt at frklare, hvilke knkrete elementer der er indehldt i en måling. Følgende spørgsmål kan evt. besvares i den frbindelse: Hvad er frmålet med målingen? Måles der ved hjælp af kvalitative eller kvantitative/standardiserede metder? Måles der på input, prces, utput, utcme eller impact? Er der en antagelse m kausalitet mellem indsats g effekt i målingen? Måles der ad hc eller kntinuerligt? Ntatet indledes med en krt teretisk indkredsning af begreberne evaluering g måling, samt gennemgang af den lgiske mdel. Herefter følger en gennemgang af de tre målingsbegreber effektmåling, resultatmåling g kvalitetsmåling, sm afsluttes med en beskrivelse af de væsentligste frskelle g ligheder mellem de tre begreber. En vigtig del af ntatet er den emnepdelte litteraturliste, sm kan knsulteres, hvis man ønsker at gå dybere ned i de enkelte begreber. 1.1 Er en måling en evaluering? Der er i evalueringslitteraturen mange definitiner på evaluering. Ifølge den danske evalueringsfrsker Hanne Kathrine Krgstrup er der blandt disse mange definitiner en grundlæggende enighed m, at: [der i en evaluering] skal ske en systematisk vurdering af en given indsats 1. Når der i en evaluering sker en vurdering af en indsats, indebærer det, at indsatsen værdisættes. Fr at indsatsen i en evaluering kan vurderes g værdisættes, må der freligge ngle kriterier fr, hvrnår indsatsen er henhldsvis gd eller dårlig 2. Kriteriefastlæggelsen g indsamlingen af data i en evaluering kan basere sig på både kvalitative g/eller kvantitative metder. Med udgangspunkt i venstående definitin af evaluering kan måling siges at være en evaluering, frdi målinger kan være en systematisk vurdering af en given indsats. Det skal dg bemærkes, at en måling ikke i sig selv er en evaluering. Fr at en måling bliver en evaluering, skal der ske en vurdering af måleresultaterne i frhld til ngle kriterier. Traditinelt set indebærer en måling nget tælleligt g kvantificerbart. Det vil sige, at såvel metder sm kriterier er kvantitative. Brugen af de kvantitative metder kan dg variere i et spektrum fra den hårde kvantitative ende, sm udelukkende gør brug af statistiske metder g data til den bløde ende, hvr såvel kriterierne g dataindsamlingen gør brug af mere kvalitative metder, der til slut tildeles en numerisk værdi. 1 Krgstrup 2006:200 2 Krgstup 2006:200f 4

5 Et eksempel på hård måling kan være en måling af/pgørelse ver antallet af kntanthjælpsmdtagere, der kmmer i arbejde efter deltagelse i et jbsøgningskursus. I dette tilfælde kan målingen fretages ved hjælp af registre g databaser g frudsætter ikke en egentlig kntakt til feltet. En blød måling kan eksempelvis være en eksamen, hvr en mundtlig eksaminatin ender i en karaktergivning. Det kan gså være en auditprces, sm man fx kender fra England, hvr Audit Cmmissin gennemfører en række tilsyn i kmmunerne. Tidligere har disse tilsyn i kmbinatin med en lang række resultatmål endt med en tildeling af 0-4 stjerner til kmmunerne 3. Knklusinen er, at målinger kan være evalueringer, så længe der sker en vurdering af målene i frhld til psatte kriterier. Målinger benytter primært kvantitative metder, men der kan gså anvendes kvalitative metder. Ved en måling er det karakteristisk, at der slutteligt er en pgørelse, der indehlder tællelige resultater. 3 Fr en nærmere gennemgang af det engelske system se Measuring Lcal Cuncil Perfrmance på 5

6 2 DEN LOGISKE MODEL I evalueringer er frmålet at vurdere, hvrvidt en indsats efterlever fastsatte kriterier. Den lgiske mdel 4, sm ses nedenfr i figur 1, er en teretisk pstilling af en indsats vej fra initiativ til langsigtet virkning. Mdellen kan have mange frskellige udfrmninger g detaljeringsgrader. Den valgte mdel, sm vises nedenfr, er en relativ simpel mdel 5. Vi beskriver den lgiske mdel frud fr gennemgangen af de enkelte målingsbegreber, da de blandt andet adskiller sig ved at have fkus på frskellige dele af en indsats. Figur 1: Den lgiske mdel Kilde: Frit efter DES 2005 g OECD 2002 Figur 1 viser, at der verrdnet sndres mellem indsatser g resultater. Det vil sige, at der ses på sammenhængen mellem, hvad der i gangsættes, g hvad der kmmer ud af det. Det næste lag i mdellen er mere detaljeret. Indsatser er her pdelt i henhldsvis input g prcesser, g resultater er pdelt i utput, utcme g impact. I Tabel 1 nedenfr er begreberne beskrevet mere indgående. Tabel 1: Indsatser g resultater Indsatser Input Frstås sm de finansielle, menneskelige g materielle ressurcer, sm anvendes ved en indsats. Prcesser Frstås sm selve aktiviteten/ prduktinen, hvr indsatsen igangsættes. Resultater Output Frstås sm de umiddelbare prdukter af en indsats. Kan gså benævnes prduktin eller ydelse. Outcme Virkninger på krt (typisk 1-2 år) eller mellemlang sigt (typisk 3-4 år) Impact Den langsigtede virkning Kilde: KREVIs ntat m den lgiske mdel Efficiency, effectiveness g cst-effectiveness er alle udtryk, der er knyttet til udnyttelsen af ressurcer. Frhldet mellem input g utput benævnes effektivitet eller prduktivitet (efficiency). Prduktivitet siger nget m, hvr gdt ressurcerne bliver udnyttet g mdannet til utput. 4 Mdellen kaldes gså fte flw-mdellen eller input-utput mdellen. 5 Se ntatet Den lgiske mdel på fr en detaljeret gennemgang af lgiske mdeller. 6

7 Frhldet mellem utput g utcme/impact benævnes effectiveness, sm gså versættes til målpfyldelse. Det vil sige, at denne frm fr effektivitet siger nget m, hvr gdt målene fr en indsats pfyldes med det givne utput. Endeligt benævnes sammenhængen mellem input g utcme/impact fr csteffectiveness, sm betyder mkstningseffektivitet. Det siger nget m den verrdnede g langsigtede målpfyldelse g virkning i frhld til de ressurcer, sm er brugt til en indsats. På de følgende sider beskrives de tre målingsbegreber: effektmåling, resultatmåling g kvalitetsmåling. Beskrivelserne tager udgangspunkt i begrebernes prindelse, hvrefter deres primære nutidige brug beskrives. 7

8 3 EFFEKTMÅLING Effektmåling har sit udspring i den lægevidenskabelige verden, hvr systematiske test af lægemidlers virkning blev intrduceret i starten af 1900-tallet. Senere blev effektmålinger en væsentlig del af The Great Sciety i 1960 ernes USA, hvr effektmålinger blev intrduceret g flittigt brugt på de sciale mråder 6. Der findes ikke en direkte versættelse af begrebet effektmåling fra engelsk til dansk. Impact assessment, impact evaluatin, utcme evaluatin g summative evaluatin er ngle af de betegnelser, sm effektmåling ftest versættes fra. I frbindelse med en effektmåling er fkus på at måle en given indsats utcme eller impact dvs. ændringen sm følge af indsatsen, sm det fremgår af Figur 2 nedenfr. Figur 2: Hvad er effekten af en indsats? Frit efter: Eknmistyringsverket (2006) Den kntrafaktiske tilstand er den situatin, sm en persn/målgruppe ville være i, hvis ikke den havde deltaget i indsatsen. Effekten af en indsats er således frskellen mellem den faktiske g den kntrafaktiske tilstand efter en indsats. Fr at kunne sige nget m effekten af en given indsats er det helt centralt at kunne fastlægge kausaliteten mellem indsats g effekt. Fastlæggelsen af kausaliteten har gennem de seneste mange år givet debat blandt evalueringseksperter m, hvrvidt, hvrdan g med hvilke metder kausaliteten kan fastlægges. Her vil den ene side hælde til, at RCT studier (randmiserede kntrllerede frsøg) giver det bedste grundlag fr at tale m kausalitet. Den anden side vil bruge mere kvalitative metder til at identificere de sandsynlige mekanismer, der får indsatsen til at give effekt. Studier, der på den ene eller anden måde sandsynliggør kausaliteten mellem indsats g effekt kan betegnes sm enkeltstående effektmålinger. Hvis man vil måle effekten af en indsats kntinuerligt, er det en afgørende præmis, at målepunkterne er fastsat på baggrund af evidensbaseret viden m sammenhængen mellem indsats g effekt eller en prgramteri, der sandsynliggør kausaliteten. 6 Krgstrup 2006: 76, Nielsen et al. 2008:21 8

9 4 RESULTATMÅLING Både præstatinsmåling g resultatmåling kan bruges sm versættelse fr begrebet perfrmance measurement. Den generelle tendens er, at resultatmålingsbegrebet anvendes i en del flere sammenhænge end præstatinsmåling, g i det følgende vil resultatmåling derfr blive brugt sm versættelse af perfrmance measurement. Resultatmåling har været på banen siden den industrielle revlutin g pkmsten af Taylrs Scientific Management i slutningen af det 19. århundrede. Det var dg først i 1980 erne, at resultatmåling fr alvr blev indført sm styringsinstrument i den ffentlige sektr. Systematisk pstilling af resultatmål var et led i at sikre større udnyttelse af tildelte ressurcer 7. Siden 1980 erne har resultatmåling i hvedtræk bevæget sig fra udelukkende at mhandle sikring af effektivitet, øknmi g mkstninger til gså at mfatte kvalitet g udvikling 8. Kernen i en resultatmåling er pstilling af resultatmål samt en vurdering af, hvrvidt disse mål er nået. I frhld til den lgiske mdel vil en resultatmåling kunne måle på både input, prces, utput, utcme g impact, g der måles fte kntinuerligt på indsatsen. Figur 3: Lgisk mdel Måles der på de første elementer i indsatsen, kan det være en idé at kalde målingen fr en præstatinsmåling, da begrebet resultatmåling kan assciere til alt det, der kmmer efter prcessen. Den danske evalueringsfrsker Kirsten Bregn (2005) pererer med, at resultatmålinger kan have følgende fire frmål. Disse frmål kan være i knflikt med hinanden. Fr det første kan resultatmålinger have til frmål at skabe gennemsigtighed i en kmpleks rganisatin g prduktin. Her kan resultatmålinger bruges til at give et indtryk af, m ressurcerne giver de frventede resultater. Fr det andet kan resultatmålinger have til frmål at fkusere lederens pmærksmhed g skabe klarhed m mål internt i en rganisatin. Denne fkusering kan støttes yderligere, hvis resultatmålingen fx kbles til øknmiske incitamenter. Fr det tredje kan resultatmålinger have til frmål at danne grundlag fr ressurcetildeling g ressurcestyring, sm eksempelvis i taxameterstyring. Fr det fjerde kan resultatmålinger have til frmål at danne grundlag fr læring. Såvel pstilling sm pnåelse af resultatmål kan skabe refleksin i en rganisatin, hvrved der kan pstå læring. Yderligere kan rganisatiner gså bruge resultatmål til sammenligning g læring (benchmarking). Anvendelsen af resultatmålinger er ikke sektrspecifik, g resultatmålinger er et styringsinstrument, der både kan bruges til kntrl g læring. Resultatmålinger kan primært bruges sm beskrivelse af et resultat, men målingerne frklarer i sig selv ikke, hvrfr resultat er sm det er. I en læringssituatin må resultatmålinger derfr ftest følges af frklaringer g frtlkninger, der går bag m tallene. 7 Bregn 2005:7 8 Radnr & Barnes

10 5 KVALITETSMÅLING Kvalitet har gennem de seneste år været et meget mdiskuteret begreb ikke mindst på grund af Kvalitetsrefrmen 9. Det vanskelige ved kvalitetsmålinger er i første mgang at definere kvalitet g pstille relevante vurderingskriterier. Et helt grundlæggende spørgsmål er netp: Hvad er kvalitet? Den danske evalueringsfrsker Bente Bjørnhlt har beskrevet vanskelighederne ved at definere kvaliteten således: I det hele taget er det vanskeligt at sætte kvalitet på frmel, g kvalitetspfattelser er fte baseret på subjektive vurderinger g defineres i vid udstrækning i den knkrete situatin g i praktiske sammenhænge g relatiner 10. I frbindelse med Kvalitetsrefrmen pererer regeringen med tre frskellige typer/dimensiner af kvalitet 11. Der skelnes således mellem: Brugerplevet kvalitet, der fx handler m, at brugeren føler sig gdt infrmeret, inddraget g behandlet med respekt. Faglig kvalitet, der handler m, at serviceydelsen lever p til høje faglige standarder. Organisatrisk kvalitet, der handler m gd tilrettelæggelse af arbejdet, m ledelse, medarbejdere g rganisatinsfrmer mv. Alle tre typer af kvalitet skal ifølge regeringen være i rden, før man kan tale m gd kvalitet : Fx skal en peratin på et sygehus både være fagligt i rden g tilrettelagt hensigtsmæssigt. Og patienten skal pleve, at frløbet har været gdt 12. Det er dg ikke alle kvalitetsmålinger, der måler på alle tre venfr nævnte dimensiner. Mange kvalitetsmålinger har ftest kun fkus på en af dimensinerne, men kaldes alligevel fr kvalitetsmålinger. Et karakteristika ved kvalitetsmålinger er en tendens til at fkusere målingen på utput g utcme g mindre på input g prcesser. Målinger af rganisatrisk kvalitet vil dg naturligt have et stærkt fkus på prcesdelen. Et andet karakteristika er, at kvalitetsmålingsbegrebet nk ftere end andre målingsbegreber bruges m målinger, hvr målene g målingskriterierne er frmuleret bttm up dvs. at de er kntekstafhængige g påvirkelige. Et eksempel er brugertilfredshedsmålinger, der baserer sig på en BIKVA evaluering. BIKVA står fr Brugerinddragelse I KVAlitetsvurdering g er udviklet af Hanne Kathrine Krgstrup. BIKVA er en kvalitativ bttm-up evaluering, hvr kriterierne fr selve evalueringen udvikles i en refleksiv prces under inddragelse af de frskellige interessenter 13. En blød måling med udgangspunkt i en BIKVA evaluering kan eksempelvis bestå af en pfølgende spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne, der tager udgangspunkt i de kvalitetskriterier, de selv har været med til at pstille. Det skal bemærkes, at der gså er kvalitetsmålinger, der baserer sig på fficielle mål g faste standarder - fx den danske kvalitetsmdel. 9 Regeringen Bjørnhlt 2008a:12 11 Regeringen 2007: 8 12 Regeringen 2007: 8 13 Krgstrup 2006:143, 146ff, Mathiasen

11 6 BEGREBERNE PÅ TVÆRS Beskrivelsen af de tre målingsbegreber viser, at der en del verlap mellem begreberne. Overrdnet har KREVI fundet frem til følgende frskelle på målingsbegreberne: Kvalitetsmålinger g resultatmålinger minder meget m hinanden såvel teretisk sm praktisk. Der er imidlertid enkelte nuancefrskelle. En af frskellene er, at resultatmålet på frhånd er benævnt kvalitet i en kvalitetsmåling. Det gør muligvis begrebet mere psitivt ladet. Et andet aspekt, der adskiller begreberne, er, at resultatmålinger fte bruges sm betegnelse fr målinger, der er tp-dwn styret. Det vil sige, at målepunkterne er fficielt fastsatte mål, der er gældende fr et bredt mråde. Kvalitetsmålinger bruges gså m målinger med en mere bttm-up tilgang til fastlæggelsen af mål g vurderingskriterier, selvm der gså findes kvalitetsmålinger, der ligesm resultatmålinger baserer sig på fælles mål g standarder. En tredje nuancefrskel er, at resultatmålinger har fkus på både input, prces, utput, utcme g fkus på såvel prduktivitet, målpfyldelse g mkstningseffektivitet. Her har kvalitetsmålinger i højere grad tendens til fkus på utput g utcme g knap så strt fkus på input g prcesser målinger af rganisatrisk kvalitet undtaget. Effektmålinger adskiller sig fra både resultat- g kvalitetsmålinger i frhld til det fkus, der er på kausaliteten mellem indsats g resultat. Både resultat- g kvalitetsmålinger kan virke sm punktnedslag, der ikke nødvendigvis siger nget m, hvad der ligger bag tallene. I effektmålinger vil kausalitet mellem indsatsen g resultaterne være frsøgt etableret, således at det, man prøver at måle på, er ændringer frårsaget af en given indsats. Man tilstræber således altid at måle utcme eller impact enten direkte eller indirekte. I figur 4 nedenfr er det grafisk fremstillet, hvrdan evaluering g målingsbegreberne frhlder sig til hinanden. Yderste stre cirkel, benævnt evaluering, illustrerer, at alle tre målingsbegreber kan karakteriseres sm evalueringer, under frudsætning af, at de fretages med systematik, g at målingsresultaterne vurderes i frhld til ngle kriterier. Figur 4: Målingscirklen 11

12 Kvalitetsmålinger g resultatmålinger adskiller sig kun begrænset fra hinanden, hvrfr de er indplaceret i samme cirkel. Effektmåling har derimd sin egen cirkel, sm til dels verlapper resultatmåling g kvalitetsmåling. Lighederne pstår, når der i resultat- eller kvalitetsmålinger er sandsynliggjrt en sammenhæng mellem indsats g effekt, g der samtidig måles på utcme eller impact. Sådanne resultat- g kvalitetsmålinger kunne fr så vidt gdt hedde effektmålinger. Frskellen mellem de t cirkler består i, at hvr resultatmålinger typisk gennemføres kntinuerligt, gennemføres effektmålinger fte sm enkeltstående analyser fx enkeltstående RCT-studier. Alt i alt viser gennemgangen, at der teretisk g idealtypisk er små frskelle på resultat-, effekt- g kvalitetsmåling, men i praksis kan det være svært at adskille målingstyperne fra hinanden. Det betyder, at begreberne i sig selv ikke siger meget m, hvilken type måling der er tale m. Derfr er det vigtigt at frklare, hvilke knkrete elementer der er indehldt i en måling. Følgende spørgsmål kan evt. besvares i den frbindelse: Hvad er frmålet med målingen? Måles der ved hjælp af kvalitative eller kvantitative/standardiserede metder? Måles der på input, prces, utput, utcme eller impact? Er der en antagelse m kausalitet mellem indsats g effekt i målingen? Måles der ad hc eller kntinuerligt/tilbagevendende? 12

13 7 LITTERATURLISTE (BEGREBSOPDELT) 7.1 Overrdnet Dahler-Larsen, Peter & Hanne Kathrine Krgstrup (2003): Nye veje i evaluering. Systime Academic DES: Evalueringsterminlgi på dansk. Krgstrup, Hanne Kathrine (2006): Evalueringsmdeller. Academica Mathiasen, Stinne Højer (2005): Kilden, Landlyst g Ladegården. En BIKVAevaluering af tre længerevarende bfrmer fr særligt udsatte persner i Århus Amt. Driftsmrådet fr Vksne Handicappede. OECD (2002): Glssary f Key Terms in Evaluatin and Results Based Management. 7.2 Effektmålinger Bhatti, Ysef, Hanne Fss Hansen g Olaf Rieper (2006): Evidensbevægelsens udvikling, rganisering g arbejdsfrm. En krtlægningsrapprt. AKF Frlaget maj Dahler-Larsen, Peter & Hanne Kathrine Krgstrup (2003): Nye veje i Evaluering håndbg i tre evalueringsmdeller. Århus: Systime Akademic. KREVI (2009): Strukturrefrmen udfrdrer nærdemkratiet. Nielsen, Cnnie et al. (2007): Effektmåling. SFI, 07:08. Servicestyrelsen (2006): Arbejdet med udsatte børn g unge på kst- g efterskler Frslag til videre læsning 7.3 Resultatmålinger Ecnmistyringsverket (2006): Effektudtvärdering - Att välja upplägg. Sverige, ESV 2006:8. Lipsey, Mark W. (1990): Design Sensitivity: Statistical Pwer fr Experimental Research. Sage. Pattn, Michael Quinn (2008): Advcacy Impact Evaluatin. Jurnal f Multi Disciplinary Evaluatin. Vl. 5, N. 9. Rssi, Peter H. (2004): My views f evaluatin and their rigins i Alkin, Marvin C. (2004): Evaluatin Rts Tracing Therists Views and Influences. Lndn: Sage. Scriven, Michael (2008): A summative evaluatin f RCT-methdlgy & An alternative apprach t causal research. Jurnal f Multi Disciplinary Evaluatin. Vl. 5, N. 9. Bregn, Kirsten (2005): Resultatmålinger i den ffentlige sektr. Research Paper n. 9/05, Rskilde University, Denmark 13

14 96)/ Radnr & Barnes (2007): Histrical analysis f perfrmance measurement and management in peratins management. In Internatinal Jurnal f Prductivity and Perfrmance Management, vl. 56 (5/6) pp Frslag til videre læsning De Bruijn, Hans (2001): Managing Perfrmance in the Public Sectr. Rutledge: Lndn. Dren, Wuter Van (2006): Perfrmance Measurement in the Flemish Public Sectr: A Supply and Demand Apprach. PhD dissertatin, Faculteit Sciale Wetenschappen, Kathlieke Universiteit Leuven. Link: r+van+dren+doc.pdf Hatry, Harry P. (1999): Perfrmance measurement. Washingtn: The Urban Institute. Jerak-Zuiderent, Snja (2009, frthcming): Lcating the wrths f perfrmance indicatrs Perfrming transparency and accuntabilities in health care. In A. Rudinw Sætnan, H. Mrk Lmell, and S. Hammer (ed.) By the Very Act f Cunting. On the c-cnstructin f sciety, numbers, and their subjects and bjects. Lndn and New Yrk: Rutledge. McDavid, James C & Hawthrn, Laura R L (2006): Prgram Evaluatin & Perfrmance Management; An intrductin t Practice. USA: SAGE Publicatins. 7.4 Kvalitetsmålinger Bjørnhlt, Bente (2008): Bag kulissen i knstruktinen af kvalitet. Syddansk Universitetsfrlag Regeringen 2007: Kvalitetsrefrmen Frslag til videre læsning Andersen, Jørgen Gul, Bente Bjørnhlt & Henrik Llle (2008): Vurdering af kvalitet i brugerundersøgelser. Djøf-bladet juli 2008 Bjørnhlt, Bente (2008a): At indfange brugerkvalitet gennem brugerundersøgelser. Evalueringsnyt nr. 20/August 2008 DKSK (2003): Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber g definitiner. Dansk selskab fr Kvalitet i Sundhedssektren 7.5 Faldgruber - Implikatiner ved måling Dahler-Larsen, Peter (2008): Kvalitetens beskaffenhed. Syddansk Universitetsfrlag Frslag til videre læsning Bjørnhlt (2008): Bag kulissen i knstruktinen af kvalitet. Syddansk Universitetsfrlag Nichlsn-Crtty, Sean m.fl. (2006): Disparate Measures: Public Managers and Perfrmance-Measurement Strategies. Public Administratin Review. Jan. Feb Dahler-Larsen, Peter (2004): Evaluering g magt. Magtudredningen. Dahler-Larsen, Peter (2008a): Knsekvenser af indikatrer. KREVI 14

15 Feller, Irwin (2002): Perfrmance Measurement Redux. In American Jurnal f Evaluatin, vl. 23 (4) pp Freeman, Tim (2002): Using perfrmance indicatrs t imprve health care quality in the public sectr: a review f the literature. Health Services Management Research, vl. 15 (2) pp Smith (1995): On the unintended cnsequences f publishing perfrmance data in the public sectr. In Internatinal Jurnal f Public Administratin, vl. 18 (2) pp Thiel & Leeuw (2002): The Perfrmance Paradx in the Public Sectr. In Public Perfrmance & Management Review, vl. 25 (3) pp

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 30. marts 2009 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 30. marts 2009 hedder det: Kendelse af 10. nvember 2009 (J.nr. 2009-0019167) Bnuscertifikater ikke mfattet af 12, stk. 1, nr. 3, jf. nr. 11, i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006. Bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december

Læs mere

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats.

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats. Ntat Diabetes sm indsatsmråde Krtlægning af Svendbrg Kmmunes nuværende brger- g patientrettede indsatser indenfr diabetes samt plæg til en pkvalificeret indsats. Indledning I 2015 er der i øknmiaftalen

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Notat om metode-udvikling

Notat om metode-udvikling Merete Watt Blsen/Strandhlmgaard/13. februar 2012 Ntat m metde-udvikling Uddannelsessektren er den mest centrale, nødvendige g mkstningsfulde sektr i det mderne, glbale samfund. Alle har ret g pligt til

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker Danske Reginer Dampfærgevej 22 2100 København Ø Att: Martin Grønberg Jhansen Input til handlingsplan fr Brgernes Sundhedsvæsen Danske Patienter takker fr muligheden fr at kmmentere på fremsendte handlingsplan

Læs mere

AutoPilot kurser og servicebesøg

AutoPilot kurser og servicebesøg AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

1. Introduktion til sikkerhedsrundering... 4. 1.1 Formål og mål... 4. 1.2 Den samlede proces... 4

1. Introduktion til sikkerhedsrundering... 4. 1.1 Formål og mål... 4. 1.2 Den samlede proces... 4 1. Intrduktin til sikkerhedsrundering... 4 1.1 Frmål g mål... 4 1.2 Den samlede prces... 4 2. Patientsikkerhedsrundering g Den Danske Kvalitetsmdel... 5 3. Ledelse g sikkerhedsrundering... 5 Eksempler

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Scialøknmiske Virksmheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Henning Bach, Senirfrsker, Ph.D. Afdeling fr Beskæftigelse g Integratin SFI Det Natinale Frskningscenter fr Velfærd Frmålet med SFI s undersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8 Få det ekstra frspring Side 1 Lederkursus Mdul 8 2008 Menu f Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8: Få det ekstra frspring I de tidligere mduler har du lært det

Læs mere

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling Vejledning m betalingsfrister g pkrævning af gebyrer g renter ved frsinket betaling Februar 2014 Indhld 1. Indledning 3 2. Regler fr betalingsfrister 5 2.1 Betalingsfrister i aftaler mellem virksmheder

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Generalforsamling den 23. april 2014

Generalforsamling den 23. april 2014 Generalfrsamling den 23. april 2014 Referat 1. Indledning med andagt v/ Martin Lykkegaard 2. Valg af dirigent - Kristian Søndergaard blev valgt 3. Bestyrelsens beretning g visiner - Året der gik i Elim.

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt Prtalprjekt 1 Indhld 1. Indledning... 3 2. Status qu beskrivelse - psummering... 5 Indhld... 5 Kendte udfrdringer... 5 3. Behvsafdækning - psummering... 7 4. Erfaringsindsamling... 8 5. Indhldsmæssigt

Læs mere

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3

Læs mere

ErhvervsPhD-ordningen en videnindsamling

ErhvervsPhD-ordningen en videnindsamling 1 ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling... 2 Sammenfatning... 4 Dispsitin... 6 Kapitel 1. Indledning... 7 1.1 Baggrund g frmål... 7 1.2 Metde g datagrundlag...

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt Ledetråd til kmmunikatinsplan INTERREG-prjekt I den fra EU finansierede prjektperide er hvert INTERREG-prjekt frpligtet til at gennemføre kmmunikatins- g ffentlighedsarbejde. INTERREG-prgrammet finansieres

Læs mere

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som Start ny gruppe PLan Ldsskvvad. Ft: Henrik Weigelt. Du kan skabe gde friluftsplevelser fr børn g unge. Vær med til at starte en ny Blå spejdergruppe i dit lkalmråde. Hvis du synes, at det er fantastisk

Læs mere

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning).

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning). 27. januar 2015 Afhændelse/nedrivning af almene bliger Lv m almene bliger mv. (almenbliglven) mfatter flere frmer fr afhændelse af almene bliger. Blandt andet 75 a-m, der mhandler salg af almene bliger

Læs mere

Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer for periodiske oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA

Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer for periodiske oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA Retningslinjer g henstillinger Retningslinjer fr peridiske plysninger, sm kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA 23/06/15 ESMA/2015/609 1 Indhldsfrtegnelse 1 Anvendelsesmråde... 3 2 Definitiner...

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé Evaluering Prjekt Futura Netværk g vejen til jb til ægtefællefrsørgede Frederikshavn Kmmune 31-03-2014 1.Resumé Om Futura - netværk g jbs til ægtefællefrsørgede 1. Frrd g resumé Futura er et samarbejde

Læs mere

Bilag A. Oversigt over nuværende lederudviklingstiltag. Børn og Unge: Notat. Til: Kopi til: Den 8. januar 2009. Århus Kommune

Bilag A. Oversigt over nuværende lederudviklingstiltag. Børn og Unge: Notat. Til: Kopi til: Den 8. januar 2009. Århus Kommune Ntat Til: Til: Kpi til: PU Den 8. januar 2009 Århus Kmmune Brgmesterens Afdeling Bilag A Oversigt ver nuværende lederudviklingstiltag Brgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Århus C Børn g Unge: Grundlæggende

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Kom i dialog med virksomhederne om jobåbninger og skab flere pladser til voksenlærlinge, jobrotation, praktikanter og ansættelse med løntilskud

Kom i dialog med virksomhederne om jobåbninger og skab flere pladser til voksenlærlinge, jobrotation, praktikanter og ansættelse med løntilskud Km i dialg med virksmhederne m jbåbninger g skab flere pladser til vksenlærlinge, jbrtatin, praktikanter g ansættelse med løntilskud Ansøgning til det lkale Beskæftigelsesråd i Frederikssund, ktber 2012

Læs mere

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken): Senirplitik Indledning I Helsingør Kmmune har vi fkus på medarbejdernes frskellige behv i frskellige livsfaser g livssituatiner. Ifølge Kmmunens verrdnede persnaleplitik g lvgivningen er det legitimt fr

Læs mere

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune!

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune! Fejring af det innvative fyrtårn i Ikast-Brande kmmune! Så er det tid til uddeling af InnvaPrisen til Ikast-Brande Kmmunes iderige g innvative børn g unge Af Lisbeth Muritzen, Skleafdelingen Entreprenørskabssklen

Læs mere

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne.

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne. Værktøjskassen Et redskab til brug ved mediekntakt, hvad enten den er psøgende g man selv tager kntakt eller Rtarys repræsentanter bliver psøgt af medierne. Indhld: Værktøjskassen...1 Indhld:...1 01. Generelt

Læs mere

UDKAST - RAMMEAFTALE (version af 24. april 2014, RegH)

UDKAST - RAMMEAFTALE (version af 24. april 2014, RegH) Center fr Reginal Udvikling Kngens Vænge 2 3400 Hillerød Telefn 3866 5000 Direkte 3866 5531 UDKAST - RAMMEAFTALE (versin af 24. april 2014, RegH) mellem undertegnede, medundertegnede I det følgende benævnt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Mdulbeskrivelse Lkalt tillæg til studierdningen Mdul 14 Ergterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelrprjekt August 2015 DASN g TON / TRHJ g LIFP 1 1.0. Indledning Mdulbeskrivelsen fr mdul 14 består af studieaktivitetsmdellen,

Læs mere

Tjekliste Rygmarvsbrok

Tjekliste Rygmarvsbrok Tjekliste Rygmarvsbrk Familien, barnet g den unge Bligændringer g bligskift Hjælp til befrdring Hjælpemidler Fysiterapi Dækning af merudgifter Aflastningsphld Psyklgisk støtte Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og tinglysningsmåden

Høring over udkast til bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og tinglysningsmåden Justitsministeriet Sltshlmsgade 10 1216 København K Att. Lennart Humann Høring ver udkast til bekendtgørelse m adgang til tinglysningssystemet g tinglysningsmåden Den finansielle sektr (sektren) mdtg den

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet fr Børn, Ligestilling, Integratin g Sciale Frhld Vejledning til ansøgning m støtte fra puljen Samarbejdsaftaler m pladser på phldssteder g døgninstitutiner med frhøjet sikkerhed til børn g

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Bækdalen. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

K O N T R A K T. mellem. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K. (i det følgende kaldet Kunden )

K O N T R A K T. mellem. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K. (i det følgende kaldet Kunden ) J.nr.: 7509602 PIN K O N T R A K T mellem Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K (i det følgende kaldet Kunden ) g CVR-nr.... (i det følgende kaldet Leverandøren ) m Kapacitetspligt til destruktin

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk Deltagere: ESB-netværkets styregruppe Anne Birthe Mrtensen, Randers Tekniske Skle (AMB) Mia Rasmussen, Århus tekniske Skle (MR) Yvnne Andersen, Syddansk Erhvervsskle (YA) Kirsten Habekst, VUC Vestegnen

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Intern organisation og opgavedeling mellem kompetencecentrene. Baggrund for opgavedelingen

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Intern organisation og opgavedeling mellem kompetencecentrene. Baggrund for opgavedelingen Reginernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprgram (RKKP) Intern rganisatin g pgavedeling mellem kmpetencecentrene Her beskrives alene den interne rganisatin. Fr et verblik ver hele rganisatinen mkring Reginernes

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kmmune Arbejdsgrundlag fr dagtilbuddene 0-6 år 2014-2017 Indledning Med henblik på at styrke kvaliteten i dagtilbuddene har Middelfart kmmune arbejdet med strdriftsmdellen

Læs mere

1. Velkomst ved Ebbe Hargbøl ESH bød velkommen til den nye styregruppe, hvorefter de nye styregruppemedlemmer præsenterede sig for hinanden.

1. Velkomst ved Ebbe Hargbøl ESH bød velkommen til den nye styregruppe, hvorefter de nye styregruppemedlemmer præsenterede sig for hinanden. Deltagere: Afbud: ESB-netværkets styregruppe Anne Birthe Mrtensen, Tradium (ABM) Jan Havreland, VUC Vestsjælland Nrd (JH) Carl E. Trnhjem, SOSU Sjælland (CES) Karin Rsenmejer, København VUC (KR) Mia Rasmussen,

Læs mere

Stress hos ledere i Danmark

Stress hos ledere i Danmark Stress hs ledere i Danmark 16. ktber 2002 1 Indledning Lederjbbet er præget af høje krav g stre persnlige udfrdringer. Det er netp det, der gør lederjbbet til et jb, sm mange ledere er yderst tilfredse

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Dronning Ingrids Hjem

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Dronning Ingrids Hjem Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Drnning Ingrids Hjem Carl cbsens Vej 8 2500 Valby Tilsynet er udført den 29. juni 2009 kl. 8.00-13.00 af Lis Oline Madsen

Læs mere

Vejen til Mars et master class project

Vejen til Mars et master class project FORLAG Vejen til Mars et master class prject Ungdmsuddannelserne Af Kirsten Søgaard Nevers g Mette Kbw, Næstved Gymnasium Intrduktin Udvikling g psætning af den dramatiske tekst Vejen til Mars af Daniel

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Rebild Kmmunes digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indhld Indledning... 3 Digitalisering sætter rammer g retning... 4 Indsatsmråder... 6 Den fælleskmmunale digitaliseringsstrategi...

Læs mere

Af Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007

Af Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007 SIG DET PÅ DANSK! Om at give eleverne kmmunikatinsstrategier til at turde mere Af Astrid Juul Pulsen, udsendt lektr i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædaggiske universitet, 2006-2007 I det følgende

Læs mere

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro Ntat Til: Transprtministeriet, Frederiksberg kmmune, Københavns kmmune, Trafikstyrelsen, DSB, Metr Kpi til: sag 1. juli 2009 Sagsnummer Sagsbehandler KV Direkte 36 13 16 67 Fax KV@mviatrafik.dk CVR nr:

Læs mere

1 Den ordregivende myndighed... 3. 2 Beskrivelse af tjenesteydelsen... 5. 3. Tilbudsgivers egnethed... 7

1 Den ordregivende myndighed... 3. 2 Beskrivelse af tjenesteydelsen... 5. 3. Tilbudsgivers egnethed... 7 vedrørende Kulturstyrelsens rammeudbud af delaftaler vedrørende øknmiske g mediefaglige knsulentudtalelser til brug fr vurdering af ansøgninger m tilskud fra innvatinspuljen (Offentligt udbud) Indhldsfrtegnelse:

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik g Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Ofte stillede spørgsmål Her vil Slagelse Kmmuneløbende svare på de spørgsmål der kmmer

Læs mere

Hvordan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kompetencer løser de rigtige opgaver i de rette tidsrum?

Hvordan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kompetencer løser de rigtige opgaver i de rette tidsrum? Analyse af hjemmesygeplejen i Lemvig Kmmune Hvrdan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kmpetencer løser de rigtige pgaver i de rette tidsrum? Med tilladelse fra kunstneren. Else Husted

Læs mere

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11.

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11. Scial-, Børne- g Integratinsministeriet Vejledning m ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt scialt arbejde til frdel fr scialt truede mennesker 15.13.15.10 11. nvember 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1

Læs mere

3. Navnerunde Espen, Gunvor, Frederik, Uffe, Eva, Andreas, Fie, Kasper, Malte, Birgitte og Christina.

3. Navnerunde Espen, Gunvor, Frederik, Uffe, Eva, Andreas, Fie, Kasper, Malte, Birgitte og Christina. Referat 2.04.14 kl. 14:30 Lk. 423, etage 4. byg. 1463. Referat 2.04.14 kl. 14:30 Lk. 423, etage 4. byg. 1463. Espen 1. Valg af rdstyrer Gunvr 2. Valg af referent 3. Navnerunde Espen, Gunvr, Frederik, Uffe,

Læs mere

Flere registreres i RKI

Flere registreres i RKI 20. ktber 2009 Antallet af dårlige betalere stiger: Flere registreres i RKI Det højeste antal danskere i tre år er registreret i Experians RKI register, g mere end 202.000 står nu pført sm dårlig betalere.

Læs mere

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar INDLEDNING I efteråret 2011 gik hvedbestyrelsen i gang med at arbejde på en visins- g missinsplan, der skulle udstikke retningen fr frbundet ver den kmmende årrække. Frmålet med visinsplanen er, at sørge

Læs mere

Professionsretningen Arkitektprojektering

Professionsretningen Arkitektprojektering Valgdel: Prfessinsretningen Arkitektprjektering Varighed: 3-5. semester ECTS pint: 25 Indhld Specialet i arkitektprjektering er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende til

Læs mere

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse Nvember 2014 Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri

Læs mere

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab Staben Middelfart Kmmune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5010 Fax +45 8888 5501 Dat: 20. februar 2013 Sagsnr.: 2012-010287-12 Sabine.Christensen@middelfart.dk

Læs mere

Patientforløbsprogram for. rygområdet. i Region Syddanmark

Patientforløbsprogram for. rygområdet. i Region Syddanmark Patientfrløbsprgram fr rygmrådet i Regin Syddanmark September 2010 1 Indhldsversigt: Frrd 1. Indledning 1.1. Baggrund: Sundhedsaftalerne 1.2. Hvad er et frløbsprgram 1.3. Hvrdan anvendes frløbsprgrammer

Læs mere

De 5 mål i Den aktive borger

De 5 mål i Den aktive borger R e v i d e r e t d e n 1 2. m a j 2 0 1 5 De 5 mål i Den aktive brger Knkretiseringen af Den aktive brger i fagmrådet Sundhed g Omsrg, er på nuværende tidspunkt centreret mkring 5 mål. Disse mål er langt

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere

Midtvejsevaluering. Maj 2009 maj 2011. Udarbejdet af projektmedarbejdere i Gazellen: Anne Møller Madsen & Lisbeth Galtung

Midtvejsevaluering. Maj 2009 maj 2011. Udarbejdet af projektmedarbejdere i Gazellen: Anne Møller Madsen & Lisbeth Galtung Midtvejsevaluering Maj 2009 maj 2011 Udarbejdet af prjektmedarbejdere i Gazellen: Anne Møller Madsen & Lisbeth Galtung Resumé Prjekt Gazellen er finansieret af Det Lkale Beskæftigelsesråd i Skanderbrg

Læs mere

STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG

STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG Randers & Skive STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 TILHØRSFORHOLD... 3 UDDANNELSENS MÅL, VARIGHED, STRUKTUR OG TILRETTELÆGGELSE 4 KERNEOMRÅDER... 6 UNDERVISNINGENS

Læs mere

Sundhedshus Svendborg - Økonomi og finansieringsmuligheder

Sundhedshus Svendborg - Økonomi og finansieringsmuligheder Sundhedshus Svendbrg - Øknmi g finansieringsmuligheder Udarbejdet af Øknmi g Udbud, Sundhed g CETS Indledning Følgende ntat er udarbejdet af Øknmi g Udbud i samarbejde med Scial g Sundhed g indehlder plæg

Læs mere

Checkliste ved revision

Checkliste ved revision Lederhåndbg side 8.4.1 Checkliste ved revisin Grundlag til brug ved revisin af freningens tilskudsregnskab: Kmmunens regler fr revisin. Fra 1.januar 2003 er det kmmunen, sm fastsætter reglerne fr revisin.

Læs mere

Referat af FU-møde den 23. september 2010 kl. 10.00 15.00 på Syddansk Erhvervsskoles Kursuscenter, Munkerisvej 161, 5220 Odense SØ

Referat af FU-møde den 23. september 2010 kl. 10.00 15.00 på Syddansk Erhvervsskoles Kursuscenter, Munkerisvej 161, 5220 Odense SØ Deltagere: ESB-netværkets FU Mgens Schlüter, SOSU Esbjerg Anne Birthe Mrtensen, Tradium Kent W. Kristensen, VUC Skive-Vibrg ESB-sekretariatet Afbud: Anette Halvgaard Lajla Pedersen Anders la Cur, København

Læs mere

ØKOLOGISK PRODUKTUDVIKLING

ØKOLOGISK PRODUKTUDVIKLING ØKOLOGISK PRODUKTUDVIKLING Fdservice Nvember 2014 INDHOLD Undersøgelsens frmål Hvedknklusiner Køkkenernes adfærd g hldning Udviklingsptentialer fr øklgien Opsummering Appendix UNDERSØGELSENS FORMÅL I frbindelse

Læs mere

Midtfynsværkstederne. Aftale 2008

Midtfynsværkstederne. Aftale 2008 Midtfynsværkstederne Aftale 2008 Indhldsfrtegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 5 4.0 INSTITUTIONSRAMMEN... 5 5.0 DEN ADMINISTRATIVE

Læs mere

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet Sådan undgår du, at dit barn bliver mbbet Bliver dit barn mbbet, bør du gribe ind, fr mbning kan give alvrlige ar på sjælden. I denne guide kan du læse en masse gde råd m, hvrdan du sm frælder håndterer

Læs mere

Praktikrammer. Bygningskonstruktøruddannelsen

Praktikrammer. Bygningskonstruktøruddannelsen Praktikrammer Bygningsknstruktøruddannelsen Gældende fr 6. semester Frår 2012. University Cllege Nrdjylland Teknlgi & Business Prthusgade 1 Pstbks 71 9100 Aalbrg Telefn 72 69 80 00 www.ucn.dk Praktikkrdinatr:

Læs mere

Silkeborg Kommune på Facebook

Silkeborg Kommune på Facebook Silkebrg Kmmune på Facebk 06. december 2012 Julie Wraa Stine Hmann Hans Mgensen 1. Baggrund De sciale medier har ver en længere årrække vundet str udbredelse til private frmål, g gennem de senere år gså

Læs mere

NORDISK SAMARBEJDE OM HØJT SPECIALISERET BEHANDLING. Konferencerapport

NORDISK SAMARBEJDE OM HØJT SPECIALISERET BEHANDLING. Konferencerapport NORDISK SAMARBEJDE OM HØJT SPECIALISERET BEHANDLING Knferencerapprt 2012 Nrdisk samarbejde m højt specialiseret behandling. Knferencerapprt Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikatinen kan frit refereres med

Læs mere

Patienttilfredshed. på Dagkirurgisk Afsnit, Regionshospitalet Randers. et pilotprojekt. Pernille Avlastenok & Nanna Kragelund

Patienttilfredshed. på Dagkirurgisk Afsnit, Regionshospitalet Randers. et pilotprojekt. Pernille Avlastenok & Nanna Kragelund Patienttilfredshed på Dagkirurgisk Afsnit, Reginshspitalet Randers et piltprjekt Pernille Avlastenk & Nanna Kragelund hld S07 Vejleder Sine Herhldt, Cand.pæd. i generel pædaggik Antal tegn. 59.908 VIA

Læs mere

Betingelser for handel med værdipapirer i Sparekassen Faaborg

Betingelser for handel med værdipapirer i Sparekassen Faaborg Betingelser fr handel med værdipapirer i Sparekassen Faabrg Gældende fra 1. nvember 2007. Intrduktin Handel med værdipapirer er et vigtigt frretningsmråde fr Sparekassen Faabrg, hvrfr vi ønsker at give

Læs mere

Skolepraktik: Et attraktivt alternativ

Skolepraktik: Et attraktivt alternativ Sklepraktik: Et attraktivt alternativ 1) Oplysninger m ansøger Rskilde Tekniske Skle, Pstbks 132, 4000 Rskilde. Telefn 46 300 400 E mail rts@rts.dk 2) Ansøgningen vedrører (I dette felt skal det plyses,

Læs mere

FoU-konferencen 2014. Her følger gruppereferaterne, dog undtaget gr. 17, hvor der ikke blev taget referat.

FoU-konferencen 2014. Her følger gruppereferaterne, dog undtaget gr. 17, hvor der ikke blev taget referat. FU-knferencen 2014 På knferencens første dag var der temaplæg g -drøftelser m pædaggisk ledelse g sklens fælles pædaggiske g didaktiske grundlag (FDPG). På baggrund af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere