ARBEJDSRAPPORT Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet for visionen: Høreskader som følge af støjende arbejde

Transkript

1 ARBEJDSRAPPORT Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet for visionen: Høreskader som følge af støjende arbejde Hermann Burr Per Møberg Nielsen Søren Peter Lund Elsa Bach 1

2 Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet for visionen: Høreskader som følge af støjende arbejde Forsker Hermann Burr, AMI Ingeniør, cand.techn.soc., Per Møberg Nielsen, AkustikNet Seniorforsker Søren Peter Lund, AMI Forskningschef Elsa Bach, AMI Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tel.: (+45) Fax: (+45) ami@ami.dk homepage: CASA Linnésgade København K Tel.: (+45) Fax: (+45) casa@casa-analyse.dk homepage:

3 Indhold 1. Resumé Forord Indledning Problemstilling og afgrænsning af undersøgelsen Den visionsspecifikke problemstilling Metode og materiale Metode Generel metodeudvikling Metodeudvikling for høreskader som følge af støjende arbejde Principper for udtrækning af arbejdspladser Analyse Materiale Interviewundersøgelser Arbejdspladsbesøgene Analyserne i denne rapport Resultater fra telefoninterview Støjudsættelse Betingelser for aktivitet Holdninger og adfærd Viden og ressourcer Støjspecifik aktivitet Støjaspektets rolle ved om- eller nybygning samt indkøb af maskiner Støjdæmpning, planer og projekter Teknologier, som støjprojekterne har rettet sig imod Andre branchegrupper Resultater fra arbejdspladsbesøg Sammenligning af interview og arbejdspladsbesøg Diskussion og konklusion Referencer...65 Bilag 1: Spørgeskema til telefoninterview Bilag 2: Generelt vurderingsskema samt høreskadende støj

4

5 1. Resumé Ved telefoninterviewene deltog 389 arbejdspladser (svarprocent 65), og 44 arbejdspladser blev besøgt (deltagelsesprocent 66). Svarprocenten må anses for at være lav, men acceptabel. I det følgende refereres til resultater fra telefoninterviewene, med mindre andet er nævnt. Støjudsættelse Op mod halvdelen af arbejdsgiverne og 60% af arbejdstagerne rapporterer, at de har medarbejdere i produktion mv., der er udsat for 85dB(A) dvs. høreskadende støj. Godt hver tredje arbejdsgiver og halvdelen af arbejdstagerne rapporterer, at mere end 10% af medarbejderne i produktionen er udsat for høreskadende støj. Jo større arbejdspladsen er, jo flere er udsat for høreskadende støj. Kun få af arbejdspladserne med under 5 ansatte har medarbejdere, der er udsat for høreskadende støj. Samlet har lidt over halvdelen af arbejdspladserne i undersøgelsen medarbejdere i produktionen, der er udsat for høreskadende eller potentielt høreskadende støj, dvs. mindst 80 db(a). Jo større arbejdspladserne er, jo flere har støjudsatte medarbejdere. Igen adskiller arbejdspladser med under 5 medarbejdere sig, idet kun godt ⅓ af dem har støjudsatte medarbejdere. Den dominerende støjkilde på arbejdspladserne er stationære maskiner, som rapporteres som støjkilde af over halvdelen af arbejdspladserne. Støj fra håndværktøj og kørende maskiner rapporteres af ¼-⅓ af arbejdspladserne. Støj forekommer især i skibsværfter, inden for jern- og metalvareindustri, maskinindustri samt jord, beton og belægning. Her rapporterer både arbejdsgiver og arbejdstager, at der forekommer høreskadende støj på over halvdelen af arbejdspladserne. Høreværn bruges på over ⅔ af arbejdspladserne af de fleste eller alle udsatte for potentielt høreskadende støj. Andelen af ansatte, der udsættes for anden generende støj i mindst en time daglig, er nogenlunde den samme i produktionen og administrationen. De vigtigste kilder til generende støj i administrationen var: Støj fra stationære maskiner og telefoner. På de besøgte arbejdspladser blev det vurderet, at halvdelen af arbejdspladserne havde enkelte eller nogle støjproblemer. 14% (6 virksomheder) havde ingen støjproblemer. Arbejdsgiverne på de besøgte arbejdspladser vurderer, at der er støjudsatte (høreskadende støj) i produktionen på 59% af arbejdspladserne, mens besøgskonsulenterne vurderer lidt lavere, nemlig at der er støjudsatte på 50% af arbejdspladserne. Arbejdsgiverne vurderer, at der er støjudsatte (potentielt høreskadende støj) på 73% af arbejdspladserne, mens besøgskonsulenterne vurderer lidt lavere, nemlig at der er støjudsatte på 66% af arbejdspladserne. Dvs. at arbejdsgiveren både for høreskadende og potentielt 5

6 høreskadende støj vurderer, at det forekommer oftere, end besøgskonsulenten vurderer. Der er således en vis tendens til at overvurdere problemets omfang. Arbejdsgiveren vurderer, at den generende støj forekommer i administrationen på 43% af arbejdspladserne, mens besøgskonsulenterne vurderer, at det forekommer på 61% af arbejdspladserne. Her er det altså arbejdsgiveren, der vurderer lavest i modsætning til den høreskadende støj i produktionen. Overensstemmelsen mellem arbejdsgiver og besøgskonsulent er ringe. Det er vanskeligt at sikre pålidelige svar på forhold, der går tilbage i tiden, såsom ændringen af antallet i produktionen mv., som er udsat for høreskadende støj på svartidspunktet og 3 år før. Den gennemgående tendens på både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden er dog, at ændringerne har været i retning af færre udsatte. Det kan være endnu sværere at vurdere årsagerne til eventuelle ændringer. Både mere aktive og målrettede tiltag (fx afskærming af eksisterende maskiner samt nyindkøb) og mere passive (fx ændring i antal ansatte) findes dog af væsentligt omfang. Der ses en klar positiv sammenhæng mellem størrelse og ændring, idet det især er de store virksomheder, der har reduceret udsættelsen. I nogle branchegrupper rapporterer arbejdsgiverne om relativt flest arbejdspladser med reduktion af støj. I andre branchegrupper er det arbejdstagerne, der rapporterer om relativt flest arbejdspladser med støjreduktion. Hele 43% af arbejdsgiverne på de besøgte arbejdspladser mener, at udsættelsen for støj er sænket med over #1/10, mens besøgskonsulenten vurderer, at sænkningen af denne størrelsesorden forekommer på 30% af arbejdspladserne. Overensstemmelsen mellem arbejdsgiverne og besøgskonsulenterne er ringe. Nogle gange vurderer arbejdsgiveren, at forholdene er bedre, end besøgskonsulenten vurderer, og nogle gange er det omvendt. Gennemsnitligt er der dog en tendens til, at arbejdsgiverne overvurderer effekten af en eventuel støjindsats. Betingelser for aktivitet På 10% af arbejdspladserne har Arbejdstilsynet inden for de sidste 3 år haft bemærkninger til støjbelastningen på arbejdspladsen i form af påbud eller lignende reaktioner. Jo større arbejdspladsen er, jo hyppigere har den fået påbud. Jo mere støjudsat arbejdspladsen er, jo mere får den påbud. Jern- og metalvarebranchen adskiller sig væsentligt fra andre arbejdspladser ved at have fået flere påbud eller lignende reaktioner fra Arbejdstilsynet. Vi kan ikke skelne mellem arbejdspladser, der har fået besøg fra AT, og arbejdspladser der ikke har. Kun 17% af arbejdsgiverne, der også er besøgt, svarer, at de har fået bemærkninger fra Arbejdstilsynet. Besøgskonsulenten vurderer, at det har 30% af arbejdspladserne. På de besøgte arbejdspladser vurderedes det, at hver fjerde arbejdsplads handler efter egne målsætninger eller er ambitiøse, når det gjaldt støjbekæmpelse. Omvendt vurdere- 6

7 des det, at kun hver ottende arbejdsplads er negativ eller uinteresseret. Arbejdspladser med støjproblemer er mere aktive and arbejdspladser uden støj. BST har indgået altid eller ofte i arbejdet med støjprojekter på ⅔ af arbejdspladserne. Jo større arbejdspladsen er, jo mere anvendes BST i arbejdet med støjdæmpningsprojekterne. Næsten alle branchegrupper anvender BST. Det sker oftest i jern- og metalvareindustrien og relativt sjældent i landbruget. Bortset fra, at de helt små arbejdspladser (1-4 ansatte) sjældnere anvender BST, så er anvendelse af BST udbredt på alle størrelser af arbejdspladser. Hele 65% af arbejdsgiverne på de besøgte arbejdspladser svarer, at de har brugt BST altid eller ofte i forbindelse med nogle støjprojekter, mens besøgskonsulenten vurderer, at det har 45% af arbejdspladserne. Omkring 40% af arbejdspladserne oplyser, at der er foretaget støjmålinger enten som person- eller punktmålinger. Langt de fleste målinger er foretaget som punktmålinger. Målingernes kvalitet er ikke undersøgt. Særligt arbejdspladser med mere end 100 ansatte foretager støjmålinger. Omkring 60% af arbejdspladserne med potentielt høreskadende støj (80dB(A)) har foretaget person- eller punktmålinger. Kun ¼ af arbejdspladserne uden potentielt høreskadende støj har foretaget sådanne støjmålinger. Maskinindustrien samt jern- og metalvareindustrien adskiller sig fra de øvrige branchegrupper ved oftere at have foretaget støjmålinger. Omvendt adskiller murer-, snedkerog tømrerforretninger samt landbrug sig ved at relativt få arbejdspladser sammenlignet med de øvrige branchegrupper har gennemført støjmålinger. 48% af arbejdsgiverne på de besøgte arbejdspladser svarer, at der er foretaget støjmålinger på arbejdspladsen, mens besøgskonsulenten vurderer, at dette er sket på 50% af arbejdspladserne. Her vurderer besøgskonsulenterne altså forholdene nogenlunde ligesom arbejdsgiverne. I alt ⅔ af de besøgte arbejdspladser havde tilfredsstillende viden om støj og ressourcer til at arbejde med støj. Der kunne - muligvis på grund af det relativt lille antal besøgte arbejdspladser - ikke ses nogen forskel i støjviden, alt efter, om arbejdspladserne havde medarbejdere, der var udsat for høreskadende støj. Kun 7% af arbejdsgiverne på de besøgte arbejdspladser svarer, at viden om støj på arbejdspladsen er udbredt, mens besøgskonsulenten vurderer, at denne viden er udbredt på 27% af arbejdspladserne. I alt 57% af arbejdsgiverne svarer, at der er overblik over støjudsættelsen på arbejdspladsen, mens besøgskonsulenten vurderer, at dette overblik findes på 73% af arbejdspladserne. Her vurderer besøgskonsulenterne altså forholdene bedre end arbejdsgiverne. Overensstemmelsen mellem arbejdsgiverne og besøgskonsu- lenterne er ringe. 7

8 Støjspecifik aktivitet Støjspørgsmål kan også indgå i arbejdspladsens beslutningsprocesser. Sådanne forløb opleves forskelligt af de involverede parter i denne sammenhæng af arbejdsgiver- og arbejdstagersidens repræsentanter. Derfor vil de følgende spørgsmål blive opgjort, så det er muligt at se både, hvad parterne er enige om, og hvor meget de er enige. På godt ⅓ af arbejdspladserne behandles ny- og ombygninger samt indkøb af støjende maskiner i sikkerhedsorganisation ifølge både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Det er især på de større arbejdspladser, hvor ny- og ombygninger samt indkøb af støjende maskiner behandles i sikkerhedsorganisationen, og støj indgår i beslutningsgrundlaget. På ⅔ af de arbejdspladser, hvor støj i et eller andet omfang indgår i beslutningsgrundlaget, er arbejdsgiver- og arbejdstagersiden enige om, at leverandøroplysninger angående støj anvendes ved ny- og ombygninger samt indkøb af støjende maskiner. Ca. 30% af arbejdspladserne har en handlingsplan for reduktion af støjudsættelsen. De små arbejdspladser har dog sjældent en sådan plan, der især forekommer på arbejdspladser med mindst 100 ansatte. Næsten ⅔ af arbejdspladserne erkender, at ingen har viden om myndighedskravene til støjbelastning, leverandøroplysninger eller rumindretning. På ⅔ af arbejdspladserne mener man dog at have et meget godt eller et godt overblik over støjudsættelsen på virksomheden. Støjprojekter er gennemført på op mod halvdelen af arbejdspladserne. Jo større arbejdspladsen er, desto flere har gennemført støjdæmpningsprojekter. På ⅔ af de arbejdspladser, der har gennemført en arbejdspladsvurdering (APV), mener de, at de har gennemført et støjprojekt som følge af APV en. På ⅔ af arbejdspladserne, der har udført APV, indgår støj i APV en. Dvs. at det gør den ikke på ⅓ af arbejdspladserne. Der er dobbelt så hyppigt gennemført støjprojekter på arbejdspladser med høreskadende støj sammenlignet med arbejdspladser uden høreskadende støj. Forekomst af potentielt høreskadende støj udløser støjdæmpningsprojekter i samme omfang som høreskadende støj. Støjdæmpningsprojekterne har været gennemført med en vis succes på ca. ⅔ af arbejdspladserne. Både arbejdsgiverne på de besøgte arbejdspladser og besøgskonsulenterne svarer, at der er støjprojekter på 52% af arbejdspladserne. Et helt dominerende mål for støjdæmpningsprojekterne på arbejdspladserne er større stationære maskiner og anlæg, som rapporteres af 70% af arbejdspladserne. Herefter følger større håndholdte maskiner, mindre motordrevet værktøj samt ventilationsanlæg, hvor ca. 20% af arbejdspladserne har haft støjdæmpningsprojekter. 8

9 Flest arbejdspladser i maskindustrien sammenlignet med de øvrige branchegrupper har gennemført støjprojekter. Meget få arbejdspladser inden for landbrug samt murer-, snedker- og tømrerforretninger har gennemført støjprojekter. ⅔ af de besøgte arbejdspladser vurderedes at have en tilfredsstillende aktivitet rettet mod støj. Den tilsyneladende større aktivitet hos de støjudsatte arbejdspladser, sammenlignet med arbejdspladser uden støj, var ikke signifikant. Andre branchegrupper Branchegrupperne i støjvisionen er primært udpeget på grund af risiko for industriel støj. I branchegrupperne i støjvisionen angiver 53% af arbejdspladserne, der har udført APV, at APVen peger på, at de har høreskadende støj. Der kan selvfølgelig også være andre branchegrupper, med støjproblemer. I en branchegruppe, der ikke indgår i støjvisionen men i indeklimavisionen, nemlig dag- og døgninstitutioner for børn, angiver hele 62% af arbejdspladserne, at APVen angiver problemer med høreskadende støj. I arbejdsrapporten fra indeklimavisionen er også angivet, at 70% af institutionerne angiver gener pga støj. NAK (Burr et al.) peger også på, at skolelærere og pædagoger i stigende grad klager over støj. Konklusion Halvdelen eller mere af arbejdspladserne i de udvalgte branchegrupper har støjproblemer, dvs. at de har medarbejdere, der er udsat for (potentielt) høreskadende støj. Arbejdspladser med støjproblemer er mere aktive mht. støjdæmpningsprojekter end arbejdspladser uden større støjproblemer. Der er flere store arbejdspladser, som er udsat for støj, men der er også flere store arbejdspladser, der har en aktiv støjindsats. Arbejdsgiverne vurderer andelen af udsatte for (potentielt) høreskadende støj i produktionen for høj, mens de vurderer andelen i administrationen udsat for anden generende støj for lav ifølge besøgskonsulenterne. Kun ca. 30% af arbejdspladserne har (ifølge besøgskonsulenterne) sænket udsættelsen for støj inden for de sidste 3 år. Halvdelen af arbejdspladserne har fået målt støjen. Ca.⅓ af alle arbejdspladserne har fået påbud eller bemærkninger fra Arbejdstilsynet. Støj er altså stadig et væsentligt arbejdsmiljøproblem i de fleste undersøgte branchegrupper, og indsatsen mod støj har tilsyneladende kun haft en moderat succes. 9

10 10

11 2. Forord Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. Regeringen har i 1996 vedtaget handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø i år Det er bygget op om 7 visioner for et rent arbejdsmiljø år I forlængelse af planen er der gennemført en række tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet. I tilknytning hertil har Arbejdstilsynet iværksat overvågningsaktiviteter, der følger udviklingen på arbejdsmiljøområdet. Som et led i denne overvågning har Arbejdstilsynet efter et udbud bedt Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) om at gennemføre første runde af en undersøgelse af fremdriften i de forebyggende aktiviteter på arbejdspladserne i relation til de 7 visioner. Formålet med opgaven har været at: Udvikle og afprøve en metode til at overvåge fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne Analysere de indsamlede data Foretage afrapportering af resultaterne Hjælpe Arbejdstilsynet med anvendelse af resultaterne i den samlede overvågning. Selve dataindsamlingen har Arbejdstilsynet overdraget til SFI Survey, der har stået for telefoninterview, og et konsortium ledet af Teknologisk Institut, der har stået for arbejdspladsundersøgelser. Forskningschef Elsa Bach, Afdeling for Epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning (EPI), AMI, har været projektleder, og forskningsleder Peter Hasle, CASA (fra 1. april 2002 Institut for Produktion og Ledelse, DTU) har været ansvarlig for CASA bidrag. Disse to personer har været styregruppe for undersøgelsen. Der har været etableret arbejdsgrupper for generel metodeudvikling og for hver enkelt vision, således at personer med speciel ekspertise inden for hver vision er inddraget. Generel metodeudvikling Forskningsleder Peter Hasle, CASA Forskningschef Elsa Bach, EPI, AMI Seniorforskningskonsulent Eva Thoft, CASA Seniorforskningskonsulent Hans Jørgen Limborg, CASA Sociolog Elsa Ørhede, EPI, AMI Vision 2: Støj Forsker Hermann Burr, EPI, AMI Ingeniør, cand.techn.soc., Per Møberg Nielsen, AkustikNet Seniorforsker Søren Peter Lund, AKA, AMI Forskningschef Elsa Bach, AMI Alle ovennævnte har udarbejdet denne rapport. Derudover har Elsa Bach og Peter Hasle bidraget til kapitel

12 AMI s forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen og CASA s seniorforskningskonsulent Hans Hvenegaard har været ansvarlige for den overordnede kvalitetskontrol, mens Elsa Bach og Peter Hasle har været ansvarlige for kvalitetskontrol på de enkelte visionsrapporter. Det overordnede undersøgelsesdesign var beskrevet i udbudsmaterialet og var accepteret af Arbejdsmiljørådets arbejdsgruppe vedr. overvågning. Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådets overvågningsgruppe har desuden fået forelagt den af AMI/CASA udarbejdede generelle metodebeskrivelse samt metoderne for de enkelte visioner. Kommentarerne er indarbejdet i materialet. Afdelingen for Forskning og udvikling i Arbejdstilsynet har bidraget ved alle visionerne, desuden har de visionsansvarlige i Arbejdstilsynets branchekontorer været inddraget i de relevante visioner. Centrale data er offentliggjort første gang af Arbejdstilsynet i Overvågningsrapport 2001 (Arbejdstilsynet 2003). De detaljerede resultater er offentliggjort af AMI og CA- SA i 8 arbejdsrapporter, hvoraf dette er den ene, med yderligere dokumentation. Disse arbejdsrapporter er AMIs og CASAs ansvar. Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådets overvågningsudvalg har ikke ansvar for udformningen af arbejdsrapporterne. Peter Hasle Elsa Bach 12

13 3. Indledning Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. Målet med regeringens handlingsprogram er at forbedre de beskæftigedes helbred og trivsel. Den ideelle overvågning skal derfor kunne dokumentere, om og hvor meget de beskæftigedes helbred og trivsel har ændret sig. Det vil i en række tilfælde være vanskeligt og kræve meget lange tidsforløb. På nogle områder, fx kræft og hjerneskader, hvor der går lang tid mellem eksponering og ændring i helbredsstatus, må man nøjes med at måle, om arbejdsmiljøet er ændret. Men selv med en relativ kort tidsperiode mellem eksponering og helbredsudfald kan det være svært at måle den direkte sammenhæng mellem de to, og dertil kommer at måle om en eventuel effekt skyldes en konkret arbejdsmiljøindsats. Årsagen er, at selv om sammenhæng mellem eksponering og helbred er velbeskrevet, vil der være en række andre faktorer, som spiller ind. For nogle forhold, fx psykiske problemer og hjertekarsygdomme, ved man, at arbejdsmiljøet spiller en stor rolle, men det er ligeså velkendt, at en række livsstilsfaktorer og sociale forhold spiller en stor rolle. Det kan derfor være svært at afgøre, om ændringer i helbredet skyldes ændringer inden for eller uden for arbejdsmiljøet. Dertil kommer, at forebyggende initiativer, der iværksættes centralt, altid vil have en vis gennemslagstid, før de får effekt på arbejdspladserne, og dernæst vil der gå yderligere tid, før arbejdspladsernes indsats kan måles i form af nedsat eksponering og efterfølgende bedre helbred. Arbejdstilsynets samlede overvågningsprogram omfatter derfor en bred vifte af overvågningsmetoder af både arbejdsmiljø og helbredsforhold. Overvågningen kan i vid udstrækning baseres på udnyttelse af eksisterende datakilder, fx anmeldelser af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Desuden udnyttes andre etablerede overvågningssystemer, fx erhvervs- og hospitaliseringsregistret, der kan udpege job med høj sygelighed, samt den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), som overvåger de beskæftigedes vurdering af deres arbejdsmiljø og helbredsforhold (i 1990, 1995 og 2000). Endelig foretages en vurdering af aktiviteten blandt aktører i arbejdsmiljøapparatet, fx Arbejdstilsynet, BST og de arbejdsmedicinske klinikker. Disse aktiviteter er gennemført parallelt med dette projekt. Denne del af overvågningsindsatsen retter sig mod undersøgelsen af den forebyggende arbejdsmiljøindsats på arbejdspladserne. Det er en type undersøgelse, som, så vidt vides, ikke er gennemført tidligere, hverken i Danmark eller internationalt. Over for mere afgrænsede problemstillinger findes forskellige typer undersøgelser, der har rettet sig mod arbejdspladsernes arbejdsmiljøarbejde. De fleste er casestudier af et mindre antal arbejdspladser, fx evaluering af forsøg med nye måder at organisere sikkerhedsorganisationen (Due et al, 1994 og Mathiesen et al, 1998). Arbejdstilsynet har fået gennemført evalueringen af bestemte kampagner, hvor der typisk har været anvendt postspørgeskemaer eller telefoninterview, og hvor der ofte har været fokuseret på kendskab og holdning til kampagneaktiviteter, fx AMI s igangværende evaluering af Arbejdstilsynets værktøj til ulykkesforebyggelse (Dyreborg og Mikkelsen, 2002). Internationalt er der i Norge gennemført en række undersøgelser af effekten af systemet med 13

14 intern kontrol, hvor der har været anvendt både kvalitative og kvantitative metoder (se Rasmussen, 1997 for en oversigt). I dansk sammenhæng er de vigtigste paralleller BSTevalueringen (Aldrich et al, 1999) og evalueringen af EGA-handlingsplanen (Hasle et al, 2001). Der har således været tale om en opgave, hvor der ikke var kendskab til umiddelbare fortilfælde, og hvor der ikke forelå validerede metoder. Der har derfor været behov for en betydelig metodeudvikling af en nyskabende karakter. 3.1 Problemstilling og afgrænsning af undersøgelsen Opgaven for denne undersøgelse har været overvågning af fremdriften i forebyggende aktiviteter på arbejdspladserne. Det har derfor været arbejdspladsernes handlinger og effekten heraf på arbejdsmiljøet, der har været i søgelyset. Arbejdspladsers handlinger i relation til arbejdsmiljø kan imidlertid være svære at afgrænse. Nogle handlinger kan tilskrives et klart arbejdsmiljømotiv, når de udføres i sikkerhedsorganisationens regi eller på anden måde har en eksplicit arbejdsmiljøetikette. Det gælder først og fremmest handlinger, som vedrører organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, fx i form af APV, mødevirksomhed, arbejdsmiljøuddannelse, inspektioner og lignende. Handlinger med indflydelse på arbejdsmiljøet kan imidlertid have helt andre motiver, og det kan derfor være vanskeligt at afgøre, i hvilken udstrækning en handling skyldes et bevidst ønske om at løse et arbejdsmiljøproblem eller er motiveret af tekniske og økonomiske mål. Desuden er det ikke sikkert, at handlingerne nødvendigvis har en positiv effekt i en arbejdsmiljøsammenhæng. Det er således ikke sikkert, at gennemførelse af APV faktisk fører til konkrete forbedringer af arbejdsmiljøet, og det er ikke sikkert, at ændringer i det konkrete arbejdsmiljø, fx installation af et ventilationsanlæg, substitution af et kemisk produkt eller indførelse af jobrotation, faktisk fører til en nedsættelse af ekspositionen. Alt i alt vil det således være af interesse at undersøge flere forskellige typer parametre, der kan sammenfattes til følgende: Arbejdsmiljøarbejdet (hvilke aktiviteter gennemføres i sikkerhedsorganisationen og den øvrige virksomhedsorganisation med en eksplicit arbejdsmiljøoverskrift) Konkrete ændringer af arbejdsmiljøet (dvs. ændringer af produktionsproces og organisation, som kan føre til forbedring af arbejdsmiljøet) Niveau af arbejdsmiljøpåvirkninger (ekspositionen). Den sidste parameter har dog kun i begrænset omfang kunnet undersøges i denne sammenhæng, idet der i en række tilfælde kræves omfattende målinger, fx af kemiske stoffer eller indeklimafaktorer, som ligger uden for rammerne af dette projekt. I andre tilfælde har simple ekspositionsparametre kunnet opgøres, fx antallet af medarbejdere med EGA omfattet af den almindelige EGA-definition. En vurdering af effekten af en indsats kræver i princippet et kendskab til udgangssituationen for at kunne se, hvilke ændringer der er sket. Det har ikke været tilfældet i dette projekt, da det var første gang, undersøgelsen blev gennemført. Det planlægges at gen- 14

15 nemføre undersøgelsen yderligere to gange. Resultaterne fra den første undersøgelse kan give et grundlag for efterfølgende mere præcise målinger af ændringer. Et andet væsentligt kriterium er et kendskab til indsatsen, hvor det er vigtigt at vide præcist, hvilke aktiviteter der skal måles en effekt af. I dette tilfælde er der tale om en meget bred indsats, hvor det kan være vanskeligt at udskille enkelte aktiviteter. Der er tale om at måle effekten af en kompliceret kæde af initiativer på forskellige niveauer: Overordnede politiske initiativer (nye regler om BST, APV og sikkerhedsorganisationen, 2005-handlingsprogrammet, EGA-handlingsprogrammet mv.) Initiativer fra de centrale aktører, fx Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet, Branchearbejdsmiljørådene og BST-foreningen Initiativer fra de forskellige dele af partssystemet, fx arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, både overordnet (DA og LO) og branchespecifikke Lokale initiativer (BST er og Arbejdstilsynets kredse på amtsniveau) Konkrete initiativer på arbejdspladsniveau. Projektet har fokuseret på de overordnede problemstillinger, som hver vision rejser, og derudfra søgt at belyse følgende problemstillinger på arbejdspladsplan for hver enkelt vision: Kendskabet til de særlige problemstillinger inden for hver vision Vidensniveauet vedrørende sammenhængen mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og sundhed samt mulige forebyggende foranstaltninger Hvilke holdninger der er til behovet for aktiviteter på virksomhedsniveau inden for visionsområdet Hvilke aktiviteter der er gennemført vedrørende visionen (de to første parametre nævnt ovenfor) Hvilke effekter aktiviteterne har haft på relevante arbejdsmiljøpåvirkninger Hvilke forventninger der er til fremtidige aktiviteter. De 7 visioner er på den ene side præget af visse fælles træk, men på den anden side har de også et forskelligt materielt indhold. Det betyder, at der både er udviklet fælles metoder, der rækker over alle eller de fleste visioner, og metoder, der er specifikke for en enkelt vision. De fælles problemstillinger handler ud over generelle arbejdspladsoplysninger først og fremmest om arbejdsmiljøarbejdet og kvaliteten af de aktiviteter og systemer, der findes i arbejdsmiljøarbejdet. De væsentligste aktiviteter og systemer omfatter i denne sammenhæng: Opbygning af og mødevirksomhed i sikkerhedsorganisationen Udformning, gennemførelse og opfølgning af APV Instruktion og uddannelse af ledelse og medarbejdere i arbejdsmiljø Inspektions- og monitoreringsprocedurer Inddragelse af arbejdsmiljøhensyn i planlægning og projektering Anvendelse af interne og eksterne eksperter og rådgivere, herunder BST. 15

16 En særlig vigtig analyse består i at skabe viden om sammenhængen mellem det, arbejdspladsen siger, det, den gør i forhold til forebyggelse, og det, den faktisk foretager sig. Dette belyses gennem koblingen af telefoninterview og arbejdspladsbesøg, som er de to hovedelementer i dataindsamlingen Den visionsspecifikke problemstilling For de 7 visioner belyses samspillet mellem den generelle organisering af arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne og de specifikke problemstillinger for visionen. Derudover har hver vision haft sine særskilte problemstillinger. I støjvisionen drejer det sig om følgende emner: 1. Hvordan og på hvilket niveau indgår støj i forbindelse med APV/ledelsessystemer. 2. Arbejdspladsens og de ansattes viden om støj og støjforebyggelse (støjdæmpning, støjdeklarationer mv.) 3. Udviklingen i støjniveauet 4. Hvis støjgrænsen ikke er overholdt på alle arbejdspladser, hvad beror det så på? Hvilke procedurer er der for indkøb af potentielt støjende maskiner (herunder brug af støjdeklarationer) 5. Hvilke indkapslinger eller anden form for støjdæmpning af støjende maskiner er gennemført inden for de sidste år 6. I hvilket omfang anvendes administrative foranstaltninger (jobrokering) for at nedsætte støjbelastningen af den enkelte medarbejder. 7. Er der generende støj under grænseværdien. Hvis der er, hvad er så støjkilden? 8. Foretages der instruktion af medarbejdere mhp. at undgå unødig støjbelastning. 9. Benyttes høreværn altid, når støjen er høj. Vi har opdelt emner i tre hovedemner: 1. Betingelser for aktivitet 2. Aktivitet 3. Støjeksponering. 1. Betingelser for aktivitet Her er spørgsmålet, hvilke ressourcer, herunder hvilken viden, og hvilken indstilling, arbejdspladsen har til støjspecifikke problemer. For at kunne arbejde rigtigt med støj kræves der viden, og spørgsmålet er, om arbejdspladserne besidder den. Følgende spørgsmål er her relevante: Hvordan indgår støj i APV? Hvor stor er arbejdspladsens viden om støj? 16

17 2. Aktivitet Her er spørgsmålet, hvad arbejdspladserne gør for at håndtere eventuelle problemer med støj. Hvordan inddrages støjforhold ved indkøb af nye maskiner, herunder hvordan håndteres om- og nybygning? Hvilke indkapslinger er foretaget inden for de seneste tre år? Anvendes jobrotation? Benyttes høreværn? 3. Støjeksponering Her er spørgsmålet, om der forekommer høreskadende støj (dvs. mindst 85 db(a)), potentielt høreskadende støj (dvs dB(A)) eller generende støj. Når selve støjniveauet er relevant at få viden om, skyldes det, at arbejdspladsens aktivitet i forhold til støj anses for at være afhængig af støjudsættelsen. Når ikke blot høreskadende støj er inddraget, skyldes det en begrundet formodning om, at arbejdspladserne bruger ikke så få ressourcer på at løse problemer med generende støj. Følgende spørgsmål er relevante: Hvordan har støjniveauet udviklet sig inden for de seneste 3 år? Hvad er årsagen til forekomst af høreskadende støj? 17

18 18

19 4. Metode og materiale Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. 4.1 Metode Denne rapport omhandler visionen høreskadende støj og er en del af det samlede projekt til overvågning af arbejdspladsindsatsen, som omfatter de 7 visioner i planen for rent arbejdsmiljø Dataindsamling og -analyse er gennemført efter de samme overordnede principper for alle 7 visioner. Beskrivelsen af metode og materiale omfatter følgende dele: Generel metodeudvikling Metodeudvikling for denne vision Telefoninterview Arbejdspladsbesøg Udtrækning af arbejdspladser Generel metodeudvikling Det grundlæggende design i overvågningsmetoden består i en kombination af telefoninterview og arbejdspladsbesøg, hvor mulighederne og begrænsningerne i de to metoder er søgt kombineret på den mest optimale måde. Telefoninterviewene har den fordel, at de er relativt billige og kan gennemføres med et ringe tidsforbrug for de undersøgte arbejdspladser, men metoden er begrænset af, at validiteten af besvarelsen på spørgsmål, som opfattes normative, eller som kræver særlige faglig viden, kan være usikker. Fordelen ved arbejdspladsbesøg gennemført af særligt arbejdsmiljøsagkyndige er, at der kan foretages mere valide undersøgelser netop af problemstillinger af enten normativ karakter eller med krav om særlig faglig indsigt. Desuden kan arbejdspladsbesøgene anvendes til at validere resultater fra telefoninterview. Til gengæld er arbejdspladsbesøg væsentligt mere tids- og ressourcekrævende. Der er derfor foretaget telefoninterview af både en arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentant for at sikre oplysninger fra begge parter på arbejdspladserne. Det er tilstræbt at gennemføre interview på 400 arbejdspladser og at gennemføre et arbejdspladsbesøg med en mere dyberegående undersøgelse på 10% af disse arbejdspladser. Arbejdspladser defineres i denne forbindelse som geografisk arbejdsplads uafhængigt af ejerforhold. Dvs. at en filial tæller som en selvstændig enhed. Der anvendes derfor betegnelsen arbejdspladser. Telefoninterview For alle visionerne er der udarbejdet et fælles skema for det generelle arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladser til telefoninterview. Disse skemaer indeholder spørgsmål om: 19

20 Sikkerhedsorganisationen APV Arbejdsmiljøfaglig viden Integration af arbejdsmiljø i planlægning og drift Arbejdsmiljøledelse. I det generelle spørgeskema er der lagt vægt på at stille spørgsmål af faktuel karakter om arbejdsmiljøarbejdet, mens normative spørgsmål og meget videnskrævende spørgsmål er søgt undgået. De generelle spørgsmål omhandler især: Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdspladsvurdering Uddannelse i arbejdsmiljø Prioritering af arbejdsmiljø. Der er søgt gennemført et interview af en ledelsesrepræsentant (større arbejdspladser typisk sikkerhedslederen eller formanden for SIU, og i mindre ejer eller direktør) samt en sikkerhedsrepræsentant, som sidder i sikkerhedsudvalget, hvis et sådant eksisterer, ellers er der blevet bedt om at tale med en anden repræsentant for de ansatte. Telefoninterviewene er gennemført af SFI Survey. Spørgeskemaet til telefoninterview findes i bilag 1. Arbejdspladsundersøgelser For arbejdspladsbesøgene er der udviklet et scoresystem, som bygger på en fælles skala (figur 4.1). Denne skala er både anvendt som udgangspunkt for vurderingen af parametrene i det generelle arbejdsmiljøarbejde og har efterfølgende dannet udgangspunkt for de visionsspecifikke parametre. I bilag 2 er vurderingsskemaet gengivet med detaljer om vurderingskriterierne for hver enkelt parameter. 20

21 Figur 4.1 Generel skala til vurdering af arbejdspladsers arbejdsmiljøarbejde 0 point: Arbejdspladsen gennemfører ingen eller irrelevante aktiviteter på arbejdsmiljøområdet. Arbejdspladsen har heller ikke kendskab til de relevante regler og risici inden for sit område. Det vil kort sige: ingen indsats eller irrelevant aktivitet, intet kendskab. 1 point: Arbejdspladsen gennemfører kun yderst begrænsede aktiviteter på arbejdsmiljøområdet, med en ringe kvalitet. Den har et lille kendskab til relevante regler og risici. Kort sagt: yderst begrænset aktivitet, ringe kvalitet, lille kendskab. 2 point: De lovpligtige aktiviteter gennemføres stort set formelt. Men kvaliteten begrænses af, at der er vanskeligheder med at følge op på tingene, og hvis andre aktiviteter kommer i vejen, nedprioriteres arbejdsmiljøet. Vedtagne beslutninger gennemføres ikke altid, og beskyttelsesforanstaltninger har begrænset effekt eller anvendes ikke som besluttet. Kort sagt: rimeligt niveau af aktiviteter, men ringe kvalitet. 3 point: De lovpligtige aktiviteter gennemføres med reelt indhold. Der følges op på beslutninger, beskyttelsesforanstaltninger indføres og anvendes som besluttet. Effektiviteten af foranstaltningerne tjekkes regelmæssigt, og arbejdspladsen har de nødvendige politikker, som efterleves i rimeligt omfang. Kort sagt: relevante aktiviteter, rimelig kvalitet. 4 point: Arbejdspladsen har et effektivt system til at følge med i nye informationer. Der træffes de nødvendige beslutninger om beskyttelsesforanstaltninger, og de gennemføres og efterleves som besluttet. Arbejdspladsen er i stand til at monitorere udviklingen på arbejdsmiljøområdet og til at gribe ind, hvis der viser sig nye problemer. Arbejdsmiljøet inddrages reelt i arbejdspladsens strategiudvikling samt i projektering og planlægning. Arbejdspladsen har et indgående kendskab til risici og lovgivningen på sit område. Kort sagt: omfattende aktiviteter, væsentlig effekt og kvalitet, stort kendskab. Som grundlag for scoringen har der for hver parameter desuden været indsamlet en række mere detaljerede oplysninger (se skemaet i bilag 2). Disse oplysninger har sammen med besøgskonsulentens egen vurdering dannet grundlag for scoringen. Som hjælp til besøgskonsulentens endelige scoring er der udarbejdet en kvantitativ scoringsskala. Ved arbejdspladsbesøgene er der indsamlet data om det generelle og visionsspecifikke arbejdsmiljøarbejde. Undersøgelsen er gennemført på følgende måde: Fælles interview af de to personer (leder og sikkerhedsrepræsentant), som tidligere har deltaget i telefoninterviewet (hvis de begge kan deltage, ellers er andre repræsentanter fra de to parter accepteret) Gennemgang af dokumentationsmateriale, fx APV, brugsanvisninger, handlingsplaner, arbejdsmiljøledelsessystemer og arbejdsmiljøpolitikker Gennemgang af arbejdspladsen med vurdering af forebyggende arbejdsmiljøforanstaltninger samt spotinterview af medarbejdere om deres kendskab til arbejdsmiljøaktiviteter og deres vurdering af de forebyggende foranstaltninger Konkluderende interview med de to personer, hvor grundlaget for de forskellige observationer undersøges, og arbejdspladsen i det ønskede omfang modtager en tilbagemelding på besøget. Hvert besøg har haft en varighed af 3-6 timer afhængigt af arbejdspladsstørrelse og kompleksitet. I enkelte tilfælde er der gennemført efterfølgende telefonopringninger for 21

22 at kontrollere oplysninger eller indhente oplysninger, som viser sig at mangle. Herefter er der foretaget en samlet vurdering af resultaterne, som er sket i en kombination af de faktuelle svar samt besøgskonsulenternes kvalitative vurdering af forholdene. Hver arbejdsplads er blevet besøgt af en besøgskonsulent fra et konsortium ledet af Teknologisk Institut. Besøgskonsulenterne er alle arbejdsmiljøprofessionelle fra BST, Teknologisk Institut eller COWI, som har flere års erfaringer i vurdering af de relevante arbejdsmiljøforhold. Hver besøgskonsulent har desuden deltaget i to dages indledende undervisning i metoden. Den ene dag har været anvendt til den generelle metode og den anden til den visionsspecifikke. Desuden er de to første besøg foretaget sammen med de ansvarlige fra AMI og CASA, som har udviklet metoden. Aftalerne med de enkelte arbejdspladser er foretaget af Teknologisk Institut på baggrund af oplysninger modtaget fra SFI Survey over adresser og kontaktpersoner. Efter telefonisk kontakt er der sendt en skriftlig bekræftelse og supplerende information til arbejdspladsen. Den enkelte besøgskonsulent har udfyldt vurderingsskemaet (bilag 2) og indtastet data. Kvalitetskontrol er gennemført af Teknologisk Institut, og herefter er data overført til AMI og CASA Metodeudvikling for høreskader som følge af støjende arbejde Der findes ikke inden for støjområdet en forskningstradition, der beskæftiger sig med støjforebyggelse hverken nationalt eller internationalt. Derfor har valget af de temaer, der er taget op i kortlægningen, taget udgangspunkt i de erfaringer, der findes hos aktører i Arbejdstilsynet og i BST, aktører der også har internationale berøringsflader. På denne baggrund blev de visionsspecifikke problemstillinger fastlagt. Herefter udvikledes telefoninterviewspørgeskemaet, hvor AMI s erfaringer mht. udformning af spørgeskemaer blev inddraget. Et centralt spørgsmål har været, hvordan man spørger til forekomsten af støj over 85 hhv. 80 db(a). Det er stadig et ønske at udvikle validerede spørgsmål om støjeksponering et ønske der ressourcemæssigt ikke har kunnet opfyldes inden for det foreliggende projekt. Herefter udvikledes værktøjer til arbejdspladsbesøget, som blev afprøvet på en større københavnsk metalforarbejdende arbejdsplads, hvor der forekom spåntagende processer, montage og produktafprøvning, ligesom arbejdspladsen havde en støjpolitik. Værktøjet til arbejdspladsbesøget blev tilpasset den udformning, de andre visionsspecifikke værktøjer havde. 22

23 4.1.3 Principper for udtrækning af arbejdspladser Arbejdspladserne der indgår i undersøgelsen er udtrukket på den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), i nogle tilfælde har det desuden været nødvendigt at supplere med arbejdspladser fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR). NAK er baseret på en tilfældig stikprøve på ca voksne personer i Danmark (svarprocent 75), heraf interviews med over lønmodtagere (18-69 år). Den er derfor repræsentativ for beskæftigede (lønmodtagere og selvstændige) på det danske arbejdsmarked og dermed også for de arbejdspladser, som det danske arbejdsmarked er sammensat af. Samtlige personer i NAK interviewes indgående om deres arbejdsmiljø og helbredsforhold og giver derfor et ret detaljeret billede af, hvordan arbejdsstyrken opfatter deres arbejdsmiljø. Deltagerne er desuden blevet spurgt om navn og adresse på den arbejdsplads, de arbejder på. Derved fås oplysninger, der kan bruges til kontakt af virksomhedsledere/sikkerhedsledere og sikkerhedsrepræsentanter til arbejdspladsinterview. For hver vision har Arbejdstilsynet i samarbejde med følgegruppen identificeret et antal branchegrupper. Udvælgelsen er sket på grundlag af den tilgængelige viden om omfanget af de visionsrelevante problemer inden for de forskellige branchegrupper. Nogle af de udvalgte branchegrupper er relativt små, og det viste sig derfor, at der ikke var tilstrækkeligt mange arbejdspladser i NAK, og der blev efterfølgende udtrukket supplerende arbejdspladser i CVR. Udvalg af branchegrupper i denne vision: 030 Skibsværfter 050 Jern- og metalvareindustri 060 Maskinindustri 090 Jord, beton og belægning 100 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 200 Træ- og møbel 340 Militær og politi 390 Konserves og drikkevarer mv. 420 Landbrug Analyse Anvendelse af kappaværdier Vurderingen af arbejdspladsernes arbejdsmiljøindsats er baseret på interview med henholdsvis arbejdsgiver og arbejdstager på de enkelte arbejdspladser. Da det er den enkelte arbejdsplads, der er i fokus, er det nødvendigt at vurdere overensstemmelsen i besvarelsen fra de to sider. Kun såfremt besvarelserne af de enkelte spørgsmål fra den aktuelle arbejdsplads stemmer overens, kan besvarelsen betragtes som fuldt valid for arbejds- 23

24 pladsens status eller indsats, mens det ved divergerende besvarelser ikke er muligt at afgøre, hvilken besvarelse der er nærmest de faktuelle forhold. Der kan skelnes mellem to typer af divergerende besvarelser: arbejdsgiver- og arbejdstagersidens besvarelser stemmer dårligt overens, men hver for sig er arbejdsgiver- og arbejdstagersiden enige om niveauet, fx at 60% svarer ja, og 40% svarer nej til et givet spørgsmål arbejdsgiver- og arbejdstagersidens besvarelser stemmer dårligt overens, samtidig med at arbejdsgiver- og arbejdstagersiden er markant uenige om niveauet, fx at 50% af arbejdsgiverens repræsentanter svarer ja til et givet spørgsmål, hvorimod 40% af arbejdstagersidens repræsentanter svarer nej. I det første tilfælde er der tale om usikre besvarelser. I det andet tilfælde er arbejdsgiverog arbejdstagersiden uenige. Valideringen af overensstemmelsen i besvarelsen er sket med beregning af en kappaværdi for besvarelserne af de kategoriske spørgsmål (Landis og Kock, 1997). Vurderingen af overensstemmelsen i besvarelsen er baseret på nedenstående tabel over kappaværdier. Tabel 4 Kriterier for fortolkning af overensstemmelser. Overensstemmelse Kappaværdi Ringe < 0,3 Nogenlunde 0,3 0,4 Medium 0,4 0,6 God 0,6 0,8 Excellent 0,8 1,0 Sammenligningen foretages parvis ved at sammenligne udsagn om den samme arbejdsplads med hinanden. I beregningen af kappaværdier indgår derfor kun arbejdspladser, hvor både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden har svaret, mens der i mange af tabellerne anvendes det totale antal besvarelser for at gøre brug af det større datamateriale. Overensstemmelse mellem besvarelserne i støjvisionen De fleste spørgsmål i denne vision beskæftiger sig med faktuelle spørgsmål, fx om der er foretaget støjdæmpningsprojekter på arbejdspladsen. Arbejdsgiversiden har deltaget i telefoninterviewene for alle deltagende arbejdspladser, mens deltagerprocenten for arbejdstagersiden er noget lavere. Både arbejdsgiversidens og arbejdstagersidens besvarelser afrapporteres i denne rapport. I kapitel 7 sammenlignes arbejdsgiversidens besvarelser direkte med arbejdstagersidens på de arbejdspladser, hvor begge har svaret. I udvalgte tilfælde sammenlignes telefoninterviewbesvarelser (arbejdsgiversiden) med besøgsoplysninger. 24

25 Hvis arbejdsgiversidens besvarelser afviger fra arbejdstagersidens besvarelser, opfattes besvarelsen som uoverensstemmende. Selv hvis arbejdsgiversidens besvarelser stemmer overens med arbejdstagersidens, opfattes besvarelsen som problematisk, hvis arbejdsgiversidens besvarelser ikke stemmer overens med besøgsdata. Overensstemmelsen kommenteres i rapporten, når resultaterne præsenteres. 4.2 Materiale Interviewundersøgelser I denne vision er der i alt udtrukket 598 arbejdspladser, heraf er 64% er udtrukket gennem den nationale arbejdsmiljøkohorte (NAK), der er suppleret med 36% arbejdspladser fra branchegrupper, der ikke er tilstrækkeligt dækket ved NAK. Disse arbejdspladser er udtrukket gennem det Centrale Virksomheds Register (CVR) i Danmarks Statistik. Spørgeskemaet indeholder ca. 220 variable, og interviewet har gennemsnitligt varet godt ½ time. Telefoninterviewene er gennemført af SFI Survey. Interviewerne er instrueret på et instruktionsmøde. Svarprocenten for arbejdspladserne er under det på forhånd opstillede mål på 70%. Den gennemsnitlige svarprocent er dog acceptabel, nemlig 65% (tabel 4.1). Deltagelsen er højest i branchegruppen militær og politi, nemlig 91%, og lavest for skibsværfters vedkommende, hvor den er utilfredsstillende, nemlig 48%. Tabel 4.1 Deltagelse i telefoninterviewene efter branche. Alle undersøgte arbejdspladser. Antal og procent. Branche Udtrukket i alt Antal svar Svar % 030 Skibsværfter Jern- og metalvareindustri Maskinindustri Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Træ- og møbel Militær og politi Konserves og drikkevarer mv Landbrug Øvrige I alt Af de 598 udtrukne arbejdspladser er 382 udtrukket på basis af den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Blandt NAK-arbejdspladserne kan vi se, om deltagelsen afhænger af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagerne. Svarprocenten er lidt lavere på arbejdspladser, 25

26 hvor deltageren i NAK angiver at være udsat for både høj støj og generende støj mindst ¼ af tiden, sammenlignet med arbejdspladser, hvor deltageren i NAK angiver sjældent eller aldrig at være udsat for høj støj eller generende støj, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Deltagelse i telefoninterviewene efter lønmodtageres angivelse af støjudsættelse. Arbejdspladser udtrukket fra NAK. Antal og procent. Støj, der er så høj, at man må hæve stemmen Generende støj Udtrukket i alt Antal svar Svar % Mindst ¼ af tiden Sjældent aldrig Mindst ¼ af tiden Sjældent, aldrig I alt Der er i alt besøgt 44 arbejdspladser (tabel 4.3). Også her er arbejdspladsernes deltagelse acceptabel, nemlig 66% Arbejdspladsbesøgene Tabel 4.3 Oversigt over arbejdspladsbesøg. Branche Udtrukket i alt Besøg gennemført Svar % 030 Skibsværfter Jern- og metalvareindustri Jord, beton og belægning Murer-, snedker-, tømrerforretninger Træ- og møbelindustri Militær og politi Konserves og drikkevarer mv Landbrug Øvrige I alt Bortfaldsanalyse, hvor der sammenlignes med de telefoninterviewede. Tabel 4.3 viser, at deltagelse i arbejdspladsbesøgene er noget varierende fra branche til branche. For en enkelt branchegruppes vedkommende, nemlig konserves og drikkevarer, er svarprocenten helt utilfredsstillende (33%), idet kun to virksomheder har deltaget. Svarprocenten for branchegruppen træ- og møbelindustri er også utilfredsstillende, nemlig 46%, og denne branchegruppe havde i forvejen en lav deltagelse i telefoninterviewene på 52%. 26

27 4.2.3 Analyserne i denne rapport I de følgende kapitler gives et overblik over arbejdspladsernes besvarelser af hovedsagelig telefoninterviewene (kapitel 5), suppleret af arbejdspladsbesøgene (kapitel 6). I denne sammenhæng lægges der vægt på telefoninterviewene, da den statistiske styrke er relativt stor på grund af antallet af gennemførte interviews. Da arbejdspladsernes vilkår og ressourcer afhænger af arbejdspladsstørrelsen, opgøres alle spørgsmål efter arbejdspladsstørrelse. De fleste spørgsmål opgøres af samme grund også efter branche. Det er vor hypotese, at to forhold har betydning for arbejdet med støj på arbejdspladserne. For det første spiller typen af støj en central rolle. Derfor er en række spørgsmål også opgjort efter, om arbejdspladsen har medarbejdere udsat for høreskadende støj 85dB(A) eller potentielt høreskadende støj 80dB(A). Et andet og meget centralt forhold spiller også en rolle for arbejdet med støj, nemlig om den generelle holdning blandt arbejdspladsens aktører er positiv over for arbejdsmiljøet. Derfor er besvarelser af, om arbejdspladsen har gennemført et støjdæmpningsprojekt, også opgjort efter arbejdsgiver- hhv. arbejdstagersidens egen holdning til arbejdsmiljøspørgsmål. Det er generelt ikke opgjort, hvor mange der ikke har besvaret et spørgsmål, enten ved at afstå fra at svare eller svare ved ikke, da meget få har valgt denne mulighed. Metoderne i denne undersøgelse telefoninterview og arbejdspladsbesøg sikrer, at meget få spørgsmål er ubesvarede. 27

28 28

29 5. Resultater fra telefoninterview Støjeksponering Dette kapitel giver et overblik over arbejdspladsernes udsættelse for støj, da støjudsættelsen tænkes at hænge sammen med arbejdspladsernes indsats over for støj. Der skelnes i dette kapitel mellem: høreskadende støj, dvs. om arbejdspladsen har ansatte udsat for 85 db(a) og potentielt høreskadende støj, dvs. om arbejdspladsen har ansatte udsat for 80 db(a). 5.1 Støjudsættelse Høreskadende støj på produktionsområderne af arbejdspladserne Tabel 5.1 Andel i produktionen udsat for støj på mindst 85dB(A). Telefoninterviewede arbejdspladser fordelt efter arbejdspladsstørrelse (sp. 12, 54 og 59). Arbejdspladsens størrelse Arbejdsgiver ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte I alt 0% Mindre end 10% % I alt Antal arbejdspladser Arbejdspladsens størrelse Arbejdstager ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte I alt 0% Mindre end 10% % I alt Antal arbejdspladser Op mod halvdelen af arbejdsgiverne og 60% af arbejdstagerne rapporterer, at de har medarbejdere i produktion mv., der er udsat for 85dB(A) dvs. høreskadende støj 1 (tabel 5.1). Godt hver tredje arbejdsgiver og halvdelen af arbejdstagerne rapporterer, at mere end 10% af medarbejderne i produktionen er udsat for høreskadende støj. Jo større arbejdspladsen er, jo flere er udsat for høreskadende støj. Kun få af arbejdspladserne med under 5 ansatte har medarbejdere, der er udsatte for høreskadende støj. 1 Hvis svarpersonerne ikke ved, hvad 85dB(A) er, er de spurgt om udsættelse for støj mindst 1 time dagligt, hvor man skal råbe på ½ meters afstand for at gøre sig forståelig. 29