Opgave 1 DEN ERHVERVSØKONOMISKE DIPLOMUDDANNELSE 1. DEL. Sommereksamen Skriftlig prøve i: Erhvervsret.

Transkript

1 DEN ERHVERVSØKONOMISKE DIPLOMUDDANNELSE 1. DEL Sommereksamen 2007 Skriftlig prøve i: Erhvervsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Opgave 1 Søren Skipper drev en virksomhed i Stadil hovedsageligt med køb og salg af brugte biler, men lejlighedsvis også med andre effekter. Han var i slutningen af 2006 i forbindelse med en handel kommet i besiddelse af en englod i nærheden af Tim. Han søgte hen over jul og nytår at afhænde denne, hvilket også lykkedes primo februar 2007, hvor Fisker Viggo købte jordstykket for en pris på kr. Skøde blev underskrevet 5. februar En af Søren Skippers kreditorer Leo Klit havde imidlertid allerede den 29. januar 2007 foretaget udlæg i den pågældende parcel. Udlægget var ikke blevet tinglyst. Ved et møde i Stadil menighedsråd den 8. februar hørte Fisker Viggo om Leo Klits udlæg. Han kom nu i tanker om, at han ikke havde indleveret skødet på parcellen til tinglysning, hvilket han gjorde den 12. februar Ved samme menighedsrådsmøde havde Bent Brise, der også havde penge til gode hos Søren Skipper, fundet ud af, at Fisker Viggo havde købt parcellen, men at han endnu ikke havde fået tinglyst skødet. Den 9. februar anmeldte Bent Brise derfor sit udlæg til tinglysning. Der opstod i det følgende tvist mellem de 2 udlægshavere og Fisker Viggo om hvorledes prioriteringen af de 3 rettigheder skulle ske. 1. Redegør for hvorledes det indbyrdes retsforhold mellem de 2 udlæg og Fisker Viggo s adkomst skal løses. 1

2 Fisker Viggo havde i forbindelse med købet af jordstykket udstedt et sælgerpantebrev på kr. med pant i ejendommen. Pantebrevet var udstedt til Søren Skipper. Pantebrevet skulle afdrages kvartårligt med et fast afdrag på kr. samt renter for den forløbne periode. Første afdrag skulle betales 1. april Da Søren Skipper krævede dette afdrag, afgav Fisker Viggo modregningserklæring som følge af, at en bil, han tidligere havde købt af Søren Skipper havde vist sig at være behæftet med væsentlige mangler. Det havde kostet ca kr. at få udbedret manglerne. Søren Skipper opgav at gøre noget ved spørgsmålet og besluttede sig i stedet for til at sælge pantebrevet. Dette blev solgt til Ole Orkan, som tidligere havde købt pantebreve af Søren Skipper. Søren Skipper oplyste overfor Ole Orkan, at afdraget pr. 1. april ikke var betalt. Ole Orkan rettede derfor henvendelse til Fisker Viggo og krævede denne for betaling af beløbet. Ole Orkan havde intet kendskab til omstændighederne omkring den mangelfulde bil. Fisker Viggo henviste til, at han allerede en gang havde fortalt Søren Skipper, at han modregnede, og dette mente han også, at Ole Orkan skulle respektere. 2. Er Fisker Viggo berettiget til at nægte at betale til Ole Orkan, og vil retsstillingen være den samme ved forfaldstid for det næste afdrag den 1. juli 2007? Fisker Viggo havde i øvrigt gang i en række projekter. Bl.a. drev han et I/S sammen med Georg Gast. De havde i fællesskab købt en turistbåd og arrangerede fugleture for fugleelskere i Ringkøbing og Stadil Fjorder. De havde i denne forbindelse oparbejdet et tilgodehavende hos Ringkøbing Busser, der sendte adskillige turister på ture i interessentskabets båd. Da interessentskabet rykkede for betaling af tilgodehavendet, afgav Ringkøbing Busser modregningserklæring med et tilgodehavende, busselskabet havde på Georg Gast i forbindelse med. at denne havde købt en rejse i påsken 2007 for sig og sin familie til Harzen. Interessentskabet protesterede og gjorde gældende, at Ringkøbing Busser ikke var berettiget til at foretage denne modregning. 3. Giv en begrundet besvarelse af, hvor vidt modregningserklæringen er berettiget. I påsken 2007 var BZ-Brian fra København taget på tyvetogt i Vestjylland, og han foretog herunder indbrud i Ole Orkans kontor i Ulfborg. Blandt effekterne, han stjal, var pantebrevet udstedt af Fisker Viggo. Han forsynede pantebrevet med en falsk transport til sig selv og overdrog det den 1. 2

3 maj 2007 til Nørrebro Vekselerbureau, der intet kendte til de nærmere omstændigheder omkring Brians tilegnelse af pantebrevet. Den 1. maj havde Brian dog kun medbragt en fotokopi af pantebrevet til forevisning for vekselerbureauet. Det originale pantebrev lovede han at komme med den følgende dag. Da Nørrebro Vekselerbureau senere på dagen den 1. maj søgte at afhænde det netop købte pantebrev til en af sine kunder, forklarede denne, at han tilfældigvis kendte Ole Orkan, og kunne se, at det ikke var dennes underskrift, der var påført ved transportpåtegningen. Kunden ringede til Ole Orkan og fortalte, hvad han havde været ude for, og Ole Orkan krævede nu at få pantebrevet udleveret af Nørrebro Vekselerbureau. Bureauet, der havde erhvervet pantebrevet til en særdeles fordelagtig kurs, nægtede at efterkomme udleveringskravet. 4. Giv en begrundet redegørelse for, om denne nægtelse er berettiget. Opgave 2 Mekanikerne Green og Quist drev interessentskabet Hjøllund Autoreparation. Værkstedet havde specialiseret sig i reparation af, men også i et vist omfang handel med specielle modeller af japanske bilfabrikater. Igennem 2006 var der opstået tiltagende likviditetsproblemer i interessentskabet. Den 7. februar 2007 blev der efter begæring af interessenterne noteret betalingsstandsning for dem begge samt interessentskabet, og som tilsynsførende beskikkedes advokat Wildwasser. Den 14. februar 2007 blev der efter begæring af advokat Wildwasser åbnet forhandling om tvangsakkord ved skifteretten. Den 6. februar 2007 var der til havnen i Esbjerg kommet en speciel udgave af en Toyota Supra, som stammede fra en engelsk samler, og som af interessentskabet var købt på kredit. Bilen var efter sædvanlig praksis blevet modtaget af Spedition Vest og anbragt på et lager i Esbjerg Havn. Den afventede her toldvæsenets inspektion. Da Wildwasser hørte om denne bil, krævede han den udleveret efter toldberigtigelse, mens den engelske sælger protesterede herimod, med mindre købesummen blev betalt kontant, eller der blev stillet betryggende sikkerhed for betalingen. Wildwasser gjorde heroverfor gældende, at sælger, såfremt tvangsakkordforslaget måtte blive vedtaget, måtte nøjes med at få dividende i overensstemmelse med akkordforslaget. 3

4 1. Der ønskes en begrundet stillingtagen til, hvordan tvisten vedrørende den pågældende bil bør løses. Opgaven skal løses ved brug af dansk ret. Under registreringen af aktiverne i interessentskabet og hos de to interessenter blev advokat Wildwasser opmærksom på, at samtlige lifte på værkstedet og en væsentlig del af værktøjet ifølge en skriftlig kontrakt var solgt til Hedeolie, der igennem en årrække havde leveret olieprodukter til værkstedet. Samtlige lifte og værktøjet befandt sig ifølge aftalen stadigvæk på værkstedet, idet det fremgik af dokumentet, at det var aftalt, at Hjøllund Autoreparation månedligt skulle betale et lejebeløb på kr. til Hedeolie for at bevare dispositionsretten over de pågældende effekter. Samtidig var der lavet en aftale om, at Hedeolie nedskrev den ikke ubetydelige gæld, der var oparbejdet af Hjøllund Autoreparation, med et tilsvarende beløb hver måned. Advokat Wildwasser var af den opfattelse, at denne aftale ikke skulle respekteres af de øvrige kreditorer. Dette bestred Hedeolie. 2. Giv en begrundet redegørelse for, hvorledes denne aftale bør vurderes. Det af advokat Wildwasser fremsatte akkordforslag indebar, at der skulle betales 30 % i dividende til de simple kreditorer. Der var på forhånd konstateret en sådan tilslutning til akkordforslaget, at skifteretten som anført kunne afsige kendelse om åbning af forhandlinger. Under akkordforhandlingerne kom det imidlertid frem, at en af kreditorerne Grindsted Parts havde fået ,- kr. af Greens fætter, idet Grindsted Parts havde betinget sig dette for at stemme for akkordforslaget. Da en af de større kreditorer Lyngbanken hørte dette, skiftede banken standpunkt og ville ikke stemme for akkordforslaget, hvorefter den nødvendige majoritet herfor manglede. Ved afstemningen om akkordforslaget den 16. april, kunne dette derfor ikke få den fornødne tilslutning. Green og Quist gjorde gældende, at banken var bundet af sin oprindelige godkendelse af akkordforslaget, som var medsendt ved åbningen af forhandlingerne. Lyngbanken gjorde derimod gældende, at dette ikke var tilfældet, og under alle omstændigheder udgjorde fætterens betaling af de kr. et sådant forhold, at skifteretten ikke kunne stadfæste det fremsatte akkordforslag, uanset om det var vedtaget eller ej. 4

5 3. Giv en begrundet redegørelse for hvorledes de fremsatte synspunkter skal bedømmes, og hvilket resultat, der bør fremkomme. Efter at akkordforslaget var blevet forkastet den 16. april 2007, blev der den 3. maj 2007 på grundlag af en samme dag modtaget begæring af skifteretten afsagt konkursdekret over såvel Hjøllund Autoreparation I/S som Green og Quist. Advokat Wildwasser blev kurator i samtlige konkursboer. Under en gennemgang af de anmeldte fordringer konstateredes det, at der blandt disse var et krav på kr. for reservedele, leveret af Grindsted Parts. Reservedelene var leveret på kredit under forhandlingen om tvangsakkorden, og leverancen var blevet godkendt af de 2 akkordtillidsmænd. 4. Hvorledes skal dette krav stilles i konkursordenen? Advokat Wildwasser blev endelig opmærksom på, at der den 10. november 2006 under et møde i fogedretten af Hjøllund Autoværksted var blevet betalt en regning på kr. til lygtevirksomheden Hella. Betalingen var sket i forbindelse med, at Hella på grundlag af en dom havde begæret foretaget udlæg for beløbet. Forinden udlæggets foretagelse havde fogeden opfordret Hjøllund Autoværksted til at betale, hvilket herefter var sket. Der blev i konsekvens heraf ikke foretaget udlæg. Advokat Wildwasser var af den opfattelse, at betalingen var omstødelig. Dette bestred Hella. 5. Giv et begrundet svar på denne tvist. 5

6 Rettevejledning HD sommer 2007 OPGAVE 1 Ad. 1: Problemstillingen vedrører forståelsen af TL 1. Leo Klits udlæg er foretaget 29. januar, men sikringsakten er ikke foretaget. Da Fisker Viggo køber jordstykket den 5. februar, er der derfor mulighed for at ekstingvere det utinglyste udlæg. Imidlertid kommer Fisker Viggo i ond tro den 8. februar, og da han først den 12. februar indleverer skødet til tinglysning, vil han derfor ikke være i stand til at fortrænge det utinglyste udlæg. Dette er konsekvensen af TL 1, stk. 2. Hvad angår Bent Brises udlæg gælder, at dette er foretaget i ond tro om i hvert fald Fisker Viggos tidligere erhvervelse af ejendommen. Da Bent Brise den 9. februar anmelder sit udlæg til tinglysning, er der fremdeles ikke sket anmeldelse af skødet, hvorfor Bent Brise kan fortrænge Fisker Viggos adkomst, da der ikke stilles krav om god tro til den retsforfølgende kreditor. Da Leo Klits udlæg efter det oplyste fremdeles ikke er tinglyst, vil Bent Brise heller ikke skulle respektere dette udlæg, uanset om han måtte være bekendt med det eller ej. Det samlede resultat bliver derfor, at Fisker Viggo skal respektere begge udlæg, og at retsstillingen mellem disse udlæg bliver den, at Bent Brise får første prioritet og Leo Klit anden prioritet. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 323 f. Ad. 2: Der er i opgaven tale om et pantebrev med pant i fast ejendom, hvorfor der foreligger et omsætningsgældsbrev, jf. gbl 11, stk. 2, nr. 3. Da det første afdrag forfalder den 1. april 2007, afgiver Viggo Fisker modregningserklæring med et ukonnekst krav. På dette tidspunkt er der ikke sket nogen overdragelse af pantebrevet, og der er derfor ikke sket nogen ændring i Fisker Viggos muligheder for at modregne som følge af, at hovedkravet er knyttet til et omsætningsgældsbrev. Modregningserklæringen må derfor anses for at være berettiget, da der efter opgavens oplysninger synes at være tale om to forfaldne krav. I det følgende sker der en overdragelse af hovedkravet til Ole Orkan, men denne vil også være pligtig at tåle modregningsindsigelsen, da der er tale om et tidsfæstet afdrag, der er forfalden førend overdragelsen af pantebrevet til Ole Orkan, jf. gbl 16. Vedrørende afdraget den 1. juli 2007 er dette ikke forfalden ved overdragelsen til Ole Orkan. Modregningsmuligheden må derfor løses ud fra gbl 18, stk. 1. Oplysningerne indicerer ikke, at der er en sådan ond tro hos Ole Orkan, at dette skulle kunne berettige til modregningsindsigelsen 6

7 bevarelse, og det må derfor udelukkes, at der sker modregning vedr. denne og andre fremtidige afdrag. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 394 og pg Ad. 3: Spørgsmålet skal teste de studerendes evne til at anvende princippet om, at interessentskabets aktiver skal tjene til fyldestgørelse af fælleskreditorer. Kravet imod Ringkøbing Busser udgør et aktiv for interessentskabet, og det må således ikke anvendes som objekt for en eksekutiv modregningserklæring fra en af interessenternes særkreditorer, da det ville stride mod fælleskreditorernes fortrinsstilling. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg Ad. 4: Spørgsmålet er, om en tidligere ret til pantebrevet ekstingveres til fordel for erhververen af pantebrevet, Nørrebro Vekselerbureau. Ved aftalens indgåelse må der efter de givne oplysninger antages at foreligge god tro hos bureauet med hensyn til BZ-Brians legitimation til at disponere over pantebrevet. Nørrebro Vekserlerbureau får imidlertid ikke udleveret pantebrevet, og der er således ikke sket en fysisk overgivelse. Den gode tro, der kræves af erhververen, skal ikke blot foreligge på aftaletidspunktet, men også på tidspunktet for sikringsaktens foretagelse, altså overgivelsen. Overgivelse af kopien kan ikke substituere overgivelse af selve pantebrevet, og da der foreligger ond tro på tidspunktet for overgivelsen, er betingelserne for at ekstingvere efter gbl. 14 i denne situation ikke opfyldt. Nogle studenter vil formentlig komme ind på en diskussion af ond tro pga. BZ-Brians fremtoning mv., hvilket må betragtes som relevant og i orden, således som opgaven er formuleret. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg OPGAVE 2 Ad. 1: Spørgsmålet drejer sig om fastlæggelse af rækkevidden af sælgerens standsningsret, jf. kbl. 39. Det er i denne forbindelse oplyst, at varen er placeret hos et speditionsfirma i et pakhus. Det kan efter de foreliggende oplysninger være tvivlsomt, hvem der har antaget speditøren, hvilket i denne sammenhæng må tillægges en ret stor betydning. Besvarerne bør i denne sammenhæng naturligt 7

8 også komme ind på spørgsmålet om, i hvis navn varen er oplagt i pakhuset, og om den kan hjemtages af køberen, eller om dette ikke er tilfældet. Det er således ved besvarelsen af dette spørgsmål i højere grad afgørende, at besvarerne demonstrerer evne til at anvende nogle af parametrene for afgørelsen, end hvorledes de vælger at konkludere. Det er oplyst, at dansk ret skal anvendes, hvorfor besvarerne ikke bør komme ind på spørgsmålet om anvendelse af CISG grundet oplysningen om, at der er tale om en engelsk sælger. Det fremgår imidlertid, såfremt nogle af besvarerne skulle komme ind på dette spørgsmål, at CISG art. 4b, at dette spørgsmål ikke løses af CISG, der ikke beskæftiger sig med retsspørgsmål, som angår købeaftalens betydning for ejendomsretten til den solgte genstand. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 244 f. og pg Ad. 2: Det fremgår, at Hedeolie havde et oparbejdet tilgodehavende, der på et tidspunkt sikres ved overdragelsen af lifte og en del af værktøjet. Opgaven nævner intet om, i hvilket omfang der er fastsat en købesum for de pågældende effekter og i bekræftende fald i hvilket omfang denne købesum måtte være berigtiget. Det er derimod oplyst, at gælden afskrives ved indbetalingerne for brugen af effekterne, der bliver stående på værkstedet. Den gode besvarelse bør gå ind og vurdere, hvor vidt der foreligger et såkaldt møbellån eller omgåelsesretshandel. Ved vurderingen heraf vil den gode besvarelse også skulle få spørgsmålet om de manglende oplysninger vedrørende selve købesummens berigtigelse. Vedrørende dette svar er det derfor ligeledes i højere grad tyngden af argumentationen, som bør være afgørende for bedømmelsen, og ikke i samme grad, hvilket konkret resultat den enkelte besvarer når frem til. Meget tyder dog på, at arrangementet er udtryk for et forsøg på sikring af Hedeolie s tilgodehavende. Et argument i denne retning er også i hvilket omfang det har formodningen for sig, at de nævnte effekter er anvendelige for den pågældende erhverver. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg Ad. 3: Af oplysningerne fremgår det, at Lyngbanken ved tvangsakkordforhandlingens åbning har været blandt de i KL 166, stk. 1, nr. 2, angivne kreditorer, som har afgivet tiltrædelseserklæring. Det gøres af interessenterne Green og Quist gældende, at banken herefter må anses for bindende at have fastlagt deres stillingtagen til det foreliggende akkordforslag. Det fremgår imidlertid af KL 176, at 8

9 der skal foretages en selvstændig afstemning ved afslutningen af akkordforhandlingen. Tiltrædelseserklæringer og afstemninger er ikke udtryk for det samme, hvorfor interessenternes opfattelse må anses for at være forkert. Besvarerne bør herudover også komme ind på spørgsmålet om skifterettens mulighed for at gribe ind over for den tillagte særfordel, der må anses for omfattet af KL 180, stk. 1, nr. 1. Der er her tale om en fakultativ mulighed for at nægte stadfæstelse. Som oplysningerne i opgaven foreligger, bliver dette imidlertid ikke nødvendigt, allerede af den årsag, at der ikke opnås et nødvendigt flertal for tvangsakkordforslaget. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg Ad. 4: Det omhandlede krav er stiftet efter fristdagen og efter åbningen af forhandlinger om tvangsakkord, således at det er blevet godkendt af tillidsmændene. Det fremgår af KL 158, stk. 2, nr. 3, at krav af denne karakter, såfremt tvangsakkorden var blevet gennemført, ville være faldet udenfor akkorden med den virkning, at kravet skulle være dækket fuldt ud. Da tvangsakkorden ikke blev vedtaget og stadfæstet, og da der senere blev afsagt konkursdekret, vil kravet som udgangspunkt alene have status som simpelt krav efter KL 97. Den gode besvarelse vil naturligvis her komme ind på, at en godkendelse af den tilsynsførende ville have været langt bedre set fra kreditors side, da der i så fald ville være opnået status som sekundær massekrav efter KL 94, nr. 2. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg Ad. 5: Det fremgår af scenariet, at betalingen er sket i fogedretten efter opfordring fra fogeden i forbindelse med en udlægsforretning. Det må formodes, at besvarerne herefter vil forholde sig til muligheden for omstødelse efter KL 67 om betalinger eller/og KL 71 om udlæg. Det fremgår af det oplyste om fristdagen, at denne må være den 7. februar 2007, idet der inden 3 uger efter tvangsakkordforhandlingernes afslutning blev indgivet konkursbegæring. Betalingen, der fandt sted den 10. november 2006 er således indenfor 3-månedersfristen. Såfremt besvarerne vælger at angribe betalingen efter KL 67, må man antage, at det kan være vanskeligt at statuere omstødelse, da beløbet næppe er likviditetsinvaliderende. Da betalingen sker i fogedretten, må kravet antages at være forfaldent, da der nok ellers ikke ville være en fogedforretning. En pengebetaling er endeligt ikke et usædvanligt betalingsmiddel. Den gode besvarelse bør dog komme ind på muligheden for at anvende KL 71 ud fra den betragtning, at der 9

10 foreligger et udlægssurrogat, idet en manglende betaling efter al sandsynlighed ville have resulteret i foretagelse af udlæg. Et sådant udlæg ville have været omstødelig. Betalingen træder således reelt i stedet for udlægget og bør derfor kunne omstødes efter KL 71. Det må nok forventes, at en del besvarelser ikke når frem til at vurdere spørgsmålet som et udlægsomstødelsesspørgsmål. En rimelig besvarelse af spørgsmålet ud fra KL 67 må således anses for at være tilfredsstillende, mens det må trække opad, såfremt man også kommer ind på overvejelser om anvendelse af KL 71. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg.. pg, 549 ff. Bjørn Graae 10