VEJLEDNING OM BYGGESKADEFORSIKRING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING OM BYGGESKADEFORSIKRING"

Transkript

1 Juni 2016 VEJLEDNING OM BYGGESKADEFORSIKRING - Revideret juni 2016 Få mere information om byggeskadeforsikring: - Boligejer.dk - TBST.dk - Bygningsreglementet.dk - Retsinformation.dk Vejledningen består af 4 dele + bilag: Den første del beskriver de overvejelser, der er relevante i forbindelse med en ansøgning om byggetilladelse. Først og fremmest spørgsmålet om, hvornår et byggeri er forsikringspligtigt. Den anden del beskriver de overvejelser, der er relevante i forbindelse med, at byggeriet er færdigt, og der eventuelt opstår dækningsberettigede skader. Den tredje del beskriver retstilstanden vedr. udlejningsejendomme efter, at de pr. 1. juli 2016 undtages fra kravet om byggeskadeforsikring. Den sidste del beskriver kommunernes rolle i relation til byggeskadeforsikringsordningen og de opgaver, som kommunerne varetager i forbindelse med byggeansøgninger, færdigmeldinger og registreringer. 1/x

2 2/33 Indhold 1. Indledning Kort om byggeskadeforsikring Baggrund og formål Hvilke fordele giver byggeskadeforsikringen? Hvem skal tegne forsikringen, og hvem har ret til forsikringsudbetalingen? Før byggeriet opføres Hvem skal tegne forsikringen? Særligt om andelsboligforeninger og ejerforeninger Hvad er ny bebyggelse? Hvornår er der tale om væsentlig ombygning? Hvornår anvendes en bebyggelse hovedsageligt til beboelse? Er der pligt til at tegne forsikring, når ejeren af ejendommen medvirker ved opførelsen af byggeriet? Efter at byggeriet er opført Hvilke skader dækker forsikringen? Forsikringens ikrafttræden og løbetid Byggeskadeforsikringen i forhold til andre tingsforsikringer Eftersyn af bebyggelsen Anmeldelse og udbedring af byggeskader Anmeldelse Udbedring Egenbetaling Byggeskader, der er opstået i den del af byggeriet, som forbrugeren selv har stået for at opføre Hvis forbrugeren er uenig med forsikringsselskabet Offentliggørelsesordningen Tjek byggevirksomheden Udlejningsejendomme Kommunens rolle ved ansøgning om byggetilladelse Kommunens rolle ved færdigmelding Aflysning af servitut Kommunens rolle Ansøgning om byggetilladelse Færdigmelding af bebyggelsen Administrative tvangsbøder Konkurs Registrering i BBR Yderligere information Bilagsoversigt Bilag 1 Byggeskadeforsikringsordningen i praksis - eksempler Bilag 2 Tro og love erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Bilag 3 Eksempler på dækningsberettigede og ikke-dækningsberettigede byggeskader Bilag 4 Forældelseslovens betydning for forsikringsselskabernes regresmuligheder, hvis en byggeskade er dækningsberettiget i henhold til byggeskadeforsikringen Bilag 5 Tro- og love erklæring ved opførelse af udlejningsejendomme Bilag 6 Illustrationer over kommunens sagsflow i sager vedr. byggeskadeforsikring

3 3/33 1. Indledning Denne vejledning erstatter vejledning om byggeskadeforsikring fra Dette sker som følge af, at udlejningsejendomme med virkning fra den 1. juli 2016 bliver undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring. Udover at de nye regler om udlejningsejendomme er indarbejdet i vejledningen, er vejledningen ligeledes blevet justeret enkelte steder med det formål, at tydeliggøre fortolkningen af regelgrundlaget. Vejledningen er således forsøgt gjort lettere tilgængelig for ordningens brugere, dvs. såvel kommuner, forbrugere som erhvervsdrivende. Vejledningen består af en kort introduktion til byggeskadeforsikringen og herefter 4 dele: Den første del beskriver de overvejelser, der er relevante i forbindelse med en ansøgning om byggetilladelse. Først og fremmest spørgsmålet om, hvornår et byggeri er forsikringspligtigt. Den anden del beskriver de overvejelser, der er relevante i forbindelse med, at byggeriet er færdigt, og der eventuelt opstår dækningsberettigede skader. Den tredje del beskriver retstilstanden vedr. udlejningsejendomme efter, at de pr. 1. juli 2016 undtages fra kravet om byggeskadeforsikring. Den sidste del beskriver kommunernes rolle i relation til byggeskadeforsikringsordningen og de opgaver, som kommunerne varetager i forbindelse med byggeansøgninger, færdigmeldinger og registreringer. Vejledningen indeholder desuden 6 bilag: Bilag 1 indeholder en oversigt over eksempler på bebyggelser, der enten er eller ikke er omfattet af forsikringspligten. Bilag 2 er et eksempel på en frivillig standarderklæring, der kan benyttes af kommunen i tilfælde med selvbyggeri. Bilag 3 indeholder en liste med eksempler på dækningsberettigede skader. Bilag 4 indeholder en beskrivelse af forældelseslovens betydning for forsikringsselskabernes regresmuligheder. Bilag 5 indeholder den tro- og loveerklæring, som bygherren skal underskrive i forbindelse med opførelse af ejendomme, der skal anvendes til udlejning. Bilag 6 indeholder illustrationer over kommunens sagsflow i sager, hvori indgår spørgsmål om byggeskadeforsikring. 2. Kort om byggeskadeforsikring Baggrund og formål Loven om obligatorisk byggeskadeforsikring trådte i kraft den 1. april 2008 og indfører krav om en obligatorisk byggeskadeforsikring, når en bygherre opfører ny helårsbeboelse eller ombygger eksisterende byggeri til beboelse, hvis ombygningen er væsentligt.

4 4/33 Ordningen blev indført efter en række sager, hvor forbrugere ikke kunne få dækket eller udbedret en skimmelsvampskade, der var opstået i forbindelse med opførelsen af nybyggeri. Formålet med ordningen er at styrke især forbrugerens retsstilling ved at give adgang til en mere enkel proces og adgang til skadesudbedring eller erstatning fra forsikringsselskabet, såfremt der konstateres en alvorlig byggeskade på en ny bolig. I tilfælde af, at der konstateres en dækningsberettiget skade, sørger forsikringsselskabet således enten for at iværksætte en udbedring af skaden eller for at udbetale erstatning til ejeren af bygningen. Samtidig skal forsikringen bidrage til at forebygge forekomsten af væsentlige skader i byggeriet og dermed nedbringe niveauet for byggeskader i privat boligbyggeri Hvilke fordele giver byggeskadeforsikringen? En byggeskadeforsikring giver tryghed til den, der får opført et nyt hus, eller som køber en nyopført/nyetableret lejlighed. Hvis der opstår en væsentlig byggeskade i det nye byggeri, medvirker forsikringen til, at den, der bor i boligen, kan få taget hånd om byggeskaden uden, at det vil få væsentlige økonomiske konsekvenser for den pågældende. Med en obligatorisk byggeskadeforsikringsordning er den, der ejer en bolig, hvor der opstår en byggeskade, således meget bedre stillet, hvis der opstår væsentlige byggeskader på bebyggelsen, end før, hvor den pågældende var henvist til en lang og udmattende retssag Hvem skal tegne forsikringen, og hvem har ret til forsikringsudbetalingen? Det er bygherren, der skal tegne forsikringen, medmindre bygherren er en forbruger, der opfører/etablerer en bolig til sig selv. I disse tilfælde er der ikke pligt til at tegne en forsikring. Forsikringen følger bebyggelsen. Det betyder, at forsikringen videreføres på de gældende vilkår i forhold til senere ejere af ejendommen, såfremt ejendommen handles inden for forsikringens løbetid. Den, der har ret til at få forsikringssummen udbetalt, er den til enhver tid værende ejer af bebyggelsen inden for forsikringens løbetid. 3. Før byggeriet opføres Efter byggeloven kan der opstå to situationer, hvor en bygherre skal tegne en byggeskadeforsikring mod byggeskader, der skyldes forhold, der er opstået i forbindelse med opførelsen af byggeriet: 1. Ved opførelse af nyt byggeri, der hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse, 2. Ved etablering af helårsbeboelse gennem ombygning eller renovering af eller tilbygning til eksisterende bebyggelse, der ikke hidtil har været anvendt til beboelse, og hvor ombygningen er væsentlig i henhold til byggelovens 2, stk. 1, litra b. Når en kommune får en ansøgning om tilladelse til at opføre privat boligbyggeri eller til ombygninger af eksisterende byggeri, skal den således gøre sig en række overvejelser i relation til byggelovens kapitel 4A om byggeskadeforsikring og når der er tale om ombygning af eksisterende byggeri også i relation til byggelovens 2. I byggeansøgningen skal det oplyses, hvem der er bygherre, og hvilken type bebyggelse, der søges om tilladelse til at opføre eller ombygge.

5 5/33 Med de oplysninger får kommunen nøglen til at vurdere, om det ansøgte byggeri er omfattet af pligten til at tegne en byggeskadeforsikring. Vurderer kommunen, at byggeriet er forsikringspligtigt, kan kommune først give en byggetilladelse, når der ligger dokumentation for, at der er indhentet et tilbud på en byggeskadeforsikring, se nærmere herom i afsnit Hvem skal tegne forsikringen? Der skal som udgangspunkt tegnes en byggeskadeforsikring for al ny bebyggelse, som skal anvendes til beboelse hvad enten der er tale om opførelse af helt ny bebyggelse eller om etablering af ny beboelse i eksisterende bebyggelse gennem en væsentlig ombygning. Det er bygherren, der er forpligtet til at tegne byggeskadeforsikringen og betale præmien herfor. 1 Det vil sige, at i de tilfælde, hvor to erhvervsdrivende indgår aftale om opførelse af ny bebyggelse til boligformål, vil det altid være bygherren, der er forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring. I dette tilfælde skal der ikke sondres mellem, hvem der er ansvarlig for byggeprocessen mv. I de tilfælde, hvor en forbruger hyrer en erhvervsdrivende til at opføre eller forestå opførelsen af en bebyggelse til forbrugeren, vil det være den, som er ansvarlig for at styre byggeprocessen, der har ansvaret for at tegne byggeskadeforsikring. Den, der varetager koordinationen mellem de enkelte udførende håndværkere, foretager den løbende kvalitetssikring og tilsynsforpligtelser samt generelt leder processen, anses for at forestå opførelsen.. Det afgørende for, hvem der må anses for bygherre, og dermed hvem, der er forpligtet til at tegne forsikringen, er således, hvem, der opfører eller forestår opførelsen. Det er i den forbindelse uden betydning, om bygherren er entreprenør eller rådgiver. Det afgørende er, at den pågældende varetager samtlige eller de væsentligste af bygherrens opgaver i forhold til det konkrete byggeri. En totalrådgiver 2 vil således kunne være forpligtet til at tegne byggeskadeforsikringen. 3 Varetager en rådgiver alene afgrænsede og enkeltstående opgaver som eksempelvis skitsering, projektering, udarbejdelse af udbudsmateriale, delvis kvalitetssikring eller statiske beregninger, vil rådgiver ikke blive omfattet af bygherrebegrebet, Varetagelsen af den enkelte ydelse bevirker således ikke, at rådgiveren har et ansvar for at styre den samlede byggeproces. Hvem er undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring? Der er undtagelser fra pligten til at tegne en byggeskadeforsikring. Pr. 1. juli 2016 er ejendomme, der skal anvendes til udlejning, undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring 4. Undtagelsen omfatter også de tilfælde, hvor der ved en væsentlig ombygning mv. fremkommer en ny boligenhed, som skal anvendes til udlejning 5. Det er ejendommens tiltænkte anvendelse, der er afgørende for, om byggeriet er omfattet af undtagelsen 6. Hvis fx en ejendom opdeles i ejerlejligheder i forbindelse med opførelsen, men ejes af den samme virksomhed, som udlejer lejlighederne, vil ejendommen være undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring. 1 Lovens 25A, stk ABR 89, punkt Hvis byggeriet opføres i hovedentreprise, og hovedentreprenøren i den forbindelse inddrager en totalrådgiver, er det entreprenøren, der efter byggelovens 25 A, stk. 1, som bygherre i lovens forstand, er forpligtet til at tegne en forsikring. 4 Lovens 25 A, stk. 2, nr De specielle bemærkninger til lovens 25 A, stk. 2, nr. 6 6 De almindelige bemærkninger til lov nr. 386 af 27. april 2016

6 6/33 Derudover er offentlige bygherrer og bygherrer, som opfører bebyggelse, dækket af Byggeskadefonden for almene boliger eller bebyggelse dækket af Byggeskadefonden for byfornyelse, eller bebyggelse, der ikke er helårsbolig, undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring. 7 En forbruger, som selv står for det konkrete arbejde med at opføre sin egen bolig - det vil sige selv udfører de håndværkerydelser, der ikke kræver autorisation - er ikke forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring. Det samme gælder, hvis forbrugeren selv både indgår aftalerne med de entreprenører og rådgivere, som skal medvirke ved opførelsen af byggeriet, og herudover forestår byggeriet. For at være omfattet af undtagelsen, skal forbrugeren selv bebo det byggeri, som opføres. Det vil sige, at hvis en person ikke selv skal bo i det byggeri, der opføres, vil der blive stillet krav om byggeskadeforsikring også selvom personen ikke har noget CVR-nr., men opfører det i privat regi til videresalg Særligt om andelsboligforeninger og ejerforeninger Hvis en andels- eller ejerforening, i egenskab af forbruger, indgår aftale med en erhvervsdrivende om, at denne som bygherre skal stå for at opføre bebyggelse til brug for bolig for medlemmerne i foreningen, er der forsikringspligt, ligesom det er tilfældet for den bygherre, der opfører et byggeri, der senere sælges videre til en andels- eller en ejerforening. Der er ikke forsikringspligt i de sjældne tilfælde, hvor medlemmerne i en andels- eller ejerforening selv opfører eller forestår (styrer eller koordinerer) opførelsen af bebyggelse til brug for bolig for medlemmerne i foreningen, det vil sige, hvor foreningen er at betragte som bygherre. Figur 1: Eksempler på situationer, hvor der skal tegnes en byggeskadeforsikring. Forbrugeren køber et projekt og en grund af den samme erhvervsdrivende, der som bygherre opfører eller står for opførelsen af huset. Forbrugeren køber en grund, der fra sælgers (det vil sige bygherres) side er betinget af, at en eller flere bestemte erhvervsdrivende opfører bebyggelsen. Forbrugeren køber en grund for derefter at få en erhvervsdrivende til, som bygherre, at opføre et hus på grunden. Forbrugeren aftaler med en række entreprenører, at de skal udføre byggearbejdet, men det er en rådgiver, der overordnet set forestår opførelsen af byggeriet, herunder står for den daglige ledelse af byggeriet, indgår kontrakterne med entreprenørerne, sikrer koordineringen mellem de enkelte udførende entreprenører står for den løbende faglige kvalitetssikring af byggeriet og udøvelsen af tilsynsforpligtelser i forhold til arbejdets udførelse. Forbrugeren indgår aftale med en entreprenør om, at entreprenøren skal etablere beboelse i en eksisterende bebyggelse, der ikke hidtil har været anvendt til beboelse, og ombygningen er væsentlig i henhold til byggelovens 2. Figur 2: Eksempler på situationer, hvor der ikke skal tegnes en byggeskadeforsikring. Forbrugeren udfører selv byggearbejdet på huset, som forbrugeren skal bo i. Forbrugeren vælger selv de forskellige håndværkere og en arkitekt, der tegner det hus, som forbrugeren selv skal bo i. Forbrugeren forestår selv den daglige ledelse af byggeriet, koordinationen af håndværkernes indsats, kontrollerer arbejdet og beslutter ændringer i byggeriet undervejs. Ombygning/renovering af det eksisterende byggeri er ikke væsentlig i henhold til byggelovens 2. For yderligere eksempler, se bilag 1 7 Lovens 25 A, stk. 2, nr. 1 4.

7 7/ Hvad er ny bebyggelse? Der er som udgangspunkt tale om opførelse af ny forsikringspligtig bebyggelse til beboelse, når der etableres nye beboelsesenheder hvad enten der er tale om opførelse af helt ny bebyggelse eller om etablering af beboelse i eksisterende bebyggelse gennem en væsentlig ombygning 8. Det er i den forbindelse uden betydning, om der indgives én byggeansøgning for en bebyggelse bestående af flere beboelsesenheder, eller om der indgives én byggeansøgning for de enkelte beboelsesenheder. Opføres der forsikringspligtigt byggeri, der hovedsageligt består af beboelse, men som også indeholder erhverv, skal der tegnes en forsikring, der omfatter såvel bygningens beboelses- som bygningens erhvervsenheder. Der er enkelte situationer, hvor nyopførelse af en bebyggelse ikke vil forøge antallet af beboelsesenheder, men hvor der ikke desto mindre er tale om nyopførelse i lovens forstand og dermed forsikringspligt. Det gælder, når en bestående bebyggelse fjernes eller nedrives, således at fundamentet og mindre, uvæsentlige bygningsdele bibeholdes, og der herefter etableres en ny bebyggelse til beboelse på et nyt eller det bibeholdte fundament. I sådanne tilfælde er der tale om opførelse af helt ny bebyggelse, og der skal som udgangspunkt tegnes byggeskadeforsikring. Når der opføres nye beboelsesenheder, herunder beboelse, der opføres i hele eller dele af en bestående bebyggelse, som ikke har været anvendt til boligformål hidtil, skal der tegnes en byggeskadeforsikring, hvis bygningen herefter hovedsageligt skal anvendes til beboelse og hvis ombygningen er væsentlig. Det er naturligvis en forudsætning, at bebyggelsens opførelse varetages af en bygherre, der er forpligtet til at tegne en forsikring. Se herom ovenfor. Hvis en bestående erhvervsbebyggelse ændrer status og ombygges til hovedsageligt at tjene til beboelsesformål, vil der være tale om etablering af nye beboelsesenheder, og der vil skulle tegnes en byggeskadeforsikring, hvis ombygningen er væsentlig efter byggelovens 2. Væsentlighedskriteriet gælder også ved vurderingen af, om ombygning af en båd til beboelse (husbåd) er forsikringspligtigt. (Se om begrebet hovedsageligt til beboelsesformål nedenfor, afsnit 3.3). Der vil også skulle tegnes en byggeskadeforsikring, hvis bebyggelsen har været anvendt til hotel, men ombygges væsentligt, så den hovedsageligt tjener som almindelig helårsbolig for én eller flere familier, eller hvis en tagetage udnyttes til etablering af en eller flere nye beboelsesenheder. Også ombygning og eventuel udvidelse af én helårsbolig, så den deles op i flere helårsbeboelser, og hvor der dermed sker en forøgelse af den samlede mængde beboelsesenheder, kan omfattes af pligten til at tegne en forsikring. Det forudsætter, at ombygningen er væsentlig efter byggelovens 2. Figur 3: Eksempler på situationer, hvor der er tale om ny bebyggelse til beboelsesformål, og hvor der er pligt til at tegne en forsikring. Når der opføres helt ny bebyggelse til beboelsesformål. Når bestående bebyggelse, der ikke hidtil har været anvendt til beboelse, omdannes til beboelsesformål, og der dermed etableres nye beboelsesenheder og ombygningen er væsentlig Hvornår er der tale om væsentlig ombygning? Hvis en bestående beboelsesenhed, fx et enfamilieshus, tilbygges, renoveres eller ombygges, uden at antallet af beboelsesenheder i øvrigt forøges, er der ikke forsikringspligt 9. Det vil sige, at en boligejer, der ønsker at udnytte tagetagen eller opføre en tilbygning for at forøge sit eget boligareal, ikke omfattes af forsikringspligten. Det er i den forbindelse uden betydning, om der er tale om enfamilieshuse, rækkehuse, etagebyggeri eller anden form for byggeri, og hvem der står for selve udvidelsen. 8 Lovens 25 A, stk Bemærkningerne til L , 25A.

8 8/33 Hvis en bygherre ved ombygning af eller tilbygning til bestående bebyggelse, der ikke hidtil har været anvendt til beboelse, etablerer bebyggelse, herunder køkken og bad, som hovedsagelig skal anvendes til beboelse, er der derimod forsikringspligt, hvis ombygningen er væsentlig 10. Væsentlighedskriteriet følger af byggelovens 2. Af byggelovens 2, stk. 1, litra b), fremgår, at loven finder anvendelse ved ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser. For at en ombygning, af eksisterende byggeri omfattes af kravet om byggeskadeforsikring, skal der således være tale om bygningsmæssige ændringer, der udløser skærpede krav. Dette betyder, at forandringen i bebyggelsen, hvad enten det er en ombygning, tilbygning eller lignende, skal være af en vis karakter og værdi. Der kan være situationer, hvor en boligenhed kan etableres uden nævneværdige bygningsmæssige ændringer, men hvor anvendelsesændringen fører til, at der skal ske byggesagsbehandling i kommunen. Der vil i denne situation ikke være pligt til at tegne en byggeskadeforsikring, idet pligten til at tegne en byggeskadeforsikring alene udløses, hvis anvendelsesændringen udløser krav om, at der skal ske en ombygning af bebyggelsen, og ombygningen er væsentlig. Som det fremgår af lovteksten, kan kommunen i sin afgørelse lægge vægt på, om der i forbindelse med ombygningen sker etablering af køkken og bad. Som eksempel kan nævnes etablering af en boligenhed i en tidligere kontorbygning, hvor der allerede er etableret køkken og bad, og hvor eneste bygningsmæssige forandring før bebyggelsen kan anvendes til beboelse er blænding af en dør eller lignende. I dette tilfælde vil selve anvendelsesændringen sandsynligvis medføre krav om byggetilladelse. Ombygningen (blænding af døren) vil dog ikke kunne betragtes som væsentlig efter 2, stk. 1, litra b, hvilket vil føre til, at forsikringspligten i 25 A ikke udløses. Hvis der i forbindelse med anvendelsesændringen skal etableres køkken, fordi dette mangler, men der allerede er etableret bad, vil det bero på en konkret vurdering, om ombygningen er væsentlig efter byggelovens 2, stk. 1, litra b, således at der udløses forsikringspligt. Sker der imidlertid ombygning af f.eks. en skole til en række nye boliger, herunder etablering af nye køkkener og bad, vil forandringen være omfattet af byggeskadeforsikringspligten, dels fordi der tilvejebringes nye boliger, og dels fordi der er tale om væsentlige ombygninger. Figur 4: Eksempler på situationer, hvor der er tale om renovering, ombygning og tilbygning, og hvor der ikke er forsikringspligt. Ombygning af og tilbygning til bestående bebyggelse, uden der etableres nye beboelsesenheder. Ombygning af og tilbygning til bestående bebyggelse, der ikke hidtil har været anvendt til beboelse, og hvor ombygningen ikke er væsentlig. For uddybende eksempler, se bilag Hvornår anvendes en bebyggelse hovedsageligt til beboelse? En bebyggelse omfattes af forsikringspligten, når bebyggelsen foruden at være ny eller væsentligt ombygget også hovedsageligt tjener til beboelsesformål 11. Det er i den forbindelse en forudsætning, at der er tale om bebyggelse, der lovligt kan anvendes til helårsbeboelse. Hvis bygningen opføres til helårsbeboelse, er der forsikringspligt. 10 Jf. Lov nr. 389 af 2. maj 2012 om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om bygnings- og boligregistrering samt byggeloven samt forarbejderne til loven. 11 Lovens 25 A, stk. 1.

9 9/33 Det er bygningens primære funktion, der er afgørende for, om en bygning anvendes til beboelse. Det fremgår af lovbemærkningerne til byggelovens 25 A, at en ejendom hovedsageligt skal anvendes til beboelse, når der arealmæssigt er mere, der skal anvendes til beboelse end til erhverv. I de tilfælde, hvor bygherren fx ønsker at opdele ejendommen i ejer- og udlejningsboliger, vil der skulle tegnes en byggeskadeforsikring, hvis ejerboligerne arealmæssigt udgør størstedelen af ejendommen. I dette tilfælde vil byggeskadeforsikringen skulle dække hele ejendommen, hvilket således også vil inkludere udlejningsejendommene. Udgør udlejningsejendommene arealmæssigt størstedelen af ejendommen, vil der ikke skulle tegnes en byggeskadeforsikring, selvom der i ejendommen indgår ejerlejligheder, som også skal sælges som ejerlejligheder. Bygninger, der ikke indeholder beboelsesenheder, er aldrig omfattet af forsikringspligten. Det kan eksempelvis gælde for fællesbygninger, herunder vaskerier, festlokaler etc., der opføres i tilknytning til flere beboelsesblokke. Er der derimod tale om eksempelvis et parcelhus, som delvist anvendes til liberalt erhverv fx lægepraksis eller advokatkontor, vil forsikringen foruden bebyggelsens beboelsesenheder også skulle omfatte de andre enheder i bebyggelsen, i dette tilfælde kontoret. Figur 5: Eksempler på situationer, hvor en bebyggelse anses for hovedsageligt at tjene til beboelsesformål. For yderligere eksempler, se bilag 1. Nyopførelse af en bygning, der hovedsageligt skal anvendes til beboelse. Omdannelse af eksisterende byggeri fra erhverv til beboelse, hvis ombygningen er væsentlig og der tilvejebringes nye boligenheder. Omdannelse af en udlejningsejendom til ejer- eller andelsbolig inden for 10 år fra færdigmeldingen Er der pligt til at tegne forsikring, når ejeren af ejendommen medvirker ved opførelsen af byggeriet? Reglerne om forsikringspligten fremgår af byggeloven, mens reglerne om de skader en forsikring dækker, fremgår af byggeskadeforsikringsbekendtgørelsen. 12 Kun i de tilfælde, hvor den der tegner forsikringen, ikke er den samme som den sikrede, kan forsikringsselskabet undtage at dække skader, som er opstået som følge af arbejder, som den sikrede selv har stået for, fra forsikringsdækningen 13. I praksis kan denne situation kun forekomme, når en forbruger, hyrer en entreprenør til at opføre et hus til forbrugeren, og hvor forbrugeren selv deltager i opførelsen af huset. I dette tilfælde er det i forhold til forsikringspligten afgørende hvor stor en del af opførelsen, forbrugeren varetager. Udgør værdien af forbrugerens arbejde således mindre end værdien af det samlede arbejde, der udføres af andre end forbrugeren selv, kan den del af byggeriet, som forbrugeren selv har opført, undtages forsikringsdækning. Der er dog stadig forsikringspligt på hele byggeriet. 14 Det er en forudsætning for, at forsikringsselskabet kan undtage byggeskader fra dækning, at ejeren af ejendommen er forbruger og selv har varetaget noget af opførelsen, og at det er udtrykkeligt aftalt, hvilke arbejder, der er tale om, og at ejeren af ejendommen er orienteret om konsekvensen af at varetage en del af opførelsen selv dvs. at forsikringsrettighederne mistes. 12 Bekendtgørelse nr af 24. oktober 2007 om byggeskadeforsikring med senere ændringer (fremover benævnt bekendtgørelsen). 13 Bekendtgørelsens 7, stk. 1, nr Bekendtgørelsens 7 og lovens 25A, stk. 1.

10 10/33 Udgør værdien af forbrugerens arbejde med byggeriet derimod mere end værdien af det samlede arbejde, der udføres af andre end forbrugeren selv i forbindelse med opførelsen af byggeriet, er der ikke forsikringspligt. I dette tilfælde er forbrugeren hovedansvarlig for at opføre byggeriet og varetager dermed opgaven som bygherre, uanset forbrugeren samtidig betaler en erhvervsdrivende for at styre den del af byggeriet, som forbrugeren ikke står for at opføre. Når bygherren er en forbruger, der opfører ny bebyggelse til egen bolig, er byggeriet ikke omfattet af forsikringspligten. 4. Efter at byggeriet er opført Hvilke skader dækker forsikringen? Byggeskadeforsikringen dækker alvorlige byggeskader, der opstår på bebyggelsen, og som kan henføres til fejl begået i forbindelse med opførelsen. Der kan være tale om såvel projekterings-, udførelses- som materialefejl. Byggeskaderne skal have væsentlig betydning for bebyggelsens levetid eller på afgørende måde nedsætte brugbarheden af bebyggelsen. Forsikringen dækker også ved nærliggende risiko for byggeskade, samt fysiske forhold, der giver nærliggende risiko for byggeskade. Ligesom ved andre forsikringer kommer det altid an på den enkelte skade, om byggeskadeforsikringen dækker. Ved vurderingen af, om der er tale om en dækningsberettiget byggeskade, kan der bl.a. lægges vægt på, om forholdet har eller må vurderes at få betydning for personers sikkerhed og sundhed, om arbejdet er udført fagmæssigt korrekt, samt om offentlige forskrifter er overholdt 15. Figur 6: Dækningsberettigede byggeskader kan ud fra en konkret vurdering fx være. Sætningsrevner i vægge og fundamenter som følge af utilstrækkelig fundering. Skimmelsvamp på et areal større end 400 cm2. Et utæt undertag eller skævheder i gulve, der skyldes sætningsskader. Figur 7: Byggeskader, der ikke er dækningsberettigede kan ud fra en konkret vurdering fx være. Flere eksempler på dækningsberettigede og ikke dækningsberettigede byggeskader findes i bilag Skævheder i gulve og vægge, der ikke skyldes bærende konstruktioners manglende stabilitet eller utilstrækkelig fundering. Skader på grund af slid og ælde eller knirkende gulve som følge af forkert fastgørelse Forsikringens ikrafttræden og løbetid Byggeskadeforsikringen tegnes af bygherren. Eventuelle forsikringsudbetalinger sker til bygningsejeren, uanset om der er tale om en privat forbruger, eller om der er tale om en erhvervsdrivende, der som erhverv udlejer eller sælger de pågældende beboelsesenheder. Forsikringen løber i 10 år fra ikrafttrædelsestidspunktet. Byggeskadeforsikringen følger den bebyggelse, forsikringen er tegnet for, uanset om bygningen sælges i forsikringens løbetid. Forsikringen træder i kraft, når entreprenøren afleverer byggeriet til bygherren. Sker der ikke aflevering, træder forsikringen i kraft ved første indflytning Definitionen på en byggeskade fremgår af 5 i bekendtgørelsen. 16 Listen findes ligeledes i bilag 1 i bekendtgørelsen. 17 Lovens 25 B, stk. 3.

11 11/33 Ikrafttrædelse forudsætter, at entreprenøren har accepteret forsikringsselskabets tilbud på en byggeskadeforsikring. Hvis der er tale om en andelsboligforening, der køber en færdigbygget ejendom fra bygherren, løber forsikringen fra det tidspunkt, hvor den første andelshaver overtager sin andel. Hvis en udlejningsejendom sælges som ejer- eller andelsbolig inden for en 10-årige periode, efter byggeriet er blevet færdigmeldt, skal der tegnes en byggeskadeforsikring. Forsikringen skal træde i kraft på den dato, hvor den nye ejer overtager ejendommen. Løbetiden på forsikringen er 10 år fratrukket den tid, der er gået, siden færdigmeldingen. 18 Det vil sige, at sælges en udlejningsdom 5 år efter færdigmeldingen, som ejer- eller andelsbolig, vil der skulle tegnes en byggeskadeforsikring, som i dette tilfælde vil have en løbetid på 5 år Byggeskadeforsikringen i forhold til andre tingsforsikringer Om forsikringsselskabernes regresmuligheder og forældelseslovens betydning for disse, se bilag Eftersyn af bebyggelsen I forsikringens løbetid på 10 år skal forsikringsselskabet gennemføre to eftersyn af bebyggelsen eller af en bebyggelse, der er magen til hvis der fx er tale om et nybygget lejlighedskompleks. Forsikringsselskabet kan nemlig lave stikprøveeftersyn, hvis to eller flere bebyggelser er meget ens 19. Der foretages et 1-års eftersyn og et 5-års eftersyn. 1-års eftersynet laves tidligst 5 måneder efter, at forsikringen er trådt i kraft. 5-års eftersynet laves tidligst 4 år efter, at forsikringen er trådt i kraft 20. I de tilfælde, hvor en ejendom er opført som udlejningsejendom, som sælges som andels- eller ejerbolig inden for 4 år fra færdigmeldingen, skal der foretages et eftersyn i forbindelse med tegning af byggeskadeforsikringen. Eftersynet skal være foretaget senest 5 måneder,fra forsikringen er trådt i kraft. Såfremt forsikringsselskabet i forbindelse med afgivelse af tilbud på en forsikring foretager et eftersyn, som opfylder kravene i bekendtgørelsen, vil dette eftersyn kunne bruges som et eftersyn under forsikringsordningen. Sælges ejendommen mindre end 2 år fra færdigmeldingen, skal der foretages endnu et eftersyn efter 4 år fra færdigmeldingen 21. Hvis forsikringen oprettes med tilbagevirkende kraft pga. forhold, som forsikringsselskabet ikke har nogen skyld i, vil tidsfristen for eftersynet skulle ses i lyset heraf. På baggrund af eftersynene udarbejder den bygningssagkyndige en eftersynsrapport, som blandt andet indeholder en registrering af de svigt og skader, der er konstateret på bebyggelsen. Herefter laver forsikringsselskabet en oversigt over de dækningsberettigede byggeskader, der er konstateret på bebyggelsen. Alle disse oplysninger samles i en rapport, som forbrugeren og andre relevante parter i byggesagen kan tilgå elektronisk via Nem ID Anmeldelse og udbedring af byggeskader Anmeldelse En byggeskade kan anmeldes i hele forsikringens løbetid. Det er altså ikke nødvendigt, at en byggeskade opdages i forbindelse med et af de eftersyn, som forsikringsselskabet foretager. Det er vigtigt, at en eventuel byggeskade anmeldes til forsikringsselskabet uden ugrundet ophold, da kravet ellers kan mistes på grund af passivitet. Hvis kravet ikke gøres gældende snarest muligt, kan forsikringsselskabet afvise at dække den del af byggeskaden, som har udviklet sig på grund af den sene anmeldelse. Forsikringsselskabet kan dog ikke afvise at yde dækning eller begrænse dækningsomfanget alene under henvisning til, at den dækningsberettigede har anmeldt sit krav for sent, hvis denne forsinkelse skyldes, at skaden er søgt udbedret på grundlag af indgåede en- 18 Bekendtgørelsens 18 A, stk Bekendtgørelsens 23, stk Bekendtgørelsens Bekendtgørelsens 19 A

12 12/33 trepriseaftaler eller lignende. 22 En byggeskade kan senest anmeldes til forsikringsselskabet på dagen, hvor forsikringen udløber. Ved udlejningsejendomme, som der er søgt om byggetilladelse til før den 1. juli 2016, er det ejeren af ejendommen, der er den sikrede, og som dermed har ret til at få forsikringssummen udbetalt. Lejeren må derfor i tilfælde af, at der opstår en byggeskade på det lejede, rejse krav over for udlejer om afhjælpning, hvorefter udlejer anmelder skaden hos forsikringsselskabet. Ved andelsboligforeninger er det andelsboligforeningen, repræsenteret ved dennes bestyrelse, der er den sikrede. Den enkelte andelshaver må derfor i tilfælde af, at der opstår en byggeskade på andelslejligheden, anmelde dette til bestyrelsen, der herefter anmelder skaden hos forsikringsselskabet Udbedring Hvis en byggeskade er dækket af byggeskadeforsikringen, skal den udbedres 23. Når skaden er anmeldt hos forsikringsselskabet, eller hvis byggeskaden er fundet ved et eftersyn af bebyggelsen, vil forsikringsselskabet kontakte bygherren og opfordre denne til at udbedre byggeskaden inden rimelig tid 24. Hvis bygherren er gået konkurs eller ikke får iværksat en udbedring af byggeskaden, vil forsikringsselskabet iværksætte, at byggeskaden udbedres. Forsikringsselskabet kan afvise at yde dækning til et udbedringsarbejde, hvis det er igangsat, før forsikringsselskabet har givet den sikrede, det vil sige ejeren af ejendommen, besked om, at byggeskaden er dækningsberettiget. Det gælder dog ikke, hvis arbejdet er sat i gang for at undgå eller begrænse en byggeskade Egenbetaling Forsikringsselskabet kan opkræve en egenbetaling, hvis dette fremgår af forsikringspolicen 26. Selvrisiko, der er afholdt i henhold til en anden tingsforsikring, medregnes i opgørelsen af egenbetalingen 27. Forsikringsselskabet kan maksimalt opkræve en egenbetaling svarende til kr. pr. byggeskade. Hvis der anmeldes flere byggeskader i forsikringens løbetid, kan egenbetaling maksimalt udgøre kr. Egenbetalingen følger bebyggelsen. Det betyder, at hvis maksimumsgrænsen på de kr. er nået under en tidligere ejer, kan forsikringsselskabet ikke opkræve yderligere egenbetaling af den nye ejer, hvis der opstår endnu en dækningsberettiget byggeskade i forsikringens løbetid. Byggeskader, der kan henføres til bygningens fælles bestanddele, fx tag, fundament eller fællesrum, opgøres med en egenbetaling på kr. gange antallet af lejligheder i hele ejendommen Byggeskader, der er opstået i den del af byggeriet, som forbrugeren selv har stået for at opføre Hvis forbrugeren, uden at agere bygherre, selv har deltaget i opførelsen af byggeriet, kan byggeskader i denne del af byggeriet undtages fra forsikringsdækning, hvis det klart fremgår af aftalen mellem forbrugeren og bygherren, hvilke opgaver forbrugeren selv har varetaget, og det endvidere fremgår af forsikringspolicen, at byggeskader på den del af byggeriet, som forbrugeren selv har opført, er undtaget fra dækning 28. Hvis værdien af forbrugerens arbejde i forbindelse med opførelsen af byggeriet udgør 50 % eller derover, vil byggeriet som sådan være undtaget fra forsikringspligten, da der i sådanne tilfælde vil være tale om selvbyggeri Hvis forbrugeren er uenig med forsikringsselskabet Hvis forsikringsselskabet afviser en byggeskade som dækningsberettiget, kan beslutningen påklages til Ankenævnet for Forsikring, som behandler klager over de afgørelser, forsikringsselskabet har truffet i henhold til 22 Bekendtgørelsens Bekendtgørelsens Bekendtgørelsens Bekendtgørelsens Bekendtgørelsens Bekendtgørelsens 14, stk Bekendtgørelsens 7, stk. 1, nr. 2.

13 13/33 forsikringen. Yderligere information og klagevejledning vedr. Ankenævnet for Forsikring findes på nævnets hjemmeside Offentliggørelsesordningen Tjek byggevirksomheden På hjemmesiden boligejer.dk findes offentliggørelsesordningen Tjek byggevirksomheden. Når der søges på en virksomheds navn eller CVR-nr., vil det fremgå, om byggevirksomheden inden for de seneste to år har bygget eller ombygget et hus med væsentlige skader. Det vil også fremgå, hvor mange skader den pågældende virksomhed har haft i alt, og hvor stor en procentdel disse skader udgør af virksomhedens samlede byggerier. Endeligt vil det også fremgå, hvilken bygningsdel på huset skaden er fundet i, og om skaden er blevet udbedret, efter den blev konstateret. Det er kun de virksomheder 29, der har bygget ejendomme omfattet af kravet om byggeskadeforsikring, der kan findes på Tjek byggevirksomheden. Offentliggørelsen sker 5 måneder efter, at rapporten fra eftersynene er gjort tilgængelig og vil vare i 2 år. Offentliggørelsen vil blive udsat eller suspenderet, hvis der anlægges sag ved en domstol, eller der er indgivet klageskrift ved voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed om ansvaret for en byggeskade. Der vil herefter ikke ske offentliggørelse, hvis det senere dokumenteres, at der er truffet endelig afgørelse om, at den pågældende virksomhed ikke er ansvarlig for byggeskaden. Offentliggørelsen vil ikke finde sted, hvis en byggeskade opdages og udbedres inden 1-års eftersynet. Der kan ændres i rapporten fra eftersynene, hvis forsikringsselskabet modtager nye oplysninger om en bebyggelses forhold. 5. Udlejningsejendomme Fra den 1. juli 2016 er ejendomme, som skal anvendes til udlejning, undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring. Det er ejendommens tiltænkte anvendelse, der er afgørende for, om en ejendom er omfattet af undtagelsen. I de tilfælde, hvor en ejendom fx opføres i ejerlejlighedsform, vil ejendommen være undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring, hvis ejendommen skal anvendes til udlejning Kommunens rolle ved ansøgning om byggetilladelse I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse til opførelse af en ejendom, som skal anvendes til udlejning, skal bygherren over for kommunen på tro- og love erklære, at ejendommen skal anvendes til udlejning 30. Troog loveerklæringen kan findes i bilag Kommunens rolle ved færdigmelding Når byggeriet færdigmeldes, skal kommunen kontrollere, at bygherren har tinglyst en tidsbegrænset servitut på den pågældende ejendom. Er der flere boligenheder i ejendommen, skal servitutten tinglyses på samtlige enheder. Servitutten skal have den ordlyd, der fremgår af bilag 2 til bekendtgørelse om byggeskadeforsikring, som er følgende: Denne ejendom er opført med henblik på udlejning og er dermed ifølge byggelovens 25 A, stk. 2, nr. 6, undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring. Såfremt ejendommen sælges som ejer- eller andelsbolig inden for en 10-årig periode efter færdigmeldingen, er sælger forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring på ejendommen, jf. byggelovens 25 C, stk Kan være såvel entreprenør, rådgiver som materialeproducent, jf. Bekendtgørelsens Bekendtgørelsens 30 A.

14 14/33 Servitutten skal være tinglyst, umiddelbart inden byggeriet bliver færdigmeldt, og det er kommunen, som skal kontrollere, at dette er overholdt. I denne sammenhæng vil tinglysningen senest skulle være dateret 3 måneder inden, at bygherren færdigmelder byggeriet. Hvis ikke tidsfristen er overholdt, skal servitutten aflyses og tinglyses på ny før, at kommunen kan godkende færdigmeldingen af byggeriet. Servitutten skal være tinglyst på alle de boligenheder, der indgår i ejendommen og være tidsbegrænset til at gælde i 10 år, hvorefter den automatisk aflyses. Det er kommunalbestyrelsen, som skal angives som påtaleberettiget i henhold til servitutten. I bilag 6 findes en illustration over sagsflowet hos kommunen ved udlejningsejendomme Aflysning af servitut Såfremt udlejningsejendommen sælges som ejer- og eller andelsbolig inden for 10 år fra færdigmeldingen, er sælger forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring 31. Kommunen har ikke nogen kontrolfunktion i den sammenhæng. Det er alene op til køber at kræve, at sælger tegner en byggeskadeforsikring på ejendommen. Såfremt køber ikke kræver dette af sælger, vil servitutten forblive tinglyst på ejendommen, indtil denne automatisk slettes. Det er kommunalbestyrelsen, der som påtaleberettiget kan aflyse servitutten. Dette skal ske, når kommunalbestyrelsen modtager dokumentation på, at der på ejendommen er tegnet og betalt en byggeskadeforsikring 32. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke modtager denne dokumentation, kan servitutten ikke aflyses. 6. Kommunens rolle Ansøgning om byggetilladelse Når en bygherre sender en ansøgning om byggetilladelse til byggeri, der er omfattet af kravet om byggeskadeforsikring, skal der samtidig sendes en kopi af forsikringsselskabets tilbud om at forsikre den ejendom, der søges om tilladelse til at opføre 33. Er det en forbruger, der er bygherre, er der ikke pligt til at tegne en byggeskadeforsikring. Forbrugeren skal i disse situationer redegøre for, at der er tale om selvbyggeri, det vil sige, at det er forbrugeren, der opfører eller forestår og styrer byggeriet. Ansøges der om opførelse af et boligbyggeri, der skal anvendes til udlejning, skal bygherren underskrive en tro- og love på, at der er tale om en udlejningsejendom. Når kommunen modtager en ansøgning om byggetilladelse til privat boligbyggeri, skal den kontrollere, om ansøgningen indeholder et forsikringstilbud på en byggeskadeforsikring. Det er et almindeligt forvaltningsretligt grundprincip, at afgørelser skal træffes på et oplyst grundlag. Hvis der ikke er et forsikringstilbud, og der heller ikke er redegjort for, at der er tale om selvbyggeri eller udlejningsbyggeri, må kommunen derfor bede ansøgeren om at oplyse, hvorfor der ikke skal tegnes en byggeskadeforsikring. I de situationer, hvor det på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelse ikke kan fastslås, om byggeriet vil være omfattet af byggeskadeforsikringen, kan der gives en byggetilladelse med forbehold for, at byggeriet kan være omfattet af forsikringen. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der endnu ikke er valgt hvilke(n) entreprenør(er), der skal udføre arbejdet, eller det ikke er besluttet, om ejendommen skal anvendes til udlejning eller sælges som andels- eller ejerbolig. Vælges en model som medfører, at byggeriet bliver omfattet af forsikringen, skal der ved byggeriets færdigmelding afleveres sædvanlig dokumentation for en tegnet forsikring. Vælges der en model, som medfører, at byggeriet ikke er omfattet, kan der afgives en erklæring om, at byggeriet er undtaget forsikringspligten. 31 Bekendtgørelsens 18 A, stk. 2 og lovens 25 C, stk Bekendtgørelsens 30 B 33 Lovens 25 C, stk. 1, jf. bekendtgørelsens 30, stk. 1.

15 15/33 Kommunen kan ikke give byggetilladelse, hvis ansøgningen ikke indeholder de nødvendige oplysninger Færdigmelding af bebyggelsen Når bygherren har færdiggjort byggeriet, skal det færdigmeldes til kommunen. Kommunen skal registrere oplysningerne i BBR, jf. beskrivelsen nedenfor under afsnit 6.4. I forbindelse med færdigmeldingen skal bygherren dokumentere, at der er tegnet en byggeskadeforsikring 35. Det kan ske ved at sende en kopi af forsikringspolicen og en kvittering for, at forsikringspræmien er betalt, eller ved at fremsende en meddelelse fra forsikringsselskabet om, at der er tegnet en byggeskadeforsikring. Kommunen kan kræve, at dokumentationen for forsikringen sendes elektronisk 36. Det er ikke et krav, at det oprindelige forsikringstilbud også er det tilbud, der endeligt accepteres. Bygherren kan således vælge at tegne forsikringen hos et andet selskab end det selskab, der afgav tilbud på byggeskadeforsikringen til brug for ansøgningen om byggetilladelse. Det er bygherren, der er ansvarlig for, at der er tegnet forsikring, og at kommunen får de oplysninger, der er nødvendige. Har flere forsikringsselskaber afgivet tilbud om at tegne en forsikring, træffer bygningsejeren beslutning om, ved hvilket forsikringsselskab, forsikringen ønskes tegnet. Er der tale om færdigmelding af et udlejningsbyggeri, som er undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring, skal kommunen kontrollere, at bygherren har indsendt dokumentation på, at der er tinglyst er servitut på ejendommen. Se nærmere afsnit 5.2. Det er kommunens ansvar at kontrollere, at dokumentationen er indsendt sammen med færdigmeldingen. Hvis kommunen ikke har fået dokumentation for, at der er tegnet forsikring eller tinglyst en servitut, kan byggeriet ikke færdigmeldes og dermed lovligt tages i brug. Hvis der er tale om opførelse af bebyggelse, der kræver en ibrugtagningstilladelse, kan kommunen heller ikke give denne, hvis der ikke foreligger dokumentation for, at der er tegnet en forsikring. 37 Hvis kommunen i forbindelse med den almindelige tilsynsforpligtelse 38 bliver opmærksom på, at et hus, der ikke er færdigmeldt, alligevel er taget i brug, skal kommunen søge forholdet lovliggjort i overensstemmelse med lovens bestemmelser herom 39. I den forbindelse skal kommunen kontrollere dokumentationen for, at der er tegnet en byggeskadeforsikring eller tinglyst en servitut. Det er forudsat, at der er tale om byggeri, der er omfattet af forsikringspligten eller et udlejningsbyggeri. Såfremt kommunen i strid med loven 40 udsteder byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse til omfattet byggeri, som ikke er forsikret, kan kommunen ifalde erstatningsansvar over for bygningsejeren efter dansk rets almindelige regler Administrative tvangsbøder Hvis et forsikringspligtigt byggeri er taget i brug, uden at bebyggelsen er forsikret, eller uden at der er indsendt dokumentation for, at forsikringen er tegnet eller servitutten er tinglyst, kan kommunen administrativt pålægge bygherren daglige eller ugentlige tvangsbøder Lovens 25C, stk Lovens 25 C, stk. 2, jf. bekendtgørelsens 30, stk Bekendtgørelsens 30, stk Lovens 25 C, stk Lovens 16 C, stk Lovens 16C, stk Lovens 25 C, stk Lovens 25D, stk. 1.

16 16/33 Det betyder, at kommunen, uden at gå til domstolene, kan pålægge bygherren bøder, indtil dokumentationen bliver fremsendt til kommunen. Det er kommunen, der fastsætter tvangsbødernes størrelse. De administrative tvangsbøder skal have en sådan størrelse, at de virker motiverende i forhold til at få bygherren til at tegne en byggeskadeforsikring. Hvis en bygherre har undladt at tegne flere forsikringer eller tinglyst flere servitutter, vil der kunne udstedes tvangsbøder for hver enkelt forsikring eller servitut, der ikke er tegnet eller tinglyst. Det er ikke muligt at klage over kommunens administrative tvangsbøder. Hvis bygherren ikke er enig i tvangsbøden, vil bygherren skulle anlægge en sag ved domstolene 42. Hvis bygherren ikke er enig i kommunens afslag på enten en ansøgning om byggetilladelse eller på anmodning om en ibrugtagningstilladelse, kan kommunens afgørelse påklages til statsforvaltningen Konkurs Ifølge reglerne træder byggeskadeforsikringen i kraft ved aflevering af byggeriet, eller, hvis der ikke sker aflevering, ved første indflytning. 44 Ikrafttrædelse ved aflevering forudsætter, at den professionelle bygherre over for forsikringsselskabet har accepteret selskabets tilbud på en byggeskadeforsikring. Hvis den erhvervsdrivende, som er forpligtet til at tegne forsikringen, går konkurs efter byggeskadeforsikringen er trådt i kraft, men inden præmien er betalt, vil forsikringsselskabet have pligt til at tegne forsikringen, uanset at forsikringspræmien ikke er betalt. I tilfælde af, at den erhvervsdrivende, som er forpligtet til at tegne byggeskadeforsikringen, går konkurs, inden forsikringen er trådt i kraft, dvs. inden byggeriet er afleveret og forsikringstilbuddet er accepteret, eller der er sket indflytning, skal der om muligt inden færdiggørelsen af byggearbejdet foretages en fornyet vurdering af, om byggeriet er omfattet af byggeskadeforsikringsordningen. Såfremt bygherrens konkurs fører til, at forbrugeren herefter selv agerer bygherre, det vil sige forestår resten af byggeriet (opfører, styrer eller koordinerer opførelsen), kan byggeriet være undtaget fra forsikringspligten. Der kan i den forbindelse afgives en erklæring om, at byggeriet er undtaget forsikringspligten. 45 Overtages byggeriet af en ny bygherre, skal der på sædvanlig vis foreligge dokumentation for, at et forsikringsselskab har afgivet tilbud på en byggeskadeforsikring, ligesom der ved færdigmelding af byggeriet skal foreligge dokumentation for, at der er tegnet en byggeskadeforsikring, og på at præmien er betalt 46. Sker bygherres konkurs efter byggeriet er færdigt, men inden byggeskadeforsikringen er trådt i kraft, og kan der derfor ikke i praksis tegnes en byggeskadeforsikring, kan kommunen dispensere fra dokumentationskravet i byggelovens 25C, stk. 2, jf. 25C, stk Det er en forudsætning for at kommunen kan meddele dispensation, at kommunen har modtaget en kopi af konkursdekretet. En konkursbegæring er således ikke tilstrækkelig dokumentation for at kunne meddele dispensation fra forsikringspligten. 42 Lovens 25D, stk Lovens 24, stk Lovens 25 B, stk Se bilag Lovens 25 C, stk. 1 og Lovens 22, stk. 1, 3. pkt.

17 17/33 Det er forbrugerens ansvar (og interesse) at undersøge, om der kan findes en ny professionel bygherre, ligesom forbrugeren herefter må tilvejebringe en kopi af konkursdekretet. Kommunen har ikke pligt til at undersøge, om forbrugeren kunne have fundet en anden professionel bygherre, der kunne tegne forsikringen Registrering i BBR Når kommunen har modtaget færdigmeldingen af et byggeri, skal den registrere oplysningerne om blandt andet byggeskadeforsikringen i BBR 48. Registreringen skal være i overensstemmelse med de regler om registrering i BBR, som fastlægges af det relevante ressortministerium 49. Kommunerne skal registrere navnet på forsikringsselskabet, der har tegnet byggeskadeforsikringen, samt datoen for forsikringens ikrafttræden. Er der tale om opførelse af en ejendom, som skal anvendes til udlejning, skal der ikke tegnes en byggeskadeforsikring, og i dette tilfælde skal kommunen registrere datoen for tinglysningen af servitutten i BBR. Hvis kommunen senere aflyser servitutten som følge af, at kommunen har modtaget dokumentation på, at der i forbindelse med et salg af udlejningsejendommen som andels- eller ejerbolig, er tegnet en byggeskadeforsikring, skal kommunen registrere, hvornår servitutten er aflyst samt hvilket forsikringsselskab, forsikringen er tegnet hos og ikrafttrædelsesdatoen. Hvis der ikke skal tegnes en byggeskadeforsikring, fordi der er tale om selvbyggeri, vil det for bebyggelser, som er færdigmeldt efter den 1. september 2010, fremgå af BBR, at der er tale om selvbyggeri, og at der af denne årsag ikke er tegnet byggeskadeforsikring. Ved selvbyggeri forstås den situation, hvor det er forbrugeren, der som bygherre selv opfører eller forestår opførelsen af byggeriet, det vil sige har ansvaret for byggeprocessen gennem styringen af denne, og hvor forbrugeren af denne årsag er undtaget fra forsikringspligten. 50 Hvis der ikke skal tegnes en byggeskadeforsikring, fordi kommunen i en konkurssituation har meddelt dispensation, vil det fremgå af BBR, at der er dispenseret fra kravet om byggeskadeforsikring, og at der af denne årsag ikke er tegnet byggeskadeforsikring. Hensigten er, at det i BBR bliver tydeliggjort, at et byggeri godt kan være opført af en professionel bygherre, selvom der ikke er tegnet en byggeskadeforsikring, jf. ovenfor. 7. Yderligere information Yderligere information om byggeskadeforsikringsordningen findes blandt andet på: (Tværoffentlig portal med uvildig information til alle, der vil købe, sælge eller bygge bolig) (Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside) Bekendtgørelsens Med virkning fra 3. oktober 2011 har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ressortansvaret for BBR-registret. 50 Lovens 25A, stk. 1, nr. 5.

18 18/33 8. Bilagsoversigt Vejledningen indeholder 6 bilag: Bilag 1: Byggeskadeforsikringen i praksis eksempler. En oversigt over eksempler på bebyggelser, der enten er eller ikke er omfattet af forsikringspligten. Bilag 2: Erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring. Et eksempel på en frivillig standarderklæring, der kan benyttes af kommunen i tilfælde med selvbyggeri. Bilag 3: Eksempler på byggeskader. En ikke udtømmende liste over dækningsberettigede skader. Bilag 4: Forældelseslovens betydning for forsikringsselskabernes regresmuligheder, hvis en byggeskade er dækningsberettiget i henhold til byggeskadeforsikringen. Bilag 5: Tro- og love erklæring på, at ejendommen skal anvendes til udlejning Bilag 6: Illustrationer over kommunens sagsflow i sager med byggeskadeforsikring.

19 19/33 Bilag 1 Byggeskadeforsikringsordningen i praksis - eksempler Er der forsikringspligt ved: Ja/Nej Hvem skal tegne forsikringen? Nyopførelse af et enfamilieshus, som en bygherre opfører, eller står for at opføre med efterfølgende salg for øje? Ja Bygherren skal tegne forsikring, da bygherren ikke er en forbruger, der opfører en bolig til sig selv. Nyopførelse af et enfamiliehus, som skal anvendes til udlejning Nej Ejendomme, som skal anvendes til udlejning, er pr. 1. juli 2016 undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring. Nyopførelse af et enfamilieshus i hovedentreprise, hvor der foruden hovedentreprenøren er en arkitekt, der medvirker som rådgiver i byggeprocessen? Ja Det er den, der forestår byggeriet, der betragtes som bygherre. Hvis det er hovedentreprenøren, der styrer byggeprocessen og således blandt andet står for koordinationen mellem de enkelte udførende entreprenører, den løbende faglige kvalitetssikring af byggeriet, og tilsynsforpligtelserne i forhold til arbejdets udførelse, vil hovedentreprenøren blive betragtet som bygherre. Arkitekten betragtes i denne forbindelse således ikke som bygherre. Nyopførelse af et enfamilieshus, hvor forbrugeren varetager rollen som bygherre, der opfører bebyggelse, og hvor bebyggelsen skal tjene til forbrugerens bolig? Nej Der skal ikke tegnes forsikring, hvis forbrugeren selv vælger at opføre boligen. Forbtrugeren betragtes i den forbindelse som bygherre, og der er tale om selvbyggeri. Forbrugeren bærer ansvaret for byggeriet og kender sine risici, herunder i forhold til byggeskader. Det forhold, at forbrugeren aftaler med en VVS er og en elinstallatør, at de udfører det autorisationskrævende arbejde, fører ikke til, at der skal tegnes byggeskadeforsikring.

20 20/33 Opførelse af bebyggelse til beboelse, hvor en forbruger selv styrer byggeprocessen, det vil sige indgår aftaler med alle fagentreprenører om tid og betaling, samt koordinerer og styrer disses indsats? Nej Der skal ikke tegnes en forsikring. Der er tale om selvbyggeri, hvor forbrugeren har rollen som bygherre. Forbrugeren bærer selv ansvaret for byggeriet og kender sine risici, herunder i forhold til byggeskader. Opførelse af bebyggelse til beboelse, hvor en forbruger aftaler med forskellige håndværkere, at de skal udføre byggearbejdet, men det er en rådgiver, der så at sige varetager bygherrerollen og forestår byggeriet? Ja Rådgiveren skal i dette tilfælde tegne en forsikring. Afgørende for, om der er forsikringspligt er, at det er rådgiveren og ikke forbrugeren, der styrer byggeprocessen, herunder fx indgår kontrakterne med entreprenørerne, står for koordinationen mellem de enkelte udførende entreprenører, den løbende faglige kvalitetssikring af byggeriet og tilsynsforpligtelserne i forhold til arbejdets udførelse, og dermed varetager bygherrefunktionen. Opførelse af bebyggelse til beboelsesformål, hvor forbrugeren indgår aftale med en total- eller hovedentreprenør om, at denne varetager rollen som bygherre, men hvor forbrugeren selv ønsker at stå for fx malerarbejdet, montering af køkken eller badeværelse, men hvor værdien af forbrugerens arbejde udgør mindre end værdien af det samlede arbejde, der udføres af andre end forbrugeren selv? Ja Total- eller hovedentreprenøren skal tegne forsikringen, hvis værdien af det arbejde forbrugeren selv udfører, udgør mindre end værdien af det samlede arbejde, der udføres. Arbejdets omfang skal fremgå af aftalen mellem entreprenøren og forbrugeren og skal ligeledes fremgå af forsikringspolicen. Skader som følge af forbrugerens eget arbejde dækkes ikke af forsikringen. Nyopførelse af andels-/ejerlejligheder til medlemmerne af foreningen, hvor andels-/ejerlejlighedsforeningen, som bygherre, opfører, eller står for at opføre bebyggelsen? Nej Andels- eller ejerforeningen skal ikke tegne forsikring, da foreningen i denne forbindelse betragtes som forbruger, og da forbrugere, der agerer bygherre i forhold til egen bolig, ikke er omfattet af forsikringspligten. Nyopførelse af andels-/ejerlejligheder til medlemmerne af foreningen, hvor opførelsen sker i hoved- eller totalentreprise, og hvor bygherren er hoved- eller totalentreprenøren? Ja Bygherren skal tegne forsikring.

21 21/33 Nyopførelse af en- eller tofamilieshus, som skal bruges til udlejning? Nej Pr. 1. juli 2016 er ejendomme, som skal anvendes til udlejning, undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring. Nyopførelse af en ejendom, hvor bebyggelsen hovedsageligt skal anvendes til beboelse, og hvor bygherren ikke er en forbruger, der selv skal anvende beboelsen? Ja Bygherren skal tegne forsikring, hvis boligen hovedsageligt skal anvendes til beboelse. Ombygning af eksisterende erhverv, institutioner, offentlige bygninger (eller lignende), der ikke tidligere har været anvendt til beboelse, til private helårsboliger og hvor ombygningen er væsentlig? Ja Bygherren skal tegne forsikring, hvis ombygningen er væsentlig og boligen hovedsageligt skal anvendes til beboelse. Væsentlighedsvurderingen skal ske i henhold til byggelovens 2, stk. 1, litra b), dvs. ombygningen skal være væsentlig i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, herunder fx bygningsreglementet. Hvis der fx allerede er både køkken og bad i den eksisterende erhvervsbebyggelse, fx et hotel, og disse bevares ved en ombygning til beboelsesenheder, kunne det tale for, at der ikke kan stilles krav om byggeskadeforsikring - med mindre de øvrige ombygninger er væsentlige efter byggelovens 2. Hvis både eksisterende køkken og bad derimod rives ned og etableres nye steder i bebyggelsen, kunne det tale for, at der er forsikringspligt. Ombygning af eksisterende erhverv, institutioner, offentlige bygninger (eller lignende), der ikke tidligere har været anvendt til beboelse, til private helårsboliger og hvor ombygningen ikke er væsentlig? Nej Bygherren skal ikke tegne en forsikring, hvis kommunen vurderer, at ombygningen ikke er væsentlig. Der er tale om en væsentlighedsvurdering efter byggelovens 2. (Gen)opførelse af en ejendom som skal anvendes til beboelse, hvis fundamentet samt mindre uvæsentlige bygningsdele af en ejendom, der er nedrevet, nedbrændt eller lignende, genanvendes ved opførelsen? Ja Bygherren skal tegne forsikring, medmindre bygherren er en forbruger, der selv skal anvende bebyggelsen til bolig.

22 22/33 Omdannelse af eksisterende loftsrum i boligbebyggelse til nye boliger? Ja Bygherren skal tegne forsikringen, da der er tale om etablering af nye boligenheder og ombygningen må antages at være væsentlig Tilbygning til eksisterende bolig, uden at der dermed etableres nye boligenheder? Nej Reglerne gælder kun for nybyggeri og etablering af nye boligenheder i eksisterende byggeri, der ikke hidtil har været anvendt til beboelse. Opførelse af en eller flere etager til beboelse oven på en eksisterende ejendom, der anvendes til beboelse? Ja Bygherren skal tegne forsikringen, hvis der er tale om etablering af en ny boligenhed. Hvis bygherren er en forbruger, der selv skal bo i den nye boligenhed, er der ikke forsikringspligt. tablering af en ny boligenhed i tilknytning til en eksisterende ejendom, der anvendes til beboelse? Ja Bygherren skal tegne forsikringen, da der er tale om etablering af en ny boligenhed, Hvis bygherren er en forbruger, der selv skal bo i den nye boligenhed, er der ikke forsikringspligt. Opførelse af beboelsesbyggeri, hvor under halvdelen af arealet skal anvendes til udlejning og resten sælges som ejerboliger? Ja Bygherren skal tegne en forsikring, da arealet til ejerboliger udgør størstedelen af byggeriet. Forsikringen skal dække hele byggeriet inkl. udlejningsboligerne. Opførelse af byggeri, hvor 1/3 er erhvervsudlejning, 1/3 boligudlejning og 1/3 ejerboliger? Nej Der skal ikke tegnes en byggeskadeforsikring, da det forsikringspligtige byggeri (ejerboligerne) arealmæssigt udgør under halvdelen af byggeriet. Opførelse af sommerhuse? Nej Reglerne gælder kun for byggeri, som hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse.

23 Bilag 2 Tro og love erklæring ved selv-byg Ejerdokumentation for byggeriets opførelse, afgives i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Hermed erklæres og dokumenteres på tro og love, at jeg er ansvarlig for at styre opførelsen af det byggeri, der ansøges om byggetilladelse til, herunder at koordinere de enkelte udførende håndværkeres arbejde. Jeg er bekendt med reglerne om byggeskadeforsikring, jf. byggelovens 25 A-F og erklærer hermed, at jeg er omfattet af reglen i byggelovens 25 A, stk. 2, nr. 5. Jeg er bekendt med, at manglende forsikring betyder, at jeg i tilfælde af byggeskader kan risikere selv at skulle dække og udbedre disse (læs mere på bagsiden). Det er strafbart, hvis du forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til kommunalbestyrelsen om forhold, der er af betydning for, om der skal tegnes en byggeskadeforsikring, eller hvis du fortier sådanne oplysninger, jf. byggelovens 30, stk. 1, litra i. Byggetilladelsen kan gives, når kommunen har modtaget den underskrevne erklæring. Er byggeriet ikke omfattet af kravet om byggeskadeforsikring, vil det fremgå af byggetilladelsen, og byggeriet vil blive registreret som selvbyggeri i BBR. Vurderer kommunen, at byggeriet skal være omfattet af byggeskadeforsikringen, vil byggetilladelsen først kunne gives, når der er fremsendt en kopi af tilbud på byggeskadeforsikring. Kommunens afgørelse kan påklages til Statsforvaltningen. Dato: Adressen på byggeriet som ansøgningen vedrører (vej, postnr. og by): Matrikel nr.: Hvilken type byggeri er der tale om?: Sagsidentifikationsnr.: Underskrift fra samtlige ejere:

24 24/33 Fakta om byggeskadeforsikringen Byggeskadeforsikring gælder det også dig? Hvis du får en bygherre til at opføre en helårsbolig eller du køber en nøgleklar nybygget helårsbolig, skal der tegnes en lovpligtig byggeskadeforsikring. Den gælder i 10 år og dækker alvorlige byggeskader, f.eks. skimmelsvamp, utætte tage og radonindtrængning. Hvorfor? Byggeskadeforsikringen beskytter dig som ejer af en nybygget bolig. Hvis der inden for de første 10 år konstateres alvorlige fejl eller mangler på din bolig, er du bedre stillet. Der opstår ikke tvivl om, hvem der skal udbedre byggeskaden og hvordan du får gennemført et krav mod den ansvarlige. Endnu vigtigere; byggeskaden får ikke overraskende økonomiske konsekvenser for dig. Byggeskadeforsikringen tegnes og betales af bygherren, dvs. ofte en totalentreprenør (f.eks. et typehusfirma) eller en hovedentreprenør (hvor én entreprenør står for hele byggeriet). Udgiften til forsikring vil dog blive lagt ind i din regning. Forsikringen er lovpligtig ved nybyggeri, så du skal sikre dig, at din entreprenør har tegnet den. Du skal ikke lade dig overtale til at undgå forsikringen. Så er det nemlig dig, som kan komme til at hænge på regningen, hvis der opstår byggeskader i løbet af de første 10 år. Hvad dækker den? Byggeskadeforsikringen dækker alvorlige byggeskader, der opstår på din bolig og som skyldes fejl under opførelsen, og som har betydning for dens levetid og funktionalitet, f.eks. skimmelsvamp, utætte tage og radonindtrængning. Forsikringen indeholder to obligatoriske eftersyn af boligen, som udføres henholdsvis et og fem år efter, at forsikringen er trådt i kraft. Huset bliver gået igennem af en uvildig byggesagkyndig. Forsikringen træder i kraft, når du overtager den færdige bolig. Hvad koster det? Det er byggefirmaet, som skal tegne og betale for forsikringen. Når en privatperson hyrer et firma til at bygge en bolig, skal forsikringen indgå i den samlede pris. Hvis du f.eks. har hyret et firma som hovedentreprenør til at bygge dit nye hus, kommer du til at betale for forsikringen gennem regningen fra firmaet. Men det er til din egen fordel at sikre dig, at hovedentreprenøren har tegnet byggeskadeforsikringen. Prisen på forsikringen afhænger bl.a. af den samlede pris på byggeriet og byggeriets art, forsikringsselskabets vurdering af entreprenørens evne til at bygge uden fejl og mangler samt entreprenørens økonomiske evne og vilje i tilfælde af, at en skade skal udbedres mv. Det er de enkelte forsikringsselskaber, der fastsætter prisen på forsikringen. Da forsikringen dækker i 10 år, skal prisen ses i forhold til, at boligen er sikret i hele denne periode. Hvornår skal man have en byggeskadeforsikring? Byggeskadeforsikring gælder for nybyggeri og væsentlig ombygning af eksisterende byggeri, der lovligt kan bruges til helårsbeboelse. Det gælder også ejendomme, der opføres til udlejning. Du får gavn af en byggeskadeforsikring, hvis du får opført eller køber et nybygget parcelhus, rækkehus, flerfamiliehus, andelslejlighed eller ejerlejlighed, eller hvis du får ombygget eksisterende byggeri, der ikke hidtil har været anvendt til beboelse, væsentligt. Fritidshuse, ferielejligheder m.v. er ikke omfattet af byggeskadeforsikringen. Det er ombygning, renovering af eller tilbygning til eksisterende boliger heller ikke. Se mere på

25 Bilag 3 Eksempler på dækningsberettigede og ikke-dækningsberettigede byggeskader Ved bedømmelsen af, hvorvidt en byggeskade er dækningsberettiget, skal der foretages en konkret vurdering efter 5 i bekendtgørelse om byggeskadeforsikring. Ifølge bestemmelsen skal byggeskaden have årsag i forhold ved opførelsen af bebyggelsen og være væsentlig eller på afgørende måde nedsætte brugbarheden af bebyggelsen. Der kan være tale om projekterings-, udførelses- eller materialefejl. Nedenfor følger en række eksempler på skader, der ud fra en konkret vurdering kan eller ikke kan være dækningsberettigede. Listen er ikke udtømmende. 1. Eksempler på dækningsberettigede byggeskader Skader på bærende og stabiliserende konstruktioner med risiko for kollaps eller deformation af bygningsdelen eksempelvis som følge af, at de gældende normer for vind- og snebelastning m.v. ikke er opfyldt. Manglende konstruktive forbindelser med risiko for kollaps eller deformation af bygningsdelen. Skadelige revner i teglstensoverliggere. Sætningsrevner i vægge og fundamenter som følge af utilstrækkelig fundering. Skævheder i gulve, der skyldes sætningsskade. Sætninger i altanfundamenter som følge af fejl ved fundering. Opstigende grundfugt, indtrængende overfladevand eller fugtbelastede terrændæk. Fugt som følge af utætte gennemføringer af afløb mv. i terrændæk. Fugtskader i sokkel, terrændæk eller gulve, for eksempel som følge af fejl ved omfangsdræn. Utætte inddækninger og skotrender. Utæt undertag. Uventileret damptæt undertag. Utæt eller fejlplaceret dampspærre med deraf følgende fugtproblemer. Utætte forsynings- og afløbsinstallationer. Korrosion i rør og vandinstallationer. Bagfald på kloak, der medfører væsentlig nedsat funktion eller levetid. Nedfaldne fliser i vådzone, som følge af fejl i valg af klæber eller udførelse. Utilstrækkelig vedhæftning af gulv- og vægfliser i vådzone. Væsentlige utætheder i klimaskærm. Synlig skimmelsvamp i beboelses- eller opholdsrum, herunder køkken og bryggers, på et areal større end 400 cm2, uanset om skimmelsvampen forekommer samlet eller pletvis. Synlig skimmelsvamp, uden for beboelses eller opholdsrum, der udgør en generel og ikke ubetydelig risiko for sundhedsskade som følge af luftstrømme til beboelses- eller opholdsrum og/ eller skimmelsvampens placering i forhold til beboelses- eller opholdsrum. Skjult skimmelsvamp, der udgør en generel og ikke ubetydelig risiko for sundhedsskade som følge af luftstrømme til beboelses- eller opholdsrum og/ eller skimmelsvampens placering i forhold til beboelses- eller opholdsrum. Fugtskader som følge af brug af opfugtede materialer. Væsentlig nedsat levetid for konstruktioner og materialer i forhold til normal forventet levetid. Trænedbrydende svamp i for eksempel vinduer, døre, kviste, karnapper eller tagkonstruktioner. Accelereret nedbrydning af bundstykker i døre og vinduer. Nedbrudte fuger i murværk som følge af fejl i mørtelkvalitet. Rustangreb på armeringsjern i f.eks. altaner som følge af fejl i dæklag over armeringsjern.

26 26/33 2. Eksempler på byggeskader, der ikke er dækningsberettigede Revner uden konstruktiv betydning i sokler, sokkelpuds, murværk og indervægge. Afskalning af tyndpuds. Skævheder i gulve og vægge, der ikke skyldes bærende konstruktioners manglende stabilitet eller utilstrækkelig fundering. Skævheder i gulve og vægge, der ikke har indflydelse på bærende konstruktioners stabilitet. Skader på udendørsarealer herunder havemure, terrasser, legeredskaber, svømmebassiner og installationer til samme. Trænedbrydning i for eksempel vinduer, døre, kviste, karnapper eller tagkonstruktioner som følge af manglende normal vedligeholdelse. Skader pga. slid og ælde. Nedbrydning i nedgravede træstolper. Skader på bygningsdele med opbrugt levetid, hvis denne ikke er væsentligt nedsat som følge af fejlplacering mv. Manglende tæthed i bebyggelsen, medmindre der er nærliggende risiko for væsentlig skade. Tagrender, der er underdimensionerede, men ikke indebærer nærliggende risiko for, at der opstår skade på andre bygningsdele. Tagrender, der har forkert fald, men under normale forhold afvander til nedløbet. Inddækninger og skotrender med fejl, men uden nærliggende risiko for vandindtrængning. Tegltag med for tynde afstandslister, hvis dette ikke indebærer nærliggende risiko for ødelæggelse af undertaget, tegltaget eller lægterne. Blafrende undertag, hvis dette ikke indebærer nærliggende risiko for, at det ødelægges. Bagfald i bruseniche, som ikke medfører skadelig opfugtning af andre bygningsdele. Nedfaldne fliser uden for vådzone. Nedbrudte elastiske fuger med kort levetid. Utilstrækkelig vedhæftning af gulv- og vægfliser uden for vådzone. Kosmetiske skader, herunder afskalling af maling. Misfarvninger, som ikke skyldes skimmelsvamp. Skimmelsvamp, der skyldes uhensigtsmæssig brugeradfærd, for eksempel manglende udluftning i forbindelse med tørring af tøj indendørs. Punkterede termoruder, som ikke skyldes fejl ved monteringen. Træk fra døre og vinduer. Knirkende gulve som følge af forkert fastgørelse. Skader på og funktionssvigt i hårde hvidevarer.

27 27/33 Bilag 4 Forældelseslovens betydning for forsikringsselskabernes regresmuligheder, hvis en byggeskade er dækningsberettiget i henhold til byggeskadeforsikringen 1. Indledning Den 1. april 2008 trådte den obligatoriske byggeskadeforsikring i kraft, der betyder, at professionelle bygherrer har pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri af private boliger. Byggeskadeforsikringen tegnes til fordel for bygningsejeren og løber i 10 år. Forsikringen vil i denne periode dække de alvorlige byggeskader, der opstår på boligen. 2. Forsikringsselskabets regresmuligheder Bygningsejeren kan gå direkte til forsikringsselskabet med krav om udbedring af de dækningsberettigede byggeskader, der opstår på ejendommen i forsikringens løbetid. Forsikringsselskabet indtræder herefter i bygningsejerens krav mod de ansvarlige parter og får sikret en udbedring af byggeskaden, hvis den er dækningsberettiget. Forsikringsselskabets primære kontraktspart er den professionelle bygherre, der har tegnet forsikringen. Forsikringsselskabet skal i henhold til 16, jf. BEK nr af 24/10/2007, underrette den professionelle bygherre ved anmeldelse om en byggeskade og opfordre denne til at lade byggeskaden udbedre inden rimelig tid. Forsikringsselskabet har ikke pligt til at udbedre en byggeskade, før bygherren har haft mulighed for at foretage udbedring, jf. 16, stk. 2. Bekendtgørelsens 16 er ikke til hinder for, at den professionelle bygherre opfordrer sine eventuelle kontraktsparter til at udbedre i overensstemmelse med AB 92, ABT 93 eller ABR 89, hvis disse regelsæt er vedtaget mellem parterne. Hvis den professionelle bygherre er gået konkurs, er byggeskadeforsikringen ikke til hinder for springende regres, som normalt anerkendes inden for entrepriseretten. Byggeskadeforsikringen ændrer således ikke på de nuværende entrepriseretlige regler eller regresregler. 3. De nye forældelsesregler Den 6. juni 2007 vedtog Folketinget en ny forældelseslov, der trådte i kraft 1. januar LOV nr. 522 af 6/6/2007. Den nye forældelseslov opererer med en hovedregel om, at fordringer forældes 3 år efter forfaldstidspunktet. Forfaldstidspunktet regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. 2, stk. 1, dvs. i entreprisekontrakter fra afleveringstidspunktet. Den 3-årige forældelsesfrist suspenderes ved ukendskab til fordringen eller skyldneren indtil det tidspunkt, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil, jf. 3, stk. 2, dvs. i entreprisekontrakter indtil det tidspunkt, hvor bygherren kendte eller burde have kendt til manglen. Suspensionen begrænses af en absolut forældelsesfrist på 10 år regnet fra forfaldstidspunktet.

28 28/33 4. Forældelsesreglernes betydning for ansvarsreglerne i AB 92, ABT 93 og ABR 89 I henhold til AB 92, ABT 93, og ABR 89 skal bygherrens krav mod entreprenøren som følge af mangler ved arbejdet fremsættes (reklamere) senest 5 år efter arbejdets aflevering. Efter dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenøren. Forældelsesloven er ikke til hinder for, at AB 92 s, ABT 93 s og ABR 89 s 5-årige reklamationsperiode fortsat kan opretholdes, når kontraktsparterne er professionelle. Mangler, der skyldes svig eller grov uagtsomhed fra (total)entreprenøren eller rådgiverens side, vil ikke være omfattet af den 5-årige reklamationsperiode, jf. 32 i AB 92 og i ABT 93 eller pkt i ABR 89, men vil i stedet være omfattet af de almindelige forældelsesregler. Der vil ikke længere i forbrugerforhold kunne aftales en 5-årig reklamationsperiode for fejl og mangler, da forældelsesloven i 26, stk. 2, indeholder et krav om, at det ikke gyldigt kan aftales, at forældelsesfristen forkortes til skade for en forbruger. Det seneste tidspunkt, hvor forbrugeren kan gøre en mangel gældende over for den professionelle bygherre, vil i stedet være 10 år efter forfaldstidspunktet. Hvis den professionelle bygherre har lavet aftaler med eventuelle underentreprenører/rådgivere vil forbrugerens kontraktspart hæfte for underentreprenørers/rådgiveres fejl og mangler i 10 år. Forbrugerens kontraktspart vil ikke udover de 5 år i henhold til AB 92, ABT 93 eller ABR 89 kunne videreføre eventuelle krav mod underentreprenøren/rådgiveren, såfremt den 5-årige reklamationsfrist i AB 92, ABT 93 eller ABR 89 er aftalt mellem parterne, hvilket forældelsesloven ikke er til hinder for. De nye regler kan give anledning til overvejelser omkring koordinering af ansvarsperioder i de forskellige kontraktforhold med henblik på sikring af adgang til at søge regres bagud i kæden. En mangel ved arbejdet vil imidlertid, på samme måde som efter gældende ret, skulle påberåbes over for (total)entreprenøren eller rådgiveren inden rimelig tid efter, at den er eller burde være konstateret, idet kravet i modsat fald vil fortabes i henhold til de relative reklamationsfrister i 32, stk. 2 i AB 92 og ABT 93 og pkt i ABR 89. Den bygherre, der har reklameret rettidigt efter AB 92, ABT 93 eller ABR 89, men hvor (total)entreprenøren eller rådgiveren fortsat afviser mangelskravet, må afbryde forældelsesfristen, f.eks. ved indgivelse af stævning eller ved skyldnerkendelse. Efter forældelsesloven er det nu også muligt at afbryde forældelsesfristen foreløbigt ved at udmelde udenretligt syn og skøn, med den virkning, at der løber en 1-årig tillægsfrist. 5. Forældelsesreglernes betydning for byggeleveranceklausulen Den nugældende 5-årige reklamationsfrist for byggematerialer ophæves pr. 1. januar og erstattes af de almindelige forældelsesfrister. Forældelseslovens absolutte 10-årige forældelsesfrist kan ikke fraviges til skade for en forbruger. 10, stk. 4, i AB 92 og ABT 93, der indeholder den såkaldte byggeleveranceklausul, kan fortsat opretholdes, hvis kontraktsparterne begge er professionelle. Leverandøren af materialer og andre leverancer vil således være ansvarlig for mangler i 5 år, regnet fra byggeriets aflevering, dog maksimalt 6 år efter leverandørens leverance til lager eller i forbindelse med videresalg. For så vidt angår byggematerialer, indebærer købelovens 54, stk. 4 bl.a., at en aftale mellem tidligere led i salgskæden, f.eks. en aftale mellem en producent af byggematerialer og en entreprenør om, at der skal

29 29/33 gælde en reklamationsfrist ved krav mod producenten, ikke vil kunne gøres gældende af de tidligere led i salgskæden over for en forbruger. En materialeleverandør vil således ikke over for en senere erhverver af materialerne kunne gøre gældende, at et krav ikke kan gennemføres på grund af den såkaldte byggeleveranceklausul i AB 92 10, stk. 4, der fastlægger en reklamationsfrist på 5 år fra byggeriets aflevering. Bestemmelsen regulerer ikke, i hvilket omfang forbrugeren kan gøre et erstatningsansvar for mangler ved salgsgenstanden gældende over for et tidligere led i omsætningskæden, f.eks. en producent. Spørgsmålet herom afgøres på grundlag af almindelige ulovbestemte principper om direkte krav mod tidligere led (»springende regres«). 6. Overgangsregler I forældelsesloven er der fastsat overgangsregler. I 30, stk. 4, er det angivet om de nye regler om fravigelighed i forbrugerforhold, at 26, stk. 2, alene finder anvendelse på aftaler, der indgås eller forlænges efter lovens ikrafttræden. Det vil sige, at de aftaler, som en forbruger har indgået efter 1. januar 2008, vil blive omfattet af forældelsesloven. 26, stk. 2, griber således ikke ind i eksisterende aftalevilkår. Reklamationsfrister, der følger af allerede indgåede aftaler, herunder aftaler, hvorved AB 92 er vedtaget, kan således fortsat opretholdes, jf. dog 48, stk. 4 i Lov nr. 523 af 6/ vedrørende ændringen af købelovens 54, der omhandler byggematerialer.

30 30/33 Bilag 5 Tro og love erklæring ved opførelse af udlejningsejendomme Erklæringen afgives i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. I henhold til byggelovens 25 A, stk. 2, nr. 6, er ejendomme, der skal anvendes til udlejning undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring. Med denne erklæring bekræftes det, at ejendommen beliggende på: Adresse: Postnr. og by: Matrikel: Type byggeri: - opføres med henblik på udlejning. Det vil sige, at ejendommen skal anvendes til udlejning og ikke bebos af ejeren selv eller sælges som ejer- eller andelsboliger, hvor køberen/køberne selv skal bo i ejendommen. Når en ejendom opføres med henblik på udlejning, skal der tinglyses en tidsbegrænset servitut i forbindelse med færdigmeldingen af byggeriet, jf. byggelovens 25 C, stk. 3. Det er strafbart, hvis du forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til kommunalbestyrelsen om forhold, der er af betydning for, om der skal tegnes en byggeskadeforsikring eller hvis du fortier sådanne oplysninger, jf. byggelovens 30, stk. 1, litra i. Byggetilladelsen kan gives, når kommunen har modtaget den underskrevne erklæring. Er byggeriet ikke omfattet af kravet om byggeskadeforsikring, vil det fremgå af byggetilladelsen, og byggeriet vil blive registreret i BBR som udlejningsejendom. Denne erklæring afgives på vegne af: Dato: Navn og evt. CVRnummer: Underskrift fra samtlige ejere:

31 BILAG 6 BYGGESKADEFORSIKRING - HVORNÅR STILLES DER KRAV OM BYGGESKADEFORSIKRING? REGLER - 25 A HVORNÅR stilles DER krav om BYGGESKADEforsikring? 25 A Hvilke bygherrer er undtaget fra KRAV OM FORSIKRING? 25 A, stk. 2 Undtagelse til undtagelsen = KRAV OM FORSIKRING? 25 A, stk. 3 VED NYT beboelsesbyggeri og VED væsentlige ombygninger, hvor der tilvejebringes nye boligenheder > TO krav SKAL VÆRE OPFYLDT: 1. nye boligenheder 2. væsentlighed OffentligE bygherrer mv. ( 25 A, stk. 2, nr. 1-4) Forbrugere når de BYGGER selv OG skal bo i HUSET ( 25 A, stk. 2, nr. 5) OG BYGHERRER DER OPFØRER EJENDOMME TIL UDLEJNING ( 25 A, STK. 2, nr. 6) ForbrugerE DER indgår aftale med en erhvervsdrivende (Typisk typehusfirma) > Her bliver den erhvervsdrivende BETRAGTET SOM bygherre i stedet for FOR- BRUGEREN = DEN ERHVERVSdrivende skal tegne forsikringen

32 BILAG 6 BYGGESKADEFORSIKRING - HVORFOR KOMMUNEN ER SÅ VIGTIG! BBR 1. BYGGESKADE- FORSIKRINGSSEL- SKAB REGISTRERES SAGEN ER AFSLUTTET I MODTAGER ANSøgning om byggetilladelse INBOX FORELIGGER DER et TILBUD OM BYGGESKADE- FORSIKRING? tjek JA DER BYGGES I MODTAGER FÆRDIGMELDELSE ELLER ANSØGNING OM IBRUGSTILLADELSE INBOX ER DER DOKU- MENTATION FOR, AT DER ER BETALT EN PRÆMIE? tjek JA 2. DATO for IKRAFTTRædelse REGISTRERES BBR BBR ByggeskadeforsikringssystemET (BSFS) kan trække DE korrekte oplysninger i BBR KwH NEJ NEJ OUTBOX OUTBOX INGEN TILLADELSE FØR DER ER DOKUMENTATION FOR INDHENTET TILBUD INGEN TILLADELSE ELLER FÆRDIGMEL- DING FØR DER ER DOKUMENTATION FOR EN BETALT PRÆMIE NU KAN FORSIKRINGS- SELSKABERNE GENNEMFØRE 1 og 5 års eftersyn

33 BILAG 6 BYGGESKADEFORSIKRING VED UDLEJNINGSEJENDOMME - HVAD SKAL DU GØRE? TRO OG LOVE ERKLÆRING UDLEJNINGS- EJENDOMME ER UNDTAGET FRA, AT TEGNE EN BYGGESKADE- FORSIKRING. SERVITUT I MODTAGER ANSØGNING OM BYGGE- TILLADELSE ER DER TALE OM EN EJENDOM, SOM SKAL ANVENDES TIL UDLEJNING? TIL UDLEJNING TRO OG LOVE ERKLÆRINGEN FINDES SOM BILAG TIL VEJLEDNINGEN. HAR BYGHERREN UNDER- SKREVET EN TRO OG LOVE ERKLÆRING, SOM SIGER, AT EJENDOMMEN SKAL BRUGES TIL UDLEJNING? I MODTAGER FÆRDIGMELDELSE ELLER ANSØGNING OM IBRUGSTILLADELSE TIL UDLEJNING UNDTAGET FOR BSF ER DER TINGLYST EN SERVITUT OM, AT DER ER TALE OM EN UDLEJN- INGSEJENDOM? I SKAL OPDATERE BBR SKRIV DATOEN FOR HVORNÅR SERVITUTTEN ER TINGLYST IND I FRITEKSTFELTET. FRITEKSTFELT (EKSEMPEL PÅ DATO INDSKREVET I FRITEKSTFELTET) INBOX TJEK JA TJEK JA DER BYGGES INBOX TJEK JA BBR KwH NEJ NEJ NEJ SAGEN ER AFSLUTTET OUTBOX OUTBOX KRAV OM BSF! SE PROCESOVERSIGT FOR BSF INGEN TILLADELSE FØR DER FORELIGGER EN TRO OG LOVE ERKLÆRING OM, AT EJENDOMMEN SKAL BRUGES TIL UDLEJNING INGEN TILLADELSE ELLER FÆRDIG- MELDING FØR DER ER TINGLYST EN SERVITUT

Almindelige Garantifondsbestemmelser Danske Tagdækkermestres Brancheforening

Almindelige Garantifondsbestemmelser Danske Tagdækkermestres Brancheforening Obligatorisk byggeskadeforsikring: eftersyn Tagdækkermestres og offentliggørelse. Brancheforenings Hvilke Tagdækker byggerier mestres er omfattet Brancheforening af forsikringspligten? i stand til boliger

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 22. februar 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

BYGGESKADEFORSIKRING

BYGGESKADEFORSIKRING CENTER FOR BYGGERI BYGGESKADEFORSIKRING BYGGELOVSDAG 2016 Oplæg v. fuldmægtig/advisor, Dorthe Christophersen, dch@tbst.dk Trafik- og Byggestyrelsen, Center for Byggeri November 2016 PROGRAM 1. Intro til

Læs mere

Vejledning om byggeskadeforsikring

Vejledning om byggeskadeforsikring Vejledning om byggeskadeforsikring 1. Indledning 2 2. Kort om byggeskadeforsikring 2 2.1. Baggrund og formål 2 2.2 Hvilke fordele giver byggeskadeforsikringen? 3 2.3 Hvem skal tegne forsikringen, og hvem

Læs mere

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Ejerdokumentation for byggeriets opførelse. Afgives i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Bygningsinspektoratet Planlægning og Byggeri

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring Dagsorden

Obligatorisk byggeskadeforsikring Dagsorden Obligatorisk byggeskadeforsikring Dagsorden 1. Baggrund og formål 2. Kommunernes rolle ved - Ansøgning om byggetilladelse - Færdigmelding af byggeriet 3. Evaluering og kommende initiativer Hvorfor en byggeskadeforsikring?

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen.

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen. Boligudvalget L 177 - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt Spørgsmål A: Ministeren bedes uddybe besvarelsen af de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget med særligt vægt på svarene vedrørende skimmelsvamp,

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERKLÆRING VED FRAVALG AF BYGGESKADEFORSIKRING

VEJLEDNING TIL ERKLÆRING VED FRAVALG AF BYGGESKADEFORSIKRING VEJLEDNING TIL ERKLÆRING VED FRAVALG AF BYGGESKADEFORSIKRING Byggeri Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2016 Ejerdokumentation for byggeriets opførelse Afgives i forbindelse med

Læs mere

Ejerdokumentation for byggeriets opførelse. Afgives i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse.

Ejerdokumentation for byggeriets opførelse. Afgives i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikringen Ejerdokumentation for byggeriets opførelse. Afgives i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Hermed erklæres og dokumenteres på tro og love, at jeg

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen Januar 2011. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikringsordning

Erhvervs- og Byggestyrelsen Januar 2011. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikringsordning Erhvervs- og Byggestyrelsen Januar 2011 Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikringsordning 2/14 1. Baggrunden for evalueringen Den obligatoriske byggeskadeforsikring blev indført ved lov nr.

Læs mere

Opsamling og besvarelse af spørgsmål - Byggelovsdagene 2010

Opsamling og besvarelse af spørgsmål - Byggelovsdagene 2010 3. november 2010 /rbh Opsamling og besvarelse af spørgsmål - Byggelovsdagene 2010 I forlængelse af Erhvervs- og Byggestyrelsens oplæg på Byggelovsdagene 2010 følger nedenfor en besvarelse af de spørgsmål,

Læs mere

Byggeskadefonden orienterer 2007

Byggeskadefonden orienterer 2007 Byggeskadefonden orienterer 2007 Nye tiltag til at forbedre byggeriets kvalitet og effektivitet v/ole Bønnelycke Typiske svigt ved eftersynene bl.a. rumventilation v/jørgen Wegener Pause Væsentlige skadesager

Læs mere

HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ. Att.: Louise Lambrethsen. Byggetilladelse. Ryleholmen 18, matr.nr. 4cz, Seden By, Seden

HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ. Att.: Louise Lambrethsen. Byggetilladelse. Ryleholmen 18, matr.nr. 4cz, Seden By, Seden HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ Att.: Louise Lambrethsen Plan og Byg Byggesag Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Tlf. 66 13 13 72 www.odense.dk Kontakt os gerne via digital

Læs mere

Trappe til 1. sal samt dør ud til nyanlagt gårdsplads, dobbelt carport samt anneks m/lille værelse, udhus og loft.

Trappe til 1. sal samt dør ud til nyanlagt gårdsplads, dobbelt carport samt anneks m/lille værelse, udhus og loft. 1 København, den 7. juli 2011 DELKENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Mette Lykken v/ advokat Peter Klitgaard Ganløseparken 58, Ganløse 3660 Stenløse Nævnet har modtaget klagen den 5. november

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring

UDKAST. Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 7 Offentligt 2. oktober 2007 UDKAST Sag 07/05004 anl/lsf Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring I medfør af 25 B, stk. 7, 25 C, stk. 5, 25 E, stk. 4 og 25 F, stk. 4 og

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 5-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af byggeloven, lov om almene boliger m.v. og lov om bygnings- og boligregistrering. (Byggeskadeforsikring, m.v.

Forslag til Lov om ændring af byggeloven, lov om almene boliger m.v. og lov om bygnings- og boligregistrering. (Byggeskadeforsikring, m.v. Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 58 Offentligt 21. december 2006 /lj/lsf UDKAST Forslag til Lov om ændring af byggeloven, lov om almene boliger m.v. og lov om bygnings- og boligregistrering (Byggeskadeforsikring,

Læs mere

v/ Paul K. Jeppesen, DANSKE ARK

v/ Paul K. Jeppesen, DANSKE ARK v/ Paul K. Jeppesen, DANSKE ARK Artikel 228: Hvis en murer bygger et hus for nogen og gør det færdigt, så skal mureren betale en bøde på 2 shekler for hver ujævnhed i overfladen. Artikel 229: Hvis en murer

Læs mere

Klager. J.nr. 2012-0004 UL/bib. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2012-0004 UL/bib. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. Ejendomsmæglere MDE John Oppermann Wentzlau og Steen Grosen Fisketorvet 11 4200 Slagelse Nævnet har modtaget klagen den 12. januar 2012. Klagen

Læs mere

ANBEFALINGER TIL AT ØGE KENDSKABET TIL ORDNINGEN OG SIKRE EN HØJERE TEGNINGSPROCENT

ANBEFALINGER TIL AT ØGE KENDSKABET TIL ORDNINGEN OG SIKRE EN HØJERE TEGNINGSPROCENT BYGGESKADEFORSIKRINGSORDNINGEN ANBEFALINGER TIL AT ØGE KENDSKABET TIL ORDNINGEN OG SIKRE EN HØJERE TEGNINGSPROCENT Afgivet af en arbejdsgruppe under Energistyrelsen med repræsentanter fra Brancheforeningen

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Orienteringsmøder 2006

Orienteringsmøder 2006 Orienteringsmøder 2006 Byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri v/ole Bønnelycke Mere præcise eftersyn! v/jørgen Wegener Pause Eksempler på svigt og skader fra det virkelige liv v/jens Dons og Gorm

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring

Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring BEK nr 1292 af 24/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Byggestyrelsen, j.nr. 07/05004 Senere

Læs mere

I henhold til aftale fremsendes hermed tilbud på byggeskadeforsikring af byggeri, som ligger:

I henhold til aftale fremsendes hermed tilbud på byggeskadeforsikring af byggeri, som ligger: BN HUSE APS Mikkels Banke 15 A 4736 Karrebæksminde Dato: 11.09.2015 Tilbudsnummer: 102-100379 Tilbud på Byggeskadeforsikring I henhold til aftale fremsendes hermed tilbud på byggeskadeforsikring af byggeri,

Læs mere

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser Vedtægter for DST s Garantiordning 1. Formål Garantiordningens formål er at sikre og udbygge et tillidsfuldt forhold mellem forbrugere og snedker- og tømrervirksomheder, der er medlem af Danske Snedker-

Læs mere

Aktuelle emner fra Energistyrelsen. Charlotte Micheelsen, Louise Heger Jensen og Rikke Holgersen

Aktuelle emner fra Energistyrelsen. Charlotte Micheelsen, Louise Heger Jensen og Rikke Holgersen Aktuelle emner fra Energistyrelsen Charlotte Micheelsen, Louise Heger Jensen og Rikke Holgersen Dagen i dag: 1. Lovliggørelse 2. Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 3. Frokost 4. Midlertidige

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0037 li. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. EDC Bent Nielsen A/S Græsted Hovedgade 4a 3230 Græsted

Klagerne. J.nr. 2011-0037 li. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. EDC Bent Nielsen A/S Græsted Hovedgade 4a 3230 Græsted 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Bent Nielsen A/S Græsted Hovedgade 4a 3230 Græsted Nævnet har modtaget klagen den 28. februar 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

Afsnit 12 - Byggesagsgebyr, når kommunen påser anden lovgivning... 13

Afsnit 12 - Byggesagsgebyr, når kommunen påser anden lovgivning... 13 Energistyrelsens gebyrvejledning til kommunerne 2015 Indholdsfortegnelse Afsnit 1 - Indledning... 1 Afsnit 2 - De forfatningsretlige regler for opkrævning af gebyrer... 1 Afsnit 3 - Byggelovens regler

Læs mere

Standardgaranti ved køb af nybygget fast ejendom

Standardgaranti ved køb af nybygget fast ejendom 5. marts 2009 Til [sælgers navn] (sælger) Standardgaranti ved køb af nybygget fast ejendom Til sikkerhed for [købers navn]s (køber) opfyldelse af købsaftale af [xx.xx.xxxx] vedrørende køb af ejendommen

Læs mere

Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om byggeskadeforsikring

Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om byggeskadeforsikring Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 7 Offentligt 3. oktober 2007 Sag 07/05004 anl / lsf Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om byggeskadeforsikring 1. Resumé Mange af høringssvarene er generelt positive

Læs mere

Afsnit 12 - Byggesagsgebyr, når kommunen påser anden lovgivning... 12

Afsnit 12 - Byggesagsgebyr, når kommunen påser anden lovgivning... 12 Energistyrelsens udkast til gebyrvejledning til kommunerne 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse Afsnit 1 - Indledning... 1 Afsnit 2 - De forfatningsretlige regler for opkrævning af gebyrer... 1 Afsnit 3

Læs mere

Vilkår for Olieforureningsforsikring. i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49.

Vilkår for Olieforureningsforsikring. i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49. Vilkår for Olieforureningsforsikring i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning....3 2. Hvem er sikret....3 3. Hvad

Læs mere

Boligudvalget L 177 - Bilag 15 Offentligt. Betænkning afgivet af Boligudvalget den 24. maj 2007. Betænkning. over

Boligudvalget L 177 - Bilag 15 Offentligt. Betænkning afgivet af Boligudvalget den 24. maj 2007. Betænkning. over Boligudvalget L 177 - Bilag 15 Offentligt Til lovforslag nr. L 177 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Boligudvalget den 24. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven, lov

Læs mere

Instruks for opkrævning af byggesagsgebyrer 2015

Instruks for opkrævning af byggesagsgebyrer 2015 Instruks for opkrævning af byggesagsgebyrer 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggesagsgebyr... 4 3. Tidspunkt for betaling af gebyr... 4 4. Retsgrundlag... 4 5. Fastsættelse af timeprisen... 5 6. Sager

Læs mere

Thisted kommune Teknisk forvaltning Kirkevej Hurup Thy

Thisted kommune Teknisk forvaltning Kirkevej Hurup Thy Thisted kommune Teknisk forvaltning Kirkevej 9 7760 Hurup Thy Modtaget dato Kommunens navn og adresse Thisted kommune Teknisk forvaltning Kirkevej 9 7760 Hurup Thy Ejendommen Vejnavn og husnummer Forbeholdt

Læs mere

1. Indledning. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt

1. Indledning. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Udkast 1110.07 til Vejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp Forord 1 1. Indledning 1 2. Lovgrundlag

Læs mere

Forsikringsbetingelser 0807 Februar 2013

Forsikringsbetingelser 0807 Februar 2013 FORSIKRINGSBETINGELSER BYGGESKADEFORSIKRING Forsikringsbetingelser 0807 Februar 2013 Aftalegrundlag Forsikringsaftalen med Tryg udgøres af policen, eventuelle policetillæg og forsikringsbetingelserne.

Læs mere

Favrskov Kommunes afgørelse af 2. maj 2010 indeholder ikke en klagevejledning, jf. vejlovens 1 4, stk. 3.

Favrskov Kommunes afgørelse af 2. maj 2010 indeholder ikke en klagevejledning, jf. vejlovens 1 4, stk. 3. Dato 26. august 2015 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 15/00207-23 Side 1/5 Byggelinje, Bøgevej 37 Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2014-58978 Vejdirektoratet

Læs mere

Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri

Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780510 Fax 7262 6790 dch@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Juni 2017 Vejledning

Læs mere

Trin 9: Få styr på forsikringerne

Trin 9: Få styr på forsikringerne 50 Vi bygger hus Trin 9: Få styr på forsikringerne Trin 9: Få styr på forsikringerne Byggeprocessen er en kompleks størrelse, hvor mange ting skal koordineres og falde rigtigt ud. Undervejs kan der ske

Læs mere

Bekendtgørelse om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold

Bekendtgørelse om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold BEK nr 721 af 13/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-960-0025. Senere ændringer til forskriften

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFONDEN Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76 20 00, bsf@bsf.dk www.byggeskadefonden.dk byggeskadeforsikring af renoveringer frivillig

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 5-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

2.1 Formålet med Udbygningsaftalen er at fastsætte bestemmelser om, at Selskabet skal gennemføre og afholde omkostningerne forbundet med Anlægget.

2.1 Formålet med Udbygningsaftalen er at fastsætte bestemmelser om, at Selskabet skal gennemføre og afholde omkostningerne forbundet med Anlægget. mellem CVR.nr. 64 50 20 18 Stengade 59 3000 Helsingør ( eller Kommunen ) og ALDI KARLSLUNDE K/S CVR.nr. 59260715 Rørgangen 1-5 2690 Karlslunde ( Selskabet ) hver for sig betegnet Part og sammen betegnet

Læs mere

Byggetilladelse, sags nr

Byggetilladelse, sags nr Kristian Grummesgaard Balticagade 10,1. Indgang G 8000 Århus C By- og Udviklingsforvaltningen Byggesagsafdelingen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon: 79 79 16 32 E-mail: byggesag@kolding.dk www.kolding.dk

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN Hovedemner Mangler Reklamation Forældelse Garanti og tilbagehold Projekteringsansvar Udviklingsskade Voldgift, syn & skøn Mindelighedsaftaler

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

Stormrådets afgørelse Stormrådet har besluttet, at du får delvis medhold i din klage, således at gøres opmærksom på den uhensigtsmæssige behandling

Stormrådets afgørelse Stormrådet har besluttet, at du får delvis medhold i din klage, således at gøres opmærksom på den uhensigtsmæssige behandling AFGØRELSE FRA STORMRÅDET Stormrådet Dato: 15. november 2016 Skadelidte: Skadessted: Forsikringsselskab: Klageemne: Klage over sagsbehandling og affugtning Stormrådet har behandlet og afgjort din klage

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0243 UL/bib. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr. Poul Erik Bech A/S Godthåbsvej 117 2000 Frederiksberg

Klagerne. J.nr. 2011-0243 UL/bib. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr. Poul Erik Bech A/S Godthåbsvej 117 2000 Frederiksberg 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Poul Erik Bech A/S Godthåbsvej 117 2000 Frederiksberg Nævnet har modtaget klagen den 14. november 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede,

Læs mere

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013 Titel Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1980 Type Lov Nummer 238 Publiceret 08-06-1979 Udgiver By- og Boligministeriet Udskrevet af Bjørn Søeborg Dato 11-12-2013

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Folketinget Boligudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Boligudvalget Christiansborg 1240 København K Boligudvalget 2010-11 L 89, endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt Folketinget Boligudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12. maj 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-7005-0036

Læs mere

Bilag 1. Region Sjælland Allèen 15 4180 Sorø. Beskrivelse af forsikringsomfang & dækninger

Bilag 1. Region Sjælland Allèen 15 4180 Sorø. Beskrivelse af forsikringsomfang & dækninger Bilag 1 Region Sjælland Allèen 15 4180 Sorø Beskrivelse af forsikringsomfang & dækninger 1 Forsikringstager: Sikrede: Risk Management møder: Entreprisen og arbejdspladsen Region Sjælland Alléen 15 4180

Læs mere

KENDELSE. Sælger indhentede selv en tilstandsrapport på ejendommen. Rapporten var dateret den 15. februar 2007.

KENDELSE. Sælger indhentede selv en tilstandsrapport på ejendommen. Rapporten var dateret den 15. februar 2007. 1 København, den 26. oktober 2009 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Søren Villadsen Bredgade 10 9490 Pandrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse

Læs mere

Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr

Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Byggesag & Erhvervsafdelingen Roskilde Kommune, December 2014 Sagnr. 266019 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 1 1 - HJEMMEL... 1 LOVGRUNDLAG... 1 28 I BYGGELOVEN... 1 BR10

Læs mere

Orienteringsmøder 2007

Orienteringsmøder 2007 Orienteringsmøder 2007 Byggeskadeforsikring digitale afleveringer vejledninger om fugt og skimmelsvampe v/ole Bønnelycke To skadesager om fugt og skimmelsvampe v/jens Dons og Jørgen Wegener Pause Byggetekniske

Læs mere

P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH. Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse

P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH. Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 310 Offentligt P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse

Læs mere

Danske Boligadvokater 21. April 2009

Danske Boligadvokater 21. April 2009 1 19. marts 2009 Danske Boligadvokater 21. April 2009 Indhold 2 19. marts 2009 Præsentation Baggrund for lov om byggeskadeforsikring Formål med lovgivningen Hvilke regelsæt Forsikringspligten Hvem Hvad

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER EJERSKIFTEFORSIKRING. Forsikringsbetingelser 1104. Indhold Side Indhold Side

FORSIKRINGSBETINGELSER EJERSKIFTEFORSIKRING. Forsikringsbetingelser 1104. Indhold Side Indhold Side FORSIKRINGSBETINGELSER EJERSKIFTEFORSIKRING Forsikringsbetingelser 1104 Aftalegrundlag Forsikringsaftalen med Tryg udgøres af policen, eventuelle policetillæg, tilstandsrapporten og forsikringsbetingelserne.

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. opfølgning af. 5-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. opfølgning af. 5-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 5-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Stengade Helsingør

HELSINGØR KOMMUNE Stengade Helsingør HELSINGØR KOMMUNE Stengade 59 3000 Helsingør 2015-55207 Dato: 07-12-2016 Orientering om afgørelse Vi har skrevet til Drachmann Advokater I/S, som advokat for ejeren af Kirsebærbakken 13, over Helsingør

Læs mere

xx xx 2600 Glostrup Dato Sagsnr. Beboelsesejendom på adressen

xx xx 2600 Glostrup Dato Sagsnr. Beboelsesejendom på adressen xx xx 2600 Glostrup Center for HR og Politik Rådhusparken 2 2600 Glostrup HR.Politik@glostrup.dk www.glostrup.dk Tlf: 4323 61 00 Beboelsesejendom på adressen Dato Sagsnr. Da vi ikke har modtaget svar på

Læs mere

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde FORBRUGERAFTALE Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde Formålet med forbrugeraftalen er, at forbrugeren og virksomheden får gennemgået opgaven og efterfølgende får det aftalte ned på skrift.

Læs mere

Retningslinjer for administration af tomme boliger

Retningslinjer for administration af tomme boliger Retningslinjer for administration af tomme boliger Indledning Glostrup Kommune er forpligtet til at sikre, at ledige boliger i kommunen ikke gennem længere tid står tomme. Forholdet er reguleret i Boligreguleringslovens

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Takstblad for byggesagsbehandling i Glostrup Kommune

Takstblad for byggesagsbehandling i Glostrup Kommune GLOSTRUP KOMMUNE Takstblad for byggesagsbehandling i Glostrup Kommune Gyldig fra den 1. april 2014 Center for Miljø og Teknik Bygningsmyndigheden marts 2014 side 1 11 Indhold 1) Kategori 1 Simple konstruktioner...

Læs mere

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet BvB information 2011 dokumentation til BvB Indsamling af dokumentation til BvB Dokumentationsmaterialet Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon 82 32 24

Læs mere

Standardgaranti ved køb af nybygget andelsbolig (Entreprenørstyret)

Standardgaranti ved køb af nybygget andelsbolig (Entreprenørstyret) 5. marts 2009 Til [sælgers navn] (sælger) Standardgaranti ved køb af nybygget andelsbolig (Entreprenørstyret) Til sikkerhed for [andelsboligkøbers navn]s (køber) opfyldelse af tegningsaftale af [xx.xx.xxxx]

Læs mere

Byggetilladelse. Martin Kristian Madsen Degnehusene 30. 2620 Albertslund

Byggetilladelse. Martin Kristian Madsen Degnehusene 30. 2620 Albertslund Martin Kristian Madsen Degnehusene 30 2620 Albertslund m² Byggetilladelse Adresse Præstehusene 300 Matr. nr. 9c, Herstedøster By, Herstedøster BBR-bygning nr. 11 og 12 Ejer Grundejerforeningen Røde Vejrmøllepark

Læs mere

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr.

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere Merete Lund Brock og Henning Brock v/aig Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om de

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klager som følge af, at indklagede

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato.

yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato. årsberetning 2008 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og afholde udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri at yde støtte til dækning

Læs mere

byggeskadefonden 5-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014

byggeskadefonden 5-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014 5-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014 byggeskadefonden tidsplan for 1-års og 5-års eftersyn 0 mdr. Faktisk aflevering 3 mdr. Orientering af bygningsejer og kommune om 1-års eftersyn

Læs mere

10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER

10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER 10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER Men ved at aftale ABR 89 begrænses ansvarsperioden til 5 år for de fleste sager af advokat Christian Molt Wengel, www.moltwengel.dk. Den 1. januar trådte

Læs mere

FREDERIKSBERG KOMMUNE Smallegade Frederiksberg Orientering om afgørelse

FREDERIKSBERG KOMMUNE Smallegade Frederiksberg Orientering om afgørelse FREDERIKSBERG KOMMUNE Smallegade 1 2000 Frederiksberg 2015-53377 Dato: 30-11-2016 Orientering om afgørelse Vi har skrevet til Winsløw Advokatfirma vedrørende ejendommen matr.nr. 16L af Frederiksberg, beliggende

Læs mere

indeklima, energiforbrug og installationer], jf. BR10 kap. 1.3.1 stk. 1. Det er ansøgers ansvar, at disse bestemmelser bliver overholdt.

indeklima, energiforbrug og installationer], jf. BR10 kap. 1.3.1 stk. 1. Det er ansøgers ansvar, at disse bestemmelser bliver overholdt. REBILD ARKITEKTERNE ApS Hobrovej 91 9530 Støvring Byg Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Henrik Hansen Direkte 7257 7383 hnh@jammerbugt.dk

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Ansøgningen Det ansøgte omfatter lovliggørelse af 1250 m² åben lagerhal til flis samt en 432 m² tilbygning til eksisterende åben lagerhal.

Ansøgningen Det ansøgte omfatter lovliggørelse af 1250 m² åben lagerhal til flis samt en 432 m² tilbygning til eksisterende åben lagerhal. Plan og Kultur VERNINGE SAVVÆRK ApS Vesterlaugsvej 11 Brylle 5690 Tommerup 26-10-2017 Sags id: 2017-0631 Landzonetilladelse. Assens Kommune giver landzonetilladelse til lovliggørelse af 1250 m² åben lagerhal

Læs mere

I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje.

I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. oktober 2012 11/07286 AFSLAG PÅ DISPENSATION FRA VEJBYGGELINJE I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation

Læs mere

Ejerforening. Ejerforeningens navn. Formandens navn

Ejerforening. Ejerforeningens navn. Formandens navn Nyborg Kommune Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Modtaget dato Kommunens navn og adresse Nyborg Kommune Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Forbeholdt kommunen Ejendomsnummer Bygn.nr. Vejkode Husnr. B Etage Side/dørnr.

Læs mere

Udbygningsaftale. Mellem. Roskilde Kommune CVR-nr.: 29 18 94 04 Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde ( Roskilde Kommune eller Kommunen )

Udbygningsaftale. Mellem. Roskilde Kommune CVR-nr.: 29 18 94 04 Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde ( Roskilde Kommune eller Kommunen ) København Maj 2015 Sagsnr. 028156-0082 ham/liz Udbygningsaftale Mellem Roskilde Kommune CVR-nr.: 29 18 94 04 Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde ( Roskilde Kommune eller Kommunen ) og Rema Ejendom

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klager ctr. EDC Bent Nielsen A/S v/ Tryg Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 11. august 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

Vejledning 3. Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeri hvor der skal søges byggetilladelse.

Vejledning 3. Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeri hvor der skal søges byggetilladelse. Vejledning 3 Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeri hvor der skal søges byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus Rækkehus Udestuer Tilbygninger til ovenstående Ændre anvendelse af en bygning Byggeriet

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0089 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0089 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. marts 2011 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Åløkken ApS v/ advokat Lars Høj Andersson Hunderupvej 71, Boks 1311 5100 Odense C Nævnet har modtaget klagen den 14. april 2010. Klagen

Læs mere

Vi skal hermed meddele afslag på din ansøgning fra den 24. april 2017 på adressen Heklas Alle 10.

Vi skal hermed meddele afslag på din ansøgning fra den 24. april 2017 på adressen Heklas Alle 10. Teknik- og Miljøforvaltningen Til ansøger c/o VISBY INVEST ApS Rasmus Brøndholt Visby 29. maj 2017 edoc: 2017-0194396 AFSLAG PÅ ANSØGNING Kære VISBY INVEST ApS Vi skal hermed meddele afslag på din ansøgning

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. forberedelse af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. forberedelse af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

TJEKLISTE TIL STRAKS-BEHANDLING

TJEKLISTE TIL STRAKS-BEHANDLING Rev. 04.03.2014 TJEKLISTE TIL STRAKS-BEHANDLING Byggesagens adresse: Byggesagens matr. nr..: Ejendomsnr.: Ansøgers navn: Ansøgers adresse: Ansøgers telefonnr.: Ansøgers mailadresse: Dato: Gebyrbetaler:

Læs mere

Dispensation fra Lokalplan 161 til udvidelse af eks. sommerhus matr.nr. 69BT HUNE BY, HUNE beliggende Sdr. Strandvej 17 (Planlovens 19 og 20).

Dispensation fra Lokalplan 161 til udvidelse af eks. sommerhus matr.nr. 69BT HUNE BY, HUNE beliggende Sdr. Strandvej 17 (Planlovens 19 og 20). Erik Jacobsen Koldingvej 165 8800 Viborg Byg Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Poul Erik Nielsen Direkte 7257 7376 pon@jammerbugt.dk 04-06-2015

Læs mere

Bekendtgørelse om omdannelse af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til ustøttede almene eller private plejeboliger

Bekendtgørelse om omdannelse af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til ustøttede almene eller private plejeboliger Bekendtgørelse nr. 644 af 15. juni 2006 Bekendtgørelse om omdannelse af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til ustøttede almene eller private plejeboliger I medfør af 143 t i lov om almene boliger

Læs mere