centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år."

Transkript

1 SÅDAN GØR VI August 2010 L E D E R : A F S K O L E C H E F L O N E V E S T E R G A A R D Centrale temaer i skoleåret 2010/2011 Side 1-2 Skolestarten i tal Side 2 MUS-samtaler med afsæt i ledernes observationer Side 3-4 GPS-hus viser vej for elever med særlige behov Side 5-6 Fælles værdier og lokale initiativer Hvordan opnår vi den rette balance mellem det skriver skolevæsenets visioner og værdisæt, grundlaget for skolernes arbejde, de centrale temaer og centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål er essentielt i det aktuelle arbejde med at udforme de indsatsområder, der skal fokuseres særligt på de en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år. skolevæsenets skolepolitik, og ikke mindst er det Før sommerferien modtog Skoleafdelingen svar essentielt, når det kommer til at udfolde og konkretisere denne skolepolitik. fra de mange skoler, der har bidraget til processen Fælles Skolebeskrivelse er platformen, der be - Fortsættes side 2 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til Næste blad udkommer september 2010

2 L E D E R : A F S K O L E C H E F L O N E V E S T E R G A A R D Fælles Skolebeskrivelse 2 Inden nytår erstattes den nugældende Fælles Skolebe - skrivel se 2 af Fælles Skolebeskrivelse 2010, der beskriver den fælles kurs de kommende år. med synspunkter om skolepolitikkens form og indhold. I de kommende måneder skal udkastet til Fæl - les Skolebeskrivelse 2010 forelægges Skole- og Kul - turudvalget og drøftes i forskellige fora, inden politikken færdigredigeres til godkendelse i december. Der er givet mange konstruktive og vigtige input i den hidtidige proces. Jeg lægger vægt på, at vi har en fælles kurs, uden at den bliver en smal, ensrettet vej. Skolerne skal have frihed til udfoldelse inden for rammerne af vores fælles grundlag. Dynamik ken skabes i den lokale ejerskabsfølelse og i det lokale engagement. Fælles Skolebe skrivelse giver retning og inspiration og sætter en fælles ramme. Men ord på papir flytter ingenting i sig selv. Ny form for kvalitetsrapport I overensstemmelse med ønsket om at styrke det lokale engagement blev det i forlængelse af det seneste serviceeftersyn besluttet at ændre processen ved udarbejdelsen af den årlige kvalitetsrapport. Fremover vil Skoleafdelingen kun udarbejde den del af rapporten, der omhandler rammebetingelser og resultater. Den pædagogiske del vil blive delegeret ud til skoler og skolebestyrelser, så den lokale skoleplan fremover integrerer beskrivelsen af de pædagogiske processer. Inklusion og trivselsarbejde Serviceeftersynet affødte også en beslutning om at stille skarpt på specialområdet med det mål at øge inklusionen et tema, der er blevet nationalt efter regeringens 360 graders eftersyn af folkeskolen og dens forhandlinger med KL. Her i Aalborg er vi nået et godt stykke vej med 2008 inklusionsindsatsen, idet vi allerede har et politisk godkendt kommissorium, og en arbejdsgruppe er i gang med at analysere, hvordan vi i praksis kan inkludere børn med særlige behov. Det er væsentligt at understrege, at forslagene ikke er tænkt som spare - forslag, men som måder, hvorpå man kan fastholde børn og unge i deres normale skolemiljø med støtte. Der skal flyttes ressourcer, når der flyttes pladser, og lærere og pædagoger skal have den fornødne kom - pe tenceudvikling til de nye opgaver. Vi skal udnytte specialklassernes og specialskolernes viden og arbejde intenst på at udvikle samarbejdet mellem almenundervisningen og specialtilbuddene. Inklusion handler også om den forebyggende indsats om forståelsen af opgaven. Vi skal have udviklet varierede undervisningsformer, der med udgangspunkt i fællesskabet udfordrer den enkelte elev. I den forbindelse vil en styrket anvendelse af it Fremover delegeres den pædagogiske del af kvalitetsrapporten ud til skolerne, så beskrivelsen af de pædago- i undervisningen også være væsentlig. I øjeblikket anvendes 25 procent af skolevæsenets ressourcer giske processer integreres i den lokale skoleplan. til specialundervisning. Hvis vi kan få udviklet pædagogiske tilgange, der favner flere elever og mindsker medarbejdere og ledelse. En forudsætning for en behovet for særlige foranstaltninger, vil der kunne god skoleudvikling er, at alle har en fælles forståelse for, hvad det vil sige at være en god lærer, en god frigøres mange midler. Men frem for alt vil flere elever kunne gå i skole med deres kammerater i lokalmiljøet i overensstemmelse med kommunens medarbejdere og ledelse har et godt, konstruktivt pædagog og en god leder. Det er også vigtigt, at børne- og ungepolitik. samarbejde. De sidste to års særlige trivselsindsats har vist, at Aalborg Kommune har besluttet, at der skal gennemføres en klimamåling af arbejdsmiljø, trivsel og det er muligt at nå langt med en god, forebyggende indsats. Det har været positivt og meget spændende ledelse på alle kommunale arbejdspladser. Inden for at følge, hvordan trivselspersonerne har fået opbygget skolevæsenet betyder det, at medarbejderne på gode samarbejdsformer med elever og familier, og skolerne skal evaluere deres ledere, som skal evaluere deres områdechef i forvaltningen osv. Det er hvordan trivselspersonerne i stadig højere grad fungerer som sparringspartnere for ledelse og kolleger. mit håb, at undersøgelsen vil give anledning til konstruktive dialoger, hvor medarbejdere og ledelse Et konstruktivt samarbejde anerkender, at formålet med klimamålingen er at Mange skoler har ønsket, at trivsel og sundhed bliver et af temaerne i Fælles Skolebeskrivelse 2010 gavn for de elever, som det hele handler om. skabe en positiv udvikling på arbejdspladserne til som en understregning af, at fokus ikke må fjernes God arbejdslyst i skoleåret 2010/2011! fra trivselsarbejdet. Et andet tema bliver formentlig Velkommen til skolen! Aalborg Kommunale Skolevæsen har ved skoleårets start budt 46 nye lærere og en enkelt børnehaveklasseleder velkommen elever er begyndt i 79 børnehaveklasser rundt i kommunen, mens elever er begyndt i klasser. Totalt er der i dette skoleår elever i klasser på de 50 folkeskoler og 6 specialskoler. 2

3 Ud af kontorerne og ind i klasseværelserne Ledernes observationer af undervisningen har gjort medarbejderudviklingssamtalerne på Vester Mariendal Skole mere givende for både lærere og ledere. I forrige skoleår forlod skoleleder Grethe Andersen hyppigt sit kontor på Vester Mariendal Skole for at overvære lærernes undervisning. Observatio ner - ne i klasserne dannede grundlag for medarbejderudviklingssamtalerne, som både lærere og ledelse fandt langt mere givende end tidligere. Det ærgrer mig, at jeg ikke har tænkt den tanke for mange år siden. Vi er så vant til, at medarbejderne kommer ind på kontorerne for at fortælle om et problem, som de oftest allerede har løst. Nu går vi i stedet ind i klasserne. Det gør relationerne mellem lærer og leder meget mere personlige. MUS-samtalerne er blevet mere konkrete og fremadrettede, fordi vi taler ud fra praksis, siger Grethe Andersen. samtalerne. Jeg har været rigtig glad for Grethes besøg. Det giver et mere åbent forhold til ledelsen. Det er dejligt at få feedback på undervisningen. Nogle gange kan MUS-samtalerne virke lidt teoretiske og kunstige. Denne gang kunne vi tale åbent om konkrete ting i min undervisning. Jeg tror, det er sundt at kigge indad og se på egne begrænsninger og ressourcer. At se på, hvad man selv kan gøre i stedet for at fokusere på elevers og forældres eventuelle fejl, siger Anne Stobbe. Iagttager i forskellige fag Anne Stobbe underviser 6. årgang i matematik og musik. Hun har også timer i en specialklasse. Grethe Andersen har besøgt hende i alle tre situationer for at opleve, hvordan hun arbejder i de forskellige lærerroller. Jeg besøger typisk en klasse i minutter. Jeg ser på relationerne mellem lærer og elever. Jeg ser, hvad de arbejder med, og fornemmer stemningen. Hvis en lærer har fortalt om et problem i forhold til en elev eller en klasse, danner jeg mig et indtryk, så vi kan tale om det bagefter. Vi taler meget om elevernes trivsel, men det er vigtigt også at have fokus på lærernes trivsel, siger Grethe Andersen. Når jeg er ude i klasserne, tager jeg fotografier, som jeg lægger ud på ElevIntra og ForældreIntra med en lille hilsen om, at jeg har besøgt klassen. Hvis jeg f.eks. har fotograferet elever, der læser, skriver jeg til forældrene, at det er vigtigt, at eleverne læser derhjemme hver dag. På den måde kan jeg være med til at understøtte lærernes arbejde. Prioriteres højt Ledelsen på Vester Mariendal Skole har delt det daglige personaleansvar og dermed MUS-samtalerne mellem sig. DUS- og indskolingsleder Hans Sørensen forestår samtalerne med lærere og pædagoger i indskolingen, Grethe Andersen Fortsættes side 4 Pædagogisk ledelse i fokus Det var den internationale TALIS-undersøgelse af skolernes undervisning og evaluering, der gav Grethe Andersen ideen til at ændre praksis ved MUS-samtalerne. Undersøgelsen viser, at ledelsen sjældent overværer den enkelte lærers undervisning. Samtidig viser den, at de fleste lærere efterspørger en højere grad af pædagogisk ledelse. Lærerne ønsker ledere, der forholder sig konkret til kvaliteten af undervisningen og kommer med forslag til forbedringer. Vi har de senere år arbejdet meget med anerkendende relationer og den gode undervisning. Derfor var det oplagt at forelægge lærerne ideen om besøg i undervisningen som afsæt for MUSsamtalerne, forklarer Grethe Andersen. Lærer Anne Stobbe ser en fin overensstemmelse mellem ledelsens besøg i klasserne og skolens arbejde med relationer. Stemningen omkring klassebesøgene har været meget positiv. Vi fik afklaret, at det ikke handler om, at ledelsen skal komme og kontrollere os, men om at skabe et fælles udgangspunkt for Anne Stobbe (tv) har fået et mere åbent og personligt forhold til Grethe Andersen, efter at skolelederen er begyndt at besøge hende i undervisningen. 3

4 Det er tilladt at flytte scorerne i arbejdshjulet under MUSsamtalen, som typisk fokuserer på de områder, medarbejderen finder sværest. Fotos fortæller ofte mere end ord. Derfor fotograferer Grethe Andersen i klasserne, når hun observerer relationerne mellem lærer og elever. klasserne for at følge deres undervisning. I stedet har jeg benyttet et såkaldt arbejdshjul. Jeg har taget en coach-uddannelse og fornyet MUS-samtalen med arbejdshjulet, hvor medarbejderne scorer deres egen tilfredshed inden for en række områder. Det gør det muligt at koncentrere MUSsamtalen om de ting, som den enkelte medarbejder finder svært. Jeg vil ind til kernen af dét, der kan volde problemer, så jeg kan tilbyde at bistå med coaching eller opfølgende samtaler, siger Hans Sørensen. Dansklærer Majbritt Enoksen er blandt de lærere, der udfyldte arbejdshjulet i det forgangne skoleår. Hun fandt det både givende og lærerigt at skulle forholde sig til egen formåen i forhold til f.eks. faglighed, personlig udvikling og samarbejde med kolleger og forældre. Det kan virke navlebeskuende at skulle sætte Arbejdshjulet satte mange tanker i gang hos Majbritt Enoksen, da hun var til MUS-samtale med Hans Sørensen. ord på egne scorer, men det er rart, at det kun handler om én selv. Samtalen fik karakter af en har MUS-samtaler med lærerne på mellemtrinnet, som påvirker min lederrolle. Det er et puslespil at få form for supervision og coaching, hvor Hans fik mig viceskoleleder Steffen Hessellund tager sig af lærer- besøgene plottet ind i kalenderen, men jeg har til at reflektere over egen praksis. Det var rigtigt godt, siger Majbritt Enoksen. ne i udskolingen, og afdelingsleder Jane Palsgaard besluttet at prioritere dem højt. Der skal komme Christensen har MUS-samtaler med lærerne og noget meget vigtigt på tværs, før jeg aflyser et støttemedhjælperne i specialklasserne. besøg, siger Grethe Andersen. I forrige skoleår besøgte Grethe Andersen kun Majbritt Enoksen ser gerne, at Hans Sørensen besøger hende i undervisningen i år, da hun mener, at det kan tilføre arbejdshjulet og MUS-samtalen lærerne på mellemtrinnet, men hun har besluttet, Fokus på det svære endnu større værdi. Hans Sørensen har gjort sig til- at hun i dette skoleår vil gæste samtlige lærere i Det var ikke kun lærerne på mellemtrinnet, der svarende tanker og har derfor besluttet, at han vil deres undervisning. Dog sådan, at besøgene i havde lederbesøg i undervisningen i forrige skole- aflægge besøg i indskolingen hos de medarbejdere, indskolingen og udskolingen vil være af kortere år. Steffen Hessellund besøgte lærerne i udskolin- der ønsker det. varighed. gen og fortsætter på samme vis i dette skoleår. I Det giver mig en utrolig arbejdsglæde at komme ud i klasserne og se de mange spænden- indskolingen greb Hans Sørensen forarbejdet til MUS-samtalerne lidt anderledes an. de ting, som lærerne arbejder med. Jeg plejer at Som pædagoguddannet var jeg lidt betænke- sige, at jeg går efter guldet. Jeg får ny inspiration, lig ved, hvad lærerne ville sige, hvis jeg kom ud i 4

5 Finder den rette vej i GPS-huset Elever fra 5.c agerede modeller, da kom- for elever med særlige behov. Navnet symboliserer, petencecenterleder og trivselsperson at GPS-huset er stedet, hvor elever, der har behov Pia Bengtson fremviste Frejlev Skoles for at finde en anden vej, kan finde den rette vej. helt specielle kompetencecenter. Kompetencecenterleder og trivselsperson Pia Bengtson forklarer, at navnet også har en anden GPS-huset kalder Frejlev Skole den tidligere tandlægeklinik, der nu er indrettet som samlingspunkt betydning. - G står for gnist og gejst, P for personlighed og Forandringshylden i indgangen rummer skiftende udstillinger som symbol på, at alt og alle er i bevægelse og forandring. perspektiv og S for selvværd og stjernestunder. De seks ord fortæller meget om vores ønske og mål med tilbuddene til eleverne, siger Pia Bengtson. Det ternede gulvtæppe er spilleplade i det hjemmelavede og meget populære spil om sociale kompetencer. Alvorlige spørgsmålskort er suppleret med enkelte sjove, som løfter stemningen. Rum til forskellige behov GPS-huset er indrettet med forskellige rum til forskellige lejligheder og behov. Der er rolige fordybelsesrum til støtteundervisning, der er samtalerum, rum til gruppeundervisning, it-arbejdspladser, legerum samt læse- og afslapningsrum, som tilgodeser de forskellige læringsstile. Der er køkkenfaciliteter, hvor eleverne kan finde lidt at spise og drikke, og der er hjemlig hygge med levende lys og udsmykninger på vægge og hylder. GPS-huset er bemandet hver dag fra 8.15 til De fleste elever kommer efter aftale med lærerne og PPR for at modtage undervisning i mindre grupper eller enkeltvis få eller flere timer om ugen. Eleverne har typisk AKT-vanskeligheder eller faglige vanskeligheder, men der er også elever i sorg eller anden krise. Den svære samtale føles knap så svær, når eleven scorer en perle for hver ting, han/hun har klaret godt i skolen. Perlerne samles i et krus sammen med små kort, som beskriver, hvad den enkelte perle repræsenterer. Fortsættes side 6 5

6 VIP-kort til huset Huset er åbent i frikvartererne, så der altid er mulighed for at tale med en voksen eller få et tiltrængt pusterum. Muligheden for at kigge ind omfatter også elever, der tidligere har haft deres gang i GPS-huset. Når de forlader GPS-huset, udstyres de nemlig med et VIP-kort, der giver dem ret til at vende uanmeldt tilbage, hvis de trænger til støtte. Lærere og pædagoger søger viden PPR-psykolog Laila Pedersen har arbejdsplads i huset og indgår i et tæt samarbejde med kompetencecentermedarbejderne om aktiviteterne, som ikke alene omfatter elever med behov for en særlig indsats. GPS-huset er nemlig også stedet, hvor lærere og pædagoger kan trække på psykologens og de øvrige medarbejdernes viden og modtage sparring Laila Pedersen (th) lytter diskret til elevens samtale med Pia Bengtson, så psykolog og trivselsperson senere kan drøf- på forskellige problemstillinger. te elevens problematik. It er et vigtigt værktøj i GPS-huset. Læse- og hyggerummet tilgodeser de mange måder at lære på. Matematikundervisning med konkreter. Støtteundervisning i en rolig krog. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 Tlf daks.dk 9400 Nørresundby Fax

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2011 MinUddannelse i brug Side 1-2 Enkel implementering på Kongerslev Skole Side 2-3 Forstærket samarbejde mellem lærere og UUvejledere på Nibe Skole Side 4-5 Sådan gør vi Udsendes

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens SÅDAN GØR VI December 2013 Tema: Arbejdet med skolereformen Kongerslev Skole er stadig i det søgende felt Side 4 Aalborg Kommune følger de vejledende timetal Side 6 God fremdrift hos tv-skolen Gistrup

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN Mere end 200 deltagere tog del i arbejdsdagen i Skalborggaardhallen FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN - temadag om rummelighed i et skolepolitisk perspektiv Tekst: Henny Janum Foto: Knud Hassing

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer

2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer SÅDAN GØR VI November 2010 Spændende forsøg med netbooks i indskolingen på Tornhøjskolen Side 1-3 Små elever skriver sig til læsning der snakker eller løber rundt. Alle elever sidder pænt på deres stole

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

SÅDAN GØR VI. En tidlig indsats for indadvendte elever. Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E. Arbejde med selvværdet Side 1-2

SÅDAN GØR VI. En tidlig indsats for indadvendte elever. Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E. Arbejde med selvværdet Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E Arbejde med selvværdet Side 1-2 Trivselsprojekt for ensomme elever på Filstedvejens Skole Side 3-4 It opprioriteres i alle fag Side 4

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse 2010 Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Et fælles skolevæsen med lokalt råderum

Fælles Skolebeskrivelse 2010 Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Et fælles skolevæsen med lokalt råderum Fælles Skolebeskrivelse 2010 Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Et fælles skolevæsen med lokalt råderum Centrale temaer Lokale initiativer Udvikling Kvalitetssikring Centrale temaer Lokale initiativer

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Skolebladet. Skolestart

Skolebladet. Skolestart Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre Stensnæsskolen Skoleåret 2015-16 Juli 2015 Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7 I dette nummer: Skoleåret 2015-16 1 Rullende indskoling 2 Personale 2 Møde-/bustider 3 1. skoledag 4 Hjemmeside mm. 4 Kontaktlærerordning

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Ny på skolen. Velkommen til Brøndbyvester Skole 2013-2014. BRØNDBY KOMMUNE.

Ny på skolen. Velkommen til Brøndbyvester Skole 2013-2014. BRØNDBY KOMMUNE. Ny på skolen Velkommen til Brøndbyvester Skole 2013-2014. BRØNDBY KOMMUNE. Indholdsfortegnelse Ny på skolen... 1 Skolebestyrelsesformand... 4 Skolens ledelse... 4 Skolens administration... 4 Kontakt...

Læs mere

Trivsel og APV - 2012

Trivsel og APV - 2012 Trivsel og APV - 2012 Svar angivet i % med mindre andet er nævnt INDHOLD BG kort fortalt Trivsel overordnet og fordelt på områder APV Konklusioner SVARPROCENT - APV 2009 2012 Besvarelser - styk 57 (70

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Ordrup Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Ordrup Skole Grønnevænge 16 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 59 59 www.ordrupskole.dk

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere

Årsberetning 2012/13

Årsberetning 2012/13 Årsberetning 2012/13 Vi har sagt farvel til 2012 - et meget spændende år med nogle store udfordringer - og er dermed klar til at aflægge årsberetning. Vi har haft valg i det forgangne år og har dermed

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn Skolen ved Sorte Hest 23.10.12

Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn Skolen ved Sorte Hest 23.10.12 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT 26-10-2012 Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn Skolen ved Sorte Hest 23.10.12 Lovgrundlag for tilsyn Sagsnr. 2012-158931 Dokumentnr.

Læs mere

SÅDAN GØR VI. En ny form for information. Januar 2010. PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4

SÅDAN GØR VI. En ny form for information. Januar 2010. PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4 SÅDAN GØR VI Januar 2010 En ny form for information PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4 På høje tid at søge om en Comenius-assistent Side 4 Handleplan for læsning på Sofiendalskolen

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere