centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år.

Transkript

1 SÅDAN GØR VI August 2010 L E D E R : A F S K O L E C H E F L O N E V E S T E R G A A R D Centrale temaer i skoleåret 2010/2011 Side 1-2 Skolestarten i tal Side 2 MUS-samtaler med afsæt i ledernes observationer Side 3-4 GPS-hus viser vej for elever med særlige behov Side 5-6 Fælles værdier og lokale initiativer Hvordan opnår vi den rette balance mellem det skriver skolevæsenets visioner og værdisæt, grundlaget for skolernes arbejde, de centrale temaer og centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål er essentielt i det aktuelle arbejde med at udforme de indsatsområder, der skal fokuseres særligt på de en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år. skolevæsenets skolepolitik, og ikke mindst er det Før sommerferien modtog Skoleafdelingen svar essentielt, når det kommer til at udfolde og konkretisere denne skolepolitik. fra de mange skoler, der har bidraget til processen Fælles Skolebeskrivelse er platformen, der be - Fortsættes side 2 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer september 2010

2 L E D E R : A F S K O L E C H E F L O N E V E S T E R G A A R D Fælles Skolebeskrivelse 2 Inden nytår erstattes den nugældende Fælles Skolebe - skrivel se 2 af Fælles Skolebeskrivelse 2010, der beskriver den fælles kurs de kommende år. med synspunkter om skolepolitikkens form og indhold. I de kommende måneder skal udkastet til Fæl - les Skolebeskrivelse 2010 forelægges Skole- og Kul - turudvalget og drøftes i forskellige fora, inden politikken færdigredigeres til godkendelse i december. Der er givet mange konstruktive og vigtige input i den hidtidige proces. Jeg lægger vægt på, at vi har en fælles kurs, uden at den bliver en smal, ensrettet vej. Skolerne skal have frihed til udfoldelse inden for rammerne af vores fælles grundlag. Dynamik ken skabes i den lokale ejerskabsfølelse og i det lokale engagement. Fælles Skolebe skrivelse giver retning og inspiration og sætter en fælles ramme. Men ord på papir flytter ingenting i sig selv. Ny form for kvalitetsrapport I overensstemmelse med ønsket om at styrke det lokale engagement blev det i forlængelse af det seneste serviceeftersyn besluttet at ændre processen ved udarbejdelsen af den årlige kvalitetsrapport. Fremover vil Skoleafdelingen kun udarbejde den del af rapporten, der omhandler rammebetingelser og resultater. Den pædagogiske del vil blive delegeret ud til skoler og skolebestyrelser, så den lokale skoleplan fremover integrerer beskrivelsen af de pædagogiske processer. Inklusion og trivselsarbejde Serviceeftersynet affødte også en beslutning om at stille skarpt på specialområdet med det mål at øge inklusionen et tema, der er blevet nationalt efter regeringens 360 graders eftersyn af folkeskolen og dens forhandlinger med KL. Her i Aalborg er vi nået et godt stykke vej med 2008 inklusionsindsatsen, idet vi allerede har et politisk godkendt kommissorium, og en arbejdsgruppe er i gang med at analysere, hvordan vi i praksis kan inkludere børn med særlige behov. Det er væsentligt at understrege, at forslagene ikke er tænkt som spare - forslag, men som måder, hvorpå man kan fastholde børn og unge i deres normale skolemiljø med støtte. Der skal flyttes ressourcer, når der flyttes pladser, og lærere og pædagoger skal have den fornødne kom - pe tenceudvikling til de nye opgaver. Vi skal udnytte specialklassernes og specialskolernes viden og arbejde intenst på at udvikle samarbejdet mellem almenundervisningen og specialtilbuddene. Inklusion handler også om den forebyggende indsats om forståelsen af opgaven. Vi skal have udviklet varierede undervisningsformer, der med udgangspunkt i fællesskabet udfordrer den enkelte elev. I den forbindelse vil en styrket anvendelse af it Fremover delegeres den pædagogiske del af kvalitetsrapporten ud til skolerne, så beskrivelsen af de pædago- i undervisningen også være væsentlig. I øjeblikket anvendes 25 procent af skolevæsenets ressourcer giske processer integreres i den lokale skoleplan. til specialundervisning. Hvis vi kan få udviklet pædagogiske tilgange, der favner flere elever og mindsker medarbejdere og ledelse. En forudsætning for en behovet for særlige foranstaltninger, vil der kunne god skoleudvikling er, at alle har en fælles forståelse for, hvad det vil sige at være en god lærer, en god frigøres mange midler. Men frem for alt vil flere elever kunne gå i skole med deres kammerater i lokalmiljøet i overensstemmelse med kommunens medarbejdere og ledelse har et godt, konstruktivt pædagog og en god leder. Det er også vigtigt, at børne- og ungepolitik. samarbejde. De sidste to års særlige trivselsindsats har vist, at Aalborg Kommune har besluttet, at der skal gennemføres en klimamåling af arbejdsmiljø, trivsel og det er muligt at nå langt med en god, forebyggende indsats. Det har været positivt og meget spændende ledelse på alle kommunale arbejdspladser. Inden for at følge, hvordan trivselspersonerne har fået opbygget skolevæsenet betyder det, at medarbejderne på gode samarbejdsformer med elever og familier, og skolerne skal evaluere deres ledere, som skal evaluere deres områdechef i forvaltningen osv. Det er hvordan trivselspersonerne i stadig højere grad fungerer som sparringspartnere for ledelse og kolleger. mit håb, at undersøgelsen vil give anledning til konstruktive dialoger, hvor medarbejdere og ledelse Et konstruktivt samarbejde anerkender, at formålet med klimamålingen er at Mange skoler har ønsket, at trivsel og sundhed bliver et af temaerne i Fælles Skolebeskrivelse 2010 gavn for de elever, som det hele handler om. skabe en positiv udvikling på arbejdspladserne til som en understregning af, at fokus ikke må fjernes God arbejdslyst i skoleåret 2010/2011! fra trivselsarbejdet. Et andet tema bliver formentlig Velkommen til skolen! Aalborg Kommunale Skolevæsen har ved skoleårets start budt 46 nye lærere og en enkelt børnehaveklasseleder velkommen elever er begyndt i 79 børnehaveklasser rundt i kommunen, mens elever er begyndt i klasser. Totalt er der i dette skoleår elever i klasser på de 50 folkeskoler og 6 specialskoler. 2

3 Ud af kontorerne og ind i klasseværelserne Ledernes observationer af undervisningen har gjort medarbejderudviklingssamtalerne på Vester Mariendal Skole mere givende for både lærere og ledere. I forrige skoleår forlod skoleleder Grethe Andersen hyppigt sit kontor på Vester Mariendal Skole for at overvære lærernes undervisning. Observatio ner - ne i klasserne dannede grundlag for medarbejderudviklingssamtalerne, som både lærere og ledelse fandt langt mere givende end tidligere. Det ærgrer mig, at jeg ikke har tænkt den tanke for mange år siden. Vi er så vant til, at medarbejderne kommer ind på kontorerne for at fortælle om et problem, som de oftest allerede har løst. Nu går vi i stedet ind i klasserne. Det gør relationerne mellem lærer og leder meget mere personlige. MUS-samtalerne er blevet mere konkrete og fremadrettede, fordi vi taler ud fra praksis, siger Grethe Andersen. samtalerne. Jeg har været rigtig glad for Grethes besøg. Det giver et mere åbent forhold til ledelsen. Det er dejligt at få feedback på undervisningen. Nogle gange kan MUS-samtalerne virke lidt teoretiske og kunstige. Denne gang kunne vi tale åbent om konkrete ting i min undervisning. Jeg tror, det er sundt at kigge indad og se på egne begrænsninger og ressourcer. At se på, hvad man selv kan gøre i stedet for at fokusere på elevers og forældres eventuelle fejl, siger Anne Stobbe. Iagttager i forskellige fag Anne Stobbe underviser 6. årgang i matematik og musik. Hun har også timer i en specialklasse. Grethe Andersen har besøgt hende i alle tre situationer for at opleve, hvordan hun arbejder i de forskellige lærerroller. Jeg besøger typisk en klasse i minutter. Jeg ser på relationerne mellem lærer og elever. Jeg ser, hvad de arbejder med, og fornemmer stemningen. Hvis en lærer har fortalt om et problem i forhold til en elev eller en klasse, danner jeg mig et indtryk, så vi kan tale om det bagefter. Vi taler meget om elevernes trivsel, men det er vigtigt også at have fokus på lærernes trivsel, siger Grethe Andersen. Når jeg er ude i klasserne, tager jeg fotografier, som jeg lægger ud på ElevIntra og ForældreIntra med en lille hilsen om, at jeg har besøgt klassen. Hvis jeg f.eks. har fotograferet elever, der læser, skriver jeg til forældrene, at det er vigtigt, at eleverne læser derhjemme hver dag. På den måde kan jeg være med til at understøtte lærernes arbejde. Prioriteres højt Ledelsen på Vester Mariendal Skole har delt det daglige personaleansvar og dermed MUS-samtalerne mellem sig. DUS- og indskolingsleder Hans Sørensen forestår samtalerne med lærere og pædagoger i indskolingen, Grethe Andersen Fortsættes side 4 Pædagogisk ledelse i fokus Det var den internationale TALIS-undersøgelse af skolernes undervisning og evaluering, der gav Grethe Andersen ideen til at ændre praksis ved MUS-samtalerne. Undersøgelsen viser, at ledelsen sjældent overværer den enkelte lærers undervisning. Samtidig viser den, at de fleste lærere efterspørger en højere grad af pædagogisk ledelse. Lærerne ønsker ledere, der forholder sig konkret til kvaliteten af undervisningen og kommer med forslag til forbedringer. Vi har de senere år arbejdet meget med anerkendende relationer og den gode undervisning. Derfor var det oplagt at forelægge lærerne ideen om besøg i undervisningen som afsæt for MUSsamtalerne, forklarer Grethe Andersen. Lærer Anne Stobbe ser en fin overensstemmelse mellem ledelsens besøg i klasserne og skolens arbejde med relationer. Stemningen omkring klassebesøgene har været meget positiv. Vi fik afklaret, at det ikke handler om, at ledelsen skal komme og kontrollere os, men om at skabe et fælles udgangspunkt for Anne Stobbe (tv) har fået et mere åbent og personligt forhold til Grethe Andersen, efter at skolelederen er begyndt at besøge hende i undervisningen. 3

4 Det er tilladt at flytte scorerne i arbejdshjulet under MUSsamtalen, som typisk fokuserer på de områder, medarbejderen finder sværest. Fotos fortæller ofte mere end ord. Derfor fotograferer Grethe Andersen i klasserne, når hun observerer relationerne mellem lærer og elever. klasserne for at følge deres undervisning. I stedet har jeg benyttet et såkaldt arbejdshjul. Jeg har taget en coach-uddannelse og fornyet MUS-samtalen med arbejdshjulet, hvor medarbejderne scorer deres egen tilfredshed inden for en række områder. Det gør det muligt at koncentrere MUSsamtalen om de ting, som den enkelte medarbejder finder svært. Jeg vil ind til kernen af dét, der kan volde problemer, så jeg kan tilbyde at bistå med coaching eller opfølgende samtaler, siger Hans Sørensen. Dansklærer Majbritt Enoksen er blandt de lærere, der udfyldte arbejdshjulet i det forgangne skoleår. Hun fandt det både givende og lærerigt at skulle forholde sig til egen formåen i forhold til f.eks. faglighed, personlig udvikling og samarbejde med kolleger og forældre. Det kan virke navlebeskuende at skulle sætte Arbejdshjulet satte mange tanker i gang hos Majbritt Enoksen, da hun var til MUS-samtale med Hans Sørensen. ord på egne scorer, men det er rart, at det kun handler om én selv. Samtalen fik karakter af en har MUS-samtaler med lærerne på mellemtrinnet, som påvirker min lederrolle. Det er et puslespil at få form for supervision og coaching, hvor Hans fik mig viceskoleleder Steffen Hessellund tager sig af lærer- besøgene plottet ind i kalenderen, men jeg har til at reflektere over egen praksis. Det var rigtigt godt, siger Majbritt Enoksen. ne i udskolingen, og afdelingsleder Jane Palsgaard besluttet at prioritere dem højt. Der skal komme Christensen har MUS-samtaler med lærerne og noget meget vigtigt på tværs, før jeg aflyser et støttemedhjælperne i specialklasserne. besøg, siger Grethe Andersen. I forrige skoleår besøgte Grethe Andersen kun Majbritt Enoksen ser gerne, at Hans Sørensen besøger hende i undervisningen i år, da hun mener, at det kan tilføre arbejdshjulet og MUS-samtalen lærerne på mellemtrinnet, men hun har besluttet, Fokus på det svære endnu større værdi. Hans Sørensen har gjort sig til- at hun i dette skoleår vil gæste samtlige lærere i Det var ikke kun lærerne på mellemtrinnet, der svarende tanker og har derfor besluttet, at han vil deres undervisning. Dog sådan, at besøgene i havde lederbesøg i undervisningen i forrige skole- aflægge besøg i indskolingen hos de medarbejdere, indskolingen og udskolingen vil være af kortere år. Steffen Hessellund besøgte lærerne i udskolin- der ønsker det. varighed. gen og fortsætter på samme vis i dette skoleår. I Det giver mig en utrolig arbejdsglæde at komme ud i klasserne og se de mange spænden- indskolingen greb Hans Sørensen forarbejdet til MUS-samtalerne lidt anderledes an. de ting, som lærerne arbejder med. Jeg plejer at Som pædagoguddannet var jeg lidt betænke- sige, at jeg går efter guldet. Jeg får ny inspiration, lig ved, hvad lærerne ville sige, hvis jeg kom ud i 4

5 Finder den rette vej i GPS-huset Elever fra 5.c agerede modeller, da kom- for elever med særlige behov. Navnet symboliserer, petencecenterleder og trivselsperson at GPS-huset er stedet, hvor elever, der har behov Pia Bengtson fremviste Frejlev Skoles for at finde en anden vej, kan finde den rette vej. helt specielle kompetencecenter. Kompetencecenterleder og trivselsperson Pia Bengtson forklarer, at navnet også har en anden GPS-huset kalder Frejlev Skole den tidligere tandlægeklinik, der nu er indrettet som samlingspunkt betydning. - G står for gnist og gejst, P for personlighed og Forandringshylden i indgangen rummer skiftende udstillinger som symbol på, at alt og alle er i bevægelse og forandring. perspektiv og S for selvværd og stjernestunder. De seks ord fortæller meget om vores ønske og mål med tilbuddene til eleverne, siger Pia Bengtson. Det ternede gulvtæppe er spilleplade i det hjemmelavede og meget populære spil om sociale kompetencer. Alvorlige spørgsmålskort er suppleret med enkelte sjove, som løfter stemningen. Rum til forskellige behov GPS-huset er indrettet med forskellige rum til forskellige lejligheder og behov. Der er rolige fordybelsesrum til støtteundervisning, der er samtalerum, rum til gruppeundervisning, it-arbejdspladser, legerum samt læse- og afslapningsrum, som tilgodeser de forskellige læringsstile. Der er køkkenfaciliteter, hvor eleverne kan finde lidt at spise og drikke, og der er hjemlig hygge med levende lys og udsmykninger på vægge og hylder. GPS-huset er bemandet hver dag fra 8.15 til De fleste elever kommer efter aftale med lærerne og PPR for at modtage undervisning i mindre grupper eller enkeltvis få eller flere timer om ugen. Eleverne har typisk AKT-vanskeligheder eller faglige vanskeligheder, men der er også elever i sorg eller anden krise. Den svære samtale føles knap så svær, når eleven scorer en perle for hver ting, han/hun har klaret godt i skolen. Perlerne samles i et krus sammen med små kort, som beskriver, hvad den enkelte perle repræsenterer. Fortsættes side 6 5

6 VIP-kort til huset Huset er åbent i frikvartererne, så der altid er mulighed for at tale med en voksen eller få et tiltrængt pusterum. Muligheden for at kigge ind omfatter også elever, der tidligere har haft deres gang i GPS-huset. Når de forlader GPS-huset, udstyres de nemlig med et VIP-kort, der giver dem ret til at vende uanmeldt tilbage, hvis de trænger til støtte. Lærere og pædagoger søger viden PPR-psykolog Laila Pedersen har arbejdsplads i huset og indgår i et tæt samarbejde med kompetencecentermedarbejderne om aktiviteterne, som ikke alene omfatter elever med behov for en særlig indsats. GPS-huset er nemlig også stedet, hvor lærere og pædagoger kan trække på psykologens og de øvrige medarbejdernes viden og modtage sparring Laila Pedersen (th) lytter diskret til elevens samtale med Pia Bengtson, så psykolog og trivselsperson senere kan drøf- på forskellige problemstillinger. te elevens problematik. It er et vigtigt værktøj i GPS-huset. Læse- og hyggerummet tilgodeser de mange måder at lære på. Matematikundervisning med konkreter. Støtteundervisning i en rolig krog. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 Tlf daks.dk 9400 Nørresundby Fax skole-kultur@aalborg.dk