KAPITEL 2. FAMILIEN DET FASTE HOLDEPUNKT FORANDRES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 2. FAMILIEN DET FASTE HOLDEPUNKT FORANDRES"

Transkript

1 KAPITEL 2. FAMILIEN DET FASTE HOLDEPUNKT FORANDRES De gode gamle dage for familien kan vi alle genkende. Det var dengang en familien var med far for enden af spisebordet efter en endt arbejdsdag og mor som hjemmegående husmor. Den eksisterede tilbage i 50erne, men der var ændringer på vej. For kvinderne var begyndt at tage en uddannelse og ægteskaberne varede ikke altid hele livet. De første opbrud i den gamle familiestruktur var synlige i 50erne, men det skete endnu ikke så ofte i de brede kredse. Næsten alle børn boede sammen med begge deres forældre og i næsten alle danske familier, var det far, der tjente til familiens underhold. Mor var i de avancerede familier begyndt at arbejde, men det var ofte for hendes egen skyld, så hun havde noget andet at lave end blot at gå derhjemme ikke fordi familien havde brug for flere penge. Uddannelse ændrede meget. Det var både fordi mange unge og mange unge kvinder fik en uddannelse. I 60erne eksploderede antallet af unge, der fik en uddannelse herunder også antallet af kvinder. Allerede i 70erne var der flere piger end drenge, der fik en studentereksamen, men det var først efter midten af 90erne, at kvinderne også fik overtaget på universiteterne. I dag er der flest kvinder, der gennemfører en universitetsuddannelse. Med kvindernes uddannelse kom også en stigende erhvervsfrekvens flere og flere kvinder fandt vej til arbejdsmarkedet. Ofte først i deltidsjobs men efterhånden overvejende i fuldtidsbeskæftigelse. I 1960 var kun lidt over 42% af kvinder i den erhvervsaktive alder aktive på arbejdsmarkedet. Det er i 1990erne blevet til 76%. I slutningen af 90erne var det tilmed under en femtedel af alle kvinder, der havde et deltidsjob resten arbejdede på fuld tid. 1 Den gamle familie med manden som forsørger er afskaffet. Der er heller ikke den gamle stabilitet over ægteskabet og samlivet som før. I kølvandet på kvinderne indtog på arbejdsmarkedet steg skilsmisseprocenten dramatisk og andelen af unge, der valgte at blive gift faldt kraftigt. Skilsmisseantallet fordobledes mellem 1960 og 1980 og fortsatte med at stige igennem 80erne. Men fra 1990 har antallet været faldende, så det ved århundredeskiftet ligger lavere end i Når man ser det i forhold til, hvor mange der er gift og dermed kan blive skilt er det endda faldet lidt mere. Familien så omkring 1980 ret truet ud med kraftigt faldende børnetal og mange skilsmisser, men udviklingen er i et vist omfang blevet vendt i løbet af 90erne, hvor lidt flere er blevet gift og lidt færre skilt. Ser vi på børnefamilier, er der fra slutningen af 80erne til slutningen af 90erne ikke blevet en større andel af enlige forsørger. Så udviklingen fra 60erne mod flere enlige og flere enlige mødre og fædre er blevet afløst af en stilstand på området i ca. 10 år. Der er heller ikke blevet flere 1 Kilde: Danmarks Statistik, 50-års oversigten, 1995, Danmarks statistik, 10-års oversigten, 2000, Danmarks statistik, Statistisk Årbog, 2000

2 enlige uden børn de seneste år. Så på trods af diskussionen om singler og en ny singlekultur viser tallene, at der ikke bliver flere, som lever alene i aldersgruppen 30 til 50 år. I stedet for den gamle familie har vi været vidne til fremkomsten af nye familieformer. Mest omtalt og måske mest banebrydende var kollektiverne i slutningen af 60erne og i 70erne. Kollektiverne bestod af mange voksne og eventuelle børn under samme tag og havde forskellige grader af kollektivitet. Nogle havde også fællesøkonomi, mens andre havde faste månedlige bidrag. Visse kollektiver havde funktionsopdelte rum med f.eks. fælles soverum og fælles arbejdsrum, mens beboerne i andre havde deres eget værelse. Den mindre gennemgribende form af de nye familieformer blev ofte kaldt bofællesskabet, hvor man nok delte bolig men ikke nødvendigvis så meget mere. Mens kollektiverne og bofællesskaberne var på deres højeste i 70erne, skal man ikke glemme, at langt størstedelen af Danmarks befolkning stadig levede i en helt almindelig familie med to voksne og eventuelle børn. Kollektiver blev aldrig mere end en meget lille krusning på overfladen. Funktionstømte familier? Familien med to voksne og eventuelle børn overlevede ændringerne frem til årtusindskiftet på trods af den kraftige ændring i forsørgelsesmønstre og i familiens funktion. Det er til gengæld blevet hævdet, at familien er funktionstømt. De gamle funktioner, hvor manden forsørgede resten af familien og kvinden udførte en ikke ubetydelig produktion i hjemmet, er i følge denne beskrivelse blevet erstattet af en familie, hvor der stort set kun er kærlighed og følelse tilbage til at holde sammen på familien. Det skulle gøre familien langt mere skrøbelig i fremtiden, når den kun bygger på kærlighed og følelser frem for en nødvendig arbejdsdeling. Nutidens parforhold mellem to unge mennesker uden børn passer nok meget godt på denne beskrivelse. Unge i 20erne har i dag egen indkomst og der er faktisk kun lidt rengøring, vask og madlavning tilbage i hjemmet som fælles produktion, hvis parret bor i en lejebolig, hvad de fleste faktisk gør. Men ser vi på en familie med to til tre børn i en parcelhus eller anden ejerbolig, ser ideen om funktionstømningen noget anderledes ud. Godt nok er kvindernes arbejde i hjemmet faldet tidsmæssigt over de foregående 30 år, når vi ser på de rent statistiske opgørelser, men der er dog stadig en del funktioner tilbage. De fleste familier har i dag et mindre hjemmevaskeri med vaskemaskine og tørretumbler, hvor der i løbet af en helt almindelig uge omsættes og behandles betydelige mængder af tøj dertil kommer eventuel strygning mv. Køkkenet er også et mindre produktionsværksted med stor omsætning af fødevare til de daglige måltider i hjemmet og til produktion af madpakker mv. til 4-5 mennesker. Rengøring af kvadratmeter er ligeledes en produktion, der tager tid og kræfter. Indkøb til en stor familie er heller ikke bare overstået på 10

3 minutter og kræver desuden planlægning. Dertil kommer så havehold, bilvask, skopudsning, evt. Hårklipning og tøjreparation mv. Ud over disse mere traditionelle opgaver er der også kommet nye opgaver til. Den relative prisudvikling i håndværkertimelønninger set i forhold til husholdningsmaskiner har udviklet sig sådan, at reparationer i hjemmet udført af håndværkere er blevet meget dyre, mens alle typer af maskiner er faldet dramatisk i pris. Så den moderne mand eller kvinde - skal også gerne være en handy-mand. Der skal males, repareres tag, ordnes tagrender, bygges om, lappes cykler, fræses, hamres og saves i familierne i dag. Mænds arbejdstid i hjemmene er steget de seneste 30 år i et omfang, der i nogle familier ligestiller dem med kvinderne. Det er dog ikke slut med nye opgaver. Der kommer nye til hele tiden. Lektiehjælp og førskoleuddannelse af egne børn er blot nogle af de seneste på vej ind. De er kommet til med de ændrede signaler i folkeskolen om forældrenes aktive deltagelse i børnenes uddannelse. Deltagelse i arrangementer i skole og daginstitution, der dog foregår uden for hjemmet, er også på vej ind. Familien er ikke blevet funktionstømt de seneste år. I forhold til landbrugssamfundet er der naturligvis sket ændringer, da de voksne ikke længere arbejder i og omkring hjemmet. Men i forhold til 50ernes Danmark er nogle funktioner blevet effektiviseret, mens andre funktioner er blevet flyttet ind i hjemmet, f.eks. ved at erstatte håndværkerregninger med eget arbejde. Det er stadigt et stort arbejde at få en familie til at fungere. Forskellen i arbejdsindsatsen ved at gå fra ingen børn til et barn opgjorde Socialforskningsinstituttet i begyndelse af 90erne til at være mindst 15 timer om ugen fordelt på begge køn. Selv om familien ikke er blevet funktionstømt, er der sket en ændring i arbejdsfordeling, der vil få stor betydning fremover. Hvor gamle dages familie havde manden som den forsørgende part og kvinden som den hjemmearbejdende, er der i dag i høj grad tale om en blanding af arbejdsopgaverne. Mændene tjener penge og arbejder også i hjemmet. Kvinderne gør det samme. Derfor er afhængigheden blevet ændret. Kvinder er ikke længere afhængige af mænd som forsørgere og mænd er heller ikke afhængig af kvinder til at varetage hjemmets funktioner. Det betyder, at parforholdet er et friere valg i dag end for 40 år siden. Det er den væsentligste ændring frem for en tømning af funktionerne i familien, som faktisk heller ikke har fundet sted. Tilbage er dog en ikke uvæsentlig forskel i forbrugsmuligheder for et samlevende par i forhold til enlige. Der er fælles udgifter til bolig, telefon, tv, maskinparken, biler mv., der sætter et par i stand til at have flere penge til rådighed til løst forbrug end to enlige med samme indkomst. Med børn forøges forskellen, da to relativt store boliger med børneudstyr er noget dyrere end én, ligesom to biler også er dyrere end én.

4 De nye faser i familielivet For 40 år siden var livets faser ret entydige og så ud til at være noget stationært, der ikke ville ændre sig meget. Barndommen varede frem til omkring det attende år, og selv om flere 16 og 17-årige selv tjente penge ved almindeligt arbejde eller fra deres læreplads, var man stadig afhængig af sine forældre med hjælp til husly og mad. Uafhængigheden voksede dog med alderen og man flyttede typisk hjemmefra, når man var 20 år gammel pigerne før drengene. Fra dette tidspunkt indtrådte den meget vigtige fase i livet, hvor man forestillede sig, at resten af livsbanen ville blive lagt. Man skulle vælge erhverv og derefter realisere valget. Man skulle også selv finde et sted at bo, hvilket var meget svært i 50ernes samfund med massiv boligmangel. Det gav de unge meget dårlige boligforhold. Derfor er det ikke overraskende, at man kun boede alene i kort tid. Familien blev dannet mens man var først i 20 erne, og ofte var familien ensbetydende med muligheden for at få anvist en rimelig bolig der var i 50erne ofte et krav om en vielsesattest og en positiv erklæring om graviditet fra læge, før en almennyttig bolig kunne anvises. Danskerne blev derfor gift tidligt, og den førstegangsfødende danske kvinde var i 1960 ca. 22 år gammel i gennemsnit Faser i livet - før, nu og i fremtiden De afhængige 2000 Barndom Forældre Alderdom Teenager Ung Seniorer De frie 1 De frie De afgørende faser af tilværelsen blev gennemlevet i løbet af 3-4 år, hvorefter man forventedes at have fundet sin plads i livet og at kunne fortsætte uden de store ændringer. Børnene skulle komme planmæssigt efter indgåelsen af ægteskabet og arbejdet indebar for langt de fleste mennesker ikke en udvikling til en ny situation, men en fortsættelse af det hidtidige. Efter nogle år som forældre skete der så en gradvis overgang til alderdommen. Børnene flyttede hjemmefra, manden nærmere sig nogle år senere afslutning af arbejdslivet og endeligt befandt begge parter i ægteskabet sig nogle

5 år senere i pensionisttilværelsen. Der fulgte tilmed en lettere forhøjet status med alderdommen, da ældre mennesker blev anset for mere erfarne og vise end yngre. Disse faser i livet er ændret næsten fuldstændig i dag og vil fortsætte deres forandring ud fra udgangspunktet i 50erne i de kommende år. I fremtiden vil de nye faser i livet betyde, at unge og ældre kommer mere i fokus. Hvis man sammenligner med livsfaserne, som de var for bare år siden, er der ved at ske væsentlige ændringer. Barndommen er blevet kortere, ungdommen længere, familien stiftes senere og børnene fødes nu først når kvinden er i 30erne, da den førstegangsfødende danske kvinde er blevet næsten 29 år i gennemsnit. Samtidig lader alderdommen vente på sig. Forklaringerne på, at ungdom og alderdom kommer i fokus er også, at de store årgange som blev født efter 1987 er på vej, og at levealderen er forlænget. Fænomenet noaging, dvs. at alderen har mindre betydning og at skellene imellem de forskellige aldre er knap så store som tidligere, spiller også en rolle. Det samme gælder fænomenet down-aging, dvs. det at være f.eks. 40 år i dag svarer til at være 30 for ti år siden osv. Den del af barndommen, hvor forældrene dikterer forbrug af tid, produkter og holdninger, bliver kortere. På et stadigt tidligere tidspunkt får børn egen indkomst og bestemmer selv over fritiden. F.eks. har en gennemsnitlig 13-årig i dag en ugentlig indtægt på 150 kr. og den fordobles, når alderen er 14 år. 20 pct. af de 12-årige har prøvet at ryge, over 50 pct. at drikke alkohol og halvdelen af alle børn under 16 år skal enten først i seng kl eller må selv bestemme tidspunktet. Børn bliver hurtigere selvstændige individer, små voksne, hvis behov og meninger fremover vil blive taget alvorligt på en anden måde end i dag. Desuden er børn som regel eventyrlystne - gode til at lege og være til i øjeblikket. Værdier, som det tyder på, at mange vil sætte pris på i fremtiden. Teenagerne vil blive endnu mere selvstændige forbruger end i dag, hvor en årig dansk teenager har et gennemsnitligt forbrugsmulighed på omkring 3000 kr. om måneden. Halvdelen er tjent ved eget arbejde, mens den anden halvdel stammer fra forældrene. Teenagerne vil ikke nødvendigvis opholde sig særlig meget i hjemmet eller dele hjemmets værdier i fremtiden. Selvom det er i denne periode, at uddannelses- eller arbejdsvalg skal foretages, og man hverken er barn eller voksen, vil man være uafhængig af sine forældre i de fleste af hverdagens og fremtidens spørgsmål. Samtidig rykker teenagerne ud af deres traditionelle aldersgruppe, da f.eks. kønsmodningen i dag begynder tidligere end for år tilbage. Teenagere er efterhånden mellem 11 og 19 år og den traditionelle legefase for børn ophører i en tidligere alder end før. Derfor ser vi en stigende interesse for pre-teenage-produkter til piger og drenge på 7-9 år. Det kan være specielle ting at samle på, men også musikbranchen har godt fat i disse før-teenagere med Spice Girls, Aqua, Five mv.

6 Fra man er 20 til 30 år vil man i dag være fri. Man har egen bolig, bor alene eller i fast parforhold, er i gang med uddannelse eller har arbejde og ofte få faste udgifter og forpligtelser. Man har endnu ingen børn, og frihedsgraderne er betydelige. Man dyrker kort sagt sig selv. I den alder lever flere og flere kun sammen i kortere perioder og man har derfor sin egen bolig, hvor man kan rykke tilbage til, hvis et parforhold bryder sammen. Man kan kalde livsformen for den serielle monogami, idet man som reglen kun har en partner af gangen lige til den næste kommer forbi. Der er også en faldende andel af de unge i denne fase af livet, der ejer deres egen bolig. De bor langt mere til leje end for år siden. Det er et af de udviklingsmæssige brud, der er markant. Mens resten af befolkningen i stigende grad bor i ejerboliger, bor de unge i stigende grad til leje. Børnefamilierne bliver ældre, og de fleste forældre vil passe et (karrierer) job ved siden af børnene. Fra man er 30 til 55 år er tiden og måske pengene mere båndlagte, fordi der anskaffes hus, bil, barnevogn og pensionsopsparing. Denne periode i livet vil vare ind i en alder, hvor man tidligere blev betegnet som midaldrende eller endog ældre. De gråhårede fædre, der møder op i børnehaveklassen med deres lille purk, er kommet for at blive, og det tyder endda på, at de bliver lidt ældre i de kommende år. Mødrene ligeså idet andelen af danske kvinder, der ikke har et barn som 37-årig er stigende uden at andelen af kvinder uden børn er stigende. Der er flere, som får børn meget yderligt i den biologiske mulige aldersperiode. De ældre børnefamilier betyder også, at rollen som forældre tages anderledes alvorligt end tidligere, hvor nybagte forældre var yngre. Dengang kunne man jo altid spørge mor til råds, mens man i dag i stigende grad oplever, at forældre er blevet amatører i deres eget liv. Amatører skal forstås således, at man ikke føler sig som kompetent på området. Den alvorlige del af livet med at stifte egen familie er i stigende grad en fase, hvortil der søges professionel bistand. Moderne forældre konsultere radioudsendelser, tv-programmer, faglitteratur og den alternative faglitteratur i en grad, der var ukendt tidligere. Samtidig gør de utroligt meget ud af deres rolle som forældre. Kvinden har ofte et ideal i baghovedet, som går tilbage til de god gamle dage i 50erne. Det var dengang, vi alle mener at kunne huske, at mor gik derhjemme og ventede med syltetøjsmadderne efter skoletid. Denne erindring om den hjemmegående mor er med til at skabe dårlig samvittighed for en lang række af nutidens danske mødre. Når børnene er flyttet hjemmefra, stiger ens rådighedsbeløb igen og først, når man er omkring de 70 år, starter nedtællingen til alderdommen for alvor. Årsagen er selvsagt bedre helbred, højere gennemsnitsalder og længere uddannelse. Bl.a. på grund af disse forbedringer kan og har man ofte masser af ting, man gerne vil beskæftige sig med efter, man i løbet af 60erne forlader arbejdsmarkedet. Mange vil blive mere aktive i deres ældre og gamle dage. Med de nye livsfaser er man både ung og ældre i længere tid. Den uafhængige, selvstændige og frie alder starter tidligere og

7 varer længere. Samtidig vil perioden fra børnene er flyttet hjemmefra til alderdommen begynder (og indtil livet slutter) også være længere. De nye livsfaser vil få indflydelse på mange områder af livet især familie og hjem, men også arbejde, fritid og ikke mindst rollen som forbruger. Når vi ser på de kommende år tyder udviklingstrækkene på følgende udvikling: Livsfaserne efter barndommen er i gang med at blive forlænget. Teenagetiden æder sig ind på barndommen og den periode, hvor børnene opfatter sig som uafhængige af forældrene, vil vokse i årene fremover. Da vi samtidig står overfor en periode med et voksende antal teenagere i store dele af Europa, herunder under hele Norden og UK, vil denne fase i livet få større betydning i de kommende år. Teenagetiden kan også bevæge sig ind i 20erne fremover. I hvert fald har livsstilmagasiner til teenagere typisk en målgruppe op over de tyve år. Den første frie fase af livet, som i dag stort set strækker sig over tyverne, vil i de kommende år også blive udvidet i opadgående retning. Så længe tendensen til bedre uddannelse fortsætter og det tyder alt på den vil gøre vil flere kvinder få en videregående uddannelse, og jo højere en uddannelse man har, jo senere får man børn. Så kommer vi op på, at 40% af kvinder har en længerevarende uddannelse og resten en mellemlang uddannelse, vil den førstegangsfødende kvinde helt af sig selv i gennemsnit komme op i nærheden af år. Den nuværende tendens for alle, hvor familien stiftes senere vil også fortsætte med at udvide den frie periode op i trediverne. Om år vil denne fase af livet nok vare til omkring de år i gennemsnit for kvinderne og så nok et par år længere for mændene. Der er dog i dag en biologisk grænse for, hvornår kvinderne kan være nogenlunde sikre på at få de ønskede børn og så længe den grænse ikke ændres, vil den første frie fase i livet afsluttes inden midten af trediverne. Med en ændring af de biologiske mulighed gennem en forlængelse eller en forrykkelse af den mest frugtbare periode i fremtiden, er der meget der tyder på, at forældrerollen vil kunne indtræde endnu senere i livet. Det er usikkerheden med hensyn til frugtbarhed, der afholder mange kvinder fra at vente alt forlænge med at få børn. De øvrige faser i livet bliver skubbet op i alder af udviklingen blandt de unge. Forældrefasen vil om år indtræffe endnu senere end i dag med den følge, at forældre vil tage deres forældrerolle endnu mere alvorligt, samt at fremtidens forældre vil være mere velhavende. Det betyder også, at der for mange kommende forældre vil være mulighed for, at have gjort karriere på arbejdsmarkedet før børnene kommer. Med stigende alder opstår der også stigende forskelle mellem forskellige familietyper. Vi vil derfor se en kraftigere differentiering imellem familierne, og alt typer også på, at en helt ny tendens indefor antallet af børn vil blive forstærket af denne udvikling. I løbet af

8 90erne er der i Danmark vent op og ned på, hvem der får mange børn. Mens det altid tidligere har været sådan, at de bedrestillede fik få børn, mens de relativt fattige fik mange børn, skete der i løbet af 90erne det, at de bedrestillede begyndte at få de fleste børn, mens de mere dårligt stillede i dag få de færreste børn. Når familiefasen rykker endnu højere op i livet aldersmæssigt, er der meget der tyder på, at denne tendens vil blive forstærket i de kommende år. Det skyldes også at børnene i stigende grad er ønskebørn, som man har valgt at få. Derfor kan de også vælges fra, hvis der ikke er råd til flere børn. Når forældrefasen rykker op i alder, sker der noget tilsvarende med den periode i livet, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Men det sker forskudt med omkring år i forhold til det tidspunkt, hvor man får børnene. De familier, der i dag oplever at børnene flytter hjemmefra, er de familier, der fik børn i 70erne og først i 80erne. Dengang indtrådte familiefasen omkring midten af tyverne og det var ikke unormalt at have både hus og børn omkring de 25 år. Derfor indfinder den frie periode sig i dag først i halvtredserne for mange mennesker ja for nogle endda i fyrrene, før de fylder 50 år. I de kommende år vil denne periode indfinde sig senere. Børnene i 90erne er typisk født af forældre i slutningen af tyverne eller i trediverne, og der er også født flere børn per familie. Det betyder, at det sidste barn ofte først vil forlade reden, når mor er år og far har rundet de 60 år. Det vil føre til et ændret livsmønstre i denne gruppe i de kommende år. Indtil videre har det i denne frie fase af livet meget ofte været tale om mennesker, der stadig var aktive på arbejdsmarkedet og havde en rimelig god indtægt. Fremover vil der være flere, der går på pension kort tid efter børnene har forladt hjemmet. Det vil kunne betyde to ting. For det første vil der nok være en bevægelse hen mod at fortsætte på arbejdsmarkedet nogle flere år efter de 60 år, som i dag er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Det vil føre til en bevarelse af købekraften i denne gruppe. For det andet vil der være en tendens til, at denne gruppe vil blive lidt mindre interessant som forbrugergruppe, da de ikke vil have så mange frie midler, som de har i dag. Der vil være stor forskel på dem med en god pensionsordning og dem, der kun har en ringe dækning. Der vil derfor ske en polarisering af pensionisternes forhold i de kommende år. Samlet betyder disse bevægelser også, at alderdommen udskydes yderligere. Den indfinder sig meget sent i livet og er også en periode, der indskrænkes og måske efterhånden helt forsvinder. Alderdomsforskere beskriver de kommende gamle som mennesker, der vil komme til at opleve en ret kort men til gengæld rimelig dramatisk forfaldsperiode over f.eks. et eller to år. Det står i modsætning til tidligere tiders langsomme fysiske forfald over en lang årrække. Det betyder, at man vil kunne være aktivt og i omtrent fuld vigør langt op i livet og at den egentlige alderdom med omfattende svækkelser bliver en meget kort periode af livet.

9 Hvorfor forsvinder familien ikke? Igennem en række år blev familien opfattet som truet, men som det er beskrevet ovenfor, er der ikke i de senere år sket en funktionstømning af familien. Vi har også set at antallet af enlige såkaldte singler er steget gennem årene fra 1960erne og fremefter. I de seneste år, hvor singlerne er kommet i mediernes søgelys, er der dog ikke sket en fremgang i antallet eller andelen af singler i den typiske familiealder mellem 30 og 55 år der har været et svagt fald i denne gruppe de seneste 5 år. Der er blevet flere enlige unge og flere enlige ældre, men ikke flere enlige i familiealderen. Når en tendens ændrer sig på denne måde, er det en god idé at spørge ind til, hvad det er, der grundlæggende påvirker udviklingen. Det afgørende spørgsmål i denne forbindelse må være, om der er gode grunde til, at familien ikke forsvinder. Hvorfor familien ikke forsvinder! 1) Der mangler et institutionelt modstykke til familien. Der er ikke opstået reelle alternativer til at leve to voksne sammen med eventuelle børn i de seneste 50 år. Kollektiver og bofællesskaber var ikke et reelt alternativ og den enlige forsørger er ikke blevet en erstatning for familien det er blevet et supplement eller for nogle en overgangsordning. For tiden er der ikke nogle nye institutioner under udvikling, der ser ud til at have en chance for at erstatte familien. 2) Alle mennesker har en grundlæggende psykologisk trang til at have et tilhørsforhold til noget. Det behov for belonging betyder, at parforholdet overhovedet ikke er truet og at familien stadig ses som det ultimative tilhørsforhold af mange mennesker. Selv om venner som reservefamilie anvendes som begreb har de færreste mennesker mere end nogle få virkeligt nære venner. Der er også den væsentlige forskel, at man ser sine venner, mens man bor sammen med sin familie eller sin partner. Vennerne er på trods af hyppige kontakter ikke så tæt på det enkelte menneske, som dem man bor sammen med. 3) Selv samfundets mere marginale grupper "leger" familie. Lesbiske danner par for at få børn sammen, bøsser flytter sammen i parforholdsfamilier, enlige mødre søger sammen med enlige fædre og danner større familier. Man kan spørge om, hvorfor de lesbiske ikke bare lader andre om at få børn. Svaret er at trangen til at få børn og blive en familie også er stor i denne del af befolkningen. Man kan også spørge om, hvorfor enlige mødre og fædre ikke bare danner et par på to og lader de andre tage bøvlet med børn. Svaret er igen, at tiltrækningskraften i det at være en familie er alt for stor til at vælge andre løsninger. Med andre ord er trangen til familiedannelse meget udpræget blandt de grupper, hvis fremgang netop skulle betyde, at

10 familien var truet. Så selv om den normale samlivsform ændres til også at indbefatte andre typer end de heterogene par, er tendensen til at danne familie stadig udbredt. 4) Det faseopdelte liv betyder måske nok, at der er færre familier med børn set som gennemsnit af alle husstande, men ikke at der er færre familier blandt den aldersgruppe, der er i familiefasen. Der er ikke blevet flere enlige iblandt de årige de seneste 15 år. 5) Der er ved at opstå en afkoblingstrend i forhold til arbejdet, som det vil blive beskrevet længere fremme i denne bog. I stigende grad men stadig som en svagere tendens vil en række mennesker gerne vide, hvornår de har fri, samt opleve et behov for at koble sig af det almindelige stress på arbejdsmarkedet i et par måneder. Det vil efterhånden betyde en genopdeling af vores tid i arbejde, fritid og familie. Dermed vil familien gen-indtage sin rolle som afkobling- og genopladningssted og genopbygge sin betydning. 6) Nu har vi haft familien gennem så mange samfundsmæssige ændringer, at vi må sige som Gaucho Marx sagde om sex: It's here to stay. Familien har overlevet landbrugssamfundet og industrisamfundets mange ændringer og har også overlevet meget af informationssamfundet uden at lide undergang. Hvis familien har overlevet så mange ændringer og i hvert fald de seneste års historie, så vil den også findes i morgen. Den er simpelthen kommet for at blive. 7) Hvor mange mennesker findes der, som ikke ønsker sig en familie med børn og det hele på et eller andet tidspunkt af livet? Det er et godt spørgsmål og jeg tror svaret er relativt få mennesker. Der er dog i dag som tidligere kvinder og mænd, som ikke ønsker sig børn. Så det er ikke familiens sejr over alle andre livsformer, der er på trapperne. Der er bare ikke nogen tegn på, at der bliver flere, som ikke realiserer et ønske om at få børn. 8) Parforholdet er endnu mere stabilt end familien. Hvis vi stiller de samme spørgsmål til parforholdet, er svarene endnu mere entydige. Parforholdet har indtil nu overlevet hele den menneskelige udvikling og der er i praksis ingen mennesker, der ikke ønsker sig en parforhold af en eller anden art. Der er så mange grundlæggende faktorer, der holder sammen på parforholdet, at disse også vil findes om 100 eller 1000 år fra i dag. Derfor kan familien med børn selvfølgelig godt komme til at opleve tilbagegang i udvalgte tidsperioder, men alt tyder på at grundstamme parforholdet vil forblive intakt. Dermed vil familien også være sikret overlevelse, da der hele tiden vil være potentielle muligheder for at omdanne parforhold til familier.

11 Børnefamilierne Hvordan familier med børn i dag lever, viser i sig selv en meget væsentlig ændring i forhold til den gang tilbage i 50erne, hvor vi havde den traditionelle familie. Ud over at bestå af typisk to udearbejdende vokse har dagens familie omkring 1,8 barn i gennemsnit. Det er ulige fordelt, så der er flere familier med 3-5 og en række små familier med blot 1 barn. Dertil kommer de barnløse familier, der også tæller med i statistikken. Forventningen er en stigning frem til omkring 1,9 barn pr. familie i de kommende år altså lidt større familier end i dag. Tiden er i stigende grad en knap faktor for børnefamilierne. Forsørgere i Danmark arbejder mere og mere, og undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet viser, at selv om den officielle arbejdstid er faldet de seneste 30 år, så er vi alligevel mere på arbejde. Det er fordi, der bliver flere jobs uden fast arbejdstid, mere overarbejde og flere med mere end et job. Da der samtidig er interesse for fritidsaktiviteter og samvær med familien, bliver resultatet et presset tidsbudget, hvor mange mennesker har for lidt tid. Det er naturligvis mest udbredt blandt børnefamilierne. Med hensyn til tiden er vi i stigende grad blevet klar over, at ikke alt er muligt. Tidspresset er reelt, og den eneste mulighed er at prioritere mellem forskellige aktiviteter. Når man oplever sig selv presset tidsmæssigt, og man samtidigt i et stort omfang er i besiddelse af nogle idealer om familien, der peger tilbage på 50ernes hjemmegående husmor, er der ikke noget at sige til, at en lang række kvinder og lidt færre mænd i dag har dårlig samvittighed i forhold til deres børn. Denne dårlige samvittighed udtrykkes på en række områder. Det sker for eksempel ofte for danske forældre, der henter deres børn sent i daginstitutionen. Et enkelt blik fra en pædagog eller en bemærkning om, hvor træt barnet er på dette tidspunkt af dagen, er som reglen nok. Det interessante ved tidspresset og den dårlige samvittighed er, at det i forhold til børnene langt mere er en oplevet situation end en reel situation. Socialforskningsinstituttet har for nyligt undersøgt forældres samvær med deres børn. Billedet er et helt andet nemlig at forældre de seneste år ikke har været så meget sammen med deres børn, som de er i dag. Det er referencen tilbage til den idealiserede fortid i 50ernes Danmark, der giver forældre en anden oplevelse af virkeligheden, end den, der kan dokumenteres. Denne situation skyldes også, at danske forældre efterhånden ikke kan gøre det godt nok for deres børn. Børnene har fået tilnavne som trofæ-børn og curlingbørn. Den første type vises frem som trofæer, der bekræfter familielykken, mens den sidste type glider gennem livet uden den mindste forhindring. Dem har forældrene fejet væk som under en curling-kamp. Denne adfærd betyder, at

Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk Vær r sød s mod dine børn, b det er dem der skal vælge v dit plejehjem. Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk Forbrug, befolkning, livsfaser og tid Familie som institution nu og

Læs mere

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Godt liv på landet i fremtiden

Godt liv på landet i fremtiden Godt liv på landet i fremtiden Næstved kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

Hot at bo i provinsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Hot at bo i provinsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Hot at bo i provinsen Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1859 1872 1885 1898 1911

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025

Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025 Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk #fremforsk Befolkningsudviklingen

Læs mere

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING Om 50 års forskning i den vigtigste socialiseringsarena Interview med seniorforsker Mai Heide Ottosen Af Mads Andersen Høg Kernefamilien har levet en omskiftelig tilværelse

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere Om projektet Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV s projekter Projektet løber frem til 2011 I dagens sammenhæng: udgør en ramme om de øvrige projektpræsentationer

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Udsigten til den anden teenagefase hurra eller Uha! Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Udsigten til den anden teenagefase hurra eller Uha! Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Udsigten til den anden teenagefase hurra eller Uha! Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Medlemskabstyper for fremtiden

Medlemskabstyper for fremtiden Medlemskabstyper for fremtiden Med denne publikation ønsker Dansk Golf Union (DGU) at rådgive de danske golfklubber om, hvordan de for fremtiden skal sammensætte deres medlemskabstyper, og hvorfor de skal

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Moderne forældres krav og ønsker til kommunal service i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Moderne forældres krav og ønsker til kommunal service i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Moderne forældres krav og ønsker til kommunal service i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Synopsis samfundsfag 1 7. klasse. Ungdomskultur

Synopsis samfundsfag 1 7. klasse. Ungdomskultur Ungdomskultur I uge 42-45 skal du arbejde med din synopsis om ungdomskultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om den uregerlige ungdom og deres forbrug af kultur. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere