Gradvis afvikling af efterlønsordningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gradvis afvikling af efterlønsordningen"

Transkript

1 Gradvis afvikling af efterlønsordningen 26. marts 2010 Indledning I nærværende notat belyses effekten af to marginaleksperimenter omhandlende udfasning af efterlønsordningen. Variationen mellem de to scenarier består i udfasningshastigheden, der antages at finde sted med henholdsvis et halvt og et helt år om året fra og med Således vil efterlønsalderen i det ene eksperiment øges til 61 år i 2011 og efterfølgende med et år om året indtil 2015, hvor tidligste efterlønsalder er sammenfaldende med folkepensionsalderen og ordningen dermed er endeligt afviklet. I eksperimentet omhandlende aftrapning med et halvt år årligt øges efterlønsalderen første gang til 60,5 år i 2011 indtil folkepensionsalderen nås i år Sidstnævnte tilgang er således ækvivalent med et af Arbejdsmarkedskommissionens forslag til afvikling af efterlønnen. Udviklingen i folkepensionsalderen i marginaleksperimenterne er identisk med udviklingen i grundforløbet. Afskaffelse af efterlønsordningen afstedkommer, at generationer, der har indbetalt til ordningen, men som følge af de ændrede regler ikke længere er berettigede til modtagelse af efterløn, vil få deres bidrag tilbagebetalt. I henhold til de gældende regler om tilbagebetaling af allerede indbetalte bidrag ved fortrydelse af tilknytning til efterlønsordningen antages, at tilbagebetalingen gennemføres ved at overføre indbetalte bidrag til en kapitalpensionsordning. Afvikling af efterlønsordningen vil i begge scenarier forøge arbejdsudbuddet, hvilket på sigt medfører større produktion, indkomst og forbrug. Et forhøjet aktivitetsniveau styrker de offentlige indtægter og vil samtidig resultere i lavere offentlige udgifter. Scenarierne resulterer i en forbedring af den primære saldo og vil dermed formindske det offentliges fremtidige finansieringsproblem. Holdbarhedsindikatoren vil i scenariet med den hurtigste aftrapning forbedres fra -2,1 pct. af BNP til -1,13 pct. af BNP. Dette svarer til i 2010 til en permanent forbedring af holdbarheden på 16,45 mia. kr. om året 1. I det andet scenarium er holdbarhedsindikatoren -1,14 pct. af BNP, hvilket svarer til en årlig forbedring på 16,37 mia. kr. i Tekniske forudsætninger for beregningerne Marginaleksperimenterne afvikles som stød til DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning fra 2009, der har 2006 som basisår. Eksperimenterne annonceres over for modellens agenter samme år, som aftrapningen af efterlønsalderen indledes, dvs. i Økonomisk Redegørelse 2009: BNP i 2010 er 1726 mia. kr.

2 Side 2 af 14 Holdbarheden sikres i beregningerne gennem den såkaldte udenlands-lukning, hvor det antages, at transfereringer fra udlandet til den offentlige sektor vælges endogent i år 2080 og frem således, at det samlede forløb er holdbart. Disse transfereringer bruges herefter til at beregne holdbarhedsindikatoren, der bestemmes som den tilbagediskonterede værdi af de nødvendige transfereringer. Ændring i den socioøkonomiske fremskrivning Ved afskaffelse af efterlønsordningen, er det nødvendigt at vurdere, hvordan strukturen i tilbagetrækningsmønsteret ændrer sig, når nogle generationer ikke længere har mulighed for tidlig tilbagetrækning via efterlønsordningen. Dette gøres med udgangspunkt i den kendte aldersfordeling for hver genration, der er givet som i DREAMs grundforløb før der korrigeres for Velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform. Fremgangsmåden er at anvende de samme værktøjer, som anvendes i DREAMs grundforløb til korrektion for Velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform. Hvis det vurderes, at en tendens er absolut aldersbetinget anvendes en ekstrapolator, som viderefører den observerede tendens fra umiddelbart før efterlønsaldrene til ligeledes at gælde gennem efterlønsaldrene for de generationer, som efter afskaffelse ikke længere er berettigede til efterløn. For alle øvrige statusgrupper anvendes en såkaldt elastik, som strækker en observeret adfærd til ligeledes at gælde gennem efterlønsaldrene. De anvendte fremskrivningsmetoder illustreres bedst med et eksempel som nedenfor, og er i øvrigt beskrevet nærmere i Hansen, Hansen og Andersen (2009). Betragt som eksempel generationen født i år Denne vil under de nuværende regler tidligst kunne overgå til efterløn som 60-årige, dvs. i løbet af år I den alternative fremskrivninger med 1-årig udfasning af efterlønsordningen fra år 2011 vil denne generation imidlertid ikke have mulighed for at overgå til efterløn, og det skal således bestemmes, hvilken adfærd generationen vil have i aldersintervallet omkring de nuværende efterlønsaldre, når muligheden for efterløn ikke længere eksisterer. Bemærk, at folkepensionsalderen for denne generation er uændret i forhold til i dag, da Velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform først hæver folkepensionsalderen med virkning fra år 2024, dvs. den øgede folkepensionsalder er gældende for generationer født fra og med år Som eksempel betragtes den aldersbetingede andel af denne generation, som modtager førtidspension samt andelen af forsikrede personer på aktivering. Som det fremgår af Figur 1a observeres der for mænd af dansk oprindelse med en erhvervsfaglig uddannelse en med alderen stigende andel af generationen, som modtager førtidspension. Gennem de nuværende efterlønsaldre ses det, at andelen på førtidspension flader ud og er relativt konstant på knap 10 procent af årgangen. Hovedårsagen hertil vurderes at være, at en del af de personer, hvis helbred er nedslidt, og som derfor ville være berettigede til førtidspension i stedet overgår til efterlønsordningen. Hvis efterlønsordningen afskaffes, må det således formodes, at en del af de personer, som under de nuværende regler ville overgå til efterløn i stedet søger og får tilkendt førtidspension. Når aldersprofilen for personer på førtidspension skal korrigeres, idet efterlønsordningen afskaffes, tages der udgangspunkt i den relative konstante stigning i andelen af personer på førtidspension, som observeres umiddelbart inden den nuværende efterlønsalder. Ved korrektionen fastholdes denne stigning i andelen af generationen på førtidspension gennem de nuværende efterlønsaldre, som det fremgår af Figur 1a.

3 Side 3 af 14 Figur 1 - Aldersbetinget andel af generation født i 1955, som modtager førtidspension samt forsikrede personer på aktivering. Mand af dansk oprindelse med en erhvervsfaglig uddannelse. a) Modtagere af førtidspension b) Aktiverede, forsikrede 14.0% 12.0% 10.0% 8.0% 6.0% 4.0% 2.0% 0.0% 0.8% 0.7% 0.6% 0.5% 0.4% 0.3% 0.2% 0.1% 0.0% Grundforløb Uden mulighed for efterløn Grundforløb Uden mulighed for efterløn Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAMs befolkningsregnskab Andelen af forsikrede personer af dansk oprindelse med en erhvervsfaglig uddannelse, der er i aktivering er relativt konstant frem til alderstrinnet umiddelbart før den nuværende efterlønsalder, hvor der observeres en stor stigning, jf. Figur 1b. Herefter falder andelen igen, og er aftagende gennem de nuværende efterlønsaldre. Hvis efterlønsordningen afskaffes forventes den stigende andel på aktivering i stedet at blive forskudt til umiddelbart før folkepensionsalderen, som det fremgår af Figur 1b. Efter samme princip som illustreret med eksemplerne ovenfor korrigeres aldersprofilen for ledige, overførselsgrupper samt øvrige udenfor arbejdsstyrken. Efter der er skønnet over, hvor stor en andel af befolkningen, som er udenfor arbejdsstyrken eller er ledige, hvis efterlønsordningen afskaffes, kan den samlede beskæftigelsesfrekvens residualberegnes, og herefter opsplittes på undergrupper. Den aldersbetingede erhvervsfrekvens, som resulterer af de anvendte antagelser om udviklingen i andelen af personer i hver statuskategori, hvis efterlønsordningen afskaffes, er afbilledet i Figur 2. Som det fremgår af figuren betyder den anvendte implementering, at det fald i erhvervsfrekvensen, som i dag observeres umiddelbart inden den første mulige efterlønsalder, videreføres gennem de nuværende efterlønsaldre.

4 Side 4 af 14 Figur 2 - Aldersbetinget erhvervsfrekvens for generation født i Mand af dansk oprindelse med en erhvervsfaglig uddannelse Grundforløb Uden mulighed for efterløn Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAMs befolkningsregnskab Fra folkepensionsalderen falder erhvervsfrekvensen til samme niveau som i DREAMs grundforløb, idet det antages, at de personer, som i grundforløbet trækker sig tidligt tilbage via efterlønsordningen i stedet vil forlade arbejdsmarkedet senest ved den første mulige folkepensionsalder, hvis muligheden for efterløn ikke længere er til rådighed. Skøn over indbetalte efterlønsbidrag fordelt på alder Generationer, der ikke længere er berettiget til efterløn får deres indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt i form af en overflytning til en kapitalpensionsordning. Ved at kombinere en stikprøve af registerdata med makrodata fra Statistikbanken 2 er foretaget en vurdering af den køns- og aldersfordelte formue, der skal tilbagebetales primo De samlede indbetalinger fra Statistikbanken er tilgængelige fra kravet om indbetaling startede, dvs. fra 1999, og indtil Det antages derfor forsimplende, at indbetalingerne i 2009 og 2010 er identiske med indbetalingerne i 2008, dvs. ca. 6,2 mia. kr. Indbetalingerne fordeles på køn og alder og det antages, at beløbene forrentes nominelt med 4,75 % om året (som er renten anvendt i DREAM). Således opnås et skøn over de enkelte generationers tilgodehavende primo 2011, hvilket fremgår af Tabel 1. Af tabellen ses, at generation 1960 eksempelvis har et tilgodehavende på i alt 3 mia. kr. i år De enkelte aldersgruppers tilgodehavende fordelt på køn fremgår ligeledes af Figur tabellen SKAT.

5 Side 5 af 14 Tabel 1 Samlede indbetalte og forrentede efterlønsbidrag fordelt på køn, alder og generation, primo 2011, mia. kr. Kilde: Egne beregninger Alder Generation Mænd Kvinder I alt Akkumuleret Figur 3 Indbetalte og forrentede efterlønsbidrag fordelt på køn og alder, primo 2011, mia. kr Mænd Kvinder Kilde: Egne beregninger

6 Side 6 af 14 I eksperimentet, hvor efterlønsalderen udfases med et år om året, er generation 1950, der i 2011 er 61 år, den sidste generation, der modtager efterløn. Generation 1951 fylder 60 år i 2011 og er således sammen med alle efterfølgende generationer ikke berettiget til efterløn, da aldersgrænsen på dette tidspunkt er øget til 61 år. Sammenlagt har personer født i 1951 eller senere i henhold til ovenstående tabel et tilgodehavende på 70,85 mia. kr., der således vil blive indsat på de berørte generationers kapitalpension på annonceringstidspunktet for afskaffelsen. Den offentlige gæld øges samtidigt med det tilsvarende beløb. Personer, der ikke længere er berettiget til efterløn stopper selvsagt samtidigt med at indbetale til ordningen. Alternativet med den langsommere udfasning afstedkommer, at flere generationer bevarer retten til efterløn, men at perioden med udbetaling fra ordningen reduceres betydeligt og samtidigt vil variere mellem generationer. I nedenstående tabel er angivet alderen for generation i de år, hvor efterlønnen udfases. Eksempelvis vil personer født i 1951 fylde 60 år i 2011, hvor personer født året senere vil fylde 59 år. De i tabellen markerede aldre angiver de aldersgrupper i den pågældende generation, der vil være helt eller delvist berettiget til efterløn. En markering med kursiv angiver, at blot halvdelen af aldersgruppen vil være berettiget til efterløn. Tabel 2 Efterlønsberettigede aldersgrupper for udvalgte generationer ved udfasning af efterlønsordningen med et halvt år om året fra og med Reformår Efterlønsalder Kilde: Egne beregninger. Markerede aldersgrupper er for de pågældende generationer berettiget helt eller delvist (kursiv) til efterløn. Ud fra en antagelse om, at man er født jævnt fordelt over året, vil det for personer født i 1951 gælde, at blot halvdelen vil være berettiget til at modtage efterløn som 60-årige i 2011, hvor efterlønsalderen er øget til 60,5 år. Året efter er efterlønsalderen øget til 61 år, hvorfor alle født i 1951 nu vil modtage efterløn indtil folkepensionsalderen nås. Samme princip gør sig gældende for de efterfølgende generationer, men her vil det gælde, at stadigt færre aldersgrupper vil være berettiget til efterløn. Personer født i 1955 fylder 64 år i 2019, hvor efterlønsalderen er 64,5 år, hvorfor blot halvdelen af generationen vil være tilknyttet ordningen det pågældende år. Generation 1956 vil være den første, hvor ingen har mulighed for at blive tilknyttet efterløn. Denne og efterfølgende generationer får derfor i lighed med det foregående eksperiment det allerede indbetalte bidrag, hvilket iht. Tabel 1 er 55,2 mia. kr., indsat på en kapitalpension til udbetaling inden den sidste planlæggende alder. Samtidigt annulleres fremtidige indbetalinger til ordningen fra og med generation Idet generationerne født i perioden ikke er berettiget til fuld efterløn (5 år) må det i et vist omfang formodes, at enkelte selv fravælger ordningen og får det indbetalte bidrag refunderet. Forsimplende antages det her, at fortrydelsesomfanget er proportionalt med den andel af efterlønsperioden, som man mister ved reformen. Generation 1951 har gennemsnitligt ret til 4,5 års efterløn og mister således gennemsnitligt 10 % af sin oprindelige

7 Side 7 af 14 tildelingsperiode. Det antages således, at 10 % af generationens medlemmer fortryder sin indbetaling og i stedet vælger, at få overført sin formue til en kapitalpension % af formuen opgøres iht. Tabel 1 til 0,316 mia. kr. Med tilsvarende fremgangsmåde for de resterende generationer vurderes udbetalingerne som følge af frivillig fortrydelse at beløbe sig til 7,86 mia. kr., jf. Tabel 3. Således overføres der sammenlagt godt 60 mia. kr. til en kapitalpensionsordning i alternativet med den gradvise udfasning af efterlønnen. Tabel 3 Vurdering af tilbagebetalingsomfanget som følge af frivillig fortrydelse Generation Indbetalte bidrag, mia. kr. Efterlønsperiode i år Andel af formue, der tilbagebetales Beløb der overføres til kapitalpension, mia. kr I alt 7.86 Kilde: Egne beregninger. Effekten på arbejdsstyrken Afskaffelse af efterlønsordningen vil have en positiv effekt på arbejdsstyrken, idet en del af de personer, som under de nuværende regler ville overgå til efterløn i stedet fastholdes i beskæftigelse, hvis muligheden for efterløn afskaffes. Som det fremgår af Figur 4 forventes arbejdsstyrken i DREAMs grundforløb at aftage frem mod år 2019, hvorefter Velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform i kombination med befolkningsudviklingen sikrer, at arbejdsstyrken er voksende frem mod slutningen af dette århundrede. Som det ligeledes fremgår af figuren vil en afskaffelse af efterlønsordningen betyde, at faldet i arbejdsstyrken frem mod indfasningen af Velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform undgås, og i begge forløb er den fremtidige arbejdsstyrke større end i dag. En afskaffelse af efterlønnen fra 2011, som indfases ved, at efterlønsalderen hæves med ét år årligt, betyder, at arbejdsstyrken på kort sigt stiger relativt meget, og denne er i år 2015 knap personer større end i DREAMs grundforløb. I takt med at efterlønsalderen i grundforløbet øges, som følge af Velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform, formindskes differencen mellem de to forløb. På lang sigt forøges arbejdsstyrken med op mod personer årligt, hvis efterlønsordningen afskaffes. En afskaffelse af efterlønnen fra 2011, som indfases ved, at efterlønsalderen hæves med et halvt år årligt, betyder en knap så voldsom stigning i arbejdsstyrken på kort sigt, og denne vil i 2015 være godt personer større end i DREAMs grundforløb. Fra år 2020, hvor efterlønnen er fuldt udfaset i begge alternative kørsler, er arbejdsstyrken sammenfaldende i de to alternative kørsler, som dermed har samme langsigtseffekt på arbejdsstyrken. 3 Modelteknisk er det ikke muligt, at blot en andel af en generation ophører med at indbetale til efterlønsordningen. Til trods for, at en andel således har valgt at fortryde sin tilknytning til ordningen og dermed i 2011 får sit bidrag overført til en kapitalpension, vil de pågældende altså fortsætte med at indbetale til ordningen idet, der stadig er andre af generationens medlemmer, der er tilknyttet. Denne tekniske antagelse afstedkommer, at saldoen i fremskrivningens første år vil være marginalt bedre end hvad der i virkeligheden ville være tilfældet.

8 Side 8 af 14 Figur 4 - Arbejdsstyrken i DREAMs grundforløb samt alternative forløb med gradvis afvikling af efterlønsordningen, Grundforløb Afskaffelse efterløn fra 2011, efterlønsalderen hæves med 1 år årligt Afskaffelse efterløn fra 2011, efterlønsalderen hæves med ½ år årligt Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAMs befolkningsregnskab Den anvendte implementering betyder på lang sigt, at omkring 84 procent af de personer, som i grundforløbet er berettigede til efterløn (inkl. beskæftigede efterlønsmodtagere) vil overgå til at være i arbejdsstyrken, mens de resterende cirka 16 procent er udenfor arbejdsstyrken. Makroøkonomisk virkning Som nævnt ovenfor vil udfasning af efterlønsordningen i begge scenarier medføre stort set samme langsigtede udvikling i arbejdsstyrken, hvorfor de makroøkonomiske effekter også vil være ensartede på mellemlangt og langt sigt. Forskellen i udfasningshastigheden afstedkommer dog som bemærket en markant forskel i arbejdsstyrkens udvikling i fremskrivningens første år, hvilket vil afspejle sig i et varierende aktivitetsniveau i denne periode. Stigningen i arbejdsudbuddet giver i scenariet med den hurtige udfasning af efterlønsordningen anledning til en stigning i beskæftigelsen på 3,7 pct. i 2015 relativt til grundforløbet, jf. Tabel 4. Den langsommere afvikling vil på samme tidspunkt have afstedkommet en stigning i beskæftigelsen på blot 1,9 pct., jf. Tabel 5. I begge scenarier forklares beskæftigelsesstigningen primært af en stigning i beskæftigelsen i de private sektorer. Stigningen i den offentlige beskæftigelse er affødt af en stigning i det kollektive offentlige forbrug, der antages at følge udviklingen i BNP. Det individuelle offentlige forbrug følger den demografiske udvikling, hvorfor dette er uændret i begge marginaleksperimenter. I 2040 vil såvel BNP, beskæftigelse samt kollektivt offentligt forbrug i begge scenarier være 3,2 pct. højere end i grundforløbet. Udviklingen i beskæftigelsen medfører øgede investeringer i den offentlige sektor samt i primært den private udenlandskonkurrerende sektor. Mængden af jord og eksportmarkedernes størrelse kan ikke følge med den almindelige opskalering af økonomien, som en stigende arbejdsstyrke giver anledning til. Prisen på jord

9 Side 9 af 14 stiger brat med ca. 5,5 pct. i scenariet med den hurtige afvikling af efterlønnen og ca. 5,2 pct. i scenariet med den langsomme udfasning. Outputprisen i den udenlandskonkurrerende sektor falder brat med hhv. 0,9 og 0,7 pct. i de to forløb. Eksporten stiger som følge af det lave prisniveau og vil i begge forløb været øget med ca. 4,2 pct. i Det faldende prisniveau medfører et fald i reallønnen. Produktreallønnen i den udenlandskonkurrerende sektor er i 2015 faldet med ca. 4 pct. og 2,5 pct. i de to forløb, mens reallønnen (defineret ud fra forbrugerprisindekset) er faldet med henholdsvis 2 og 1 pct. på samme tidspunkt. På grund af stigningen i både det private og det offentlige forbrug vil importen stige, men idet eksporten stiger relativt mere, vil betalingsbalancen gradvist forbedres gennem begge alternative forløb. Tabel 4 Makroøkonomisk virkning af udfasning af efterlønnen , reale termer Indeks, grundforløb = BNP faste priser Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Netto eksport Eksport Import Investeringer Boliger Byggesektor (c) Offentlig sektor (g) Øvrig privat (p) Udvinding af råolie sektoren (xo) Udvinding af naturgas sektoren (xg) Raffinaderi sektoren (eo) Energiforsyningssektoren (ep) Forarbejdning af naturgas sektoren (eg) Lager investeringer Beskæftigelse, 1000 pers Private sektorer Offentlige sektor Arbejdsløshed, procent Offentlige budget underskud, pct. af BNP Offentlige primære budget underskud Offentlige netto rente udgifter Nettofordringer på udlandet, pct. af BNP Kilde: Egne beregninger

10 Side 10 af 14 Tabel 5 Makroøkonomisk virkning af udfasning af efterlønnen , reale termer Indeks, grundforløb = BNP faste priser Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Netto eksport Eksport Import Investeringer Boliger Byggesektor (c) Offentlig sektor (g) Øvrig privat (p) Udvinding af råolie sektoren (xo) Udvinding af naturgas sektoren (xg) Raffinaderi sektoren (eo) Energiforsyningssektoren (ep) Forarbejdning af naturgas sektoren (eg) Lager investeringer Beskæftigelse, 1000 pers Private sektorer Offentlige sektor Arbejdsløshed, procent Offentlige budget underskud, pct. af BNP Offentlige primære budget underskud Offentlige netto rente udgifter Nettofordringer på udlandet, pct. af BNP Kilde: Egne beregninger De offentlige finanser Det stigende aktivitetsniveau vil afstedkomme en stigning i de samlede offentlige indtægter i alternativforløbene relativt til grundforløbet. På sigt er udviklingen i indtægtsgrundlaget stort set ækvivalent, mens man i 2015 kan konstatere, at de samlede indtægter er steget med 1 pct. i forløbet med den hurtige udfasning af efterlønnen og blot med halvdelen i det alternative scenarium. Stigningen i beskæftigelsen vil trods faldet i reallønnen bidrage til forøgelse af skattebasen for husholdningerne, hvilket vil føre til øget indtjening fra kildeskatter. Samtidig vil øget produktion bidrage til øgede indtægter fra selskabsskatter. Grundet stigningen i BNP vil indtægter fra kildeskatter dog udgøre en mindre andel af BNP i alternativforløbene relativt til grundforløbet. I begge eksperimenter er provenuet fra selskabsskatter dog steget mere end BNP, hvorfor indtægterne fra denne post relativt til BNP på sigt er højere end i grundforløbet, jf. Tabel 6 og Tabel 7. Provenuet fra ejendomsskatter vil stige som følge af de stigende jordpriser, hvilket trods stigende BNP i begge forløb vil medføre, at pågældende skatter udgør en højere andel af BNP end i grundforløbet. Det forøgede forbrug og investeringer afstedkommer desuden stigninger i indtægten fra moms- og afgifter, der dog for førstnævntes vedkommende ikke er tilstrækkelige til, at posten udgør en større andel af BNP end i grundforløbet.

11 Side 11 af 14 Tabel 6 Virkning af udfasning af efterlønnen på de offentlige finanser, relativ ændring i BNP andele, indeks Indeks, grundforløb = 100 Offentlige indtægter Direkte skatter Kildeskatter Selskabsskatter Andre direkte skatter Indirekte skatter Moms Punktafgifter Ejendomsskatter Andre indirekte skatter Anden indkomst Offentlige udgifter Offentlige kollektive forbrug Offentligt individuelt forbrug Sundhedsudgifter Udgifter til uddannelse Socialomsorg Andet individuelt forbrug Offentlige indkomstoverførsler Folkepension Efterløn Førtidspension Dagpenge Kontanthjælp Barlselsdagpenge SU Andre indkomst overførsler Offentlige investeringer Andre udgifter Kilde: Egne beregninger

12 Side 12 af 14 Tabel 7 Virkning af udfasning af efterlønnen på de offentlige finanser, relativ ændring i BNP andele, indeks Indeks, grundforløb = 100 Offentlige indtægter Direkte skatter Kildeskatter Selskabsskatter Andre direkte skatter Indirekte skatter Moms Punktafgifter Ejendomsskatter Andre indirekte skatter Anden indkomst Offentlige udgifter Offentlige kollektive forbrug Offentligt individuelt forbrug Sundhedsudgifter Udgifter til uddannelse Socialomsorg Andet individuelt forbrug Offentlige indkomstoverførsler Folkepension Efterløn Førtidspension Dagpenge Kontanthjælp Barlselsdagpenge SU Andre indkomst overførsler Offentlige investeringer Andre udgifter Kilde: Egne beregninger Afskaffelsen af efterlønnen fører til en på sigt ensartet besparelse på de offentlige udgifter i de to alternative forløb. Kortsigtsbesparelsen er selvsagt størst i tilfældet med den hurtige udfasning. Ud over at afstedkomme en højere erhvervstilbøjelighed for de personer, der tidligere var berettigede til efterløn, vil udfasningen, som anført i afsnittet om ændringen i den socioøkonomiske fremskrivning også betyde en stigende tilknytning til specielt førtidspension og ledighed. Dette afspejler sig i stigende udgifter til de tilhørende indkomstoverførsler målt relativt til BNP, jf. Tabel 6 og Tabel 7. Udviklingen i de offentlige indtægter og udgifter vil resultere i en forbedring af den offentlige primære saldo, faldende nettorenteudgifter og således også en formindskelse af underskuddet på den faktiske saldo relativt til grundforløbet, jf. Figur 5. I eksperimentet med den hurtige udfasning af ordningen er den umiddelbare effekt på den primære saldo i annonceringsåret en stigning på 3,1 mia. kr. i 2010-niveau 4. På samme tidspunkt er effekten i det andet eksperiment 1,7 mia. kr. I 2013 er forbedringen i de to eksperimenter på hhv. 14,2 og 7,3 mia. kr., hvilket blot to år senere i 2015 er øget til hhv. 26,8 og 12,5 mia. kr. I 2020 er forbedringen på den primære saldo relativt til grundforløbet stort set identisk i de to marginaleksperimenter og vil således være hhv. 25,4 og 25,1 mia. kr. De umiddelbare effekter på den faktiske saldo er identiske med effekterne på den primære. I 2013 er den faktiske saldo i 2010-niveau forbedret med 11,2 mia. kr. i forløbet med den hurtige udfasning og 4,5 mia. kr. i forløbet med den halve udfasningshastighed. I 2015 er 4 Beregnet ud fra BNP opgjort til 1736 mia. kr. i Økonomisk Redegørelse 2009.

13 Side 13 af 14 forbedringerne hhv. 24,8 og 10,4 mia. kr. Faldet i nettorenteudgifterne betyder, at forbedringen af den faktiske saldo i 2020 er 30,2 mia. kr., når efterlønnen udfases med et helt år årligt og 27,2 mia. kr. i det alternative forløb 5. Figur 5 - Virkning af udfasning af efterlønnen på det offentlige primære budgetoverskud og det offentlige budgetoverskud, pct. af BNP Primær saldo Grundforløb Udfasning af efterlønnen Udfasning af efterlønnen Faktisk saldo Grundforløb Udfasning af efterlønnen Udfasning af efterlønnen Kilde: Egne beregninger på DREAM. 5 At effekten på den primære saldo i fremskrivningernes første år er højere end effekten på den faktiske, skal tilskrives, at nettorenteudgifterne grundet forøgelsen af den offentlige gæld med beløbet svarende til de tilbagebetalte efterlønsbidrag initialt vil være øget relativt til grundforløbet. I begge scenarier vil nettorenteudgifterne dog mindskes på sigt som følge af udfasningen.

14 Side 14 af 14 Referencer Hansen, J. Z., Hansen, M. F. og Andersen, M., Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning - Befolkningsregnskab DREAM rapport, september Rapporten kan downloades fra

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 15. november 2011 Indledning I dette papir præsenteres grundscenariet for DAs analyser på DREAM. DAs grundscenarie

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige lande 1 5. september 2013 Indledning Med udgangspunkt i DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013 gennemføres et scenarie, der nedjusterer det årlige

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 16. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1

Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1 Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1 3. juli 212 Indledning Nærværende notat redegør for forudsætninger og resultater, der er foranlediget af to eksperimenter, hvor det årlige indvandringsomfang

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1.

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Demografiske udgiftstræk Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Januar, 2016 1. Indledning Notatet opsummerer resultaterne af en række marginaleksperimenter udført på

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 25. november 2015 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en øget erhvervsdeltagelse for udsatte

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Ældre Sagen Marts 2017

Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2016 Efterløn - 2015 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ældre Sagen December 2017

Ældre Sagen December 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012 UDKAST pr. 23.5.212 kl. 17. Arbejdsstyrkefremskrivning til 22 i Dansk Økonomi, forår 212 Arbejdsstyrkefremskrivningen i SMEC består af to dele: 1) Strukturel udvikling bestemt af demografisk udvikling

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen 19. august 2009 Side 2 af 28 1 Indledning I denne rapport analyseres

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Af Ingerlise Buck Økonom i LO

Af Ingerlise Buck Økonom i LO ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

DREAM Arbejdspapir 2011:1 Juni 2011

DREAM Arbejdspapir 2011:1 Juni 2011 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Esben Anton Schultz De Økonomiske Råds Sekretariat, DØRS Jens Sand Kirk Danish Rational Economic

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 1 Maj 217 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 217 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Maj 217 Indhold 1. Den aldrende

Læs mere

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner 6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Analyse 19. september 2013

Analyse 19. september 2013 1. september 1 Dagpengereformen virker - status efter et halvt år Der har været meget fokus på de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det er en

Læs mere

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Fremtidens offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fremskrivning

Læs mere

Der er derfor udsigt til en meget lang årrække med store underskud og stigende offentlig gæld.

Der er derfor udsigt til en meget lang årrække med store underskud og stigende offentlig gæld. Aftale om senere tilbagetrækning Nyt kapitel Danmark står overfor betydelige udfordringer. Der er store underskud i den offentlige økonomi. Samtidig vil befolkningsudviklingen medføre et fald i arbejdsudbuddet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Socioøkonomisk fremskrivning 2016 Jonas Zangenberg Hansen Oktober 2016 Side 1 af 44 Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Socioøkonomisk

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og arbejdsløshedskassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og arbejdsløshedskassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og arbejdsløshedskassernes pligt til at vejlede I 1 i lov nr. XXX om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og

Læs mere