Skattereformer: Dynamiske effekter og fordelingskonsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattereformer: Dynamiske effekter og fordelingskonsekvenser"

Transkript

1 N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Skattereformer: Dynamiske effekter og fordelingskonsekvenser Anders Frederiksen og Jan V. Hansen Arbejdspapir 2002:1 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres for tekniske, metodemæssige og/eller beregningsmæssige resultater. Emnerne vil typisk være knyttet til dele af formandskabets redegørelser. Sekretariatet har ansvaret for arbejdspapirerne. Peder Andersen Sekretariatschef

2 ISSN (Arbejdspapir - Det Økonomiske Råds Sekretariat) Tidligere udgivne arbejdspapirer: se sidste side. Fås ved henvendelse til: Det Økonomiske Råd Sekretariatet Adelgade 13, København K Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

3 Tax Reforms: Dynamic and Distributional Effects Anders Frederiksen Department of Economics, Aarhus School of Business Jan V. Hansen Secretariat of the Danish Economic Council Working Paper 2002:1 Abstract: We introduce the Hausman method for estimation of labour supply and present some recent quantitative studies of Danish labour supply based on this approach. The preferred model is used for simulating labour supply and distributional impact of alternative tax reforms which reduce the tax burden on wage income in different income ranges. Despite the relatively small labour supply elasticities, some of the experiments are almost self-financed, but the general picture is that rates of self-financing are modest. It turns out that the choice of tax reform is important when considering inequality issues. Keywords: Hausman method, labour supply, self-financing rate, equity JEL: C1, C2, D3, H2, J2

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Arbejdsudbudsmodeller Grundlaget for skattesimulationer og fordelingsanalyse Simulation af skatteeksperimenters arbejdsudbuds- og fordelingskonsekvenser Sammenfatning Litteraturliste... 18

5 1. Indledning 1 Spørgsmålet om indretningn af det danske personskattesystem er genstand for løbende offentlig interesse og diskussion. En række politiske partier, fagforeninger, erhvervsorganisationer og tænketanke er i løbet af de sidste par år kommet med deres bud på, hvordan skattesystemet kan justeres og omlægges, efter at Pinsepakken fra 1998 er indfaset i VK-regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at fra 2004 kan lettelser i beskatningen af personlig indkomst komme på tale, hvis der er økonomisk råderum til det. Det er dog ikke specificeret, hvor i personskattesystemet der i givet fald skal lempes. Indretningen af det danske personskattesystem tjener flere formål og hensyn. De forskellige bud på reformer af personskatten afspejler bl.a., at disse ofte modstridende formål og hensyn tillægges forskellig vægt. Skatteopkrævning er nødvendig for at kunne finansiere de offentlige udgifter, som der er ønske om at afholde. Personskatter omfordeler forbrugsmuligheder og bidrager sammen med offentlige overførsler til en politisk målsætning om graden af indkomstfordeling. Samtidig medfører personskatter forvridninger ved at påvirke arbejdsudbuddet, tilskyndelsen til at investere i uddannelse, tilbøjeligheden til sort og gør-det-selv arbejde samt løndannelsen for at nævne nogle af de hyppigst fremhævede elementer. En estimeret arbejdsudbudsfunktion er afgørende for at vurdere arbejdsudbuds- og fordelingskonsekvenser af personskatteændringer i en verden med et overvejende neoklassisk arbejdsmarked. En sådan relation vil også være central i AGL- og mikrosimulationsmodeller, hvor en række direkte og afledte virkninger af skatteændringer evalueres. Formålet med denne artikel er at præsentere Hausman-metoden til estimation af arbejdsudbudsrelationer 2. Metoden fremlægges med udgangspunkt i de bindinger og muligheder, som udgøres af danske institutionelle forhold og data. Resultater af en række nyere danske studier, der har brugt Hausman-metoden, diskuteres. Med udgangspunkt i et af disse studier vil vi belyse mulige skattelempelsers arbejdsudbuds- og fordelingskonsekvenser. 1 Vi takker for nyttige kommentarer fra Torben M. Andersen og kollegaer ved Handelshøjskolen i Århus samt i Det Økonomiske Råds Sekretariat. Analysen er baseret på data indsamlet og finansieret af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Artiklens synspunkter og vurderinger er alene forfatternes ansvar. 2 Se Blundell og MaCurdy (1999) for en general diskussion af arbejdsudbudsmodeller. 1

6 De præsenterede beregninger er partielle i den forstand, at ikke alle økonomiske effekter af skattesænkningerne er inddraget. Nedenfor diskuteres skatteændringernes påvirkning af løndannelsen, uddannelsesmønstret og omfanget af sort arbejde, da der på disse områder findes relevante empiriske undersøgelser. Andre områder, som også kunne være omtalt, er det øgede arbejdsudbuds impuls til virksomhedernes produktion og overskud, besparelser på offentlige overførsler ved færre ledige og skattelettelser til personer uden for arbejdsstyrken, jf. diskussionen i Det Økonomiske Råd (2001a). Endelig er der tilpasningsaspektet: Det tager tid, før arbejdsudbuddet kan tilpasse sig nye skatteregler. Tilpasningstiden til den nye langsigtsligevægt behøver dog ikke at være særlig lang i den aktuelle situation med et stramt arbejdsmarked og relativt stor jobomsætning. Hvis skatteændringerne entydigt afdæmper lønpresset, er de beregnede selvfinansieringsgrader underkantskøn, de da forudsætter konstant (brutto)løn. Det er nødvendigt med viden om arbejdsmarkedets struktur for at kunne bestemme de direkte og afledte effekter af skatteændringerne. Hvis arbejdsmarkedet er imperfekt som følge af fagforeninger, effektivitetsløndannelse eller søgeadfærd, vil en reduceret marginalskat (for uændret gennemsnitsskat ) øge lønnen, og en reduceret gennemsnitsskat (for uændret progression) vil mindske lønnen, jf. Sørensen (1998). 3 Estimationer i Pedersen mfl. (2001) viser, at skattens direkte lønpåvirkning er blevet mindre i 1990 erne end den var i 1980 erne. Dette henføres til mere decentral løndannelse og øget betydning af minimumsløndannelse. Den væsentligste påvirkning af løndannelsen i dette studie sker via det ændrede arbejdsudbuds påvirkning af lønnen. Øget arbejdsudbud som følge af lavere skat mindsker bruttolønnen. Denne effekt er ikke medtaget i beregningerne præsenteret her. Den gren inden for arbejdsmarkedslitteraturen, som betegnes the demand for education, opfatter uddannelsesvalget som et resultat af rationelle overvejelser og dermed også påvirket af økonomiske incitamenter, jf. oversigten i Freeman (1986). Ifølge denne tankegang kan en lavere progression i skattesystemet påvirke uddannelsesmønsteret i retning af flere højtuddannede. I Frederiksson (1997) er hypotesen testet på svenske tidsseriedata for perioden Andelen af en årgang, der påbegynder en videregående uddannelse, er forsøgt forklaret med bl.a. efter-skat lønpræmien på det akademiske arbejdsmarked, beskæftigelsesmuligheder for akademikere, uddannelsesstøtte og adgangsbegrænsning. Estimationerne viser, at efter-skat lønpræmien kan forklare hovedparten af variationen i uddannelsesmønsteret i den betragtede periode. Tilsvarende undersøgelser er os bekendt ikke 3 Argumentet forudsætter, at arbejdsudbuddet er eksogent. 2

7 foretaget på danske data. 4 Hvis de svenske sammenhænge direkte kan overføres til danske forhold, har skattesimulationer, hvor progressionen mindskes (især fjernelse af topskat og øgning af topskattens bundgrænse), som langsigtet bieffekt en øget opbygning af human kapital. 5 Det øgede arbejdsudbud som følge af lavere beskatning kan i princippet afspejle, at det sorte arbejde reduceres. Nye undersøgelser på individdata tyder dog på, at kun en lille del af det øgede arbejdsudbud fra lavere beskatning skyldes mindre sort arbejde, jf. Graversen og Smith (2001). Den væsentligste kilde til større arbejdsudbud er derfor mindre fritid. Sammenfattende vurderes, at de nævnte udeladte effekter alt i alt har en begrænset virkning på den fundne arbejdsudbudsrespons og de beregnede selvfinansieringsgrader. Mere præcise vurderinger, herunder en vurdering af bias af udeladelserne, kræver dog, at der opbygges en egentlig mikrosimulationsmodel med en makroøkonomisk overbygning. Det danske modelkoncept, der er kommet længst i den retning, er DREAM-modellen, jf. DREAM-modellen er dog endnu ikke tilstrækkeligt udbygget til, at det er muligt at simulere præcise effekter af ændringer i mellem- og topskattens satser og bundgrænser, da skatten på løn i DREAM pt. er modelleret som en gennemsnitlig og en marginal skattesats, der er fælles for alle husholdninger. 6 Afsnit 2 beskriver den teoretiske model for Hausman-metoden. Den foretrukne modelspecifikation og datagrundlaget omtales kort i afsnit 3. I afsnit 4 gennemgås skatteeksperimenternes arbejdsudbuds- og fordelingskonsekvenser. En diskussion af resultaternes robusthed afrunder artiklen i afsnit 5. 4 I Granzau og Madsen (2001) er præsenteret AGL-simulationer, hvor uddannelsesvalget er formuleret som en privatøkonomisk rationel afvejning af fordele (øget løn efter skat og uddannelsesstøtte) og omkostninger (mistet arbejdsindkomst under uddannelse) ved uddannelse. Progressionen i skattesystemet påvirker i denne model uddannelsesvalget. 5 Det er imidlertid ikke givet, at dette vil være en samfundsøkonomisk gevinst. F.eks. påpeger Nielsen og Sørensen (1997), at det globale indkomstskatteprincip (ensartet beskatning af afkastet af finansiel og human kapital) virker forvridende, da der investeres for meget i uddannelse og for lidt i finansielle investeringer. Derfor kræver optimal beskatning, at afkastet af human kapital beskattes hårdere end afkastet af finansiel kapital. 6 Granzau og Madsen (2001) indeholder et eksempel på, hvordan DREAM-modellens skattesystem kunne raffineres. 3

8 2. Arbejdsudbudsmodeller Arbejdsudbudsmodeller er et af de områder inden for empirisk arbejdsmarkedsøkonomi, som har tiltrukket sig mest opmærksomhed, se Blundell og MaCurdy (1999). Denne opmærksomhed skyldes et behov for at forstå det arbejdsudbudsrespons, som bliver affødt af politikbeslutninger. To forhold, som har haft betydning for omfanget af litteraturen, er, at traditionelle arbejdsudbudsmodeller oftest har medført estimation af én gennemsnitlig elastisitet for den gruppe, som er i fokus, og at elastisiteterne er landespecifikke. Der har derfor været et stort behov for at estimere arbejdsudbud for hvert land og for at dekomponere populationen på undergrupper, således at elastisiteterne var i overensstemmelse med den gruppe, som blev berørt af politikbeslutingerne. De traditionelle arbejdsudbudsmodeller har imidlertid den åbenlyse mangel, at de estimerer en gennemsnitselastisitet for gruppen, hvilket intuitivt ikke er tilstrækkeligt ved simulation af skattereformer, hvor individernes heterogenitet spiller en stor rolle. For at overkomme dette problem opstod der en litteratur, som tager udgangspunkt i Hausman-modellen. Hausman-modellen har den fordel, at der kan estimeres individuelle elastisiteter, og dermed bliver det muligt at simulere skattereformer på mikroniveau. Omkostningen ved modellen er imidlertid, at den kræver meget detaljerede data, og metodemæssigt overgår kompleksiteten langt de tidligere modeller. 7 Hausman-modellen blev introduceret af Burtless og Hausman (1978). 8 Modellen anvendes til at modellere det individuelle arbejdsudbud og er derfor et meget stærkt redskab til at studere skattesimulationer på mikroniveau. I de seneste år er der kommet en række artikler, som gennemgår modellen og beskriver metoden til estimation af Hausman-modellen, se f.eks. Blundell og MaCurdy (1999) og Creedy og Duncan (2002). 7 Studier af arbejdsudbud tog deres udgangspunkt i simple lineære sammenhænge mellem arbejdsudbud og skattesatserne. Disse modeller var imidlertid behæftet med endogenitetsproblemer, og mere komplekse modeller som f.eks. IV metoden blev derfor en nødvendighed. Nedenfor redegøres for Hausman-modellen. 8 Et alternativ til Hausman-modellen blev introduceret i Hall (1973), som lineariserer budgetbegrænsningen omkring det observerede timetal. Et dansk studie, som anvender denne metode, er Smith (1995). 4

9 I Danmark har der været en række studier, som anvender Hausman-modellen, bl.a. Graversen (1998), Graversen og Smith (1998) og Frederiksen mfl. (2001). Generelt for den danske forskning er, at de anvendte modeller er steget i kompleksitet over tid med det formål at gengive det komplicerede skattesystem bedst muligt. Hausman-modellen følger den traditionelle økonomiske teori meget tæt. Hvert individ maksimerer en nyttefunktion, U(C,h), hvor C er forbrug og h er arbejdstiden, over en budgetbegrænsning: C i w i h i FC Y V t(i) (1) som afspejler individets timeløn (w) og timetal (h) 9, ikke-arbejdsindkomster som er skattepligtige (Y) og ikke skattepligtige (V), de faste omkostninger ved arbejde (FC) samt skatten, som er en funktion af den skattepligtige indkomst t(i) med I = I(w i, h i, Y, D), hvor D er personfradraget. For at kunne bestemme det individuelle, optimale arbejdsudbud skal der vælges en funktionel form for nyttefunktionen, og budgetbegrænsningerne skal konstrueres. Medens der generelt er konsensus om at vælge den funktionelle form for nyttefunktionen så fleksibel som muligt for ikke at begrænse individerne i deres arbejdsudbud, se Creedy og Duncan (2002) for en diskussion, er det ikke ligetil at konstruere de individuelle budgetbegrænsinger. Budgetbegrænsningerne, der har til hensigt at afspejle det valg, som individet står overfor ved beslutningen om arbejdsudbuddets omfang, er påvirket af en lang række skatteregler og regler for overførselsindkomster. Dette meget komplicerede regelsæt betyder, at selvom det i teorien er muligt at konstruere budgetbegræsninger, som gengiver valgsituationen, så er det næsten umuligt at indsamle data, som empirisk tillader konstruktionen af budgetbegrænserne. 10 Personer med tilknytning til arbejdsmarkedet står over for valget mellem at arbejde og ikke at arbejde. Det er derfor vigtigt at anerkende muligheden for, at personer, som ikke finder det optimalt at opretholde beskæftigelsen, forlader arbejdsmarkedet, samt at en ændring af vilkårene på arbejdsmarkedet kan betyde, at personer, for 9 Summeringen over {i} angiver timelønninger og timetalet indenfor normal arbejdstid og overtid samt i bijob. 10 Dette rejser yderligere det spørgsmål, om borgerne i det danske samfund i realiteten kan gennemskue deres valgsituation som følge af den komplekse budgetbegrænsning. 5

10 hvem det hidtil ikke har kunnet betale sig at arbejde, efterfølgende finder det optimalt at melde sig på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesvalget for individerne foretages ved at sammenligne nytten ved beskæftigelse med nytten uden beskæftigelse. 11 For bedst muligt at beskrive det valg, som personerne står overfor, er det derfor ikke nok at beskrive budgetbegrænsningen for et positivt arbejdsudbud, man må også beskrive budgetbegrænsningen for at arbejdsudbud på nul timer. Set med danske øjne åbner dette op for en diskussion af niveauet for overførselsindkomster som internationalt set ligger på et meget højt niveau og for en række personer så højt, at det ikke kan betale sig at arbejde, se Pedersen og Smith (2002) og Finansministeriet (2001). Krav til konstruktion af budgetbegrænsingerne er derfor information om de direkte overførsler såsom arbejdsløshedsunderstøttelse, SU, orlovsydelser, børnetilskud, børnefamilieydelse og boligsikring. Andre forhold, som er betinget på et positivt arbejdsudbud, er: Børnepasning, befordringsfradrag og transportudgifter. Hertil kommer to yderligere forhold, som komplicerer konstruktionen af budgetbegrænsningerne, nemlig sambeskatningsreglen for ægtefæller og skatteloftet. Givet en funktionel form for nyttefunktionen og de beregnede individuelle budgetbegrænsninger kan det individuelle optimale arbejdsudbud findes ved at maksimere nytten over budgetbegrænsningen. Dette ville være standard, hvis budgetbegrænsningen havde været konveks. Dette er tilfældet med en progressiv beskatning som den danske og med konstant timeløn. For en række individer på arbejdsmarkedet er timelønnen imidlertid ikke konstant, eftersom der ofte gives overarbejdskompensation og eftersom timelønninger i hovederhvervet og i bijob er forskellige. Dette medfører en ikke-konveks budgetbegrænsning, se Frederiksen mfl. (2001). En optimeringsalgoritme, som tager dette forhold i betragtning, skal anvendes. Med udgangspunkt i et specifikt grafisk eksempel på ikke-konvekse budgetbegrænsninger præsenteres en sådan algoritme nedenfor. Figur 1 illustrerer en budgetbegrænsning for en hypotetisk person, som både arbejder overtid og har et bijob. Personen er relativt højtlønnet og betaler den højeste marginale skat - også kendt som topskatten. Punktet y 0 angiver personens indkomst med et arbejdsudbud på nul timer (H 0 ), dvs. arbejdsløshedsdagpenge, overførsler fra staten, kapitalindkomst mm. I modellen antages det, at alle offentlige ydelser bliver 11 For personer uden positivt arbejdsudbud bestemmes arbejdsindkomsten ved Heckmanmetoden som prediktede lønninger. 6

11 Figur1. Stykvis lineær budgetbegrænsning for person, der både arbejder overtid og har bijob. Anm: Forskellen mellem y 1 og y 0 i figuren udgøres af de faste omkostninger ved at arbejde og reduktioner i arbejdsløshedsunderstøttelse og andre overførsler som følge af aftrapning. frataget personen selv ved et lille arbejdsudbud, dvs. der tages ikke højde for gradvis aftrapning af de offentlige overførsler. Afstanden mellem y 0 og y 1 kan derfor tolkes som omkostningen ved at tage et arbejde. Ved en lav lønindkomst betales der kun arbejdsmarkedsbidrag, men ved timetallet H 1 overstiger lønindkomsten et givet niveau, og efterfølgende skal der betales både arbejdsmarkedsbidrag og bundskat. Tilsvarende vil der for højere timetal (H 3 og H 4 ) og dermed højere lønindkomster blive opkrævet mellemskat og senere topskat. H 4 angiver standardtimetallet svarende til 37 timer, hvor yderligere arbejde betyder, at personen arbejder overtid. I figuren er vist en situation, hvor personen modtager en overarbejdskompensation, hvilket betyder, at lønnen i overarbejde overstiger normallønnen. Slutteligt angiver det sidste segment mellem H 5 og H 6 indkomsten efter skat i et bijob, og parallelforskydningen nedefter skyldes ekstraomkostninger ved at arbejde i et bijob. H 6 er det maksimalt mulige timetal, som kan arbejdes. Det første skridt i algoritmen, der maksimerer nytten over budgetbegrænsningen, er at finde den optimale arbejdsudbudsallokering for hvert af de lineære segmenter. I praksis gøres dette ved at forlænge hvert af de lineære segmenter, så de eksisterer over hele det mulige timeinterval fra H 0 til H 6, som det er gjort i figur 1. Herefter maksimeres nyttefunktionen over hvert af de forlængede segmenter, og en vektor af 7

12 opnåelige lokale optima konstrueres. Hvis et lokalt optimum for en given forlænget budgetbegrænsning viser sig at ligge på det oprindelige segment, dvs. det ikke-forlængede segment, så betegnes det lokale optimum som værende opnåelig, ellers bliver det betegnet som ikke opnåelig. Hvis vi har et konvekst knæk på budgetbegrænsningen, og hvis det lokale optimum på det nedre segment ligger over de opnåelige punkter, og det lokale optimum på det øvre segment ligger under de opnåelige punkter, så betegnes knækket på budgetbegrænsningen som en opnåelig løsning. Et ikke-konvekst knæk på budgetbegrænsningen, som ikke er en hjørneløsning, kan aldrig blive en optimal løsning. Ved brug af denne algoritme og identifikationen af opnåelige lokale løsninger kan den globalt optimale løsning findes som bestemmer den optimale allokering på budgetbegrænsningen og dermed arbejdsudbuddet for personen. Inden estimation af modellen er mulig, skal den empiriske specifikation af modellen bestemmes. For at muliggøre estimation af modellen tillades et fejlled,, som repræsenterer heterogeniteten i præferencer mellem agenterne, og det antages at ~ N(µ,1 2 ). Dette valg af heterogenitets-specifikation betyder, at et uforholdsmæssigt højt antal af personer bliver estimeret til at have et arbejdsudbud i et af budgetbegrænsningens konvekse knækpunkter, mens ingen optimerer på de ikkekonvekse knækpunkter, se Moffitt (1986) for detaljer. Dette er ikke i overensstemmelse med personernes observerede adfærd, og et yderligere additivt fejlled 0, 0 ~ N(0,1 2 ) og E(,0) = 0, som repræsenterer måle- og optimeringsfejl, skal derfor tilføjes modellen. Den økonomiske fortolkning af 0 er, at der kan være målefejl i det observerede arbejdsudbud, eller at nogle personer er begrænsede i deres arbejdsudbud, dvs. de kan ikke arbejde det ønskede antal timer, eftersom de f.eks. kan være bundet af overenskomstaftaler eller manglende efterspørgsel. Den udvidede fejlledsstruktur er første skridt på vejen mod en model med større overensstemmelse mellem de empiriske observationer og de modelbaserede resultater. En yderligere forbedring af modellen kommer ved at anerkende den i litteraturen ofte fremførte pointe om Hausman-modellens høje følsomhed over for fejlspecifikation, se MaCurdy mfl. (1990). I den danske debat er denne pointe kommet til udtryk i papirerne udarbejdet af Graversen og Smith (1998) og Frederiksen mfl. (2001), hvor den traditionelle Hausman-model sammenlignes med mere fleksible modelspecifikationer. Det generelle indtryk i disse studier er, at parameter-estimaterne og dermed elastisiteterne varierer betydeligt mellem modelspecifikationer, men også at den mere fleksible model er at foretrække som følge af en række objektive kriterier. Specielt medfører introduktionen af en stigmatiseringseffekt som følge af arbejdsløshed, at valget mellem intet arbejdsudbud og et positivt arbejdsudbud bliver mere nuanceret, hvilket empirisk viser sig at have 8

13 stor betydning for både mænd og kvinder. Ligeledes har introduktionen af uobserverede omkostninger ved arbejde i et bijob signifikant betydning for mænd, mens det har insignifikant betydning for kvinder. Den stokastiske modelspecifikation, som er dokumenteret i Frederiksen mfl. (2001), er en kompleks funktion af observerede karakteristika og de to fejlled. Ud fra den empiriske specifikation kan likelihoodfunktionen udledes, som det er gjort i Graversen og Smith (1998). Adfærdsparametrene i arbejdsudbudsfunktionen bestemmes ved maksimering af likelihood-funktionen, og herfra kan de individuelle arbejdsudbudselasticiteter beregnes. 3. Grundlaget for skattesimulationer og fordelingsanalyse Data til Graversen (1998), Graversen og Smith (1998) og Frederiksen mfl. (2001) er baseret på en interviewundersøgelse med oprindeligt 3500 personer foretaget i foråret 1996 af Danmarks Statistik for Rockwool Fondens Forskningsenhed. De nævnte analyser indskrænker sig til personer i alderen år (af hensyn til muligheden for at gå på efterløn for de årige), og der ses endvidere bort fra langtidssygemeldte, studerende, selvstændige og medhjælpende ægtefæller. For disse grupper er det ikke muligt at beregne timelønninger og dermed konstruere budgetbegrænsninger. Alt i alt indgår der 2441 personer. Hvis arbejdsløse er aktivt søgende i overensstemmelse med ILO s definitioner, opfattes de som ufrivilligt ledige, og de antages at have et ugentligt arbejdsudbud på 37 timer (20 timer for deltidsforsikede). Ledige, der ikke er aktivt søgende, opfattes som frivilligt ledige, og de tilordnes et arbejdsudbud på 0 timer i undersøgelsen. I gennemsnit arbejder mænd 41 timer om ugen, mens kvinder arbejder knap 36 timer. Hovedbeskæftigelsen betyder som forventet mest timemæssigt. Mænds ekstrajob betyder timemæssigt mere end kvinders. For begge køn gælder, at overarbejde er en større kilde til arbejdsudbud end bijob. Overarbejdsbetaling er klart mere givtigt end løn optjent i normalugens løb, mens billedet for bijob er mere grumset. Personer med få timer i hovedbeskæftigelse har lavtbetalte bijob, mens fuldtidsbeskæftigede personer har højtbetalte bijob. Forklaringen er sandsynligvis, at personer med få timers fuldtidsbeskæftigelse er begrænset i deres arbejdsudbud og derfor accepterer beskæftigelse med lav timeløn, mens bijob for fuldtidsbeskæftigede har en anden karakter. 9

14 En række personer, hovedsagelig månedslønnede funktionærer, oplyser, at de ikke modtager honorar for overarbejde ud over ugens normaltimer. Ved konstruktion af budgetbegrænsning for disse personer er det antaget, at der eksisterer en implicit kontrakt mellem arbejdstager og arbejdsgiver om, at den pågældende aflønning modsvarer både ugens normaltimer og forventet overarbejde. For at budgetbegrænsningen så præcist som muligt skal afspejle skattemæssige forhold, er der fra indkomst- og skatteregistre inddraget information om kapitalindkomst, anden ikke-arbejdsindkomst og skattemæssige fradrag. Der er i fastlæggelsen af budgetbegrænsningen taget højde for faste omkostninger ved at gå på arbejde som udgifter til transport mv. Vi har til studiet af skattesimulationerne og fordelingsanalyserne, som behandles i næste afsnit, valgt at tage udgangspunkt i den foretrukne model i det nyeste danske studie af arbejdsudbudseffekter udarbejdet af Frederiksen mfl. (2001). Med baggrund i adfærdsparametrene estimeret i denne foretrukne model er det muligt at beregne individuelle substitutions- og indkomstelasticiteter givet personernes placering på budgetbegrænsningen. I tabel 1 er præsenteret gennemsnitlige arbejdsudbudselasticiteter fordelt på køn. Mænd har i gennemsnit en lavere substitutionselasticitet end kvinder, medens indkomstelasticiteten er af samme størrelsesforhold for de to køn. Det er vigtigt at understrege, at de elasticiteter, som er præsenteret i tabel 1, er gennemsnitlige elasticiteter for personerne i stikprøven, og at der er en betydelig afvigelse fra dette gennemsnit for en række personer. Denne observation er meget Tabel 1. Beregnede gennemsnitlige arbejdsudbudselasticiteter fordelt på køn Kompenseret egenpriselastictet Substitutionselasticitet Indkomstelasticitet Parameter Std. afv. Parameter Std. afv. Parameter Std. afv. Mænd 0,052 0,032 0,053 0,034-0,006 0,023 Kvinder 0,148 0,038 0,152 0,038-0,007 0,053 Anm: Elasticiteterne er beregnet med udgangspunkt i stikprøvens gennemsnitsværdier. Kilde: Frederiksen mfl. (2001). 10

15 vigtig ved simulation af skattesystemet, da elasticiteterne varierer over indkomstgrupper, som det er vist i Frederiksen mfl. (2001) Simulation af skatteeksperimenters arbejdsudbuds- og fordelingskonsekvenser For at vise egenskaberne ved den estimerede model præsenteres en række simulationer af personskatteændringers arbejdsudbuds- og fordelingsvirkninger. Da de estimerede parametre varierer for indkomstgrupper, vedrører skatteeksperimenterne både lav-, mellem- og højindkomster. Følgende ufinansierede lettelser i personskatten er simuleret: 13 Topskatten fjernes Mellemskatten fjernes Bundskatten reduceres fra 5,5 til 3,5 pct. Forhøjelse af topskattegrænsen fra til kr. og mellemskattegrænsen fra til kr. Forhøjelse af topskattegrænsen fra til kr. Forhøjelse af topskattegrænsen fra til kr. Forhøjelse af mellemskattegrænsen fra til kr. Forhøjelse af personfradraget fra til kr. Eksperimenterne er designet, så skattelettelsen har omtrent samme umiddelbare provenuvirkning for de fire første eksperimenter (ca mia. kr.) henholdsvis de fire sidste eksperimenter (ca. 6-8 mia. kr.) Alle eksperimenter er foretaget i forhold til en fuldt indfaset Pinsepakke, jf. tabel 2. Virkningen af at nedsætte en indkomstskattesats eller hæve en skattegrænse er umiddelbart et provenutab. Et efterfølgende større arbejdsudbud vil igennem en større arbejdsindkomst hæve indkomstskatteprovenuet. Herudover vil en højere disponibel indkomst stammende fra såvel et større arbejdsudbud som en lavere gennemsnitsskat give anledning til et større forbrug, hvorved afgiftsgrundlaget også 12 Det er vigtigt at understrege, at skattesimulationerne i næste afsnit tager udgangspunkt i de individuelle elasticiteter og ikke i en gennemsnitlig elasticitet, som det ofte er tilfældet for skattesimulationer foretaget på makroniveau. 13 Eksperimenterne blev designet i foråret 2001, hvor der ikke var viden om fradragsgrænserne vedrørende Alle fradragsgrænser vedrører derfor 2001, mens satserne vedrører

16 Tabel 2. Beskatning af arbejdsindkomst i 2002 Indkomstskattetype Fradragsgrænse Sats -- Kr Pct.-- Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing 0 9 Gennemsnitlig kommune-, amts- og kirkeskat ,2 Bundskat ,5 Mellemskat Topskat Anm: Alle fradragsgrænserne vedrører Den særlige pensionsopsparing er fra og med 2002 omlagt fra en skat til en personlig opsparing, hvilket der ikke er taget højde for i beregningerne. Med undtagelse af arbejdsmarkedsbidraget og særlig pensionsopsparing er fradragsgrænserne anført, hvor disse er fratrukket den personlige indkomst. Fradragsgrænserne er derfor reelt knap 10 pct. højere (1 delt med 0,91). Omvendt betyder arbejdsmarkedsbidraget (og særlig pensionsopsparing), at de anførte skattesatser kun slår igennem på den effektive marginale skattesats med 91 pct. af satsen. forøges. Her er det valgt kun at medregne afgiftsgrundlaget fra den forbrugsøgning, som det øgede arbejdsudbud giver produktionsmæssig dækning for. Dette svarer til en antagelse om, at den nationale opsparing målt i kroner skal være uændret eller at underfinansieringen af skattelettelsen kan være lig med den afledte stigning i den private finansielle opsparing, jf. Blomgren-Hansen (2001). 14 Hvis der ikke er produktionsmæssig dækning for forbrugsudvidelsen, slår den på sigt ud i højere priser og/eller øget nettoimport. 15 Tankegangen kan illustreres formelt ved at gøre en række forenklende antagelser. Det samlede skatteprovenu, T, består af provenu fra en proportional indkomstskat med satsen t y og en konstant forbrugsafgift med satsen t c. 16 Lønsummen, y, der 14 Der kunne også argumenteres for den mindre restriktive betingelse, at opsparingen målt som andel af produktionen skal være uændret. 15 I en lille åben økonomi som den danske, hvor elasticiteterne i udenrigshandlen selv ikke på langt sigt er dramatisk store, vil en efterspørgselsstigning, der ikke er produktionsmæssig dækning for, slå ud i både øget nettoimport og øget prisniveau. Det kræver en fuldt specificeret makroøkonomisk model for at bestemme disse afledte effekter. Afhængig af de makroøkonomiske reaktionsfunktioner kan selvfinansieringsgraden på kort sigt godt overstige den langsigtede selvfinansieringsgrad. 16 Kapitalindkomst kan inkluderes, men det vil ikke påvirke beregningerne. 12

17 samtidig er skattepligtig indkomst, er produktet af den konstante timelønsats w og arbejdsudbuddet målt i timer. Arbejdsudbuddet, h(w, t y ), varierer positivt med lønnen efter skat. Lønsummen fratrukket skattebetalingerne, (1-t y )wh(w, t y )), er disponibel indkomst. Det antages, at andelen s heraf spares op, dvs. afgiften knyttet til forbruget er t c (1-s) multipliceret med disponibel indkomst. 17 Skatteprovenuet kan udtrykkes som T = t y wh(w, t y ) + t c (1-s)(1-t y )wh(w, t y )) Ved at differentiere dette udtryk kan ændringen i det samlede skatteprovenu, ût, ved en marginal ændring i indkomstskatten, ût y, formuleres som ût = yût y + ûyt y - t c (1-s)yût y, hvor y = wh(w, t y ), dvs. lønsummen. Det første led omfatter det umiddelbare provenutab som følge af nedsat skat på initial lønindkomst, og det andet led er øget skatteprovenu hidrørende fra øget arbejdsudbud og dermed øget lønsum. Det tredje led er afgiften på merforbruget knyttet til det initiale provenutab. Som nævnt tidligere skal der kun medregnes den del af merforbruget, der er produktionsmæssig dækning for, dvs. tredje led i ligningen skal erstattes af min(-t c (1-s)yût y, t c ûy), dvs. stigningen i forbruget må ikke overstige stigningen i indkomsten før skat. Det reviderede udtryk bliver: ût = yût y + ûyt y + min(-t c (1-s)yût y, t c ûy), Selvfinansieringsgraden,, er forholdet mellem øget skatteprovenu og initial provenutab: = ûyt y + min(-t c (1-s)yût y, t c ûy) -yût y Nedenfor præsenteres de enkelte elementer i selvfinansieringsgraden for eksperimenterne, idet der først fokuseres på indkomstskatteprovenuet og efterfølgende medtages forbrugsvirkningen, hvorved den samlede finansieringsgrad opgøres, jf. tabel 3. Arbejdsudbuddet målt i timer stiger mest i eksperimentet med højere mellem- og topskattegrænse, nemlig 1,3 pct. Ved de øvrige eksperimenter, bortset 17 Da modellen er formuleret statisk, er der argumenter for at sætte s=0. Dette vil øge de beregnede selvfinansieringsgrader i tabel 3, 2. søjle, men ikke de endelige selvfinansieringsgrader i tabellens 3. søjle. 13

18 Tabel 3. Selvfinansieringsgrad ved forskellige indkomstskattenedsættelser inklusive afledte forbrugsvirkninger Indkomstskatteprovenu Inkl. afledt forbrugsvirkning a Inkl. afledt forbrugsvirkning ved uændret dansk opsparing Højere topskattegrænse 0,58 0,93 0,89 ( kr.) Højere topskattegrænse 0,53 0,86 0,8 ( kr.) Fjernelse af topskat 0,21 0,5 0,33 Højere mellemskattegrænse 0,39 0,69 0,59 Højere mellem- og 0,44 0,77 0,69 topskattegrænse Fjernelse af mellemskat 0,26 0,56 0,41 Reduktion af bundskat 0,12 0,39 0,19 Højere personfradrag -0,02 0,22-0,02 a) Det er antaget, at alle personer har en marginal forbrugstilbøjelighed på 0,8, og at 30,5 pct. af forbrugsudgiften er moms og afgifter, jf. den beregnede effektive forbrugsskattesats i Dansk Økonomi (2001a). Anm: Frederiksen mfl. (2001) omhandler alene finansieringsgrader ekskl. afledte forbrugsvirkninger. Det Økonomiske Råd (2001a) inddrager derudover forbrugsvirkninger, men der er ikke taget højde for betingelsen om uændret dansk opsparing. Kilde: Frederiksen mfl. (2001) og egne beregninger. fra reduktion af bundskat og højere personfradrag, stiger arbejdsudbuddet mellem 0,4 og 1 pct. Det mindste tab på indkomstskatteprovenuet fås ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat til kr. 58 pct. af det initiale indkomstskatteprovenutab kommer tilbage i form af højere indkomstskatter. Personer, der befinder sig i indkomstintervallet mellem kr. og den foreslåede grænse på kr., vil opleve et markant fald i deres marginalskat fra omkring 63 pct. til 50 pct. Dette vil give anledning til en kraftig substitution væk fra fritid over mod arbejde. Personer med høje indkomster (over kr) kommer ikke til at stå over for en lavere marginalskat, men får ligesom gruppen med indkomster mellem og kr. en større disponibel indkomst og vil derfor vælge at holde mere fri (indkomsteffekt). 14

19 Da skattelettelserne forøger den disponible indkomst, giver dette anledning til højere selvfinansieringsgrader via øget forbrug. Forbrugseffekten i sig selv bringer selvfinansieringsgraden op på 0,93, men betingelsen om fastholdt opsparing nedjusterer selvfinansierinsgraden til 0,89. Selv den mest effektive skattenedsættelse er dermed ikke fuldt selvfinansierende, men er dog tæt på. En forhøjelse af topskattegrænsen til kr. har en samlet selvfinansieringsgrad på 0,80, hvoraf selvfinansieringsgraden vedrørende indkomstskatteprovenuet er 0,53. Den bundgrænse for topskatten, som maksimerer selvfinansieringsgraden (Laffer-kurve effekt), er tilsyneladende under kr., men uden yderligere simulationer kan det ikke afgøres, hvor den optimale bundgrænse er. Hvis topskatten helt afskaffes, vil det resultere i en samlet selvfinansieringsgrad på beskedne 0,33. I forhold til kun at hæve topskattegrænsen vil personer med meget høje indkomster også få gavn af en lavere marginalskat, men da denne gruppe har en relativt høj indkomstelasticitet, bliver den samlede arbejdsudbudsrespons behersket. 18 Den begrænsede arbejdsudbudseffekt bevirker, at forbrugseffekten kun får lov til at slå ud i moderat omfang. De beskrevne mekanismer bag forskelle i selvfinansieringsgrader for hhv. en stigning i bundgrænsen for topskatten og afskaffelse af topskatten gør sig også gældende for mellemskatten. Der er en relativt høj finansieringsgrad på 0,59 ved at hæve mellemskattegrænsen til kr. Det er primært personer fra de nederste og mellemste indkomstdeciler, der vil vælge at forøge deres arbejdsudbud. Selvfinansieringsgraden ved helt at fjerne mellemskatten er kun 0,41. For fuldstændighedens skyld er der også præsenteret et eksperiment, hvor bundgrænsen for mellem- og topskatten hæves parallelt. Den samlede selvfinansieringsgrad herved, 0,69, er ikke overraskende en mellemting mellem selvfinansieringsgraderne for de rene eksperimenter. En reduktion i bundskattesatsen har en samlet selvfinansieringsgrad på 0,19. Det er primært personer med lave indkomster, der vælger at forøge deres arbejdsudbud. Stigningen i mellem- og højindkomstgruppers arbejdsudbud er begrænset i forhold til den relativt høje skattebesparelse, de opnår I Frederiksen mfl. (2001) er dokumenteret, at indkomstelasticiteterne numerisk stiger med den disponible indkomst. 19 Der er ikke taget højde for, at især en sænkning af bundskatten kan afdæmpe lønstigningstakten, jf. de tidligere diskussioner. Der er heller ikke taget højde for reducerede overførsler, som skyldes, 15

20 En forhøjelse af personfradraget, hvilket svarer til at øge bundskattegrænsen, har en negativ virkning på arbejdsudbuddet. Det skyldes, at der stort set ikke findes personer med en så lav indkomst, at deres marginalskat vil blive reduceret. Dermed vil en forhøjelse af personfradraget næsten udelukkende sænke gennemsnitsskatten for alle indkomstgrupper, der derfor reducerer deres arbejdsudbud. Der er derfor ikke produktionsmæssig dækning for forbrugsvirkningen, og den samlede selvfinansieringsgrad bliver dermed svagt negativ. I tabel 4 er vist en sammenstilling af eksperimenternes fordelingsvirkninger (belyst ved ændringer i Gini-koefficienten) og selvfinansieringsgrader. En fjernelse af topskatten virker klart mest ulighedsskabende, mens højere personfradrag er det eneste indgreb, der øger ligheden. Det er bemærkelsesværdigt, at øgning af bundgrænsen for betaling af mellem- og topskat øger uligheden betydeligt mindre end helt at fjerne mellem- og topskatten. Det er således et betydeligt gunstigere ombytningsforhold mellem efficiens og lighed ved at øge bundgrænsen for mellemog topskat end ved fuldstændigt at fjerne disse to skatter. Tabel 4. Ændring i ulighed og selvfinansieringsgrad ved forskellige indkomstskattenedsættelser Ændring i Gini-koefficient, pct. Selvfinansieringsgrad inkl. afledt forbrugsvirkning ved uændret dansk opsparing Højere topskattegrænse ( kr.) 3,54 0,89 Højere topskattegrænse ( kr.) 6,87 0,8 Fjernelse af topskat 9,36 0,33 Højere mellemskattegrænse 0,97 0,59 Højere mellem- og topskattegrænse 4,97 0,69 Fjernelse af mellemskat 4,54 0,41 Reduktion af bundskat 0 0,19 Højere personfradrag -1,23-0,02 Anm: En stigning i Gini-koefficienten betyder øget ulighed. Se i øvrigt noter til tabel 3. Kilde: Frederiksen mfl. (2001), Det Økonomiske Råd (2001b) og egne beregninger. at en del af det øgede arbejdsudbud opstår ved, at ledige kommer i beskæftigelse. At økonomiske incitamenter påvirker sandsynligheden for at blive ledig og lediges adfærd med hensyn til jobsøgning og fleksibilitet er dokumenteret i bl.a. Pedersen og Smith (2002). Begge udeladelser trækker i retning af at undervurdere den beregnede selvfinansieringsgrad ved eksperimentet. 16

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Alt tyder på, at en reduktion i topskatten har en højere selvfinansieringsgrad, end vi hidtil har regnet med.

Alt tyder på, at en reduktion i topskatten har en højere selvfinansieringsgrad, end vi hidtil har regnet med. Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 9. januar 2015 Topskattens samfundsøkonomiske skadevirkninger er undervurderet Danske og internationale forskningsresultater peger på, at

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Simuleringsmodel for livsforløb

Simuleringsmodel for livsforløb Simuleringsmodel for livsforløb Implementering af indkomststokastik i modellen 9. november 2009 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk Indledning I forbindelse med EPRN projektet Livsforløbsanalyse for karakteristiske

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer d. 28.10.2014 David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Beregning af en skattereform 1

Beregning af en skattereform 1 Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

Resultater fra et unikt kontroleksperiment i Danmark. Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet. Nationaløkonomisk forening

Resultater fra et unikt kontroleksperiment i Danmark. Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet. Nationaløkonomisk forening Hvordan bekæmpes skattesnyd? Resultater fra et unikt kontroleksperiment i Danmark Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet Nationaløkonomisk forening September 2011 A. Introduktion Hvor stort er omfanget

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde 1 Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde Peter Guldager* Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Prismet Silkeborgvej 2 8000 Århus C tlf. 8948 6415, fax 8948 6197 E-mail GUL@ASB.DK

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere