Skattereformer: Dynamiske effekter og fordelingskonsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattereformer: Dynamiske effekter og fordelingskonsekvenser"

Transkript

1 N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Skattereformer: Dynamiske effekter og fordelingskonsekvenser Anders Frederiksen og Jan V. Hansen Arbejdspapir 2002:1 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres for tekniske, metodemæssige og/eller beregningsmæssige resultater. Emnerne vil typisk være knyttet til dele af formandskabets redegørelser. Sekretariatet har ansvaret for arbejdspapirerne. Peder Andersen Sekretariatschef

2 ISSN (Arbejdspapir - Det Økonomiske Råds Sekretariat) Tidligere udgivne arbejdspapirer: se sidste side. Fås ved henvendelse til: Det Økonomiske Råd Sekretariatet Adelgade 13, København K Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

3 Tax Reforms: Dynamic and Distributional Effects Anders Frederiksen Department of Economics, Aarhus School of Business Jan V. Hansen Secretariat of the Danish Economic Council Working Paper 2002:1 Abstract: We introduce the Hausman method for estimation of labour supply and present some recent quantitative studies of Danish labour supply based on this approach. The preferred model is used for simulating labour supply and distributional impact of alternative tax reforms which reduce the tax burden on wage income in different income ranges. Despite the relatively small labour supply elasticities, some of the experiments are almost self-financed, but the general picture is that rates of self-financing are modest. It turns out that the choice of tax reform is important when considering inequality issues. Keywords: Hausman method, labour supply, self-financing rate, equity JEL: C1, C2, D3, H2, J2

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Arbejdsudbudsmodeller Grundlaget for skattesimulationer og fordelingsanalyse Simulation af skatteeksperimenters arbejdsudbuds- og fordelingskonsekvenser Sammenfatning Litteraturliste... 18

5 1. Indledning 1 Spørgsmålet om indretningn af det danske personskattesystem er genstand for løbende offentlig interesse og diskussion. En række politiske partier, fagforeninger, erhvervsorganisationer og tænketanke er i løbet af de sidste par år kommet med deres bud på, hvordan skattesystemet kan justeres og omlægges, efter at Pinsepakken fra 1998 er indfaset i VK-regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at fra 2004 kan lettelser i beskatningen af personlig indkomst komme på tale, hvis der er økonomisk råderum til det. Det er dog ikke specificeret, hvor i personskattesystemet der i givet fald skal lempes. Indretningen af det danske personskattesystem tjener flere formål og hensyn. De forskellige bud på reformer af personskatten afspejler bl.a., at disse ofte modstridende formål og hensyn tillægges forskellig vægt. Skatteopkrævning er nødvendig for at kunne finansiere de offentlige udgifter, som der er ønske om at afholde. Personskatter omfordeler forbrugsmuligheder og bidrager sammen med offentlige overførsler til en politisk målsætning om graden af indkomstfordeling. Samtidig medfører personskatter forvridninger ved at påvirke arbejdsudbuddet, tilskyndelsen til at investere i uddannelse, tilbøjeligheden til sort og gør-det-selv arbejde samt løndannelsen for at nævne nogle af de hyppigst fremhævede elementer. En estimeret arbejdsudbudsfunktion er afgørende for at vurdere arbejdsudbuds- og fordelingskonsekvenser af personskatteændringer i en verden med et overvejende neoklassisk arbejdsmarked. En sådan relation vil også være central i AGL- og mikrosimulationsmodeller, hvor en række direkte og afledte virkninger af skatteændringer evalueres. Formålet med denne artikel er at præsentere Hausman-metoden til estimation af arbejdsudbudsrelationer 2. Metoden fremlægges med udgangspunkt i de bindinger og muligheder, som udgøres af danske institutionelle forhold og data. Resultater af en række nyere danske studier, der har brugt Hausman-metoden, diskuteres. Med udgangspunkt i et af disse studier vil vi belyse mulige skattelempelsers arbejdsudbuds- og fordelingskonsekvenser. 1 Vi takker for nyttige kommentarer fra Torben M. Andersen og kollegaer ved Handelshøjskolen i Århus samt i Det Økonomiske Råds Sekretariat. Analysen er baseret på data indsamlet og finansieret af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Artiklens synspunkter og vurderinger er alene forfatternes ansvar. 2 Se Blundell og MaCurdy (1999) for en general diskussion af arbejdsudbudsmodeller. 1

6 De præsenterede beregninger er partielle i den forstand, at ikke alle økonomiske effekter af skattesænkningerne er inddraget. Nedenfor diskuteres skatteændringernes påvirkning af løndannelsen, uddannelsesmønstret og omfanget af sort arbejde, da der på disse områder findes relevante empiriske undersøgelser. Andre områder, som også kunne være omtalt, er det øgede arbejdsudbuds impuls til virksomhedernes produktion og overskud, besparelser på offentlige overførsler ved færre ledige og skattelettelser til personer uden for arbejdsstyrken, jf. diskussionen i Det Økonomiske Råd (2001a). Endelig er der tilpasningsaspektet: Det tager tid, før arbejdsudbuddet kan tilpasse sig nye skatteregler. Tilpasningstiden til den nye langsigtsligevægt behøver dog ikke at være særlig lang i den aktuelle situation med et stramt arbejdsmarked og relativt stor jobomsætning. Hvis skatteændringerne entydigt afdæmper lønpresset, er de beregnede selvfinansieringsgrader underkantskøn, de da forudsætter konstant (brutto)løn. Det er nødvendigt med viden om arbejdsmarkedets struktur for at kunne bestemme de direkte og afledte effekter af skatteændringerne. Hvis arbejdsmarkedet er imperfekt som følge af fagforeninger, effektivitetsløndannelse eller søgeadfærd, vil en reduceret marginalskat (for uændret gennemsnitsskat ) øge lønnen, og en reduceret gennemsnitsskat (for uændret progression) vil mindske lønnen, jf. Sørensen (1998). 3 Estimationer i Pedersen mfl. (2001) viser, at skattens direkte lønpåvirkning er blevet mindre i 1990 erne end den var i 1980 erne. Dette henføres til mere decentral løndannelse og øget betydning af minimumsløndannelse. Den væsentligste påvirkning af løndannelsen i dette studie sker via det ændrede arbejdsudbuds påvirkning af lønnen. Øget arbejdsudbud som følge af lavere skat mindsker bruttolønnen. Denne effekt er ikke medtaget i beregningerne præsenteret her. Den gren inden for arbejdsmarkedslitteraturen, som betegnes the demand for education, opfatter uddannelsesvalget som et resultat af rationelle overvejelser og dermed også påvirket af økonomiske incitamenter, jf. oversigten i Freeman (1986). Ifølge denne tankegang kan en lavere progression i skattesystemet påvirke uddannelsesmønsteret i retning af flere højtuddannede. I Frederiksson (1997) er hypotesen testet på svenske tidsseriedata for perioden Andelen af en årgang, der påbegynder en videregående uddannelse, er forsøgt forklaret med bl.a. efter-skat lønpræmien på det akademiske arbejdsmarked, beskæftigelsesmuligheder for akademikere, uddannelsesstøtte og adgangsbegrænsning. Estimationerne viser, at efter-skat lønpræmien kan forklare hovedparten af variationen i uddannelsesmønsteret i den betragtede periode. Tilsvarende undersøgelser er os bekendt ikke 3 Argumentet forudsætter, at arbejdsudbuddet er eksogent. 2

7 foretaget på danske data. 4 Hvis de svenske sammenhænge direkte kan overføres til danske forhold, har skattesimulationer, hvor progressionen mindskes (især fjernelse af topskat og øgning af topskattens bundgrænse), som langsigtet bieffekt en øget opbygning af human kapital. 5 Det øgede arbejdsudbud som følge af lavere beskatning kan i princippet afspejle, at det sorte arbejde reduceres. Nye undersøgelser på individdata tyder dog på, at kun en lille del af det øgede arbejdsudbud fra lavere beskatning skyldes mindre sort arbejde, jf. Graversen og Smith (2001). Den væsentligste kilde til større arbejdsudbud er derfor mindre fritid. Sammenfattende vurderes, at de nævnte udeladte effekter alt i alt har en begrænset virkning på den fundne arbejdsudbudsrespons og de beregnede selvfinansieringsgrader. Mere præcise vurderinger, herunder en vurdering af bias af udeladelserne, kræver dog, at der opbygges en egentlig mikrosimulationsmodel med en makroøkonomisk overbygning. Det danske modelkoncept, der er kommet længst i den retning, er DREAM-modellen, jf. DREAM-modellen er dog endnu ikke tilstrækkeligt udbygget til, at det er muligt at simulere præcise effekter af ændringer i mellem- og topskattens satser og bundgrænser, da skatten på løn i DREAM pt. er modelleret som en gennemsnitlig og en marginal skattesats, der er fælles for alle husholdninger. 6 Afsnit 2 beskriver den teoretiske model for Hausman-metoden. Den foretrukne modelspecifikation og datagrundlaget omtales kort i afsnit 3. I afsnit 4 gennemgås skatteeksperimenternes arbejdsudbuds- og fordelingskonsekvenser. En diskussion af resultaternes robusthed afrunder artiklen i afsnit 5. 4 I Granzau og Madsen (2001) er præsenteret AGL-simulationer, hvor uddannelsesvalget er formuleret som en privatøkonomisk rationel afvejning af fordele (øget løn efter skat og uddannelsesstøtte) og omkostninger (mistet arbejdsindkomst under uddannelse) ved uddannelse. Progressionen i skattesystemet påvirker i denne model uddannelsesvalget. 5 Det er imidlertid ikke givet, at dette vil være en samfundsøkonomisk gevinst. F.eks. påpeger Nielsen og Sørensen (1997), at det globale indkomstskatteprincip (ensartet beskatning af afkastet af finansiel og human kapital) virker forvridende, da der investeres for meget i uddannelse og for lidt i finansielle investeringer. Derfor kræver optimal beskatning, at afkastet af human kapital beskattes hårdere end afkastet af finansiel kapital. 6 Granzau og Madsen (2001) indeholder et eksempel på, hvordan DREAM-modellens skattesystem kunne raffineres. 3

8 2. Arbejdsudbudsmodeller Arbejdsudbudsmodeller er et af de områder inden for empirisk arbejdsmarkedsøkonomi, som har tiltrukket sig mest opmærksomhed, se Blundell og MaCurdy (1999). Denne opmærksomhed skyldes et behov for at forstå det arbejdsudbudsrespons, som bliver affødt af politikbeslutninger. To forhold, som har haft betydning for omfanget af litteraturen, er, at traditionelle arbejdsudbudsmodeller oftest har medført estimation af én gennemsnitlig elastisitet for den gruppe, som er i fokus, og at elastisiteterne er landespecifikke. Der har derfor været et stort behov for at estimere arbejdsudbud for hvert land og for at dekomponere populationen på undergrupper, således at elastisiteterne var i overensstemmelse med den gruppe, som blev berørt af politikbeslutingerne. De traditionelle arbejdsudbudsmodeller har imidlertid den åbenlyse mangel, at de estimerer en gennemsnitselastisitet for gruppen, hvilket intuitivt ikke er tilstrækkeligt ved simulation af skattereformer, hvor individernes heterogenitet spiller en stor rolle. For at overkomme dette problem opstod der en litteratur, som tager udgangspunkt i Hausman-modellen. Hausman-modellen har den fordel, at der kan estimeres individuelle elastisiteter, og dermed bliver det muligt at simulere skattereformer på mikroniveau. Omkostningen ved modellen er imidlertid, at den kræver meget detaljerede data, og metodemæssigt overgår kompleksiteten langt de tidligere modeller. 7 Hausman-modellen blev introduceret af Burtless og Hausman (1978). 8 Modellen anvendes til at modellere det individuelle arbejdsudbud og er derfor et meget stærkt redskab til at studere skattesimulationer på mikroniveau. I de seneste år er der kommet en række artikler, som gennemgår modellen og beskriver metoden til estimation af Hausman-modellen, se f.eks. Blundell og MaCurdy (1999) og Creedy og Duncan (2002). 7 Studier af arbejdsudbud tog deres udgangspunkt i simple lineære sammenhænge mellem arbejdsudbud og skattesatserne. Disse modeller var imidlertid behæftet med endogenitetsproblemer, og mere komplekse modeller som f.eks. IV metoden blev derfor en nødvendighed. Nedenfor redegøres for Hausman-modellen. 8 Et alternativ til Hausman-modellen blev introduceret i Hall (1973), som lineariserer budgetbegrænsningen omkring det observerede timetal. Et dansk studie, som anvender denne metode, er Smith (1995). 4

9 I Danmark har der været en række studier, som anvender Hausman-modellen, bl.a. Graversen (1998), Graversen og Smith (1998) og Frederiksen mfl. (2001). Generelt for den danske forskning er, at de anvendte modeller er steget i kompleksitet over tid med det formål at gengive det komplicerede skattesystem bedst muligt. Hausman-modellen følger den traditionelle økonomiske teori meget tæt. Hvert individ maksimerer en nyttefunktion, U(C,h), hvor C er forbrug og h er arbejdstiden, over en budgetbegrænsning: C i w i h i FC Y V t(i) (1) som afspejler individets timeløn (w) og timetal (h) 9, ikke-arbejdsindkomster som er skattepligtige (Y) og ikke skattepligtige (V), de faste omkostninger ved arbejde (FC) samt skatten, som er en funktion af den skattepligtige indkomst t(i) med I = I(w i, h i, Y, D), hvor D er personfradraget. For at kunne bestemme det individuelle, optimale arbejdsudbud skal der vælges en funktionel form for nyttefunktionen, og budgetbegrænsningerne skal konstrueres. Medens der generelt er konsensus om at vælge den funktionelle form for nyttefunktionen så fleksibel som muligt for ikke at begrænse individerne i deres arbejdsudbud, se Creedy og Duncan (2002) for en diskussion, er det ikke ligetil at konstruere de individuelle budgetbegrænsinger. Budgetbegrænsningerne, der har til hensigt at afspejle det valg, som individet står overfor ved beslutningen om arbejdsudbuddets omfang, er påvirket af en lang række skatteregler og regler for overførselsindkomster. Dette meget komplicerede regelsæt betyder, at selvom det i teorien er muligt at konstruere budgetbegræsninger, som gengiver valgsituationen, så er det næsten umuligt at indsamle data, som empirisk tillader konstruktionen af budgetbegrænserne. 10 Personer med tilknytning til arbejdsmarkedet står over for valget mellem at arbejde og ikke at arbejde. Det er derfor vigtigt at anerkende muligheden for, at personer, som ikke finder det optimalt at opretholde beskæftigelsen, forlader arbejdsmarkedet, samt at en ændring af vilkårene på arbejdsmarkedet kan betyde, at personer, for 9 Summeringen over {i} angiver timelønninger og timetalet indenfor normal arbejdstid og overtid samt i bijob. 10 Dette rejser yderligere det spørgsmål, om borgerne i det danske samfund i realiteten kan gennemskue deres valgsituation som følge af den komplekse budgetbegrænsning. 5

10 hvem det hidtil ikke har kunnet betale sig at arbejde, efterfølgende finder det optimalt at melde sig på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesvalget for individerne foretages ved at sammenligne nytten ved beskæftigelse med nytten uden beskæftigelse. 11 For bedst muligt at beskrive det valg, som personerne står overfor, er det derfor ikke nok at beskrive budgetbegrænsningen for et positivt arbejdsudbud, man må også beskrive budgetbegrænsningen for at arbejdsudbud på nul timer. Set med danske øjne åbner dette op for en diskussion af niveauet for overførselsindkomster som internationalt set ligger på et meget højt niveau og for en række personer så højt, at det ikke kan betale sig at arbejde, se Pedersen og Smith (2002) og Finansministeriet (2001). Krav til konstruktion af budgetbegrænsingerne er derfor information om de direkte overførsler såsom arbejdsløshedsunderstøttelse, SU, orlovsydelser, børnetilskud, børnefamilieydelse og boligsikring. Andre forhold, som er betinget på et positivt arbejdsudbud, er: Børnepasning, befordringsfradrag og transportudgifter. Hertil kommer to yderligere forhold, som komplicerer konstruktionen af budgetbegrænsningerne, nemlig sambeskatningsreglen for ægtefæller og skatteloftet. Givet en funktionel form for nyttefunktionen og de beregnede individuelle budgetbegrænsninger kan det individuelle optimale arbejdsudbud findes ved at maksimere nytten over budgetbegrænsningen. Dette ville være standard, hvis budgetbegrænsningen havde været konveks. Dette er tilfældet med en progressiv beskatning som den danske og med konstant timeløn. For en række individer på arbejdsmarkedet er timelønnen imidlertid ikke konstant, eftersom der ofte gives overarbejdskompensation og eftersom timelønninger i hovederhvervet og i bijob er forskellige. Dette medfører en ikke-konveks budgetbegrænsning, se Frederiksen mfl. (2001). En optimeringsalgoritme, som tager dette forhold i betragtning, skal anvendes. Med udgangspunkt i et specifikt grafisk eksempel på ikke-konvekse budgetbegrænsninger præsenteres en sådan algoritme nedenfor. Figur 1 illustrerer en budgetbegrænsning for en hypotetisk person, som både arbejder overtid og har et bijob. Personen er relativt højtlønnet og betaler den højeste marginale skat - også kendt som topskatten. Punktet y 0 angiver personens indkomst med et arbejdsudbud på nul timer (H 0 ), dvs. arbejdsløshedsdagpenge, overførsler fra staten, kapitalindkomst mm. I modellen antages det, at alle offentlige ydelser bliver 11 For personer uden positivt arbejdsudbud bestemmes arbejdsindkomsten ved Heckmanmetoden som prediktede lønninger. 6

11 Figur1. Stykvis lineær budgetbegrænsning for person, der både arbejder overtid og har bijob. Anm: Forskellen mellem y 1 og y 0 i figuren udgøres af de faste omkostninger ved at arbejde og reduktioner i arbejdsløshedsunderstøttelse og andre overførsler som følge af aftrapning. frataget personen selv ved et lille arbejdsudbud, dvs. der tages ikke højde for gradvis aftrapning af de offentlige overførsler. Afstanden mellem y 0 og y 1 kan derfor tolkes som omkostningen ved at tage et arbejde. Ved en lav lønindkomst betales der kun arbejdsmarkedsbidrag, men ved timetallet H 1 overstiger lønindkomsten et givet niveau, og efterfølgende skal der betales både arbejdsmarkedsbidrag og bundskat. Tilsvarende vil der for højere timetal (H 3 og H 4 ) og dermed højere lønindkomster blive opkrævet mellemskat og senere topskat. H 4 angiver standardtimetallet svarende til 37 timer, hvor yderligere arbejde betyder, at personen arbejder overtid. I figuren er vist en situation, hvor personen modtager en overarbejdskompensation, hvilket betyder, at lønnen i overarbejde overstiger normallønnen. Slutteligt angiver det sidste segment mellem H 5 og H 6 indkomsten efter skat i et bijob, og parallelforskydningen nedefter skyldes ekstraomkostninger ved at arbejde i et bijob. H 6 er det maksimalt mulige timetal, som kan arbejdes. Det første skridt i algoritmen, der maksimerer nytten over budgetbegrænsningen, er at finde den optimale arbejdsudbudsallokering for hvert af de lineære segmenter. I praksis gøres dette ved at forlænge hvert af de lineære segmenter, så de eksisterer over hele det mulige timeinterval fra H 0 til H 6, som det er gjort i figur 1. Herefter maksimeres nyttefunktionen over hvert af de forlængede segmenter, og en vektor af 7

12 opnåelige lokale optima konstrueres. Hvis et lokalt optimum for en given forlænget budgetbegrænsning viser sig at ligge på det oprindelige segment, dvs. det ikke-forlængede segment, så betegnes det lokale optimum som værende opnåelig, ellers bliver det betegnet som ikke opnåelig. Hvis vi har et konvekst knæk på budgetbegrænsningen, og hvis det lokale optimum på det nedre segment ligger over de opnåelige punkter, og det lokale optimum på det øvre segment ligger under de opnåelige punkter, så betegnes knækket på budgetbegrænsningen som en opnåelig løsning. Et ikke-konvekst knæk på budgetbegrænsningen, som ikke er en hjørneløsning, kan aldrig blive en optimal løsning. Ved brug af denne algoritme og identifikationen af opnåelige lokale løsninger kan den globalt optimale løsning findes som bestemmer den optimale allokering på budgetbegrænsningen og dermed arbejdsudbuddet for personen. Inden estimation af modellen er mulig, skal den empiriske specifikation af modellen bestemmes. For at muliggøre estimation af modellen tillades et fejlled,, som repræsenterer heterogeniteten i præferencer mellem agenterne, og det antages at ~ N(µ,1 2 ). Dette valg af heterogenitets-specifikation betyder, at et uforholdsmæssigt højt antal af personer bliver estimeret til at have et arbejdsudbud i et af budgetbegrænsningens konvekse knækpunkter, mens ingen optimerer på de ikkekonvekse knækpunkter, se Moffitt (1986) for detaljer. Dette er ikke i overensstemmelse med personernes observerede adfærd, og et yderligere additivt fejlled 0, 0 ~ N(0,1 2 ) og E(,0) = 0, som repræsenterer måle- og optimeringsfejl, skal derfor tilføjes modellen. Den økonomiske fortolkning af 0 er, at der kan være målefejl i det observerede arbejdsudbud, eller at nogle personer er begrænsede i deres arbejdsudbud, dvs. de kan ikke arbejde det ønskede antal timer, eftersom de f.eks. kan være bundet af overenskomstaftaler eller manglende efterspørgsel. Den udvidede fejlledsstruktur er første skridt på vejen mod en model med større overensstemmelse mellem de empiriske observationer og de modelbaserede resultater. En yderligere forbedring af modellen kommer ved at anerkende den i litteraturen ofte fremførte pointe om Hausman-modellens høje følsomhed over for fejlspecifikation, se MaCurdy mfl. (1990). I den danske debat er denne pointe kommet til udtryk i papirerne udarbejdet af Graversen og Smith (1998) og Frederiksen mfl. (2001), hvor den traditionelle Hausman-model sammenlignes med mere fleksible modelspecifikationer. Det generelle indtryk i disse studier er, at parameter-estimaterne og dermed elastisiteterne varierer betydeligt mellem modelspecifikationer, men også at den mere fleksible model er at foretrække som følge af en række objektive kriterier. Specielt medfører introduktionen af en stigmatiseringseffekt som følge af arbejdsløshed, at valget mellem intet arbejdsudbud og et positivt arbejdsudbud bliver mere nuanceret, hvilket empirisk viser sig at have 8

13 stor betydning for både mænd og kvinder. Ligeledes har introduktionen af uobserverede omkostninger ved arbejde i et bijob signifikant betydning for mænd, mens det har insignifikant betydning for kvinder. Den stokastiske modelspecifikation, som er dokumenteret i Frederiksen mfl. (2001), er en kompleks funktion af observerede karakteristika og de to fejlled. Ud fra den empiriske specifikation kan likelihoodfunktionen udledes, som det er gjort i Graversen og Smith (1998). Adfærdsparametrene i arbejdsudbudsfunktionen bestemmes ved maksimering af likelihood-funktionen, og herfra kan de individuelle arbejdsudbudselasticiteter beregnes. 3. Grundlaget for skattesimulationer og fordelingsanalyse Data til Graversen (1998), Graversen og Smith (1998) og Frederiksen mfl. (2001) er baseret på en interviewundersøgelse med oprindeligt 3500 personer foretaget i foråret 1996 af Danmarks Statistik for Rockwool Fondens Forskningsenhed. De nævnte analyser indskrænker sig til personer i alderen år (af hensyn til muligheden for at gå på efterløn for de årige), og der ses endvidere bort fra langtidssygemeldte, studerende, selvstændige og medhjælpende ægtefæller. For disse grupper er det ikke muligt at beregne timelønninger og dermed konstruere budgetbegrænsninger. Alt i alt indgår der 2441 personer. Hvis arbejdsløse er aktivt søgende i overensstemmelse med ILO s definitioner, opfattes de som ufrivilligt ledige, og de antages at have et ugentligt arbejdsudbud på 37 timer (20 timer for deltidsforsikede). Ledige, der ikke er aktivt søgende, opfattes som frivilligt ledige, og de tilordnes et arbejdsudbud på 0 timer i undersøgelsen. I gennemsnit arbejder mænd 41 timer om ugen, mens kvinder arbejder knap 36 timer. Hovedbeskæftigelsen betyder som forventet mest timemæssigt. Mænds ekstrajob betyder timemæssigt mere end kvinders. For begge køn gælder, at overarbejde er en større kilde til arbejdsudbud end bijob. Overarbejdsbetaling er klart mere givtigt end løn optjent i normalugens løb, mens billedet for bijob er mere grumset. Personer med få timer i hovedbeskæftigelse har lavtbetalte bijob, mens fuldtidsbeskæftigede personer har højtbetalte bijob. Forklaringen er sandsynligvis, at personer med få timers fuldtidsbeskæftigelse er begrænset i deres arbejdsudbud og derfor accepterer beskæftigelse med lav timeløn, mens bijob for fuldtidsbeskæftigede har en anden karakter. 9

14 En række personer, hovedsagelig månedslønnede funktionærer, oplyser, at de ikke modtager honorar for overarbejde ud over ugens normaltimer. Ved konstruktion af budgetbegrænsning for disse personer er det antaget, at der eksisterer en implicit kontrakt mellem arbejdstager og arbejdsgiver om, at den pågældende aflønning modsvarer både ugens normaltimer og forventet overarbejde. For at budgetbegrænsningen så præcist som muligt skal afspejle skattemæssige forhold, er der fra indkomst- og skatteregistre inddraget information om kapitalindkomst, anden ikke-arbejdsindkomst og skattemæssige fradrag. Der er i fastlæggelsen af budgetbegrænsningen taget højde for faste omkostninger ved at gå på arbejde som udgifter til transport mv. Vi har til studiet af skattesimulationerne og fordelingsanalyserne, som behandles i næste afsnit, valgt at tage udgangspunkt i den foretrukne model i det nyeste danske studie af arbejdsudbudseffekter udarbejdet af Frederiksen mfl. (2001). Med baggrund i adfærdsparametrene estimeret i denne foretrukne model er det muligt at beregne individuelle substitutions- og indkomstelasticiteter givet personernes placering på budgetbegrænsningen. I tabel 1 er præsenteret gennemsnitlige arbejdsudbudselasticiteter fordelt på køn. Mænd har i gennemsnit en lavere substitutionselasticitet end kvinder, medens indkomstelasticiteten er af samme størrelsesforhold for de to køn. Det er vigtigt at understrege, at de elasticiteter, som er præsenteret i tabel 1, er gennemsnitlige elasticiteter for personerne i stikprøven, og at der er en betydelig afvigelse fra dette gennemsnit for en række personer. Denne observation er meget Tabel 1. Beregnede gennemsnitlige arbejdsudbudselasticiteter fordelt på køn Kompenseret egenpriselastictet Substitutionselasticitet Indkomstelasticitet Parameter Std. afv. Parameter Std. afv. Parameter Std. afv. Mænd 0,052 0,032 0,053 0,034-0,006 0,023 Kvinder 0,148 0,038 0,152 0,038-0,007 0,053 Anm: Elasticiteterne er beregnet med udgangspunkt i stikprøvens gennemsnitsværdier. Kilde: Frederiksen mfl. (2001). 10

15 vigtig ved simulation af skattesystemet, da elasticiteterne varierer over indkomstgrupper, som det er vist i Frederiksen mfl. (2001) Simulation af skatteeksperimenters arbejdsudbuds- og fordelingskonsekvenser For at vise egenskaberne ved den estimerede model præsenteres en række simulationer af personskatteændringers arbejdsudbuds- og fordelingsvirkninger. Da de estimerede parametre varierer for indkomstgrupper, vedrører skatteeksperimenterne både lav-, mellem- og højindkomster. Følgende ufinansierede lettelser i personskatten er simuleret: 13 Topskatten fjernes Mellemskatten fjernes Bundskatten reduceres fra 5,5 til 3,5 pct. Forhøjelse af topskattegrænsen fra til kr. og mellemskattegrænsen fra til kr. Forhøjelse af topskattegrænsen fra til kr. Forhøjelse af topskattegrænsen fra til kr. Forhøjelse af mellemskattegrænsen fra til kr. Forhøjelse af personfradraget fra til kr. Eksperimenterne er designet, så skattelettelsen har omtrent samme umiddelbare provenuvirkning for de fire første eksperimenter (ca mia. kr.) henholdsvis de fire sidste eksperimenter (ca. 6-8 mia. kr.) Alle eksperimenter er foretaget i forhold til en fuldt indfaset Pinsepakke, jf. tabel 2. Virkningen af at nedsætte en indkomstskattesats eller hæve en skattegrænse er umiddelbart et provenutab. Et efterfølgende større arbejdsudbud vil igennem en større arbejdsindkomst hæve indkomstskatteprovenuet. Herudover vil en højere disponibel indkomst stammende fra såvel et større arbejdsudbud som en lavere gennemsnitsskat give anledning til et større forbrug, hvorved afgiftsgrundlaget også 12 Det er vigtigt at understrege, at skattesimulationerne i næste afsnit tager udgangspunkt i de individuelle elasticiteter og ikke i en gennemsnitlig elasticitet, som det ofte er tilfældet for skattesimulationer foretaget på makroniveau. 13 Eksperimenterne blev designet i foråret 2001, hvor der ikke var viden om fradragsgrænserne vedrørende Alle fradragsgrænser vedrører derfor 2001, mens satserne vedrører

16 Tabel 2. Beskatning af arbejdsindkomst i 2002 Indkomstskattetype Fradragsgrænse Sats -- Kr Pct.-- Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing 0 9 Gennemsnitlig kommune-, amts- og kirkeskat ,2 Bundskat ,5 Mellemskat Topskat Anm: Alle fradragsgrænserne vedrører Den særlige pensionsopsparing er fra og med 2002 omlagt fra en skat til en personlig opsparing, hvilket der ikke er taget højde for i beregningerne. Med undtagelse af arbejdsmarkedsbidraget og særlig pensionsopsparing er fradragsgrænserne anført, hvor disse er fratrukket den personlige indkomst. Fradragsgrænserne er derfor reelt knap 10 pct. højere (1 delt med 0,91). Omvendt betyder arbejdsmarkedsbidraget (og særlig pensionsopsparing), at de anførte skattesatser kun slår igennem på den effektive marginale skattesats med 91 pct. af satsen. forøges. Her er det valgt kun at medregne afgiftsgrundlaget fra den forbrugsøgning, som det øgede arbejdsudbud giver produktionsmæssig dækning for. Dette svarer til en antagelse om, at den nationale opsparing målt i kroner skal være uændret eller at underfinansieringen af skattelettelsen kan være lig med den afledte stigning i den private finansielle opsparing, jf. Blomgren-Hansen (2001). 14 Hvis der ikke er produktionsmæssig dækning for forbrugsudvidelsen, slår den på sigt ud i højere priser og/eller øget nettoimport. 15 Tankegangen kan illustreres formelt ved at gøre en række forenklende antagelser. Det samlede skatteprovenu, T, består af provenu fra en proportional indkomstskat med satsen t y og en konstant forbrugsafgift med satsen t c. 16 Lønsummen, y, der 14 Der kunne også argumenteres for den mindre restriktive betingelse, at opsparingen målt som andel af produktionen skal være uændret. 15 I en lille åben økonomi som den danske, hvor elasticiteterne i udenrigshandlen selv ikke på langt sigt er dramatisk store, vil en efterspørgselsstigning, der ikke er produktionsmæssig dækning for, slå ud i både øget nettoimport og øget prisniveau. Det kræver en fuldt specificeret makroøkonomisk model for at bestemme disse afledte effekter. Afhængig af de makroøkonomiske reaktionsfunktioner kan selvfinansieringsgraden på kort sigt godt overstige den langsigtede selvfinansieringsgrad. 16 Kapitalindkomst kan inkluderes, men det vil ikke påvirke beregningerne. 12

17 samtidig er skattepligtig indkomst, er produktet af den konstante timelønsats w og arbejdsudbuddet målt i timer. Arbejdsudbuddet, h(w, t y ), varierer positivt med lønnen efter skat. Lønsummen fratrukket skattebetalingerne, (1-t y )wh(w, t y )), er disponibel indkomst. Det antages, at andelen s heraf spares op, dvs. afgiften knyttet til forbruget er t c (1-s) multipliceret med disponibel indkomst. 17 Skatteprovenuet kan udtrykkes som T = t y wh(w, t y ) + t c (1-s)(1-t y )wh(w, t y )) Ved at differentiere dette udtryk kan ændringen i det samlede skatteprovenu, ût, ved en marginal ændring i indkomstskatten, ût y, formuleres som ût = yût y + ûyt y - t c (1-s)yût y, hvor y = wh(w, t y ), dvs. lønsummen. Det første led omfatter det umiddelbare provenutab som følge af nedsat skat på initial lønindkomst, og det andet led er øget skatteprovenu hidrørende fra øget arbejdsudbud og dermed øget lønsum. Det tredje led er afgiften på merforbruget knyttet til det initiale provenutab. Som nævnt tidligere skal der kun medregnes den del af merforbruget, der er produktionsmæssig dækning for, dvs. tredje led i ligningen skal erstattes af min(-t c (1-s)yût y, t c ûy), dvs. stigningen i forbruget må ikke overstige stigningen i indkomsten før skat. Det reviderede udtryk bliver: ût = yût y + ûyt y + min(-t c (1-s)yût y, t c ûy), Selvfinansieringsgraden,, er forholdet mellem øget skatteprovenu og initial provenutab: = ûyt y + min(-t c (1-s)yût y, t c ûy) -yût y Nedenfor præsenteres de enkelte elementer i selvfinansieringsgraden for eksperimenterne, idet der først fokuseres på indkomstskatteprovenuet og efterfølgende medtages forbrugsvirkningen, hvorved den samlede finansieringsgrad opgøres, jf. tabel 3. Arbejdsudbuddet målt i timer stiger mest i eksperimentet med højere mellem- og topskattegrænse, nemlig 1,3 pct. Ved de øvrige eksperimenter, bortset 17 Da modellen er formuleret statisk, er der argumenter for at sætte s=0. Dette vil øge de beregnede selvfinansieringsgrader i tabel 3, 2. søjle, men ikke de endelige selvfinansieringsgrader i tabellens 3. søjle. 13

18 Tabel 3. Selvfinansieringsgrad ved forskellige indkomstskattenedsættelser inklusive afledte forbrugsvirkninger Indkomstskatteprovenu Inkl. afledt forbrugsvirkning a Inkl. afledt forbrugsvirkning ved uændret dansk opsparing Højere topskattegrænse 0,58 0,93 0,89 ( kr.) Højere topskattegrænse 0,53 0,86 0,8 ( kr.) Fjernelse af topskat 0,21 0,5 0,33 Højere mellemskattegrænse 0,39 0,69 0,59 Højere mellem- og 0,44 0,77 0,69 topskattegrænse Fjernelse af mellemskat 0,26 0,56 0,41 Reduktion af bundskat 0,12 0,39 0,19 Højere personfradrag -0,02 0,22-0,02 a) Det er antaget, at alle personer har en marginal forbrugstilbøjelighed på 0,8, og at 30,5 pct. af forbrugsudgiften er moms og afgifter, jf. den beregnede effektive forbrugsskattesats i Dansk Økonomi (2001a). Anm: Frederiksen mfl. (2001) omhandler alene finansieringsgrader ekskl. afledte forbrugsvirkninger. Det Økonomiske Råd (2001a) inddrager derudover forbrugsvirkninger, men der er ikke taget højde for betingelsen om uændret dansk opsparing. Kilde: Frederiksen mfl. (2001) og egne beregninger. fra reduktion af bundskat og højere personfradrag, stiger arbejdsudbuddet mellem 0,4 og 1 pct. Det mindste tab på indkomstskatteprovenuet fås ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat til kr. 58 pct. af det initiale indkomstskatteprovenutab kommer tilbage i form af højere indkomstskatter. Personer, der befinder sig i indkomstintervallet mellem kr. og den foreslåede grænse på kr., vil opleve et markant fald i deres marginalskat fra omkring 63 pct. til 50 pct. Dette vil give anledning til en kraftig substitution væk fra fritid over mod arbejde. Personer med høje indkomster (over kr) kommer ikke til at stå over for en lavere marginalskat, men får ligesom gruppen med indkomster mellem og kr. en større disponibel indkomst og vil derfor vælge at holde mere fri (indkomsteffekt). 14

19 Da skattelettelserne forøger den disponible indkomst, giver dette anledning til højere selvfinansieringsgrader via øget forbrug. Forbrugseffekten i sig selv bringer selvfinansieringsgraden op på 0,93, men betingelsen om fastholdt opsparing nedjusterer selvfinansierinsgraden til 0,89. Selv den mest effektive skattenedsættelse er dermed ikke fuldt selvfinansierende, men er dog tæt på. En forhøjelse af topskattegrænsen til kr. har en samlet selvfinansieringsgrad på 0,80, hvoraf selvfinansieringsgraden vedrørende indkomstskatteprovenuet er 0,53. Den bundgrænse for topskatten, som maksimerer selvfinansieringsgraden (Laffer-kurve effekt), er tilsyneladende under kr., men uden yderligere simulationer kan det ikke afgøres, hvor den optimale bundgrænse er. Hvis topskatten helt afskaffes, vil det resultere i en samlet selvfinansieringsgrad på beskedne 0,33. I forhold til kun at hæve topskattegrænsen vil personer med meget høje indkomster også få gavn af en lavere marginalskat, men da denne gruppe har en relativt høj indkomstelasticitet, bliver den samlede arbejdsudbudsrespons behersket. 18 Den begrænsede arbejdsudbudseffekt bevirker, at forbrugseffekten kun får lov til at slå ud i moderat omfang. De beskrevne mekanismer bag forskelle i selvfinansieringsgrader for hhv. en stigning i bundgrænsen for topskatten og afskaffelse af topskatten gør sig også gældende for mellemskatten. Der er en relativt høj finansieringsgrad på 0,59 ved at hæve mellemskattegrænsen til kr. Det er primært personer fra de nederste og mellemste indkomstdeciler, der vil vælge at forøge deres arbejdsudbud. Selvfinansieringsgraden ved helt at fjerne mellemskatten er kun 0,41. For fuldstændighedens skyld er der også præsenteret et eksperiment, hvor bundgrænsen for mellem- og topskatten hæves parallelt. Den samlede selvfinansieringsgrad herved, 0,69, er ikke overraskende en mellemting mellem selvfinansieringsgraderne for de rene eksperimenter. En reduktion i bundskattesatsen har en samlet selvfinansieringsgrad på 0,19. Det er primært personer med lave indkomster, der vælger at forøge deres arbejdsudbud. Stigningen i mellem- og højindkomstgruppers arbejdsudbud er begrænset i forhold til den relativt høje skattebesparelse, de opnår I Frederiksen mfl. (2001) er dokumenteret, at indkomstelasticiteterne numerisk stiger med den disponible indkomst. 19 Der er ikke taget højde for, at især en sænkning af bundskatten kan afdæmpe lønstigningstakten, jf. de tidligere diskussioner. Der er heller ikke taget højde for reducerede overførsler, som skyldes, 15

20 En forhøjelse af personfradraget, hvilket svarer til at øge bundskattegrænsen, har en negativ virkning på arbejdsudbuddet. Det skyldes, at der stort set ikke findes personer med en så lav indkomst, at deres marginalskat vil blive reduceret. Dermed vil en forhøjelse af personfradraget næsten udelukkende sænke gennemsnitsskatten for alle indkomstgrupper, der derfor reducerer deres arbejdsudbud. Der er derfor ikke produktionsmæssig dækning for forbrugsvirkningen, og den samlede selvfinansieringsgrad bliver dermed svagt negativ. I tabel 4 er vist en sammenstilling af eksperimenternes fordelingsvirkninger (belyst ved ændringer i Gini-koefficienten) og selvfinansieringsgrader. En fjernelse af topskatten virker klart mest ulighedsskabende, mens højere personfradrag er det eneste indgreb, der øger ligheden. Det er bemærkelsesværdigt, at øgning af bundgrænsen for betaling af mellem- og topskat øger uligheden betydeligt mindre end helt at fjerne mellem- og topskatten. Det er således et betydeligt gunstigere ombytningsforhold mellem efficiens og lighed ved at øge bundgrænsen for mellemog topskat end ved fuldstændigt at fjerne disse to skatter. Tabel 4. Ændring i ulighed og selvfinansieringsgrad ved forskellige indkomstskattenedsættelser Ændring i Gini-koefficient, pct. Selvfinansieringsgrad inkl. afledt forbrugsvirkning ved uændret dansk opsparing Højere topskattegrænse ( kr.) 3,54 0,89 Højere topskattegrænse ( kr.) 6,87 0,8 Fjernelse af topskat 9,36 0,33 Højere mellemskattegrænse 0,97 0,59 Højere mellem- og topskattegrænse 4,97 0,69 Fjernelse af mellemskat 4,54 0,41 Reduktion af bundskat 0 0,19 Højere personfradrag -1,23-0,02 Anm: En stigning i Gini-koefficienten betyder øget ulighed. Se i øvrigt noter til tabel 3. Kilde: Frederiksen mfl. (2001), Det Økonomiske Råd (2001b) og egne beregninger. at en del af det øgede arbejdsudbud opstår ved, at ledige kommer i beskæftigelse. At økonomiske incitamenter påvirker sandsynligheden for at blive ledig og lediges adfærd med hensyn til jobsøgning og fleksibilitet er dokumenteret i bl.a. Pedersen og Smith (2002). Begge udeladelser trækker i retning af at undervurdere den beregnede selvfinansieringsgrad ved eksperimentet. 16

Skattereformer: Dynamiske effekter og fordelingskonsekvenser

Skattereformer: Dynamiske effekter og fordelingskonsekvenser Skattereformer: Dynamiske effekter og fordelingskonsekvenser Anders Frederiksen* Nationaløkonomisk Institut Handelshøjskolen i Århus Jan V. Hansen* Det Økonomiske Råds Sekretariat SUMMARY: We introduce

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

INDHOLD. 3 Redaktionelt forord Hvordan plukker man gåsen bedst? 4 Anders Frederiksen & Jan V. Hansen Arbejdsudbudsmodeller og skattereformer

INDHOLD. 3 Redaktionelt forord Hvordan plukker man gåsen bedst? 4 Anders Frederiksen & Jan V. Hansen Arbejdsudbudsmodeller og skattereformer INDHOLD 3 Redaktionelt forord Hvordan plukker man gåsen bedst? 4 Anders Frederiksen & Jan V. Hansen Arbejdsudbudsmodeller og skattereformer 12 Ebbe Krogh Graversen Skatteunddragelse og sort arbejde 19

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR?

HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR? HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR? Kommentar af Peter Birch Sørensen til oplæg af Claus Thustrup Kreiner ved Kraka-EPRN seminaret d. 31/8 2012 PROBLEMSTILLINGEN Bør samfundsøkonomisk

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE Arbejdsnotat Skrevet af konsulent Mick Plesner og partner Michael Moos-Bjerre og Lange, Analyse og konsulentfirmaet Moos-Bjerre og Lange. Kontaktperson:

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Topskat, arbejdsudbud og velfærd

Topskat, arbejdsudbud og velfærd Topskat, arbejdsudbud og velfærd Claus Thustrup Kreiner Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Professorer ved Københavns Universitet I formandsskabet for De Økonomiske Råd Høring om dynamiske effekter af lettelser

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser N O T A T Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser 21. februar 2012 Resumé Lettelser i topskattesatsen fungerer mere effektivt end eksempelvis hævelse af topskattegrænsen, når målet er at

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Beskatning af topindkomster

Beskatning af topindkomster Beskatning af topindkomster Esben Anton Schultz Fonden Kraka NØFs årsmøde, Koldingfjord 14. januar 2012 Stort fokus på topindkomstbeskatning I de seneste år er der i en række vestlige lande opstået en

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Dynamiske effekter af lavere (top)skat

Dynamiske effekter af lavere (top)skat Dynamiske effekter af lavere (top)skat Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 15 Offentligt Høring i Folketingets Skatteudvalg 22. Oktober 2014 Lars Andersen Direktør i AE www.ae.dk Program Hvad fortæller

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1 Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har

Læs mere

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere