Dansk velstand vokser markant mere end vi tror

Transkript

1 Dansk velstand vokser markant mere end vi tror Det dystre billede af den danske velstandsudvikling målt ved bruttonationalproduktet (BNP) udfordres i denne analyse ved at kigge på et mere retvisende mål for velstanden nemlig bruttonationalindkomsten (BNI). Et stigende bytteforhold, nettorenteudgifter, der er vendt til nettorenteindtægter samt en markant fremgang i selskabsudbytter fra udlandet har bevirket, at den reale BNI de sidste ti år er steget næsten tre gange så meget som det reale BNP. af stud.polit Anders P. Nielsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 14. december 211 Analysens hovedkonklusioner Realt er det danske BNP de sidste ti år kun vokset knap,6 pct. i gennemsnit om året. Bruttonationalindkomsten (BNI), der er et mere retvisende mål for velstanden i samfundet, er til sammenligning vokset med 1,5 pct. i gennemsnit om året, altså næsten tre gange så meget som BNP. Forskellen på godt,9 pct.enheder om året mellem væksten i BNI og BNP kan ligeligt tilskrives et styrket bytteforhold og større formueindkomst fra udlandet netto. Det danske bidrag til BNI fra bytteforhold samt formueindkomst fra udlandet er i international særklasse. Bytteforholdet er steget mærkbart de seneste 3 år og markant de seneste ti år. Bidraget fra formueindkomst er også ændret markant bl.a. som følge af, at Danmarks udlandsgæld, der i slut 8 erne lå på omkring 7 mia. 211-kr., er vendt til en formue i dag på mere end 25 mia. 211-kr. Det er svært at se, hvorfor bytteforhold og formueindkomst ikke også de kommende 1 år skulle arbejde til gunst for den danske BNI-vækst. Disse forhold bør også tages med i betragtning, når man vil forsøge kortlægge Danmarks fremtidige velstandsudvikling. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 BNI vokser markant mere end BNP Bruttonationalproduktet (BNP) måler den indkomst, der via produktionen skabes på dansk jord. Danmark har de sidste 1 år kun haft en vækst omkring,6 pct. om året i gennemsnit. Det er blandt de laveste BNP-vækstrater i OECD-området. Denne kendsgerning, samt det forhold at Danmark de kommende 1-15 år er blevet spået en af OECD s absolut laveste BNP-stigninger 1, har affødt bekymringer om udviklingen i dansk velstand. I en globaliseret økonomi er egen jord dog ikke den eneste kilde til velstand, og det er samtidig ikke givet at den indkomst der skabes fra produktionen på egen jord også går til landets indbyggere. Yderligere velstand kan fx skabes via fordringer (o.lign.) på omverdenen. Det er bl.a. tilfældet, når midler sat i udenlandske aktiver giver afkast. Modsat må man aflevere en del af sin indkomst til udlændinge i form af renter, hvis man skylder penge i udlandet. Vi kan ligeledes bytte os til velstand. Det er tilfældet, når de priser, vi eksporterer til vokser hastigere end priserne, vi importerer til. Herved kan vi importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport, hvorved vores købekraft, og dermed vores velstand, øges. Modsat mister vi købekraft hvis vores eksport priser stiger mindre end vores importpriser. Ved at tillægge BNP formueindkomst og overførsler (netto) fra udlandet samt bytteforholdseffekter fås vor reale bruttonationalindkomst (BNI). BNI opgør således den realindkomst, der er til rådighed for danske indbyggere. Danmarks Statistik karakteriserer i Nationalregnskabet BNI som et teoretisk mere korrekt mål for udviklingen i den økonomiske velstand. Således hedder det I forbindelse med diskussionen om BNP - eller teoretisk mere korrekt BNI eller disponibel BNI - som indikator for den økonomiske velfærd..." 2 Tabel 1 viser forskellen mellem realvæksten i BNI og BNP dekomponeret på hhv. formueindkomst, overførsler mv. og bytteforhold. I 7 erne voksede den reale BNI og det reale BNP lige meget. I 8 erne voksede BNI lidt mindre end BNP. Herefter skiftede det. I 9 erne voksede BNI med 2,7 pct. om året mod BNP's 2,4 pct. De seneste ti år er den reale BNI vokset med gennemsnitlige 1,5 pct. om året, mens BNP kun er vokset med knap,6 pct. Indkomsten målt ved real BNI er altså de sidste ti år vokset tæt på tre gange så meget som det reale BNP (mertilvækst på,9 pct.enheder om året). 1 Senest i OECD's Economic Outlook fra maj 211. Tabel 4.1 og 4.2, s Kilde: NATIONALREGNSKAB 29. Danmarks Statistik. Side 29. 2

3 Tabel 1. Stigende forskel mellem realt BNP og BNI Real BNI - Realt BNP = Forskel = Formueindkomst mv. + Bytteforhold 2) Pct. p.a Pct.-enheder p.a ,1 1,9,2,,2 7'erne 2,5 2,4,,, 8'erne 1,7 1,9 -,2 -,4,1 9'erne 2,7 2,4,3,1,2 erne 1,4,8,6,3,4 Seneste ti år 1) 1,5,6,9,5,5 Anm: 1) Seneste ti år dækker over perioden fra 2 til 21. 2) Da bytteforholdet pr. definition ikke findes i løbende priser kan et kædet vækstbidrag herfra ej beregnes. Bytteforholdets bidrag til mertilvæksten i real BNI bestemmes derfor residualt ift. formueindkomst, overførsler mv.'s vækstbidrag, således at disse summerer til differencen mellem BNI- og BNP-væksten i pct.-points. Formueindkomst, overførsler mv.'s vækstbidrag er i de enkelte år beregnet som et kædet vækstbidrag fra den nominelle forskel mellem BNI og BNP deflateret med importpriserne. Periodernes gennemsnitlige vækstbidrag er beregnet som simple gennemsnit af vækstbidragene i periodernes enkelte år. Grundet afrunding summerer komponenterne ikke nødvendigvis til totalerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Som det fremgår af tabel 1, har bytteforholdet i næsten alle årtierne bidraget positivt til den reale BNI. De sidste ti år er bidraget dog steget til næsten,5 pct.-enheder om året i stedet for,1-,2 pct.- enheder, som det steg de foregående årtier. Samtidig er bidraget fra nettooverførslerne mv. fra udlandet gået fra nul i 7 erne over minus,4 pct.-enheder i 8 erne til plus,1 i 9'erne og endeligt knap,5 de seneste ti år. Den relativt markante forøgelse af forholdet mellem BNI- og BNP-væksten kan altså både tilskrives styrket bytteforhold og netto større formueindkomst, overførsler mv. fra udlandet. De seneste ti års forskel mellem real BNI og BNP på,9 pct.-enheder kan således ligeligt henføres bytteforhold og formueindkomst, overførsler mv. fra udlandet (netto) 3. Formueindkomst har trukket BNI i vejret I det detaljerede nationalregnskab kan man i løbende priser finde en rimelig detaljeret dekomponering af vejen fra BNP til BNI. At størrelserne er opgjort i løbende priser betyder, at bytteforholdseffekten ikke medregnes, hvorved vi isoleret kan studere udviklingen i formueindkomst, overførsler mv. Disse er i figur 2 opdelt på aflønning, skatter/subsidier og formueindkomst, alle opgjort netto. 3 Den disponible BNI er de seneste ti år vokset akkurat så meget som BNI. 3

4 Figur 2. Formueindkomst har trukket BNI i vejret Mia. kr. 6 Mia. kr Aflønning + Skatter/subsidier + Formueindkomst = BNI-BNP Anm.: Figuren viser en dekomponering af forskellen mellem BNI og BNP på aflønning, skatter/subsidier og formueindkomst, alle opgjort netto. Samtlige størrelser er opgjort i årets priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Udviklingen i den nominelle forskel mellem BNI og BNP kan i store træk todeles, hvilket hovedsageligt bør tilskrives formueindkomsterne. Frem til årtusindeskiftet udviklede BNI sig generelt svagere end BNP. BNI i løbende priser var som konsekvens heraf i 2 godt 27 mia. kr. mindre end BNP, hvilket skyldtes et fald i nettoformueindkomsterne fra cirka nul i 7 erne til minus 33 mia. kr. i 2. Nettoskatterne var i samme periode vokset til 6 mia. kr., mens nettoaflønningerne forblev omkring nul. Det seneste årti har budt på et markant brud med tidligere tiders BNI/BNP-tendens. BNI har vokset sig 41 mia. kr. større end BNP. Formueindkomsterne er i samme periode vokset 8 mia. kr. til nu godt 46 mia. kr. Nettoskatterne er forblevet uændret, mens nettoaflønningerne er reduceret 1 mia. kr. Det er altså formueindkomsterne, der har været årsag til det seneste årtis gunstige udvikling i nominelt BNI. Som det fremgår af boks 1 dækker udviklingen i formueindkomst over dels en markant fremgang i selskabsudbytterne, dels at nettorenteudgifter er vendt til nettorenteindtægter. Boks 1. Renter og selskabsudbytter har trukket formueindkomst Med udgangspunkt i det detaljerede nationalregnskab kan en videre dekomponering af formueindkomsterne, vist i figur 2, foretages. Det sker i figur B1. Nettoformueindkomsterne er således inddelt i hhv. formueindkomst henført til forsikringstagere (netto), reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer (netto), nettorenter fra udlandet samt udloddet nettoselskabsudbytte. Som det fremgår, er udviklingen i nettoformueindkomsten fra 2 til 21 hovedsageligt trukket af renter og selskabsudbytter. I starten af 'erne måtte danskerne hvert år punge ud med ca. 67 mia. kroners renter til udlandet, mens vi selv kun modtog ca. 43 mia. kroners renter fra udlandet, altså et underskud på ca. 24 mia. kr. Balancen er nu vendt, hvorved vi i 21 netto modtog godt 3 mia. kr., udgjort af renteind og -udbetalinger på hhv. 54 og 51 mia. kr. Forbedringen i de udloddede selskabsudbytter skal forklares ved, at selskabsudbytterne udloddet fra danske virksomheder til udenlandske residenter er vokset fra godt 33 mia. kr. i 2 til godt 45 mia. kr. i 21. Samtidig er udenlandske virksomheders udloddede udbytter til Danmark vokset fra godt 23 mia. kr. til nu hele 88 mia. kr. Samlet findes en forbedring fra renter og udbytter på 8 mia.kr., netto de sidste ti år. 4

5 Figur B1. Renter og selskabsudbytter har trukket formueindkomst Mia. kr. Mia. kr Forsikringstagere + Reinvesteringer + Renter + Selskabsudbytte = Formueindkomst, netto Anm.: Figur B1 viser en dekomponering af formueindkomsten, netto i hhv. formueindkomst henført til forsikringstagere, reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer, nettorenter fra udlandet samt udloddet nettoselskabsudbytte. Samtlige størrelser af opgjort netto og i årets priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Danmark er gået fra stor udlandsgæld til pæn udlandsformue De i boks 1 viste renter og udbytter er i høj grad et resultat af danskeres pengebinding i udenlandske aktiver. Derfor bør udviklingen i nettoformueindkomst ses i nær sammenhæng med den danske formuesituation over for udlandet. Det seneste årtis gunstige udvikling i formueindkomst mv. er således i høj grad et resultat af, at Danmark i samme periode er gået fra at skylde udlandet penge til nu at have midler til gode. Da udlandsgælden målt som andel af samfundskagen var størst i slutningen af 198 erne, lå den på knap 38 pct. af BNP. Det svarer i dag til næsten 7 mia. kr. I 2. kvartal af 211 havde Danmark en udlandsformue på godt 14 pct. af BNP, hvilket i 211-kroner svarer til et plus på 255 mia. kr. Det viser figur 3. Betalingsbalance-statistikken fra 3. kvartal 211 peger isoleret set på en yderligere stigning i udlandsformuen på mere end 3 mia.kr. 5

6 Figur 3. Udlandsgæld bliver til -formue Mia. 211-kr Mia. 211-kr Anm.: Værdien af udlandsformuen er korrigeret for den almindelige mængde- og prisudvikling ved at multiplicere de enkelte års/kvartalers udlandsformue med forholdet mellem BNP i 211 (målt som den annualiserede middelværdi af BNP i 1. og 2. kvartal 211) og i det pågældende år/kvartal. Den mørkeblå serie udgør Danmarks nettoaktiver (formue) i udlandet opgjort på årsbasis. Den lyseblå er samme størrelse opgjort på kvartaler. Begge er ultimobeholdninger. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik (ADAMs databank). Markant fremgang i bytteforholdet de seneste 3 år I en lille, åben økonomi som den danske er samhandel med udlandet af afgørende betydning for velstandsudviklingen. I velstandsanalyser ligger det naturlige fokus på mængder, idet generelle prisstigninger ikke udbygger velstanden. En mængdeudvikling bestemmes traditionelt ved at rense en given værdiudvikling for en beregnet udvikling i priserne. Værdien af vores eksport af varer og tjenester deflateres derved med priserne på samme varer og tjenester. Vi får herved et indtryk af mængdeudviklingen i de varer og tjenester, der produceres på dansk grund 4. I analyser af velstand er den reale købekraft mere relevant end den reale produktion. Ved beregning af den reale købekraft er valget af prisindeks dog ingenlunde entydigt, men afhænger af indkomstens anvendelse. I nationalregnskabet findes den reale BNI ved at deflatere eksporten med udviklingen i importpriserne 5. Rationalet er, at indkomst fra afsætning af varer og tjenester til udlandet (samt nettooverførsler fra udlandet) anvendes til at finansiere import. Vokser vores eksportpriser således hastigere end vores importpriser (stigende bytteforhold), vil vi kunne importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport, sammenlignet med situationen, hvor bytteforholdet ikke blev forøget. Et stigende bytteforhold øger dermed vores købekraft og derigennem vor velstand. Figur 4 viser udviklingen i vores bytteforhold dvs. forholdet mellem de priser, vi hhv. eksporterer og importerer til. Voksende bytteforhold vil alt andet lige udbygge bruttonationalproduktets reale købekraft og således udmønte sig i, at bruttonationalindkomsten (BNI) vokser fra bruttonationalproduktet (BNP). 4 Dog eksporteres der også tjenester fra Danmark, der ikke produceres på dansk jord f.eks. søfart, der indgår i den danske samhandel. 5 På vejen fra realt BNP til real BNI deflateres formueindkomst, overførsler mv. ligeledes med udviklingen i importpriserne. 6

7 Figur 4. Danmark sælger dyrt og køber billigt 25=1 25=1 1,5 1,5 1, 1,,95,95,9,9,85,85, ,8 Bytteforhold Trend Anm.: Bytteforholdet er defineret som det relative forhold mellem de ved nationalregnskabet opgjorte implicitte prisindeks for hhv. eksporten af varer og tjenester og importen af varer og tjenester. Trend fra 1986, idet ekstraordinære bytteforholdseffekter fra oliekriserne og samt devalueringer her synes overståede. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Efter et fald i 7 erne og starten af 8 erne som følge af oliekriserne og devalueringer mv., ses det, at vores bytteforhold de seneste 3 år har haft en stigende tendens. Set over hele perioden er bytteforholdet steget med,4 pct. om året som gennemsnit. Det dækker over en stigning i 7 erne på,1 pct. p.a., i 8 erne en stigning,2 pct. p.a., i 9 erne,4 pct. p.a. og i erne en stigning på,7 pct. p.a. De sidste ti år er bytteforholdet i gennemsnit forbedret hele 1 pct. om året. Sammenlignet med situationen, hvor vores bytteforhold ikke havde været stigende, er den danske købekraft hvert år siden 1986 løftet, hvad der svarer til en BNP-vækst på godt,2 pct. Det seneste årti har bytteforholdet årligt løftet købekraften med hele,5 pct. af BNP, jf. tabel 1. Det kan således ikke udelukkes, at den ekstreme danske bytteforholdsforbedring afspejler, at det i nationalregnskabet er svært at udskille kvalitetsforbedringer fra den almindelige prisudvikling. At overse noget kvalitet er det samme som at overvurdere prisudviklingen og dermed undervurdere mængdeudviklingen. Er noget af bytteforholdsforbedringen i virkeligheden udtryk for forskel i kvalitet, kan det forklare noget af Danmarks sløje vækst i BNP (herunder produktivitetsvækst). Kan udviklingen fortsætte? Samlet betyder den markante forskel mellem realvæksten i BNI og BNP de sidste ti år, at danskerne i gennemsnit råder over større realindkomster end BNP indikerer. Det betyder også, at danskernes velstand i international målestok er forbedret langt mere, end hvad BNP-væksten de seneste ti år viser. Det afgørende spørgsmål er nu, om udviklingen i Danmarks bytteforhold samt formueindkomst og overførsler mv. kan fortsætte, således at indkomsterne fortsat øges ud over det, der skabes via BNP. Det vil i givet fald være en relevant nuance til de ret mørke udsigter, OECD tegner for den fremadrettede danske BNP-vækst, der for tiden synes at dominere dagsordenen, når Danmarks fremtidige velstandsudvikling diskuteres. 7

8 Konkret forudser den seneste 22-plan fra Finansministeriet, at udlandsformuen vil stige fra 9½ pct. af BNP (173 mia. 211-kr.) i 21 til 38 pct. af BNP i 22 (684 mia. 211-kr). Det fremgår af den mørkeblå linje i figur 5A. Forventningen til udlandsformuen er oven i købet beregnet med forudsætning om et uændret bytteforhold de kommende ti år. Som det fremgår af figur 5B, vil et uændret bytteforhold være et markant brud på de seneste tredive års tendens. Det er bemærkelsesværdigt, at man i 22-planen fuldstændigt vælger at se bort fra den historisk stærke trend i bytteforholdet, mens man tæt læner sig opad den historisk svage trend, når produktivitetsudviklingen skal fremskrives. Med denne fremskrivningsmetode får vi det værste fra begge skuffer: sløv produktivitetsvækst og stagnerende bytteforhold. Figur 5A. Udlandsformue iflg. 22-planen Figur 5B. Bytteforhold iflg. 22-planen Mia. 211-kr. Mia. 211-kr. 2=1 2= ,2 1, ,1 1, , 1, -4-4,9,9-8 -8,8, plan Ved trendvækst i bytteforhold 22-plan Fortsættelse af trend Anm.: Den stiplede linje er beregnet ved for hvert år til 22-planens udlandsformue Anm.: Trend ud fra årene Startåret er valgt, idet ekstraordinære bytteforholdseffekter fra oliekriserne og samt devalueringer her at tillægge det meroverskud af handelsbalancen, der direkte vil følge af, at bytteforholdet voksede tilsvarende den historiske trend i stedet for, som i figur 5B, at bøje af. synes overståede. Eventuelle kursjusteringer mv. regnes således ikke med her. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAMs databank) og den fhv. regerings 22- Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAMs databank) og den fhv. regerings 22- plan (Danmarks Konvergensprogram 211). plan (Danmarks Konvergensprogram 211). Hvis det for uændret realvækst i både import og eksport antages, at bytteforholdet de næste ti år stiger på linje med den historisk udvikling (stiplet linje i figur 5A) vil vores betalingsbalance og dermed udlandsformue isoleret set øges med yderligere 395 mia. 211-kr. til 1.78 mia. 211-kr (stiplet linje i figur 5B). En så kraftig stigning udlandsformuen må medføre endnu større formueindkomst mv. fra udlandet. Derudover vil et fortsat stigende bytteforhold i sig selv øge realt BNI. Alt i alt er det svært at se, hvorfor den positive udvikling i formueindkomst og overførslerne mv. fra udlandet (netto) samt stigningen i det danske bytteforhold ikke skulle fortsætte de næste ti år. BNI må da fortsat forventes at stige mere end BNP et forhold der bør tages med i betragtningen, når man vil forsøge kortlægge Danmarks fremtidige velstandsudvikling. 8