Dansk velstand vokser markant mere end vi tror

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk velstand vokser markant mere end vi tror"

Transkript

1 Dansk velstand vokser markant mere end vi tror Det dystre billede af den danske velstandsudvikling målt ved bruttonationalproduktet (BNP) udfordres i denne analyse ved at kigge på et mere retvisende mål for velstanden nemlig bruttonationalindkomsten (BNI). Et stigende bytteforhold, nettorenteudgifter, der er vendt til nettorenteindtægter samt en markant fremgang i selskabsudbytter fra udlandet har bevirket, at den reale BNI de sidste ti år er steget næsten tre gange så meget som det reale BNP. af stud.polit Anders P. Nielsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 14. december 211 Analysens hovedkonklusioner Realt er det danske BNP de sidste ti år kun vokset knap,6 pct. i gennemsnit om året. Bruttonationalindkomsten (BNI), der er et mere retvisende mål for velstanden i samfundet, er til sammenligning vokset med 1,5 pct. i gennemsnit om året, altså næsten tre gange så meget som BNP. Forskellen på godt,9 pct.enheder om året mellem væksten i BNI og BNP kan ligeligt tilskrives et styrket bytteforhold og større formueindkomst fra udlandet netto. Det danske bidrag til BNI fra bytteforhold samt formueindkomst fra udlandet er i international særklasse. Bytteforholdet er steget mærkbart de seneste 3 år og markant de seneste ti år. Bidraget fra formueindkomst er også ændret markant bl.a. som følge af, at Danmarks udlandsgæld, der i slut 8 erne lå på omkring 7 mia. 211-kr., er vendt til en formue i dag på mere end 25 mia. 211-kr. Det er svært at se, hvorfor bytteforhold og formueindkomst ikke også de kommende 1 år skulle arbejde til gunst for den danske BNI-vækst. Disse forhold bør også tages med i betragtning, når man vil forsøge kortlægge Danmarks fremtidige velstandsudvikling. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 BNI vokser markant mere end BNP Bruttonationalproduktet (BNP) måler den indkomst, der via produktionen skabes på dansk jord. Danmark har de sidste 1 år kun haft en vækst omkring,6 pct. om året i gennemsnit. Det er blandt de laveste BNP-vækstrater i OECD-området. Denne kendsgerning, samt det forhold at Danmark de kommende 1-15 år er blevet spået en af OECD s absolut laveste BNP-stigninger 1, har affødt bekymringer om udviklingen i dansk velstand. I en globaliseret økonomi er egen jord dog ikke den eneste kilde til velstand, og det er samtidig ikke givet at den indkomst der skabes fra produktionen på egen jord også går til landets indbyggere. Yderligere velstand kan fx skabes via fordringer (o.lign.) på omverdenen. Det er bl.a. tilfældet, når midler sat i udenlandske aktiver giver afkast. Modsat må man aflevere en del af sin indkomst til udlændinge i form af renter, hvis man skylder penge i udlandet. Vi kan ligeledes bytte os til velstand. Det er tilfældet, når de priser, vi eksporterer til vokser hastigere end priserne, vi importerer til. Herved kan vi importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport, hvorved vores købekraft, og dermed vores velstand, øges. Modsat mister vi købekraft hvis vores eksport priser stiger mindre end vores importpriser. Ved at tillægge BNP formueindkomst og overførsler (netto) fra udlandet samt bytteforholdseffekter fås vor reale bruttonationalindkomst (BNI). BNI opgør således den realindkomst, der er til rådighed for danske indbyggere. Danmarks Statistik karakteriserer i Nationalregnskabet BNI som et teoretisk mere korrekt mål for udviklingen i den økonomiske velstand. Således hedder det I forbindelse med diskussionen om BNP - eller teoretisk mere korrekt BNI eller disponibel BNI - som indikator for den økonomiske velfærd..." 2 Tabel 1 viser forskellen mellem realvæksten i BNI og BNP dekomponeret på hhv. formueindkomst, overførsler mv. og bytteforhold. I 7 erne voksede den reale BNI og det reale BNP lige meget. I 8 erne voksede BNI lidt mindre end BNP. Herefter skiftede det. I 9 erne voksede BNI med 2,7 pct. om året mod BNP's 2,4 pct. De seneste ti år er den reale BNI vokset med gennemsnitlige 1,5 pct. om året, mens BNP kun er vokset med knap,6 pct. Indkomsten målt ved real BNI er altså de sidste ti år vokset tæt på tre gange så meget som det reale BNP (mertilvækst på,9 pct.enheder om året). 1 Senest i OECD's Economic Outlook fra maj 211. Tabel 4.1 og 4.2, s Kilde: NATIONALREGNSKAB 29. Danmarks Statistik. Side 29. 2

3 Tabel 1. Stigende forskel mellem realt BNP og BNI Real BNI - Realt BNP = Forskel = Formueindkomst mv. + Bytteforhold 2) Pct. p.a Pct.-enheder p.a ,1 1,9,2,,2 7'erne 2,5 2,4,,, 8'erne 1,7 1,9 -,2 -,4,1 9'erne 2,7 2,4,3,1,2 erne 1,4,8,6,3,4 Seneste ti år 1) 1,5,6,9,5,5 Anm: 1) Seneste ti år dækker over perioden fra 2 til 21. 2) Da bytteforholdet pr. definition ikke findes i løbende priser kan et kædet vækstbidrag herfra ej beregnes. Bytteforholdets bidrag til mertilvæksten i real BNI bestemmes derfor residualt ift. formueindkomst, overførsler mv.'s vækstbidrag, således at disse summerer til differencen mellem BNI- og BNP-væksten i pct.-points. Formueindkomst, overførsler mv.'s vækstbidrag er i de enkelte år beregnet som et kædet vækstbidrag fra den nominelle forskel mellem BNI og BNP deflateret med importpriserne. Periodernes gennemsnitlige vækstbidrag er beregnet som simple gennemsnit af vækstbidragene i periodernes enkelte år. Grundet afrunding summerer komponenterne ikke nødvendigvis til totalerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Som det fremgår af tabel 1, har bytteforholdet i næsten alle årtierne bidraget positivt til den reale BNI. De sidste ti år er bidraget dog steget til næsten,5 pct.-enheder om året i stedet for,1-,2 pct.- enheder, som det steg de foregående årtier. Samtidig er bidraget fra nettooverførslerne mv. fra udlandet gået fra nul i 7 erne over minus,4 pct.-enheder i 8 erne til plus,1 i 9'erne og endeligt knap,5 de seneste ti år. Den relativt markante forøgelse af forholdet mellem BNI- og BNP-væksten kan altså både tilskrives styrket bytteforhold og netto større formueindkomst, overførsler mv. fra udlandet. De seneste ti års forskel mellem real BNI og BNP på,9 pct.-enheder kan således ligeligt henføres bytteforhold og formueindkomst, overførsler mv. fra udlandet (netto) 3. Formueindkomst har trukket BNI i vejret I det detaljerede nationalregnskab kan man i løbende priser finde en rimelig detaljeret dekomponering af vejen fra BNP til BNI. At størrelserne er opgjort i løbende priser betyder, at bytteforholdseffekten ikke medregnes, hvorved vi isoleret kan studere udviklingen i formueindkomst, overførsler mv. Disse er i figur 2 opdelt på aflønning, skatter/subsidier og formueindkomst, alle opgjort netto. 3 Den disponible BNI er de seneste ti år vokset akkurat så meget som BNI. 3

4 Figur 2. Formueindkomst har trukket BNI i vejret Mia. kr. 6 Mia. kr Aflønning + Skatter/subsidier + Formueindkomst = BNI-BNP Anm.: Figuren viser en dekomponering af forskellen mellem BNI og BNP på aflønning, skatter/subsidier og formueindkomst, alle opgjort netto. Samtlige størrelser er opgjort i årets priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Udviklingen i den nominelle forskel mellem BNI og BNP kan i store træk todeles, hvilket hovedsageligt bør tilskrives formueindkomsterne. Frem til årtusindeskiftet udviklede BNI sig generelt svagere end BNP. BNI i løbende priser var som konsekvens heraf i 2 godt 27 mia. kr. mindre end BNP, hvilket skyldtes et fald i nettoformueindkomsterne fra cirka nul i 7 erne til minus 33 mia. kr. i 2. Nettoskatterne var i samme periode vokset til 6 mia. kr., mens nettoaflønningerne forblev omkring nul. Det seneste årti har budt på et markant brud med tidligere tiders BNI/BNP-tendens. BNI har vokset sig 41 mia. kr. større end BNP. Formueindkomsterne er i samme periode vokset 8 mia. kr. til nu godt 46 mia. kr. Nettoskatterne er forblevet uændret, mens nettoaflønningerne er reduceret 1 mia. kr. Det er altså formueindkomsterne, der har været årsag til det seneste årtis gunstige udvikling i nominelt BNI. Som det fremgår af boks 1 dækker udviklingen i formueindkomst over dels en markant fremgang i selskabsudbytterne, dels at nettorenteudgifter er vendt til nettorenteindtægter. Boks 1. Renter og selskabsudbytter har trukket formueindkomst Med udgangspunkt i det detaljerede nationalregnskab kan en videre dekomponering af formueindkomsterne, vist i figur 2, foretages. Det sker i figur B1. Nettoformueindkomsterne er således inddelt i hhv. formueindkomst henført til forsikringstagere (netto), reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer (netto), nettorenter fra udlandet samt udloddet nettoselskabsudbytte. Som det fremgår, er udviklingen i nettoformueindkomsten fra 2 til 21 hovedsageligt trukket af renter og selskabsudbytter. I starten af 'erne måtte danskerne hvert år punge ud med ca. 67 mia. kroners renter til udlandet, mens vi selv kun modtog ca. 43 mia. kroners renter fra udlandet, altså et underskud på ca. 24 mia. kr. Balancen er nu vendt, hvorved vi i 21 netto modtog godt 3 mia. kr., udgjort af renteind og -udbetalinger på hhv. 54 og 51 mia. kr. Forbedringen i de udloddede selskabsudbytter skal forklares ved, at selskabsudbytterne udloddet fra danske virksomheder til udenlandske residenter er vokset fra godt 33 mia. kr. i 2 til godt 45 mia. kr. i 21. Samtidig er udenlandske virksomheders udloddede udbytter til Danmark vokset fra godt 23 mia. kr. til nu hele 88 mia. kr. Samlet findes en forbedring fra renter og udbytter på 8 mia.kr., netto de sidste ti år. 4

5 Figur B1. Renter og selskabsudbytter har trukket formueindkomst Mia. kr. Mia. kr Forsikringstagere + Reinvesteringer + Renter + Selskabsudbytte = Formueindkomst, netto Anm.: Figur B1 viser en dekomponering af formueindkomsten, netto i hhv. formueindkomst henført til forsikringstagere, reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer, nettorenter fra udlandet samt udloddet nettoselskabsudbytte. Samtlige størrelser af opgjort netto og i årets priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Danmark er gået fra stor udlandsgæld til pæn udlandsformue De i boks 1 viste renter og udbytter er i høj grad et resultat af danskeres pengebinding i udenlandske aktiver. Derfor bør udviklingen i nettoformueindkomst ses i nær sammenhæng med den danske formuesituation over for udlandet. Det seneste årtis gunstige udvikling i formueindkomst mv. er således i høj grad et resultat af, at Danmark i samme periode er gået fra at skylde udlandet penge til nu at have midler til gode. Da udlandsgælden målt som andel af samfundskagen var størst i slutningen af 198 erne, lå den på knap 38 pct. af BNP. Det svarer i dag til næsten 7 mia. kr. I 2. kvartal af 211 havde Danmark en udlandsformue på godt 14 pct. af BNP, hvilket i 211-kroner svarer til et plus på 255 mia. kr. Det viser figur 3. Betalingsbalance-statistikken fra 3. kvartal 211 peger isoleret set på en yderligere stigning i udlandsformuen på mere end 3 mia.kr. 5

6 Figur 3. Udlandsgæld bliver til -formue Mia. 211-kr Mia. 211-kr Anm.: Værdien af udlandsformuen er korrigeret for den almindelige mængde- og prisudvikling ved at multiplicere de enkelte års/kvartalers udlandsformue med forholdet mellem BNP i 211 (målt som den annualiserede middelværdi af BNP i 1. og 2. kvartal 211) og i det pågældende år/kvartal. Den mørkeblå serie udgør Danmarks nettoaktiver (formue) i udlandet opgjort på årsbasis. Den lyseblå er samme størrelse opgjort på kvartaler. Begge er ultimobeholdninger. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik (ADAMs databank). Markant fremgang i bytteforholdet de seneste 3 år I en lille, åben økonomi som den danske er samhandel med udlandet af afgørende betydning for velstandsudviklingen. I velstandsanalyser ligger det naturlige fokus på mængder, idet generelle prisstigninger ikke udbygger velstanden. En mængdeudvikling bestemmes traditionelt ved at rense en given værdiudvikling for en beregnet udvikling i priserne. Værdien af vores eksport af varer og tjenester deflateres derved med priserne på samme varer og tjenester. Vi får herved et indtryk af mængdeudviklingen i de varer og tjenester, der produceres på dansk grund 4. I analyser af velstand er den reale købekraft mere relevant end den reale produktion. Ved beregning af den reale købekraft er valget af prisindeks dog ingenlunde entydigt, men afhænger af indkomstens anvendelse. I nationalregnskabet findes den reale BNI ved at deflatere eksporten med udviklingen i importpriserne 5. Rationalet er, at indkomst fra afsætning af varer og tjenester til udlandet (samt nettooverførsler fra udlandet) anvendes til at finansiere import. Vokser vores eksportpriser således hastigere end vores importpriser (stigende bytteforhold), vil vi kunne importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport, sammenlignet med situationen, hvor bytteforholdet ikke blev forøget. Et stigende bytteforhold øger dermed vores købekraft og derigennem vor velstand. Figur 4 viser udviklingen i vores bytteforhold dvs. forholdet mellem de priser, vi hhv. eksporterer og importerer til. Voksende bytteforhold vil alt andet lige udbygge bruttonationalproduktets reale købekraft og således udmønte sig i, at bruttonationalindkomsten (BNI) vokser fra bruttonationalproduktet (BNP). 4 Dog eksporteres der også tjenester fra Danmark, der ikke produceres på dansk jord f.eks. søfart, der indgår i den danske samhandel. 5 På vejen fra realt BNP til real BNI deflateres formueindkomst, overførsler mv. ligeledes med udviklingen i importpriserne. 6

7 Figur 4. Danmark sælger dyrt og køber billigt 25=1 25=1 1,5 1,5 1, 1,,95,95,9,9,85,85, ,8 Bytteforhold Trend Anm.: Bytteforholdet er defineret som det relative forhold mellem de ved nationalregnskabet opgjorte implicitte prisindeks for hhv. eksporten af varer og tjenester og importen af varer og tjenester. Trend fra 1986, idet ekstraordinære bytteforholdseffekter fra oliekriserne og samt devalueringer her synes overståede. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Efter et fald i 7 erne og starten af 8 erne som følge af oliekriserne og devalueringer mv., ses det, at vores bytteforhold de seneste 3 år har haft en stigende tendens. Set over hele perioden er bytteforholdet steget med,4 pct. om året som gennemsnit. Det dækker over en stigning i 7 erne på,1 pct. p.a., i 8 erne en stigning,2 pct. p.a., i 9 erne,4 pct. p.a. og i erne en stigning på,7 pct. p.a. De sidste ti år er bytteforholdet i gennemsnit forbedret hele 1 pct. om året. Sammenlignet med situationen, hvor vores bytteforhold ikke havde været stigende, er den danske købekraft hvert år siden 1986 løftet, hvad der svarer til en BNP-vækst på godt,2 pct. Det seneste årti har bytteforholdet årligt løftet købekraften med hele,5 pct. af BNP, jf. tabel 1. Det kan således ikke udelukkes, at den ekstreme danske bytteforholdsforbedring afspejler, at det i nationalregnskabet er svært at udskille kvalitetsforbedringer fra den almindelige prisudvikling. At overse noget kvalitet er det samme som at overvurdere prisudviklingen og dermed undervurdere mængdeudviklingen. Er noget af bytteforholdsforbedringen i virkeligheden udtryk for forskel i kvalitet, kan det forklare noget af Danmarks sløje vækst i BNP (herunder produktivitetsvækst). Kan udviklingen fortsætte? Samlet betyder den markante forskel mellem realvæksten i BNI og BNP de sidste ti år, at danskerne i gennemsnit råder over større realindkomster end BNP indikerer. Det betyder også, at danskernes velstand i international målestok er forbedret langt mere, end hvad BNP-væksten de seneste ti år viser. Det afgørende spørgsmål er nu, om udviklingen i Danmarks bytteforhold samt formueindkomst og overførsler mv. kan fortsætte, således at indkomsterne fortsat øges ud over det, der skabes via BNP. Det vil i givet fald være en relevant nuance til de ret mørke udsigter, OECD tegner for den fremadrettede danske BNP-vækst, der for tiden synes at dominere dagsordenen, når Danmarks fremtidige velstandsudvikling diskuteres. 7

8 Konkret forudser den seneste 22-plan fra Finansministeriet, at udlandsformuen vil stige fra 9½ pct. af BNP (173 mia. 211-kr.) i 21 til 38 pct. af BNP i 22 (684 mia. 211-kr). Det fremgår af den mørkeblå linje i figur 5A. Forventningen til udlandsformuen er oven i købet beregnet med forudsætning om et uændret bytteforhold de kommende ti år. Som det fremgår af figur 5B, vil et uændret bytteforhold være et markant brud på de seneste tredive års tendens. Det er bemærkelsesværdigt, at man i 22-planen fuldstændigt vælger at se bort fra den historisk stærke trend i bytteforholdet, mens man tæt læner sig opad den historisk svage trend, når produktivitetsudviklingen skal fremskrives. Med denne fremskrivningsmetode får vi det værste fra begge skuffer: sløv produktivitetsvækst og stagnerende bytteforhold. Figur 5A. Udlandsformue iflg. 22-planen Figur 5B. Bytteforhold iflg. 22-planen Mia. 211-kr. Mia. 211-kr. 2=1 2= ,2 1, ,1 1, , 1, -4-4,9,9-8 -8,8, plan Ved trendvækst i bytteforhold 22-plan Fortsættelse af trend Anm.: Den stiplede linje er beregnet ved for hvert år til 22-planens udlandsformue Anm.: Trend ud fra årene Startåret er valgt, idet ekstraordinære bytteforholdseffekter fra oliekriserne og samt devalueringer her at tillægge det meroverskud af handelsbalancen, der direkte vil følge af, at bytteforholdet voksede tilsvarende den historiske trend i stedet for, som i figur 5B, at bøje af. synes overståede. Eventuelle kursjusteringer mv. regnes således ikke med her. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAMs databank) og den fhv. regerings 22- Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAMs databank) og den fhv. regerings 22- plan (Danmarks Konvergensprogram 211). plan (Danmarks Konvergensprogram 211). Hvis det for uændret realvækst i både import og eksport antages, at bytteforholdet de næste ti år stiger på linje med den historisk udvikling (stiplet linje i figur 5A) vil vores betalingsbalance og dermed udlandsformue isoleret set øges med yderligere 395 mia. 211-kr. til 1.78 mia. 211-kr (stiplet linje i figur 5B). En så kraftig stigning udlandsformuen må medføre endnu større formueindkomst mv. fra udlandet. Derudover vil et fortsat stigende bytteforhold i sig selv øge realt BNI. Alt i alt er det svært at se, hvorfor den positive udvikling i formueindkomst og overførslerne mv. fra udlandet (netto) samt stigningen i det danske bytteforhold ikke skulle fortsætte de næste ti år. BNI må da fortsat forventes at stige mere end BNP et forhold der bør tages med i betragtningen, når man vil forsøge kortlægge Danmarks fremtidige velstandsudvikling. 8

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Dansk velstand i international top 10

Dansk velstand i international top 10 Velstand Dansk velstand i international top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau ligger i top. Målt på BNP per indbygger er Danmark placeret på en 8. plads en plads bedre end i 9. Måler

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Dansk velstand er i den internationale top

Dansk velstand er i den internationale top Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet

Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket

Læs mere

Sløj produktivitet bremser dansk velstand

Sløj produktivitet bremser dansk velstand Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Nybyggeriet fortsat i krise

Nybyggeriet fortsat i krise Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi

Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Relevansen af BNP-vækstrater

Relevansen af BNP-vækstrater Kvartalsoversigt - 4. kvartal 26 7 Relevansen af BNP-vækstrater Christian Ølgaard, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Når et lands økonomiske præstation skal vurderes, er der ofte fokus på udviklingen i BNP

Læs mere

Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag

Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Dagens nationalregnskab viser som ventet en svag positiv vækst i 1. kvartal 2013 på 0,2 pct. Bortset fra lagrene er det underliggende svært

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren? Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner

Læs mere

KVALITETSFOND LØFTER IKKE DE OFFENTLIGE INVESTERINGER

KVALITETSFOND LØFTER IKKE DE OFFENTLIGE INVESTERINGER 19. november 28 KVALITETSFOND LØFTER IKKE DE OFFENTLIGE INVESTERINGER Regeringen lagde med sin kvalitetsfond op et megaløft i de offentlige investeringer, som den daværende finansminister Thor Pedersens

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO s såkaldte Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad

Læs mere

private jobs tabt under krisen

private jobs tabt under krisen 199.000 private jobs tabt under Dagens nationalregnskab bekræfter, at der fortsat var nedgang på arbejdsmarkedet i 1. kvartal 2010. På trods af en stagnerende arbejdsløshed faldt beskæftigelsen med 13.000

Læs mere

Historisk lav produktivitetsvækst

Historisk lav produktivitetsvækst Produktiviteten har udviklet sig sløjt gennem flere år, men har udvist deciderede fald i 2007 og 2008. Analysen viser, at nedgangen ikke kan henføres til nogen enkeltstående faktor. Den længerevarende

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt 1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen De nye nationalregnskabstal har reduceret faldet i BNP fra 0,5 procent til 0,1 procent i 1. kvartal 2011. Det mindre fald i BNP i 2011 skal dog ses i

Læs mere

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever Færre investeringer i folkeskolen siden 001 trods flere elever Folkeskoleinvesteringerne er ifølge de kommunale regnskaber faldet med 1, mia. kr. i perioden 001 til 008. I samme periode er antallet af

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere