Dansk velstand vokser markant mere end vi tror
|
|
- Julius Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk velstand vokser markant mere end vi tror Det dystre billede af den danske velstandsudvikling målt ved bruttonationalproduktet (BNP) udfordres i denne analyse ved at kigge på et mere retvisende mål for velstanden nemlig bruttonationalindkomsten (BNI). Et stigende bytteforhold, nettorenteudgifter, der er vendt til nettorenteindtægter samt en markant fremgang i selskabsudbytter fra udlandet har bevirket, at den reale BNI de sidste ti år er steget næsten tre gange så meget som det reale BNP. af stud.polit Anders P. Nielsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 14. december 211 Analysens hovedkonklusioner Realt er det danske BNP de sidste ti år kun vokset knap,6 pct. i gennemsnit om året. Bruttonationalindkomsten (BNI), der er et mere retvisende mål for velstanden i samfundet, er til sammenligning vokset med 1,5 pct. i gennemsnit om året, altså næsten tre gange så meget som BNP. Forskellen på godt,9 pct.enheder om året mellem væksten i BNI og BNP kan ligeligt tilskrives et styrket bytteforhold og større formueindkomst fra udlandet netto. Det danske bidrag til BNI fra bytteforhold samt formueindkomst fra udlandet er i international særklasse. Bytteforholdet er steget mærkbart de seneste 3 år og markant de seneste ti år. Bidraget fra formueindkomst er også ændret markant bl.a. som følge af, at Danmarks udlandsgæld, der i slut 8 erne lå på omkring 7 mia. 211-kr., er vendt til en formue i dag på mere end 25 mia. 211-kr. Det er svært at se, hvorfor bytteforhold og formueindkomst ikke også de kommende 1 år skulle arbejde til gunst for den danske BNI-vækst. Disse forhold bør også tages med i betragtning, når man vil forsøge kortlægge Danmarks fremtidige velstandsudvikling. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 BNI vokser markant mere end BNP Bruttonationalproduktet (BNP) måler den indkomst, der via produktionen skabes på dansk jord. Danmark har de sidste 1 år kun haft en vækst omkring,6 pct. om året i gennemsnit. Det er blandt de laveste BNP-vækstrater i OECD-området. Denne kendsgerning, samt det forhold at Danmark de kommende 1-15 år er blevet spået en af OECD s absolut laveste BNP-stigninger 1, har affødt bekymringer om udviklingen i dansk velstand. I en globaliseret økonomi er egen jord dog ikke den eneste kilde til velstand, og det er samtidig ikke givet at den indkomst der skabes fra produktionen på egen jord også går til landets indbyggere. Yderligere velstand kan fx skabes via fordringer (o.lign.) på omverdenen. Det er bl.a. tilfældet, når midler sat i udenlandske aktiver giver afkast. Modsat må man aflevere en del af sin indkomst til udlændinge i form af renter, hvis man skylder penge i udlandet. Vi kan ligeledes bytte os til velstand. Det er tilfældet, når de priser, vi eksporterer til vokser hastigere end priserne, vi importerer til. Herved kan vi importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport, hvorved vores købekraft, og dermed vores velstand, øges. Modsat mister vi købekraft hvis vores eksport priser stiger mindre end vores importpriser. Ved at tillægge BNP formueindkomst og overførsler (netto) fra udlandet samt bytteforholdseffekter fås vor reale bruttonationalindkomst (BNI). BNI opgør således den realindkomst, der er til rådighed for danske indbyggere. Danmarks Statistik karakteriserer i Nationalregnskabet BNI som et teoretisk mere korrekt mål for udviklingen i den økonomiske velstand. Således hedder det I forbindelse med diskussionen om BNP - eller teoretisk mere korrekt BNI eller disponibel BNI - som indikator for den økonomiske velfærd..." 2 Tabel 1 viser forskellen mellem realvæksten i BNI og BNP dekomponeret på hhv. formueindkomst, overførsler mv. og bytteforhold. I 7 erne voksede den reale BNI og det reale BNP lige meget. I 8 erne voksede BNI lidt mindre end BNP. Herefter skiftede det. I 9 erne voksede BNI med 2,7 pct. om året mod BNP's 2,4 pct. De seneste ti år er den reale BNI vokset med gennemsnitlige 1,5 pct. om året, mens BNP kun er vokset med knap,6 pct. Indkomsten målt ved real BNI er altså de sidste ti år vokset tæt på tre gange så meget som det reale BNP (mertilvækst på,9 pct.enheder om året). 1 Senest i OECD's Economic Outlook fra maj 211. Tabel 4.1 og 4.2, s Kilde: NATIONALREGNSKAB 29. Danmarks Statistik. Side 29. 2
3 Tabel 1. Stigende forskel mellem realt BNP og BNI Real BNI - Realt BNP = Forskel = Formueindkomst mv. + Bytteforhold 2) Pct. p.a Pct.-enheder p.a ,1 1,9,2,,2 7'erne 2,5 2,4,,, 8'erne 1,7 1,9 -,2 -,4,1 9'erne 2,7 2,4,3,1,2 erne 1,4,8,6,3,4 Seneste ti år 1) 1,5,6,9,5,5 Anm: 1) Seneste ti år dækker over perioden fra 2 til 21. 2) Da bytteforholdet pr. definition ikke findes i løbende priser kan et kædet vækstbidrag herfra ej beregnes. Bytteforholdets bidrag til mertilvæksten i real BNI bestemmes derfor residualt ift. formueindkomst, overførsler mv.'s vækstbidrag, således at disse summerer til differencen mellem BNI- og BNP-væksten i pct.-points. Formueindkomst, overførsler mv.'s vækstbidrag er i de enkelte år beregnet som et kædet vækstbidrag fra den nominelle forskel mellem BNI og BNP deflateret med importpriserne. Periodernes gennemsnitlige vækstbidrag er beregnet som simple gennemsnit af vækstbidragene i periodernes enkelte år. Grundet afrunding summerer komponenterne ikke nødvendigvis til totalerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Som det fremgår af tabel 1, har bytteforholdet i næsten alle årtierne bidraget positivt til den reale BNI. De sidste ti år er bidraget dog steget til næsten,5 pct.-enheder om året i stedet for,1-,2 pct.- enheder, som det steg de foregående årtier. Samtidig er bidraget fra nettooverførslerne mv. fra udlandet gået fra nul i 7 erne over minus,4 pct.-enheder i 8 erne til plus,1 i 9'erne og endeligt knap,5 de seneste ti år. Den relativt markante forøgelse af forholdet mellem BNI- og BNP-væksten kan altså både tilskrives styrket bytteforhold og netto større formueindkomst, overførsler mv. fra udlandet. De seneste ti års forskel mellem real BNI og BNP på,9 pct.-enheder kan således ligeligt henføres bytteforhold og formueindkomst, overførsler mv. fra udlandet (netto) 3. Formueindkomst har trukket BNI i vejret I det detaljerede nationalregnskab kan man i løbende priser finde en rimelig detaljeret dekomponering af vejen fra BNP til BNI. At størrelserne er opgjort i løbende priser betyder, at bytteforholdseffekten ikke medregnes, hvorved vi isoleret kan studere udviklingen i formueindkomst, overførsler mv. Disse er i figur 2 opdelt på aflønning, skatter/subsidier og formueindkomst, alle opgjort netto. 3 Den disponible BNI er de seneste ti år vokset akkurat så meget som BNI. 3
4 Figur 2. Formueindkomst har trukket BNI i vejret Mia. kr. 6 Mia. kr Aflønning + Skatter/subsidier + Formueindkomst = BNI-BNP Anm.: Figuren viser en dekomponering af forskellen mellem BNI og BNP på aflønning, skatter/subsidier og formueindkomst, alle opgjort netto. Samtlige størrelser er opgjort i årets priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Udviklingen i den nominelle forskel mellem BNI og BNP kan i store træk todeles, hvilket hovedsageligt bør tilskrives formueindkomsterne. Frem til årtusindeskiftet udviklede BNI sig generelt svagere end BNP. BNI i løbende priser var som konsekvens heraf i 2 godt 27 mia. kr. mindre end BNP, hvilket skyldtes et fald i nettoformueindkomsterne fra cirka nul i 7 erne til minus 33 mia. kr. i 2. Nettoskatterne var i samme periode vokset til 6 mia. kr., mens nettoaflønningerne forblev omkring nul. Det seneste årti har budt på et markant brud med tidligere tiders BNI/BNP-tendens. BNI har vokset sig 41 mia. kr. større end BNP. Formueindkomsterne er i samme periode vokset 8 mia. kr. til nu godt 46 mia. kr. Nettoskatterne er forblevet uændret, mens nettoaflønningerne er reduceret 1 mia. kr. Det er altså formueindkomsterne, der har været årsag til det seneste årtis gunstige udvikling i nominelt BNI. Som det fremgår af boks 1 dækker udviklingen i formueindkomst over dels en markant fremgang i selskabsudbytterne, dels at nettorenteudgifter er vendt til nettorenteindtægter. Boks 1. Renter og selskabsudbytter har trukket formueindkomst Med udgangspunkt i det detaljerede nationalregnskab kan en videre dekomponering af formueindkomsterne, vist i figur 2, foretages. Det sker i figur B1. Nettoformueindkomsterne er således inddelt i hhv. formueindkomst henført til forsikringstagere (netto), reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer (netto), nettorenter fra udlandet samt udloddet nettoselskabsudbytte. Som det fremgår, er udviklingen i nettoformueindkomsten fra 2 til 21 hovedsageligt trukket af renter og selskabsudbytter. I starten af 'erne måtte danskerne hvert år punge ud med ca. 67 mia. kroners renter til udlandet, mens vi selv kun modtog ca. 43 mia. kroners renter fra udlandet, altså et underskud på ca. 24 mia. kr. Balancen er nu vendt, hvorved vi i 21 netto modtog godt 3 mia. kr., udgjort af renteind og -udbetalinger på hhv. 54 og 51 mia. kr. Forbedringen i de udloddede selskabsudbytter skal forklares ved, at selskabsudbytterne udloddet fra danske virksomheder til udenlandske residenter er vokset fra godt 33 mia. kr. i 2 til godt 45 mia. kr. i 21. Samtidig er udenlandske virksomheders udloddede udbytter til Danmark vokset fra godt 23 mia. kr. til nu hele 88 mia. kr. Samlet findes en forbedring fra renter og udbytter på 8 mia.kr., netto de sidste ti år. 4
5 Figur B1. Renter og selskabsudbytter har trukket formueindkomst Mia. kr. Mia. kr Forsikringstagere + Reinvesteringer + Renter + Selskabsudbytte = Formueindkomst, netto Anm.: Figur B1 viser en dekomponering af formueindkomsten, netto i hhv. formueindkomst henført til forsikringstagere, reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer, nettorenter fra udlandet samt udloddet nettoselskabsudbytte. Samtlige størrelser af opgjort netto og i årets priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Danmark er gået fra stor udlandsgæld til pæn udlandsformue De i boks 1 viste renter og udbytter er i høj grad et resultat af danskeres pengebinding i udenlandske aktiver. Derfor bør udviklingen i nettoformueindkomst ses i nær sammenhæng med den danske formuesituation over for udlandet. Det seneste årtis gunstige udvikling i formueindkomst mv. er således i høj grad et resultat af, at Danmark i samme periode er gået fra at skylde udlandet penge til nu at have midler til gode. Da udlandsgælden målt som andel af samfundskagen var størst i slutningen af 198 erne, lå den på knap 38 pct. af BNP. Det svarer i dag til næsten 7 mia. kr. I 2. kvartal af 211 havde Danmark en udlandsformue på godt 14 pct. af BNP, hvilket i 211-kroner svarer til et plus på 255 mia. kr. Det viser figur 3. Betalingsbalance-statistikken fra 3. kvartal 211 peger isoleret set på en yderligere stigning i udlandsformuen på mere end 3 mia.kr. 5
6 Figur 3. Udlandsgæld bliver til -formue Mia. 211-kr Mia. 211-kr Anm.: Værdien af udlandsformuen er korrigeret for den almindelige mængde- og prisudvikling ved at multiplicere de enkelte års/kvartalers udlandsformue med forholdet mellem BNP i 211 (målt som den annualiserede middelværdi af BNP i 1. og 2. kvartal 211) og i det pågældende år/kvartal. Den mørkeblå serie udgør Danmarks nettoaktiver (formue) i udlandet opgjort på årsbasis. Den lyseblå er samme størrelse opgjort på kvartaler. Begge er ultimobeholdninger. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik (ADAMs databank). Markant fremgang i bytteforholdet de seneste 3 år I en lille, åben økonomi som den danske er samhandel med udlandet af afgørende betydning for velstandsudviklingen. I velstandsanalyser ligger det naturlige fokus på mængder, idet generelle prisstigninger ikke udbygger velstanden. En mængdeudvikling bestemmes traditionelt ved at rense en given værdiudvikling for en beregnet udvikling i priserne. Værdien af vores eksport af varer og tjenester deflateres derved med priserne på samme varer og tjenester. Vi får herved et indtryk af mængdeudviklingen i de varer og tjenester, der produceres på dansk grund 4. I analyser af velstand er den reale købekraft mere relevant end den reale produktion. Ved beregning af den reale købekraft er valget af prisindeks dog ingenlunde entydigt, men afhænger af indkomstens anvendelse. I nationalregnskabet findes den reale BNI ved at deflatere eksporten med udviklingen i importpriserne 5. Rationalet er, at indkomst fra afsætning af varer og tjenester til udlandet (samt nettooverførsler fra udlandet) anvendes til at finansiere import. Vokser vores eksportpriser således hastigere end vores importpriser (stigende bytteforhold), vil vi kunne importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport, sammenlignet med situationen, hvor bytteforholdet ikke blev forøget. Et stigende bytteforhold øger dermed vores købekraft og derigennem vor velstand. Figur 4 viser udviklingen i vores bytteforhold dvs. forholdet mellem de priser, vi hhv. eksporterer og importerer til. Voksende bytteforhold vil alt andet lige udbygge bruttonationalproduktets reale købekraft og således udmønte sig i, at bruttonationalindkomsten (BNI) vokser fra bruttonationalproduktet (BNP). 4 Dog eksporteres der også tjenester fra Danmark, der ikke produceres på dansk jord f.eks. søfart, der indgår i den danske samhandel. 5 På vejen fra realt BNP til real BNI deflateres formueindkomst, overførsler mv. ligeledes med udviklingen i importpriserne. 6
7 Figur 4. Danmark sælger dyrt og køber billigt 25=1 25=1 1,5 1,5 1, 1,,95,95,9,9,85,85, ,8 Bytteforhold Trend Anm.: Bytteforholdet er defineret som det relative forhold mellem de ved nationalregnskabet opgjorte implicitte prisindeks for hhv. eksporten af varer og tjenester og importen af varer og tjenester. Trend fra 1986, idet ekstraordinære bytteforholdseffekter fra oliekriserne og samt devalueringer her synes overståede. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Efter et fald i 7 erne og starten af 8 erne som følge af oliekriserne og devalueringer mv., ses det, at vores bytteforhold de seneste 3 år har haft en stigende tendens. Set over hele perioden er bytteforholdet steget med,4 pct. om året som gennemsnit. Det dækker over en stigning i 7 erne på,1 pct. p.a., i 8 erne en stigning,2 pct. p.a., i 9 erne,4 pct. p.a. og i erne en stigning på,7 pct. p.a. De sidste ti år er bytteforholdet i gennemsnit forbedret hele 1 pct. om året. Sammenlignet med situationen, hvor vores bytteforhold ikke havde været stigende, er den danske købekraft hvert år siden 1986 løftet, hvad der svarer til en BNP-vækst på godt,2 pct. Det seneste årti har bytteforholdet årligt løftet købekraften med hele,5 pct. af BNP, jf. tabel 1. Det kan således ikke udelukkes, at den ekstreme danske bytteforholdsforbedring afspejler, at det i nationalregnskabet er svært at udskille kvalitetsforbedringer fra den almindelige prisudvikling. At overse noget kvalitet er det samme som at overvurdere prisudviklingen og dermed undervurdere mængdeudviklingen. Er noget af bytteforholdsforbedringen i virkeligheden udtryk for forskel i kvalitet, kan det forklare noget af Danmarks sløje vækst i BNP (herunder produktivitetsvækst). Kan udviklingen fortsætte? Samlet betyder den markante forskel mellem realvæksten i BNI og BNP de sidste ti år, at danskerne i gennemsnit råder over større realindkomster end BNP indikerer. Det betyder også, at danskernes velstand i international målestok er forbedret langt mere, end hvad BNP-væksten de seneste ti år viser. Det afgørende spørgsmål er nu, om udviklingen i Danmarks bytteforhold samt formueindkomst og overførsler mv. kan fortsætte, således at indkomsterne fortsat øges ud over det, der skabes via BNP. Det vil i givet fald være en relevant nuance til de ret mørke udsigter, OECD tegner for den fremadrettede danske BNP-vækst, der for tiden synes at dominere dagsordenen, når Danmarks fremtidige velstandsudvikling diskuteres. 7
8 Konkret forudser den seneste 22-plan fra Finansministeriet, at udlandsformuen vil stige fra 9½ pct. af BNP (173 mia. 211-kr.) i 21 til 38 pct. af BNP i 22 (684 mia. 211-kr). Det fremgår af den mørkeblå linje i figur 5A. Forventningen til udlandsformuen er oven i købet beregnet med forudsætning om et uændret bytteforhold de kommende ti år. Som det fremgår af figur 5B, vil et uændret bytteforhold være et markant brud på de seneste tredive års tendens. Det er bemærkelsesværdigt, at man i 22-planen fuldstændigt vælger at se bort fra den historisk stærke trend i bytteforholdet, mens man tæt læner sig opad den historisk svage trend, når produktivitetsudviklingen skal fremskrives. Med denne fremskrivningsmetode får vi det værste fra begge skuffer: sløv produktivitetsvækst og stagnerende bytteforhold. Figur 5A. Udlandsformue iflg. 22-planen Figur 5B. Bytteforhold iflg. 22-planen Mia. 211-kr. Mia. 211-kr. 2=1 2= ,2 1, ,1 1, , 1, -4-4,9,9-8 -8,8, plan Ved trendvækst i bytteforhold 22-plan Fortsættelse af trend Anm.: Den stiplede linje er beregnet ved for hvert år til 22-planens udlandsformue Anm.: Trend ud fra årene Startåret er valgt, idet ekstraordinære bytteforholdseffekter fra oliekriserne og samt devalueringer her at tillægge det meroverskud af handelsbalancen, der direkte vil følge af, at bytteforholdet voksede tilsvarende den historiske trend i stedet for, som i figur 5B, at bøje af. synes overståede. Eventuelle kursjusteringer mv. regnes således ikke med her. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAMs databank) og den fhv. regerings 22- Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAMs databank) og den fhv. regerings 22- plan (Danmarks Konvergensprogram 211). plan (Danmarks Konvergensprogram 211). Hvis det for uændret realvækst i både import og eksport antages, at bytteforholdet de næste ti år stiger på linje med den historisk udvikling (stiplet linje i figur 5A) vil vores betalingsbalance og dermed udlandsformue isoleret set øges med yderligere 395 mia. 211-kr. til 1.78 mia. 211-kr (stiplet linje i figur 5B). En så kraftig stigning udlandsformuen må medføre endnu større formueindkomst mv. fra udlandet. Derudover vil et fortsat stigende bytteforhold i sig selv øge realt BNI. Alt i alt er det svært at se, hvorfor den positive udvikling i formueindkomst og overførslerne mv. fra udlandet (netto) samt stigningen i det danske bytteforhold ikke skulle fortsætte de næste ti år. BNI må da fortsat forventes at stige mere end BNP et forhold der bør tages med i betragtningen, når man vil forsøge kortlægge Danmarks fremtidige velstandsudvikling. 8
BNP undervurderer væksten i dansk velstand
BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende
Læs mereKrisen sænker den danske velstand
Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereDansk velstand i international top 10
Velstand Dansk velstand i international top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau ligger i top. Målt på BNP per indbygger er Danmark placeret på en 8. plads en plads bedre end i 9. Måler
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereDansk eksport har klaret sig relativt godt
Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.
Læs mereDansk velstand er i den internationale top
Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det
Læs mereSvag underliggende vækst i det private forbrug
Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereStørste opsparing i den private sektor i over 40 år
Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for
Læs merePres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen
Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning
Læs mereNedtur for både vækst og beskæftigelse
Nationalregnskab 4. kvartal 20 Efter fem kvartaler med fremgang i den økonomiske aktivitet faldt BNP med 0,4 pct. i 4. kvartal 20. Samtidig faldt beskæftigelsen med 3.000 personer, så vi under krisen nu
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereDanmark slår Sverige på industrieksport
Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland
Læs mereOffentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest
Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.
Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der
Læs mereFremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereSløj produktivitet bremser dansk velstand
Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereErhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne
Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager
Læs mereDansk produktivitet i front efter krisen
23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mereDansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 2011
Økonomisk kommentar: Nationalregnskab og udlandsformue 4. kvartal 211 Dansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 211 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 33 55 77
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereGenopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser
Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereFortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed
Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs mereNye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år
Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab
Læs mereDansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereNybyggeriet fortsat i krise
Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.
. oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereOffentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder
Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mereNyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse
Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,
Læs mereDansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen
Dansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen Der var frygtet en fortsat nedgang i dansk økonomi i 3. kvartal 2009, men de nye nationalregnskabstal viste en pæn fremgang. Dansk økonomi er dermed ikke som
Læs mereNye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi
Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor
Læs mereFinanspolitikken på farlig kurs
Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereRelevansen af BNP-vækstrater
Kvartalsoversigt - 4. kvartal 26 7 Relevansen af BNP-vækstrater Christian Ølgaard, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Når et lands økonomiske præstation skal vurderes, er der ofte fokus på udviklingen i BNP
Læs mereNationalregnskab viser sløjt vækstbillede og. enorm nedjustering af arbejdstimerne
Nationalregnskab viser sløjt vækstbillede og enorm nedjustering af arbejdstimerne Den første revision af nationalregnskabet ind i 1. kvt. 2013 viser en BNP-vækst på NUL pct. Det er en nedrevision på 0,2
Læs mereSvag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag
Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Dagens nationalregnskab viser som ventet en svag positiv vækst i 1. kvartal 2013 på 0,2 pct. Bortset fra lagrene er det underliggende svært
Læs mereDanmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt
Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mereStigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt
Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereStor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger
Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering
Læs mereStram finanslov overgår Kartoffelkuren
Stram finanslov overgår Kartoffelkuren Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug i
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs mereVending på vej i bygge- og anlægssektoren?
Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereKVALITETSFOND LØFTER IKKE DE OFFENTLIGE INVESTERINGER
19. november 28 KVALITETSFOND LØFTER IKKE DE OFFENTLIGE INVESTERINGER Regeringen lagde med sin kvalitetsfond op et megaløft i de offentlige investeringer, som den daværende finansminister Thor Pedersens
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereNyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke
Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereDen offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau
Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO s såkaldte Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mere12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.
12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereprivate jobs tabt under krisen
199.000 private jobs tabt under Dagens nationalregnskab bekræfter, at der fortsat var nedgang på arbejdsmarkedet i 1. kvartal 2010. På trods af en stagnerende arbejdsløshed faldt beskæftigelsen med 13.000
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereDen største krise i nyere tid
Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereFærre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever
Færre investeringer i folkeskolen siden 001 trods flere elever Folkeskoleinvesteringerne er ifølge de kommunale regnskaber faldet med 1, mia. kr. i perioden 001 til 008. I samme periode er antallet af
Læs mereOverraskende positive væksttal giver grobund for bedre tider
Overraskende positive væksttal giver grobund for bedre tider Dagens nationalregnskab viser en overraskende positiv vækst i 2. kvartal 2013 på ½ pct. Det er især udenrigshandlen med eksporten, der trækker
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereHvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?
Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse
Læs mereLidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået
Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs mere