Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2004/05

Transkript

1 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2004/05 Af Chefkonsulent Jens Andersen, tlf.: , Jens.Andersen@uni-c.dk Bachelorkonsulent Rikke Garth Hansen, tlf.: , Rikke.Garth.Hansen@uni-c.dk I skoleåret 2004/05 var der elever i landets 277 ungdomsskoler. Eleverne er for den overvejende del mellem 14 og 18 år. Eleverne følger i gennemsnit 1,7 hold. 85 pct. følger almene fag og blandt anden undervisningsvirksomhed er knallertundervisning mest populær unge deltager i de 258 klubber i ungdomsskolens regi. Ungdomsskolen koster kommunerne 1,2 mia. kr. i årets priser. Formålet med ungdomsskolen Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet skal stå åbent for kommunens unge mellem 14 og 18 år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen. Den første selvstændige lov om ungdomsskoler er fra Figur 1 viser den historiske udvikling i antal skoler, antal hold samt antal indmeldte elever. I 1941/42 blev der registreret 17 skoler med 851 elever. I 2004/05 er der 277 skoler med indmeldte elever. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 1 af 27

2 Figur 1. Antal skoler, hold og indmeldte elever 1941/ / Indeks 1980= / / / / / / / /77 Skoleår 1981/ / / / /02 Antal skoler Antal hold Antal indmeldte elever Der foreligger ingen data for skoleårene 1985/ /93. Kilde: UNI C Statistik & Analyse Hver anden elev i alderen år går i ungdomsskole I skoleåret 2004/05 gik elever i landets 277 ungdomsskoler. Deres valg af aktiviteter svarede til holdelever, eller at hver elev i gennemsnit fulgte 1,7 hold. Antallet svinger mellem 1,3 og 2,0 hold. De årige, som er ungdomsskolens primære elevgruppe, udgør mellem 43 og 48 pct. af den pågældende årgang. Der er en mindre overvægt af drenge i ungdomsskolen på nær i Københavns Kommune, hvor der flere piger end drenge. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 2 af 27

3 Figur 2. Elevfordelingen af cpr-elever efter alder 2004/05 Over 18 år Under 14 år Mellem 14 og 18 år Under 14 år Mellem 14 og 18 år Over 18 år Kilde: UNI C Statistik & Analyse Færre, men større ungdomsskoler Antallet af ungdomsskoler er over årene faldet og er nu på 277, hvilket afspejler, at strukturen går mod 1 ungdomsskole i hver kommune. En række primært større - kommuner har dog valgt at organisere sig med flere ungdomsskoler. De geografiske inddelinger vises på de gamle kommuner og amter, idet data er fra 2004/05 og dermed inden, kommunalreformen trådte i kraft. Samtidig med, at antallet af ungdomsskoler er blevet reduceret, er størrelsen af den enkelte ungdomsskole øget. I dag har en ungdomsskole i gennemsnit 575 elever mod 510 elever i 2000/01. Der er store regionale forskelle i hvor mange af kommunens unge mellem år, som har tilknytning til ungdomsskolen. Dette udtrykkes ved dækningsprocenten, der i 10 kommuner er under 25 pct., mens den i 3 kommuner er på mere end 100 pct. grundet deltagelse af elever fra andre kommuner. Ungdomsskolen koster 1,2 mia. kr. Kommunernes udgifter til at drive ungdomsskolen har de seneste år stort set været uændret målt i årets priser. Samtidig er antallet af holdelever steget med 120 pct. Det har været medvirkende til, at udgiften pr. holdelev er faldet med 1000,- kr. siden 2000/01. En holdelev koster i 2004/05 i gennemsnit kommunen kr. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 3 af 27

4 Undervisning almene fag og anden undervisning De almene fag i ungdomsskolen har deltagelse af i alt holdelever eller 85,7 pct. af samtlige holdelever. Fagene inden for de almene fag er typisk præget af mere praktisk og hobbymæssig karakter, hvor man fx kan lære at sy eller fremkalde mm. De resterende knapt 15 pct. af holdeleverne (38.012) har valgt anden undervisning. Her er den altdominerende virksomhed knallertundervisning, der har deltagelse af knapt holdelever. Figur 3. Anden undervisning - holdelever Specialundervisning Prøveforberedende Knallertundervisning Heltidsundervisning Undervisning for tosprogede Prøve-forberedende Special-undervisning Undervisning for tosprogede Knallert-undervisning Heltids-undervisning Kilde: UNI C Statistik & Analyse Antallet af åbne klubber er øget Antallet af deltagere i ungdomsskolernes klubber er steget over de sidste fem år. Det gælder især de åbne klubber, hvor der var deltagere i 2000/01 og i 2004/05. Ved et åbent klubtilbud forstås, at klubben er åben for alle unge i og udenfor ungdomsskolen. Tilsvarende indebærer et lukket tilbud, at det kun er elever, der deltager i ungdomsskolens øvrige aktiviteter, der har adgang til klubben. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 4 af 27

5 I perioden 2000/01 til 2004/05 er antallet af ungdomsskoler med åben klub steget fra 146 til 159, mens antallet med lukket klub er faldet fra 109 til 99. Antallet af deltagere i de lukkede klubber har været omkring i hele perioden. Figur 4. Antallet af holdelever i åbne og lukkede klubber Indeks 1980= / / / / /05 Skoleår Deltagere åbne klubber Deltagere lukkede klubber Kilde: UNI C Statistik & Analyse Om statistikken Undervisningsministeriet har gennem mere end 50 år indsamlet statistik på ungdomsskoleområdet. Publikationen Ungdomsskolen i tal udgives for sjette gang som webpublikation. Udgaven indeholder en række oplysninger om skoler, aktiviteter, elever, personale og udgifter mv. Oplysningerne er indsamlet af US-centret i Odense for Undervisningsministeriet og viser aktiviteter mm. i skoleåret 2004/05. Der vises tillige tidsserier for udvalgte aktiviteter. Publikationen findes alene på ministeriets hjemmeside. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 5 af 27

6 1. Indledning Den første selvstændige lov om ungdomsskoler er fra 1942, hvor formålet var at tilgodese behovene for personlighedsskabende opdragelse og uddannelse især i forhold til ufaglærte unge. Det er først i 1954, at fritidsaspektet kommer ind i lovgivningen sammen med, at målgruppen blev udvidet til at gælde samtlige unge mellem 14 og 18 år. Fra 1991 er ungdomsskolen en del af folkeoplysningen. I den nuværende lov om ungdomsskoler fra 1993 med senere ændringer står bl.a.: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Tilbuddet skal stå åbent for kommunens unge mellem 14 og 18 år. Ungdomstilbudet skal omfatte: Almen undervisning Prøveforberedende undervisning Specialundervisning Undervisning særlig tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at tilbuddet skal omfatte Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel Heltidsundervisning Andre aktiviteter Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge ml. 18 og 25 år Sidste punkt er kommet med ved en lovændring i Dette er en målgruppe, som tidligere var henvist til sprogcentre. På den måde er ungdomsskolen yderligere med til at skabe basis for integration og forberede unge med anden etnisk baggrund end dansk til en ungdomsuddannelse eller til beskæftigelse. Alle udgifter til ungdomsskolevirksomhed afholdes af kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter en årlig beløbsramme, inden for hvilken ungdomsskolebestyrelsen fastlægger ungdomsskolens indhold og omfang. Tabel 1.1 giver en oversigt over nøgletal, aktivitet og udgifter i ungdomsskolen fra 2000/01 til 2004/05. I denne publikation vil disse tal blive uddybet og kommenteret. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 6 af 27

7 Tabel 1.1. Nøgletal, aktivitet og udgifter 2000/01 til 2004/ / / / / /05 Pct.vis udvikling fra 2000/01 til 2004/05 Cpr-elever ,1 Holdelever 1) ,3 Udgifter(årets pris i 1000 kr) 2) ,7 Udgifter pr. cpr-elev ,4 Udgifter pr. holdelev ,7 Antal skoler ,6 Gennemsnitlig skolestørrelse ,7 Antal medarbejdere ,7 Holdelever pr. medarbejder 15,1 15,5 14,9 17,7 18,8 24,4 Almene fag, holdelever ,4 Knallertundervisning, holdelever ,1 Specialundervisning, holdelever ,4 Prøveforberedende, holdelever ,0 Klubber i alt ,2 Åben ,9 Lukket ,2 Antal holdelever i klub ,4 Åben ,2 Lukket ,5 1) Forskellen på cpr-elever og holdelever er, at cpr-elever kun registreres en gang, selvom eleven kan have fulgt undervisning på flere hold. For holdelever gælder, at eleven registreres hver gang, vedkommende har fulgt undervisning på et hold (hold består af almene fag, prøveforberedende fag, specialundervisning, undervisning for tosprogede, knallertundervisning, heltidsundervisning og produktionsskoleaktiviteter). 2) Kilde til udgifter er : Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel REG71, Konto 3.76 Ungdomsskolevirksomhed. Ungdomsskoler efter virksomhedsaktivitet Tabel 1.2 viser antallet af ungdomsskoler efter hvilke virksomhedsaktiviteter, de tilbyder. Den almene undervisning findes på alle landets 277 ungdomsskoler og er ikke medtaget i tabellen. Udover den almene undervisning er knallertundervisning og specialundervisningen de hyppigst forekommende aktiviteter. De findes på henholdsvis 270 og 169 af landets ungdomsskoler. Prøveforberedende undervisning findes på 89 skoler og heltidsundervisning på 86 skoler. Den største stigning i forhold til 2003/04 ses ved Andre aktiviteter og Aktiviteter for tosprogede. Andre aktiviteter kan dække over mange forskellige ting, fx lejrskoler, lektiecafé, dataværksted og sommeraktiviteter UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 7 af 27

8 Tabel 1.2. Antal ungdomsskoler efter virksomhedsaktiviteter og skoleår 2000/ / / / /05 Pct.vis ændring fra 2003/04 til 2004/05 Specialundervisning ,3 Prøveforberedende ,7 Undervisning for tosprogede ,2 Knallertundervisning ,5 Heltidsundervisning ,1 10. klasses undervisning ,3 11. klasses undervisning ,0 Akt. tosprogede ,3 Akt. sent udviklede ,9 Beskæftigelsesprojekter ,6 Vejledningsforløb ,0 Egu 1) ,0 Brobygningsforløb ,0 Kommunal Ungdomsvejledning 2) ,5 Andre aktiviteter ,3 1) Egu står for Erhvervsgrunduddannelse. 2) Kommunal Ungdomsvejledning er kun opgjort som heltid. 11. klasses undervisning har haft den største tilbagegang, og den findes ikke længere på nogen af landets ungdomsskoler. Derudover har Kommunal Ungdomsvejledning haft en stor tilbagegang. I alt er der dog stadig 25, som har Kommunal Ungdomsvejledning, de 13 af disse har det blot deltid og i Tabel 1.2 er kun heltid opgjort. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 8 af 27

9 2. Udvikling i aktivitet og udgifter 2.1 Aktivitet Aktiviteten på ungdomsskolerne afspejler i høj grad, hvor store ungdomsårgangene generelt er. De små fødselsårgange fra begyndelsen af 80 erne har tidligere vist sig ved færre cpr-elever i ungdomsskolerne. Men efter en stigning i antallet af cpr-elever op til 2002/03, er der igen sket et fald i de seneste to skoleår. Som det fremgår af figur 2.1, var der i skoleåret 2004/05 i alt cpr-elever i aldersgruppen år, hvilket altså er et fald i forhold til skoleåret inden, hvor der var cpr-elever. Tallene skal ses i sammenhæng med den samlede befolkning i aldersgruppen år, som er steget siden 1999/00. Andelen af de årige, der følger undervisning på en ungdomsskole, har ikke ændret sig nævneværdigt i perioden fra 1998/99 til 2004/05, men derimod ligget nogenlunde stabilt på pct. Figur 2.4. Udvikling i cpr-elever og samlet antal unge mellem 14 og 19 år, 1998/99 til 2004/05 Antal / / / /02 Skoleår 2002/ / /2005 Cpr-elever mellem 14 og 19 år Unge mellem 14 og 19 år i befolkningen Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 9 af 27

10 2.2 Udgifter til ungdomsskolen Udgifterne til ungdomsskolen, beregnet i årets priser, er siden 2000/01 steget med 0,7 pct., mens antallet af holdelever og cpr-elever er steget med hhv. 22,3 og 3,1 pct., jf. tabel 1.1. Denne udvikling betyder, at udgiften pr. cpr-elev er faldet med 2,4 pct., og udgiften pr. holdelev i skoleåret 2004/05 er 17,7 pct. mindre end i 2000/01. Udgiften pr. elev påvirkes af ændringer i de samlede lønudgifter enten som følge af ændret personalesammensætning eller som følge af ændringer i overenskomster. Se nedenfor i afsnit 2.3 om personalesammensætningen. En anden årsag til ændring i de registrerede udgifter pr. cpr-elev og holdelev kan bl.a. findes i sammensætningen af ungdomsskolens tilbud og en ændring i de unges interesse for de pågældende tilbud. 2.3 Medarbejdere Undervisere Medarbejdere Antallet af medarbejdere i ungdomsskolen udgør i skoleåret 2004/05, hvilket er en stigning på 252 sammenlignet med året forinden. Antallet af holdlever pr. medarbejder er dog steget fra 18 til 19, da antallet af holdelever også er steget. Ansættelsesforhold Tabel 2.1 viser ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund for medarbejderne i ungdomsskolen. Hovedparten af medarbejderne i ungdomsskolen er ansat som timelønnede, hvilket giver mulighed for stor fleksibilitet i udbuddet af aktiviteter. I 2004/05 drejede det sig om medarbejdere, dvs. næsten 87 pct., hvilket ikke er nævneværdigt forskelligt fra tidligere år. Blandt de fastansatte medarbejdere tjenestemænd og månedslønnede bliver der stadig færre tjenestemænd. I 2004/05 udgjorde de 2,6 pct. af det samlede antal medarbejdere, mens de i 2000/01 udgjorde 3,3 pct. Fordelingen mellem de enkelte ansættelsesformer afhænger i vidt omfang af ungdomsskolens struktur. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 10 af 27

11 Uddannelsesbaggrund I skoleåret 2004/05 havde ca. 33 pct. af underviserne på ungdomsskolerne en pædagogisk baggrund, som fx lærer, mens ca. 42 pct. havde en faglig baggrund, som fx tømrer. Gruppen af medarbejdere, som både har en erhvervsuddannelse og en pædagogisk efteruddannelse, udgør 8,9 pct., hvilket er en stor stigning i forhold til året forinden, hvor de kun udgjorde 3,4 pct. Antallet er på niveau med indberetningerne fra 2000/01 og 2001/02. Tabel 2.1. Medarbejdere, ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund 2000/ / / / / / /05 Ansættelsesforhold Antal Pct. Medarbejdere Tjenestemand ,3 2,6 Månedslønnet ,3 10,7 Timelønnet ,9 86,7 Uoplyst ,5 0,0 I alt ,0 100,0 Uddannelsesmæssig baggrund: Pædagogisk ,1 32,6 Fagligt ,6 41,9 Både pæd. og fagl. uddannet ,2 8,9 Øvrige/ej oplyst ,1 16,6 I alt ,0 1) Pædagogisk uddannet er en underviser, der har pædagogisk baggrund og som er uddannet på et seminarium fx fritidspædagog, folkeskolelærer e.l. 2) Fagligt uddannet er en underviser, der er faguddannet fx tømrer, snedker, fotograf e.l. 3) Både pædagogisk og fagligt uddannet er undervisere med erhvervsuddannelse og pædagogisk efteruddannelse. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 11 af 27

12 3. Skolerne Der er i alt 277 ungdomsskoler fordelt på landets 271 kommuner, dvs. at nogle kommuner har mere end én ungdomsskole. Andre kommuner har ingen selvstændig ungdomsskole ifølge de indberettede oplysninger til US-centret. Den gennemsnitlige skolestørrelse er siden 2000/01 steget fra 510 til 575 cprelever i kraft af, at der er blevet færre skoler og flere cpr-elever 1. Dækningsprocent Dækningsprocenten er et udtryk for, hvor mange unge i aldersgruppen år, der har tilknytning til ungdomsskolen. På landsplan er dækningsprocenten i gennemsnit på 44 pct., hvilket er et fald på et par procent i forhold til tidligere. På kommuneniveau varierer dækningsprocenten dog kraftigt. Tabel 3.1 viser, at over halvdelen af kommunerne har en dækningsprocent mellem 25 og 50, mens kun 3,8 pct. har en dækningsprocent mindre end 25. Tabel 3.1. Dækningsprocent på kommuner Dækningsprocent Antal kommuner Pct. Under , , ,2 over ,4 I alt ,0 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. Bogense, Børkop og Marstal kommuner har de største dækningsprocenter, som alle er over 100 pct. Dette er et udtryk for, at de også har deltagere fra andre kommuner. Alle tre kommuner har én enkelt ungdomsskole og har angivet, at de har deltagere fra andre kommuner, antallet er dog ikke oplyst. I alt har 206 af de 277 ungdomsskoler deltagere fra andre kommuner end ungdomsskolens egen kommune. Grunden til deltagelse fra andre kommuner kan være, at holdet ikke er oprettet i ens egen kommune, eller fordi man i forvejen har tilknytning til kommunen (fx går i skole dér). Største og mindste ungdomsskoler Tranekær Ungdomsskole er landets mindste, hvis det beregnes ud fra antallet af cpr-elever mellem 14 og 18 år. Den har 42 elever ud af kommunens 150 unge, og dermed en dækningsprocent på 28. Læsø Ungdomsskole er den næstmindste med kun 60 elever og en dækningsprocent helt oppe på 61,2. 1 Se tabel 1.1. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 12 af 27

13 Nørre Snede Ungdomsskole, som er den fjerdemindste har kun 76 elever ud af kommunens 393 unge, men da kommunen har to ungdomsskoler er dækningsprocenten for Nørre-Snede Kommune 54,7. Århus Ungdomsskole og Københavns Kommunes Ungdomsskole er absolut landets største ungdomsskoler med mere end elever hver. De har dækningsprocenter på over 30. Tabel 3.1. De fem mindste og fem største ungdomsskoler samt de 5 kommuner med størst dækningsprocent Ungdomsskolens navn Elever i alt mellem 14 og 18 år Samtlige unge mellem 14 og 18 i kommunen Dækningsprocent i kommunen De fem største ungdomsskoler Århus Ungdomsskole ,2 Københavns Kommunes Ungdomsskole ,8 Aalborg Ungdomsskole ,4 Gladsaxe Kommunes ungdomsskole ,7 Korsløkke Ungdomsskole ,0 1 De fem mindste ungdomsskoler Tranekær Ungdomsskole ,0 Læsø Ungdomsskole ,2 Nordborg Ungdomsskole ,9 Nørre Snede Ungdomsskole ,7 2 Samsø Ungdomsskole ,2 De fem kommuner med størst dækningsprocent Marstal Kommune ,6 Børkop Kommune ,7 Bogense Kommune ,2 Ryslinge Kommune ,4 Vinderup Kommune ,7 1) Korsløkke Ungdomsskole ligger i Odense Kommune, som i alt har 6 ungdomsskoler til samme befolkningsgrundlag. 2) Nørre Snede Ungdomsskole ligger i Nørre-Snede Kommune, som har 2 ungdomsskoler til samme befolkningsgrundlag. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 13 af 27

14 4. Eleverne De yngste elever i ungdomsskolerne kan være helt ned til år, mens de ældste er op til år. For at elever under 14 år og over 18 år kan deltage, forudsætter det en beslutning i kommunalbestyrelsen 2. Tabel 4.1. viser antallet af elever i årene 2000/01 til 2004/05, mens tabel 4.2 viser den procentvise inddeling i aldersgrupper, hvor aldersgruppen år udgør ungdomsskolens kerneelever. Langt størstedelen af eleverne er mellem 14 og 18 år. Denne andel har været rimelig stabil siden 2000/01, mens andelen af elever over 18 år er faldet fra 8,7 pct. til kun 5,5 pct. Tilsvarende er andelen af elever under 14 år steget fra 22,2 pct. til 25,2 pct. Tabel 4.1. Elevfordelingen 2000/ / / / / / /05 Under 14 år Mellem 14 og 18 år Over 18 år I alt Tabel 4.2. Elevfordelingen 2000/ /05 i procent. 2000/ / / / /05 Under 14 år 22,2 23,2 20,3 23,7 25,2 Mellem 14 og 18 år 69,1 68,7 71,8 70,0 69,3 Over 18 år 8,7 8,1 7,9 6,3 5,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Den andel af befolkningen 3, som er tilknyttet ungdomsskolen, har siden 2000/01 ligget over 28 pct., men den er faldet til 27,5 pct. i 2004/05. Elevfordelingen giver sig altså også til udtryk i tabel 4.3, hvor det ses, at andelen over 18 år er faldet og andelen under 14 år er steget. Det ses derudover, at det er ungdomsskolens kerneelever, som har den største andel af tilmeldte i forhold til befolkningstallet, nemlig pct. I de andre grupper ligger andelen over tid på hhv og 7-12 pct. 2 Ungdomsskolen har også mulighed for at undervise årige udlændinge i dansk som andetsprog. 3 I aldersgruppen årige. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 14 af 27

15 Tabel 4.3. Udviklingen i den tilmeldte andel af befolkningen 2000/ / / / / / / /05 Under 14 1) 18,0 17,9 18,2 16,1 18,7 19,4 Mellem 14 og 18 45,8 45,7 44,9 47,3 45,7 43,4 Over 18 2) 11,5 11,5 11,1 11,3 8,9 7,5 I alt (11-20 år) 28,4 28,5 28,3 28,7 28,5 27,5 1) Beregnet på baggrund af befolkningstal for 11-, 12- og 13-årige. 2) Beregnet på baggrund af befolkningstal for 18- og 19-årige. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. Kønsfordeling Der er en lille overvægt af drenge i ungdomsskolen. Tabel 4.4 viser således, at de udgør 52,4 pct. af de samlede cpr-elever. Hvis man ser på fordelingen af elever på amtsniveau, er det kun i Københavns Kommune, at der er en overvægt af piger, de udgør her 55 pct. Tabel 4.4. Antal af elever fordelt på amter og køn i 2004/05 Antal drenge Antal piger I alt Drenge i pct. Piger i pct. Københavns Kommune ,0 55,0 Frederiksberg Kommune ,9 49,1 Københavns Amt ,8 48,2 Frederiksborg Amt ,7 48,3 Roskilde Amt ,3 48,7 Vestsjællands Amt ,4 48,6 Storstrøms Amt ,6 48,4 Bornholms Regionskommune ,3 47,7 Fyns Amt ,2 46,8 Sønderjyllands Amt ,0 47,0 Ribe Amt ,0 47,0 Vejle Amt ,4 45,6 Ringkøbing Amt ,4 43,6 Århus Amt ,1 46,9 Viborg Amt ,6 46,4 Nordjyllands Amt ,2 48,8 I alt ,4 47,6 Tabel 4.5 og 4.6 viser aldersfordelingen af hhv. drenge og piger fordelt på amter. Samlet set er 71 pct. af drengene mellem 14 og 18 år, mens 22,9 pct. er under 14 år og 6,1 pct. er over 18 år. For pigerne er det kun 67,3 pct., som er mellem 14 og 18 år, mens 27,7 pct. er under 14 år og 4,9 pct. er over 18 år. Det ses altså, at det mere er de helt unge piger, som tiltrækkes af ungdomsskolen set i forhold til de unge drenge. Antalsmæssigt er det også den eneste gruppe, hvor der er flere piger end drenge. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 15 af 27

16 I Københavns Kommune og Århus Amt er under 20 pct. af de tilmeldte drenge under 14 år, hvilket er mindre end i de andre amter. Til gengæld har Århus Amt så en stor del af drengene, som er over 18 år nemlig mere end 10 pct., mens Københavns Kommune har en stor andel drenge mellem 14 og 18 år, nemlig 76,2 pct., hvilket er en stor del i forhold til de øvrige amter. Københavns Amt har den laveste procentdel af drenge, som er over 18 år sammenlignet med de øvrige amter. Den er 3,3 pct., mens den er mere end 5 pct. for de fleste øvrige amter. Tabel 4.5. Antal af drenge fordelt på aldersgrupper og amter i 2004/05 Antal I procent Under 14 år Mellem 14 og 18 år Over 18 år Under 14 år Mellem 14 og 18 år Over 18 år Københavns Kommune ,6 76,2 5,3 Frederiksberg Kommune ,5 74,7 3,8 Københavns Amt ,9 71,8 3,3 Frederiksborg Amt ,0 64,3 7,7 Roskilde Amt ,5 72,8 4,7 Vestsjællands Amt ,5 72,2 5,3 Storstrøms Amt ,9 66,1 10,0 Bornholms Regionskommune ,4 68,7 5,9 Fyns Amt ,9 71,3 4,8 Sønderjyllands Amt ,9 70,5 4,5 Ribe Amt ,2 68,4 5,4 Vejle Amt ,2 73,7 5,1 Ringkøbing Amt ,2 71,8 7,0 Århus Amt ,7 72,2 10,1 Viborg Amt ,1 70,4 6,5 Nordjyllands Amt ,3 72,9 4,7 I alt ,9 71,0 6,1 I Frederiksberg Kommune og Københavns, Frederiksborg, Roskilde og Ribe amter samt Bornholms Regionskommune er mere end 30 pct. af de tilmeldte piger under 14 år. Frederiksborg Amt er derudover det amt, hvor den mindste andel af pigerne tilhører ungdomsskolen kernegruppe - de årige. Storstrøms Amt har den største andel af pigerne, som er over 18 år. Det drejer sig om 8,9 pct., hvor den ellers for de øvrige amter er under 8 pct. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 16 af 27

17 Tabel 4.6. Antal af piger fordelt på aldersgrupper og amter i 2004/05 Under 14 år Antal Mellem 14 og 18 år Over 18 år Under 14 år I procent Mellem 14 og 18 år Over 18 år Københavns Kommune ,2 72,6 5,2 Frederiksberg Kommune ,0 63,2 4,8 Københavns Amt ,8 65,7 3,5 Frederiksborg Amt ,7 59,0 5,2 Roskilde Amt ,5 63,8 3,8 Vestsjællands Amt ,8 69,5 4,6 Storstrøms Amt ,7 64,4 8,9 Bornholms Regionskommune ,0 63,2 3,8 Fyns Amt ,8 69,0 4,2 Sønderjyllands Amt ,5 68,0 2,5 Ribe Amt ,1 64,5 4,4 Vejle Amt ,0 68,9 4,1 Ringkøbing Amt ,4 66,2 4,3 Århus Amt ,8 71,4 7,9 Viborg Amt ,3 68,0 3,7 Nordjyllands Amt ,6 69,1 5,3 I alt ,7 67,3 4,9 Tabel 4.7 viser de fem ungdomsskoler med hhv. laveste og højeste andel af drenge. Der er kun to ungdomsskoler, der har under 40 pct. drenge, mens 21 ungdomsskoler har mere end 60 pct. drenge. Tabel 4.7. Ungdomsskoler med hhv. laveste og højeste andel drenge i 2004/05 Ungdomsskolens navn Antal drenge Antal piger Andel drenge De fem med mindst andel Skævinge Ungdomsskole (Frederiksborg Amt) ,7 Samsø Ungdomsskole (Århus Amt) ,7 Sorø Centralungdomsskole (Vestsjællands Amt) ,2 Fredensborg-Humlebæk Ungdomsskole (Frederiksborg Amt) ,4 Læsø Ungdomsskole (Nordjyllands Amt) ,9 De fem med størst andel Gørlev Ungdomsskole (Vestsjællands Amt) ,7 Hadsten Ungdomsskole (Århus Amt) ,0 Ryslinge Ungdomsskole (Fyns Amt) ,6 Kalundborg Komm. Ungdomsskole (Vestsjællands Amt) ,4 Brederbro Kommunale Ungdomsskole (Sønderjyllands Amt) ,0 UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 17 af 27

18 5. Den regionale fordeling Den regionale fordeling af ungdomsskoleelever er i vidt omfang identisk med amternes størrelser. Langt de fleste elever bor i de større amter og kommuner. Fyns, Århus og Københavns amter har de fleste elever og Bornholms Regionskommune de færreste, jf. tabel 5.1. Fyns Amt har det største antal skoler, nemlig 36, mens Århus Amt har 28. Københavns Amt har kun 19 skoler. Skolestørrelse Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 575 cpr-elever. Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune har i gennemsnit over elever pr. ungdomsskole. Her skal man imidlertid huske, at ungdomsskolen organisatorisk kan bestå af flere afdelinger. Den største ungdomsskole findes i Københavns Kommune, mens de mindste ungdomsskoler ligger i Sønderjylland 4, Århus 5 og Nordjylland 6 amter. Cpr-elever Ungdomsskolerne i Århus Amt har den største del af samtlige landets cpr-elever med 11,8 pct. Fyns og Københavns amter har næstflest med hhv. 11,5 og 11 pct. Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune har færrest med hhv. 0,9 og 1 pct. Holdelever Københavns og Århus amter har de fleste holdelever med hhv. 13 og 12,7 pct. af det samlede antal holdelever i hele landet. I den anden ende af skalaen er igen Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune med hver 1 pct. Aktiviteter pr. cpr-elev På landsplan følger de elever i gennemsnit 1,7 hold, hvilket er en stigning i forhold til sidste år, hvor det var 1,5 hold 7. I de enkelte amter svinger det fra 1,3 og op til 2 hold. Antallet er størst i Københavns Amt, hvor en elev altså i gennemsnit følger to aktiviteter. 4 Nordborg Ungdomsskole med 76 elever. 5 Samsø Ungdomsskole med 78 elever. 6 Løgstør og Læsø ungdomsskoler med hhv. 85 og 86 elever. 7 Se publikationen Ungdomsskolen i tal 2003/04 UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 18 af 27

19 Tabel 5.1. Cpr-elever og holdelever fordelt efter amt Antal skoler Antal kommuner Antal cprelever Cprelever pr. skole Antal holdelever Holdelever pr. cprelev Cprelever i pct. Holdelever i pct. Københavns Kom ,9 3,9 4,3 Frederiksberg Kom ,9 0,9 1,0 Københavns Amt ,0 11,0 13,0 Frederiksborg Amt ,4 7,1 6,0 Roskilde Amt ,8 4,0 4,2 Vestsjællands Amt ,8 6,1 6,7 Storstrøms Amt ,6 5,9 5,7 Bornholms Regionskom ,7 1,0 1,0 Fyns Amt ,3 11,5 9,0 SønderjyllandsAmt ,8 5,7 6,0 Ribe Amt ,6 4,6 4,3 Vejle Amt ,4 5,9 4,9 Ringkøbing Amt ,9 5,9 6,7 Århus Amt ,8 11,8 12,7 Viborg Amt ,8 5,4 5,7 Nordjyllands Amt ,5 9,4 8,6 Hele landet , Elevalder Den regionale fordeling af aldersgrupperne varierer i nogen grad, således at Frederiksborg og Bornholm amter har den relativt største andel af elever under 14 år, mens Århus Amt har den mindste andel af helt unge, se tabel 5.2. Andelen af elever under 14 år er mellem 19 og 32 pct. I Frederiksborg Amt er det af de elever, som er under 14 år. Andelen af elever over 18 år er mellem 3 og 10 procent. Andelen er størst i Storstrøms Amt, hvor 884 ud af de elever er over 18 år og mindst i Københavns Amt, hvor det kun er 594 ud af de elever. De årige er ungdomsskolens primære målgruppe og er, som tidligere nævnt, den største aldersgruppe på landsplan. Denne er forholdsmæssigt størst i Københavns Kommune og mindst i Frederiksborg Amt. Den ligger mellem 61 og 75 pct. af det samlede antal elever i ungdomsskolen. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 19 af 27

20 Tabel 5.2. Elevernes alder fordelt efter amt Under 14 år 14 til 18 årige Over 18 år Total Under 14 år i pct 14 til 18 årige i pct Over 18 år i pct Københavns Kom ,6 74,2 5,2 Frederiksberg Kom ,6 69,1 4,3 Københavns Amt ,8 68,9 3,4 Frederiksborg Amt ,7 61,8 6,5 Roskilde Amt ,4 68,4 4,3 Vestsjællands Amt ,1 70,9 5,0 Storstrøms Amt ,3 65,3 9,5 Bornholms Regionskom ,0 66,1 4,9 Fyns Amt ,3 70,2 4,5 Sønderjyllands Amt ,1 69,3 3,6 Ribe Amt ,5 66,6 4,9 Vejle Amt ,9 71,5 4,6 Ringkøbing Amt ,8 69,4 5,9 Århus Amt ,2 71,8 9,1 Viborg Amt ,5 69,3 5,2 Nordjyllands Amt ,9 71,1 5,0 Hele landet ,2 69,3 5,5 UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 20 af 27

21 6. Undervisningen 6.1 Almen undervisning Elever i folkeskolen kan henvises til undervisning i et valgfag eller tilbudsfag i ungdomsskolen, hvis undervisningen ikke kan gennemføres i folkeskolen på grund af fx for få elever. Tilsvarende gælder, hvis der mangler lærerkræfter, lokaler eller udstyr til undervisningen. De almene fag kan omfatte alle emner, hvori unge måtte ønske undervisning i deres fritid, og som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål. De dækker over holdundervisning, der udbydes under forskellige fagområder. Typisk er fagene præget af mere praktisk og hobbymæssige karakter, hvor man kan lære at sy, fremkalde film osv. Underviserne på de almene fag er ofte faguddannede og har kun en mere sporadisk tilknytning til ungdomsskolerne. De er typisk timelønnede. De almene fag udgør langt størstedelen af undervisningstimerne på ungdomsskolerne. Samtlige ungdomsskoler har i skoleåret 2004/05 elever, der følger den almene undervisning. Ifølge tabel 6.1 er tilslutningen til de almene fag på ungdomsskolerne de seneste år steget. I takt med at antallet af holdelever er steget, er der også blevet flere deltagere på de almene fag. De udgør i 2004/05 en andel på næsten 85 pct. af ungdomsskolernes samlede virksomhed målt ved holdelever. Deltagerne på de sociale områder er steget fra i 2003/04 til i 2004/05, dvs. elevantallet er mere end fordoblet. Derudover er de populære almene fag stadig de kunstneriske samt natur og sundhedsfag. Interessen for de håndværksmæssige og samfundsmæssige fag ser ud til at være faldet. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 21 af 27

22 Tabel 6.1. Antal holdelever 2000/01 til 2004/ / / / / / / /05 Total Pct. I alt ,0 100,0 heraf: Prøveforberedende ,9 1,4 Specialundervisning ,0 2,0 Undervisning for tosprogede ,8 0,4 Knallertundervisning ,1 9,7 Heltidsundervisning ,0 0,8 Almene fag i alt ,2 85,7 heraf: Håndværksmæssige ,7 9,2 Kunstneriske ,4 17,2 Erhvervsmæssige ,5 5,4 Samfundsmæssige ,4 2,9 Familiemæssige ,5 4,0 Sociale ,0 20,1 Natur og sundhed ,1 25,7 Naturvidenskab ,0 2,0 Sproglige ,0 5,4 Øvrige almene ,8 8,1 Uoplyst ,6 0,0 Almene fag i alt Anden undervisning Områderne i Anden undervisningsvirksomhed er følgende: Prøveforberedende fag Specialundervisning Undervisning for tosprogede Knallertundervisning. Heltidsundervisning Områderne er hovedsagligt lovgivningsbestemt, hvor ungdomsskolerne især er forpligtet til at oprette undervisning på følgende områder; den prøveforberedende undervisning samt specialundervisning og undervisning for tosprogede. Prøveforberedende fag Prøveforberedende fag omfatter undervisning i fag, hvor de unge kan gå til folkeskolens afgangsprøve (FSA) eller Folkeskolens 10. klasse prøve (FS10). Undervisningen er tilrettelagt på enkeltfagsbasis og efter en plan, der sikrer, at kravene i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver opfyldes. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 22 af 27

23 Specialundervisning Specialundervisning tilbydes unge med fysiske eller psykiske handicap. Formålet er at afhjælpe og begrænse virkningerne af de unges handicap eller at undervisningen tilrettelægges, så der tages hensyn til den enkeltes handicap. Specialundervisningen kan tillige omfatte unge med særlige vanskeligheder og behov. Der er ikke fastsat nærmere regler for denne specialundervisning. Undervisningen er typisk rettet mod de elever, der har svært ved at følge med i folkeskolen i læsning og regning m.m. Undervisningen foregår på små hold. Det ses af tabel 6.2.1, at der i gennemsnit er 7,2 elever pr. hold. Undervisning for tosprogede Undervisning for tosprogede tilrettelægges for unge indvandrere, der har behov for undervisning i dansk sprog og danske samfundsforhold. Undervisningen skal tilbydes indvandrere, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke er fyldt 18 år. Undervisningen skal bestå af undervisning i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold. Undervisningen skal sætte unge indvandrere i stand til at benytte sig af samfundets almindelige undervisningstilbud. En lovændring i december 2002 gav ungdomsskolen mulighed for også at undervise årige udlændinge i dansk som andetsprog. Knallertundervisning Undervisningen i knallertkørsel sigter mod erhvervelse af knallertbevis. Knallertundervisningen skal omfatte teoretisk og praktisk undervisning. Undervisningen skal give eleverne viden, færdigheder og holdninger, der sætter dem i stand til at færdes på knallert uden at blive offer for eller årsag til færdselsuheld. Eleverne skal opnå sikkerhed i kørsel på knallert, i at bedømme trafiksituationer og i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre. Dette tiltrækker størstedelen af holdeleverne i Anden undervisningsvirksomhed, nemlig næsten (jf. tabel 6.1). UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 23 af 27

24 Tabel Elever, hold og timer fordelt efter undervisningsområde Holdelever Holdantal Elever pr hold Undervisningstimer Undervisningstimer pr hold Almene fag i alt ,9 28,0 Anden undervisning i alt ,3 83,8 heraf: Prøveforberedende ,0 62,3 Specialundervisning ,2 45,5 Indvandrerundervisning ,7 115,9 Knallertundervisning ,1 18,3 Heltidsundervisning ,9 1226,9 I alt ,4 40,8 Heltidsundervisning Heltidsundervisning giver mulighed for, at elever kan opfylde undervisningspligten i ungdomsskolen efter folkeskolens 7. klassetrin. Ungdomsskolens heltidsundervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og skal give eleverne de samme muligheder for en alsidig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen. Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fag, læseplaner, timeopdeling mv. Heltidsundervisning kan tillige tilbydes unge, der har opfyldt undervisningspligten, som et 10. eller 11. skoleår. Heltidsundervisning i ungdomsskolen er et tilbud og alternativ til det traditionelle skolesystem for ofte skoletrætte unge mellem 14 og 18 år. Det er heltidsundervisningen, der med hensyn til aktivitet fylder mest. Her er brugt undervisningstimer ud af de i alt timer, der er anvendt til anden undervisningsvirksomhed. Der bruges i gennemsnit 1.226,9 timer pr. hold, modsat knallertundervisningen hvor der kun bruges 18,3 timer. Tabel giver, fordelt på amter, et billede af antallet af elever, der har valgt at aflægge folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens 10. klasse prøve ved en ungdomsskole i prøveterminen maj/juni elever aflagde prøve i skriftlig dansk, størstedelen på folkeskolens afgangsprøve. I opgørelsen findes hovedsageligt elever ved heltidsundervisningen, men tallene kan også indeholde elever ved fx ungdomsskolens 10. klasse. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 24 af 27

25 Tabel Elever der har aflagt folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens 10. klasse prøve i prøveterminen maj/juni 2005, fordelt på amter og udvalgte fag Skriftlig dansk Mundtlig dansk Skriftlig matematik Mundtlig matematik FSA FS10 FSA FS10 FSA FS10 FSA FS10 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Note: FSA= Folkeskolens Afgangsprøve (kan tages af både 9. klasse elever og 10. klasse elever). FS10= Folkeskolens 10. klasse prøve. En mere detaljeret opgørelse findes på Andre ungdomsskoleaktiviteter Andre ungdomsskoleaktiviteter er ofte projektbaseret undervisning og aktiviteter, der retter sig direkte mod unge, som ikke umiddelbart kan bruge tilbud fra de ordinære ungdomsuddannelser. Således har det i en årrække været muligt at følge eksempelvis dele af et produktionsskoleforløb på ungdomsskolerne. Endvidere er der indført den fri ungdomsuddannelse, brobygningsforløb o.l. i ungdomsskoleregi. Både produktionsskoleundervisningen og den fri ungdomsuddannelse findes dog ikke mere. Undervisningen foretages ofte her af uddannede med såvel faglig som pædagogisk baggrund. Disse aktiviteter findes kun på et mindre antal af ungdomsskolerne (jf. tabel 1.2 tidligere) og derfor er der også færre elever end ved den almene undervisning og anden undervisningsvirksomhed. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 25 af 27

26 Tabel 6.3. Elever og hold fordelt efter aktivitet Holddeltagere Holdantal Undervisningstimer Deltagere pr. hold 10.Kl Underv ,1 Akt. tosprogede ,6 Akt. sent udvl ,7 Besk. Projekter ,7 Vejl.Forløb ,0 Egu ,3 Brobygning ,8 Evt. Andre ,7 I alt Note: Tal er kun taget med fra de skoler, som både har indberettet holddeltagere og holdantal. Af tabel 6.3 ses det, at 10. klasse undervisningen i gennemsnit har 10 deltagere pr. hold og brobygningsforløb har 15,8. Antallet af deltagere pr. hold skifter meget alt efter aktiviteten. Egu har det højeste antal deltagere pr. hold, mens vejledningsforløb og aktiviteter for sent udviklede har det laveste. 6.4 Klub Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klubog anden fritidsvirksomhed. Klubber kan oprettes som såvel et åbent som lukket tilbud. Ved et åbent klubtilbud forstås, at klubben er åben for alle unge i og udenfor ungdomsskolen. Tilsvarende indebærer et lukket tilbud, at det kun er elever, der deltager i ungdomsskolens øvrige aktiviteter, der har adgang til klubben. Som det ses i tabel 6.4.1, er der over holddeltagere i landets ungdomsklubber. Der bruges omtrent det samme antal timer på klubber, som der bruges af undervisningstimer indenfor anden undervisningsvirksomhed, jf. tabel Klubberne er dermed det tredjestørste område under ungdomsskolernes virksomhed. Der bruges i gennemsnit det samme antal timer på de åbne og lukkede klubber. UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 26 af 27

27 Tabel Ungdomsklubberne. Deltagere Antal skoler 1) Klub/fritidstimer Antal skoler 2) Deltagere pr. skole Timer pr. skole Lukket Klub , ,8 Åben Klub , ,2 Anden Fritidsvirksomhed , ,3 I alt ) Angiver antal skoler som har indberettet deltagere 2) Angiver antal skoler som har indberettet klub/fritidstimer Note: Antallet af klubber stemmer altså ikke overens med tabel 1.1, da ikke alle har angivet hhv. antal deltagere og klub/fritidstimer Der er 92 af landets ungdomsskoler, som har en juniorklub og 18, som har en seniorklub. Af tabel ses, at 77 af disse ungdomsskoler har angivet deltagerantal. Antallet af deltagere i juniorklubberne er mellem 2 og 478 og i gennemsnit 124,7. Deltagerne er oftest i aldersgruppen år. 13 af landets ungdomsskoler har angivet deltagerantal på deres seniorklub. I seniorklubberne er antallet af deltagere mellem 10 og 382 og i gennemsnit 87,3. De er som oftest i aldersgruppen år. Aldersgruppen i de enkelte klubber er meget forskellig, fx år eller år. Tabel Junior- og seniorklubber Deltagere Klubber med deltagerangivelse Deltagere pr. klub Klubber i alt Juniorklub ,7 92 Seniorklub ,3 18 UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2007 Side 27 af 27