Arbejdsskader i staten II

Transkript

1 Arbejdsskader i staten II December 1999 Finansministeriet, Økonomistyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg

2 Arbejdsskader i staten II

3 Arbejdsskader i staten II Udsendt af Finansministeriet, Økonomistyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg, december Tryk: Nordsjællands Trykcenter Omslag: Nordsjællands Trykcenter Foto forside: Nordfoto ISBN: Oplag: Pris: eksemplarer kr. 50,00 incl. moms Publikationen kan bestilles telefonisk hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon Eller afhentes hos: Schultz Information Vognmagergade København K Publikationen findes på ISBN:

4 1 INDLEDNING SAMMENFATNING ARBEJDSULYKKER ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER PROBLEMFELT ANVENDTE BEGREBER RAPPORTENS OPBYGNING ANMELDTE ARBEJDSULYKKER I STATEN ANMELDTE ALVORLIGE ARBEJDSULYKKER HVILKE ØVRIGE TYPER SKADER FORVOLDER DE ANMELDTE ARBEJDSULYKKER DE MEST UDSATTE BRANCHER DE MEST UDSATTE FAGGRUPPER ANMELDTE ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER I STATEN TYPER AF ANMELDTE ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER LIDELSER INDEN FOR FORSKELLIGE BRANCHEGRUPPER LIDELSER INDEN FOR FORSKELLIGE FAGGRUPPER RENT ARBEJDSMILJØ ÅR ARBEJDSULYKKER ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER

5 7 UNDERSØGELSESMETODE BESKRIVELSE AF ARBEJDSSKADEREGISTRET UNDERSØGELSESUSIKKERHED OG AFGRÆNSNING UDTRÆKNING AF DATA BESKRIVELSE AF DATAGRUNDLAGET

6 Indledning Denne rapport indeholder en undersøgelse af de arbejdsskader, der er forekommet blandt de statsansatte i perioden og som er registreret i Arbejdstilsynets arbejdsskaderegister. Den ligger således i forlængelse af rapporten Arbejdsskader i staten en undersøgelse af arbejdsskader anmeldt til arbejdstilsynet (i perioden ) Finansministeriet, Økonomistyrelsen, maj Undersøgelsen er resultatet af et samarbejde mellem Finansministeriet, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Arbejdstilsynet. Undersøgelsen udspringer af et fælles ønske hos Finansministeriet og CFU om fortsat at skabe et bedre overblik over arbejdsmiljøforholdene indenfor staten. Formålet med den foreliggende undersøgelse er at finde frem til hvilke generelle problemer, der eksisterer set i relation til især det fysiske arbejdsmiljø i den statslige sektor. Dette vil her blive belyst gennem en kortlægning af registrerede arbejdsskader, typer af skader, og hvem de i særlig grad rammer. Af Arbejdsministerens handlingsplan for forbedring af arbejdsmiljøet (18. juni 1999) fremgår, at antallet af anmeldte arbejdsulykker gennem de sidste 10 år har ligget relativt konstant på omkring pr. år. For at vende udviklingen i den rigtige retning er der behov for at gennemføre en særlig indsats overfor arbejdsulykker. Alle erfaringer viser, at der er et stort forebyggelsespotentiale i at arbejde bredt med arbejdsulykkesforebyggelse, men at indsatsen hidtil har været overvejende teknisk orienteret, og har haft sine begrænsninger. Der kan derfor være grund til at supplere den tekniske forebyggelse med adfærdsmæssige og organisatoriske tilgange. Virksomhedsrettet ulykkesforebyggelse skal i fremtiden være et integreret element i virksomhedernes samlede sikkerhedsarbejde, og skal ledsages af en sikkerhedskultur, der påvirker risikoopfattelse og adfærd i positiv retning. En kortlægning af omfang og art af arbejdsulykker kan forhåbentlig bidrage hertil. Undersøgelsen har desuden til formål at tilvejebringe en del af grundlaget for at kunne gennemføre regeringens handlingsprogram Rent arbejdsmiljø år 2005, på det statslige område. Resultatet kan være et bidrag til lokalt at opstille forebyggelsesmål og iværksætte initiativer, inden for rammerne af handlingsprogrammet rettet mod de problemer, som gør sig gældende på de statslige arbejdspladser. 5

7 I handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005 er opstillet syv tværgående visioner, der tager sigte på at reducere/undgå: Dødsulykker som følge af arbejdsmiljøforhold. Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og hjerneskader p.g.a. udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller. Skader blandt børn og unge i forbindelse med arbejde. Skader som følge af tunge løft og arbejdsbetingede lidelser som følge af ensidigt gentaget arbejde. Helbredsskader på grund af psykosociale risikofaktorer på arbejdet. Sygdomme eller alvorlige gener p.g.a. dårligt indeklima på arbejdspladsen. Høreskader som følge af støjende arbejde. Baggrunden er, at arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser har vidtrækkende konsekvenser, både for de involverede og for samfundet som helhed. Skaderne påfører ikke alene de skadelidte og deres pårørende økonomiske, psykiske og sociale omkostninger. De påfører også erhvervslivet og det offentlige betydelige udgifter til behandling, genoptræning, sygedagpenge m.v. Sygefravær som følge af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser påfører tillige den enkelte virksomhed eller institution betydelige udgifter i form af overtidsbetaling til de øvrige medarbejdere, eventuelt vikaransættelse eller rekruttering og uddannelse af nye medarbejdere. Da forekomsten af arbejdsskader således kan betegnes som et væsentligt samfundsproblem, er der behov for, at virksomheder og institutioner i både den private og offentlige sektor erkender deres ansvar for et bedre arbejdsmiljø. De arbejdsmiljøpåvirkninger som arbejdsskaderne kan henføres til, findes indenfor mange områder, og derfor kan handlingsprogrammets ambitiøse mål ikke opnås, uden en aktiv medvirken fra arbejdsmarkedets parter. Staten er med omkring ansatte en af Danmarks største arbejdsgivere og har i denne rolle et ansvar for arbejdsmiljøforholdene på et stort antal arbejdspladser. Som led i opfyldelsen af handlingsprogrammet har Finansministeriet og CFU indgået et samarbejde om en række initiativer, herunder gennemført forsøg med udvidet medarbejderindflydelse og afsluttet forsøg med en mere fleksibel organisering af sikkerhedsorganisationen. I forlængelse heraf, blev der ved overenskomstforhandlingerne i 1999 indgået en rammeaftale om udvidet medarbejderindflydelse i statens institutioner og en rammeaftale om en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet i de statslige institutioner. 6

8 Finansministeriet og CFU finder, at arbejdsmiljøarbejdet er et bidrag til realiseringen af den statslige personalepolitik, som er formuleret i den personalepolitiske redegørelse Personalepolitik i staten fra ord til handling, herunder visionen om det udviklende arbejde på de statslige arbejdspladser. De tanker, der ligger i forestillingen om det udviklende arbejde - at det er muligt at forene de ydre krav om fornyelse og produktivitet med medarbejdernes forventninger, ønsker og krav til arbejdet - er kernen i de kommende års overordnede personalepolitik og drivkraft for den udviklings- og omstillingsproces, som staten befinder sig i. Realisering af det udviklende arbejde indebærer bl.a. en udvikling af arbejdets tilrettelæggelse, form og indhold, og dermed også skabelsen af mindre belastende og mindre risikofyldte arbejdspladser. I denne sammenhæng er det nødvendigt, at den enkelte medarbejder deltager i og påtager sig medansvar for udvikling af arbejdspladsen. Det skal bemærkes, at opgørelserne af arbejdsskaderne i denne rapport kun indirekte afspejler arbejdsmiljøets tilstand. Belastninger, som knytter sig til det psykiske arbejdsmiljø, er således kun i begrænset omfang dækket af denne undersøgelse, da psykiske arbejdsskader kun udgør en mindre del af anmeldelserne i Arbejdstilsynets arbejdsskaderegister. Desuden bør man være opmærksom på, at det ikke er alle arbejdsskader, der anmeldes til arbejdsskaderegistret. Derfor kan man ikke umiddelbart anvende antallet af anmeldte arbejdsskader som en isoleret indikator på arbejdsmiljøtilstanden eller som en isoleret målsætning i bestræbelserne for en generel forbedring af arbejdsmiljøet. Den lokale indsats forudsætter mere detaljerede undersøgelser af de konkrete forhold, enten i form af undersøgelser af udvalgte problemer eller i form af arbejdspladsvurderinger, hvor der skabes et samlet billede af arbejdsmiljøet i den enkelte virksomhed eller institution, og hvor det sikres, at alle relevante risici overvåges og forebyggelsesforanstaltninger iværksættes. 7

9 2 Sammenfatning Kortlægningen af arbejdsmiljøet på det statslige område, bygger på oplysningerne i Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser i perioden inden for såvel brancher, som alene rummer statslige institutioner og brancher, der rummer både private og offentlige virksomheder. Rapporten beskriver udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser over en femårig periode og belyser de typiske arbejdsskader for de forskellige branche- og faggrupper, inden for det statslige område. I den tidligere undersøgelse blev hyppigheden (incidensen), set i forhold til antallet af ansatte indenfor de forskellige erhverv, angivet. Dette har, af tekniske årsager, ikke været muligt i denne rapport. Ifølge Arbejdstilsynet skyldes det bl.a., at beskæftigelsestallene, der bruges til beregning af arbejdsskadeincidenserne, er forsinkede i forhold til Arbejdstilsynets offentliggørelse af anmeldte arbejdsskader. Det fremgår, at der i den femårige periode er anmeldt i alt ulykker og arbejdsbetingede lidelser inden for det statslige område. I den tidligere undersøgelse af arbejdsskader i staten for den femårige periode , blev der i alt anmeldt arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Det er imidlertid ikke muligt at sammenholde de to opgørelser med hinanden, idet datagrundlaget er forskellig i de to undersøgelser, jævnfør metodeafsnittet (Kapitel 7). Det er dermed ikke muligt at vurdere, om der er tale om en reel stigning. 2.1 Arbejdsulykker Det fremgår, at der i alt er anmeldt 24 dødsulykker og andre alvorlige ulykker, det vil sige ulykker, som medfører amputation, knoglebrud eller skade på omfattende dele af legemet. Dette svarer til 9% af de anmeldte ulykker på området. De skader som ulykkerne i øvrigt typisk resulterer i, er forstuvninger, sår- eller bløddelsskader. En stor del af ulykkerne er anmeldt indenfor branchegrupperne transport af gods, transport af passagerer, militær og politi mv. og undervisning og forskning. De faggrupper, som tegner sig for flest af de anmeldte ulykker, er postbude og post- 8

10 arbejdere, lokomotivførere, togbetjente m.fl., portører m.fl. og politi. Analyserer man, hvilke brancher, der tegner sig for flest af de anmeldte dødsulykker viser det sig, at det især er indenfor jernbane, postvæsen, politi, forsvar og civilforsvar at disse ulykker anmeldes. De faggrupper, som tegner sig for flest af de anmeldte dødsulykker er politi, øvrige bygge- & anlæg, postbud og postarbejder. 2.2 Arbejdsbetingede lidelser Undersøgelsen viser, at størsteparten af de lidelser som anmeldes inden for det statslige område, drejer sig om bevægeapparatsygdomme eller høreskader. Den branchegruppe, der tegner sig for flest af de anmeldte arbejdsbetingede lidelser er militær og politi. Herefter følger transport af gods, undervisning og forskning og transport af passagerer. De faggrupper, der tegner sig for flest af de anmeldte arbejdsbetingede lidelser, er fortrinsvis militært personel, postbude, postarbejdere og kontorfunktionærer. 9

11 3 Problemfelt Arbejdsskader defineres i denne rapport som både arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Forskellen mellem ulykker og arbejdsbetingede lidelser defineres ud fra skadens opståen. Arbejdsulykker opstår pludseligt og uventet og medfører en øjeblikkelig skade, mens arbejdsbetingede lidelser er opstået efter længere tids påvirkning i det daglige arbejde, med en gradvis forværring til følge. De problemstillinger, som belyses, er forekomsten og fordelingen af arbejdsskader i staten, opdelt på følgende spørgsmål: Hvilke typer skader er mest udbredt? Hvilke brancher er mest berørt? Hvilke faggrupper er særligt udsatte? Hvordan har udviklingen været i de senere år m.h.t. skadetype og antal? 3.1 Anvendte begreber Der foretages i rapporten en grundlæggende skelnen mellem arbejdsbetingede lidelser og ulykker, da disse er registreret i hvert sit register. Opdelingen anvendes også i Arbejdstilsynets kortlægninger af arbejdsskader på andre områder. Lidelserne og ulykkerne er analyseret ud fra branchegrupper/branche og faggruppe. Opdelingen i branchegrupper dækker over grupper af virksomheder/institutioner/organisationer, som producerer beslægtede varer eller tjenesteydelser, eller udfører en bestemt type opgaver. Hvor det i rapporten er hensigtsmæssigt, er der foretaget en underopdeling af branchegrupperne i enkelt brancher. Hver branchegruppe vil almindeligvis omfatte en række faggrupper. En sådan fordeling vil derfor fortrinsvis kunne bruges til belysning af skadeforekomsten indenfor branchen, men kan muligvis også give en antydning af problemerne, på den enkelte arbejdsplads. Faggrupper defineres som grupper af medarbejdere med ens eller lignende stillingsbetegnelser. Sammenkobling mellem stillingsbetegnelser og faggrupper følger samme nøgle, som anvendes af Danmarks Statistik. En faggruppe kan være at finde i en enkelt eller flere brancher. Man vil eksempelvis kunne finde kontorfunktionærer indenfor stort set alle brancher, mens faggrupper såsom militært personel, lokomotivførere og togbetjent knytter sig til en specifik branche. 10

12 3.2 Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i tre hovedafsnit. Det første omhandler arbejdsulykker og det andet omhandler tilfælde af arbejdsbetingede lidelser. Under hvert af disse hovedafsnit undersøges, hvilke skader der er tale om, hvem de rammer, og hvordan de fordeler sig på brancher. Det tredje hovedafsnit behandler situationen på det statslige område, med henblik på visionerne opstillet i Rent arbejdsmiljø Til sidst i rapporten gives en redegørelse for den anvendte undersøgelsesmetode, en vurdering af undersøgelsesusikkerheden og en beskrivelse af datagrundlaget. 11

13 4 Anmeldte arbejdsulykker i staten Dette kapitel indeholder en beskrivelse af ulykkesforekomsten som helhed og ulykkerne fordelt på branche- og faggrupper. Der vil desuden blive fokuseret på den mere alvorlige del af ulykkerne. I perioden blev der i alt anmeldt arbejdsulykker inden for det statslige område. Antallet af anmeldte arbejdsulykker er, som det fremgår af nedenstående figur, svagt stigende fra 1993 frem til Fra er der et fald i anmeldelser på 300, svarende til ca. 7% Anmeldte ulykker pr. år i staten Figur A: Udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsulykker i staten Anmeldte ulykker pr. år i alt Figur B: Udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsulykker i alt. 12

14 I perioden er der i alt anmeldt arbejdsulykker på hele arbejdsmarkedet. Fra er der en stigning i antallet af anmeldelser. Fra er der et fald på anmeldelser svarende til 2,3%. Udviklingen i antallet af arbejdsulykker i perioden er tilnærmelsesvis ens i staten og på hele arbejdsmarkedet. Der er dog et lidt større fald i antallet af ulykker fra i staten sammenholdt med hele arbejdsmarkedet. Antallet af anmeldte arbejdsulykker på det statslige område udgør 8,6% af antallet af anmeldelser i alt i perioden De branchegrupper, der tegner sig for det største antal anmeldelser inden for det statslige område i perioden , er: Branchegrupper inden for det statslige område Anmeldte ulykker i perioden Antal Pct. 16 Transport af gods % 17 Transport af passagerer % 34 Militær og politi mv % 48 Undervisning og forskning % 27 Kontor og administration 386 2% 47 Folkekirken, dyrlæger mv % 09 Jord, beton og belægning 240 1% 43 Gartneri og skovbrug 187 1% Øvrige erhverv 203 1% I alt =100% 1 Herunder Postvæsen med anmeldelser (34%). 2 Herunder Jernbaner med anmeldelser (22%). 3 Herunder Forsvar og civilforsvar med anmeldelser (10%) og Politiet med anmeldelser (8%). 4 Herunder Skoler med industri- og håndværkeruddannelse med 985 anmeldelser (5%) og Skoler erhvervsrettet voksenundervisning med 758 anmeldelser (4%). 13

15 De faggrupper, som tegner sig for det største antal anmeldelser inden for det statslige område, er: Faggruppe Anmeldte ulykker i perioden Antal Pct. Postbude og postarbejdere % Lokomotivførere, togbetjente m.fl % Politi % Portører m.fl % Andet post- og telegrafvæsen 920 4% Øvrige bygge- og anlæg 728 3% Kontorfunktionærer 698 3% Militær personel 598 3% Specialarbejder, m. fl % Chauffører 515 2% Andre faggrupper % I alt =99% 14

16 Den type af arbejde/funktion, som tegner sig for det største antal anmeldelser inden for det statslige område, fremgår af nedenstående tabel: Type af arbejde/funktion Anmeldte ulykker i perioden Antal Pct. Internt kontorarbejde % Betjening af transportmaskiner o.l % Servicearbejde % Metal- og maskinarbejde % Beskæftiget med salg og service % Militært arbejde 737 3% Undervisning folkeskole, erhvervsskole mm % Håndværk 469 2% Beskæft. m. råstofudvinding/bygn.håndværk 483 2% Andre faggrupper % I alt =99% 5 Herunder sekretær- og indtastningsarbejde, beregningsarbejde, registreringsarbejde vedr. varer og transport og registreringsarbejde i øvrigt, herunder postsortering/-udbringning. 6 Herunder jernbanedrift og last- og bustransportarbejde. 7 Herunder servicearbejde i forbindelse med transport, rejser og husholdning, omsorgsarbejde og overvågnings- og redningsarbejde (f.eks. brandbekæmpelse og politiarbejde). 8 Herunder rengørings- og køkkenhjælpsarbejde, bud og portner o.l. 9 Herunder undervisning på universiteter, højere læreanstalter og erhvervsskoler, undervisning af børn og unge, undervisning af fysisk eller mentalt handicappede og arbejde vedrørende undervisning i øvrigt. 10 Opgørelsen indeholder fejlagtigt 400 arbejdsulykker i hospitalsvæsenet, som det ikke har været muligt at fjerne fra det statistiske materiale. 15

17 4.1 Anmeldte alvorlige arbejdsulykker Inden for staten er der i perioden anmeldt 24 dødsulykker og andre alvorlige arbejdsulykker ulykker der har medført amputationer, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Dette svarer til 9% af de anmeldte arbejdsulykker på området Hvilke øvrige typer skader forvolder de anmeldte arbejdsulykker I det følgende gennemgås, hvilke typer skader, der anmeldes i forbindelse med arbejdsulykkerne. Af datamaterialet fremgår det, at de skadetyper, som oftest anmeldes inden for det statslige område, er: Forstuvninger af: nedre ekstremiteter (20%) ryg og rygrad (15%) øvre ekstremiteter (8%) Sårskade på: fingre (6%) andre kropsdele (5%) Bløddelsskader på: andre kropsdele (7%) nedre ekstremiteter (6%) 16

18 4.1.2 De mest udsatte brancher Undersøgelsen viser, at i perioden tegnede nedenstående brancher sig for de anmeldte dødsulykker i staten. Branche Antal dødsulykker i perioden Jernbane 7 Postvæsen 5 Politiet 4 Forsvar, civilforsvar 3 Skoler, erhvervsrettet voksenunderv. 2 Folkekirken 1 Forsk. & udvikl., naturvid. & teknik 1 Religiøse inst. og foreninger 1 I alt 24 I det følgende beskrives, hvilke typer af skader og ulykker der kendetegner de branchegrupper med de største antal anmeldelser (15% af det samlede antal anmeldelser og derover) i perioden , inden for det statslige område. Transport af gods Branchegruppe 16, transport af gods (herunder postvæsen) tegner sig for 35% af samtlige anmeldte arbejdsulykker i perioden , inden for det statslige område. 5 af disse ulykker er dødsulykker. Lidt over halvdelen af ulykkerne inden for denne branchegruppe - nemlig 54% - er forstuvninger mv. 21% af anmeldelserne er bløddelsskader, 12% er sårskader, og 5% er knoglebrud. Transport af passagerer Branchegruppe 17, transport af passagerer tegner sig for 23% af samtlige anmeldte arbejdsulykker i perioden , inden for det statslige område. 7 af ulykkerne er dødsulykker. Den type af skade, der er hyppigst forekommende med 45% af anmeldelserne, er forstuvninger mv. Herefter følger bløddelsskader med 17% af anmeldelserne, sårskader med 12%, og knoglebrud med 5%. Militær og politi mv. Branchegruppe 34, militær og politi tegner sig for 21% af samtlige anmeldte arbejdsulykker i perioden , inden for det statslige område. 7 af ulykkerne er dødsulykker. 40% af skaderne inden for området er forstuvninger mv., 17% er sårskader, 16% bløddelsskader, og 10% af skaderne er knoglebrud. 17

19 Undervisning og forskning Branchegruppe 48, undervisning og forskning tegner sig for 15% af samtlige anmeldte arbejdsulykker i perioden , inden for det statslige område. 3 af disse er dødsulykker. De skadetyper med flest anmeldelser er sårskader med 31% og forstuvninger mv. med 30% af anmeldelserne. Herefter følger knoglebrud med 12% og bløddelsskader med 9% De mest udsatte faggrupper Undersøgelsen viser, at i perioden tegnede nedenstående faggrupper sig for samtlige anmeldte dødsulykker. Faggruppe Antal dødsulykker i perioden Politi 4 Øvrige bygge og anlæg 4 Postbud, postarbejder 3 Portør m.fl. 2 Militært personel 2 Andet post og telegrafvæsen 1 Andre butiksfunktioner m.fl. 1 Andre rednings- og inspektionspersonale 1 Arbejder, arbejdsmand o.l. 1 Arbejdsleder, drifstled.o.l. 1 Chauffør m.fl. 1 Lærer, andre 1 Øvrige kontorarbejde 1 Øvrige, ikke klassificeret andetsteds 1 I alt 24 I det følgende beskrives, hvilke typer af skader og ulykker, der kendetegner de faggrupper med det største antal anmeldelser (4% af det samlede antal anmeldelser og derover) i perioden , inden for det statslige område. Postbude og postarbejdere Faggruppen tegner sig for 27% af samtlige anmeldte arbejdsulykker, inden for det statslige område, i perioden , og er således den gruppe med langt flest anmeldelser. 3 af disse arbejdsulykker er dødsulykker. Over halvdelen af de anmeldte ulykker er forstuvninger (55%). En stor del af anmeldelserne - 22% - er bløddelsskader, 13% af anmeldelserne drejer sig om sårskader og 4% om knoglebrud. 18

20 Lokomotivførere og togbetjente m.fl. Faggruppen tegner sig for 8% af samtlige anmeldte arbejdsulykker, inden for det statslige område, i perioden Den hyppigst forekommende skade (38%) er forstuvning mv. Herefter følger bløddelsskader med 14% og sårskader med 8%. Politi Faggruppen tegner sig for 6% af samtlige anmeldte arbejdsulykker, inden for det statslige område, i perioden af disse er dødsulykker. 42% af ulykkerne er forstuvninger mv. 21% er bløddelsskader, 13% er sårskader, og 10% er knoglebrud. Portører m.fl. Faggruppen tegner sig for 6% af samtlige anmeldte arbejdsulykker, inden for det statslige område, i perioden af disse er dødsulykker. Lidt over halvdelen af ulykkerne - nemlig 52% - er forstuvninger mv. 23% af skaderne er bløddelsskader, 11% er sårskader, og 5% er knoglebrud. Andet post- og telegrafvæsen Faggruppen tegner sig for 4% af samtlige anmeldte arbejdsulykker, inden for det statslige område, i perioden af disse er en dødsulykke. Over halvdelen af ulykkerne (55%) er forstuvning mv. 23% af ulykkerne er bløddelsskader, 11% er sårskader, og 4% er knoglebrud. 19

21 5 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser i staten I dette kapitel, foretages en analyse af de anmeldte arbejdsbetingede lidelser, deres karakter og deres fordeling. I første afsnit, belyses den generelle forekomst af arbejdsbetingede lidelser i staten. Herefter analyseres de arbejdsbetingede lidelser fordelt på branche- og faggrupper. I perioden blev der i alt anmeldt arbejdsbetingede lidelser, inden for det statslige område. Som det ses af figuren nedenfor, er antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser stigende i perioden. Anmeldte arbejdsbetingede lidelser i staten pr. år Figur C: Udviklingen i antallet af arbejdsbetingede lidelser i staten. 20

22 I perioden blev der i alt anmeldt arbejdsbetingede lidelser på hele arbejdsmarkedet. Som det ses af figuren nedenfor, er antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser, i modsætning til staten, tilnærmelsesvis konstant i perioden. Anmeldte arbejdsbetingede lidelser i alt pr. år Figur D: Udviklingen i antallet af arbejdsbetingede lidelser i alt. 21

23 Antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser, på det statslige område udgør 7,9% af antallet af anmeldelser i alt i perioden , og er dermed en smule mindre end statens andel af arbejdsulykker (8,6%). De branchegrupper, som tegner sig for det største antal anmeldelser, inden for det statslige område, fremgår af nedenstående tabel. Brancegrupper inden for det statslige område Anmeldte arbejdsbetingede lidelser i perioden Antal Pct. 34 Militær og politi mv % 16 Transport af gods % 48 Undervisning og forskning % 17 Transport af passagerer % 27 Kontor og administration 331 5% Øvrige erhverv 317 5% I alt =100% 11 Herunder Forsvar og civilforsvar med anmeldelser (31%) og Politiet med 208 anmeldelser (3%). 12 Herunder Postvæsen med anmeldelser (19%). 13 Herunder Universiteter med 204 anmeldelser (3%), skoler med industriog håndværker uddannelse med 198 anmeldelser (3%), Forskning og udvikling, naturvidenskab og teknik med 178 anmeldelser (3%) og skoler erhvervsrettet voksenundervisning med 97 anmeldelser (2%). 14 Herunder Jernbaner med 918 anmeldelser (15%). 22

24 De faggrupper, som tegner sig for det største antal anmeldelser, inden for det statslige område, fremgår af nedenstående tabel. Faggrupper inden for det statslige område Anmeldte arbejdsbetingede lidelser i perioden Antal Pct. Militær personel % Postbud, postarbejder % Kontorfunktionær % Rengøringsassistent/sanitør 251 4% Lokomotivfører, togbetjent m.fl % Laborant m.fl % Mekaniker m.fl % Kok, smørrebrødsjomfru m.fl % Andet post og telegrafvæsen 150 2% Øvrige bygge- & anlæg 150 2% Andre faggrupper % I alt =100% De typer af arbejde/funktion, som tegner sig for det største antal anmeldelser inden for det statslige område, fremgår af nedenstående tabel: Type af arbejde/funktion Anmeldte arbejdsbetingede lidelser i perioden Antal Pct. Internt kontorarbejde % Militært arbejde % Beskæftiget med salg og service 495 8% Betjening af transportmaskiner o.l % Servicearbejde 439 7% Metal- og maskinarbejde 436 7% Tekn.arb indenfor ikke biologiske emner 339 5% Undervisning folkeskole, erhvervsskole mm % Andre faggrupper % I alt =100% 15 Opgørelsen indeholder fejlagtigt 206 anmeldte arbejdsbetingede lidelser fra hospitalsvæsenet, som det ikke har været muligt at fjerne fra det statistiske materiale. 23

25 5.1 Typer af anmeldte arbejdsbetingede lidelser I det følgende vil der blive fokuseret på hvilke arbejdsbetingede lidelser, der anmeldes inden for det statslige område. Ved anmeldelsen af en arbejdsbetinget lidelse bliver der stillet en hoveddiagnose, samt eventuelle andre diagnoser eller symptomer for den enkelte person. I forbindelse med registreringen af anmeldelsen i arbejdsskaderegistret, er der mulighed for, at registrere én hoveddiagnose og op til tre bidiagnoser. 16 Den følgende tabel viser hvor mange personer, der har anmeldt en arbejdsbetinget lidelse, som hoveddiagnose, inden for nedenstående diagnosegrupper: Diagnosegruppe Anmeldelser i perioden Antal Pct. 08 Bevægeapparatsygdomme % 04 Høreskader % 07 Hudsygdomme 405 7% 02 Psykiske lidelser 311 5% 05 Luftvejssygdomme, ikke-allergiske 132 2% 06 Luftvejssygdomme, allergiske 123 2% Andre % I alt =100% Det fremgår af ovenstående tabel, at omfanget af de anmeldte psykiske lidelser udgør ca. 5% af de anmeldte arbejdsbetingede lidelser i staten. Arbejdsmiljøinstituttet og Socialforskningsinstituttets undersøgelse i Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred , udgivet i 1997, peger i retning af, at psykiske belastninger er et udbredt arbejdsmiljøproblem indenfor bl.a. uddannelsessektoren, transportsektoren, samt politi- og kriminalforsorgen. Grunden til den relativt lave anmeldefrekvens kan være, at psykiske problemer enten kun sjældent kommer til lægernes kundskab eller, at det kun er de alvorligste tilfælde, lægen ser og anmelder. 16 Som hoveddiagnose registreres den diagnose, som lægen har angivet som værende hoveddiagnose. Eventuelt andre diagnoser registres som bidiagnoser 1-3. Registreringen sker med udgangspunkt i et uddrag af WHO's fem-cifrede sygdomsklassificering. 24

26 5.2 Lidelser inden for forskellige branchegrupper Det følgende rummer en gennemgang af hvilke hoveddiagnoser, der er anmeldt for de branchegrupper, inden for det statslige område, som tegner sig for det største antal anmeldelser (16% af det samlede antal anmeldelser og derover) i perioden Militær og politi Branchegruppe 34, militær og politi tegner sig for 37% af det samlede antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser i perioden , inden for det statslige område. Langt over halvdelen af anmeldelserne - nemlig 63% - er høreskader. 17% af anmeldelserne henføres til bevægeapparatsygdomme, og 5% af anmeldelserne drejer sig om hudsygdomme. Transport af gods Branchegruppe 16, transport af gods tegner sig for 20% af det samlede antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser i perioden , inden for det statslige område. Langt over halvdelen af anmeldelserne - nemlig 68% - er bevægeapparatsygdomme. 7% af lidelserne er hudsygdomme, og 6% er psykiske lidelser. Undervisning og forskning Branchegruppe 48, undervisning og forskning tegner sig for 16% af det samlede antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser i perioden , inden for det statslige område. Næsten halvdelen af de anmeldte lidelser - 48% - er bevægeapparatsygdomme. 12% er hudsygdomme, 8% er psykiske lidelser, og 6% er høreskader. Transport af passagerer Branchegruppe 17, transport af passagerer tegner sig for 16% af det samlede antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser i perioden , inden for det statslige område. 38% af de anmeldte lidelser henføres til bevægeapparatsygdomme. En næsten lige så stor del - nemlig 36% - er anmeldt som høreskader. 4% af anmeldelserne drejer sig om hhv. hudsygdomme og ikke allergiske luftvejssygdomme. 25

27 5.3 Lidelser inden for forskellige faggrupper Det følgende rummer en gennemgang af, hvilke hoveddiagnoser, der er anmeldt for de faggrupper, der tegner sig for det største antal anmeldelser (4% af det samlede antal anmeldelser og derover), inden for det statslige område i perioden Militær personel Faggruppen tegner sig for 14% af samtlige anmeldte arbejdsbetingede lidelser, inden for det statslige område, i perioden Den absolut hyppigst anmeldte type lidelse er høreskade, med 75% af anmeldelserne. Herefter følger bevægeapparatsygdomme med 9% og hudsygdomme med 6%. Postbude, postarbejdere Faggruppen tegner sig for 13% af samtlige anmeldte arbejdsbetingede lidelser, inden for det statslige område, i perioden En markant andel af de anmeldte lidelser er bevægeapparatsygdomme med 70%. Herefter følger hudsygdomme med 6% og psykiske lidelser med 5%. Kontorfunktionærer Faggruppen tegner sig for 10% af samtlige anmeldte arbejdsbetingede lidelser, inden for det statslige område, i perioden Over halvdelen af de anmeldte lidelser - nemlig 61% - er bevægeapparatsygdomme. 7% af anmeldelserne henføres til psykiske lidelser og 6% til hudsygdomme. Rengøringsassistenter/sanitører Faggruppen tegner sig for 4% af samtlige anmeldte arbejdsbetingede lidelser, inden for det statslige område, i perioden En stor andel, 67%, af de anmeldte lidelser er bevægeapparatsygdomme. 20% af anmeldelserne henføres til hudsygdomme. Lokomotivførere, togbetjente m.fl. Faggruppen tegner sig for 4% af samtlige anmeldte arbejdsbetingede lidelser, inden for det statslige område, i perioden De skadestyper, der tegner sig for flest anmeldelser, er høreskader og bevægeapparatsygdomme, med hver 40%. 26

28 6 Rent arbejdsmiljø år 2005 I det følgende sættes der fokus på de visioner, regeringen har opstillet i handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år Der bliver således gjort status på det statslige område, vedrørende de fremsatte visioner. Det overordnede sigte med handlingsprogrammet er, at Alle danske virksomheder bør udgøre en sikker, sund og udviklende ramme for kreativitet, kvalitet og produktivitet som konkurrencemæssigt udgangspunkt for en bæredygtig udvikling med mennesket i centrum. I den forbindelse er der opstillet følgende visioner, mod kendte og dokumenterede problemer, der sigter mod at reducere/helt at undgå: Dødsulykker som følge af arbejdsmiljøforhold. Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og arbejdsbetingede hjerneskader på grund af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller. Skader blandt børn og unge i forbindelse med arbejde. Skader som følge af tunge løft og arbejdsbetingede lidelser som følge af ensidigt, gentaget arbejde. Høreskader som følge af støjende arbejde. Ligeledes er der opstillet fremadrettede visioner, mod arbejdsmiljøproblemer man endnu ikke kender de fulde konsekvenser af, der sigter mod at reducere/helt at undgå: Helbredsskader på grund af psykosociale risikofaktorer på arbejdet. Sygdomme eller alvorlige gener på grund af dårligt indeklima på arbejdspladsen. Nedenstående tabeller viser situationen i staten, inden for de syv visioner, opdelt på henholdsvis arbejdsulykker og arbejdsbetingende lidelser. I tilknytning til hver tabel er der foretaget en nærmere analyse, med henblik på at konstatere, om der er brancher, der skiller sig markant ud, og derved står for en stor del af det samlede antal af anmeldelser, samt set på fordelingen af de enkelte anmeldelser over tid. Derudover er der, i slutningen af hver afsnit, foretaget en procentmæssig udregning af statens andel af det samlede antal anmeldelser i perioden

29 6.1 Arbejdsulykker Nedenstående tabel viser de typer af arbejdsulykker, der knytter sig til de ovenfor opstillede visioner i perioden Indholdet i tabellen kommenteres efterfølgende under hovedoverskrifterne for de relevante visionsområder. Type af ulykke Antal ulykker i perioden Ulykker blandt årige 2813 Ulykker opstået ved akut overbelastning v. løft, skub, træk, gribning Ulykker blandt børn og unge under 18 år 274 Død 24 Dødsulykker som følge af arbejdsmiljøforhold Af tabellen på side 15 fremgår det, at det er Jernbaner med 29%, Postvæsen med 21%, og Politiet med 17%, der tegner sig for hovedparten af ulykkerne. Ulykkerne er fordelt med 4 i hhv og 1994, 8 i 1995, 3 i 1996 og 5 i Skader blandt børn og unge i forbindelse med arbejde Ulykker blandt børn og unge under 18 år. Langt hovedparten af anmeldte ulykker blandt børn og unge under 18 år skader, svarende til 77% - hidhører fra branchen Skoler med industri- og håndværkeruddannelse. Antallet af anmeldte ulykker er i perioden faldende. Der er 62 anmeldelser i både 1993 og 1994, 59 i 1995, 49 i 1996 og endelig 42 i Ulykker blandt årige. Postvæsenet er den branche, der med 37% tegner sig for de fleste anmeldelser blandt årige. Herefter følger forsvar & civilforsvar med 16%, skoler med industri- og håndværkeruddannelse med 13%, jernbaner med 10% og skoler, erhvervsrettet voksenundervisning med 7%. Fordelingen af ulykker i de enkelte år i perioden er tilnærmelsesvis jævn, med en top på 627 i Det laveste antal anmeldelser blev foretaget i 1994 med

30 Skader som følge af tunge løft Ulykker opstået ved akut overbelastning. De brancher, der har anmeldt flest ulykker opstået ved akut overbelastning ved løft, træk og gribning er, postvæsen med anmeldelser svarende til 44%, jernbaner med 446 anmeldelser svarende til 16% og forsvar og civilforsvar med 303 anmeldelser svarende til 11%. Fordelingen af ulykker i de enkelte år er tilnærmelsesvis jævn, med en top i 1996 på 601. Antallet af anmeldelser er lavest i 1997 med 516. Procentmæssig andel af statslige anmeldelser i perioden i forhold til samtlige anmeldelser Ulykker opstået ved overbelastning 17% Ulykker blandt børn og unge under 18 år 8% Ulykker blandt årige 7% Dødsulykker 6% Figur E 29

31 6.2 Arbejdsbetingede lidelser Nedenstående tabel viser de typer af arbejdsbetingede lidelser, der knytter sig til de ovenfor opstillede visioner i perioden Indholdet i tabellen kommenteres efterfølgende under hovedoverskrifterne for de relevante visionsområder. Type af arbejdsbetinget lidelse Antal lidelser i perioden Høreskader 2054 Lidelser som følge af tunge løft, tungt arb. og/eller akut overbelastning Lidelser som følge af EGA 1334 Lidelser som følge af psykosociale forhold 522 Lidelser blandt årige 386 Indeklimarelaterede lidelser 222 Tungmetal- og opløsningsm. fremkaldte lidelser i centralnervesyst Tilfælde af kræft 50 Lidelser blandt børn og unge under 18 år 6 Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og arbejdsbetingede hjerneskader pga. udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller Tungmetal- og opløsningsmiddel fremkaldte lidelser i centralnervesystemet. De brancher, der tegner sig for det største antal anmeldte arbejdsbetingede tungmetal- og opløsningsmiddelfremkaldte lidelser i perioden er, forsvar og civilforsvar med 25%, forskning og udvikling, naturvidenskab og teknik med 16% og postvæsen med 10%. I perioden er der foretaget 16 anmeldelser i 1993, 29 i 1994, 14 i 1995 og 15 i både 1996 og Arbejdsbetingede tilfælde af kræft. Næsten halvdelen af de anmeldte arbejdsbetingede tilfælde af kræft i perioden - nemlig 48% - kommer fra branchen jernbaner. 20% af anmeldelserne kommer fra forsvar og civilforsvar. Fordelingen i antallet af anmeldelser i perioden er forholdsvis jævn, med 12, 10, 9, 9 og 10 i de pågældende år. Skader blandt børn og unge i forbindelse med arbejde Arbejdsbetingede lidelser blandt børn og unge under 18 år. Blandt børn og unge under 18 år fordeler de 6 anmeldte arbejdsbetingede lidelser sig ligeligt mellem brancherne forsvar og civilforsvar, skoler med industri- og 30

32 håndværkeruddannelse og hospitaler. Der er 3 anmeldelser i 1993, 1 anmeldelse i hhv. 1994, 1995 og 1996 og ingen i Arbejdsbetingede lidelser blandt årige. Hovedparten af de anmeldte arbejdsbetingede lidelser blandt de årige i perioden ligger inden for branchen forsvar og civilforsvar med 55% af anmeldelserne. Herudover tegner postvæsenet sig for 16% og skoler med industri- og håndværkeruddannelser og jernbaner sig, hver for 5% af samtlige anmeldelser. Antallet af anmeldte skader i perioden er stigende, med en top i 1997 på 99 anmeldelser. Der blev i 1993 anmeldt 64 skader. Skader som følge af tunge løft og arbejdsbetingede lidelser som følge af ensidigt, gentaget arbejde Lidelser som følge af tunge løft. Den branche, der tegner sig for det største antal anmeldte lidelser som følge af tunge løft, tungt arbejde og/eller akut overbelastning, er postvæsenet med 27%. Herefter følger jernbaner med 15%, forsvar og civilforsvar med 11% og universiteter med 5%. Antallet af anmeldte skader i de enkelte år i perioden er stigende. Der er foretaget 247 anmeldelser i 1993 og 464 i Lidelser som følge af EGA. Postvæsenet er med 39% af anmeldelserne den branche, der har det største antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser som følge af ensidigt, gentaget arbejde (EGA) i perioden. Herefter følger jernbaner og forsvar og civilforsvar med hver 9% og forskning og udvikling, naturvidenskab og teknik og universiteter med hver 5%. Antallet af anmeldte skader i perioden er stigende, med et minimum i 1993 på 196 og et maksimum i 1997 på 362. Høreskader som følge af støjende arbejde Et markant flertal af de anmeldte arbejdsbetingede høreskader i perioden nemlig 67% - kommer fra branchen forsvar og civilforsvar. Herefter følger jernbaner med 17%. 4% af anmeldelserne kommer fra politiet. Der er en forholdsvis ujævn fordeling af skader i perioden med en top i 1996 på 458. Det laveste antal af anmeldelser blev foretaget i 1995 med 358. Helbredsskader på grund af psykosociale risikofaktorer på arbejdet 28% af de arbejdsbetingede lidelser som følge af psykosociale forhold er anmeldt af postvæsenet, 10% af jernbaner, 9% af forsvar og civilforsvar og 7% af politiet. I perioden er antallet af anmeldte skader stigende. Der er 58 anmeldelser i 1993 og 136 i

33 Sygdomme eller alvorlige gener pga. dårligt indeklima på arbejdspladsen Næsten halvdelen af alle anmeldte indeklimarelaterede arbejdsbetingede lidelser findes inden for postvæsenet med 42%. Herefter følger generelle offentlige tjenester og universiteter med hver 6% og jernbaner og forsvar og civilforsvar med hver 5%. Antallet af anmeldte skader toppede i 1995 med 58. Herefter er der tale om et fald, så antallet af anmeldelser ender på 34 i Procentmæssig andel af statslige anmeldelser i perioden i forhold til samtlige anmeldelser Høreskader 16% Indeklima 13% Psykosociale forhold 9% årige EGA Tunge løft mv. Tungmetal- og opløsningsmid. Kræft Børn og unge under 18 år 7% 7% 6% 5% 4% 3% Figur F 32

34 7 Undersøgelsesmetode Til denne undersøgelse er valgt arbejdsskader som indikator på arbejdsmiljøet, vel vidende at arbejdsskader kun kan give viden om en del af arbejdsmiljøet. Arbejdsskaderne må således ses som ét blandt flere mulige symptomer på arbejdsmiljøproblemer. 7.1 Beskrivelse af arbejdsskaderegistret Registreringen af arbejdsskader har nødvendiggjort relativt faste kriterier for, hvad der bør betragtes som en arbejdsskade. Som omtalt i rapportens indledning defineres arbejdsskader som både arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser, hvor arbejdsulykker opstår pludseligt og uventet og medfører en øjeblikkelig skade, mens arbejdsbetingede lidelser dannes efter længere tids påvirkning, med en gradvis forværring til følge. Visse lidelser kan dog godt bryde ud pludseligt, selvom de i virkeligheden er et resultat af længere tids påvirkning. Registreringen af arbejdsskader har primært to formål. For det første skal anmeldelsen gøre opmærksom på, om der på den pågældende arbejdsplads er forhold, der bør rettes op på. Arbejdstilsynet får dermed mulighed for, at foretage en undersøgelse af tilfældet, med henblik på en forebyggende indsats. For det andet skal registreringen medvirke til, at rette Arbejdstilsynets opmærksomhed mod særlige problemområder og her danne grundlag for prioritering af opgaverne. Anmeldelse af arbejdsskader er tillige en forudsætning for, at der kan rejses erstatningssag i Arbejdsskadestyrelsen. Efter bekendtgørelsen om anmeldelse af arbejdsskader har arbejdsgiveren pligt til at anmelde alle arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, som medfører fravær fra arbejdet én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Desuden har læger og tandlæger pligt til at anmelde skader, som de ved eller har mistanke om er opstået i forbindelse med arbejdet. Alle andre har også mulighed for at anmelde arbejdsskader. Arbejdsgiverne skal anmelde ulykker og forgiftningstilfælde direkte til Arbejdstilsynet, senest ni dage efter den tilskadekomnes første fraværsdag. Arbejdsgiveren skal ifølge lov om sikring mod følger af arbejdsskade anmelde arbejdsulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader til sit forsikringsselskab. Er arbejdsgiveren en selvforsikret statslig eller kommunal myndighed, skal anmeldelse ske til forsikringsenheden. Hvis der ikke er tegnet forsikring, skal anmeldelse ske direkte til Arbejdsskadestyrelsen. Når det gælder arbejdsbetingede lidelser, skal arbejdsgiveren efter lov om sikring mod følger af 33

35 arbejdsskade anmelde pludselige løfteskader til sit forsikringsselskab. Hvis der ikke er tegnet forsikring, skal den pludselige løfteskade anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. I forsikringsselskaberne og i Arbejdsskadestyrelsen vurderes, det om skaden er erstatningsberettiget og i så fald hvor stor en erstatning, der skal ydes. Arbejdsskaderegistret er opdelt i to systemer for henholdsvis anmeldte arbejdsulykker og for anmeldte arbejdsbetingede lidelser. En skade bliver dog kun registreret ét sted. I registeret anvendes en række standardkoder til indplacering af arbejdsskadeanmeldelserne i hovedgrupper. F.eks. benyttes de såkaldte DB93- koder til inddeling i brancher. Registrene er opbygget forskelligt, men indeholder begge oplysninger om virksomheden, den skadelidte, arbejdsopgaven, hændelsen og kilderne til skaden, skadens art, diagnose og konsekvenser samt en række andre baggrundsfaktorer. En nærmere redegørelse for registrets opbygning findes i Arbejdstilsynets publikation: Sådan fungerer Arbejdsskaderegistret i Danmark arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. 7.2 Undersøgelsesusikkerhed og afgrænsning Registerbaserede undersøgelser kan ofte være forbundet med usikkerhed omkring dækningsområdet, og om det er de rette oplysninger, som er registreret. For registre over arbejdsskader må man generelt formode, at en række af de mindre alvorlige typer af ulykker kun i en vis udstrækning bliver anmeldt. Underrapporteringen er således et vigtigt forhold, som må tages i betragtning, når man analyserer og tolker oplysningerne i registeret. Dækningsgraden for de anmeldte ulykker, forstået som andelen af anmeldte tilfælde i forhold til samtlige anmeldepligtige ulykker, er af Arbejdstilsynet vurderet til omkring 50%. Man må dog gå ud fra, at de mere alvorlige ulykker i langt de fleste tilfælde bliver anmeldt. Datagrundlaget omfatter størstedelen af de statslige virksomheder og institutioner, men er dog ikke fuldstændigt dækkende, idet anmeldepligten, når det gælder arbejdsulykker, kun omfatter arbejdsulykker sket indenfor arbejdsmiljølovens område. Det betyder, at ulykker sket indenfor offshore, fiskeri, søfart og luftfart ikke indgår i datamaterialet for denne rapport. Tilsvarende indgår arbejdsulykker sket under egentlig militærtjeneste heller ikke i datagrundlaget. Derimod er 34

36 arbejdsulykker opstået i forbindelse med civilt arbejde indenfor militæret omfattet af rapporten. 7.3 Udtrækning af data En forudsætning for, at man overhovedet kan foretage en analyse af arbejdsskader i staten, er muligheden for at isolere anmeldelserne blandt statsligt ansatte, fra ansatte i den private og kommunale sektor. Desværre er en sådan skelnen (endnu) ikke gennemført i arbejdsskaderegistret. Det er derfor nødvendigt, at anvende andre metoder til at udskille de statsansatte. Arbejdstilsynet har i den forbindelse præsenteret to forskellige muligheder for identifikation: 1. Enten ved at medtage alle virksomheder inden for brancher, hvor virksomhederne overvejende er statslige samt at medtage enkelte statslige virksomheder inden for andre brancher registreret i Arbejdstilsynets virksomhedsregister eller, 2. ved at sammenholde oplysninger om statslige virksomheder fra Danmarks Statistik med Arbejdstilsynets virksomhedsregister. Det blev i den forbindelse, ud fra en ressourcemæssig betragtning, besluttet at anvende alternativ 2. Da Arbejdstilsynet i 1995 begyndte at klassificere brancher efter en ny, international standard, er det kun i en vis grad muligt at sammenholde data fra denne rapport med den tidligere. 17 Arbejdstilsynet har i denne forbindelse omregistreret brancheoplysningerne for samtlige anmeldelser af arbejdsskader, der er indsendt fra og med 1993, således at der kan foretages direkte sammenligninger af data, hvor brancheoplysninger indgår, fra og med 1993 og fremover. 17 Arbejdstilsynet overgik i 1995 fra at registrere brancher efter den såkaldte ISIC klassifikation til at benytte en ny brancheklassifikation Dansk branchekode 1993 (DB93). DB93 er en dansk udgave af EU's standardbrancheklassifikation Nomenclature generale des Activités economiques dans les Communautes Européennes (NACE). Den tidligere anvendte ISIC klassifikation indeholdt beskrivelser af 579 brancher, mens NACE klassifikationen beskriver 810 brancher. NACE klassifikationen er ikke en udvidelse af ISIC klassifikationen, men er en anden måde at definere brancher på. 35

37 I den tidligere rapport blev hyppigheden at arbejdsskader (incidensen) set i forhold til antallet af ansatte indenfor de forskellige erhverv angivet. Dette har, af tekniske årsager, ikke været muligt i denne rapport. Ifølge Arbejdstilsynet skyldes det bl.a., at beskæftigelsestallene, der bruges til beregning af arbejdsskadeincidenserne, er forsinkede i forhold til Arbejdstilsynets offentliggørelse af anmeldte arbejdsskader. 7.4 Beskrivelse af datagrundlaget Datamaterialet er afgrænset således, at det omfatter anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser i perioden på virksomheder (styrelser, departementer, institutioner m.v.) placeret i en af nedenstående kategorier: Integreret juridisk statsligt ejet institution. Integreret juridisk ikke-statsligt ejet institution. Ikke-integreret statslig institution. Integreret juridisk statslig selskabslignende virksomhed. Disse hovedgrupper vil være dækkende for en betydelig del af den statslige sektor, omend visse kategorier vil omfatte enkelte ikke-statslige virksomheder. Desuden befinder en del statsinstitutioner sig uden for disse områder. For at skabe et bredere billede rummer materialet derfor også oplysninger om anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser på andre enkeltvirksomheder, som ikke befinder sig indenfor ovennævnte områder. Det drejer sig om følgende virksomheder placeret under kategorien ikke-integreret offentlig virksomhed organiseret som selskab : Combus A/S D S Ø Svævebådene Dampskibselskabet Øresund Kongeriget Danmarks Hypotekbank Levnedsmiddelkontrollen Post Danmark Statens og Kommunernes Indkøbscentral Dette vil sige, at analysen baserer sig på oplysninger om anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser for personer beskæftiget indenfor de nævnte hovedgrupper og for statsinstitutioner indenfor andre erhverv. 36