BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

Transkript

1 Juni 2002 Blad 250 Sommerferie og forhandlinger KL-oplæg om folkeskolen Kvalitet i dagtilbud fase II Psykologuddannelsen Hænger det så sammen? Bestyrelsen udsender ledelsesoplæg Mere om læreplaner på dagtilbudsområ-det UC2 bliver videnscenter i CVU KL s skolerigsdag BKF-bestyrelsen vil gerne med dette nyhedsbrev ønske medlemmer og samarbejdspartnere en god sommer. I har helt sikkert fortjent jeres ferie igen i år. Inden ferien vil der blive sat yderligere fokus på kommunernes økonomi. Centralt forhandler KL og Finansministeriet om faglighed, fleksibilitet og økonomi i folkeskolen og der vil formentlig også blive fokus på brugerbetaling og fleksibilitet på dagtilbudsområdet i den kommende tid. På blad 257 kan du også læse lidt om rapporten fra det såkaldte udvalg. KL har udarbejdet et interessant oplæg om folkeskolen. Vi omtaler oplægget og kommer med kommentarer på blad 251. Du kan læse hele oplægget på kl.dk/ Socialministeriet, BUPL og KL er enedes om temaerne i 2. Fase af udviklingsforløbet. Der kommer både lokale og centrale initiativer, således som bl.a. BKF har ønsket det og vi får formentlig nogle værktøjer til at udarbejde læreplaner i kommunerne. Læs herom på blad Personer der fremover tager psykologuddannelsen på DPU kan ikke få autorisation. Så kan vi ikke bruge dem som psykologer i kommunerne, mener BKF. Læs herom på blad 252. På amtsformandsmødet d. 31. maj blev det besluttet at udsende et debatoplæg til medlemmerne, som søges vedtaget på årsmødet / generalforsamlingen d november 2002 på Munkebjerg. Oplægget stiller spørgsmålstegn ved, om der her er helhed og sammenhæng i de aktiviteter, vi som chefer har ansvaret for i kommunerne. Vi giver en foromtale og appetitvækker på blad 253 og opfordrer til, at I holder medlemsmøder i amtskredsene i september. Bestyrelsen er i færd med at udarbejde et oplæg om ledelse på børne- og kulturområdet i kommunerne. Det omtales på blad 255. På blad 256 kan du læse nogle BKF-synspunkter omkring læreplaner på dagtilbudsområdet. Det er BKF`s håb, at Udviklingscentret for tosprogede børn, unge og voksne vil blive et slagkraftigt videnscenter for alle landets kommuner og amter i det nye CVU København og Nordsjælland. Der vedlægges en publikation herom. KL holder skolerigsdag i Aalborg d februar Hovedtemaet bliver værdsæt skolen med undertitlerne : Elevernes skole, rummelig-

2 Juni 2002 Blad 251 hed, faglighed og økonomi. Læs mere på blad 257. KL-oplæg: Alle børn skal lære mere Tag ansvar KL offentliggør i uge 24 et skolepolitisk oplæg med titlen alle børn skal lære mere. KL ønsker med oplægget at sætte fokus på begreber som rummelighed, faglighed, økonomi og elevernes skole. Udgangspunktet for publikationen er de igangværende drøftelser om skolens faglighed og ressourcer og PISA-undersøgelsen. Men KL ønsker ikke en fag-faglig skole. I oplægget fremgår det således: Børnene skal have mere ud af skolen - også forstået på den måde, at de tilegner sig relevant og gyldig viden. Men KL vil under ingen omstændigheder give køb på kravet om, at skolen skal udvikle elevernes alsidige personlige kompetencer. Hvis vi gør det, svigter vi børnene. Det er netop kombinationen af faglige og sociale kompetencer, der ruster børn og unge til at skabe den fremtid, der bliver deres. BKF hilser det velkomment, at KL med sit skoleoplæg tager ansvar for skolens organisatoriske og indholdsmæssige udvikling. En skole i udvikling kræver ledelse på mange niveauer. En politisk ledelse, der sæt - ter mål og rammer og en ledelse af skolevæsnet og på den enkelte skole, der er tydelig og som udvikler i dialog med forældre, børn og medarbejdere. I lighed med BKF fokuserer KL på en rummelig skole, hvor sårbare elever i højere grad undervises i normalsystemet og hvor undervisningen organiseres anderledes. Der er behov for at gå nye veje for at nå de 20 %. Mere af det samme er ikke nok. Forældreansvar og evaluering Læs oplægget Kvalitet I Dagtilbud Hvis skolen både skal opnå bedre resultater og samtidig øge sin rummelighed, fordrer det også større forældreansvar. Derfor finder BKF det helt nødvendigt, at politikere på Christiansborg såvel som lokalt melder ud med mere præcise forventninger til forældrene. Endelig fokuserer KL`s oplæg på vurdering og evaluering. BKF deler KL`s synspunkt om at styrke evalueringskulturen i skolen, men vi skal samtidig præcisere, at der samtidig er brug for at indføre nye evalueringsformer i skolen, bl.a. i forbindelse med Folkeskolens Afgangsprøve. Du kan læse KL`s oplæg på kl.dk/ Der er sikret økonomisk mulighed for at gå videre med anbefalingerne fra første fase af KID-projektet. Ministeren har prioriteret følgende temaer i anden fase:

3 Juni 2002 Blad 252 Temaer Konference I. Dokumentation af det pædagogiske indhold. Ansøgningspulje om dokumentation og synliggørelse af kvalitet i det pædagogiske indhold i dagtilbud II. Læringsguide. Udvikling af redskaber til arbejdet med læring og udvikling (læreplaner) i børnehaver - en Guide til udvikling, læring og dannelse GULD III. Rummelighed i dagtilbud. Central opsamling og formidling om rummelighed i dagtilbud herunder om inddragelse af forældre i det tværfaglige samarbejde om børn med særlige behov IV. Samarbejde med forældre. Erfaringsopsamling om dialog og samspil bl.a. om håndtering af kritik samt formidling af støttemateriale til forældre i forældrebestyrelser V. Overgange. Opsamling af erfaringer med fælles mål og værdier for det samlede børneområde (helhed og overgange i børns liv) VI. Ledelse og medarbejdere. Afdækning af behov for og metoder til styrkelse af ledelse og medarbejdere i dagtilbud VII. Fælles ramme for projektet. Central opsamling og formidling af resultaterne af delprojekterne Anden fase af KiD-projektet går i gang med en startkonference onsdag den 19. juni 2002 kl i Odense Congress Center. Konferencens hovedemner: Debat mellem socialminister Henriette Kjær, BUPL s formand Bente Sorgenfrey og formanden for KL s Børne- og Kulturudvalg, borgmester Bjørn Dahl, om udfordringerne for dagtilbudsområdet i de kommende år. Problematisering af og debat om udvalgte temaer (oplægsholdere). Konferencen henvender sig til politikere, forvaltningsniveauet, medarbejdere i dagplejen og institutionerne, og andre med interesse for dagtilbudsområdet. Læs mere på Socialministeriets hjemmeside Temadage og Konferencer Cand.pæd.psyk. uddannelsen under afvikling? DPU tidligere DLH har siden 1965 tilbudt uddannelse for lærere som cand. pæd. psyk. En uddannelse, der gav lærere mulighed for at kvalificere sig til arbejdet som skolepsykologer ved de kommunale Pædagogiske Psykologiske Rådgivninger. Siden i begyndelsen af 70 erne har det været muligt at ansætte såvel skolepsykologer som kliniske psykologer cand. psyk. med en toårig klinisk efteruddannelse. Begge grupper har haft mulighed for at få autorisation. I 1997 blev skolepsykologernes forening en sektion under Dansk Psy-

4 Juni 2002 Blad 253 kologforening, hvilket var med til at signalere den nødvendige sammen- hæng mellem de to forskellige psykologgrupper i forhold til de fælles arbejdsopgaver i kommunerne. I 2000 sker der en ændring, der vanskeliggør videreførelsen af cand. pæd. psyk. uddannelsen som udgangspunkt for en ansættelse som psykolog. Ændringen består bl.a. i EU-bestræbelserne på harmonisering Leonardo, der betyder, at alle psykologuddannelser skal være femårige. DPU kunne som konsekvens heraf tilbyde en fireårig uddannelse, der ville opfylde kravet. Men dette har ikke været muligt. Ingen autorisation Det betyder, at DPU fra 2004 ikke længere kan tilbyde en uddannelse for lærere, der vil være psykologer med adgang til efterfølgende at få autorisation. De vil heller ikke længere kunne blive optaget i Dansk Psykologforening. Vinklen på den kommende cand. pæd. uddannelse vil fremover være den pædagogiske i forhold til arbejdet med børneområdet i kommunerne. Ændringerne giver anledning til diskussioner om, hvad det er kommunerne har brug for nu og fremover. Ingen tvivl om, at der er brug for psykologer med et højt fagligt niveau, der berettiger til autorisation. For at dæk ke dette behov vil det fremover være cand. psyk`er, der skal ansættes i arbejdet. Lærere og pædagoger, der gerne vil videreuddanne sig til psykologer vil fremover være nødt til benytte sig af cand. psyk. uddannelsen på andre universiteter end DPU. I den forbindelse vil der være behov for at få afklaret, hvad en uddannelse som lærer eller pædagog kan give som merit. Brug for kompetente voksne Kommunerne har brug for specialviden på det pædagogiske område i form af konsulenter og vejledere, der kan være med til at videreudvikle og kvalificere det specialpædagogiske arbejde. Det er et område, som kommunerne arbejder med at udvikle i forvejen. Det er også et område, hvor viden på den enkelte skole eller institution også er påkrævet for at få vendt mønstret med de mange henvisninger. Ikke mindst inden for området med adfærd, kontakt og trivsel -AKT - er der stort behov for viden og handlemuligheder på stedet. Desværre er situationen næppe sådan, at der fremover vil være brug for færre

5 Juni 2002 Blad 254 psykologer. I takt med, at kommunerne skal overtage flere og flere opgaver fra amterne, vil der være behov for fagligt kvalificerede psykologer, der kan udøve myndighedsopgaver og hermed også skulle have den nødvendige autorisation. Der skal findes en løsning på det tomrum, der vil opstå med de varslede ændringer. Der er ikke brug for psykologer med forskellige slags rang eller charge. Der er derimod brug for psykologer med forskellig baggrund herunder som lærere eller pædagoger. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen har gennem årene udgivet en række publikationer, hvor der har været sat fokus på børns og unges udvikling, trivsel og læring. Den røde tråd gennem de forskellige publikationer har været at få skabt størst mulig sammenhæng og kvalitet i børns og unges liv. Denne helhed og sammenhæng forudsætter, at de voksne omkring bør - nene og de unge kan og vil samarbejde på tværs af de traditionelle faggrænser og ud fra et personligt fagligt engagement. Vi oplever, at der er sket en positiv og spændende udvikling omkring udviklingen af normalmiljøerne i skoler, daginstitutioner og klubber. De fleste kommuner har udviklet et fælles værdigrundlag for børn og unge for at signalere, at der skal arbejdes med børnene som udgangspunkt. Det er på trods af de rigtige intentioner ikke nogen let sag at skabe den helhed og sammenhæng, som alle er så vældig enige om. Det er med dette udgangspunkt, at BKF har valgt titlen Hænger det sammen? på publikationsudkastet i Vi henvender os til børne- og kulturcheferne rundt omkring i Danmark og herfra rettes blikket mod den daglige praksis i egen kommune. Hvor godt går det, og hvor godt hænger det sammen?, er nogle af de spørgsmål vi stiller. Mener vi noget med det, vi skriver og siger? Hvad gør vi, hvis vi ikke finder arbejdet godt nok? Hvad sætter vi ind af handlinger for at få arbejdet til at fungere bedre og mere hensigtsmæssigt? Publikationen er bygget op på den måde, at der indledningsvis ridses de forudsætninger op, som anses for de mest betydningsfulde. Herefter er der en kort argumentation for synspunkterne, og endelig afsluttes der med et par spørgsmål, som kun kan besvares i den enkelte kommune. Der er ikke i publikationen knyttet handlinger eller forslag til handlinger til. Disse skal sættes i gang lokalt.

6 Juni 2002 Blad temaer Der er i alt følgende 10 temaer: I. Helhed og sammenhæng II. Fælles værdier kommer ikke af sig selv III. Det går ikke uden forældrenes ansvar og aktive medvirken IV. Rummelighed i normalmiljøet V. Helheden er vigtigere end den enkelte institution VI. Kultur i børns og unges dagligdag VII.Børns og unges egne holdninger og udtryksformer skal indgå i helheden VIII.Fritiden er også en del af sammenhængen IX. De sårbare børn og unge hører også med X. Det kræver ledelse at skabe helhed og sammenhæng Temaerne er arbejdstitler og vil blive underlagt en journalistisk bearbejdning inden udsendelse til drøftelse blandt medlemmerne Den videre proces Udkast til publikationen vil blive sendt ud til drøftelse i amtskredsene i begyndelsen af august Det er vigtigt, at der allerede nu tages høj - de for planlægning af et amtsmøde i august/september, hvor udkastet kan drøftes. Kommentarerne og synspunkterne fra de forskellige amtsmøder kan sendes frem til arbejdsgruppen senest den , hvor der er amtsformandsmøde. Ud fra de forskellige input vil publikationen blive rettet til og sendt med ud med dagsordenen til generalforsamlingen på Munkebjerg i november Generalforsamlingen tager stilling til det endelige indhold, hvorefter publikationen bliver trykt og sendt ud til medlemmerne m.fl. Vi håber, at alle vil deltage i debatten og hermed være med til at give forskellige indfaldsvinkler til arbejdet med at skabe større helhed og sammenhæng for børn og unge. Vil du vide mere så kontakt Tage Højer Hansen eller Kirsten Berntsen fra bestyrelsen. Bred fokus på ledelse Bestyrelsen er ved at lægge sidste hånd på BKF-publikationen om ledelse. Oplægget er drøftet på det sidste bestyrelsesmøde og amtskredsformandsmøde d. 30.& 31. maj og udsendes til medlemskredsen i forbindelse med indkaldelsen til årsmødet i november. Det er ikke bare BKF, der har særligt fokus på ledelses- og styringsvilkår.

7 Juni 2002 Blad 256 BKF deltager i : Sparringsgruppen til KLs Ledelses-Taskforce sammen med repræsentanter for de øvrige chefforeninger. Dette udmønter sig i ledelseskonferencer i de enkelte amter her i efteråret som et samarbejde mellem KL og Paraplyorganisationen. Ledelsesseminar i Grenå d. 3. april om fremtidens kommunale lederuddannelse (centrale og decentrale ledere) med topchefer fra bl.a. KL, Den kommunale Højskole, Forvaltningshøjskolen, AKF og chefforeningerne. Resultatet bliver formodentlig en ny lederuddannelse med et lokalt praksiselement og merit til den kommende diplom-lederuddannelse. Styregruppen om institutionsledelse som et samarbejde mellem BKF og Børne- og Kulturkontoret i KL om vilkår for ledelse på børne- og kulturområdet. Og sidst og ikke mindst BKF-ledelsespublikationen med vores bud på, hvordan vi sikre god ledelse og styring på børne- og kulturområdet. BKF ledelsespublikation Ledelsespublikationen sætter fokus på: Betydningen af fælles forventninger til værdier, ledelse og styring i en kommune. God ledelse og effektivitet forudsætter fælles forventninger til værdier, ledelse og styring. Hvordan sikres det? At kunne manøvrere i kaos. Særligt som topchef skal man kunne lede og styre i en organisation, der er præget af forandring og uforudsigelighed. Hvad kræver det? Ledelses- og styringsvilkår ved mange decentrale institutioner. Hvordan sikres dialogen, ledelsen og styringen med 20, 40 eller 80 decentrale institutioner? Skal vi tænke i nye stukturer? Samspillet mellem institutionsleder og skole- / forældrebestyrelse. Hvordan sikres et frugtbart samarbejde? og hvad forventes af den gode leder, så forældrene sikres en reel indflydelse i bestyrelsen? Forventninger til institutionsledelsen. Fokus skal flyttes fra faglig ledelse mod ledelse som fag. Hvilke krav stiller det til strategiske, administrative, faglige og personlige kompetencer hos institutionsledelsen? Særligt i forhold til de strategiske og personlige kompetencer er der behov for en indsats. Hvis du har synspunkter omkring ledelse kan du skrive til bkf@bkchefer eller kontakte bestyrelsesmedlemmerne Klaus Nørskov, Peter Hjulmand eller Carsten Anderskov

8 Juni 2002 Blad 257 Mere om Læreplaner på dagområdet Mål, værdier og handleplaner I de seneste måneder har de været en del polemik om styringen af det faglige indhold på dagområdet. BKF har i den sammenhæng tilkende- givet, at formålet, som det fremgår af servicelovens 8, danner en udmærket ramme for det pædagogiske arbejde på dagområdet. BKF anbefaler, at der i den enkelte kommune udarbejdes: 1. Et lokalt værdigrundlag for arbejdet i dagtilbud 2. Lokal tolkning af formålet i serviceloven 3. Lokale mål for arbejdet i dagtilbud (udvikling af børns grundlæggende kompetencer) 4. En lære- eller indholdsplan for dagområdet Det er BKFs opfattelse, at der i den enkelte kommune skal sikres en reel samtænkning af mål, værdier og handleplaner for det samlede børn og ungeområde. Det samlede sæt af mål, værdier og handleplaner er en forudsætning for at sikre helhed og sammenhæng i kommunens pædagogiske, sociale og fritids- og kulturmæssige tilbud til børn og unge, herunder at sikre en god overgang mellem daginstitution og skole. Der er endvidere BKFs opfattelse, at tilvejebringelsen af værdigrundlag, tolkning af formål, fastlæggelse af mål og udarbejdelse af læreplaner bør ske via en bred proces mellem politikere, ledere, personale og forældre. Den enkelte institution omsætter efterfølgende kommunens værdigrundlag, mål og læreplaner i konkrete mål og handleplaner fx via institutionens virksomhedsplan. Vi er således åben overfor eventuelle centrale vejledende forslag til læreplaner mv., som socialministeren lægger op til. Se BKFs samlede synspunkter på - herunder skitse til opbygning af en lære-/indholdsplan. KL afholder 3. skolerigsdag KL holder Skolerigsdag i dagene den februar 2003 i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. KL ønsker gennem Skolerigsdagen at skabe rammer for dialog mellem alle, der har ansvar for og interesse i folkeskolens udvikling. Målgruppen for skolerigsdagen er således kommunal-, lands- og organisationspolitikere, skolebestyrelsesmedlemmer, børne- og kulturchefer / skoledirektører, skoleledere, lærere, elever, CVU er, lærer- og pædagogstuderende samt forskere og andre teoretikere på uddannelsesområdet. Skolerigsdagens formål er at sætte fokus på folkeskolens udvikling i relation til indhold, form og økonomi.

9 Juni 2002 Blad 258 Formål For KL er det væsentligt, at Skolerigsdagen - inspirerer og yderligere ansvarliggør KL s primære målgruppe kommunalpolitikerne - tegner et levende billede af den retning, som KL gerne vil bevæge skolen i - formidler vigtige KL-budskaber om økonomi, faglighed, pædagogik og ledelse - slår igennem og præger den landspolitiske debat. Titlen på den kommende rigsdag er Værdsæt skolen med undertitlerne: Elevernes skole, rummelighed, faglighed og økonomi rapporten Regeringen og KL har i det såkaldte 2010-udvalg beskrevet økonomien og udviklingstendenserne på de store kommunale velfærdsområder, herunder skole, dagpasning og sårbare børn og unge. I rapporten præsenteres følgende hovedkonklusioner: Rapporten tegner et billede af et stigende udgiftspres på de kommunale velfærdsområder. Et udgiftspres som ikke kan finansieres af de meget begrænsede økonomiske vækstrater, som skattestoppet tillader. Rappor- ten peger på en række effektiviseringstiltag og regelforenklinger til at imødegå udgiftspresset, men understreger også behovet for koordinering af signalerne fra Christiansborg til kommunerne. Der kan ikke stilles borgerne flere løfter i udsigt. Skoleområdet Dagtilbud På skoleområdet kan der imødeses et stigende udgiftspres, primært pga. det stigende elevtal og tendensen til at henvise stadig flere elever til den dyre specialundervisning. Rapporten peger på, at enhedsudgiften pr. elev skal falde, bl.a. ved at hæve klassekvotienter og elev-lærerrelatio-nen og anviser forskellige veje hertil. Derudover peges der på nødvendigheden af en ændret organisering af specialundervisningen, således at denne fremover ikke baseres på eksklusion til specialskoler og specialklasser men på, at undervisningen finder sted i normalsystemet (distriktsskolerne). Dagpasningsområdet kan pga. det svagt faldende børnetal i den aldersgruppe (i de fleste kommuner) medvirke til at finansiere de forventede merudgifter på skoleområdet. Dette kan i følge 2010-udvalget gøres ved at nedlægge stillinger i takt med det faldende børnetal. Enhedsprisen pr. daginstitutionsplads skal med andre ord fastholdes. Derudover peger rapporten på forskellige veje til bl.a. via ændret arbejdstilrettelæggelse at

10 Juni 2002 Blad 259 effektivisere daginstitutionerne. Behov for stram styring på børn og ungeområdet På området sårbare børn og unge kan der forventes økonomiske skræk - scenarier, såfremt den aktuelle udvikling fremskrives. Der bliver flere børn i anbringelsesalderen, ligesom der i de senere år har kunnet konstateres en voldsom stigning i enhedsudgiften pr. anbringelse. Imødegås udviklingen ikke, vil kommunerne i 2010 bruge flere penge på forebyggelse og anbringelse end på dagpasning. Rapporten peger bl.a. på nød - vendigheden af at styre såvel de amtslige institutioners som de private udbyderes priser. Derudover redegøres der for nødvendigheden af at gøre op med den del af samfundsudviklingen, der handler om, at systemets ansvar for børn udvides konstant. BKF beklager iøvrigt, at 2010-rapporten fremkommer med de svageste anvisninger på økonomi- og indholdsstyring på børn- og ungeområdet. Det område, hvor der er størst behov for at standse væksten. Læs mere om 2010-rapporten på Kommuneforhandlinger God sommer 2010-udvalgets konklusioner samt KL`s og Regeringens skoleoplæg indgår i skrivende stund i den politiske drøftelse af anlæg s- og driftsrammer for kommunerne i budget Bestyrelsen ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en god sommerferie. Næste BKF-nyt udkommer i august.