UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I TÅRNBY FASE 2

Transkript

1 Til Tårnby Forsyning Dokumenttype Rapport Endeligt Dato Oktober 2013 TÅRNBYFORSYNING UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I TÅRNBY FASE 2

2 TÅRNBYFORSYNING UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I TÅRNBY FASE 2 Revision 04 Dato Udarbejdet af Christian Vang Madsen, Anders Dyrelund, Thomas Rønn Kontrolleret af Karl Erik Hansen Godkendt af Karl Erik Hansen Ref TF Udbygningsplan, fase 2.doc

3 UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I TÅRNBY FASE 2 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Resume 3 3. Områder og Varmegrundlag 7 4. Forudsætninger ved fjernvarmekonvertering Udbygningstakt og tilslutningstakt Det potentielle område for etape Fjernvarmebehov og nettab Udlægning af ledningsnet Krydsning af motorvejen Netdimensionering Eksisterende net Nye områder Trykforhold og dimensionering Forbrug Spidslast Anlægsoverslag Kompensation til HMN Naturgas Samfundsøkonomiske vurderinger Etape Øvrige villaområder, område Ny bebyggelse Selskabsøkonomiske vurderinger økonomi for brugerne og lokalsamfundet Følsomhedsvurdering Ændrede gaspriser Ændret diskonteringsrente Ændret varmebehov Ændret anlægsinvestering Mindre tilslutning Anbefalinger 29

4 UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I TÅRNBY FASE 2 FIGURER OG TABELLER Figur 2-1 Kort over etape 1 (blå områder)... 4 Figur 2-2 Udbygningstakt etape Figur 2-3 Investeringer og nutidsværdi for TF i faste priser, etape Figur 2-4 Investeringer og akkumuleret resultat for TF i lb. Priser, etape Figur 4-1 Forudsat samlet udbygningstakt for etape Figur 4-2 Trace for foreslået krydsning af motorvej Figur 4-3 Nordsiden af motorvejen set mod øst Figur 4-4 Ledningsnet med trykforhold ved spidslast, for TF med etape Figur 4-5 Mulige spidslastcentraler ved Fuglebækvej 4 og Løjtegårdsvej Figur 6-1 Selskabsøkonomi, etape 1, nuværdi i faste priser Figur 6-2 Selskabsøkonomi, etape 1, betalinger i løbende priser Figur 6-3 Budgetfremskrivning, etape 1, i løbende priser Figur 7-1 Brugerøkonomi Figur 8-1 Tilslutningstakt ved maksimal 70 % tilslutning Figur 8-2 Samfundsøkonomi ved 70 % tilslutning Figur 8-3 Selskabsøkonomisk nutidsværdi ved 70 % tilslutning Figur 8-4 Akkumuleret underskud ved 70 % tilslutning og 20 års afskrivning 28 Figur 8-5 Akkumuleret underskud ved 70 % tilslutning og 20 års afskrivning 28 Tabel 4-1 Resultat for hvert hovedområde Tabel 4-2 Potentielt varmebehov etape 1 ved 100% konvertering Tabel 4-3 Kapacitetsbehov etape Tabel 4-4 Nettab for etape Tabel 4-5 Anlægsoverslag for net og stik etape 1 ved 100 % Tabel 4-6 Omkostninger brugerinstallationer Tabel 5-1 Samfundsøkonomisk forrentning etape Tabel 5-2 Samfundsøkonomisk forrentning for område 5 marginalt Tabel 5-3 Samfundsøkonomisk forrentning for ny bebyggelse marginalt Tabel 6-1 Forudsat udbygningstarif BILAG Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 ledningsnet Bilag 3 Beregninger

5 INDLEDNING Denne udbygningsplan er udarbejdet for TÅRNBYFORSYNING (TF) og er anden fase i arbejdet med en udbygningsplan, der beskriver TF's muligheder for at udvide fjernvarmedækningen i Tårnby Kommune. Udbygningsplanen indgår således som en del af TF's bidrag til Tårnby Kommunes arbejde med varmeplanlægningen i henhold til Varmeforsyningsloven. Den oprindelige varmeplan for Tårnby Kommune (godkendt i 1984) inddelte Tårnby i 8 områder: Område 10 og 20 (nord for den nuværende motorvej) var udlagt til kraftvarme for større bebyggelser og naturgas til mindre bebyggelser. Område 60 (Lufthavnen central vest) udlagt til kraftvarme Område 30, 40, 50, 70 (syd for den nuværende motorvej), der var udlagt til naturgas. Område 80 (det åbne land) der er udlagt til individuel forsyning I juni 2004 blev der udarbejdet en status og strategi for varmeplanlægning i Tårnby Kommune. Strategien vedrørte alene nye bolig- og erhvervsbyggerier, som på daværende tidspunkt var planlagt i kommunen. Status vedrørte desuden en oversigt over gældende energidistriktsgrænser samt en oversigt over relevante myndighedskrav vedrørende varmeforsyning. Tårnby Forsyning leverer i dag udelukkende fjernvarme til storkunder, primært etageboligbebyggelse og lufthavnen. De seneste år har forudsætningerne dog ændret sig og er i stadig forandring, hvilket har givet behov for at kortlægge TF's muligheder for at slutte flere kunder på. De ændrede forudsætninger, som begrunder en ny udbygningsplan, er bl.a.: Energiministerens brev af 27. januar 2009 til kommunerne, som anmoder kommunerne om at arbejde med varmeplanlægning og fremme samfundsøkonomisk fordelagtige projekter for at konvertere fra naturgas til fjernvarme. Baggrunden er bl.a., at økonomien i naturgasprojektet er sikret, og, at der er et stort potentiale for at gennemføre samfundsøkonomisk fordelagtige projekter for konvertering til fjernvarme, især i områder med overskudsvarme. Energiaftalen af 22. marts, hvor et bredt flertal i Folketinget bekræfter enigheden om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler senest i 2035 indenfor el- og varmeforsyningen og, at fjernvarmen vil få en meget central rolle i at nå dette mål på en samfundsøkonomisk fordelagtig måde. Energiaftalen udstikker rammerne for de tiltag, der skal foretages inden 2020, herunder: at der afsættes midler til arbejdet med strategisk energiplanlægning at der igangsættes analyser af fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem at det fra 2016 ikke længere skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ at der fra 2013 indføres et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger, der ikke kan tilsluttes til en godkendt naturgasdistributionsledning at Energiselskabernes besparelsesforpligtigelser øges i forhold til indsatsen i med 75 % i perioden og med 100 % i perioden Energistyrelsen har igangsat arbejdet med at implementere energiaftalen med bl.a. ændring af varmeforsyningsloven nye beregningsforudsætninger som afspejler langsigtede forventninger til prisudviklingen, senest med nye beregningsforudsætninger af september 2012, som peger i retning af et langsommere tempo for at konvertere fra gas til fjernvarme, dog suppleret med en sænkning af diskonteringsrenten fra 5 % til 4 % i maj Resultatet af de nye beregningsforudsætninger er, at samfundsøkonomien i fjernvarmen i forhold til naturgas stort set er uændret fra tiden før energiaftalen, da virkningerne af lavere energipriser og lavere diskonteringsrenten næsten ophæver hinanden.

6 1-2 Samlet set betyder det, at samfundsøkonomien i fjernvarmekonverteringen bliver som forventet i fase 1 rapporten. Dog er der kommet nye oplysninger om lokale net, specielt for lufthavnen, lavere varmbehov samt muligheder for gunstig lokal spidslast, som også til en vis grad ophæver hinanden. Der er desuden udsendt en ny projektbekendtgørelse af 15. april 2013, som bl.a. fastlægger kompensationsbetaling til HMN. Som led i arbejdet med fremtidens varmeforsyning har varmeselskaberne VEKS, CTR og HOFOR i fællesskab gennemført analyser af at omstille det fælles storkøbenhavnske fjernvarmesystem til en CO 2-neutral varmeforsyning inden Den seneste analyse er udmøntet i rapporten Varmeplan Hovedstaden 2 fra sept. 2011, hvori det bl.a. er forudsat, at Amagerværket blok 3 (AMV3) og Avedøreværket blok 1 (AVV1) omstilles til biomasse. Parterne arbejder videre med Varmeplan Hovedstaden 3. Det forventes, at omstillinger sker inden år Fjernvarmens fremme vil således blive et vigtigt middel for Hovedstadsområdets kommuner, herunder Tårnby Kommune, til at opnå deres klima- og energipolitiske mål.

7 RESUME TÅRNBYFORSYNING (TF) arbejder for at sikre stabil og sikker varmeforsyning og minimere omkostningerne til opvarmning for nuværende og potentielle nye varmekunder. TF skal desuden sikre, at fordelen ved fjernvarmen fordeles rimeligt mellem de forskellige kundegrupper, store som små og nye som gamle. Samtidig skal TF bidrage aktivt til Tårnby Kommunes arbejde med varmeplanlægningen, så fjernvarmens muligheder udnyttes til at fremme en samfundsøkonomisk fordelagtig opvarmning i kommunen. Fjernvarmeforsyningen i Tårnby blev netop dannet for at bidrage til at implementerer energipolitikken i 80'erne. Siden er forudsætningerne ændret, så der er nye udfordringer for fjernvarmen. Energiministeren har således i 2009 anmodet kommunerne om at genoptage varmeplanlægningen for at konvertere fra naturgas til fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Desuden har vi den 22. marts 2012 i år fået endnu en bred energiaftale, som betyder endnu flere udfordringer for TF. TF skal være klar til at forsyne resterende oliefyrede ejendomme indenfor eller i nærheden af forsyningsområdet, da der er stop for nye oliefyr i naturgas og fjernvarmeområder fra 2016 TF skal kunne forsyne al ny bebyggelse i kommunen, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt i forhold til varmepumper, da der er stop for naturgasfyr i ny bebyggelse fra 2013 TF skal som led i kommunens arbejde med strategisk energiplanlægning belyse muligheder for at konvertere alle naturgasfyrede områder til fjernvarme på længere sigt, for at imødekomme den energipolitiske målsætning om, at el- og varmesektorerne skal være uafhængige af fossile brændsler inden 2035 TF kan yderligere foreslå en prioritering af de områder, der med fordel kan konverteres i den nærmeste fremtid, samt forberede projektforslag, så de er forberedt for en senere forsyning af resten af de naturgasforsynede områder. Denne udbygningsplan, fase 2, er TF's første større skridt i dette arbejde. Medens udbygningsplanens fase 1 sonderede mulighederne, er fase 2 af udbygningsplanen udarbejdet på et detaljeringsniveau, så den helt eller delvist umiddelbart vil kunne omskrives til et myndighedsprojektforslag iht. Varmeforsyningsloven. Der er foretaget en nøjere optimering af områdeafgrænsningen til primært tætte rækkehusbebyggelser i samlede områder omkring de eksisterende eller planlagte ledninger. Desuden er varmebehovet justeret i forhold til de gennemsnitsforbrug, der fremgår af HMN s oplysninger om kunders forbrug i de aktuelle områder. På kortbilaget og figuren nedenfor er vist de eksisterende fjernvarmeområder (grøn) og de nye områder i etape 1 (blåt), der er fundet egnet til fjernvarme med de nuværende forudsætninger. Desuden er varmemarked og økonomi belyst i usikre områder, som ikke medtaget i etape 1. Det drejer sig om: Område 5 i den nordlige del af kommunen tæt ved grænsen til Københavns Kommune, som isoleret set ikke er samfundsøkonomisk fordelagtig på grund af en lang distributionsledning til området. 3 områder for ny bebyggelse, hvor der ikke foreligger sikre planer, og det derfor er for usikkert at inddrage dem i et projektforslag Analysen i fase 1 viste, at den nuværende tarif ikke fordeler fordelen ved fjernvarmen på en rimelig måde og ikke giver alle kundegrupper incitamenter. Udbygningsplanen i fase 2 forudsætter derfor, at alle nye kunder får en tarif, som giver bedre incitamenter, herunder at der er gratis tilslutning, at fjernvarmen også betaler for kundeinstallationer og

8 1-4 at gevinsten kan deles rimeligt mellem gamle og nye kunder ved en udbygningstarif I denne fase 2 er arbejdet videre med udbygningstariffen, så der er fordele både for eksisterende bebyggelse og ny bebyggelse og således, at de eksisterende forbrugere får en gevinst på længere sigt. Figur 2-1 Kort over etape 1 (blå områder) Grundtilfældet (Etape 1) viser: at der er et samlet potentiale på 69 GWh/år, i områder, som hver især kan konverteres med en samfundsøkonomisk forrentning på mindst 4 % og med en realistisk mulighed for tilslutning at den samfundsøkonomiske gevinst med 4 % i diskonteringsrente er 50 mio.kr at de samlede investeringer beløber sig til mio.kr som følger: Fjernvarmenet 153 mio.kr Stik ved forventet udbygning 21 mio.kr Spidslastcentraler 11 mio.kr Kundeinstallationer ved forventet udbygning 42 mio.kr I alt 227 mio.kr at betaling fra TF til HMN beløber sig til: betaling afkobling i alt 4 mio.kr kompensation iht. projektbekendtgørelsen 2 mio.kr I alt 6 mio.kr

9 mio.kr. faste priser Varmebehov GWh stk 1-5 at den samlede gevinst for lokalsamfundet Tårnby Kommune ved denne konvertering beløber sig til 189 mio.kr som nutidsværdi i faste priser med 3 % i diskonteringsrente (svarende til eksempelvis 4 % i lånerente, 2 % inflation og 1 % point til risikomargin.) at den selskabsøkonomiske gevinst beløber sig til ca. 63 mio.kr, som nutidsværdi i faste priser, hvorved varmeprisen alt andet lige vil kunne sænkes for alle kunder på lang sigt, at den samlede gevinst for alle kunderne udgør 125 mio.kr som nutidsværdi i faste priser at den gennemsnitlige besparelse med det nye tarifforslag for de typiske kunder er ca. 18 % det første år. Figuren nedenfor viser den forudsatte udbygningstakt op til 69 GWh i etape Individuel forsyning Fjernvarme Antal kunder Figur 2-2 Udbygningstakt etape 1 Den efterfølgende figur viser investeringerne og udviklingen i nutidsværdigevinsten for TF Tårnby Forsynings investeringer Akkumuleret nutidsværdi for Taarnby Forsyning Figur 2-3 Investeringer og nutidsværdi for TF i faste priser, etape 1

10 mio.kr. lb. priser 1-6 I nedenstående figur ses udviklingen i investeringer og i det akkumulerede overskud i løbende priser med den forudsatte tarif og udbygningstarif, som det ville blive, hvis det årlige overskud blev akkumuleret og ikke skulle bruges til at sænke varmeprisen Investeringer i fjernvarme Akkumuleret resultat lb priser Figur 2-4 Investeringer og akkumuleret resultat for TF i lb. Priser, etape 1 Det ses, at det akkumulerede underskud vil være afviklet i 2018 og, at det derfor fra og med 2019 vil blive muligt at sænke varmeprisen til alle kunder, da årets resultat skal hvile i sig selv. Det er her forudsat at investeringerne i kundeanlæg, ligesom investeringerne i fjernvarmenet, finansieres og afskrives over 20 år. Derved skal optages 20-årige lån med en maksimal gæld på 191 mio.kr optræder i 2017 og at der i gennemsnit kan opnås en tilslutningsgrad på 94 % Variationsberegningen viser, at økonomien er følsom over for svigtende tilslutning. Hvis sluttilslutningen eksempelvis kun bliver 70 % i alle områderne, vil det have følgende konsekvenser: Samfundsøkonomien vil lige akkurat balancere med 4 % i intern forrentning Selskabsøkonomien vil som nutidsværdi og med indregning af scrapværdi, svarende til 40 års levetid for fjernvarmenettet og 25 års levetid for kundeinstallationer kun lige akkurat blive positiv. Det akkumulerede overskud vil med forudsætningen om 20 års afskrivning ikke blive positivt indenfor perioden på 20 år Det akkumulerede overskud vil netop kunne blive positivt indenfor tidshorisonten på 20 år, hvis der i stedet afskrives over 30 år

11 OMRÅDER OG VARMEGRUNDLAG I forhold til fase 1 er områderne gennemgået mere detaljeret og afrundet naturligt omkring de eksisterende forsyningsområder. Desuden er kun medtaget de områder, der bidrager med positiv samfundsøkonomi. I analyserne er der taget udgangspunkt i BBR mht. arealer og forventede specifikke varmebehov. Desuden er suppleret med oplysninger om: Københavns Lufthavnes lokale blokvarmenet i øst og vest samt hvilke bygninger de forsyner Varmebehovet fra Københavns Lufthavnes blokvarmenet i vest, som i dag forsynes fra en naturgasfyret blokvarmecentral, baseret på målte værdier Varmebehovet til Tårnby Kommunes bygninger i de aktuelle områder baseret på forventede naturgasforbrug detaljere oplysningerne om de aktuelle naturgasforbrug og typisk alder på naturgaskedler, således at der for hvert delområde er benyttet gennemsnitsforbrug fra HMN s kundedatabase Områderne for etape 1, som er fundet egnet til fjernvarme med de nuværende rammebetingelser, fremgår af kortbilag 1. Der er desuden undersøgt en række villaområder, hvor samfundsøkonomien ikke var acceptabel, herunder område 5, som var belyst i fase 1. Økonomien i at medtage område 5 belyses i den økonomiske analyse. Endelig er der enkelte større områder i Tårnby, der forventes udbygget indenfor de kommende 20 år med ny bebyggelse. De drejer sig om: Lokalplan 112 Øresundsparken udlægger området i Distrikt 2 til ny bebyggelse, der vil være interessant at forsyne. Der er tale om ca boliger og dermed et samlet areal på omkring m 2. Området forventes at kunne udlægges som lavtemperaturfjernvarme med lav returtemperatur og lavt krav til fremløbstemperatur, som vil kunne forsynes fra et særligt 3-benet stik udtag ved SYW, hvor returvandet mod SYW efterafkøles. I planen for Scanport er der planer om kontorbyggeri på op mod m 2 På "Halvøen", syd for KLC2, kan der måske bliver tale om m 2 til administration. Det er pt. uklart, om dette skal forsynes direkte fra Københavns Lufthavnes blokvarmenet eller Tårnby Fjernarmes net. I Tømmerup Have er der mulighed for at etablere 300 boliger. Hvis der senere lægges en ledning til Tømmeruphave, kan denne måske forlænges til bebyggelser vest for Tømmeruphave I den økonomiske analyse belyses konsekvenserne af at forsyne den nye bebyggelse med fjernvarme set i forhold til individuelle varmepumper. Fjernvarmenettet planlægges i etape 1 med henblik på at kunne forsyne den nye bebyggelse, ligesom det er forberedt til at kunne forsyne resten af kommunen med fjernvarme på længere sigt i kombination med supplerende spidslastkapacitet og mellemlastkapacitet fra eksempelvis biomassekedler, store varmepumper samt evt. sæsonvarmelager i lokalområdet i den sydlige del af erhvervsområdet i kommunen.

12 FORUDSÆTNINGER VED FJERNVARMEKONVERTERING På grundlag af kortlægningen er det nye fjernvarmenet og dets tilslutning til det eksisterende fjernvarmesystem, samt spidslastkapacitet dimensioneret. Dernæst er beregnet, varmetab, anlægsomkostninger til net, kundeinstallationer og varmecentral samt omkostninger til afkobling af gaskunder og kompensation til HMN mv. På denne baggrund er der udført samfunds, selskabs og brugerøkonomiske analyser. I næste fase med projektforslag skal de større potentielle fjernvarmekunder kontaktes for at afklare/verificere de aktuelle varmebehov samt interessen for at konvertere til fjernvarme. Desuden skal der i denne fase overvejes incitamentstilbud til nye kunder for at sikre en hurtig tilslutningstakt samt overveje, om der er politisk baggrund for anvendelse af tilslutningspligt. Konverteringer fra el, olie og naturgas til fjernvarme vil medføre en CO 2-besparelse og vil desuden kunne indregnes som en energibesparelse iht. den gældende lovgivning. I overensstemmelse med afgørelser i Energiklagenævnet antages der i forhold til HNM Naturgas ikke kompensationsbetaling for mistede distributionsindtægter. I de samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger regnes der til gengæld med en meromkostning for afkobling fra naturgasnettet og kompensation iht. projektbekendtgørelsen. 4.1 Udbygningstakt og tilslutningstakt Det antages som grundforudsætning, at nettet i et område kan udbygges over to år og, at der kan opnås omkring 90 % tilslutning i løbet af 4 år. Betydningen af en mindre sluttilslutning belyses i konsekvensanalysen. Det forudsættes, at udbygningen med distributionsnet foretages over en periode på 5 år, således at alle potentielle kunder i etape 1 får tilbudt fjernvarme indenfor 5 år efter projektgodkendelsen. Det bør undersøges i forbindelse med Byrådets godkendelse af projektforslag for fjernvarmekonvertering af de enkelte områder, om der kan indføres tilslutningspligt til fjernvarme. Det kan ske med hjemmel i Bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (Tilslutningsbekendtgørelsen) og forudsættes at indebære følgende påbud: Eksisterende bebyggelse skal skifte til fjernvarme inden for en frist på 9 år fra det tidspunkt, hvor byrådet har truffet beslutningen. Tilslutning til fjernvarme skal realiseres, dersom at væsentlige varmeinstallationer i ejendommen udskiftes. Ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarme som betingelse for ibrugtagelse. Det bør ligeledes undersøges, hvordan tariffen kan udformes bedst muligt, således at de nye kunder får et særdeles fordelagtigt tilbud samtidig med, at det også er fordelagtigt for de eksisterende kunder, dvs. selskabet på lang sigt. Både tilslutningspligt og en fordelagtigt tilbud vil fremme hurtig tilslutning. Anlæg med en kapacitet over 250 kw, svarende til ca. 50 lejligheder eller tilsvarende, er kollektive varmeforsyningsanlæg iht. Varmeforsyningsloven, og derfor omfattet af projektbekendtgørelsen. Det vil sige, at alle investeringer i varmeanlæg og tilhørende ledningsanlæg skal godkendes iht. projektbekendtgørelsen. I praksis betyder det, at anlæggene får fjernvarme senest det år, der alternativt skal reinvesteres i det eksisterende anlæg, med mindre det er muligt at udvikle et projektforslag, der er mere samfundsøkonomisk fordelagtigt end fjernvarme. Det vil være muligt at give økonomiske incitamenter til hurtig tilslutning og derudover kan TF undersøge de potentielle kunders interesse for at få fjernvarme, før et område udbygges.

13 Varmebehov GWh stk 1-9 For at simplificere de økonomiske analyser antages i denne undersøgelse, at alle områderne konverteres i perioden Den forudsatte tilslutningstakt fremgår af nedenstående figur Individuel forsyning Fjernvarme Antal kunder Figur 4-1 Forudsat samlet udbygningstakt for etape 1 Det bemærkes, at antallet af forbrugere i de nye byudviklingsområder, der tilsluttes frem mod 2020, ikke indgår i kurven for antal kunder. 4.2 Det potentielle område for etape 1 Efter den indledende analyse i fase 1 er områdeafgrænsningen vurderet mere nøjagtigt. Således er alle delområder, der har positiv samfundsøkonomi og udgør en naturlig afrunding af den eksisterende forsyning samlet i etape 1, som fremgår af kortbilaget, og vurderet samlet. Desuden er økonomien i at udvide med område 5 i den nordlige del af kommunen vurderet. Endelig er økonomien i at forsyne ny bebyggelse med fjernvarme vurderet på grundlag af et skøn over de nødvendige ledninger, der skal til at forsyne den nye bebyggelse samt bebyggelsens opdeling på små og store kunder. Det er for ny bebyggelse antaget, at alternativet er individuelle varmepumper, da der er stop for naturgaskedler til ny bebyggelse hvor der ikke er anlagt distributionsledninger. Da planerne for de nye bebyggelser ikke er langt nok fremme, kan de ikke indgå i et kommende projektforslag. Oversigten i den nedenstående tabel viser: At der er god økonomi for samfund, selskab og lokalsamfund ved at gennemføre etape 1. At der med de nuværende rammebetingelser ikke er samfundsøkonomi i område 5 At økonomien for lokalsamfundet i at forsyne område 5 er positiv, men dog mere usikker end økonomien i de områder, der er medtaget i etape 1 At der er god økonomi for samfund, selskab og lokalsamfund ved at forsyne ny bebyggelse med fjernvarme

14 1-10 Områder Etape 1 Distr 5 Ny bebyggelse Distrikt Distrikt og Distrikt Distrikt 11, Volmer Kjærs Alle Distrikt 24+27, Rækkehuse Distrikt 8, Jernkåsvej Distrikt 3, Rækkehuse Distrikt 5, Rækkehuse Distrikt 6, Rækkehuse/dobbelthuse Distrikt 9, Saltværksvej og Tagetesstien Distrikt 12, Saltværksvej Øresundsparken ved SYV Scanport Halvøen ved KLC Varmebehov der indgår i konvertering 68,7 1,1 9,6 Ekstra spidslastbehov ud over kapacitet på M MW 22,7 0,5 4 Samfundsøkonomisk intern forrentning % 6,2% 2,4% 560,4% Samfundsøkonomisk nuværdigevinst Mio.kr. 49,8-1,1 22,3 Selskabsøkonomisk nuværdigevinst Mio.kr. 63,4-0,9-2,1 Forbrugernes samlede nuværdigevinst Mio.kr. 125,3 2,1 13,0 Lokalsamfundets nuværdigevinst Mio.kr. 188,6 1,2 10,9 Tabel 4-1 Resultat for hvert hovedområde 4.3 Fjernvarmebehov og nettab Der anvendes varmebehov som vist i tabellen nedenfor. Dertil kommer nettab, der i gennemsnit er beregnet til at ligge på 8 %. Nettabet er typisk under 6 % i tæt bebyggelse og 15 % i de medtagne rækkehusområder. Varmetabet er generelt størst i villaområder og net, der forsyner rækkehuse. Varmegrundlag Tårnby Kommune Antal BBR areal Varmebehov Distrikter kunder m2 MWh kwh/m2 Distrikt Distrikt og Distrikt Distrikt 11, Volmer Kjærs Alle Distrikt 24+27, Rækkehuse Distrikt 8, Jernkåsvej Distrikt 3, Rækkehuse Distrikt 6, Rækkehuse/dobbelthuse Distrikt 9, Saltværksvej og Tagetesstien Distrikt 12, Saltværksvej I alt Tabel 4-2 Potentielt varmebehov etape 1 ved 100% konvertering I tabellen nedenfor er beregnet varmebehovet og kapacitetsbehovet for etape 1 an kunder og an net. Desuden er anslået det forventede grundlastbehov svarende 60 % af den maksimale belastning an net eller svarende til benyttelsestiden timer.

15 1-11 Varmebehov og kapaciteter Kunder Tilslutning Tilsluttede kunder Distrikt I alt nye kunder Årsbehov An kunder An net Grundlast MWh % MWh MW MW MW 1 Distrikt % ,5 2,0 1,1 1 Distrikt og % ,0 13,4 7,4 1 Distrikt % ,3 5,5 3,0 1 Distrikt 11, Volmer Kjærs Alle % ,3 1,3 0,7 1 Distrikt 24+27, Rækkehuse % ,4 3,2 1,8 1 Distrikt 8, Jernkåsvej % 315 0,2 0,1 0,1 1 Distrikt 3, Rækkehuse % 373 0,2 0,1 0,1 1 Distrikt 6, Rækkehuse/dobbelthuse % ,2 0,7 0,4 1 Distrikt 9, Saltværksvej og Tagetesstien % 475 0,3 0,2 0,1 1 Distrikt 12, Saltværksvej % 419 0,3 0,2 0,1 I alt % ,8 26,8 14,8 Tabel 4-3 Kapacitetsbehov etape 1 Nettab Dimension Længde Enhedstab Varmetab m kwh/m/år MWh/år DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN I alt Forudsætninger: Middel Tf 85 oc Middel Tr 40 oc Jordtemperatur 8 oc Twinrør op til DN150, ekstra isolerde rør over DN150 Tabel 4-4 Nettab for etape Udlægning af ledningsnet Der er udarbejdet en grov skitse af ledningsnettet under hensyntagen til stikfremføringer for større kunder samt blokvarmecentraler. Dette er gjort ved brug af kort over det eksisterende naturgasnet og satellitbilleder. For rækkehuse og villaveje er der alene tegnet gadenet, og stikledninger lægges efterfølgende på i de økonomiske beregninger. I de enkelte områder er der foretaget en foreløbig dimensionering af et fjernvarmehovedledningsnet, ligesom varmetabet er vurderet på hhv. hovedledninger, gadenet og stikledninger. I denne forbindelse er anvendt følgende forudsætninger: Ledningstyper op til og med DN 150: Twin med serie 2 isolering Større ledninger: Enkeltrør med serie 3 isolering Afkøling ab central ved spidslast: 45 grader Ved dimensionering af ledningsnettet forudsættes en benyttelsestid på timer. Kapacitet til spidslast beregnes som det skønnede årsforbrug inkl. nettab divideret med timer. Da der

16 1-12 ikke er overskydende kapacitet i CTR s område, indregnes investeringer i yderligere spidslastkapacitet i området Krydsning af motorvejen En særskilt udfordring i forhold til forsyning af bygningerne syd for motorvejen er at krydse jernbanen og motorvejen. En styret underboring eller krydsning med en rørbro i stål-i-stål (som det f.eks. er gjort ved Avedøreværket) er så dyrt, at det vil gå kraftigt ud over økonomien. Flere alternativer eksisterer for at opnå en billigere forsyning af området syd for motorvejen. 1. Krydsning ved betondækket ud for vinkelhusene 2. Krydsning ved Amager Landevej 3. Forsyning fra Ørestad 4. Forsyning fra Lufthavnen Det er mest relevant at arbejde videre med model 1, hvor de andre modeller kan ligge som mulige alternativer, som kan tages op, hvis det viser sig urealistisk at gennemføre model 1. Det vurderes muligt at krydse i den østlige ende af betondækket ved vinkelhusene. Her er anlagt et blomsterbed i dag, men fjernvarmerørene kan tænkes at kunne lægges igennem dette bed og overdækkes med et meget tyndt lag jord. Ledningen føres som afgrening fra den eksisterende ledning, der ligger langs etageejendommen på Blykobbevej. Ledningen føres frem under jorden til støjmuren, der gennembrydes og ledningen skal herefter lægges henover den lille inspektionssti og gennem bedet langs overdækningen. Efter krydsningen føres rørene igen ned i jorden og forsætter mod vest langs med stien. Denne løsning kræver, at der indgås en aftale med Sund og Bælt, der ejer betondækket. Der henvises til figur 4-2 og 4-3, hvor krydsningen er illustreret. Figur 4-2 Trace for foreslået krydsning af motorvej Der er ikke regnet med krydsningstillæg, men det skal bemærkes, at hvis den beskrevne løsning ikke er mulig, vil der komme en betydelig merudgift til at krydse motorvejen, som skal lægges til omkostningerne ved forsyning af områderne syd for motorvejen.

17 1-13 Figur 4-3 Nordsiden af motorvejen set mod øst 4.5 Netdimensionering Netdimensioneringen er sket i System Rørnet ved at koble forbrugsdata fra følgende kilder til knudepunkter i den hydrauliske model Eksisterende net Den hydrauliske model af det det eksisterende net er i 2012 blevet opdateret. Dette arbejde danner grundlag for modellen i de områder der er en del af det eksisterende net. Dette er nærmere beskrevet i notatet: Hydraulisk opdatering-pdf-001-hydraulisk opdatering.pdf med Rambøll Doc-ID nummer Nye områder For de nye områder tildeles forbrug baseret på udtræk fra BBR registeret samt generaliserede oplysninger fra HMN s kunderegister omkring areal, bygningsanvendelse og årstal for sidste renovering Trykforhold og dimensionering Jævnfør notatet " A Hydraulisk analyse Opdatering 2006" er nettet opdelt i to forskellige tryktrin, således er det eksisterende net syd for Brønd 6 (Knude 0031 i simuleringerne) godkendt til tryktrin 16, hvorimod nettet nord for Brønd 6 er godkendt til tryktrin 10. De nye områder nord for motorvejen antages at følge det valgte tilslutningspunkt og simuleres derfor som tryktrin 10. De nye områder syd for motorvejen simuleres som et tryktrin 16 anlæg, for at give mulighed for øget spidslast effekt i fremtiden. Holdetrykket i nettet sættes til 2,5 bar for at undgå problemer med kavitation på KLC2, hvor pumperne er placeret på den varme side af stationen. Det maksimale fremtryk antages til 10 bar ved SYW, og 16 bar ved henholdsvis KLC2 og den nye spidslast central syd for motorvejen [KLC3] Da der ikke er væsentlige variationer i terrænhøjden i det simulerede område, medtages terrænkoter ikke i simuleringerne.

18 1-14 Nettet dimensioneres ud fra to tilfælde, som omfatter alle de viste områder: Spidslast svarende til en benyttelsestid på timer ab central, idet hele spidslasten til den nye kapacitet syd for motorvejen skal kunne leveres fra KLC3 Grundlast svarende til 62 % varmelast eller til en benyttelsestid på timer, med produktion alene fra SYW Selve spidslastkapaciteten, som planlægges indsat på KLC3, dimensioneres dog kun for det forventede tilsluttede varmebehov og med forudsætning om, at der kan leveres op til 4 MW fra nord til syd. Det sker ud fra en betragtning om, at det i fremtiden vil være lettere at justere spidslastkapaciteten efter behovet og for at undgå eventuelle overflødige investeringer i opgradering af den eksisterende central. Resultatet er, at det bliver fordelagtigt at forlænge DN300 hovedledningen det første stykke syd for motorvejen for at kunne levere grundlasten fra SYW for derefter at fortsætte med DN250 frem til KLC3 med henblik på at kunne overføre den samlede spidslast fra denne central. Figur 4-4 Ledningsnet med trykforhold ved spidslast, for TF med etape 1. Dermed er det samtidig sikret, at der kan overføres en betydelig grundlast fra SYW til områderne syd for motorvejen, hvis det bliver aktuelt at udbygge alle de resterende områder i kommunen med fjernvarme Forbrug Der dimensioneres efter et samlet spidslastbehov til TF på 104 MJ/s, hvilket inkluderer alle eksisterende og nye områder. Dermed ender den samlede grundlast, defineret som 60 % af spidslasten, på 62 MJ/s, hvilket forventes at kunne leveres via SYW veksleren Spidslast Der er overskydende spidslast nord for motorvejen, men kun en mindre del af denne på ca. 4 MW vil kunne overføres til den sydlige del ved maksimal udbygning.

19 1-15 For at kunne forsyne i spidslast, skal der tilvejebringes spidslastkapacitet i området syd for motorvejen. Dette kan enten ske ved: 1. at bevare eksisterende kedler hos større kunder, der konverteres til fjernvarme (f.eks. blokvarmecentralen på Fuglebækvej 4 og Løjtegårdsvej 98 se Figur 4-5) og installere en ekstra eller en større kedel, hvor det er muligt 2. at bevare den eksisterende kedel og udbygge med en ekstra større kedel i det eksisterende kedel hus på Københavns Lufthavnes varmecentral Vest 3. at etablere en komplet ny spidslastcentral (fyret med gas eller olie). Løsning 1 og 2 vil være billigst og skønnes at kunne gennemføres for en pris på ca. 0,5 mio.kr/mw Efter dialog med Københavns Lufthavne tegner det til, at det vil være mest oplagt med løsning 2 og udnytte pladsen til en ny stor kedel i den eksisterende kedelbygning efter skrotning af to gamle gasturbiner. Det antages, at der kan genanvendes ca. 4 MW fra eksisterende kedler og, at der således skal tilvejebringes ca. 22 MW ny spidslastkapacitet. Det anslås at denne vil kunne etableres for i gennemsnit 0,5 mio.kr/mw ved at udnytte mulighederne på KLC3, i alt 11 mio.kr. Løsning 3 vil kunne gennemføres med en ca. 22 MW spidslastcentral som KLC2 placeret på grunden nord for Kirstinehøj og øst for Brønderslev Allé. Vi anslår, at prisen for en komplet ny central vil beløbe sig til ca. 1,5 mio. kr./mw, eller i alt 33 mio.kr. Det er altså vigtigt for projektforslaget at udnytte eksisterende erhvervsbygninger med plads nok til at etablere en enkel spidslastcentral. I etape 1 er der med den forventede tilslutning et kapacitetsbehov syd for motorvejen på 22 MW, hvoraf det skønnes at 4 MW vil kunne leveres fra det nordlige område. De resterende 18 MW antages at kunne installeres på den eksisterende central for en pris på ca. 9 mio.kr. suppleret med en investering på 2 mio.kr en af de øvrige centraler. Denne investering afholdes i starten af projektet. Spidslastkapaciteten skal vurderes nærmere i en senere i projektforslagsfasen i samarbejde med CTR, idet CTR leverer varmen til Tårnby inkl. spidslast. Figur 4-5 Mulige spidslastcentraler ved Fuglebækvej 4 og Løjtegårdsvej 98 Billeder fra Google maps.

20 Anlægsoverslag Der er regnet med følgende samlede anlægspriser, ekskl. moms. Det skal anføres, at priserne er behæftet med usikkerhed, da der pt. ikke er vurderet nærmere på udførelsesforholdene i de enkelte traceer. De samlede investeringer for etape 1 beløber sig til 225 mio.kr som følger: Fjernvarmenet 153 mio.kr Stik ved forventet udbygning på 94 % 21 mio.kr Spidslastcentraler 11 mio.kr Kundeinstallationer ved forventet udbygning 42 mio.kr I alt 227 mio.kr Dertil kommer betaling til HMN, henføres som en investering, jf. afsnit nedenfor: betaling til HMN for afkobling 4 mio.kr kompensationsbetaling til HMN 2 mio.kr I alt til HMN 6 mio.kr Anlægsoverslag for net og stik ved 100 % tilslutning fremgår af tabellen nedenfor: Anlægsoverslag for fjernvarmenet og stik Dimension Net Stik I alt Enhedspris Anlægsomk 25% div Net Stik I alt m m m kr/m kr kr kr kr kr DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN I alt Fradrag for byggemodning og tillæg/fradrag for særlige lægningsforhold I alt efter fradrag og tillæg Tabel 4-5 Anlægsoverslag for net og stik etape 1 ved 100 % Fradraget for særlige lægningsforhold fremkommer ved at der er regnet med 10 % lavere anlægspriser for områderne og 25 syd for motorvejen. Der er regnet med nedenstående enhedspriser for kundeinstallationer. Enhedspriser for kundeinstallationer Varmebehov Benyttelses tid Kapacitet Afprobning af gasstik Tabel 4-6 Omkostninger brugerinstallationer Fjernvarme installation Naturgas installation Varmepumpe installation Middel i alt i alt i alt MWh/år h kw kr kr kr kr

21 Kompensation til HMN Naturgas Der antages ikke kompensation til HMN Naturgas for mistede distributionsindtægter, idet Energiklagenævnet i tidligere lignende afgørelser har fastslået, at mistede distributionsindtægter ikke i sig selv medfører en væsentlig forrykkelse af forsyningsselskabets økonomi. I samfunds- og selskabsøkonomien regnes til gengæld med HMNs omkostninger for afkobling fra naturgasnettet på ca kr. ekskl. moms for en typisk mindre naturgaskunde. Hvis der kan opnås næsten 100 % tilslutning i en vej, hvor ingen kunder har behov for naturgas til proces eller kogebrug mv., vil det være muligt at afkoble koordineret og spare størstedelen af beløbet. Det antages, at der i gennemsnit skal investeres ca kr. pr afkobling, svarende til i alt ca. 2 mio.kr. Denne investering skal i princippet betales af kunden, men TF vil i lighed med andre fjernvarmeselskaber afholde omkostningen og afregne direkte med HMN. I henhold til den nye bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter skal HMN Naturgas modtage en kompensation. Denne udgør som minimum 776 kr. pr. kunde og et mindre beløb pr årligt aftag i m 3 startende med 0,39 kr/m 3 for aftag mellem og m 3 og derefter svagt faldende. Når der skal udarbejdes et projektforslag vil HMN på grundlag af en adresseliste og polygoner på matrikelniveau for de områder, der er omfattet af projektforslaget, udarbejde en liste over alle naturgaskunder i området med oplysning om naturgasforbug de seneste 3 år samt kompensation for hver kunde. Disse oplysninger kan benyttes til at korrigere det forventede varmebehov i projektforslaget, korrigeret for procesforbrug og for varmekunder, der ikke har naturgas. Kommunalbestyrelsen kan desuden ved godkendelsen beslutte, at HMN s beregnede kompensation skal lægges til grund. Kompensationen, som TF vil skulle betale til HMN for konvertering af alle kunderne er beregnet til ca. 4 mio.kr og inkluderet i selskabsøkonomien.

22 SAMFUNDSØKONOMISKE VURDERINGER De samfundsøkonomiske vurderinger er gennemført efter Energistyrelsens forskrifter dvs. Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra april 2005 samt Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra september 2012, suppleret med Finansministeriets udmelding om, at diskonteringsrenten er reduceret til 4 %. Beregningsperioden er sat til 20 år, idet den for alle områder antages at strække sig fra år 2014 til år Initiale investeringer i forsyningssystemet påbegyndes primo 2014, så fjernvarmekonverteringen kan starte i 2014 for område 1. Dette skal betragtes som en beregningsmodel og ikke en forventet tidsplan. Forskelle i forventet tekniske levetid er reguleret ved at indregne scrapværdier efter 20 år i år Det antages, at fjernvarmeledninger har en teknisk levetid på 40 år, men levetiden for de øvrige fjernvarmeinstallationer er sat til 25 år. For referencen antages den nuværende forsyningsstruktur bevaret, dog med behov for årlige reinvesteringer for at vedligeholde de individuelle anlæg svarende til en levetid på 20 år. Da de individuelle anlægs tekniske tilstand ikke er kendt, antages reinvesteringerne at ske jævnt fordelt over de 20 års tidshorisont. Hvis et område godkendes til fjernvarme antages, at de kunder, der vil tilsluttes indenfor en periode på 5 år vil spare reinvesteringer i naturgaskedler. Det forudsætter, at TF tilbyder at indgå betingede aftaler om levering forud for at ledningsnettet anlægges og at TF tilbyder leje af reservekedler, hvis det er nødvendigt. Den nuværende kalkulationsrente, hvorved projekter skal vise positiv samfundsøkonomi, er 4 %. Det anbefales fra flere sider, bl.a. Varmeplan Danmark, at kalkulationsrenten sænkes til 3,5 %. Den nye regering har tidligere vist interesse for at sænke kalkulationsrenten til netop 3,5 %, men det er endnu ikke udmøntet helt i beregningsforudsætningerne, da Finansministeriet gerne ser, at der indregnes en sikkerhedsmargin. 5.1 Etape 1 Den samfundsøkonomiske gevinst ved etape 1 er beregnet til 50 mio.kr med en intern rente på 6,2 %. Det giver en rimelig grundlag for at udarbejde videre med et projektforslag. Samfundsøkonomiske beregningspriser excl afgifter Etape 1 Fjernvarme Reference Investering 1000 kr D&V 1000 kr Brændsel og produktion, inkl. D&V til produktion i fjernvarmealternativ 1000 kr Afgiftsforvridningstab 1000 kr Beregningspris for CO2 emission 1000 kr Skadesomk ved SO2 og Nox og PM2, kr Samfundsøkonomi i alt 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt ift. Ref 4,0% 1000 kr Samfundsøkonomisk forrentning % 6,21% Tabel 5-1 Samfundsøkonomisk forrentning etape Øvrige villaområder, område 5 Det ses af tabellen nedenfor, at der er en negativ samfundsøkonomi ved at medtage villaområde 5. Forsyning af område 5 skal ses i sammenhæng med den øvrige bebyggelse i området og vil kunne forsynes på længere sigt.

23 1-19 Samfundsøkonomiske beregningspriser excl afgifter Distr 5 Fjernvarme Reference Investering 1000 kr D&V 1000 kr Brændsel og produktion, inkl. D&V til produktion i fjernvarmealternativ 1000 kr Afgiftsforvridningstab 1000 kr Beregningspris for CO2 emission 1000 kr Skadesomk ved SO2 og Nox og PM2, kr Samfundsøkonomi i alt 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt ift. Ref 4,0% 1000 kr Samfundsøkonomisk forrentning % 2,40% Tabel 5-2 Samfundsøkonomisk forrentning for område 5 marginalt Fjernvarme til område 5 vil alt andet lige eksempelvis netop være fordelagtig, hvis gasprisen stiger med 25 % ved uændret rente, eller den er endnu mere fordelagtig, hvis det reelle alternativ er varmepumper. Omvendt trækker lavere varmebehov i den anden retning. 5.3 Ny bebyggelse Det er vanskeligt at vurdere samfundsøkonomien for forsyning af ny bebyggelse før end man kender bebyggelsens struktur. Der er dog stor sandsynlighed for, at den planlagte bebyggelse vil være mindst lige så tæt som kædehuse og formentlig meget tættere. Da der er stop for naturgasfyr til ny bebyggelse, hvor der ikke allerede er godkendte distributionsledninger til rådighed til hver ejendom, er varmepumper det reelle alternativ. Til sådanne bebyggelser er der til trods for lavt varmebehov en stor fordel ved fjernvarme i forhold til individuelle varmepumper, bl.a. fordi man slipper for jordslanger, jordvarmeboringer eller støjende luftbaserede varmepumper. Fjernvarmen har desuden en stor konkurrencefordel ved, at det er ganske enkelt at etablere et kundeforhold med fjernvarme til hver kunde i en klyngebebyggelse eller en etagebebyggelse via bygningsejerens interne net. Analysen er baseret på et groft skøn over bebyggelsens opdeling i forsyningspunkter og den længde ledninger, der skal anlægges til at forsyne disse punkter. Forskellen i alternativerne optræder primært i anlægsinvesteringerne, hvorfor fordelen kun kan belyses som nuværdigevinst og ikke som intern forrentning. Samfundsøkonomiske beregningspriser excl afgifter Ny bebyggelse Fjernvarme Reference Investering 1000 kr D&V 1000 kr Brændsel og produktion, inkl. D&V til produktion i fjernvarmealternativ 1000 kr Afgiftsforvridningstab 1000 kr Beregningspris for CO2 emission 1000 kr Skadesomk ved SO2 og Nox og PM2, kr Samfundsøkonomi i alt 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt ift. Ref 4,0% 1000 kr Tabel 5-3 Samfundsøkonomisk forrentning for ny bebyggelse marginalt

24 SELSKABSØKONOMISKE VURDERINGER I det følgende gennemgås et første overslag over selskabsøkonomi for etape 1, der er udvalgt ud fra de samfundsøkonomiske kriterier. Selskabsøkonomien er baseret på den nuværende tarif. Dog regnes med, at nye kunder, som tilsluttes gratis, betaler et udbygningstillæg i en periode på 15 år, således at de ikke belaster økonomien for de eksisterende kunder. Det forudsættes endvidere, at TF afregner afkoblingsgebyr direkte med HMN og, at eksisterende bebyggelse får installeret kundeinstallationen gratis af TF, medens ny bebyggelse selv betaler for kundeinstallation. Det forudsættes, at TF s investeringer i kundeinstallationer finansieres og afskrives på linie med de øvrige investeringer, således at det akkumulerede underskud begrænses. Alternativt ville investeringer i kundeinstallationer skulle finansieres over driftsregnskabet, hvilket ville skabe et større akkumuleret underskud i en årrække. Erfaringer fra andre fjernvarmeselskaber, som udbygger til nye områder, (og specielt erhvervsområder), viser, at det er en god ide at konvertere kundernes installationer gratis og i stedet opkræve et yderligere udbygningsbidrag. I analysen forudsættes, at TF betaler ledningsnet og stik til ny bebyggelse, men det kunne overvejes, om investeringer i distributionsnet og stik i kommunale udstykninger bør opkræves som en del af byggemodningsomkostningerne. Der regnes med en prognose for puleprisen fra CTR, ligesom der regnes med, at den faste puljepris ikke opkræves for varme leveret til nye kunder de første 5 år. I CTR's prognose er indregnet forventninger til kommende realprisstigninger på brændsel. Tilsvarende er regnet med, at naturgasprisen stiger med en importandel, som svarer til stigningen i Energistyrelsens prognose. Der regnes med, at prisstigningen i faste priser inkl. afgifter over 20 år udgør 31 % for varmen fra CTR og TF og 28 % for naturgas. Dette er på den sikre side, da man må forvente, at forbrugerprisen på naturgas må stige forholdsvis mere, hvis forbrugerne skal have incitament til at medvirke til, at energipolitikken realiseres. Selskabs- og brugerøkonomien belyses i form af den langsigtede nuværdigevinst i forhold til alternativet i en cost-benefit beregning i faste priser og med 3 % i diskonteringsrente: for TF (dvs. eksisterende kunder) for alle nye kunder som helhed samt for summen af gamle og nye kunder (lokalsamfundet Tårnby) Der regnes med scrapværdi i selskabsøkonomien svarende til en forventet levetid for fjernvarmenet på 40 år. For fjernvarmeinstallationer regnes med en levetid på 25 år. Desuden vises en budgetsimulering af TF's regnskab for den nye kundegruppe i løbende priser med rente 4 % og forventet inflation 2 % (svarende til 2 % realrente.). Her regnes på den sikre side med 20 års afskrivning af alle investeringer i fjernvarme og kundeinstallationer. For de projekter, der er acceptable ud fra et samfundsøkonomisk kriterium, må målsætningen desuden være: at der også bør være en god økonomisk gevinst for lokalsamfundet at denne gevinst bør deles rimeligt mellem gamle og nye kunder og at de nye kunder bør få så stor del af gevinsten de første år, at de vælger at tilslutte sig fra starten

25 1-21 at de nuværende kunder primært får gevinsten på lang sigt, hvor der er fordele ved at have et større sammenhængende forsyningsområde med stor tilslutning. For at få balance mellem økonomien for gamle og nye kunder er det nødvendigt at justere udbygningstariffen. Denne tarif, der fremgår af tabellen nedenfor, er indledningsvis valgt som en betaling pr. MWh eller GJ leveret varme. Den kan gradueres efter kundestørrelse så den afspejler, at det er relativt dyrere at etablere tilslutning af små kunder. Udbygningstarif for nye kunder Fjernvarmetarif, ekskl. Moms. ja Kunden betaler selv understation nej Løbetid for udbygningstarif år 15 Årligt fast abonnementsbidrag kr/måler/år 0,00 Årligt fast bidrag MWh Udbygningstillæg op til øvre grænse 1 50 kr/mwh 200,00 Udbygningstillæg fra grænse 1 til øvre grænse kr/mwh 100,00 Udbygningstillæg fra grænse 2 til øvre grænse kr/mwh 30,00 Udbygningstillæg fra grænse 3 til øvre grænse kr/mwh 0,00 Tabel 6-1 Forudsat udbygningstarif Den relativt høje faste afgift pr. måler i den nuværende tarif er et problem ved forsyning af mindre kunder og især lavenergihuse. Tariffen bør derfor revurderes ud fra ønsket om, at den fælles fordel bør komme både nye og gamle kunder til gode. Det forudsættes derfor, at den faste afgift er kr mindre for eksisterende kunder, dvs kr/måler for eksisterende kunder. For ny bebyggelse, som forudsættes opført som lavenergibyggeri med varmebehov på ca. 40 kwh/m 2 men til gengæld en høj bebyggelsesgrad, regnes med en halvering af ovennævnte årlige faste afgift (til kr/måler) samt en halvering af den årlige arealafgift. De valgte tariffer fremgår desuden af tabellen med brugerøkonomi i det efterfølgende kapitel. Den efterfølgende figur viser den akkumulerede nuværdi i faste priser med diskonteringsrenten 3 % med det nye tarifforslag. Nuværdigevinsten for selskabet er 64 mio.kr. og den interne rente er 6 %