Statistisk Tiårsoversigt Tema om boligen

Transkript

1 Statistisk Tiårsoversigt 2001 Tema om oligen

2 Statistisk Tiårsoversigt 2001 Udgivet af Danmarks Statistik August årgang ISBN ISSN Pris: 135,00 kr. inkl. 25% moms Oplag: Sats: Danmarks Statistik Tryk: Aarhuus Stiftsogtrykkerie Redaktion Figurer Register Omslag Bo Johansen Lizzie Jacosen Aase Andersen Anne Hermann Eleven Danes Adresse Danmarks Statistik Sejrøgade Køenhavn Ø Telefon Telefax Tidligere årgange Statistisk Tiårsoversigt årgangene samt 1990 er udsolgt, men kan lånes gennem Danmarks Statistiks Biliotek og Information med tema: Danmarks udenrigsøkonomi 1993 med tema: Udviklingen på arejdsmarkedet siden med tema: Udviklingen i den offentlige sektor siden med tema: Befolkningsudviklingen siden med tema: Sundhed og sygdom - socialt set 1997 med tema: Miljø 1998 med tema: Overførselsindkomster 1999 med tema: Indvandrere 2000 med tema: Børn og deres familier Danmarks Statistik 2001 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne pulikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne pulikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som etinges af formålet.

3 FORORD Statistisk Tiårsoversigt har til formål at ringe indyrdes sammenlignelige årsopgørelser, som kan elyse det danske samfunds udvikling i det seneste tiår. Tiårsoversigten er tilrettelagt, så den er velegnet til undervisningsrug. Bogen findes også i en identisk engelsk version, som dog ikke indeholder cd-rom. Bogen indledes i år med en temaartikel, der elyser oligområdet. Artiklen er skrevet af specialkonsulent Bo Møller i samarejde med specialkonsulent Anita Lange og fuldmægtig Erik Nielsen. Kommentarer og forslag til foredringer fra ogens rugere er meget velkomne. Forslag kan sendes til jo@dst.dk. Talmaterialet i Tiårsoversigten er udarejdet af de kontorer i Danmarks Statistik, der dækker de enkelte statistikområder. Fuldmægtig Bo Johansen har ledet redaktionsarejdet i samarejde med kontorfuldmægtig Lizzie Jacosen. Hvis der efterfølgende findes fejl i ogens taeller, vil en rettet version af den pågældende side live lagt på vores hjemmeside på adressen Danmarks Statistik, juli Jan Plovsing / Leon Østergaard SIGNATURFORKLARING - Nul. 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed. 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.... Oplysningen foreligger ikke. * Anføres ved foreløige eller anslåede tal. Datarud i en tidsserie. Tallene før og efter dataruddet er ikke helt sammenlignelige. Står efter ord, som findes i afsnittet med ordforklaringer. Viser hvornår nye tal offentliggøres på hovedtalsniveau i Nyt fra Danmarks Statistik, som kan ses på og i Danmarks Statistiks statistikank på adressen Samtidig eller umiddelart derefter offentliggøres statistikken på mere detaljeret niveau i Statistiske Efterretninger og Når taellerne indeholder foreløige tal, som det fx er tilfældet i nationalregnskaet, kommer der løende nye revisioner. Det tidspunkt, der nævnes for opdatering, er det tidspunkt, hvor der kommer tal for et nyt år, som svarer til tallene i taellen. Viser at der findes yderligere materiale på cd-rom'en. Det kan fx være tal, der går længere tilage end midt i 1980'erne.

4 INDHOLD Temaartikel: Boligen... 5 Oversigtsfigurer Miljø Energi Befolkning Valg Uddannelse Kultur Arejdsmarked Sociale forhold og sundhed Retsvæsen Indkomst Forrug og priser Omsætning af fast ejendom Virksomheder og omsætning Landrug Fiskeri Industri Byggeri og oligforhold Turisme Transport Penge og kredit Udenrigshandel Betalings- og kapitalalance Nationalregnska. Begreer Nationalregnska Offentlige finanser. Begreer Offentlige finanser EU-ansøgerlande EU Konvergenskriterier International statistik Ordforklaringer Økonomisk-politisk kalender Stikordsregister

5 Tema 5 Boligen Af Bo Møller Boligforhold og oligpolitik er varme emner i disse år, og det er ikke mærkeligt, da oligsituationen i et land har afgørende etydning for såvel den enkelte som for hele samfundet: Boligen danner den naturlige ase for menneskenes dagligdag. Boligstandarden er et væsentligt element i den enkeltes livskvalitet. Udgifterne til oligenyttelse udgør for de fleste husstande en stor del af den samlede indkomst. Investering i en olig er ofte den største økonomiske eslutning, som familien foretager. Boligyggeriet er en samfundsmæssigt væsentlig sektor, hvor der skaes produktion og eskæftigelse. Bolig- og yggepolitikken i landet udgør en væsentlig del af den samlede økonomiske politik. Der kommer jævnligt politiske og økonomiske analyser, der enten forsøger at påvise oligmangel og ehovet for nye oliger, eller ehovet for at remse yggeriet for ikke at overophede økonomien. Andre analyser forsøger at vise, at enten ejerne eller lejerne er forfordelt. Og der er en løende diskussion om oligområdernes udvikling, om elastede oligområder osv. Vi håer med denne temaartikel at give et idrag til den fortsatte deat. Artiklen vil gennem en række små afsnit om hvert sit udvalgte emne elyse forskellige sider af prolemet. 1. Uranisering og flytninger Set i det meget lange perspektiv har Danmark været præget af flytningen fra land til y uraniseringen. Figur 1 Flytning fra land til y Millioner personer By 4 Land Vandring fra land til y Langt den overvejende del af den danske efolkning or nu i yerne. Landefolkningen voksede som resultat af den generelle efolkningstilvækst indtil omkring år 1900, hvorefter den var nogenlunde stail i nogle årtier. Efter 2. verdenskrig faldt landefolkningen, men det ser ud til, der er sket en stailisering i 1990'erne. Byefolkningen er derimod vokset hele perioden, jf. figur 1.

6 6 Tema Uranisering stiller krav til oligyggeriet flytter årligt Det er klart, at den kraftige vækst i yefolkningen har stillet krav om flere oliger i yområderne. Ikke kun flytningen fra land til y stiller krav til oligmarkedet. Også flytninger inden for måske samme y stiller krav. Danskerne flytter meget. I løet af et år flytter omkring personer én eller flere gange det er omkring 13 pct. Ofte er det hele husstanden, som flytter. Andre gange kun et enkelt eller nogle af husstandens medlemmer. Og denne megen flytten rundt kan naturligvis kun være mulig, hvis der er en vis 'overkapacitet' af oliger til rådighed. 2. Husstandene liver mindre De danske husstande er små og de liver mindre og mindre. Til gengæld liver der flere og flere af dem. Figur 2 Gennemsnitlig husstandsstørrelse Personer pr. husstand 2,8 2,6 2,4 2,2 2, Tael 1 Husstandene fordelt efter størrelse Antal personer i husstanden eller flere Alle Antal husstande, tusinde Procentvis fordeling pct. or alene I gennemsnit estår en husstand i dag af 2,18 personer. Hele 37 pct. af husstandene er kun på én person det er l.a. unge, der endnu ikke har stiftet familie, og ældre, der er levet alene. 12 pct. af husstandene er på fire personer, den 'klassiske' familie med to voksne og to ørn udgør kun 9 pct. På den ene side stiller det voksende antal husstande krav til et stigende antal oliger på den anden side er antallet af oliger i sig selv med til at estemme husstandsstørrelsen. Kan den unge fx ikke finde en olig, er han eller hun måske nødt til at live oende hjemme hos forældrene længere tid, end det egentligt er ønsket. 3. Boligen og samfundsøkonomien Boligenyttelsen udgør 21 pct. af det private forrug De samlede udgifter til oligenyttelse udgjorde i milliarder kr. der er godt 21 pct. af det samlede private forrug eller 11 pct. af ruttonationalproduktet. Yderligere 36 milliarder kr. lev rugt til opvarmning og elysning af oligen.

7 Tema 7 Boligenyttelse i nationalregnskaet Udgifterne til oligenyttelse omfatter i nationalregnskaets opgørelser: Husleje af lejeoliger. En eregnet husleje af ejeroliger svarende til den leje, der skulle etales af tilsvarende udlejede oliger. Udgifter til reparation og vedligeholdelse. Vand og renovation. Figur 3. Udgifterne til oligenyttelse i faste priser Milliarder kroner, 1995-priser Mindre vækst i udgifterne til oligenyttelse De samlede udgifter til oligenyttelse i faste priser voksede stærkest indtil egyndelsen af 1980'erne, hvorefter væksten har været noget svagere var der endda tale om et mindre fald. De seneste ti år er udgifterne til oligenyttelse kun vokset med 4,7 pct. mod fx hele 48 pct. i perioden , jf. figur 3. En vigtig forklaring på udviklingen er, at der tidligere var tale om en vækst i den andel af husstandene, der or i større og dermed dyrere enfamiliehuse. Senere stailiseredes andelen af ejere for at falde en smule fra slutningen af 1980'erne. Figur 4 Udgifterne til oligenyttelsen i procent af det samlede private forrug Procent Boligenyttelsens andel af det samlede private forrug steg fra ca. 10 pct. i 1966 op til knap 20 pct. i 1980 for herefter med lidt udsving at ligge nogenlunde stailt. Fra slutningen af 1980'erne var der en mindre stigning til omkring pct. Toppunktet lev nået i 1993, hvor udgifterne til oligenyttelse udgjorde mere end 22 pct., jf. figur 4.

8 8 Tema 4. Boligen og det offentlige Det offentlige påvirker på mange måder oligmarkedet og oligsituationen. På den ene side kan det offentlige ønske at påvirke efolkningens oligforhold for at sikre, at alle har en rimelig olig, og på den anden side kan det offentlige ønske at enytte oligforholdene og oligyggeriet som et led i den almindelige styring af økonomien. Det er meget svært at opgøre den samlede virkning af det offentliges påvirkning af oligmarkedet, idet en del af påvirkningen sker indirekte. Tael 2 Det offentliges direkte indtægter og udgifter vedr. olig 2000 mio. kr. Udgifter i alt Boligsikring og oligydelse Rentesikring og idrag Sanering og andre udgifter Indtægter i alt Ejendomsskatter Ejendomsværdiskat Direkte nettoindtægt for det offentlige Det offentlige har således en direkte nettoindtægt vedrørende olig på 7,4 milliarder kr., jf. tael 2. Udgifter til mere overordnede formål, herunder yplanlægning, kloaksystemer mv. er ikke medtaget i opgørelsen. Også store indirekte indtægter og udgifter Ud over de direkte indtægter af ejendomsskatter og ejendomsværdiskat har det offentlige en indirekte indtægt, idet dele af oligforruget (vedligeholdelse, vand mv.) er elagt med moms og afgifter. Denne indirekte indtægt kan skønnes til at være i størrelsesordenen 7-8 milliarder kr. Ud over de direkte udgifter har det offentlige også indirekte udgifter vedrørende ejeroligerne. Det er nemlig sådan, at 'afkastet' af en investering i en ejerolig eskattes væsentligt lavere end afkastet af andre former for investeringer. Det er skønnet, at det offentlige herved har et indtægtsta (en indirekte udgift) og ejerne samtidig en skatteesparelse på ca. 15 milliarder kr. (Dansk økonomi, forår Det Økonomiske Råd, 2001). Offentlig regulering påvirker oligudgifterne og oligyggeriet Til disse virkninger, der direkte eller indirekte påvirker det offentliges økonomi, kommer så yderligere en række områder, hvor det offentliges regulering mv. påvirker oligforholdene. Fx må det antages, at reguleringen af huslejerne i udlejningsoligerne har været med til at egrænse huslejerne, hvilket kan siges at have givet lejerne en økonomisk fordel. Det offentliges eskatning af pensionskassernes overskud på udlejningsoliger, eskatningen i forindelse med salg af olig mv., lovgivningen om realkredit, rentepolitikken osv. påvirker også oligudgifterne og yggeriet, men en talmæssig opgørelse heraf er yderst kompliceret. 5. Boligyggeriet Udgiften til oligenyttelse altså udgiften ved at o voksede kraftigt indtil den stailiseredes på et højt niveau i 1990'erne. Omvendt ser det ud for udgifterne til oligyggeriet.

9 Tema 9 Boligyggeri I denne opgørelse omfatter oligyggeriet såvel det egentlige nyyggeri som større foredringer mv. men ikke almindelig reparation og vedligeholdelse, der indgår i udgifterne til oligenyttelse. Figur 5 Udgiften til oligyggeri i procent af ruttonationalproduktet Procent af BNP Boligyggeriet udgør mindre andel af BNP Boligyggeri er konjunkturfølsomt Boligyggeri og oligvedligeholdelse giver eskæftigelse til personer Boligyggeriets etydning i forhold til den samlede produktion i samfundet, ruttonationalproduktet (BNP), har været faldende siden egyndelsen af 1970'erne. I dag udgør oligyggeriet således 4,6 pct. af BNP, hvor det, da det var højest, lå på 10 pct. I øvrigt viser figur 5, at netop investeringerne i nye oliger har et ret ujævnt forlø hvilket l.a. hænger sammen med, at oligyggeriet er meget konjunkturfølsomt. Samtidig har den førte politik i perioder støttet nyyggeriet kraftigt, mens nyyggeriet på andre tidspunkter evidst har været hæmmet. I 1997 var i alt personer direkte eskæftiget i oligyggeriet herunder ved nyyggeri og ved reparation og vedligeholdelse af oliger. Yderligere var eskæftiget med ejendomsmægler- og advokatvirksomhed i forindelse med oliger. Hertil kom så en indirekte eskæftigelse på skat ved produktion af yggematerialer osv., således at oligyggeriet alt i alt skaer eskæftigelse til næsten personer eller ca. 3,6 pct. af den samlede eskæftigelse. 6. Nye oliger Byggeriet af enfamiliehuse særlig konjunkturfølsomt Boligyggeriet svinger op og ned. Især yggeriet af enfamiliehuse er meget konjunkturfølsomt og påvirket af skiftende skatteregler osv. Især indtrådte der et stort fald i egyndelsen af 1990'erne. Denne periode var generelt præget af lavkonjunktur med faldende eskæftigelse og meget svag eller stagnerende vækst i produktionen. Omkring 1994/95 vendte konjunkturerne, hvilket hurtigt gav sig udslag i en fornyet vækst i yggeriet af enfamiliehuse. Boligtyper I denne opgørelse omfatter: Enfamiliehuse: Parcelhuse. Række-, kæde-, og doelthuse, herunder også gårdhavehuse mv. Stuehuse i landruget. Flerfamiliehuse: Almindelige oliger i etageejendomme. Øvrige oliger: Kollegier. Boliger i døgninstitutioner. Anden helårseoelse.

10 10 Tema Figur 6 Fuldførte oliger efter type Antal oliger Enfamiliehuse Flerfamiliehuse Øvrige oliger Fald i yggeri af flerfamiliehuse Byggeriet af flerfamiliehuse har været langt mindre svingende end enfamiliehusene. Dog har der været et klart fald siden omkring Det er især opførelsen af private udlejningsoliger, der stort set er gået i stå, således at de almennyttige oligselskaer nu står for langt størstedelen af yggeriet af flerfamiliehuse. Det største samlede oligyggeri skete i slutningen af 1980'erne, hvor der årligt lev fuldført oliger, hvorefter det i 1990'erne faldt kraftigt til i 1999 at være på knap I 1999 lev ca. en tredjedel af oligerne opført som flerfamiliehuse. Figur 7 Fuldførte oliger efter ygherre Antal oliger Private, I/S, A/S, ApS o.l Almennyttige oligselskaer Offentlig myndighed Private andelsoligforeninger pct. af oligerne ygges af private De fleste oliger opføres af private såvel af privatpersoner som af aktieselskaer mv., jf. figur 7. Fra midten af 1980'erne faldt det private yggeri, så der i de første år af 1990'erne lev ygget næsten lige så mange almennyttige som private oliger. Fra 1993 vendte illedet: Det almennyttige yggeri fortsatte med at falde, mens der igen kom gang i det private yggeri af især enfamiliehuse. I 1999 lev 77 pct. af oligerne således ygget af private og kun 14 pct. af almennyttige oligselskaer. Også antallet af oliger opført af private andelsoligforeninger har været stærkt faldende fra slutningen af 1980'erne til i 1999 kun at udgøre godt 600 oliger. De offentlige myndigheders yggeri l.a. af plejehjemsoliger har ikke haft nogen særlig klar tendens.

11 Tema Boligsituationen Tael 3 Fordelingen af eoede oliger mellem ejere og lejere antal oliger procent af alle I alt Beoet af ejer Lejere mv Enfamiliehuse Beoet af ejer Lejere mv Flerfamiliehuse og øvrige Beoet af ejer Lejere mv Flest ejere Ejere or i enfamiliehuse lejere i flerfamiliehuse Tael 4 Der er lidt flere ejere end lejere i 2000 ejede 53 pct. deres olig. Andelen af ejere var en smule højere i 1981 nemlig næsten 55 pct., jf. tael 3. Langt størsteparten af ejerne or i enfamiliehuse, mens de fleste lejere or i flerfamiliehuse. Dog or 11 pct. til leje i enfamiliehuse herunder almennyttige gård- og rækkehuse mv. og 6 pct. af ejerne or i ejerlejligheder i flerfamiliehuse. Andelen af husstande, der or i ejet eller lejet enfamiliehus, er samlet steget en anelse, fra 57,6 pct. til 58,8 pct. siden Beoede oliger fordelt efter oligens opførelsesår Enfamiliehuse Flerfamiliehuse og øvrige procent Alle Alle oliger Før Flerfamiliehuse er ældst Næsten alle oliger har i dag ad og toilet Større oliger og mindre husstande 6 pct. af oligerne er under ti år gamle. Omvendt er hele 10 pct. af oligerne over 100 år gamle. Flerfamiliehusene er som hovedregel ældre end enfamiliehusene. Hele 75 pct. er fra før 1970 mod kun 61 pct. for enfamiliehusene, jf. tael 4. I 1981 var 10,7 pct. af oligerne uden eget ad og 4,2 pct. herudover uden eget toilet, jf. figur 8. Der er her sket en væsentlig fremgang i standarden: I 2000 var der kun 4,4 pct. af de eoede oliger, der ikke havde ad, og kun 1,6 pct., der ikke havde eget toilet. En vigtig indikator for oligstandarden er oligens størrelse i forhold til husstandens størrelse. Én måde at elyse dette på er ved oligarealets størrelse, jf. tael 5.

12 12 Tema Figur 8 Boliger med og uden toilet og ad Procent Med toilet og ad Med toilet men uden ad Uden toilet Tael 5 Boligerne fordelt efter areal Antal personer i husstanden eller flere I alt antal oliger, tusinde 1981 Alle Under 80 m m m 2 eller mere Alle Under 80 m m m 2 eller mere oliger i procent 1981 Alle Under 80 m m m 2 eller mere Alle Under 80 m m m 2 eller mere I 2000 var der væsentligt færre store husstande på fire personer eller derover, der oede i oliger under 80 m 2 nemlig mod i Det skyldes, at husstandene i dag råder over større oliger, og at antallet af familier på fire eller flere personer samtidig er faldet kraftigt fra godt til knap Samtidig har der været en meget kraftig vækst i antallet af husstande på kun en eller to personer, der or i oliger over 160 m 2 fra til En anden måde at måle oligernes størrelse på er ved at tælle antallet af værelser. Her er prolemet dog, at den tilgængelige statistik kun giver pålidelige oplysninger om antallet af værelser på det tidspunkt, hvor oligen lev ygget efterfølgende kan der være sket sammenlægninger eller opdelinger, der ikke er registreret. Med de forehold kan man opstille nedenstående tael. Taellen dækker kun 'almindelige' oliger

13 Tema 13 dvs. at fx kollegier og fælleshusholdninger (der ofte har særlige fællesrum mv.) ikke er talt med. Tael 6 Boligerne fordelt efter antal værelser Antal personer i husstanden antal oliger 6 eller flere I alt værelse værelser værelser værelser eller flere værelser værelse værelser værelser værelser eller flere værelser oliger i procent værelse værelser værelser værelser eller flere værelser værelse værelser værelser værelser eller flere værelser Hvis man forudsætter, at en god oligstandard indeærer, at hver husstand skal have ét værelse pr. person plus et fællesrum, så har oligstandarden foredret sig siden 1981, hvilket såvel kan skyldes større oliger som mindre familier I 1981 havde husstande, der oede i oliger på 1-4 værelser, flere værelser end den gode oligstandard i 2000 var tallet vokset til Omvendt var der i husstande, der oede under den gode oligstandard, og var for mange i oligen. I 2000 var antallet faldet til husstande. 8. Hvem or i hvilke oliger? Figur 9 viser aldersfordelingen for eoere af forskellige oligformer. Boliger i erhvervsygninger, sommerhuse, institutioner mv. er ikke medtaget.

14 14 Tema Figur 9 Aldersfordelingen i forskellige oligformer Antal personer Enfamiliehuse Flerfamilieoliger Kollegier Af figuren fremgår l.a. De fleste ørn or i enfamiliehuse. De fleste unge mellem 20 og 29 år or i flerfamiliehuse, og et mindre antal or på kollegier. Personer over 29 år or hovedsagelig i enfamiliehuse men antallet egynder at falde kraftigt fra 55 år. Derimod er antallet af personer over 55 år mere stailt i flerfamiliehusene ortset fra de allerældste. Denne karakteristiske fordeling kan tolkes ud fra et generationssynspunkt: Børnene liver født af forældre, der or i enfamiliehus. De liver ældre og flytter hjemmefra til en mindre lejeolig i et flerfamiliehus eller eventuelt kollegium. De stifter selv familie og flytter på et tidspunkt til en større olig typisk et parcelhus. Når deres egne ørn så er flyttet hjemmefra, flytter de måske selv tilage til en mindre lejeolig. En del af de allerældste flytter på plejehjem eller anden form for institution mv. Naturligvis er virkeligheden langt mere kompliceret ud over generationsudviklingen spiller l.a. også den generelle historiske og økonomiske udvikling ind. Det store yggeri af parcelhuse skete i årene mellem 1960 og 1979, hvor 38 pct. af alle landets nuværende enfamiliehuse lev opført. Det største antal lev opført inden for en femårsperiode mellem 1970 og Personer, der i dag er over 70 år, var således 40 år eller derover, da parcelhusyggeriet var på sit højeste en del af dem havde på det tidspunkt allerede større ørn, der var flyttet hjemmefra eller snart skulle hjemmefra. Incitamentet til at flytte fra en mindre lejeolig til et parcelhus var derfor lille.

15 Tema Udviklingen i oligpriserne Boligpriserne stiger mere end andre priser I nedenstående figur 10 er udviklingen i oligpriserne sammenholdt med den almindelige prisudvikling. Mens oligpriserne steg lidt svagere end forrugerpriserne i øvrigt i egyndelsen af 1980'erne, har stigningen været kraftigere i perioden siden. Siden 1981 er oligpriserne steget med i alt 137 pct. mod den generelle prisstigning på 96 pct. Boligprisen i forrugerprisindekset Boligprisen omfatter i forrugerprisindekset udgifterne til husleje og til vedligeholdelse mv. Derimod indgår prisen på kø af ejerolig ikke. Figur 10 Boligprisernes udvikling Indeks, 1981= Bolig Forrugerprisindeks Knap 250 pct. stigning på ejerlejligheder siden 1981 Ejendomspriserne altså prisen på at køe en ejendom - har udviklet sig langt mere ujævnt. Til anden halvdel af 1980'erne steg ejendomspriserne kraftigt for herefter at falde til egyndelsen af 1990'erne. Fra 1994 er de så igen steget kraftigt stærkest for ejerlejligheder og lidt svagere for andre oligformer. I løet af de seneste 20 år er en ejerlejlighed samlet steget knap 250 pct., mens enfamiliehusene er steget ca. 175 pct. I den samme periode steg de almindelige priser med 96 pct. Figur 11 Ejendomsprisernes udvikling Indeks, 1981= Ejerlejligheder Enfamiliehuse Forrugerprisindeks Hvem ejer og hvem lejer deres olig? Ejere og lejere adskiller sig meget fra hinanden. På grundlag af forrugsundersøgelsen kan ejere og lejere i 1998 l.a. eskrives således:

16 16 Tema Tael 7 Forskelle mellem ejere og lejere Ejer Lejer husstande, tusinde Samtlige husstande Antal personer i husstanden 1 person personer personer personer eller flere personer Husstandstype Enlig under 30 år Enlig år Enlig over 59 år voksne, hovedperson under 30 år voksne, hovedperson år voksne, hovedperson over 59 år Enlig med ørn, ældste arn under 10 år Enlig med ørn, ældste arn over 9 år voksne med ørn, ældste arn under 10 år voksne med ørn, ældste arn over 9 år Husstande med mindst 3 voksne Bymæssighed Hovedstad med forstæder Andre kommuner i Hovedstadsregionen Bykommuner med yer over ind Bykommuner med yer på ind Bykommuner med yer på ind Bykommuner med yer på ind Andre kommuner Hovedindkomstmodtagers socioøkonomiske gruppe Selvstændig Lønmodtager på højeste niveau Lønmodtager på mellemniveau Lønmodtager på grundniveau Arejdsløs Uddannelsessøgende 0 22 Pensionist eller efterlønsmodtager Ude af erhverv i øvrigt Samlet husstandsindkomst Under kr kr kr kr kr. og derover Boligareal Under 30 m m m m m eller flere m Årlig udgift til oligenyttelse Under kr kr kr kr kr kr. eller mere 115 7

17 Tema 17 Blandt alle landets private husstande er 53 pct. oligejere. Små husstande or typisk til leje, mens husstande med flere personer oftere ejer oligen. Unge enlige er stort set altid lejere, mens husstande med to voksne over 30 år i langt højere grad ejer deres olig. Lejerne er koncentreret i hovedstaden og andre store yer, mens ejerne er koncentreret i landdistrikterne. Ejerolig er nært knyttet til husstandens indkomst: Husstande med lav indkomst or til leje, mens husstande med høj indkomst ejer oligen. Husstande i lejeoliger etaler typisk kr. i årlig husleje mv., mens udgifterne til oligenyttelse i ejeroligerne typisk er kr kr. 11. Sammenligning mellem ejere og lejere Lejerne etaler husleje Ejerne etaler renter og afdrag Sammenligning af udgiften ved at være henholdsvis ejer eller lejer er meget kompliceret. For lejerne er det nemt at opgøre udgifterne til oligenyttelsen som huslejen mv. Hertil kommer det offentliges støtte direkte gennem oligsikring, oligydelse mv. (der kun i meget egrænset omfang gives til ejere) og indirekte ved at have givet støtte til opførelsen af almennyttige oliger osv. For ejerne er der ikke tale om nogen egentlige udgifter til oligenyttelse ud over ejendomsskatter, vedligeholdelse mv. Men som regel er oligen finansieret ved lån, så der skal etales renteudgifter og afdrag på lånene afdragene kan naturligvis af husstanden opfattes som en udgift, men reelt er der tale om en nedringelse af gæld dvs. en form for opsparing. Yderligere kompliceres sammenligningen mellem ejere og lejere af, at skattesystemet på mindst to måder påvirker ejernes økonomi: På den ene side gives der fradrag for de etalte renteudgifter på huslånene, og på den anden side sker der en eskatning af ejeroligen i form af eskatningen af den skattemæssigt opgjorte værdi af egen olig (til og med 1999) eller ejendomsværdiskat (fra 2000) samt de egentlige ejendomsskatter. Beregnet husleje for ejerne På aggrund af internationale anefalinger opgør Danmarks Statistik en eregnet husleje af ejeroligerne. Grundideen er følgende: Sætter man fx 1 million kr. i anken, får man et afkast i form af renteindtægter. Men ruger man i stedet pengene på at køe et hus, får man ikke noget afkast i klingende mønt. Men indirekte får man alligevel et afkast, idet man så kan o uden at skulle etale husleje. For disse ejere eregner man derfor en indkomst svarende til den sparede husleje altså til hvad en tilsvarende lejeolig ville have kostet årligt. Denne såkaldte eregnede husleje af ejeroliger indgår derfor i nationalregnskaet og i forrugsundersøgelsens opgørelser åde som en indkomst og som en eregnet udgift til oligenyttelse for ejerne. Hermed liver det muligt at sammenligne, hvor meget man reelt or for dvs. det faktiske forrug af oligydelser, rugsværdien, som man har, uanset om man er ejer eller lejer. Ud over denne eregnede husleje har ejerne en række andre udgifter til fx ejendomsskatter og vedligeholdelse dvs. udgifter, som af lejerne hovedsagelig etales via huslejen. For at kunne elyse forskellene mellem ejere og lejere er der i tael 8 foretaget en sammenligning af økonomien for husstande estående af to voksne med en indkomst (eksklusiv eregnet husleje af ejeroligen) mellem kr. og kr. For netop disse husstande er gennemsnitsindkomsten stort set ens for ejerne og lejerne.

18 18 Tema Tael 8 Udgiftsfordeling for ejere og lejere med en indkomst på kr Ejer Lejer Ejer Lejer kr. pr. husstand pct. af samlet indkomst Samlet indkomst (ekskl. eregnet husleje) Indkomstskatter mv Private renteudgifter mv Nettoopsparing Forrug i alt (ekskl. eregnet husleje) Fødevarer Drikkevarer og toak Beklædning og fodtøj Boligenyttelse Elektricitet, opvarmning Boligudstyr, husholdningstjenester o. lign Medicin og lægeudgifter Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Den eregnede husleje af ejeroliger er i denne opgørelse udeladt, idet kun egentlig etalte udgifter og indtægter er medtaget. Ejerne har derfor et væsentligt lavere oligforrug end lejerne. Lejere etaler mere i skat Nettoopsparing på samme niveau Ejere har større udgifter til oligudstyr Selv om husstandene har stort set samme indkomst, etaler lejerne kr. mere i skat end ejerne, der pga. de store renteudgifter har et stort skattefradrag. Alene renter af oliglånene udgør for ejerne kr. Nettoopsparingen landt ejere og lejere er stort set ens, men sammensætningen er forskellig. Ejerne har en større opsparing i pensions- og livsforsikringsordninger og desuden en opsparing i forindelse med selve oligen (tilageetaling af lån samt investeringer i form af tilygning mv.). Ud over at selve udgiften til oligenyttelse er meget forskellig, er ejernes udgifter til især opvarmning og til oligudstyr mv. forholdsvis store hvilket naturligt hænger sammen med, at ejeroligerne er væsentligt større end lejeoligerne, 133 m 2 mod 83 m 2. Sammenlignes forrug ekskl. oligenyttelse og opvarmning, er det dog meget ens for ejere og lejere ca kr. og heller ikke fordelingen af forruget på forskellige hovedgrupper er meget forskellig. 12. Boligudgifterne sammensætning I tael 9 nedenfor er alle ejeres og lejeres udgifter vedrørende oligen vist mere detaljeret. Ejerhusstande størst og tjener mest Ejerolighusstandene er etydeligt større end lejeolighusstandene 2,5 personer i gennemsnit mod 1,8 for lejerne. Det etyder, at ejerhusstandene oftest estår af to voksne i erhverv. Indkomsten landt ejerhusstandene er derfor næsten doelt så stor som landt lejerne.

19 Tema 19 Lejere modtog gennemsnitlig kr. i oligsikring Lejehusstandene modtager knap kr. i oligsikring mv. af det offentlige, mens eløet for ejerne er uetydeligt. Det hænger sammen med, at disse tilskud normalt kun udetales til lejere, som netop også ofte har en lav indkomst. Tael 9 Udgiftsfordeling for ejere og lejere Ejer kr. pr. husstand Lejer Samlet indkomst Heraf oligsikring, oligydelse og varmehjælp Indkomstskatter mv Boligrenter (renter af gæld med pant i olig) Belø til rådighed Nettoopsparing Heraf værdi af til- og omygning mv. af olig Forrug i alt Forrug ekskl. olig og opvarmning Bolig og opvarmning i alt Husleje Fast leje af sommerhus og campingplads o.l Beregnet husleje mv., helårsolig Ejendomsskat, helårsolig Stempelafgift mv. vedr. lån med pant i helårsolig Værdi af fri olig 0 91 Beregnet husleje mv., fritidsolig Ejendomsskat, fritidsolig Stempelafgift mv. vedr. lån med pant i fritidsolig 9 2 Materialer til vedligeholdelse af olig Materialer til reparation af olig Fliser mv. til have Reparation mv., håndværker Vand Renovation Vandafledningsafgift, kloak Diverse vedligeholdelse o.l Fællesudgifter, kontingenter o.l Elektricitet Bygas, naturgas Flaskegas Flydende rændsel Kul, koks, rænde, anden opvarmning Fjernvarme o.l Ejere har 60 pct. større forrug Huslejen den dominerende post Det samlede forrug er ca. 60 pct. større landt ejerhusstandene. Forholdet mellem udgifter til olig og opvarmning i forhold til andre udgiftsposter er stort set ens for ejere og lejere: for egge grupper udgør olig- og opvarmningsudgifterne godt 28 pct. af husstandenes samlede forrug. Herudover afspejler taellen sammensætningen af oligudgiften for ejere og lejere. For ejerne er den dominerende post den eregnede husleje af ejeroligen altså den husleje, som husstanden skulle have etalt, hvis den havde lejet en olig af samme størrelse, kvalitet osv. som ejeroligen. Denne eregnede husleje viser derfor, hvor stort det reelle oligforrug har været uden hensyn til den enkelte oligs konkrete finansiering osv. se også afsnit 11. For lejerne er det også huslejen, der dominerer. Bemærk at ejerhusstande godt kan have 'lejeudgifter' og omvendt fx som følge af, at husstanden er flyttet fra én oligform til en anden i løet af året.

20 20 Tema Stor forskel på vedligeholdelsesudgifter Ejere har de største varmeudgifter 11 pct. har fritidshus Ud over den eregnede husleje etaler ejerne især ejendomsskatter samt en række udgifter i forindelse med vedligeholdelsen af oligen. For lejerne er de direkte etalte vedligeholdelsesudgifter egrænsede, idet størstedelen af vedligeholdelsen etales via huslejen. Det samme gælder for ejendomsskatterne. Udgifterne til opvarmning mv. er væsentligt større for ejerne, hvilket hænger sammen med, at ejerhusstandene estår af flere personer, og at ejeroligerne er væsentligt større end lejeoligerne 132 m 2 mod 77 m 2 i lejeoligerne. For alle husstande under ét udgør udgifterne til fritidsolig (ekskl. varme og dele af vedligeholdelsesudgifterne, der ikke kan opdeles på helårs-/fritidsolig) godt kr. For de ca. 11 pct. af husstandene, der har rådighed over fritidshus mv., udgør udgifterne ved fritidsoligen (ekskl. varme mv.) godt kr. 13. Hvor sparer husstande med høj udgift til oligenyttelse? I tael 10 er forskellene mellem forrugsfordelingen i husstande med høj og med lav udgift til oligenyttelse analyseret. For at gøre sammenligningen lettere, ses kun på husstande, hvor det samlede forrug er mellem kr. og kr. Disse husstande har i gennemsnit stort set samme samlede forrug. Tael 10 Forrug i husstande med et samlet forrug på kr. Samlede udgifter til oligenyttelse på under kr kr. og derover kroner pr. husstand Samlet indkomst Indkomstskatter mv Private renteudgifter mv Belø til rådighed Nettoopsparing Forrug i alt Fødevarer Drikkevarer og toak Beklædning og fodtøj Boligenyttelse Elektricitet, opvarmning Boligudstyr, husholdningstjenester o.lign Medicin og lægeudgifter Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Antal personer i husstanden 2,8 3,0 Antal husstande i Danmark - tusinder Antal personer i Danmark - tusinder Lavere udgifter til l. a. il og toak Husstandene med høj udgift til oligenyttelse har meget lavere udgifter til kø af il. Også for drikkevarer og toak, eklædning og fodtøj, fritidsudstyr og underholdning mv. er forruget væsentligt lavere. Den højere husleje kompenseres altså ved at spare på andre mere luksusprægede områder.

21 Tema Bolig og arejdsplads Boligen er husstandens eller familiens ase. Men for de erhvervsaktive er arejdspladsen også central. Den geografiske placering af oligen i forhold til arejdspladsen er interessant af mange årsager: Den daglige transport kan være en tidsmæssig elastning for familielivet, den er forundet med omkostninger og med en skadelig miljøpåvirkning. På den anden side har mange familier evidst valgt at osætte sig langt fra arejdspladsen måske for at komme væk fra storyen eller pga. lavere huspriser. Pendler En pendler er en person, der or i én kommune, men har sin arejdsplads i en anden. Kun pendling til et arejdssted, hvor den pågældende henter indkomst, er medtaget i taellen hvorimod uddannelsessøgendes transport til og fra uddannelsesstedet ikke er med. Som regel er der tale om en daglig pendling mellem hjem og arejde men også personer, der pendler sjældnere, er talt med. Tael 11 Pendling Pendlere i alt, tusinder Millioner kilometer pendlet i alt 19,7 25,5 31,9 Kilometer pr. pendler 23,8 25,3 27,0 Skal krydse kommunegrænse Kun den ene vej er talt med Man kan godt have en lang transport uden at krydse en kommunegrænse (fx i Køenhavn), men dette indgår ikke i statistikken. Omvendt liver man talt som pendler, selv om man kun har meget kort transport, som dog tilfældigvis krydser en kommunegrænse. Opgørelsen af antallet af pendlede kilometer i tael 11 er sket ud fra afstanden mellem centrum i henholdsvis opæls- og arejdsstedskommunen og ikke ud fra de præcise adresser. Afstanden er opgjort som afstanden den ene vej selv om pendlerne normalt dagligt tilagelægger strækningen to gange. I taellen indgår ikke fx sømænd eller ansatte, der pendler til udlandet, idet det her ikke er muligt at opgøre pendlingsafstanden. Vi pendler mere 14 mia. km årligt Knap 1,2 millioner mennesker er pendlere det er over 40 pct. af de eskæftigede. Antallet af pendlere er vokset med 42 pct. siden 1981, og den totale pendlede afstand er steget med 62 pct. Hvis man antager, at hver pendler dagligt rejser frem og tilage, og at antallet af arejdsdage er 220, så kan den samlede årlige pendling opgøres til ca. 14 milliarder km det er knap 100 gange afstanden til solen!

22 22 Oversigtsfigurer Årlig ændring i pct Vækstraten i BNP Den økonomiske vækstrate er et udtryk for den mængdemæssige vækst i samfundets økonomiske aktivitet. Den måles traditionelt som den procentvise ændring i ruttonationalproduktet (BNP) angivet i faste priser, dvs. uden inflation. En højkonjunktur i slutningen af 1950'erne varede indtil den første oliekrise i omend med store år-til-årudsving. Herefter fulgte to år med negativ vækst, der vendte til en moderat vækst. Efter den anden oliekrise i 1979 kom yderligere to år med fald i BNP. Derefter satte en højkonjunktur ind, som varede til midten af 1980'erne. Væksten resulterede imidlertid i etydelige etalingsalanceunderskud. Økonomien lev strammet, og syv års lavvækst fulgte frem til 1993, hvor et nyt opsving startede. Procent af BNP 30 Bruttoinvesteringer 20 Bruttoopsparing 10 Betalingsalance Bruttoinvesteringer, ruttoopsparing og etalingsalancen Figuren viser dels Danmarks ruttoinvesteringer i form af opretholdelse og udygning af produktionsapparatet, dels ruttoopsparingen, der er udtryk for, hvor stor en del af investeringerne vi som samfund selv har finansieret. Frem til 1990 oversteg ruttoinvesteringerne ruttoopsparingen, hvilket indear et underskud på etalingsalancens løende poster. Derved finansierede udlandet en del af investeringerne. En markant stigning i eksporten af varer og tjenester komineret med stagnation i importen førte fra 1990 til et overskud på etalingsalancens løende poster og dermed et opsparingsoverskud. Dette overskud er med undtagelse af opretholdt siden. Procent af BNP Nettogæld Renteudgifter Udlandsgælden Det danske samfunds gæld over for udlandet er et resultat af udviklingen på etalingsalancens løende poster. Som hovedregel vil gælden vokse, når etalingsalancen er negativ, men også kursændringer og ta påvirker gælden opgjort i danske kroner. Vedvarende etalingsalanceunderskud i 30-årsperioden fik udlandsgælden til at stige kraftigt i forhold til BNP. Overskuddene på etalingsalancen siden 1990 har medført et fald i udlandsgælden. Selvom udlandsgælden i forhold til BNP er faldet siden 1991, er der stadig tale om en etydelig gæld. I løet af 1999 faldt udlandsgælden med 125 mia., især pga. store kursstigninger på udenlandske aktier. Ved udgangen af 2000 var nettogælden 219 mia. kr, og nettorenteudgiften 24,4 mia. kr., svarende til henholdsvis 16,7 og 1,9 pct. af den samlede danske produktion.

23 Oversigtsfigurer 23 Løn og inflation Udviklingen i forholdet mellem timeløn og forrugerpriser (inflationen) er en indikator for reallønnen - et udtryk for den mængde varer og tjenester, der kan køes for lønnen. I 1960'erne og frem til midten af 1970'erne steg timelønnen væsentlig mere end forrugerpriserne. Det var en periode præget af en etydelig reallønsfremgang. Denne udvikling vendte i slutningen af 1970'erne, da prisstigningerne mere end slugte lønstigningerne. Midt i 1980'erne vendte illedet igen med stigende reallønninger. I 1990'erne har situationen været kendetegnet af markant lave stigninger i åde lønninger og priser, men da lønningerne er steget stærkere end priserne, er der sket en fortsat foredring af reallønnen. Årlig ændring i pct. 20 Løn i industrien Forrugerpriser Arejdsmarkedet Arejdsløsheden var historisk lav i 1960'erne. Denne udvikling vendte med den første oliekrise i egyndelsen af 1970'erne. Herefter steg arejdsløsheden stort set hvert år frem til den midlertidige højkonjunktur i Den danske økonomi lev dog overophedet, og efter en skattereform og Kartoffelkur (oktoer 1986), steg arejdsløsheden igen. Denne udvikling lev først vendt i I 1979 lev den første lovgivning om økonomisk kompensation i forindelse med tidlig tilagetrækning vedtaget. I første omgang var der tale om efterlønsordningen. Denne lev siden fulgt op af overgangsydelser. I 1994 kom orlovsordningerne til. Under ét talte de tre grupper, som ikke er i arejde, i helårspersoner. Et tal der er faldet til ca i Tusinde personer Arejdsløse Tilagetrækning 100 Orlov Det offentliges gæld Overskuddet på de offentlige finanser i 1960'erne førte til en reduktion af statsgælden. og i egyndelsen af 1970'erne var staten stort set gældfri. Med den første oliekrise i 1973 vendte udviklingen drastisk, og gælden voksede eksplosivt frem til 1984, hvorefter den offentlige sektor på ny viste overskud, med deraf følgende faldende gæld. Ny forværring af statsfinanserne i egyndelsen af 1990'erne fik igen gælden til at stige. Foredringen af de offentlige finanser siden 1993 har fået gælden til igen at falde, men den svarer dog stadig til næsten 50 pct. af årets ruttonationalprodukt. Stigningen i renteudgifterne frem til 1985 er naturligvis et resultat af gældsudviklingen. Faldet i renteyrden siden 1985 skyldes, ud over en stailisering af gælden, især et faldende renteniveau. Procent af BNP 80 Samlet gæld Udlandsgæld Renteudgifter

24 24 Miljø UDSLIP AF FORURENENDE STOFFER Mia. GWP Drivhusgasser Kuldioxid (CO 2) Metan (CH 4) Lattergas (N 2O) Tusinde tons PAE Forsurende stoffer Ammoniak (NH 3)... 7,5 7,3 7,1 6,9 6,6 6,2 5,9 5,9 5,9 5, Svovldioxid (SO 2)... 5,7 7,5 5,9 4,8 4,9 4,6 5,6 3,4 2,4 1, Kvælstofilter (NO X)... 5,9 6,8 5,8 5,8 5,9 5,5 6,3 5,4 5,0 4, Tons ODP Ozonlagetsnedrydende stoffer I alt Tusinde tons Anm. 1. GWP (Gloal Warming Potential) udtrykker effekten af de forskellige drivhusgasser omregnet til den mængde CO2-ækvivalenter, der vil give samme klimapåvirkning. 1 kg CO2 svarer til 1 GWP. Anm. 2. PAE (Potential Acid Equivalents) udtrykker forsuringseffekten af de forsurende stoffer således at de liver sammenlignelige. Anm. 3. ODP (Ozone Depletion Potential) udtrykker forskellige stoffers ozonlagsnedrydende virkning. Kilde: Corinair dataasen (Danmarks Miljøundersøgelser) og Miljøstyrelsen. GENNEMSNITLIG ÅRLIG OZONLAGSTYKKELSE OVER DANMARK Doson enheder Anm. Doson enheder angiver ozonlagets tykkelse i hundrededele mm, hvis ozonen var samlet ved jordens overflade, idet der korrigeres for tryk og temperatur.

25 Miljø 25 LANDBRUGETS ANVENDELSE AF PESTICIDER I PLANTEAVLEN Tons virksomt stof Forrug i alt Ukrudtsekæmpelse Vækstregulatorer Svampeekæmpelse Insektekæmpelse Antal ehandlinger pr. år Behandlingshyppighed i alt... 3,26 3,56 2,93 2,73 2,57 2,51 3,49 1,92 2,63 2,40 2,45 Ukrudtsekæmpelse... 1,61 1,34 1,29 1,28 1,24 1,28 1,72 1,28 1,66 1,47 1,37 Vækstregulatorer... 0,17 0,38 0,09 0,13 0,15 0,12 0,15 0,04 0,05 0,09 0,11 Svampeekæmpelse... 0,73 0,84 0,83 0,71 0,57 0,53 0,58 0,38 0,59 0,58 0,60 Insektekæmpelse... 0,76 1,00 0,71 0,61 0,61 0,58 1,04 0,21 0,32 0,26 0,37 Anm. Virksomme stoffer er de stoffer, som den tilsigtede virkning kommer fra. Behandlingshyppighed udtrykker det antal gange det er muligt at pesticidehandle det samlede areal, hvis der anvendes standarddosis. Kilde: Miljøstyrelsen. FORSYNING AF HANDELSGØDNING Millioner kilo pr. driftsår ( ) 1989/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 89/90 99/00 Kg pr. ha Indhold af rene næringsstoffer 1 Kvælstof ,4 394,9 369,5 332,9 326,2 315,9 290,8 287,6 283,2 262,7 251, Fosfor... 41,4 38,7 33,2 28,1 23,9 22,4 21,5 23,3 21,7 20,3 17, Kalium ,0 124,3 111,8 90,9 86,8 82,5 82,4 88,1 86,0 80,9 72, De sammensatte eller landede gødningsstoffer er omregnet til mængder af grundstofferne kvælstof, fosfor og kalium. Kilde: Plantedirektoratet, Fødevareministeriet. FORSYNING AF NATURGØDNING Millioner kilo pr. år Kg pr. ha Indhold af rene næringsstoffer 1 Kvælstof ,2 289,7 292,8 299,2 306,3 303,8 300,7 301,8 302,4 309,3 302, Fosfor... 46,5 46,2 46,8 48,4 49,5 49,4 48,9 49,1 49,9 51,3 50, Kalium ,9 180,4 181,1 181,9 185,3 181,2 180,2 181,0 178,7 180,5 176, De sammensatte eller landede gødningsstoffer er omregnet til mængder af grundstofferne kvælstof, fosfor og kalium. Nye tal til taellen forventes offentliggjort august UDLEDNINGER AF KVÆLSTOF OG FOSFOR FRA DANMARK TIL HAVET Tons I alt kvælstof Gennem vandlø Spildevand, direkte I alt fosfor Gennem vandlø Spildevand, direkte RÅSTOFINDVINDINGEN PÅ LAND Tusinde m Indvinding i alt Sten, grus og sand Kvartssand Granit Ler Plastisk ler og entonit Moler Kalk/kridt Tørv/sphagnum Øvrige råstoffer Nye tal til taellen forventes offentliggjort juni 2002.