4 Resultater af trafikstudiet
|
|
- Valdemar Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Region Hovedstaden Klimastrategi - tiltag i transportsektoren Sammenfatningsnotat COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Indholdsfortegnelse 1 Projektets baggrund og indhold 1 2 Afgrænsning 2 3 Resultater af litteraturstudiet 2 4 Resultater af trafikstudiet 2 5 Resultater af prioriteringerne 6 6 Resultater vedrørende løsningspakker 7 Bilag 1 Prioritering af enkelttiltag, best case Bilag 2 Prioritering af enkelttiltag, worst case 1 Projektets baggrund og indhold Som led i Region Hovedstadens arbejde med opbygning af en klimastrategi er i perioden marts-august 2010 gennemført delprojektet Tiltag i transportsektoren med fire hovedelementer: 1 Litteraturstudium. Screening af internationale kilder vedrørende transportrelaterede tiltag, der kan have en reduktionseffekt på CO 2 -udslippet. 2 Trafiktal 2010 for Region Hovedstaden. Resultater af en specialkørsel med Ørestadstrafikmodellen OTM for regionen (excl. Bornholm) samt tre udvalgte delområder. Resultaterne sammenlignes for en række nøgletal desuden med tilsvarende landstotaler. 3 Prioritetsliste for tiltag. En række identificerede, klimavenlige tiltag effektvurderes med hensyn til CO 2 -reduktionspotentiale, realudgifter (excl. rene pengeoverførsler mellem aktørerne i transportsektoren), realiseringshorisont samt teknisk og administrativ sværhedsgrad. 4 Forslag til løsningspakker. Der skitseres en række kombinerede tiltag, der med støtte i litteraturstudiet kan forventes at give en reduktion i CO 2 - udslippet, der overstiger summen af effekter for de indgående enkeltvirkemidler (synergieffekt). Dokumentnr. P:72214-H - 5 Version 3 Udgivelsesdato 10. sep Udarbejdet KMM Kontrolleret Godkendt KMM Sammenfatningsnotat
2 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 2/15 2 Afgrænsning Der ses i analysen på følgende forhold: Situationen år 2010 samt den sandsynlige udvikling af CO 2 -udslippet frem til 2020, hvis man ikke foretager sig noget særligt ( den naturlige udvikling / do nothing-scenariet ) Både gods- og persontransport Kun vej- og banetransport (altså ikke fx færger og fly) Kun Region Hovedstadens Sjællandsdel (altså ikke Bornholm) Både den interne trafik og trafikstrømme over regionsgrænsen Både rene tiltag i transportsektoren og kombinerede tiltag inden for byudvikling og transport. 3 Resultater af litteraturstudiet Der kan drages følgende hovedkonklusioner af den internationale litteratursøgning i dette projekt: Der foreligger kun yderst få dokumenterede CO 2 -reduktionseffekter af enkelttiltag i form af før- og eftermålinger eller lignende. I mange kilder er tiltagenes udgifter slet ikke vurderet, og i de fleste andre er de kun mangelfuldt beskrevet via meget grove skøn. Der er ingen eksempler på direkte vurdering af CO 2 -effekten af forskellige byudviklingskoncepters indvirkning på den lokale trafiks omfang og sammensætning. Omhyggeligt samordnede tiltag, der iværksættes samtidigt ( løsningspakker ), har langt større mulighed for at give markant og varig effekt end enkelttiltag. "Kombination af gulerod og pisk" giver mest effektiv udnyttelse af de indsatte ressourcer. Derved forstås henholdsvis tiltag, der tiltrækker rejser til CO 2 -venlige transportmidler via serviceforbedringer og tiltag, der - via fysiske, juridiske eller økonomiske indgreb - skubber rejser væk fra CO 2 - fjendtlige transportmidler. Mange kilder anbefaler kombination af "hårde" og "bløde" elementer i en pakke, hvor hårde elementer kan være økonomiske eller fysiske og bløde elementer kan være uddannelse, rådgivning, kampagner, markedsføring/ mediedækning eller trafikantinformation. De klimamæssigt set mest effektive projekter har som overskrift ikke haft CO 2 -reduktion den opstår som en slags spin-off-effekt, mens hovedemnet ofte er fx. energiforbrug, helbred eller sikkerhed i trafikken. 4 Resultater af trafikstudiet Inden for perioden ventes det, at de eksisterende transportmidler som følge af markedskræfterne, EU-emissionsnormerne mv. automatisk vil få forbedret klimaeffektivitet, målt som gram CO 2 -ækvivalent udslip pr. køretøjskilometer, primært som følge af disse antagne udviklingstendenser:
3 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 3/15 Andelen af dieseldrevne personbiler fordobles Andelen af dieseldrevne busser, vare- og lastbiler er uændret Andelen af dieseldrevne persontog (ex. metro) stiger svagt Metroens og godstogenes brændstof er uændret 100% el og 100% diesel Der antages ingen el-, biogas- eller brintdrevne køretøjer i 2020 Der antages 6% "iblandet brændstof" (bioethanol, biodiesel) i personbiler, busser, MC, vare- og lastbiler både i 2010 og 2020 Der antages en betydelig forskydning af vognparken mod helt små personbiler - både benzin- og diesel-drevne (< 1,4 l). Det er valgt at antage vækstprocenter for de enkelte transportmidler i perioden 2010 til 2020 som vist i Tab. 1, herunder de sandsynlige forskelle på vækstprocenterne i fire udvalgte områder (se Fig. 1): Hele Danmark Det indre storbyområde, bestående af kommunerne: København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Hvidovre, Tårnby og Dragør Den øvrige håndflade kommunerne: Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Furesø, Ballerup, Glostrup, Albertslund, Høje Taastrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj Det ydre storbyområde (den øvrige Region Hovedstaden excl. Bornholm). Fig. 1 Den anvendte opdeling af Region Hovedstaden (excl. Bornholm) Med de valgte datakilder og forudsætninger om trafikal vækst pr. transportmiddel og område fås for 2010 og 2020 et årligt trafikarbejde (køretøjskilometer)
4 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 4/15 som vist i Tab. 2. Disse tal er indsat i Transportministeriets CO 2 -beregner til brug for et estimat af CO 2 -udslippets udvikling uden særlige indsatser. Tab. 1 Antagelser om de enkelte transportmidlers trafikvækst i i udvalgte områder Transportmiddel Hele landet Region Hovedstaden (excl. Bornholm) Udvikling Udvikling Valgte værdier (skøn!) I CO 2 - beregner Faktisk udvikling I CO 2 - beregner Modificeret værdi Indre storbyområde Øvrige håndflade Bil (inkl. taxi) 1,045 1,063 1,180 1,200 1,050 1,100 1,200 Bus 1,020 1,011 1,000 0,900 1,000 0,950 0,900 Cykel 1,000 1,055 1,000 1,300 1,400 1,350 1,300 Motorcykel (inkl. knallert 30 og 45) 1,005 1,086 1,336 1,300 1,100 1,200 1,300 Varebiler 1,051 1,067 1,163 1,200 1,050 1,100 1,200 Lastbiler (inkl. sættevognstrækkere) 1,077 0,779 1,280 1,000 0,900 0,950 1,000 Vejtransport i alt 1,044 1,046 1,177 1,196 1,100 1,110 1,200 Persontransport, bane 0,965 0,970 1,036 1,050 1,100 1,050 1,050 Metro 1,152 1,199 1,207 1,250 1,250 Godstransport, bane 0,910 0,750 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 Banetransport i alt 0,972 0,971 1,045 1,061 1,150 1,050 1,050 Vej og bane i alt 1,044 1,046 1,176 1,196 1,100 1,110 1,196 Tab. 2 Trafikarbejde (køretøjskilometer pr. år) for forskellige transportmidler og områder i Område Hele landet Indre storbyområde Håndfladen i øvrigt Ydre storbyområde Transportmiddel/år Ydre storbyområde Udvikling Det ses jf. Fig. 2 - at: Udvikling Udvikling Region Hovedstaden (excl. Bornholm) Udvikling Bil (inkl. taxi) % % % % % Bus % % % % % Cykel % % % % % MC+knallert % % % % % Varebiler % % % % % Lastbiler (inkl. sættevogn) % % % % % Vejtransport i alt % % % % % Persontransport, bane 72,2 75,8 5% 15,7 17,2 10% 5,1 5,3 5% 5,5 5,8 5% 26,3 28,3 8% Metro 5,7 7,1 25% 4,8 6,0 25% 4,8 6,0 25% Godstransport, bane 4,0 4,0 0% 0,1 0,1 0% 0,1 0,1 0% 0,2 0,2 0% 0,3 0,3 0% Banetransport i alt 81,9 86,9 6% 20,6 23,6 15% 5,1 5,4 5% 5,7 5,9 5% 31,4 34,7 10% Vej og bane i alt % % % % % Udvikling På landsplan er CO 2 -udslippet stabilt dvs. trafikvæksten kompenseres af den naturlige tekniske udvikling af de eksisterende transportmidler For den samlede Region Hovedstaden (excl. Bornholm) ses et fald i udslip på ca. 5% over perioden I det indre storbyområde er faldet størst (8%), mens det i den øvrige håndflade er 6% og i yderområdet kun 1%.
5 CO2-ækvivalent udslip (mio. tons/år) Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 5/15 CO2-ækvivalent udslip fra vej- og banetransport , udvalgte områder 15,00 14,00 13,00 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 7,00 Hele landet Regionen i alt (ex. Bornholm) Indre storbyområde Håndfladen i øvrigt Ydre storbyområde 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 År Fig. 2 Udvikling i CO 2 -udslip i do-nothing scenariet Regionen (excl. Bornholm) er sammenlignet med hele landet på en række nøgletal. Tilsvarende er underområderne sammenlignet med regionstotalerne. Hovedresultaterne er, at: Regionen dækker kun 6% af landets areal, men har ca. 30% af befolkningen og arbejdsstyrken. Regionens bestand af motorkøretøjer og trafikarbejdet er betydeligt lavere end befolkningsandelen. Regionens CO 2 -udslip ligger ligesom trafikarbejdet på 21-22% af landstotalen, altså betydeligt lavere end befolkningstallet tilsiger. Det indre storbyområde har godt 55% af regionens befolkning, men kun 41½% af trafikarbejdet og 37% CO 2 -udslippet. Håndfladen i øvrigt har omvendt kun godt 21% af regionens befolkning, men, men 34% af trafikarbejdet og CO 2 -udslippet. Det ydre storbyområde har godt 23% af regionens befolkning, 24,5% af trafikarbejdet og 28,5% af CO 2 -udslippet.
6 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 6/15 Forklaringen på, at regionen og specielt inderområdet i disse beregninger har en mere positiv udvikling i CO 2 -udslippet end landet som helhed, er at en betydeligt større del af den samlede trafikvækst frem til 2020 skønnes at ligge på transportmidler med lav eller ingen klimabelastning (cykel og ). Det er herunder søgt indregnet, at den stigende trængsel på vejnettet i de indre dele af regionen i sig selv vil medføre en tendens til at fravælge bilen til fordel for tog og cykel i pendlertrafikken og dermed give en reduktion i CO 2 -udslippet. Ligeledes er det forudsat, at trængsel, stigende benzinpriser mv. kan medføre en tendens til, at folk i højere grad vælger bopæl og arbejdsplads nær hinanden og dermed via kortere bolig-arbejdsstedsrejser bidrager til forbedring af klimaregnskabet i regionen. 5 Resultater af prioriteringerne På basis af litteraturstudier og workshops er opstillet en bruttoliste med 34 afgrænsede enkelttiltag samt et muligt omfang ved tiltagets brug i regionen. Dette omfang har kun marginal betydning for de aftalte, efterfølgende prioriteringer af tiltagene efter deres relative effektivitet - målt som CO 2 -reduktion pr. krone idet udgifterne typisk stiger proportionalt med den skala, man vælger at realisere tiltaget i. Omvendt vil valget af realiseret omfang være helt afgørende, hvis man pålægger det samlede transportsystem et krav om en bestemt reduktion (i % eller ton CO 2 pr. år) inden for en given tidshorisont. På basis af litteraturstudiet og supplerende kilder er der opstillet effektvurderinger for alle tiltag af følgende forhold: Samlet antal ture Gennemsnitlig turlængde Overførsel af ture mellem transportmidler Trafikarbejde (antal køretøjskilometer) Energiforbrug CO 2 -udslip. Desuden er fremtaget grove skøn over den samlede investering og de årlige driftsudgifter, knyttet til hvert tiltag. På grund af den store usikkerhed er disse tal angivet som intervaller ( best case / worst case ). Kun udgifter, der kan relateres til et direkte ressourceforbrug, medtages - således ikke skatter, afgifter, takster i mv., der må opfattes som pengeoverførsler. Der beregnes en samlet årlig udgift for hvert tiltag, svarende til (investeringen/den formodede levetid af tiltaget)+(den årlige driftsudgift), dvs. efter princippet lineær afskrivning. Hvis tiltaget erstatter en investering i fornyelse af et eksisterende system, medtages kun prisdifferencen. Endelig er for hvert tiltag foretaget en supplerende vurdering af tre forhold: Den sandsynlige tidshorisont for realisering (i år). Tiltagets tekniske sværhedsgrad, groft klassificeret på en skala fra 1 til 5. Heri indgår også usikkerheden omkring teknologiske innovationer, som endnu ikke er fuld markedsmodne.
7 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 7/15 Tiltagets administrative sværhedsgrad, ligeledes på en 1-5-skala. Herunder ses bl.a. på, om tiltaget kræver ændringer i lovgivning eller andre generelle regulativer, og om det kræver et tæt og positivt samarbejde mellem mange aktører for at fungere optimalt. Disse resultater og skøn foreligger i et særligt bilag til et af projektets arbejdsnotater og gengives ikke her. På basis af dette er henholdsvis best case og worst case foretaget en prioritering efter faldende klimaeffektivitet, dvs. efter stigende årlig udgift pr. sparet ton CO 2- udslip (se bilag 1-2 sidst i notatet). Det ses, at: Valget mellem best case og worst case for økonomiskønnene har kun beskeden indflydelse på prioritetsrækkefølgen Blandt de mest effektive virkemidler en række, som kræver ændring af holdninger og vaner, men ikke voldsomt store investeringer (samkørsel, delebiler, parkér-og-rejs-anlæg) Andre effektive tiltag indebærer øgede trafikantomkostninger via skatteog afgiftssystemet, nationalt eller lokalt (klimadifferentierede registreringsafgifter, afskaffelse af transportfradrag, bompengering eller generel road pricing) Investeringer i forbedret busfremkommelighed er (også) klimamæssigt set generelt et effektivt tiltag Byplanmæssige reguleringsmidler via omlokalisering af boliger og erhverv til mere kollektiv-trafik-nære placeringer rangerer i de foreliggende beregninger ikke særlig højt. Sådanne tiltag vil dog typisk have en lang række andre, positive effekter, som skal tages i regning, når deres generelle værdi i den lokale byudvikling skal bedømmes. 6 Resultater vedrørende løsningspakker Projektaktiviteterne har som nævnt klart vist, at der er store fordele ved at tænke de enkelte klimaorienterede tiltag ind i en større sammenhæng. Herunder skitseres nogle løsningspakker, som - med lidt forskelligt sigte - søger at udnytte synergieffekten ved at kombinere tiltag på tværs af de traditionelle opdelinger af de tekniske og administrative opgaver i vej- og banesektoren. Pakkerne vil derfor typisk kræve ganske brede samarbejder mellem forskellige offentlige instanser og i varierende grad bistand eller i det mindste en positiv holdning hos private erhverv og husstande Mobility Management Storkøbenhavn Internationale eksempler - med Zürich som det måske mest markante viser, at det er muligt at opnå politisk og folkelig opbakning bag en bred vifte af tiltag, som fx har reduktion af energiforbruget som officiel overskrift, men som samtidig automatisk vil have en gunstig, klimamæssig effekt. En sådan plan kunne med fordel omfatte hele Storkøbenhavn (håndfladen) og indeholde tiltag som: Letbane i Ring III
8 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 8/15 Gentagne kampagner via alle medier om fornuftig brug af transportsystemet ( det rigtige transportmiddel til den enkelte rejse ), herunder information om helbreds-, sikkerheds- og energimæssige aspekter af transportmiddelvalget Virksomhedskampagner omkring erhvervskort, pendlerklubber mv. Eventuelt virksomhedsskat (som i franske storbyer) på ansatte i Storkøbenhavn, som til gengæld får tilbudt gratis/billigt periodekort til bus og tog. Information til virksomheder, institutioner og arrangører af større begivenheder om at anvende den rette transportform i hver situation Skoleundervisning i mobilitetsspørgsmål Omstigningspunkter mellem kollektive trafikmidler er optimalt organiseret og udformet, også med henblik på kombinerede rejser med bil og cykel Elektroniske services, der støtter mobilitet (elcykler, cykel- og gangtrafik, delebilsordninger) skal løbende udvikles til state-of-the-art med realtidsinformation Realtidsinformation omkring kollektive transportmidlers drift på stationer, stoppesteder og i køretøjer. Pakken vurderes meget groft at kunne give en reduktion i regionens transportrelaterede CO 2 -udslip ca. ca. 3-4% (0,09-0,12 mio. ton pr. år) Kommunal grøn transportplan Et mere lokalt, tværgående initiativ med positiv klimaeffekt kunne omfatte: Lavere hastighedsgrænser på lokalveje Sammenhængende gang- og cykelstisystemer, herunder sikring af overgange ved større veje Restriktiv parkeringspolitik i bymidter Gåbusordninger til skolerne (forældre samler grupper af børn op og følger dem til skole til fods for at minimere bilkørslen) Udskiftning af kommunens bilpark til klimavenlig teknologi (el, hybrid, brint). Kan udvides med samarbejde med private elbiludbydere om forsøg med elbiler til private husstande, som det fx er set i Høje Taastrup Kommune Krav til kørselsmateriel, der bruges af private entreprenører til kørsel for kommunen
9 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 9/15 Hjemmearbejdsordning for kommunalt ansatte Brug af telekonferencer ved møder mellem ansatte fra forskellige institutioner/rådhusafdelinger. Den samlede klimaeffekt af pakken skønnes meget groft at udgøre en reduktion på 8-9% af det transportrelaterede CO 2 -udslip, svarende til ca. 0,23-0,26 mio. ton pr. år Omlagt skatte- og afgiftssystem Der vil uden tvivl kun opnås en markant overflytning af bilrejser til og cykel og dermed en klimagevinst - hvis skatte- og afgiftssystemet støttede et mere bevidst valg mellem disse og bilen via en mere eller mindre rent kilometerbaseret betaling for eje og brug af privatbil. En sådan pakke kunne indrettes, så den er afgiftsmæssig neutral ved en kombination af: Afskaffelse af transportfradraget. Effekten maksimeres, hvis fradrag stadig gives ved brug af cykel, gang eller, men dette kræver et betydeligt administrativt kontrolapparat. Afskaffelse af registrerings- og grøn ejerafgift. Indførelse af en eventuelt tids- og stedsdifferentieret kilometerskat på kørsel i egen bil. Løsningen kræver dog ret avanceret overvågningsudstyr (GPS-baseret). Kan eventuel suppleres med tvungen undervisning i energi- og klimarigtig kørsel for chauffører og/eller privatbilister. Det kan forsigtigt skønnes, at pakken med generel afskaffelse af transportfradraget - kan reducere det transportrelaterede CO 2 -udslip i regionen med 18-20%, dvs. ca. 0,52-0,58 mio. ton pr. år, hvis road pricing indføres generelt med geografisk differentierede myldretidstakster mellem 1 og 5 kr. (højst inden for Ring IV) og halv takst i øvrige timer. Hvis man i stedet vælger bompengeringen i Ring II-linjen med en myldretidstakst på 15 kr. (tiltag 3.9), vil effekten i regionen formentlig falde noget - i størrelsesordenen 1/ Bornholm som CO 2 -laboratorium Bornholm har på mange måder en unik position i Danmark som muligt opland for en samlet indsats for at nedbringe CO 2 -udledningen i transportsektoren: Øen udgør en administrativ enhed (regionskommune) Den er af overskuelig størrelse (500 km 2, indbyggere)
10 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 10/15 Der er ingen transittrafik, og trafik ind og ud af området er begrænset til skib og fly Den interne kollektive trafik er teknologisk ensartet (kun bustrafik) Kommunens Miljøstrategi 2025 indebærer, at øen inden dette år skal være CO 2 -neutral ved brug af vedvarende og bæredygtige energikilder. Der anvises her en række handlingsforslag, herunder flere inden for transportsektoren. Ud over de tiltag, der direkte nævnes i energiplanen, kan det foreslås at arbejde med virkemidler som: Samarbejde mellem kommunen og de større private og offentlige arbejdspladser om en fælles pendlerplan med tilskyndelse til brug af erhvervskort til busserne, samkørsel samt støtte af IT-værktøjer til beregning af hurtigste, billigste og mest miljøvenlige transportmiddelvalg til en given rejse. Konkurrence mellem offentlige og private virksomheder om den mest grønne transportplan for pendling og godstransport. Kampagne til borgerne omkring klimavenligt transportmiddelvalg og klimavenlig kørsel. Kampagner over for turisterne med henblik på at øge klimabevidstheden i forbindelse med ferieorienteret transport. Herunder fx en konkurrence om det laveste energiforbrug i en ferieuge (bør omfatte andre sektorer end transport). Massiv omlægning af kommunens egen transportproduktion til klimavenlige transportmidler (cykel, el- og biobrændelsbiler mv.). Det skønnes meget groft, at kombinationen af de ovenfor nævnte tiltag med energiplanens handlingsforslag vil kunne reducere det transportrelaterede CO 2 - udslip på Bornholm med 20-25% Fritidstrafikken Det kan overvejes at sammensætte en særlig pakke med sigte på at reducere klimabelastningen fra fritidsture, der som nævnt under tiltag udgør en meget stor del af trafikken i regionen og kan siges umiddelbart at have af mindre samfundsøkonomisk nytteværdi end pendler- og erhvervstrafik. I den mest radikale form indeholder pakken tiltag over for alle brændstofforbrugende og dermed klimanegative transportmidler, nemlig kombinationen: Kørselsafgifter for privatbiler (GPS-baserede, kilometerafhængige), men kun i aften- og weekendtimerne (tiltag 1.5).
11 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 11/15 Forhøjet takst i den kollektive trafik om aftenen og i weekends (tiltag 1.6). Det vurderes meget groft, at der herved ville kunne spares ca. 3-4% af CO 2 - udslippet i regionens transportsektor (0,09-0,12 mio. ton pr. år). Effekten kan naturligvis øges ved at hæve taksterne, men dette vil formentlig give problemer, fx ved at den pendling og erhvervstrafik, som nødvendigvis må foregå aften, nat eller weekends, vil blive økonomisk diskrimineret. Det kan naturligvis overvejes at undlade forøgelse af kollektivtrafikkens takster for at tilbyde et alternativ til bilen på længere fritidsture og dermed ikke begrænse mobiliteten så meget som ved den nævnte kombination. Herved ville det samlede antal fritidsture ikke reduceres i samme omfang som ved kombinationsløsningen, og den positive klimaeffekt vil derved blive reduceret.
12 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 12/15 Bilag 1 Tiltag prioriteret efter klimaeffektivitet (kroner pr. sparet ton CO 2 ) i best case (lavest estimerede totaludgift for tiltaget) Tiltagets detaljer Prioritet nr. Sekundært mål Tiltagets overskrift Indhold Omfang (eksempel) 1 pr. personbil Samkørsel (kun pendling) "Car pools" for bilpendlere, fx via 'pendler.net' 5% bilpendlere i RH samles i grupper á 4. Samlet udgift pr. år (mio. kr.) CO 2- udslip (ton/år) "best case" (kr./ton) Udskiftning af biler til mere 2 CO 2-venlige modeller Registreringsafgifter Øget og CO 2-relateret "grøn ejerafgift" Gennemsnitlig afgiftsstigning 25% pendlingsafstande 4 5 pr. personbil 6 (cykel) 7 (cykel) 8 parkeringssøgning 9 Transportfradrag fjernes Busfremkommelighed Delebiler (alle turformål) Parkeringsafgifter Bompengering Dynamisk P-henvisning takster i kollektiv trafik Fradrag for boligarbejdsstedsrejser over 24 km/dag fjernes (1,90 kr./km op til 100 Busbaner, signalprioritering, krydsombygninger Familieejet bil erstattes af "andelsbil" 25% af de erhvervsaktive i RH rammes -> 5% flytter? Samlet plan for "Københavns Amt" 5% bilfamilier i RH samles i grupper á gns. 6. ( biler erstattes af P-afgifter som i Betaling for parkering i København for regioens større bycentre Helsingør, Hillerød, (ex. København) Frederikssund, Fredriksværk og Lyngby Betaling for passage af Betaling for passage af ring omkring København "Store Ring" (Ring II) : for bil/mc/varebil/lastbil myldretid 25 kr., øvrig tid Anvisning om nærmeste ledige p-pladser på portaldisplays Generel reduktion i et fælles takssystem 15 Som kr. i det centrale København i alle større centre i regionen Alle Movia-takster reduceres 25% (myldretidsforstærk-ning nødvendig) Parker-og-rejs-anlæg Beskyttet bilparkering ved stationer/ busterminaler 5 nye anlæg uden for Ring pendling Hjemmearbejde En mindre del af arbejdsstyrken har faste hjemmearbejdsdage 7% af erhvervsaktive i RH hjemmearbejder 2-3 dg/uge (PC+bredbånd) erhvervsture "Omvendt just-in-time" Vareudbringning samles i færre udkørsler med større biler 20% af alle erhvervsture i RH spares (større lastbiler/større lagre) erhvervsture Telekonferencer 14 (cykel) 15 pr. bus/taxi i lukket, kommunal kørsel Vejbenyttelsesafgift (road pricing) "Flextrafik" 16 indkøbsture Vareudbringning Møder "ud af huset" reduceres med videotelefon GPS-baseret betaling pr. km. for bil/mc/varebil/lastbil 10% af alle erhvervsture i RH spares (udstyr forrentes/vedligeholdes) Betaling inden for Ring IV: myldretid 1-5 kr./km, øvrig tid halv takst Koordinering af lukket, Fuld udnyttelse af kommunal kørsel via edb Flextrafik-ordningerne i (mere samkørsel, mindre alle RH's kommuner tomkørsel) Udbringning af dagligvarer, organiseret "kommunevis" 10% af alle indkøbsture i RH spares (køb/drift af 250 varebiler) Elbiler En (mindre del af) personbilparken udskiftes 10% af personbiler i RH kører på el (CO2-red. = 100%/udskiftet bil)
13 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 13/15 Tiltagets detaljer Prioritet nr. Sekundært mål Tiltagets overskrift Indhold Omfang (eksempel) 18 cykel Cykelstiplaner Samlede cykelstinet i og omkring regionens større bycentre Nye stier ( km), opgradering af eksisterende (gratis, trykte stikort) Samlet udgift pr. år (mio. kr.) CO 2- udslip (ton/år) "best case" (kr./ton) Elektronisk billettering Kontaktfrit chipkort m. mulighed for flexible rabatter Projekt Rejsekort i hele regionen Optimering af 20 kørselsmønster Kørekurser 21 fritidsture Høj aften/weekend-takst Kurser i energi- og miljørigtig kørsel - inkl. dæktrykscheck - for professionelle chauffører 25% tillæg hverdag efter kl weekends 10% af bus-, varevognsog lastbilchauffører uddannes pr. år ( personer/år á 3 dage) Movia (fælles takstsystem). Ca. 30% af alle kollektive ture berøres Direktebusser Hurtigbusser primært ad motorvej (i nødspor) 5 ruter fra yderområder til City (kvartersdrift/ halvtimedrift) Naturgasbusser En stor del af busparken til rutekørsel udskiftes 50% af rutebusser i RH kører på naturgas (CO2-red. =50%/udskiftet bil) Brintbiler En (mindre del af) personbilparken udskiftes 10% af personbiler i RH kører på brint (CO2-red. = 100%/udskiftet bil) Øget frekvens i bustrafikken Pendlerorienteret frekvensforøgelse Større linjer inden for Ring pr. bus i åben trafik 27 pendlings- og 28 indkøbsafstande 29 pendlingsafstande Optimering af 32 kørselsmønster indkøbstures 33 længde "Stambusplaner" Hybridbusser Byfortætning, generelt Stationsnær arbejdspladslokalisering Elcykler Letbaner Kørecomputer Stationsnær butikslokalisering 34 fritidsture Kørselsafgifter aften/weekend Koncentration af bybusressourcer på mindre net med højere frekvens En stor del af busparken til rutekørsel udskiftes Boligudbygning koncentreres nær bymidte/indfaldsveje/st ationer Max. bebyggelsesprocent hæves i gangafstand fra stationer/større busterminer En del af cykelbestanden udskiftes til cykler med "hjælpemotor" (batteri/generator) Moderne sporvognlinjer i eget tracé Computer i biler/busser/varebiler/ lastbiler, der vejleder chaufføren om øjbebilleligt energiforbrug Max. bebyggelsesprocent hæves i gangafstand fra stationer/større busterminer GPS-baseret roadpricing, kun aften- /weekend-kørsel "Stambusplaner" for Helsingør, Hillerød og Frederikssund (som Kbh. og Køge), +10% drift 50% af rutebusser i RH udskiftes til hybridteknologi (diesel+el) (CO2-red. = 65%/udskiftet bus) 25% af boligbyggeriet i "fortætningsområder"? 25% af nye kontorarbejdspladser "stationsnært"? 25% af cyklerne i RH udskiftes til elcykler (CO2-red. via overførsel af bilture) Letbane langs Ring III (Lundtofte-Glostrup, 20 km) Compuer installeres i alle køretøjer (á kr.) 15% af nyt butiksbyggeri "stationsnært"? Takst 1 kr./km. 22% af alle bil- og MC-ture fordyres ca. 30%. Nettoprovenu anvendes til afværgeforanstaltninger
14 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 14/15 Bilag 2 Tiltag prioriteret efter klimaeffektivitet (kroner pr. sparet ton CO 2 ) i worst case (højest estimerede totaludgift for tiltaget) Tiltagets detaljer Prioritet nr. Sekundært mål Tiltagets overskrift Indhold Omfang (eksempel) 1 pr. personbil Samkørsel (kun pendling) "Car pools" for bilpendlere, fx via 'pendler.net' 5% bilpendlere i RH samles i grupper á 4. Samlet udgift pr. år (mio. kr.) CO 2- udslip (ton/år) "worst case" (kr./ton) Udskiftning af biler til mere 2 CO 2-venlige modeller Registreringsafgifter Øget og CO 2-relateret "grøn ejerafgift" Gennemsnitlig afgiftsstigning 25% pr. personbil 5 (cykel) 6 (cykel) Busfremkommelighed Delebiler (alle turformål) Bompengering Parkeringsafgifter Busbaner, signalprioritering, krydsombygninger Familieejet bil erstattes af "andelsbil" Betaling for passage af ring omkring København for bil/mc/varebil/lastbil Samlet plan for "Københavns Amt" 5% bilfamilier i RH samles i grupper á gns. 6. ( biler erstattes af 4.800) Betaling for passage af "Store Ring" (Ring II) : myldretid 25 kr., øvrig tid P-afgifter som i Betaling for parkering i København for regioens større bycentre Helsingør, Hillerød, (ex. København) Frederikssund, Fredriksværk og Lyngby (cykel) Parker-og-rejs-anlæg Vejbenyttelsesafgift (road pricing) Beskyttet bilparkering ved stationer/ busterminaler GPS-baseret betaling pr. km. for bil/mc/varebil/lastbil 5 nye anlæg uden for Ring 2 Betaling inden for Ring IV: myldretid 1-5 kr./km, øvrig tid halv takst indkøbsture Vareudbringning Udbringning af dagligvarer, organiseret "kommunevis" 10% af alle indkøbsture i RH spares (køb/drift af 250 varebiler) parkeringssøgning Dynamisk P-henvisning Anvisning om nærmeste ledige p-pladser på portaldisplays Som i det centrale København i alle større centre i regionen takster i kollektiv trafik Generel reduktion i et fælles takssystem Alle Movia-takster reduceres 25% (myldretidsforstærk-ning nødvendig) erhvervsture Telekonferencer Møder "ud af huset" reduceres med videotelefon 10% af alle erhvervsture i RH spares (udstyr forrentes/vedligeholdes) pendling Hjemmearbejde 14 erhvervsture "Omvendt just-in-time" En mindre del af arbejdsstyrken har faste hjemmearbejdsdage Vareudbringning samles i færre udkørsler med større biler 7% af erhvervsaktive i RH hjemmearbejder 2-3 dg/uge (PC+bredbånd) 20% af alle erhvervsture i RH spares (større lastbiler/større lagre) Elektronisk billettering Kontaktfrit chipkort m. mulighed for flexible rabatter Projekt Rejsekort i hele regionen Optimering af 16 kørselsmønster 17 pendlingsafstande Kørekurser Transportfradrag fjernes Kurser i energi- og miljørigtig kørsel - inkl. dæktrykscheck - for professionelle Fradrag for boligarbejdsstedsrejser over 24 km/dag fjernes (1,90 kr./km op til 100 km/dag) 10% af bus-, varevognsog lastbilchauffører uddannes pr. år ( personer/år á 3 dage) 25% af de erhvervsaktive i RH rammes -> 5% flytter?
15 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 15/15 Tiltagets detaljer Prioritet nr. Sekundært mål Tiltagets overskrift Indhold Omfang (eksempel) 18 pr. bus/taxi i lukket, kommunal kørsel 19 "Flextrafik" Elbiler Koordinering af lukket, Fuld udnyttelse af kommunal kørsel via edb Flextrafik-ordningerne i (mere samkørsel, mindre alle RH's kommuner tomkørsel) En (mindre del af) personbilparken udskiftes 10% af personbiler i RH kører på el (CO2-red. = 100%/udskiftet bil) Samlet udgift pr. år (mio. kr.) CO 2- udslip (ton/år) "worst case" (kr./ton) fritidsture Høj aften/weekend-takst 25% tillæg hverdag efter kl weekends Movia (fælles takstsystem). Ca. 30% af alle kollektive ture berøres cykel Cykelstiplaner Samlede cykelstinet i og omkring regionens større bycentre Nye stier ( km), opgradering af eksisterende (gratis, trykte stikort) Direktebusser Hurtigbusser primært ad motorvej (i nødspor) 5 ruter fra yderområder til City (kvartersdrift/ halvtimedrift) Øget frekvens i bustrafikken Pendlerorienteret frekvensforøgelse Større linjer inden for Ring Naturgasbusser En stor del af busparken til rutekørsel udskiftes 50% af rutebusser i RH kører på naturgas (CO2-red. =50%/udskiftet bil) Brintbiler En (mindre del af) personbilparken udskiftes 10% af personbiler i RH kører på brint (CO2-red. = 100%/udskiftet bil) pr. bus i åben trafik pendlingsafstande Optimering af 30 kørselsmønster 31 "Stambusplaner" Letbaner Hybridbusser Stationsnær arbejdspladslokalisering Kørecomputer Elcykler 32 fritidsture Kørselsafgifter aften/weekend pendlings- og 33 indkøbsafstande Byfortætning, generelt Koncentration af bybusressourcer på mindre net med højere frekvens Moderne sporvognlinjer i eget tracé En stor del af busparken til rutekørsel udskiftes Max. bebyggelsesprocent hæves i gangafstand fra stationer/større busterminer Computer i biler/busser/varebiler/ lastbiler, der vejleder chaufføren om øjbebilleligt En del af cykelbestanden udskiftes til cykler med "hjælpemotor" (batteri/generator) GPS-baseret roadpricing, kun aften- /weekend-kørsel Boligudbygning koncentreres nær bymidte/indfaldsveje/ stationer "Stambusplaner" for Helsingør, Hillerød og Frederikssund (som Kbh. og Køge), +10% drift Letbane langs Ring III (Lundtofte-Glostrup, 20 km) 50% af rutebusser i RH udskiftes til hybridteknologi (diesel+el) (CO2-red. = 25% af nye kontorarbejdspladser "stationsnært"? Compuer installeres i alle køretøjer (á kr.) 25% af cyklerne i RH udskiftes til elcykler (CO2-red. via overførsel af bilture) Takst 1 kr./km. 22% af alle bil- og MC-ture fordyres ca. 30%. Nettoprovenu anvendes til afværgeforanstaltninger. 25% af boligbyggeriet i "fortætningsområder"? indkøbstures 34 længde Stationsnær butikslokalisering Max. bebyggelsesprocent hæves i gangafstand fra stationer/større busterminer 15% af nyt butiksbyggeri "stationsnært"?
MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 27. september 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 6
DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Tirsdag den 27. september 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 6 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane
Læs mereDelebiler. samfinansiering med stort miljø- og trængselspotentiale 24 TRAFIK & VEJE 2012 DECEMBER
KOLLEKTIV TRAFIK Delebiler samfinansiering med stort miljø- og trængselspotentiale Delebiler er i vækst i Danmark såvel som internationalt og rummer store miljø- og trængselsmæssige potentialer. Udbredelsen
Læs mereMILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 27. september 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 6. Mødet slut kl. 19.
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 27. september 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 6 Mødet slut kl. 19.10 Medlemmer: Lars
Læs mere28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område
28. august 2012 Ålborg Trafikdage Oprettelse af Pendlernet i Movias område Baggrund Staten Mest vækst i kollektiv trafik Kommuner/regioner Mange ændringer siden 2007 Mest mulig trafik for pengene Stort
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereMiljøregnskab. Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration
Miljøregnskab 2014 Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration Udledningsmål for Movia - indekseret Trafikplan 2013-2020 110 100 96 90 90 91 88 80 70 82 82 69 75 79 76 73 75 65 60 54 55 50 50 40
Læs mereKlima og transport. Susanne Krawack
Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter
Læs mereStatus for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor
Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober
Læs mereMovia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer
Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi
Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi Vejforum 2. December 2015 Christian Juul Würtz, Vejdirektoratet Karakteristika for selvkørende biler Øget kapacitet Mindre energiforbrug lavere
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde
Læs mereModel til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO
Læs mereTrafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj
1 27. August 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj Udgangspunktet Region Hovedstadens trafik- og mobilitetsplan 2 3 Arbejdsspørgsmål
Læs mere2. oktober 2012 TØF Korsør. Movias Pendlernet. Jeppe Gaard, områdechef, Movia
2. oktober 2012 TØF Korsør Movias Pendlernet Jeppe Gaard, områdechef, Movia 1. Hvorfor? 2. Hvordan? processen 3. Nettet 4. Det videre arbejde Hvorfor et Pendlernet? Staten Hovedparten af væksten i transportarbejdet
Læs mereScenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereBløde og hårde virkemidler
Bløde og hårde virkemidler - og nogle eksempler Susanne Krawack Tetraplan rafikale udfordringer Antallet af biler stiger i Danmark Trafikarbejdet med bil stiger med 15% over de næste 10 år Meget større
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereRudersdal Lyngby-Taarbæk Gentofte. øbenhavn. cykelsuperstier Økonomi kr og potentiale 60.000. kr 460.000. kr 3.800.000. kr 160.000. kr 13.680.
120.000 r 15.740.000 r 8.720.000 r 2.930.000 r 8.010.000 r 35.400.000 lbertslund lostrup røndby ødovre øbenhavn rederiksberg otal 15.860.000 3.440.000 18.740.000 38.160.000 kr 25.390.000 kr 12.490.000
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mereKOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik
KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning
Læs mereCOWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein
Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs merePunkt nr. 13 - Nye infrastrukturanalyser med regionalt sigte Bilag 1 - Side 1 af 19
2010 2020 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2030 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Punkt nr. 13 - Nye infrastrukturanalyser med regionalt sigte Bilag 1 - Side 1 af
Læs merevejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE
Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens
Læs mereTrafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030
Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...
Læs mereEn grøn reform af bilbeskatningen
En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereAnalyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030
19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer
Læs merePolitisk dokument uden resume. 08 Vedtagelse af Pendlernettet og det videre arbejde med Trafikplan 2013. Indstilling: Administrationen indstiller,
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. maj 2012 Thomas Damkjær Petersen 08 Vedtagelse af Pendlernettet og det videre arbejde med Trafikplan 2013 Indstilling: Administrationen indstiller,
Læs mere16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen
1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?
Læs mereSammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport
Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008
Læs mereTransport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune
Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner
Læs mereArchimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune
Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES Jan Øhlenschlæger Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Sidste projekt i en lang række af EUprojekter: Hvad er ARCHIMEDES? Kort om de 20 delprojekter i Aalborg
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereTMF Transportplan Evaluering
TMF Transportplan Evaluering Moving 30 præsentation 27-11-2017 KBH Klimaplan 2025 4.4 Fokusområde: Københavns Kommunes egen Transportindsats Transportinitiativ 12: Transportplaner for alle forvaltninger
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mereVURDERING AF TRAFIKSTRØMME OG CO 2 -UDSLIP ÅR 2030 NOTAT (3. UDGAVE 12. JUNI 2013)
REGION HOVEDSTADEN VURDERING AF TRAFIKSTRØMME OG CO 2 -UDSLIP ÅR 2030 NOTAT (3. UDGAVE 12. JUNI 2013) Adresse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby INDHOLD 1 Formål og hovedresultater 2 2 Baggrund
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereHvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen
Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000
Læs mereRegion Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!
Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for
Læs mereTransportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050
Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At
Læs mereKrav til det offentliges indkøb af transport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport
Læs mere4. møde. 10. oktober 2012 kl
4. møde 10. oktober 2012 kl. 13-16 5.Kort status for de enkelte arbejdsgrupper 1 Incitamenter for mere miljørigtige transportvaner 2 Alternativ finansiering af projekter til reduktion af trængsel 3 Bedre
Læs merePersontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk
Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert
Læs mereDECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling
DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereArbejdsliste til eget brug
Forslag nr. Min prioritering 0-3 Emne 1.1 Metroafgrening til Ny Ellebjerg 1.2 Ny metro over havneafsnittet 1.3 Styrket busservice 1.4 Cykelparkering ved København H 1.5 Nye S-buslinjer 1.6 Metroafgrening
Læs mereDNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen
DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal
Læs mereGRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK
Afsnit A Foranledninger til drøftelser om drivmidler og mobilitet - årsag og kilder til, hvorfor GRO drøfter drivmidler og mobilietet. GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK BUDGETAFTALE 8 & 9 I budgetforliget
Læs mereTEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA
Læs mereTØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis
TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6
Læs mereTransportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040
Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning
Læs mereTetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011
Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereFingerplan 2007. Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan?
Fingerplan 2007 Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan? Peter Hartoft-Nielsen Civ.ing, lic. techn. Projektleder hovedstadsområdets planlægning By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet
Læs merer r r r r
r 15.740.000 r 8.720.000 r 2.930.000 r 8.010.000 r 35.400.000 lbertslund lostrup røndby ødovre øbenhavn rederiksberg otal kr 25.390.000 kr 12.490.000 kr 13.680.000 kr 20.540.000 kr 72.100.000 Rudersdal
Læs mere13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV
13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen
Læs mereBenchmarkanalyse af kommunernes indsats på klimaområdet. Tabelrapport, oktober 2016
Benchmarkanalyse af kommunernes indsats på klimaområdet i hovedstadsregionen Tabelrapport, oktober 2016 0 Benchmarking af kommunernes indsats på klimaområdet i hovedstadsregionen Benchmarkanalyse af kommunernes
Læs mereBynet 2019 status og fremtid
Bynet 2019 status og fremtid Mest dialog og meget lidt power-point 2 Status på busnet 2019 Efterår 2016 Skitsekøreplaner Standardkontrakter Budget 2016- forudsætninger Groft planlagt lokalt busnet Maj
Læs mereAdministrationen indstiller, at orienteringen om trafikbestillingsgrundlag 2020 tages til efterretning.
Politisk dokument uden resume Dokumentnummer 493089 Bestyrelsen Dato 28. november 2018 10 Orientering om trafikbestillingsgrundlag 2020 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen om trafikbestillingsgrundlag
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereRoadpricing - halvering af registreringsafgiften
1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereDansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier
Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRådgivning Nordsjælland
Kommune/region Allerød Egedal Fredensborg Resultatet af Trafikbestilling 2015- maj 2014 Rådgivning Nordsjælland Der oprettes en ny linje 338E Allerød st. Vassingerød. Linjen kører med halvtimedrift i myldretiderne
Læs mereSjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009
Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre
Læs mereSMART MOBILITY IN LOOP CITY
SMART MOBILITY IN LOOP CITY Erhvervsnetværket Øge fremkommeligheden og styrke en effektiv og grøn mobilitet før, under og efter at letbanen etableres langs Ring 3 Fremme alternative og effektive transportformer
Læs mereHvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Læs mereScenarier for et fossil-frit dansk transportsystem
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereLet at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012
Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?
Læs mereMiljøregnskab. Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration
Miljøregnskab 2015 Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration Beregning af Movias miljøregnskab Det er den europæiske standard for beregningen og deklaration af klimagasser fra transport (DS/EN
Læs mereCO 2 -Spil i Svendborg og Albertslund - Kan kommunale målsætningerne om reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip opfyldes?
CO 2 -Spil i Svendborg og Albertslund - Kan kommunale målsætningerne om reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip opfyldes? Civilingeniør Jakob Høj TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46E, 1306 Kbh K Tlf.
Læs mereUdvikling i danske personbilers brændstofforbrug
Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i
Læs mereUdviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet
Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal
Læs merePolitisk dokument uden resume. 10 Trafikplan 2016. Indstilling: Administrationen indstiller,
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 2. september 2015 Thomas Damkjær Petersen 10 Trafikplan 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, At bestyrelsen godkender tidsplanen for Trafikplan
Læs mereBetalingsring En ekspertvurdering
Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereSådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereUnderudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens
Læs mereTrafikbestilling arbejdsprogram for Region Hovedstaden og Kommuner
Notat Til: Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler SHA Direkte +45 36 13 17 75 Fax - SHA@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 4. juli
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereAdministrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereForeningen Kulturnatten
1 Foreningen Kulturnatten Kulturnatten 2017 Personlige interview foretaget 13. oktober 2017 2017: 504 respondenter 2015: 467 respondenter 2013: 562 respondenter 2011: 506 respondenter 2009: 514 respondenter
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mere2019 MOBILITET 2040 PB 1
2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø
Læs mere