Brugernes holdninger Nationalpark Mols Bjerge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugernes holdninger Nationalpark Mols Bjerge"

Transkript

1 Brugernes holdninger Nationalpark Mols Bjerge Spørgeskema- og interviewundersøgelse Marts 2011 Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling

2 Brugernes holdninger Nationalpark Mols Bjerge Spørgeskema- og interviewundersøgelse Marts 2011

3 Titelblad Brugernes holdninger Nationalpark Mols Bjerge Forfattere: Peter Kvistgaard og John Hird Udarbejdet for og i tæt samarbejde med Destination Djursland i regi af VER-DI-projektet Kortmaterialet på forsiden er venligst stillet til rådighed af Destination Djursland Kontaktpersoner KvistgaardConsulting: Peter Kvistgaard, Ph.D. Toften 35, Mou 9280 Storvorde Mobil Hird&Ko ApS : John Hird, cand.mag. Kronen Gistrup Mobil

4 Indhold Del 1: Baggrund Formål Proces Datagenerering Tekniske specifikationer Læsevejledning... 7 Del 2: Spørgeskemaer Spørgeskemaer generelt Spørgeskemaer kryds på de der har besøgt andre nationalparker i ind- og udland Del 3: Interview Del 4: Konklusion, perspektiver, handlinger og oplevelsesrum Konklusion Perspektiver Handlinger Oplevelsesrum... 38

5 Del 1: Baggrund 1.1 Formål Mols Bjerge er udpeget til at være nationalpark. I forbindelse med arbejdet med at udvikle Mols Bjerge som nationalpark deltager Mols Bjerge via Destination Djursland i et større nordisk udviklingsprojekt mellem danske, svenske og norske nationalparker. Dette projekt kaldes VER-DI og står for Vern og verdiskaping i naturbeskyttelsesområder. Formålet med undersøgelsen er at få et så bredt og dybt kendskab til brugernes oplevelser og opfattelser af Nationalpark Mols Bjerge som muligt for derved at skabe et informeret fundament for beslutninger om udvikling af aktiviteter og formidling i nationalparken i årene fremover. Der er dermed fokus på mulige aktiviteter i nationalparken. Brugerundersøgelsen har dermed såvel strategisk som operationel betydning for udviklingen af aktiviteter i og omkring Nationalpark Mols Bjerge. 1.2 Proces Brugerundersøgelsen er blevet til i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem Nationalpark Mols Bjerge (Destination Djursland), foreslåede nationalpark Skjern Å (arbejdsgruppe med deltagere fra Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune) og konsulenterne. Der er udviklet et fælles spørgeskema for de to nationalparker. Dette fælles grundlag kan give værdifuld viden på tværs af de to nationalparker i forhold til brugere, oplevelser, aktiviteter og ikke mindst ønsker til fremtidige aktiviteter. 1.3 Datagenerering Der er en kombination af kvantitative og kvalitative metoder til opnåelse af såvel bredde som dybde i forhold til formålet med undersøgelsen. Den kvantitative metode består af spørgeskemaer til personer, som befinder sig i eller har besøgt nationalparken på et givent tidspunkt. Der er indsamlet brugbare svar fra i alt 235 personer. Målet var 300 besvarelser. Dette svarer til en kvantitativ målopfyldelse på 78,3 %.

6 50 besvarelser stammer fra turistbureauerne på Djursland, mens de resterende 185 besvarelser er indsamlet i og omkring nationalparken i uge 42 i 2010 (efterårsferien). Der blev samlet ind på pladsen for Ebelfestivallen ved Fregatten Jylland i Ebeltoft, ved Kalø Slotsruin og i selve Ebeltoft by. Indsamlingsstederne afhang af vejret den pågældende dag. Indsamlingstidspunkterne og indsamlingsstederne kan give anledning til overvejelser vedr. repræsentativitet. Hovedparten af spørgeskemaerne er indsamlet i uge 42, og dette kan give en vis skævhed i besvarelserne, idet der kan være tale om en bestemt type gæster i området på netop dette tidspunkt. Havde undersøgelsen haft skemaer fra maj til oktober havde der kunnet være langt flere forskellige typer gæster repræsenteret i materialet. Den manglende repræsentativitet kan således udgør et problem i forhold til svarenes generelle anvendelsesgrad. Der ligger en række praktiske og projektmæssige problemer bag indsamlingstidspunkterne og indsamlingsstederne. Disse er for omfattende til at komme ind på i denne rapport. Den kvalitative metode består af opfølgende telefoninterview med personer, som på spørgeskemaet har indikeret, at de ville stille sig til rådighed for opfølgende og uddybende spørgsmål om deres ophold i nationalparken. Målet var 30 gennemførte interview. 31 personer havde indvilget i at deltage i opfølgende telefoninterview. Det er lykkedes at etablere kontakt til og gennemføre interview med 15 personer i november og december De resterende kunne ikke interviewes af følgende årsager: Nogle havde fortrudt; nogle var ikke til at få fat på på trods af kontaktinformationer; nogle var for unge dvs. under 18 år. Det er vurderet uetisk at gennemføre telefoninterview med personer under 18 år uden accept og deltagelse af forældrene. På denne baggrund er den kvantitative målopfyldelse 50 % af det oprindelige mål. 16 af de 31 indvilgende personer til uddybende telefoninterview har besøgt andre danske / udenlandske nationalparker før. Halvdelen af disse har deltaget i telefoninterviewene. 1.4 Tekniske specifikationer Spørgeskemaer Der har deltaget i alt 235 personer fordelt på 135 kvinder og 100 mænd med en gennemsnitsalder på 41 år. Gennemsnitligt har der været 3 voksne per besøg i denne undersøgelse. Der har været 0,6 barn under 12 år samt 0,3 barn over 12 år per besøg. Der har i gennemsnit været 0,2 hunde per besøg.

7 Hvad angår besøgets varighed fordeler besøgene sig som følger: Besøg varighed 1 time 2 timer 3 timer 4 timer mere end 4 timer ,3% 35,7% 16,3% 5,4% 31,2% Bemærk, at antallet af besvarelser i tabellen ikke summerer op til 235, men til 221 besvarelser. Dette skyldes, at enkelte ikke har besvaret dette spørgsmål. Hvad angår spørgsmålet, om respondenten har besøgt andre nationalparker i ind- og udland før Mols Bjerge, så fordeler svarene sig som følger: Besøgt andre Ja Nej Ved ikke ,6% 23,9% 16,5% Som ovenfor summerer antallet af besvarelser ikke op til 235, men til 218 besvarelser. Respondenterne har i gennemsnit besøgt nationalparken 16 gange. Bag disse høje besøgstal gemmer sig 9 besvarelser, hvor besøgstallet er 100 eller derover. 3 respondenter angiver, at de har besøgt nationalparken 1000 gange. Bortset fra 3 respondenter, der kommer fra Sjælland, har alle øvrige respondenter med mere end 100 besøg i nationalparken lokal tilknytning, hvis Århus- og Randersområderne tælles med som lokale. Da nationalparkområdet dækker over et ret stort areal inklusive en større by i form af Ebeltoft betragter disse respondenter muligvis pendling ind og ud af området som en form for besøg i nationalparken. Dette kunne forklare de høje besøgstal. Muligvis afspejler disse meget høje besøgstal et problem for respondenterne med at overskue, hvornår de har besøgt nationalparken som sådan, og hvornår de blot har været inde i området på besøg eller arbejde. Dette fremgår ikke af spørgeskemaerne. Der synes i det hele taget at være tale om ret rutinerede nationalparkbrugere i dette udpluk af brugerne af Nationalpark Mols Bjerge. På baggrund af populationens postnumre kan det konkluderes, at hovedparten af respondenterne kommer fra en radius af omkring km fra nationalparken. Et mindretal kommer fra København, Odense, Nordjylland og Sydjylland. Det er i lyset heraf, at resultaterne skal ses.

8 1.5 Læsevejledning Rapporten er inddelt i 4 dele. Første del beskriver formål og de mere tekniske sider af arbejdet. Anden del behandler de kvantitative data spørgeskemaerne. Her trækkes der tendenser frem af tallene. Det skal bemærkes, at der her alene er tale om tendenser i de brede data. Det er svært at drage fuldstændige konklusioner på basis af disse tendenser. Andel del har såvel en generel afdeling som en mere specifik afdeling. Den generelle er alle svarene på spørgsmålene i spørgeskemaet fordelt på frekvenser i procenter. Der kan være udsving på det enkelte spørgsmål i forhold til, hvor mange personer der netop har besvaret det enkelte spørgsmål. Udsvingene ligger mellem 234 og 227 personer på de enkelte spørgsmål. Det vurderes derfor, at udsvingene ingen betydning har for svarene. Den mere specifikke afdeling er svarene fra de personer, der har svaret ja til, at de før har været i andre danske og/eller udenlandske nationalparker. Det vil sige, at disse svar er isoleret fra de øvrige svar. På den måde er det ønsket, at der kommer svar fra de, der er erfarne brugere af nationalparker. Om svarene fra ikke-erfarne og erfarne brugere af nationalparker varierer, vil anden del vise. I forhold til krydset mellem erfarne nationalparkbrugere og spørgeskemaets spørgsmål er der også udsving i forhold til, hvor mange personer der har besvaret enkelte spørgsmål. Udsvingene ligger her mellem 130 og 127 personer. De er derfor ubetydelige. I denne anden del er der ligeledes en sammenligning mellem den totale population (benævnt Alle) og de personer, der har besøgt andre danske / udenlandske nationalparker (benævnt Besøgt andre) for at vise, om der skulle være klare forskelle mellem de to grupper. Det er vigtigt for forståelsen af kommentarerne til hver figur, at gøre opmærksom på nogle teoretiske betragtninger, som ligger bag udformningen af spørgsmålene, og dermed hvad der kan udsiges om svarene. Spørgsmålet Jeg besøger parken for at er et motivspørgsmål. Spørgsmålene er inddelt i fem oplevelsestyper, nemlig 1) Æstetiske oplevelser, som handler om, at man blot er tilstede i nuet i naturskønne omgivelser eller nyder smuk arkitektur eller lignende. Det er en ret passiv oplevelse, hvor man blot er; 2) Underholdningsoplevelser er stadig ret passive, og her lader man sig underholde af andre. Det kan være musik, teater eller et besøg på et museum; 3) Læringsoplevelser er mere aktive, idet man er involveret i at lære noget nyt. Det kan være lære at skære i træ, at sejle i kajak eller lignende; 4) Actionoplevelser handler om at være meget aktiv, nemlig at gøre noget som fx at sejle i kajak eller skære i træ. Her er man engageret, mentalt optaget og involveret; 5) Nydelsesoplevelser handler om at nyde mad, drikkevarer, wellness eller lignende. Her er det selve nydelsen (hedonismen), der er i centrum. Nydelsen for nydelsens egen skyld.

9 Tredje del behandler de kvalitative data interviewene. Her sættes mere kød og blod på data, og der kommer flere nuancer med i vurderingen af Nationalpark Mols Bjerge. Fjerde del trækker tingene op og sætter i perspektiv. Hvad kan betragtes som væsentlige konklusioner, og hvad kan der evt. gøres med konklusionerne.

10 Del 2: Spørgeskemaer 2.1 Spørgeskemaer generelt Der synes at være ganske stor opbakning til æstetiske oplevelser og mere actionorienterede oplevelser. De æstetiske oplevelse r handler meget om at søge indad. Det er overraskende, at læringsoplevelser i form af lære noget om natur og underholdningsoplevelser i form af deltage i events synes at spille en mindre rolle for de besøgende. Underholdning især, da en stor del af besvarelserne er indkommet i forbindelse med Ebelfestivallen i Ebelto ft i uge 42. Festivallen kommer ind under events og specielle arrangementer.

11 Mennesket, der søger indad på et naturskønt sted med fred og ro, hvor der er plads til nydelse sammen med venner og familie s ynes at præge billedet af besøget i nationalparken. Der er således tale om både det enkelte individ og individer i grupper, der søger freden og roen gennem æstetiske oplevelser og nydelse i naturen. At lære noget er klart mindre vigtigt end de æstetiske oplevelser koblet lidt med action og en del med nydels e. At besøget i nationalparken tilmed er gratis, synes at fremme lysten til at besøge nationalparken. Ovenstående figur kan tolk es på den måde, at det er motiverende for omkring 60 % af de besøgende, at der er tale om gratis oplevelser i naturen.

12 Nationalparkenalparken synes at stå ganske stærkt hos de besøgende, idet besøget / besøgene i overordentlig stor grad gør de besøgende glad e, giver dem lyst til at komme igen, og ikke mindst giver dem lyst til at anbefale parken til andre. Endvidere og det er superpositivt, så lever parken flot op til de besøgendes forventninger. Endvidere er det imponerende, at så mange får lyst til at beskytte naturen ved et besøg i nationalparken. Imidlertid appeller er besøget ikke synderligt meget til, at de besøgende har lyst til at arbejde frivilligt i nationalparken. Her går grænsen ganske tydeligt.

13 Der tegner sig et generelt positivt billede af en nationalpark, der er fascinerende, unik, ægte og mindeværdig, og hvor deltagerne selv spiller en ret betydningsfuld rolle i at skabe oplevelserne. Overraskende synes oplevelserne at være i mindre udstrækning. Nationalparken synes ikke at byde på noget grænseoverskridende.

14 Generelt synes respondenterne ikke at savne ret meget. Det, de savner mest, er naturlegepladser og at være aktiv. Det interessante ved ovenstående er ikke de, der er enige, eller de, der er neutrale. Derimod er det interessant med de, der er uenige. Her må man notere sig mo dstand i de forskellige spørgsmål. Bortset fra det med fiskepladserne, så er der en interessant modstand mod en restaurant / café i nationalparken bortset naturligvis fra dem, der befinder sig i Ebeltoft og andre steder med udskænkning af forskellig art og omfang.

15 I forhold till tidligere figurer så er det interessant, at hovedparten af respondenterne er glade for nationalparken og de oplevelser, der ligger heri, men meget få ønsker at have mulighed for at støtte nationalparken økonomisk, og som det sås tidligere, er der tilsyne ladende heller ikke nogen sammenhæng mellem glæde for nationalparken og så lysten / ønsket om at bidrage med frivillig arbejdskraft til nationalparken. Man vil me get gerne nyde nationalparkens oplevelser især de æstetiske, action og nydelsesmæssige opl oplevelser. evelser. Men man vil altså ikke yde noget for den hverken monetært eller med arbejdskraft. Det er ligeledes interessant at se, at respondenterne i mild grad efterspørger information af forskellig art, men åbenbart ik ke formidlet gennem guider. Der er tilsyneladende syneladende større efterspørgsel efter parkeringspladser end efter guider. Det harmonerer måske meget godt med, at respondent erne i stor grad (60,3 %) sætter pris på, at besøget i nationalparken er gratis. Princippet om gratis natur (gratis adgang og benyt telse) i Danmark synes at slå igennem her.

16 I en tid, hvor smartphones bliver stadigt mere udbredte verden over, og hvor der konstant er tale om, at der skal laves forskellige applikationer til di sse smartphones, så alle borgere som turister kan få in information formation via mobiltelefonen, er det bemærkelsesværdigt, at omkring 20 % af respondenterne ønsker information via mobiltelefonen. Her bør indtænkes, at gennemsnitsalderen for respondenterne ligger på 41 år, hvilket ikke er særligt højt. Det er lige så overraskende, raskende, at respondenterne ikke ønsker mere elektronisk formidling via standere. Det er ellers trenden over alt i verden, at information skal være tilgængelig over alt hele tiden, så den enkelte selv kan benytte sig af den, hvis dette ønskes. Begge overraskelser askelser kan hænge sammen med konteksten. At der er tale om en nationalpark, hvor det er de stille indadvendte oplevelser, d er er i centrum. I den forbindelse kan informationsformidling via forskellige elektroniske platforme virke forstyrrende måske endog end decideret forkerte i konteksten. Interessant, at der er større opbakning til almindelig information, end til den elektroniske information se tidligere figur.

17 Det er meget få af respondenterne, der havde hund med i nationalparken, og det afspejler måske svaret vedr. hundetræning. Måske handler det også om, at man selv er sammen med hunden i nationalparken, og at det først og fremmest handler om nydelsen i samværet med hunden ikke arbejde med hunden. Nydelseselementer er også i spil her. At respo respondenterne ndenterne er villige til at betale for picnickurve passer fint sammen med det ret klare element af nydelse, som fremstod i de tidligere figurer. Interessant er det, at man er forholdsvis tilbageholdende med at betale for fys iske aktiviteter som løbeinstruktion, ktion, yoga og rollespil. Det er måske netop interessant, da respondenterne tidligere udtrykte, at hele 56,4 % synes, at ople velserne i nationalparken er engagerende at de selv er aktive medspillere i oplevelsesskabelsen. Det er også interessant, at unde rholdningselementer bliver interessant for responrespon denterne i form af friluftsteater. Tidligere var netop underholdningsoplevelser ikke nær så fremtrædende som æstetiske, actio n og nydelsesoplevelser.

18 Selv om læringsoplevelser ikke er en af hovedårsagern hovedårsagerne e for besøg i nationalparken, og at man ikke savner guider i nævneværdigt omfang (18 %), så er respondenterne villige til at betale for ture med naturvejledere. Måske skyldes dette inkonsistens i anvendelsen af begreber at guide (som noget man skal betalee for; noget med charterrejser og den slags) er noget andet end naturvejleder (som er gratis og noget som man kender fra den danske natur i forvejen).det har ikke været intentionen at skelne mellem begreberne. Det er ikke klart i denne undersøgelse. Andre læringsoplevelser træder også pludselig frem i form af foredrag og kurser. Topscoren er dog totalt set grill-selv-faciliteter. faciliteter. Dette understreger sammenhængen mellem naturoplevelser og sociale oplevelser som nærvær med venner og familie samt nydelsesoplevelser. Modsat er hele 47,2 % villig til at betale for actionoplevelser i form af cykelleje. Det er en ændring fra tidligere holdninger om actionoplevelser.

19 At respondenterne i høj grad (88,3 %) mener, at besøget i nationalparken handler om nærvær med venn er og familie, synes at blive understreget her, idet tilbud om børnepasning næsten totalt afvises. Nationalparken er en fællesskabsorienteret oplevelse, hvor man er sammen om opl evelserne. I forhold til tidligere figurer er det bemærkelsesværdigt, at der eer knap 20 % opbakning til at bidrage økonomisk og måske også gennem frivilligt arbejde i foreningsregi til nationalparkens arbejde og fremtid. Interessant er det også, at hele 21 % er villig til at betale for at komme ind i nationalparken. Modsat er de r naturligvis knap 70 %, der ikke er villig til det.

20 2.2 Spørgeskemaer kryds på de der har besøgt andre nationalparker i ind ind- og udland De æstetiske oplevelser sammen med actionoplevelser er her i fokus. De er blevet forstærket i forhold til den tota le population. Der er bevægelser fra neutralgruppen og enig-gruppen over mod helt-enig enig-gruppen. gruppen. Samtidig forstærkes de steder, hvor der er besvarelser over imod uenig og helt uenig.

21 Igen er det oplevelser, som peger indad for dels det enkelte menneske o g dels sammen med venner og familie. Læring synes at være mindre betydnings fuldt. Det sociale element synes at være særdeles fremtrædende i respondenternes oplevelse af nationalparken. Overraskende må ske er det gratis element i oplevelsen af nationalparken n forstærket i forhold til den totale population. Overraskende måske, fordi disse respondenter ved besøg i andre nationalparker mest i udlandet måske har været vant til at betale for oplevelserne. Derfor kunne man måske forvente en større imødekommenhe d over for betaling for oplevelserne. Dette ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet i denne population.

22 I forhold til den samlede population af respondenter er tendensen klar hos de respondenter, der tidligere har besøgt andre da nske / udenlandske nationalparker. Besvarelserne bevæger sig i begge retninger mod enten besvarelsen helt enig eller besvarelsen helt uenig. Det er den generelle tendens. I forhold til den samlede population er der flere hele enige på de observationer, der blev gjort ovenf or. Det er de æstetiske oplevelser sammen med det aktive, der er i højsædet og sine steder ret markant. Nyde naturens skønhed stiger med knap 10 % point.

23 Generelt synes respondenterne ikke at savne alverden. Det er meget få steder, hvor man udtrykker klare ønsker. Et eksempel er stisystemer. Ellers må det siges at være ganske nøjsomme ønsker. Blandt andet ser det ikke ud til, at der på baggrund af denne gruppe respondenter kan etableres et økonomisk baseret argument for etablering af en restaurant / café i området ud over de, der allerede findes i eksempelvis Ebeltoft.

24 Set i forhold til denne gruppes erfaringer med andre nationalparker kan det måske overraske, at denne gruppe er så lidt inter esseret i at bidrage til nationalparkens videre udvikling gennem betaling for adgang og generel støtte til nationalparken gennem donationer. Også overraskende kan det synes at være, at der er så lidt efterspørgsel efter mere viden i forhold til nationalparken. Ønske t om mere viden om kulturhistorien og viden om dyr og planter er overraskende svagt repræsenteret i respondenternes holdninger. Overraskende fordi der på verdensplan er stadig større efterspørgsel efter specifik viden gerne lokationsbestemt viden.

25 Igen er det ret beskedne ønsker, der vises. s. Topscoren er muligheder for at leje udstyr, som kan hjælpe med at skabe aktiviteter. Dette understreger ønsket om actionoplevelser i naturskønne omgivelser. Både for det enkelte individ og for grupper. Her synes oplevelsernes sociale el ement også at blive understreget. Man vil gøre disse ting sammen med nogen. Sammen med venner og familie. Det kan dog ikke udelukkes, at man også vil gøre det alene, skønt det ikke fremgår af materialet. Informationskravene i nationalparken er til at overse. Der er ikke kr krav om information hverken via standere eller via mobiltelefonen. Om det afspejler et ønske om at være alene i naturen (med nogen) uden tilgang af elektronisk information, eller om det afspejler, at det bare ikk e er der, og så bruger man det ikke, det er uklart. Det kan have noget at gøre med, at man betragter nationalparken som et helle, hvor man kan søge tilbage til naturople velser som i de gode gamle dage. Det viser materialet ikke noget om. Der må dybere undersøgelser til for at afdække dette sociologi ske spørgsmål.

26 Her er helt-enig-svarene svarene isoleret for grupperne Alle og Besøgt flere. Her ses det ganske tydeligt, at der er ret få klare ønsker om mere i nat ionalparken. Topscoren for begge grupper er stisystemer og viden om planter og dyr. I forhold till de mange tiltag rundt om i Danmark og udlandet de senere år vedrørende produktion og salg af lokale og ganske ofte økologiske fødevarer kan det overraske, at der er så behersket en efterspørgsel, som det er tilfældet i begge grupper. Overraskende er måske især, at de erfarne nationalparknationalpark brugere har så beskedne ønsker desangående.

27 Støtte nationalparken økonomisk synes ikke at være et hit også selv om der er flere erfarne nationalparkbrugere, der ønsker det end totalpopulationen. Topscoren er ønsket et om at leje udstyr til at være aktiv med. Her er der en lille stigning blandt de erfarne nationalparkbrugere. Igen synes ønskerne at være ret beskedne.

28 Der er en række meget klare svar her. De fleste steder svares der klart nej til forslagene. Dog s ynes der at være nogle potentialer i tallene. Måske afspejler de klare nej er, at respondenterne ikke kan se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre eksempelvis yoga i naturen. Hvorimod noget så enkelt som picnickurve let kan ses for det indre øje. Det stemmer i øvrigt godt overens med respondenternes ønsker om at nyde mad i naturen (se tidligere). Selvom der ikke tidligere var indikationer af, at underholdning var noget, respondenterne generelt kom for i nationalparken, så kan respondenterne faktisk godt dt forestille sig, at de vil betale penge for friluftsteater i nationalparken. Måske dette harmonerer med deres syn på, hvad nationalparken kan tilbyde, og at dette ikke konflikter med naturen og nydelsen heraf. Rollespil derimod synes ikke for denne grupp e at være noget eftertragtet. Dette kan måske også overraske, da denne type fritidsaktivitet er i stigning i Danmark generelt og har været det i nogen tid. At der ikke er noget ønske om at betale for løbeinstruktion kan måske undre, da løb i naturen er een n ret udbredt disciplin i Danmark. Måske dette hører til i klubregi og ikke i nationalparkregi. Men det kan der vel ændres på.

29 Ture med naturvejleder er en topscorer her sammen med foredrag og kurser. Så selv om respondenterne ikke kommer for at få læ ringsoplevelser, så synes der at være muligheder her, idet svarene viser klare ønsker. Med grill-selv-facililiteter facililiteter understreges nydelsesoplevelsernes betydning igen. Det er vigtigt for respondenterne at have muligheder for at udfolde deres basale behov forr at lave mad i naturen. Det er jo en tendens, som er set ret kraftigt de senere år med udendørs køkkener med mere og mere av ancerede grillanordninger også køkkener til at tage med i naturen og på stranden. Cykler synes også at være efterspurgt. Dette kan n måske forekomme sært, idet danskerne generelt medbringer cykler der, hvor de ønsker at cykle. At de også skulle være villige til at betale for cykler i form af leje, er også overraskende, idet cykelordninger i byerne mod beta ling har trange kår. Endelig er cykler i byerne ofte en gratis transportmulighed, så hvorfor skulle man være villig til at betale for cykler i en nationalpar k?

30 Det klart mest iøjnefaldende svar her er, at børn er noget man selv passer især måske i naturen. Her bør indtænkes, at et motiv for at besøge nationalparken er nærvær med venner og familie, og at det derfor næppe er velset, at man lader sine børn passe. Nu er man kom met i naturen, og så er det en social aktivitet for hele familien. Udlejning af kano og kajak kan respondenterne ne godt se som betalingsaktivitet. Dette understreger behovet for at være aktiv i naturen. Læringsoplevelser synes at være kommet snigende tilbage i disse svar, idet bøger og film om nationalparken samt udstillinger, foredrag og ture med naturvejledere er aktiviteter, som man gerne vil betale for i en vis udstrækning naturligvis. Også dét at komme ind i nationalparken kan knap 21 % godt acceptere. Det harmonerer ikke så godt med det tidligere klare moti v med gratis oplevelser.

31 I seks ud af ni spørgsmål er der en ret klar tendens til, at de erfarne nationalparkbrugere er mere betalingsvillige end totalpopulationen. Generelt er der nogle ret klare svar i denne figur. Det er nydelsesoplevelser i form af picnickurve, læring i form af foredra g og ture med naturvejleder samt underholdning i form af friluftsteater. Action i form af yoga (dette kan godt være lidt specielt for flertallet) i naturen ha r bemærkelsesværdigt mange, der er betalingsvillige for denne aktivitet.

32 Nydelsesoplevelser er fortsat i centrum i form af grill grill-selv-steder steder og overdækkede borde til brug ved nydelsen af medbragt eller til formålet købt og muligvis også på stedet tilberedt mad. Også actionoplevelser i form af cykler og kano og kajak er responde respondenterne nterne øjensynlige villige til at betale for. Og så er der lige læringsoplevelserne med udstillingerne som noget, man er betalingsvillige omkring. Støtteforeningen Nationalparkens Venner synes ikke at være noget, respondenterne er helt vilde med, men der e r dog i gruppen af erfarne nationalparkbrugere 22,3 %, der er villige til at betale for et medlemskab. Og det er jo dog en start.

33 Del 3: Interview Med baggrund i den enkelte respondents svar i spørgeskemaet har hvert interview været struktureret efter følgende skabelon: Hvad er dit umiddelbare indtryk af nationalparken hvad synes du om den? Hvad er dét, der er så særligt ved den? (hvad er godt, og hvad er skidt?) Er der nogle ting, du mangler i nationalparken? Hvad ville du eventuelt være villig til at betale for i nationalparken? Kunne du forestille dig, at man kunne få succes med fødevarer, der er produceret i nationalparken? Har du eventuelt nogle gode råd til udvikling af nationalparken (hvad ville DU gøre for at gøre det til en endnu bedre oplevelse at besøge parken? Data fra hvert enkelt interview gennemgås ikke slavisk. Der præsenteres meningskondenseringer for hvert tema fra interviewene nedenfor. Det er ikke alle data fra respondenterne, der er taget med i nedenstående afsnit. Mange af informationerne dukker også op andre steder i analysen i form af generelle informationer om området. Disse informationer er ikke altid tydeligt markeret som respondenternes udsagn. Hvad er dit umiddelbare indtryk af nationalparken hvad synes du om den? Respondenternes umiddelbare indtryk er præget af positive ord som dejlig, smuk, rart sted, fredelig, hyggelig, flot og tilgængelig. I forhold til tilgængelighed nævner en respondent det omfattende stisystem man nærmest kan blive væk i og anden respondent finder det positivt, at man både kan gå, cykle eller køre rundt i nationalparken. Det er tydeligt, at det er naturen, der især skaber et samlet positivt indtryk. Det er naturen, det handler om. Nogle respondenter fortæller, hvad de bruger naturen til det er bl.a. at gå ture og at nyde udsigten. Der ikke tale de vilde oplevelser, men nærmere de typer af oplevelser, man kan få på en god travetur i smuk natur. Oplevelser som inkluderer information undervejs fx i form af en guide eller en retningspil ved et udsigtspunkt. Kun en enkelt respondent bemærker, at vedkommende ikke rigtig så det som en park, da den ikke var afgrænset fra det omkringliggende.

34 Hvad er dét, der er så særligt ved den? (hvad er godt, og hvad er skidt?) Det særlige ved nationalparken er naturen / landskabet. Flere respondenter lægger vægt på den variation, man møder i nationalparken. Respondenterne bruger i den forbindelse ord som kuperet, bakket og foranderligt. Og så er nationalparkens natur ifølge et par respondenter også lidt vild. Et par respondenter udtrykker sig positivt omkring skiltning / information, mens en anden savner flere skilte. En enkelt efterlyser aktiviteter som fx kanoudlejning eller cykeludlejning. Men disse kommentarer / input spiller klart en birolle i forhold til natur og landskab. Er der nogle ting, du mangler i nationalparken? Overordnet set savner respondenterne især ting, som på en eller anden måde hører naturligt til i nationalparken. Eller som en af respondenter udtrykker det:..de [aktiviteterne] bør ikke være udefrakommende. Helt konkret nævner respondenterne fx: junglestier, skattejagter, bænke, grill-selv-faciliteter, shelters, kajak- og cykeludlejning. En enkelt respondent nævner dog spisesteder, og en anden nævner bl.a. Open By Night arrangement og en øldag. Men generelt er de ting, respondenterne altså i høj grad knytter til naturen, og det man kan med og i naturen. Endelig vil flere gerne have mere information om de ting, man møder på sin vej igennem nationalparken. Hvad ville du eventuelt være villig til at betale for i nationalparken? Kun en enkelt respondent udtrykker villighed til at betale for at komme ind i nationalparken. Generelt er holdningen den, at man ikke vil betale for at benytte naturen. Et par respondenter åbner dog op for at betale for at komme ind, hvis det er nødvendigt i forhold til vedligeholdelse. Det er også ret begrænset, hvad respondenterne umiddelbart ellers ville være villige til at betale for. Det handler om guidede ture, vandreture og oplevelsesture. Men det er væsentligt at notere sig, at respondenterne generelt godt ved og til dels også accepterer, at aktiviteter koster noget.

35 Kunne du forestille dig, at man kunne få succes med fødevarer, der er produceret i nationalparken? Der er en lille overvægt af respondenter, som er positive i forhold til at arbejde med fødevarer, der er produceret i nationalparken. Der er dog ikke tale om den helt store begejstring, men nærmere et generelt indtryk af, at det da vel nok ville være en god idé. Det er vigtigt at notere sig, at der blandt de positive holdninger ikke fremtræder tanker og idéer til fødevareproduktion i stor skala. Det handler for respondenterne meget om marmelade lavet af bær plukket i nationalparken og honning. Har du eventuelt nogle gode råd til udvikling af nationalparken (hvad ville DU gøre for at gøre det til en endnu bedre oplevelse at besøge parken? Der er mange gode og forskelligartede råd, hvoraf en del er meget praktiske. Flere foreslår en styrket informationsindsats både i og om nationalparken. Gæsterne burde få mere at vide, mens de er der, og der burde gøres mere for at promovere nationalparken overfor omverdenen. Flere respondenter synes, at nationalparken er fin, som den er, mens andre ønsker eksempelvis nye stier og skovlegepladser. Der tegner sig med andre ord et broget billedet af idéer, men de fleste er tæt forbundet med naturen og de ting, der kan lade sig gøre uden at ændre ret meget på status quo.

36 Del 4: Konklusion, perspektiver,, handlinger og oplevelsesrum Konklusion Med udgangspunkt i brugerundersøgelsens svarmønstre er der etableret en oplevelsesprofil. Profilen er baseret på skønsmæssige opsummerende konklusioner på de specifikke tal i undersøgelsens besvarelser om brugernes motiver for besøg i nationalparken. ken. Profilen viser viser, at det i høj grad er de æstetiske oplevelser, der er i højsædet for brugerne. Denne profil sammen med undersøgelsens øvrige svar giver et billede af tilfredshed med besøget i nationalparken. Brugerne får, hvad de forventer. Og de får i høj grad stimuleret deres behov for at trave i naturen, nyde det bølgende og bakkede landskab,, være sammen med venner og familie i forbindelse med naturens stilhed og ro og nydelse af medbragt eller købt mad. Nationalparkens oplevelsesprofil sammen med brugerundersøgelsens resultater giver anledning til at konkludere, nkludere, at nationalparken i dens nuværende form og indhold fungerer som et stærkt supplement til Djurslands attraktioner af forskellig art, omfang og indhold. Nationalpark Mols Bjerge vurderes af brugerne i denne undersøgelse til at være et godt sted at tilbringe tid (enten omkring 2 timer eller mere end 4 timer) med at nyde naturen sammen med venner og familie. Brugerne er rigtig godt tilfredse med deres besøg i nationalparken. Brugerne i undersøgelsen efterspørger meget få aktiviteter ud over de, der fi ndes i nationalparken i dag. Undersøgelsen giver ikke umiddelbart umid anledning til at igangsætte en omfattende række af kommercielle aktiviteter i nationalparkområdet. Brugerne synes at være godt tilfredse med tingenes tilstand. Det må konkluderes, at de nuværende ærende brugeres svar peger i retning af, at Nationalpark Mols Bjerge skal udvikles varsom t og i et langsigtet perspektiv og på naturens præmisser.

37 Perspektiver I det følgende sættes brugerundersøgelsens resultater i perspektiv. Her slippes håndbremsen en anelse i forhold til de konkrete resultater i undersøgelsen, således at der kan leges lidt med muligheder for udvikling af nationalparken. Ifølge den regionale turismefremmeorganisation Midtjysk Turisme har Region Midtjylland et stort potentiale inden for naturturisme. Midtjysk Turisme formulerer det på denne måde: Region Midtjylland har en unik og tilgængelig natur, der rummer et stort potentiale i forhold til at styrke den midtjyske turisme. Og samtidig er man som turist aldrig langt væk fra kultur og byliv, gastronomi og komfortable overnatningsmuligheder. (Midtjysk Turisme, oplæg på konference om naturturisme, 2010) Imidlertid har regionen en udfordring for, at ovennævnte Kilde: Midtjysk Turisme, Figuren er baseret på svar fra turister, og figuren er dermed ikke direkte potentiale kan realiseres: Synliggørelse af vores unikke sammenlignelig med svarene fra brugerundersøgelsen, idet der her ikke er tale om turister i klassisk forstand. natur og at skabe såvel produktudvikling som sammenhæng mellem naturoplevelser og andre turismeprodukter. (Midtjysk Turisme, oplæg på konference om naturturisme, 2010) Midtjysk Turisme mener også, at der er en række forudsætninger, som skal være på plads, før man kan få succes med naturturisme. Disse forudsætninger er: Kendskab til målgruppen reason to go Temaidentifikation specialisering, kvalificering og sammensætning af temaer Tilgængelighed og synlighed Gør det let at bruge penge skab reason to pay Let adgang Sikkerhed for succes uanset vejr.. Incitament for at flytte sig geografisk Nye medier og bruger-til-bruger kommunikation differentierede oplevelsesmuligheder Salgsstrategier, pakketering og booking af produkter og oplevelser ad hoc valg både før, under og efter opholdet Nye samarbejder og reason to stay

38 Sammenligner man Midtjysk Turismes tanker, udfordringer og anbefalinger med svarene fra brugerne i denne undersøgelse, synes der at være et stykke vej endnu. Nogle af ovenstående forudsætninger er på plads, mens andre ligger et stykke ude i fremtiden. Eksempelvis synes denne undersøgelse ikke at give anledning til en større kommerciel satsning i området. Det vil altså sige, at en satsning på reason to pay i hvert fald ikke i området kommer til at ligge noget tungt. Brugerne i denne undersøgelse ønsker ikke i større udstrækning at bruge penge i området udover til leje af kano, kajak, cykel med mere samt til vidensformidlingsaktiviteter som naturvejledere, udstillinger og deslige. Der er ingen tvivl om, at naturen eller rettere sagt Danmarks kulturskabte og kulturbetingede naturlandskaber er et stort trækplaster for danske, svenske og norske turister, som det fremgår af Midtjysk Turismes materiale. Der består imidlertid et stort stykke udviklingsarbejde for at udvikle Nationalpark Mols Bjerge, så den fremstår som et interessant og besøgsværdigt område (reason to go) for såvel ferieturister på Djursland som udflugtsmål for éndagsbesøg fra omkringliggende byer som Randers og Århus. Hvis Nationalpark Mols Bjerge skal lykkes med at skabe omsætning i og omkring området, så forudsætter det, at Nationalpark Mols Bjerge opfattes og udvikles som en destination som et supplement på lige fod til Djurslands øvrige mange udflugtsmål. Der skal udvikles værdier, vision og mission, som fungerer som styringsredskaber for udviklingen af destinationen. Uden disse er der en reel fare for, at udviklingen af nationalparken kan komme til at forløbe ad hoc. I moderne destinationsudvikling arbejdes der gerne med 10 indsatsområder, som alle er vigtige, og som alle må udvikles for at skabe størst mulig effekt af indsatsen. Disse 10 indsatsområder har hver især en række elementer, som tager højde for udviklingen. De 10 indsatsområder er følgende: Identitet hvem vi er Interessenter hvem vi arbejder sammen med Indhold de oplevelser vi har og tilbyder Kvalitet den kvalitet vi arbejder med Indtægter de indtægter vi skaber Infrastruktur den infrastruktur vi stiller til rådighed Innovation de procedurer vi har til udvikling af idéer Viden det vi ved om markedet og konkurrenterne Kompetenceudvikling udvikling af vores medarbejdere Markedskommunikation og kommunikation generelt de budskaber vi sender til markedet om os selv

39 Handlinger Med baggrund i brugerundersøgelsens direkte og indirekte resultater synes der at kunne etableres en handlingsliste af såvel strategisk som operationel karakter. Definér Nationalpark Mols Bjerges særlige værdisæt for derved at skabe intern integration (samarbejde) og ekstern differentiering ( klarhed i markedet) Brug værdisæt som udgangspunkt for missi mission og vision for nationalparken Betragt Nationalpark Mols Bjerge som en destination i sin egen ret og brug destinationsudviklingsværktøj til at udvikle de 10 ovenstående indsatsområder Etabler et antal oplevelsesrum, som især skal udvikles. Disse oplevelsesrum kan både være stand-alone oplevelsesrum og oplevelsesrum, som har en grad af sammenhæng.. Etablér en prioriteringsliste over oplevelsesrum: Hvilke går vi i gang med her og nu, og hv ilke venter vi med? Udvikl flere muligheder for, at publikum kan nyde naturen fokus på æstetiske oplevelser Udvikl flere muligheder for, at publikum kan nyde medbragt mad fokus på nydelsesmæssige oplevelser Udvikl flere muligheder for, at publikum kan være handlende fokus på actionoplevelser. Her er det især væsentligt at fokusere på oplevelser, der involverer, engagererr og skaber mulighed for læring Udvikl flere muligheder for, at publikum kan lære gennem leg og handling især synes det vigtigt at lære ære noget om naturen, dyr og planteliv fokus på læringsoplevelser Drop helt underholdningsoplevelser i nationalparken i hvert fald på kort sigt. Hvis der skal udvikles underholdningsoplevelser, skal det ske yderst forsigtigt grundet brugernes forståelsee af, at naturen er et sted til afkobli afkobling Udvikl sammenhæng i dels det store overordnede oplevelsesrum (nationalparken) og dels de enkelte oplevelsesrum hvorfor er vi her nu? hvad kan vi særligt i dette oplevelsesrum osv.? Oplevelsesrum Nationalpark Mols Bjerge er qua sit geografiske omfang et kompliceret område at arbejde med. Det består ikke af ét oplevelsesrum, som kan kontrolleres af én myndighed eller én ejer. Der er fri adgang til det meste af området på alle tider af døgnet og fra de fleste ret ninger. Der er også mange små oplevelsesrum i området nogle større end andre. Fælles for dem alle er, at det handler om naturværdier i et kulturlandskab, og at der er stor bevågen hed omkring udviklingen af såvel det store oplevelsesrum som hvert enkelt m indre oplevelsesrum. + 38

40 Nationalpark Mols Bjerge har mulighed for gennem et kontrolleret strategisk arbejde at udforske krydsfeltet mellem 1) turisme som et spændende marked, 2) kulturlandskabet i form af natur, landbrug, kulturarv og byer og 3) de aktiviteter teter som allerede findes, og de aktiviteter som kan udvikles, der kan give turister og lokale mulighed for at få særlige oplevelser i området. Dette krydsfelt kan illustreres i figuren. Hvis Nationalpark Mols Bjerge skal indfri det store potentiale, som Midtjysk Turisme taler om, så kræver det en større satsning på udvikling af værdier, vision, mission, indsatsområder samt en klar fornem melse for at udforske krydsfeltet mellem marked, indhold og midler. Lånt fra bogen Oplevelsesrum: Turisme, Kulturarv og Oplevelser et krydsfelt, af Hird & Kvistgaard, Academica, 2010 Et oplevelsesrum kan defineres som en fysisk og mental kontekst, der giver nogle bestemte rammer for det enkelte individs oplevelsesmuligheder, og som medvirker til at formidle destinati onens værdisæt. Der er både permanente og ikke-permanente ikke rum og naturlige og menneskeskabte rum og kommercielle og ikke ikke-kommercielle rum. (Hird & Kvistgaard, 2010:19). Nationalpark Mols Bjerge er gennem sin udpegning et permanent, naturligt / menneskesk abt rum, hvor der i bymæssige områder er kommercielle aktiviteter, mens der i det meste af det resterende er tale om ikke ikke-kommercielle aktiviteter. Gennem arbejdet med oplevelsesrum for derved at skabe så gode muligheder for publikum som muligt kan der faciliteres muligheder for, at publikum kan realisere de ønsker om æstetiske, nydelsesmæssige, actionmæssige og læringsmæssige oplevelser, som de h ar givet udtryk for i brugerundersøgelsen. Faciliteringen af oplevelsesmuligheder gennem oplevelsesrum kræver, at oplevelsesrummene bearbejdes ud fra nogle kriterier, s om fremgår nedenfor. Disse kriterier er udviklet gennem arbejde med og analyse af op imo d 50 oplevelsesrum i Danmark og Nordtyskland. Kriterier Betydning Geografisk omfang Et oplevelsesrums fysiske størrelse betyder meget for muligheder for, at publikum faktisk kan dække rummet på en meningsfuld måde. Indre og ydre sammenhængskraft Et oplevelsesrums indre sammenhængskraft refererer til, hvor godt rummet i sig selv fortæller en sammenhængende historie, mens den ydre sammenhængskraft refererer til andre geografiske lokaliteter i nærheden. Publikumssammensætning og antal Publikumssamme Publikumssammensætningen nsætningen og antallet af publikummer i oplevelsesrummet er vigtigt at have kendskab til i forhold til udvikling og ønskede bevægelsesmønstre i, til og fra rummet. + 39

41 Infrastruktur generelt Den generelle infrastruktur har betydning for, om det rent faktis faktiskk er muligt for et stort eller mindre antal publikummer at komme til og fra og ikke mindst bevæge sig rundt i oplevelsesrummet. Infrastruktur turismens infrastruktur Antallet af spisesteder, attraktioner, overnatningssteder med videre er særdeles vigti gt for at kunne servicere det antal publikummer, man måtte have som mål. Publikums bevægelsesmønstre Hvordan publikum så rent faktisk bevæger sig rundt i oplevelsesrummet har stor betydning for ønskerne til udvikling. Historik Oplevelsesrummets historik betyder noget for udviklingsarbejdet. Her spiller kulturarv, identitet, fortællinger med mere en særlig rolle. Gennem arbejdet med oplevelsesrum og ovenstående kriterier er det muligt at opnå en klar systematik, som giver overblik over muligheder og begrænsninger i hvert oplevelsesrum og mellem de enkelte oplevelsesrum. På den måde kan der opstå muligheder for at samle / sprede a ktiviteter til gavn for lokale og turister. Kriterierne bør anvendes i sammenhæng med værdisæt, mission, vision sa samt mt de 10 indsatsområder i en samlet strategisk indsats med fokus på at fremme krydsfeltet mellem turisme, naturlandskab / kulturarv og oplevelser i form af konkrete aktiviteter, der er i overensstemmelse med nationalparkens særlige karakteristika og ånd. + 40

42 VER-DI er medfinansieret af VER-DI Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling

A Sense of Place Foreslåede Nationalpark Skjern Å. Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling

A Sense of Place Foreslåede Nationalpark Skjern Å. Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling A Sense of Place Foreslåede Nationalpark Skjern Å Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling A Sense of Place Foreslåede Nationalpark Skjern Å Af John Hird og Peter

Læs mere

VER-DI. Vern og verdiskaping naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling. Præsentation Nationalpark Mols Bjerge

VER-DI. Vern og verdiskaping naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling. Præsentation Nationalpark Mols Bjerge VER-DI Vern og verdiskaping naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling Præsentation Nationalpark Mols Bjerge er resultatet af et netværksarbejde, der blev iværksat med henblik på at

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Læring. - Målgruppeprofil 2012 Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009 Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer Januar 2009 Hovedresultater Generelt er der meget høj tilfredshed med Levuk blandt medlemmerne, og 94 % udtrykker at de er glade for at gå i Levuk, hvilket

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Kommunikationsplatform Sydjylland

Kommunikationsplatform Sydjylland Kommunikationsplatform Sydjylland Destinationsudvikling - macro destination Sydvestjylland Skærbæk Fritidscenter, 4. februar 2009 Opgaven Vi skal formulere et unikt, relevant og troværdigt omdrejningspunkt

Læs mere

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark På cykel i Danmark Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark Definition af cykelturisten Hvad er definitionen på en international cykelturist i Danmark? Er det den tyske familiefar, der har cyklen bag

Læs mere

Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening

Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan mellem Lemvig Kommune og Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Denne strategiplan er blevet til i en

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

INTRODUKTION TIL HELÅRSTURISME PÅ DJURSLAND

INTRODUKTION TIL HELÅRSTURISME PÅ DJURSLAND Antallet af biosupermarkeder er steget og vurderes fortsat at stige Vi vil have sund og næringsrig mad, men det skal gå hurtigt INTRODUKTION TIL HELÅRSTURISME PÅ DJURSLAND Danskerne skaber fællesskaber

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Kursisttrivsels måling SKOLEÅR 2016/2017. VUC Djursland: Et trygt sted at være og lære

Kursisttrivsels måling SKOLEÅR 2016/2017. VUC Djursland: Et trygt sted at være og lære 20.01.2017 Kursisttrivsels måling SKOLEÅR 2016/2017 VUC Djursland: Et trygt sted at være og lære Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning 1 Generelt 3 Social velbefindende 4 Kompetencer og udvikling

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D.

Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D. Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D. Lidt baggrund 03/12/14 Peter Kvistgaard 2 Program Introduktion til værksted Præsentation

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

TURISMEKONFERENCE 2012. RIG PÅ NATUROPLEVELSER? - statements, udfordringer og anbefalinger fra konferencen

TURISMEKONFERENCE 2012. RIG PÅ NATUROPLEVELSER? - statements, udfordringer og anbefalinger fra konferencen TURISMEKONFERENCE 2012 RIG PÅ NATUROPLEVELSER? - statements, udfordringer og anbefalinger fra konferencen INDHOLDSFORTEGNELSE Rig på naturoplevelser? - statements, udfordringer og anbefalinger fra konferencen

Læs mere

Servicevejvisning. i danske byer. - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

Servicevejvisning. i danske byer. - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet Servicevejvisning 2014 i danske byer - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet Servicevejvisning i Danmark Sammenhæng mellem gæsteservice og skiltning

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune Turistundersøgelse 2011 Mariagerfjord Kommune Kilde Consult side 2/16 - din kilde til viden Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Rapport... 5 Hvilket land kommer turisterne fra... 5 Overnatninger... 6 Hvor

Læs mere

Interessentanalyse. VisitGudenaaen. April 2015. Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark. Phone: +45 3311 0111

Interessentanalyse. VisitGudenaaen. April 2015. Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark. Phone: +45 3311 0111 Interessentanalyse VisitGudenaaen April 2015 Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark Phone: +45 3311 0111 CVR: 2867 2322 www.manto-as.dk Indholdsfortegnelse 1 Gudenåen som vækstkatalysator...

Læs mere

Gæsteundersøgelse. Rapport 1: En undersøgelse af forskelle og ligheder i højsæsonturisme og ydersæsonturisme i Toppen af Danmark.

Gæsteundersøgelse. Rapport 1: En undersøgelse af forskelle og ligheder i højsæsonturisme og ydersæsonturisme i Toppen af Danmark. Gæsteundersøgelse 2 0 0 7 2 0 0 8 Rapport 1: En undersøgelse af forskelle og ligheder i højsæsonturisme og ydersæsonturisme i Toppen af Danmark. Indledning Fra efteråret 2007 til efteråret 2008 gennemførte

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

SCULPTURE BY THE SEA 2011

SCULPTURE BY THE SEA 2011 SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?

Læs mere

Besøgsrapport 2010. Indhold

Besøgsrapport 2010. Indhold Besøgsrapport 2010 Indhold 1. Indledning. 2. Hvem besøger Fur & hvorfor? 3. Fakta om Ja-gruppen 4. Fakta om Nej-gruppen 5. Hvorfor vælges Fur fra el. til? 6. Status & afrunding. 1. Indledning Projektgruppen

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen

Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen Kontaktinformation på ansøger Organisation: Ringkøbing Fjord Turisme Adresse: Nørregade 2B Postnr.: 6960 Hvide Sande Kontaktperson:

Læs mere

BESØG NATIONALPARK THY

BESØG NATIONALPARK THY BESØG I NATIONALPARK THY 2013 BESØG Hvor mange er Nationalpark Thy? Målet med rapporten, er at formidle det årlige antal i Nationalpark Thy (NPT). Der tages udgangspunkt i år 2013. Antallet af giver os

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

INDHOLD INDHOLD AFSÆT 3 VISION 4 RÅSTOF 6 FOKUSOMRÅDER: IDENTITET 8 OPLEVELSER 10 FÆLLESSKAB 12 SYNLIGHED 14 BÆREDYGTIGHED 16

INDHOLD INDHOLD AFSÆT 3 VISION 4 RÅSTOF 6 FOKUSOMRÅDER: IDENTITET 8 OPLEVELSER 10 FÆLLESSKAB 12 SYNLIGHED 14 BÆREDYGTIGHED 16 VISION HEDELAND 1 INDHOLD INDHOLD AFSÆT 3 VISION 4 RÅSTOF 6 FOKUSOMRÅDER: IDENTITET 8 OPLEVELSER 10 FÆLLESSKAB 12 SYNLIGHED 14 BÆREDYGTIGHED 16 Kolofon: Vision Hedeland er udarbejdet i et samarbjede mellem

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

FESTIVAL VED GATEWAY BLOKHUS 2 + 3 + 4 JUNI 2016

FESTIVAL VED GATEWAY BLOKHUS 2 + 3 + 4 JUNI 2016 FESTIVAL VED GATEWAY BLOKHUS 2 + 3 + 4 JUNI 2016 KUNSTNERE FRA HELE VERDEN VISER LAND ART FOR BØRN & VOKSNE + MASSER AF WORKSHOPS + OMFATTENEDE SYMPOSIUMPROGRAM + MASSER AF FERNISERINGER + STORT FOLKEKØKKEN

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

VORES REJSE UDKAST TIL EN FÆLLES RETNING FOR DANSK TURISME VERSION AUGUST 2008

VORES REJSE UDKAST TIL EN FÆLLES RETNING FOR DANSK TURISME VERSION AUGUST 2008 Erhvervsudvalget 2007-08 (2. samling) ERU alm. del Bilag 304 Offentligt VORES REJSE UDKAST TIL EN FÆLLES RETNING FOR DANSK TURISME VERSION AUGUST 2008 Dette udkast er et dialogoplæg faciliteret af VisitDenmarks

Læs mere

Dansk Kyst- og Naturturisme. Region Syd Turismekonference maj 2015

Dansk Kyst- og Naturturisme. Region Syd Turismekonference maj 2015 Dansk Kyst- og Naturturisme Region Syd Turismekonference maj 2015 0 Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner Vision fra Vækstplanen Dansk Turisme og oplevelsesøkonomi skal frem mod

Læs mere

Hvordan får vi flere campingturister til Region Syddanmark? 3. december 2014. Kristian Holmgaard Bernth Helle Nysted Andersen Manto

Hvordan får vi flere campingturister til Region Syddanmark? 3. december 2014. Kristian Holmgaard Bernth Helle Nysted Andersen Manto Hvordan får vi flere campingturister til Region Syddanmark? 3. december 2014 Kristian Holmgaard Bernth Helle Nysted Andersen Manto Agenda 1. Velkomst Præsentationer bordet rundt 2. Nyeste viden Hvordan

Læs mere

Partnerundersøgelse. 13. september Tilfredshedsundersøgelse af partnere i Nationalpark Vadehavets partnerprogram. Af Jannik Lorenzen.

Partnerundersøgelse. 13. september Tilfredshedsundersøgelse af partnere i Nationalpark Vadehavets partnerprogram. Af Jannik Lorenzen. Partnerundersøgelse 13. september 2016 Tilfredshedsundersøgelse af partnere i Nationalpark Vadehavets partnerprogram. Af Jannik Lorenzen Forord Én af Nationalpark Vadehavets 12 målsætninger lyder på, at

Læs mere

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Handlingskatalog for Turisme BRNs tovholdergruppe for turisme har, i samarbejde med repræsentanter fra BRN erhvervsforum, udarbejdet et handlingskatalog

Læs mere

Det åbne bibliotek i Lynge

Det åbne bibliotek i Lynge Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

THE TALL SHIPS RACES 2013

THE TALL SHIPS RACES 2013 THE TALL SHIPS RACES 2013 RAPPORT GÆSTEANALYSE JULI 2013 Indhold INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES BEGIVENHEDEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM

Læs mere

Destination Djursland Destination Djursland er etableret for at medvirke aktivt til at fremme og udvikle turis-

Destination Djursland Destination Djursland er etableret for at medvirke aktivt til at fremme og udvikle turis- Partnerskabsaftale mellem Danmarks Jægerforbund, Destination Djursland, DGI Karpenhøj, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen Kronylland, Naturhistorisk Museum, og Syddjurs Kommune om fælles, koordinerende

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Potentialevurdering af GudenåLandet

Potentialevurdering af GudenåLandet Potentialevurdering af GudenåLandet GudenåSamarbejdet Notat Februar 2015 Manto A/S Jorcks Passage Opg. B, 4. sal 1162 København K Denmark Phone: +45 3311 0111 CVR: 2867 2322 www.manto.dk Opsummering Gudenåen

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017. August, 2014

Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017. August, 2014 Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017 August, 2014 Hals Agenda 7. Marts 2013 1. Baggrund 2. Mission 3. Vision 4. Indsatsområder 1. Baggrund Turismeudviklingsstrategi 2017 er udarbejdet

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

RESULTAT AF GÆSTEUNDERSØGELSE

RESULTAT AF GÆSTEUNDERSØGELSE RESULTAT AF GÆSTEUNDERSØGELSE Af Mark Lundgaard Knudsen 14. OKTOBER 2016 VISITSILKEBORG Søndergade 2B Indholdsfortegnelse Resultat af gæsteundersøgelse Indledning... 3 Følgende steder er interviewene foretaget...

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

Mødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark

Mødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark VER-DI Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling Projektleder Thomas Olesen Program for 1. årsmøde i VER-DI projektet 3 4. november 2009 og 2. møde i Styregruppen

Læs mere

Vision 2030 Oplev det rå og autentiske Halsnæs. - det er ikke for fint, og det føles ægte

Vision 2030 Oplev det rå og autentiske Halsnæs. - det er ikke for fint, og det føles ægte Vision 2030 Oplev det rå og autentiske Halsnæs - det er ikke for fint, og det føles ægte Marts 2016 Forord Halsnæs Kommune ligger i Nordsjælland i det nordvestlige hjørne af Region Hovedstaden. Her ligger

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

4. NYTTIGE ADRESSER. Nyttige adresser

4. NYTTIGE ADRESSER. Nyttige adresser 4. NYTTIGE ADRESSER Børn og sundhed www.altomkost.dk www.boernemad og bevaegelse.dk www.doktorskrump.dk www.dgi.dk www.eventyrvaerkstedet.dk www.folkesundhed.dk www.folkesundhed.kk.dk www.frugtkvarteret.dk

Læs mere

VISION OG STRATEGI SILKEBORG SØHØJLANDET DANMARKS OUTDOOR HOVEDSTAD

VISION OG STRATEGI SILKEBORG SØHØJLANDET DANMARKS OUTDOOR HOVEDSTAD VISION OG STRATEGI 2017-2022 SILKEBORG SØHØJLANDET DANMARKS OUTDOOR HOVEDSTAD 1 V s t Vision og strategi 2017-2022 kort version Silkeborg Søhøjlandet - Danmarks Outdoor Hovedstad VisitSilkeborgs vision

Læs mere

Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt

Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt Notat Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt 1 1. Introduktion Dette oplæg til Vækststrategi for kyst- og naturturismen i Danmark er udviklet i bestyrelsen for Dansk Kyst- og

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet!

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet! Dette scenarie har meget meget lidt at gøre med vores vision for vandog wellnessprojektet. Men denne visionære mand fra en helt anden tidsalder er alligevel et godt udgangspunkt for at belyse nutidens

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

AFDÆKNING AF TURISTERNES BEVÆGELSESMØNSTRE I DANMARK

AFDÆKNING AF TURISTERNES BEVÆGELSESMØNSTRE I DANMARK L O N E A L L E T O R P C A L L A R D, H E A D O F R E S E A R C H, W O N D E R F U L C O P E N H A G E N AFDÆKNING AF TURISTERNES BEVÆGELSESMØNSTRE I DANMARK Analyse under Culture Plus af turisternes

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere