Brugernes holdninger Nationalpark Mols Bjerge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugernes holdninger Nationalpark Mols Bjerge"

Transkript

1 Brugernes holdninger Nationalpark Mols Bjerge Spørgeskema- og interviewundersøgelse Marts 2011 Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling

2 Brugernes holdninger Nationalpark Mols Bjerge Spørgeskema- og interviewundersøgelse Marts 2011

3 Titelblad Brugernes holdninger Nationalpark Mols Bjerge Forfattere: Peter Kvistgaard og John Hird Udarbejdet for og i tæt samarbejde med Destination Djursland i regi af VER-DI-projektet Kortmaterialet på forsiden er venligst stillet til rådighed af Destination Djursland Kontaktpersoner KvistgaardConsulting: Peter Kvistgaard, Ph.D. Toften 35, Mou 9280 Storvorde Mobil Hird&Ko ApS : John Hird, cand.mag. Kronen Gistrup Mobil

4 Indhold Del 1: Baggrund Formål Proces Datagenerering Tekniske specifikationer Læsevejledning... 7 Del 2: Spørgeskemaer Spørgeskemaer generelt Spørgeskemaer kryds på de der har besøgt andre nationalparker i ind- og udland Del 3: Interview Del 4: Konklusion, perspektiver, handlinger og oplevelsesrum Konklusion Perspektiver Handlinger Oplevelsesrum... 38

5 Del 1: Baggrund 1.1 Formål Mols Bjerge er udpeget til at være nationalpark. I forbindelse med arbejdet med at udvikle Mols Bjerge som nationalpark deltager Mols Bjerge via Destination Djursland i et større nordisk udviklingsprojekt mellem danske, svenske og norske nationalparker. Dette projekt kaldes VER-DI og står for Vern og verdiskaping i naturbeskyttelsesområder. Formålet med undersøgelsen er at få et så bredt og dybt kendskab til brugernes oplevelser og opfattelser af Nationalpark Mols Bjerge som muligt for derved at skabe et informeret fundament for beslutninger om udvikling af aktiviteter og formidling i nationalparken i årene fremover. Der er dermed fokus på mulige aktiviteter i nationalparken. Brugerundersøgelsen har dermed såvel strategisk som operationel betydning for udviklingen af aktiviteter i og omkring Nationalpark Mols Bjerge. 1.2 Proces Brugerundersøgelsen er blevet til i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem Nationalpark Mols Bjerge (Destination Djursland), foreslåede nationalpark Skjern Å (arbejdsgruppe med deltagere fra Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune) og konsulenterne. Der er udviklet et fælles spørgeskema for de to nationalparker. Dette fælles grundlag kan give værdifuld viden på tværs af de to nationalparker i forhold til brugere, oplevelser, aktiviteter og ikke mindst ønsker til fremtidige aktiviteter. 1.3 Datagenerering Der er en kombination af kvantitative og kvalitative metoder til opnåelse af såvel bredde som dybde i forhold til formålet med undersøgelsen. Den kvantitative metode består af spørgeskemaer til personer, som befinder sig i eller har besøgt nationalparken på et givent tidspunkt. Der er indsamlet brugbare svar fra i alt 235 personer. Målet var 300 besvarelser. Dette svarer til en kvantitativ målopfyldelse på 78,3 %.

6 50 besvarelser stammer fra turistbureauerne på Djursland, mens de resterende 185 besvarelser er indsamlet i og omkring nationalparken i uge 42 i 2010 (efterårsferien). Der blev samlet ind på pladsen for Ebelfestivallen ved Fregatten Jylland i Ebeltoft, ved Kalø Slotsruin og i selve Ebeltoft by. Indsamlingsstederne afhang af vejret den pågældende dag. Indsamlingstidspunkterne og indsamlingsstederne kan give anledning til overvejelser vedr. repræsentativitet. Hovedparten af spørgeskemaerne er indsamlet i uge 42, og dette kan give en vis skævhed i besvarelserne, idet der kan være tale om en bestemt type gæster i området på netop dette tidspunkt. Havde undersøgelsen haft skemaer fra maj til oktober havde der kunnet være langt flere forskellige typer gæster repræsenteret i materialet. Den manglende repræsentativitet kan således udgør et problem i forhold til svarenes generelle anvendelsesgrad. Der ligger en række praktiske og projektmæssige problemer bag indsamlingstidspunkterne og indsamlingsstederne. Disse er for omfattende til at komme ind på i denne rapport. Den kvalitative metode består af opfølgende telefoninterview med personer, som på spørgeskemaet har indikeret, at de ville stille sig til rådighed for opfølgende og uddybende spørgsmål om deres ophold i nationalparken. Målet var 30 gennemførte interview. 31 personer havde indvilget i at deltage i opfølgende telefoninterview. Det er lykkedes at etablere kontakt til og gennemføre interview med 15 personer i november og december De resterende kunne ikke interviewes af følgende årsager: Nogle havde fortrudt; nogle var ikke til at få fat på på trods af kontaktinformationer; nogle var for unge dvs. under 18 år. Det er vurderet uetisk at gennemføre telefoninterview med personer under 18 år uden accept og deltagelse af forældrene. På denne baggrund er den kvantitative målopfyldelse 50 % af det oprindelige mål. 16 af de 31 indvilgende personer til uddybende telefoninterview har besøgt andre danske / udenlandske nationalparker før. Halvdelen af disse har deltaget i telefoninterviewene. 1.4 Tekniske specifikationer Spørgeskemaer Der har deltaget i alt 235 personer fordelt på 135 kvinder og 100 mænd med en gennemsnitsalder på 41 år. Gennemsnitligt har der været 3 voksne per besøg i denne undersøgelse. Der har været 0,6 barn under 12 år samt 0,3 barn over 12 år per besøg. Der har i gennemsnit været 0,2 hunde per besøg.

7 Hvad angår besøgets varighed fordeler besøgene sig som følger: Besøg varighed 1 time 2 timer 3 timer 4 timer mere end 4 timer ,3% 35,7% 16,3% 5,4% 31,2% Bemærk, at antallet af besvarelser i tabellen ikke summerer op til 235, men til 221 besvarelser. Dette skyldes, at enkelte ikke har besvaret dette spørgsmål. Hvad angår spørgsmålet, om respondenten har besøgt andre nationalparker i ind- og udland før Mols Bjerge, så fordeler svarene sig som følger: Besøgt andre Ja Nej Ved ikke ,6% 23,9% 16,5% Som ovenfor summerer antallet af besvarelser ikke op til 235, men til 218 besvarelser. Respondenterne har i gennemsnit besøgt nationalparken 16 gange. Bag disse høje besøgstal gemmer sig 9 besvarelser, hvor besøgstallet er 100 eller derover. 3 respondenter angiver, at de har besøgt nationalparken 1000 gange. Bortset fra 3 respondenter, der kommer fra Sjælland, har alle øvrige respondenter med mere end 100 besøg i nationalparken lokal tilknytning, hvis Århus- og Randersområderne tælles med som lokale. Da nationalparkområdet dækker over et ret stort areal inklusive en større by i form af Ebeltoft betragter disse respondenter muligvis pendling ind og ud af området som en form for besøg i nationalparken. Dette kunne forklare de høje besøgstal. Muligvis afspejler disse meget høje besøgstal et problem for respondenterne med at overskue, hvornår de har besøgt nationalparken som sådan, og hvornår de blot har været inde i området på besøg eller arbejde. Dette fremgår ikke af spørgeskemaerne. Der synes i det hele taget at være tale om ret rutinerede nationalparkbrugere i dette udpluk af brugerne af Nationalpark Mols Bjerge. På baggrund af populationens postnumre kan det konkluderes, at hovedparten af respondenterne kommer fra en radius af omkring km fra nationalparken. Et mindretal kommer fra København, Odense, Nordjylland og Sydjylland. Det er i lyset heraf, at resultaterne skal ses.

8 1.5 Læsevejledning Rapporten er inddelt i 4 dele. Første del beskriver formål og de mere tekniske sider af arbejdet. Anden del behandler de kvantitative data spørgeskemaerne. Her trækkes der tendenser frem af tallene. Det skal bemærkes, at der her alene er tale om tendenser i de brede data. Det er svært at drage fuldstændige konklusioner på basis af disse tendenser. Andel del har såvel en generel afdeling som en mere specifik afdeling. Den generelle er alle svarene på spørgsmålene i spørgeskemaet fordelt på frekvenser i procenter. Der kan være udsving på det enkelte spørgsmål i forhold til, hvor mange personer der netop har besvaret det enkelte spørgsmål. Udsvingene ligger mellem 234 og 227 personer på de enkelte spørgsmål. Det vurderes derfor, at udsvingene ingen betydning har for svarene. Den mere specifikke afdeling er svarene fra de personer, der har svaret ja til, at de før har været i andre danske og/eller udenlandske nationalparker. Det vil sige, at disse svar er isoleret fra de øvrige svar. På den måde er det ønsket, at der kommer svar fra de, der er erfarne brugere af nationalparker. Om svarene fra ikke-erfarne og erfarne brugere af nationalparker varierer, vil anden del vise. I forhold til krydset mellem erfarne nationalparkbrugere og spørgeskemaets spørgsmål er der også udsving i forhold til, hvor mange personer der har besvaret enkelte spørgsmål. Udsvingene ligger her mellem 130 og 127 personer. De er derfor ubetydelige. I denne anden del er der ligeledes en sammenligning mellem den totale population (benævnt Alle) og de personer, der har besøgt andre danske / udenlandske nationalparker (benævnt Besøgt andre) for at vise, om der skulle være klare forskelle mellem de to grupper. Det er vigtigt for forståelsen af kommentarerne til hver figur, at gøre opmærksom på nogle teoretiske betragtninger, som ligger bag udformningen af spørgsmålene, og dermed hvad der kan udsiges om svarene. Spørgsmålet Jeg besøger parken for at er et motivspørgsmål. Spørgsmålene er inddelt i fem oplevelsestyper, nemlig 1) Æstetiske oplevelser, som handler om, at man blot er tilstede i nuet i naturskønne omgivelser eller nyder smuk arkitektur eller lignende. Det er en ret passiv oplevelse, hvor man blot er; 2) Underholdningsoplevelser er stadig ret passive, og her lader man sig underholde af andre. Det kan være musik, teater eller et besøg på et museum; 3) Læringsoplevelser er mere aktive, idet man er involveret i at lære noget nyt. Det kan være lære at skære i træ, at sejle i kajak eller lignende; 4) Actionoplevelser handler om at være meget aktiv, nemlig at gøre noget som fx at sejle i kajak eller skære i træ. Her er man engageret, mentalt optaget og involveret; 5) Nydelsesoplevelser handler om at nyde mad, drikkevarer, wellness eller lignende. Her er det selve nydelsen (hedonismen), der er i centrum. Nydelsen for nydelsens egen skyld.

9 Tredje del behandler de kvalitative data interviewene. Her sættes mere kød og blod på data, og der kommer flere nuancer med i vurderingen af Nationalpark Mols Bjerge. Fjerde del trækker tingene op og sætter i perspektiv. Hvad kan betragtes som væsentlige konklusioner, og hvad kan der evt. gøres med konklusionerne.

10 Del 2: Spørgeskemaer 2.1 Spørgeskemaer generelt Der synes at være ganske stor opbakning til æstetiske oplevelser og mere actionorienterede oplevelser. De æstetiske oplevelse r handler meget om at søge indad. Det er overraskende, at læringsoplevelser i form af lære noget om natur og underholdningsoplevelser i form af deltage i events synes at spille en mindre rolle for de besøgende. Underholdning især, da en stor del af besvarelserne er indkommet i forbindelse med Ebelfestivallen i Ebelto ft i uge 42. Festivallen kommer ind under events og specielle arrangementer.

11 Mennesket, der søger indad på et naturskønt sted med fred og ro, hvor der er plads til nydelse sammen med venner og familie s ynes at præge billedet af besøget i nationalparken. Der er således tale om både det enkelte individ og individer i grupper, der søger freden og roen gennem æstetiske oplevelser og nydelse i naturen. At lære noget er klart mindre vigtigt end de æstetiske oplevelser koblet lidt med action og en del med nydels e. At besøget i nationalparken tilmed er gratis, synes at fremme lysten til at besøge nationalparken. Ovenstående figur kan tolk es på den måde, at det er motiverende for omkring 60 % af de besøgende, at der er tale om gratis oplevelser i naturen.

12 Nationalparkenalparken synes at stå ganske stærkt hos de besøgende, idet besøget / besøgene i overordentlig stor grad gør de besøgende glad e, giver dem lyst til at komme igen, og ikke mindst giver dem lyst til at anbefale parken til andre. Endvidere og det er superpositivt, så lever parken flot op til de besøgendes forventninger. Endvidere er det imponerende, at så mange får lyst til at beskytte naturen ved et besøg i nationalparken. Imidlertid appeller er besøget ikke synderligt meget til, at de besøgende har lyst til at arbejde frivilligt i nationalparken. Her går grænsen ganske tydeligt.

13 Der tegner sig et generelt positivt billede af en nationalpark, der er fascinerende, unik, ægte og mindeværdig, og hvor deltagerne selv spiller en ret betydningsfuld rolle i at skabe oplevelserne. Overraskende synes oplevelserne at være i mindre udstrækning. Nationalparken synes ikke at byde på noget grænseoverskridende.

14 Generelt synes respondenterne ikke at savne ret meget. Det, de savner mest, er naturlegepladser og at være aktiv. Det interessante ved ovenstående er ikke de, der er enige, eller de, der er neutrale. Derimod er det interessant med de, der er uenige. Her må man notere sig mo dstand i de forskellige spørgsmål. Bortset fra det med fiskepladserne, så er der en interessant modstand mod en restaurant / café i nationalparken bortset naturligvis fra dem, der befinder sig i Ebeltoft og andre steder med udskænkning af forskellig art og omfang.

15 I forhold till tidligere figurer så er det interessant, at hovedparten af respondenterne er glade for nationalparken og de oplevelser, der ligger heri, men meget få ønsker at have mulighed for at støtte nationalparken økonomisk, og som det sås tidligere, er der tilsyne ladende heller ikke nogen sammenhæng mellem glæde for nationalparken og så lysten / ønsket om at bidrage med frivillig arbejdskraft til nationalparken. Man vil me get gerne nyde nationalparkens oplevelser især de æstetiske, action og nydelsesmæssige opl oplevelser. evelser. Men man vil altså ikke yde noget for den hverken monetært eller med arbejdskraft. Det er ligeledes interessant at se, at respondenterne i mild grad efterspørger information af forskellig art, men åbenbart ik ke formidlet gennem guider. Der er tilsyneladende syneladende større efterspørgsel efter parkeringspladser end efter guider. Det harmonerer måske meget godt med, at respondent erne i stor grad (60,3 %) sætter pris på, at besøget i nationalparken er gratis. Princippet om gratis natur (gratis adgang og benyt telse) i Danmark synes at slå igennem her.

16 I en tid, hvor smartphones bliver stadigt mere udbredte verden over, og hvor der konstant er tale om, at der skal laves forskellige applikationer til di sse smartphones, så alle borgere som turister kan få in information formation via mobiltelefonen, er det bemærkelsesværdigt, at omkring 20 % af respondenterne ønsker information via mobiltelefonen. Her bør indtænkes, at gennemsnitsalderen for respondenterne ligger på 41 år, hvilket ikke er særligt højt. Det er lige så overraskende, raskende, at respondenterne ikke ønsker mere elektronisk formidling via standere. Det er ellers trenden over alt i verden, at information skal være tilgængelig over alt hele tiden, så den enkelte selv kan benytte sig af den, hvis dette ønskes. Begge overraskelser askelser kan hænge sammen med konteksten. At der er tale om en nationalpark, hvor det er de stille indadvendte oplevelser, d er er i centrum. I den forbindelse kan informationsformidling via forskellige elektroniske platforme virke forstyrrende måske endog end decideret forkerte i konteksten. Interessant, at der er større opbakning til almindelig information, end til den elektroniske information se tidligere figur.

17 Det er meget få af respondenterne, der havde hund med i nationalparken, og det afspejler måske svaret vedr. hundetræning. Måske handler det også om, at man selv er sammen med hunden i nationalparken, og at det først og fremmest handler om nydelsen i samværet med hunden ikke arbejde med hunden. Nydelseselementer er også i spil her. At respo respondenterne ndenterne er villige til at betale for picnickurve passer fint sammen med det ret klare element af nydelse, som fremstod i de tidligere figurer. Interessant er det, at man er forholdsvis tilbageholdende med at betale for fys iske aktiviteter som løbeinstruktion, ktion, yoga og rollespil. Det er måske netop interessant, da respondenterne tidligere udtrykte, at hele 56,4 % synes, at ople velserne i nationalparken er engagerende at de selv er aktive medspillere i oplevelsesskabelsen. Det er også interessant, at unde rholdningselementer bliver interessant for responrespon denterne i form af friluftsteater. Tidligere var netop underholdningsoplevelser ikke nær så fremtrædende som æstetiske, actio n og nydelsesoplevelser.

18 Selv om læringsoplevelser ikke er en af hovedårsagern hovedårsagerne e for besøg i nationalparken, og at man ikke savner guider i nævneværdigt omfang (18 %), så er respondenterne villige til at betale for ture med naturvejledere. Måske skyldes dette inkonsistens i anvendelsen af begreber at guide (som noget man skal betalee for; noget med charterrejser og den slags) er noget andet end naturvejleder (som er gratis og noget som man kender fra den danske natur i forvejen).det har ikke været intentionen at skelne mellem begreberne. Det er ikke klart i denne undersøgelse. Andre læringsoplevelser træder også pludselig frem i form af foredrag og kurser. Topscoren er dog totalt set grill-selv-faciliteter. faciliteter. Dette understreger sammenhængen mellem naturoplevelser og sociale oplevelser som nærvær med venner og familie samt nydelsesoplevelser. Modsat er hele 47,2 % villig til at betale for actionoplevelser i form af cykelleje. Det er en ændring fra tidligere holdninger om actionoplevelser.

19 At respondenterne i høj grad (88,3 %) mener, at besøget i nationalparken handler om nærvær med venn er og familie, synes at blive understreget her, idet tilbud om børnepasning næsten totalt afvises. Nationalparken er en fællesskabsorienteret oplevelse, hvor man er sammen om opl evelserne. I forhold til tidligere figurer er det bemærkelsesværdigt, at der eer knap 20 % opbakning til at bidrage økonomisk og måske også gennem frivilligt arbejde i foreningsregi til nationalparkens arbejde og fremtid. Interessant er det også, at hele 21 % er villig til at betale for at komme ind i nationalparken. Modsat er de r naturligvis knap 70 %, der ikke er villig til det.

20 2.2 Spørgeskemaer kryds på de der har besøgt andre nationalparker i ind ind- og udland De æstetiske oplevelser sammen med actionoplevelser er her i fokus. De er blevet forstærket i forhold til den tota le population. Der er bevægelser fra neutralgruppen og enig-gruppen over mod helt-enig enig-gruppen. gruppen. Samtidig forstærkes de steder, hvor der er besvarelser over imod uenig og helt uenig.

21 Igen er det oplevelser, som peger indad for dels det enkelte menneske o g dels sammen med venner og familie. Læring synes at være mindre betydnings fuldt. Det sociale element synes at være særdeles fremtrædende i respondenternes oplevelse af nationalparken. Overraskende må ske er det gratis element i oplevelsen af nationalparken n forstærket i forhold til den totale population. Overraskende måske, fordi disse respondenter ved besøg i andre nationalparker mest i udlandet måske har været vant til at betale for oplevelserne. Derfor kunne man måske forvente en større imødekommenhe d over for betaling for oplevelserne. Dette ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet i denne population.

22 I forhold til den samlede population af respondenter er tendensen klar hos de respondenter, der tidligere har besøgt andre da nske / udenlandske nationalparker. Besvarelserne bevæger sig i begge retninger mod enten besvarelsen helt enig eller besvarelsen helt uenig. Det er den generelle tendens. I forhold til den samlede population er der flere hele enige på de observationer, der blev gjort ovenf or. Det er de æstetiske oplevelser sammen med det aktive, der er i højsædet og sine steder ret markant. Nyde naturens skønhed stiger med knap 10 % point.

23 Generelt synes respondenterne ikke at savne alverden. Det er meget få steder, hvor man udtrykker klare ønsker. Et eksempel er stisystemer. Ellers må det siges at være ganske nøjsomme ønsker. Blandt andet ser det ikke ud til, at der på baggrund af denne gruppe respondenter kan etableres et økonomisk baseret argument for etablering af en restaurant / café i området ud over de, der allerede findes i eksempelvis Ebeltoft.

24 Set i forhold til denne gruppes erfaringer med andre nationalparker kan det måske overraske, at denne gruppe er så lidt inter esseret i at bidrage til nationalparkens videre udvikling gennem betaling for adgang og generel støtte til nationalparken gennem donationer. Også overraskende kan det synes at være, at der er så lidt efterspørgsel efter mere viden i forhold til nationalparken. Ønske t om mere viden om kulturhistorien og viden om dyr og planter er overraskende svagt repræsenteret i respondenternes holdninger. Overraskende fordi der på verdensplan er stadig større efterspørgsel efter specifik viden gerne lokationsbestemt viden.

25 Igen er det ret beskedne ønsker, der vises. s. Topscoren er muligheder for at leje udstyr, som kan hjælpe med at skabe aktiviteter. Dette understreger ønsket om actionoplevelser i naturskønne omgivelser. Både for det enkelte individ og for grupper. Her synes oplevelsernes sociale el ement også at blive understreget. Man vil gøre disse ting sammen med nogen. Sammen med venner og familie. Det kan dog ikke udelukkes, at man også vil gøre det alene, skønt det ikke fremgår af materialet. Informationskravene i nationalparken er til at overse. Der er ikke kr krav om information hverken via standere eller via mobiltelefonen. Om det afspejler et ønske om at være alene i naturen (med nogen) uden tilgang af elektronisk information, eller om det afspejler, at det bare ikk e er der, og så bruger man det ikke, det er uklart. Det kan have noget at gøre med, at man betragter nationalparken som et helle, hvor man kan søge tilbage til naturople velser som i de gode gamle dage. Det viser materialet ikke noget om. Der må dybere undersøgelser til for at afdække dette sociologi ske spørgsmål.

26 Her er helt-enig-svarene svarene isoleret for grupperne Alle og Besøgt flere. Her ses det ganske tydeligt, at der er ret få klare ønsker om mere i nat ionalparken. Topscoren for begge grupper er stisystemer og viden om planter og dyr. I forhold till de mange tiltag rundt om i Danmark og udlandet de senere år vedrørende produktion og salg af lokale og ganske ofte økologiske fødevarer kan det overraske, at der er så behersket en efterspørgsel, som det er tilfældet i begge grupper. Overraskende er måske især, at de erfarne nationalparknationalpark brugere har så beskedne ønsker desangående.

27 Støtte nationalparken økonomisk synes ikke at være et hit også selv om der er flere erfarne nationalparkbrugere, der ønsker det end totalpopulationen. Topscoren er ønsket et om at leje udstyr til at være aktiv med. Her er der en lille stigning blandt de erfarne nationalparkbrugere. Igen synes ønskerne at være ret beskedne.

28 Der er en række meget klare svar her. De fleste steder svares der klart nej til forslagene. Dog s ynes der at være nogle potentialer i tallene. Måske afspejler de klare nej er, at respondenterne ikke kan se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre eksempelvis yoga i naturen. Hvorimod noget så enkelt som picnickurve let kan ses for det indre øje. Det stemmer i øvrigt godt overens med respondenternes ønsker om at nyde mad i naturen (se tidligere). Selvom der ikke tidligere var indikationer af, at underholdning var noget, respondenterne generelt kom for i nationalparken, så kan respondenterne faktisk godt dt forestille sig, at de vil betale penge for friluftsteater i nationalparken. Måske dette harmonerer med deres syn på, hvad nationalparken kan tilbyde, og at dette ikke konflikter med naturen og nydelsen heraf. Rollespil derimod synes ikke for denne grupp e at være noget eftertragtet. Dette kan måske også overraske, da denne type fritidsaktivitet er i stigning i Danmark generelt og har været det i nogen tid. At der ikke er noget ønske om at betale for løbeinstruktion kan måske undre, da løb i naturen er een n ret udbredt disciplin i Danmark. Måske dette hører til i klubregi og ikke i nationalparkregi. Men det kan der vel ændres på.

29 Ture med naturvejleder er en topscorer her sammen med foredrag og kurser. Så selv om respondenterne ikke kommer for at få læ ringsoplevelser, så synes der at være muligheder her, idet svarene viser klare ønsker. Med grill-selv-facililiteter facililiteter understreges nydelsesoplevelsernes betydning igen. Det er vigtigt for respondenterne at have muligheder for at udfolde deres basale behov forr at lave mad i naturen. Det er jo en tendens, som er set ret kraftigt de senere år med udendørs køkkener med mere og mere av ancerede grillanordninger også køkkener til at tage med i naturen og på stranden. Cykler synes også at være efterspurgt. Dette kan n måske forekomme sært, idet danskerne generelt medbringer cykler der, hvor de ønsker at cykle. At de også skulle være villige til at betale for cykler i form af leje, er også overraskende, idet cykelordninger i byerne mod beta ling har trange kår. Endelig er cykler i byerne ofte en gratis transportmulighed, så hvorfor skulle man være villig til at betale for cykler i en nationalpar k?

30 Det klart mest iøjnefaldende svar her er, at børn er noget man selv passer især måske i naturen. Her bør indtænkes, at et motiv for at besøge nationalparken er nærvær med venner og familie, og at det derfor næppe er velset, at man lader sine børn passe. Nu er man kom met i naturen, og så er det en social aktivitet for hele familien. Udlejning af kano og kajak kan respondenterne ne godt se som betalingsaktivitet. Dette understreger behovet for at være aktiv i naturen. Læringsoplevelser synes at være kommet snigende tilbage i disse svar, idet bøger og film om nationalparken samt udstillinger, foredrag og ture med naturvejledere er aktiviteter, som man gerne vil betale for i en vis udstrækning naturligvis. Også dét at komme ind i nationalparken kan knap 21 % godt acceptere. Det harmonerer ikke så godt med det tidligere klare moti v med gratis oplevelser.

31 I seks ud af ni spørgsmål er der en ret klar tendens til, at de erfarne nationalparkbrugere er mere betalingsvillige end totalpopulationen. Generelt er der nogle ret klare svar i denne figur. Det er nydelsesoplevelser i form af picnickurve, læring i form af foredra g og ture med naturvejleder samt underholdning i form af friluftsteater. Action i form af yoga (dette kan godt være lidt specielt for flertallet) i naturen ha r bemærkelsesværdigt mange, der er betalingsvillige for denne aktivitet.

32 Nydelsesoplevelser er fortsat i centrum i form af grill grill-selv-steder steder og overdækkede borde til brug ved nydelsen af medbragt eller til formålet købt og muligvis også på stedet tilberedt mad. Også actionoplevelser i form af cykler og kano og kajak er responde respondenterne nterne øjensynlige villige til at betale for. Og så er der lige læringsoplevelserne med udstillingerne som noget, man er betalingsvillige omkring. Støtteforeningen Nationalparkens Venner synes ikke at være noget, respondenterne er helt vilde med, men der e r dog i gruppen af erfarne nationalparkbrugere 22,3 %, der er villige til at betale for et medlemskab. Og det er jo dog en start.

33 Del 3: Interview Med baggrund i den enkelte respondents svar i spørgeskemaet har hvert interview været struktureret efter følgende skabelon: Hvad er dit umiddelbare indtryk af nationalparken hvad synes du om den? Hvad er dét, der er så særligt ved den? (hvad er godt, og hvad er skidt?) Er der nogle ting, du mangler i nationalparken? Hvad ville du eventuelt være villig til at betale for i nationalparken? Kunne du forestille dig, at man kunne få succes med fødevarer, der er produceret i nationalparken? Har du eventuelt nogle gode råd til udvikling af nationalparken (hvad ville DU gøre for at gøre det til en endnu bedre oplevelse at besøge parken? Data fra hvert enkelt interview gennemgås ikke slavisk. Der præsenteres meningskondenseringer for hvert tema fra interviewene nedenfor. Det er ikke alle data fra respondenterne, der er taget med i nedenstående afsnit. Mange af informationerne dukker også op andre steder i analysen i form af generelle informationer om området. Disse informationer er ikke altid tydeligt markeret som respondenternes udsagn. Hvad er dit umiddelbare indtryk af nationalparken hvad synes du om den? Respondenternes umiddelbare indtryk er præget af positive ord som dejlig, smuk, rart sted, fredelig, hyggelig, flot og tilgængelig. I forhold til tilgængelighed nævner en respondent det omfattende stisystem man nærmest kan blive væk i og anden respondent finder det positivt, at man både kan gå, cykle eller køre rundt i nationalparken. Det er tydeligt, at det er naturen, der især skaber et samlet positivt indtryk. Det er naturen, det handler om. Nogle respondenter fortæller, hvad de bruger naturen til det er bl.a. at gå ture og at nyde udsigten. Der ikke tale de vilde oplevelser, men nærmere de typer af oplevelser, man kan få på en god travetur i smuk natur. Oplevelser som inkluderer information undervejs fx i form af en guide eller en retningspil ved et udsigtspunkt. Kun en enkelt respondent bemærker, at vedkommende ikke rigtig så det som en park, da den ikke var afgrænset fra det omkringliggende.

34 Hvad er dét, der er så særligt ved den? (hvad er godt, og hvad er skidt?) Det særlige ved nationalparken er naturen / landskabet. Flere respondenter lægger vægt på den variation, man møder i nationalparken. Respondenterne bruger i den forbindelse ord som kuperet, bakket og foranderligt. Og så er nationalparkens natur ifølge et par respondenter også lidt vild. Et par respondenter udtrykker sig positivt omkring skiltning / information, mens en anden savner flere skilte. En enkelt efterlyser aktiviteter som fx kanoudlejning eller cykeludlejning. Men disse kommentarer / input spiller klart en birolle i forhold til natur og landskab. Er der nogle ting, du mangler i nationalparken? Overordnet set savner respondenterne især ting, som på en eller anden måde hører naturligt til i nationalparken. Eller som en af respondenter udtrykker det:..de [aktiviteterne] bør ikke være udefrakommende. Helt konkret nævner respondenterne fx: junglestier, skattejagter, bænke, grill-selv-faciliteter, shelters, kajak- og cykeludlejning. En enkelt respondent nævner dog spisesteder, og en anden nævner bl.a. Open By Night arrangement og en øldag. Men generelt er de ting, respondenterne altså i høj grad knytter til naturen, og det man kan med og i naturen. Endelig vil flere gerne have mere information om de ting, man møder på sin vej igennem nationalparken. Hvad ville du eventuelt være villig til at betale for i nationalparken? Kun en enkelt respondent udtrykker villighed til at betale for at komme ind i nationalparken. Generelt er holdningen den, at man ikke vil betale for at benytte naturen. Et par respondenter åbner dog op for at betale for at komme ind, hvis det er nødvendigt i forhold til vedligeholdelse. Det er også ret begrænset, hvad respondenterne umiddelbart ellers ville være villige til at betale for. Det handler om guidede ture, vandreture og oplevelsesture. Men det er væsentligt at notere sig, at respondenterne generelt godt ved og til dels også accepterer, at aktiviteter koster noget.

35 Kunne du forestille dig, at man kunne få succes med fødevarer, der er produceret i nationalparken? Der er en lille overvægt af respondenter, som er positive i forhold til at arbejde med fødevarer, der er produceret i nationalparken. Der er dog ikke tale om den helt store begejstring, men nærmere et generelt indtryk af, at det da vel nok ville være en god idé. Det er vigtigt at notere sig, at der blandt de positive holdninger ikke fremtræder tanker og idéer til fødevareproduktion i stor skala. Det handler for respondenterne meget om marmelade lavet af bær plukket i nationalparken og honning. Har du eventuelt nogle gode råd til udvikling af nationalparken (hvad ville DU gøre for at gøre det til en endnu bedre oplevelse at besøge parken? Der er mange gode og forskelligartede råd, hvoraf en del er meget praktiske. Flere foreslår en styrket informationsindsats både i og om nationalparken. Gæsterne burde få mere at vide, mens de er der, og der burde gøres mere for at promovere nationalparken overfor omverdenen. Flere respondenter synes, at nationalparken er fin, som den er, mens andre ønsker eksempelvis nye stier og skovlegepladser. Der tegner sig med andre ord et broget billedet af idéer, men de fleste er tæt forbundet med naturen og de ting, der kan lade sig gøre uden at ændre ret meget på status quo.

36 Del 4: Konklusion, perspektiver,, handlinger og oplevelsesrum Konklusion Med udgangspunkt i brugerundersøgelsens svarmønstre er der etableret en oplevelsesprofil. Profilen er baseret på skønsmæssige opsummerende konklusioner på de specifikke tal i undersøgelsens besvarelser om brugernes motiver for besøg i nationalparken. ken. Profilen viser viser, at det i høj grad er de æstetiske oplevelser, der er i højsædet for brugerne. Denne profil sammen med undersøgelsens øvrige svar giver et billede af tilfredshed med besøget i nationalparken. Brugerne får, hvad de forventer. Og de får i høj grad stimuleret deres behov for at trave i naturen, nyde det bølgende og bakkede landskab,, være sammen med venner og familie i forbindelse med naturens stilhed og ro og nydelse af medbragt eller købt mad. Nationalparkens oplevelsesprofil sammen med brugerundersøgelsens resultater giver anledning til at konkludere, nkludere, at nationalparken i dens nuværende form og indhold fungerer som et stærkt supplement til Djurslands attraktioner af forskellig art, omfang og indhold. Nationalpark Mols Bjerge vurderes af brugerne i denne undersøgelse til at være et godt sted at tilbringe tid (enten omkring 2 timer eller mere end 4 timer) med at nyde naturen sammen med venner og familie. Brugerne er rigtig godt tilfredse med deres besøg i nationalparken. Brugerne i undersøgelsen efterspørger meget få aktiviteter ud over de, der fi ndes i nationalparken i dag. Undersøgelsen giver ikke umiddelbart umid anledning til at igangsætte en omfattende række af kommercielle aktiviteter i nationalparkområdet. Brugerne synes at være godt tilfredse med tingenes tilstand. Det må konkluderes, at de nuværende ærende brugeres svar peger i retning af, at Nationalpark Mols Bjerge skal udvikles varsom t og i et langsigtet perspektiv og på naturens præmisser.

37 Perspektiver I det følgende sættes brugerundersøgelsens resultater i perspektiv. Her slippes håndbremsen en anelse i forhold til de konkrete resultater i undersøgelsen, således at der kan leges lidt med muligheder for udvikling af nationalparken. Ifølge den regionale turismefremmeorganisation Midtjysk Turisme har Region Midtjylland et stort potentiale inden for naturturisme. Midtjysk Turisme formulerer det på denne måde: Region Midtjylland har en unik og tilgængelig natur, der rummer et stort potentiale i forhold til at styrke den midtjyske turisme. Og samtidig er man som turist aldrig langt væk fra kultur og byliv, gastronomi og komfortable overnatningsmuligheder. (Midtjysk Turisme, oplæg på konference om naturturisme, 2010) Imidlertid har regionen en udfordring for, at ovennævnte Kilde: Midtjysk Turisme, Figuren er baseret på svar fra turister, og figuren er dermed ikke direkte potentiale kan realiseres: Synliggørelse af vores unikke sammenlignelig med svarene fra brugerundersøgelsen, idet der her ikke er tale om turister i klassisk forstand. natur og at skabe såvel produktudvikling som sammenhæng mellem naturoplevelser og andre turismeprodukter. (Midtjysk Turisme, oplæg på konference om naturturisme, 2010) Midtjysk Turisme mener også, at der er en række forudsætninger, som skal være på plads, før man kan få succes med naturturisme. Disse forudsætninger er: Kendskab til målgruppen reason to go Temaidentifikation specialisering, kvalificering og sammensætning af temaer Tilgængelighed og synlighed Gør det let at bruge penge skab reason to pay Let adgang Sikkerhed for succes uanset vejr.. Incitament for at flytte sig geografisk Nye medier og bruger-til-bruger kommunikation differentierede oplevelsesmuligheder Salgsstrategier, pakketering og booking af produkter og oplevelser ad hoc valg både før, under og efter opholdet Nye samarbejder og reason to stay

38 Sammenligner man Midtjysk Turismes tanker, udfordringer og anbefalinger med svarene fra brugerne i denne undersøgelse, synes der at være et stykke vej endnu. Nogle af ovenstående forudsætninger er på plads, mens andre ligger et stykke ude i fremtiden. Eksempelvis synes denne undersøgelse ikke at give anledning til en større kommerciel satsning i området. Det vil altså sige, at en satsning på reason to pay i hvert fald ikke i området kommer til at ligge noget tungt. Brugerne i denne undersøgelse ønsker ikke i større udstrækning at bruge penge i området udover til leje af kano, kajak, cykel med mere samt til vidensformidlingsaktiviteter som naturvejledere, udstillinger og deslige. Der er ingen tvivl om, at naturen eller rettere sagt Danmarks kulturskabte og kulturbetingede naturlandskaber er et stort trækplaster for danske, svenske og norske turister, som det fremgår af Midtjysk Turismes materiale. Der består imidlertid et stort stykke udviklingsarbejde for at udvikle Nationalpark Mols Bjerge, så den fremstår som et interessant og besøgsværdigt område (reason to go) for såvel ferieturister på Djursland som udflugtsmål for éndagsbesøg fra omkringliggende byer som Randers og Århus. Hvis Nationalpark Mols Bjerge skal lykkes med at skabe omsætning i og omkring området, så forudsætter det, at Nationalpark Mols Bjerge opfattes og udvikles som en destination som et supplement på lige fod til Djurslands øvrige mange udflugtsmål. Der skal udvikles værdier, vision og mission, som fungerer som styringsredskaber for udviklingen af destinationen. Uden disse er der en reel fare for, at udviklingen af nationalparken kan komme til at forløbe ad hoc. I moderne destinationsudvikling arbejdes der gerne med 10 indsatsområder, som alle er vigtige, og som alle må udvikles for at skabe størst mulig effekt af indsatsen. Disse 10 indsatsområder har hver især en række elementer, som tager højde for udviklingen. De 10 indsatsområder er følgende: Identitet hvem vi er Interessenter hvem vi arbejder sammen med Indhold de oplevelser vi har og tilbyder Kvalitet den kvalitet vi arbejder med Indtægter de indtægter vi skaber Infrastruktur den infrastruktur vi stiller til rådighed Innovation de procedurer vi har til udvikling af idéer Viden det vi ved om markedet og konkurrenterne Kompetenceudvikling udvikling af vores medarbejdere Markedskommunikation og kommunikation generelt de budskaber vi sender til markedet om os selv

39 Handlinger Med baggrund i brugerundersøgelsens direkte og indirekte resultater synes der at kunne etableres en handlingsliste af såvel strategisk som operationel karakter. Definér Nationalpark Mols Bjerges særlige værdisæt for derved at skabe intern integration (samarbejde) og ekstern differentiering ( klarhed i markedet) Brug værdisæt som udgangspunkt for missi mission og vision for nationalparken Betragt Nationalpark Mols Bjerge som en destination i sin egen ret og brug destinationsudviklingsværktøj til at udvikle de 10 ovenstående indsatsområder Etabler et antal oplevelsesrum, som især skal udvikles. Disse oplevelsesrum kan både være stand-alone oplevelsesrum og oplevelsesrum, som har en grad af sammenhæng.. Etablér en prioriteringsliste over oplevelsesrum: Hvilke går vi i gang med her og nu, og hv ilke venter vi med? Udvikl flere muligheder for, at publikum kan nyde naturen fokus på æstetiske oplevelser Udvikl flere muligheder for, at publikum kan nyde medbragt mad fokus på nydelsesmæssige oplevelser Udvikl flere muligheder for, at publikum kan være handlende fokus på actionoplevelser. Her er det især væsentligt at fokusere på oplevelser, der involverer, engagererr og skaber mulighed for læring Udvikl flere muligheder for, at publikum kan lære gennem leg og handling især synes det vigtigt at lære ære noget om naturen, dyr og planteliv fokus på læringsoplevelser Drop helt underholdningsoplevelser i nationalparken i hvert fald på kort sigt. Hvis der skal udvikles underholdningsoplevelser, skal det ske yderst forsigtigt grundet brugernes forståelsee af, at naturen er et sted til afkobli afkobling Udvikl sammenhæng i dels det store overordnede oplevelsesrum (nationalparken) og dels de enkelte oplevelsesrum hvorfor er vi her nu? hvad kan vi særligt i dette oplevelsesrum osv.? Oplevelsesrum Nationalpark Mols Bjerge er qua sit geografiske omfang et kompliceret område at arbejde med. Det består ikke af ét oplevelsesrum, som kan kontrolleres af én myndighed eller én ejer. Der er fri adgang til det meste af området på alle tider af døgnet og fra de fleste ret ninger. Der er også mange små oplevelsesrum i området nogle større end andre. Fælles for dem alle er, at det handler om naturværdier i et kulturlandskab, og at der er stor bevågen hed omkring udviklingen af såvel det store oplevelsesrum som hvert enkelt m indre oplevelsesrum. + 38

40 Nationalpark Mols Bjerge har mulighed for gennem et kontrolleret strategisk arbejde at udforske krydsfeltet mellem 1) turisme som et spændende marked, 2) kulturlandskabet i form af natur, landbrug, kulturarv og byer og 3) de aktiviteter teter som allerede findes, og de aktiviteter som kan udvikles, der kan give turister og lokale mulighed for at få særlige oplevelser i området. Dette krydsfelt kan illustreres i figuren. Hvis Nationalpark Mols Bjerge skal indfri det store potentiale, som Midtjysk Turisme taler om, så kræver det en større satsning på udvikling af værdier, vision, mission, indsatsområder samt en klar fornem melse for at udforske krydsfeltet mellem marked, indhold og midler. Lånt fra bogen Oplevelsesrum: Turisme, Kulturarv og Oplevelser et krydsfelt, af Hird & Kvistgaard, Academica, 2010 Et oplevelsesrum kan defineres som en fysisk og mental kontekst, der giver nogle bestemte rammer for det enkelte individs oplevelsesmuligheder, og som medvirker til at formidle destinati onens værdisæt. Der er både permanente og ikke-permanente ikke rum og naturlige og menneskeskabte rum og kommercielle og ikke ikke-kommercielle rum. (Hird & Kvistgaard, 2010:19). Nationalpark Mols Bjerge er gennem sin udpegning et permanent, naturligt / menneskesk abt rum, hvor der i bymæssige områder er kommercielle aktiviteter, mens der i det meste af det resterende er tale om ikke ikke-kommercielle aktiviteter. Gennem arbejdet med oplevelsesrum for derved at skabe så gode muligheder for publikum som muligt kan der faciliteres muligheder for, at publikum kan realisere de ønsker om æstetiske, nydelsesmæssige, actionmæssige og læringsmæssige oplevelser, som de h ar givet udtryk for i brugerundersøgelsen. Faciliteringen af oplevelsesmuligheder gennem oplevelsesrum kræver, at oplevelsesrummene bearbejdes ud fra nogle kriterier, s om fremgår nedenfor. Disse kriterier er udviklet gennem arbejde med og analyse af op imo d 50 oplevelsesrum i Danmark og Nordtyskland. Kriterier Betydning Geografisk omfang Et oplevelsesrums fysiske størrelse betyder meget for muligheder for, at publikum faktisk kan dække rummet på en meningsfuld måde. Indre og ydre sammenhængskraft Et oplevelsesrums indre sammenhængskraft refererer til, hvor godt rummet i sig selv fortæller en sammenhængende historie, mens den ydre sammenhængskraft refererer til andre geografiske lokaliteter i nærheden. Publikumssammensætning og antal Publikumssamme Publikumssammensætningen nsætningen og antallet af publikummer i oplevelsesrummet er vigtigt at have kendskab til i forhold til udvikling og ønskede bevægelsesmønstre i, til og fra rummet. + 39

41 Infrastruktur generelt Den generelle infrastruktur har betydning for, om det rent faktis faktiskk er muligt for et stort eller mindre antal publikummer at komme til og fra og ikke mindst bevæge sig rundt i oplevelsesrummet. Infrastruktur turismens infrastruktur Antallet af spisesteder, attraktioner, overnatningssteder med videre er særdeles vigti gt for at kunne servicere det antal publikummer, man måtte have som mål. Publikums bevægelsesmønstre Hvordan publikum så rent faktisk bevæger sig rundt i oplevelsesrummet har stor betydning for ønskerne til udvikling. Historik Oplevelsesrummets historik betyder noget for udviklingsarbejdet. Her spiller kulturarv, identitet, fortællinger med mere en særlig rolle. Gennem arbejdet med oplevelsesrum og ovenstående kriterier er det muligt at opnå en klar systematik, som giver overblik over muligheder og begrænsninger i hvert oplevelsesrum og mellem de enkelte oplevelsesrum. På den måde kan der opstå muligheder for at samle / sprede a ktiviteter til gavn for lokale og turister. Kriterierne bør anvendes i sammenhæng med værdisæt, mission, vision sa samt mt de 10 indsatsområder i en samlet strategisk indsats med fokus på at fremme krydsfeltet mellem turisme, naturlandskab / kulturarv og oplevelser i form af konkrete aktiviteter, der er i overensstemmelse med nationalparkens særlige karakteristika og ånd. + 40

42 VER-DI er medfinansieret af VER-DI Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

Kommunikationsplatform Sydjylland

Kommunikationsplatform Sydjylland Kommunikationsplatform Sydjylland Destinationsudvikling - macro destination Sydvestjylland Skærbæk Fritidscenter, 4. februar 2009 Opgaven Vi skal formulere et unikt, relevant og troværdigt omdrejningspunkt

Læs mere

Servicevejvisning. i danske byer. - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

Servicevejvisning. i danske byer. - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet Servicevejvisning 2014 i danske byer - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet Servicevejvisning i Danmark Sammenhæng mellem gæsteservice og skiltning

Læs mere

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune Turistundersøgelse 2011 Mariagerfjord Kommune Kilde Consult side 2/16 - din kilde til viden Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Rapport... 5 Hvilket land kommer turisterne fra... 5 Overnatninger... 6 Hvor

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Mødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark

Mødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark VER-DI Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling Projektleder Thomas Olesen Program for 1. årsmøde i VER-DI projektet 3 4. november 2009 og 2. møde i Styregruppen

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview.

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST Spørgeskema for face to face interview Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. 1. Hvad er formålet med dit ophold [på/i destination]? Er du på 1. Ferie Besøg

Læs mere

VER-DI kursus i naturvejledning og naturformidling i Danmark.

VER-DI kursus i naturvejledning og naturformidling i Danmark. Nyhedsbrev VER-DI kursus i naturformidling fortsat side 2 Nye cykelruter og kort i Norge og Sverige side 3 Landsbymøde om Skjern Å side 5 Deltagerne fra Norge og Danmark havde et tætpakke skema i Nationalpark

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Brugerundersøgelse på BRANDTS - september-december 2009 Lidt om undersøgelsen Formål > Hvem er det, der kommer torsdag aften? > Hvad motiverer gæsterne

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE INDLEDNING Videncenter for Kystturisme (CKT) har i 2013 gennemført en analyse omkring turisternes oplevelse

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet

Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet + Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet gæster og personale. Nye muligheder for netop din restaurant, cafe + Mandag d. 19 maj. 2014 17.00 20.30 Mønstring på Bramsejlsskonnerten

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Fuglsøcentret. Kursus og konferencecenter

Fuglsøcentret. Kursus og konferencecenter Fuglsøcentret Kursus og konferencecenter VELKOMMEN >> Et besøg på Fuglsøcentret er noget ganske særligt! Det er et ophold, hvor service, engagement og rummelighed går hånd i hånd med ro, smuk natur og

Læs mere

Udviklingsplan 2010-2013

Udviklingsplan 2010-2013 CAMPING HYTTER VANDLAND WELLNESS ACTION CAFE BUTIK NATUR Limfjords Camping & Vandland Ålbæk Strandvej 5 DK-7860 Spøttrup Tel.: +45 9756 0250 E-mail: camping@limfjords.dk Internet: www.limfjords.dk Udviklingsplan

Læs mere

Fire scenarier for publikumsbrug af en mobil app til nationalparker. Udviklet af Seismonaut til VerDi projektet Februar 2011

Fire scenarier for publikumsbrug af en mobil app til nationalparker. Udviklet af Seismonaut til VerDi projektet Februar 2011 Fire scenarier for publikumsbrug af en mobil app til nationalparker Udviklet af Seismonaut til VerDi projektet Februar 2011 Brugscenarie 1 Jørgen og Bente 60 år 1a 1b Her er Jørgen og Bente. De er begge

Læs mere

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Der er ialt modtaget 195.788

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Turisthus Nords. udviklingsforum. Invitation til. TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby

Turisthus Nords. udviklingsforum. Invitation til. TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby Invitation til Turisthus Nords udviklingsforum TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby Tirsdag den 22. september 2015 kl. 17.00 kl. 21.15 Aalbæk Gl. Kro, Skagensvej 42, 9982 Ålbæk Turismestrategi

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

Kystturisterne i Danmark

Kystturisterne i Danmark Kystturisterne i Danmark En ABC med regionalt fokus VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Forord Med en samlet omsætning på 34 mia. kr. og 68.500 direkte og afledte job i Danmark er kystturismen et betydningsfuldt

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Nyhedsbrev. Maj 2015. glasværket A/S Norvangen 3D, opg. A, 2. sal 4220 Korsør Tlf. 5837 5010 Fax 5835 1010

Nyhedsbrev. Maj 2015. glasværket A/S Norvangen 3D, opg. A, 2. sal 4220 Korsør Tlf. 5837 5010 Fax 5835 1010 Nyhedsbrev Maj 2015 Nyhedsbrev Maj 2015 Side 2 Nyhedsbrev Arbejdet med at profilere glasværket som det levende hus i Korsør er i gang og vi arbejder med en bred og mangefarvet pensel. Der vil på gavlen

Læs mere

Teambuilding Møder Events. KonferenceR

Teambuilding Møder Events. KonferenceR Teambuilding Møder Events KonferenceR MARCUSSENS & ARENA ASSENS LAD MARCUSSENS HOTEL & ARENA ASSENS DANNE RAMMEN OM DIN NÆSTE KONFERENCE Konference, events og teambuilding Individuel sparring, rådgivning

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 Styregruppemøde for Kystdestination Møns Klint, 18. december 2013 Fasthold god placering men få flere til at komme Turistanalyse: Østmøn ligger på en 9. plads over 28

Læs mere

GudenåKortets formål og arkitektur

GudenåKortets formål og arkitektur GudenåKortets formål og arkitektur Beskrivelse af formålet med GudenåKortet og af dets afsendere, målgruppe samt snitfladen mellem GudenåKortet og www.oplevgudenaa.dk Version 2-20. december 2013 Formål

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Resultater spørgeskemaundersøgelse:

Resultater spørgeskemaundersøgelse: Resultater spørgeskemaundersøgelse: Status opgjort 4. dec. 2013: 43 besvarelser + 6 eksterne besvarelser (de eksterne besvarelser vil i det nedenstående være angivet med rødt og er ikke regnet med i evt.

Læs mere

Danske virksomheders ledelse af fremtidens medarbejdere

Danske virksomheders ledelse af fremtidens medarbejdere Danske virksomheders ledelse af fremtidens medarbejdere Analyserapport Udgivet 17. juni 2014 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Summary... 4 2.1 Den nye generation af medarbejdere... 4 2.2 HR-administration...

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Turistundersøgelsen 2011

Turistundersøgelsen 2011 Turistundersøgelsen 2011 Indhold Baggrund og metode Profil på turisterne På besøg i København 5 6 11 Mobilapplikationen, sociale medier og video Benchmark med udvalgte europæiske byer 21 26 Turistinformationen

Læs mere

Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne

Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne 10.00: Præsentation af oplæg til branding compass og værdisæt

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere